NR. 3 SEPTEMBER 2008 NYE BØGER HUSK LEGENS DAG GRATIS LEGEPLADSER FALDUNDERLAG: FLIS ELLER EJ

Transkript

1 NR. 3 SEPTEMBER 2008 NYE BØGER HUSK LEGENS DAG GRATIS LEGEPLADSER FALDUNDERLAG: FLIS ELLER EJ

2 LEGEPLADSEN ISSN Udgives af Dansk Legeplads Selskab Nr. 3 september 2008 Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer af Dansk Legeplads Selskab og abonnenter. Oplag: 600 REDAKTION Lissen Jacobsen, journalist, Benny Schytte (ansvh.), Helle Nebelong, Ida Vestergaard REDAKTIONENS ADRESSE Dansk Legeplads Selskab Klerkegade 10 B, 1308 København K Tlf legepladsen@mail.dk LAYOUT Karen Hedegaard TRYK Kailow Graphic ABONNEMENT Pris 200 kr. pr. årgang Abonnement kan tegnes hos Dansk Legeplads Selskab DEADLINE Artikler, annoncer o.lign. skal være redak tionen i hænde senest 20. november FORSIDEFOTO Helle Nebelong WEBMASTER Martin Nebelong Henningsen, ANNONCE EKSPEDITION Dansk Legeplads Selskab Helle Nebelong helle@sansehaver.dk Kopiering og citater kun tilladt med kildeangivelse. Artikler må kun bruges andre steder med tilladelse fra skriben - ten. Synspunkter, der fremføres i ar tik - lerne, er skribentens og deles ikke nød - vendigvis af redak tionen eller DLS. Leder Gyngen Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg kom forbi Vesterbros Torv i Kø benhavn i midten af juni: Der hang en gynge i et af de store linde - træer på torvet! Den var bundet fast med solide reb på en kraftig sidegren højt oppe i trækronen. En lille pige sad og gyngede frem og tilbage i lange bløde buer. Højt op over torvets granitgulv svævede hun. Uvirkeligt, uventet og utænkeligt. Det var som et drømmesyn, og dog var alting i øvrigt, som det plejer at være en solskinseftermiddag på Ve - sterbros Torv: Solbrillemennesker med caffé latte og vand ved cafébordene. Bumserne med kioskkolde øl på bænkene ved springvandet. Unge hen - slængt på trinene op til kirken dybt op - taget af deres ipods og mobiltelefoner. Busser, taxier, privatbiler og cykler, der bremser op og kører videre, alt efter om trafikreguleringen viser rødt, gult eller grønt på den voldsomt trafikerede Vesterbrogade langs med torvet. Pigens far skubbede hende. De var glade for gyngen, fortalte han. Havde været forbi hver dag, siden den blev sat op. Han vidste ikke, hvem der havde hængt den op. Jeg skævede betænkeligt til brostensbelægningen, som ikke just lever op til standarder for gyngefaldunderlag, men han var ikke spor bekymret for, at hun skulle falde ned og komme til skade. Far, far, gyng mig nu! råbte pigen ivrigt. Hjemme måtte jeg have opklaret, hvad der foregik. Det var næppe grund ejeren, Københavns Kommune, som havde hængt gyngen op. Men det tror borgerne måske? Jeg Googlede mig frem til, at det var en gruppe, der kalder sig Bureau Detours, som havde hængt elleve gynger op på pladser og i parker i København. Jeg tænkte uvilkårligt, at det nok ville vælte ind med klager til kommunen fra bekymrede borgere. Og at klagerne ville føre til, at kommunens folk skar gyngerne ned, så alt kunne blive normalt igen. Foto: Suste Bonnén Stor var min forbavselse derfor, da jeg i sidste uge kom forbi både Vesterbros Torv og Enghave Plads og så, at gyngerne hang der endnu! Efter en gyngetur, ringede jeg til gruppen, som har hængt dem op. Talte med en ung fyr, som fortalte, at de havde oplevet masser af positive tilkendegivelser fra borgere. Og lange køer af børn, som ville gynge. De havde ikke spurgt nogen om lov. Gyngerne, som de havde hængt op på Nørrebro, var straks blevet fjernet. Formentlig af nogle borgere. Gyngen i kastanietræet på Enghave Plads havde nogle betænksomme beboere selv flyttet fra den oprindelige gren, hvor underlaget er af asfalt, til en anden gren, hvor underlaget er jord og altså lidt mindre hårdt. Gyngegruppen har, som han udtrykte det, villet bidrage med noget godt, ikke provokere. De holder i øv - rigt øje med de resterende gyngers tilstand og fjerner dem, hvis de bliver farlige. Gynger i træer i privathaver er en gammel opfindelse. Det nye er gynger i træer på torve og pladser, som får lov til at blive hængende i månedsvis, og som viser byen fra en anderledes side, end vi er vant til. En menneskelig og menneskeskabt by med plads til individet, impulser og eventyr på trods af skrevne og uskrevne love om stort set alt det, man må og ikke må med henblik på at opretholde god ro og orden. Bureau Detours anarkistiske indslag viser, at det kan lade sig gøre at få le - ge pladsen og dermed børnene mere integreret i byrummet. Tilbage står at få det gjort på en måde, så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Helle Nebelong Formand for Dansk Legeplads Selskab 2 Legepladsen 3/2008

