Pædagoguddannelsen i Odense Rømersvej 3, 5200 Odense V Lokale R4 (mødelokalet i den nordlige gavlende af nybygningen)

Transkript

1 Dagsorden HSU Mødedato: Mandag den 23. marts 2009 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Journalnummer: Deltagere: Pædagoguddannelsen i Odense Rømersvej 3, 5200 Odense V Lokale R4 (mødelokalet i den nordlige gavlende af nybygningen) HSU Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Resultater fra LSU høringen af udkast til personalehåndbogen Etablering af stabsfunktion (Bygningsdrift) med ansvar for drift af bygninger ved University College Lillebælt Kvalitetssystem status på arbejdet Drøftelse af PURE implementeringen Elektronisk MUS Oplæg til misbrugspolitik og chikanepolitik Oversigt og status på igangsatte udvalg Nyt fra Sikkerhedsudvalget Meddelelser Eventuelt... 5 Side 1/5

2 1. Godkendelse af dagsorden 2. Resultater fra LSU høringen af udkast til personalehåndbogen Personalehåndbogen blev fremlagt i HSU den 8. sept Fremlæggelsen afledte visse justeringer. Personalehåndbogen inkl. justeringer fra HSU udsendtes til høring i LSU erne medio november 2008, med høringsfrist den 19. december LSU blev i høringen bedt om at forholde sig til om oplægget lever op til den indledende målsætning og at kunne danne overblik og give information om UC Lillebælts politikker og hvorvidt den kan anvendes som et nyttigt opslagsværk i dagligdagen. I det vedlagte bilag er de indkomne svar fra LSU erne oplistet og kommenteret af personaleafdelingen. Det indstilles at HSU drøfter de indkomne høringssvar fra LSU erne og at personaleafdelingen herefter udarbejder den endelige og gældende version af personalehåndbogen. Bilag 2.1 Resultater fra LSU høringen 3. Etablering af stabsfunktion (Bygningsdrift) med ansvar for drift af bygninger ved University College Lillebælt Med etableringen af University College Lillebælt pr. 1. januar 2008 er der sket en nyorganisering af en række opgaver i stabsfunktioner. Der er etableret en fælles personalefunktion, økonomifunktion og it-funktion. Hovedreglen er, at medarbejderne er blevet samlet på et sted (med få undtagelser). I kraft af den større og decentrale enhed er det også relevant at fokusere på driften af de mange bygninger, som findes i organisationen. Det foreslås derfor at der etableres en ny stabsfunktion med ansvar for bygningsdrift. Der vil i modsætning til flere af de tidligere samlinger af funktioner ikke ske en egentlig samling af medarbejderne (pedel, rengøring, servicemedarbejdere). De skal som udgangspunkt blive på de nuværende lokationer, men der skal være mulighed for at trække på ressourcerne på tværs af organisationen for at anvende medarbejdernes kompetencer bedst mulig. Baggrunden for at fokusere på bygningsdriften er på et overordnet niveau bl.a.: Ønsket om at se bygningsmassen og driften heraf under et. Behovet for at effektivisere driften og sikre en mere optimal udnyttelse af bygningerne. Side 2/5

3 Ønsket om at udvikle medarbejderne og anvende deres kompetencer inden for en bredere ramme. Etableringen af Bygningsdrift har været behandlet på LSU for fællesadministrationen, hvor bl.a. pedellerne indgår. Beslutningen fra mødet blev: LSU drøftede oplægget og fandt, at det var positivt, at der nu sker en afklaring således, at nødvendige initiativer kan igangsættes og herunder arbejdet med bl.a. en vedligeholdelsesplan. LSU påpegede, at organiseringen af pedellerne kun kunne opfattes som et første element i organiseringen af bygningsdriften, da der også skulle findes en løsning i forhold til rengøring og de få medarbejdere med øvrige servicefunktioner, der er ansat i organisationen. Det indstilles, at forslaget om etablering af en afdeling for bygningsdrift tages til efterretning ordningen evalueres april 2010 med henblik på justering af funktionen Bilag 3.1 Organisering af driften af bygningsmassen ved University College Lillebælt 4. Kvalitetssystem status på arbejdet Arbejdet med udvikling af et integreret kvalitetssystem har nu været i gang ca. 6 måneder og der foreligger udkast til nøgledokumenter, der kan anskueliggøre, hvordan kvalitetssystemet skal kunne balancere såvel et lokalt ejerskab som institutionel integration for kvalitetsarbejdet. Ligeledes skal kvalitetssystemet kunne balancere kontrol og udviklingshensyn msh. at understøtte organisatorisk læring Der vedlægges det oprindelige projektoplæg, (bilag 1) beskrivelse kvalitetsarbejdet baseret på udredning af eksisterende praksis (bilag 2) samt udkast til opstilling af det fælles kvalitetssystem med afdelingernes afrapportering. (bilag 3) Orienteringen vil tage udgangspunkt i bilag 1 og bilag 2 Det indstilles at HSU tager orientering om status på arbejdet med et integreret kvalitetssystem til efterretning Bilag 4.1 Bilag 4.2 KvalitetssystemUC Lillebælt_bilag_1 KvalitetssystemUC Lillebælt_bilag_2 5. Drøftelse af PURE implementeringen Indførelse af PURE er overordnet besluttet af Professionshøjskolernes Rektorkollegium. PURE skal skabe en samlet videnregistreringsplatform, der kan opsamle den videnproduktion, som finder sted i professionshøjskolerne. Denne platform skal sikre en fælles udvikling på professionshøjskoleniveau, og at videnproduktionen, bliver tilgængelig for hele praksisfeltet, blandt andet via upload til den fælles nationale database. Side 3/5

4 PURE er en metadatamodel udviklet til universiteterne, og specielt tilpasset professionshøjskoler. PURE skal etableres som en samlet central driftsløsning, således at ingen professionshøjskole selv skal varetage drift af PURE med andre ord outsourcing af den samlede nationale drift. PURE etableres som en fælles webløsning med offentlig adgang til data fra PURE og med mulighed for lokal tilretning. Målsætningen med PURE er eksternt at kunne vise omverdenen hvad professionshøjskolerne kan præstere af viden om de uddannelser og professioner der er tilknyttet uddannelsesstederne. PURE skal være det foretrukne informations- og kommunikationssted for interesserede i de uddannelser og professioner højskolerne beskæftiger sig med. Internt skal PURE medvirke til egen videndeling og være et regionalt formidlingscenter i forhold til de professioner University College Lillebælt uddanner til. Det indstilles, at HSU drøfter implementeringen af PURE på UC Lillebælt. Bilag 5.1 Notat af 17. Februar 2008 om PURE 6. Elektronisk MUS Der har været afholdt pilottest af Elektronisk MUS. Formålet med pilottesten var at afprøve Xafirs elektroniske system for at teste systemets hensigtsmæssighed. På vegne af den nedsatte evalueringsgruppe fremlægger formand Lena Busch Nielsen evalueringens resultater og den videre anvendelse af systemet i University College Lillebælt. Evalueringsgruppen har på mødet d. 11. Marts drøftet evalueringsresultater. Der eftersendes bilag fra evalueringsgruppens formand i starten af uge 12. Det indstilles at HSU drøfter evalueringsgruppens indstilling omkring den videre anvendelse af systemet i University College Lillebælt Bilag 6.1 Evalueringsresultater og indstilling eftersendes i starten af uge Oplæg til misbrugspolitik og chikanepolitik Der er fra personaleafdelingen udarbejdet udkast til indhold af misbrugspolitik og chikanepolitik. Det skal afklares om personaleafdelingen på baggrund af bemærkninger fra HSU skal udarbejde en politik eller om der nedsættes en arbejdsgruppe til formålet Det indstilles at HSU drøfter den videre proces for udarbejdelse af misbrugspolitik og chikanepolitik. Bilag 7.1 Bilag 7.2 Udkast til misbrugspolitik for University College Lillebælt Udkast til chikanepolitik for University College Lillebælt Side 4/5

