Kvalitetsrapport BILAG

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2012-2013 BILAG"

Transkript

1 Kvalitetsrapport BILAG Børne- og skolesekretariatet 1

2 Indhold Karakterer... 3 Om karaktergivning:... 3 Vurdering: Hans Rømer Skole... 6 Paradisbakkeskolen... 7 Rønneskolen... 8 Skole Nord Bornholms Heldagsskole KlasseCenter Hans Rømer Skole Paradisbakkeskolen Rønneskolen Skole Nord Bornholms Heldagsskole De enkelte skolers kvalitetsrapport Hans Rømer Skolen Paradisbakkeskolen Rønneskolen Skole Nord Bornholms Heldagsskole Kildebakken KlasseCenter Bornholm

3 Karakterer Om karaktergivning: Tallene for 2013 er tilgængelige for den enkelte skole, men det bornholmske gennemsnit såvel som det nationale gennemsnit for 2013 er først tilgængeligt forventet april Det betyder, at afgangskaraktererne for 2013 for den enkelte skole ikke umiddelbart kan sammenlignes med resten af Bornholm eller resten af landet. Til denne rapport er fremskaffet de tilgængelige afgangskarakterer (FSA) og standpunktskarakterer fra prøveterminerne 2013 og 2012 baseret på skolernes egne indberetninger, samt gennemsnitskarakterer fra 2012 for Bornholm og hele Danmark fra UNI-C s centrale statistik. Det gør det muligt at sammenligne udviklingen i karakterer fra 2012 til Det er også muligt at sammenligne standpunktskaraktererne med prøvekaraktererne i 2012 på Bornholm og i 2013 for de enkelte skoler. Dermed kan man se hvilken grad af overensstemmelse der er mellem skolens vurdering af elevernes standpunkt (ST) og elevernes resultater ved prøverne i samme fag (FSA). Karaktererne repræsenterer et stort datamateriale, og det fremgår tydeligt at der for de enkelte fag og for de enkelte skoler/afdelinger sker variationer fra år til år. Lidt om karaktergivning efter 7-skalaen 1 Karakterer gives efter 7-skalaen. Denne skala har fem karakterer (02, 4, 7, 10 og 12) i området fra tilstrækkeligt (02) til fremragende (12), samt to karakterer i området ikke tilstrækkeligt (00 og -3), og skalaen er kompatibel med det europæiske ECTS-system. Karaktergivningen sker som en vurdering af i hvilket omfang eleven lever op til de faglige målsætninger. Så selv om det i skalaen er muligt at bestemme en middelkarakter på 7, så vil det gennemsnittet af elevernes karakterer kunne variere fra dette både på den enkelte skole og nationalt. F.eks. opnåede eleverne på Bornholm i 2010 et snit på 6,0 i læsning umiddelbart en præstation under middel. Men for landet som helhed var gennemsnittet 6,1, og dermed er de bornholmske læseresultater praktisk taget identiske med landsgennemsnittet. Selv om karaktererne gives i forhold til fagets mål, er der en forventning om at karaktererne fordeler sig normalt, og undervisningsministeriet overvåger denne sammenhæng. I ECTS-sammenhæng forventes det, at karaktererne fordeler sig således: 1 Kilde: UNI-C Grundskolekarakterer prøveterminen maj/juni

4 E (02) D(4) C (7) B (10) A (12) Det skal bemærkes, at en gennemsnitskarakter på f.eks. 5,0 ikke er et udtryk for 2 karakterer under middel. Der er syv trin i skalaen, og 2 karakterer under middel vil således skulle repræsenteres af karakteren 02. Generelt bliver den statistiske usikkerhed større jo mindre datamængden er. F.eks. har heldagsskolen så få elever til afgangsprøverne, at der ved den generelle vurdering vil blive set bort fra deres gennemsnit. Der er samlet set alt mulig grund til at se på karaktererne med forsigtighed og ikke overfortolke de variationer, der naturligt måtte forekomme. Vurdering: Med det formål at give en vurdering af hele skolevæsenet, af de enkelte afdelinger og af udviklingen i karakterniveauet på Bornholm er flg. lagt til grund for vurderingen: En vurdering af det bornholmske gennemsnit sammenlignet med det øvrige Danmark En vurdering af variationsbredden i de bornholmske resultater. En vurdering af resultater på enkelte skoler, der afviger meget fra gennemsnittet. En vurdering af det bornholmske gennemsnit sammenlignet med det øvrige Danmark. De bornholmske elever præsterer generelt i området 4,9 til 9,5 i hovedfagene dansk og matematik. Det er gennemsnitligt præstationer, hvor tendensen i forhold til sidste år er bedre prøvekarakterer samt mindre standpunktskarakterer. I dansk læsning præsterer eleverne i området mellem 5,4 og 7,5. Det vurderes som tilfredsstillende og gennemsnitligt i forhold til resten af landet, og for de fleste skoleafdelinger en nedgang i forhold til De bornholmske elever præsterer generelt i området 3,3 til 8,9 i sprogfagene. Der er tale om en meget stor variationsbredde, der fordeler sig på bedre karakterer i forhold til De bornholmske elever præsterer generelt i området 4,9 til 9,4 i naturfagene. Der er tale om en mere ensartet spredt end tidligere år, men med fordeling på lidt bedre karakterer end i

5 I de humanistiske fag præsterer eleverne generelt i områder 5,6 8,6. Det vurderes til en gennemsnitlig fordeling. En vurdering af variationsbredden i de bornholmske resultater. Fagene dansk og matematik har relativ lille variationsbredde, det betyder, at eleverne præsterer ensartet, hvilket kan være tegn på en undervisning, der når de fleste elever. Naturfag og især sprogfag har fortsat en relativ stor variationsbredde, hvilket er et tegn på at der er her en langt større forskel på hvad eleverne får ud af undervisningen. Generelt er der en mindre positiv tendens i prøve karakterne i Forskelle mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer. Der forekommer en række generelt mindre variationer mellem standpunktskarakter og prøvekarakterer. Enkelte steder er der variationer på 2-3 karakterpoint, men langt de fleste steder er variationen mindre end et enkelt karakterpoint. Generel vurdering Det generelle niveau i 2012 på Bornholm ved FSA i forhold til landets gennemsnitskarakterer er en anelse lavere, omkring 0,3 pointkarakterer lavere. Hvorvidt dette kan tilskrives socioøkonomiske forhold er ikke muligt at vurdere dette års kvalitetsrapport, da undervisningsministeriet ikke har opretholdt sidste års praksis med at beregne karakterer der er korrigeret for socioøkonomiske referencer. Gennemsnitstal for FSA 2013 for Bornholm og Danmark forefindes endnu ikke 5

6 Hans Rømer Skole 6

7 Paradisbakkeskolen 7

8 Rønneskolen 8

9 9

10 10

11 Skole Nord 11

12 Bornholms Heldagsskole 12

13 10. KlasseCenter 13

14 Hans Rømer Skole 14

15 Paradisbakkeskolen 15

16 Rønneskolen 16

17 17

18 18

19 Skole Nord 19

20 Bornholms Heldagsskole 20

21 10.klasse center 21

22 De enkelte skolers kvalitetsrapport Hans Rømer Skolen 22

23 Vurdering af Hans Rømer Skolen Hovedtendenser og udviklingsperspektiver En vurdering foretaget af Børne- og Skolesekretariatet på grundlag af skolens rapport og skolebestyrelsens vurdering. Vurdering: Det faglige niveau på Hans rømer Skolen vurderes på alle områder tilfredsstillende. Skolen arbejder systematisk med inklusion og har indført inklusionsklasser. LP søges anvendt mere systematisk. Der arbejdes med udvikling af en inkluderende pædagogik, med evaluering, erhvervsvejledning og skole-hjem-samarbejdet. 23

24 24

25 Skolechefens besøg på skolen. Kort beskrivelse af besøget og eventuelt vigtigste emner ved samtalen. Møde med skolechefen 8. maj 2013 kl Tilstede: Steen Ebdrup, Morten Enni, Jesper Lykkegaard, Per Arndal, Tanja Karlshøi-Nielsen, Mie Christensen, Merethe Funch Jensen, Marie Bayskov, Andreas Kofoed LP-modellen LP er i BRK fundamentet for inklusion, det er en systematik, der retter sig mod bedre læring for børnene, derfor er det vigtigt, at det fungerer godt. I afdelingerne Vestermarie og Mosaik er LP-modellen fuldt implementeret. Der har været arbejdet meget med, og der arbejdes fortsat med LP på afd. Aaker. Der er bl.a. afsat resurser, der er uddannet nye tovholdere og det er sat på dagsordenen, bla. har speciaklasserne udviklet meget på LP arbejdet det sidste år. PPR tilbagemelder fortsat at der er et gab mellem praksis og PPR, som vi bør gøre noget ved. SEB pointerer vigtigheden af fortsat ledelsesmæssig fokus på LP. Inklusion Inklusion handler om at behandle hinanden med respekt, jf. Salamanca-erklæringen. Det handler ikke om at spare endnu. Der er 3 uddannede inklusionsvejledere, dog ingen fast på Mosaik. Vejlederne er bl.a. med til alle 0. klassers første møde. Skolens støttepædagogordning understøtter inklusionen godt. Med oprettelsen af inklusionsklasser vil antallet af elever i specialklasserne med tiden automatisk falde. Eleverne fra s- klasserne er integreret i SFO med en lille støtteresurse. Der er en lokal inklusionsgruppe, der har mødtes flere gange i år, og der er distriktsinklusionsgruppen, der har mødtes én gang. Personalet oplever at de mangler uddannelse, afdeling Mosaik mangler sin egen inklusionsvejleder. Hans Rømer Skolen har en relativt stor eksklusion af elever, så der er behov for at arbejde målrettet med at øge inklusionen, herunder at udbrede ejerskabet til inklusion. Talentudvikling Hans Rømer Skolen deltager i de kommunale talentprojekter, men har derudover et internt science projekt, et slags valghold, på mellemtrinnet for alle afdelingerne. Det har været en stor succes, og eleverne er vokset fagligt. SFO SFO har den holdning, at rigtig fri har v først efter SFO : SFO er også læring, gode omgangsformer, 25

26 hensyntagen og SFO ser sig selv naturligt som en del af folkeskolereform/aktivitetstimer. SFO i Vestermarie drives af Dagtilbud på entrepenørbasis. Der er behov for at drøfte den aktuelle ordning i skolens bestyrelse. Højere præstationer i læsning Mål om alle skal have karakteren 2 til afgangsprøve søges opnået ved bl.a. læsebånd. Der har allerede været målbare forbedringer på Mosaik. Det forventes, at den rullende indskoling i Vestermarie vil understøtte læseindlæringen som følge af niveau/holddelingen i dansk og matematik. Elevfravær Hans Rømer Skolen har øens laveste elevfravær eleverne kan godt lide at komme i skole her! Skolen har en procedure for opfølgning på stort elevfravær. Denne procedure skal justeres, så den følger cirkulærebestemmelserne. Under lockouten var der et meget stort fremmøde i starten, men en vis metaltræthed i slutningen. Der er tilsyneladende en øgning i sygdomme blandt børn. Skolen har derfor indført en ny praksis med sygeundervisning, hvor timeresursen er afsat på forhånd Valg af ungdomsuddannelse Hans Rømer Skolen konstaterer som de fleste skoler, at der generelt mange elever, der vil i STX og færre i erhvervsuddannelser. Problemstillingen er oftest forbundet med manglende praktikpladser, og de kan man ikke klare med øget rådgivning. Skolen havde en præsentation af UTA ved sit årsmøde. Skolereformen. Hans Rømer Skolen er med til konferencen på Sjælland. First Lego League Hans Rømer Skolen er med. Profillinjer Hans Rømer Skolen er med, og skolen ser sig selv som naturlig indspiller i kraft af en stor overbygning med mange spor, gode lokaler og en god geografisk beliggenhed. Skolebestyrelsens vurdering Kort vurdering af: Skolens arbejde med målsætningerne Skolens kvalitet i forhold til rapportens kvalitetsparametre. 26

27 Skolebestyrelsen er orienteret om, at skolen arbejder med at øge kvaliteten af inklusion bl.a. ved pædagogiske drøftelser, foredrag om læringsstile og KRAP (Resursefokuseret og Anerkendende Pædagogik) samt ved prioritering af inklusionsvejledernes arbejdstid. Skolen arbejder med at udvikle mere fleksible undervisningstilbud, f.eks. oprettes der ikke nye specialklasser i indskolingen, den specialpædagogiske indsats ydes i stedet i såkaldte inklusionsklasser hvor der tilstræbes inkluderende læringsmiljø for alle børn i klassen uanset om de har særlige behov eller ej. På denne måde tilstræbes en udvikling, hvor færre børn udskilles til specialklasse. Antallet af klagesager er ikke steget, der er nemlig slet ikke nogen. Skolebestyrelsen er tilfreds med skolens arbejde med disse målsætninger. Desværre ser det ikke ud som om, dette kan rummes inden for den afsatte ramme til specialtilbud/inklusion. Inklusion vil på længere sigt kunne betyde færre udgifter til specialtilbud og dermed en mere optimal udnyttelse af resurserne i inkluderende læringsmiljøer. Men vi mener at det i en overgangsfase hvor skolen både har specialtilbud og inklusionstilbud vil betyde øgede udgifter, hvilket vi også mener kan ses på skolens økonomi. Skolebestyrelsen mener, at der er behov for uddannelse af personale til inklusion. Dette bør prioriteres. Skolebestyrelsen mener, at resurserne til skolen ikke modsvarer kommunalbestyrelsens forventninger til servicen. Med hensyn til udvikling og anvendelse af LP-metoden, er vi orienteret om, at denne ikke har været fuldt implementeret på alle afdelinger, men f.eks på afdeling Vestermarie har det været fast, indarbejhdet procedure i mere end to år.. Vi er derfor tilfredse med at skolens ledelse fokuserer på dette og bl.a. har afsat resurser til LP-tovholdere. For målene i har skolen bl.a. tilmeldt sig First Lego League. Med hensyn til de generelle kvalitetsparametre er skolebestyrelsen tilfredse med skolens resultater. Samlet set er skolebestyrelsen tilfredse skolen, med personalets indsats og med elevernes resultater. 27

28 Elevernes valg af ungdomsuddannelse efter 9. klasse Indsæt antal elever (NB antal elever, ikke procent) Antal elever til 10. klasse Antal elever til Erhvervsuddannelse Antal elever til Gymnasiale Uddannelser Antal elever til STU Andet Andet: Skriv elevernes valg: Fraværets omfang Fravær pga. Ulovligt Fravær med Fravær i alt sygdom fravær skolelederens tilladelse Hans Rømer Skolen 3,5 % 2,9 % 1,4 % 7,8 % Skolevæsenet totalt 4,6 % 2,8 % 1,0 % 8,5 % Bemærkninger til vurdering af fravær og ledelsesmæssige dispositioner Her anføres den enkelte skoles egen vurdering af fraværet og en kort redegørelse for de ledelsesmæssige dispositioner Fraværet ligger på niveau med tidligere år. Skolens ledelse overvåger elevfraværet, og griber ind med elev/forældre samtaler, når fraværet overstiger 20%.. Elever, der på grund af sygdom eller anden gyldig grund, har fået faglige huller p.g.a. fravær tilbydes fagligt, supplerende undervisning 28

29 Pædagogiske processer Kommunale indsatsområder Her anføres den enkelte skoles specifikke bidrag til flg. punkter: Udvikle og anvende LP- modellen systematisk i skolerne Ledelsen har konstateret, at LP-modellen ikke har været anvendt systematisk i alle team på alle afdelinger. Der er derfor lavet derfor en systematisk indsats, bl.a. er LP-tovholder funktionen blevet repeteret, flere tovholdere er blevet uddannet og der er afsat ekstra resurser til dette formål. Ledelsen ønsker at fremme, at LP-metoden anvendes som grundlæggende metode inden for inklusion og i forhold til primærindsatsen inden involvering af PPR eller sociale myndigheder, jf. børnelinealen. Inklusion indsats i henhold til inklusionspolitikkens målsætninger (færre børn eksluderes, effektiv ressourceanvendelse, øget kvalitet i inklusionen, udvikling af inkluderende pædagogik) Hans Rømer Skolen har indført inklusionsklasser i forbindelse med indskolingen. Her støttes eleverne i det normale klassemiljø frem for at blive ekskluderet til tilbud uden for klassen. I-klasserne dækker nu til og med 3.de klasse. Da der ikke samtidig oprettes nye specialklasser vil oprettelsen af I- klasser med tiden betyde, at de traditionelle specialklasser udfases. Det kan forventes at der i år 2018 ikke længere er traditionelle specialklasser på skolen. Udviklingen af inkluderende pædagogik søges fremmet gennem systematisk anvendelse af inklusionsvejledere og en pædagogisk diskussion på skolen. Der har været fælles temaarrangement omkring læringsstile med Svend Erik Schmidt til at understøtte den pædagogiske diskussion, med Lene Mettner omkring KRAP (Resursefokuseret og Anerkendende Pædagogik) og med Lene Heckmann om klasserumsledelse. Mål for højere præstationer i læsning ved folkeskolens afgangsprøve Afdelingerne Vestermarie og Mosaik har permanent læsebåd. På afdeling Aaker er der efter en forsøgsperiode i begyndelsen af 2013 nu også indørt permanent læsebånd. Der er læsevejledere til rådighed for alle afdelinger. Fokus på talentudvikling Hans Rømer Skolen deltager i de projekter, der er knyttet til UTA (Uddannelse til alle), herunder også sciencehold og talentklasser. Ud over dette har vi oprettet et tværgående sciencehold på mellemtrinnet, og vi har fået entydig positiv respons for de elever, der deltager i dette. 29

30 Skolebestyrelsens principper Her redegør skolen for skolebestyrelsens principper og for tilrettelæggelsen af: den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, Underretning om elevernes udbytte af undervisningen Ved underretningen i klasse anvendes evaluering, elevsamtaler og forældresamtaler Ved underretningen i klasse anvendes desuden karakterer Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af nationale test Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Der anvendes forskellige metoder, f.eks. logbog, portfolio, tests, klassesamtaler mv. samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, Forældremøder Der afholdes mindst ét forældremøde om året á 2 timers varighed i alle klasser. Ud over dette indkaldes forældremøder efter behov, f.eks. i forbindelse med planlægning af særlige aktiviteter eller med akut opståede problemer i klassen. Relevante faglærere deltager. Forældremøde skal være indkaldt senest 1. november. Ved første forældremøde præsenteres skolens værdiregelsæt og klassens værdier drøftes. Skole-hjemsamtaler Der afholdes mindst én skole-hjem-samtale om året. Første skole-hjem-samtale skal være indkaldt senest 1. november. Der holdes der ud over løbende samtaler efter behov. Elevplan For hver elev udarbejdes en elevplan. Elevplanen følger en fælles standard og omfatter de fag og udviklingsområder, der fremgår af lovgivning, styrelsesvedtægt og dispensation. Elevplanen er et dynamisk redskab og et led i den løbende evaluering. De målsætninger, der sættes for den enkelte elevs udvikling skal derfor evalueres, hvilket kan give anledning til nye målsætninger. Elevplanen skal være udarbejdet, så den kan indgå i første skolehjemsamtale, og den mere eller mindre reviderede version af elevplanen skal være udarbejdet så den kan indgå i senere skole-hjem-samtale. For elever med særlige behov udarbejdes udvidede elevplaner. 30

31 den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og Inklusionsvejledning Skolen råder over tre inklusionsvejledere. Indholdet af vejledningsfunktionen fremgår af funktionsbeskrivelse. Antallet af timer til funktionen forhandles mellem TR og skoleleder. AKT (adfærd, kontakt og trivsel) tilbydes som en del af indsatsen. Specialundervisning /støtteundervisning/støttekorps Definition: Specialundervisning er defineret som særlig undervisning i den overvejende del af undervisningen.. Støttecentret: Der oprettes et støttecenter på hver skoleafdeling. Støttecentret tilbyder for 0-6. klasse Særlig faglig undervisning på hold eller individuelt i klasse Korte specialtilbud kan tildeles i støttecentret på hold i tilknytning til undervisningen og i mindre omfang som undervisning på centret, eksempelvis læsekurser Støttecentret planlægges med flg. omtrentlige omfang: Aaker: 20 ugentlige lektioner Mosaik og Vestermarie: hver 12 ugentlige lektioner Omfanget af støttecentrets undervisning kan tilrettes efter de budgetmæssige muligheder. Tilbud <12 timer varetages af et fleksibelt pædagogkorps, skolelederen dimensionerer efter behov inden for budgettets rammer. Specialundervisning: Skolelederen har kompetencen til at tildele specialundervisning, jf. gældende visitationsprocedurer. Specialundervisning er i en overvejende del tildeles efter en PPR-vurdering. Specialundervisning til enkeltintegrerede elever tildeles efter den kommunale model for specialundervisning, enten som støtte i klassen, som specialtilbud på skolen eller som specialtilbud uden for skolen. Anvendelse af puljetimer i tilknytning til klassens normale undervisning tilstræbes. Specialklasser: Eksisterende tilbud i specialklasser videreføres for de elever, der er visiteret til specialklasse. For nye elever, hvortil der ikke er eksisterende klasser, tilbydes inkluderende specialtilbud i klasserne. Resursetimer: Der tilbydes XX resursetimer til skolens øvrige klasser. Konsulent Skolen har en konsulent for specialundervisning Holddeling, specialundervisning, dansk-som-andetsprog m.v. Undervisningstilbudet i holddelinger, dansk-som-andetsprog mv. dimensioneres efter konkret behov. 31

32 Det konkrete tilbud udarbejdes af skoleledelsen efter råd fra Afdelingspædagogisk Råd og beskrives i arbejdsfordelingsplanen. Anvendelsen af resursen skal være fleksibel, således at tilbud også kan gives, når de opstår i skoleårets gang. undervisningen i dansk som andetsprog. Undervisningen i dansk som andetsprog har indtil 2013 været tilbudt efter en konkret vurdering af det enkelte barns behov. Sådan er det fortsat, men siden januar 2013 har der været afsat faste timer, og i skoleåret indgår det i fagfordelingen. Årsagen til denne ændring er, at vi har konstateret flere elever, der her behov for undervisning i dansk som andetsprog, og fordi vi med faste timer kan reagere hurtigere og mere fleksibelt på elevernes behov. Med faste timer i dansk som andetsprog kan vi også mere systematisk opbygge og vedligeholde lærernes kompetencer i faget. Kommunalpolitiske målsætninger 2012 Mål i 2012/13 Der udarbejdes mål for at øge kvaliteten i den inklusion der gennemføres. Skolerne skal prioritere tid til, at inklusionsvejlederne i alle skoledistrikter kan samarbejde med de to konsulenter for specialklasser og inklusion i Bornholms PPR og Sundhedspleje. Der sikres mere fleksible undervisningstilbud i folkeskolerne, så der skabes læringsrum for alle typer af elever. Implementering af politik for inkluderende læringsmiljøer fortsættes i samarbejde med dagtilbudsområdet, Bornholms Familiecenter og Børne- og undervisningsministeriets afdeling for inklusionsudvikling Indikatorer på inklusion 2012/13 Færre børn udskilles i skoleåret 2012/2013 til specialundervisning, i specialklasser og specialskoler end i skoleåret 2011/2012. o Antallet af elever i specialklasser i skoleåret 2012/2013 falder i forhold til skoleåret 2011/2012 o Antallet af pladser på Bornholms Heldagsskole reduceres fra 71 pladser til 69 pladser i skoleåret 2012/2013. Andelen af elever med henvisning til specialundervisning er lavere i skoleåret 2012/2013 end i skoleåret 2011/2012 (antal henvisninger/antal skoleelever) Den gennemsnitlige indskrivningstid for AKT-eleverne i Bornholms Heldagsskole nedbringes i forhold til skoleåret 2011/2012. Der er i skoleåret 2012/2013 et fald i det bekymrende og ulovlige fravær for skoleelever i forhold til niveauet i 2011/2012 (målt ved de samlede antal fraværsdage/antal skoledage) Antallet af forældreklager til det centrale klagenævn for specialundervisning, hvor der gives medhold, stiger ikke i forhold til skoleåret 2011/2012. Udgifterne til specialundervisningen holdes indenfor den økonomiske ramme (specialtaxameteret samt specialskolerne) Andelen af elever der har modtaget specialundervisning, (enkeltintegreret støtte, specialklasse 32

33 eller specialskole), der går i gang med en ungdomsuddannelse er større end i skoleåret 2011/2012 2) Udvikle og anvende LP - modellen systematisk i skolerne Hans Rømer Skolen har en lokalt inklusionsgruppe., bestående af ledelse, TR og inklusionsvejledere). Den lokale inklusionsgruppe har afholdt flere møder i dette skoleår. Skolen er endvidere vært for det kommunale distriktsbaserede inklusionsudvalg. Dette udvalg har holdt ét møde i det forgangne år. Skolens eget udvalg har fastsat flg. konkrete mål: Alle begynder undervisningen på samme måde: Dagens/timens program gennemgås, herunder begrebsafklaring og mål for lektionen. Forløbet/lektionen afsluttes med: Nåede vi målet, en evaluering af indhold og proces. Tilstedeværelse i klassen, før eleverne kommer fra pause. (1-2 min. før eleverne) det aftales på den enkelte afdeling hvordan dette sikres, f.eks. med en klokke eller teaterringning. Beskrivelse af læringsrummets fysiske indretning indgår som et punkt på teamets dokument, ved fastlæggelse af årets overordnede plan for klassen. Gerne med tanker om variation i løbet af året. Teamsamarbejdet indeholder videndeling og et fællesskab om årsplaner. De sociale mål laves fælles i klasseteamet. I Hans Rømer Skolens folder laves en side om inklusion. Heri beskrives inklusionstankerne overordnet og konkret for skoleåret Tankerne præsenteres på efterårets forældremøder. Målet er at forældrene, på sigt, inddrages i arbejdet med inklusion af alle skolens elever. Hans Rømer Skolen har tre inklusionsvejledere. Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse for disse, og der er afsat resurser til at vejlederne kan deltage i teammøder og forældremøder. Hans Rømer Skolen arbejder systematisk med udvikling af inklusionsklasser, således at færre elever udskilles til specialklasser. I de eksisterende specialklasser arbejder vi i samarbejde med visitationen om at inkludere elever, der ikke tilhører specialklassens målgruppe, og som ellers ville være ekskluderet til et tilbud uden for normalskolen. Kommunalpolitiske målsætninger 2013 Fremadrettet for perioden 1/ til 31. juli 2014 vil der være fokus på: Inklusion indsats i henhold til målsætningerne i politikken for inkluderende læringsmiljøer (færre børn ekskluderes, effektiv ressourceanvendelse, øget kvalitet i inklusionen, udvikling af en inkluderende pædagogik) Udvikle og anvende LP - modellen systematisk i skolerne Mål for højere præstationer i læsning ved folkeskolens afgangsprøve Samarbejde med erhvervslivet herunder First Lego League Udvikling af forslag til linjer i skolerne overbygning 33

34 Der arbejdes fortsat med systematisk inklusionsvejledning. Der arbejdes fortsat med udvikling af inklusionsbegrebet og inkluderende praksis i skolen. Der afsættes resurser til inklusionsvejledning, LP-tovholdere og AKT-lærere. Der er indført permanent læsebånd. Vi tilmelder os First Lego League. Drøftelse af overbygningslinjer er påbegyndt i afdelingsrådet i Aaker og det vil blive sat på dagsordenen i skolebestyrelsen. Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning (Vestermarie) Udvikling af teamarbejde gennem teamets dokument. Udarbejdelse af folder om teamets arbejde. Udvikling af holddannelse på tværs af årgange i klasse. Udvikling af Hans Rømer Skolen gennem øget samarbejde mellem afdelingerne. 34

35 Paradisbakkeskolen 35

36 Vurdering af Paradisbakkeskolen Hovedtendenser og udviklingsperspektiver En vurdering foretaget af Børne- og Skolesekretariatet på grundlag af skolens rapport og skolebestyrelsens vurdering. Vurdering: Det faglige niveau på Paradisbakkeskolen vurderes på alle områder tilfredsstillende. Skolen arbejder systematisk med inklusion, bl.a. med det inkluderende specialtilbud E-klasser, et pædagogisk visitationsudvalg med inklusionsvejledere, LP, læsning, erhvervsvejledning og skole-hjemsamarbejdet. Skolen har et udviklingsprojekt med profillinjer i overbygningen, der vurderes positivt af elever, forældre og lærere. Varetagelsen af Bornholms undervisning i modtageklasser vurderes på alle områder tilfredsstillende. 36

37 37

38 Skolechefens besøg på skolen. Kort beskrivelse af besøget og eventuelt vigtigste emner ved samtalen. Ved skolechefens besøg talte vi bl.a. om: Udvikling af LP-modellen Inklusion Fokus på talentudvikling Mål for højere præstationer i læsning Elevfravær Fremadrettet arbejde med skolereformen Fremadrettet samarbejde med erhvervslivet Udvikling af profillinjer Vi havde inden mødet holdt formøde og lavet et skriftligt oplæg til Steen. Dette betød, at vi ved mødet fik yderligere kvalificeret emnerne. Dette uddybes nedenfor ved gennemgang af punkterne. Skolebestyrelsens vurdering Kort vurdering af: Skolens arbejde med målsætningerne Skolens kvalitet i forhold til rapportens kvalitetsparametre. Vi er meget tilfredse med skolens arbejde med målsætningerne. Vi har gennem flere år arbejdet med at have fokus på læsningen og med et godt resultat. Vi skal nu i gang med andet år af vores udviklingsprojekt med profillinjer i overbygningen. Det første år med profillinjer har vist os, at det er den rigtige vej at gå. Elever, forældre og lærere er positive. Skolebestyrelsen mener, at den nye tilgang til ansøgning om støtte til klasser (støttekorps) er den rigtige måde at anvende LP-metoden på. Denne tilgang til støtte, mener vi vil have en gavnlig effekt på inklusionen i skolen. Et nyt mål i er, at skolen deltager i First Lego League. Med hensyn til de generelle kvalitetsparametre er skolebestyrelsen tilfredse med skolens resultater. Samlet set er skolebestyrelsen tilfreds med skolen, personalets indsats og med elevernes resultater. 38

39 Elevernes valg af ungdomsuddannelse efter 9. klasse Indsæt antal elever (NB antal elever, ikke procent) Antal elever til 10. klasse Antal elever til Erhvervsuddannelse Antal elever til Gymnasiale Uddannelser Antal elever til STU Andet Andet: Skriv elevernes valg: 8 elever skal på efterskole 1 elev flytter til Norge med familien Fraværets omfang Fravær pga. sygdom Ulovligt fravær Fravær med skolelederens tilladelse Fravær i alt Paradisbakkeskolen 4,9 % 2,9 % 1,3 % 9,1 % Skolevæsenet totalt 4,6 % 2,8 % 1,0 % 8,5 % Bemærkninger til vurdering af fravær og ledelsesmæssige dispositioner Her anføres den enkelte skoles egen vurdering af fraværet og en kort redegørelse for de ledelsesmæssige dispositioner Vi har mange forældre, der tager deres børn ud af skolen for at tage på ferie uden for skoletiden. Der ud over har vi enkelte elever, der har meget højt fravær. Disse elever er vi meget obs på. Der holdes løbende netværksmøder med familie, elev, klasselærere, ledelse og sagsbehandler. Skolens lærere skal have etableret et udvidet samarbejde med forældrene, når eleven har 10 eller flere 39

40 fraværsdage. Hvis eleven får over 15 fraværsdage tager klasselæreren kontakt til ledelsen, der så går ind i fraværsproblematikken. Vi har i dette skoleår etableret et Tværfagligt team, hvor skolepsykolog Kaare Langkilde, skolefamilie-rådgiver Charlotte Green Hansen og undertegnede 6 gange om året gennemgår alle skolens elevers fraværsprocent. Vi sammenligner udviklingen fra gang til gang. Mellem møderne samler vi op med klasselærerne, så vi kender årsagen til fraværet. Lærerne giver undertegnede en tilbagemelding omkring fraværets årsag og hvad der er foretaget af tiltag. Hvis fraværet ikke bedres, indkaldes til netværksmøder. På de tværfaglige teammøder indkaldes relevante ressourcepersoner: sundhedsplejeske, lærere, støttepædagoger, ungdomsskoleleder, SSP-medarbejder, ledelse m.v. En af ressourcepersonerne bliver tovholder, så sagen ikke glemmes. Vi har rigtig meget fokus på eleverne allerede fra 0. klasse, da vi kan se, at et for højt fravær i indskolingen ofte udvikler sig til et massivt fravær i overbygningen. Langt de fleste elever med bekymrende fravær har sociale problematikker. Det være sig psykisk syge forældre, svage netværk, arbejdsløshed, misbrugsproblemer og skilsmisseproblematikker ud over det sædvanlige. Pædagogiske processer Kommunale indsatsområder Her anføres den enkelte skoles specifikke bidrag til flg. punkter: Udvikle og anvende LP- modellen systematisk i skolerne Efter ny lovgivning på vidtgående specialundervisningsområdet, hvor elever der er tildelt en ikkeovervejende-del ikke får tildelt enkeltintegreret støtte, har vi udviklet et nyt koncept for støttetildeling, da eleverne selvfølgelig stadigvæk har brug for hjælp. Vi har derfor sammensat et visitationsudvalg bestående af inklusionsvejlederne fra Svaneke, Nexø og SFO, ledelsen fra Nexø og Svaneke, læsevejlederne fra Svaneke og Nexø, og styrkecenterlederne fra Svaneke og Nexø. For at kunne ansøge om støttetimer, skal klasseteamet have afholdt et LP-møde som baggrund for ansøgningen. Processen for at få tildelt støttetimer til en klasse er som følger: Der afholdes fire faste visitationsudvalgsmøder om året. Første møde er ultimo maj (når fagfordelingen er på plads), medio oktober, medio februar og igen ultimo maj. Der kan indkaldes til ekstraordinære møder, hvis der flytter elever til udefra med støttebehov. Inden visitationsudvalgsmødet 1) Visitationsudvalget orienterer via intra og BRK-outlook om dato for visitationsudvalgsmøde. 2) Klasseteamet udfylder første del af skemaet med baggrund i deres LP-møde 3) Klasselæreren afleverer skemaet i bakken på kontoret mærket Visitationsudvalget 4) Visitationsudvalget indkalder klasseteam, der har ansøgt om støtte. 40

41 Under visitationsudvalgsmødet 1) Klasseteamet præsenterer deres udfordringer 2) Visitationsudvalg og klasseteam skriver problemstillingen ned på skemaet. 3) Der laves en handleplan under mødet, hvor mål, metode og succeskriterier noteres. 4) En tovholder fra visitationsudvalget tilknyttes klassen 5) Der aftales opstartsmøde. 6) Der aftales evalueringsdato. Efter visitationsudvalgsmødet 1) Visitationsudvalget indkalder til opstartsmøde med klasseteam, tovholder og støttepædagog 2) Klasselæreren giver hele forældregruppen besked om støtte i klassen 3) Visitationsudvalget indkalder til evaluerings- og opsamlingsmøde, når støtteperioden er ved at slutte. På mødet deltager tovholder, klasseteam og støttepædagog. Sidste del af skemaet udfyldes. Følgende udfyldes af klasseteamet: Klassemiljøet: Antal piger/drenge? Hvordan er stemningen? Hvordan er det sociale sammenhold? Hvem er mest relationsstærke? Hvem er udsatte? Hvem styrer? Hvad er afprøvet i klassen: Grunden til støttebehovet? Udfyldes af lærerteamet Uddybning af problematikken Udfyldes sammen med visitationsudvalget Handleplan Laves i samarbejde med visitationsudvalget Mål: Metode: 41

42 Succeskriterier: Tovholder i sagen: Igangsættende møde På mødet deltager lærerteam, støttepædagog samt et medlem fra visitationsudvalget, der styrer mødet. Dato: Evalueringsmøde På mødet deltager lærerteam, støttepædagog samt det medlem fra visitationsudvalget, der er tovholder. Dato: Nåede vi målet? Virkede metoden? Blev succeskriterierne opfyldt? Visitationsudvalgets opsamling Inklusion indsats i henhold til inklusionspolitikkens målsætninger (færre børn eksluderes, effektiv ressourceanvendelse, øget kvalitet i inklusionen, udvikling af inkluderende pædagogik) Vi er kommet rigtig langt med inklusionen i Paradisbakkeskolen. Vi har de sidste tre år haft E-klasser på afdeling Nexø. E-klasser er en elastisk tilknytning til normalklassen. I stedet for at sende elever til specialtilbud uden for skolen, går eleverne i en stamklasse, men får varieret timetal i vores E-klasse alt efter elevens behov. Undervisningen i E-klassen er tilpasset den enkelte elevs indlæringsbehov. Vi har i E-klasserne specialuddannet personale, og der udarbejdes her udvidede handleplaner for den enkelte elev. Ved denne konstruktion kommer der et udvidet lærersamarbejde, da eleven fysisk befinder sig i to klasser. Vi har to E-klasse hold med 6-8 elever i hver gruppe. Der har tidligere været forsøgt E- klasse i afdeling Svaneke, men afdelingen er for lille til at en sådan gruppe kunne fungere optimalt. I Svaneke afdeling fungerer inklusionen bedre ved at sætte støttepædagoger ud i stamklassen hos de elever, der har specialbehov for støtte. Der arbejdes på et udvidet lærersamarbejde, hvor lærerne overværer hinandens undervisning, for at være ekstra øjne på elevernes særlige behov. Vi har i hele Paradisbakkeskolen omlagt vores måde at arbejde på fra Styrkecentret. Stort set al undervisning foregår i klasserne, hvor klassens lærer bliver undervist sammen med eleverne, så læreren kan 42

43 fortsætte arbejdsmetoderne, når styrkecenterlæreren har afsluttet sit undervisningsforløb. Hvert år danner vi et hold bestående af 6. klasseelever fra både Nexø og Svaneke, der har faglige udfordringer. Eleverne mødes tre timer om ugen på afdeling Nexø, hvor der undervises i danskfaglige teknikker. Eleverne testes inden og efter forløbet. Vores erfaring er, at alle elever rykker sig fagligt. Det viser sig også, at alle elever får en anden og mere positiv tilgang til undervisning efter forløbet. Der er også stor tilfredshed hos de involverede forældre, der når forløbet er slut indkaldes til evalueringsmøde hvor eleverne præsenterer deres arbejdet samt spiser og hygge sig. En ekstra gevinst ved dette forløb er, at vi får skabt sociale bånd mellem elever fra afdeling Nexø og afdeling Svaneke. Det kan være svært at skulle rykke fra den lille afdeling til den store, hvis man samtidig har faglige udfordringer. Derfor betyder vores Fnuggi-turdo-danskhold som det betegnes, at eleverne fra Svaneke er trygge ved skoleskiftet til Nexø. Mål for højere præstationer i læsning ved folkeskolens afgangsprøve Vi har de seneste år fokuseret meget på læsning helt fra 0. klasse, da vi allerede der kan se, hvilke elever, der vil få læsevanskeligheder fremadrettet. Vi har besluttet, at alle elever benytter et danskmateriale, der anbefales af læseeksperter som værende optimalt til at forhindre læseproblemer. Vi tager bogstavtest to gang i 0.klasse, vi sprogbader de elever, der har behov for det og vi arbejder med håndfonemer, og dialogisk oplæsning. Vi har systematiske klassekonferencer med alle klassens lærere, da læsning er alles ansvar. Ved den årlige klassekonference deltager kommunens læsekonsulent, skolens styrkecenterleder, læsevejlederen, matematikvejlederen, en fra ledelsen samt klassens lærere. Vores læsepolitik er eksemplarisk og brugt som udgangspunkt for kommunens læsepolitik. Vores læsepolitik har dog flere dimissioner end kommunens. En af vores læsevejledere blev i dette skoleår ansat som kommunens læsekonsulent. Vi er i øjeblikket ved at læse-kortlægge alle elever på skolen. Kortlægningen er en individuel samtale om elevens læselyst, læsevaner og læseevner. Kortlægningen foretages af vores styrkecenterleder og resultatet er en skriftlig afdækning af styrkesider og svagheder hos den enkelte elev. Derudover giver styrkecenterlederen flere anvisninger til arbejdsmetoder og materialer for at højne elevens læsekompetencer. Hele skolen starter med 15 minutters læsebånd. Som tidligere omtalt har vi Fnuggi-turbo-dansk, der giver læsesvage elever et ekstra skub. Hvert år laver 6. klasserne højlæsningskonkurrencer og i år deltog flere klasser i Bornholm læser for livet. Vi tilbyder it-rygsæk til elever, der har behov for læsehjælpemidler, og alle elever undervises en gang om året i anvendelsen af CD-ord. Alt dette skulle gerne vise sig i højere karakterer til afgangsprøven. Vores læsegennemsnit har altid 43

44 ligge godt, men i år forventer vi et rigtig højt niveau, da alle vores tiltag er ved at have fået tid til at slå igennem. Fokus på talentudvikling Vi har fra dette skoleår screenede alle 3. klasseelever med en test, der hedder CHIPS. Alle elever bliver individuelt screenet af vores styrkecenterleder i samarbejde med vores skolepsykolog. Dette for at afdække elevernes intellektuelle standpunkt. Lærerne får derefter værktøj til at udvikle den enkelte elev på det niveau, eleven befinder sig. Når vi kommer til 7. klasse har vi profilklasser. Dette for at motivere eleverne fagligt, da de tager deres undervisning meget mere seriøst, når de selv har valgt faglig retning. Når elever med samme faglige interesse samles i en klasse med lærere, der også brænder for det faglige indhold, løftes niveauet betragteligt. I 8. og 9. klasse tilbyder vi talentengelsk og talentscience i samarbejde med gymnasiet. Skolebestyrelsens principper Her redegør skolen for skolebestyrelsens principper og for tilrettelæggelsen af: den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen sker løbende, og der anvendes forskellige metoder til dette, bl.a. logbog, test, frivillige nationale test, klassetrivsel.dk, samtaleark mv. Der anvendes systematisk Sprogvurderingstest, KTI og bogstavtest i børnehaveklasserne Standardiserede læsetests i hele skoleforløbet efter læsevejledningens anvisning (vedhæftes) Matematiktest efter matematikpolitikkens anvisning (vedhæftes) Obligatoriske nationale tests Forældrene underrettes om resultatet af de nationale tests skriftligt, mens der underrettes om udbyttet af undervisningen i øvrigt ved skole-hjem-samtalerne og via elevplanerne. For elever i klasse sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i prøvefagene med karakter efter 7-trins-skalaen. I faget idræt gives en skriftlig udtalelse. 44

45 samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, Forældremøder Der afholdes mindst ét forældremøde om året á 2 timers varighed i alle klasser. Ud over dette indkaldes forældremøder efter behov, f.eks. i forbindelse med planlægning af særlige aktiviteter eller med akut opståede problemer i klassen. Klasselæreren indkalder til forældremøderne. Faglærere deltager i henhold til dagsordenen. Forældremøde skal være indkaldt senest 1. november. Skole-hjemsamtaler Der afholdes mindst to skole-hjem-samtaler om året. Første skole-hjem-samtale skal være indkaldt senest 1. november og afholdt inden udgangen af december, Anden skole-hjem-samtale skal være indkaldt inden 1. marts og skal være afholdt inden 1. juni. Elevplan For hver elev udarbejdes en elevplan. Elevplanen omfatter de fag og udviklingsområder, der fremgår af lovgivning, styrelsesvedtægt og dispensation. Elevplanen er et dynamisk redskab og et led i den løbende evaluering. De målsætninger, der sættes for den enkelte elevs udvikling skal derfor evalueres, hvilket kan give anledning til nye målsætninger. Elevplanen skal være udarbejdet så den kan indgå i første skolehjemsamtale, og den mere eller mindre reviderede version af elevplanen skal være udarbejdet så den kan indgå i anden skole-hjem-samtale. Elevplanen udarbejdes efter en fast skabelon i Nexø, hvor alle elevplaner bliver tilgængelige på samme tid via intra. I Svaneke er der ingen fast skabelon, men vi er i gang med et samarbejde omkring ens procedure i Nexø og Svaneke. den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og Styrkecenter. Der oprettes et styrkecenter på hver skoleafdeling. Styrkecentret tilbyder Specialundervisning på hold eller individuelt i klasse efter indstilling fra PPR Kortvarig specialundervisning af elever med akut opståede behov Rådgivning af lærerteam. Styrkecentret planlægges med flg. omfang: Nexø: 53 ugentlige lektioner Svaneke: 13 ugentlige lektioner Styrkecenterlederen tildeles 180 klokketimer på årsbasis i Nexø og 60 klokketimer på årsbasis i Svaneke til samarbejde og møder. Der er tre læsevejledere på afdeling Nexø (samlet timetal 160) og en læsevejleder på Svaneke (60 timer) 45

46 Hver lærer i styrkecentret tildeles 30 klokketimer til samarbejde/møde Det tilstræbes at lærerne i styrkecentret har minimum 6 lektioner i centret. Omfanget af specialcentrets undervisning kan tilrettes efter de budgetmæssige muligheder. Specialundervisning: Enkeltintegrerede elever Skolelederen har kompetencen til at tildele specialundervisning, jf. de nyeste visitationsprocedurer- Specialundervisning kan tildeles i styrkecentret på hold i tilknytning til undervisningen, i klasserne hvor hele klassen undervises sammen med læreren. Specialundervisning af større omfang eller længere varighed kan tildeles efter en PPR-vurdering. Specialundervisning til enkeltintegrerede elever tildeles efter den kommunale model for specialundervisning, enten som støtte i klassen, som specialtilbud på skolen eller som specialtilbud uden for skolen undervisningen i dansk som andetsprog. Dansk som andetsprog tilbydes efter en konkret vurdering af det enkelte barns behov. Kommunalpolitiske målsætninger 2012 Mål i 2012/13 Der udarbejdes mål for at øge kvaliteten i den inklusion der gennemføres. Skolerne skal prioritere tid til, at inklusionsvejlederne i alle skoledistrikter kan samarbejde med de to konsulenter for specialklasser og inklusion i Bornholms PPR og Sundhedspleje. Der sikres mere fleksible undervisningstilbud i folkeskolerne, så der skabes læringsrum for alle typer af elever. Implementering af politik for inkluderende læringsmiljøer fortsættes i samarbejde med dagtilbudsområdet, Bornholms Familiecenter og Børne- og undervisningsministeriets afdeling for inklusionsudvikling Indikatorer på inklusion 2012/13 Færre børn udskilles i skoleåret 2012/2013 til specialundervisning, i specialklasser og specialskoler end i skoleåret 2011/2012. o Antallet af elever i specialklasser i skoleåret 2012/2013 falder i forhold til skoleåret 2011/2012 o Antallet af pladser på Bornholms Heldagsskole reduceres fra 71 pladser til 69 pladser i skoleåret 2012/2013. Andelen af elever med henvisning til specialundervisning er lavere i skoleåret 2012/2013 end i skoleåret 2011/2012 (antal henvisninger/antal skoleelever) Den gennemsnitlige indskrivningstid for AKT-eleverne i Bornholms Heldagsskole nedbringes i forhold til skoleåret 2011/2012. Der er i skoleåret 2012/2013 et fald i det bekymrende og ulovlige fravær for skoleelever i forhold til niveauet i 2011/2012 (målt ved de samlede antal fraværsdage/antal skoledage) Antallet af forældreklager til det centrale klagenævn for specialundervisning, hvor der gives medhold, stiger ikke i forhold til skoleåret 2011/2012. Udgifterne til specialundervisningen holdes indenfor den økonomiske ramme (specialtaxameteret samt specialskolerne) 46

47 Andelen af elever der har modtaget specialundervisning, (enkeltintegreret støtte, specialklasse eller specialskole), der går i gang med en ungdomsuddannelse er større end i skoleåret 2011/2012 2) Udvikle og anvende LP - modellen systematisk i skolerne Vi har meget få elever i specialklasser. Der er i år kun henvist en elev til Heldagsskolen, og samtidig er der kommet en elev tilbage fra Heldagsskolen. Vi har stadigvæk et bekymrende fravær, men arbejder systematisk på at nedbringe det. I vores tværfaglige team hvor vi gennemgår alle elevers fravær og årsag til dette fravær, er vi begyndt at fokusere på indskolingselevernes bekymrende fravær, da vi kan se, at det uheldige mønster dannes her. Vi (skolefamilierådgiveren, skolepsykologen og skolelederen) indkalder nu alle forældre til et bekymringsmøde, hvis eleven har bekymrende fravær. Der har ikke været forældreklager i år. Vi holder os indenfor den økonomiske ramme. Alle elever er indskrevet til efterskole, 10. klasse, erhvervsskolen eller en gymnasial uddannelse. Vi arbejder på at systematisere LP-modellen via vores nye visitationsudvalg til støtteansøgninger (beskrevet under punkt: Udvikle og anvende LP systematisk i skolerne ). Kommunalpolitiske målsætninger 2013 Fremadrettet for perioden 1/ til 31. juli 2014 vil der være fokus på: Inklusion indsats i henhold til målsætningerne i politikken for inkluderende læringsmiljøer (færre børn ekskluderes, effektiv ressourceanvendelse, øget kvalitet i inklusionen, udvikling af en inkluderende pædagogik) Udvikle og anvende LP - modellen systematisk i skolerne Mål for højere præstationer i læsning ved folkeskolens afgangsprøve Samarbejde med erhvervslivet herunder First Lego League Udvikling af forslag til linjer i skolerne overbygning Inklusion indsats i henhold til målsætningerne i politikken for inkluderende læringsmiljøer (færre børn ekskluderes, effektiv ressourceanvendelse, øget kvalitet i inklusionen, udvikling af en inkluderende pædagogik). Udvikle og anvende LP - modellen systematisk i skolerne Vi tror, at vores nye tiltag med støttekorps via visitationsudvalg til støtte i klassen i stedet for enkeltintegreret støtte vil vise, at arbejdet med inklusion vil blive mere kvalificeret og betyde, at færre børn ekskluderes. Vi tror, at dette er vejen frem til en mere inkluderende pædagogik, hvor vi udnytter de tildelte midler effektivt. Mål for højere præstationer i læsning ved folkeskolens afgangsprøve 47

48 Ud over de mange tiltag vi har foretaget de seneste år, ville vi gerne arbejde med digitalisering af læsningen via Ipad. Samarbejde med erhvervslivet herunder First Lego League Vi har haft en lærer på kursus på 10. klassecentret i First Lego League, og vi tilmelder to hold i skoleåret 13/14. Vi har i samarbejde med gymnasiet og AquaBaltic et UTA-projekt i gang omkring inddragelse at AquaBaltic i undervisningen. Tre af vores lærere udvikler sammen med lærere fra gymnasiet eksemplarisk undervisningsmaterialer, der skal danne grundlag for fremtidige undervisningsforløb til alle øens skoler. Vores M-klasser har samarbejde med Møbelfabrikken omkring kunstforløb. Mellemtrinnet samarbejder med Sundhedscenter Bornholm. Indskolingen deltager i SoL-projektet (Sundhed og lokalsamfund), hvor der er tæt samarbejde med byens dagligvarebutikker. Vi har samarbejde med Nexø Apotek omkring medicinforbrug m.v., hvor studerende fra Apoteket kommer ud i skoleklasser og holder foredrag for elever og forældre. Der ud over fik vi skabe et generelt fantastisk samarbejde med hele øens erhvervsliv, da vi fik dækket hele turen til Parken ( ) for alle elever i Paradisbakkeskolen under EkstraBladets fodboldfinale. Udvikling af forslag til linjer i skolerne overbygning Vi har hele skoleåret 12/13 haft profillinjer i vores 7. klasser. Dette har betydet, at eleverne er blevet meget mere engagerede i undervisningen. Lærerne vurderer, at eleverne allerede det første skoleår har kvalificeret sig over forventning i profilfagene (naturvidenskab, sprog, medie, bevægelse). Alle (lærere, ledelse, forældre og elever) har været tilfredse med profillinjerne. Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse, der ligeledes viser tilfredshed se nedenfor. 48

49 49

50 Vi har i maj mdr. dannet de nye profilklasser til kommende tre 7. klasser. Alle elever fik et af deres to ønsker, og ingen forældre eller elever har henvendt sig efterfølgende. Modtagelsesklasser Paradisbakkeskolens Nexøafdeling er vært for BRK s modtagelsesklasser. Her gives der basisundervisning i dansk, jf. Bek. 31 af 20. januar 2006 samt Vejledning i dansk som andetsprog. M-klasserne er til nyankomne elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. M-klasserne dækker klasse. Der er max. 12 elever i hver klasse fra skoleårets start. Det tilstræbes at lærerteamet har linjefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. Nye elever med behov for basisundervisning har ret til optagelse i M-klasse, og BRK kan henvise nye elever til klasserne. Man kan normalt være i M-klasse i max to år. M-klasserne arbejder tæt sammen med normalklasserne, således at eleverne mens de går i M-klasse tilknyttes en normalklasse, og så hurtigt som muligt følger enkelte fag i normalklassen. Pr. 1. august 2012 var der oprettet tre M-klasser og i perioden 1 december 2012 til 1 maj 2013 var der fire M- klasser. Elevtallet varierer som følge af den løbende ind- og udskrivning af klasserne 50

51 Rønneskolen Rønneskolen 51

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. - Bilag med supplerende beskrivelse af det bornholmske skolevæsen. Styring og Koordinering Skole, Kultur og Fritid

Kvalitetsrapport 2013-2014. - Bilag med supplerende beskrivelse af det bornholmske skolevæsen. Styring og Koordinering Skole, Kultur og Fritid Kvalitetsrapport 2013-2014 - Bilag med supplerende beskrivelse af det bornholmske skolevæsen Styring og Koordinering Skole, Kultur og Fritid 1 Indhold Forord... 3 Folkeskolerne på Bornholm... 3 Rammer...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Styring og Koordinering Skole, Kultur og Fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Efteruddannelsesindsats...

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Paradisbakkeskolens skolebestyrelse afholder møde

Paradisbakkeskolens skolebestyrelse afholder møde Paradisbakkeskolens skolebestyrelse afholder møde Mandag 24-6-2013 kl. 17.00 19.00 i Nexø Dagsorden Beslutningsprotokol Tilstede: Afbud: Side 1 af 13 Oversigt over dagsordenspunkter SB0469.13 Bemærkninger

Læs mere

Hans Rømer Skolens skolebestyrelse afholder møde

Hans Rømer Skolens skolebestyrelse afholder møde Hans Rømer Skolens skolebestyrelse afholder møde Torsdag-23-5-2013 kl. 19.00 21.00 i Vestermarie Dagsorden Beslutningsprotokol Deltagere: Navn David Hunt Morten Enni Repræsentant for:, rep. for Skole og

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2010

Kvalitetsrapport 2009-2010 Kvalitetsrapport 2009-2010 Børne- og skolesekretariatet 1 Indhold Forord...4 Folkeskolerne på Bornholm...5 Hvad indeholder rapporten...6 Samlet vurdering af det bornholmske skolevæsen...7 Rammer...8 Skolerne

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015

Kvalitetsrapport 2014-2015 Kvalitetsrapport 2014-2015 Styring og Koordinering Skole, Kultur og fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Elevernes

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer elevernes faglige standpunkt og.

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere