DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKER]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKER]"

Transkript

1 DANMARKS SKIBSLISE 1935 UDGIVE AF MINISERIE FOR SØFAR OG FISKER]

2 BOGSAVFLAG

3 ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER ANDEN REDIE

4 OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER UDGIVE AF MINISERIE FOR SØFAR OG FISKERI 42. UDGAVE, MARS 1935 FORHANDLES FRA DE KONGELIGE SØKOR-ARKIV KØBENHAVN Pris 7 Kr.

5 Nærværende Udgave er afsluttet d. 31. December BIANCO LUNOS BOGRYKKERI A/S - KBHVN.

6 INDHOLDSFOREGNELSE Indledning. Side Skibslistens Formaal og Benyttelse... V International Signalering er... VI Signalering med internationale Signalstationer... VII Danske Kyst-Signalstationer... VII Danske Kyst-Radiostationer... VIII Danske Stormvarsel-Stationer... IX Engelske Kyst-Signalstationer... XI Meddelelser om Is, Vrag og andre Farer for Navigeringen... XI Isbrydningstjenesten i danske Farvande... XII Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelsen af Registrene... XII Fortegnelse over er. Afsnit A. er (Radiokaldesignaler) for danske Krigsskibe og andre Skibe hørende under Marineministeriet, samt Fyrskibsstationer... XXII B. er (Radiokaldesignaler) for danske Handelsskibe (herunder Regeringsskibe, som ikke er optaget under Afsnit A)... XXIII Skibsregister, Afdeling I. Register over danske Krigsskibe. Register over danske Krigsskibe m. fl... XXXIX Afdeling II. Register over danske Regeringsskibe, militære Skibe undtaget. Afsnit 1. Dampskibe skibe Sejlskibe, Fyrskibe og svømmende Materiel er (Regeringsskibe ordnede efter Administrationsgrene) Afdeling III. Register over danske Handelsskibe. Afsnit a. Dampskibe 1 ) b. Dampskibs-er 1 ) c. skibe 1 ) paa over 50 ons Brutto d. skibe 1 ) paa og under 50 ons Brutto e. skibs-er 1 ) f. Sejlskibe 1 ) g. Sejlskibs-er 1 ) h. Lægtere og andet Materiel uden Fremdrivningsmiddel i. Færøske Skibe ) Hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget. illæg. abeller (A*)

7 V INDLEDNING. Skibslistens Formaal og Benyttelse. Danmarks Skibsliste har til Formaal: 1. at give Oplysning om de er, der i Overenstemmelse med Forudsætningerne i det internationale Signalsystem (International Signalbog 1931) er blevet tildelt danske Skibe (herunder Krigskibe), 2. at give nærmere Oplysninger om danske Krigsskibe og om registrerede danske Skibe, saasom Art, Størrelse,,, 3. at give en samlet Oversigt over den danske Handelsflaades Størrelse Fortegnelsen over Kendings- I signaler (Afsnit A og B) er optaget alle danske Skibe, der har faaet tildelt efter det internationale Signalsystem, ordnet efter ernes alfabetiske Rækkefølge. Skibene er kun opført med, idet der for at lette Eftersøgningen af et Skib i Skibsregisteret er vedføjet (D) for Dampskibe og (Mt) for skibe. Findes der flere Skibe af samme, tjener et til at identificere Skibet. For saa vidt angaar Skibe med Radioanlæg er Skibets tillige Skibets Radiokaldesignal. I Skibsregistret, der er delt i tre Afdelinger, er Skibene anført i alfabetisk Rækkefølge efter. Afdeling II og III indeholder desuden en Oversigt over de hvert enkelt tilhørende Skibe, ordnet i alfabetisk Rækkefølge efter ernes. Oversigten over Handelsflaadens Størrelse findes i en Række abeller i illæget. PREFAC he aim and the use of the List. he aims of the Danish list of vessels are the following: 1. conformably to the presuppositions of the international code system ( Code of Signals 1931, Danish edition) to give notice of the signal letters which have been allotted to Danish ships (men of war inch), 2. to afford further information regarding Danish men of war and of registered Danish ships, e. g. regarding type, tonnage, owners, port of registry etc. 3. to give a general view of the numbers etc. of the Danish mercantile marine. In the enumeration of signal 1 et-ters (sec. A and B) have been included all Danish ships which have got signal letters allotted according to the international code system. he signal letters are arranged alphabetically. Only the names of the ships have been noted, but in order to facilitate the search of a ship in the list the signifycations (D) and (Mt) have been added to the names of steamers and motorships respectively. If more ships have like names, they have to be identified through their signal letters. As to ships supplied with wire less installation the signal letters and the radio call signals are iden tical. In the list of ships which has been divided in three parts the ships have been arranged in accordance with the alphabetical order of their names. he parts II and III further contain a list of ship-owners and the ships owned by them, arranged alphabetically following the domiciles of the owners. he appendix contains statistical tables giving summaries as to the size of the mercantile fleet.

8 VI International Signalering er. Forskrifterne i International Signalbog 1931«danner Grundlaget for international Signalering mellem Skibe indbyrdes og mellem Skibe og Landstationer. Ifølge Signalbogen omfatter Udtrykket Skib«ogsaa Luftfartøjer (Luftskibe og Flyvemaskiner saavel i Luften som paa Vandet). De Signaleringsmaader, som finder Anvendelse er: a. Flagsignalering med de international Signalflag, som findes afbildet paa avler foran itelbladet, b. Signalering ved Lysblink (Blinksignalering) efter Morsesystemet, c. Lydsignalering efter Morsesystemet, d. Semaforsignalering og e. Radiosignalering. Egentlige Skibes er bestaar af 4 Bogstaver. Luftfartøjers er bestaar af 5 Bogstaver. Det første eller de to første Bogstaver i et angiver vedkommende Skibs (Luftfartøjs) Nationalitet, saaledes som nedenfor angivet. Land Begyndelse- bogstav Chile... CA CE Canada... CF CK Cuba... CL CM Marokko... CN Cuba... CO Bolivia... CP Portugisiske Kolonier... CQ CR Portugal... CS CU Uruguay... CV CX Canada... CY CZ yskland... D Spanien... EA EH Den irske Fristat... EI Republiken Liberia... EL Persien... EP EQ Estland... ES Etiopien... E Saarterritoriet... EZ Frankrig m. Kolonier og Protektorater F Storbritanien... G Ungarn... HA Schweitz... HB Ecuador... HC Republiken Haïti... HH Den Dominikanske Republik... HI Republiken Columbia... HJ HK Republiken Panama... HP Republiken Honduras... HE Siam... HS Vatikanets Statsomraade... Hedjas... Italien med Kolonier... Japan... Amerikas Forenede Stater (U. S. A.) Norge... Republiken Argentina... Luxemburg... Litauen... Bulgarien... HY HZ I J K LA LN LO LW LX LY LZ Storbritanien... M Amerikas Forenede Stater (U. S. A.) N Peru... OA OC Østrig... OE Finland... OF OH Czechoslovakiet... OK Land Belgien ined Kolonier... Danmark... Nederlandene... Curaçao... Nederlandsk Indien... Brasilien... Surinam... U. S. S. R. (Rusland)... Sverige... Polen... Ægypten... Grækenland... yrkiet... Island... Guatemala... Costa Rica... Frankrig m. Kolonier og Protektorater U. S. S. R. (Rusland)... Canada... Det Australske Forbund... Newfoundland... Britiske Kolonier og Protektorater.. Britisk Indien... Canada... Amerikas Forenede Stater (U. S. A.) Mexico... Kina... Britisk Indien... Afganistan... Nederlandsk Indien... Iraq... Nyhebriderne... Letland... Fristaden Danzig... Nicaragua... Rumænien... Republiken San Salvador... Jugoslavien... Venezuela... Albanien... Britiske Kolonier og Protektorater.. New Zealand... Paraguay... Den sydafrikanske Union... Brasilien... Begyndelsesbogstav ON O OU OZ PA PI PJ PK PO PP PY PZ R SA SM SO SR S SU SV SZ A C F G I K Z U VA VG VH VM VO VP VS V VW VX VY W XA XF XG XU XY XZ YA YB YH YI YJ YL YM YN YO YR YS Y YU YV YW ZA ZB ZJ. ZK ZM ZP ZS ZU ZY ZZ