5 8. Oversigt og status på igangsatte udvalg Arbejdsgruppe vedrørende fratrædelsespolitik for University College Lillebælt Arbejdsgruppe vedrørende seniorpolitik for University College Lillebælt Der er fra personaleafdelingen udarbejdet et første udkast til fratrædelsespolitik der er fremsendt til formanden for arbejdsgruppen Lena B. Nielsen. I slutningen af april måned drøftes et udkast i arbejdsgruppen. Det forventes at arbejdsgruppen vil kunne fremlægge endelig udkast til HSU på mødet i juni måned Der har været afholdt et første møde i arbejdsgruppen d. 10. Marts Arbejdsgruppen forventes at fremlægge et endeligt udkast til HSU på mødet i juni måned 2009 Arbejdsgruppe vedrørende elektronisk MUS Igangsat - HSU behandler indstilling på mødet d. 23. Marts Til orientering 9. Nyt fra Sikkerhedsudvalget Der orienteres fra mødet i HSI d. 11.marts Til orientering 10. Meddelelser Ministerbesøg på University College Lillebælt Bygningsløsningen i Odense, status på aktstykke Årsregnskab 2008 Til orientering 11. Eventuelt Side 5/5

6 Bilag 2.1 Personalehåndbogen Høringssvar fra LSU'erne (Skrift angivet i fed og kursiv er LSU'ernes bemærkninger) Punkt Høringssvar Bemærkninger S. 5, 2. afsnit Vedr. "Værdier og mål": Løsningen af University College Lillebælts kerneydelser og øvrige opgaver bliver synlige gennem den kvalitet, faglighed, professionalitet og service, som University College Lillebælt og omverdenen oplever. Giver ikke sprogligt mening. Citat fra University College Lillebælts personale- og ansættelsespolitik. S. 5, 5. afsnit "Studie- og arbejdsmiljøet skal være præget af dialog og samarbejde, og bygger på fælles værdier som åbenhed, hjælpsomhed, engagement, respekt, anerkendelse og ansvarlighed". Ønskes slettet. - idet de grundlæggende værdier i UCL opremses lige nedenunder. Det er væsentligt ikke at blande værdisættene sammen; fokuser på de grundlæggende værdier, som lokalt efterfølgende kan konkretiseres og eksemplificeres. Det bør overvejes om de studerende (eksplicit og implicit) skal nævnes i en personalehåndbog - fx. studiemiljø. "Ved ansættelse af nye medarbejdere, er det University College Lillebælts politik at tiltrække og ansætte de bedst kvalificerede medarbejdere med de relevante faglige, såvel som personlige kompetencer, således at medarbejderen er i stand til at bidrage til løsning af opgaverne i organisationen på en måde, så både organisationens og den enkelte afdelings mål, visioner og værdier understøttes." Hvad med it-kompetencer? Citat fra University College Lillebælts personale- og ansættelsespolitik. 1 Det må forventes, at it-kompetencer er implicit i citatet. 1.4 Reference skal kontaktes ved alle typer ansættelser, inden der gives tilbud om ansættelse. Det foreslås, at sætningen ændres til, at "Referencer kan kontaktes". Personaleafdelingen anbefaler, at lederen opfordres til at kontakte referencer i forbindelse med ansættelse ved University College Lillebælt. Den enkelte leder kan dog ved den konkrete ansættelse vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt eller nødvendigt. 1.4 "Følgende punkter skal indgå i samtalen: Stillingens ansættelsesvilkår, herunder kandidatens lønniveau (VIGTIGT! Personaleadministrationen skal kontaktes inden samtalen)". Dette punkt ønskes beskrevet nærmere/uddybet mht. fremgangsmåde og begrundelse. Personaleafdelingen anbefaler, at dette punkt uddybes "Referencer skal kontaktes ved alle typer ansættelser - inden der gives tilbud om ansættelse." Denne passus ønskes uddybet. "Efter afholdelse af samtalerne, træffer ansættelsesudvalget afgørelse om, hvem der skal tilbydes den ledige stilling." Det ønskes præciseret, at ansættelsesudvalget alene indstiller, hvem der skal ansættes, samt at det præciseres, at det er ledelsesansvarlige, der træffer den endelige afgørelse om ansættelse. Se ovenfor. Personaleafdelingen anbefaler en præcisering af citatet, således at det tydeligt fremgår, at det er ansættelsesudvalget, der indstiller til ansættelse, mens det er lederen, der træffer den endelige afgørelse. 1.8 Prøvetid og bedømmelse. Det anbefales, at begrebet "bedømmelse" ændres til et mere positivt begreb. Personaleafdelingen mener ikke, at afsnittet er værdiladet, men alene objektivt beskriver prøvetid og bedømmelse. 2.5 "Taksterne for rejse i udlandet afhænger af det pågældende land; disse kan oplyses af Personaleadministrationen." Link ønskes indsat. Personaleafdelingen anbefaler, at dette imødekommes "Dokumentformat ved brug af Office2007-pakken. Af hensyn til kompatibilitet med tidligere og eksterne systemer, skal medarbejderen i forbindelse med brugen af Office 2007 gemme officedokumenterne i formatet dokumentformat"". Hvorfor gemmes der automatisk i docxformat, når pc'erne udrulles?. Det burde der tages højde for fra it-afdelingens side. Citat fra University College Lillebælts it-politik. 1 af 2

7 Bilag "Retningsliner for brug af " Ny tekst ønskes indsat: Lederen kan, hvis det findes nødvendigt i forbindelse med en opgaves udførelse, beslutte, at du skal give en kollega adgangsrettigheder til at tilgå din postkasse/kalender. Pågældende medarbejder/kollega er underlagt fortrolighed og tavshedspligt over for din mail og kalender. TAP erne afvikler 3 uger i perioden 1. juli 15. august (uge 28-30). Perioden 1. juli 15. august er uge " Hvad menes der med (uge 28-30)? Forventes TAP erne at holde ferie i uge 28-30, altså sådan at UCL er lukket disse 3 uger? 2.8 "Barselsorlov" - Meget omfattende tekst. 2.8 (s. 24) "Det er en betingelse for retten til løn, at University College Lillebælt modtager fuld dagpengerefusion i forbindelse med orloven." Er der lovgivet herom? Citat fra University College Lillebælts it-politik. Citat fra University College Lillebælts ferie- og fridagspolitik. Personaleafdelingen anbefaler ikke, at teksten og indholdet ændres.området omkring barsel er meget omfattende og kompliceret. Beskrivelsen af området er forsøgt komprimeret uden at miste indholdet og essensen på området. Herudover er der links til relevant hjemmelgrundlag. Fremgår af Barselsvejledningen Tjenestefrihed / orlov (med løn). Her er ikke nævnt noget om bloddonor?. "Ved tyveri af personalets ejendele ydes der ikke erstatning. Værdigenstande bør derfor opbevares aflåst." Det bør derfor skabes sikkerhed for, at alle kan opbevare værdigenstande 2.14 aflåst. Forsikring. Det ønskes tydeliggjort, hvordan man skal forholde sig, hvis der skal tegnes en 2.14 rejseforsikring. Personaleafdelingen forslår indsat følgende "I visse tilfælde forhindrer sygdom ikke en medarbejder i at udføre sit normale arbejde, men nødvendiggør, at den pågældende modtager behandling f.eks. hos en praktiserende læge, speciallæge, tandlæge eller sygehus som ambulant behandling. Den ansatte bør som udgangspunkt søge at tilrettelægge sådanne lægebesøg mv. uden for arbejdstiden. Hvis dette ikke er muligt, er det almindelig praksis, at medarbejderen kan få fri uden lønfradrag, idet det forudsættes, at fraværet søges placeret til mindst muligt gene for University College Lillebælt. Det samme gør sig gældende i forbindelse med bloddonation". Personaleafdelingen anbefaler, at dette imødekommes. 4.6 Vedr. sygdom/børns sygdom: Meget lang tekst. Vedtaget på møde i HSI den 12. november Stresspolitik/-håndtering ønskes medtaget som punkt. Personaleafdelingen forventer, at stresspolitik udarbejdes i HSI- eller HSU-regi i nær fremtid. Konflikthåntering ønskes medtaget som punkt. Et afsnit om Konflikthåndtering kunne indeholde oplysninger om rettigheder og pligter i håndtering af konflikter mellem medarbejdermedarbejder, ledelse-medarbejder samt beskrivelse af hvordan personalesager håndteres, når der er opstået en konflikt. Hvilke værktøjer er til rådighed, når tingene for alvor spidser til? Hvornår indkaldes til samtale? Hvornår til tjenstlig samtale etc.?. Personaleafdelingen anbefaler at dette imødekommes. Ved punkter, hvor der står "Afventer vedtaget politik", ønskes indsat bemærkning, når politikken er under udarbejdelse, samt tidshorisonten for færdiggørelse. Det foreslås herudover, at der under HSU (på intranettet) oprettes en boks, der viser aktuel status omkring igangværende arbejdsgrupper med links til kommisorier, samt muligheden for den enkelte medarbejder til at komme med input. Personaleafdelingen anbefaler at dette imødekommes. Hvor der allerede er udarbejdet politikker, angives hvornår den enkelte politik skal revideres (sker hvert år). Personaleafdelingen anbefaler at dette imødekommes. 2 af 2

8 Notat Afdeling/enhed: Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Journalnummer: Dokumentnavn: Direktionen 10-mar-2009 AKHA Bilag 3.1 Organisering af driften af bygningsmassen ved University College Lillebælt Bilag Organisering af driften af bygningsmassen ved University College Lillebælt Med etableringen af University College Lillebælt pr. 1. januar 2008 er der sket en nyorganisering af en række opgaver i stabsfunktioner. Der er etableret en fælles personalefunktion, økonomifunktion og it-funktion. Hovedreglen er, at medarbejderne er blevet samlet på et sted (med få undtagelser). Der er også sket en nyorganisering af efter- og videreuddannelsen og bibliotektsfunktionerne. Her er der dog primært tale om en ledelsesmæssig nyorganisering, da ikke alle efter- og videreuddannelsesfunktioner er samlet på Asylgade og hvor bibliotektsfunktionerne fortsat udøves decentralt. På det ledelsesmæssige område er der også sket en nyorganisering, idet, der for henholdsvis lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne er blevet udpeget en ledende studierektor. Disse nyorganiseringer har vi nu gjort nogle erfaringer med og der er løbende og vil løbende ske tilpasninger. Etableringen af University College Lillebælt har betydet, at der er kommet fokus på bygningsmassen og driften heraf. Baggrunden for at fokusere på bygningsdriften er bl.a.: Ønsket om at se bygningsmassen og driften heraf under et. Behovet for at effektivisere driften og sikre en mere optimal udnyttelse af bygningerne. Ønsket om at udvikle medarbejderne og anvende deres kompetencer inden for en bredere ramme. Der har derfor hen over efteråret været arbejdet med oplæg til en organisering af driften bygningsmassen og herunder en ny struktur for pedellerne. Der har været afholdt møder med pedellerne fordelt på en jysk gruppe og to fynske grupper. Baggrunden for opdelingen har været et ønske om at komme i en tættere dialog med de enkelte pedeller om de konkrete opgaver og funktioner. Udfordringer: Driften af bygningsmassen finansieres gennem tildeling af bygnings- og fællestaxameter samt særlige bidrag fra de funktioner, som ikke modtager bygningstaxameter. Det betyder, at finansieringen er direkte afhængig af antal studerende og med et fal- Side 1/4

9 dende antal studerende bliver økonomien mere begrænset. Økonomien er allerede samlet centralt. Pedellerne har hidtil været underlagt ledelsen på de enkelte uddannelsessteder. Denne struktur har kun i begrænset omfang givet pedellerne mulighed for at anvende deres kompetencer i forhold til bygningsdrift i et større omfang end det enkelte uddannelsessted/bygningsdriften gav mulighed for samtidig med at andre kompetencer manglede. Der er truffet beslutning om at samle uddannelsesstederne i Odense på et samlet sted det nuværende tekniske fakultet på Niels Bohrs Allé fra Det betyder, at de nuværende bygninger skal holdes i drift samtidig med at den nuværende kapacitet overordnet ikke kan ændres. Det konkrete forslag: Det foreslås, at der sker en samlet organisering af pedellerne i en ny stabsfunktion med en fælles ledelse. Forslaget består af følgende elementer: 1. Hvem er omfattet? 2. Lokalt tilhørsforhold 3. Ledelse 4. Økonomi Ad. 1 Hvem er omfattet? Pedellerne på samtlige uddannelsessteder, efter- og videreuddannelsen samt CFU på Damhaven/Vejle og Karlavej/Odense er omfattet af forslaget. Pedellerne på CFU/Skræddermaen er ikke omfattet, da de løser opgaver, som er mere specifikke for dette arbejdssted. Ad. 2 Lokalt tilhørsforhold Pedellerne skal fortsat have deres arbejdsmæssige udgangspunkt i de lokale uddannelses-/arbejdssted, hvor de aktuelt er tilknyttet. Pedellerne skal dog organiseres på en sådan måde, at de kan bidrage til løsningen af opgaver på andre lokationer. I princippet inden for hele University College Lillebælt, men i praksis forventes det, at der sker en opdeling i Vejle/Jelling og Fyn. Fleksibilitet og effektiv anvendelse af medarbejdernes ressourcer og kompetencer er nøgleordene i oplægget til organisering. Den samlede pedelstruktur skal opleves som et kvalitets- og serviceløft i forhold til de enkelte uddannelsessteder, hvor serviceringen skal opleves som fleksibel. Pedellerne skal fortsat være i en løbende dialog med den lokale ledelse om løsningen af de konkrete opgaver, men pedellerne er underlagt en samlet prioritering af opga- Side 2/4

10 verne og økonomien. En model for den konkrete prioritering er endnu ikke udarbejdet, men der vil være fokus på overholdelse af den samlede økonomiske ramme for bygningsområdet. Målsætningen er overordnet, at den enkelte pedel udøver høj grad af selvledelse forstået på den måde, at han som udgangspunkt selv vurderer hvorledes en opgave løses på lokationen. Ad. 3 Ledelse Til styring og ledelse af bygningsområdet vil der blive oprettet en stabsfunktion under administrationschefen med en leder af bygningsområdet. Dialogen mellem pedel, studierektor og lederen af Bygningsdrift vil være et centralt fokuspunkt, da denne vil have stor betydning for oplevelsen af kvaliteten i organiseringen og det udførte arbejde. Det er således alle tre relationer, som er vigtige. Pedel Bygningsleder Studierektor Når Bygningsdrift er etableret skal der udarbejdes en beskrivelse af serviceopgaver og funktioner for bygningsdrift generelt, men der kan også være lokale forhold som gør sig gældende. Lederen af Bygningsdrift vil have alle typer ledelsesmæssige opgaver i forhold til medarbejderne på det overordnede og rammesættende niveau. Det drejer sig bl.a. om følgende: MUS Ny løn Koordinering af arbejdet på et overordnet plan, som vil være i overensstemmelse med lokale behov Fastlæggelse af implementering af arbejdsgange og servicebeskrivelser Det vil være relevant at fastsætte milepæle for arbejdet og herunder den løbende samarbejdsrelation mellem pedel, studierektor og leder af Bygningsdrift. Der skal udarbejdes en konkret stillingsbeskrivelse for bygningschefen, som kan anvendes ved opslag. Side 3/4

11 Ad. 4 Økonomi Den økonomiske ramme udgøres af de tildelte taxameterindtægter fratrukket udgifter til afdrag på lån vedr. egne bygninger og husleje for lejede bygninger. Rammen dækker således primært udgifter til øvrig drift af bygninger samt løn til pedeller og rengøringspersonale. Den samlede ramme udgør 67,564 mio. kr., men fratrækkes de fest omkostninger, som der ikke er direkte indflydelse på, så udgør rammen 35,707 mio. kr. incl. løn til medarbejderne. Omkostningsbudgettet for 2009 indenfor bygningsområdet er som følger (tkr.): Afskrivninger bygninger og inventar Prioritetsrenter m.m Husleje Asylgade, Odense og Boulevarden 17, Vejle m.m. Beregnet husleje Soldalen m. fl. (der er budgetteret en indtægt af tilsvarende størrelse) Leje af sportsplads, svømmehal m.m. 720 Energi (varme, el og vand) Reparation og vedligehold bygninger Vedligeholdelse omgivende arealer Reparation og vedligehold inventar Rengøring m.m. (regningsydelser) Rengøringsartikler Ejendomsskatter 300 Renovation 400 Diverse Vagttjenester Småanskaffelser Personaleomkostninger (Pedeller og rengøringsmedarbejdere) I alt Inventar incl kopimaskiner I alt total Investeringsbudgettet for indkøb af inventar (herunder kopimaskiner) for 2009 er på 2 mio. kr. Evaluering: For at sikre fokus på den overordnede målsætning, skal der inden sommeren 2009 fastsættes målsætninger og indikatorer for arbejdet. Formelt vil organiseringen skulle evalueres april Side 4/4

12 Notat Afdeling/enhed: Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Direktionen 21-aug-2008 Jpnt Journalnummer: - Dokumentnavn: Bilag 4.1 KvalitetssystemUC Lillebælt_bilag_1 Bilag Projekt kvalitetssystem 1. Baggrund og formål for projektet Med afsætning i lov om Professionshøjskoler 7. Professionshøjskolen skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at informere herom og udviklingskontrakt Skal UC Lillebælt udvikle et kvalitetssystem for de uddannelsesfaglige opgaver. 2. Projektmål Udvikling af et kvalitetssystem, der: integrerer alle eksterne obligatoriske og alle institutionelt valgte interne kvalitetskrav på det uddannelsesmæssige område understøtter organisatorisk læring omfatter såvel kontrolelementer som udviklingselementer tager højde for levering af data i forhold til tilfredshedsundersøgelser hos studerende/kursister/aftagere og produktion af data til dimittend- og aftagerundersøgelse samt diverse nøgletal for udviklingsarbejdet fremmer åbenhed og gennemsigtighed udnytter data til flere formål og undgår redundans i dokumentationskravene 3. Projektorganisering Opgaveløsningen foreslås organiseret som et projekt med prorektor Jørgen Thorslund som projektejer. Der etableres en projektorganisation, der har U&V som sekretariat grundet deres ansvar for den løbende koordinering og udvikling af kvalitetsarbejde. Styregruppe: 1 EVU el. CFU Chef el afdelingslederleder med ansvar for kvalitetsfunktioner 1 studierektor/leder fra sundhedsuddannelser med ansvar for kvalitetsfunktioner 1 studierektor/leder fra lærer el pædagoguddannelsen med ansvar for kvalitetsfunktioner 1 studierektor/leder fra socialrådgiverudd. med ansvar for kvalitetsfunktioner Side 1/4

13 1 videncenterleder [Styregruppe: Keld Vorup Sørensen, Bent Alminde, Ulla Mulbjerg, Jørgen Thorslund og Ulrich Storgaard Andersen (PL), indsat 1/3-09] Projektgruppe: Projektleder: Ulrik Storgaard Andersen, U&V Projektgruppemedlemmer: Ulla Kellerman, U&V 3-4 medarbejdere med særlige kvalitetsfunktioner ift uddannelserne, f.eks. evaluering el brugerundersøgelser Om muligt afbalanceres deltagelse således at professionsområder og afdelinger er repræsenteret enten i styregruppe eller projektgruppe [Projektets deltagere Projektleder/ansættelsessted: Ulrich Storgaard Andersen/ U & V Projektmedarbejdere/ansættelsessted: Ulla Kellermann/ U & V, Dorte Nielsen/Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, Kirsten Larsen/Pædagoguddannelsen i Odense, Preben Løvetofte/CFU, Niels Cortzen/Socialrådgiveruddannelsen og Jørgen Thorslund/prorektor, indsat 1/3-09] 4. Ressourcer Arbejdsgruppens resurseforbrug Der oprettes en arbejdsgruppe med 5 6 medlemmer. To, herunder projektlederen, kommer fra U & V. Der budgetteres med fire møder på fire timer og et heldagsmøde (syv timer). Det giver i alt 46 arbejdstimer inklusiv forberedelse. To medlemmer udarbejder kortlægningen af uddannelsernes eksisterende kvalitetssikringssystemer. Timeforbruget anslås til 45 timer pr. person. Denne resurse dækker a. indsamling og bearbejdning af korte skriftlige beskrivelser fra alle uddannelserne og b. afsøgende fokusgruppeinterviews med medarbejdere fra en eller to uddannelser, som i forvejen har arbejdet meget med kvalitetssikring. Uddannelserne finansierer selv implementeringen af det fælles kvalitetssikringssystem. Styregruppe og projektgrupper sammensættes således at hver af flg. uddannelsesfaglige områder om muligt repræsenteres i både styregruppe og i projektgruppen: Ledere for CFU og EVU studierektorer for sundhedsuddannelserne Side 2/4

14 ledende studierektorer for det pædagogiske område studierektor for socialrådgiverudd prorektor for Udvikling mhp udpegning af videncenterleder 5. Milepæle a. Projektplan drøftet i Lederforum (3/9) og godkendt i direktionen (15/9-08) b. Oversigt udarbejdet over eksisterende kvalitetskrav og plan for systemsamling fastlagt (Nov 08) c. Output for alle kvalitetskrav fastlagt (maj 2009) d. Principper for kvalitetssystemet er anerkendt blandt uddannelsesfaglige med arbejdere (nov 09) 6. Resultatkrav og opfølgning Helhedsorienteret kvalitetssystem er udviklet At kvalitetssystemet integrerer institutionens forskellige styringsredskaber Styrkelse af organisatorisk læring ift. utilsigtede hændelser og processer i uddannelser, der kommer til udtryk ved at medarbejdere og organisation fokuserer på forbedring frem for sanktion Uddannelsesfaglige medarbejderes vurdering af kvalitetssystemets hensigtsmæssighed ift. løsning af kerneopgaver måles ved fokusgruppeinterview Side 3/4

15 Projekt Kvalitetssystem Forslag til tidsplan og resurseforbrug Primo oktober 2008 November December Januar 2009 Februar Marts Maj November December Februar 2010 April Nedsættelse af arbejdsgruppe To medlemmer af arbejdsgruppen udarbejder i samarbejde med projektlederen en kortlægning af de eksisterende kvalitetssikringssystemer på UC Lillebælts uddannelser Resultatet af kortlægningen foreligger. Vision og overordnede principper for det fælles kvalitetssikringssystem udarbejdes af arbejdsgruppen Forslag til målepunkter, indikatorer og succeskriterier for fælles obligatoriske dele af det fælles kvalitetssikringssystem udarbejdes Ud fra arbejdsgruppens medlemmer udpeges totre uddannelser til første bølge implementering af de fælles kvalitetssikringssystem Planer for implementering af det fælles kvalitetssikringssystem på den første bølge uddannelser er klar Den konkrete anvendelse af det fælles kvalitetssikringssystem påbegyndes på den første bølge af uddannelser Det undersøges på den første bølge af uddannelser om: a) medarbejderne kender det fælles kvalitetssikringssystem og b) om de finder det hensigtsmæssigt To tre uddannelser udpeges til anden bølge af implementering. Medlemmerne af arbejdsgruppen fra første bølge implementering erstattes af nye Planer for implementering af det fælles kvalitetssikringssystem på den anden bølge uddannelser er klar Den konkrete anvendelse af det fælles kvalitetssikringssystem påbegyndes på den anden bølge af uddannelser 1. møde i arbejdsgruppen 2. møde om undersøgelsesdesign 3. møde fælles vision og principper. En hel dag. 4. møde 5. møde om planerne Der udarbejdes ny mødeplan OBS: der skal indarbejdes en tredje implementeringsbølge, som samler de sidste uddannelser op. Side 4/4

16 BILAG 4.2 UDDRAG FRA Et fælles kvalitetssystem University College Lillebælt 2009 Enheden for udvikling og viden

17 Indholdsfortegnelse Hvorfor kvalitetsarbejde... 2 Overblik over kvalitetssystemet... 4 Organiseringen af kvalitetsarbejdet... 6 Logikken på et kvalitetsområde... 7 Kvalitetsområder for grunduddannelser... 8 Strategi... 8 Studieaktiviteter og rammer for aktiviteterne...10 Udviklingsarbejde...13 Medarbejdere...14 Resultater...15 Forklaring af begreber...16 Afrapportering...18 Hvorfor kvalitetsarbejde Samfundets behov for læring vokser stærkt i disse år og det vil fortsætte fremover. Livslang læring er en nødvendighed for alle. Professionshøjskoler har derfor til opgave både at uddanne men også at skabe læring tæt på det daglige arbejde. Det voksende behov for læring hos både individer og samfund stiller skærpede krav til kvaliteten og derfor skal Professionshøjskolen ( ) have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af 2

18 uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at informere herom. ( Lov om professionshøjskoler 2007). En forpligtelse på kvalitet der meget direkte søger at bidrage til den fælles europæiske Bologna proces for videregående uddannelse. Kvalitetsarbejdet består af mange elementer, hvoraf de fleste er obligatoriske og fastlagt udefra, fx eksamen, uddannelsesakkreditering og undervisningsmiljøvurdering. Visionen er at integrere alle elementer til et fælles kvalitetssystem til nytte for uddannelser, professioner, aftagere og de borgere, det hele i sidste ende drejer sig om. At sikre og udvikle professionel kvalitet Et kvalitetssystem for uddannelsesfaglige aktiviteter skal naturligvis kontrollere og synliggøre, at der opnås de tilsigtede mål og resultater. Men et effektivt kvalitetssystem må rumme mere end kontrol. Kvalitetssystemet skal også direkte fremme læring. Vi skal lære af de gode eksempler men også af de mindre gode! Fejl, misforståelser og uhensigtsmæssig tilrettelæggelse kan ikke undgås, når man arbejder med uddannelse. Ingen må fralægge sig sit ansvar. Men hvis kulturen ikke søger fejl, vil ledelse, medarbejdere og studerende heller ikke være tilbøjelige til at skjule deres fejl. Afgørende er at systemet opfanger fejl og uhensigtsmæssigheder og gør det muligt at forbedre kvaliteten. Kvalitetssystemet skal ikke straffe, men i stedet fremme videndeling: hvordan gør vi det bedre næste gang? Denne opsamling og læring skal ske hos den enkelte medarbejder, men også fælles i form af organisatorisk læring. At blive uddannet i en professionshøjskole med et velfungerende kvalitetsarbejde, der ikke slører sine fejl, men søger at lære af dem, vil ydermere kunne styrke de studerende og kursister mv. så de efterfølgende kan praktisere samme adfærd, når de arbejder med kvalitet i deres profession. Lokalt ejerskab fælles læring En afgørende betingelse for at skabe et læringsfremmende kvalitetssystem er, at ansvaret for det daglige kvalitetsarbejde placeres lokalt og hos de faglige medarbejdere samt i en vis udstrækning hos de studerende. Gennem ejerskab og lokalt ansvar kan kvalitet gøres til et anliggende for hver enkelt medarbejder og hver studerende. Det fælles og tværgående kvalitetsarbejde kan bygges oven på det lokale. Dermed kan også kvalitetssikringen blive stærk. Ingen skal bidrage til overordnede evalueringer, der ikke anvendes til at udvikle kvalitet. Men omvendt skal lokale kvalitetsfremmende aktiviteter også være forpligtet på åbenhed og gennemsigtighed, så resultaterne kan sættes i spil i det større fællesskab. Jørgen Thorslund/ marts

19 Overblik over kvalitetssystemet Modellen viser kvalitetssystemet for en grunduddannelse: A. Strategi OMGIVELSER Kvalitetspolitik for studieaktiviteter Kvalitetspolitik for udviklingsarbejde Viden fra aftagere Viden fra dimittender Åbenhed og gennemsigtighed B.1. Studieaktiviteter Skiftende fokusområder Evaluering af studieaktiviteter Indhold Praktik/klinik Internationalt Deltagelsespligt Eksterne prøver Klager over undervisning Rammer Sammenhæng i uddannelse Undervisningsmiljø Adgang til uddannelse Studieordningsarbejde B. 2. Udviklingsarbejde Projektbeskrivelse Videndeling Inddragelse af studerende OMGIVELSER D. Resultater Prøveresultater Beskæftigelse Brugeroplevet kvalitet af udviklingsarbejde Gennemførelse C. Medarbejdere Ajourføring af kompetencer Ny viden om profession, udvikling og forskning Lektorkvalificering 4

20 Samling af eksisterende delsystemer De forskellige afdelinger i UC Lillebælt har mange delsystemer til kvalitetsarbejde. Det er især lovbundne krav til afdelingerne. Der er desuden mange traditioner for at evaluere. Det fælles kvalitetssystem samler disse eksisterende delsystemer. Modellen viser de kvalitetsområder, som er centrale for en grunduddannelse. Disse kvalitetsområder afspejler i høj grad Undervisningsministeriets akkrediteringskriterier. Center for Undervisningsmidler og Efter- og Videreuddannelsens kvalitetsarbejde følger også modellen, men det er til dels andre kvalitetsområder. Gruppering af kvalitetsområder Logikken i modellen er, at kvalitetsområder kan samles i nogle grupper, som har fælles træk. Således omhandler kvalitetsområderne i modellens venstre del en grunduddannelses strategiske overvejelser (boks A). Nederst i modellen ses de områder, som handler om de uddannelsesfaglige medarbejdere kompetenceudvikling (boks C). Endvidere ses inde i midten de kvalitetsområder, der vedrører uddannelsens studie- og udviklingsaktiviteter (boks B). Endelig er uddannelsens resultater placeret helt til højre (boks D). Modellen viser også, at en uddannelsens samlede aktiviteter kan ses som en proces, hvor der i boks A træffes nogle overordnede beslutninger om studieaktiviteterne, som i boks B gennemføres af medarbejdere. Processen resulterer i boks D i stor gruppe dimittender, som ansættes forskellige steder i velfærdssektoren. Kvalitetsområderne påvirker hinanden Kvalitetsarbejdet på de forskellige områder påvirker hinanden på kort eller langt sigt. De overordnede beslutninger om, hvad kvalitet i studieaktiviteterne skal være, har en meget direkte betydning for disse aktiviteter. Omvendt kan evalueringer af studieaktiviteterne påvirke beslutninger om politikkerne. Ligeledes er medarbejdernes kompetencer centrale for studieaktiviteterne, og samtidig er udførelsen af disse arbejdsopgaver kompetenceudviklende for de samme medarbejdere. Endvidere er resultaterne et produkt af studieaktiviteterne, og samtidig vil resultaterne have betydning for tilrettelæggelse af studieaktiviteterne. Endelig fortsætter dimittenderne ud i modellens omgivelser, som samtidig i høj grad påvirker de strategiske overvejelser. 5

21 Organiseringen af kvalitetsarbejdet Det fælles kvalitetssystem skal styrke kvalitetsarbejdet både lokalt og fælles. Derfor har kvalitetssystemet en solid forankring i hver enkelt uddannelse eller afdeling (herefter betegnet afdeling), og samtidig sendes resultaterne af det lokale kvalitetsarbejde videre til det fælles niveau. Afdelingerne afrapporterer således en gang om året i september måned. Den første gang bliver i september Afdelingslederen har ansvaret for at samle og placere afrapporteringen i et særligt Fronter-rum. Resultaterne af afdelingernes kvalitetsarbejde opsamles, især hvad resultaterne har kunnet bruges til. Afrapporteringen er afdelingens selvevaluering af det lokale kvalitetsarbejde. Herefter får afrapporteringen fire funktioner. Det er: Ekstern dokumentation. Der opsamles information til professionshøjskolens afrapporteringer i forbindelse med for eksempel udviklingskontrakten og resurseregnskabet. Desuden kommer Fronter-rummet til at virke som afdelingernes databank til ekstern dokumentation, for eksempel akkreditering. Opsamling på kvalitetssystemets læringsdel. Det er et væsentligt omdrejningspunkt i kvalitetssystemet, at den viden, som kvalitetssystemet genererer lokalt, kan bruges til udvikling i afdelingerne. Afrapporteringerne vil vise, hvordan det virker. Fælles udvikling. Resultaterne af det lokale udviklingsarbejde bruges til at bestemme fælles udviklingsområder. Intern og ekstern videndeling. Afdelingernes udviklingsviden skal bringes i spil både på tværs af afdelingerne og til afdelingernes professioner. Afrapporteringerne behandles af direktionen. U & V og ledelsessekretariatet behandler dem også i forbindelse med indsamling af dokumentation til ekstern brug. Endvidere gennemser de fire klyngekoordinatorer afrapporteringer for at indkredse udviklingsviden, der kan videreformidles. Endelig arbejder et netværk af lokale kvalitetsmedarbejdere med afrapporteringerne. Netværkets opgaver bliver at udveksle erfaringer til gavn for det lokale kvalitetsarbejde, foreslå områder til fælles udvikling og komme med input til den løbende justering af det fælles kvalitetssystem. Netværket supporteres af U & V. En gruppe af afdelingsledere under lederforum rådgiver prorektor Jørgen Thorslund om eventuelle centrale ændringer i det fælles kvalitetssystem. Akkrediteringerne er meget centrale for de fleste afdelinger. Hver enkelt afdeling er drivkraften i sin egen akkreditering. U & V supporterer arbejdsprocessen, og Jørgen Thorslund er ansvarlig på professionshøjskolens vegne. 6

22 Logikken på et kvalitetsområde Herunder kan ses oversigten over alle kvalitetsområderne for en grunduddannelse. I dette afsnit forklares logikken i oversigten. Oversigten læses fra venstre mod højre for hvert kvalitetsområde. Et kvalitetsområde er en nærmere afgrænset del af uddannelsens virke, som får særligt fokus, da det er vigtigt for uddannelsens samlede kvalitet. Kvalitetsområderne for grunduddannelserne er valgt så de hænger nøje sammen med ministeriets akkrediteringskriterier. For hvert kvalitetsområde er der opstillet et eller flere konkrete mål med tilknyttede indikatorer, som er med til at vise, hvornår målet er opfyldt. Målene og indikatorerne er et udtryk for en sikringstanke: kvaliteten i de daglige studieaktiviteter skal leve op til en bestemt foruddefineret kvalitet. Det fælles kvalitetssystem går videre end sikringsdelen. Der er også en læringsdel, og de to dele er lige vigtige. Læringsdelen betegnes kvalitetsudvikling. Kvalitetssystemet lægger op til, at den viden, som sikringsdelen genererer, bruges til at udvikle uddannelsen. Endelig viser oversigten, hvem der har ansvaret for kvalitetsarbejdet. Det er typisk formelt afdelingslederen, men ofte vil en del af arbejdet være uddelegeret til medarbejderne. 7

23 Kvalitetsområder for grunduddannelser Strategi Kvalitetsområde Kvalitetsmål Indikator/tegn Kvalitetsudvikling Ansvar 1. Kvalitetspolitik for studieaktiviteter Jf. AKK 14 + AKK Kvalitetspolitikker for udviklingsarbejde Jf. professionshøjskoleloven A. Hver uddannelse opstiller mål for kvaliteten i studieaktiviteterne og en handleplan for det lokale kvalitetsarbejde, herunder opstilling af mål for kvaliteten af aktiviteternes a) indhold, b) arbejdsformer og c)prøveformer B. Hver uddannelse inddrager interessenterne ved revision af kvalitetspolitikkerne for studieaktiviteter Hver uddannelse opstiller i forbindelse med den faglige strategi mål for kvalitet i udviklingsarbejde, herunder mål for samarbejde med professionen og forskere og inddragelse af studerende A. Hver uddannelse beskriver hvad den forstår ved kvalitet i studieaktiviteter samt udarbejder en handleplan. Beskrivelsen gøres tilgængelig. B. Hver uddannelse udarbejder en procedure for inddragelse af studerende, repræsentanter fra aftagerne i professionen og medarbejdere Hver uddannelse beskriver hvad den forstår ved kvalitet i udviklingsaktiviteter samt udarbejder en handleplan. Beskrivelsen er formidlet videre til eksterne samarbejdspartnere og medarbejdere A. Mindst hvert 3. år tages kvalitetspolitikkerne op til revision B. I forbindelse med revision af kvalitetspolitikkerne evalueres proceduren med de studerende og medarbejderne Mindst hvert 3. år tages kvalitetspolitikkerne op til revision Studierektor/ afdelingsleder Studierektor/ afdelingsleder 3. Viden fra dimittender Der indsamles mindst hvert 2. år viden Dimittendernes vurdering af Der udarbejdes en Studierektor/ 8

24 som input til strategi Jf. AKK 2 4. Viden fra aftagere som input til strategi Jf. AKK 2 5. Åbenhed og gennemsigtighed (jf. lov) om dimittenders vurdering af udbuddets relevans. Der indsamles mindst hvert 2. år viden om aftagernes vurdering af udbuddets relevans Viden om uddannelsen formidles på de af loven nævnte områder udbuddets relevans opsamles kort skriftligt Gruppen af adspurgte repræsenterer spredningen i professionen. Hovedtendenser i aftagernes vurdering opsamles kort skriftligt Formidlingen integreres på uddannelsens hjemmeside handlingsplan på baggrund af den indsamlede viden Der udarbejdes en handlingsplan på baggrund af den indsamlede viden Mindst en gang om året vurderes, hvordan formidlingen om uddannelsens kvalitet kan forbedres afdelingsleder Studierektor/ afdelingsleder Studierektor/ afdelingsleder 9

25 Studieaktiviteter og rammer for aktiviteterne Kvalitetsområde Kvalitetsmål Indikator/tegn Kvalitetsudvikling Ansvar 6. Skiftende fokusområder Jf. AKK Evaluering af studieaktiviteter Jf. AKK 14 + AKK 7 Der udpeges mindst hvert 2. år lokalt eller fælles på tværs af UC Lillebælt skiftende områder af studierelaterede aktiviteter, som gøres til særlig genstand for kvalitetsarbejde De studerende evaluerer alle studieaktiviteter ved deres afslutning herunder a) det oplevede læringsudbytte og Der opstilles en plan for arbejdet med de udvalgte områder. Planen beskriver mål, evaluering og forventet anvendelse af evalueringsresultater Der opstilles en plan for evaluering af studieaktiviteterne, som omfatter både kvantitative og kvalitative metoder. Afvigelser fra målet, om at alle aktiviteter evalueres, skal begrundes af studierektor/ afdelingsleder.evalueringsresultaterne formidles til de studerende. Planen beskriver den forventede anvendelse af erfaringerne fra kvalitetsarbejdet I evalueringsplanen opstilles procedurer for, hvordan resultaterne anvendes til at vurdere, om aktiviteterne kan forbedres. Proceduren baseres på en udviklingsmodel Studierektor/ Afdelingsleder Direktion (fælles indsatsområder) Medarbejderen som forestår studieaktivitetern e evaluerer med sine studerende. Studierektor/ afdelingsleder opstiller evalueringsplanen b) om arbejdsformerne er i overensstemmelse med kvalitetspolitikkerne, så læringsmål kan realiseres. b) De studerendes opfattelse af, om det har været muligt at tilegne sig aktivitetens læringsmål, skal inddrages 8. Undervisningens indhold Jf. AKK 7+ AKK 14 (sp. A 1) Der iværksættes lokalt en undersøgelse af, hvordan studieaktiviteternes faglige kvalitet (bredde, dybde og relevans) kan vurderes Følgende metoder afsøges: a)censorrapporter og b) auditering foretaget af uddannelsesudvalget eksterne medlemmer Erfaringerne opsamles hvert år Studierektor/ afdelingsleder 10

26 9. Kvalitet i praktik/klinik Jf. AKK a) De studerende evaluerer alle praktik/klinikforløb. med hensyn til a) det oplevede læringsudbytte og b) om teori og praktik er gensidigt berigende. a) Uddannelsen formulerer, hvad de tre parter studerende, praktik/klinik og uddannelsen kan forvente af hinanden så uddannelsesstedet og praktik/klinik er gensidigt supplerende læringsrum a)mindst en gang om året vurderes resultaterne af de studerendes evalueringer Studierektor/ afdelingsleder 10. Internationalt område Jf. AKK Endnu ikke afklaret med int. afdeling Se evt. resurseregnskab b) Mindst hvert 2. år evaluerer uddannelsen og praktik- /klinikstederne sammen praktikkens/klinikkens afvikling a)i hver uddannelse er det muligt at gennemføre en del uddannelsen i udlandet. Uddannelsen : 1)identificerer relevante perioder, 2)har en procedure for godkendelse af udenlandske udbud og 3) en liste over godkendte udbud b) Uddannelsen opstiller en procedure for evaluering af afviklingen af praktik/klinik a) 1. En samlet beskrivelse af muligheden for studieophold i udlandet. 2. Informationsmateriale, vejledningsprocedure og skabelon for uddannelsesaftale med de studerende b) Proceduren for evalueringen af praktikken/ klinikkens afvikling angiver, hvordan resultaterne bruges til udvikling af uddannelsen a) Mindst hvert 2. år tages kriterierne og proceduren for godkendelse op til revision af den internationale koordinator. International koordinator og studierektor /afdelingsleder b) Alle studieophold i udlandet evalueres, herunder 1) den studerendes præstation 2)den studerendes oplevelse af om det b)uddannelsen opstiller en procedure for evaluering og efterbehandling af studieophold i udlandet b) Evalueringerne bruges løbende til at revidere listen over godkendte 11

27 faglige niveau har været tilfredsstillende og 3) om mulighederne for at gennemføre opholdet har været til stede uddannelsesudbud i udlandet c) Udenlandske studerende opnår det forventede læringsudbytte c) Uddannelsen opstiller en procedure for modtagelse af udenlandske studerende 11. Eksterne prøver Jf. AKK 16 A. 95 pct. af alle eksterne prøver afvikles uden anmærkninger fra censor A. Censorers indberetninger i censorrapporterne A. Studierektor/ afdelingsleder tager initiativ til at drøfte anmærkninger med de enkelte eksaminatorer Studierektor/ afdelingsleder 12. Klager over undervisning B. Max 10 pct. af klagesager pr. år giver den studerende medhold Der opstilles en procedure for klager over studieaktiviteter B. Andel af sager som giver den studerende ret Klageproceduren er formidlet til de studerende B. Praksis ændres hvis andelen af medhold er mere end 10 pct. Studierektor/ afdelingsleder tager initiativ til at drøfte klager med de enkelte medarbejdere Studierektor/ afdelingsleder 13. Sammenhæng i uddannelsen Jf. AK 6 Der opstilles en redegørelse for sammenhængen mellem overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens Redegørelsen er en del af studieordningen Redegørelsen revideres ved ændringer i bekendtgørelse Studierektor/ afdelingsleder 12

28 14.Studieordningsarbejde 15. Deltagelsespligt Jf. uddannelsernes bekendtgørelser 16. Undervisningsmiljø Jf. lov om undervisningsmiljø 17. Adgang til uddannelser og kurser elementer Studerende deltager i revision af de studieordninger, som de selv er omfattet Reduktion i antallet af sager om uopfyldt deltagelsespligt. Der gennemføres undersøgelser hvert 3. år. Der opstilles kriterier for tildeling af merit, dispensationer og realkompetencevurdering Der er en procedure for inddragelse af studerende. Proceduren er formidlet til de studerende Antal sager. Deltagelsespligten beskrives Resultaterne formidles til de studerende Kriterierne er formidlet til potentielle brugere Proceduren revideres mindst hvert 3. år. Studerende deltager i revisionen Ved stigende antal af sager opstilles en handlingsplan Der udarbejdes en plan, som følger op på undersøgelsens resultater Mindst hvert 3. år tages kriterierne op til revision Studierektor/ afdelingsleder Studierektor/ afdelingsleder Studierektor/ afdelingsleder og sikkerhedsudvalg Studierektor/ afdelingsleder Udviklingsarbejde Kvalitetsområde Kvalitetsmål Indikator/tegn Kvalitetsudvikling Ansvar 18. Projektbeskrivelse Jf. professionshøjskoleloven Alle projekter er forankret i UC Lillebælts strategi for udviklingsarbejde Alle projekter formuleres i den fælles UC Lillebælt skabelon Den interne udviklingskonsulent deltager i U & V s evaluering af Studierektor/ afdelingsleder U & V 13

29 19. Videndeling Jf. professionshøjskoleloven 20. Inddragelse af studerende i udviklingsarbejde Ny viden og erfaringer fra udviklingsprojekter formidles altid videre til underviserne a) Et stigende antal studerende deltager i udviklingsarbejde b) de deltagende studerende oplever, at de får mere viden om deres profession og kompetencer til selv at kunne udføre udviklingsarbejde Der opstilles en procedure, der viser, hvordan viden kan formidles videre Hver uddannelse opstiller en plan for inddragelse af studerende i udviklingsarbejde. Planen skal indeholder mål for, hvor mange studerende der deltager, og hvad de skal have ud af at deltage. skabelonen Den interne udviklingskonsulent evaluerer formidlingen med deltagerne. Konsulenten tager initiativ til ændringer i formidlingsproceduren Den interne udviklingskonsulent samler hvert år op, i hvilken grad målene er nået. Resultaterne fremlægges for studierektor/ afdelingsleder Den interne udviklingskonsulent Den interne udviklingskonsulent Medarbejdere Kvalitetsområde Kvalitetsmål Indikator/tegn Kvalitetsudvikling Ansvar 21. Undervisernes kvalifikationer og kompetencer Jf. AKK 8 Ajourføring af undervisernes kompetencer Der er opstillet en plan for ajourføring af undervisernes kompetencer. Planen er formidlet til underviserne Planen revideres hvert 3. år Studierektor/ afdelingsleder Se evt. resurseregnskab 22. Ny viden om Hvert år deltager 75 pct. af de Andel af undervisere Hvis andelen er for Studierektor/ 14