Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Transkript

1 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe?

2 Stabil udvikling i det kemiske arbejdsmiljø Pjecen beskriver det kemiske arbejdsmiljø i Danmark og viser, at udviklingen har været stabil fra 2000 til 2005 færre er dog udsat for dampe fra opløsningsmidler. Hver dag bliver en del lønmodtagere og selvstændige udsat for kemiske påvirkninger i deres arbejde for eksempel har hver femte våde hænder i arbejdet. Pjecen viser, hvilke grupper på arbejdsmarkedet der angiver at være udsat for kemiske påvirkninger, som kroppen kan optage. Der findes mange forskellige former for kemiske påvirkninger. Pjecen sætter fokus på fem, nemlig hudkontakt med rengøringsmidler, våde eller fugtige hænder i arbejdet, arbejde med faremærkede stoffer, dampe fra opløsningsmidler, som man kan indånde, og arbejde med handsker af gummi eller plast. Pjecen giver blandt andet svar på følgende: - Hvordan har det kemiske arbejdsmiljø i Danmark udviklet sig fra ? - Hvilke job og brancher er særligt udsatte? - Er der forskel på, hvor udsatte mænd og kvinder er? - Er nogle aldersgrupper mere udsatte end andre? Hjemmesiden indeholder flere statistikker og tal om udviklingen. Her kan man også finde tallene bag figurer og tabeller i denne pjece. Færre indånder dampe fra opløsningsmidler Kun på et af de fire målte områder er der sket en ændring i udviklingen fra 2000 til Tallene viser, at andelen af lønmodtagere og selvstændige, der angiver at indånde dampe fra opløsningsmidler i deres arbejde, er faldende - ændringen er dog kun marginal statistisk sikker (p=0,049). På de tre øvrige områder, som er blevet målt, er tallene uændrede fra Det gælder arbejde med våde eller fugtige hænder, arbejde hvor der bruges handsker og arbejde med rengøringsmidler. UDVIKLINGEN I KEMISKE PÅVIRKNINGER FRA % Våde/fugtige hænder Beskyttelseshandsker Opløsningsmiddeldampe Rengøringsmidler Figur 1: De røde søjler angiver at udviklingen fra 2000 til 2005 er statistisk signifikant. Resultaterne er baseret på lønmodtagere og selvstændige i alderen år, dog kun telefoninterviewede. Øvrige tal i pjecen er også baseret på spørgeskemaer. Det kan give afvigelser fra 2005-resultaterne. Se tallene bag figuren på UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: 2 Hudkontakt med rengøringsmidler: Sp: Er du udsat for hudkontakt med rengøringsmidler og/eller desinfektionsmidler? : Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Våde eller fugtige hænder: Sp: I hvor stor en del af din arbejdstid har du våde eller fugtige hænder? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Hudkontakt med plast- eller gummihandsker: Sp: Er du udsat for hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Opløsningsmiddeldampe: Sp: Er du udsat for opløsningsmiddeldampe? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Faremærkede stoffer: Sp: Arbejder du på dit arbejde med faremærkede stoffer? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden.

3 Unge mest udsat Undersøgelsen viser, at unge angiver at være mere udsat for kemiske påvirkninger end ældre lønmodtagere og selvstændige. Det gælder både for mænd og kvinder. Den ekstra belastning af unge er markant på flere områder: - Der er flest unge, der har et arbejde, hvor de får våde eller fugtige hænder. Det samme gælder arbejde, hvor man bruger gummieller plasthandsker. - Direkte hudkontakt med rengøringsmidler forekommer hyppigst hos de yngste kvinder, mens der er en markant større andel af de yngste mænd, som arbejder med faremærkede stoffer. KEMISKE PÅVIRKNINGER EFTER ALDER, 2005 (procent) Rengøringsmidler, hudkontakt Våde eller fugtige hænder Plast/gummihandsker, hudkontakt Opløsningsmiddeldampe Faremærkede stoffer MÆND år KVINDER år Tabel 1: Lønmodtagere og selvstændige i alderen år. Alle resultater viser, at der er en statistisk sikker sammenhæng mellem alder og arbejdsmiljøpåvirkningen. Få forskelle for mænd og kvinder Der er stor forskel på, hvilke former for kemiske påvirkninger kvinder og mænd typisk bliver udsat for. Mange kvinder har job, hvor de har direkte kontakt med rengøringsmidler. Her sker den kemiske påvirkning fra skadelige stoffer derfor primært gennem huden. Der er samtidig ofte tale om arbejdsfunktioner, hvor man har våde hænder, og mange kvinder må også bruge plast- eller gummihandsker, mens de arbejder. Derimod arbejder mænd i højere grad med stoffer, der er faremærkede, og de er mere udsat for dampe fra opløsningsmidler. KEMISKE PÅVIRKNINGER EFTER KØN, 2005 (procent) Mænd Kvinder Figur 2: Lønmodtagere og selvstændige i alderen år. % Se tallene bag figuren på /kemisk/koenalder 10 0 Rengøringsmidler, hudkontakt Våde eller fugtige hænder Plast/gummihandsker, hudkontakt Opløsningsmiddeldampe Faremærkede stoffer ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005: Alle data stammer fra undersøgelsen den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø. Undersøgelsen gennemføres hvert femte år og gør det muligt at opgøre udviklingen i arbejdsmiljøet opdelt efter job, branche, alder og køn og at følge udviklingen over tid. Læs mere om NAK på 3

4 Våde hænder i arbejdet inden for social- og sundhedsområdet Figurerne på disse sider viser, i hvilke brancher og jobgrupper lønmodtagere og selvstændige rapporterer om våde eller fugtige hænder i mindst en fjerdedel af arbejdstiden. Samlet set er hver femte udsat for arbejde med våde eller fugtige hænder. Brancherne social og sundhed, service samt jordbrug og fødevarefremstilling ligger betydeligt over gennemsnittet (se figuren nedenfor). Personer ansat på social- og sundhedsområdet og i servicebranchen er også udsat for arbejde, hvor man har hudkontakt med rengøringsmidler og handsker. Frisører og personale i sundhedssektoren har vådt arbejde Ansatte, der giver pleje, omsorg og behandling i sundhedssektoren, angiver oftere, at de er udsat for såvel arbejde med våde hænder som for hudkontakt med rengøringsmidler og handsker sammenlignet med andre job (se figuren til højre). Også frisører og personer, der arbejder med fødevarer rapporterer om våde hænder i arbejdet. På findes der data bag figurerne og om øvrige kemiske påvirkninger: hudkontakt med rengøringsmidler samt brug af handsker. BRANCHE: VÅDE ELLER FUGTIGE HÆNDER Under gennemsnittet Over gennemsnittet Social og sundhed Service og tjenesteydelser Jord til bord Bygge og anlæg Industri Handel Transport og engros Undervisning og forskning Grafisk Privat kontor og administration Finans, offentlig kontor og administration GENNEMSNIT = 21 g % Figur 3: Andel af lønmodtagere i alderen år, der rapporterer om arbejde med våde eller fugtige hænder efter branche, SÅDAN LÆSES FIGURERNE Eksemplet nedenfor viser, at 43% i jobbet/branchen angiver at være udsat, mod 38% blandt alle i arbejde % > > GENNEMSNIT = 38 g Her er gennemsnitsprocenten for alle i arbejde > Den blå bjælke viser den statistiske usikkerhed på procenten for jobbet/branchen. Ligger bjælken i det mørke område, er resultatet med sikkerhed dårligere end for alle i arbejde. Her er procenten for jobbet/branchen 4

5 JOB: VÅDE ELLER FUGTIGE HÆNDER Under gennemsnittet Over gennemsnittet Frisører Køkkenmedhjælpere og økonomaer Rengøringsassistenter Plejepersonale, plejehjem Plejepersonale, hjemmepleje Plejepersonale, hospital Bygningsarbejdere, faglærte Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Slagteriarbejdere Sygeplejersker Dagplejere Serveringspersonale Lærlinge og elever, industri, håndværk og service Omsorgsmedhjælpere Laboranter Skovarbejdere Landbrugsarbejdere Landbrugere Pædagogmedhjælpere Bygningsarbejdere, ufaglærte Lærlinge og elever, service, kontor mv. Selvstændige, byggeri Maskinarbejdere Blikkenslagere Pædagoger, daginstitution Mekanikere Metalarbejdere, ufaglærte Pædagoger, døgninstitution Fysio- og ergoterapeuter Arbejdsledere Pakkere og tapperiarbejdere Betonelementfabriksarbejdere Reddere Læger og tandlæger Ejendomsfunktionærer Brandfolk Tømrere og snedkere Selvstændige, service Lastbilchauffører Selvstændige, industri Teknikere og konstruktører Akademikere, naturvidenskab Butiksindehavere Ekspedienter Lager- og havnearbejdere Buschauffører Postbude Elektrikere Lægesekretærer Butiksledere Andre lærere Lagerekspedienter Mediefolk Taxichauffører Kontorassistenter, privatansatte Syersker Folkeskolelærere Kontorassistenter, offentligt ansatte Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora Edb-folk Chefer, privatansatte Politifolk og fængselspersonale Socialrådgivere Sælgere Bibliotekarer og museumsfolk Ingeniører og arkitekter Bankassistenter Bogholdere og revisorer Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, offentligt ansatte Gymnasielærere GENNEMSNIT = 21 g % Figur 4: Andel af lønmodtagere og selvstændige i alderen år, der rapporterer om arbejde med våde eller fugtige hænder efter job,

6 Faglærte bygningsarbejdere er mest udsatte for at indånde dampe fra opløsningsmidler Figurerne på disse sider viser, hvilke brancher og jobgrupper der angiver at blive udsat for dampe fra opløsningsmidler i mindst en fjerdedel af arbejdstiden. Byggeriet skiller sig ud som den branche, hvor flest er udsat, men også brancherne industri og service befinder sig over det i øvrigt lave gennemsnit (se figuren nedenfor). Faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe i byggeriet Faglærte bygningsarbejdere skiller sig markant ud som den jobgruppe, hvor flest personer rapporterer om arbejde med faremærkede stoffer eller dampe fra opløsningsmidler (se figur til højre). Men mange andre jobgrupper inden for byggeriet står også højt på listen for eksempel bygningsarbejdere, blikkenslagere og selvstændige. Det samme er tilfældet for job inden for industri og håndværk for eksempel metalarbejdere, mekanikere og maskinarbejdere. Laboranter er ikke overraskende også en jobgruppe, hvor mange arbejder med faremærkede stoffer. På findes der data bag figurerne og om øvrige kemiske påvirkninger: arbejde med faremærkede stoffer. BRANCHE: OPLØSNINGSMIDDELDAMPE Under gennemsnittet Bygge og anlæg Industri Service og tjenesteydelser Grafisk Jord til bord Undervisning og forskning Handel Social og sundhed Transport og engros Privat kontor og administration Finans/offentlig kontor og administration Over gennemsnittet GENNEMSNIT = 4 0 g % Figur 5: Andel af lønmodtagere i alderen år, der angiver at være udsat for opløsningsmiddeldampe efter branche, Metode Pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark 2005 bygger på tal fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Undersøgelsen er blevet gennemført i 1990, 1995, 2000 og Et repræsentativt udvalg på mere end lønmodtagere og 600 selvstændige erhvervsdrivende i alderen år har deltaget i undersøgelsen i Undersøgelsen er i 2005 suppleret med interviews med godt lønmodtagere i mindre brancher og job. I 2005 var svarprocenten på 63 pct., i 2000 på 75 pct., i 1995 på 80 pct. og i 1990 på 90 pct. Læs mere om, hvordan undersøgelsen er gennemført på 6

7 JOB: OPLØSNINGSMIDDELDAMPE Under gennemsnittet Over gennemsnittet Bygningsarbejdere, faglærte Lærlinge og elever, industri, håndværk og service Metalarbejdere, ufaglærte Bygningsarbejdere, ufaglærte Mekanikere Blikkenslagere Maskinarbejdere Laboranter Selvstændige, byggeri Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Rengøringsassistenter Selvstændige, industri Tømrere og snedkere Elektrikere Arbejdsledere Pakkere og tapperiarbejdere Butiksindehavere Selvstændige, service Akademikere, naturvidenskab Plejepersonale, hospital Køkkenmedhjælpere og økonomaer Landbrugsarbejdere Teknikere og konstruktører Lærlinge og elever, service, kontor mv. Lager- og havnearbejdere Lastbilchauffører Ejendomsfunktionærer Sygeplejersker Postbude Plejepersonale, plejehjem Læger og tandlæger Ekspedienter Andre lærere Pædagoger, daginstitution Sælgere Folkeskolelærere Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora Pædagoger, døgninstitution Kontorassistenter, privatansatte Slagteriarbejdere Landbrugere Politifolk og fængselspersonale Serveringspersonale Butiksledere Lagerekspedienter Bankassistenter Bogholdere og revisorer Lægesekretærer Kontorassistenter, offentligt ansatte Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, offentligt ansatte Chefer, privatansatte Dagplejere Pædagogmedhjælpere Socialrådgivere Fysio- og ergoterapeuter Omsorgsmedhjælpere Plejepersonale, hjemmepleje Bibliotekarer og museumsfolk Mediefolk Gymnasielærere Edb-folk Ingeniører og arkitekter GENNEMSNIT = 4 0 g % Figur 6: Andel af lønmodtagere og selvstændige i alderen år, der angiver at være udsat for opløsningsmiddeldampe efter job,

8 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Kemisk arbejdsmiljø Tekst: Hermann Burr, Ebbe Villadsen og Mari-Ann Flyvholm, AMI - Redaktion: Theresa Kjærside, AMI Layout: Topp AD - Foto: Thomas Tolstrup - Tryk: Kerteminde Tryk - ISBN: Pjecen er en del af undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 og sætter fokus på, hvem der er udsat for kemiske påvirkninger, blandt andet hudkontakt med rengøringsmidler og arbejde med faremærkede stoffer og dampe fra opløsningsmidler. I pjecen er følgende konklusioner fundet: - Udvikling fra 2000 til 2005: Færre er udsatte for opløsningsmiddeldampe. - Job, 2005: Mange blandt rengøringsassistenter, køkken- og plejepersonale, frisører og bygningsarbejdere angiver at være udsat for arbejde med våde eller fugtige hænder. Rapport og pjecer i forbindelse med undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er: - Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte - Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet - Kemisk arbejdsmiljø - Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet - Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger i arbejdsmiljøet - Psykosocialt arbejdsmiljø - Arbejdstid Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax ami@ami.dk