Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen. Afslag på akkreditering

Transkript

1 Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. Afslag på akkreditering Akkrediteringsrådet har 2. november 2012 truffet afgørelse om afslag på akkreditering for kandidatuddannelsen i strategisk proces og innovationsledelse, jf. akkrediteringslovens 9, stk Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet samt Copenhagen Business Schools høringssvar. ACE Denmark har udarbejdet akkrediteringsrapporten ud fra de kriterier, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februar Afslaget betyder, at uddannelsen ikke kan godkendes, jf. akkrediteringslovens 10. Akkrediteringsrådets afgørelse er en konsekvens af rådets faglige helhedsvurdering. Rådet finder, at akkrediteringsrapporten overbevisende har påvist, at universitetets proces med udvikling af uddannelsen har været mangelfuld, og derfor ikke har medvirket til at sandsynliggøre et samfundsmæssigt behov for uddannelsen. Akkrediteringsrådet 9. november 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr Rådet har lagt vægt på, at aftagere i forbindelse med udviklingsprocessen kun har modtaget meget begrænset information om uddannelsens indhold. Desuden har universitetet ikke fulgt op på flere centrale tilbagemeldinger fra aftagerne i processen. Rådet har i denne sammenhæng lagt vægt på, at universitetet allerede har en masteruddannelse, der sigter på at imødekomme samme behov på arbejdsmarkedet som den ansøgte uddannelse, og at denne uddannelse ikke har været inddraget i dialogen med aftagerne. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/3

2 Rådet noterer sig samtidigt, at uddannelsen baserer sig på et forskningsmiljø af tilstrækkelig kvalitet, og kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse. I Akkrediteringsrådets helhedsvurdering og afgørelse må det imidlertid veje tungest, at Copenhagen Business School ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort et behov for en ny uddannelse på området. Klagevejledning Rådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. akkrediteringslovens 14. Retlige spørgsmål til denne afgørelse kan dog indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 2. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Det betyder, at universitetet kan klage til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, hvis I mener, at afgørelsen ikke følger de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. I kan ikke klage over de faglige vurderinger i afgørelsen, da rådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål er senest 14 dage, efter at I har modtaget afgørelsen. 3 Hvis I ønsker at klage over afgørelsen, skal I sende klagen til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ui@ui.dk 3 Jf. akkrediteringslovens 14. Side 2/3

3 I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på hvis I har spørgsmål eller brug for mere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 3/3

4 Kandidatuddannelse i strategisk proces- og innovationsledelse Copenhagen Business School Ny uddannelse, 2012

5 Ny uddannelse, 2012 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 15 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i strategisk proces- og innovationsledelse består af: Kernefaglig ekspert Professor Jan Frick, Universitetet i Stavanger. Jan Frick er oprindeligt uddannet inden for Operations Management og ikt og har en PhD i udvikling af industrielle samarbejdsnetværk fra AAU (1991). Han underviser på bachelor- og kandidatniveau i Operations Management på Handelshøjskolen ved Universitetet i Stavanger og forsker inden for bl.a. driftsledelse, virksomhedsudvikling og projektledelse. Jan var vicedekan for forskning på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aftagerrepræsentant Anette Zobbe, Banedanmark. Som programleder for Organisatorisk Implementering er Anette ansvarlig for at sikre, at Banedanmark er klar til udrulningen og ibrugtagningen af de nye anlæg og systemer. Anette er uddannet datalog fra Københavns Universitet. Derudover har hun et bifag i Informations Psykologi fra KUA. Før hun kom til Banedanmark arbejdede Anette som chefkonsulent i DIEU-Mannaz indenfor projektledelse og projektorganisering. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 10. maj 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 21. august 2012 modtaget supplerende dokumentation angående universitetets ledelses rolle i udviklingen af uddannelsen, kompetenceprofilens relation til kvalifikationsrammen, læringsmålene for specialet, prøveformer samt adgangskrav. 29. august 2012 modtaget supplerende dokumentation angående beslægtede uddannelser anvendelse af aftagernes tilbagemeldinger og ledelsens rolle i udviklingen af uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil, adgangskrav samt valgfag. 11. oktober 2012 modtaget supplerende dokumentation angående uddannelsens legalitetsforhold. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 17. september 2012 Høringssvar modtaget 3. oktober 2012 Kriterium 1 Følgende vurdering er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var tilstrækkelig overensstemmelse mellem uddannelsens erhvervssigte og kompetenceprofilen. Vurderingen er ændret, idet universitetet har præciseret, at uddannelsen fokuserer på innovationsledelse og ikke innovation. 5

9 Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var tilstrækkelig sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil. Vurderingen er ændret, idet universitetet har ændre uddannelsens titel fra "procesledelse og innovation" til "proces- og innovationsledelse" Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at kompetenceprofilen ikke levede op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse af kandidatniveauet. Vurderingen er ændret, idet universitetet har udarbejdet en ny kompetenceprofil. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 3 på den baggrund er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var tilstrækkelig sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, idet universitetet ikke havde redegjort for, hvordan der ville blive taget højde for, at der kan optages studerende med en samfundsfaglig bacheloruddannelse med 30 ECTS-point inden for filosofi eller psykologi. Vurderingen er ændret, idet universitetet har redegjort for tiltag, der har til formål at sikre denne sammenhæng. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 4 på den baggrund er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling Kandidatuddannelsen er indstillet til afslag på akkreditering. Indstillingen er ikke ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 18. oktober 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 2. november