9 VII Danske Skibes er tildeles af Skibsregistreringskontoret i København. (Ikke registreringspligtige Skibe, d. v. s. Skibe under Registertons Brutto, faar ikke tildelt). et indhugges i Agterkant af Storlugen, og følger saaledes Skibet saalænge dette eksisterer (se dog 3 i Bekg. angaaende er (Radiokaldesignaler) for danske Skibe, 24/5 1933). Signalering med internationale Signalstationer. Paa de fleste Søstaters Kyster, navnlig ved Fyrtaarne, er der oprettet internationale S i g n a l s t a t i o n e r, med hvilke passerende Skibe af hvilken som helst Nationalitet ved Brugen af deres er og den internationale Signalbog kan udveksle Signaler med det Formaal: 1. at give sig til Kende (hertil er vedkommende Nations Skibsliste nødvendig som Hjælpemiddel). 2. at afgive Meddelelser til Signalstationen, eller udbede sig Oplysninger, som staar til dennes Raadighed, saasom om Isforhold 3. at afsende eller modtage elegrammer. De internationale Signalstationer or hovedsagelig indstillet paa Flagsignalering. Ved nogle Stationer kan der ogsaa foretages Natsignalering ved Blink. Stationerne, der i Reglen er sat i Forbindelse med det elektriske elegrafnet, viderebefordrer de til dem fra Søen signalerede Meddelelser, enten pr. elegraf eller pr. Post (pr. elegraf dog kun for saa vidt Bestemmelsesstedet er beliggende i et af de Lande, der har tiltraadt den internationale Konvention om elekommunikationer). Saadanne elegrammer benævnes Signaltelegrammer«. Foran Adressen anføres den takstpligtige, tjenstlige Angivelse SEM«. elegrammerne skal være affattede enten i det Lands Sprog, i hvilket den paagældende Signalstation er beliggende, eller i Koder efter International Signalbog«. elegram fra Skib i Søen befordres kun i Koder, naar dette udtrykkelig forlanges af Afsenderen, men ellers oversat til klart Sprog. I et til Skib i Søen bestemt Signaltelegram bør Adressen indeholde Oplysning om: Adressatens, Skibets og Nationalitet (i ilfælde af enslydende e tillige ) samt Signalstationens, saaledes som det findes anført i den internationale elegrafstationsfortegnelse. il Brug ved Offentliggørelse rapporterer en stor Del Signalstationer ene paa de Skibe, der hejser deres og Nationsflag, idet de passerer Stationen. Signaleringen foregaar efter Forskrifterne i International Signalbog«, aksten for hvert elegram, der udveksles med Skibe i Søen, er tyve Øre pr. Ord foruden elegramtaksten, i udenrigske Signaltelegrammer er Signalgebyret tyve Centimer (0 fr. ) pr. Ord. Dette Beløb lægges til elegramtaksten efter de almindelige Regler, og det hele Beløb opkræves hos Afsenderen for de til Skibe i Søen adresserede elegrammer, og hos Adressaten for de fra Skibe kommende elegrammer. Danske Kyst - Signalstationer. Stats-Signalstationerne i Kongeriget Danmark er for iden følgende:*) Hanstholm. Signal-Apparatet er Anbragt VNV. for Fyrtaarnet. Hirtshals. Ø.t.N. s Fyr. paa en Klit N Ø. lor det nye Fornaes. ØSØ. for Fyrtaarnet. Helsingør. paa Kronborg Pynt Ø. for Slottet. Hammeren. NV. for Fyrtaarnet. Stationerne modtager og afgiver Signaler samt elegrammer fra Solopgang til Solnedgang. Der signaleres kun med Flag**). Paa Forlangende signalerer Stationerne saadanne *) Foruden de anførte Stats-Signalstationer er endvidere samtlige Stats-Fyr med stadig Vagt forsynet med,,international Signalbog" Hals-Barre Fyr samt Issignalstationerne Sejerø Fyr og Keldsnor Fyr tillige med de internationale Signalflag. **) Stationen ved er indrettet ogsaa til Natsignalering med Blink. Signaler kan kun veksles med Skibe, der pejler Fyret inellem SØ. og SV.

10 VIII almindelige Oplysninger, der staar til deres Raadighed, saasom om Fyrskibes Inddragelse, Isforhold o. s. v., ligesom de besørger Begæring om Lods, Bugserdamper Kl indsender hver af disse Stationer telegrafisk Melding til Ministeriet for Søfart og Fiskeri om de Skibe, der i de sidst forløbne 24 imer har passeret Stationen. elegrammerne opslaas paa Børsen og gives samtidig til Raadighed for Ritzaus Bureau. Ønskes et Skibs Forbisejling meldt pr. elegraf direkte til Rederen, maa vedkommende Signalstation enten forud underrettes derom, eller ogsaa maa Skibet begære dette ved Signaler samt, om nødvendigt, signalere Rederens og Adresse. Hele Depecher til Redere og Andre kan ligeledes signaleres. Alle danske Fvrskibe er forsynede med International Signalbog«, samt med de internationale Signalflag og vil, naar et Skib ses at nærme sig Fare, vise Flagsignalet U De stævner mod Fare«. samt give samme Signal (U) med Morsetegn ( ) med Sirene eller Blinklanterne. Fyrskibene Drogden«, Gilleleje Flak«, Gedser Rev«, Horns Rev«, Vyl«, Graadyb«, s Rev«, Læsø Rende«, Læsø rindel«, Anholt Knob«, Østre-Flak«og Schultz's Grund«samt Statsbanernes Rødsand Syd Fyrbaake«er forsynede med Radiotelegraf. Danske Kyst-Radiostationer. I det egentlige Danmark er følgende Kystradiotelegrafstationer (traadløse elegrafstationer) aabne for offentlig Afbenyttelse: København Radio (Kaldesignal OXA), Lyngby Radio (Kaldesignal OXZ) og Blaavand Radio (Kaldesignal OXB): paa Færøerne horshavn Radio (Kaldesignal OXJ) og paa Grønland Angmagssalik Radio (Kaldesignal OZL), Egedesminde Radio (Kaldesignal OYR), Ellaø Radio (Kaldesignal OYB), Eskimonæs Radio (Kaldesignal OYA). Færinghavnen Radio (Kaldesignal OYU), Godhavn Radio (Kaldesignal OZM), Godthaab Radio (Kaldesignal OXI), Hochstetter Radio (Kaldesignal OYX), Holsteinsborg Radio (Kaldesignal OYS), Ivigtut Radio (Kaldesignal OYO), Jakobshavn Radio (Kaldesignal OYQ), Julianehaab Radio (Kaldesignal OXF), Kaldligssat Radio (Kaldesignal OYP), Nanortalik Radio (Kaldesignal OYC). Scoresbysund Radio (Kaldesignal OXM), Sukkertoppen Radio (Kaldesignal OYH), hule Grønland Radio (Kaldesignal OZZ), Umanak Radio (Kaldesignal OYJ) og Upernivik Radio (Kaldesignal OYN). Disse Stationer kan benyttes til Udveksling af elegrammer til og fra Radiostationer om Bord i Skibe i Søen (Skibsstationer). Lyngby Radio er en Kortbølgestation. der udveksler elegrammer med Skibe, selv over lange Afstande. Paa Blaavand Radio er etableret en Radiotelefonstation (Kaldesignal OXB) til Udveksling af elegrammer pr. elefon med mindre Skibe, som er forsynet med Radiotelefonstationer. Lyngby Radio bar en Radiotelefonstation (Kaldesignal OZP), horover der kan udveksles Radio-elefonsamtaler med Skibe i Søen. aksten for indenrigske Radiotelegrammer beregnes efter et samlet Gebyr pr. Ord (fra Øre) uden Beregning af Minimumstakst. aksten for udenrigske Radiotelegrammer omfatter: a) Fartøjsgebyret, der for liver Skibsstation findes anført i den officielle Fortegnelse over Kyst- og Skibsradiostationer. b) Landstationsgebyret, der for Købehavn, Lyngby, Blaavand og horshavn udgør Centimer og for de øvrige danske Kystradiotelegrafstationer 60 Centimer pr. Ord uden Minimumstakst: for Korrespondanee med danske Skibe nedsættes Landstationsgebyret til Centimer pr. Ord. c) raadgebyret (for Befordringen paa elegrafledningerne), der er angivet i Radio-elegramtakst for Danske Skibsradiostationer«. elegrammer til Skibe i rum Sø, der har Radiostation om Bord, modtages ved alle danske elegrafstationer, der giver Oplysning om akster samt om, hvilke Skibe der har Radiostation, og naar nærmere Angivelse af Skibets Position kan gives, saa vidt muligt over hvilke Kyststationer i Ind- eller Udland elegrammerne bør sendes for at naa Adressestedet saa hurtigt, som Forholdene tillader det. elefonabonnenter kan indtelefonere Radiotelegrammer direkte til Kystradiostationer. Radiotelefonsamtaler kan føres over Lyngby Radio mellem Abonnenter i Land og Skibe, hvis Radioinstallationer er indrettet for Modtale.

