Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 08 Måske er det tandens skyld. 13 Det fatale thiomersal i vaccinen. 14 Kviksølv i vacciner. 18 Hørfrø.

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale Postboks København V fmsd@fmsd.dk Hjemmeside: Telefonsvarer: (045) Øvrige adresser og telefonnumre: bagerst i bladet Blad nr. 1/2010 udkommer ultimo marts 03 Kære læser 04 Oversigt over amalgamskandalen 08 Måske er det tandens skyld 13 Det fatale thiomersal i vaccinen 14 Kviksølv i vacciner 18 Hørfrø. Fedt nok 20 Referat fra EMF konference i Stavanger 25 Adresser på andre foreninger, tidsskrifter 26 Foreningens formål og andre oplysninger 27 Navneliste, bestyrelsesmedlemmer m.fl. Deadline for indlæg til næste blad er Bladet er udarbejdet af Trine Jørgensen og Inge-Lis Marchant (ansvarshavende) SD bladet nr. 4/2009 2

2 For en kort stund kunne vi glæde os over, at kviksølv var på vej ud af handlen. Det er mange år siden, vi alle måtte aflevere termometre til apotekerne, for de var alt for farlige at have i hjemmene på grund af det flydende kviksølv, der er i disse. I 2008 blev det forbudt at lave tandfyldninger med amalgam, som indeholder kviksølv, men alligevel satte tandlægerne amalgamfyldninger i tænderne på folk i 1.ste kvartal af Hvor mange, der er isat i 2. og 3. kvartal, ved jeg ikke. I de seneste par år har der kørt en kampagne om, at vore gode glødepærer skulle udskiftes til kviksølvholdige pærer, hvoraf 60% af disse senere havner i skraldespanden og dermed forurener miljøet endnu mere. Jeg holder stadig fast i glødepærer indtil der findes en fornuftig erstatning for disse. Det er stadig tilladt at hamstre. Ingen i dette land er vist uvidende om, at der er kviksølv i H1N1 vaccinen. Det paradoksale er, at dem, der er ansat til at beskytte borgerne Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeren og Dansk Serum Institut o.s.v., i dette efterår har misbrugt deres stilling til at skræmme folk til at lade sig vaccinere. Udover kviksølv indeholder vaccinen et alvorligt sygdomsfremkaldende stof som enzymet squalene (udvindes fra hajlever). Squalene var i antrax vaccinen, som har givet titusinder af amerikanske Irak soldater varige neurologiske skader, såkaldt Gulf War Illness. Siden 1956 har squalenes bivirkninger været kendt og beskrevet. Alle der har ladet sig overtale til at blive vaccineret er forsøgskaniner i dette verdensomspændende hysteri udsprunget fra WHO. Et FN organ, som de fleste forventer, har til opgave at forbedre verdens sundhed. Svineinfluenza er meget mild, som de allerfleste klarer med et par dage under dynen. Tilliden er brudt også til vore læger, som udfører vaccinationerne. Hvordan kan vi fremover have tillid til den medicin, de anbefaler. Skal vi se fordele af denne skræmmekampagne, så er det, at vi alle bør tage vare på eget helbred og ikke blindt tro på lægerne og Sundhedsstyrelsen. God jul Inge-Lis Marchant SD bladet nr. 4/2009 3

3 KORT OVERSIGT OVER AMALGAMSKANDALEN. Poul Møller, Augustenborggade 21 B, 8000 Aarhus C, kemiker. Introduktion Brugen af amalgam begyndte omkring 1830 og har været debateret lige siden startede den 3. amalgamkrig. I 1920 erne udførte den tyske Hg-forgiftede kemiprofessor Alfred Stock undersøgelser på sig selv. Han inhalerede 25 mikrogram Hg-damp gennem næsen og fik hurtigt flere symptomer, der først forsvandt efter et par dage. Selv 10 gange så meget gennem munden efterlod ham symptomfri. Han havde påvist den åbne adgang til hjernen langs lugtnerven. Nu til dags ved vi, at Hg frigøres i store mængder fra plomberne. Bl.a. obduktion af hjerne, nyrer m.v. afslører det. Hg s halveringstid i nervevæv er år, så forgiftningen er livsvarig. Ca. 20% af befolkningen tåler det ikke. Da følgesygdommene hovedsageligt diagnosticeres sent efter lang tids tilløb, svarer det til halvdelen af dem over 55, og epidemien af kronisk syge har nu nået 30% af befolkningen. Hos de fleste skyldes det Hg fra amalgam, enten deres eget eller fra deres mor. Trods stærk modstand fra tysk videnskab systematiserede Nazisterne brugen af amalgam og andre lande fulgte trop. Vesten har tilladt tandlægerne at forgifte deres patienter, dem selv og deres assistenter i 2 generationer. Det officielle standpunkt For myndigheder, universiteter, læger og tandlæger er amalgam et tabu af "religiøs" karakter. Der undervises ikke i Hg og andre tungmetaller, og samfundet demonstrerer sin uvidenhed. Man hævder, at amalgam er en legering, hvor Hg sidder fast, at frigørelsen er ubetydelig og ugiftig: Det rene nonsens. Før eller senere bliver lægeverdenen tvunget til at bekende kulør og tabe ansigt. P.t. støttes den af amalgamlobbyen, der står over for enorme erstatningskrav, og af medicinalindustrien, der tjener tykt på vore skavanker. Såkaldt videnskabelige komitéer vælges af regeringerne, så medlemmerne er pro-amalgamister, ligesom i EU, hvor området dog nu er flyttet fra industri til sundhed. SD bladet nr. 4/2009 4

4 Den reelle videnskab Kviksølv er giftigste ikkeradioaktive metal, der eksisterer. Det angriber os på 4 måder: 1) Med oxidativ stress, der er sygdomsfremkaldende og fremmer aldring. 2) Det bindes uhyre stærkt til SH i cystein, en af vore mest almindelige aminosyrer, f.eks. i enzymers aktive centre. De sættes ud af funktion, så vitale processer standses. Det bindes til DNA med risiko for mutationer. 3) Vore bakterier i mund og fordøjelseskanal danner methyl-hg. Det er celledræbende og penetrerer alle beskyttende barrierer: Cellevæggenes membraner, blod/hjerne, blod/retina, placenta og mælkekirtlerne. Fostret får det i den periode, hvor hjernen dannes. 4) Når der er andre metaller i samme mund, f.eks. guldkroner, opstår et element, og de mest uædle metaller korroderer: Det er alle amalgammetaller: Hg, sølv, kobber og tin. Enhver rørlægger kender til det. Ligeledes er der korrosion ved tand- og tungesmykker. Alt dette er basal kemi og biokemi, som følger naturens love. De har samme bonitet som f.eks. tyngdeloven. Der er intet medicinsk, før forsvaret i et organ må give op over for angrebet. Da Hg transporteres med blodet, kan det ske overalt. Man forstår ikke denne form for argumentation, samfundet ved ikke, hvad naturlove går ud på. Kommunikation med autoriteterne Træt af evig hjemlig modstand, præsenterede jeg mine synspunkter, da Markos Kyprianou blev kommissær for sundhed i 2004 og erklærede de mentale sygdomme krig. Det var hans bidrag til EU s vækst. Han har diskuteret dem med sin landsmand Drs. Marios Matsakis, MEUP, med grader i medicin, retsmedicin, biokemi og mikrobiologi: Før mit brev blev offentligt, havde denne henvist til det i en avis i sit hjemland, Cypern. Det blev 6 breve med topembedsmænd hver vej, inden hans amalgamkomité blev dannet. Interessen forsvandt med hans udnævnelse til udenrigsminister og med hans efterfølger. Konsekvensen af nonchalancen Det er velkendt, at patienterne får det bedre, når amalgam erstattes korrekt med plast og senere ved afgiftning. Spontan helbredelse af leukæmi, epilepsi, fibromyalgi, forhøjet blodtryk og cholesterol er rapporteret, nogle af dem er SD bladet nr. 4/2009 5

5 ganske logiske. Imidlertid devalueres de som anekdotiske, fordi de ikke er følger epidemiologiske metoder. Disse bygger kun på statistik, over 90% er fejlbehæftede iflg. Cochrane instituttet, der overvåger kvaliteten, mange er fejltolkede og en del manipulerende alt efter finansieringskilden. Endvidere søger man Hg de forkerte steder, blod og urin ikke dèr, hvor det findes: I organerne. Endelig kan de gunstige resultater gentages igen og igen. Dr. Thomas Rau, chef for Paracelsus Clinic i Schweiz med 80 ansatte har systematiseret den alternative behandling. Patienterne kommer ikke i de medicinske afdelinger, før tandlægerne er færdige, og kun ved behov. Da direkte hospitalisering af patienterne koster op til 20 gange så meget i gennemsnit, inklusive alle konsekvenser af medicinsk/kirurgisk behandling. f.eks. rehabilitering og ændring af hjem ved invaliditet, medfører hans arbejde enorme besparelser. Herhjemme lægger kroniske sygdomme beslag på ca. 50 % af de totale omsorgsudgifter, i alt ca. 9% af BNP på mia. kr. Når det bliver rigtigt organiseret, vil antal indlæggelser rasle ned, og et beskedent estimat giver besparelser på 1,5-2% af BNP eller ca. 30 mia. kr. p.a. + tabt arbejdsfortjeneste, fejldirigeret forskning og lidelser hos syge og pårørende. Det er prisen for at holde amalgamtabuet i live. I EU er BNP mia. euro. Da syden er mindre belastet, regnes kun 1%, eller 122 bn p.a., præcis 2010-budgettet for hele EU s bureaukrati og ordninger. Typiske Hg-symptomer, som lægerne ikke kan diagnosticere. Depressioner angst - skyhed irritabilitet - øget nervøsitet - hukommelsestab koncentrationsbesvær - synsforstyrrelser hovedpine - overvældende træthed - muskel- og ledsmerter rystelser - svimmelhed - kolde ekstremiteter - prikken i læber og fingre selvmordstanker følelsesløshed øresusen. Ødelagt immunforsvar ---> hyppige forkølelser -> bihulebetændelser -kramper - smerter i hjerteregionen - svære menstruationssmerter - søvnløshed appetitløshed --> vægttab - forhøjet blodtryk og cholesterol. SD bladet nr. 4/2009 6

6 Patienterne % af konsultationerne - sendes forgæves til kostbare undersøgelser. De er ikke hypokondere, men ofre for langvarig, snigende Hgforgiftning. De kroniske sygdomme. Biokemikere har nået store forbedringer hos disse patienter eller effekten er opnået ved amalgamsanering. Alzheimers og Parkinsons sygdom, senil demens, multipel sklerose, ALS fibromyalgi, epilepsi, migræne kronisk træthed, tinnitus cancer, leukæmi, aterosklerose, osteoporose cataract, AMD, reduceret sperm, nogle reumatiske sygdomme, allergier såsom astma og psoriasis. Sygdommene kan selvfølgelig bero på andet, men amalgamsystematiseringen forklarer deres eskalering hos ofrene, de ældre. Børn får nu kroniske skader i stadig yngre alder, fordi man i 70 erne skiftede til en 50 x mere ustabil type. De nu fertile kvinder afgiver mere Hg end nogensinde før til foster og baby via placenta og mælkekirtler. Det er celledræbende og akkumuleres i hjernen i netop den periode, hvor dens 100 mia. celler dannes. Undrer det, at den kan blive defekt? Problemet varer hele 2000-tallet! Mental retardering hos børn: Reduceret IQ og indlæringsevne, hyperaktivitet, store tilpasningsproblemer, autisme, specialundervisning og social assistance, vold, og kriminalitet. SD bladet nr. 4/2009 7

7 Måske er det tandens skyld Af Malene Tonnung Går du rundt med en smertefuld lidelse, uden at der kan stilles en diagnose? Måske er skurken en dårlig tand. Ny forskning er kommet til overraskende resultater. Tandbetændelser kan være roden til meget ondt, men heldigvis kan der gøres noget ved det. En patient fra Vestjylland havde fået at vide, at hun led af en skleroselignende sygdom. Alle symptomer syntes at tyde på sklerose, blot havde hun ikke forhøjet proteinindhold i sin rygmarvsvæske, hvad der plejer at være ved rigtig sklerose. Hun havde fået kørestol og fået bevilget hjemmehjælp, og så mente man ikke at kunne gøre mere for hende. Hun opsøgte en læge, som gik helt andre veje. Han fandt betændelse i en tand i hendes overmund. Hun havde ikke selv været opmærksom på den betændelse, som ikke havde gjort ondt. Der blev gjort kort proces, den dårlige tand blev trukket ud og betændelsen skrabet helt væk. Da hun kom første gang, kunne hun ikke ved egen hjælp komme over dørtrinnet til lægens konsultation. Efter et halvt år var det næsten ikke til at se, at hun havde fejlet noget. Hun gik næsten normalt. Alt det fordi hun havde fået fjernet den tandbetændelse, som var årsag til hele elendigheden! Du fejler ingenting! Lægen i denne beretning er Knut Flytlie, Vejle. Flytlie er en af dem, der i de senere år har beskæftiget sig meget med syge tænders indvirkning på den generelle sundhed. Herhjemme har tandlæger jo haft lov til at lade patienter gå med betændelser i tænderne, hvis de ikke havde symptomer, fortæller Flytlie. Problemet er bare, at betændelse i tænderne gerne kommer i døde tænder, rodbehandlede tænder, som man hverken har blodforsyning SD bladet nr. 4/2009 8

8 eller nerveforbindelse til, og derfor kan man ikke mærke, hvor galt det står til, uanset hvor megen betændelse der kan være. Mange gange er der tale om generelle sygdomme eller symptomer, som ikke kan rubriceres i nogen diagnose selv efter indlæggelse og intensive undersøgelser. Overlægen siger typisk: Vi kan se, at du fejler noget, men vi aner ikke, hvad der er galt, alle prøver er normale. Vi kan ikke hjælpe dig Det var frustrerende at være praktiserende læge og se sådan nogle i øvrigt raske mennesker falde ud af arbejdsmarkedet og have det forfærdeligt uden at fejle noget! Mange af dem endte hos en psykiater, der blot kunne konstatere, at der ikke var noget galt psykisk. Hvor skulle de stakkels læger og specialister sende sådan nogle hen? De faldt mellem to stole, og dér blev de. Ingen tænkte på, at det kunne skyldes tandbetændelse. Immunsystemet slås med sig selv Hvilke symptomer kan der være tale om? Du kan ikke nævne ét symptom eller én sygdom, som ikke kan have med syge tænder at gøre. Der er tale om en konstant belastning af immunsystemet. For når bakterierne sender signaler om en betændelse, og det har stået på i årevis, så udmatter det typisk immunsystemet. De første, det går ud over, er officererne i immunsystemet, også kaldet dæmpecellerne. Når dæmpecellerne er døde, begynder de skydegale soldater at fyre på hinanden, forklarer Flytlie med en letforståelig sammenligning. De begynder at skyde på de strukturer, som har lighedstegn med de bakterier, som de først skød efter, og hvis de strukturer sidder i leddene, så får man leddegigt. Sidder de i musklerne, får man muskelgigt, og sådan kan man blive ved. Det er det, man kalder de autoimmune sygdommes fødsel. Men det var altså en tand, der satte hele miseren i gang. De toksiner, som de her tænder sender ud, er dem, der giver botulisme, pølseforgiftning. Det er typisk bakterier, som ikke er skadelige, når de ligger på skrivebordet, for de ikke kan tåle ilt, men kommer de ned i et lukket rum under en tand eller i en konservesdåse, så udvikler de farlige toksiner. Pus fra tandkødet For et halvt år siden havde knut Flytlie en patient, som kom fra et sygehus, hvor de SD bladet nr. 4/2009 9

9 havde opgivet ham, fordi han hverken kunne producere røde eller hvide blodlegemer. Han fik blodtransfusion 12 gange om ugen, og det måtte man blive ved med for at holde ham i live, indtil de ikke kunne mere. Da jeg sendte ham til tandlægen, trak han med det samme tre tænder. Jeg havde jo set, at når jeg trykkede på nogle af tænderne, flød der pus fra tandkødet. Efter at de der tre tænder var trukket ud, begyndte han gradvist at få normaliseret produktionen af celler i blodbanen igen og han lever stadigvæk!, fortæller Knut Flytlie. Det var rodbehandlede tænder, der var gået voldsom betændelse i. Det er jo egentlig synd, at vi har været så længe om at få øjnene op for Få mere At vide Yderligere oplysninger på Du kan også læse mere om emnet i Vitaminrevolutionen og når naturen helbreder af knut t. Flytlie. Du finder desuden flere bøger af Knut T. Flytlie i naturli Shoppen på naturli.dk det her i Danmark, fordi så mange tragiske skæbner kunne have været undgået, hvis vi havde fokuseret mere på dette. Forleden kom der en opfordring fra WHO, at nu måtte danske tandlæger se at komme ud af den osteklokke, de befinder sig i, og blive bevidste om, hvor stor betydning tændernes tilstand har for den generelle sundhed. tandlægen, der er chef for denne sektion i WHo, er den danske Poul Erik Petersen, der er professor i tandmedicin og forfatter af en global grundlov for oral sundhed, altså for mundhulens sundhed, som blev vedtaget af 193 lande i På den baggrund er det temmelig overraskende, at Sundhedsstyrelsen nu begynder at sende bandbuller mod os læger, der har arbejdet med det her i mange år. For de må jo have været involveret i godkendelsen af den aftale. Hvis de har læst den grundlov, vil de vide, at tænderne har stor betydning for sundheden og for mange af de uløste sygdomsbilleder, vi ser hos mange syge patienter i dag, siger Flytlie. Sår på tåen kan stamme fra en tand I Tyskland praktiserer man den såkaldte regulationstermografi, og her har man ved hjælp af kinesisk medicin fundet ud af, at hver tand har forbindelse til nogle akupunkturbaner eller meridianer. Det vil sige, at et sår på en tå, som ikke vil læges, ikke nødvendigvis behøver at tyde på et dårligt SD bladet nr. 4/

10 kredsløb. Det kan også betyde, at der er betændelse i en tand, som så gør, at det svageste organ på den meridian bliver sygt, fortsætter Flytlie. Det er så lovmæssigt efterhånden, at når jeg ser, hvilken tand, der er syg og har en lille tandbyld, kan jeg gå ind på et skema og se, hvilken meridian den har forbindelse til, og hvilke organer, der ligger på den meridian. Jeg kan læse op for patienten, hvilke symptomer han risikerer, og der nikker vedkommende flere gange ondt i ryggen for eksempel. røntgenbilledet kan være normalt, men det er meget ofte en syg tand, der er skyld i kroniske lændesmerter. Jeg sendte en stor dansk erhvervsmand til en privatklinik i Schweiz, hvor læger og tandlæger arbejder sammen. Han var døende, da han tog derned. Ingen troede, han ville komme hjem igen. Han ringede til mig en søndag aften. Nu ville han hjem, for de forlangte, at han fik trukket en tand, før de overhovedet ville kigge på ham, for der var betændelse i den. Det vidste jeg jo godt, men dengang havde jeg ikke pondus til at tale med ham om tanden. Han ville ikke af med den. Ved hjælp af hustru og familie fik vi ham overtalt til at få tanden ud, og så kunne de starte behandlingen. Han levede i tre-fire år bagefter og begyndte igen at rejse rundt og lave fabrikker og forretninger i hele verden. Syge tænder og hjertesygdomme Den svenske forsker Rugter Persson, professor i parodontologi og oral medicin ved university of Washington, Seattle, USA, er nået frem til opsigtsvækkende resultater i et kontrolleret studie af ældre personer. Han er ikke i tvivl om, at der er en klar sammenhæng mellem paradentose og hjertesygdomme. Det samme er Ricardo Sanches, cheflæge på Hjertecenter Varde. Syge tænder bør trækkes ud, inden vi lægger patienter på operationsbordet, siger Sanches. Tikkende bomber De fleste af os går jo rundt med fyldninger og rodbehandlede tænder. Hvilke forholdsregler kan vi træffe? Du kan have fred og ro i mange år med en rodbehandlet tand, men jeg plejer at sige: Sørg for at få den tjekket med tandrøntgen hvert andet eller tredje år, og hvis der kommer SD bladet nr. 4/

11 nye symptomer, som ingen kan forklare, skal man som det første tænke: Jeg har en rodbehandlet tand, den må jeg hellere få set efter! Og her er det så, vandene skilles, for hvis vi kun ser på betændelsesprocessen, er det godt nok at få tanden rekanaliseret, ikke rykket ud. Det vil sige, at tandlægen borer den store rodkanal op igen. Der flyder pus ud, man lader det stå åbent i nogle dage eller uger, hvorefter der fyldes et bakteriedæmpende stof i rodkanalen igen, og så har man fred og ro for betændelsen i lang tid. Men der kommer ikke gang i den meridian, som tanden tilhører. Den eneste behandling, der kan give varig ro, er at trække tanden ud og skrabe rent for betændelse. Så er der igen flow i den meridianbane. Hvad så hvis det er en tand, man dårligt kan undvære? Med det, jeg ved i dag, vil jeg hellere gå tandløs frem for at have tænder med betændelse i. De er tikkende bomber, som slår dig ihjel til sidst men det er en langsom død. Og i dag behøver du ikke gå fra tandlægen med et hul i tandrækken. tandlægen har forinden forberedt en tand, der bliver fæstnet på nabotænderne, sådan at du kan smile til dem, du er vant til at smile til. Der findes implantater og broer og delvise proteser. I alle prisklasser er der hjælp at få. Så der er absolut ingen, der behøver at gå med en syg tand. Men det ligger jo dybt i os, at når vi først begynder at pille stykker ud af kroppen, så føler vi os næsten på kanten af graven. Her gælder det om at overvinde den psykologiske barriere og få ryddet op i munden, hvis det er nødvendigt. Det er den første forudsætning for at få et godt liv i den tredje alder. Ud over dette er det vigtigt at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, især C-vitamin, som styrker immunsystemet og neutraliserer mange af de toksiner, som den syge tand sprøjter ud i blodet. Magnesium hjælper på den syreophobning, der kommer i en krop med kronisk betændelse. Endelig selen, som de fleste får for lidt af her i landet, og som ligeledes styrker immunsystemet og beskytter mod infektioner. Artiklen er bragt i magasinet Naturli nr. 07/ Malene Tonnung er redaktør på Naturli SD bladet nr. 4/

12 Det fatale thiomersal i vaccinen Poul Møller har sendt nedenstående mail til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Fra: Poul Møller <poulmoeller@mail1.stofanet.dk> Dato: 23. nov GMT+01:00 Til: sst@sst.dk Cc: "Nils C. Strandberg Pedersen" <NSP@ssi.dk> Emne: Det fatale thiomersal i vaccinen. Direktør Jesper Fisker, Sundhedsstyrelsen, Direktør Nils C. Strandberg Pedersen, Statens Serum Institut. De vil i morgen modtage dette som brev til journalisering. Det er foranlediget af de første dødsfald med henvisning til kronisk sygdom. Jeg er bekendt med ministerens svar til fru Pia Olsen Dyhr, MF. 1. RISIKOGRUPPEN DE KRONISK SYGE. I den udstrækning sygdommen skyldes forgiftning fra amalgamkviksølv, er det af betydning, at den syge har celler, der trods den langsomme udskillelse er blevet kviksølvfrie (halveringstiden for kviksølv i nervevæv er år). Disse celler er extremt følsomme over for ny indlagring af kviksølv, og tidligere forgiftningssymptomer vil blusse op. Det bør specificeres og oplyses, om dødsfald indtræffer p.g.a. influenzaen eller vaccinen, henholdsvis før vaccination eller hvor mange dage, der er gået siden dennes pludselige nye kviksølvangreb indtraf 2. RISIKOGRUPPEN DE GRAVIDE. Ved disses vaccinering vil thiomersals ethylkvikøslv gå direkte i fostrets fedtvæv, specielt i dets hjerne. Effekten skal nødvendigvis vurderes i f.t. vægten. Da moderen får fuld dosis, vil fostret få MANGE gange voksendosis. Det kan føre til abort, fosterdød, fysiske og mentale fosterskader, blandt disse autisme. Sådanne skader bør også offentliggøres. 3. THIOMERSAL er m.a.o. FATALT for netop disse risikogrupper. Undersøgelser, der frikender dets anvendelse i milliarder af vaccineringer verden over m.henv.t. blodanalyser, er meningsløse, SD bladet nr. 4/

13 når kviksølvet har forladt blodet og er deponeret i fedtvæv. Ethylkviksølv er mere lipofilt og vil derfor fordele sig med mere i fedtvævet og mindre i blodet. Dette fysisk-kemiske faktum kan ikke tages til indtægt for thiomersals uskadlighed; en sådan tolkning er forkert. 4. VIRUSEN holder ikke sommerferie, men er aktiv året rundt, men der er ingen influenzaepidemi om sommeren. Det er sund fornuft at oplyse befolkningen om, at noget så simpelt og billigt som D-vitamin kan give en vis beskyttelse i disse mørke dage. Med venlig hilsen Poul Møller, kemiker. NORGE I Norge har en gruppe privatpersoner anmeldt Folkehelseinstituttet til politiet for at drive ekstrem skræmmepropaganda og løgn, når det gælder svineinfluenza. Se mere på Kviksølv i vaccine Af Trine Jørgensen Vacccinen som Danmark har valgt/forpligtet sig til at indkøbe til svineinfluenza epidemien er af mærket Pandemrix fra firmaet GlaxoSmithKline. Der er indkøbt 3,2 million doser af vaccinen og omkostningerne for den danske stat forventes, ifølge DR, at ligge i omegen af 230 millioner kroner. På trods af at Danmark allerede tilbage i 1992 besluttede at droppe tiomersal som konservering i vacciner til børn, og på trods af at der eksisterer alternativer, har man altså fra dansk side besluttet at indkøbe en vaccine, der indeholder kviksølv og i øvrigt er ufuldstændigt gennemtestet. Speciallæge i almen medicin Claus Hancke kalder vaccinationerne med Pandemrix "et stor eksperiment". Der er overordentlig tunge forskere på verdensniveau, som kraftigt advarer imod det, fordi de ser en sammenhæng mellem SD bladet nr. 4/

14 svære nervelidelser og vacciner med kviksølv, siger han. Højst usædvanligt er det ikke medicinalfirmaet GlaxoSmithKline, der er ansvarlig for, at den A(H1N1)- vaccine, som 1,55 millioner danskere efter planen bliver tilbudt i løbet af året, virker efter hensigten. Administrerende direktør for Statens Serum Institut Niels Christian Strandberg Pedersen har udtalt til DR, at: i normale kontrakter har medicinalfirmaet ansvaret, hvis der er nogen problemer med bivirkninger, eller hvis vaccinen ikke virker. I det her tilfælde har den danske stat overtaget det ansvar. Ethylkviksølv eller methylkviksølv 1 dosis af Pandemrix indeholder 5 mikrogram tiomersal, hvoraf ca halvdelen er ethylkviksølv. Det har ofte været fremført i debatten om denne vaccine, at den ikke er mere belastende end at spise en tun-sandwich. F.eks. udtaler Nils Strandberg, Statens Serum Institut (der var han igen!): Mængden af kviksølv i en vaccine svarer til mængden af kviksølv i en fiskefilet. MEN ifølge dyrlæge Hanne Koplev drejer det sig ikke om samme kviksølvforbindelse: Tiomersal fraspalter den organiske kviksølvforbindelse ethylkviksølv, hvorimod fisk indeholder methylkviksølv. Giftvirkningen af kviksølv kan variere afhængig af den måde, som kviksølvet kommer ind i kroppen på. Mennesker er konstrueret således, at vi kan tåle en vis belastning med kviksølv f.eks. via spisning af fisk (methylkviksølv). Professor i kemi, Boyd Haley beskriver, at methylkviksølv i fisk er bundet til selenholdige proteiner og derfor er mindre biotilgængeligt og dermed mindre giftigt. En overset mulig eksponering med tiomersal er spisning af svinekød, da svin hyppigt vaccineres, og vacciner til svin ofte er konserveret med tiomersal. Spiser man fisk/svin optages kviksølvet her igennem tarmkanalen, men ved vaccination sprøjtes en kviksølvholdig væske direkte ind i kroppen, hvilket betyder, at giften når ud i blodbanerne omgående. SD bladet nr. 4/

15 Bivirkninger Ifølge den europæiske sundhedsstyrelse (EMEA), er følgende kendte bivirkninger ved vaccinen mod A (H1N1): Lymfadenopati (lymfekirtellidelser) Hovedpine Paræstesi Somnolens/Sygelig søvnighed Svimmelhed Opkastning Mavesmerter Kvalme Blodudtrædninger i huden ved injektionsstedet Øget svedtendens Hudkløe Udslæt Artralgi/Ledsmerter Myalgi Smerter og rødmen ved injektionsstedet Feber Træthed Utilpashed Søvnløshed Derudover har der været meldinger om anafylaktiske chok reaktioner og Guillain-Barre syndrome (GBS) og sågar dødsfald. Og flere forskere aner en sammenhæng mellem kviksølv og autisme. Tiomersal giver celleskader I en netop udsendt forskningsrapport kan man læse følgende: Mitochondrial dysfunction, impaired oxidative-reduction activity, degeneration, and death in human neuronal and fetal cells induced by low-level exposure to thimerosal and other metal compounds. (D.A.Geier, P.G.King, M.R.Geier, Toxicological and Environmental Chemistry 91: ) Forskerne eksponerede i dette forsøg forskellige typer af nerveceller for lave, nanomolare* koncentrationer af tiomersal, men også bly, aluminium og methylkviksølv. De fandt, at selv små mængder af tiomersal kan SD bladet nr. 4/

16 forårsage celleskader sammenlignelige med dem, man finder ved autisme - mitochondrieskader, lav antioxidantstatus, celledød og celledegeneration. Tiomersal var signifikant giftigere end de andre undersøgte metaller. *En nanomolar opløsning af tiomersal = 0,4 nanogram tiomersal/ml. Vaccinen indeholder 5 mg tiomersal = 5000 nanogram/dosis, hvilket indebærer 0,5 nanogram/g hos et barn på 10 kg, altså en koncentration i samme størrelsesorden, som udløste toksiske skader i ovennævnte studie. Men medicinalfirmaerne slipper uskadte Den 11. juni 2009 erklærede WHO s generaldirektør, Margaret Chan, svineinfluenza for en pandemi. Det betød en kæmpe økonomisk gevinst for medicinalindustrien. Mange medlemslande - herunder Danmark - har nemlig kontrakter med de store medicinalvirksomheder og er derfor forpligtet til at købe vacciner i tilfælde af en pandemi. Investeringsbanken JP Morgan vurderer, at medicinalindustrien i år vil modtage vaccineordrer for op imod 55 milliarder kroner. En stor del af den omsætning skyldes WHO s beslutning. Wall Street har afsløret, at frygten for en Influenza A (H1N1) pandemi sendte kurserne i vejret for de medicinalselskaber, som laver antivirale produkter, influenzatests og influenzavacciner. Mange af de tilsyneladende uvildige forskere, som WHO benytter sig af, er betalt af de firmaer, der producerer vaccinerne. Udover eksperterne i SAGE sidder også flere af de store vaccineproducenter som GlaxoSmithKline, Novartis og Baxter med som observatører når SAGE holder møde i WHO.»I WHO s seneste anbefalinger om kontrol af pandemisk influenza er masker og hyppig vask af hænderne nævnt to gange. Vacciner og antiviraler er derimod nævnt 24 og 18 gange. Hvorfor vil et internationalt folkesundhedsorgan lægge vægt på en langt dyrere indgreb som vacciner og medicin, når det ikke er bevist, at de virker?«mener professor Tom Jefferson, der er epidemiolog ved Cochrane Center i Rom og understreger, at håndvask er det eneste, der med sikkerhed har en effekt. SD bladet nr. 4/

17 Hørfrø? Fedt nok! Af Trine Jørgensen Nyeste forskning viser, at den menneskelige organisme fungerer bedst, når vi indtager essentielle fedtsyrer i en afbalanceret blanding. Faktisk kan det give beskyttelse mod en lang række sygdomme. 70% af menneskets krop består af vand og 15-25% af fedt. Alle celler er beskyttet af en dobbelt membran, som primært består af fedt. Kvaliteten af det fedt vi spiser er afgørende for hvilke stoffer, der kan passere ind og ud af cellen. Dette "cellefedt" skal vi have tilført udefra via kosten, da vi ikke selv kan danne omega 3 og 6 - derfor kaldes de EFA, essentielle fedtsyrer. "Dellefedt" er derimod fedt, som virker belastende for kroppen - f.eks. for meget mættet fedt, fedt af dårlig kvalitet og transfedtsyrer. For store mængder ulødigt fedt og dermed mangel på EFA svækker cellemembranerne og kan give alvorlige forstyrrelser i kroppens balancer. Det kan øge celle-membranernes gennemtrængelighed ved at gøre dem mere sprøde og mindre elastiske, hvorved uønskede molekyler kan trænge ind i cellen og forvolde skade, gøre cellerne svagere overfor angreb fra frie radikaler. Det kan give grobund for livsstilsbetingede sygdomme. Bla. Derfor er antioxidanter vigtige. Essentielle fedtsyrer har vist sig effektive i både forebyggelse og lindring af gigt, allergier, psoriasis, tarmbetændelse, PMS og migræne. De virker blodtrykssænkende, sænker indholdet af triglycerid og kolesterol i blodet og har en forebyggende effekt i relation til hjerte-kar-sygdomme. En rigtig god kilde til EFA er hørfrø - mange tager tilskud i form af olie, der desværre har den ulempe, at den er enormt sart og hverken tåler varme, lys eller ilt og desuden har meget begrænset holdbarhed. Men så er der jo den mulighed, at man kan anvende frøene, som er et langt billigere og mere holdbart alternativ. Hørfrø indeholder mellem 50-60% omega 3, især ALA, alfalinolensyre og 15-25% omega 6. Desuden er de en god kilde til karotiner, bla. betacaroten og E-vitamin. De er også rige på lignaner, en type phytoøstrogener, der har stor og gavnlig indflydelse på hele vores hormonbalance. De SD bladet nr. 4/

18 har antibakteriel, antiviral og anticancer effekt. En polsk undersøgelse viste, for nogle år siden, at fedtsyrer isoleret fra hørfrø, har en stærk cytotoksisk - kræftcelleødelæggende aktivitet på cellekulturer i reagensglas. Visse typer cancerceller døde 100%. Andre forskere har fundet lave værdier alfalinolensyre hos kræftpatienter, hvor kræften har spredt sig via metastaser. Der er fundet en direkte sammenhæng mellem spredning af cancer til andre væv og niveauet af alfalinolensyre hos de pågældende patienter. En lang række undersøgelser viser, at hørfrøolie er en effektiv cancerdræber, specielt mod bryst- og tyktarmscancer, men der er også fundet en generel tumorhæmmende virkning. For at beskytte olien er hørfrøene udstyret med en tyk skal, som ikke engang vores mavesyre kan få has på, derfor er det nødvendigt at kværne frøene inden indtagelse - det er let, hvis man har en kaffemølle - og at spise dem straks og med det samme... Hørfrøblanding: 2 spsk. hørfrø 1 spsk. sesamfrø 1 tsk. kanel Males i kaffemøllen og drysses sammen med hakkede mandler over f.eks. yoghurt, müesli eller en blanding af friske frugter i tern. MUMS!!! Kan også males med andre frø til f.eks. drys på salat - prøv med dildfrø, timian, koriander, spidskommen, chili... Prøv også at blande 1 del hørfrøolie med 5 dele olivenolie. Bruges som dressing. Det er godt for leddene. Bland kun små portioner ad gangen, da holdbarheden er begrænset uden køl. SD bladet nr. 4/

19 Referat fra den internationale EMF konference den 17. november i Stavanger. Af Peter Johansen Norges Miljøvernforbund havde samlet 12 af verdens førende biofysiske forskere, der i Stavanger kunne tale frit om biologiske effekter og om sundhedsrisiko ved elektromagnetiske felter og bestråling. Gennem rækken af oplæg fik vi indblik i forskellige forskningsprojekter, der hver især mere end antyder, at der er en lang række mulige skadeeffekter fra forskellige former for EMF (ElektroMagnetiske Felter), både det lavfrekvente og det højfrekvente område. Det blev hurtigt klart for tilhørerne, at mange mener, at vi meget vel kan stå overfor vor tids største helseudfordring. Det har flere tidligere store appeller fra især Tyskland til både tyske og EUinstanser da også vist. I flere omgange har tusindvis af læger appelleret om, at disse felter undersøges meget grundigere, men der synes at være en massiv modstand fra myndighedernes side mod at gøre det. Man går endda meget vidt for at lukke ned for al kritisk biofysisk forskning, så vi er som almindelige mennesker ret dårligt stillede med hensyn til sober uvildig information på dette område. Vi får at vide, at de vedtagne grænseværdier er sikre og, at der ikke er bevis for at de skader mennesker. Vi hører da også en evig kævl om, hvad man kan bevise eller ikke. Der er en tendens til, at industri og myndigheder står på samme side og nedtoner advarsler om fare. Overfor disse udsagn, står en række SD bladet nr. 4/

20 uafhængige forskere som de, der var samlet i Stavanger. Forskerne på konferencen kunne fortælle en anden historie, bl.a. at der hersker uenighed om for, hvad og hvordan man skal måle for farlighed. Vi fik at vide, at man ikke kun skal se på signalers styrke og bølgelængde, men også på bølgens form. Den kan have afgørende betydning for, hvor skadelig eller harmløs den er. Nogle af de iagttagelser der blev fremvist, handlede om, at de elektromagnetiske påvirkninger er i stand til at ødelægge DNA et i enkelte celler. Det repareres heldigvis i en vis udstrækning af kroppen selv, hvis den har noget at reparere med, men man kan sige sig selv, at ved langvarig stærk eksponering øges risici naturligvis. Bor man i en lejlighed i en storby i nærheden af en eller flere sendemaster for diverse kommunikationsformer, og har man selv trådløs stuetelefon, mobiltelefon og trådløst Internet hjemme, foruden naboernes mange herligheder af samme skuffe, ja så får man så hatten passer med mikrobølger hver dag og nat, for der slukkes jo ikke for det om natten. Det er et uomtvisteligt faktum, som vore egne og andre myndigheder tager alt for lemfældigt på. Vi behøver bare at tænke på, at når vi flyver, så skal alt elektronik slukkes fordi det kan forstyrre flyets elektronik eller hospitalets, men hvad med os mennesker? Vores fine bioelektriske motorer har det hårdt i det moderne miljø, og noget tyder på, at rigtig mange slet ikke tåler de stråledoser vi udsættes for, og da slet ikke i kombination med alle mulige andre stressfaktorer i form af utallige kropsfremmede stoffer i luften, jorden, vandet og maden overalt hvor vi færdes. Der er mange uforklarlige lidelser hos den praktiserende læges patienter i dag. En af forskerne fremlagde data, der viste en stor stigning af tumorer i hjernen hos især unge mennesker, så vi må nok forvente yderligere en meget stor stigning i antallet af hjernecancer med det nuværende forbrugsmønster af trådløs teknologi. Der var enighed om, at der er viden nok til at handle ud fra et sikkerhedsprincip i forhold til sårbare grupper som f.eks. børn. Selvfølgelig skal der fortsat forskes, men der skal handles nu! SD bladet nr. 4/