3 Gratis legepladser Få en ny legeplads uden at have penge på lommen. Dét tilbud har mange allerede taget imod, siden konceptet om at lade sponsorer betale blev udbudt for et halvt år siden. Prisen er reklamer på legepladsen og syv års serviceaftale. Legepladsen som reklamesøjle Af Lissen Jacobsen For mindre end et halvt år siden kom legepladsproducenten Indu i Nordjylland på banen med en hel ny form for tænkning i forbindelse med legepladser. Nemlig at sælge legepladser til skoler, institutioner, boligselskaber og andre uden anden udgift end et månedligt service beløb. Etableringen og legeredskaberne bliver betalt af sponsorer, som ifølge Indus direktør Torben Poulsen har vist stor interesse. Til gengæld for dette trænger hverdagens reklamevælde helt ind på legepladsen. Børnenes højborg! Hvor alle de voksne ansatte og forældre som færdes her jo også har glæde af dem. Og det er ikke mindst de sidste, som reklamelogoerne gør sig til for. Konceptet er kommet flyvende fra start, så hvis nogen er betænkelig ved ideen om reklamer helt nede i børnehøjde, så har de i al fald valgt at se bort fra det. Eller, som Torben Poulsen, udtrykker det: Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Der er en stor hunger efter at få nye legepladser eller bare at få én! Det står elendigt til rundt omkring, det ser vores fire sikkerhedsinspektører, og kommunerne har ikke råd eller har det nederst på prioriteringslisten. Nu har vi så fundet på det her, og for mig at se er der egentlig ikke noget nyt i det. Der er jo reklamer alle vegne. Men jeg vil gerne understrege, at vi har gør et kæmpearbejde for at finde de rette sponsorer. Ikke kun fra sponsorens synspunkt, men også i forhold til børnene. Der vil ikke blive tale om reklamer, der støder ikke noget med alkohol, sex, politik og den slags. F.eks. vil Basisløsningen i Indu-konceptet er: Ansøgning af nødvendige tiladelser. Oliebehandling af samtlige legeredskaber før montering. Udgravning til faldunderlag. Etablering af bakke eller vold. Etablering af godkendt faldunderlag med faldsand. Montering af legeredskaberne. Løsnings - eksempel type 1: Sekskantet tårn med seks påmonterede moduler og købmandsdisk. Rutsje bane, armgangsmodul, brandmandsstand, i rustfrit stål, klatreplade, spindel - vævs modul i taifun og rutsjestænger i rust frit stål. Gyngestativ to dækgynger eller redegynge. Årlig inspektionsrapport. vi ikke reklamere for Carlsberg, selv om det er for kildevand og ikke noget andet. Det er bare nemmere at holde sig helt fri af misforståelser, siger han og fortsætter: Vi går efter en type, som slet ikke er rettet mod børnene, men i virkeligheden mod de voksne, som færdes på legepladsen. Det er produkter som realkredit, IT, revision, forsikringer for mig at se er det også den slags aktører, som kan have glæde af at være sponsor på f.eks. et boligselskabs legeplads. Boligselskaberne har vist stor interesse for konceptet ligesom ejerforeninger i Legepladsen 3/2008 3