11 IX aksten for Radiotelefonsamtaler til og fra Skibe omfatter for almindelige elefonsamtaler: a) raadgebyr (for indenrigske Samtaler 1 Kr. 50 Øre for indtil 3 Minutter og derefter 0 Kr. 50 Øre pr. Minut; for udenrigske Samtaler samme raadgebyr som for Samtaler fra København) b) Landstationsgebyr (for indenrigske Samtaler 0 Kr. 45 Øre for indtil 3 Minutter og derefter 0 Kr. 15 Øre pr. Minut; for udenrigske Samtaler 75 Centimer for indtil 3 Minutter og derefter 25 Centimer pr. Minut). c) Fartøjsgebyr, der for hver Skibsstation findes anført i de officielle Fortegnelser over Kyst- og Skibsradiostationer. Føreren af ethvert Fartøj, der har Brug for Lægeraad, kan afsende et paa dansk, norsk, svensk, tysk, engelsk eller fransk Sprog affattet Radiotelegram med en kortfattet Redegørelse for Sygdommen til Kyststationerne i henholdsvis København. Lyngby, Blaavand, horshavn eller Julianehaab, som straks viderebefordrer elegrammet til henholdsvis Militærhospitalet i København (elegramadr.: Radiomedical. København), kommunale Sygehus, Hospitalet i horshavn eller Hospitalet i Julianehaab, hvis Læger giver de nødvendige Raad, der derpaa telegrafisk sendes til det paagældende Skib. Saavel Konsultationen som hele den telegrafiske Befordring af Meldingerne er vederlagsfri. Se ogsaa International Signalbog 1931«, 5. Del Side 669. Danske Stormvarsel - Stationer. Fra Meteorologisk Institut i København udsendes Meldinger om Stormvarsler pr. Radio. Om idspunktet for Udsendelsen, Indholdet og Formen af disse Meldinger, se Efterretninger for Søfarende«1934 (Nr. 1/57 og Nr. 4/227). I København, uborg Havn, Helsingør, Bandholm, Odense, Aarhus, Aalborg, ved Fyr og horshavn er desuden oprettet Stormvarsel-Stationer i den Hensigt efter Meldinger fra Meteorologisk Institut saavidt mulig at give Underretning om Storm, som nærmer sig. Angaaende Maaden, hvorpaa de ovennævnte Meldinger offentliggøres ved Stationerne. anføres: København. En Signalmast er anbragt paa Holmens (Nyholms) gamle Kran. En Opslagskasse paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre oldbod og en paa N.-Gavlen af Kvæsthusgades Bølgeblikskur paa Hjørnet af Sct. Annæ-Plads. Meteorologisk Instituts Meddelelser er opslaaede ved Gitterporten foran Meteorologisk Institut og paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre oldbod. uborg Havn. En Signalmast er anbragt ved Nordsiden af Havnen, Opslagskasser ved Indkørselen til uborg og paa Masten. Helsingør. En Signalmast er anbragt paa Volden SØ. for Kronborg Slot.Opslagskassen ved Havnekontoret. Bandholm.*) En Signalmast er anbragt paa Havnepladsen. Opslagskassen ved Havnefogedboligen. Odense.*) En Signalmast er anbragt paa Havnepladsen mellem Østre- og Vestre-Havnebassin. Opslagskassen paa olbodbygningen. Aarhus. En Signalmast er anbragt S. for det sydligste røde Fyr paa Nordre Havns østlige Mole. Opslagskasser paa Nordre og Søndre Administrationsbygnings Mur. Aalborg.*) En Signalmast er anbragt Vest for Indløbet til eglgaardshavn.opslagskassen paa en Mur ved Havneingeniørkontoret. Fyr. Masten (V i n d s e m a f o r e n ) er anbragt paa en Klit, NNV, for S k a g e n Fyrtaarn. [Vindsemaforen, hvorfra ogsaa vises Vindens Retning og Styrke ved H a n s t h o l m og ved A n h o l t bestaar af en Gittermast med en Raa. Paa hver kvart Raa er anbragt en Kreds, der bæres af en mindre Gittermast og er forsynet med en bevægelig Viser til at angive Vindens Retning. Paa hver Side af Masten over Raaen er anbragt 6 bevægelige Arme, der ved at stilles vandret angiver Vindens Styrke.Forsiden af Semaforen vender mod Ø. Paa N.-Siden af Masten over anbragt et H, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angiver Vindens Retning og Styrke ved H a n s t h o l m ; paa S-Siden af Masten er anbragt et A, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angiver Vindens Retning og Styrke ved A n h o l t. Paa den N.-lige Raanok er anbragt et Ø og paa den S.-lige et V til Hjælp for Aflæsning af Vindretning, naar Semaforen ses bagfra. Ses Semaforen Ø. fra, og betragtes hver Kreds som et Kompas med N. opefter, angiver Viseren den Retning, hvorfra Vinden kommer. Set V. fra viser derimod de Ø.-lige Kompasstreger sig til Venstre, de V.-lige til Højre for Iagttageren, hvilket altsaa yderligere er betegnet ved de udenfor Kredsene paa Raanokkene anbragte Bogstaver Ø og V. De vandret stillede Arme angiver Vindstyrken saaledes, at hver Arm betyder 2 efter Beaufort's Skala, Stille angives ved, at Viser og Arme vender nedefter. At intet Signal kan gives, betegnes ved, at den øverste Arm er stillet 45 over vandret, og de øvrige Arme samt Viseren nedefter. Viser og Arme indstilles efter elegrammer fra H a n s t h o l m og Anholt om Vindens Retning og Styrke] horshavn. Masten er anbragt paa Skans e n, N. for Havnen. Opslagskassen paa Gavlen af et Hus ved Østre Vaag. Naar elegrafforbindelsen med København er i Uorden, indstilles Stormvarseltjenesten, og der hejses da paa Masten et grønt Flag. om Natten en grøn Lanterne. *) Meldingerne i Opslagskassen er Meteorologisk Instituts radiotelefoniske Meldinger. I ilfælde af at der paa Signalmasten i disse Havne er hejst: om Dagen en Kugle og om Natten en rød Lanterne, er dette en Bekendtgørelse om, at der findes Opslag angaaende Stormvarsel. I Bandholm gives kun Dagsignal (Kugle).

12 Opslagskasser findes endvidere ved Viderejde, Klaksvig, Ejde, Fuglefjord, Vestmanhavn, Midvaag, Sand, veraa og Vaag paa Suderö (Syderö). S t o r m v a r s l e r n e vises fra Masten, hvor der under den ene Raanok kan hejses følgende Signaler: X 1 Ballon, der betyder: Uro i Vejret. saa Storm kan ventes, se elegrammer«. 1 Kegle med Spidsen opad, der betyder: Storm fra NV.«1 Kegle med Spidsen nedad, Storm fra SV.«2 Kegler med Spidsen opad, Storm fra NØ.«2 K e g l e r med Spidsen nedad. Storm fra SØ.«Ballon og Kegler er sorte. Under den anden Raanok kan samtidig hejses: 1 rødt Flag, der betyder: Vinden drejer til højre«(med Solen). 2 røde Flag, der betyder: Vinden drejer til venstre«(mod Solen). Bandholm, Odense, Aarhus og Aalborg har som Dagsignal kun en Kugle. Om Natten erstattes et hvilket som helst af disse Signaler med en rød Lanterne. (Bandholm har dog intet Natsignal). For at undgaa Forveksling med andre Fyr er, hvor det gøres fornødent, Lanternen skærmet i Retning af Indløb til Havn eller over Farvandet. Ved uborg Havn gives om Natten følgende Signaler ved Hjælp af 2 Lanterner lodret for hinanden: 2 røde Lanterner betyder: Storm af NV. 2 hvide Storm af SV. 1 rød Lanterne over 1 hvid betyder: Storm af NØ. 1 hvid 1 rød Storm af SØ. I København, uborg Havn, Helsingør og Aalborg vises tillige Signaler, naar der er haard eller s t o r m e n d e Kuling ved et eller flere af følgende Steder: Hammeren, Gedser, Fornæs,, Hanstholm og Blaavandshuk. (I Aalborg vises dog ikke Signal for Fornæs og Gedser). Signalerne gives med Flag, der hejses paa oppen af Stormsignal-Masterne undtagen ved Helsingør, hvor de hejses paa Masten paa Lods- og Karantænehuset paa Havnens S.-Mole. Flagenes Form angiver Vindstyrken, og Flagenes egning og Farve angiver det Sted, hvor der er haard eller stormende Kuling, saaledes som nedenstaaende abel udviser: Sted Vindstyrke (Beaufort s Skala) Hammeren... Gedser... Fornæs...

13 Sted Hanstholm... XI Vindstyrke 7 9 (Beaufort's Skala) Blaavandshuk... sort gult hvidt rødt Signalerne hejses og nedtages efter telegrafisk Melding fra de ovennævnte Steder. De hejses dog i Almindelighed først efter Kl og nedhales i hvert ilfælde ved Mørkets Frembrud. Engelske Kyst - Signalstationer 1 ). he Society of Lloyd s«har paa de engelske Kyster oprettet nedennævnte Signalstationer, og udenfor England findes endvidere ca. 1 Stationer, der sender eller modtager Rapporter eller Meddelelser til eller fra Lloyd's. Dover x Lundy Island x x Sandgate Mumbles Head x Lade St. Anns Head Dungeness x Ramsey x x Beachy Head x ynemouth Horsesand Fort x (Spithead) Flamborough Head x St. Catherine's Point x (I. of W.) Bridlington Quay x x Yarmouth x (I. of W). Spurn Point x Needles x (I. of W). Haisbro Lightvessel. Prawle Point x Yarmouth x he Lizard x Southend x Porth Mellin (Mullion) x x Deal Penzer Point x x Butt of Lewis. Skotland. Hartland Point x Skibe, som viser deres under Forbisejling af de ovennævnte Stationer, vil, uden Udgift, hurtigst muligt blive rapporteret i Lloyd s List«, Shipping Gazette«og flere andre Blade. Enhver Anmodning fra erne angaaende Rapportering af Skibe eller om at faa Ordre signaleret til Skibe skal og maa kun adresseres til he Secretary of Lloyd's, London C. 3«, der giver Oplysning om Betingelserne for Signalering fra Stationerne til forbisejlende Skibe. Britiske og irske traadløse elegrafstationer meddeler til Lloyd's modtagne Underretninger ang. Skibes Position o. 1.; Fyrtaarne og Fyrskibe er forsynede med International Signalbog«og vil, naar noget Skib ses at nærme sig Fare, meddele dette ved at afgive enten Signalet U eller Signalet JD, der begge betyder De stævner mod Fare«, og, om fornødent, affyre Skud eller opsende Raketter, indtil Signalet besvares. Meddelelser om Is, Vrag og andre Farer for Navigeringen. Ifølge Bekendtgørelse af 16. December 1932 paahviler det enhver Fører af dansk Skib, der møder Is eller Vrag af farlig Beskaffenhed, farlig tropisk Storm eller anden umiddelbar Fare for Sejladsen. uopholdelig at afgive Underretning herom ved alle til hans Raadig 1 ) De med x mærrkede Stationer modtager og afgiver endvidere Natsignaler ved Blinklanterne (Morse). De med x x mærkede Stationer iværksætter kun Signalforbindelse med Skibe, der søger Læ mod haardt Vejr. De med mærkede Stationer giver om Dagen Stormvarselsignaler.

14 XII hed staaende Meddelelsesmidler til Skibe i Nærheden og ligeledes til de paagældende Myndigheder paa det første Sted paa Kysten, med hvilket han kan komme i Forbindelse. Saadanne Meddelelser, der fra Skibe i Søen afgives til dansk Signalstation eller Kyst-Radiostation, vil, uanset Skibets Nationalitet, uden Omkostninger for Afsenderen blive viderebefordret til Ministeriet for Søfart og Fiskeri i København, der efter de i det enkelte ilfælde foreliggende Omstændigheder drager Omsorg for, at Oplysningerne bringes til de interesserede Kredses og Myndigheders Kundskab. Enhver Skibsfører, dansk eller fremmed, som paa fyldestgørende Maade legitimerer sig overfor en hvilken som helst dansk Statstelegrafstation eller elegrafstationen i horshavn paa Færøerne, vil endvidere paa tilsvarende Maade uden Omkostning for Afsenderen kunne afsende telegrafiske Meddelelser af nævnte Art til Ministeriet for Søfart og Fiskeri under elegramadresse: Søfart, København. Isbrydningstjenesten i danske Farvande. Naar Isforholdene i danske Farvande skønnes at nødvendiggøre det, sætter Ministeriet for Søfart og Fiskeri de fornødne Isbrydere (i det følgende betegnet som Stats-Isbrydere) i Virksomhed. Anmodning om Isbryderhjælp rettes almindeligvis til Ministeriet for Søfart og Fiskeri, Slotsholmsgade 10, København (telegrafiske Henvendelser sendes under elegramadresse: S ø f a r t, København). Saadanne Anmodninger skal, naar de drejer sig om Isbryderhjælp til Skib i Søen, være ledsaget af Oplysninger om det paagældende Skibs Art, og, om Skibets Bestemmelsessted samt om Ladningens Art og Mængde. Havne, der anmoder om Isbryderhjælp, bør i Almindelighed oplyse, hvilke Skibe der ventes at ville indkomme til, eller er bestemt til Afgang fra Havnen, det forventede idspunkt for disse Skibes Ankomst henholdsvis Afgang, samt de paagældende Skibes Ladning (Art og Mængde). Alle Anmodninger om Isbryderhjælp indsendes saa tidligt, som Forholdene tillader, saa at Isbrydningsvæsenets Dispositioner lettes mest muligt. Stats-Isbrydernes Hjælp ydes vederlagsfrit til Havne, for hvilke der udredes Isafgift af de ud- og indskibede Varemængder, samt ordentligvis tillige vederlagsfrit til Skibe, som er danske eller bestemt til dansk Havn. Det er Isbrydningsvæsenets Formaal at assistere Skibsfarten i de danske Farvande, og at bringe Skibe til og fra dansk Havn, alt i saadant Omfang som disse Opgaver efter de foreliggende Forhold lader sig løse ved Hiælp af det Isbrydningsvæsenet underlagte Materiel. Ethvert Skib, der modtager Isbryderhjælp fra en Stats-Isbryder, er undergivet dennes Myndighed, saalænge Hjælpen ydes. Som Følge heraf skal Føreren af ethvert Skib, der modtager saadan Hjælp hvadenten Hjælpen er begæret eller ej rette sig efter de Anvisninger, der gives fra Isbryderen. Sker dette ikke, er Isbryderen berettiget til at ophøre med at yde Hjælp til det paagældende Skib. Med Hensyn til de Regler der iøvrigt er gældende for Skibe, der assisteres af en Stats-Isbryder, samt til de Signaler, der skal anvendes under Isbrydning, henvises til de af Ministeriet for Søfart og Fiskeri derom fastsatte Bestemmelser i Bekendtgørelse af 28. Februar 1931 vedrørende Isbrydningstjenesten. Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af de alfabetiske Registre over danske Regeringsskibe og over Handelsskibe under dansk Flag. Afdeling II. Afsnit 1. Se nedenfor under Afdeling III, Afsnit a. Afsnit 2. Se nedenfor under Afdeling III, Afsnit c. Afsnit 3. Se nedenfor under Afdeling III, Afsnit f.

15 XIII Afsnit 4. Herunder er opført Regeringsskibe ordnede efter de Administrationsgrene, hvorunder de henhører, og Skibene indenfor hver Administration er ordnede efter Brutto onnagens Størrelse. Se tillige nedenfor under Afdeling III, Afsnit b. Afdeling III. Afsnit a. Spalte 1. og Radiokaldesignal. Se International Signalering er«, Side VI. Kontrol Nr. Skibstilsynets Kontrol-Register for det registreringspligtige Skibsmateriel føres i efternævnte 12 Afdelinger: A. Klassede Passagerskibe. B. Uklassede Passagerskibe. C. Klassede Dampskibe. D. Klassede skibe. Klassede Sejlskibe med Hjælpemaskine. F. Klassede Sejlskibe. G. Uklassede Dampskibe. H. Uklassede skibe. J. Uklassede Sejlskibe med Hjælpemaskine. K. Uklassede Sejlskibe. L. Fiskerfartøjer, ikke over 50 Registertons Brutto. M. Lægtere og andet Materiel uden Fremdrivningrsmiddel. Intet Skib kan paa samme id findes opført under flere end een Afdeling i Kontrol-Registret. Indenfor den enkelte Afdeling tildeles der hvert Skib Løbenummer efter den Rækkefølge, i hvilken Skibene optages. Afdelingens Bogstav i Forbindelse med Løbenummeret betegner Skibets Kontrolnummer, der forbliver uforandret, saalænge Skibet forbliver staaende i vedkommende Registerafdeling. Spalte 3. A. betyder Aim. Awng. D Awning Deck«. L. Y. M. betyder Lyst Yacht. Mast. B. Bøg. Bg. Brig. BH. Bulkheads«vandtætte Skodder. Bjærgn. Bjærgningsskib. Bk. Barkskib. Bugs. Bugserskib. 1 m. 2 m. enmastet. tomastet. 3 m. tremastet. 4 m. firemastet. 5 m. femmastet. Pr. Pram. Pt. Partial«delvis. Df. Dæksfartøj. Radiotelegrafstation. C. Cement. Redn. Redningsskib. Eg. S. Skrueskib. Elek. L. Elektrisk Lys. S (2) Skrueskib nied 2 Skruer. Ev. Evert. Sandp. Sandpumper. Evgl. Evertgalease. Shelter D. Shelter Deck«. F. Fyr. Sk. Skonnert. F. Sb. Fuldrigget Skib (Fregatskib). Slgl. Slupgalease. SI. Slup. Ff. Fiskerfartøj. Stl. Staal. Fg. Færge.. eak. Gl. Galease. jk. jalk. H. Hjulskib. rawl. rawlskib. J. Jærn. urret D. urret Deck«. J.bet. Jærnbeton. Uddybn. Uddybningsfartøj. Jt. Jagt. Udæk. Udækket Fartøj. Jtgl. Jagtgalease. Well D. Well Deck«Brønddækket- Jtsk. Jagtskonnert. Skib med en enkelt Brønd Kt. Kutter. (udækket Rum) mellem Over- Kv. Handelskvase. bygninger, f. Eks. Bak og L. Lærk. Brohus paa Dækket. Lgt. Lægter. Yl. Yawl.

16 XIV Spalte 4. For Maskinens Hestekraft HK betegner det øverste al den nominelle Hestekraft (Lloyd's nominal horse power), og det underste al den beregnede indicerede Hestekraft. C., Dobb. C., Ht.,. og Q. betyder henholdsvis Compound«-, Dobbelt Compound«-, Højtryks«-, riple«- og Quadrupleexpansion«-Maskine. Spalte 5. De opførte Data er angivet efter Bilbrev eller Bygningsattest. et er som Regel angivet med Aarstallets to sidste Cifre. I ilfælde af Ombygning er et anført foran og Ombygningsaaret efter en Streg. Spalte 6. British Corporation eller Br. Corp. betyder: he British Corporation Register of Shipping and Aircraft«. B. Ver. betyder: «. Germ. Lloyd eller Germ. Ll. betyder: Germanischer Lloyd«. Lloyd s Register eller Lloyd s Reg. betyder: Lloyd s Register of Shipping«. Norske Veritas eller N. Ver. betyder: Det norske Veritas«. allene i Parentes umiddelbart efter Klassebetegnelsen angiver idspunktet (Maaned og Aar) for Skibets første Klassecertifikat eller for sidste Klasseeftersyn. (11 28) betyder saaledes: November allene i Grupper under Klassebetegnelsen angiver Maaned og Aar for sidste ifølge Selskabernes Regler afholdte aarlige eller periodiske Eftersyn. Som Hovedregel for Skibenes (Maskinernes og Kedlernes) Eftersyn gælder, at Jærneller Staalskibe, klassede i de respektive Selskabers højeste Klasse, skal have Klasseeftersyn hvert 4. Aar (i de lavere Klasser hvert 3. Aar). Vedrørende Kedlerne findes desuden Bestemmelser om melleinliggende, tildels aarlige Eftersyn samt om specielle Besigtigelser afhængige af Kedlernes Alder. Skibsbunden tilligemed Skrueaksler og Søforbindelser skal som Regel (for Passagerskibe dog altid) efterses i Dok eller paa Bedding hvert Aar; samme Regel gælder for Hovedog Hjælpemaskineri i Almindelighed. Skrueaxlerne skal trækkes ud for Eftersyn mindst hvert andet Aar. For ræskibe gælder særlige Regler, som kort omtales i det følgende. egnet? foran Klassebetegnelserne angiver, at Skibet er bygget under vedkommende Selskabs særlige ilsyn. I British Corporation betegnes dette dog ved Mærket* anbragt efter Bogstaverne B.S. (British Standard), saaledes: B.S. * I,,British Corporation betegnes højeste Klasse for Staal- og Jærnskibe ved B.S. * eller B.S. For Skibe, bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe efter Selskabets Regler, og for Skibe, bygget til særlige Formaal, anføres en Bemærkning herom i en Parentes saaledes: B.S. * (with Freeboard). B.S * (River Service) etc. I kan Staal- eller Jærnskibe klasses i Division I, II elller III; Div. I er den højeste; Div. II anvendes kun sjældnere for nye søgaaende Skibe. Ældre Skibe kan nedsættes fra Div. I til Div. II osr fra Div. II til Div. III. eller O om Divisionstallet betyder, at Skibet kan flyde med henholdsvis et eller to hvilke som helst af sine Hovedrum beskadiget, i fri Forbindelse med Søen, ved et bestemt Maximal-Dybgaaende. ved et Sejlskib betyder, at hver Mast er anbragt i sit vandtætte Rum. for et Passagerskib betyder, at Skibet opfylder Reglerne International Konvention om Sikkerhed for Menneskeliv paa Søen«af 31. Maj Brøken / 3 anbragt efter Divisionsmærket betegner god Vedligeholdelsestilstand af Skroget; 5 / 6 o. s. v. betegner ringere ilstand af samme. Bogstaverne L (Long Voyages), A (Atlantic), G (Great Coasting rade), M (Mediterranean or channel), P (Small Coasting rade), R (Roadstead) og I (Inland Navigation) er Betegnelser (Navigation marks) for de Farvande, som Skibet ifølge Størrelse, Bygningsmaade og Materialdimensioner er skikket til at besejle. (I Parenteserne er Bogstavernes Betydning anført med de i Selskabets Byggeregler brugte engelske Betegnelser). Skibe med Bogstaverne M P R eller I kan bygges noget lettere end Skibe med Bogstaverne L A eller G. allene anbragte i Klassebetegnelsen betyder henholdsvis god ilstand af Skroget og god og komplet ilstand af Skibets Udrustning (Ankere, Kæder, Rigning, Baade o. s. v.); mindre gode ilstande af disse Dele betegnes ved eller PR. betyder, at Skibets Bov er forstærket af Hensyn til Sejlads i Is.

17 XV ræskibe. Klassebetegnelserne er, med Værdi i aftagende Rækkefølge: * Brøken er et Udtryk (Karakter) for Vurderingen af ræskibes Beskaffenhed (den illidsgrad disse fortjener); de efter Brøken følgende to al, der kan variere fra 1 til 3, er liver for sig Udtryk for ilstand eller Beskaffenhed af selve Skroget og af Rigning, Sejl, Ankere, Kæder o. s. v., idet første al henviser til Skroget, andet al til Udrustningen. Efter Brøken anføres et Bogstav (Navigation marks), f. Eks.: L, A, G, P etc, med Betydning, som omtalt for Staalskibe. Hvis to al er anførte foran Klassebetegnelsen, f. Eks. saaledes: G.1.1., betyder disse, at Skibet hører til 12-Aars ypen og er klasset for 10 Aar, idet ræskibene, afhængig af Arten af de Materialer, som benyttes til Bygningen, klasses i en bestemt ype (udtrykt i Antal Aar), til hvilke der under visse Betingelser som f. Eks. Materialiernes Kvalitet og Behandling (Lagring, Saltning), Arbejdets Udførelse, Forboltningens Art o. s. v. yderligere kan lægges et Antal Aar, og fra hvilke der, hvis Mangler forefindes, kan fradrages visse Aar (se ovenst. Eksempel). Hvis et ræskib er antaget i Klassen og klasset for 9 16 Aar skal det altid underkastes dels aarlige mindre Eftersyn og dels Halv-ids«Besigtigelse efter henholdsvis 5 8 Aars Forløb. Er den oprindelige Klasseperiode udløbet og ønskes Skibets Klasse forlænget, skal Skibet underkastes Besigtigelse og kan da faa Klassen fortsat i fra 6 til 11 Aar, men skal dog i disse Perioder underkastes Halv- ids«besigtigelse omtrent midt i Perioden. Herefter kan Klassen ikke opnaas mere, med mindre Skibet ombygges, men Skibet kan faa Klassen i en Aarrække, der varierer fra 6 til 12 Aar, mod Besigtigelse forinden denne nye Klasse tildeles og mod Halv-ids«Besigtigelse omtrent midt i Klasseperioden. For Klassen kan gives forlænget Klassevarighed i 6 Aar, med Besigtigelse forinden Forlængelsen tilstaaes og mod Halv-ids«Besigtigelse midt i Perioden. Herefter kan Skibet efter forudgaaende Besigtigelse faa Klassen 5 6 * 2. 1., i hvilken Klasse det kan staa i Perioder paa ikke over 3 Aar mod at underkastes aarlige Eftersvn. I Germanischer Lloyd faar S t a a l s k i b e Klassebetegnelserne 100 A eller 90 A ; 4 3 allet 100 eller 90 betegner Skibets Styrke eller Vedligeholdelsestilstand, allet 4 eller 3 angiver Besigtigelsesperiodens Varighed. Klassetegnet 100 A gives til Skibe, der fuldstændig 4 tilfredsstiller Forskrifterne i Selskabets Byggeregler, medens 90 A gives til Skibe, der kun 3 delvis tilfredsstiller disse Forskrifter, bl. a. navnlig vedrørende Vedhgeholdelsestilstand og Udrustning. For Skibe, der bygges til at anvendes indenfor visse bestemte Omraader, tilføjes der et Bogstav eller Bemærkning (Fahrtzeichen), f. Eks. 100 A K 100 A Nord-Ostsee« A k; K og k betyder henholdsvis Grosse Küstenfahrt«og Kleine Küstenfahrt. Betegnelsen A mit Freibord«kan gives Skibe, der efter visse Regler bygges noget spinklere end 4 almindeligt, mod at de erholder et særligt Fribord; samme Betegnelse kan ogsaa gives til Skibe, der ikke lægere tilfredsstiller Fordringerne ifølge Klassen 100 A. 4 egnet A betyder, enten at See Berufsgenossenschaft«s Forskrifter for Antallet af 4 vandtætte Skodder i Passagerdampere er tilfredsstillet eller, at der foreligger et paa Beregning støttet Bevis for Skibets Flydeevne, naar et eller flere af dets Hovedrum er i fri Forbindelse med Søen. Et bestemt Dybgaaende for det lastede Skib forudsættes i dette ilfælde. egnet [E] betyder, at Skibets Bov er forstærket af Hensyn til Sejlads i Is. ræskibe klassificeres med Klassebetegnelserne A 1 A, B 1 B i Forbindelse med et al, der angiver, for hvor mange Aar den paagældende Klasse er tildelt, idet Klassevarigheden, dei særlig afhænger af Materialernes Art, sættes til 12 Aar for Materialier af bedste og stærkeste ræsort, f. Eks. Eg eller eak, hvilken Aarrække dog, naar f. Eks. Skibet bygges under ag og ømmerne behandles med Saltning o. s. v., kan forlænges 1, 2 à 3 Aar, men den kan dog ogsaa i mangfoldige ilfælde formindskes. illige anføres ofte et Bogstav (Fahrtzeichen): L (Lange Fahrt), Atl. (Atlantische Fahrt), K (Grosse Küstenfahrt) eller k (Kleine Küstenfahrt), der angiver, hvilket Fartsomraade Skibet iføle sin Størrelse, Bygningsmaade, Udrustning o. s. v. er skikket til at besejle. Skibe med Klassevarighed over 8 Aar skal underkastes speciel Besigtigelse (Halb-Zeit Besichtigung) paa et idspunkt, der ligger paa 1 2 af Klasseperiodens Varighed, eller ved en Klassevarighed af indtil 8 Aar efter 4 Aars Forløb. Skibe med Klasse A 1 og A skal underkastes periodiske Eftersyn hvert tredje Aar. Skibe med Klasse B 1 eller B skal underkastes periodiske Eftersyn henholdsvis hvert 2. Aar og hvert Aar.

18 XVI Lloyd's Register of Shipping. Jærn- og Staalskibe, der er byggede i Henhold til Selskabets Regler, klasses 100 A 1., saalænge de holdes i en saadan Stand, at de sikkert kan føre tør og letfordærvelig Ladning«. For Skibe bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe, tilføjes en Bemærkning: With Freeboard. For særlig Art Skibe f. Eks. ankskibe tilføjes en Bemærkning: Carrying Petroleum in Bulk. Skibe, som ikke helt opfylder Selskabets Regler med Hensyn til Materialedimensioner, kan optages i Klassen med særlig Betegnelse. Skibe, som bygges til særlig Fart eller Brug, klasses A med ilføjelse, f. Eks. A,,for towing service, A for coasting service, etc. Skibe forstærket af Hensyn til Sejlads i Is gives ilføjelsen,,strengthened for Navigation in Ice. allet 1 efter Klassebetegnelsen angiver, at Skibets Udrustning er i Overensstemmelse med Selskabets Regler. Er Udrustningen ikke i Overensstemmelse med Reglerne anbringes en horisontal Streg efter Klassebetegnelsen. Det norske Veritas. Staal- og Jærnskibe af den Styrke, Beskaffenhed og Udrustning, som forudsættes i Reglerne, bliver tildelt Klasse 1 Al«. Skibe af ringere Kvalitet bliver tildelt en lavere Klasse, 1A2«eller 2A2«. Skibe med mindre Nedlastning end forudsat for Fuldstyrke-Skibe faar Ordene med Fribord«føjet til Klassebetegnelsen. Skibe klassificerede kun for Kystfart faar Bogstavet K«føjet til Klassebetegnelsen, og Skibe klassificerede kun for Fart paa indelukket Farvand faar Bogstavet I«føjet til Klassebetegnelsen. Skibe, som bygges til særlig Fart eller Brug klasses A med ilføjelse f. Eks. A Bugserbaat«, Lækter«etc. Skibe forstærket af Hensvn til Sejlads i Is gives ilføjelsen Is«. ræ- og Kompositskibe af den Styrke, Beskaffenhed og Udrustning, som forududsættes i Reglerne, bliver tildelt Klassen A1«. Skibe af ringere Kvalitet bliver tildelt lavere Klasser, A2*«, A2«, B1«eller B2«. Skibe med mindre Nedlastning end forudsat for Fuldstyrke-Skibe faar Ordene med Fribord«føjet til Klassebetegnelsen. Skibe klassificerede kun for Kystfart faar Bogstavet K«føjet til Klassebetegnelsen og Skibe klassificerede kun for Fart paa indelukket Farvand faar Bogstavet I«føjet til Klassebetegnelsen. Et ræ- eller Kompositskib med Klassen A 1 forudsættes at kunne føre al Slags Last, medens Fartøjer med Klasse A2*«, A2«, B1«, B2«forudsættes at føre lettere Varer, som specificeret i Det norske Veritas«Regler. Skibe med Klasse B2«er saaledes f. Eks. kun beregnede paa at føre fulde Ladninger af almindelig rælast, Koks, Cinders eller lignende Et nyt ræskib kan faa 12 Aars Klassevarighed, naar det for en væsentlig Del er bygget af Eg, og 9 Aar, naar det er bygget af ingen ringere ræsort end god Fyr. Efter Materialernes Kvalitet, Behandling, Arbejdets Udførelse kan der dog til ovennævnte Klassevarighed lægges indtil 2 Aar. Ved Udløbet af de givne erminer kan der efter Besigtigelse tilstaas ny Varighedstermin for den samme Klasse. For Klasserne Al«og A2 «i bedste ilfælde fra 6 til 4 Aar. For Skibe med Klasse A 2«og lavere som Regel ikke længere end 2 Aar. Spalte 7 og 8. Spalte 7 angiver Antallet af ons Vand (à 2240 lbs. = 1016 kg) som Skibet kan rumme i ankene (water ballast tanks«). Spalte 8: allet over Stregen angiver Antallet af ons Kul, som Skibet kan rumme i de permanente Kulrum (bunkers) og allet under Stregen angiver Antallet af ons af den Ladning, som Skibet i fuldt udrustet Stand og med fyldte Kulrum, kan bære. Samtlige Data er meddelt af Skibets. Ved et Skibs Dødvægtstonnage DW forstaas den Vægt af Ladning og Brændsel til Skibets Drift, som Skibet kan medtage, naar det lastes ned til Sommerfribordsmærket, det vil sige: Forskellen mellem Skibets totale Deplacement og Skibets Egenvægt (Skrog + Maskineri + Udrustning). AP betyder After Peak ank«agterskarp«. DD Double Bottom ank«dobbelt Bund til Vandballast. D Deep ank«højtanke. FP Fore Peak ank«forskarp«. S Side ank«. Poop Poop ank«. Spalte 9, 10 og 11. Kendingsmaalene i engelske Fod (1 engelsk Fod = 0, 971 danske Fod = 0, 5 Meter): Længde paa øverste faste gennemgaaende Dæk fra Forkant af Forstævn til Agterkant af Agterstævn; Bredde største udenbords mellem Yderfladerne af Yderklædningerne, (Bredde i Parentes er Bredde over Hjulkasserne); Dybde i Diametral-

19 XVII planet fra øverste faste gennemgaaende Dæks Underside til Inderklædningen ved Kølsvinet. I Skibe med dobbelt Bund (Vandballast) er Dybden angivet til Inderklædningen paa den øverste Bund samt i Parentes til den nederste Bund. Spalte 12, Ved Maalingsdækket forstaas det øverste, faste gennemgaaende Dæk i Skibe med 1 eller 2 Dæk, og det næstnederste, faste gennemgaaende Dæk i Skibe med flere end 2 Dæk. 1 Registerton = 100 engelske = 91, 59 danske Kubikfod = 2, 83 Kubikmeter. Spalte 13. Brutto (Gross) Register-onnagen er Summen af: 1) onnagen af Rum under Maalingsdækket. 2) onnagen af Rum mellem faste gennemgaaende Dæk over Maalingsdækket (Over- dæksrum). 3) onnagen af lukkede og fast anbragte Opbygninger paa eller over øverste Dæk. 4) Overskuddet af onnagen af Luger. Spalte 14, 15 og 16. Netto Register-onnagen bestemmes ved i Brutto onnagen at fradrage saavel onnagen af Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets Fører og Mandskab samt til Skibets Navigering m. v. (Sp. 15), for saa vidt nævnte Bum fyldestgør de for saadant Fradrag stillede Betingelser, som ogsaa onnagen af Rum (Sp. 14). der optages af eller er fornødne for den bevægende Kraft. Ifølge den her i Landet fra den 1. April 1895 genindførte, saakaldte British Rule (a)«(merchant Shipping Acts 1894 & 1907, Sect. 78) gives Fradrag for sidstnævnte Rum i Skruedampskibe med 32 pct. af Brutto onnagen, naar onnagen af Maskin-, Kedel- og Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør over 13 men under pct. af Brutto onnagen, og for Hjuldampskibe med 37 pct. af Brutto onnagen, naar onnagen af Maskin-og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør over men under pct. af Brutto onnagen. Undtagelsesvis nemlig naar det egentlige Maskinrum enten er usædvanlig lille eller usædvanlig stort kommer den i fornævnte engelske Lovparagraf foreskrevne alternative Regel til Anvendelse. Denne Regel, der er overensstemmende med den her i Landet indtil den 1. April 1895 gældende. saakaldte Danube Rule«, anvendes for Skruedampskibe, naar onnagen af Maskin-, Kedelog Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten 13 pct. og derunder, eller pct. og derover af Brutto onnagen, idet Fradraget for den bevægende Kraft da skal gives med Gang onnagen af sidstnævnte Rum; samt for Hjuldampskibe, naar onnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten pct. og derunder, eller pct. og derover af Brutto onnage, og Fradraget gives da med l 1 2 Gang onnagen af disse Rum. Fradraget for Rum, optagne af eller fornødne for den bevægende Kraft, maa dog ikke overstige 55 pct. af den onnage, som bliver til Rest, efter at alle andre fradragsberettigede Rum er fradragne Brutto onnagen. Denne Begrænsning finder ikke Anvendelse paa Bugserdampskibe. skibe maales som Dampskibe. Naar der foran onnagen er anført et c.«(circa«), har det paagældende Skib et af en dansk Konsul i Udlandet udstedt Interims Nationalitets-Certifikat. Spalte 17. Eet betegner, at dette er fælles for og Skib, to er betegner henholdsvis ets og Skibets. Parentesen indeholder og for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Direktør o. l.; naar intet er anført. har denne det samme som et har. Skibets er trykt med fede yper. København. Afsnit b. Herunder er optaget Dampskibs-er med registreret onnage af og over 100 Registertons Brutto. erne er ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Brutto onnagens Størrelse. Indenfor hvert er Skibene ordnede efter Brutto onnagens Størrelse. De efter hvert Skibs anførte al er henholdsvis Netto (i Parentes) og Brutto onnagen. Naar Skibet har andet end et, er Skibets anført i Parentes efter Skibets. elegramadresse, Kontorflag og Skorstensmærke er optaget efter ernes Opgivelse. (B)

20 XVIII Afsnit c. Spalte 1, 3, 5, 6, 7, 9, 10, 1 1, 12, 1 3, 14, 15, 16 og 17. Se un der Afsni t a. Spalte 4. Som ens Hestekraft er opført den af Statens Skibstilsyn fastsatte indicerede HK. Spalte 8. Angiver Antallet af ons DW (tons deadweight à 2240 lbs. = 1016 kg) for den Ladning (incl. Oliebeholdning) som Skibet, efter Meddelelse fra et, i fuldt udrustet Stand kan medtage. Afsnit d. Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 3. Se under Afsnit a. Spalte 4. Se under Afsnit c. Spalte 5. Se under Afsnit a. Spalte 6. Se under Afsnit a. Spalte 7. Dybden, der er angivet i engelske Fod feet, er maalt midtskibs paa 1 2 Længde fra Undersiden af Dækket til Inderklædningen ved Siden af Kølsvinet. 1 engelsk Fod = 0, 971 dansk Fod = 0, 5 Meter. Spalte 8 og 9. Se under Afsnit a, henholdsvis Spalte 13 og Registerton = 100 engelske = 91, 59 danske Kubikfod = 2, 83 Kubikmeter. Vedrørende registrerede Skibe under Registertons Brutto, se 8 i Lov om danske Skibes Registering af 1. April 1892, med Ændringer af 4. Maj Spalte 10. At Skibet ejes af et Aktieselskab betegnes ved (Akties.), og af et Interessentskab ved (I. S.). Eet betegner, at dette er fælles for og Skib; to er betegner henholdsvis ets og Skibets. Er der anført et Stednavn i Parentes, angiver dette for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Direktør o. 1. Aalbg. Aalborg, Frdberg Frederiksberg, Frdlivn., Frdsund Frederikssund, Frdvrk. Frederiksværk, København. Afsnit e. Herunder er optaget skibs-er med registreret onnage af og over 50 Registertons Netto. Se tillige Afsnit b. Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 3. Se under Afsnit a. Spalte 4. Se Spalte 5 i Afsnit a. Spalte 5. Afsnit f. Se Spalte 6 i Afsnit a. Her er tillige anført iden for næste Klasseeftersyn. Spalte 6. Se Spalte 7 i Afsnit d. Spalte 7. Se Spalte 13 i Afsnit a. allet i Parentes angiver Antallet af ons DW (tons deadweight a 2240 lbs. = 1016 kg) for den Ladning, som Skibet, efter Meddelelse fra et, i fuldt udrustet Stand kan bære. ons DW er kun anført for Skibe paa over 50 Reg. ons Brutto. Spalte 8. Et Sejlskibs Netto onnage bestemmes ved i Brutto onnagen at fradrage onnagen i det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets Fører og Mandskab samt til Skibets Navigering, for saa vidt de fyldestgør de for saadanne Fradrag stillede Betingelser. I ilfælde, hvor intet Fradrag kan tilstaas, bliver altsaa et Skibs Netto onnage lig med dets Brutto onnage. (Se tillige Spalte 14 16, sidste Stykke i Afsnit a). Spalte 9. Se Spalte 10 i Afsnit d.

21 XIX Afsnit g. Herunder er optaget Sejlskibs-er med registreret onnage af og over 50 Registertons Netto. Se tillige Afsnit b. Afsnit h. Se Afsnit f Afsnit i. Dampskibene er ordnede efter ernes Størrelse i Netto-onnagen, Skibene indenfor samme efter Netto-onnagen, medens saavel skibene som Sejlskibene er ordnede alfabetisk. For Dampskibenes Vedkommende se under Afsnit a, idet dog Spalte 7, 8, 9 og 10 svarer henholdsvis til Afsnit a s Spalte 11, 13, 16 og 17; for skibenes Vedkommende se under Afsnit d, og for Sejlskibenes Vedkommende under Afsnit f. (DW) i Spalte 8 for Dampskibe og for skibe samt i Spalte 7 for Sejlskibe betegner Bæreevnen (se henholdsvis Spalte 7 og 8 i Afsnit a, Spalte 8 i Afsnit c og Spalte 7 i Afsnit f). egnet i nogen af de foran nævnte Spalter angiver, at den paagældende Oplysning savnes. (B*)

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. "i U Ttf r i

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. i U Ttf r i "i U Ttf r i DANMARKS SKIBSLISTE 1936 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISE 1917 OFFIIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM ALFABEISK REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE EFER FORANSALNING AF HANDELSMINISERIE VED REGISRERINGS-

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1940 UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE ANDEN DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. na & UI

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. na & UI na & UI DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER ANDEN REDIE OFFICIEL FOREGNELSE

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE ANDEN DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE

Læs mere

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARKS SKIBSLISTE 1915 FLAGTABEL TIL DET INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1926 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFLAG OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget.

