Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005"

Transkript

1 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe?

2 Stabil udvikling i det kemiske arbejdsmiljø Pjecen beskriver det kemiske arbejdsmiljø i Danmark og viser, at udviklingen har været stabil fra 2000 til 2005 færre er dog udsat for dampe fra opløsningsmidler. Hver dag bliver en del lønmodtagere og selvstændige udsat for kemiske påvirkninger i deres arbejde for eksempel har hver femte våde hænder i arbejdet. Pjecen viser, hvilke grupper på arbejdsmarkedet der angiver at være udsat for kemiske påvirkninger, som kroppen kan optage. Der findes mange forskellige former for kemiske påvirkninger. Pjecen sætter fokus på fem, nemlig hudkontakt med rengøringsmidler, våde eller fugtige hænder i arbejdet, arbejde med faremærkede stoffer, dampe fra opløsningsmidler, som man kan indånde, og arbejde med handsker af gummi eller plast. Pjecen giver blandt andet svar på følgende: - Hvordan har det kemiske arbejdsmiljø i Danmark udviklet sig fra ? - Hvilke job og brancher er særligt udsatte? - Er der forskel på, hvor udsatte mænd og kvinder er? - Er nogle aldersgrupper mere udsatte end andre? Hjemmesiden indeholder flere statistikker og tal om udviklingen. Her kan man også finde tallene bag figurer og tabeller i denne pjece. Færre indånder dampe fra opløsningsmidler Kun på et af de fire målte områder er der sket en ændring i udviklingen fra 2000 til Tallene viser, at andelen af lønmodtagere og selvstændige, der angiver at indånde dampe fra opløsningsmidler i deres arbejde, er faldende - ændringen er dog kun marginal statistisk sikker (p=0,049). På de tre øvrige områder, som er blevet målt, er tallene uændrede fra Det gælder arbejde med våde eller fugtige hænder, arbejde hvor der bruges handsker og arbejde med rengøringsmidler. UDVIKLINGEN I KEMISKE PÅVIRKNINGER FRA % Våde/fugtige hænder Beskyttelseshandsker Opløsningsmiddeldampe Rengøringsmidler Figur 1: De røde søjler angiver at udviklingen fra 2000 til 2005 er statistisk signifikant. Resultaterne er baseret på lønmodtagere og selvstændige i alderen år, dog kun telefoninterviewede. Øvrige tal i pjecen er også baseret på spørgeskemaer. Det kan give afvigelser fra 2005-resultaterne. Se tallene bag figuren på UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: 2 Hudkontakt med rengøringsmidler: Sp: Er du udsat for hudkontakt med rengøringsmidler og/eller desinfektionsmidler? : Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Våde eller fugtige hænder: Sp: I hvor stor en del af din arbejdstid har du våde eller fugtige hænder? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Hudkontakt med plast- eller gummihandsker: Sp: Er du udsat for hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Opløsningsmiddeldampe: Sp: Er du udsat for opløsningsmiddeldampe? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Faremærkede stoffer: Sp: Arbejder du på dit arbejde med faremærkede stoffer? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden.

3 Unge mest udsat Undersøgelsen viser, at unge angiver at være mere udsat for kemiske påvirkninger end ældre lønmodtagere og selvstændige. Det gælder både for mænd og kvinder. Den ekstra belastning af unge er markant på flere områder: - Der er flest unge, der har et arbejde, hvor de får våde eller fugtige hænder. Det samme gælder arbejde, hvor man bruger gummieller plasthandsker. - Direkte hudkontakt med rengøringsmidler forekommer hyppigst hos de yngste kvinder, mens der er en markant større andel af de yngste mænd, som arbejder med faremærkede stoffer. KEMISKE PÅVIRKNINGER EFTER ALDER, 2005 (procent) Rengøringsmidler, hudkontakt Våde eller fugtige hænder Plast/gummihandsker, hudkontakt Opløsningsmiddeldampe Faremærkede stoffer MÆND år KVINDER år Tabel 1: Lønmodtagere og selvstændige i alderen år. Alle resultater viser, at der er en statistisk sikker sammenhæng mellem alder og arbejdsmiljøpåvirkningen. Få forskelle for mænd og kvinder Der er stor forskel på, hvilke former for kemiske påvirkninger kvinder og mænd typisk bliver udsat for. Mange kvinder har job, hvor de har direkte kontakt med rengøringsmidler. Her sker den kemiske påvirkning fra skadelige stoffer derfor primært gennem huden. Der er samtidig ofte tale om arbejdsfunktioner, hvor man har våde hænder, og mange kvinder må også bruge plast- eller gummihandsker, mens de arbejder. Derimod arbejder mænd i højere grad med stoffer, der er faremærkede, og de er mere udsat for dampe fra opløsningsmidler. KEMISKE PÅVIRKNINGER EFTER KØN, 2005 (procent) Mænd Kvinder Figur 2: Lønmodtagere og selvstændige i alderen år. % Se tallene bag figuren på /kemisk/koenalder 10 0 Rengøringsmidler, hudkontakt Våde eller fugtige hænder Plast/gummihandsker, hudkontakt Opløsningsmiddeldampe Faremærkede stoffer ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005: Alle data stammer fra undersøgelsen den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø. Undersøgelsen gennemføres hvert femte år og gør det muligt at opgøre udviklingen i arbejdsmiljøet opdelt efter job, branche, alder og køn og at følge udviklingen over tid. Læs mere om NAK på 3

4 Våde hænder i arbejdet inden for social- og sundhedsområdet Figurerne på disse sider viser, i hvilke brancher og jobgrupper lønmodtagere og selvstændige rapporterer om våde eller fugtige hænder i mindst en fjerdedel af arbejdstiden. Samlet set er hver femte udsat for arbejde med våde eller fugtige hænder. Brancherne social og sundhed, service samt jordbrug og fødevarefremstilling ligger betydeligt over gennemsnittet (se figuren nedenfor). Personer ansat på social- og sundhedsområdet og i servicebranchen er også udsat for arbejde, hvor man har hudkontakt med rengøringsmidler og handsker. Frisører og personale i sundhedssektoren har vådt arbejde Ansatte, der giver pleje, omsorg og behandling i sundhedssektoren, angiver oftere, at de er udsat for såvel arbejde med våde hænder som for hudkontakt med rengøringsmidler og handsker sammenlignet med andre job (se figuren til højre). Også frisører og personer, der arbejder med fødevarer rapporterer om våde hænder i arbejdet. På findes der data bag figurerne og om øvrige kemiske påvirkninger: hudkontakt med rengøringsmidler samt brug af handsker. BRANCHE: VÅDE ELLER FUGTIGE HÆNDER Under gennemsnittet Over gennemsnittet Social og sundhed Service og tjenesteydelser Jord til bord Bygge og anlæg Industri Handel Transport og engros Undervisning og forskning Grafisk Privat kontor og administration Finans, offentlig kontor og administration GENNEMSNIT = 21 g % Figur 3: Andel af lønmodtagere i alderen år, der rapporterer om arbejde med våde eller fugtige hænder efter branche, SÅDAN LÆSES FIGURERNE Eksemplet nedenfor viser, at 43% i jobbet/branchen angiver at være udsat, mod 38% blandt alle i arbejde % > > GENNEMSNIT = 38 g Her er gennemsnitsprocenten for alle i arbejde > Den blå bjælke viser den statistiske usikkerhed på procenten for jobbet/branchen. Ligger bjælken i det mørke område, er resultatet med sikkerhed dårligere end for alle i arbejde. Her er procenten for jobbet/branchen 4

5 JOB: VÅDE ELLER FUGTIGE HÆNDER Under gennemsnittet Over gennemsnittet Frisører Køkkenmedhjælpere og økonomaer Rengøringsassistenter Plejepersonale, plejehjem Plejepersonale, hjemmepleje Plejepersonale, hospital Bygningsarbejdere, faglærte Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Slagteriarbejdere Sygeplejersker Dagplejere Serveringspersonale Lærlinge og elever, industri, håndværk og service Omsorgsmedhjælpere Laboranter Skovarbejdere Landbrugsarbejdere Landbrugere Pædagogmedhjælpere Bygningsarbejdere, ufaglærte Lærlinge og elever, service, kontor mv. Selvstændige, byggeri Maskinarbejdere Blikkenslagere Pædagoger, daginstitution Mekanikere Metalarbejdere, ufaglærte Pædagoger, døgninstitution Fysio- og ergoterapeuter Arbejdsledere Pakkere og tapperiarbejdere Betonelementfabriksarbejdere Reddere Læger og tandlæger Ejendomsfunktionærer Brandfolk Tømrere og snedkere Selvstændige, service Lastbilchauffører Selvstændige, industri Teknikere og konstruktører Akademikere, naturvidenskab Butiksindehavere Ekspedienter Lager- og havnearbejdere Buschauffører Postbude Elektrikere Lægesekretærer Butiksledere Andre lærere Lagerekspedienter Mediefolk Taxichauffører Kontorassistenter, privatansatte Syersker Folkeskolelærere Kontorassistenter, offentligt ansatte Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora Edb-folk Chefer, privatansatte Politifolk og fængselspersonale Socialrådgivere Sælgere Bibliotekarer og museumsfolk Ingeniører og arkitekter Bankassistenter Bogholdere og revisorer Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, offentligt ansatte Gymnasielærere GENNEMSNIT = 21 g % Figur 4: Andel af lønmodtagere og selvstændige i alderen år, der rapporterer om arbejde med våde eller fugtige hænder efter job,

6 Faglærte bygningsarbejdere er mest udsatte for at indånde dampe fra opløsningsmidler Figurerne på disse sider viser, hvilke brancher og jobgrupper der angiver at blive udsat for dampe fra opløsningsmidler i mindst en fjerdedel af arbejdstiden. Byggeriet skiller sig ud som den branche, hvor flest er udsat, men også brancherne industri og service befinder sig over det i øvrigt lave gennemsnit (se figuren nedenfor). Faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe i byggeriet Faglærte bygningsarbejdere skiller sig markant ud som den jobgruppe, hvor flest personer rapporterer om arbejde med faremærkede stoffer eller dampe fra opløsningsmidler (se figur til højre). Men mange andre jobgrupper inden for byggeriet står også højt på listen for eksempel bygningsarbejdere, blikkenslagere og selvstændige. Det samme er tilfældet for job inden for industri og håndværk for eksempel metalarbejdere, mekanikere og maskinarbejdere. Laboranter er ikke overraskende også en jobgruppe, hvor mange arbejder med faremærkede stoffer. På findes der data bag figurerne og om øvrige kemiske påvirkninger: arbejde med faremærkede stoffer. BRANCHE: OPLØSNINGSMIDDELDAMPE Under gennemsnittet Bygge og anlæg Industri Service og tjenesteydelser Grafisk Jord til bord Undervisning og forskning Handel Social og sundhed Transport og engros Privat kontor og administration Finans/offentlig kontor og administration Over gennemsnittet GENNEMSNIT = 4 0 g % Figur 5: Andel af lønmodtagere i alderen år, der angiver at være udsat for opløsningsmiddeldampe efter branche, Metode Pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark 2005 bygger på tal fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Undersøgelsen er blevet gennemført i 1990, 1995, 2000 og Et repræsentativt udvalg på mere end lønmodtagere og 600 selvstændige erhvervsdrivende i alderen år har deltaget i undersøgelsen i Undersøgelsen er i 2005 suppleret med interviews med godt lønmodtagere i mindre brancher og job. I 2005 var svarprocenten på 63 pct., i 2000 på 75 pct., i 1995 på 80 pct. og i 1990 på 90 pct. Læs mere om, hvordan undersøgelsen er gennemført på 6

7 JOB: OPLØSNINGSMIDDELDAMPE Under gennemsnittet Over gennemsnittet Bygningsarbejdere, faglærte Lærlinge og elever, industri, håndværk og service Metalarbejdere, ufaglærte Bygningsarbejdere, ufaglærte Mekanikere Blikkenslagere Maskinarbejdere Laboranter Selvstændige, byggeri Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Rengøringsassistenter Selvstændige, industri Tømrere og snedkere Elektrikere Arbejdsledere Pakkere og tapperiarbejdere Butiksindehavere Selvstændige, service Akademikere, naturvidenskab Plejepersonale, hospital Køkkenmedhjælpere og økonomaer Landbrugsarbejdere Teknikere og konstruktører Lærlinge og elever, service, kontor mv. Lager- og havnearbejdere Lastbilchauffører Ejendomsfunktionærer Sygeplejersker Postbude Plejepersonale, plejehjem Læger og tandlæger Ekspedienter Andre lærere Pædagoger, daginstitution Sælgere Folkeskolelærere Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora Pædagoger, døgninstitution Kontorassistenter, privatansatte Slagteriarbejdere Landbrugere Politifolk og fængselspersonale Serveringspersonale Butiksledere Lagerekspedienter Bankassistenter Bogholdere og revisorer Lægesekretærer Kontorassistenter, offentligt ansatte Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, offentligt ansatte Chefer, privatansatte Dagplejere Pædagogmedhjælpere Socialrådgivere Fysio- og ergoterapeuter Omsorgsmedhjælpere Plejepersonale, hjemmepleje Bibliotekarer og museumsfolk Mediefolk Gymnasielærere Edb-folk Ingeniører og arkitekter GENNEMSNIT = 4 0 g % Figur 6: Andel af lønmodtagere og selvstændige i alderen år, der angiver at være udsat for opløsningsmiddeldampe efter job,

8 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Kemisk arbejdsmiljø Tekst: Hermann Burr, Ebbe Villadsen og Mari-Ann Flyvholm, AMI - Redaktion: Theresa Kjærside, AMI Layout: Topp AD - Foto: Thomas Tolstrup - Tryk: Kerteminde Tryk - ISBN: Pjecen er en del af undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 og sætter fokus på, hvem der er udsat for kemiske påvirkninger, blandt andet hudkontakt med rengøringsmidler og arbejde med faremærkede stoffer og dampe fra opløsningsmidler. I pjecen er følgende konklusioner fundet: - Udvikling fra 2000 til 2005: Færre er udsatte for opløsningsmiddeldampe. - Job, 2005: Mange blandt rengøringsassistenter, køkken- og plejepersonale, frisører og bygningsarbejdere angiver at være udsat for arbejde med våde eller fugtige hænder. Rapport og pjecer i forbindelse med undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er: - Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte - Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet - Kemisk arbejdsmiljø - Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet - Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger i arbejdsmiljøet - Psykosocialt arbejdsmiljø - Arbejdstid Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter. Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,

Læs mere

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord

Læs mere

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik Bilag : Sammenligning af analyseresultater fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark med og uden korrektion for forskelle i svarprocent Jakob Bue Bjørner, Jørgen V. Hansen, Ebbe Villadsen Der

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Job og prestige ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 25.9.2006, 2.10.2006, 16.10.2010, 23.10.2010

Job og prestige ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 25.9.2006, 2.10.2006, 16.10.2010, 23.10.2010 Job og prestige Ugebrevet A4 har bedt 2.155 danskere om at vurdere prestigen for 99 forskellige stillinger. Helt i bund ligger arbejdsløse, men undervisere og faglærte tillægges heller ikke høj prestige.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur

Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Den 5. danske stressforskningskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen I samarbejde med: Seniorforsker

Læs mere

Arbejdslivsbalance som vidensarbejder

Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Vådt arbejde og hudproblemer

Vådt arbejde og hudproblemer Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2012

Troværdighedsanalysen 2012 Troværdighedsanalysen 2012 Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom.

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom. Arbejdsmiljøet 24 n Der er store forskelle i arbejdsmiljøet alt efter hvilke job, lønmodtagere og selvstændige har. For eksempel er der ikke blot klager over støj indenfor industri- og håndværksjob, men

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2013

Troværdighedsanalysen 2013 Troværdighedsanalysen 2013 Radius Kommunikation 12.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning

Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning 3a 1 Arkitekter Staten Mand Gruppe 1 45 18,23 19,83 3a 1 Arkitekter Staten Kvinde Gruppe

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2007 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2007. Undersøgelsens

Læs mere

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold

Læs mere

Støj i skoler og daginstitutioner. Søren Peter Lund Fredericia,

Støj i skoler og daginstitutioner. Søren Peter Lund   Fredericia, Støj i skoler og daginstitutioner Søren Peter Lund e-mail: spl@nrcwe.dk Fredericia, 11.03.2009 Hvad er støj? Næsten al kraftig lyd er både høreskadende og generende Jo kraftigere lyd, jo mere indlysende

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

INDHOLD. Nr maj Side Eventuel henvendelse tlf.: Arbejdsløsheden i Bent Regner Andersen...

INDHOLD. Nr maj Side Eventuel henvendelse tlf.: Arbejdsløsheden i Bent Regner Andersen... INDHOLD Nr. 11. 2. maj 1998 Side Eventuel henvendelse tlf.:. 33 66 28 39 Arbejdsløsheden i 1997... 1 Bent Regner Andersen... 33 66 28 16 Arbejdsløsheden i 1997 Ledighedsprocenten i var i 1997 11,9 mod

Læs mere

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen Projektgruppe Seniorforsker Anne Helene Garde Seniorforsker Roger Persson Seniorforsker

Læs mere

Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Fyns område Status August Arbejdsmarkedskontor Syd

Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Fyns område Status August Arbejdsmarkedskontor Syd Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i s område Status August 2016 Aktuel status på mangel er uændret i men forskelle i brancher i rekrutteringssituationen fordelt

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Arbejdsmiljø og helbred i Danmark Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012 Resumé og resultater

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004 Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004. Indbetalinger

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 1 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003. Indbetalinger

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K I M L Y N G B Y M I K K E L S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Kim Lyngby Mikkelsen INDHOLD: Forord............................

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 1 maj 2 Resumé Ledighedsprocenten for Kommune var i 99 på 7,2 pct. Ledigheden i Kommune 99, samt de nyeste ledighedstal

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2008. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007 Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige

Læs mere

Arbejdsevne Smerter Træthed og søvnproblemer Mentalt helbred Depressive symptomer Symptomer på angst...

Arbejdsevne Smerter Træthed og søvnproblemer Mentalt helbred Depressive symptomer Symptomer på angst... NOTAT: Fakta om Arbejdsmiljø & Helbred 2016 Indhold Baggrund... 3 Læsevejledning... 3 Psykisk Arbejdsmiljø... 4 Engagement og mening i arbejdet... 4 Indflydelse... 5 Ledelseskvalitet... 6 Rolleklarhed...

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet I gennemsnit oplever hver. danske lønmodtager vold eller trusler om vold på arbejdet. Inden for nogle faggrupper er det dog betydeligt

Læs mere

Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Sydjyllands område Status august Arbejdsmarkedskontor Syd

Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Sydjyllands område Status august Arbejdsmarkedskontor Syd Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Sydjyllands område Status august 2016 Aktuel status på mangel er uændret i RAR Sydjylland men forskelle i brancher i rekrutteringssituationen

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

VARIATION MED OMTANKE

VARIATION MED OMTANKE Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd Udviklingen på det fynske arbejdsmarked Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016 Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Målt ved BNP er tempoet ikke højt, men beskæftigelsen er i

Læs mere

Østjylland 2. halvår 2015

Østjylland 2. halvår 2015 Østjylland 2. halvår 2015 Erhvervsgruppe Bygge og anlæg Ikke uddannelseskrævende stillingsbetegnelser (ufaglært arbejdsmarked) kloakrørlægger murerarbejdsmand specialarbejder, byggeri Mindre gode jobmuligheder

Læs mere

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark Samlet bilagsmateriale til Kommunal Rekruttering i Syddanmark Indhold Assens - - - - - - - - - - - 1 Nordfyn - - - - - - - - - - - 14 Billund - - - - - - - - - - - 2 Region Syddanmark - - 15 Esbjerg -

Læs mere

Antal personer med efterlønsbevisdato i 2. halvår 2002 fordelt på a-kasser og køn I alt

Antal personer med efterlønsbevisdato i 2. halvår 2002 fordelt på a-kasser og køn I alt Antal personer med efterlønsbevisdato i 2. halvår 2002 fordelt på a-kasser og køn I alt 9.254 7.264 16.518 RestaurationsBranchen 11 39 50 Træ, Industri og Byg 248 29 277 Erhvervssproglig. 33 33 Socialpædagogerne

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

REKRUTTERING I NORDJYLLAND

REKRUTTERING I NORDJYLLAND REKRUTTERING I NORDJYLLAND Rekrutteringssituationen i Nordjylland i foråret 2009 REKRUTTERING I NORDJYLLAND Forår 2009 SAMMENFATNING Det er blevet lettere at rekruttere medarbejdere i Nordjylland. Virksomhederne

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Maj ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL x Den samlede ledighed stiger fortsat i forhold til samme periode sidste år. x Der var i marts en stigning

Læs mere

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien 2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995 Nr. 6.07 Decemberr 1995 ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 3. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

KLV-lister for RAR Sydjylland, 3. kvartal 2016

KLV-lister for RAR Sydjylland, 3. kvartal 2016 Løntilskud top 20 efter stillingsbetegnelse køkkenmedhjælper 5 17 2 4 4 9 5 6 4 6 4 9 7 82 pædagogmedhjælper 25 2 1 3 10 11 9 4 5 2 3 75 butiksmedhjælper 1 16 2 8 2 7 6 3 3 5 5 13 3 74 pedelmedhjælper

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på kommuner i februar-måned Antal gns. ledige. Ændring i forhold til samme måned i 2006.

Ledigheden i Syddanmark fordelt på kommuner i februar-måned Antal gns. ledige. Ændring i forhold til samme måned i 2006. Ledigheden i Syddanmark fordelt på kommuner i februar-måned 2007 Kommuner i Syddanmark feb-07 gns. 2006 Ændring i forhold til 2006 i Ledigheds Assens 941-283 -23,1 4,6 Billund 461-111 -19,4 3,4 Esbjerg

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2003

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr..7 Aug. 3 ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE,. KVARTAL 3 Fortsat stigning i ledigheden i forhold til sidste år. Der var i juni 3 en stigning i antallet

Læs mere

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd?

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd? Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd? Seniorforsker Karen Albertsen Arbejdsmiljøkonferencen 2009/ Tirsdag den 10. november Plan Selvværd hvad er det? Stress-as-offence-to-self

Læs mere