4 Gratis legepladser, fortsat Flis eller ej villakvarterer og også mange kommuner. Segmentet er meget spredt, f.eks. har vi også en række friskoler. Indus direktør fortæller, at mere end 100 allerede har bestilt en legeplads, og at man er godt og vel halvvejs med etableringen af dem. Den før - ste legeplads blev bygget på Charlottenlund Travbanes område. En daginstitution i Slagelse har fået deres, men mangler stadig den officielle accept fra kommunen. Borgerskolen i Struer er også i gang. Alle vil have den i går, som Torben Poulsen siger. Standard, men... Konceptet er bygget på, at det som udgangspunkt er en standardlegeplads, der bliver leveret og opsat. Men der er mulighed for individuelle varianter, til køb og tilpasning f.eks. i forhold til vuggestuebørn. Udover de tre reklamer, som Indu råder over, er der afsat plads til ni områder mere på legetårnet til brug for kunden, hvis denne skulle ønske selv at sælge flere reklamer. Eksempelvis for at finansiere den vedligeholdelsesudgift, der er en del af aftalen med Indu. For Indu skal naturligvis også have noget ud af det! Det kan man vel næppe fortænke firmaet i. Det sker via de serviceaftaler, som hver eneste kunde skal indgå i forbindelse med etableringen af legepladsen. Serviceaftalen strækker sig over syv år og koster 1495 kr. + moms pr. måned. Det beløber sig i alt til lige omkring kr., og for det beløb servicerer og vedligeholder Indus inspektører legepladsen (hærværk dog ikke incl.). Som sponsor tegner man sig for 60 le - gepladser. Vi er hele tiden i gang med næste pulje og får nye bestillinger på legepladser hver dag. Hvad sponsorerne får ud af det, har man jo aldrig nogen anelse om. Sådan er det med alle reklamer, men de må mene, at det kan betale sig. Der er jo reklamer alle vegne. Men jeg kan love dig, at standarden på mange legepladser er meget ringe. Det ser mine sikkerhedsinspektører hver dag. Der er rigtig meget skrammel, og standarden skal bare op. Det synes jeg, at vi er med til. Hvad børnene siger til det hele, forlyder der intet om. Men de kan godt lide at lege. Foto: Helle Nebelong Bør flis undgås so Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at træflis og barkflis undgås under og omkring legeredskaber på grund af bl.a. skimmelsvampe. Er børn overfølsomme for dem, kan de blive ganske syge af flisen. Af Lissen Jacobsen Når en ny, stor bunke frisk, velduftende flis netop er leveret på en legeplads, kan det være rigtig fristende for børn at tumle sig rundt i den. Men lige præcis dét skal man afholde sig fra, mener biolog Simon Skov fra Skov og Landskab. Og hverken børn eller forældre skal være med til at sprede flisen ud, som det ellers ofte er tilfældet, mener han. For det er i disse situationer, at skimmelsvampesporer aktiveres allermest og får de overfølsomme til at hoste og snøfte i en allergisk reaktion. Vejrtrækningsproblemer, bronkitis, træthed og koncentrationsbesvær er andre gener. Simon Skov var i 2004 med til at udføre pilotprojektet Flis som faldunderlag og jorddækning et pilotprojekt. Notat om skimmelsvampe på le - ge pladser med barkflis. Formålet var at undersøge, om der under forskellige aktivitetsgrader på flisbelagte legepladser kan måles et forhøjet niveau af skimmelsvampesporer i luften og de sundhedsmæssige risici herved. Undersøgelsen blev foretaget på seks lokaliteter og med forskellig slags flis og af forskellig alder. Dvs. noget var frisk, noget havde kun ligget et halvt år og andre steder var det et, to 4 Legepladsen 3/2008

5 eller tre år gammelt. Undersøgelserne blev foretaget under fire forhold, bl.a. ingen aktivitet og leg. Det var en ret lille undersøgelse, netop et pilotprojekt, men Simon Skov mente, at resultatet var markant nok til at bekymre sig om brugen af flis. Uden at gå i minutiøse detaljer her må det siges, at konklusionen blev, at der ér mange skimmelsvampesporer i luften (i forhold til den naturlige baggrundskoncentration), når der leges på legepladser med flis som dæklag. Jo mere aktivitet på bark/træflisen uanset hvilken slags, det er jo højere er sporekoncentrationen. Flis kan altså ikke anbefales under og omkring legeredskaber med meget aktivitet, eksemplevis gynger og klatretræer. For det kan ikke afvises, at dette vil kunne medføre gener for sær ligt følsomme børn. Selv om sporekoncentrationen falder med tiden, og flisen hen ad vejen udgør en mindre risiko, I Valbyparken bruger man, endnu da, barkflis som underlag. skal man ikke glemme, at flisen skal skiftes forholdsvis jævnligt (hvert-hvertandet år), og så har man problemet igen. Skal børns eksponering for skimmelsvampe begrænses, vil det derfor være tilrådeligt at undgå leg på underlag af nyudlagt og forholdsvis frisk flis. Ingen landeplage Sundhedsstyrelsen støttede pilotprojektet, som er den eneste foreliggende undersøgelse, og Simon Skov har siden presset på for, at styrelsen skulle advare mod brugen af flis på legepladser altså dér, hvor børnene er aktive. At bruge flis i stille zoner, f.eks. omkring buske, er fint nok. Bare sporerne ikke hvirvles op. Først her fornylig er Sundhedsstyrelsen så skredet til at anbefale, at barkflis og træflis ikke anvendes som faldunderlag under og omkring legeredskaber på grund af risikoen for splinter og for ophobning af organisk m faldunderlag? støv, heunder massiv vækst af mikroorganismer, f.eks. skimmelsvampe. På den anden side er flis ikke ligefrem en landeplage, mener legepladsinspektør Gert Olsen, som i mange år har beskæftiget sig med legepladssikkerhed, bl.a. som tidligere miljøkonsulent i BUPL. Han var med til at udarbejde de europæiske standarder om legepladssikkerhed og uddanner nye legepladsinspektører på Teknologisk Institut. Jeg oplever mere flis som et særsyn og tror faktisk kun, at det bru ges i nævneværdig grad på må ske fem procent af landets legepladser. Og dér, hvor det bruges, er det kun på 10 procent af legepladsen. Flis bruges nok mest i landdistrikter og tæt ved skovene, hvor det kan fås billigt, men generelt er det vist lidt ugleset. Der er jo for - dele og ulemper ved alle faldunderlag, og man skal vælge det, der passer bedst til situationen og sammenhængen. Men det er klart, at det ikke er godt for dem, som ikke kan tåle det, og dét kan man straks mærke, om man kan eller ej. Men efter min mening skal man ikke fjerne et faldunderlag som flis, som er blødt og forhindrer knoglebrud, hjernerystelser, brækkede arme og det, der er værre, for at undgå de måske få tilfælde af allergi. Personligt synes jeg nok, at det syntetiske underlag af gummi er det bedste. Det er blødt og nemt at holde rent. Desværre koster det spidsen på en jetjager, hvor barkflis f.eks. er billigere, men til gengæld skal skiftes oftere. Man kan måske have noget imod, at det ser lidt kunstigt ud, men ellers er der mange fordele ved gummifaldunderlag. Tomgang Når Sundhedsstyrelsen nu advarer mod bark- og træflis, hænger det sammen med en debat om emnet i Holstebro, hvor et boligselskab blev kritiseret for at bruge en masse barkflis på deres levepladser, bl.a. omkring sandkasserne. Man tog kritikken alvorligt og har nu hyret biolog Simon Skov til at tage målinger. Han fortæller, at der altid vil forekomme skimmelsvampe, for ingen skimmelsvampe er et fænomen, der IKKE findes. Det er kun et spørgsmål om niveauet. Men når det til gengæld er højt som hans pilotprojekt viste, at det er på meget aktive legesteder så finder han brugen af flis meget betænkelig, og det har han for længst meddelt Sundhedsstyrelsen. Den 20. august 2008 fremsatte et medlem af Folketinget spørgsmål om, hvorvidt ministeren for sundhed og forebyggelse vil indskærpe over for landets daginstitutioner, at der ikke må bruges træflis. Svaret består stort set i tomgang og gentagelser og af sluttes: Som det fremgår af redegørelsen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, er det kommunerne, som har ansvaret for, at offentlig legepladser opfylder gældende regler for sikker indretning og vedligeholdelse. Jeg går ud ud fra, at kommunerne overvejer, om anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen giver anledning til ændrede rutiner i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af legepladser. Legepladsen 3/2008 5

6 Den seværdige legeplads Fotos: Frauke Materlik Midt inde i en bolig bebyggelse i Nordvestkvarteret i København ligger en legeplads indrammet af smukke linde - træer, kampestensdiger og hegn. Legepladsen, der mere fremstår som et legelandskab, ligger her som en lille frodig oase i byen. Et legelandskab i Nordvest Af Benny Schytte Legepladsen er indrettet efter inspiration fra et kombineret bjerg-, dal- og slettelandskab og har en unik identitet med store rum i forskellige funktionszoner til mange forskellige målgrupper. Udgangspunktet for legepladsen har været at imødekomme børn og unge og småbørnsfamilierne til leg, bevægelse og ophold. Landskabstrækkene bjerg-dal-slette kommer til udtryk på følgende måde: Sletten er det åbne ankomstareal fra boligerne. Det er frit og åbent, så man får et trygt og roligt overblik over området. Det åbne ankomstområde omgives af bjerge og dale med henholdsvis ophold og småbørnsleg på den ene side og boldspil, scene mv. til større børn på den anden side. For at få gode legekvaliteter, et stærkt udtryk og for at undgå grus som faldunderlag og hunde- og kattelorte er bjergene anlagt med gummibelægning og gummifaldunderlag. Valg af gummibelægning, som er et forholdsvis nyt materiale til legepladser, synes at fungere meget fint, og efter næsten to års brug har der ikke væ - ret problemer med gummibelægningens holdbarhed. Boldbane Den multifunktionelle boldbane er sænket i forhold til omgivelserne og forstyrrer derved så lidt som muligt andet ophold og småbørnsleg. Endvidere giver det mulighed for, at banen kan bruges som scene ved forskellige beboerarrangementer. Banen er belagt med blå asfalt og støttemurene omkring banen har varierende højde fra 60 til 120 cm. Banen kan belyses efter mørkets frembrud. Bjergene De to højeste bjerge, som befinder sig på hver sin side af adgangsarealet, er forbundet med en smal gangbro. Gangbroen defineres ikke som et legeredskab, men er forsynet med tætte værn og sikres yderligere ved etablering af underliggende faldunderlag. En sjov idé er at skabe gemme- og væresteder i bjergene og at placere hængekøjer til brug for både børnefamilier og som hængeudsted for de unge. Ideen med at lægge rutsjebaner i terrænet frigiver økonomi, idet udgiften til faldunderlag begrænses. Grønne elementer og vand Legepladsen ligger dejligt beskyttet mellem husblokkene. Et stort plus er 6 Legepladsen 3/2008

7 de mange grønne elementer, som dels er gamle træer fra den tidligere legeplads og dels nye beplantninger og græs. Kombinationen af grønne og de mere hårde belægninger synes at fungere fint sammen. Flere steder i nærheden af det grønne er placeret bænke. Vand kan have mange funktioner på en legeplads, og på den her beskrevne legeplads har man valgt en vandpost samt vandkunst med indbygget lys i form af vanddyser og lys under gangrist. Et kvarterløft-projekt Legepladsen blev indviet i efteråret 2006 og er et resultat af et større Kvarterløftprojekt i Nordvest, som blev afsluttet i Boligblokkene var kommunale lejeboliger, ligesom legepladsen var kommunalt ejet. Boligerne blev omdannet til andelslejligheder, mens legepladsen blev fastholdt som et kommunalt anliggende inklusiv drift. Sådan er det stadig i dag. Legepladsen, der var meget ned - slidt, blev under Kvarterløftprojektet udvalgt som et sted, man ønskede at opprioritere. Under processen med at idéudvikle legepladsen involverede man både beboere, børn og unge. En interessant metode med de unge var, at de legede sig frem til nogle ideer. De unge placerede sig forskellige steder på den gamle legeplads og kom med forslag til, hvad de mente, der skulle etableres eller kunne foregå på de pågældende steder. Selve finansieringen er sket via kvarterløftsmidler samt via en kommunal legepladspulje. Undervejs blev der afholdt en navnekonkurrence i kvarteret om et navn til legepladsen. Det blev Pipperen med reference til de mange pipfuglegadenavne i Nordvest-kvarteret. FAKTABOKS Legepladsen ligger mellem Rørsangervej og Nattergalevej i Nordvest, København. Opført i efteråret Pris: 5,3 mill. kr. ex. moms. Landskabsarkitekt: Henrik Jørgensen Landskab as. Legepladsen 3/2008 7

8 Ny bog Plads til liv, leg og læring Ny bog kortlægger, hvordan børn og voksne sætter egne spor på en ny skole. Af Helle Nebelong Dér er vulkanen! siger en dreng til en anden dreng. De er på undersøgelse ude i skolens randområde, terrain vague. Jordbunken, de taler om, er set fra deres børnehøjde af vulkansk dimension. I højden op til 80 cm er verden ikke bare rationel. Det bliver den først fra en højde på ca. 120 cm, siger Mogens Hansen og Søren Nagbøl i bogen Det nye skoleliv. Om krop, rum, bevægelse og pædagogik. Det er et par livserfarne forskere, vi har med at gøre her. Begge har adskillige bogudgivelser og publikationer Fotos: Helle Nebelong HVAD ER UDEAREALER TIL? De er: Et godt underlag til løb, kolbøtter, slagsmål (med fairplay, som skal læres af både drenge og piger, men som voksne ofte ikke giver videre til næste generation) samt leg og idræt. Et kundskabslager om træer, buske, planter, dyr, fugle, in - sekter mv. Der er så meget faktuel viden om verden at hente ude i naturen. Eventyrlige og farlige, hvad er der nede i skovbundens huller, inde i den natsorte grantykning (set fra barnets 80 cm højde)? Til praktisk brug for vækst - steder, dyrkning og haver. Her går mennesket gennem sine handlinger næsten i ét med omgivelserne. Det er en praktisk udgave af menneskets forvikling med naturen, som den danske religionsfilosof K.E. Løgstrup taler om. Fulde af sansenydelser. Vi forholder os æstetisk til naturen, elsker at sidde og se på havens vækster, vi anbringer os gerne med udsigt ud over åb ne landskaber og med et skov bryn eller havet i det fjerne. bag sig. I den nye bog kortlægger de, hvordan børn og voksne erobrer og sætter deres egne spor på en ny skoles territorium. At kunne sætte personlige spor er vigtigt, det signalerer et åbent miljø, hvor det ikke kun er omgivelserne, der påvirker, men hvor børnene har indflydelsesmulighed til også at påvirke verden omkring dem vores om-verden. I perioden har Hansen og Nagbøl 8 10 gange årligt besøgt Asgård Skole i Køge og Trekronerskole uden for Roskilde. De møder op uden formulerede hypoteser, men med forhåndsviden, der giver forhåndsforventninger. De bevæger sig ind i en I Kundskabens have på Trekronerskole har børnene mulighed for at sætte personlige spor og aftryk. for børn og voksne subjektiverende scenografi og kalder deres rejse for en lystvandring og et møde mellem sted og bevægelse. De er optaget af de so - ciale rum, som er fælles for børn, lærere, ledelse og forskere. Børnenes bevægelsesmønstre observeres, og børn og læ rere bliver interviewet i en fire - årig periode, hvor der samfundsmæssigt er stort fokus på folkeskolens udvikling med mange ting i spil fra ministerielle, kommunale og forskningsmæssige sider. 8 Legepladsen 3/2008

9 Børns eget liv De to skoler er bygnings- og bebyggelsesmæssigt meget forskellige, men har i al fald én ting til fælles: Meget store og alsidige udearealer i forhold til traditionelle skolebyggerier. Der er således masser af plads at udfolde sig på. Forskerne får bekræftet en tidligere norsk undersøgelse, som viser, at piger og drenge er lige kropsligt aktive, når der er plads nok. Skolegårdens størrelse har derfor direkte konsekvenser for børns muligheder for at være fysisk aktive og dermed for det sociale miljø i skolen, siger forfatterne. For lidt plads skaber mange slags frustrationer. Børn er mest aktive på ujævnt underlag, konkluderer de. Trekroner - skolen er bygget på en skråning, som i sig selv inviterer til bevægelse og løben. Man mærker farten i kroppen, når det går ned ad bakke og modstanden, når det går opad. Hvem står stille på en bakke? Børn gør ikke. De lever heller ikke i vores rationelle verden. De har deres eget liv, og ind imellem er der kløfter og afgrunde, som adskiller de to verdener. Det kommer også frem i en sekvens i bogen, hvor Søren Nagbøl udleverer éngangskameraer til eleverne i en 5. klasse og får dem til at fotodokumentere deres hverdag. Flere af børnene løser opgaven fremragende, mens det kikser for andre. Billederne bliver hængt op i klassen, og Nagbøl (SN) forsøger efterfølgende at afrunde forløbet og få et bud på, hvad børnene har oplevet og lært af forløbet. Et interview af en pige og en dreng viser, at de ikke som sådan synes, at de har lært noget om tid og rum af det eller forstår deres vante steder bedre! Bogen skildrer mange fine iagttagelser af børnenes adfærd og efterlader ingen tvivl om vigtigheden af masser af plads og velindrettede, udfordrende udemiljøer ved skoler og børneinstitutioner. Legekroppen De to forfattere kommer vidt omkring i bogen, som visse steder er sprogligt tung at læse og vanskelig at forstå. I et afsnit om børns forskellige kroppe den disciplinerede skolekrop og legekroppen, som har store bevægelser og kræver plads står f.eks. følgende formulering: Kroppen kender til tiden, fordi den har gjort et større arbejde for at nå frem til noget fjernt end til noget nær ved. Tiden er med bevægelserne indskrevet i kroppen. Flere gange har jeg måtte spørge mig selv: Hvad står der her? og Hvad er det, de vil fortælle? Andre passager i bogen er FORFATTERNE: Mogens Hansen (f. 1936) er lærer, cand.pæd.psyk. og fhv. adj. professor ved Danmarks Lærerhøjskole/Danmarks Pædagogiske Universitet. Søren Nagbøl (f. 1947) er mag.art. i idéhistorie, ph.d. i sociologi og lektor på Dan - marks Pædagogiske Uni ver si tet og professor i so cio logi ved Department Wirt schaft und Politik, Fachbereich Soziologie, Universität Hamburg. stærkt refleksive grænsende til poesi. Mest levende er passagerne, hvor børnene citeres og skildres direkte. Og kapitlet om fire skoler i hhv. Finland, Norge, Sverige og Tyskland er et plus. At høre om, hvordan andre gør og lade sig inspirere. Det har således for mit vedkommende været en bog, som skiftevis har optaget og irriteret mig. Mogens Hansen og Søren Nagbøls bog Det nye skoleliv. Forlaget KLIM 2008, kr. 249 inkl. moms. Journalist Hanne Dam har i forbindelse med bogens udgivelse skrevet en læseværdig artikel i Informa - tion, som kan læses her: Fotos: Helle Nebelong Legens dag Hallo, hvor er I? Efterlysning Dansk Legeplads Selskab efterlyser hjælpende hænder og kreative indslag til Legens Dag den 10. og 11. oktober. Arrangementet, som er sammenfaldende med Kulturnatten, foregår i år på pladsen ved Rundetårn og Trinitatis Kirke i København. Kom evt. bare et par timer og vær med til at gøre dagene til en succes. Det koster ikke noget at være med, det er sjovt og hyggeligt, og dagen markerer, hvor vigtigt det er, at børn får mulighed for at lege! Send en mail til Klaus og Carsten på legepladsen@mail.dk eller ring til Dansk Legeplads Selskab på så bli r vi rigtig glade :) På gensyn til Legens Dag! Legepladsen 3/2008 9

10 Ny bog Børn og byudvikling en eksempelsamling om inddragelse af børn i byfornyelsen Ny inspirerende publikation fyldt med gode idéer og råd. Af Lissen Jacobsen Velfærdsministeriet har udgivet en interessant og grundig publikation om, hvordan man involverer børn og unge i udviklingen og indretningen af deres egne friarealer og frirum. Bogen giver 13 eksemp - ler fra hele landet og påviser med dem mange vidt forskellige måder at inddrage børnene og give dem medbestemmelse et kortere eller længere stykke ad vejen. En af de vigtige ting i udgangspunktet er at gøre sig klart, på hvilket niveau børnene skal deltage. Rammerne skal være faste for, hvad deltagelsen går ud på både for børnene og for de voksne involverede. Er de med i idé udviklingen som informanter for de voksne, da det jo er deres område, og børn jo er eksperter på det nære miljøs kvaliteter? Skal de være med fra start til slut, også på punkter som beslutninger, prioriteringer og ressourcer? Eller lander det et sted midtimellem? Hovedparten af eksemplerne her, der er opdelt med to fra region Nordjylland, én fra region Midtjylland, tre fra region Syddanmark, to fra region Sjælland og fem fra region Hovedstaden, holder sig mest på medbestemmelsesniveauet. Opgaverne eller projekterne handler om alt fra en børn- og ungepark i Aalborg og multimediehus i Århus til udviklingen af en ny bydel, dér hvor fyrværkerikatastrofen skete i Seest ved Kolding, til fremtidens børnekulturhus på Amager og åben tegnestue for børn i Høje-Tåstrup. Foruden altså otte mere, heraf to med Benny Schytte og Helle Nebe long fra Dansk Legeplads Selskab som primus motorer. Alle eksemplerne er beskrevet indgående og overskueligt med to-tre sider til hver, opdelt i en farve for hver region. Indimellem er der strøet diverse udtalelser og kommentarer fra børn og voksne, som f.eks. Den måde, børnene gik til det på, fortalte os, at de vil altså lege i et bibliotek. Det var helt tydeligt, at de ville bruge kroppen og bevæge sig (...) Leg har en værdi i sig selv, og legekultur er en del af vores kulturarv. Vi valgte at tage udgangspunkt i børnene i udarbejdelsen af kortet, fordi børn er mere lokalt orienterede. Voksne er mere abstrakte i deres tankegang og refererer ikke så meget til deres hverdagspraksis. De er vant til at bevæge sig længere geografisk, hvor børnene bliver i området og interagerer direkte med naturen. Faktisk synes jeg, at denne bog er fyldt med guldkorn, som er rigtig gode at blive klog af. Ikke blot fortælles det meget tydeligt og velskrevet, hvordan man griber inddragelse og medbestemmelse an, og at det faktisk ikke er specielt besværligt eller ekstra tidskrævende men man bliver endnu engang klogere på børn og deres verden. Og også på hvordan deres væsen og vitalitet påvirker stemninger positivt. Børn er umiddelbare og snakker frit fra posen og inddeler ikke verden efter, hvad der er dyrt eller billigt, og så er de jo fuld af gode idéer om deres egne lokale omgivelser. Børn sér bare anderledes, og det er et ressourcespild ikke at involvere dem. Rundt omkring i bogen kan man læse 5 gode råd om børneinddragelse. Det står der hele 13 steder, så alene her findes en hel lille guldgrube med 65 guidelines til, hvordan man griber det an! Børn og byudvikling. Af Julie Abitz, Dansk Byplanlaboratorium. 60 sider. Udgivet 2008 af velfærdsministeriet, hvor publikationen også kan rekvireres. Tlf Legepladsen 3/2008

11 SET&SKET Odense leger d september Kom og leg med, når Odense centrum omdannes til en stor legeplads, hvor alle både børn, unge og voksne kan slippe deres indre legebarn fri og kaste sig ud i kreative og udfordrende oplevelser. Odense Rådhus, Rådhuspladsen, Gråbrødre Torv, Eventyrhaven, Klingenberg og Wilhelm Vernes Plads kommer til at summe af leg i alle 3 dage. af Benny Schytte Et sundt legehus Et nyt legehus tager hensyn til børnenes sundhed og miljøet. Træbeklædningen er miljøvenlig. Miljøhensynet gør ikke huset kedeligt det er skabt på børnenes præmisser med sjove indgange, en købmandsdisk og et forunderligt lys, der sætter gang i børnenes leg og fantasi. Legehuset kan købes i samlesæt, der er behandlet mod svamp og råd. Træet er tørt og kan derfor males med det samme. Se mere på Kilde: Ejendomsavisen 31. august DANSK LEGEPLADS SELSKAB Klerkegade 10B, 1308 København K. Tlf Giro nr legepladsen@mail.dk TELEFONTID Onsdage kl Beskeder og bestillinger kan indtales på telefon svareren i løbet af ugen. BESTYRELSE Formand: Helle Nebelong Næstformand: Carsten Frederiksen Kasserer: Henny Green Bestyrelsesmedlemmer: Frank Simonsen Susse Mohr Markmann Vibeke Aagaard Glud Annette Westermann Første legepark med virtuelle lege Torsdag d. 12. juni 2008 blev verdens første legepark med virtuelle lege åbnet i Gerlev Legepark, Gerlev Idræts højskole på Vestsjælland. I invitationen til åbningen kunne man læse: Pulsen banker i vejret, og sveden pib - ler frem, mens du ved hjælp af skattekortet forsøger at samle guldmønter. Når du gennemfører computerspillet, befinder du dig i en helt anden verden. Men i virkeligheden bevæger du dig rundt i landskabet omkring Gerlev Legepark. Computerspillet er flyttet ud i det åbne rum, og joysticket er skiftet ud med mobiltelefonen og GPS. Det er ikke nok at bevæge tommelfingrene, der skal både løbes og hoppes for at lege med. For yderligere oplysninger kontakt Gerlev Legepark. Skydebanens ukronede dronning Igennem 27 år har den bemandede legeplads i Skydebanen på Vesterbro været ledet af Toni Ravn. Men nu er det slut. Før sommerferien valgte Toni Ravn at takke af og leve sit liv uden det daglige virke på legepladsen. Mange gamle og aktuelle brugere valgte at møde op for at sige pænt farvel. Bestyrelsessuppleanter: Lise Lamprecht Ning De Coninck-Smith SEKRETARIAT Klaus Nedergaard MEDLEMSKAB: Personligt medlemskab: 180 kr. årligt Institutioner o.lign.: 450 kr. årligt Studerende: 90 kr. årligt Abonnement på Legepladsen for ikke-medlemmer: 200 kr. for fire numre Henvendelse vedr. medlemskab til Dansk Legeplads Selskab IPA, DANMARK Legepladsen 3/

12