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1939 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1928 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF MINISERIE

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART. r å i

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART. r å i DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR r å i FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget.

Læs mere

Fra Lovtidende A. 1930 Indhold

Fra Lovtidende A. 1930 Indhold Fra Lovtidende A. 1930 Indhold 1930. Side 14. Juli Tillægs-Bekendtgørelse angaaende Motorkøretøjer... 1 9. Aug. Bekendtgørelse om international Overenskomst om Kørsel med Motorkøretøjer... 2 6. Sept. Bekendtgørelse

Læs mere

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF MINISTERIET

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE 192O

DANMARKS SKIBSLISTE 192O DANMARKS SKIBSLISE 2O FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa Mastetoppen

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 948 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 0 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG A H O V B I P W C J Q X D K R Y E L S Z F M T G N U TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1949 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER TREDIE OFFICIEL

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

MSI - Maritime Safety Information

MSI - Maritime Safety Information 108 - Maritime Safety Information Som nævnt under funktionskrav i GMDSS, skal skibe være i stand til at sende og modtage maritim sikkerhedsinformation (). Det drejer sig om navigationsadvarsler, meteorologiske

Læs mere

Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser CIR nr 9016 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 12-5411-18 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Kong Frederik IXs Bro

Kong Frederik IXs Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 12-5-2010 Kong Frederik IXs Bro Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2008 Beliggenhed Guldborg Sund, S for Nykøbing Falster Havn. 54 45,5'N 11 51,8'E - kort 163 Set

Læs mere

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISTE 23 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF HANDELSMINISTERIET VED REGISTRERINGS-

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003 Det led, der henvises til i artikel 3, stk. 2, skal indsættes

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. 404 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - Anhänge Dänisch (Normativer Teil) 1 von 89 BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

!  # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '!  -&/% / '!! !.!  -, 0 %1 2 0!!  # + *! * ) ( &'!  # $! %! !""#$%&'(#) #!%*'&%&'+,-.%.'!""" -&/%/'!""!""!"".!""-, 0%12 0!!"# &'()*!*+!" # $! %! $%"" & 2008 2009 2010 Antal indvandrere og efterkommere Århus 40.835 42.993 43.933 Region Midtjylland 91.964 97.274

Læs mere

Gedser Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Gedser Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 10-2-2017 Gedser Havn Sidste opdateringer Tekst: 22-4-2015 - Plan 1: 13-7-2016 Beliggenhed Østersøen, Kroghage Dyb, Falster S-kyst 54 34,3'N 11 55,6'E - kort 197

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1993D0197 DA 11.03.2000 020.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 5. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet BEK nr 1454 af 30/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-1626437 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring

Læs mere

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARKS SKIBSLISE 1916 FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa Mastetoppen

Læs mere

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O afdrift (N) 5 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O afdrift (Ø) 4 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn Quick guide Pro Focus 2202 Gul/grøn 2 Tænd og sluk scanneren Mekanisk stikdåse til mekaniske transducere Standby-knap Gruppestikdåse til de elektroniske transducere Arranger transducerne Tilslutning: 1.

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20 6,00 2,50 60 kr. Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016. i et Afghanistan 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Albanien 3,16 7,32 7,32 11,20 4,12 3,20 60,00 Algeriet 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Amerikanske Jomfruøer 3,16 * 9,56 * 9,56 11,20 9,56

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE 193O UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKERI. Næ.Toldk.J.

DANMARKS SKIBSLISTE 193O UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKERI. Næ.Toldk.J. DANMARKS SKIBSLISE 193O UDGIVE AF MINISERIE FOR SØFAR OG FISKERI Næ.oldk.J. Nr, OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF 37.

Læs mere

det sprog, hvorpå den efterfølgende designering skal indgives til WIPO

det sprog, hvorpå den efterfølgende designering skal indgives til WIPO Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) Forbeholdt KHIM: Dato for modtagelse Antal sider 0 (obligatorisk) Efterfølgende designering i henhold til Madrid-protokollen Oplysninger til brug ved

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer over en vis størrelse som en særskilt

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside.

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Lynvejledning Pro Focus UltraView Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Besøg: www.bkmed.com/customer service/user manuals Før du tager scanneren i brug, bør du

Læs mere

En sømand går sine enegang. RADIOBREVE

En sømand går sine enegang. RADIOBREVE En sømand går sine enegang. RADIOBREVE Radiobreve Det er besværligt at skrive til en sømand. Disse to er skibsbreve og har intet med radiobreve at gøre. Radioamatør QSL kort Grundlaget trådløs telegrafi

Læs mere

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER Søværnets Operative Kommando Istjenesten ISMELDETJENESTEN Den danske ismeldetjenestes opgave er at fremskaffe oplysninger til brug for isbrydningstjenesten, de søfarende,

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation BEK nr 161 af 05/03/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-35-00006 Senere ændringer

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 18. september 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 37 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 18. september 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 37 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 18. september 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 37 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 409-411 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

BILAG. til. forslaget til Rådets afgørelse

BILAG. til. forslaget til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.9.2015 COM(2015) 420 final ANNEX 1 BILAG til forslaget til Rådets afgørelse om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Den Blandede Kommission EU-EFTA

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1929 UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART FLAGTABEL TIL DET INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under

Læs mere

Kronprins Frederiks Bro

Kronprins Frederiks Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 6-1-2017 Kronprins Frederiks Bro Sidste opdateringer Tekst: 6-4-2016 Beliggenhed Roskilde Fjord ca. 1200 m N for Frederikssund Havn. 55 50,6'N 12 02,3'E - kort

Læs mere

MEDDELELSE FRA SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO

MEDDELELSE FRA SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO 1 Bilag til EfS 1 2004 MEDDELELSE FRA SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO Denne meddelelse beskriver Naval Co-operation and Guidance for Merchant Shipping (NCAGS) og giver anvisning om, hvorledes danske skibe

Læs mere

Signalflag og deres brug

Signalflag og deres brug Signalflag og deres brug Den internationale signalbog Et-bogstavs-signaler Nogle udvalgte to-bogstavs-signaler Flagsignalering Fremgangsmåden ved flagsignaleringen Stavning Den internationale signalbog

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014. fra Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

J/80 DS-DM 2015 Dragør 14 16. august 2015

J/80 DS-DM 2015 Dragør 14 16. august 2015 SEJLADSBESTEMMELSER 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler incl. Nordic Sailing Federations og Dansk Sejlunions forskrifter. 1.2 Desuden gælder Dansk Sejlunions statutter

Læs mere

GMDSS frekvensliste. 6.1 Frekvenstildeling opdelt i 3 regioner. Nød-, il- og sikkerhedsfrekvenserne samt alle HF-frekvenserne er internationale.

GMDSS frekvensliste. 6.1 Frekvenstildeling opdelt i 3 regioner. Nød-, il- og sikkerhedsfrekvenserne samt alle HF-frekvenserne er internationale. 73 Frekvenstildeling Frekvens tildelingsmæssigt er jorden opdelt i 3 regioner. Som det fremgår, ligger Danmark i region 1. Mange af de frekvenser vi bruger til f.eks. interskibskorrespondance i MF-båndet,

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1993D0195 DA 21.08.2010 027.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1)

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Ved kgl. resolution af 24. november 1972 har Danmark ratificeret den i New York

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

SØKORTRETTELSER 6 CHART CORRECTIONS

SØKORTRETTELSER 6 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen 17. februar 2006 18. årgang SØKORTRETTELSER 6 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No. 33-39 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Svendborg Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Svendborg Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 4-3-2017 Svendborg Havn Sidste opdateringer Tekst: 2-12-2015 - Plan 1: 6-4-2016 Beliggenhed Farvandet S for Fyn, Svendborg Sund 55 03,4'N 10 36,9'E - kort 171 fotograferet

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere