Det gode liv. HK s familiepolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode liv. HK s familiepolitik"

Transkript

1 Det gode liv HK s familiepolitik

2

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvorfor interesserer HK sig for familiepolitik 5 Vi kan gøre det bedre uden at skrue tiden tilbage 5 Den vanskelige hverdag 6 Balance mellem familie- og arbejdsliv? 6 Vigtige tiltag for at sikre en god balance mellem familie- og arbejdsliv 8 Strategiske valg for at sikre balance mellem familie- og arbejdsliv 9 Medlemmerne og barselsorlov 10 Fokusgruppeundersøgelse om barsel 12 Før orlov 14 Tiden på orlov 14 Tilbage på job 15 Barriererne i familien 15 Uklare regler 16 Lovgivningen et spørgsmål om fleksibilitet 16 Økonomi sætter den overordnede dagsorden 16 Forslag der kan forbedre balancen mellem familie- og arbejdsliv De nye barselsregler Barselsregler i HK s overenskomster Samspillet mellem barselslovgivning, overenskomster og personalepolitik Øremærkning Fuld pensionsindbetaling under barselsorlov Bedre varslingsregler Begge forældre skal have ret til at anvende den udskudte forældreorlov HK foreslår orlovsbevis til fædre Barns sygedage Krav til daginstitutioner Institutioners åbningstider Aften- og døgnåbne institutioner Loft over lukkedage i daginstitutionerne Kvalitet i pasningstilbuddet Helhed og sammenhæng mellem skole og fritidsordning Familiepolitik ind i personalepolitikken Behov for at bedre arbejdspladskulturen omkring barsel Juridiske ændringer Fædres ret til 1/2 løn Adoption Medmødres ret til fædreorlov Lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet af særlige familiemæssige årsager 35 Bilag A: Familiepolitikken i HK s overenskomster 36 Bilag B: Familiestatistik 46

4 Forord HK har en lang tradition for at beskæftige sig med familiepolitik og udarbejde forslag, der kan forbedre balancen mellem arbejdsliv og familieliv. I 2001 vedtog HK s hovedbestyrelse en ny familiepolitik Det gode liv. Et af de væsentligste elementer var en barselsorlovsmodel med udbyggede rettigheder til far og mor og bedre muligheder for at kombinere arbejde og familieliv. Siden 2001 er der sket meget på det familiepolitiske område. En helt ny barselsorlov blev vedtaget i 2002, som på flere punkter imødekom HK s ønsker om at bedre muligheder for at kombinere arbejdsliv og familieliv. Centrale barselsfonde har set dagens lys på det private og det kommunale arbejdsmarked. Der er indført pasningsgaranti i institutioner for børn ned til 6 måneder i alle dele af landet. Sidst men ikke mindst er der opbrud i kønsrollemønsteret blandt de unge medlemmer. Tiden er derfor inde til at sætte nye mål for HK s familiepolitiske arbejde. HK s hovedbestyrelse besluttede i foråret 2006 at nedsætte et ad hoc-udvalg med henblik på at revidere HK s familiepolitik. Udvalget bestod af Mette Kindberg, Thora Petersen, Bodil Otto, Bjarne Nielsen, Herdis Poulsen, Viggo Thinggård og Niels Christian Nielsen. Forbundssekretariatet har fungeret som sekretariat. Der har været afholdt to møder i udvalget. Familiepolitikken blev godkendt på hovedbestyrelsesmødet den 10. oktober

5 Hvorfor interesserer HK sig for familiepolitik Der er mindst fem gode grunde til, at HK skal have en familiepolitik: Vi har en interesse i, at der fødes børn i Danmark, og at børnene og deres familier har de bedst mulige vilkår. Det er godt for børnene, hvis forældrenes hverdag fungerer. Vi har derfor en interesse i, at vilkårene for at have arbejde og børn samtidig er bedst mulige. En god balance mellem arbejdsliv og familieliv er en væsentlig forudsætning for, at vores medlemmer trives, og derved kan vi modvirke hurtig nedslidning. Et velfungerende familieliv er således en forudsætning for, at vi fungerer godt på arbejdspladsen. HK s familiepolitik fremmer ligestilling mellem kvinder og mænd. Markante familiepolitiske holdninger kan være med til at tiltrække unge medlemmer, fordi HK s familiepolitik harmonerer godt med unges drømme og ønsker til et familie- og arbejdsliv. Boks 1: Fakta for HK s medlemmer: 43 pct. af HK s medlemmer har børn i alderen 0-17 år. 12 pct. har et eller flere børn i alderen 0-2 år. 81 pct. er samboende, mens 19 pct. er enlige. 10 pct. af medlemmerne med børn er enlige. 4 pct. af HK s medlemmer bliver hvert år forældre. Mere end af HK s medlemmer tager barselsorlov om året. Yderligere oplysninger findes i Bilag B. Vi kan gøre det bedre uden at skrue tiden tilbage Danskerne vil arbejde og have familie samtidig. Selv om nogen til tider glorificerer de gode gamle dage, hvor børn blev passet i hjemmet, og der var liv i boligområderne i dagtimerne, er det en illusion at tro, at uret kan stilles tilbage. Både mænd og kvinder ønsker i dag at være på arbejdsmarkedet. De ønsker job med et spændende indhold, og de ønsker plads til et godt liv uden for arbejdspladsen. Begge køn på arbejdsmarkedet er i dag en realitet, og dermed er også pasning af børn uden for hjemmet en nødvendighed. Det er HK s opfattelse, at de rammer, vi i dag har skabt for familierne til at få familie- og arbejdsliv til at balancere, kan gøres bedre. Derfor fremsætter HK i dette familiepolitiske oplæg en række nye ønsker og forslag til fremtidens arbejdsmarked og til fremtidens familiepolitik. 5

6 Omdrejningspunktet i dette familiepolitiske oplæg er helt overvejende børnefamilierne. Det er ikke et udtryk for, at HK s familiepolitik kun handler om børnefamilier. Vi har blot valgt i dette oplæg at koncentrere os om børnefamiliernes vilkår, fordi det især er børnefamilierne, der har svært ved at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. I nedenstående boks er der, på tværs af alle aldersgrupper, formuleret nogle visioner for det gode liv. Boks 2: Visioner for et godt liv Alle har krav på et spændende og udviklende arbejdsliv samtidig med et velfungerende familieliv. Udfordringen er at få de to ting til at harmonere i stedet for at skære den ene af delene væk. Netop fordi både mænd og kvinder i alle aldre ønsker et aktivt arbejdsliv, et udviklende job og plads til familie- og fritidsinteresser, er der al mulig grund til at interessere sig for, hvad det gode liv er. HK s visioner for et godt liv kan udmøntes i følgende hovedoverskrifter: Alle har krav på gode muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling. Alle har krav på et sundt, sikkert og udviklende arbejdsliv samt et velfungerende fritids- og familieliv. Der er brug for mere tid til børnefamilierne, så forældrene har de bedste muligheder for at være forældre. Børn er fremtidens samfundsborgere og arbejdskraft, og derfor skal vi investere i deres udvikling og uddannelse. Der skal være mulighed for at tilpasse sin arbejdstid løbende til de behov, der opstår i løbet af livet. Den vanskelige hverdag Op til HK s kongres i 2005 blev der gennemført en familiepolitisk spørgeskemaundersøgelse blandt mere end af HK s medlemmer. Undersøgelsen gav ny viden om medlemmernes problemer med at få dagligdagen til at hænge sammen, tiltag, der kan gøre det lettere at finde balancen mellem arbejdsliv og familieliv, problemer omkring afholdelse af barselsorlov og andre relevante emner. Et udpluk af resultaterne af undersøgelsen følger nedenfor. Balance mellem familie- og arbejdsliv? Tæt på halvdelen af HK s medlemmer (46 pct.) er enig eller meget enig i, at det er svært at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. 20 pct. er uenige eller meget uenige, mens resten ikke har taget stilling (34 pct.). 6

7 Figur 1: Det er svært at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, hvis man har børn og fuldtidsarbejde? 22 % 16 % 4 % 32 % 12 % 14 % Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Kilde: Familiepolitisk undersøgelse, 2005 Opdeles medlemmerne på med og uden hjemmeboende børn, finder man ikke overraskende, at de medlemmer, der har børn, er mere enige i udsagnet end medlemmer uden børn (henholdsvis 57 pct. og 34 pct.). Blandt forældre med børn i alderen 0-4 år er 73 pct. meget enige eller enige i, at det er svært at få enderne til at mødes, når man har fuldtidsarbejde og familie. Der er således ingen tvivl om, at det er børnefamilierne, der oplever det største pres i dagligdagen. Ikke overraskende er der lidt flere kvinder end mænd, som mener, at det er svært at få de dele af tilværelsen til at hænge sammen. Opgjort på alder er det typisk de årige, dvs. den aldersgruppe, der er mest enige i påstanden. Figur 2: En arbejdstid på 37 timer pr. uge er passende? 21 % 20 % 5 % 2 % 12 % 40 % Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke 7

8 Generelt set mener medlemmerne, at en ugentlig arbejdstid på 37 timer er passende. Samlet set er 52 pct. enig eller meget enig. 21 pct. er uenig, og 5 pct. er meget uenig. Også her er der en tendens til, at kvindelige medlemmer, medlemmer i alderen år og ikke mindst medlemmer med små børn skiller sig ud ved at være mindre enige i, at 37 timer er passende end resten af medlemmerne. Det kan hænge sammen med, at kvinderne stadig har hovedansvaret for omsorgsarbejdet i familierne og det forhold, at kvinder generelt har adgang til mindre fleksibilitet i deres arbejdsliv. Vigtige tiltag for at sikre en god balance mellem familie- og arbejdsliv HK s medlemmer har et klart billede af, hvad der skal til for at sikre balancen mellem familie- og arbejdsliv. 3 ud af 4 medlemmer peger på muligheden for selv at tilrettelægge arbejdstiden som en vigtig faktor, der kan sikre balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Mulighed for at passe syge børn, mulighed for at gå til læge, tandlæge, skole/hjemsamtaler m.v. i løbet af arbejdsdagen og muligheden for at arbejde hjemmefra er andre tiltag med stor opbakning i medlemskredsen. Blandt familier med børn i alderen 0-4 år peger 94 pct. (!) af medlemmerne på muligheden for at passe børn ud over barns 1. sygedag som et vigtigt element. 8

9 Tabel 1: Hvilke elementer er vigtige for at sikre en god balance mellem familie- og arbejdsliv? Pct. Mulighed for selv at tilrettelægge min arbejdstid (fleksible arbejdstider) 77 Mulighed for at arbejde hjemmefra (hjemmearbejdsplads) 63 Mulighed for at passe syge børn ud over barns 1. sygedag 65 Længere barselsorlov 10 Lige ret til barselsorlov for mænd og kvinder 44 Mulighed for at bedsteforældre kan tage fri for at tage sig af børnebørnene i forbindelse med sygdom 26 Mulighed for at tage sig af syge forældre 37 Mulighed for at gå i banken, købe ind eller lignende i løbet af arbejdsdagen (fleksibilitet) Mulighed for at gå til læge, tandlæge, skole/hjemsamtaler eller lignende i løbet af arbejdsdagen Mulighed for at holde omsorgsdage 56 Andet 3 Ved ikke/ønsker ikke at svare 2 Kilde: Familiepolitisk undersøgelse, 2005 Længere barselsorlov er der derimod kun en lille gruppe af medlemmerne (10 pct.), der finder vigtig! Strategiske valg for at sikre balance mellem familie- og arbejdsliv 3 ud af 4 af HK s medlemmer har foretaget et eller flere valg for at sikre balancen mellem familie- og arbejdsliv. Valgene kan være et udtryk for en bevidst prioritering af familien, men kan også være et udslag af at indretningen af arbejdsmarkedet og pasningsmuligheder gør det vanskeligt at forene arbejdsliv og familieliv. 4 ud af 10 har valgt en arbejdsplads, der ligger tæt på hjemmet og har således derigennem nedbragt transporttiden til og fra arbejde (54 pct. af medlemmerne bor 2 1/2 km eller mindre fra deres arbejdsplads). 9

10 Nedprioritering af arbejdslivet og nedsat arbejdstid er andre strategier, som en stor del af medlemmerne har valgt. Tabel 2: Har du selv truffet nogle valg for at sikre balancen mellem familie- og arbejdsliv? Valgt at gå ned i arbejdstid 21 Valgt en arbejdsplads, der ligger tæt på dit hjem 38 Pct. Valgt et arbejde, hvor der er en klar skillelinje mellem arbejdsliv og familieliv 18 Valgt at udskyde efteruddannelse 11 Valgt at nedprioritere arbejdslivet, mens børnene er små 23 Andet 15 Ved ikke/ønsker ikke at svare 23 Kilde: Familiepolitisk undersøgelse, 2005 Der er tale om store forskelle mellem kønnene. Kun 3 pct. af mændene har valgt at gå ned i arbejdstid, mens 27 pct. af kvinderne har foretaget dette valg. Også nedprioritering af arbejdsliv og udskydelse af efteruddannelse er mere almindeligt blandt de kvindelige medlemmer end blandt de mandlige. Det er ikke usandsynligt, at de valg, som især de kvindelige medlemmer tager omkring arbejde og uddannelse, efterfølgende kan have negativ betydning for karriere og beskæftigelsesmuligheder. Medlemmerne og barselsorlov Meget tyder på, at mænd har svært ved at holde barselsorlov i længere perioder. 41 pct. af medlemmerne er enige eller meget enige i, at det er svært for mændene at holde orlov ud over en måned. 10

11 Figur 3: Er det svært for mænd at tage barselsorlov i mere end en måned? 6 % 13 % Meget enig 17 % 12 % Enig 23 % 29 % Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Kilde: Familiepolitisk undersøgelse, 2005 Lidt flere mænd end kvinder synes, det er svært. Medlemmerne blev også spurgt om deres holdning til øremærkning af en del af barselsorloven til mænd. Øremærkning betyder, at en del af orloven eller den løn, der er knyttet til orloven, forbeholdes enten faren eller moren. Blandt de medlemmer, der har taget stilling, er der en overvægt af medlemmer, som går ind for øremærkning. Således mener 36 pct. af medlemmerne, at en større del af orloven skal reserveres til mændene. 20 pct. er uenige. 44 pct. har ikke taget stilling (35 pct. hverken enig eller uenig og 9 pct. ved ikke ). Besvarelsen kunne tyde på, at mange medlemmer mangler information om fordele og ulemper ved øremærkning og måske også om, hvor stor en del af orloven der skal øremærkes. 4 ud af 10 medlemmer anser risikoen for, at der sker ændringer i indholdet af jobbet i løbet af barselsorloven for at være det største problem. De kvindelige medlemmer lægger større vægt på denne problemstilling end mændene, hvilket hænger sammen med, at kvinderne på barsel typisk er væk i længere tid. Manglende løn anses for næsten lige så stort et problem af medlemmerne (39 pct.). 11

12 Tabel 3: Hvad anser du for de største problemer ved at afholde barselsorlov? Risiko for at blive afskediget 28 Risiko for at orloven vil skade karrieren 32 Risiko for at barselen vil få konsekvenser for lønnen 21 Pct. Risiko for at der sker ændringer af indholdet i arbejdsfunktionen At man ikke er i stand til at foretage fuld indbetaling til sin pension i barselsperioden At arbejdsgiver ikke har tilstrækkeligt kendskab til den nye barselsorlov At der ikke er fuld løn under hele barselsorloven 39 At arbejdsgiver ikke har råd til at ansætte en vikar under barselsorloven 18 Andet 3 Ved ikke/ønsker ikke at svare 23 Kilde: Familiepolitisk undersøgelse, ud af 10 medlemmer peger på risikoen for, at orloven vil skade karrieren og risikoen for at blive fyret. 2 ud af 10 medlemmer peger på den manglende pensionsindbetaling. Også her er der en kønsskævhed, idet kvinder lægger større vægt på denne problemstilling end mændene, hvilket igen kan forklares med, at det typisk er kvinder, der tager orlov i de perioder, hvor man alene modtager barselsdagpenge. Fokusgruppeundersøgelse om barsel På baggrund af de problemer, som mange medlemmer oplever i forbindelse med afholdelse af orlov, blev der i foråret 2006 gennemført en fokusgruppeundersøgelse med 23 medlemmer med barselserfaringer. Medlemmerne var ligeligt fordelt på køn og sektor. Formålet med undersøgelsen var at indhente viden om de barrierer, HK s medlemmer står overfor i familien og på arbejdspladsen, når barselsorloven skal tilrettelægges. Derudover var det formålet at afdække, hvilken betydning barriererne har i forhold til medlemmernes ønsker om at etablere en mere ligelig fordeling af barselsorloven. 12