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i strategisk proces- og innovationsledelse på Copenhagen Business School indstilles til afslag på akkreditering. Akkrediteringspanelet vuderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2). - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på ikke tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi tilbagemeldingerne fra aftagerne i aftagerundersøgelsen begrænses af, at de kun har fået meget begrænset information om uddannelsens indhold. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at universitetet ikke har fulgt op på flere centrale tilbagemeldinger fra aftagerne i processen. Akkrediteringspanelet vurderer ydermere, at universitetets analyse af ledigheden for beslægtede uddannelser ikke peger entydigt i retning af et behov på arbejdsmarkedet for den ansøgte uddannelse. Akkrediteringspanelet konstaterer desuden, at universitetet allerede har en masteruddannelse, der sigter på at imødekomme samme behov på arbejdsmarkedet som den ansøgte uddannelse, og at denne uddannelse ikke har været inddraget i dialogen med aftagerne. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at CBS' udviklings- og kvalitetssikringsproces ikke har sandsynliggjort, at der er et samfundsmæssigt behov for en ny kandidatuddannelse i strategisk proces- og innovationsledelse. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitets udviklings- og kvalitetssikringsproces og sandsynliggørelsen af det samfundsmæssige behov. Det er centralt for indstillingen, at involveringen af aftagere i udviklingen af uddannelsen er sket på et begrænset grundlag og primært har fokuseret på de overordnede temaer i uddannelsen. Universitetet har desuden ikke forholdt sig til flere af aftagernes tilbagemeldinger, som kan anses for centrale for udviklingen af uddannelsen. Dertil kommer, at CBS ikke har inddraget erfaringerne med masteruddannelsen i corporate performance i dialogen med aftagerne, selvom denne uddannelse sigter mod at imødekomme det samme behov på arbejdsmarkedet som den ansøgte uddannelse. Der er aftagere i aftagerundersøgelsen, som vurderer, at den ansøgte uddannelse med fordel kunne have været en masteruddannelse. Samlet set er det centrale for indstillingen således, at universitetets udvikling- og kvalitetssikringsproces ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der er et samfundsmæssigt behov for den ansøgte uddannelse. 7

11 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Frederiksberg Sprog Engelsk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 40 Uddannelsen ønskes udbudt første gang September 2013 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej Universitetets beskrivelse af uddannelsen "Formålet er med [Strategic Operations and Innovation Management] er at kandidaterne kan mestre de primære værktøjer indenfor Operations Management hvilket vil sige, at effektivisere arbejdsgange med værktøjer som process design, design of products and services, layout and flow, Lean synchronization, capacity planning for at nævne nogle. Som det andet hovedelement skal kandidaten have færdigheder indenfor forståelse af praksis gennem sociologi og dermed kunne analysere arbejdsprocesser som en meningsforståelsesproces for de respektive medarbejdere. Formålet er at uddanne professionelle medarbejdere til at varetage drifts/produktionsudvikling. Dette gælder både produktions- og servicevirksomheder samt offentlige virksomheder. Dimittenden vil være i stand til at effektivisere arbejdsprocesser både indenfor men også på tværs af organisationen. De vil være i stand til at analysere og identificere værdiskabelse i processer og opstille forskellige designalternativer under forskellige performancekriterier. Derudover skal de kunne analysere og reflektere over betydningen af de organisatoriske konsekvenser, da nye arbejdsprocesser oftest involverer nye meningsprocesser. Dimittenden vil være i stand til at designe og lede udviklingen af nye ledelsesværktøjer og produkter/services, og påtage sig rollen som projektleder herunder forstå implementeringen og træffe et valg om forandringsstrategier." (Samlet ansøgning, s. 46). 8

12 Uddannelsens kompetenceprofil Knowledge: Obtain knowledge regarding theories and methodology of different types of processes and managerial challenges. Based on the highest scientific standards the students shall be able to reflect on different process types and the implications for company strategies and management of value adding activities. Skills: Selecting and applying different management technologies and theories for managing of processes in operations in a masterful way. Based on a comprehensive insight into the strategic role of operations of value adding processes being able to analyse and create strategically important solutions. Be able to formulate the results of a given analysis to audiences of all levels. Competencies: Take responsibility for implementing chosen strategically important solutions. Understand and analyze a managerial Operations Management problem in its context and identify different managerial opportunities and choices and their consequences for other elements and actors in the organization. Being able to identify and obtain new information as needed ad hoc. (Høringssvar, s. 5) Uddannelsens struktur (Ansøgning, s. 16) 9

13 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen I 2009 fik CBS akkreditereret en masteruddannelse i corporate performance, som imidlertid ikke har været oprettet endnu på grund af for få ansøgere. CBS oplyser, at den ansøgte kandidatuddannelse i strategisk proces- og innovationsledelse udgør en tilpasset version af masteruddannelsen, og at de to uddannelser vil skulle eksistere sideløbende. Kandidatuddannelsen i strategisk proces- og innovationsledelse har været på dagsordenen i advisory boardet for masteruddannelsen i corporate performance den 28. marts 2012 samt i uddannelsesdekanens advisory board den 11. april Uddannelsens tilrettelæggere har desuden i april 2012 gennemført en interviewundersøgelse med 16 aftagere på baggrund af et skriftligt oplæg. Dialogen med aftagerne har samlet set ført til visse justeringer af uddannelsens indhold og profil. Tilrettelæggerne har desuden reflekteret over, hvordan den ansøgte uddannelse relaterer sig til enkelte beslægtede uddannelser på CBS, DTU og i udlandet, samt undersøgt arbejdsmarkedssituationen for dimittenderne fra disse uddannelser. Det er CBS' bestyrelse, der på baggrund af en række kriterier har truffet beslutningen om, at universitetet skulle ansøge om akkreditering og godkendelse af denne uddannelse. Bestyrelsen drøftede uddannelsesforslaget på et møde den 12. april Uddannelsesdekanen har samtidig fremsendt uddannelsesforslaget til drøftelse i direktionen med henblik på at udarbejde en plan for finansiering og bemanding af uddannelsen. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Den ansøgte kandidatuddannelse er både rettet mod den private og offentlige sektor og henvender sig til et bredt udsnit af brancher, hvor dimittenderne vil kunne varetage arbejdsopgaver, der knytter sig til ressourceallokering og værdiskabelse: "... De vil være i stand til at analysere og identificere værdiskabelse i processer og opstille forskellige designalternativer under forskellige performancekriterier. Derudover skal de kunne analysere og reflektere over betydningen af de organisatoriske konsekvenser, da nye arbejdsprocesser oftest involverer nye meningsprocesser. Dimittenden vil være i stand til at designe og lede udviklingen af nye ledelsesværktøjer og produkter/services, og påtage sig rollen som projektleder herunder forstå implementeringen og træffe et valg om forandringsstrategier" (Samlet ansøgning, s. 46). Det fremgår samtidig af ansøgningen, at dimittenderne vil kunne fungere som proceskonsulenter, som har til opgave at effektivisere arbejdsprocesser, og at de tilegner sig værktøjer til driftsoptimering som f.eks. lean synchronization, capacity planning. CBS giver nogle eksempler på stillinger, hvor dimittenderne vil kunne gøre sig gældende. Det kunne f.eks. være en planlægningsmedarbejder i planlægnings-og økonomiafdelingen på et hospital, som er ansvarlig for måling og forbedring af produktiviteten, eller en konsulent, som arbejder i et privat firma med at analysere forskellige IT-systemers potentiale til forbedring af forretningsprocesser. I uddannelsens kompetenceprofil er der fokus på, at de studerende skal lære at forstå og analysere problemer relateret til strategisk procesledelse og ledelse af værdiskabende aktiviteter. De skal kunne identificere for- 10

14 skellige ledelsesmæssige løsningsmodeller og analysere disses organisatoriske konsekvenser. Samtidig skal de kunne forstå, hvordan forskellige typer processer påvirker en virksomheds overordnede strategi. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigtet. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse I aftagerundersøgelsen har universitetet præsenteret cand.polyt. i planlægning, innovation og ledelse på DTU og cand.merc.-uddannelsen i strategi, organisation og ledelse på CBS som beslægtede uddannelser. En aftager i undersøgelsen identificerede desuden cand.polyt. i virksomhedssystemer på AAU som beslægtet. Det fremgår ikke hvilke beslægtede uddannelser de to aftagerpaneler er blevet præsenteret for. CBS anfører, at erhvervssigtet for den ansøgte uddannelse generelt adskiller sig fra de nævnte beslægtede ingeniøruddannelser på DTU og AAU i kraft af et øget fokus på problematisering af processer og ledelsesmæssige problemstillinger inden for serviceindustrien frem for udarbejdelse af modeller til driftsoptimering og løsning af problemer i produktionsvirksomheder. Akkrediteringspanelet bemærker i den forbindelse, at den ansøgte uddannelse både er rettet mod produktions- og servicevirksomheder og altså ikke kun serviceindustrien. I forhold til kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer på AAU påpeger universitetet ydermere, at denne uddannelse i højere grad fokuserer på forretningsrelaterede leverancesystemer end virksomhedens organisation. Universitetet har ikke redegjort for, hvordan den ansøgte uddannelse relaterer sig til cand.merc.-uddannelsen i strategi, organisation og ledelse på CBS eller analyseret beskæftigelsessituationen for denne type uddannelse. Det fremgår af beskæftigelsesstatistikken fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, at ledigheden på det teknisk-videnskabelige område generelt er lav, selvom der er sket en stigning i de seneste opgjort år (1 % i 2008 og 6 % i 2009). Universitetet har imidlertid ikke nærmere redegjort for, at det skulle sandsynliggøre, at dimittender fra den ansøgte uddannelse vil have samme muligheder for at finde beskæftigelse som kandidater fra de ingeniørfaglige uddannelser. Da den ansøgte uddannelse får betegnelsen cand.soc., har universitetet analyseret beskæftigelsestallene for denne type uddannelse. Da Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) ikke har specifikke tal for cand.soc.-uddannelserne, har CBS anvendt tal fra den seneste dimittendundersøgelsen, som viser, at ledigheden i gennemsnit lå på 9 % i 2009 for dimittender fra CBS. På det samfundsvidenskabelige hovedområde generelt lå ledigheden samme år på 5 %. Akkrediteringspanelet bemærker, at den opgjorte ledighed i dimittendundersøgelsen er betydeligt højere end på hovedområdet i UI s statistikker. Panelet bemærker dog samtidigt, at undersøgelsen bygger på et andet datagrundlag end UI s statistikker, og derfor ikke uden videre kan sammenlignes med UI s landsgennemsnit på det samfundsvidenskabelige hovedområde. Universitetet anfører, at dimittenderne fra den ansøgte uddannelse vil have en fordel frem for kandidater fra beslægtede cand.soc.-uddannelser ved at de får "hårdere" kompetencer, omend dette forhold ikke er uddybet. Universitetet angiver desuden, at den ansøgte uddannelse udspringer af masteruddannelsen i corporate performance på CBS, og at de to uddannelser sigter mod at imødekomme samme behov på arbejdsmarkedet. Udviklingen af den ansøgte kandidatuddannelse er således motiveret af, at der ikke har været et marked for masteruddannelsen. Universitetet påpeger, at masteruddannelsen adskiller sig fra den ansøgte uddannelse ved at fokusere på aktionslæring og implementering, og ved at den ikke rummer organisationsperspektivet (Høringssvar, s. 2). Universitetet påpeger desuden, at den ansøgte uddannelse henvender sig til en anden type studerende og dermed et andet marked. Akkrediteringspanelet anerkender, at uddannelserne har forskelligt rekrutteringsgrundlag, men hæfter sig ved, at universitetet anfører, at de to uddannelser sigter mod at imødekomme det samme behov på arbejdsmarkedet (Høringssvar, s. 2). Denne pointe skal samtidig ses i lyset af 11

15 universitetets aftagerundersøgelse. Heraf fremgår, at flere aftagere synes, at det ville give mening, at det var en masteruddannelse. Aftagerundersøgelsen gennemgås i et følgende afsnit. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets analyse af ledigheden for beslægtede cand.polyt. og cand.soc.-uddannelser ikke peger entydigt i retning af et behov på arbejdsmarkedet for den ansøgte uddannelse. Akkrediteringspanelet konstaterer desuden, at universitetet allerede har en masteruddannelse, der sigter på at imødekomme samme behov på arbejdsmarkedet som den ansøgte uddannelse. Involvering af interessenter Universitetet har i perioden marts-april 2012 involveret aftagere i udviklingen af uddannelsen. Uddannelsesforslaget blev præsenteret i to af universitetets advisory boards, og universitetet gennemførte en bredere aftagerundersøgelse på baggrund af interviews. Den 28. marts 2012 blev uddannelsesforslaget diskuteret i CBS advisory board for bl.a. masteruddannelsen i corporate performance, men det fremgår ikke på hvilket grundlag. Universitetet oplyser, at der ikke er udarbejdet et referat fra mødet, og der er dermed ingen dokumentation for de indbyrdes diskussioner i panelet, men det fremgår af ansøgningen, at advisory boardet først og fremmest diskuterede uddannelsens erhvervssigte. Ifølge universitetet fremhævede deltageren fra Danske Bank Group, at den ansøgte uddannelse har potentiale til at blive en af de væsentligste uddannelser på universitetet, men baggrunden for udtalelsen er ikke uddybet nærmere. Universitetet pointerer også, at deltagerne fra Coloplast og Rockwool ikke umiddelbart kunne relatere erhvervssigtet til deres egen virksomhed. Dialogen med dette aftagerpanel førte bl.a. til, at universitetet udarbejdede en række jobprofiler, som indgik i den efterfølgende involvering af uddannelsesdekanens advisory board. Derudover fremgår det, at advisory boardet stillede spørgsmålstegn ved ordet "produktudvikling", som oprindeligt indgik i uddannelsens titel, og som ligeledes blev taget op igen i diskussionen med uddannelsesdekanens advisory board. Akkrediteringspanelet vurderer, at medlemmerne af advisory boardet for masteruddannelsen i corporate performance er relevante for den ansøgte uddannelse, men universitetet har ikke redegjort for, om advisory boardet har forholdt sig til behovet for kandidatuddannelsen i forhold til den eksisterende masteruddannelse. Akkrediteringspanelet hæfter sig ydermere ved, at seks af de otte deltagere i dette advisory board samtidig indgik i universitetets aftagerundersøgelse, som blev gennemført i april måned, og som er uddybet nedenfor. På mødet med uddannelsesdekanens advisory board den 11. april 2012 blev den ansøgte uddannelse præsenteret og diskuteret. Det fremgår af referatet, som er vedlagt som bilag til ansøgningen, at advisory boardet så et behov for at skærpe forskellen mellem produktudvikling og procesoptimering i uddannelsens profil. Som et resultat heraf blev "produktudvikling" erstattet af det bredere "innovation" i såvel titlen som i fagelementerne. Universitetet har siden hen erstattet "innovation" med "innovationsledelse" i titlen (Høringssvar, s. 4). Det fremgår af ansøgningen men ikke af referatet fra mødet, at diskussionen i uddannelsesdekanens advisory board også har ført til, at projektledelse blev nedprioriteret i uddannelsens fagelementer. Af den supplerende dokumentation modtaget 29. august 2012 fremgår forslaget til uddannelsens struktur, som det så ud, da uddannelsen blev præsenteret for uddannelsesdekanens advisory board, men akkrediteringspanelet vurderer, at det ikke på denne baggrund tydeligt fremgår, hvordan projektledelse er blevet nedprioriteret. I april 2012 gennemførte CBS en aftagerundersøgelse, hvor 16 aftagere heraf seks fra aftagerpanelet for masteruddannelsen i corporate performance blev interviewet. Aftagerne havde fået tilsendt 10 linjers beskrivelse af uddannelsen. De havde også fået korte beskrivelser af to beslægtede uddannelser: kandidatuddannelsen i produktion og ledelse på DTU og cand.merc. i strategi, organisation og ledelse på CBS. Akkrediteringspanelet konstaterer, at aftagerne har fået meget begrænset information om uddannelsens indhold, og at de ikke er blevet informeret om ledighedstallene for beslægtede uddannelser samt om CBS' egen masteruddannelse i corporate performance. Spørgeguiden til interviewene er vedlagt ansøgningen og heraf fremgår, at aftagerne bl.a. blev spurgt om deres vurdering af behovet, hvilke uddannelser de typisk rekrutterer fra, når det gælder denne type stillinger, samt mere konkrete kommentarer til det faglige indhold i uddannelsen. 12

16 Universitetet har analyseret de 16 interviews og har på den baggrund identificeret en række overordnede temaer og tilbagemeldinger på uddannelsens profil, som er sammenfattet i en rapport. Af rapporten fremgår f.eks., at en af udfordringerne for den ansøgte uddannelse er, at erhvervssigtet er rettet mod varetagelsen af opgaver, som ofte er placeret i forskellige afdelinger i virksomhederne - primært produktion, produktudvikling, strategisk udvikling og organisationsudvikling. De fleste aftagere i undersøgelsen er generelt set positivt indstillede over for uddannelsens helhedsorienterede tilgang til en virksomheds værdikæde og driftsoptimering. Aftagerne lægger ydermere vægt på, at det er vigtigt, at uddannelsen finder balancen mellem organisationsteori og strategisk driftsledelse, og det er især de offentlige virksomheder som Statens Center for Kompetenceudvikling og Arbejdsskadestyrelsen, der lægger vægt på, at dimittenderne forstår hvordan driftsoptimering og organisationsudvikling hænger sammen. Rapporten indeholder desuden en liste med 14 forslag fra aftagerne og en række kompetencer, som de mener er relevante for beskæftigelse inden for dette område (Samlet ansøgning, s ). Universitetet anfører, at disse forslag er væsentlige i den videre udvikling og markedsføring af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er flere af de anførte forhold, som universitetet ikke har fulgt op på i ansøgningen. Det drejer sig bl.a. om behovet for at konkretisere kompetenceprofilen, relationen til kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer på AAU og det forhold, at flere aftagere synes, at det ville give god mening, at den ansøgte uddannelse var en masteruddannelse. Universitetet har jf. ovenstående allerede en masteruddannelse, der sigter på at imødekomme samme behov på arbejdsmarkedet som den ansøgte uddannelse, og akkrediteringspanelet konstaterer, at universitetet ikke har inddraget denne masteruddannelse i dialogen med aftagerne. Universitetet inddrager desuden regeringens analyse "Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012", for at understrege, at der er et politisk fokus på vækst og udvikling af produktivitet (Høringssvar, s. 1). Akkrediteringspanelet bemærker dog, at universitetet ikke har redegjort yderligere for, hvordan denne analyse mere konkret understøtter det samfundsmæssige behov for netop den ansøgte uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerme i aftagerundersøgelsen kun har fået meget begrænset information om uddannelsens indhold, og at de ikke er blevet informeret om ledighedstallene for beslægtede uddannelser samt om CBS' egen masteruddannelse i corporate performance. Akkrediteringspanelet konstaterer desuden, at tilbagemeldingerne fra aftagerne i aftagerundersøgelsen primært relaterer sig til uddannelsens overordnede temaer og mindre specifikt til den ansøgte uddannelse, og vurderer, at universitetet ikke har fulgt op på flere af tilbagemeldingerne i aftagerundersøgelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Udviklingen af kandidatuddannelsen i strategisk proces- og innovationsledelse har involveret advisory boardet for masteruddannelsen i corporate performance, uddannelsesdekanens advisory board og en aftagerundersøgelse. Dialogen med disse interessenter er sket fra slutningen af marts til slutningen af april måned Universitetet har redegjort for, at dialogen med aftagerpanelerne har ført til justering af uddannelsens titel og en nedprioritering af projektledelse, men universitetet har i ansøgningen ikke forholdt sig til en række konkrete tilbagemeldinger og spørgsmål fra aftagerne i aftagerundersøgelsen. Aftagerne i aftagerundersøgelsen har desuden kun fået meget begrænset information om uddannelsens indhold. Universitetet har ikke inddraget erfaringerne med masteruddannelsen i corporate performance i dialogen med aftagerpanelerne og heller ikke i aftagerundersøgelsen, selvom den ansøgte kandidatuddannelse sigter på at imødekomme samme behov på arbejdsmarkedet og indholdsmæssigt set udspringer af masteruddannelsen. Samlet set har CBS' udviklings- og kvalitetssikringsproces ikke sandsynliggjort, at der er et samfundsmæssigt behov for en ny kandidatuddannelse i strategisk proces- og innovationsledelse. 13

17 Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at tilbagemeldingerne fra aftagerne i aftagerundersøgelsen begrænses af, at de kun har fået meget begrænset information om uddannelsens indhold. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at universitetet ikke har fulgt op på flere centrale tilbagemeldinger fra aftagerne i processen. Akkrediteringspanelet vurderer ydermere, at universitetets analyse af ledigheden for beslægtede uddannelser ikke peger entydigt i retning af et behov på arbejdsmarkedet for den ansøgte uddannelse. Akkrediteringspanelet konstaterer desuden, at universitetet allerede har en masteruddannelse, der sigter på at imødekomme samme behov på arbejdsmarkedet som den ansøgte uddannelse, og at denne uddannelse ikke har været inddraget i dialogen med aftagerne. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at CBS' udviklings- og kvalitetssikringsproces ikke har sandsynliggjort, at der er et samfundsmæssigt behov for en ny kandidatuddannelse i strategisk proces- og innovationsledelse. Dokumentation Ansøgning, s. 1-9 Bilag 1a: Advisory board dagsorden 11. april 2012.pdf Bilag 1b: Advisory board referat 11. april 2012.pdf Bilag 1c: Ledighedstal Teknisk videnskab, Styrelsen for Universiteter og Internationalise.pdf Bilag 1.1 Artikle fra Politiken.pdf Bilag 1.2 Danish Chamber of Commerce.pdf Bilag 1.3 Artikle fra Børsen om insourcing.pdf Bilag 1.5 Ansættelsesmæssige fordele og potentiel risiko.pdf Bilag 1.6 Aftagerundersøgelse SOMI.pdf Bilag 1.7 Artikle fra Børsen om service.pdf Bilag 1.8 Kompetenceprofil for SOM og beslægtede udd.pdf Bilag 1.9 Spørgeguide SOMI_revideret pdf Bilag 1.10 Ledighedstal_Cand.Soc_2011.pdf Supplerende dokumentation modtaget 21. august 2012 Supplerende dokumentation modtaget 29. august 2012 Høringssvar modtaget 3. oktober

18 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det fremgår af ansøgningen, at hvert fagelement er dækket af en fagansvarlig VIP jf. nedenstående tabel. De obligatoriske fagelementer inden for strategisk procesledelse er alle dækket af forskere fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ) og Institut for Organisation (IOA), som aktuelt også står bag masteruddannelsen i corporate performance, som den ansøgte uddannelse er nært beslægtet med. (Ansøgning, s. 10) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere CBS angiver, at følgende VIP'er udgør de primære tilrettelæggere af uddannelsen og forventes at indgå i uddannelsens studienævn: - Christer Karlsson (PEØ) - John K. Christiansen (PEØ) - Claus J. Varnes (PEØ) 15

19 Deres CV'er og publikationslister er vedlagt ansøgningen, og akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for uddannelsens centrale områder. Uddannelsens VIP er CBS forventer at undervisningen primært vil kunne varetages af VIP'er ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi og Institut for Organisation. Det fremgår dog af ansøgningen, at 25 % af undervisningen vil blive varetaget af DVIP. Universitetet oplyser desuden, at der aktuelt er opslået et professorat i operations management ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet CBS har opgjort antallet af forskningspublikationer for de institutter, der skal levere undervisere til uddannelsen. Universitetet har desuden jf. ovenstående desuden vedlagt publikationslisterne for de tre VIP'er, som er fagansvarlige for de obligatoriske fagelementer inden for projektledelse. Nedenstående figur viser opgørelsen for Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ) og Institut for Organisation (IOA), som er de institutter, der jf. ovenstående primært skal levere undervisere til uddannelsen: VIP 1 2 u. rating VIP 1 2 u. rating VIP 1 2 u. rating PEØ IOA (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets opgørelser på side 13 og 14 i ansøgningen) Akkrediteringspanelet bemærker, at det fremgår af tabellen, at en relativt høj andel af forskningsmiljøernes publikationer bliver udgivet i tidsskrifter, som ikke er kategoriseret i henhold til de bibliometriske forskningsindikatorer (uden rating). Det fremgår ikke af ansøgningen, hvilke typer af publikationer, der indgår i denne kategori. Akkrediteringspanelet konstaterer samtidig på baggrund af tilrettelæggernes og de centrale underviseres publikationslister, der fremgår af ansøgningen, at de centrale medarbejdere udgiver artikler inden for fagområdet, og at universitetet har opslået et professorat, som kan styrke forskningsmiljøet yderligere. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det samlede forskningsmiljø, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af tilstrækkelig kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2.1 Department of Operations Management.pdf Bilag 2.2 CV_ liste_cand.soc_corporate_performance (2).pdf Publikationslister cand.soc SOM.pdf 16

20 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Den ansøgte uddannelse giver ret til titlen cand.soc. i strategisk proces- og innovationsledelse på engelsk: Master of Science (MSc) in Social Sciences in Strategic Operations and Innovation Management. På baggrund af aftagernes tilbagemeldinger erstattede CBS jf. kriterium 1 "development" med "innovation" for at tydeliggøre uddannelsens fokus på dilemmaet mellem drift og innovation. Universitetet har desuden valgt at præcisere, at uddannelsen fokuserer på innovationsledelse mere end innovation forstået som det at få nye ideer. Med "innovationsledelse" ønsker universitetet at signalere, at de studerende skal kunne forstå og udvikle de administrative processer, der handler om at konvertere nye ideer til successer i en virksomhed. Akkrediteringspanelet anerkender på baggrund af fagelementernes læringsmål, at de studerende lærer om administration og ledelse af innovations- og forandringsprocesser. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er tilstrækkelig sammenhæng mellem angivelsen af "innovationsledelse" i titlen og uddannelsens kompetenceprofil, selvom begrebet "innovationsledelse" ikke indgår i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet hæfter sig dog ved, at kompetenceprofilen fokuserer på administration og ledelse af "værdiskabende aktiviteter", som indbefatter innovationsprocesser. Akkrediteringspanelet vurder er, at uddannelsens kompetenceprofil i tilstrækkelig grad svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har redegjort for, hvordan uddannelsens kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for kandidatniveauet i kvalifikationsrammen (supplerende dokumentation modtaget 21. og 29. august 2012 samt høringssvaret). Af disse redegørelser fremgår det, at kompetenceprofilen dækker alle kvalifikationsrammens mål for viden, færdigheder og kompetencer. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for kandidatniveauet i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Studieordning.pdf Appendix til Studieordning.pdf Bilag 3.1Krav til lærings-opfyldelse.pdf Supplerende dokumentation modtaget 21. august 2012 Supplerende dokumentation modtaget 29. august 2012 Høringssvar modtaget 3. oktober

21 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau CBS anfører, at alle samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser vil give adgang til den ansøgte uddannelse, hvis de opfylder et krav om 30 ECTS-point inden for en række fagområder, som universitetet anser som relevante for at kunne indgå i uddannelsen. Universitetet påpeger, at disse adgangskrav er valgt for at imødekomme uddannelsesbekendtgørelsens beskrivelse af cand.soc.-titlen, hvor det fremgår, at denne type uddannelse skal rumme en flerhed af fagtraditioner. Universitetet anfører desuden, at bacheloruddannelserne i erhvervsøkonomi herunder kombinationsuddannelserne som f.eks. HA(soc.) og HA(fil.) vil give direkte adgang til kandidatuddannelsen. I redegørelsen for hvordan tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer, at kandidatuddannelsen bygger oven på de adgangsgivende bacheloruddannelser, fokuserer universitetet på, at der er tale om en tværfaglig uddannelse, hvor teoretiske positioner inden for de tekniske, økonomiske og adfærdsmæssige områder kombineres. Universitetet anfører, at det netop er denne kombination, som medfører, at de studerende vil opleve progression fra deres adgangsgivende uddannelse. CBS pointerer desuden, at der er planlagt et introduktionsforløb, som har til formål at gøre de studerende bevidste om deres forskellige styrker, og hvordan de spiller ind i forhold til uddannelsen. Universitetet forventer desuden, at den pædagogiske tilrettelæggelse af uddannelsen vil facilitere, at alle studerende når uddannelsens mål (Høringssvar, s. 6). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at har dokumenteret, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har beskrevet den faglige progression for uddannelsens første obligatoriske år, hvor det fremgår, at uddannelsen er tilrettelagt med fokus på, at de studerende får viden om de dilemmaer, der kendetegner fagområdet, som f.eks. forholdet mellem driftsoptimering og innovation, og at der gradvist introduceres flere faktorer, som øger kompleksiteten. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens første år rummer en faglig progression, selvom det bemærkes, at der er en del overlap i læringsmålene for modul 5 til 7 på 2. semester. I den supplerende dokumentation modtaget 29. august 2012 har universitetet fremsendt korte beskrivelser af fire valgfag, som aktuelt er under udvikling, men efter planen skal udbydes på 3. semester. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at disse fire fag kan ses i sammenhæng med uddannelsens første år. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur i tilstrækkelig grad sikrer den faglige progression fra uddannelsens første til sidste semester i forhold til at sikre uddannelsens faglig niveau. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har udarbejdet en oversigt, der viser, hvilke fagelementer der understøtter målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet har brugt oversigten som udgangspunkt for en analyse af, om fagelementernes læringsmål er dækkende for målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af analysen, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. 18

22 Prøveformer Prøveformerne fremgår af den supplerende dokumentation modtaget 21. august 2012 og består bl.a. af 72- timers caseanalyse, synopsis m. mundtlig eksamen samt portfolioeksamen. Akkrediteringspanelet bemærker, at prøveformerne kun er overordnet beskrevet, men vurderer, at der er en gennemgående variation, og at de udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har dokumenteret, at der kun i nogen grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Akkrediteringspanelet vurderer dog samtidig, at uddannelsens struktur og fagelementernes læringsmål medfører en faglig progression progression fra første til sidste semester. Dertil kommer, at akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhængen mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål, og at uddannelsens prøveformer udprøver centrale kompetencer i kompetenceprofilen. Pædagogisk afvikling af undervisningen CBS har etableret en organisatorisk enhed, CBS Academic Development, som har ansvaret for at gennemføre obligatoriske pædagogiske kurser for alle nye undervisere samt den pædagogiske del af adjunktuddannelsen. Enheden tilbyder endvidere åbne pædagogiske kurser for alle undervisere. Den pædagogiske kompetenceudvikling indgår samtidig i de årlige MUS. Universitetet fremhæver yderligere, at uddannelsernes didaktiske sammenhæng og læringsmiljø evalueres løbende gennem undervisningsevalueringer og diskuteres i studienævnene efter hvert studieår. Resultaterne fra evalueringerne af de enkelte fagelementer tilgår institutlederen og studielederen, som drøfter resultaterne med den fagansvarlige VIP. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, samt at institutionen vil indhente de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen og at der vil blive fulgt op på vurderingerne. Fysiske forhold CBS gennemfører en evaluering af undervisningsmiljøet hvert 3. år. Den seneste evaluering (december 2011), opfølgningen på den forrige evaluering (2008) og handlingsplaner for at tage hånd om de identificerede problemer er vedlagt ansøgningen. Det fremgår bl.a. af den seneste evaluering, at CBS står over for et presserende kapacitetsproblem, der skal løses på længere sigt. Der fremgår imidlertid ingen konkrete tiltag i handlingsplanen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer, men bemærker samtidig kritisk, at de seneste undervisningsmiljøvurderinger har peget på, at universitetet har et pladsproblem. Studieophold i udlandet Uddannelsens 3. semester er uden obligatoriske fagelementer, og det er her, de studerende har mulighed for at tage et studieophold i udlandet. Det fremgår samtidig af ansøgningen, at CBS har udvekslingsaftaler med 367 universiteter verden over. Det er vurderingen, at de studerende på den måde sikres mulighed for tage et studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 4.1 Cand Soc.pdf Undervisningsmiljøvurdering 2011.pdf Supplerende dokumentation modtaget 21. august 2012 Supplerende dokumentation modtaget 29. august 2012 Høringssvar modtaget 3. oktober

23 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at CBS' beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. vurderingerne i bilag 1. Kvalitetssikring af uddannelsen For så vidt angår bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og projektledelse, vurderer Akkrediteringspanelet, at universitetets beskrevne kvalitetssikringssystem vil blive udmøntet på uddannelsen. Universitetet skriver supplerende om uddannelses kvalitetssikring blandt andet, at der vil blive oprettet et studienævn for uddannelsen, som har ansvaret for at analysere og følge op på de løbende evalueringer af undervisningen og af de årlige evalueringer. Universitetet anfører yderligere, at der vil blive oprettet et kontaktudvalg med de studerende, som gør det muligt at reagere hurtigere end de systematiske studienævnsmøder. Dertil kommer, at universitetet har bevilget udviklingsmidler til afholdelse af et seminar i efteråret 2013 med alle fagansvarlige og underviser for at sikre, at hoveddesignet bag uddannelsen er kommunikeret og integreres i de respektive fag og undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at CBS' beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. vurderingerne i bilag 1, og at uddannelsesledelsen via kvalitetssikringsarbejdet løbende og systematisk vil kunne tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

24 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring (ESG 1.1) Kvalitetssikringen af uddannelserne på CBS tager udgangspunkt i universitetets kvalitetspolitik, der redegør for universitetets overordnede organisering og ansvarsfordeling af kvalitetsarbejdet. Kvalitetspolitikken er opdelt i fire søjler, der hver indeholder en række delområder: (CBS' kvalitetspolitik, s. 6) Som en del af kvalitetspolitikken har CBS redegjort for, hvordan de forskellige delområder relaterer sig til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Universitetets udmøntning af kvalitetspolitikken er sammenfattet i en kvalitetshåndbog, hvor indhold, implementering og ansvarsfordeling for de specifikke aktiviteter, der indgår i kvalitetsarbejdet, er beskrevet. Af kvalitetshåndbogen fremgår f.eks. universitetets procedurer for undervisningsevaluering, monitorering af studieordninger og eksamination. Det fremgår yderligere af kvalitetshåndbogen, at den aktuelt ikke er i fuld overensstemmelse med kvalitetspolitikken, men at dette arbejde forventes færdiggjort i løbet af F.eks. indgår optagelse af studerende (student admission) i kvalitetspolitikken men ikke i håndbogen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at CBS har en kvalitetspolitik med tilhørende procedurer, som er relateret til ESG'erne, og ansvarsfordeling for de fleste delområder af kvalitetsarbejdet. Akkrediteringspanelet konstaterer yderligere, at kvalitetspolitikken og håndbogen primært beskriver konkrete målsætninger for selve kvalitetsarbejdet, men ikke for uddannelsernes kvalitet. Kvalitetssikringssystemets organisatoriske rammer og ansvarsfordeling (ESG 1.1) Det fremgår af kvalitetspolitikken, at de centrale aktører i kvalitetssikringen af uddannelserne er uddannelsesdekanen, studieledere, studienævn, fagansvarlige, studieadministratorer, undervisere, studerende, eksaminatorer, censorer og aftagere. Uddannelsesdekanen er overordnet ansvarlig for CBS uddannelsesportefølje, både i forhold til kvalitet og økonomi. Det er uddannelsesdekanens ansvar, at samtlige uddannelser overholder de institutionelle rammer og politikker, der er vedtaget af CBS ledelse (Bilag 5.1.: Quality Policy, s. 4). Studienævnet er overordnet ansvarlig for den enkelte uddannelses faglige og pædagogiske tilrettelæggelse, herunder at forholde uddannelsen til de vedtagne institutionelle strategier og politikker. Studielederen har 21