KØBENHAVNS BOLDSPIL-UNION

Transkript

1 københavnsk august årgang fodbold KØBENHAVNS BOLDSPIL-UNION B & U FODBOLD - NYE U-BETEGNELSER MOR GÅR TIL FODBOLD - DRENGESPILLER TRÆNER OLD-GIRLS DOMMERUDVEKSLING - TO KFD TALENTER PÅ BORNHOLM TÅRNBY/AB70 - FUSION FOR UNGDOMMENS SKYLD SØDE STJERNE - SÅDAN STARTER MAN SIN EGEN KLUB

2 Spil Oddset på din mobil. Har du en spilkonto på danskespil.dk, skal du bare gå ind på mobil.danskespil.dk på din telefon. Så du kan sagtens spille på Oddset, når du sidder på stadion, eller når du bare ikke er i nærheden af en computer eller en forhandler. 2 KØBENHAVNSK FODBOLD 4/2008

3 KÆRE LÆSER AF HENRIK RAVNILD, FORMAND, KBU NY SÆSON! Normalt starter sæsonen om foråret. Intet er længere normalt. Nu starter en typisk sæson lige efter sommerpausen, således at rækkemestrene kåres i foråret, hvor banerne er bedst og hvor det er længst lyst. Ingen afgørende oprykningskampe på regnvåde baner i efteråret med dårligt lys og få tilskuere. I fremtiden finder disse kampe sted i juni måneds lyse timer. Det har vor turneringsgruppe besluttet som følge af ændringerne i DBU s turneringer med nedlæggelsen af Kvalifikationsrækken. Det har samtidig betydet, at såvel GVI som Frems 2. hold i juni måned rykkede direkte fra KøbenhavnsSerien op i DanmarksSerien, efter kun ½ års turnering. Held og lykke! Det har så samtidig betydet, at efterårets KøbenhavnsSerie bliver lidt anderledes end sædvanligt, idet der i starten bliver 3 rækker med et slutspil om, hvem der i foråret skal spille i den bedste københavnske række. Derefter vil alle seniorrækker bliver omlagt til efterår/forår. Da det er en stor beslutning vor turneringsgruppe har truffet har man dog forbarmet sig over de ældre spillere, så disse ændringer gælder ikke for oldboys og resten af gammelmandsholdene. Københavns Kommune arbejder fortsat på at få et byggeri op at stå på Kløvermarken. Det bliver så ikke den kinesiske mur, men måske et mere åbent planforslag. Vi følger det tæt så politikerne ikke glemmer fodboldens fortsatte mulighed på arealet, såvel under en senere byggeperiode som efter bebyggelsens opførelse. Det tilsvarende gælder for Ryparkens Idrætsanlæg, hvor kommunen har fremlagt planer om en kommende vejforbindelse fra Lyngbyvejen til Nordhavn, og senere ind gennem byen i en fremtidig havnetunnel. Klubberne og KBU følger sagen og jeg har efter et høringsmøde på Østerbro været i dialog med Ritt Bjerregaard og anbefalet, at man finder en helt anden forbindelse til Nordhavn, der ikke berører Ryparken. Jeg kan forstå, at det ikke blot vil ødelægge boldbanerne og være til skade for fodbolden. Det vil også blive et støjhelvede for beboerne i området, og selve sammenfletningen vil i det fremlagte forslag medføre bilkøer langt ud til Lyngby. Det kan ikke være en fornuftig løsning. Politikerne må anmode forvaltningen om at fremkomme med andre alternativer. DBU s bestyrelse er i færd med et omfattende udredningsarbejde omkring egen struktur og optimering af vor organisation. Jeg tror at det blandt andet vil medføre et endnu større samarbejde mellem lokalunionerne, såvel på det administrative som på det politiske plan. Nok er der store forskelle på fodboldspillernes ønsker og behov i København i forhold til Vestjylland, men mange administrative rutiner behøver ikke nødvendigvis blive udført på hvert enkelt lokalunionskontor. På det felt kan vi ganske givet optimere vore ydelser, så der bliver mere overskud til aktiviteter. Det er det vi skal måle os på. På DBU-plan skal vi sikre os, at brand ed DBU bliver markedsført optimalt. Det kan ske på mange måder, og det har en enig bestyrelse besluttet at undersøge, på hvilken måde det så gøres bedst. Om det på sigt fører til ændringer i lokalunionssammensætningen og antallet af bestyrelsesmedlemmer i DBU må fremtiden vise. KBU er altid parat til at drøfte omstilling, hvis det er til det bedre. Som bekendt har DIF og DGI luftet muligheden for en fusion. Det får ikke umiddelbart nogen betydning for den københavnske fodbold, for DGI har ikke mange tilbud til fodboldspillere i København, men en fusion kan Indhold FORMANDSLEDER 3 HAVES: DÅRLIGT GRUS 4 KBU S SKOLEPIGECUP MOR GÅR TIL FODBOLD 9 TURNERINGSÆNDRINGER 11 VI LEVER UDE PÅ BANEN 12 NOSTALGI SØDE STJERNE KØBENHAVN 15 FODBOLD-FUSION 18 LICENSKLUBBER UNDER ANKLAGE 20 DOMMERE PÅ UDVEKSLING 22 KLØVERMARKSKVARTERET SKAL FORMES SOM EN GRØN FLOD 23 KASTRUP BOLDKLUBS LEKTIECAFÉ RYKKER OP I SUPERLIGAEN 25 KBU KÅRER ÅRETS BØRNEKLUB 26 NY DOMMER I SAS LIGAEN 27 SPILLERUDVIKLINGSPROJEKT I KBU 29 FLOT FREMMØDE 30 TILVALG ELLER FRAFALD? 31 SUPERVETERAN PÅ FØRSTEHOLDET 32 LICENSKLUBBERNE HOS U17 OG U19 33 VELKOMMEN PÅ FORSIDEN KBU-KLUBBER REPRÆSENTERET 34 BRUGT FODBOLDTØJ I KENYA 35 METROEN LUKKER (MÅSKE) NØRREBROS STØRSTE FODBOLDKLUB PIGEKLUBBER FIK LICENS 37 NYE U-BETEGNELSER 38 naturligvis få betydning for vor organisering, såfremt man fra øverste side beslutter en anden opdeling, end den vi kender fra DIF. Alle disse overvejelser tager KBU med i vore drøftelser omkring DBU-København s fremtid i dansk fodbold. Det vigtigste er dog fortsat legen med læderkuglen. Nu skal vi i gang igen. Skolernes og spillernes sommerferie er slut. Vi må ud og spille fodbold. Grafisk design: FL Reklame PRAKTISKE OPLYSNINGER - ADRESSER OG ÅBNINGSTIDER UDGIVER: Københavns Boldspil-Union, Ved Sporsløjfen 10, 2 th., 2100 København Ø, Tlf , Fax , kbu@kbu.dbu.dk, KONTORETS ÅBNINGSTIDER: Mandag til torsdag , Fredag TELEFONTID: Mandag til torsdag , Fredag DOMMERVAGT: Tlf i turneringsperioden: Lørdag REDAKTION: Bestyrelsesmedlem Steen Christensen, administrationschef Jan Kristensen samt journalist Niels Rasmussen. (ansvarshavende: Henrik Ravnild) FOTO: Ole Hansen UDGIVELSESTERMINER: Medio februar, april, juni, august, oktober og december ABONNEMENT: Klubabonnement: Gratis, Holdabonnement: kr. 50,- pr. år, Almindeligt abonnement: kr. 100,- pr. år + moms, Tilmelding via KBU s hjemmeside: dbu.dk, Abonnementsperioden følger kalenderåret og omfatter seks numre. Ved abonnement tegnet i løbet af året fremsendes tidligere numre fra pågældende år TRYK: Zeuner Grafisk, Tlf OPLAG: stk. ANNONCER: FL SportMarketing, Agerbakken 21, 8362 Hørning, Tlf , kbu@flsportmarketing.dk DEADLINE TIL NÆSTE NUMMER: Den 15. september Indlæg kan fremsendes på til KBUs kontor. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte tilsendte indlæg. De enkelte artikler i Københavnsk Fodbold behøver nødvendigvis ikke, at være sammenfaldende med KBUs opfattelse og holdning. KØBENHAVNSK FODBOLD 4/2008 3

4 CVI-oprykningsjubel efter sidste kamp. Haves: dårligt grus Ønskes: kunststof GVI s nyoprykkere til DanmarksSerien er eneste klub i Gentofte Kommune, der ikke har kunststofbane AF NIELS RASMUSSEN Mange steder går der grus i maskineriet. I fodboldklubben Gentofte-Vangede Idrætsforening bedre kendt som GVI går der salt i den gamle grusbane. Og det er et af de få skyggepunkter i klubben, som nu igen har sikret sig status som DanmarksSerieklub. - Vi synes jo nærmest, at det er spild af penge, og næppe godt for miljøet, at vi nogle år skal af med op til kr. for at få saltet banen, så den er til at spille på, siger kasserer Gitte Thuesen, der meget nemt kan finde mange andre ting at bruge penge på i klubben. Grusbanen er fra 1972, og dengang den blev taget i brug var det simpelt hen bare lykken. Efter datidens forhold var grusbanen i Nymosen helt suveræn. Men siden er det gået brat ned ad bakke, og i dag ligner banen noget fra fortiden. At der så ligger et par kvæstede mål i nærheden af banen, gør ikke sagen bedre. - Forholdene bliver jo heller ikke bedre af, at drænet i banen bestemt ikke fungerer som det skal, så der er vi også handicappet, siger seniorleder Sven Kjær, der i over 50 år har været medlem af GVI, og i mange år var en solid spiller på 1. holdet. Så holdningen i GVI er soleklar: Et kongerige for en kunststofbane. Så kan forholdene bliver endnu bedre for de efterhånden 650 medlemmer, der er aktive i klubben. - Vi er jo den eneste klub i Gentofte Kommune, der ikke selv har en kunststofbane. Vi kigger misundeligt mod B 1903, HIK, Skovshoved, Jægersborg og Gentofte, siger Sven Kjær. En løsning kunne selvfølgelig være selv at hoste op med nogle penge, men det er fuldkommen urealistisk. Så mange penge er der på ingen måde i klubkassen. Og det er nok noget naivt at tro, at pengene kan skaffes ved at søge fonde - Da jeg kom til som kasserer for tre år siden, overtog jeg et underskud på Nu har vi fået gnavet gælden, så vi er i 0, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg havde sagt ja til jobbet, hvis jeg havde vidst, hvad jeg var gået ind til, siger Gitte Thuesen. 4 KØBENHAVNSK FODBOLD 4/2008

5 I GVI er medlemmerne vist nogle mærkelige størrelser i hvert fald nogle af dem. - Da vi havde generalforsamling var forslaget fra bestyrelsen et kontingent på 900 kr. pr. halvår. Men de fremmødte medlemmer foreslog, at det skulle være på kr. Og det kom de så igennem med, siger Sven Kjær. Det er måske en af den slags ting, der kan få de øvrige medlemmer til at møde op til generalforsamlingerne. Geografisk ligger GVI lidt isoleret i forhold til de øvrige klubber i Gentofte. Klubben er lidt gemt væk i al idyllen i Nymosen, hvor der er grønt og frodigt og ænder i søerne, og en masse folk, der er ude at jogge eller hyggespadsere på stierne. Bebyggelsen lige omkring anlægget er villaer, mens der ovre på den anden side af S-banen ligger nogle karreer på Solnavej og Hagavej. - Generelt går det nu fint med at skaffe medlemmer. Det er ikke sådan, at vi kan sige, at medlemmerne kommer fra et bestemt område. Det er meget spredt, og en del er kommet tilbage i klubben, efter at have prøvet vingerne af andre steder. Ikke mindst på pige- og kvindesiden er udviklingen nærmest eksploderet, og fra at det nærmest lignede en lukning, er der nu kommet mange, ikke mindst i alderen år, så vi har udsigt til at kunne gøre os endnu bedre gældende, siger Gitte Thuesen. Et noget usædvanligt initiativ til at skaffe nye medlemmer står Claus Lerche for. Han går simpelt hen rundt i børnehaver, og får lov til at sætte sedler op, hvor der fortælles om GVI. Det har givet rigtig mange medlemmer. For lidt over 70 år siden (1937) var GVI, i en enkelt sæson, placeret i Danmarksturneringen, i noget der i dag ville svare til 2.division, og det kan måske snart blive en realitet igen. - Det er i hvert fald legitimt at have ambitionen. Økonomisk er det skruet sådan sammen, at der er råd til at satse pænt uden at det kommer til at gå ud over de andre hold i klubben. 1. herresenior kører et selvstændigt budget. I den forbindelse vil det selvfølelig være fint, hvis vi kan få vores egen fødekæde med kvalificerede spillere. Lige i øjeblikket kniber det, og der vil nok gå et 5-6 år, før vi får indtil flere spillere op. Vi havde, som mange andre klubber, problemer med at få ynglingeholdet til at fungere, men ved at ansætte en ung træner, der kan drengenes sprog, ser det ud som om vi har fået gjort noget positivt ved det problem, siger Sven Kjær, der pointerer, at man gerne vil have noget kontinuitet i trænerarbejdet, så trænerne ikke hele tiden udskiftes. Historisk set er det resultatmæssigt gået lidt op og ned for klubben i Nymosen, der typisk har været placeret i KøbenhavnsSerien (i alt 34 sæsoner) Midt i 1970erne ( ) kom GVI i DanmarksSerien, med Bengt Annemann som træner, og der var også tider i Danmarksturneringen, med den tidligere Lyngbyspiller Tom Olczyk i begyndelsen af 1990erne, og med den tidligere Fremspiller Henrik Thomsen sidst i 1990erne. Men der har også været sløje perioder, bl.a. så sent som i 2004, hvor holdet var helt ned i serie 1. - Vi fik vendt det igen, da vi først havde John Sinding i et halvt år, og derefter fik Michael Lyng som træner i en længere periode. Han fik sat skub i holdet igen. - Vi har fået nogle spillere inde fra B 93, der er kommet nogle fra Gladsaxe-Hero og fra AB, og så kommer de ellers stille og roligt til os. I årenes løb har vi haft mange spillere fra Bornholm hos os. De er især kommet fra Hasle, som vi er venskabsklub med, siger Sven Kjær. Fordelen ved spillerne i GVI er deres gennemsnitsalder. Den ligger omkring de 22 år, så der er oparbejdet lidt rutine og stadig plads til masser af udvikling, når træner Thomas Gammelgård tager fat. Meget kører godt i GVI, men klubben slås med mange andre problemer end lige netop grusbanen. - Vi har det jo også med at være Tordenskjolds soldater i ledelsen, konstaterer Sven Kjær. Og kasserer Gitte Thuesen har rigeligt at bruge penge til. - Vi er jo selvforvaltende under Gentofte Kommune, og vi har bl.a. måtte bruge En enlig GVI er driver gæk med Sundby-spillerne under overværelse af KBU formanden(i hvid jakke) og hans formandsforgænger, den inkarnerede GVI er Torben Mogensen. KØBENHAVNSK FODBOLD 4/2008 5

6 Bolde Multibaner Fuldsvejst Mål Fodbold tilbehør A-Sport ApS Marienlystvej Skive Tlf KØBENHAVNSK FODBOLD 4/2008

7 kr. på et nyt hegn. Det koster også mange penge at købe nye bolde. Alt for mange bolde forsvinder i sæsonens løb ude i krattet, når de er røget over hegnet. GVI har et super lækkert klubhus. Det bruges bl.a. til gode gammeldags bankospil, hvor der virkelig er trængsel i klubben. Det har ikke engang rygeforbudet kunne ændre på. Ovre på den anden side af vejen ligger et stråtækt hus, som GVI også har fået lov til at benytte. - Problemer er bare, at det er stråtækt, og taget er ikke så godt, så det vil koste en formue at skifte det ud, siger Sven Kjær. På ungdomsfronten vælter det ind med medlemmer. Årgang 04 er på vej. Masser af forældre bakker op og fungerer som trænere, og GVI sætter aldrig i gang uden mindst en voksen træner, der ofte får hjælp af en drengespiller eller en junior. Når børnene skal ud for at spille foregår det med bus og en lille travetur. En af klubbens nye naboer kan tilsyneladende ikke lide fodboldspillere. Så han kommer, selvfølgelig helt tilfældigt, liiige til at parkere sin bil, så bussen ikke kan komme ned til klubhuset. - Vi må slæbe tasker med udstyr op til den næste vej, konstaterer Sven Kjær. Nu om dage er klubtrøjen gul, men i de gode gamle dage, indtil for 25 år siden, var den blå/hvidstribet. - Men til glæde for sponsorerne skiftede vi til gule trøjer, så eventuelle reklamer bedre kunne ses, siger Sven Kjær, der så flere i de gamle retro-farver, da oprykningen til DS blev sikret med en sejr på 4-0 i sæsonens sidste kamp ude mod Sundby, hvor mange GVI ere Da GVI var højt oppe: I sæsonen 1936/37 var Danmarksturneringen opdelt således: 10 hold i bedste række (kaldet Mester-serien) 10 hold i næstbedste række (kaldet 2-serie) 2 x 4 hold i tredjebedste række (kaldet 3-serie øst/vest). GVI var placeret i 3-serie, øst med disse resultater: Rønne B KFUM , 1-7 Nakskov , 1-4 KFUM vandt 3-serie/øst, og rykkede til næstbedste niveau, mens GVI rykkede ned i KBU s bedste række. Kilde: Palle Banks. havde taget ud til Kløvermarken, bl.a. DBU s kasserer siden 1992, Torben Mogensen, der åbenbart har stået i god lære hos GVI, hvor Torben var bestyrelsesmedlem igennem fyrre år, bl.a. som kasserer. GVI er fra 1921 Gentofte-Vangede Idrætsforening er godt på vej mod de 90 år. Klubben er en fusion af Gentofte Boldklub fra 1914 og Vangede Idrætsklub fra De to klubber slog sig sammen i 1921 og kom til at spille på Vangedes baneanlæg, der lå på hjørnet af Nybrovej og Brogårdsvej, ikke så langt fra hvor Ikea nu ligger. I 1944 klubben flyttede klubben til anlægget i Nymosen. For 6 år i træk afviklede KBU den 4. juni 2008 Skole Pige Cup for piger i klasse. Igen i år havde KBU besøg af mere end piger fra i alt 30 skoler, og pigerne havde en dejlig dag. Pigerne fik i år fornøjelsen af at hilse på landsholdspillerne, Julie Rydahl Bukh, Tine Cederquist og Betina Falk Hansen, som lagde vejen forbi. KØBENHAVNSK FODBOLD 4/2008 7

8 8 KØBENHAVNSK FODBOLD 4/2008

9 Mor går til fodbold hos Uffe Elite-Junior-DM-spiller, med stort trænertalent, har heltestatus hos HIK s Super Old Girls AF NIELS RASMUSSEN Misundelse er en grim ting, hævdes det. Men det kan faktisk også være en inspiration til at få gjort noget ved tingene. Som nu i Hellerup Idræts Klub HIK hvor en snes kvinder, der for de flestes vedkommende er født i 1960erne, nu i den grad hygger sig med at spille fodbold, at andre såmænd godt kan blive helt misundelige. Kvinden bag det hele er journalisten Christina Wex. Hun har i årenes løb selv dyrket masser af sport, har gået til ridning og gået til jazzballet, men holdsport, sådan for alvor, har der ikke været tale om. - Mine brødre har spillet fodbold, og nu var mine døtre også begyndt, så jeg blev altså misundelig og fik lyst til at forsøge mig som fodboldspiller, fortæller Christina Wex i en lille pause i al fodboldspillet. Egentlig burde hun allerede være ude på banen, på HIKs anlæg, for at gøre sig klar til dagens træning, men hun vil så gerne fortælle om sin passion for fodboldspillet. En begejstring, som hun deler med flere og flere. - I første omgang begyndte jeg selv i Jægersborg, men så blev det altså HIK, hvor jeg gik i gang med at samle et hold, siger Christina Wex, der måtte efterlyse spillere på nettet. En artikel i HIKs blad har også hjulpet godt på vej, men ellers er det den gamle model fra mund til øre og den almindelige synlighed ved bare at være i klubben, der har skaffet medlemmerne. Al begyndelse er som bekendt svær, og når man nu ikke lige har en fodboldmæssig baggrund, er det svært at styre er hold, hvor mange andre kom med de samme forudsætninger. Men så gjorde man et kup: Drengespilleren Uffe Manich Bech blev hyret som træner, selv om han på det tidspunkt kun var 14 år. - Uffe havde været så venlig at dømme vores første kamp, og han tog så imod tilbudet om at blive vores træner, fortæller Christina Wex, der mere end gerne fortæller om alle Uffes kvaliteter. - Uffe er ganske enkelt et pædagogisk talent, der lige ved hvordan han skal behandle os på en fodboldbane. Han er kreativ, pædagogisk og har det nødvendige overblik. Det er helt ufatteligt. Da vi skulle lave en artikel til Femina sagde vi for sjov, at overskriften skulle være Uffe er Gud, men det brød han sig bestemt ikke om. Han vil bare være Uffe, der hjælper os på vej, siger Christina Wex. Uffe er oprindelig selv fra HIK, men nu spiller han for Lyngby, hvor han var med i truppen, der sikrede klubben DM i hans aldersklasse. - Vi tager virkelig Uffe alvorligt. Det er ham, der bestemmer, og det er herligt at han gør meget ud af at være til så mange af vore træninger og kampe, som han overhovedet kan, når han også skal have tid til at passe sin egen karriere. Midt under interviewet ringer Christina Wex mobiltelefon. Det er Klar til træning (med bl.a. KBU-bestyrelsesmedl. Diana Andersen siddende i forgrunden). KØBENHAVNSK FODBOLD 4/2008 9

10 Christina Wex. Uffe, dernede fra banen lige vil høre, om hun snart kommer og deltager. Og så slutter Christina sig til det dusin spillere, der denne aften drøner rundt på den knoldede bane, der dog snart skal ændres til en lækker kunststofbane. For tiden tæller den samlede trup 26 spillere. - Vi oplever hele tiden, at der kommer nye spillere til. De vil gerne være med i vores leg med bolden. Uffe Manich Beck bruger det meste af sin tid på at dømme ude fra sidelinjen, og kommer med nogle lettere korrigerende bemærkninger undervejs, for at styre spillet og spillerne i den rigtige retning. Men generelt er kvaliteten imponerende høj. Dels er det tydeligt, at nogle af spillerne har spillet fodbold i mange år, dels er fysikken flot i betragtning af, at kvinderne som regel har rundet de 40 år der er enkelte undtagelser undervejs i løbet af en sæson, som f.eks. når Christinas datter Amalie er på holdet for at give et par hjælpende fødder med. Der bliver også lavet helt elementære fejl som lader skinne igennem, at ikke alle lige har grundreglerne på plads. Et indkast, der nærmest skubbes ud fra overkroppen, bliver lige rettet til den korrekte version, med Uffe som manden, der viser hvordan det skal gøres, og så spilles der videre. Der bliver løbet meget og af og til også ganske hurtigt. Efter 1. halvleg samler Uffe spillerne ude ved sidelinjen, og mens de retter op på væskebalancen og får pusten tilbage kommer der nogle dessiner fra Uffe, som har stået og analyseret spillet, når der var tid til det. - Sportsligt går det ganske fint i be- tragtning af, at vi er nødt til at spille mod langt yngre modstandere for overhovedet at få nogle kampe. Faktisk kan vi vinde på fysikken, for de unge piger er for manges vedkommende ikke i ret god træning, siger Christina Wex. Det har taget sin tid at få interviewet på plads. Uffe har skullet passe sin egen karriere, og så var der en søndag formiddag, hvor Christina lige skulle på et internt trænerkursus i HIK, hos Per Frimann, for at få nogle bedre forudsætninger til at træne sin mellemste datter på 8 år. - At være træner er en fed måde at være sammen med sine børn på, slår Christina fast. Fodbold betyder ganske enkelt fantastisk meget i Christina Wex liv. For lige at understrege det, så er hun selvfølgelig også formand i forældreforeningen, der i den grad er i stand til at skabe succesrige arrangementer i klubben, så man fornemmer ånden fra de såkaldte gode, gamle dage, hvor man mødtes i klubben for at hygge sig. - Vi har såmænd også holdt bankospil inde i håndboldhallen. Der var næsten 600 deltagere, fortæller Christina Wex. Fodboldspillet er i den grad blevet en passion for kvinderne i HIK, at der skal gode grunde til at blive væk fra træninger og kampe. - Vi har en høj mødeprocent, og Uffe holder regnskab. Vi går så meget op i det, at vi mødes søndag klokken 10 til træning. Så må familien derhjemme klare sig uden os. Det må de også i andre sammenhænge, når kvinderne hygger sig med sociale arrangementer ude i byen. Mændene synes det er belastende, at vi er så meget sammen, siger Christina, der også er anfører for holdet. - Uffe kom en dag med et anførerbind, som han selv havde købt, og sagde, at det skulle jeg bære. Jeg gjorde opmærksom på, at jeg vist ikke var den bærende kraft på holdet, men så sagde Uffe, at det at være anfører jo ikke bare gælder indsatsen på banen. Uffe Manich Beck erkender, at han var noget skeptisk, da han første gang troppede op for at være træner. - Men nu er jeg vant til det, og så længe jeg har tid til det, vil jeg fortsætte. Når jeg fortæller, at jeg er træner er der mange, der ikke vil tro på det, men når de så hører, at det er sandt synes mange, at det er sejt, siger han. Nogle af spillerne kommer bare for at spille og hygge sig, mens andre stadig har nogle ambitioner, så for Uffe gælder det om at tilpasse træningen, så alle får noget ud af det. - Jeg tager vel halvdelen af øvelserne med fra min egen træning i Lyngby, mens jeg selv finder på den sidste halvdel, siger Uffe. Uffe instruerer. 10 KØBENHAVNSK FODBOLD 4/2008

11 OBS! OBS! OBS! Turneringsændringer AF STEEN CHRISTENSEN Ny turneringsstruktur: struktur: efterår-forår, ½-års og kalenderårs i blanding Det skal ikke misforstås, men KBU er stadigvæk tilhænger af en senior-kalenderårs-turnering, da vi principielt mener, at det er den bedste løsning for alle parter i KBU. MEN vi må også indrømme, at det er uhensigtsmæssigt at gå enegang i forhold til DBU og de øvrige Lokalunioner. Det har ganske enkelt vist sig at være noget upraktisk at koordinere i forhold til de overordnede turneringer. Bare tænk på den KøbenhavnsSerie, som vi i 2008 har skulle forsøge at indpasse de nye tider. Det har ikke været nemt for hverken administration eller klubber, ligesom gennemskueligheden har været svær. KBU har derfor besluttet følgende turneringsstruktur, fuldt ud gældende fra efteråret 2009 : 1. Alle HerreSenior 1.holdsrækker (KS-S1-S2-S3-S4-S5) spiller helårs efterår-forår 2. Alle HerreSenior sekunda-rækker (S1-S2-S3-S4-S5-S6) spiller ½-års med op/ned-rykning 3. Alle KvindeSenior-rækker (KS-S1- S2) spiller ½-års med op/nedrykning 4. Alle Gammelmands-rækker (OB-V- SV-M-SM-GOM-SGOM) spiller helårs forår-efterår 5. Alle Børne/Ungdoms-rækker spiller ½-års med indplacering 6. Alle rækker, mindre end 11M, spiller ½-års For de fire sidstnævnte kategorier indebærer det ingen ændringer fra det nuværende, men for de to første kategorier betyder det at - Herre-Senior, 1.holdsrækker, at KS spiller ½-års, efterår 2008, med spil om KS-pokalen, og spil om at undgå nedryk til S1. I foråret 2009 spiller KS om både opryk til DS og nedryk til S1. De øvrige 1.holdsrækker, udover KS, færdigspiller kalenderårsturneringen I foråret 2009 spiller man ½-års med op/nedryk. Fra efteråret 2009 påbegyndes helårsturnering efterår-forår for alle 1.holdsrækkerne - Herre-Senior, sekunda-rækker færdigspiller kalenderårsturneringen 2008 med op/nedryk. I foråret 2009 spiller man ½-års med op/nedryk.. Fra efteråret 2009 vil der ikke være opryk fra S1-pulje 3 til KS efter efterårs-½sæsonerne. Når sekundarækkerne ikke skal spille helårs-turnering, så udspringer det sig af, at det har været ønskeligt med et servicechek efter hver ½-sæson, hvor det for mange rækkers vedkommende har været afgjort og noget perspektivløst at fortsætte med fortløbende anden ½-sæson. Ændringen skulle gerne give mere dynamik, og bedre og hurtigere sammensætninger af sekundarækkerne. Det er bestemt ikke uden problemer, at KBU overgår til en ny turneringsstruktur. Det har krævet, at KBU s administrationspersonale har måtte omgøre deres hidtige sommerferiestruktur. Desuden har stikprøver vist, at klubberne ikke var afhængige af, at vide i fx marts måned, mod hvem, hvornår og hvor i fx oktober måned. Derfor offentliggøres turneringsplanen kun for et halvår af gangen. Dermed behøver man heller ikke efterfølgende rette så meget i turneringsplanen. KBU fjerner 14.-års-reglen KBU har desuden besluttet, at fjerne en bjælke i Turneringsreglementet. KBU har haft en særregel, bl.a. pga. meget snævre geografiske forhold KBU-klubberne imellem. Bjælken var den regel der sagde at man skulle være fyldt min. 14 år inden 1.januar i spilleåret, hvis man ønskede at skifte klub i spilleåret. Reglen skulle bl.a. beskytte klubberne mod fiskeri, hvor et vin- derhold i første halvdel af en helårsturnering, pludselig mistede sine ste spillere, således at vinderholdet bedblev et taberhold eller helt ophørte i anden turneringshalvdel. Da børnene nu alle spiller ½-års, og der desuden er koblet et etisk regelsæt på Licensklubberne og evt. Licenskandidater, og DBU s katalog Holdninger og Handlinger efterhånden er velkendt, og man yderligere ikke ønsker at stille KBU s klubber ringere end de københavnske omegnsklubber i SBU-området, så havde KBU ikke længere grund til at opretholde denne særregel, som utvivlsomt har haft sin præventive berettigelse før hen. Ingen binding i ungdoms-pokalkampe Da der har vist sig nogle uhensigtsmæssige spiller-bindinger ifm. ungdomspokalkampe, har KBU besluttet at ophæve disse bindinger, således at man frit kan rokere frem og tilbage mellem holdene i en klub, ifm. pokalkampe, så længe man overholder aldersbetingelserne. En lille præcisering af udeblivelsesreglen I en helårsturnering er det sådan, at et hold bliver trukket ud af turneringen ved sin tredje udeblivelse. Hvis et hold deltager i en ½-års turnering, så er reglen den, at der bliver tilladt to udeblivelser i hver ½-års, hvilket vil sige, at man teoretisk kan komme op på fire tilladelige udeblivelser på et år, når man spiller ½-års. Til gengæld så løser udeblivelsesproblemet nok sig selv ved det halvårlige service-tjek. Nærmere orientering Hvis man vil have uddybet turneringsændringer, og udprinte dem, så gå ind på KBU s hjemmeside, dk, hvor man under KBU-Nyheder, 8.7., kan finde ændringer og yderligere klikke sig ind på det nye turneringsreglement. KØBENHAVNSK FODBOLD 4/

12 - Vi lever ude på banen To brødre der flygtede fra krigens rædsler i Bosnien har fået ekstra indhold i tilværelsen ved at være fodbolddommere 12 KØBENHAVNSK FODBOLD 4/2008

13 AF NIELS RASMUSSEN Vahidin Busuladzic er meget glad for sin kone og parrets barn på fire år. Men han er næsten lige så glad for sin fritidsbeskæftigelse med at være fodbolddommer, og det nyder KBUs spillere nu i allerhøjeste grad glæde af. For ham har fodbold næsten altid være en passion. Lige fra han som barn hjemme i Trebinje, 15 km fra Dubrovnik, i det tidligere Jugoslavien, brugte mere energi på at spille fodbold end på at læse lektier. Endnu et bevis på den gamle Liverpoolmanager Bill Shanklys ord om at fodbold ikke er et spørgsmål om liv eller død: Det er meget vigtigere. Men så kom den uhyggelige borgerkrig i Jugoslavien, hvor nationen gik i opløsning med forfærdelige folkemord som en del af det helt uforståelige skue, hvor naboer pludselig blev dødsfjender. For familien Busuladzic kom borgerkrigen i mange år til at præge deres tilværelse. Vahidins lillebror Edin der også er en meget aktiv dommer under KBU fik lov til at rejse ud af Trebinje, da han var 17 år. Men resten af familien skulle blive, lød beskeden fra myndighederne. Vahidin havde bestemt ikke lyst til at blive soldat, og blive involveret i den vanvittige krig, så det passede rigtig godt, at familien blev smidt ud af byen. Det var i hvert fald bedre end at blive henrettet. Turen gik mod nord, og da familien kom til Swinoujscie i Polen kunne man enten være taget til Sverige eller Danmark. Dele af familien havde allerede taget turen til et af de to lande. Nu gik færgen den dag til Danmark, så næste opholdssted var skibet Norrøna, der lå ved Sjællandsbroen. Her var familien i to-tre måneder inden det blev til en flytning til skibet Europa ved Christiania. Her var næsten mennesker samlet. Turen gik videre til Snertinge, mellem Kalundborg og Holbæk, og efter nogle måneder her fortsatte rundturen i Danmark til Bredsten ved Vejle. Familien ville gerne tilbage til København for at være sammen med bedsteforældrene, og det endte med et ophold på Engvej i Tårnby. - Vi havde ikke arbejdstilladelse, så det var svært at motivere sig selv til at gå i gang med noget sprogundervisning. Men pludselig skete der en masse positive ting, fortæller Edin og Vahidin. - Vi fik asyl og arbejdstilladelse, og vi kunne gå i gang med at satse på job. På Landtransportskolen fik vi både lært dansk og kørekort til lastbiler. Når man bor tæt sammen på et skib, er der ikke den store motivation til at lære dansk, men på skolen skete der virkelig ting og sager, siger de to brødre, der begge taler særdeles godt dansk, rent grammatisk, med et stort ordforråd, mens udtalen stadig afslører, at de er indvandrere. - Vi fik lynhurtigt job, så det var bare så godt. Vahidin er gift, og bor sammen med sin kone, der er regnskabsassistent, i en ejerlejlighed i Vallensbæk, mens Edin stadig bor i sine forældres lejlighed i Brøndby. Forældrene tager nu ofte tilbage til Bosnien. Med Vahidins passion for fodbold var det meget heldigt for ham, at den senere formand for Fremad Valby, Lars Kruse, arbejdede som konsulent på Europa. På skibet blev der samlet fodboldhold, og der blev spillet kampe mod hold fra andre asylcentre i både Roskilde og Jylland. Lars Kruse fik den temperamentsfulde Vahidin til at spille fodbold. Senere spillede både Edin og Vahidin i Bosna 92, og på et tidspunkt fandt Vahidin ud af, at han ville være dommer. - Dommerne havde været hårde over for mig, så jeg ville vise, at jeg kunne gøre det bedre, siger Vahidin med et stort smil, der gør det svært at tro, at der kan være så meget temperament gemt i ham. Ikke mindst på opfordring fra Leif Wettendorf, fra KBUs kontor, kom de to brødre i gang med dommeruddannelsen, men Vahidin dumpede faktisk første gang, men bestod så næste gang. Lillebror Edin, der nu er 33 år, klarede også prøven, og kom i gang med at dømme. Det begyndte med nogle drengekampe, og fortsatte lynhurtigt med nogle seniorkampe. Bedømmelserne var gode, og Edin avancerede lynhurtigt op gennem systemet, og er nu i serie 1 i herrerækkerne, mens det bliver til et lidt højere niveau i kvinderækkerne. - Vi vil gerne så langt frem som muligt, men det er jo lidt svært, fordi vi er kommet så sent i gang med dommergerningen, siger de to brødre. For Vahidin gælder det ikke mindst at gennemføre kampene uden at skulle give kort. - I den forbindelse er det nok min fordel, at jeg dømmer i rækker, hvor jeg selv har spillet. Jeg kender så mange af spillerne, at vi har et godt forhold til hinanden. På den måde kommer det til at gælde bedre, siger han. I løbet af en sæson kan de to brødre hver godt komme op på at dømme ca. 100 kampe når træningskampe også tæller med. Det er selvfølgelig ikke så lidt af en tidsrøver, når man som Vahidin også har en kone og et barn på fire år. - Men lige som min kone dårligt kan undvære sine cigaretter,sådan har jeg det med fodbold, og det argument har hun købt. Jeg føler virkelig, at jeg lever ude på banen, når jeg dømmer, siger Vahidin. Og der er opbakning til Vahidin. Da vi sammen forlader Vanløse Stadion, hvor vi har stævnet Vahidin, og hvor vi har overværet Edin dømme, venter Vahidins kone, barn og svigermor ude i bilen. Der er smil fra øre til øre. Det gør åbenbart ikke noget, at Vahidin resten af lørdag eftermiddag skal dømme en kamp på de knoldede baner inde i Fælledparken. Det er ikke bare brødrene Busuladzic, der gør en indsats for at få tingene til at fungere ved at tage de mange tjanser som dommere. Fra Bosna 92 kommer også Zijad Sabic, og han ligger bestemt heller ikke på den lade side, når det gælder om at tage nogle kampe. KØBENHAVNSK FODBOLD 4/

14 nostalgi - nostalgi - nostalgi - nostalgi - nostalgi - n 1905 Bl.a. med: Bane-ejere. Politisk fælled-forening bliver Vesterbro-arbejderklub. Ingen spillende træner. Fra junior til senior. Kampe mod udenlandske hold. Kvanteteori i målet. Krig med karantæner. KB, Frem, B93, AB, Ilford og Mittweida. Byrval, Krølben og Bohr. AF STEEN CHRISTENSEN Efter at KB, i 1894, havde etableret sig som bane-ejende ved Sct.Markus Plads (det nuværende Forum), at B93, i 1901, havde fået egne baner på ØstreFælled (hvor der nu er P-plads for Parken) og AB, i 1902, fik fod på eget græs på Nørre Fælled (det nuværende Danmarks Højskole for Legemsøvelser), så var turen kommet til Frem som bane-ejer. Frem var egentlig stiftet som cricketbeskæftigelse for den idrætsinteresserede del af Venstre s Ungdom i København. Men nu havde man fået chancen til at forlade Fælleden, og etablere sig på et areal på Enghavevej (nuværende Baunehøj), hvor Kommunen hidtil havde drevet en skøjtebane. Frem havde store betænkeligheder ved at flytte så langt væk, idet man frygtede at miste medlemmer. Men Frem fik i stedet en helt oplagt chance til at hverve nye medlemmer. Den fremragende Frem-spiller, og gymnastik-instruktør, Axel Andersen Byrval, gennemtravlede Vesterbro s skoler, hvor det vrimlede med arbejder-børn fra Vesterbro s lejekaserner, og fik etableret et glimrende samarbejde med skolerne, der straks indså muligheden til at give raske drenge en fornuftig adspredelse. Dermed blev Frem, fra at være en politisk forening, til en klub, der nu fik betydning som arbejderklub. Stævnet (mod FC Ilford) med bl.a. de 3 bedste danske spillere i 1905, Axel Andersen Byrval (Frem) nr. 3 f.v. i øverste række. Johannes Gandil (B93) yderst i 3. række. Kristian Middelboe (KB) nr. 2 f.v. i 2. række. Axel Andersen Byrval blev året efter fældet som professionel, da der blev indført regler om at man ikke både kunne være betalt instruktør og spiller samtidig. Allerede dengang kendte man til begrebet spillende træner, og det ønskede man ikke i de år, hvor der overhovedet ikke kunne lempes det mindste ved amatør-begrebet. Det var en lidt kedelig måde at slutte sin spillerkarriere på for den store og bomstærke Byrval, en dominerende anfører og centerhalfback, der også havde et umådeligt skud i støvlen, og som utvivlsomt var den fremmeste danske spiller i 1890 erne, og desuden var stærkt medvirkende til at udvikle og fremme den teoretiske side af fodboldens mange facetter. Det havde betydning i en pionér-tid, hvor mange ikke havde vore dages taktiske forståelse af spillet. Heldigvis gjorde man stor brug af Byrval s evner som træner, ikke alene i Frem, men også i B93, og senere hen som landstræner. Det var nu ikke bare drenge fra Vesterbro, der etablerede Frem som arbejderklub. Med sig fra Fælleden havde Frem den 16-årige Sophus Krølben Nielsen, der debuterede på Frem s 1.hold, trods sin unge alder. Det var en gut med skud i støvlen, og med snurrige driblinger. Krølben blev landsholdspioner, da han deltog i Danmarks første officielle A-landskamp (mod Frankrig B) og blev senere verdensberømt i Danmark, da hans scorede 10 mål i sin anden landskamp (mod Frankrig A). De to landskampe skaffede Krølben OLsølv i London i OL-sølvet gentog Krølben ved OL i Stockholm i Når Krølben allerede debuterede som 16-årig var det forårsaget af at KBU forgæves havde forsøgt at udskrive en ynglingeturnering (den kom først i 1919), så man rykkede direkte fra junior til senior. KBU s turnering blev vundet af KB foran B93, AB og Frem. Det var nu ikke turneringskampene spillerne og klubberne så mest frem til. Det var de mange kampe på ud- 14 KØBENHAVNSK FODBOLD 4/2008

15 nostalgi - nostalgi - nostalgi - nostalgi - nostalgi valgte hold mod udenlandske hold, der trak mest. Også på tilskuerne, der gladelig betale entré, bare der kom et udenlandsk pust. Ofte var det mod stærke britiske professionelle hold, som de danske amatør-hold selvfølgelig havde det svært imod. Derfor tog Stævnet (KB-B93) i 1905 imod FC Ilford fra London. Londonerne havde lige vundet London-Cup, som var den fineste turnering for et amatør-hold, så nu havde de københavnske amatør-spillere chancen for en reel amatør- måling. Det skulle dog vise sig, at Stævnet var klar bedst mod FC Ilford, der desværre viste sig uskarpe, og noget ude af kamptræning. Man rejste ikke bare over for en enkelt kamp, så der blev spillet flere kampe, hvor også et udvalgt hollandsk hold var involveret. I kampen mod Stævnet holdt FC Ilford til een halvleg, hvor de oven i købet vandt halvlegen med 1-0. Men i 2.halvleg fik piben en anden lyd. Axel Andersen Byrval blev rykket op som ventre innnerwing, og med 3 mål bidrog han til en sejr til Stævnet på 8-1! AB havde samme år besøg af et studenterhold fra Mittweida (hvor ligger det henne??). AB var komplet overlegne og vandt de to kampe med 9-5 og I den sidste kamp opstod der en pudsig detalje. Den 20 årige Niels Bohr stod på mål, men havde så lidt af gøre, at han i stedet hengav sig til blyant og papir, op ad den ene målstolpe, hvor han syslede med de beregninger, der i 1922 gav ham Nobelprisen i fysik. Midt Søde Stjerne København i beregningerne kom der et sjældent skud på mål fra Mittweida, og bolden var utvivlsomt gået ind, hvis Krølben. ikke en af Bohr s medspillere havde råbt ham an. De internationale kampe stillede også store krav til spillerne, som ønskede forbedrede vilkår, når nu klubberne tjente flere penge. I KB udviklede det sig til en decideret krig mellem spillere og bestyrelse. Det bevirkede at KB blev udelukket fra KBU s turnering det kommende år, ligesom tre af de mest krigeriske spillere fik karantæne. Heldigvis genvandt man hurtigt freden i KB, som straks indtog sin vante dominerende rolle, da karantænerne var overstået. Man kan sagtens starte sin egen fodboldklub, men det kræver gå-på-mod og hårdt arbejde AF MAGNUS KRABBE, DANMARKS JOURNALISTHØJSKOLE Hvem siger, at man skal melde sig ind i en etableret forening for at få lov til at spille fodbold? Tyson Lyall og Oliver Denham valgte for et år siden at starte deres egen forening. Her kæmper venner og bekendte side om side for at sikre oprykning til Københavns Serie 4. Administrationschef i Københavns Boldspils Union Jan Kristensen advarer dog: Der er mere arbejde i det, end man umiddelbart tror. Et fælles projekt Søde Stjerne København har adresse i en femte sals lejlighed på Nørrebro. Her bor Tyson Lyall og Oliver Denham, som er initiativtagere til foreningen og samtidig formænd. De to venner flyttede begge til København for et par år siden. De ville gerne spille fodbold. Vi startede i en anden klub, hvor vi ikke rigtig følte, vi blev en del af holdet. Så hvorfor ikke bare starte sit eget hold, fortæller Oliver. Det var lige præcis, hvad de to valgte at gøre. Vi begyndte at kigge lidt rundt på nettet. Man kan blandt andet få støtte fra Københavns Kommune, når man er under 25 år. Før projektet kunne lykkedes, samlede de alle interesserede og holdte et infomøde. Tyson forklarer: Vi satte os ned på et tidligt tidspunkt i forløbet og holdt et møde med dem, der havde tilkendegivet at være interesseret i projektet. Så diskuterede vi det hele ned i mindste detalje. Det var vigtigt for os, at det var vores ide, men det var ikke vores forening. Oliver tilføjer: Det var ikke kun vores projekt. Så vi prøvede at uddelegere opgaverne. KØBENHAVNSK FODBOLD 4/

16 alt i vandingsanlæg til fodboldbaner Hylledevej 12, 4640 Faxe, KØBENHAVNSK FODBOLD 4/2008

17 Oliver Denham (tv) og Tyson Lyall deler en lejlighed på Nørrebro, som også fungerer som foreningens klubhus. Søde Stjerne Københavns Tom Brown er her ved at overliste sin direkte modspiller, i holdets 7-0 sejr over rivalerne BK Hattrick. Så var der nogen, der skulle stå for at finde en sponsor til vores trøjer, og nogen skulle stå for at inkassere penge. Også for at vi kunne blive aflastet, for der er alligevel en del arbejde i det. Det skulle også gerne være sjovt for os. Det var ikke den eneste grund til, at tingene skulle foregå på den måde: Der var også en taktik i, at hvis folk følte, at det også var deres forening, ville folk være mere tilbøjelige til at møde op og til at føle, at det også var deres forening. For eksempel var navnet også noget vi besluttede i fællesskab. I bund og grund handler det om at prøve at skabe en identitet, så folk føler sig knyttet til klubben, fortæller Tyson. Hårdt arbejde og dårlige forhold Administrationschef i Københavns Boldspils Union Jan Kristensen advarer mod at starte sin egen forening. Man bliver overrasket over, hvor meget kontorarbejde der er, og man kan ikke forvente at få træningstider de første par år. I København er der mange fodboldhold og meget få baner. KBU tildeler klubben en hjemmebane, men man kan ikke bare få tildelt en træningstid på de københavnske idrætsanlæg. Ifølge Jan Kristensen kan det kræve flere år på kommunens venteliste. Han fortæller, at de i KBU oplever en stigende tendens til at nye foreninger ser dagens lys. Vi får temmelig mange henvendelser fra folk, der gerne vil starte deres egen klub. Gennem de seneste år har der været et større ønske om at være sig selv. Jeg ved ikke, om det har noget med samfundsudviklingen at gøre, men det er i hvert fald et stigende behov inden for de sidste fem år, og jeg tror, det fortsætter. Men det er langt fra alle de nye foreninger, der forstår at overleve. Der er meget at holde styr på som ny forening. Vi stiller selvfølgelig nogle krav til, at man er opdateret på, hvad der rører sig, og der kikser det altså for nogle. Vi ser en del nye klubber, som har forholdsvis kort levetid. Men andre, og glædeligvis for det, viser sig at være et fint bæredygtigt projekt, der kan holde i mange år. Ifølge Jan Kristensen gør KBU, hvad de kan for at støtte nye projekter. Vi tilbyder foreningen at komme til et informationsmøde, hvor vi sætter dem ind i de vigtigste ting, således at foreningen kan komme godt i gang. Vi kan som regel meget hurtigt mærke, om det er et projekt, der kan fungere, og selvfølgelig forsøger vi at være behjælpelige, så meget vi kan. Europæisk fodbold indenfor syv år Søde Stjerne København er opkaldt efter et af senfirsernes storhold Røde Stjerne Beograd. Holdet håber at kunne leve op til jugoslavernes fornemme resultater. Det er vores erklærede mål at spille europæisk fodbold indenfor syv år, fortæller Tyson med et grin på læben, direkte adspurgt om klubbens målsætning. Ellers handler det egentlig mest bare om at spille noget bold, udvide sit sociale netværk og have det sjovt. Men som drengene er rørende enige om: Vi spiller for sjov, men det er først sjovt, når vi vinder. Facts: Man skal regne med, at det koster omkring kr. at starte sin egen forening. Alle nystartede hold begynder i Serie 5 At starte sin egen forening kræver blandt andet: Vedtægter, en bestyrelse, CVR nr. og NemKonto. Gode råd: Man bør mindst være ca. 20 mand. Der bør være en gruppe, der står bag foreningen, så der ikke er en eller to, der står med hele ansvaret. Gør ikke kontingentet for billigt, 500 kr. er passende for et halvt år. Man bør kun begynde sådan et projekt, hvis man er indstillet på at lægge rigtig meget arbejde i det. KØBENHAVNSK FODBOLD 4/

18 Fodbold-fusion for ungdommens skyld Tårnby Boldklub og AB 70 annoncerede for nogen tid siden, at de arbejder på en fusion mellem de to fodboldklubber. Resultatet kan blive en amagerkansk storklub med over medlemmer. AF JACOB SCHNEIDER, AMAGER BLADET Processen med en sammensmeltning af naboerne AB 70 og Tårnby Boldklub er i fuld gang. Amager Bladet mødte AB 70 formand Jesper Seidler og bestyrelsesmedlem i Tårnby, Finn Aamodt, til en snak om planerne. Tårnbys kvinder spiller i landets tredjebedste række, mens AB 70s herrer er det højst placerede herrehold, som dog lige er rykket ned i Danmarksserien. Tårnbys ynglinge er placeret i Elite Øst. Men som selvstændige klubber bliver det svært at holde fast i dette niveau, fortæller de to fodboldledere. "For Tårnby Boldklub startede det jo med, at vi kiggede på FC Amager. Men vi kunne ikke se, hvad det bidrog med her. Der havde allerede været noget snak med AB 70, og matchet mellem de to klubber passer fantastisk godt - at få en storklub med både ungdom og senior på et godt niveau og med en god bredde. Vi har jo ynglinge og juniorer på et højt niveau, og det kan være svært at motivere dem, når de skal rykke op til et Serie 1 eller 2 hold på seniorplan. Så ret hurtigt begynder de at kigge sig om efter noget andet," siger Aamodt. Seks til otte millioner Planen er, at Tårnby Stadion skal være hjemmebane for de fælles førstehold på herre- og damesiden. AB70 s Uganda Grounds opvisnings- Finn Aamodt (Tårnby BK) og Jesper Bo Seidler (AB70) byder velkommen til fusionen på Tårnby Stadion. Foto: Michael Paldan. 18 KØBENHAVNSK FODBOLD 4/2008

19 bane kommer måske i spil som turneringsbane for ungdomsholdene. AB 70's formand Jesper Seidler uddyber: "Det er noget, vi gør i lyset af den nye DBU-struktur. Tårnby har nogle meget talentfulde ungdomshold, og vi har enkelte talenter på vores. Men ingen af os har mulighed for at fastholde vores niveau, hvis vi ikke er en del af det nye licenssystem. Vi skal opbygge en sundhedssektor, en skolesektor med erhvervsvejledning, sportschefer, A- og B-licenstrænere på de forskellige niveauer. Og skal man være med der, så koster et ungdomshold cirka en halv million kroner om året. Med to pigehold og to drengeungdomshold, så bliver det mange penge. Det kræver et sted mellem seks og otte millioner kroner at drive det, og det er jo flere penge, end de to klubber bruger i dag. Men hvis vi skal have gevinsten af vores ungdomsarbejde videre frem, så kræver det også, at vi har et godt herre- og et godt kvindeseniorhold. Vi vil gerne have 1. og 3. divisionshold, så vi kan fastholde talenterne her på Amager og måske tiltrække nogen udefra. Hvis vi vil have elitefodbold i Tårnby Kommune, så bliver vi nødt til at samarbejde. Vi har allerede nogle indikationer fra mulige sponsorer, som gerne vil være med. Det bliver selvfølgelig ikke nemt, men der skal nok komme nogle kontrakter i hus. Og så har de to klubber fantastiske støtteforeninger med banko og så videre de seks millioner har vi, og otte kan vi meget nemt få, når vi bliver et attraktivt brand for de lokale sponsorer. Der er jo også mange nationale virksomheder, som har en tilknytning til lige præcis vores område. Ambitionen er at blive 1. divisionsklub på både kvinde- og herresiden. Hvis vi kan ligge godt der og så have fire ungdomshold i næstbedste række, så vil alle vores sportslige ambitioner være indfriet. Den rigtigt store ambition er, at klubben vokser til små medlemmer, og at der render en hel masse Lotter og Peterer rundt herude og spiller fodbold - at vi får lavet en klub med sjæl." Tårnby Boldklub har efterhånden fået slikket sårene ovenpå overbygningen sammen med Kastrup, Amager United. Men klubben skal ikke ind i et nyt eventyr af dén slags, siger Finn Aamodt: "Vi er ret tidligt gået væk fra idéen om en overbygning - det har Tårnby jo erfaringer med, og det ender for nemt i personspørgsmål. Derfor går vi efter én samlet klub. Der har allerede været meget snak i klubberne om det her, og det har generelt været positivt. At vi går ind i det med alt, hvad vi har, det kan medlemmerne faktisk godt lide." Storklub Idéen om en sammenslutning mere på Amager allerede inden FC Amager for alvor er gået i luften er dog ikke en direkte udfordring til Todi Jónssons store projekt med Fremad Amager, Dragør, Kastrup og KFB. Men de to ledere lægger ikke skjul på, at de ikke er enige i den model, som FC Amager bygger på. "FC Amager er jo en satsning med et hold, der skal i Superligaen. De sammenslutninger, der har været på ungdomssiden, har været separate aftaler, klubberne imellem. Og det tror vi ikke på," fastslår Seidler. Finn Aamodt supplerer: "Vi har virkelig haft svært ved at føle, at det var noget, hvor vi havde foden under eget bord. Ellers er vi jo ude i en eller anden Amager United ting igen Vi har jo altid haft et godt AB70 og Tårnby smiler af fortidens skygger. Foto: Michael Paldan. samarbejde med Kastrup Boldklubs ungdom, og det vil vi da fortsætte med. Men der har jo altid været grupperinger på kryds og tværs af øen Selvfølgelig er det et modspil, men det er ikke trods over for FC Amager projektet, der driver det her - det er udviklingen i dansk fodbold med det nye licenssystem, som vi reagerer på." "Men FC Amager er jo et privat investeringsprojekt, og vi tror meget på, at den forretning, der skal drives af vores klubber, den har bedst af at blive drevet i Tårnby Kommune. Af to boldklubber. FC Amager ligner jo FCK, med Don Todi, og vi ligner måske mere Brøndby - to klubber, der har slået sig sammen. Så det er måske forskellen på de to forretningsmodeller," forklarer Jesper Seidler. Den arbejdsgruppe om fusionen, som de to klubber har nedsat, har netop afsluttet sit arbejde og går nu til medlemmerne med forslaget. Og responsen på planerne har været positiv, fortæller Seidler. Der kommer et fælles medlemsmøde i august og herefter generalforsamlinger i begge klubber og i AB 70's anpartsselskab. Initiativtagerne håber på, at fusionen kan være en realitet for ungdommen til nytår og næste sommer for seniorernes vedkommende - gerne med en opgradering af Tårnby Stadion på tapetet i kommunen. KØBENHAVNSK FODBOLD 4/

20 Tårnby sætter licensklubber under anklage Tårnby Boldklub langer hårdt ud efter licensklubber, der har været ude med fiskestangen i Tårnby. AF PETER ROSENBERG, FORMAND TÅRNBY BOLDKLUB Manglende brug af de etiske retningslinjer fra licensklubber til Tårnby Boldklubs U 16 spillere Hvad er der sket? Tårnby Boldklub har i den grad været ude for, at andre klubber har henvendt sig direkte til vores U 16 spillere uden om klubbens ledelse. Altså været ligeglade med det etiske kodeks, som licenssystemet også bygger på. Hvorledes er det sket? Tårnby Boldklub fik ikke licens. Vi har et godt U 16, snart U 17, årgang 92 drengehold, som har spillet sammen i klubben i mange år. Da det rygtedes, at Tårnby ikke fik licens, fik nogle af de klubber, som fik licens, travlt med at fiske vores spillere. 9 af vores spillere er blevet kontaktet af licensklubber. I licensmanualen for drenge står der bl. a. i målsætningen: De i afsnit 8.2 beskrevne krav har til formål at sikre: et godt børne- og ungdomsmiljø i klubben. fokus på fiskeri, og retningslinjer herfor. I kluberklæringens bilag 1 står bl.a., at Ved underskrivelse af kluberklæringen bekræftes nedenstående: Klubben skal indsende en juridisk gyldig erklæring, hvor den bekræfter følgende: at forpligtige sig til at leve op til DBUs Holdninger & Handlinger, herunder ingen deltagelse i Uofficielle DM for børne- og ungdomshold. at forpligtige sig til at følge DBUs etiske retningslinjer omkring fiskeri Bilag 2 (se. under Holdninger og handlinger > Etiske retningslinjer for klubskifter ) at den forpligter sig til at overholde bestemmelserne og vilkårene i DBUs Licensmanual, drenge I bilag 2 står der i Etiske retningslinjer for klubskifter i børne- og ungdomsfodbold, og som klubberne skriver under på bl.a.: Klubskifter må ikke finde sted efter forudgående fiskeri altså henvendelser direkte fra modtagerklub til barn/forældre - men bør gå via spillerens nuværende klub. Alle, som søger om licens, skal skrive under på ovennævnte, og flere af de klubber, som har fisket hos Tårnby, har ikke fulgt de fleste retningslinjer hverken i licensmanualen 8.2, i kluberklæringens bilag 1 og i bilag 2 Klubber, der efter licensen blev afvist, har vist interesse for vores spillere og ikke fulgt licensmanualen: Boldklubben FREM har kontaktet 6 af vores spillere, og dermed ikke levet op til 8.2 og bilag 2. Boldklubben FREM har ikke kontaktet Tårnby Boldklubs ledelse, altså undertegnede eller ungdomsformanden. Boldklubben FREM har ikke kontaktet forældrene om en samtale ang. klubskifte Da Boldklubben FREM ikke har kontaktet undertegnede eller ungdomsformanden er ingen af punkterne opfyldt. Hvidovre IF har kontaktet ungdomsformanden ang. 2 af vores spillere, men har ikke ytret ønske om et møde, klubben har fulgt retningslinjerne. FC Amager, som har fået wild card til U 19 har kontaktet og skrevet kontrakt med en af vores spillere og dermed ikke levet op til 8.2 og bilag 2. FCA har ikke kontaktet Tårnby Boldklubs ledelse, altså undertegnede eller ungdomsformanden. FCA har ikke kontaktet forældrene sammen med Tårnby Boldklub om en samtale ang. klubskifte. Da FCA ikke har kontaktet undertegnede eller ungdomsformanden er ingen af punkterne opfyldte. AB har kontaktet 2 af vores spillere før sæsonstart og før licensunderskrivelsen, men AB har ikke kontaktet Tårnby Boldklubs ledelse, altså undertegnede eller ungdomsformanden om et evt. klubskifte. Konsekvenser: Jeg overvejer, hvad der vil ske, hvis Tårnby begynder at fiske spillere for til næste år at kunne få en licens. Vil diverse udvalg se igennem fingre med det, eller vil klubben aldrig kunne få licens? Hvilke konsekvenser vil det få for de klubber, der både har og søger om licens, men som er ligeglade og fisker lystigt videre og blæser på, at de etiske regler overskrides? Er der nogen konsekvenser for dem? Hvis klubberne får tilladelse til at se gennem fingre med retningslinjerne, hvad vil det så betyde for en klub, som har vores niveau? Vi er på vej til at få potentialet til at få licens, men hvis klubberne, som har licens, fisker både vores bedste og næstbedste spillere, vil det tage endnu længere tid for os 20 KØBENHAVNSK FODBOLD 4/2008