13 Boks 3: Opbrud i kønsrollemønsteret Der er i disse år en række tegn på, at forældreskabet og de traditionelle kønsrollemønstre undergår ganske markante forandringer. Mest tydeligt synes tendenserne at kunne spores i de danske mænds stigende ønske om at tage barselsorlov. Det tyder på, at mændene i højere grad end tidligere føler et ansvar for at etablere en tæt kontakt til deres børn. Forestillingerne om, hvad det vil sige at være en god far, synes også at gå i nye retninger. Undersøgelser viser, at det er blevet mere almindeligt, at den gode far knyttes til nærvær og engagement i børneopdragelse og familieliv. Den traditionelle rolle som familiens primære økonomiske forsørger kan derfor ikke længere siges at være den eneste gangbare forståelsesramme, som mændene gør brug af. Da jeg ringer hjem til min far og fortæller, at jeg skal have barsel, udbryder han bare: Skal du have barsel? Det, syntes han, var noget mærkeligt noget. Men manden er jo også fra en anden generation. (Mand, 32 år, HK/Privat) Der synes imidlertid også tilsvarende at være klare tegn på, at kvinderne er mere motiverede for at lade mændene komme til. Selv om kvinderne stadigvæk har det overordnede ansvar for familieliv, husholdning og børneopdragelse, udviser kvinder i dag en større åbenhed over for at diskutere, hvordan deres implicitte ansvar kan fordeles mere ligeligt, så manden kan komme mere på banen. Man skal tage en snak i hjemmet og finde ud af, hvad man hver især synes er vigtigt. Hvis han ikke synes, det er vigtigt at få støvsuget to gange om ugen, så er det nok noget andet, han synes, der er vigtigt. (Kvinde, 34 år, HK HANDEL) Jeg har manglet nogen, der har sagt: Hvad med din mand, skal han ikke have noget barsel? Han vil rigtig gerne have barsel; han vil også gerne være med. Indimellem siger han også, han er lidt syg, og tager så en sygedag for at kunne være der. Så jo, jeg har en opfattelse af, at manden rigtig gerne vil være derhjemme. (Kvinde, 26 år, HK/Privat) Der er grund til at antage, at de udviklingstendenser, som finder sted i disse år i familien og i kønsrollerne, men også på arbejdsmarkedet, indgår i et mere komplekst samspil, som løbende skaber nye vilkår for børnefamilierne. Kilde: Franz Cybulski og Jesper Stegmann, CELI, Barselsorlov og familiepolitik,

14 Før orlov Størsteparten af interviewpersonerne fremhæver stemningen på arbejdspladsen som en faktor, der har stor betydning for, hvordan de deler barselsorloven i familierne. Undersøgelsen viser videre, at der er stor forskel på arbejdspladskulturen på det private og det offentlige arbejdsmarked. De medlemmer, som arbejder inden for den offentlige sektor, møder ofte en arbejdspladskultur, som imødekommer graviditet og orlov med positive tilkendegivelser. Nu er jeg også inden for kommunen, så jeg oplevede ingenting, da jeg skulle på barsel. Det var bare: Tillykke! (Mand, 31 år, HK/Kommunal) Det handler også om kulturen på arbejdspladsen. Da jeg blev ansat, fik jeg at vide, at hvis jeg ville have børn, så var det helt okay. Det blev fremhævet, at virksomheden var glad for medarbejdere, der har børn og at chefen selv havde to. (Kvinde, 31 år, HK/Stat) Hos de privatansatte er det generelt et lidt andet billede, der tegner sig. Det er ikke alle steder velset, at kvinderne tager barsel. Under graviditeten sagde min tidligere chef, at jeg bare skulle køre videre, som jeg hele tiden havde gjort. Altså, det der med, at man blev syg eller havde bækkenløsning, og hvad det nu alt sammen hedder, det så man ikke noget af i den virksomhed. (Kvinde, 34 år, HK HANDEL) I modsætning til mændene er det den gængse opfattelse, at kvinderne er tvunget til at gå fra, mens mænds barsel anses for en nedprioritering af arbejdet. På nogle arbejdspladser i den private sektor oplever fædrene at blive mobbet, når de skal på orlov. I min virksomhed var det ikke kun chefen, men den generelle holdning, at rigtige mænd går ikke på barsel. Det var ikke noget, man sådan snakkede om, men da vi har åbne kontorlandskaber, var det bare noget, man kunne høre: Man går fandeme ikke på barsel. Det gør man altså ikke! (Mand, 36 år, HK/Privat) Andre bliver truet på karrieren, når de skal på orlov. Min direktør fortalte mig, at den dag, jeg ville søge om barselsorlov, ville min karriere være færdig. Det fik jeg simpelthen at vide. (Mand, 32 år, HK/Privat) Tiden på orlov Flere medlemmer beskriver deres tid på orlov med en tiltagende følelse af usikkerhed og frygt i forhold til deres jobsituation. Flere af interviewpersonerne 14

15 finder det problematisk, at chefen eller ledelsen ikke i højere grad informerer om arbejdspladsens kommende omstruktureringer, opgaver og nye mål. Problemet er, at du ikke bliver informeret om de ændringer, der sker på arbejdspladsen. Du får dét [de arbejdsopgaver], alle de andre ikke gider røre ved. (Kvinde, 32 år, HK/Kommunal) Den manglende information synes imidlertid også i flere tilfælde at rumme et element af magtesløshed. Én af de ting, jeg har været bekymret for, er spørgsmålet om, hvad man kommer tilbage til på sin arbejdsplads. Har man det samme job og de samme arbejdsopgaver? Eller er der lavet om på det hele? Jeg oplevede, at informationerne først kom, når der var blevet foretaget omrokeringer. (Kvinde, 31 år, HK/Stat) Tilbage på job Det kan også være forbundet med problemer at vende tilbage til virksomhedens forventninger, en struktureret arbejdsdag og kollegerne. Det gælder især for kvinder, der er ansat i det private. Undersøgelsen viser flere tegn på, at arbejdspladskulturen på det private arbejdsmarked også diskriminerer de kvinder, som har fået børn. Det, som fremhæves som de to mest centrale barrierer i denne forbindelse, er, at børn kan blive syge, og at mere end 37 timer om ugen er uforeneligt med rollen som ansvarlig mor. Det er også svært at komme tilbage efter barsel. Tidsmæssigt er der i min branche tradition for, at man arbejder mere end 37 timer om ugen. Det er svært, når man har fået børn. (Kvinde, 29 år, HK/Privat) Barriererne i familien Til trods for at der i interviewmaterialet er en række forskellige tiltag til at tænke alternativt i forhold til kønsroller, er det ganske tydeligt, at der generelt opereres med en relativt traditionel forståelse af køn. Tilstedeværelsen af de traditionelle kønspositioner ses for kvindernes vedkommende mest tydeligt i deres forventninger til, hvordan orlovsperioden skal deles. Med hensyn til barslen, så bliver det mig, der tager den. Han har 14 dage og det bliver det. (Kvinde, 32 år, HK/Privat) Jeg havde da bestemt ikke haft noget imod, at min mand havde taget noget mere barsel. Men jeg havde da heller ikke lyst til at afslutte min egen [barselsorlov] efter seks måneder. (Kvinde, 34 år, HK HANDEL) 15

16 Uklare regler Den nuværende barselslovgivning er årsag til megen uklarhed og forvirring blandt HK s medlemmer. Jeg kan huske sidst, jeg prøvede at sætte mig ind i reglerne. Det var helt volapyk. Så skulle man kigge i 14, stk. 2. Det opgav jeg på side fire. Det var skrevet i et sprog, som ingen forstår. Jeg forstår det i hvert fald ikke. (Mand, 32 år, HK/Privat) Forvirringen synes ikke at blive mindre, når lovgivningen skal sammenholdes med de forskellige gældende overenskomster. Der er en generel tendens til, at HK s kvindelige medlemmer er betydeligt bedre inde i barselsreglerne end mændene. Derfor kan der være behov for en særlig informationsindsats over for de mandlige medlemmer. Lovgivningen et spørgsmål om fleksibilitet En anden barriere, som synes at gøre sig gældende, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt den fleksibilitet, som er indbygget i lovgivningen, overhovedet kan siges at tilgodese de mere specifikke behov på tilfredsstillende vis. Man kan ikke kalde barselslovgivningen fleksibel, når man otte uger inden fødslen skal meddele arbejdsgiver, hvordan det næste år skal se ud. (Kvinde, 34 år, HK HANDEL) Der er meget, som peger på, at der i særlig grad inden for det private område er en række problemstillinger med diskrimination i forbindelse med varslingen af graviditeten. Økonomi sætter den overordnede dagsorden Det er helt tydeligt, at økonomi spiller en central rolle i forhold til fordelingen af orloven. Fuld løndækning og øremærkning er, hvad der skal til for at ændre på orlovsmønsteret. Det lyder meget smukt med mændene på barsel og alt det der, men jeg tror i bund og grund, at der er mange [mænd], som helst vil være fri. Jeg tror også, at der er mange kvinder, som helst vil gå derhjemme. Så længe det med økonomien ikke er løst, så tror jeg ikke, man får særlig mange mænd til at gå frivilligt på barsel. (Kvinde, 34 år, HK HANDEL) 16

17 Boks 4: Barsel og økonomi Det er kun, hvis begge forældre har fuld løndækning i hele forældreorloven, at der kan ses bort fra de økonomiske konsekvenser, når forældreorloven skal fordeles. Det er dog de færreste familier om nogen hvor begge forældrene har mulighed for at tage forældreorlov med fuld løndækning. Derimod er der mange, der ikke er omfattet af overenskomsterne, som kun har ret til dagpenge i forbindelse med afholdelse af forældreorlov. De, som er omfattet af de kollektive overenskomster eller virksomhedsaftaler, har som regel ret til hel eller delvis løndækning i en del af forældreorloven. Det almindelige billede er derfor, at familien vil opleve et tab af indtægt på orlov. Set ud fra en snæver økonomisk betragtning er det den af forældrene, der oplever den mindste indtægtsnedgang efter skat, der skal afholde forældreorloven. Det har følgende konsekvenser: - Hvis kun den ene af forældrene har fuld løndækning under barselen, skal han/hun tage orloven. - Hvis ingen af forældrene har fuld løndækning, afhænger fordelingen af den indtægtsnedgang efter skat, som forældrene har ved at holde orlov. Eftersom kvinder i gennemsnit har en lavere løn end mænd, og orlovsmulighederne generelt set er bedst i den offentlige sektor, hvor de fleste kvinder er beskæftiget, vil der være en tendens til, at forældreorloven fortrinsvis vil blive afholdt af kvinder. Kun en udligning af løngabet mellem mænd og kvinder, udbygning af orlovsmulighederne i både den private og offentlige sektor og ikke mindst øremærkning af orloven vil kunne ændre på mænds og kvinders barselsmønster og derved ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet og i familierne. Barsel har også betydning for økonomien i forbindelse med pension. Det almindelige er, at der alene er knyttet pensionsindbetalinger til den del af orloven, hvor der udbetales løn. Barselsfravær kan derfor koste dyrt på pensionen ved længere barselsfravær. Herudover kan der være andre indirekte effekter af lange barselsforløb i form af større arbejdsløshed, fordi arbejdsgiverne kan være utilbøjelige til at ansætte kvinder med børn eller kvinder i den fødedygtige alder generelt. Denne form for direkte eller indirekte diskrimination kan have betydning for aflønningen. 17

18 Forslag der kan forbedre balancen mellem familie- og arbejdsliv HK s undersøgelser viser, at især børnefamilier med små børn har svært ved at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Medlemmerne efterlyser også familiepolitiske tiltag, der kan sikre dem større mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejdstid. Familier med små børn ønsker bedre muligheder for at passe syge børn. Mange oplever problemer i forbindelse med afholdelse af orlov, og mænd har generelt svært ved at udnytte deres rettigheder. Muligheden for at bruge fleksibiliteten i orloven halter mange steder. HK har udarbejdet en række familiepolitiske forslag, som tager afsæt i undersøgelserne. Forslagene samler sig om følgende hovedpunkter: Øremærkning af barselsorlov til mænd i lovgivning og overenskomster Mere fleksible varslingsregler Fuld pensionsindbetaling under barselsfravær Udstedelse af orlovsbevis Bedre muligheder for at passe syge børn Fleksible åbningstider og pasningsmuligheder Loft over lukkedage på hverdag og i ferierne Sammenhæng mellem skole og fritidsordning Mad i dagpasning og skoler Familiepolitik ind i personalepolitikken Arbejde med arbejdspladskulturen Ændringer af lovgivningen 1. De nye barselsregler I 2002 vedtog Folketinget nye regler på barselsområdet. Den nye lovgivning indeholder flere af de elementer, som indgik i HK s tidligere barselsforslag, jf. HK s familiepolitik Alt i alt har forældrene ret til 52 ugers orlov på dagpenge. Forud for fødslen har moren ret til 4 ugers betalt graviditetsorlov. Efter fødslen har moren ret til at holde 14 ugers barselsorlov, hvoraf 2 uger er lovpligtig. Faren har ret til 2 ugers fædreorlov. 18

19 Moren og faren har herefter hver især ret til 32 ugers forældreorlov. Der er kun adgang til at holde 32 ugers forældreorlov med dagpenge. Forældrene skal derfor aftale indbyrdes, hvem der skal modtage dagpengene. Fleksibiliteten er stor for så vidt angår forældreorloven. Faren kan påbegynde afholdelsen af forældreorloven, mens moren er på barselsorlov. De 32 uger kan forlænges til 46 uger, hvis forældrene er i arbejde, og 40 uger for ledige mod en forholdsmæssig reduktion af barselsydelsen. Endvidere kan forældrene sammen med arbejdsgiveren aftale sig til brug af orloven på enkeltdage, så arbejdet kan genoptages delvist uger af forældreorloven kan udskydes og anvendes senere, dog inden barnet fylder 9 år. HK s væsentligste indvendinger til den nuværende lovgivning er de stramme varslingsregler, som reelt begrænser fleksibiliteten og derved modvirker familiernes muligheder for at sikre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Endvidere har HK kritiseret, at der i den nye barselsorlov kun er øremærket to ugers orlov til fædrene. I den tidligere lov var der øremærket 4 uger til faren. 1.1 Barselsregler i HK s overenskomster HK s overenskomster sikrer medlemmerne langt bedre rettigheder i form af yderligere fravær, løn m.v., end loven tilsiger. De offentlige overenskomster er mere udbyggede, hvilket bl.a. hænger sammen med, at det først i 2004 lykkedes af få etableret en central barselsfond på LO-DA-området, som gør det muligt at udligne udgifterne i forbindelse med barselsfravær på tværs af brancherne i den private sektor. Tabel 4: Hovedtræk i barselsregler i overenskomsterne i de fire sektorer i HK, 2006 Privat HANDEL Stat Kommunal Graviditetsorlov 4 uger før forventet fødsel 4 uger før forventet fødsel 6 uger før forventet fødsel 8 uger før forventet fødsel Barselsorlov 14 uger 14 uger 14 uger 14 uger Fædreorlov 2 uger 2 uger uger uger Forældreorlov 6/20 uger 6 uger 10 uger 10 uger 19

20 Overenskomsterne på det offentlige område giver mulighed for 6-8 ugers graviditetsorlov mod 4 uger i de private overenskomster. De gamle overenskomstbestemmelser vedr. uge har overlevet i de offentlige overenskomster. Fædrene i den offentlige sektor har således ret til ugers fædreorlov mod 2 ugers fædreorlov i de private overenskomster. Bestemmelser vedr. forældreorlov giver forældrene i de offentlige sektorer ret til 10 ugers forældreorlov mod 6 ugers orlov for forældrene i de private sektorer. I de private sektorer ydes der hel eller delvis løndækning i de orlovsperioder, hvor der ydes løn. Medlemmerne på de offentlige overenskomster har derimod ret til fuld løn i forbindelse med den del af orlovsperioden, hvor der ydes løn. 1.2 Samspillet mellem barselslovgivning, overenskomster og personalepolitik Mange af HK s medlemmer har svært ved at overskue barselsreglerne, jf. fokusgruppeundersøgelsen. Lovgivningen sætter de overordnede spilleregler for afholdelsen af barselen. Overenskomster og virksomhedsaftaler giver muligheder ud over det, loven foreskriver. Overenskomstparterne og virksomhederne har en forpligtelse til at arbejde for, at lønmodtagerne har de optimale muligheder for at sætte sig ind i de muligheder, de har for at afholde barsel. HK vil i løbet af efteråret 2006 stille forskellige former for interaktivt værktøj til rådighed for medlemmerne via mithk.dk, som vil gøre det lettere at få overblik over orlovsmulighederne. Boks 5: Omkostning ved udvidelse af barselsdækningen LO udarbejdede i 2003 rapporten Barselsfravær vilkår og finansiering. Rapporten indeholder bl.a. forskellige beregninger af udgifterne ved fuld løndækning. Nedenfor følger en beregning af udgifterne pr. uge for henholdsvis en mand og en kvinde, opgjort som en procentsats af den samlede timeløn (samlet fortjeneste): Mand Kvinde LO/DA 0,035 pct. 0,031 pct. Staten 0,036 pct. 0,032 pct. Kommuner 0,036 pct. 0,030 pct. En udbygning af de eksisterende barselsaftaler i overenskomsterne til fuld dækning i hele barselsperioden med 18 ugers orlov til faren og 34 uger til moren vil koste mellem 0,33-0,45 pct. af den samlede timeløn: LO/DA Staten Kommuner 0,45 pct. 0,33 pct. 0,33 pct. 20

21 (Boks 5, fortsat:) Udvidelse af arbejdsgivers omkostninger ved pensionsopfyldning på LO/DAarbejdsmarkedet blev beregnet til at koste 0,10 pct. ved en ligelig fordeling af forældreorloven for mænd og kvinder. Regnestykket ovenfor tager ikke højde for, at der i de offentlige overenskomster er indført fuld pensionsindbetaling. Indførelsen af fuld dækning i hele barselsperioden i de offentlige overenskomster vil derfor reelt være billigere. Kilde: Barselsfravær vilkår og finansiering, LO, 2003, samt egne beregninger 1.3 Øremærkning Begrundelsen for øremærkning er et ønske om at styrke fædrenes muligheder for at tage del i barselen og derved styrke ligestillingen på arbejdsmarkedet og i familierne. Øremærkning vil også forbedre fædrenes forhandlingsposition i familierne og på arbejdspladsen. Erfaringerne fra de nordiske lande viser, at øremærkning af barselsorlov til mænd kan øge mænds deltagelse i barsel, jf. boks 6. HK s fokusgruppeundersøgelse peger også i retning af, at det er nødvendigt at gå den vej for at sikre mænds muligheder for at holde barsel. Boks 6: Øremærkning af barselsorlov i Norge, Sverige og Island Barselsordningen i de nordiske lande er kendetegnet ved, at en større del af orloven er øremærket til mændene. Hovedreglerne i de nordiske lande er som følger: Norge: Forældrene har ret til tilsammen 53 ugers fuldtidsorlov pr. fødsel. Moren er berettiget til 3 uger før fødslen og 6 uger efter, mens faren har ret til 5 uger efter fødslen. Såfremt faren ikke benytter sin ret til 5 ugers fædreorlov, bortfalder denne, og den samlede orlovsperiode bliver tilsvarende kortere. Der ydes 100 pct. kompensation i 43 uger eller 80 pct. kompensation i 53 uger (dog maks kr. på årsbasis i 2003-niveau). Sverige: Forældrene har tilsammen ret til 13 måneders betalt orlov. Hver forælder har ret til halvdelen af barselsorloven, men den ene forælder kan give den anden forælder en andel af orloven, dog med undtagelse af 2 måneder, der er øremærket til den enkelte forælder. Faren har derudover ret til 10 dage i forbindelse med fødslen. Der ydes 80 % lønkompensation, dog med et maksimum på kr. pr. år (2003-niveau). Island: På Island har moren ret til tre måneders barsel, og faren har ret til tre måneders barsel. Derudover har forældrene ret til tre måneder til deling. Under orloven kompenseres forældrene med 80 pct. af den hidtidige løn. Der er ikke noget loft for kompensationen. 21

22 (Boks 6, fortsat) Mænds andel af den samlede afholdte orlov har været stigende i de seneste år i alle nordiske lande. Mænds andel af den samlede afholdte orlov (pct.). Island Norge Sverige ,1 5,8 10, ,3 7,2 13, ,6 8,6 16, ,6 8,6 18,3 Til sammenligning kan det oplyses, at mændenes andel af den samlede orlov I Danmark i 2003 kun udgjorde 6,4 pct. Kilde: Svar i arbejdsmarkedsudvalget vedr. B66 (2005/2006) Øremærkning kan ske i overenskomster og i lovgivning. Øremærkning i loven indebærer, at en del af forældreorloven forbeholdes henholdsvis faren og moren. Hvis faren eksempelvis ikke afholder den del af orloven, der er reserveret til ham, bortfalder den og kan ikke overføres til moren. Øremærkning er ikke fremmed i de danske barselsregler. I den nugældende lovgivning er 4 ugers orlov før fødslen og 14 ugers orlov efter fødslen reserveret moren (heraf er de første 2 uger lovpligtig). Tilsvarende er 2 ugers fædreorlov øremærket faren. Ingen af disse orlovsuger vil under normale omstændigheder kunne overføres til den anden forælder. Alternativt kan der ske en øremærkning af orloven i overenskomsterne. Øremærkningen i overenskomsten giver familien en økonomisk tilskyndelse til, at f.eks. faren tager orlov. Hvis moren ønsker at tage orloven, vil det fortsat kunne ske på barselsdagpenge. Ingen bliver således stillet dårligere, men de familier, hvor faren ønsker at tage del i orloven, stilles bedre. Ulempen ved alene at øremærke via overenskomsterne er, at der vil være forældre, som ikke er omfattet af en overenskomst og derved af øremærkningen. Derfor er øremærkning i lovgivningen nødvendig for at ændre på fordelingen af forældreorloven. Fuld løn under barselsfraværet er som nævnt afgørende for, at man kan se bort fra de økonomiske konsekvenser af, hvem af forældrene der tager orloven. Derfor er det afgørende, at der både sker en øremærkning i lovgivningen og i overenskomsterne. I LO s barselsrapport Barselsfravær vilkår og finansiering anbefales det, at der i forbindelse med udvidelser sker en øremærkning af rettighederne til begge køn. 22

23 Øremærkningen af mere orlov til mænd bør ske gradvist, så arbejdsmarkedet og familierne kan nå at tilpasse sig de nye vilkår. HK vil arbejde for en gradvis udvidelse af øremærkning af forældreorloven i loven og i overenskomster for at fremme ligestilling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og familien. 1.4 Fuld pensionsindbetaling under barselsorlov Hovedreglen er, at der indbetales til pension i det omfang, at der ydes løn i forbindelse med orlov. Forældre med lange og evt. flere barselsforløb kan derfor se frem til et lavere indkomstgrundlag som pensionister. Derfor var det meget positivt, at det ved overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2005 lykkedes at komme igennem med fuld pensionsindbetaling også i den periode, hvor medlemmet alene modtager dagpenge. HK vil arbejde for at udvide pensionsindbetalingerne til at omfatte hele dagpengeperioden. 1.5 Bedre varslingsregler Det fremgår af fokusgruppeundersøgelsen, at medlemmerne oplever, at varslingsreglerne er unødigt restriktive. Forældrene skal senest 8 uger efter fødslen meddele arbejdsgiveren, hvordan forældreorloven forventes afholdt. Det kan være svært for forældrene at drøfte og evt. at indgå aftaler med begges arbejdsgivere inden for den tidsramme. Varslingsreglerne kan derfor betyde, at den fleksibilitet, som loven på papiret giver mulighed for, kan være svær at gennemføre i praksis. Der kan også hen ad vejen ske ændringer som følge af sygdom, flytning, ændringer på jobbet, jobskifte, pasning m.v., som gør, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at fastholde den oprindelige plan for brug af forældreorloven. Forældrene skal derfor have mulighed for at foretage omvalg om fordelingen af orloven. Brugen af den udskudte forældreorlov på 8-13 uger skal varsles 16 uger før afholdelsen, hvilket også forekommer meget restriktivt i betragtning af, at fraværet alene strækker sig over en periode på 2-3 måneder. Den lange varsling betyder, at orloven ikke kan anvendes i forbindelse med pludseligt opståede behov i familien. HK vil arbejde for, at medlemmerne via overenskomster sikres bedre betingelser for varsling af forældreorloven, herunder indførelsen af en mulighed for omvalg. HK skal videre arbejde for bedre varslingsregler i loven. 1.6 Begge forældre skal have ret til at anvende den udskudte forældreorlov I dag er det kun den ene af forældrene, der har ret til at udskyde 8-13 uger af forældreorloven til brug, inden barnet fylder 9 år. 23

24 At familien senest 8 uger efter fødslen skal træffe en beslutning om, hvor stor en del af orloven der skal udskydes, samt hvem af forældrene der i givet fald skal gøre brug af den, forekommer at være en hel unødig begrænsning. Forældrenes situation på arbejdsmarkedet kan ændre sig, ligesom barnets behov kan gøre det mest hensigtsmæssigt, at det eksempelvis er faren i stedet for moren, der tager forældreorloven som oprindeligt planlagt. Den udskudte forældreorlov bør betragtes som en orlovsmulighed, der tilhører familien og ikke den ene af forældrene. Den udskudte forældreorlov skal derfor frit kunne overføres fra den ene forælder til den anden. HK vil arbejde for, at der via lovgivningen skabes bedre mulighed for, at forældrene på et senere tidspunkt kan vælge, hvem der skal gøre brug af orloven. 1.7 HK foreslår orlovsbevis til fædre Ikke alle nybagte fædre udnytter i dag deres muligheder for at tage fædreorlov, og relativt få medlemmer i den private sektor udnytter muligheden for at tage del i forældreorloven. Tal for HK viser også, at lidt mere end hver 4. af fædrene ikke holder orlov. I nogle familier ønsker manden ikke at holde orlov. I andre familier kan det være manglende viden om orlovsmulighederne, som er barrieren for at bruge de muligheder, som man faktisk har. Fokusgruppeundersøgelsen bekræfter, at især HK s mandlige medlemmer har svært ved at få overblik over barselsreglerne og mulighederne. For at råde bod på det foreslår HK, at der indføres et orlovsbevis. Boks 7: Gennemsnitlig barselslængde Den gennemsnitlige barselslængde for børn født i henholdsvis 2003 og 2004 faldt for både mænd og kvinder fra 2003 til 2004, jf. nedenstående tabel. Gennemsnitlig barselsorlovslængde efter fødslen i uger: Mor Far I alt Børn født i ,7 2,7 42,4 Børn født i ,8 2,6 41,4 HK s tal for 2. halvår 2004 viser, at HK s kvindelige og mandlige medlemmer i gennemsnit bruger 3,2 uger og 0,3 uger orlov mere end gennemsnittet pr. fødsel. Mor Far HK/Privat 41,4 3,1 HK HANDEL 43,3 2,3 HK/Stat 41,1 4,6 HK/Kommunal 41,2 3,6 HK i alt 42,0 2,9 24

25 (Boks 7, fortsat) Tal for HK s medlemmer viser endvidere, at lidt mere end hver 4. af fædrene ikke holder orlov med barselsdagpenge. Det kan dog ikke udelukkes, at en del af fædrene har holdt orlov med løn, uden at arbejdsgiver har søgt refusion af barselsdagpenge fra kommunen. Kilde: Svar i arbejdsmarkedsudvalget vedr. B66 (2005/2006) samt specialudtræk fra Danmarks Statistik (2006) HK foreslår, at det offentlige udsteder et orlovsbevis til fædrene for at henlede opmærksomheden på de faktiske orlovsmuligheder. Af orlovsbeviset skal det fremgå, hvor megen orlov faren har mulighed for at afholde. 1.8 Barns sygedage En stor del af HK s medlemmer har ret til barns 1. sygedag med løn. I den familiepolitiske undersøgelse fra efteråret 2005 pegede hele 94 pct. af medlemmerne med småbørn på muligheden for at passe børn mere end en dag som et tiltag, der kan forbedre familiernes mulighed for at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Boks 8: Regler for pasning af børn ved kortvarig sygdom i de nordiske lande I Norge og Sverige er retten til at passe børn ved kortvarig sygdom reguleret ved lov. I de øvrige nordiske lande er spørgsmålet et overenskomstanliggende. Norge: Hver af forældrene har ret til 10 dages fravær pr. år for at passe et sygt barn. Enlige forsørgere har ret til 20 dages fravær. I forbindelse med fraværet har forældrene ret til en ydelse svarende til sygedagpengebeløbet. Sverige: Forældrene har samlet set ret til 60 dages fravær pr. barn pr. år. I forbindelse med fraværet ydes en kompensation på 80 pct. af arbejdsindkomsten. I alle nordiske lande er der regler for pasning af alvorligt syge børn. I Danmark har forældre til alvorligt syge børn ret til dagpenge, hvis de i forbindelse med barnets sygdom er nødt til helt eller delvist at opgive deres arbejde. Alvorlig sygdom er her defineret som sygdomsforløb med en varighed på mindst 12 dage og antages at medføre behov for indlæggelse på et hospital eller lignende institution. Kilde: Nordic Medico Statistical Committee og Sociale ydelser

26 Børn i alderen 1-2 år er mere syge end børn i andre aldersgrupper, jf. nedenstående tabel 5, ligesom en relativt større del af børnene i denne gruppe havde været i kontakt med læge og modtaget medicin. 29 pct. af børnene i denne gruppe havde været syge inden for de seneste forudgående 14 dage. 15,6 pct. af tilfældene havde indebåret fravær fra daginstitutionen. Endvidere havde det været nødvendigt at kontakte læge i 18,9 pct. af tilfældene. Tabel 5: Børn og sygdom, fordelt på aldersklasser år år år år år år I alt Været syg 21,2 29,0 15,7 9,3 9,3 11,5 14,0 Sygefravær fra skole/ daginstitution Kontakt med læge pga. sygdom 4,8 15,6 12,8 10,1 9,2 11,0 11,0 18,4 18,9 11,3 6,3 6,1 8,0 9,7 Fået medicin 9,8 13,9 8,5 5,9 5,4 6,7 7,6 Indlagt på hospital 1,8 1,1 0,4 0,4 0,5 0,6 0,6 Kilde: Ugeskrift for Læger, 2006 Danmarks Statistik udarbejder en fraværsstatistik for dele af det statslige arbejdsmarked, som også indeholder oplysninger om barns sygdom. Først i 2007 vil der blive udarbejdet en statistik, der dækker hele arbejdsmarkedet. Tabel 6: Gennemsnitlige antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat, 2004 Mænd Kvinder I alt Egen sygdom 6,46 9,31 7,59 Børns sygdom 0,28 0,60 0,41 Arbejdsulykke 0,21 0,09 0,16 Barsels- og adoptionsorlov 0,54 3,54 1,73 Samlet fravær 7,49 13,55 9,89 Kilde: Statistikbanken 26

27 Statistikken viser, at 0,41 dag ud af 9,89 fraværsdage blandt fuldtidsansatte i staten skyldes barns sygdom. Fraværet i forbindelse med barns sygdom er ca. dobbelt så højt blandt kvinderne som blandt mændene. Fraværet for begge køn er størst blandt de årige (henholdsvis 1,35 for kvinders og 0,71 for mænds vedkommende). Fraværsprocenten for de statslige medarbejderes vedkommende er 4,33 pct. (af fuld tid). 0,18 pct. af fraværet skyldes barns sygdom, svarende til en halv arbejdsdag. Man skal dog være opmærksom på, at der i statslige (og kommunale) overenskomster optjenes omsorgsdage, som muligvis anvendes i forbindelse med barns sygdom. Boks 9: Omsorgsdage Medlemmer af HK/Kommunal og medlemmer i HK/Stat ansat efter 1. oktober 2005 har ret til to omsorgsdage pr. barn pr. kalenderår til og med det år, hvor barnet fylder 7 år. Alt i alt er der mulighed for 16 omsorgsdage. Se i øvrigt bilag A for en oversigt over familiepolitiske tiltag i et bredt udsnit af HK s overenskomster. HK ønsker at forbedre forældrenes muligheder for at passe syge børn. En forbedring af familiernes mulighed for at passe syge børn kan ske på flere måder. Omsorgsdage er en af måderne. 2. Krav til daginstitutioner Adgangen til et pasningstilbud er en forudsætning for, at forældrene kan deltage på arbejdsmarkedet. Pasningstilbudet kan således betegnes som det fjerde ben i arbejdsmarkedspolitikken. Boks 10: Danske børn bliver passet uden for hjemmet af børnene i alderen 0-13 år svarende til 59 pct. er i dagpasning (2005). Det er ca. 10 procentpoint mere end 10 år tidligere. Andelen i dagpasning vokser kraftigt fra 0 år og når sit højdepunkt ved 4 år, hvor 95,5 pct. er i dagpasning. Når procenten er lav blandt de alleryngste, er forklaringen, at forældrene normalt selv passer barnet under barselsorloven. Især efter 8-årsalderen falder andelen stærkt til kun 2,7 pct. blandt de 13-årige. Kilde: Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2006/12 27

28 Der har tidligere været store problemer med ventelister til pasning af børn i landets kommuner. Denne situation er bedret ganske væsentligt gennem de senere år. Fra og med 1. juli 2006 er der indført pasningsgaranti i alle kommuner landet over. Pasningsgarantien indebærer, at kommunerne skal stille et pasningstilbud til rådighed for børn ned til 6 måneder. Dette er et meget væsentligt fremskridt for børnefamilierne! Pasningsgarantien vil dog ikke løse alle pasningsproblemer. I de nye storkommuner kan den geografiske afstand betyde, at det kan være vanskeligt for forældrene at udnytte pasningsgarantien fuldt ud. Hvis der er flere mindre børn, der skal bringes og hentes i forskellige institutioner, eller åbningstiden i institutionerne er for kort, kan det forstærke problemerne. 2.1 Institutioners åbningstider De globaliseringstendenser, der præger arbejdsmarkedet og samfundet generelt, indebærer, at der i stigende omfang arbejdes 7 dage i ugen og 24 timer i døgnet. Åbningstiderne i institutionerne er ikke fulgt med udviklingen. For stadig flere mennesker betyder det, at arbejdstiden ligger uden for daginstitutionernes åbningstider. Ifølge de nyeste tal fra 2005 var den gennemsnitlige åbningstid i vuggestuerne og de aldersintegrerede institutioner 51,9 timer om ugen svarende til godt 10 timer om dagen, hvilket er nogenlunde på niveau med de forudgående år. Selv om åbningstiden i gennemsnit således overstiger en normal arbejdstid på 37 timer (39,5 timer inkl. frokost på det private arbejdsmarked), kan det alligevel give problemer for familier med skæve eller skiftende arbejdstider samt for familier med lang transporttid til og fra arbejde. Gennemsnitstallene fra 2003 viser, at der er en betydelig variation i åbningstiderne i daginstitutionerne. 69 institutioner havde åbent mindre end 40 timer om ugen, mens 63 institutioner havde åbent mere end 60 timer om ugen. I 87 kommuner er forældrene udelukket fra at aflevere barn før kl om morgenen, og i 29 kommuner skal barnet hentes inden kl på almindelige hverdage, jf. tabel 7. 28

29 Tabel 7: Åbnings- og lukketider i daginstitutionerne, 2003 Antal Kommuner Åbningstid om morgenen Før kl Mellem kl og Efter kl Lukketid på alm. hverdage Før kl Mellem kl og Efter kl Lukketid fredag Før kl Kl Efter kl (mindst en institution) 175 Kilde: Projekt Børnepasning, 2003 HK foreslår derfor, at kommunerne i højere grad tilbyder åbningstider i dagpasningstilbuddene, der svarer til udviklingen på arbejdsmarkedet. 29

30 Boks 11: Medlemmernes holdninger til pasningstilbuddene I forbindelse med den familiepolitiske undersøgelse 2005 blev medlemmer med hjemmeboende børn spurgt om deres holdning til forskellige krav til pasningstilbud i institutionerne. Pasningsgaranti? 6 % 13 % 6 % Vigtig Mindre vigtig Slet ikke vigtig Ved ikke 75 % Undersøgelsen viser, at pasningsgarantien er et velfærdsgode, som HK s medlemmer vægter meget højt. 75 pct. af medlemmer med børn finder således, at pasningsgaranti er vigtig. Ser man på gruppen af medlemmer med helt små børn (0-4 år), er det 95 pct., der angiver garantien som vigtig. Fleksible åbningstider i institutioner og dagpleje? 6 % 17 % Vigtig Mindre vigtig Slet ikke vigtig Ved ikke 20 % 57 % Medlemmerne er mere splittede i spørgsmålet om fleksible institutioner og dagpleje. 57 pct. finder det vigtigt, at der er fleksible åbningstider i institutioner og dagpleje. 20 pct. finder det mindre vigtigt, og 17 pct. har den holdning, at det slet ikke er vigtigt. Mulighed for døgnåbne institutioner? 52 % 8 % 13 % 27 % Vigtig Mindre vigtig Slet ikke vigtig Ved ikke 30

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Værd at vide om Barsel. læs mere om Dine rettigheder og fordele

Værd at vide om Barsel. læs mere om Dine rettigheder og fordele Værd at vide om Barsel læs mere om Dine rettigheder og fordele I denne pjece vil du få de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel/forældreorlov.

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel

Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel Denne folder er først og fremmest skrevet til jer, der overvejer at få et barn, er gravide eller er på barselsorlov. Formålet med pjecen er dels

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Når du skal have barn

Når du skal have barn Når du skal have barn Når du venter barn, er der mange praktiske ting, som skal overvejes. Du skal som kommende forældre bl.a. begynde at overveje, hvordan du vil holde barsel. Er du ansat på en overenskomst,

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Final Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version)

Final Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version) Copenhagen, Februar 2006 Statistics Denmark, Labour Force Survey TMN Final Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version) Regarding

Læs mere

TILLYKKE MED DEN LILLE

TILLYKKE MED DEN LILLE TILLYKKE MED DEN LILLE Få hurtigt overblik over jeres ret til orlov, når I skal være forældre og over jeres ekstra fordele med industriens overenskomster. 52 UGERS ORLOV Loven om barsel giver forældre

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre 2012/1 BSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. november 2012 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl (EL), Johanne Schmidt- Nielsen (EL) og

Læs mere

SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE

SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE VEJLEDNING TIL FAGLIGE SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE 1 Barselsloven... 4 Uorganiserede arbejdsgivere... 4 Barselsorlovens forskellige dele... 5 Fleksible muligheder...

Læs mere

Forældreorlov. Barselsdagpenge. Varslingsregler. Barselsorlov BARSEL. Efter fødsel. Beskæftigelseskravet. Graviditetsorlov Ferieydelse

Forældreorlov. Barselsdagpenge. Varslingsregler. Barselsorlov BARSEL. Efter fødsel. Beskæftigelseskravet. Graviditetsorlov Ferieydelse April 2018 Værd at vide om BARSEL LÆS MERE OM DINE RETTIGHEDER OG FORDELE Fravær kontra dagpenge Barselsdagpenge Beskæftigelseskravet Forældreorlov Graviditetsorlov Ferieydelse Før fødsel Efter fødsel

Læs mere

Kvikvejledning om barsel

Kvikvejledning om barsel April 2015 Kvikvejledning om barsel Orlovstyper og ret til fravær, løn, dagpenge, pension og ferie under barselsorlov for ansatte, omfattet af den statslige barselsaftale Denne kvikudgave af Moderniseringsstyrelsens

Læs mere

Skab sammenhæng. FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik

Skab sammenhæng. FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik Skab sammenhæng FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik Forord af Bente Sorgenfrey... 3 Derfor har FTF en familie- og arbejdslivspolitik... 4 Hovedpunkter i FTF s familie- og arbejdslivspolitik...

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Forældreorlov. Barselsdagpenge. Varslingsregler. Barselsorlov BARSEL. Efter fødsel. Beskæftigelseskravet. Graviditetsorlov Ferieydelse

Forældreorlov. Barselsdagpenge. Varslingsregler. Barselsorlov BARSEL. Efter fødsel. Beskæftigelseskravet. Graviditetsorlov Ferieydelse Værd at vide om BARSEL Fravær kontra dagpenge Barselsdagpenge Beskæftigelseskravet Barselsorlov Graviditetsorlov Ferieydelse Varslingsregler Forældreorlov I denne pjece vil du få de vigtigste regler for

Læs mere

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Mini-udgave industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye

Læs mere

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere som er funktionærer, men som ikke er omfattet af en overenskomst

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere som er funktionærer, men som ikke er omfattet af en overenskomst Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere som er funktionærer, men som ikke er omfattet af en overenskomst 1. Orlovsperioder i forbindelse med fødsel i henhold til barselsloven Orlovsperioder

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Sygdom og fastholdelse. TR-kursus 1A September 2013

Sygdom og fastholdelse. TR-kursus 1A September 2013 Sygdom og fastholdelse TR-kursus 1A September 2013 Sygdom og fastholdelse TR-modul 1A Side 2 Fastholdelse af medarbejdere Overenskomsten: Socialt kapitel med hjemmel til at indgå særlige aftaler for at

Læs mere

Barsel, adoption og omsorgsdage

Barsel, adoption og omsorgsdage Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage 2005 Cirkulære af 15. september 2005 Perst. nr. 048-05 PKAT nr. J.nr. 05-524-66 Indholdsfortegnelse Cirkulære Indledning...3 Bemærkninger til aftalens enkelte

Læs mere

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Børnepasningsorlov Januar 2005 FORORD 2 Både ansatte, selvstændige og ledige kan stadig få børnepasningsorlov, hvis barnet er født inden den 27. marts

Læs mere

Dig som medarbejder. Uddrag fra ATPs Medarbejderportal

Dig som medarbejder. Uddrag fra ATPs Medarbejderportal Dig som medarbejder Uddrag fra ATPs Medarbejderportal Feriefridage Fastansatte medarbejdere (inkl. elever) har hvert kalenderår ret til 5 feriefridage. Disse dage placeres under hensyntagen til arbejdets

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne

Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne 1 Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Lønbestemmelse... 3 3 Pension... 3 4 Arbejdstid...

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr.

Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr. Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr. uge i gennemsnit Denne vejledning er udarbejdet af Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Vejledning om betaling under barsel

Vejledning om betaling under barsel Vejledning om betaling under barsel Indhold Vejledning om betaling under barsel... 2 Medarbejderes ret til betaling ved graviditet og orlov... 2 Hvem har ret til løn ved barsel og orlov?... 2 Hvem har

Læs mere

... ... ... ... ... Ved tidsbegrænset ansættelse ophører ansættelsen uden yderligere varsel den...

... ... ... ... ... Ved tidsbegrænset ansættelse ophører ansættelsen uden yderligere varsel den... ANSÆTTELSESBEVIS Efter Loven om ansættelsesbeviser skal der foreligge en skriftlig ansættelsesaftale for medarbejderen. Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af nogen overenskomst. Funktionærloven, Barselsloven

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage FINANSMINISTERIET Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage 1999 1 Cirkulære om barsel, adoption og omsorgsdage (Til samtlige ministerier mv.) Indledning 1. Finansministeriet og centralorganisationerne

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om fyring af på barsel og sikring af at flere fædre tager barsel

Læs mere

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F 1. Orlovsperioder i forbindelse med fødsel i henhold til barselsloven Orlovsperioder

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål:

Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål: Familie og arbejde At få børn, tage sig af dem og se dem trives er vigtigt, uanset om du er far eller mor. Traditionelt tager mødre langt det meste af orloven (cirka 90%), men også mange fædre ønsker frihed

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

RÅDGIVNING Gode råd om barsel

RÅDGIVNING Gode råd om barsel RÅDGIVNING Gode råd om barsel Indhold Orlovsperioder 3 Faderens ret til forældreorlov 5 Forlængelse af forældreorlov 6 Udskydelse af forældreorlov 7 Kan en medarbejder genoptage sit arbejde under orloven?

Læs mere

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Ved du, hvad SMAF er? Er der SMAF hos dig? Er det godt at have SMAF? Er din virksomhed god til SMAF? AOF-varenr.: V930046 Indhold Har du SMAF Side

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Cirkulære om. Barsel, adoption og omsorgsdage

Cirkulære om. Barsel, adoption og omsorgsdage Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage 2003 1 Cirkulære om barsel, adoption og omsorgsdage (Til samtlige ministerier mv.) Indledning 1. Finansministeriet og centralorganisationerne indgik den 2.

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for fysioterapeut funktionær på fast løn ved en arbejdstid på mere end 8 timer pr.

Vejledning til ansættelseskontrakt for fysioterapeut funktionær på fast løn ved en arbejdstid på mere end 8 timer pr. Vejledning til ansættelseskontrakt for fysioterapeut funktionær på fast løn ved en arbejdstid på mere end 8 timer pr. uge i gennemsnit Denne vejledning er udarbejdet af Danske Fysioterapeuters arbejdsgiverrådgivning

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

Vejledning om barsel, adoption m.v. på AC-området

Vejledning om barsel, adoption m.v. på AC-området Vejledning om barsel, adoption m.v. på AC-området Januar 2006 4. udgave 0. OM DENNE VEJLEDNING... 4 1. INDLEDNING... 5 2. RET TIL FRAVÆR OG DAGPENGE... 6 2.1. GENERELT... 6 2.2. FORLÆNGELSE AF ORLOVEN...

Læs mere

Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april.

Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april. Ferieloven Alle medarbejdere har ret til 5 ugers ferie pr. ferieår. Et ferieår løber fra den 1. maj til den 30. april året efter. Medarbejderen har dog ikke nødvendigvis ret til betalt ferie. Det skal

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster Udarbejdet af Danmarks Privatskoleforening Senest opdateret i

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Ansatte på særlige vilkår

Ansatte på særlige vilkår Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter

Læs mere

FØR STOPPER. Overvejelser før du stopper på arbejdsmarkedet

FØR STOPPER. Overvejelser før du stopper på arbejdsmarkedet FØR DU STOPPER Overvejelser før du stopper på arbejdsmarkedet Efter mange år som farmakonom på arbejdsmarkedet kommer der et tidspunkt, hvor du begynder at overveje, hvordan din afgang fra arbejdsmarkedet

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

MELLEM STORBUTIKKERNES FORHANDLINGSUDVALG

MELLEM STORBUTIKKERNES FORHANDLINGSUDVALG 3.65.0 2014 /2017 OVERENSKOMST MELLEM STORBUTIKKERNES FORHANDLINGSUDVALG for Brugsforeningen for Als og Sundeved og 3F Sønderborg afdeling MARTS 2014 1 Overenskomstområde Denne overenskomst omfatter al

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

AFTALE. Mellem. Silkeborg Forsyning A/S. koncernens ansatte indenfor akademikerområdet. 23. december 2011

AFTALE. Mellem. Silkeborg Forsyning A/S. koncernens ansatte indenfor akademikerområdet. 23. december 2011 AFTALE Mellem Silkeborg Forsyning A/S og koncernens ansatte indenfor akademikerområdet 23. december 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Gyldighedsområde 2 Løn 3 Pension 4 Arbejdstid 5 Ferie - fritid 6 Barsel og

Læs mere

ABAF NYT 18/2011 november 2011. Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private

ABAF NYT 18/2011 november 2011. Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private ABAF NYT 18/2011 november 2011 Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private HUSK AT SØGE OM REFUSION FRA DA-BARSEL DER ER PENGE AT HENTE En undersøgelse viser, at mange virksomheder

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

2005-2008. Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Politiforbundet i Danmark

2005-2008. Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Politiforbundet i Danmark 2005-2008 Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Politiforbundet i Danmark Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Politiforbundet i Danmark 1: Præambel Overenskomsten omfatter redaktionelt

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Finansministeriet Centralorganisationernes Personalestyrelsen Fællesudvalg BARSELSVEJLEDNING AUGUST 2003

Finansministeriet Centralorganisationernes Personalestyrelsen Fællesudvalg BARSELSVEJLEDNING AUGUST 2003 Finansministeriet Personalestyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg BARSELSVEJLEDNING AUGUST 2003 BARSELSVEJLEDNING August 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 4,

Læs mere

HK s seniorpolitik: Fastholdelse i stedet for fratrædelse

HK s seniorpolitik: Fastholdelse i stedet for fratrædelse Weidekampsgade 8 P.O.Box 470 0900 København C Telefon: 33 30 43 43 E-mail: hk@hk.dk www.hk.dk HK s seniorpolitik: Fastholdelse i stedet for fratrædelse HK s seniorpolitik - fastholdelse i stedet for fratrædelse

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Forældres muligheder for at passe syge børn

Forældres muligheder for at passe syge børn 19.9.2006 Notat 13007 MELA/kiak Forældres muligheder for at passe syge børn Der er store forskelle på forældres muligheder for at passe deres børn, når de bliver syge. Det viser en undersøgelse som FTF

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Fleksibel barselsorlov. Til virksomheder

Fleksibel barselsorlov. Til virksomheder Fleksibel barselsorlov Til virksomheder ministrenes forord 3 Kære arbejdsgiver Den fleksible barselsorlov giver nybagte familier mulighed for at tilrettelægge barselsorloven ud fra familiens individuelle

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

December Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv. Analysen viser, at:

December Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv. Analysen viser, at: December 2017 Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv Analysen viser, at: 65% er helt enig (37%) eller delvis enig (28%) i, at fædre skal sikres bedre rettigheder til at

Læs mere

Anette Eklund Hansen Barselsorlovens historie 100 års love og overenskomster

Anette Eklund Hansen Barselsorlovens historie 100 års love og overenskomster Anette Eklund Hansen Barselsors historie 100 års love og overenskomster 1901-1920 1901. Fabriks 4 uger efter fødsel mulighed for dispensation Kvinder i hådærksmæsige og industrielle virksomheder med 5

Læs mere

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

HVAD SIGER MEDLEMMERNE? KOMMUNAL

HVAD SIGER MEDLEMMERNE? KOMMUNAL HK Kommunals holdninger til OK15 HVAD SIGER MEDLEMMERNE? KOMMUNAL HK Kommunal har holdninger til OK15 Hvad siger medlemmerne? HK Kommunals overenskomster med KL og Regionerne skal fornys fra 1. april 2015.

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

BLF-tema Barsel. I dette temanummer gives en orientering om hvilke muligheder, der ligger i barselsloven,

BLF-tema Barsel. I dette temanummer gives en orientering om hvilke muligheder, der ligger i barselsloven, Bornholms Lærerforening BLF-tema Barsel I dette temanummer gives en orientering om hvilke muligheder, der ligger i barselsloven, samt om hvordan man skal forholde sig i forhold til sin arbejdsplads, når

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i

Læs mere

Cirkulære om. Barsel, adoption og omsorgsdage

Cirkulære om. Barsel, adoption og omsorgsdage Cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage 2002 1 Cirkulære om barsel, adoption og omsorgsdage (Til samtlige ministerier mv.) Indledning 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har den 2. juli

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

FA FOKUS Juni 2015 JUNI 2015. NR. 3 I S S N 2 24 6-7 73 4

FA FOKUS Juni 2015 JUNI 2015. NR. 3 I S S N 2 24 6-7 73 4 FOKUS FA FOKUS Juni 2015 JUNI 2015. NR. 3 I S S N 2 24 6-7 73 4 FA Fraværsstatistik 2014 1 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

Tillykke med det lille nye familiemedlem.

Tillykke med det lille nye familiemedlem. Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1 2 Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk

Læs mere

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne

Læs mere

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

FOA Horsens Når du er medlem af FOA... FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? pau-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

2. Kompetencer som selvstændighed, initiativrigdom, faglig specialkompetence og faglig ledelse lønnes godt.

2. Kompetencer som selvstændighed, initiativrigdom, faglig specialkompetence og faglig ledelse lønnes godt. Lav løn på grund af køn Af Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen Bragt i Berlingske Tidende den 2. maj 2008 Jeg vil som formand for landets jordemødre hermed fremsætte en påstand: De offentlige

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed 1 of 14 21/09/2010 12:30 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Område og begreber mv. Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter,

Læs mere

Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune

Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune 1 Vurdering af sagsfremstilling Det er vigtigt at understrege at vi i bestyrelsen ser dette forslag som et

Læs mere