Psykiatrien rykker på gaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiatrien rykker på gaden"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 2 februar årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Psykiatrien rykker på gaden syge mennesker fratages kontanthjælp på besøg i hjemløses teltlejr i Aarhus hjemløs smuglede hund ind på rådhuset KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi leder indhold REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen FORSIDEFOTO Poul Struve Nielsen KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , Morten Munk Hansen, tlf , ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf , Ole Skou, formand, tlf , Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf , ANNONCER Christian Berg, DG Media, tlf , mobil , Digitalsjasen John Hansen, tlf , UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 480 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 680 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf Mail: BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer , Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 28. februar 2014 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Unødvendig politik En tænketank på den britiske højrefløj opfordrer ifølge avisen The Telegraph den konservative regering i London til at finde inspiration i den danske S-R-SF-regerings nedskæringspolitik. Det er regeringens såkaldte kontanthjælpsreform, der vækker så stor begejstring i konservative kredse i Storbritannien. Det værste er næsten, at The Telegraph også citerer unge på gaden i Danmark for Thatcher-agtige kommentarer om, at deres arbejdsløse jævnaldrende bare trænger til et los i røven. De unges forbilleder blandt politikerne på Christiansborg har sandelig haft held med en holdningsbearbejdelse, der sætter udsatte mennesker i et dårligt lys. Margaret Thatcher var konservativ premierminister i Storbritannien i 1970 erne og 1980 erne. Selv i konservative kredse i Danmark brød de færreste sig om hendes politik. Siden har konservative kommentatorer ændret syn på Thatcher. Mange roser hende for at have ført den nødvendige politik. Flere fremhæver, at selv socialdemokraterne, da Tony Blair blev premierminister, fortsatte, hvor Thatcher slap. Sandheden om hendes politik er, at den var en social katastrofe. Overskriften Fra arbejderklasse til narkoklasse til Hus Forbis interview med forfatteren til bogen Trainspotting om Thatcher-æraens generation af unge sidste år var præcis og rammende. En hel generation af mindre velstillede unge briter blev syge dybt ind i sjælen af at stå alene uden muligheder for hverken at få et job eller en bolig. Kun kriminalitet og narkotika var der tilbage. Den dag i dag vidner et stort antal hjemløse om Thatchers brutalitet. Jeg forstår ikke, at nogen kan kalde hendes politik nødvendig. Statsminister Helle Thorning-Schmidts svigerfar, Neil Kinnock, var formand for socialdemokraterne i Storbritannien under Thatcher og kæmpede da også imod hendes politik, men han tabte. Det er tankevækkende, at Thorning-Schmidt som statsminister er nået dertil, hvor hun med egne ord er gået reformamok i en grad, så den britiske højrefløj mener, at Thatchers nulevende partifæller i den konservative regering kan lære af Kinnocks danske svigerdatter. Reform er i øvrigt en forkert betegnelse for regeringens politik. Reform betyder en forandring med henblik på en forbedring. Den såkaldte kontanthjælpsreform er ikke nogen forbedring. Den gør det hele meget værre for de mennesker, der i forvejen har store problemer at slås med. I dette Hus Forbi dokumenterer vi, hvordan syge mennesker skubbes ud over kanten og får deres kontanthjælp halveret på trods af både psykiatriske og somatiske diagnoser. Det, regeringen kalder reform, ventes at gøre flere hjemløse, selvom regeringen allerede har sat en trist Danmarksrekord på det punkt. Hus Forbi vil blive ved at dokumentere, hvordan regeringens besparelser stiller mennesker, som i forvejen er socialt udsatte, endnu dårligere. Jeg vil gerne opfordre politisk aktive i alle partier, græsrødder og almindelige mennesker til at prikke til politikerne, skære gennem deres hykleri og spin og forlange en ny, fair og solidarisk social dagsorden. Jeg forstår ikke, at nogen kan kalde regeringens politik nødvendig. Poul Struve Nielsen, redaktør Besparelser rammer de syge 28 Hjemløseprojekt reddet på stregen 30 Hjemløs smuglede hund ind på rådhuset 31 X og Dusaduku 32 Ny sælger Syg frataget kontanthjælp Tenna Vebert Birk er kronisk syg og kan ikke arbejde. Hun mistede halvdelen af sin kontanthjælp den 1. januar, fordi hun bor sammen med sin kæreste. Og en ung ordblind med ADHD mister halvdelen af sin kontanthjælp, fordi han ikke kan tage en uddannelse. Stort tema i Hus Forbi. Psykiatrien rykker på gaden Sygeplejerskerne Trine og Christel er rykket på gaden. De er en del af Det psykiatriske gadeplansteam, som er etableret i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune. Det er en nødvendig og positiv udvikling, for vi ser stadig folk, der bliver afvist i kommunernes misbrugsbehandling, fordi de har en psykiatrisk diagnose. Og som også bliver afvist i psykiatrien, fordi de er misbrugere Nyt fællesskab En ny teltlejr er skudt op i Aarhus. Den rummer hjemløse og socialt udsatte mennesker. Teltlejren bebos af mennesker, samfundet ikke kan bruge. Pudsigt nok ligger den på et ikke længere benyttet sidespor lige ved siden af de skandaleramte IC4- tog, som DSB ikke kan bruge. Kampen for et almindeligt liv Nadia var 16 år gammel, da hun i 2007 fandt sin far død af druk. I dag er hun blevet 22, og hun er stadig præget af oplevelsen og savnet efter ham. Hus Forbi begynder i dette nummer en serie artikler om pårørende til socialt udsatte. For alle har en familie, uanset om der er kontakt, og om familiemedlemmerne er i live. Jeg vil gerne i uddannelse, helst som sælger eller inden for elektronik. Men jeg har brug for hjælp til min ADHD og ordblindeundervisning. Kristian Henry Christensen, offer for regeringens dagpengebesparelser vi støtter hus forbi vil du også støtte? Send en mail til Det koster kroner at få sit firmalogo med. KOMMUNAL v/annemette Lyngh 2 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 3

3 ny aftale sikrer penge til retshjælpen Selvom pengene til retshjælpen var forsvundet i regeringens finanslovsaftale med Venstre og Konservative, bliver den alligevel reddet, så fattige og socialt udsatte borgere stadig har mulighed for at få vurderet en sag. Regeringen og Enhedslisten har nemlig indgået en aftale om ikke at skære 11,8 millioner kroner i retshjælpen. Vi risikerede, at nogle af de mennesker, der har det sværest og ikke har råd til hjælp, ville få sværere ved at få hjælp, siger socialordfører fra Enhedslisten, Pernille Skipper, til Altinget. En tredjedel af pengene til retshjælpen stod til at ryge ud. Derfor er det en vigtig aftale, tilføjer hun. Hun håber på, at forhandlinger med regeringen om blandt andet social dumping kan genåbnes. Den sociale institution Kofoeds Skole i København får ifølge aftalen også del i millionerne. hjælp til tænder Hjemløse og andre socialt udsatte får hjælp til at få ordnet tænderne i Svendborg. Et nyt projekt har betydet, at hjemløse og socialt udsatte i Svendborg i løbet af 2013 har kunnet få ordnet deres tandproblemer for et engangsbeløb på kroner om året. Dén ordning har vist sig at være en stor succes, siger overtandlæge i Svendborg, kommunale tandpleje, Eva Hasholt, til DR Fyn. Det er et fantastisk godt projekt. Det er rigtig dejligt at kunne hjælpe de udsatte på denne måde, og hele tandplejen synes, at det fungerer rigtig, rigtig godt, siger tandlægen. Hun fortæller endvidere, at tandplejen oplever en stor tilstrømning, og at der næsten har været flere patienter, end man har kunnet behandle. Der er 80 personer i gang, men i løbet af projektperioden skal man op på 150. Besparelser rammer de syge Såkaldt reform frarøver sygemeldte danskere deres sygedagpenge af Peter Rathmann - Det er ikke fair, at man allerede efter fem måneder kan ryge på kontanthjælpslignende ydelse og miste store dele af sit forsørgelsesgrundlag. Økonomiske bekymringer gør ikke folk raske. Mette Kindberg, HK s næstformand Regeringen går nu efter de syge med en besparelsesreform på 385 millioner kroner. Op imod sygemeldte danskere bliver frataget deres sygedagpenge og mister store dele af deres forsørgelsesgrundlag. Den såkaldte sygedagpengereform er blevet til i endnu et forlig mellem regeringen og den borgerlige opposition, mens Enhedslisten igen står udenfor. Forliget går ud på at spare offentlige kroner og få flere i arbejde. Konkret 385 millioner sparede kroner og nye job. Når reformen træder i kraft til sommer, skal de syges helbred og ikke mindst deres såkaldte jobparathed vurderes efter blot fem måneder. Hidtil har man kunnet være syg i fred i 12 måneder. Vurderingen bliver afgørende for, om den enkelte kan fortsætte på sygedagpenge eller bliver sendt i et såkaldt jobafklaringsforløb og ryger ned på en ydelse, der svarer til kontanthjælp. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet vil mennesker blive anbragt i et sådan jobafklaringsforløb. Det svarer til omtrent hver fjerde af de , som fra den 1. juli skal have taget temperaturen på deres helbred efter kun fem måneder på sygedagpenge. Stort tab Satsen for sygedagpenge er på op til kroner om måneden. Den tilsvarende sats for kontanthjælp til de over 25-årige er på kroner. Altså i givet fald et tab i månedlig overførselsindkomst på kroner. - Nogle sygdomsramte vil få problemer med at skabe plads i økonomien til medicin og husleje, siger Knud Kristensen, formand for pårørende- og patientorganisationen SIND. Reformen er unfair mod de syge. Mange risikerer at ryge ned på den lavere ydelse, selvom de stadig er for syge til at arbejde, frygter fagforeningen HK: - Det er ikke fair, at man allerede efter fem måneder kan ryge på en kontanthjælpslignende ydelse og miste store dele af sit forsørgelsesgrundlag. Økonomiske bekymringer gør ikke folk raske. Tværtimod, siger HK s næstformand Mette Kindberg. - Vi ønsker, at alle syge har muligheden for at få sygedagpenge, også under jobafklaringsforløb, siger Mette Kindberg. Der er også noget positivt ved forliget. Den tidsbegrænsning, der betyder, at sygepengene som udgangspunkt stopper efter 52 uger, er afskaffet. Begrænsningen har betydet, at tusindvis af mennesker hvert år har mistet deres sygedagpenge. - Det er positivt og skaber tryghed. Men samlet set skaber aftalen en besparelse på næsten 400 millioner kroner. I SIND er vi naturligvis ikke tilfredse med, at sygdomsramte finansierer, at der skabes mere tryghed, siger SIND s formand, Knud Kristensen. - Desuden er det positivt, at kommunerne mister muligheden for at stille krav om for eksempel elektrochok eller antidepressiv medicin som forudsætning for at modtage sygedagpenge, siger SIND s landsformand. Der er også godt nyt til de døende: Mennesker med kræft eller andre livstruende sygdomme vil fremover kunne modtage sygedagpenge gennem hele forløbet. Borgere straffes Hvis du lever af kontanthjælp og får for lidt udbetalt eller i øvrigt får efterbetalt eksempelvis sygedagpenge, fordi kommunen har lavet en fejl, er pengene mistet for altid. Det skyldes, at pengene bliver anset som en indtægt og dermed modregnet, når kontanthjælpen bliver udmålt. Det fremgår af en afgørelse fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Afgørelsen bekymrer lektor i socialret John Klausen fra Aalborg Universitet, fordi den praksis sætter kontanthjælpsmodtagere uden for de almindelige retssikkerhedsgarantier, som ellers eksisterer for alle andre, siger han til Altinget.dk. Udlændinge kan komme på herberg Kirkens Korshær og andre organisationer må fremover lukke hjemløse fra andre EU-lande ind på 110-boformerne, altså på hjemløseherberger, der drives på driftsoverenskomster med kommunerne. Sådan tolker korshærschef Helle Christiansen et brev, hun har modtaget fra socialminister Annette Vilhelmsen (SF). Det er nu afklaret, at det vil være en socialfaglig vurdering, det kommer an på. Altså er mennesket i nød, har vi plads, og kan vi i givet fald matche de ting, siger Helle Christensen til DR Nyheder. Hidtil har kun udlændinge med et gult sygesikringsbevis kunnet få en seng på et herberg at sove i. I sin tid sagde daværende socialminister Karen Jespersen (V), at Danmark ikke skulle være Europas varmestue. Siden er der år efter år ved vintertid bevilget penge til at åbne midlertidige overnatningssteder for udlændinge. Nye medlemmer i Rådet for Socialt Udsatte Repræsentanter for kristne organisationer trådt ud Jann Sjursen er genudpeget som formand for Rådet for Socialt Udsatte. af Poul Struve Nielsen foto Lars Ertner Nytåret betød ændringer i sammensætningen af Rådet for Socialt Udsatte. Nye medlemmer er forstander på Kofoeds Skole, Robert Olsen, formand for Brugernes Akademi, Anja Bloch, og formand for Landsforeningen SIND, Knud Kristensen. Robert Olsen og Anja Bloch er også kendte i andre sammenhænge. Han er formand for Socialpolitisk Forening, hun er bestyrelsesmedlem og frivillig brugerrepræsentant hos Gadejuristen. Samtidig er tidligere korshærschef, fængselspræst Bjarne Lenau Henriksen, programchef i Frelsens Hær, Joan Münch, og tidligere generalsekretær i Blå Kors, Jens Erik Rasmussen. trådt ud. Fokus på fattige ældre En ny undersøgelse fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) sætter fokus på, hvorfor nogle danskere tilbringer alderdommen med færre midler end andre. Pensionsalderen er tænkt som en tid, hvor man kan trække sig tilbage og nyde sit otium. Men det er ikke alle, der har lige meget at gøre godt med i de sene år. Den ny undersøgelse skal se på, hvad der ligger til grund for dette. Tidligere undersøgelser viser, at ens placering på arbejdsmarkedet betyder meget for pensionen. Derfor skal den nye SFI-undersøgelse bygge en statistisk model, der viser, hvordan ens arbejdsliv påvirker sandsynligheden for at ende livet i fattigdom. Forskerne vil bygge modellen på brug af registerdata samt tal Dermed træder repræsentanterne for de store kristne organisationer, der bidrager markant til det sociale arbejde i Danmark, nærmest samlet ud af Rådet. Tidligere minister og generalsekretær i den katolske hjælpeorganisation Caritas Danmark, Jann Sjursen, er genudpeget som formand. De øvrige medlemmer er Cliff Kaltoft, Hanne Thomsen, Ole Skou, Karl Bach Jensen, Nina Brünés, Henrik Thiesen, Flora Ghosh og Mille Schiermacher. Samtidig har Rådet fået et nyt Kommissorium, hvor blandt andet regeringens 2020-mål for det sociale område er skrevet ind med ordene: Rådet for Socialt Udsatte skal følge indsatsen for socialt udsatte, herunder i forhold til regeringens særlige initiativer overfor målgruppen og de sociale 2020-mål. Om formålet med Rådets arbejde hedder det videre: Rådet for Socialt Udsatte skal fungere som talerør for socialt udsatte. Samfundet har en særlig forpligtelse til at sørge for, at socialt udsatte kommer til orde, og Rådet for Socialt Udsatte skal sikre, at socialt udsattes synspunkter bliver hørt i den almindelige samfundsdebat. Rådet skal desuden følge den sociale indsats for udsatte borgere og komme med forslag til, hvordan indsatsen kan blive bedre. fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse og Ældredatabasen. Undersøgelsen skal også afdække, hvilke forhold fattige ældre i Danmark lever under. Hvordan er deres indkomst for eksempel sammensat, og hvad må de undvære sammenlignet med andre ældre? SFI skriver i en pressemeddelelse, at undersøgelsen, som ventes færdig til næste år, kan være med til at kvalificere fattigdomsdiskussionen i Danmark. Det kan den ved at sætte fokus på, om man kan forstå fattigdom på samme måde for hele befolkningen, eller om man i højere grad bør tage højde for, hvilken fase af livet man befinder sig i. Overgreb mod børn i Grønland SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) har netop fået bevilget kroner til et projekt, der skal give mere viden om seksuelle overgreb mod børn i Grønland. Projektet skal styrke arbejdet med at forebygge seksuelle overgreb mod børn. Forskerne fra SFI vil blandt andet undersøge, hvor stor en andel af de årige, der som børn har været udsat for seksuelle overgreb. Herunder vil de også undersøge eventuelle sammenhænge mellem at have været udsat for de seksuelle overgreb som barn og familiemæssige, uddannelsesmæssige og geografiske faktorer. Derudover vil undersøgelsen blandt andet også bidrage med viden om, hvilke former for overgreb der er tale om, hvor hyppigt det skete, samt hvem der foretog de seksuelle overgreb. Undersøgelsen bliver baseret på en landsdækkende, repræsentativ spørgeskemaundersøgelse med unge i alderen år om deres seksuelle erfaringer, telefoninterview med unge, der har oplevet seksuelle overgreb, samt data fra Grønlands Statistik. Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Departementet for Familie og Justitsvæsen i Nuuk og vil blive publiceret på både grønlandsk, dansk og engelsk. Politikere på besøg Kialaarfik, der er cafe og overnatningsenhed for Nuuks hjemløse, har haft besøg af to Inatsisartutmedlemmer, altså medlemmer af Landsstyret. Det er de to IA-politikere Kuupik Kleist og Juliane Henningsen, der ønsker mere viden om, hvordan det er at være hjemløs og ikke mindst, hvordan landets politikere kan være behjælpelige med at skaffe de hjemløse en bedre hverdag. På sigt må det være målet, at hjemløshed skal elimineres. Alle skal kunne tilbydes en bolig. Vi synes, at det er utroligt vigtigt, at vi politikere sørger for at høre nogle af de borgere, som normalt ikke er på den politiske dagsorden, skriver de to IA-politikere ifølge Grønlands Radio i en pressemeddelelse. 4 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 5

4 kontant hjælpen kontant hjælpen Syg frataget kontanthjælp Regeringens kontanthjælpsbesparelser skubber 31-årig ud over kanten - Det kan godt være, at ideen bag reformen er, at jeg skal udredes mere og enten sendes helt ud af eller ind på arbejdsmarkedet. Men det er ikke det, der sker. Faktum er jo, at de har taget halvdelen af mine penge. af Tine Sejbæk foto Helga C. Theilgaard Tenna Vebert Birk mistede halvdelen af sin kontanthjælp den 1. januar, fordi hun bor sammen med sin kæreste. Hun er kronisk syg og kan ikke arbejde. Når parrets faste udgifter er betalt, er der næsten intet at leve for. - At blive sat ned i min ydelse giver mig ikke noget incitament til at gå ud og få et arbejde. Jeg er på meget høje doser morfin og kan under ingen omstændigheder arbejde. Så jeg har ikke noget valg. Normalt har jeg en stærk psyke, men lige nu er det svært, siger 31-årige Tenna Vebert Birk. Hun er en af de danskere, der bliver ramt af kravet om gensidig forsørgerpligt for samboende par. Hendes kæreste tjener nemlig så meget, at hun bliver frataget sin kontanthjælp. Med halv kraft fra 2014 og for fuld kraft i Tenna har været på kontanthjælp i en længere årrække, fordi hun er syg og ikke kan arbejde. Hun lider af nogle autoimmune sygdomme, der gør, at hun har kronisk betændelse, i næsten alle organer (hjerte, lever, nyrer). nerver, muskler, hud og led. Hun tager store doser morfin dagligt og er grundet stærke smerter patient på Rigshospitalets Smerteklinik. Hun har desuden nedsat kraft i venstre side og slidgigt efter ni operationer i det ene ben. Hun har i perioder lammelser og gør brug af kørestol. Snart skal hun have kemoterapi for at se, om det har effekt på hendes autoimmune lidelser. Lægerne siger, hendes tilstand er kronisk, og at hendes arbejdsevne ikke bliver bedre. Hun må ikke engang aktiveres to timer om ugen, da man så risikerer, at hendes morfin skal sættes yderligere op - og hun får i forvejen en meget høj dosis. Svært ved at få pension Hun har tidligere fået afslag på førtidspension efter en sag, der kørte i tre år. Afslaget var givet på et forkert grundlag, så der startede en ny en sag om pension, som hun nu også har fået afslag på - og har anket. Hendes sagsbehandler har sagt, at hun ikke passer til et ressourceforløb, som visse belastede kontanthjælpsmodtagere ellers kan få i forbindelse med den såkaldte reform. Hun er fysisk syg, men har ingen sociale eller mentale problemer. Hun har også fået at vide, at hun får svært ved at få førtidspension, da hun kun er 31 år og mentalt rask - og den nye såkaldte reform af førtidspensionen gør, at folk under 40 år har meget vanskeligt ved at få pension. Tenna oplever, at hun er fanget mellem de forskellige besparelser, regeringen kalder reformer, og deres regler. - Jeg er bange for, at jeg til sidst skal til at leve af ingenting. Lægerne siger, jeg skal pensioneres. Men sådan ser Jobcenteret ikke på det. Og nu er jeg så blevet ramt af den gensidige forsørgerpligt, fordi min kæreste tjener penge. Minus i rådighedsbeløb Tenna Vebert Birk hører netop til den gruppe, der bliver ramt mest på pengepungen af den nyeste besparelse, som regeringen kalder en reform. Kontanthjælpsmodtagere, der skønnes ikke at være arbejdsmarkedsparate, er nemlig ifølge tænketanken Kraka blandt den gruppe, der oplever det største fald i rådighedsbeløbet. De udgør 6 ud af 10 af dem, der bliver omfattet af den udvidede forsørgerpligt. Fra den 1. januar er Tenna og hendes kæreste gået kroner ned i indtægt hun får normalt kroner udbetalt. Det betyder, at parrets budget nogle måneder er tæt på at gå i nul, når de faste udgifter er betalt. Når reformen træder i fuld kraft i 2015, vil de i princippet have minus på kontoen hver måned, inden de skal ud og købe mad. Kæresten får kroner udbetalt fra sit job. De penge samt den halve kontanthjælp går til at dække den nødvendige, daglige livsførelse. De væsentlige poster er en lejlighed, der tager hensyn til hendes handicap, licens, el, a-kasse til kæresten, den billigste telefoni og internet, afdrag på briller og et gammelt lån optaget til studier. Desuden dækker indkomsten de forholdsvis høje ekstraudgifter, hun har i forbindelse med sin sygdom. Det gælder poster som udgifter til dyre morfinplastre, handicapkørsel og kørsel til tre ugentlige besøg hos læger og hospitaler. Samt afdrag på et tandlægelån, som Tenna har optaget, fordi medicinen ødelægger hendes tænder. Så fra januar måned 2014 har der kun været kroner til mad, tøj og uforudsete udgifter til to voksne. Og fra når reformen træder fuldt i kraft - vil de have kroner i minus til mad hver måned. Mor må betale medicin For at bibeholde penge til mad er det Tenna og kærestens plan at stoppe med at betale af på flere af deres lån. De ved godt, at der så i mellemtiden blot vil løbe høje renter på. Men de føler ikke, de kan gøre andet. Jo, en ting til: De beder Tennas mor om hjælp til medicinen. - Hold da op, hvor er det ydmygende som 31-årig at skulle bede sin mor om at betale ens medicin, siger Tenna Vebert Birk. Parret har allerede tidligt i 2013 set deres økonomi efter i sømmene. Bilen har de skaffet sig af med. Lånene er sat ned i afdrag, hvor det var muligt. Forsikringer, blandt andet deres husstandsforsikring, har de sparet helt væk. - Vi lever fra dag til dag. Det bekymrer mig meget. Min kæreste er lidt bedre til at håndtere det, siger Tenna Vebert Birk. Hun oplever ikke, at det giver nogen mening eller noget incitament til at handle anderledes, at hun nu bliver frataget kontanthjælpen. - Jeg vil rigtig, rigtig gerne arbejde, men jeg har jo ikke noget valg, når jeg er så syg. Mit humør er begyndt at dale. Og jeg er som sagt ellers ret stærk rent psykisk, siger hun. - Det kan godt være, at ideen bag reformen er, at jeg skal udredes mere og enten sendes helt ud af eller ind på arbejdsmarkedet. Men det er ikke det, der sker. Faktum er jo, at de har taget halvdelen af mine penge. Fraflytning koster kassen Der findes en umiddelbar løsning, nemlig at Tenna og kæresten flytter fra hinanden. Det ønsker de ikke. Men hvis hun tog konsekvensen og flyttede, ville hun nu pludselig være berettiget til en hel række forskellige ydelser - der ville gøre reglen om gensidig forsørgerpligt langt dyrere for statskassen. Ikke nok med, at hun vil beholde sin kontanthjælp, hun vil sandsynligvis også kunne få boligsikring. Hun vil kunne få hjælp til medicin og tandlæge. I de perioder, hvor hun er mest syg, vil hun kunne få bevilget plejehjælp hele døgnet, fordi hun bor alene. Hun vil derudover efter alt at dømme kunne få bevilget rengøring og hjælp til tøjvask. Tenna vil dermed blive meget, meget dyrere for kommunen end nu, hvor hun er samlevende og får hjælp fra sin kæreste. - Men jeg vil ikke tvinges til at flytte fra min kæreste. Vi har besluttet at blive sammen, siger hun. regeringen har - i sine 2020-mål sat sig for at mindske hjemløsheden med 25 procent. Den tidligere regerings udmelding med Hjemløsestrategien var, at ingen skal være hjemløse i Danmark. Tanken bag - kontanthjælpsreformen er at flytte unge fra kontanthjælp over i uddannelse ved at give de årige et uddannelsespålæg og en lavere kontanthjælp. Mellem og mennesker i aldersgruppen bliver ramt af reformen og må se deres månedlige ydelse næsten halveret. Kritikerne siger - at kontanthjælpsreformen vil øge antallet af unge hjemløse markant. Ifølge regeringen - giver en kontanthjælp på godt kr. modtagerne råd til en bolig til omkring kroner. I København - er cirka 80 procent af de billige boliger forsvundet siden 2010, melder hovedstadens største boligselskab. På landsplan - er antallet af billige boliger faldet med 33 procent siden 2010, viser tal fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (maj 2013). 6 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 7

5 kontant hjælpen kontant hjælpen Hvis Tenna flyttede fra sin kæreste, ville hun blive meget, meget dyrere for kommunen end nu, hvor hun er samlevende og får hjælp. Socialt udsatte unge mister deres hjem Aalborg Kommune udfordrer kontanthjælpsbesparelserne og hjælper unge med huslejen for at forhindre hjemløshed. Men samtidig forsvinder byens billigste boliger Par må flytte fra hinanden Nye regler om gensidig forsørgerpligt vil splitte familier og gøre flere hjemløse af Tine Sejbæk foto Helga C. Theilgaard Med de nye kontanthjælpsbesparelser bliver der indført gensidig forsørgerpligt for par over 25 år, så kontanthjælpen reduceres eller forsvinder helt, hvis partneren har en lønindkomst over et vist minimum. Ifølge en analyse fra tænketanken Kraka kommer det til at betyde fradrag i kontanthjælpen for personer. Nogle af dem vil slet ikke få en krone. Og det rammer også mennesker, der er syge eller på anden måde ikke arbejdsmarkedsparate. Det er mennesker, som vil have yderst vanskeligt ved at tage et job og ikke har nogen mulighed for at dække tabet af indkomsten. Tænketanken Kraka har regnet ud, at fra 2015 vil den gensidige forsørgerpligt for ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år betyde, at deres årlige rådighedsbeløb i gennemsnit bliver reduceret med kroner. I mange af de samlevende forhold vil der være børn, som også bliver ramt. Enten i form af øget fattigdom. Eller i form af splittede familier, fordi forældrene vil flytte fra hinanden, så det stadig bliver muligt at modtage kontanthjælp. I Facebook-fællesskabet Nej tak til gensidig forsørgelsespligt anslår man, at lidt under halvdelen af de par, der bliver ramt af gensidig forsørgerpligt, går fra hinanden lige efter nytår Besparelserne gennemføres gradvist folk rammes på halv kraft i 2014 og mister alt fra 2015, vurderer man. Der er frygt for, at familier dermed vil gå i opløsning på grund af de besparelser, som regeringen kalder en reform. Den gensidige forsørgerpligt kan gøre mennesker hjemløse, fordi der ganske enkelt mangler billige boliger, som folk kan flytte i. En væsentlig kritik af den gensidige forsørgerpligt er også, at man i det mindste burde ligestille de samlevende med de gifte, når man skærer i deres ydelser. Gifte par skal i forvejen forsørge hinanden, men hvor gifte har mulighed for at bruge hinandens fradrag, hvis kun den ene arbejder, er det ikke tilfældet for de samlevende, der derfor reelt mister langt flere penge. Økonomisk fuser Spøgsmålet er, om samfundet i det lange løb kommer til at spare penge på den såkaldte reform. Selvfølgelig spares der på de sociale ydelser, når så mange mennesker fratages deres levebrød. Men ser man lidt nærmere på tallene, kan det godt gå hen og blive en fuser. - Det, man sparer på den gensidige forsørgerpligt, vil lynhurtigt kunne blive brugt på at udbetale enkeltydelser og på at genhuse borgere. Og på administrationen af de enkeltydelser og indskudslån, der herefter bliver relevante for de borgere, der bliver sat ud af deres boliger, vurderer Joan Poulsen, politisk konsulent fra innovationsafdelingen i Den Sociale Retshjælp. Desuden er der hele kontrolaspektet. For skal kommunen reelt kontrollere, hvem der bor sammen, og hvem der er kærester, så bliver det dyrt. - Vi vurderer, at mistanken om socialt bedrageri vil stige, og at hele kontrollen omkring den gensidige forsørgerpligt dermed vil være en omkostningsfuld affære for kommunen, siger Joan Poulsen. Socialrådgiver René Nielsen fra Missionen Blandt Hjemløse supplerer: - Det er jo igen kassetænkning, hvor der mangler sammenhængskraft. Dels kan det blive dyrere for kommunen, når folk flytter. Og dels skal de, der bliver hjemløse, samles op et andet sted i systemet. En herbergsplads kan koste det offentlige kroner om måneden, siger han. af Peter Rathmann 321 socialt udsatte unge i Aalborg måtte den 31. januar konstatere, at deres månedlige overførselsindkomst var halveret på grund af regeringens besparelser på kontanthjælpen, den såkaldte kontanthjælpsreform. Kommunen vil hjælpe de unge med kontanter til huslejerestancer og boligindskudslån for at forhindre hjemløshed. Men samtidig er byens største almene boligselskab i fuld gang med at renovere hundredvis af de billigste boliger væk. Et svært dilemma, erkender både kommunen og boligselskabet Himmerland. - Kontanthjælpsreformen kan i værste fald betyde, at en gruppe - Kontanthjælpsreformen kan i værste fald betyde, at en gruppe af vores borgere trues af fogedsager og hjemløshed. Mai-Britt Iversen (S), rådmand i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen af vores borgere trues af fogedsager og hjemløshed, siger rådmand Mai-Britt Iversen (S) i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Hun tilføjer, at kommunen vurderer, at cirka 321 unge vil gå fra en månedlig ydelse på kroner til fremover at modtage uddannelseshjælp på kroner, som svarer til SU-satsen. - Ud af disse unge ved vi endnu ikke, hvor mange der er samboende, og som dermed vil få en endnu mindre ydelse som følge af reformens gensidige forsørgelsespligt. I Aalborg Kommune vil vi gøre alt for at forhindre, at de tvinges ud i hjemløshed, siger rådmanden. Et ukendt antal af de udsatte unge bor i Kildeparken i Aalborg Øst. Her er et af Jyllands største almene boligselskaber, Himmerland Boligforening, i gang med at renovere cirka lejligheder. Renoveringen går blandt andet ud på at banke vægge ned i de billigste etværelses lejligheder, som skal bygges om til større og dyrere familielejligheder. Renovering fortsætter Det skal sikre en mere forskelligartet beboersammensætning og forhindre, at Kildeparken udvikler sig til en ghetto. Renoveringen er et ønske fra flertallet af beboerne, understreger Himmerlands direktør, Ole Nielsen. Han forventer, at omkring 100 af de billigste lejligheder i Kildeparken forsvinder. Men renoveringen fortsætter andre steder: - Næste gang kommer turen til den ældre boligmasse i Aalborg, hvor der er rigtigt mange etværelses lejligheder, siger Ole Nielsen. Han mener, at kontanthjælpsbesparelserne i sig selv kan virke bekymrende, og lige nu ser det ud til, at mange bliver ramt. Men hvis reformen ellers virker efter de gode hensigter, må planen vel være at hjælpe de unge fremfor at parkere dem i etværelses lejligheder i et udsat boligområde, siger han. Han mener, at de unge, som rammes af reformen, har brug for at bo sammen med mennesker i en bedre situation. - Vi skal sikre et godt miks, men det er overvejende sandsynligt, at mange unge ikke vil have råd til at bo i de renoverede lejligheder. Det er en barsk diskussion og et dilemma. Min holdning er, at de skal hjælpes med boligstøtte, hvis alternativet er, at vi lader være med at renovere boliger, siger han og tilføjer: - Det er jo ikke tidssvarende at have toilet på bagtrappen eller så små badeværelser, at man må stå oven på toilettet for at tage bad. Lån og restancer Men det kan ikke nytte at renovere løs, hvis det ikke kan lade sig gøre at skaffe billigere boliger til de unge, som nu får færre penge - Vi vil ikke have piger, som må flytte ind hos en mand, de i virkeligheden ikke har lyst til at bo hos. Mai-Britt Iversen (S), rådmand i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen som følge af regeringens besparelser på kontanthjælpen, siger rådmand Mai-Britt Iversen: - Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at renovere den ældre boligmasse, hvis der er tale om fuldt funktionelle boliger. Det nytter ikke at fjerne dem, uden at vi har en løsning på, hvor de unge så skal bo, siger hun. Her og nu har kommunen besluttet at hjælpe de udsatte unge, som bliver ramt af reformen: - Hvis de kommer bagud med huslejen, vil vi bevilge restancer. Vi vil også give nye boligindskudslån, selvom det gamle lån ikke er betalt. Vi vil hellere betale, fremfor at de unge sættes på gaden og skal starte forfra, siger rådmanden. Hun vil ikke have, at unge bliver hjemløse, bor på herberg eller bliver sofasurfere. - Vi vil ikke have piger, som må flytte ind hos en mand, de i virkeligheden ikke har lyst til at bo hos, siger Mai-Britt Iversen. Et andet dilemma er, at mange unge ifølge loven er udelukket fra de billige ungdomsboliger. De er forbeholdt dem i uddannelse. - I Aalborg har vi bygget over boliger de seneste år til unge på SU. Det er kontroversielt, at de stærkeste har ret til ungdomsboligerne, men de svageste har ikke. Loven sørger ikke for boliger til unge på kontanthjælp, selvom deres ydelse nu er sat ned. De har heller ikke mulighed for at optage lån, fordi de ikke er i uddannelse, siger Mai-Britt Iversen. - En løsning kunne være, at de udsatte unge også får adgang til ungdomsboligerne, når nu reformen har den konsekvens, at de trues af hjemløshed. Det kræver en lovændring, som man kunne kalde for uddannelsesforberedende aktiviteter. Uden ordentlige boligforhold vil drømmen om en uddannelse fortone sig, siger rådmanden til Hus Forbi. i aalborg - hjælper kommunen med huslejerestancer og boligindskudslån - melder boligselskaberne alle deres billigste boliger til kommunen, som kan anvise dem til udsatte unge - overvejer kommunen i samarbejde med boligselskaberne at dele store lejligheder op i mindre lejemål - bygges der modulboliger bygget af 'byggeklodser' efter hollandsk forbillede - etableres der tidsbegrænsede lejemål i rømmede lejligheder, der skal renoveres - opretter kommunen et Uddannelseshus i et samarbejde mellem Jobcenter Aalborg, Socialafdelingen og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Huset skal være indgangen til kommunen for unge under HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 9

6 kontant hjælpen Besparelser skaber flere hjemløse Flere fattige og flere hjemløse. Det er nogle af konsekvenserne af de nedskæringer på kontanthjælpen, der lige er trådt i kraft - En af de største konsekvenser ved reformen er netop de mange borgere, der vil komme i yderligere risiko for udsættelse fra egen bolig - eller for eksempel tvangsauktion. Joan Poulsen, politisk konsulent i Den Sociale Retshjælp kontant hjælpen kommuner hyrer vagter Jobcentre og rådhuse i mange kommuner hyrer i disse uger ekstra private vagtværn. Oprustningen på sikkerhedsfronten sker for at beskytte socialrådgivere og sagsbehandlere mod magtesløse og desperate kontanthjælpsmodtagere, der i næste uge for alvor bliver ramt på pengepungen af den nye såkaldte kontanthjælpsreform. I en rundspørge, som Ugebrevet A4 har gennemført, erklærer 29 ud af 35 arbejdsmarkedschefer og jobcenterchefer i Danmark svarende til otte ud af ti - at de forventer reaktioner fra de stakkels mennesker, der ikke har til huslejen og andre faste udgifter, når de ved udgangen af måneden får skåret drastisk i deres ydelse som resultat af regeringens besparelser. af Tine Sejbæk illustration Janne Karlson De kontanthjælpsbesparelser, regeringen markedsfører som 'reformer', sparker til folk, der ligger ned. Anslået flere hjemløse. Og flere 'sofasovere': - hjemløse, som må overnatte hos venner og familie, fordi de ikke længere kan betale en husleje. Det er et bud på de konsekvenser, vi i løbet af de næste par år vil se af de nye kontanthjælpsbesparelser. - Tallene er et forsigtigt gæt baseret på antallet af personer, der efter alt at dømme vil ende med et rådighedsbeløb på under kroner, samt på, at mange flere unge i perioder vil blive frataget deres ydelse på grund af udvidet adgang til sanktioner. Antallet af unge hjemløse under 25 år er i forvejen fordoblet siden 2009, siger socialrådgiver René Nielsen fra Missionen Blandt Hjemløse. Han tilføjer, at den udvikling højst sandsynligt vil fortsætte nu, hvor flere skal leve af meget lidt. - I de første måneder af 2014 vil der formodentlig ikke komme så mange nye hjemløse. Men som årets kvartaler skrider frem, tror jeg, vi vil se flere og flere, siger han. Tallet skal ses på baggrund af, at besparelserne halverer den tidligere kontanthjælp for en stor del af de unge under 30 år, så mange ender på en månedlig ydelse på kroner - før skat. I alt får unge under 30 år mindre at leve for nu end før. Samtidig betyder den gensidige forsørgerpligt, der nu også bliver - De kan ikke blot få en billig lejlighed hurtigt. I København og de større byer koster den billigste lejelejlighed nemt kroner, og det er vanskeligt med en samlet indtægt på kroner før skat. René Nielsen,socialrådgiver fra Missionen Blandt Hjemløse en realitet for samlevende par fra det fyldte 25. år, at hvis den ene har en indtægt over et vist minimum, bliver den anden skåret i eller får frataget kontanthjælpen. Det kan naturligvis gøre det sværere at betale huslejen. Mange par sidder i forvejen hårdt i det, fordi den ene er kommet på kontanthjælp en hel del er røget ud af sygedagpengesystemet - og med en reduceret eller ikkeeksisterende kontanthjælp, bliver det ofte umuligt at få økonomien til at hænge sammen. Flere par må flytte fra hinanden med det resultat, at der skal skaffes nye og billigere boliger til begge. Noget, der især er en en udfordring i de større byer. Flere udsættelser og tvangsauktioner Kritikere mener, at det mest alvorlige ved besparelserne er, at man laver en lov, der er præsenteret, som om der var rigtig mange gode intentioner på de unges vegne. Men intentionerne får svært ved at blive ført ud i livet, fordi de nye ydelser bliver så lave, at mange kommer til at opleve markant mere stress i hverdagen. - Helt praktisk bliver deres rådighedsbeløb så lavt, at de ikke har råd til at opretholde en beskeden levefod. De bliver decideret velfærdstruede. Politikerne siger, at de unge bare kan finde en billigere bolig. Men mange af disse unge har andre problemer end bare ledighed, og de kan ikke blot få en billig lejlighed hurtigt. I København og de større byer koster den billigste lejelejlighed nemt kroner, og det er vanskeligt med en samlet indtægt på kroner før skat, siger René Nielsen. - Så kan de selvfølgelig bare flytte ud af byen, men for disse unge er det sjældent nogen god ide at flytte væk fra det sidste, skrøbelige netværk, de har. Man gør dem til husvilde, siger han. I Den Sociale Retshjælp i Aarhus har man haft ekstra travlt op til indførelsen af besparelserne. - En af de største konsekvenser ved reformen er netop de mange borgere, der vil komme i yderligere risiko for udsættelse fra egen bolig - eller for eksempel tvangsauktion, siger Joan Poulsen, der er politisk konsulent i Den Sociale Retshjælp. Hun tilføjer, at Den Sociale Retshjælp frygter, at det stigende behov kan medføre en yderligere stigning i antallet af hjemløse under 30 år, siger hun. Det er socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, heller ikke i tvivl om. Hun har gentagne gange udtalt til pressen, at hun forventer, at kontanthjælpsreformen vil gøre flere unge fattige og hjemløse. Uddannelse er mantraet Markedsføringen af besparelserne som reform har gået på, at ingen længere må være på passiv forsørgelse. Derfor skal unge på kontanthjælp, der ikke i forvejen har en uddannelse, motiveres til at tage en ellers mister de deres ydelse og unge med en uddannelse skal arbejde for ydelsen i nyttejob. Kontanthjælpsydelserne sættes ned, så de bliver på størrelse med den uddannelsesstøtte, SU, som studerende kan få. Mange af de unge under 30 år cirka rammes dobbelt, fordi de både bliver skåret i kontanthjælpen og bliver ramt af den gensidige forsørgerpligt. Besparelserne har i det mindste skabt beskæftigelse rundt om i kommunerne, hvor man har haft travlt med at indplacere unge kontanthjælpsmodtagere i nye visitationsgrupper. Der sondres mellem arbejdsmarkeds- og uddannelsesparate på den ene side og ikkeparate på den anden. Unge, som er jobparate eller uddannelsesparate får fremover henholdsvis kroner og kroner i ydelse før skat. Nogle er hverken klar til job eller uddannelse, fordi de har andre problemer eller er syge, og de er aktivitetsparate. De kan efter tre måneder opnå et tillæg, der gør dem mindre fattige, mens de bliver klar til uddannelse. Flere sanktioner Den sidste kategori er de decideret psykisk syge. De forbliver på den gamle sats. Men det kræver en alvorlig diagnose, som for eksempel skizofreni. Det er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt at have ADHD og en alvorlig misbrugsproblematik. - Når man opdeler de unge, er det meget vigtigt, at det ikke bare sker på samlebånd, fordi det skal gå hurtigt ude i kommunerne. Jeg frygter, at mange vil blive fejlvisiteret til at være uddannelsesparate uden at være det, og at det kan betyde, at de går længere ned med flaget og får nogle alvorlige knæk i psyken, siger socialrådgiver og jurist Louise Schelde Frederiksen. Hun giver gode råd på konsulenttjenesten og har derudover firmaet Schelde Frederiksen Consult. For at sikre, at besparelserne bliver så effektive som muligt, er der også indført sanktioner over for de unge, så de kan straffes. Og det sidste spinkle levegrundlag kan tages fra dem helt eller delvist. Kontanthjælpsmodtagere straffes især, hvis de udebliver fra møder. Det er op til den enkelte sagsbehandler at skønne, om den unge er udeblevet fra et møde eller aktivitet uden gyldig grund. Straffen kan altså falde, selvom mange af de unge med den nye ydelse ikke vil have råd til en bolig, hvor de kan modtage post fra kommunen, tanke deres mobil op eller anskaffe en computer, så de kan tjekke e-post. Lovgivningen, der følger med de nye besparelser, betyder også, at de unge kan idømmes skærpet rådighedspligt. Det vil sige, at de skal møde op hver eneste dag på deres jobcenter. Hjemløs Man kan fratage den unge den nye, lave ydelse i op til tre måneder. Med kroner til rådighed før skat til husleje, mad, transport, telefon og uforudsete udgifter svarer sanktionen reelt til en straf, der slet og ret hedder: Hjemløs. - Tankegangen er jo, at hvis folk bliver straffet økonomisk, så rubber de neglene og kommer i gang med noget. Men sådan hænger det desværre kun sjældent sammen. At der er så mange unge på kontanthjælp har baggrund i en finanskrise, som især de laveste sociale lag stadig mærker, siger René Nielsen. Hans erfaring er, at det handler om unge, der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet, fordi de har nogle psykiske og sociale problemer. - Det handler om unge med lav selvtillid og en ofte kort og ikke særlig succesfuld skolegang. Unge, der ryger meget hash eller har andre misbrugsproblemer. Og som sjældent har et bagland, der støtter op. Godt krydret med en stor mangel på billige boliger. At gøre dem mere fattige bringer dem ikke tættere på arbejdsmarkedet, tilføjer han. Faktisk mener han, at besparelserne blot vil ekskludere dem, der bliver straffet af regeringen, fra normalsamfundet. Fordi de ikke længere har mulighed for at deltage i almindelige samfundsaktiviteter som adgang til transport, internet og mobiltelefon. 10 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 11

7 kontant hjælpen Afgørelser kan ankes Alt håb er ikke ude for unge, der er ramt af kontanthjælpsbesparelser Besparelser rammer hårdt i Randers Kristian Henry Christensen er erklæret uddannelsesparat og mister kroner om måneden. Men han er ikke klar til at tage en uddannelse på fuld tid. Siger han nej til uddannelse, risikerer han at miste hele kontanthjælpen. Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op 28-årige Kristian Henry Christensen er erklæret uddannelsesparat og mister halvdelen af sin kontanthjælp. Men han er ordblind og har ADHD og er ikke klar til en uddannelse på fuld tid af Peter Rathmann foto Claus Sjödin Randers Kommunes sagsbehandlere har erklæret Kristian Henry Christensen for uddannelsesparat. Dermed mister han kr. om måneden som følge af kontanthjælpsreformen. Men 28-årige Kristian er ikke klar til at tage en uddannelse på fuld tid. Han slås med ADHD og ordblindhed, og han lider af stress og depression. - Jeg vil gerne i uddannelse, helst som sælger inden for elektronik. Men jeg har brug for hjælp til min ADHD og ordblindeundervisning, siger Kristian Henry Christensen. Han er elev på AOF s Ungetilbud i Randers i et forløb, der forhåbentlig skal gøre ham klar til en uddannelse. Men lige nu kan han kun klare 10 timer om ugen på AOF. - Det har jeg aftalt med min mentor på kommunen. Måske om et år er jeg klar til fuld tid, men ikke lige nu, siger Kristian. Siden nytår har han måttet nøjes med en månedlig ydelse på kroner før skat. Kristian Henry Christensen bor i en toværelses lejlighed til kroner sammen med kæresten Marianne, der er på SU. - Så hun kan ikke forsørge mig. Jeg aner - Hvis jeg ikke går ud og tager en fuldtidsuddannelse, mister jeg hele min kontanthjælp. ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg ved bare, at jeg mister kroner om måneden, siger han. Ingen mening - Det bliver svært at finde en billigere lejlighed. Hvis vi skal flytte i en etværelses, kan jeg godt vinke farvel til at have samvær med min søn. Hvis vi bliver boende, kan vi vinke farvel til forsikringer, tv og telefoni, siger Kristian Henry Christensen. - Jobcenteret siger, at de ikke kan lave om på beslutningen, fordi den er truffet af politikerne på Christiansborg. Så hvis jeg ikke går ud og tager en fuldtidsuddannelse, mister jeg hele min kontanthjælp. For et par måneder siden vendte Kristian tilbage til AOF efter et mislykket ophold på Teknisk Skole i Randers. - Jeg sad bare og gloede ud i luften og kom ingen vegne. Det duede bare ikke, og det kunne de også godt se på skolen. Derfor giver det ingen mening i mit hoved, at jobcenteret nu vil sende mig i en uddannelse på fuld tid, siger Kristian Henry Christensen. - Jeg har psykiatrisk papir på min ADHD, men det er som om, det er blevet ligesom at have en forkølelse. Det bliver ikke taget alvorligt, men jeg må kæmpe for, at min ADHD ikke knækker mig. Kristian Henry Christensen fortæller sin historie for at råbe politikerne op. De har med kontanthjælpsreformen sat tusindvis af unge i en håbløs økonomisk situation. Og det gavner ingen, siger han. af Peter Rathmann - Det vil være klogt at væbne sig med tålmodighed og gode venner at låne penge af. Nina von Hielmcrone, lektor i socialret på Juridisk Institut på Aalborg Universitet Er du blandt de tusindvis af unge og/ eller samlevende par, som er ramt af kontanthjælpsbesparelserne? Så har du ret til at anke. Men det skal gå hurtigt, for ankefristen er fire uger regnet fra det tidspunkt, du modtog kommunens afgørelse. Du kan ikke anke, at kommunen har sat dig i den ene eller anden kategori. Men du kan anke den ydelse, som følger af kategoriseringen. Anken skal sendes til kommunen, men stiles til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal så tage stilling til dels ydelsen, dels også årsagen til, at kommunen har vurderet dig for eksempel uddannelsesparat eller aktiveringsparat. - Ankestyrelsen skal vurdere, om grundlaget for kommunens afgørelse er i orden, forklarer Nina von Hielmcrone, lektor i socialret på Juridisk Institut på Aalborg Universitet. - I modsætning til dig har ankestyrelsen ikke en tidsfrist, den skal overholde. Der kan altså gå lang tid, før der foreligger en afgørelse. - Det vil være klogt at væbne sig med tålmodighed og gode venner at låne penge af, siger Nina von Hielmcrone til Hus Forbi. Enorme forskelle Der kan være god grund til at anke. En rundspørge til landets 15 største kommuner i Morgenavisen Jyllands-Posten viste enorme forskelle i kommunernes bedømmelse af kontanthjælpsmodtagerne. I nogle af kommunerne Viborg og Esbjerg er det kun 40 procent af de unge kontanthjælpsmodtagere, som er vurderet uddannelsesparate og som dermed kun er berettigede til den lave uddannelseshjælp, der svarer til SU. Men i Vejle og Randers er det hele 70 procent, som får næsten halveret den månedlige ydelse. De iøjnefaldende forskelle fik beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at erklære, at borgernes sociale rettigheder går forud for kommunernes økonomi. Hun bebudede en undersøgelse af kommunernes praksis. Hus Forbi har spurgt arbejdsmarkedschef Ole Andersen fra Jobcenter Randers om hans bud på, hvorfor kommunerne har vurderet så forskelligt: - Det er vel et udtryk for, hvordan socialrådgiverne vurderer borgernes muligheder. Det tyder på, at vores sagsbehandlere er bedre til at tænke i muligheder frem for begrænsninger, siger arbejdsmarkedschefen. Randers Kommune lukker fristed for 230 udsatte borgere af Peter Rathmann Randers Kommune lukker aktiveringstilbuddet Plan B, som er et populært fristed for borgere med misbrugsproblemer. De ansatte i Plan B skal fremover selv opsøge de mest udsatte borgere. Det er endnu en konsekvens af regeringens kontanthjælpsbesparelser. Omkring 230 udsatte borgere kommer i Plan B, som har eksisteret siden 2006 på adressen i Vestergade i centrum af Randers. Men kommunen har opsagt lejemålet og lukker stedet med udgangen af februar. Lukningen skyldes besparelser på 10 millioner kroner på udgifterne til aktivering af borgerne. Besparelserne betyder, at staten ikke længere yder refusion for udgifterne til Plan B. Med lukningen vil Randers Kommune spare omkring en halv million kroner, oplyser arbejdsmarkedschef Ole Andersen i Jobcenter Randers. I stedet kan de udsatte borgere få lov at tale med en sagsbehandler på jobcenteret på Randers Kaserne i udkanten af byen. I tilknytning til jobcenteret opretter kommunen et såkaldt mentorkorps, der skal opsøge de svageste borgere. Åbent spørgsmål - Vi skal spare og har valgt at lukke Plan B. Det har været et glimrende tilbud, men nogle gange er man nødt til at lave om på tingene, når der sker noget nyt, siger arbejdsmarkedschef Ole Andersen. - Kontanthjælpsreformen lægger op til, at de svageste borgere skal have tilknyttet en mentor. Det er de samme borgere, som kommer i Plan B. Mentoren skal samarbejde med en koordinerende sagsbehandler på jobcenteret, blandt andet for at finde en vej for borgeren til arbejdsmarkedet, siger Ole Andersen. - Vi har en forventning om, at det bliver en succes. Men brugerne af Plan B kan ikke samles og mødes som før, siger arbejdsmarkedschefen og henviser i stedet til Randers væresteder for socialt udsatte, bl.a. Perron 4 og Den Blå Paraply. Selvom Plan B er et såkaldt aktiveringstilbud, er det mest andre udfordringer end lige arbejdsmarkedet, folk kommer for at tale om: misbrug, bolig, sundhed og kontakt til kreditorer og Skat står højere på listen over foretrukne samtaleemner. Foruden fællesskabet i et alkohol- og stoffrit miljø er der mulighed for samtaler på tomandshånd med medarbejderne. Plan B har også bil og cykel, og de ansatte tager ud til folk og fungerer altså allerede som et opsøgende team. Hus Forbi ville gerne have talt med Plan B s leder, Sten Hesselberg Drotten, men han må ikke udtale sig og henviser til arbejdsmarkedschefen. Det er et åbent spørgsmål, om Plan B s brugere fremover vil tage turen til jobcenteret, hvor de vil blive mødt med krav og trusler om sanktioner, hvis de ikke gør, hvad der bliver sagt. For nogle kan det være svært at nærme sig jobcenteret, uden at nakkehårene rejser sig. 12 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 13

8 Lægen Birger Schroll, der bandt andet har skaffet teltet til teltlejren på Godsbanen, er i daglig kontakt med Værestedet i Jægergårdsgade i Aarhus, der blandt andet hjælper med kontakter til relevante politikere i kommunen. Her er leder Ove Abildgaard på besøg hos Birger Schroll i det i Aarhus meget omtalte telt. En overskåren båltønde og et stort telt danner de fysiske rammer om en meget omtalt teltplads på Godsbanen i Aarhus, hvor unge, nuværende og tidligere hjemløse skaber et socialt fundament for gensidig støtte, samvær på egne forudsætninger og håbet om måske at kunne overtale Aarhus Kommune til at stille dem deres helt eget sted til rådighed. Nyt fællesskab Hjerterum og husrum på sporet under Ringgadebroen af Benny Lauridsen foto Claus Sjödin en ny teltlejr er skudt op i Aarhus. Den rummer hjemløse og socialt udsatte mennesker. De fleste er ganske unge, som ikke rigtig har fundet deres spor gennem samfundet. Lejren ligger på et af de mest øde områder inden for Ringgaden i Aarhus. Teltet står lige ved siden af de IC4-tog, som DSB ikke kan få ud at køre. Der ligger også stadig skinner på den tidligere DSB-grund, som kommunen har overtaget for engang når lokalplaner og arkitekttegninger er på plads at bebygge. Men trods de noget trøstesløse omgivelser er det tydeligt, at her er liv og mennesker, der er glade for at være her sammen og på egne betingelser. En overskåret metaltønde med bål i er centrum for en flok primært unge mennesker, der godt klædt på sidder på havestole og hygger med hinanden rundt om varmen på en råkold decembereftermiddag. Placeret ved bålet er også initiativtageren bag teltlejren, den 68-årige læge Birger Schroll, der har sat det hele i gang med en målsætning om at skaffe hjælp til unge hjemløse og de unge, der måske nok har fået en bolig til en overkommelig pris i en forstad langt uden for Aarhus Midtby men som efter undervisning i kommunale tilbud mangler noget at lave, fremfor at tage hjem til sig selv for at vente på næste undervisningsdag. - Der er kun én regel her på stedet: Vi skal opføre os som folk. Dem vi er sammen med, skal vi behandle med respekt. Kommer der nogle og laver ballade, beder vi dem gå igen, og det gør de så, forklarer han og fortsætter: - De unge, der kommer her, mangler et sted at kunne gå hen noget at være fælles om på en for dem fornuftig måde. Et sted, hvor de kan være sig selv, og hvor de kan finde deres egne løsninger på tingene. Intet er skjult alt er åbent - Vi satte et telt op her, og pludselig er der en gruppe mennesker, som er godt i gang med et frugtbart fælles projekt, der har udviklet sig fra tre stole til et fyldt telt, som de passer på. Gør man ikke det, vil man ikke det, jamen så kommer man her jo bare ikke. Men vil man, så har vi rum hjerterum og husrum, fortæller han, inden han byder indenfor i det meget store telt, som den lokale gøgler Tonny Trifolikum har skænket. Her er på meget ryddelig facon indrettet et køkkenhjørne, en slags lagerhjørne med soveposer og tøj skænket fra blandt andet almindelige borgere, der er kommet forbi for at hjælpe. I den sidste halvdel af teltet er indrettet sovepladser til de, der måtte ønske at overnatte. Det er der typisk en fire-fem stykker, der gør hver nat, og det hele opvarmes af et par varmeovne, som et par anonyme aarhusianere har givet til teltlejren. - Vi har det skidehyggeligt, her er intet skjult alt er åbent. Her er ingen hårde stoffer og hård druk, og alle er i princippet velkomne. Det kan de unge og de andre, der kommer forbi, bruge til noget, siger Birger Schroll. Han fortæller, at brugerne af teltlejren har mulighed for at give en hånd med for at holde lejren kørende som et fælles projekt. - Så får de også en mulighed for at finde ud af, hvad de kan, og ikke mindst, hvad de ikke kan, hvor grænserne for deres formåen går. Og det er gu lige så vigtigt at finde ud af, hvor ens grænser er, som det er at finde ud af, hvor ens kompetencer er. Netværk og værested Han har været involveret i en lang række andre projekter, der alle har haft en essens af at bygge positive netværk mennesker imellem. Mennesker, som måske har været kriminelle, måske hjemløse, måske misbrugere men alle har været på kanten af det etablerede samfund og dets hjælpeinstanser, der, ifølge Birger Schrolls mening, ofte arbejder med at hjælpe folk på systemets forudsætninger i stedet for forudsætningerne hos de folk, der skal hjælpes. - Nu skal vi arbejde med ting som netværk, økonomisk selvforsvar, ret og pligt. Eller sagt på en anden måde: Hvordan folk bliver bedre til at tage hånd om deres eget liv uanset hvordan de så vælger selv at leve. Det skal nogle motiveres til, og det gør jeg så, så de fortsætter med det på egen hånd. 14 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 15

9 Væk fra belastet miljø Vi er meget, meget glade for den hjælpsomhed, som mange viser os i det daglige, siger Dan Vider Berg. 26-årig hjemløs: For mange stoffer de andre steder Unge i teltlejr peger på problemer Der mangler muligheder for en gruppe unge i Aarhus af Benny Lauridsen foto Claus Sjödin - De unges tilstedeværelse på Godsbanen peger på nogle problemer, som vi ikke har haft nok opmærksomhed på før, siger Ove Abildgaard, som er leder af Værestedet, det kommunale dagtilbud til hjemløse og misbrugere i Jægergårdsgade i Aarhus. Han fortæller, at der har manglet muligheder for en gruppe unge, som i nogle år har holdt meget til i Mølleparken mellem Hovedbiblioteket og Aarhus Å. - De er nu med til at tage sagen i egen hånd de skaber deres eget sted. Disse unge og andre unge i lignende situationer er ikke glade for at komme på Kirkens Korshærs natherberg i Nørre Allé de føler sig ikke trygge dér blandt ældre hjemløse med forskellige og store misbrugsproblemer. Det er også derfor, de heller ikke føler sig trygge ved at komme på Værestedet, siger Ove Abildgaard - Vi sympatiserer med de unge og de hjemløse i teltlejren, og de er velkomne her og kan vi hjælpe dem med noget, gør vi gerne det. Vi har besøgt dem nogle gange i teltet og er i løbende kontakt med initiativtageren Birger Schroll. Vi hjælper blandt andet med at etablere kontakt mellem ham og kommunens centrale folk, rådmænd og lederen af Godsbanen, oplyser Ove Abildgaard. Værestedet har også hjulpet på et meget praktisk plan i form af soveposer, som Værestedet har fået doneret. Det er også en aftale om betaling af gas til de to varmeovne, der gør nattefrosten overkommelig for de overnattende beboere på Godsbanen. Trailerpark kan tage toppen - Jeg tror, fællesskabet omkring lejren at skaffe mad og varme for eksempel giver dem en form for mening med tilværelsen, som de måske ikke rigtig har oplevet før. De bygger noget op sammen et fællesskab, et sted at være på deres egne betingelser og i egne rammer, vurderer Ove Abildgaard. Størsteparten af de, der kommer i teltlejren, er mellem 17 og 30 år. - Jeg tror, fællesskabet omkring lejren at skaffe mad og varme for eksempel giver dem en form for mening med tilværelsen, som de måske ikke rigtig har oplevet før. Ove Abildgaard, leder af Værestedet Nogle af dem er bare unge mennesker, som søger ro, fordi de ikke kan klare at være andre steder. - Men der er også en del unge hjemløse, som vi ikke har kunnet hjælpe til et ordentligt sted at bo til en for dem fornuftig pris. Så jeg er glad for SF-rådmand Thomas Medoms melding om, at han overvejer en trailerpark eller måske en containerpark. Den kunne måske være målrettet unge, hjemløse mennesker. En sådan trailerpark på 6-12 boliger vil tage toppen af problemet og vise, at man tager disse unges problemer alvorligt, vurderer Ove Abildgaard. Den ide vil Værestedet gerne være behjælpelig med at realisere, da man har kontakt til blandt andet en arkitekt, der har udformet ti containere som hjemløseboliger med varme, vinduer og haver på taget. - Så vil man kunne hjælpe disse unge på samme vis, som man har hjulpet nye studerende i Aarhus, der ikke har kunnet få boliger. Og som man derfor tilbød at kunne bo i campingvogne, indtil der findes en permanent løsning på deres boligproblemer, bemærker lederen af Værestedet. af Benny Lauridsen foto Poul Struve Nielsen - Jeg er meget glad for stedet her. Det har hjulpet mig meget. Jeg er kommet væk fra det mest belastede rusmiddelmiljø. Sådan siger 26-årige norske Dan Vider Berg, der bor fast i teltlejren på Godsbanen i Aarhus og har gjort det, siden kort efter teltet blev rejst i starten af november. - Her i lejren indtager vi ikke stoffer. Det vil vi ikke se her. Men vi kan drikke nogle øl, ryge nogle joints og hygge os med hinanden og dem, der kommer forbi uden junk! Så kan jeg godt holde mig væk fra det hårde miljø og i stedet bruge fællesskabet til noget fornuftigt. Her er folk, der siger deres ærlige mening til mig, folk jeg kan tale med og som jeg også er med på at hjælpe, hvis de får brug for det, fortæller Dan Vider Berg. af Benny Lauridsen En af beboerne i teltlejren på jernbaneterrænet i Aarhus er Morten, kaldet Molle, tidligere bzer og hjemløs, som nu har sit eget hjem, men alligevel har brugt mange dage på stedet, siden teltlejren blev rejst Han tilføjer, at der kommer alle typer af mennesker i lejren: Hjemløse, støttede hjemløse, venner af hjemløse og folk, der bare helt enkelt kan lide stemningen i lejren. Alternativ - Vi hjælper hinanden med at lave mad og holde styr på stedet. Mad får vi enten ved at nogen tager noget med til teltlejren, eller vi får det i form af gaver fra ganske almindelige mennesker, der kigger forbi med en kasse mad. Som nu i dag, hvor der også var en karton cigaretter og øl med i en gavepakke, nogen kom forbi med. Den slags venlige mennesker varmer og vi er meget, meget glade for den hjælpsomhed, som mange viser os i det daglige, siger Dan Vider Berg og fortsætter: - Jeg ved godt, at man også kan overnatte på Nattjenesten her i Aarhus, men jeg bryder mig ikke Teltlejr som redningsplanke Hjemløse og udsatte er glade for at kunne være i teltlejren på Godsbanen i Aarhus i starten af november. - Jeg har spist med her tit, sovet her nogle gange og været her rigtig meget. For her er en fed atmosfære. Her er ingen vold, ingen aggressioner, ingen folk, der nedgør dig for at hæve sig selv og ingen, der har travlt med om det. Der er for megen larm og ballade hele tiden, og det er nok det mest belastede rusmiddelmiljø i hele byen. Ligesom på Værestedet i Jægergårdsgade, så er det heller ikke rigtig for folk i min aldersklasse, men for langt ældre mennesker, der altså har nogle meget svære misbrugsproblemer. Dan Vider Berg håber, teltlejren får lov til at blive stående længe endnu indtil måske en hal af en slags kan danne ramme om et permanent sted, hvor hans slags kan finde fællesskaber iblandt jævnaldrende. Tager til Aarhus igen Han fortæller, at han har solgt Hus Forbi i København, hvor han solgte fast lige inden for hovedindgangen til Christiania men da han hørte om teltlejren i Aarhus, satte han kursen mod den med det samme. Nu sælger han så Hus Forbi i at fortælle os alt muligt om, hvad vi burde gøre. Her er blot folk, der varmer sig ved hinanden og hjælper hinanden med at få teltlejren og livet til at fungere, fortæller han og tager en slurk af den medbragte dåseøl, inden han fortsætter: - Det kunne være godt, hvis vi Aarhus. Men selvom han stadig reelt er hjemløs, så har han nu et sted, han føler sig hjemme blandt ligesindede i teltlejren måske for første gang, siden han fyldte 18 år. Før da havde han været under det norske børneværn. Men det fik han nok af, da han blev myndig, forklarer han: - Måske det var dumt for jeg kunne jo have fået hjælp, til jeg fyldte 23 år. Men jeg var ung, dum, rastløs og så blev det altså sådan. Selvom jeg senere fik en bolig, så blev jeg igen hjemløs. Det er såmænd også blevet til lidt tid i fængsel. Nu er jeg så her, hvor jeg foreløbig tager en dag ad gangen, mens jeg venter på at få besked på, hvornår jeg igen skal ind og sidde i Norge. Bagefter tager jeg her til Aarhus igen, for her er godt at være i teltlejren og mange venlige og hjælpsomme mennesker. kunne få et hus i stedet for. Men jeg ved ikke hvor. Blot må det ikke være for tæt på Midtbyen med dens junkier og svære alkoholikere men på den anden side må det ikke være for langt væk fra centrum, for så kommer der jo ingen, siger Molle. 16 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 17

10 psykisk sygdom på gadeplan psykisk sygdom på gadeplan Sygeplejerskerne Trine og Christel fra det psykiatriske gadeteam på gaden på Vesterbro. - Fuck dem, siger hun og kigger sødt og smilende ned i en træstub, der gør det ud for et bord på caféen. - Jeg glæder mig også meget til at få mit eget køleskab igen. Det bliver helt vildt, og så kan jeg få ordentlig, hjemmelavet mad hver dag og få kigget på mine vitaminer. - Du har været stærk, siger Christel. - Ja, og det er godt, at du kan få lidt ro på, inden du skal ind i et psykiatrisk forløb, siger Trine. Julie har gået på en produktionsskole, som hun slap, da hun havde det allersværest. Hun har boet hos en ekskæreste, men måtte flytte, da hun gik fra ham, og har siden sovet på sofaer rundt omkring hos venner på det seneste hos sin nuværende kærestes forældre. Hun kan ikke helt huske, hvor lang tid hun har været hjemløs. Egen læge - I hvert fald så længe, vi har kendt dig og det er jo i de sidste seks måneder, minder Trine hende om. De taler om Julies rejse - om, hvor spæn- fakta om det psykiatriske gadeplansteam I juni 2012 startede et treårigt tværfagligt projekt mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune, der etablerede et psykiatrisk gadeplansteam. Her hjælper en række sygeplejersker og en overlæge hjemløse eller funktionelle hjemløse med psykisk sygdom dér, hvor de befinder sig. Det psykiatriske gadeplansteam er delt op i tre områder på henholdsvis Nørrebro, Vesterbro og Amager og kommer på de væresteder, herberger og behandlingssteder, der har en overenskomst med Københavns Kommune. Fordi man ved, at en stor del af deres brugere med psykiske sygdomme ikke selv er i stand til at søge behandling. Det psykiatriske gadeplansteam har kontakt med personalet på værestederne og herbergerne, der har den daglige kontakt med de socialt udsatte. Målgruppen er i langt de fleste tilfælde også misbrugende af stoffer eller alkohol, og når de står midt i rusen, kan det være vanskeligt at vurdere, om deres sindstilstand er udløst af deres misbrug, eller om de lider af en dybereliggende psykisk sygdom. Ved at møde de socialt udsatte over en længere periode og få skabt kontakt og tillid har gadeplansteamet mulighed for at udrede dem samt hjælpe dem til psykiatrisk behandling. Her forholder man sig til psykiatrien, men de hjemløse er ikke udelukket, fordi de har et misbrug. Teamets sygeplejesker er på gaden i dagtimerne hver dag, og når det er nødvendigt, kan de få en psykiatrisk læge ud og tilse eller behandle den udsatte på stedet eller tage vedkommende med på en af Region Hovedstadens psykiatriske afdelinger til udredning eller indlæggelse. Region Hovedstaden skønner, at udgifterne for etablering af et psykiatrisk gadeplansteam, herunder evaluering af projektet, beløber sig til 6,6-7,2 millioner kroner årligt i tre år. Psykiatrien rykker på gaden Hus Forbi tager med Det psykiatriske gadeplansteam i København på en vagt en toværelses lejlighed, som de glæder sig til at flytte ind i. Christel og Trine taler med hende om mulighederne for at få tilskud til indbo, for alt, hvad Julie ejer, er tøj, en seng, lidt sengetøj og en dyne, der er blevet syet sammen af to juniordyner. af Birgitte Ellemann Höegh foto Helga C. Theilgaard Det er fredag formiddag på Vesterbro i København. Trine og Christel, der er sygeplejesker fra Det psykiatriske gadeplansteam, er mødt op foran natcaféen for kvinder, Café Klare, hvor de har en aftale med en 20-årige Julie. Hun står nede på gaden og støtter sig til et sæt krykker, for hun har haft brækket foden og venter på en operation. Og så er hun netop hjemvendt fra en rejse til udlandet med sin mor og papfar, hvor hun fik en maveinfektion og måtte indlægges to dage på et sygehus. Der kommer noget personale fra natcaféen forbi slæbende på papkasser med madvarer og fortæller, at Café Klare har fået væggelus og skal sprøjtes, så de går på café i stedet for. Julie er hjemløs og kommer primært på Café Klare for at få rådgivning og mødes med Trine og Christel. Hun venter på et dagtilbud på et psykiatrisk center, hvor hun skal i gruppebehandling. Trine og Christel har fulgt hende de sidste seks måneder og har mødtes med hende cirka hver 14. dag for at holde hende til ilden i forhold til det behandlingsforløb, hun snart skal i gang med. I dag er Julie i højt humør, for hun har netop sammen med sin kæreste fået løse ender - Vi skal lige have lejligheden fikset først, for det er et dødsbo. Den lugter virkelig dårligt der er én, der har ligget død derinde og før dét røget 80 cigaretter om dagen, siger Julie og griner lidt. Men der er ingen tvivl om, at Julie er glad for lejligheden. Hun gentager i mange forskellige vendinger, hvor meget hun glæder sig til at få sit eget sted og forhåbentlig en rigtig sofa og et spisebord, så hun ikke længere skal ligge og spise sin mad i en seng, og så også til at få noget af alt det svære i sit liv lidt på afstand. - Det vil være meget nemmere at få styr på alle de dér løse ender, for der er stadig totalt kaos, men nu vil det være nemmere at gøre sådan her, siger Julie og gestikulerer med en stor fejende bevægelse med hånden. Julie håber at få tilskud til indbo, når hun får en lejlighed. Her er hun i samtale med Christel. 18 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 19

11 psykisk sygdom på gadeplan psykisk sygdom på gadeplan Julie er hjemløs og kommer primært på Café Klare for at få rådgivning. - Jeg glæder mig også meget til at få mit eget køleskab igen. Det bliver helt vildt, og så kan jeg få mad hver dag og få kigget på mine vitaminer. Julie, hjemløs, venter på et dagtilbud på et psykiatrisk center, hvor hun skal i gruppebehandling dende det har været for hende at opleve dyreliv, men også hvor svært det var at være tæt sammen med så mange mennesker på én gang. Så hun havde faktisk også glædet sig til at komme hjem igen. Og så spørger Julie Christel og Trine, hvordan hendes kæreste, der også har psykiske problemer, bedst muligt kan få hjælp. - Han skal gå til egen læge og fortælle om det. Så kan lægen henvise ham til den rette hjælp, siger Christel. - Ja, han skal have noget hjælp, for ellers kan jeg ikke overskue det, siger den unge pige og vrider en ring et par gange rundt om fingeren. - Det vil være en god ide, så I kan få en ordentlig hverdag op at stå. Jeres forhold skal jo gerne være ligeværdigt, siger Trine. Tiden er løbet fra Christel og Trine. De skal videre på deres rute og aftaler et nyt mødetidspunkt med Julie, inden de siger farvel med et kram. Hjemløs indlagt En del af Christels og Trines daglige rute på Vesterbro dækker også værestedet og herberget Mændenes Hjem i Istedgade. En morgen et par dage tidligere står en række brugere foran hovedindgangen. Nogle er døsige, andre er på tåspidserne og har gang i alle dele af deres kroppe - formentlig oven på dagens første portion stoffer. Christel og Trine, der begge har op mod ti år i bagagen som sygeplejersker på psykiatriske afdelinger, er vant til at arbejde med mennesker med psykiske lidelser og passerer flokken af narkomaner for at gå indenfor. De to har mange funktioner. Indimellem bliver de ringet op af en psykiatrisk afdeling, der har en hjemløs indlagt. Her tager de ud og skaber en relation, så den hjemløse ikke bliver sluppet helt, når vedkommende forlader den psykiatriske afdeling. De henviser dem til herberger, hvis de har brug for et sted at sove, og opbevarer indimellem deres medicin, som de dosserer for dem ved at mødes hver uge. Det gør de blandt andre for en mand, der lige nu bor på et hotel, og ham har de været forbi samme morgen. - Og så der jo alle dem på herbergerne eller gaden, som vi hjælper. Om et par dage skal vi for eksempel mødes med en psykotisk kvinde, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Vi skal til en lægesamtale sammen med hende, og så besøger vi hende for at holde fast i vores kontakt til hende. - Hun bor på gaden, og vi mødes normalt med hende én gang om ugen. Hun møder altid op. I næste uge har vi aftalt, at vi skal ud sammen med hende og købe vintertøj, fortæller Trine. Indenfor på Mændenes Hjem passerer de tre mænd, der ligger med overtøj på og kokser i nogle udtrækningssenge, for at gå op på førstesalen og tale med socialrådgiver og pædagogisk medarbejder fra herberget, Dannie Hansen. Sygdom og stoffer De drøfter nogle af husets brugere, som Christel og Trine har haft kontakt med i en længere periode. Den ene er en stofmisbruger, der netop nu er fængslet og derfor stoffri, og det giver dem en chance for at få ham udredt. Hans situation repræsenterer et af deres klassiske arbejdsvilkår: At det er vanskeligt at vide, hvad der kommer først - de psykiske problemer eller stofferne. En sagsbehandler har besøgt ham og vurderet, at han har det rigtig dårligt. Derfor vil de to sygeplejesker nu i samarbejde med Mændenes Hjem forsøge at få en psykiatrisk læge over at få ham udredt. - Vi tager generelt alle ind både stofpåvirkede og psykisk syge. Så for os er det generelt godt at vurdere dem over tid og se, om deres psykoser klinger af, fortæller Trine. Der er kaffe på kanden og stearinlys på bordet på kontoret i bodelen. - Hvordan går det med Lars (en fyr på 29 år, der bor i huset, red.)? spørger Christel. - Ad helvedes til, siger Dannie. - Skal vi prøve at tale med ham i dag? spørger Trine. - Han hænger i en tynd tråd, kalder os manipulerende og skal fandeme ikke tale med nogen psykiater. Han taler om Det Hvide Hus og FBI, men han er jo også på heroin. Jeg kan da godt samle mig og gå ned og spørge ham, siger Dannie og går nedenunder. - Vi tager generelt alle ind både stofpåvirkede og psykisk syge. Så for os er det generelt godt at vurdere dem over tid og se, om deres psykoser klinger af Trine, sygeplejesker Det psykiatriske gadeplansteam Svært at skaffe behandling Der er i reglen to gadesygeplejesker sammen i marken. Det giver dem en sikkerhed, og så er de også to til at vurdere de hjemløses sindstilstand for eksempel for at finde ud af, om dem, de møder, er selvmordstruede. Eller finde ud af, om det rækker, at de mødes og har samtaler med dem, eller om de skal få tilkaldt teamets psykiater, der kan tale med de hjemløse på stedet og indlægge, hvis de er så syge. Dannie kommer tilbage. - Lars vil gerne snakke med mig i dag og jer i næste uge. Han vil i døgnbehandling for sit misbrug. Vi aftalte, at han selv skal komme og sige, når han er klar til at tale med jer, men det skal senest være om en uge. Det rabler altså virkelig for ham i øjeblikket, og han siger også selv, at han er manisk, siger Dannie. Dannie vurderer, at cirka halvdelen af Mændenes Hjems brugere har behov for en afklarende samtale for at finde ud af, om de har psykiske problemer. Han beskriver brugerne som ofte meget udadreagerende (voldelige, red.), der fremstår psykotiske. - Der er mange her, der aldrig er blevet diagnosticerede, og så er der alle udlændingene, der kommer med krigstraumer eller en traumatisk barndom. Før skulle vi igennem det tunge system for at få nogen til at tilse vores brugere, eller også måtte vi sætte dem af på en psykiatrisk afdeling. Så vi synes, det her samarbejde er fantastisk. Det er rigtig svært at få dem med dobbeltdiagnoser (mennesker, der er psykisk syge og samtidig har et stof eller alkoholmisbrug, red.) i behandling. - Derfor er det rigtig, rigtig fedt, at teamet kommer her, siger Dannie. Trine og Christel slutter dagens rute af i Sundhedsrummet, der ligger i Kødbyen. Derefter er dagen på Vesterbro slut for de to sygeplejersker. Deres kalender er allerede fyldt op med aftaler med nogle af de mange hjemløse, de har kontakt til, i den kommende uge folk på herberger, varmestuer og gadehjemløse. Psykiatrien siger NEJ til syge Det psykiatriske gadeteam kommer blandt andet på Mændenes Hjem. Tidligere forstander på Mændenes Hjem, Robert Olsen, som i dag er forstander på Kofoeds Skole, skriver i et debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten: Gennem mit arbejde på herberger og på gaden ved jeg, at besværlige patienter ikke altid er velkomne på en psykiatrisk afdeling. Robert Olsen tilføjer så i sit indlæg en række citater fra sin kommende bog 'Mens baggårdskattene forsvandt :»Vi har en patient, som er for dårlig til, at vi kan have ham på afdelingen; kan I tage ham på Mændenes Hjem?Vi har en patient, der er for uregerlig, vi henviser ham til jer.patienten har røget hash, så vi udskriver ham nu.patienten vil ikke have medicin, så han bliver udskrevet til jer.hun lugter forfærdeligt; vi kan ikke tage hende ind her.hun kommer kun, fordi hun synes, her er hyggeligt. Hun fik engang hjemmelavede frikadeller her.vi kan godt se, at han er dårlig og psykotisk, men han hører til i et andet optageområde.det er jo midt om natten, I må da vente til i morgen«. sagt af den psykiatriske ambulance klokken fem om morgenen om paranoid person. 20 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 21

12 psykisk sygdom på gadeplan psykisk sygdom på gadeplan Flere kriminelle psykisk syge Nedskæringer på antallet af psykiatriske sengepladser får følger. af Birgitte Ellemann Höegh foto: Helga C. Theilgaard Når et skizofrent menneske ikke bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling og afhjulpet sin tilstand, er der fare for, at vedkommende ender i en kriminel handling og siden med en behandlingsdom. I det danske samfund er antallet af psykiatriske sengepladser faldet markant over de sidste ti år, samtidig med at antallet af retspsykiatriske domme er steget. To tendenser, der muligvis går hånd i hånd, eller også retsforfølger vi i dag for mindre kriminelle hændelser. I en rapport fra regeringens psykiatriudvalg fra 2013 har man registreret en tredobling af retspsykiatriske patienter over ti år. Hvor der i 2001 var registreret personer med en retspsykiatrisk dom, er tallet i 2011 vokset til personer. I samme periode er der sket et markant fald i antallet af psykiatriske sengepladser. Tilbage i 1980'erne var vi helt oppe på psykiatriske sengepladser. I 2012 er vi nede på sengepladser. af Poul Struve Nielsen De danske fængsler og arresthuse har efterhånden udviklet sig til opbevaringssteder for mennesker med psykiske lidelser. Kriminalforsorgen har i perioden 2009 til 2012 lavet en psykiatrisk udredning af 672 varetægtsarrestanter. Det viste sig, at næsten alle - 91 procent eller 613 personer har psykiske lidelser. 59 af de indsatte (ni procent), der indgår i undersøgelsen, er raske, det vil sige at de har gennemført den psykiatriske udredning uden at blive diagnosticeret med en psykisk sygdom eller en Forhenværende ledende overlæge på Retspsykiatrisk Klinik, Peter Kramp, har i mange år forsket i sammenhængen mellem retspsykiatriske domme og mængden af sengepladser. Resultaterne er fremlagt i - Jeg fandt sammen med en statistiker en klar sammenhæng mellem antallet af psykiatriske sengepladser og det kriminelle niveau. Peter Kramp, forhenværende ledende overlæge på Retspsykiatrisk Klinik artiklerne Kriminalitet begået af psykisk syge og Retspsykiatriske patienter - udvikling i Ugeskrift for Læger. Peter Kramp konstaterer, at den senere udvikling peger i samme retning. - Jeg fandt sammen med en statistiker en klar sammenhæng mellem antallet af psykiatriske sengepladser og det kriminelle niveau. Vi lavede en undersøgelse af de 13 gamle amter gennem en periode på 15 år og så på, hvor mange sengepladser, der har været til rådighed. Her var faldet fra i 1980 til omkring ikke til at komme udenom, fortæller han. - Samtidig så vi på antallet af retspsykiatriske patienter, og det viste sig, at de amter, der havde det største nedslag i sengeforbrug samtidig havde størst stigning i antallet af retspsykiatriske patienter. I samme periode blev der faktisk investeret flere penge i social- og distriktspsykiatri. Den stigning havde dog ikke nogen positiv indflydelse på antallet af retspsykiatriske patienter, tilføjer Peter Kramp. Skizofreni kræver behandling Ifølge Danske Regioner udgør mennesker med psykisk sygdom i dag 20 procent af Kriminalforsorgens samlede klientel, og det er derfor påfaldende, at regionerne samtidig vælger at nedlægge sengepladser. Ifølge Peter Kramp lider Arresthuse fyldt med psykisk syge Og psykisk syge bliver ikke raske i fængslerne anden psykiatrisk lidelse. Mens 54 indsatte (otte procent) er diagnosticeret med en psykisk sygdom (sindssygdom) og 559 indsatte (83 procent) er diagnosticeret med andre psykiatriske lidelser (for eksempel affektive sindslidelser og nervøse og stressrelaterede tilstande). Formand for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, kalder tallene alarmerende høje. Han mener, at mange af de indsatte kunne have klaret sig uden at komme ind på en kriminel løbebane, hvis de var blevet udredt tidligere. - Kernen i den gruppe, der har fået diagnosen skizofreni eller er psykotiske er allerede kendt i 70 til 75 procent af de psykisk syge, der bliver dømt i Danmark, af skizofreni en sygdom, han er overbevist om, kræver indlæggelse på et psykiatrisk afsnit for at afhjælpes optimalt. - Skizofrene patienter skal være på moderne psykiatriske afdelinger, hvor der er et uddannet personale, der kan varetage deres sygdomme. Problemet for de stakkels mennesker er, at de ikke bliver behandlet godt nok. Der er cirka skizofrene i Danmark. Det er vel at mærke ikke så stor en procentdel af befolkningen, at vi danskere dagligt skal gå rundt og være bange for at blive slået til lirekassemand af en skizofren, men det er et kæmpe problem for de syge selv. For når de ikke er behandlet godt nok, kan de i yderste konsekvens ende med at begå kriminalitet. Den hyppigste kriminalitetsform, skizofrene udøver, er alt fra trusler til manddrab, fortæller Peter Kramp. Den naturlige fødekæde Skal vi undgå, at en psykisk syg når ud i en kriminel handling og regionerne. Et bedre samarbejde mellem regioner og kommuner kunne havde gjort, at de fleste slet ikke var havnet i fængsel, siger han. Han tilføjer, at et fængsel ikke er det rigtige sted at anbringe folk med psykiske lidelser, idet for mange mennesker udvikler psykisk sygdom af at være i varetægtsfængsel. - Der er nærmest ikke behandlingstilbud til psykisk syge i Kriminalforsorgen. Der er almindelige somatiske sundhedstilbud, men man skal være alvorligt selvmordstruet, før man får en psykiatrisk eller psykologisk behandling, fortæller John Hatting. bliver stillet for en dommer, mener Peter Kramp, at den eneste rigtige vej frem er indlæggelse. For fødekæden frem til retspsykiatriske patienter er for ham at se de almene psykiatriske patienter, der skal behandles rigtigt, så de ikke ender som retspsykiatriske patienter. Den eneste måde at undgå det på er ved at reetablere almene psykiatriske senge, således at de unge debuterende psykiatriske patienter kan få den rette behandling, som ikke er en ambulant medicinsk og psykiatrisk behandling. - Medicin er ofte nødvendig, men psykiatrisk behandling er andet og mere end medicin, og desuden er der også nogle patienter, der ikke bliver hjulpet af medicinen. Skizofreni er en hjernesygdom, som billedligt talt kan sammenlignes med en overophedet hjerne. Derfor er ro og et sted, hvor vi andre synes, der er kedeligt at være, være godt for at få hjernen til at falde til ro. Dertil kommer social træning, genoptræning af almene sociale færdigheder - mange skizofrene laver for eksempel nat om til dag miljøbehandling og psykoedukation (det, at man lærer om sin egen sygdom, red.). Psykisk syge hjemløse Ifølge den seneste SFI-rapport om hjemløshed i Danmark fra 2013 er 47 procent af de hjemløse borgere i Danmark plaget af psykisk sygdom et tal, der har været støt stigende siden den første kortlægning i Samtidig viser rapporten, at antallet af psykisk syge er højst blandt unge hjemløse. Skizofreni bryder ifølge Peter Kramp oftest ud blandt unge mennesker i 20 til 25-årsalderen. Da der efterhånden er få sengepladser, foregår adgangen til hjælpen i den danske psykiatri som udgangspunkt ambulant, hvor man selv skal henvende sig til egen læge, der henviser videre til psykiatrien et initiativ, de socialt udsatte mennesker ikke er i stand til at tage selv. Det er en af grundene til, at Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune har taget initiativ til Det psykiatriske gadeplansteam, hvor sygeplejesker og psykiatere går på gaden og til byens herberger og varmestuer for at opsøge hjemløse psykisk syge og hjælpe dem i behandling. 22 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 23

13 psykisk sygdom på gadeplan psykisk sygdom på gadeplan Psykisk syge falder mellem to stole Samfundet er blevet mere tilbøjeligt til retlige skridt mod hjemløse Stofbrugere oplever ofte, at de bliver mødt med regler, mistro og fordømmelse, når de henvender sig i psykiatrien. Panden mod muren Antropolog: Regionerne fanger ikke psykisk syge misbrugere i tide af Birgitte Ellemann Höegh foto Helga C. Theilgaard Når stofmisbrugere, der kæmper med psykiske sygdomme, henvender sig til landets psykiatriske centre, får de ofte den besked, at de kan vende tilbage, når de er blevet behandlet for deres stofmisbrug. Stofmisbrugscentrene har til gengæld svært ved at hjælpe patienterne ud af deres misbrug, fordi de er psykisk dårlige. Det har desværre længe været en velkendt kendsgerning. I Danmark lader man således disse socialt udsatte mennesker løbe panden mod muren. Og - Ser vi de unge psykisk syge stofmisbrugere, er det fatalt, at de ikke bliver udredt i psykiatrien, for så længe de ikke er det, kan de ikke få de tilbud, der er målrettet unge med for eksempel psykoser eller skizofreni. Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen det på trods af, at Verdenssundhedsorganisationen WHO faktisk betegner misbrug som en diagnose. Når en person både har en psykiatrisk diagnose og er stofmisbruger, kaldes det også en dobbeltdiagnose. Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen mener, at psykiatrien i regionerne svigter, fordi de ikke sørger for at udrede folk med dobbeltdiagnoser straks. Når de unge lang tid senere henvender sig i misbrugscentret, er problemerne vokset til et omfang, hvor det er svært at hjælpe dem. Kathrine Bro Ludvigsen har sammen med socialsygeplejerske Nina Brünés skrevet antologien 'Projekt Socialsygepleje i somatik og psykiatri' om Region Hovedstadens erfaringer med at have socialsygeplejersker på hospitalerne for at hjælpe socialt udsatte til en bedre behandling i sundhedsvæsenet. Mistro Forfatterne kommer fra KABS, der er Glostrup Kommunes misbrugscenter, som leverer misbrugsbehandling til borgere i hele Storkøbenhavn. Her møder de også brugerne, der beretter om en utilstrækkelig behandling, når de har henvendt sig til psykiatrien eller hospitalet. - Stofbrugerne bliver ofte mødt med regler, mistro og fordømmelse, hvilket resulterer i, at der kan opstå fejl- eller underbehandling, fordi personalet ikke har nok viden om blandt andet stofmisbrug og abstinenssymptomer. Nogle stofbrugere vælger at gå selv for så at håndtere deres problemstillinger med stoffer. I psykiatrien bliver de rådgivet til at henvende sig til stofmisbrugsbehandling og komme tilbage, når de har været stoffri i tre måneder, fortæller Kathrine Bro Ludvigsen. Regioner og kommuner Hun ser kommunalreformens opgavedeling mellem kommuner og regioner som en del af problemet. - I stedet for at tænke nye systemer med nye skel, undrer det mig, at man ikke allerede nu inviterer hinanden ind i hinandens behandling, fordi det løfter personalets viden om denne patientgruppe enormt. Med den erfaring, vi har i KABS, vil det være godt at have ambitioner om fremskudte behandlingsenheder, så psykiatere tilknyttes misbrugsbehandlingsstederne, og socialsygeplejesker og læger med misbrugskendskab tilknyttes de psykiatriske afdelinger, siger Kathrine Bro Ludvigsen. Fatalt Patienterne henvender sig som udgangspunkt det sted, hvor de behandler den lidelse, som de føler størst. Derfor vil det ifølge antropologen være optimalt, hvis de samtidig kan blive behandlet for den anden del, som er medvirkende til deres primære lidelse og kan forværre hele deres livssituation fysisk, psykisk og socialt. - Regionerne bruger lige nu som argument, at WHO klassificerer stofmisbrug som en psykisk diagnose, og at det derfor er på sin rette plads, at det foregår i psykiatrien. Derfor virker det paradoksalt, at man ikke forsøger at give dem en bedre behandling, når de kommer ind i psykiatrien. Ser vi for eksempel på de unge psykisk syge stofmisbrugere, er det fatalt, at de ikke bliver udredt i psykiatrien, for så længe de ikke er det, kan de ikke få de tilbud, der er målrettet unge med for eksempel psykoser eller skizofreni. Først langt senere henvender de sig i stofmisbrugsbehandlingen, hvor problemerne i mellemtiden har vokset sig store og massive med risiko for en livslang deroute, slutter hun. af Birgitte Ellemann-Höegh foto Helga C. Theilgaard Psykiater Preben Brandt, der er tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte og i dag formand for Udsatterådet i Københavns Kommune, ser ikke nogen sammenhæng mellem det stigende antal retspsykiatriske patienter og faldende antal psykiatriske sengepladser. - Jeg ser i stedet en tendens til, at man bliver mere og mere tilbøjelig til at bruge en retslig foranstaltning over for mindre alvorlige hændelser. Det kender jeg fra gaden, hvor jeg for eksempel har oplevet, at en misbrugende, psykisk syg slog ud efter personalet, da han blev indlagt, og endte med at blive indstillet til en retslig foranstaltning, siger Preben Brandt. - De (unge) havde aldrig kunnet tilknytte sig verden. Så det er alt for svært at forstå den unge ud fra deres psykiske lidelse alene. Derfor er det ikke nok bare at sige, at vi skal sørge for at få indlagt unge psykisk syge i rette tid, inden de får en behandlingsdom. Psykiater Preben Brandt Han tilføjer, at det gjorde man ikke for 30 år siden. Preben Brandt har fulgt udviklingen blandt de psykiske syge i gadebilledet fra første parket i en menneskealder. I 1989 begyndte han i sin egenskab af psykiater og socialoverlæge som den første at gå på gaden og møde mennesker med psykiske lidelser. I 1997 tog han initiativ til etableringen af projekt UDEN- FOR, hvor han siden har været administrativ leder, forsknings- og projektansvarlig og nu formand. - Man skyder spurve med kanoner efter min overbevisning. Når man kigger på statistikkerne er der også flere mennesker, der bliver retsligt forfulgt for mindre kriminalitet, og derfor stiger antallet, siger han. Mellem to stole Ifølge Preben Brandt handler det mere om, at man som psykisk syg hjemløs falder ned mellem to stole især hvis man tilhører den unge del af gruppen på gaden, der i høj grad også kæmper med misbrug. I den sammenhæng oplever Preben Brandt ikke, at distriktspsykiatrien fungerer optimalt. - Jeg synes, at distriktspsykiatrien er meget enøjet ved ikke at have forståelse for det sociale aspekt og ikke tager psykisk syge ind, der er misbrugende, men sender dem til et rusmiddelscenter, der til gengæld har for lidt forståelse og for meget ydmyg respekt for det psykiatriske system. Samarbejdet mellem de to instanser er alt for sjældent tilstede. Med den erfaring, Preben Brandt har med sig fra sit arbejde med social- og gadepsykiatri, mener han heller ikke, at en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling er vejen frem for at undgå retspsykiatriske domme udløst af kriminelle handlinger. - For mig at se er det ofte de unge, som har et misbrug, der kommer i karambolage med loven. Det er unge, der lider af vrangforestillinger og lader sig påvirke af rusmidler, og det fører ofte til drastiske handlinger som voldsoverfald eller tyveri. Det er ikke skizofrenien alene, der gør det, og her kan den bedste hjælp være en specialbolig og ikke en indlæggelse i flere måneder på en psykiatrisk afdeling, der sjældent er en særlig lykkelig hændelse for et ungt menneske. Hele dette menneskes situation er ofte meget kompliceret. Alle er forskellige Preben Brandt har tilbage i 1992 skrevet en disputats om yngre hjemløse, hvor han interviewede 127 mennesker, hvoraf 25 procent led af skizofreni. Undersøgelsen viste, at de unge menneskers problemer havde sin begyndelse i sociale forhold, der lå langt før deres psykiske lidelse opstod. - Det er unge, der lider af vrangforestillinger og lader sig påvirke af rusmidler, og det fører ofte til drastiske handlinger som voldsoverfald eller tyveri. Psykiater Preben Brandt - Jeg tror, at en tilsvarende undersøgelse vil vise det samme i dag. Uanset om de havde skizofreni, havde de stort set allesammen oplevet problematiske opvækstforhold med misbrugende forældre, fjernelser fra hjemmet og dårlig skolegang. De havde aldrig kunnet tilknytte sig verden. Så det er alt for svært at forstå den unge ud fra deres psykiske lidelse alene. Derfor er det ikke nok bare at sige, at vi skal sørge for at få indlagt unge psykisk syge i rette tid, inden de får en behandlingsdom. Der er et meget større problem, som handler om, hvordan vi tager os af børn, der er socialt udsatte, og det er her, den store forebyggelse skal ligge. De unge, der er gamle nok til, at det hele er slået fejl for dem og er endt på gaden med en psykisk lidelse af den ene eller anden årsag, hjælper man som udgangspunkt bedst på gaden, mener Preben Brandt. - Der er vigtigt, at man møder de psykisk syge hjemløse ude på gaden med en social indsigt i, hvad det vil sige at leve på gaden samt en indgående forståelse for deres psykiske lidelser. Efter min opfattelse er det en vanskelig opgave, som kræver, at man får etableret en god kontakt, for det er sårbare mennesker, der har meget lidt tillid til andre, og derfor nytter det ikke noget at komme rendende flere personer, siger han. Tvangsindlæggelser Når tilliden til den psykisk syge hjemløse er etableret, er det ifølge Preben Brandt vigtigt at se på det menneske som et individ med sin helt egen baggrundshistorie og behov for hjælp. - Det kan aldrig blive en skabelon. Nogle skal have støtte meget længe på gaden for overhovedet at få skabt en god kontakt. Nogle skal så hurtigt som muligt hjælpes i en bolig eller til nød ind på et herberg. Andre har behov for specifik psykiatrisk behandling, som godt kan foregå på gaden, og nogle gange kan et ophold på en psykiatrisk afdeling være den rigtige beslutning. - Men én ting fortæller min erfaring mig: Dette handler ikke om mennesker, der står i kø for at blive indlagt, så hvis det ender sådan, bliver det en tvangsindlæggelse, og så kommer man ikke uden om at se det som et overgreb, som skal vejes op med nødvendigheden af indlæggelsen. Og når det er sagt, så har jeg aldrig oplevet ikke at kunne få en psykisk syg indlagt. Jeg oplever ikke mangel på sengepladser, siger Preben Brandt 24 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 25

14 Hus Forbi skrev i december 2007 om den dengang 16 årige Nadia Skødt Petersen, som i årevis havde levet med frygten for, hvad der skete med hendes hjemløse far, indtil hun i 2007 fandt ham død af druk. Læs her, hvordan det går hende i dag. Alle har en familie Ethvert menneske har en familie, som er med på livets rejse, uanset om der er kontakt, og uanset om familiemedlemmerne stadig er i live. Hus Forbi sætter fokus på socialt udsatte menneskers familierelationer. tuba, hvor Nadia er på venteliste til et terapiforløb, står for Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere, men rådgiver også unge, som er børn af stofmisbrugere. TUBA er en terapeutisk rådgivning for unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofproblemer. Kontakt: Hun kæmper for at få et almindeligt liv Nadia husker mange gange, hvor hun sad i timer i vinduskarmen hjemme hos sin mor og ventede forgæves på sin far, der havde lovet at tage hende med i biografen eller på café. Kun når han i perioder opholdt sig på forsorgshjem, hvor der var forbud mod at drikke, kunne hun få nogle gode stunder med sin far. I 2006 fik hendes far en lejlighed, men det gjorde hende ikke mindre bekymret, for han var bange for at være sammen med andre mennesker, så han gik i kiosken efter øl tidligt om morgenen, før der var mennesker på gaden, og sad ellers bare helt alene i sin lejlighed og drak. Vil ikke ende som sin far For Nadia betød det, at hun nu måtte passe endnu mere på ham. Hun ringede til hans mobil hver dag, besøgte ham, så tit hun kunne, havde altid mad med til ham og lånte ham af sine lommepenge, når han ringede og bad om hjælp. - Jeg tror, at jeg havde haft det lettere i dag, hvis jeg ikke havde været så tæt knyttet til min far og følt, at det var mig, der skulle passe på ham. Men min mor og far var ofte ikke på talefod, og min bror var for lille til at forstå, hvad der foregik, og så var jeg ene om at tage mig af ham, siger hun. I dag lever Nadia sammen med en kæreste, hun læser til social- og sundhedshjælper, samtidig med at hun arbejder på at få en karriere som fotograf. Et tilsyneladende helt almindeligt liv, men hun føler sig ikke almindelig, og det sidder i hende, at hun altid er nødt til at gøre en ekstra indsats for ikke at ende som sin far. - Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke vil ende som en social taber, for det var jo det, min far var. Men inderst inde frygter jeg, at jeg bliver ligesom ham, for vi ligner på mange måder hinanden. Derfor er jeg også bange for at komme på kontanthjælp eller få brug for anden støtte fra samfundet. Jeg har lige siden min far døde arbejdet målrettet for at nå mine mål: Jeg vil være en dygtig fotograf, og jeg vil kunne klare mig selv, siger hun. Vil huske de gode ting Og den alvor og beslutsomhed præger Nadias tilværelse i dag, selvom hun kun er 22 år. - Jeg har det bedst, når alt er planlagt, og jeg kan ikke huske, at jeg har tilladt mig selv at give slip og være ubekymret. Da jeg var barn, vidste jeg aldrig, hvad der skete, og derfor har jeg brug for at have kontrol med alt i dag. Jeg skal også vide, hvad jeg skal lave i weekenden, og det er ikke altid let at forstå for min kæreste, som ikke har oplevet det samme som jeg. I årene, der er gået, har Nadia været til enkelte psykologsamtaler, hun har været ambulant hjulpet på Bispebjerg Psykiatriske Hospital, når hun har haft anfald af panikangst, og i dag går hun til kropsterapi og får angstdæmpende medicin. Men hun har aldrig fået bearbejdet de følelser og de svigt, hun har oplevet fra sin far, og derfor er hun nu på venteliste til et terapiforløb i TUBA, som hjælper børn af alkoholikere. Det ser hun frem til, og hun håber, at hun med tiden kan få ro i sindet og give slip på de dårlige minder, hun har fra sin opvækst. - Når jeg tænker på min far, fylder det meget, at han ikke havde et godt liv, og at han ikke var glad, da han døde. Det fylder også meget, at han svigtede mig og ikke gjorde sig umage for at blive ædru, så vi kunne blive en rigtig familie igen, og det har gjort mig vred mange gange, siger hun og fortsætter: - Men det, der fylder mest, er, at jeg savner ham, for han var et intelligent menneske, som lærte mig meget. Det er ham, der har lært mig at holde af musik og være åben over for andre mennesker og gå op i, hvad der sker i samfundet. Det vil jeg gerne en dag kunne tænke på med glæde. Nadia Skødt Petersen var 16 år, da hun i 2007 fandt sin far død af druk, og hun er stadig præget af oplevelsen og savnet efter ham af Birgitte Rørdam selvportrætter Nadia Skødt Petersen Det er seks år siden, at den nu 2- årige Nadia Skødt Petersen fandt sin far død af druk, da hun en kold dag i januar tog bussen til Sydhavnen med noget mad til ham. Men oplevelsen og de mange år, der gik forud, hvor Nadia Skødt Petersen gjorde alt, hvad hun kunne for at passe på sin hjemløse og alkoholiserede far, sidder stadig dybt i hende. - Jeg kæmper med panikangst og uro og bliver ofte indhentet af ubehagelige minder. Både fra de mange år, hvor jeg aldrig vidste, hvor min far var, eller hvordan han havde det, og fra den sidste dag, hvor han lå død i sin lejlighed, da jeg kom. Og jeg kan ikke lade være med at føle skyld over hans død, selvom jeg godt ved, at jeg ikke kunne gøre noget: For hvad nu, hvis jeg havde passet bedre på ham eller var kommet ud til ham noget før, så havde han måske levet i dag? Fars pige Nadia Skødt Petersen var fars pige, og han var en helt vidunderlig far, der var livsklog og omsorgsfuld, når han var ædru. Men fra han blev skilt fra moderen, da Nadia var seks år, begyndte det at gå ned ad bakke med ham. Han drak, spillede sine penge op, havde ikke noget sted at bo og udviklede efterhånden en social forbi, så han måtte drikke endnu mere. - Jeg tror, at jeg havde haft det lettere i dag, hvis jeg ikke havde været så tæt knyttet til min far og følt, at det var mig, der skulle passe på ham. 26 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 27

15 Vi henter lige en stue i Græsted Møbelprojekt i Albertslund reddet på stregen af Peter Rathmann foto Lars Ertner Det er fortsat muligt for ubemidlede borgere i Storkøbenhavn at skaffe sig møbler og andet indbo for en billig penge hos foreningen Hjælpeløs i Albertslund. Foreningen har siden 2008 lettet overgangen for hundredvis af hjemløse til den nye bolig. De frivillige i projekt Hjælpeløs indsamler møbler over hele Sjælland og stabler dem op i den enorme kælder i industrikvarteret Herstedvang. Her kan folk på lavindkomster gå på rov og få byttet kørt til kantstenen ud for deres nye hjem for 600 kroner. Hjælpeløs har været finansieret af midler fra hjemløsestrategien, men den er som bekendt ophørt, og så var det slut med pengene. I sidste øjeblik har Albertslund Kommune nu sikret huslejen frem til sommer. Tæt på - Vi har masser af gange været tæt på lukning, men hver gang kæmpet os videre, siger formand Peter Mortensen. Han er bedre kendt som Peter Gademand og har selv været hjemløs. Han fortæller, at det er svært for hjemløse at skaffe penge på rimelige vilkår til at etablere sig med. Så mange står bare med en tom lejlighed og hvide vægge. Der ligger en stor opgave i at hjælpe dem, siger han. Formanden viser rundt på de 476 kvadratmeter, der er fyldt med køkkengrej, hårde hvidevarer, senge, skabe, computere, tøj på stænger, bøger, legetøj, gamle LP er og endda et maleri af Gauguin, dog muligvis en reproduktion. - Det kniber lidt med pladsen, vi håber at udvide, siger Peter Gademand og er tæt på at vælte et akvarium. - Fiskene er fra et dødsbo i Slangerup. Vi syntes, det var synd at skylle dem ud i lokummet. 158 kunder En kunde dukker op og fortæller, at han skal flytte i en to-værelses i Sydhavnen. Han har sin mor med: - Det er lige dig, siger moren til ham, da hun får øje på en svensk købmandsdisk med vitrine. Alt er hentet med foreningens Mercedes Sprinter hos folk, der af den ene eller anden grund vil skille sig af med deres ejendele. Nogle skal flytte på plejehjem. Der er også mange dødsboer. - I dag skal vi hente en hel stue i Græsted. Vi tager alt og siger ikke nej til hverken stort eller småt, ellers gider folk ikke være med. Vi kunne godt bruge en flyttebil mere, for vi skal jo både hente og bringe. Sprinteren er ofte i stykker, og så kommer vi bagud, fortæller formanden. Ifølge den seneste opgørelse til kommunen har han på et år haft 158 kunder i butikken. Det er OK at vende tilbage og hente mere uden at betale ekstra. Mange har helt glemt, hvordan et hjem ser ud. Det skal de have lov at vænne sig til og så komme igen og tage, hvad de kan bære under armen, siger Peter Gademand. Den næste kunde mangler et gaskomfur, men går hjem med en olieradiator. mindeord tom løvstrøm hansen, sælger 724, er død Tom Løvstrøm Hansen har været Hus Forbi-sælger i 11 år. Han solgte mest Hus Forbi på Nørrebro, ved Nørreport Station og i Indre By. En af hans gode venner, Hus Forbi-sælger Ole Sprogø, fortæller: Jeg mødte Tom for 25 år siden på Christiania og jeg mødte ham igen, da vi ville sove under den samme container på Blågårdsplads. Vi fandt ud af at være der begge to. morten jensen, sælger 328, er død Morten Jensen solgte Hus Forbi i Vestamager Centret. Med stor charme, siger nogle af hans Hus Forbi-købere. Morten var umådeligt populær blandt de handlende. Dieter og Tinie, som plejede at købe aviser hos Morten, skriver: Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden FRIVILLIG Tom gik hjemmefra som 11-årig og levede på gaden. Han kom meget på Christiania og boede hos nogle kærester. På et tidspunkt havde han fast arbejde som nedrivningsarbejder og renovationsarbejder. Han boede med sin kæreste i en stor lejlighed. Men han endte med at gå fra det hele og genoptage livet på gaden. Vi var sammen i 11 timer i døgnet.' De sidste fire år af sit liv havde Tom en lejlighed på Nørrebro. Han har også tidligere været DJ og gik igen i de sidste år meget op i sit musikanlæg og sin samling. Hus Forbi Vi har mistet et dejligt livsstykke, vores herlige Morten, som altid stod med et frisk smil. Han var altid parat til en lille samtale. For os var det et stort chok at få at vide, at han ikke var her mere. Morten, vi er mange, som vil savne dig og din charmerende måde at sælge Hus Forbi på i Vestamager Centret. Sov sødt, lille Morten! Hus Forbi ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG! Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og udfordrende forhold. Den Mobile Retshjælp En retshjælp der ved noget om hjemløse og andre udsatte mennesker... Hvordan hjælper Den Mobile Retshjælp? Frivillige medarbejdere giver gratis, juridisk hjælp pr. telefon, eller ved direkte henvendelse på adressen Store Torv 9, 8000 Aarhus C. Enhver henvendelse er anonym du skal ikke opgive personnummer eller adresse. Det kan du f.eks. spørge om: Har kommunen mulighed for at tage min kontanthjælp? Må min ekskone hindre børnene i at besøge mig? Kan jeg få hjælp til en lejlighed? Åbningstider: mandag-fredag klokken Den Mobile Retshjælp Store Torv 9, 8000 Aarhus Tlf.: Den Mobile Retshjælp - i samarbejde med SAND De hjemløses landsorganisation Charlottenborg Flemming Quist Møller Plakatapetet Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært ved at holde personlig kontakt. Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige. Gratis plakat og koncert den 2. søndag i hver måned Lad os få en snak, hvis du er interesseret. Kontakt: Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup, Albertslund. Christel Lous, tlf.: eller mail: Kunsthal Charlottenborg Nyhavn København K Information Åbent tirsdag til søndag (onsdag 11 20) Fri entrè hver onsdag HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 29

16 Hjemløs smuglede hund ind på rådhuset off line Karina med Sif 2 i sin taske til nytårskuren på Københavns Rådhus. af Poul Struve Nielsen foto Mette Kramer Kristensen - I år er der kommet en hund med ind. Hunde må normalt ikke komme på rådhuset, men når den opfører sig så pænt, så går det nok, sagde Københavns overborgmester, Frank Jensen, i forbindelse med sin tale til nytårskuren for hjemløse på Københavns Rådhus. - Den hedder Sif 2, fortalte hundens ejer, Karina Pihl, til overborgmesteren. Frank Jensen tog udgangspunkt i Hus Forbis hjemløsekalender for 2014 i sin tale. Kalenderen handler om hjemløse og deres hunde, og når folk, der har købt kalenderen eller fået den som gave, når frem til december, kommer de til fortællingen om Karina og Sif 1. Siden kalenderen er trykt, er Sif 1 død efter et fantastisk liv, som de fleste hunde kun kan drømme om. Karina var selvfølgelig ulykkelig. Men hun har nu fået en ny følgesvend i Sif 2, der altså endnu ikke er større, end hun kan smugles ind på rådhuset i en taske. Hjemløsekoret underholdt i København, hvor nogle af deltagerne udtrykte skuffelse over, at de traditionsrige rådhuspandekager var skiftet ud med kransekager. Også i Esbjerg blev der holdt nytårskur. Det skete i musikhuset med Hjemløses Venner som arrangør. Her fik de hjemløse sprød ribbensteg med rødkål og både brune og hvide kartofler fra Hotel Britannias køkken. Tidligere folketingsmedlem Jacob Haugaard og Esbjerg pensionistorkester underholdt. Tonny Rimsmeds hjørne Thorning vil gerne have, at danskerne udviser lidt pli for regeringen har en glimrende hjemløsestrategi På Finansloven kom de med pixi-udgaven ring ind, hvis du har plads til en ekstra madras i haven Hus Forbi-sælger Tonny, nummer x-ord er kreeret af hanne reffelt opgavebureauet dusaduku er kreeret af søren franck vil du vinde Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden. SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 5. marts. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By Vinderne får direkte besked og offentliggøres på 30 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 31

17 3spørgsmål hvad fik du at spise i går? - Intet. Sådan er det med min appetit. Nogle gange kan jeg kun spise to gange på en uge. Jeg ved, det ikke er godt. I stedet drikker jeg kakao, kaffe og sodavand. hvad skal du bruge pengene fra salget til? - Medicin til min bugspytkirtel. Det koster kroner om måneden, så lige nu køber jeg det ikke. hvad skal der til, for at din situation bliver bedre? - Jeg skal lære at spise ordentligt, bevæge mig lidt mere, komme ud i luften og have et normalt sted at bo. sælger nr Diana ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto Lars Ertner - Jeg har aldrig nogensinde haft et 37 timers job. I stedet har jeg fået bistandshjælp, siden jeg var 16 år. Det startede, fordi jeg var gravid og fødte min første søn som 17-årig. Så fik jeg en dreng mere tre år og tre dage efter, og da han var et halvt år, tog jeg heroin, men kom på metadon allerede en måned efter. Det har jeg været lige siden, fortæller Diana. Hun er i dag 41 år og ked af, at hun endte med at blive afhængig af metadonen efter så kortvarigt et stofindtag og har samtidig drukket massivt gennem mange år, som hun forklarer som en nødvendighed oven på en traumatisk barndom. Men nu er Diana holdt op med at drikke. Hun tør simpelthen ikke mere. - Min bugspytkirtel og lever er smadret, og jeg har ligget i koma tre gange oven på nogle små hjerneblødninger. Hver gang har de sagt farvel, fortæller hun og kigger forsigtigt op. Men Diana har overlevet. Hendes sønner er blevet voksne og efter sammenlagt at have boet på gaden gennem otte år, bor hun i dag i en lejlighed på Sjælør Boulevard i Københavns Sydvest-kvarter. - Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg aldrig har været i arbejde. Jobcenteret siger selv, at det er fordi, jeg aldrig har fået tilbuddet. Tidligere ville jeg gerne have arbejdet især med dyr. I stedet har jeg lukket mig meget inde med gardinerne trukket for og set fjernsyn. Det blev min hverdag, fortæller hun. Og det har blandt andet også været årsagen til, at Diana er begyndt at sælge Hus Forbi. For hun trængte til at komme ud af sin lejlighed og foretage sig noget, der kunne give hende en naturlig træthed om aftenen. - Så behøver jeg ikke ryge den fede for at kunne sove. Men jeg er også begyndt at sælge aviser, fordi jeg har så lidt penge, at jeg er ved at blive vanvittig. Da jeg ikke havde lejlighed og sov i trappeskakter og kælderrum eller hos venner, havde jeg jo hele min bistand at leve for. Det var ikke et trygt liv, men nu går alle mine penge til den lejlighed, jeg bor i. Lejligheden hører under ACT-projektet. Et bostøtteforløb i forbindelse med Hjemløsestrategien, hvor der ydes mest mulig støtte til hjemløse med særlige sociale problemer som for eksempel relationen til arbejdsmarkedet, sundhed, det omgivende samfund, familien, trusler, vold, misbrug eller en kombination af mange forskellige psykosociale forhold. Den lejlighed vil Diana gerne væk fra. - Det kan ikke gå for hurtigt! Jeg er så rystet over ACT en. Jeg ved faktisk ikke, hvad ACT betyder, kun at det skulle være så perfekt med egen lille have og alt muligt, og jeg skulle ikke drikke. Men huslejen var dyrere end lovet, og dørene derude bliver hele tiden smadret med en hammer, så det ligner en rockerborg. Der går ikke én dag, uden der er politi, og der er ikke en, der ikke drikker derude. Jeg vil bare gerne bo i en ganske almindelig opgang. Diana har solgt sine første tre aviser ved Nørrebro Station sammen med den kammerat, der opfordrede hende til at gå i gang, og det er gået fint, synes hun. - Jeg har ellers aldrig troet, at jeg skulle havne i den her situation, for jeg er meget stædig. Da jeg på et tidspunkt flyttede til København med en kæreste, der gik og tiggede på gaden, gik jeg altid på det modsatte fortov, men nu generer det mig ikke at stå frem og sælge aviser. Jeg har brug for det. Nu er det hele så fladt med huller i bukserne og cykelsko her midt om vinteren. Så nu vil jeg finde et godt sted at sælge, for det er åbenbart det, det gælder om, slutter hun. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. 32 HUS FORBI nr. 2 februar årgang

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf

Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf Familie- og Socialudvalget 28. februar 2014 Disponering af oplæg 1) Ny lovgivning: baggrund, målgrupper og kategorisering (herunder gennemgang af

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Ny kontanthjælpsreform 2014

Ny kontanthjælpsreform 2014 Økonomidirektøren December 2013 Ny kontanthjælpsreform 2014 Folketinget vedtog den 28. juni 2013 en kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar 2014. Reformen indebærer, at alle mødes med klare krav

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Hvad nu med pengene Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet.

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet. Notat Vedrørende: på spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september vedr. kontanthjælpsloft Sagsnavn: Spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september 2016 fra Lisbeth Sand vedr. kontanthjælpsloft

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 160 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 15 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld fra Den Sociale Retshjælp Den

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013

Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013 Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013 Hoved elementer - I Uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse: Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet

Læs mere

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling:

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der

Læs mere

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt REFERAT Ekstraordinær Generalforsamling, Foreningen Hus Forbi Torsdag den 14. Januar 2016 University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt Folk rejste sig og holdt et minuts

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 28.10.13 Implementering af kontanthjælpsreformen Omsætning af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.

Læs mere

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Er du under 30 år Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar 2014, betyder bl.a. Alle skal have en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Tak for din henvendelse af 19. maj 2014, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 19. maj 2014, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Signe Færch, MB Dato 27. maj 2014 Sagsnr. 2014-0099873 Dokumentnr. 2014-0099873-6 Kære Signe Færch Tak for din henvendelse af 19. maj 2014, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Unge lediges ressourcer

Unge lediges ressourcer Unge lediges ressourcer - Hvordan finder vi dem? Lars Zøylner Jobcenter Ung? En kommunedækkende enhed for 18 25 årige kontanthjælpsmodtagere. Ca. 20 rådgivere og 1 jobkonsulent + administrativt personale

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde:

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde: Notat Vedrørende: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse af hjælpepakke m.m. til kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr.

Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr. Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr. Budgettale for Det Konservative Folkeparti den 15. september 2010 Af Økonomi- og budgetordfører Lars Havelund En ny økonomisk virkelighed side 2 Førtidspension

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER. Samrådsspørgsmål E

DET TALTE ORD GÆLDER. Samrådsspørgsmål E Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt Talepapir Arrangement: Samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg vedrørende Samrådsspørgsmål E Hvornår: Samrådet er

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet den 3. november 2015, at man fremover kun ville se ovennævnte opgørelser på halvårlig basis.

Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet den 3. november 2015, at man fremover kun ville se ovennævnte opgørelser på halvårlig basis. Notat Vedrørende: Statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Muligheden for statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnummer:.00.00-P05-1-14 Skrevet af: Troels Rasmussen

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00

I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00 I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00 Del: Mange kommuner ved ikke, om borgerne er tilfredse med ældrepleje,

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere