Fagbeskrivelser - Jura

Transkript

1 Fagbeskrivelser - Jura STO BA-jur 2009 Den Juridiske Bacheloruddannelse semester NOTAT Disse fagbeskrivelser omfatter undervisnings- og eksamensudbud for ordinære studerende på følgende semestre: 3. semester: Efterår semester: Forår semester: Efterår 2013 eller efterår semester: Forår 2014 eller forår 2016 Opdateret den 7. januar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Uddannelsens moduler og de enkelte fag De enkelte obligatoriske fag Uddannelsens 3. semester Retshistorie, retsfilosofi og metode, 5 ECTS Forvaltningsret, 10 ECTS Familie- og arveret, 15 ECTS Uddannelsens 4. semester Strafferet og straffeproces, 10 ECTS Obligationsret I, 20 ECTS (sammen med køberet, indledende tingsret og international privatret) Køberet, 20 ECTS (sammen med obligationsret I, indledende tingsret og international privatret) Indledende tingsret, 20 ECTS (sammen med obligationsret I, køberet og international privatret) International privatret, 20 ECTS (sammen med obligationsret I, køberet og indledende tingsret) Uddannelsens 5. semester EU-ret, 10 ECTS (sammen med folkeret) Folkeret, 10 ECTS (sammen med EU-ret) Formueret III, 20 ECTS Miniprojekt på 3. og 4. semester Uddannelsens valgfag Særligt for studerende, som påbegynder 5. semester september 2013 og september Bachelorprojektet, 10 ECTS Fagbeskrivelsens begreber Viden Færdigheder/kompetencer Ikrafttræden og retlig status

3 1. Indledning Fagbeskrivelsen er en gennemgang af de fag, som du møder i løbet af din studietid. Under hvert fag kan du finde alle de oplysninger, du har brug for: fagets engelske navn hvilket modul faget er placeret under fagets pensum hvordan faget afvikles (undervisningsformen) fagets læringsmål (hvilken viden, du skal opnå, hvad du skal opnå færdigheder i og hvilke kompetencer, faget giver dig) hvem der er fagansvarlig Som udgangspunkt dækker et fag på 10 ECTS over en tidsmæssig studiebelastning på ca. 270 timer. Disse timer er dels skemalagt undervisning (forelæsninger, holdundervisning, temaseminarer osv.) og egne læreprocesser (tilegnelse af litteratur (pensum), finde og gennemgå relevante domme, arbejde med relevant lovmateriale, fremskaffe supplerende litteratur, og ikke mindst at deltage i studieog læsegrupper, deltage i relevante temaseminarer og fagarrangementer). Du må forvente at skulle anvende ca. 2 timer til forberedelse for hver forelæsningstime og ca. 1 time for hver holdundervisningstime. Jo længere, du kommer hen i studiet, jo mere skal du selv tage ansvar for din læring. Det vil sige, at det forventes, at du i stadig højere grad selv kan strukturere din læring og for eksempel selv finde de retskilder, du har brug for. Bagerst i fagbeskrivelsen findes uddybende definitioner på begreberne viden, færdigheder og kompetencer, som de anvendes her. Uddannelsens faglige profil og formål kan ses i studieordningen. Undervisnings- og eksamensform fremgår af moduloversigt og fagbeskrivelser. 2

4 2. Uddannelsens moduler og de enkelte fag Uddannelsens juridiske fagelementer er i henhold til studieordningen defineret således: MODUL FAG ECTS SEM. EKSAMEN Alment modul Juridisk metode, 5 3. Skriftlig 5-timers eksamen retslære og retshistorie Offentligretligtmodul Statsforfatningsret Skriftlig 5-timers eksamen Forvaltningsret Skriftlig 5-timers eksamen Strafferet / straffeproces Skriftlig 5-timers eksamen EU-ret / folkeret Skriftlig 5-timers eksamen Familie-/arveret Skriftlig 5-timers eksamen Formueretligt- Modul Formueret I Erstatningsret Skriftlig 5-timers eksamen (10 ECTS) Aftaleret + Mundtlig eksamen (10 ECTS) Formueret II Køberet Skriftlig 5-timers eksamen (10 ECTS) Obligationsret I + Indledende tingsret Mundtlig eksamen International Privatret (10 ECTS) Formueret III Obligationsret II Skriftlig 5-timers eksamen Konkursret/ rekonstruktion Eksekutionsret Panteret (10 ECTS) + Mundtlig eksamen (10 ECTS) Selskabsret Mundtlig eksamen Valgfag Valgfag Eksamensform fremgår af fagbeskrivelsen for det valgte fag Bachelorprojekt Bachelorprojekt Projektprøve I tvivlstilfælde er studieordningen gældende. 3

5 3. De enkelte obligatoriske fag 3.1. Uddannelsens 3. semester Retshistorie, retsfilosofi og metode, 5 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Retshistorie, retsfilosofi og metode History of Law, Philosophy Law and Legal Method 3. semester jura og 3. semester erhvervsjura Alment modul Carsten Munk-Hansen Carsten Munk-Hansen Den studerende skal opnå viden om: Rettens funktioner under skiftende politiske, religiøse og kulturelle forhold. Grundlæggende træk af romerretten. Grundlæggende erkendelsesteori. Grundlæggende træk af retsvidenskabelige teorier og retsvidenskabelige metoder. Retsdogmatisk metode og retskildeteorier. Praktisk søgning og anvendelse af retskilder. Fortolkning. Hensyn og principper, der indgår i valg af retskilde, dennes fortolkning og retlig argumentation i øvrigt. Pensum i faget er: Carsten Munk-Hansen: Undervisningsnoter i Romerret, downloades fra Moodle. Carsten Munk-Hansen: Rettens grund, bogudkast, købes i Factum Books. Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: beskrive indholdsmæssige elementer i forskellige retsteorier og forklare sammenhænge og forskelle mellem retsteorier, redegøre for grundlæggende romerretlige institutter og begreber og sammenligne disse med nugældende ret, søge, anvende og vurdere retskilder, fortolke skrevne regler, fortolke domme, anvende korrekt terminologi, vurdere konkrete retskilders betydning, formidle sin viden om romerret, retsvidenskabsteori og metode i et velstruktureret og klart sprog, og selvstændigt vurdere udlægninger af gældende ret og anvendelse af juridisk metode. 4

6 Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5-timers skriftlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: selvstædigt og kritisk anvende juridisk metode og retskilder i arbejdet med uddannelsens øvrige juridiske fag, og i et klart sprog og i en velstruktureret form formidle det metodiske og retskildemæssige grundlag for en retlig stillingtagen. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 11 x 3 timer = 33 timer Forberedelse (forelæsning) = 66 timer Eksamensforberedelse = 36 timer I alt = 135 timer 5

7 Forvaltningsret, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Forvaltningsret General Administrative Law, Local Government Law and Social Services Law Delvist samlæst med Erhvervsjura 3. semester Offentligretligt modul Sten Bønsing Sten Bønsing, Trine Schultz, John Klausen, Gitte Slotved, Lotte Bjerring, Gitte Conradsen og Allan Ramsgaard Den studerende skal opnå viden om: Den almindelige forvaltningsrets samt kommunalrettens begreber og videnskabelige problemstillinger. De retsregler, der gælder for myndigheder i deres indbyrdes forhold og over for borgerne samt dertilhørende retskilder. Betydningen af forskellige regeltyper. Forvaltningsorganers (herunder kommunale organers) funktioner, organisation og opbygning. Betydning af forskellige organiseringer og kompetencefordeling. Det kommunale styrelsessystem (organisationen, opbygning mv.) Sagsbehandlingsregler. De indholdsmæssige krav til forvaltningsafgørelser. Kommunalfuldmagten, dens baggrund og begrundelse. Forvaltningsmyndigheders erstatningsansvar. Reglerne om tilbagekaldelse af forvaltningsafgørelser. Prøvelsessystemerne ved rekurs, ombudsmanden, kommunaltilsyn og domstolene. Den almindelige forvaltningsrets kombination og forhold til specielle forvaltningsretlige discipliner (konkret socialforvaltningsret). Socialforvaltningsretlige begreber og videnskabelige problemstillinger. Socialrettens opbygning og funktion samt reglernes karakteristika. De særlige socialretlige sagsbehandlingsregler og forholdet til den almindelige forvaltningsret. Pensum i faget er: Sten Bønsing: Almindelig forvaltningsret, 2. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Jens Garde og Karsten Revsbech: Kommunalret, 3. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Morten Engberg: Kommunestyret i Danmark særtryk, Forlaget Metropol, Kompendium i Socialforvaltningsret, Undervisningsmateriale, der offentliggøres på Moodle til de enkelte undervisningsgange. 6

8 Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: afgøre og vurdere forvaltningsretlige spørgsmål, redegøre for forvaltningsretlige regler, analysere reglernes indhold og argumentere for valg af retskilde, identificere og afgøre om indholdsmæssige krav til forvaltningsafgørelse (hjemmel, magtfordrejning mv.) er iagttaget. Afgøre om sagsbehandlingsregler konkret er overtrådt og angive relevante argumenter af betydning for vurderingen heraf, samt der retlige følger, Afgøre de retlige konsekvenser af en overtrædelse af forvaltningsregler, Redegøre for relevant prøvelse, Anvende socialforvaltningsretlige begreber og terminologi, og Identificere socialforvaltningsretlige problemstillinger og anvende de relevante retskilder til at løse disse. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5-timers skriftlig intern prøve. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: Anvende juridisk metode på forvaltningsretlige og socialforvaltningsretlige spørgsmål, Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til forvaltningsretlige og socialforvaltningsretlige regler, Formulere sig klart og velstruktureret om forvaltningsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt forvaltningsretlig terminologi, Fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret i forvaltningsret, Afgøre hvilket organ i kommunalforvaltningen (kommunalbestyrelsen, borgmesteren, udvalg og administration), der har kompetence til at træffe en konkret afgørelse, Håndterer forholdet mellem almindelige forvaltningsretlige regler og specielle forvaltningsretlige regler, og Afgøre om kommunaltilsynet kan anvende en eller flere sanktioner i konkrete sager. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger (alm. Forvaltningsret), 16 x 3 timer = 48 timer Forelæsninger (kommunalret), 8 x 2 timer = 16 timer Forelæsninger (socialforvaltningsret), 7 x 3 timer = 21 timer Forberedelse (forelæsning alm. forvaltningsret) =96 timer Forberedelse (forelæsning kommunalret) =32 timer Forberedelse (forelæsning socialforvaltningsret) =42 timer Holdundervisning (alm. forvaltningsret), 7

9 12 x 2 timer = 24 timer Holdundervisning (socialforvaltningsret), 2 x 3 timer = 6 timer Forberedelse (holdundervisning, alm. forvaltningsret) = 36 timer Forberedelse (holdundervisning, socialforvaltningsret) = 6 timer Øvelsesopgaver 3 x 5 timer = 15 timer Eksamensforberedelse = 35 timer I alt = 377 timer 8

10 Familie- og arveret, 15 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Familieret og arveret Family Law and Law of Succession Nej Det formueretlige modul Marianne Holdgaard Marianne Holdgaard, Dorthe Giessing, Ditte F. Østergaard, Bjarke S. Andersen, Gitte Abrabamsen m.fl. Den studerende skal opnå viden om: Familieretlige og arveretlige grundbegreber. Reglerne om ægteskabet og registreret partnerskabs indgåelse og opløsning. Retsforholdet mellem ægtefæller. Aftaler mellem ægtefæller. Formueordninger og bodelingen mellem ægtefæller. Retsforholdet mellem ugifte samlevende. Forsikringer og pensionsrettigheders behandling ved skilsmisse og død. Børns retsstilling i relation til forældremyndighed, samvær og bopæl. Børns forsørgelse og adoption. Reglerne om tvangsarv og den legale arveret. Reglerne om testationsretten. Reglerne om uskiftet bo, arvehenstand samt livs- og dødsgaver. Pensum i faget er: Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen: Arveretten, 3. udg., Gjellerup/Gads Forlag, Ingrid Lund-Andersen og Irene Nørgaard: Familieret, 2. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: redegøre for familie- og arveretlige regler, identificere og kvalificere familie- og arveretlige spørgsmål i konkrete sagsforløb, vurdere og analysere familie- og arveretlige problemer i relation til konkrete sager, argumentere, vurdere og konkludere på forskellige mulige juridiske løsninger af konkrete problemstillinger i konkrete sagsforløb, formulere sig klart og velstruktureret om familie- og arveretlige spørgsmål, og anvende korrekt familie- og arveretlig terminologi. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5-timers case-baseret skriftlig intern prøve. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: 9

11 kunne kortlægge, analysere og vurdere lovgivning, retskilder og retslitteratur inden for dansk familie- og arveret, fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret i familie- og arveret, herunder analysere og vurdere en juridisk argumentation, vurdere, fortolke og formulere familie- og arveretlige aftaler under hensyntagen også til andre relevante retsregler som for eksempel aftaleretten, kunne identificere og formulere problemstillinger inden for familie- og arveretten samt vælge relevante løsninger og begrunde disse, analysere og vurdere relevante familie- og arveretlige regler og deres økonomiske konsekvenser for eksempelvis ægtefæller og ugifte samlevende, kunne formidle sin indsigt over for både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt skriftligt sprog, og kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 16 x 3 timer = 48 timer Forberedelse (forelæsning) = 96 timer Holdundervisning, 14 x 3 timer = 42 timer Forberedelse (holdundervisning) = 42 timer Studenterinstruktion, 13 x 2 timer = 26 timer Forberedelse (studenterinstruktion) = 27,5 timer Øvelsesopgaver 3 x 2,5 timer = 7,5 timer Eksamensforberedelse = 35 timer I alt = 325 timer 10

12 3.2. Uddannelsens 4. semester Strafferet og straffeproces, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Strafferet og straffeproces Criminal Law and Criminal Procedure Nej Det offentligretlige modul Lars Bo Langsted Lars Bo Langsted Den studerende skal opnå viden om: Formål med at foretage kriminalisering af en given adfærd. De strafferetlige reglers opbygning. De grundlæggende ansvarsbetingelser, herunder legalitetsprincippet. Forsøg, medvirken, tilregnelse, tilregnelighed, forældelse og straffrihedsgrundene. Virksomhedsansvar. Udstrækningen af dansk straffemyndighed samt anvendelsen af reglerne i tid. De strafferetlige sanktioner og principper for straffastsættelse. Udvalgte dele af straffelovens specielle del (de enkelte forbrydelser). Grundlæggende straffeprocessuelle regler og principper. De straffeprocessuelle reglers formål og funktion. Reglerne om tvangsindgreb, tiltalefrafald og tiltalerejsning. Pensum i faget er: Gorm Toftegaard Nielsen: Strafferet 2 sanktionerne, 3. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Gorm Toftegaard Nielsen: Straffesagens gang, 5. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Knud Waaben: Strafferettens almindelige del I ansvarslæren, 5. udg. v./ Lars Bo Langsted, Karnov Group, Knud Waaben: Strafferettens Specielle del, 6. udg. v./ Lars Bo Langsted, Karnov Group, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: fortolke straffebestemmelser med inddragelse af alle de retskilder, som er relevante for den pågældende bestemmelse, anvende straffelovens almindelige del, redegøre for og reflektere over de grundlæggende betingelser for strafferetligt ansvar og de strafprocessuelle principper, og afgøre hvilke straffebestemmelser, der skal anvendes. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5-timers skriftlig eksamen. 11

13 Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: kvalificere og identificere straffeprocessuelle problemer, finde/søge information, forholde sig kritisk og selvstændigt til strafferetten og sætte strafferetten i en bredere samfundsmæssig kontekst, anvende de almindelige bestemmelser på enhver straffebestemmelse, formulere sig klart og velstruktureret om strafferetlige spørgsmål, og anvende korrekt strafferetlig terminologi. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 24 x 2 timer = 48 timer Forberedelse (forelæsning) = 80 timer Holdundervisning, 24 x 2 timer = 48 timer Forberedelse (holdundervisning) = 48 timer Øvelsesopgaver 2 x 5 timer = 10 timer Eksamensforberedelse = 36 timer I alt = 270 timer 12

14 Obligationsret I, 20 ECTS (sammen med køberet, indledende tingsret og international privatret) Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Obligationsret I Law of Obligations I Nej Det formueretlige modul Søren Sandfeld Jakobsen Christina Uggerby og Bjarke Stig Andersen. Den studerende skal opnå viden om: Obligationsretlige begreber og videnskabelige problemstillinger. Den almindelige obligationsrets principper og samspillet mellem disse og den specielle obligationsret. Den obligationsretlige terminologi, således at den studerende kan videreudvikle sine evner til at kvalificere aftaler og tvister. Obligationsretlig argumentation og aftalefortolkning. Betingelser for anvendelse af obligationsrettens misligholdelsesbeføjelser: naturalopfyldelse, ophævelse og erstatning i kontrakt (herunder sondringen mellem positiv opfyldelsesinteresse og negativ kontraktinteresse). Indgåelse og fortolkning af aftaler om misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser. Pensum i faget er: Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky: Lærebog i obligationsret I, 3. udg., Forlaget Thomson, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i obligationsretlig terminologi, anvende den almindelige obligationsrets principper i samspil med den specielle obligationsret, herunder blandt andet i samspil med køberetten, afgøre hvornår der foreligger misligholdelse i en konkret situation, og afgøre hvilke misligholdelsesbeføjelser, der finder anvendelse i en konkret situation. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5-timers skriftlig og en mundtlig ekstern eksamen sammen med fagene køberet, indledende tingsret og international privatret. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: anvende juridisk metode på obligationsretlige spørgsmål, kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til obligationsretlige regler og principper, formulere sig klart og velstruktureret om obligationsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt obligationsretlig terminologi, og 13

15 kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration) for obligationsret I: Holdundervisning, 14 x 2 timer = 28 timer Forberedelse (holdundervisning) = 56 timer Udarbejdelse af opgaver, 4 x 3 timer = 12 timer Studenterinstruktioner, 2 x 3 timer = 6 timer Eksamensforberedelse = 54 timer I alt = 156 timer 14

16 Køberet, 20 ECTS (sammen med obligationsret I, indledende tingsret og international privatret) Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Køberet Sales Law Nej Det formueretlige modul Søren Sandfeld Jakobsen Søren Sandfeld Jakobsen Den studerende skal opnå viden om: Køberetlige begreber og grundelementer og videnskabelige problemstillilnger. Sondringen mellem handelskøb, forbrugerkøb og civilkøb. Misligholdelsestyper i købsaftaler. Misligholdelsesbeføjelser i køb. Misligholdelsesbeføjelsernes bortfald. Pensum i faget er: Anders Vinding Krus, Nis Jul Clausen, Hans Henrik Edlund og Anders Ørgaard: Købsretten, 5. udg., Thomson Reuters Forlag, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: identificere det retlige indhold af en køberetlig tvist og beskrive denne i en køberetlig terminologi, anvende købelovens bestemmelser korrekt på køberetlige tvister, og afgøre en konkret problemstilling ved anvendelse af købelovens bestemmelser og andre relevante retskilder. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5-timers skriftlig og en mundtlig ekstern eksamen sammen med fagene obligationsret I, indledende tingsret og international privatret. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: anvende juridisk metode på køberetlige spørgsmål, kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til køberettens regler og principper, formulere sig klart og velstruktureret om køberetlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi, og vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration) for køberet: Forelæsninger, 7 x 2 timer = 14 timer 15

17 Forberedelse (forelæsning) Udarbejdelse af opgaver, 4 x 3 timer Studenterinstruktioner, 2 x 3 timer Eksamensforberedelse I alt = 28 timer = 12 timer = 6 timer = 54 timer = 114 timer 16

18 Indledende tingsret, 20 ECTS (sammen med obligationsret I, køberet og international privatret) Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Indledende tingsret Introduction to Property Law Nej Det formueretlige modul Søren Sandfeld Jakobsen Christina Uggerby og Bjarke Stig Andersen. Den studerende skal opnå viden om: Tinglige rettigheder. Tingsretlige begreber. Løsøresælgerens beskyttelse mod kreditorer, aftaleerhververe og arvinger. Løsørekøberens beskyttelse mod sælgerens insolvens. Hovedspørgsmål vedrørende ejendomsforbehold. Reglerne om ejerens beskyttelse over for aftaleerhververe i god tro. Pensum i faget er: Peter Mortensen: Indledning til tingsretten, 2. udg., Thomson Reuters Forlag, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: kvalificere grundlæggende tingsretlige problemer, anvende relevante retsregler og retsgrundsætninger på fakta, formidle løsning af tingsretlige spørgsmål, anvende juridisk metode på tingsretlige spørgsmål, håndtere samspillet mellem obligationsret og tingsret, formulere sig klart og velstruktureret om tingsretlige spørgsmål, anvende korrekt terminologi, og kunne vurdere og analysere om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5-timers skriftlig og en mundtlig ekstern eksamen sammen med fagene obligationsret I, køberet og international privatret. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: anvende juridisk metode på tingsretlige spørgsmål, kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til tingsretlige regler og principper, formulere sig klart og velstruktureret om tingsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt tingsretlig terminologi, og kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved 17

19 reglernes overtrædelse. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration) for indledende tingsret: Holdundervisning, 8 x 2 timer = 16 timer Forberedelse (holdundervisning) = 32 timer Eksamensforberedelse = 35 timer I alt = 83 timer 18

20 International privatret, 20 ECTS (sammen med obligationsret I, køberet og indledende tingsret) Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: International privatret Private International Law Nej Det formueretlige modul Søren Sandfeld Jakobsen Adjungeret Professor Mette Hørning Den studerende skal opnå viden om: IP-retlige begreber og videnskabelige problemstillinger. Den IP-retlige terminologi, således at den studerende kan videreudvikle sine evner til at kvalificere aftaler og tvister. IP-retlig argumentation og aftalefortolkning. Centrale problemstillinger inden for international privatret. Det internationale lovvalg ved internationale kontrakter. Lovvalg i erstatning uden for kontrakt. Det tingsretlige lovvalg. Pensum i faget er: Joseph Lookofsky og Ketilbjørn Hertz: International privatret på formuerettens område, 4. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i IP-retlig terminologi, og anvende IP-retlige principper. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5-timers skriftlig og en mundtlig ekstern eksamen sammen med fagene obligationsret I, køberet og indledende tingsret. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: anvende juridisk metode på IP-retlige spørgsmål, kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til IP-retlige regler og principper, formulere sig klart og velstruktureret om IP-retlige spørgsmål, anvende korrekt IP-retlig terminologi, og kunne vurdere og analysere reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration international privatret: Heldagsseminar, 8 timer = 8 timer 19

21 Forberedelse (forelæsning) Eksamensforberedelse I alt = 37 timer = 35 timer = 80 timer 20

22 3.3. Uddannelsens 5. semester EU-ret, 10 ECTS (sammen med folkeret) Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: EU-ret EU Law Samlæses med Erhvervsjura, 5. semester. Det offentligretlige modul Ulla Steen Lars Bracht Andersen og Malene Krogh-Hansen Den studerende skal opnå viden om: EU-rettens regler og principper. De EU-retlige retskilder. EU-institutioner. Generelle fællesskabsretlige principper, herunder forholdet mellem EU-ret og national ret og forbud mod diskrimination og restriktioner. Harmonisering. Unionsborgerskabet. Personers frie bevægelighed. Varernes frie bevægelighed. Etableringsretten. Tjenesteydelsernes frie bevægelighed. Domstolskontrol. Pensum i faget er: Uddrag af Ulla Neergaard og Ruth Nielsen: EU-ret, 7. udg., Karnow Group, Ulla Neergaard og Ruth Nielsen: EU-ret, 6. udg., Karnow Group, Uddrag af Takis Tridimas: The General Principles of EU-law, 2. Udg., Oxford University Press, 2006 (genprintet i 2009). Uddrag af Karsten Engsig Sørensen og Poul Runge Nielsen: EU-retten, Jurist- og Økonomiforbundets forlag, Udvalgte artikler mm. Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: angive EU-rettens grundbegreber, redegøre for indholdet af de almindelige regler i EU-retten, analysere betydningen af retspraksis fra EU-Domstolen, diskutere forskellige løsninger på almindelige EU-retlige problemstillinger, med inddragelse af relevante teoretiske opfattelser og praksis til begrundelse for løsningen, og relatere emneorienteret problemstilling til EU-retlige regler og principper, herunder at afdække retstilstand på det udvalgte emneområde. 21

23 Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5-timers skriftlig eksamen i EU-ret og folkeret (2 opgaver i EU-ret og 1 opgave i folkeret). Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: anvende juridisk metode på EU-retlige spørgsmål, kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til EU-rettens regler, og formulere sig klart og velstruktureret om EU-retlige spørgsmål med anvendelse af korrekt EU-retlig terminologi. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 10 x 3 timer = 30 timer Forberedelse (forelæsning) = 70 timer Studenterinstruktioner/ph.d., 9 x 2 = 20 timer timer Forberedelse (studenterinstruktioner) = 30 timer Øvelsesopgaver: 3,5 sæt = 24 timer Eksamensforberedelse = 30 timer I alt = 203 timer 22

24 Folkeret, 10 ECTS (sammen med EU-ret) Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Folkeret Public International Law Nej Det offentligretlige modul Jesper Lindholm Jesper Lindholm Den studerende skal opnå viden om: Folkerettens almindelige del, herunder dens historie, retskilder, retssubjekter, begreber og grundprincipper. De vigtigste internationale institutioner og folkeretlige instrumenter. Folkerettens specielle del herunder traktatret, spørgsmålet om jurisdiktion og immunitet, forholdet mellem folkeret og national ret, samt menneskerettighederne. Pensum i faget er: Peter Germer: Indledning til folkeretten, 4. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: redegøre for folkeretlige instrumenter, beskrive de væsentligste institutioner i folke- og menneskeretten, redegøre for folkerettens grundbegreber, kvalificere og relatere til juridiske problemstillinger til folkeretten, afgøre og vurdere relevante faktuelle og retlige spørgsmål inden for faget, analysere reglernes indhold og argumentere for valg af retskilde, identificere og afgøre processuelle og materielle spørgsmål, afgøre de retlige konsekvenser af en overtrædelse af principper, redegøre for håndhævelse, og anvende korrekt folkeretlig og menneskeretlige termminologi. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5-timers skriftlig eksamen i EU-ret og folkeret (2 opgaver i EU-ret og 1 opgave i folkeret). Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: kunne kortlægge, analysere og vurdere lovgivning, retskilder og retslitteratur inden for folkeret på dansk, fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret i folkeretten, herunder analysere og vurdere en juridisk argumentation, vurdere, fortolke og formulere retlige instrumenter om folkeret under hensyntagen til relevante retsregler, kunne identificere og formulere problemstillinger inden for folkeretten, vælge 23

25 relevante løsninger og begrunde disse, og kunne formidle sin indsigt over for både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt mundtligt og skriftligt sprog. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 5 x 3 timer = 15 timer Forberedelse (forelæsning) = 30 timer Øvelsesopgaver, 1 sæt = 5 timer Eksamensforberedelse = 10 timer I alt = 60 timer 24

26 Formueret III, 20 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Formueret III Law of Property and Law of Contract III Det formueretlige modul Anders Ørgaard Jørgen Nielsen, Maria Porsborg, Mikkel Baltsersen, Karina Hedegaard Hansen, Helene Marie Jensen, Michael Møller Pedersen og Lars Krunderup. Den studerende skal opnå viden om: Konkursret/rekonstruktionsret, eksekutionsret og panteret. Reglerne om personskifte i skyldforhold. De almindelige obligationsretlige betingelser for og retsvirkninger af personskifte i gensidigt bebyrdende retsforhold, aftalens ophør ved naturalopfyldelse, aftalens ophør ved surrogater for fyldestgørelse (herunder eftergivelse og tvungen modregning), aftalens ophør uden fyldestgørelse (herunder opgivelse, præklusion, passivitet og forældelse). Stiftelser af kaution og garanti. Kautionsformer. Ændring af kautionsforholdet. Indtræden af konkurs. Ligebehandlings- og urådighedsprincippet i konkurs. Konkursmassen. Kreditorgrupper. Konkursorden og konkursprivilegier. Omstødelse i konkurs. Forholdet til panthavere og andre rettighedshavere. Fundamentet for eksekution. Parternes stilling ved eksekution. Genstanden for eksekution. Arrest og forbud. Samspillet mellem eksekution og øvrige formueretlige regler. Tinglysningssystemet. Sikring af tinglige rettigheder over fast ejendom og løsøre. Indholdet af panterettigheder. Forholder mellem panthaver og pantsætter. Tilbehørspanteret. Virksomhedspant. Underpant i løsøre. Håndpant. Ophør af panteret. 25

27 Pensum i faget er: Bo von Eyben, Peter Mortensen og Ivan Sørensen: Lærebog i Obligationsret II, 3. udg., Thomson Reuters Forlag, Hans Viggo Godsk Pedersen: Kaution, 10. udg., Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, Peter Mogensen: Digital tinglysning, 4. udg., Thomson Reuters Forlag, Anders Ørgaard: Konkursret, 10. udg., Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, Peter Mogensen: Sikkerhed i fast ejendom, 1. udg., Pejus Forlag, Anders Ørgaard: Sikkerhed i løsøre, 8. udg., Thomson Reuters Forlag, Nils Jul Clausen og Camilla Hørby Jensen: Sikkerhed i fordringer, 6. udg., Thomson Reuters Forlag, Anders Ørgaard: Eksekution materiel foged- og auktionsret, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: identificere formueretlige problemer, kvalificere formueretlige problemer, redegøre for almindelige og specieller formueretlige principper, anvende relevante retsregler og retssætninger på fakta, rubricere formueretlige begreber, argumentere for og imod forskellige løsninger af formueretlige spørgsmål, skelne mellem irrelevante og relevante fakta, operere med flere formueretlige discipliner, formulere sig klart og velstruktureret om formueretlige spørgsmål, og at anvende korrekt formueretlig terminologi. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen og en 5-timers skriftlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: i et vist omfang selvstændigt at deducere løsningen på komplekse formueretlige problemer, anvende juridisk metode på obligationsretlige spørgsmål, og kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til obligationsretlige regler og principper. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 24 x 2 timer = 48 timer Forberedelse (forelæsning) = 96 timer Holdundervisning, 38 x 2 timer = 76 timer Forberedelse (holdundervisning) = 152 timer Øvelsesopgaver 4 x 5 timer =20 timer Eksamensforberedelse, mdt. eksamen = 70 timer 26

28 Eksamensforberedelse, skr. eksamen I alt = 70 timer = 532 timer 27

29 4. Miniprojekt på 3. og 4. semester Idet Det Juridiske Studienævn har besluttet at udfase miniprojekterne, skal du ikke udarbejde miniprojekter på 3. og 4. semester. 28

30 5. Uddannelsens valgfag VALGFAG FAG ECTS SEM. EKSAMEN Valgfag De for årgangen mulige valgfag i henhold til valgfagskatalog Valgfag Eksamensformen for det enkelte valgfag fremgår af fagbeskrivelsen. På 6. semester kan den studerende vælge fag med henblik på specialisering, svarende til i alt 20 ECTS. Eksaminationsform og indhold af de valgfrie fagelementer fastlægges nærmere i fagbeskrivelsen for de udbudte valgfag. Fagets navn: Valgfag: indsæt navnet på det valgte fag Fagets engelske navn: Elective Course: indsæt det engelske navn på det valgte fag Formålet med valgfagene er at give den studerende viden om: Fag, der videreudbygger undervisningen på bacheloruddannelsen, herunder fagenes retskilder, begreber og almene videnskabelige problemstillinger. Fag, som den studerende selv finder at have særlig interesse for eller som den studerende selv finder skal tegne dennes uddannelses/erhvervsmæssige profil. således, at den studerende opnår færdighed til ved brug af den juridiske metode at: anvende fagenes begreber, redegøre for sammenhæng med fagene og grundlæggende juridiske fag, at formulere sig klart og velstruktureret om de videnskabelige problemstillinger, der knytter sig til fagene, og at anvende korrekt terminologi. Færdighederne eksamineres ved en mundtlig eksamen, medmindre studielederen beslutter andet. Den studerende skal således på baggrund af faget opnå kompetence til: personlig og selvstændig at anvende de for fagene relevante retskilder og metode, og 29

31 at formidle almene videnskabelige spørgsmål og argumentationer i et klart sprog og i velstruktureret form Særligt for studerende, som påbegynder 5. semester september 2013 og september 2014 For alle studerende, der påbegynder 5. semester september 2013 eller september 2014, gælder det, at det ene valgfag på 6. semester erstattes af et obligatorisk fag, selskabsret. Selskabsret, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Selskabsret Company Law Nej Det formueretlige modul Liselotte Madsen Anders Bredgaard og Jesper Møller og Jesper Seehausen Den studerende skal opnå viden om: De centrale emner under personselskabsretten, herunder: de gældende love, personselskabernes organisation, hæftelsesreglerne, erstatningsansvar, forholdet til 3.-mand, navneretten og retspraksis. De centrale emner under kapitalselskabsretten, herunder: gældende love, EUselskabsretten (særligt de selskabsretlige direktiver), kapitalandele (aktier og anparter), kapitaltilførsel gennem kapitalforhøjelse, udstedelse af konvertible gældsbreve, udbyttegivende gældsbreve eller warrants, kapitalafgang gennem kapitalnedsættelse, udbytte, kapitalejerlån eller erhvervelse af egne kapitalandele, kapitalselskabers organisation (herunder medarbejderrepræsentation, reglerne om ledelsens pligter, regningsretten, repræsentation mv.), reglerne vedrørende det centrale ledelsesorgans inhabilitet, spekulation i kapitalselskabets papirer, god selskabsledelse, generalforsamlingen (herunder minoritets- og individualbeskyttelse), erstatnings- og strafansvar, koncerner og ophør og strukturændringer (herunder opløsning ved betalingserklæring, likvidation, rekonstruktion, fusion, spaltning og virksomhedsoverdragelse). Pensum i faget er: 30

32 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen: Selskabsformerne lærebog i selskabsret, 6. udg., Jurist- og Økonomforbundets forlag, Erik Werlauff: Selskabsret, 9. udg., Thomson Reuters, Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: identificere det retlige indhold af en selskabsretlig problemstilling og beskrive denne i selskabsretlig terminologi, anvende selskabsrettens lovgivning korrekt, differentiere særlige egenskaber (fordele og ulemper) ved forskellige retsformer, herunder hvordan en virksomhed kan drives, kende og anvende de fællesskabsretligt styrede forskrifter om kapitalbevarelse i kapitalselskaber, kende og anvende reglerne for kapitalselskabsejernes indbyrdes beslutningstagning på generalforsamling m.v., kende og kunne påpege hovedtræk af de behov, der kan være for regulering af det enkelte selskabs forhold gennem selskabets egne regelsæt, kunne analysere, i hvilket omfang medlemmer af selskabets organer kan blive ansvarlige over for tabslidende kreditorer i tilfælde af selskabets sammenbrud, kunne påpege de væsentligste måder, hvorpå et selskab kan overtage et andet selskab eller en virksomhed, samt de vigtigste retsfølger heraf, og afgøre en konkret problemstilling ved anvendelse af den danske selskabsrets lovgivning og andre relevante retskilder. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: anvende juridisk metode på selskabsretlige problemstillinger, og kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til selskabsrettens regler og principper. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Forelæsninger, 20 x 3 timer = 60 timer Forberedelse (forelæsning) = 90 timer Eksamensforberedelse = 120 timer I alt = 270 timer 31

33 6. Bachelorprojektet, 10 ECTS Fagets navn: Fagets engelske navn: Samlæsning: Fagets modultilknytning: Fagansvarlig: Underviser: Projektomfang: Bachelorprojekt Bachelor Thesis i Law Nej Emnevalg inden for bacheloruddannelsens moduler. Carsten Munk-Hansen Vejleder tildeles hvert projekt. Kan maksimalt udgøre: 1 studerende anslag (30 sider á anslag) 2 studerende anslag (40 sider) 3 studerende anslag (50 sider) Antal anslag er inkl. mellemrumsanslag. Anslag omfatter al tekst inklusiv overskrifter, fodnoter, indholdsfortegnelse og litteraturfortegnelse (men ikke eventuelle bilag). Ved aflevering skal omfanget dokumenteres ved et vedhæftet skærmprint. Overholdes sideantalsangivelser ikke, anses projektet for ikke afleveret (et eksamensforsøg). Formkrav: Bachelorprojektet udarbejdes på dansk. Det kan dog udarbejdes på engelsk efter forudgående skriftligt samtykke fra vejlederen. Et bachelorprojekt udarbejdet på dansk skal indeholde et resumé på engelsk på mindst 1 og højst 2 sider. Hvis bachelorprojektet er udarbejdet på engelsk, skal resumeet være på dansk. Der kan være ind til 3 studerende om udarbejdelsen af det samlede bachelorprojekt og disse bærer det fulde ansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af projektet. Den afsluttende projekteksamen er en mundtlig gruppeeksamen, hvor de studerende, der sammen har udarbejdet et bachelorprojekt, blive bedømt på det samlede skriftlige arbejde (heri indgår sproglig fremtræden og resumé selvstændigt i bedømmelsen) og den mundtlige præsentation til eksamen. Der gives individuel karakter. Den studerende skal demonstrere kompetencer på baggrund af viden og færdigheder, der eksamineres ved en projekteksamen. Et juridisk bachelorprojekt er imidlertid ikke et fag, og en række faglige krav til projektet følger af det valgte områdes fag. En fagbeskrivelse af projektet angår derfor navnligt formen og formelle krav. Den studerende skal opnå viden om: selvstændigt at udarbejde en fagligt funderet præsentation af juridisk stof, i almindelighed som en præsentation af gældende ret på et afgrænset retsområde. 32

34 Pensum i faget er: Ingen fast pensum Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: selvstændigt afgrænse, beskrive og analysere et juridisk emne, selvstændigt finde, anvende og prioritere kildemateriale under hensyn til det valgte juridiske stofområdes karakter, selvstændigt udarbejde en fagligt funderet præsentation af juridisk stof, i almindelighed en præsentation af gældende ret på et afgrænset retsområde, selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt samarbejde og påtage sig ansvar herfor, og styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige og at kunne finde løsningsmodeller. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen på baggrund af det afleverede bachelorprojekt. Er der mere end én studenterforfatter, afholdes den mundtlige eksamen efter reglerne om gruppeeksamen med individuel evaluering. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: afgrænse, strukturere og præsentere et retsområde i et præcist sprog med korrekt anvendelse af fagdisciplinens terminologi, præsentere alt relevant kildemateriale i en logisk struktureret form og analysere og vurdere værdien af de enkelte kilder samt grundlaget for at drage konklusioner, reflektere over det faglige grundlag for løsninger eller nye løsninger på områdets problemstillinger, selvstændigt formidle faglig viden, herunder vise kompetence til faglig dialog med såvel videnskabeligt kyndige, praktisk-fagligt udøvende og ikke-fagligt kyndige, og selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Fagets estimerede tidsforbrug (ECTS-deklaration): Projektarbejde = 240 timer Eksamensforberedelse =30 timer I alt =270 timer 33

35 7. Fagbeskrivelsens begreber 7.1. Viden I beskrivelsen af modulerne defineres viden som: Den faglige faktuelle og teoretiske viden den studerende opnår. Ved beskrivelse af uddannelsens moduler indeholder punktet viden således de fag, som det pågældende modul omfatter. Det nærmere indhold af de fag, som der er i modulet, fremgår af fagets beskrivelse. Ved fagbeskrivelserne indeholder punktet viden en beskrivelse af de overordnende emner, som der undervises i det pågældende fag. Viden definerer således det forståelses- og refleksionsniveau, som den studerende skal opnå vedrørende fagets begreber, teorier, metoder, praksis og videnskabelige problemstillinger Færdigheder/kompetencer I beskrivelsen af modulerne og fagene defineres færdigheder/kompetencer som: Den studerendes centrale kunnen eller anvendelsen af faget. Ved beskrivelse af uddannelsens moduler indeholder punktet færdigheder/kompetencer, en beskrivelse af det, som den studerende forventes at kunne anvende den opnåede viden til i en konkret kontekst. Dette svarer til de færdigheder/kvalifikationer, den studerende skal demonstrere at have opnået til eksamen. Ved de juridiske fag vil punktet færdighed således typisk forudsætte korrekt anvendelse af det pågældende fags juridiske begreber og terminologi, samt kunne anvende den juridiske metode på de videnskabelige problemstillinger, der knytter sig til det enkelte fag. Punktet færdigheder/kompetencer beskriver tilsammen det ønskede læringsudbytte af uddannelsen. Ved de juridiske fag vil færdigheder/kompetencer derfor kunne beskrives således, at viden og færdighederne/kompetencer udgør de byggesten af forskellig art, som den kompetente jurist bringer i spil i alle sammenhænge, hvor der er behov for juridisk bistand. 34

36 8. Ikrafttræden og retlig status Denne modul og fagbeskrivelse er udarbejdet i henhold til studieordningen for den juridiske bacheloruddannelse 2009, vedtaget af Juras studienævn den 17. juni 2009, og efterfølgende godkendt af dekanen. Revideret i Modul og fagbeskrivelsen er en del af studieordningen og har fuldt ud virkning for studerende, der er indskrevet under den juridiske studieordning for Revideret: Vinteren 2012: Timeændring Obligationsret I (fra 7 holdundervisningslektioner á 2 timer til 8 holdundervisningslektioner á 2 timer, tilføjet 2 studenterinstruktioner á 3 timer). Timeændring Indledende Tingsret (tilføjet 2 studenterinstruktioner á 2 timer). Timeændring Køberet (fra 6 holdundervisningslektioner á 2 timer til 7 holdundervisningslektioner á 2 timer, tilføjet 2 studenterinstruktioner á 2 timer). Pensumopdatering: Strafferet og straffeproces (10. udg. af Kommenteret straffelov af Vagn Greve m.fl., erstatter 9. udg.). Pensumændring: Statsforfatningsret Peter Germer: Statsforfatningsret, 4. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 udgår, erstattes af Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 1. udg., Erik Werlauff: Europæiske menneskerettigheder en praktisk indføring, Gjellerup/Gads Forlag 2006 erstattes af Nyt pensum: Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 2. udg., Timeændring Statsforfatningsret: 23 forelæsningslektioner af 2 timer og 5 studenterinstruktortimer af 2 timer. Ændres til 22 forelæsningslektioner af 2 timer og 9 studenterinstruktorlektioner af 2 timer. Timeændring: Erstatningsret 6 forelæsningslektioner af 2 timer ændres til 4 forelæsningslektioner af 2 timer og 2 forelæsningslektioner af 4 timer. Timeændring: Aftaleret 6 forelæsningslektioner af 2 timer, 11 holdundervisningslektioner af 2 timer og 3 studenterinstruktorlektioner af 2 timer. Ændres til: 5 forelæsningslektioner af 2 timer og 2 forelæsningslektioner af 4 timer. 4 studenterinstruktorlektioner af 2 timer, 7 holdundervisningslektioner af 2 timer. 35

37 Sommeren 2012: Timeændring Kommunalret (fra 6*3 timer til 8*2 timer). Ny fagbeskrivelse: Alment modul og Selskabsret. Pensumændring i: Socialforvaltningsret, Jon Andersens Socialforvaltningsret udgår, i stedet kommer kompendium i Socialforvaltningsret, Timeændring EU-ret (fra forelæsninger 13*3 timer til 11*3 timer, studenterinstruktioner 15*2 timer til 9*2 timer holdundervisning ved ph.d. studerende og/eller studenterinstruktor). Pensumopdatering i Forvaltningsret. Vinteren 2011: Pensumændring i: Strafferet. Timeændring i: Familie- og arveret (Tilføjelse af 14 studenterinstruktioner á 2 timer), Folkeret (Lektioner fra 9 timer til 15. timer). Sommeren 2011: 3. semester: Forvaltningsret: Pensumopdatering og timejustering. Alment modul: Pensumændring og eksamensform ændret fra 3- døgnseksamen til 5-timers skriftlig eksamen. 36