Konkurrenceredegørelse 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrenceredegørelse 2010"

Transkript

1 Konkurrenceredegørelse 2010 Juni 2010

2 Konkurrenceredegørelse Juni

3 Oplag: 800 stk. Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos: Rosendahls-schultzdistribution.dk, Tlf Konkurrencestyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax: On-line ISBN: ISBN: On-line ISSN: ISSN: Layout: Wordspecialisten Trykning: Kailow Billedmateriale: Istock Redegørelsen er udarbejdet af Konkurrencestyrelsen Hovedbidrag til de enkelte kapitler er forfattet af: Kapitel 1: Hanne Arentoft Kapitel 2: Christina Hoffgaard, Niels Enemærke, Jesper Halvorsen, Signe Rølmer, Monica Hansen Kapitel 3: Allan Skytte Christensen, Susanne Thaarup Kapitel 4: Andreas Kryger Jensen, Joakim Eddie Aliana-Mogensen 2

4 Forord Det seneste år har været et interessant år for konkurrencen i Danmark, og vi forsøger med Konkurrenceredegørelse 2010 at give et overblik over udviklingen. Redegørelsen viser, at konkurrencesituationen er i fortsat bedring. Det går langsomt den rigtige vej, og det er godt for samfundet, virksomhederne og forbrugerne. Regeringen har sat fokus på konkurrence i sit arbejdsprogram Danmark I forlængelse heraf vedtog Folketinget i april 2010 Konkurrencepakken, som giver konkurrencen bedre vilkår i såvel den offentlige som den private sektor. De nye tiltag har endnu ikke haft tid til at udmønte sig, men de vil styrke konkurrencen yderligere i de kommende år. God læselyst! Agnete Gersing 3

5 4

6 Indhold Kapitel 1 Hovedkonklusioner Konkurrenceredegørelse Indledning Konkurrencen i Danmark Konkurrence om offentlige opgaver Et nyt bogmarked Kapitel 2 Konkurrencen i Danmark 2.1 Resumé og konklusioner Effektive markeder Konkurrenceloven og håndhævelsen Statsstøtte Kapitel 3 Konkurrencen om offentlige opgaver 3.1 Resumé og konklusioner Konkurrence om offentlige opgaver: Effekter og barrierer Den offentlige sektors indkøb og annonceringer Indikatorer for konkurrencen i stat, regioner og kommuner Kapitel 4 Et nyt bogmarked 4.1 Resumé og konklusioner Et bogmarked i forandring Adgang Udbud Priser Kvalitet Virkning på forbrugerne Et nyt bogmarked

7 6

8 Kapitel 1 Hovedkonklusioner Konkurrenceredegørelse INDLEDNING Gode vilkår for konkurrencen er vigtigt for at skabe vækst i samfundet. Virksomhederne udvikler bedre og billigere produkter, og forbrugerne oplever lavere priser og større udbud. Det øger velstanden. Konkurrencesituationen i Danmark viser tegn på forbedring i perioden Udviklingen sker dog langsomt, og set i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, ligger priserne i Danmark fortsat på et højt niveau. I regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 er der fokus på at styrke konkurrencen. Regeringen vil derfor tage yderligere initiativer til at bringe konkurrencen op på niveau med de bedste lande. I løbet af det seneste år er der sket en væsentlig forbedring af rammevilkårene for konkurrencen. Konkurrenceloven er styrket, der er indført skrappere sanktioner ved overtrædelse af udbudsreglerne, og butikkerne kan holde mere åbent. Regeringen har desuden nedsat et konkurrenceudvalg, der blandt andet undersøger, om en bedre informations- og vejledningsindsats samt fængselsstraf i kartelsager vil kunne give konkurrencen i Danmark et ekstra løft. Det er ikke blot konkurrencen i den private sektor, der skal blive bedre. Det gælder også konkurrencen om de offentlige opgaver. I Konkurrenceredegørelsen gør Konkurrencestyrelsen hvert år status over konkurrencesituationen i Danmark. Dette års kapitler omhandler: Konkurrencen i Danmark Konkurrencen om offentlige opgaver Et nyt bogmarked. 7

9 Boks 1.1: Hovedkonklusioner Kapitel 2 Konkurrencen i Danmark Der er tegn på, at konkurrencen i Danmark er i gradvis bedring. Der er dog et stykke vej, før konkurrencen er på niveau med de bedste lande. Konkurrenceindekset indikerer, at konkurrencen i Danmark er forbedret lidt fra 2000 til Priserne i Danmark er fortsat høje set i forhold til de seks EU-lande, det er relevant at sammenligne med. Korrigeret for forskelle i velstand, moms og afgifter lå de danske priser 9 pct. højere i 2008 end EU7-gennemsnittet. Danske virksomheder er mindre fokuserede på blandt andet ekspansion og indtjening end britiske og tyske virksomheder. Konkurrencekulturen blandt danske virksomheder og forbrugere kan være en medvirkende forklaring på de højere priser. Rammevilkårene for konkurrence er forbedret væsentligt i det seneste år. Blandt andet er konkurrenceloven styrket, bogpriserne givet helt fri og lukkeloven liberaliseret. Statsstøtten i Danmark er steget betydeligt som følge af den finansielle krise. Ses der bort fra krisestøtte, er støtten nogenlunde uændret i forhold til året før. Målt i forhold til BNP er statsstøtteniveauet uden krisestøtte højere i Danmark end i de fleste sammenlignelige lande. Liberaliseringen af det danske telemarked op gennem 1990'erne kan have medvirket til, at mobiltelefoni i Danmark i 2008 var væsentligt billigere end i sammenlignelige EU-lande. Kapitel 3 Konkurrencen om offentlige opgaver Konkurrencen om offentlige opgaver har været stigende de seneste år. Konkurrencen om kommunale opgaver steg i 2009 med 0,2 procentpoint, så 25,0 pct. af de opgaver, der kan komme i offentligt udbud, kom i udbud. Samtidig steg konkurrencen om statens driftsopgaver med 1,2 pct. til 25,9 pct. Regionerne har skabt konkurrence om 19,1 pct. af opgaverne i 2009, målt ved den nye regionale indikator for konkurrenceudsættelse. Der er opnået økonomiske gevinster på op til 20 pct. ved at konkurrenceudsætte pleje- og omsorgsopgaver uden tab af medarbejder- eller brugertilfredshed. Folketinget har vedtaget en lov, der sikrer en mere effektiv håndhævelse af udbudsreglerne. Kapitel 4 Et nyt bogmarked Siden 2001 er det danske bogmarked gradvist liberaliseret. Der er tegn på, at forbrugerne har fået adgang til et større udbud af bøger, og at forbrugerne oplever, at de får bøgerne til mere attraktive priser. Salgsstatistikken fra de danske forlag viser en stigende tendens i bogsalget fra 2001 til Særligt salget af skønlitteratur er steget. Flere forbrugere er begyndt at købe bøger. De nye bogkøbere er karakteriseret ved, at der er mange, som har en lavere hustandsindkomst og lavere uddannelse end gennemsnitsdanskeren. 8

10 1.2 KONKURRENCEN I DANMARK Samlet set peger analyserne i årets Konkurrenceredegørelse på, at konkurrencen er i gradvis bedring. Der er dog stadig et stykke vej, før konkurrencesituationen i Danmark kommer på niveau med de bedste lande. Målt ved konkurrenceindekset er konkurrencen forbedret lidt fra 2000 til Forbedringerne kan især ses i den del af økonomien, hvor konkurrencen som udgangspunkt havde det dårligst. Priserne i Danmark er imidlertid fortsat høje. Prisniveauet i Danmark var således 9 pct. højere i 2008 end gennemsnittet i gruppen af sammenlignelige EU-lande, når der korrigeres for forskelle i velstand, moms og afgifter. Især priserne på tjenesteydelser skiller sig ud. Her lå Danmark 11 pct. højere, mens varepriserne var 5 pct. højere. En væsentlig del af prisforskellen skyldes formentlig svagere konkurrence i Danmark. Konkurrencekulturen kan være en del af forklaringen på en svagere dansk konkurrence. Sammenlignet med britiske og tyske virksomheder er danske virksomheder mindre fokuserede på blandt andet ekspansion og indtjening. I april 2010 vedtog Folketinget en væsentlig styrkelse af konkurrenceloven, som blandt andet forbedrer konkurrencemyndighedernes mulighed for at gribe ind over for fusioner, som vil kunne skade konkurrencen. De nye regler bringer på de fleste områder den danske konkurrencelov på højde med konkurrencelovgivningen i de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med. Der kan dog være behov for at undersøge, om konkurrenceloven kan gøres endnu mere effektiv ved at skærpe sanktionerne for overtrædelser. Sidst i 2009 nedsatte økonomi- og erhvervsministeren et udvalg, der blandt andet skal se på muligheden for at indføre fængselsstraf for karteller. Afskaffelse af regler, som begrænser konkurrencen, kan også have betydelig effekt på et marked til gavn for forbrugerne. For eksempel kan liberaliseringen af det danske telemarked op gennem 1990 erne have medvirket til, at mobiltelefoni i Danmark i 2008 var væsentligt billigere end i sammenlignelige EU-lande. Størstedelen af de sager, som Konkurrencerådet afgjorde i 2009 og frem til maj 2010, gav en direkte forbedring af konkurrencevilkårene på de berørte markeder. Forbedringerne havde blandt andet form af bedre adgangsmuligheder for nye virksomheder og svækkede muligheder for priskoordinering. Konkurrencerådet afgjorde i 2009 ti sager, hvoraf de seks har haft en direkte effekt, da rådet enten udstedte et påbud, forbød en fusion eller godkendte et tilsagn 9

11 fra en eller flere virksomheder. I den forgangne del af 2010 har rådet afgjort fire sager, og der har været en direkte effekt i de tre. 1.3 KONKURRENCEN OM OFFENTLIGE OPGAVER Konkurrencen om offentlige opgaver har været stigende de seneste år. Der er dog stadig et stykke vej til regeringens målsætning om, at 31,5 pct. af kommunernes opgaver skal i udbud i Kommunerne skabte konkurrence om 25,0 pct. af opgaverne i Andelen er dermed steget en smule i forhold til 2008, da der var 24,8 pct., som kom i udbud. Kommunerne mangler dermed fortsat 1,5 pct. point i at nå målet om at skabe konkurrence om 26,5 pct. af driftsopgaverne, som de har aftalt med regeringen. Staten sendte 25,9 pct. af sine driftsopgaver i offentligt udbud i 2009, mens der var tale om 24,7 pct. året før. Regionerne skabte konkurrence om 19,1 pct. af opgaverne i 2009, målt ved den nye regionale indikator for konkurrenceudsættelse. Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner benytter sig af offentligt udbud. Gribskov, Fanø og Jammerbugt kommuner lå i top, da de havde over 35 pct. af deres opgaver i udbud i Omvendt var der en række kommuner, som sendte mindre end 20 pct. af deres opgaver i udbud sidste år. Udbudsreglerne er med til at sikre, at de offentlige opgaver, som skal i udbud, også kommer det. I april 2010 vedtog Folketinget en ny lov, som gør det muligt at håndhæve reglerne mere effektivt, blandt andet ved at indføre skrappere sanktioner for grove overtrædelser. Større synlighed om de offentlige udbud vil kunne styrke konkurrencen. Efter anbefaling fra Udbudsrådet drøfter en arbejdsgruppe under Konkurrencestyrelsen i øjeblikket modeller for en fælles platform, hvor alle offentlige opgaver med annonceringspligt slås op. Platformen ventes at være operationel i løbet af foråret For nylig kortlagde Udbudsrådet effekterne af at udsætte offentlige opgaver for konkurrence. Rådet så på 114 undersøgelser og konkrete udbudssager. Størstedelen dokumenterer eller skønner positive økonomiske effekter. Når en offentlig opgave kommer i udbud, er det ikke det samme som at udlicitere den. Ved udbud eller konkurrenceudsættelse kan en offentlig myndighed selv byde ind og vinde opgaven, hvis det viser sig, at den har den bedste løsning til prisen. 10

12 1.4 ET NYT BOGMARKED Gennem de seneste ti år har det danske bogmarked været igennem en større forandringsproces. Boghandlerne har mistet deres eneret til at sælge bøger, og priserne er ikke mere faste. Til nytår forsvinder den sidste rest af 150 års regulering, og Danmarks bogmarked vil være fuldt ud liberaliseret. Med liberaliseringen fulgte kampen om de købedygtige læsere, og den ser ud til at have haft effekt. Der er tegn på, at flere forbrugere køber bøger. Generelt ses en stigende tendens i bogsalget fra de danske forlag i perioden, siden liberaliseringen begyndte i 2001 og frem til Der kan være flere forklaringer på, at bogsalget er steget. En forklaring er de nye salgskanaler, hvor ikke mindst internetboghandlere og supermarkeder er trådt ind på markedet. En anden forklaring kan være den gradvise ophævelse af de faste priser på bøger, som har gjort det muligt for butikkerne at bruge bøger aktivt i deres markedsføring. Konkurrencestyrelsens undersøgelser viser, at yderligere 4 pct. af befolkningen er begyndt at købe bøger i forhold til for 3-5 år siden. Gruppen af nye bogkøbere er karakteriseret ved, at mange har en lavere husstandsindkomst og et lavere uddannelsesniveau end gennemsnitsdanskeren. Undersøgelsen viser også, at ni ud af ti danskere over 15 år køber mindst én bog om året. Det er betydeligt flere, end tidligere undersøgelser har vist. Mange forbrugere oplever, at prisen på bøger er faldet. Ifølge Konkurrencestyrelsens undersøgelser, oplever 51 pct. af forbrugerne, at prisen på bestsellere er faldet, og 40 pct. at prisen på bøger generelt er faldet. 11

13 12

14 Kapitel 2 Konkurrencen i Danmark 2.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Effektiv konkurrence fremmer dynamik og effektivitet samt bidrager til at øge virksomhedernes produktivitet og velstanden i samfundet. Det er derfor vigtigt, at der er effektiv konkurrence i alle danske brancher, og at markedsaktørerne griber de muligheder, konkurrence giver. Det er vanskeligt at måle konkurrencen. Konkurrencestyrelsen anvender flere indikatorer, der samlet set tyder på, at konkurrencen i Danmark er i gradvis bedring, men at der er et stykke vej, før konkurrencen er på niveau med de bedste lande. Konkurrenceindekset indikerer, at konkurrencen blev forbedret lidt fra 2000 til Forbedringerne fandt primært sted for den del af økonomien, hvor konkurrencen som udgangspunkt var dårligst, herunder i den finansielle sektor. Fra 2006 til 2007 blev konkurrencen også forbedret lidt både bredt i økonomien og i brancherne med de største konkurrenceproblemer. Priserne i Danmark er imidlertid fortsat høje set i forhold til 6 sammenlignelige EU-lande. Korrigeret for forskelle i moms, afgifter og velstand landene imellem er de danske priser ca. 9 pct. højere end gennemsnittet af de 7 lande 1 (EU7) i 2008, som er de seneste offentliggjorte tal. Danmark havde dermed de højeste priser i EU7. Det er uændret i forhold til De danske velstandskorrigerede priser på tjenester var i 2008 ca. 11 pct. højere end EU7-gennemsnittet og dermed de højeste blandt EU7-landene. De danske velstandskorrigerede varepriser var ca. 5 pct. højere end i EU7-gennemsnittet, men lavere end i Italien og på niveau med priserne i Finland. 1 I kapitlet sammenlignes som udgangspunkt 9 EU-lande (EU9). Det er Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Nederlandene, Italien, Tyskland, Storbritannien og Sverige. Ved sammenligning af priser indgår som noget nyt kun 7 EU-lande (EU7). Storbritannien og Sverige er udeladt, fordi ændringer i landenes valutakurser i 2008 medførte ændringer i priserne, som ikke skyldes konkurrenceforhold. Ændringen har ikke væsentlig betydning for prissammenligningen i årene 2001 til

15 Forskelle i bl.a. forbrugerpræferencer, konjunkturudvikling og anvendelse af kortvarige tilbud kan medvirke til prisforskellen, men en væsentlig del af prisforskellen mellem Danmark og EU7-landene skyldes formentlig svagere konkurrence i Danmark. Dertil kan lægges, at konkurrencekulturen blandt danske virksomheder under ét er svagere end i Storbritannien og Tyskland, bl.a. fordi danske virksomheder har et svagere fokus på ekspansion, rivalisering og indtjening. Rammevilkårene for en effektiv konkurrence er forbedret væsentligt i 2009 og Folketinget vedtog april 2010 en væsentlig styrkelse af konkurrenceloven. Konkurrencemyndighederne får bl.a. forbedret muligheden for at gribe ind over for fusioner, som vil kunne skade konkurrencen. Det vurderes, at de nye fusionsregler vil give en årlig økonomisk gevinst til forbrugerne på omkring 400 mio. kr., mens de forventede meromkostninger for konkurrencemyndighederne og virksomhederne skønnes at være 55 mio. kr. Lovændringen indebærer også, at markeds- og kundedelingsaftaler ikke længere er underlagt en bagatelgrænse for virksomhedernes omsætning eller markedsandel. Regeringen har afskaffet konkurrencebegrænsende regulering på flere områder. Bl.a. liberaliseres lukkeloven i 2010, og i 2012 sker der en reel ophævelse af lukketidsreglerne undtagen på helligdage og andre særlige dage. Desuden bliver bogmarkedet liberaliseret fuldt ud i Selvom den danske regulering er blandt de mindst konkurrencebegrænsende sammenlignet med EU9-landene, begrænser sektorspecifik regulering dog fortsat konkurrencen væsentligt på nogle konkrete områder, fx inden for apoteker og taxa. Afskaffelse af konkurrencebegrænsende regulering kan have betydelig virkning på et marked og derigennem gavne forbrugerne og reducere omkostningerne for virksomheder på andre markeder. Eksempelvis har liberaliseringerne af telemarkedet op gennem 1990'erne medvirket til at skabe et konkurrencepræget marked med få adgangsbarrierer. Sammenlignet med EU9-landene har markedet været mindre reguleret siden midten af 1990 erne. Det kan have medvirket til, at mobiltelefoni i Danmark i 2008 var væsentligt billigere end i sammenlignelige EUlande. Regeringen har i arbejdsprogrammet Danmark 2020 tilkendegivet, at den vil tage yderligere initiativer til at bringe konkurrencen op på niveau med de bedste lande. 14

16 Med de nye fusionskontrolregler er den danske konkurrencelov på de fleste områder på højde med EU s konkurrencelovgivning og de lande, vi normalt sammenligner os med. Et område, hvor der kan være behov for at undersøge, om konkurrenceloven kan være endnu mere effektiv, er sanktionerne for overtrædelse af konkurrenceloven. Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte ultimo 2009 et udvalg om konkurrencelovgivningen. Udvalget skal for det første se på, om der er behov for at styrke Konkurrencestyrelsens generelle informations- og vejledningsindsats med henblik på at forebygge konkurrencelovsovertrædelser og sikre efterlevelse af loven. For det andet skal udvalget se på, om processerne for sager efter konkurrencelovgivningen kan tilrettelægges mere effektivt og samtidig på en måde, som er mindst muligt belastende for virksomhederne. Og for det tredje skal udvalget se på, om indførelse af fængselsstraf vil kunne bidrage til en styrket håndhævelse af konkurrencelovgivningen i kartelsager. Håndhævelsen af konkurrenceloven har betydet, at konkurrencevilkårene er forbedret på en række markeder. I 2009 blev der udstedt to bøder på kr. til henholdsvis brancheforeningen Danske Busvognmænd og Dansk Juletræsdyrkerforening, for henholdsvis at have opfordret foreningens medlemmer til at øge priserne med ens takst, og for at vejlede foreningens medlemmer om fremtidige priser. Derudover blev der udmålt personlige bøder på kr. til direktøren for Dansk Juletræsdyrkerforening og kr. til både direktøren og vicedirektøren for Danske Busvognmænd. Konkurrencerådet traf i 2009 og frem til maj 2010 afgørelser i en række sager, som gav en direkte forbedring af konkurrencevilkårene på markederne for udlejning af plads på høje masteplaceringer, post, tv, international lastbilstransport, råtræ, benzin, salg af tøj, industriel tekstilvask samt grovvarer. Afgørelserne har blandt andet givet bedre adgangsmuligheder for nye virksomheder og gjort det mindre sandsynligt, at der sker priskoordinering. En af sagerne, der er afgjort i 2009, er anket til Konkurrenceankenævnet, og en anden sag er efter stadfæstelse i Konkurrenceankenævnet indbragt for domstolene. Konkurrencesager har ikke alene en direkte effekt på konkurrencen og for forbrugerne på de berørte markeder, men også en indirekte effekt. Afgørelserne sender et signal om, at overtrædelser af konkurrenceloven forfølges, og kan derved virke forebyggende. 15

17 Statsstøtte ydet til virksomheder i såvel Danmark som resten af EU er steget markant i forbindelse med den finansielle og økonomiske krise. Ses der bort fra kriseforanstaltningerne, var støtten i forhold til BNP dog nogenlunde uændret fra 2007 til Hovedparten af statsstøtten i Danmark tildeles horisontale formål, der i mindre grad forvrider konkurrencen, mens den samlede statsstøtte i Danmark er højere end i de fleste EU9-lande målt i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP). Afsnit 2.2 om effektive markeder omhandler udviklingen i konkurrencen i Danmark målt ved konkurrenceindekset, priser og virksomheders indtjening. Desuden redegøres for betydningen af regulering og konkurrencekulturen for konkurrencen i Danmark. I afsnit 2.3 beskrives væsentlige ændringer af konkurrenceloven og betydningen heraf, og der sættes fokus på effekten af det seneste års konkurrencesager. Afsnit 2.4 gør status for statsstøtte i Danmark. Boks 2.1: Hovedkonklusioner Indikatorer tyder på, at konkurrencen i Danmark er i gradvis bedring. Der er dog et stykke vej, før konkurrencen er på niveau med de bedste lande. Konkurrenceindekset indikerer, at konkurrencen i Danmark er forbedret lidt fra 2000 til Forbedringerne har primært fundet sted for den del af økonomien, hvor konkurrencen som udgangspunkt var dårligst. Priserne i Danmark er fortsat høje set i forhold til 6 sammenlignelige EU-lande. De danske velstandskorrigerede nettopriser var ca. 9 pct. højere end EU7-gennemsnittet i De velstandskorrigerede tjenestepriser var 11 pct. højere og varepriserne var 5 pct. højere end EU7-gennemsnittet. Rammevilkårene for en effektiv konkurrence er forbedret væsentligt i 2009 og Konkurrenceloven er styrket, så konkurrencemyndighederne får bedre mulighed for at gribe ind over for fusioner, som vil kunne skade konkurrencen. Endvidere er markeds- og kundedelingsaftaler ikke længere underlagt en bagatelgrænse for virksomhedernes omsætning eller markedsandel. Regeringen har i 2009 og 2010 afskaffet konkurrencebegrænsende regulering på flere områder. Lukkeloven liberaliseres i 2010, og lukketidsreglerne ophæves reelt i 2012 undtagen på helligdage og andre særlige dage. Bogmarkedet liberaliseres fuldt ud i Liberaliseringerne af telemarkedet op gennem 1990'erne har givet et konkurrencepræget marked med få adgangsbarrierer. Sammenlignet med de øvrige EU9-lande har markedet været mindre reguleret siden midten af 1990 erne, og det kan have medvirket til, at de danske nettopriser på mobiltelefoni i 2008 var lavere end i sammenlignelige EU-lande. 16

18 Konkurrencerådet traf i 2009 og frem til maj 2010 afgørelser i en række sager, som gav en direkte forbedring af konkurrencevilkårene på markederne for udlejning af plads på høje masteplaceringer, post, tv, international lastbilstransport, råtræ, benzin, salg af tøj, industriel tekstilvask samt grovvarer. En af sagerne, der er afgjort i 2009, er anket til Konkurrenceankenævnet, og en anden sag er efter stadfæstelse i Konkurrenceankenævnet indbragt for domstolene. Statsstøtten er steget i Danmark og resten af EU som følge af den økonomiske krise. Ses der bort fra kriseforanstaltninger, er støtteniveauet nogenlunde uændret. Hovedparten af statsstøtten tildeles til horisontale formål, der i mindre grad forvrider konkurrencen. Men statsstøtteniveauet i Danmark er højere end i de fleste EU9-lande målt i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP). 2.2 EFFEKTIVE MARKEDER Effektiv konkurrence fremmer dynamik og effektivitet og bidrager til at øge virksomhedernes produktivitet og velstanden i samfundet. En effektiv konkurrence driver virksomhederne til hele tiden at holde omkostningerne nede og udnytte de eksisterende ressourcer i virksomhederne bedst muligt. En effektiv konkurrence tilskynder også virksomhederne til innovation og fører til lavere priser og højere kvalitet samt øger det samlede udbud af varer og tjenester. En effektiv konkurrence i Danmark styrker også virksomhedernes evne til at konkurrere internationalt. Det viser sig bl.a. ved, at produktiviteten er højest i de danske virksomheder, som møder international konkurrence. 2 Regeringen har i arbejdsprogrammet Danmark 2020 tilkendegivet, at den vil tage yderligere initiativer til at bringe konkurrencen op på niveau med de bedste lande, jf. boks Totalfaktorproduktiviteten er højere i virksomheder med en højere import- eller eksportandel. Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009), Den danske produktivitetsudvikling, Økonomisk tema nr. 8, nov

19 Boks 2.2: Konkurrence i regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 Regeringen har i arbejdsprogrammet Danmark 2020 fra februar 2010 sat som mål, at Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden. For at nå dette mål vil regeringen bl.a. sætte ind på konkurrenceområdet: Styrket konkurrence Regeringen har i begyndelsen af 2010 fremsat en konkurrencepakke, der blandt andet skaber en mere effektiv fusionskontrol og skærper sanktionerne for overtrædelse af udbudsreglerne. Regeringen vil tage yderligere initiativer til at bringe konkurrencen op på niveau med de bedste lande. Det skal blandt andet ske ved yderligere at styrke konkurrencemyndighederne. Desuden skal der ske en systematisk identifikation og screening af regler, der kan medføre utilstrækkelig konkurrence både i den private og i den offentlige sektor. Regeringen vil gøre en særskilt indsats over for de brancher, hvor der er identificeret særlige konkurrenceproblemer, herunder mistanke om karteldannelse, ulovlige prisaftaler m.v. Øget offentlig konkurrenceudsættelse Regeringen vil fremme anvendelsen af udbud for at sikre, at opgaver løses af de offentlige eller private leverandører, der er bedst og billigst. For regeringen er det ikke afgørende, om det er en offentlig eller privat leverandør, der leverer en bestemt offentlig serviceydelse til borgerne. Regeringen ønsker at forlænge den nuværende aftale med kommunerne om øget konkurrenceudsættelse, når den udløber i Det er regeringens mål, at kommunerne år for år udvider den andel af de kommunale opgaver, der udsættes for konkurrence, så den kommer op på mindst 31,5 pct. i 2015 for kommunerne under ét. Det svarer til et løft på yderligere 1 procentpoint pr. år. Kilde: Regeringen (2010), Danmark Konkurrencen i Danmark Konkurrencen blev forbedret lidt fra 2000 til 2007 målt ved konkurrenceindekset. Forbedringerne fandt primært sted for den del af økonomien, hvor konkurrencen som udgangspunkt var dårligst, jf. figur 2.1. Fra 2006 til 2007 blev konkurrencen også forbedret lidt både bredt i økonomien og i brancherne med de største konkurrenceproblemer. 18

20 Figur 2.1: Konkurrenceindekset Indeks Lavt konkurrencepres 1,4 1,2 1,0 Højt konkurrencepres 0,8 0,6 0, Brancher med de største konkurrenceproblemer Konkurrenceindeks Anm.: Kilde: Konkurrenceindekset er et vægtet gennemsnit af 8 indikatorer, henholdsvis koncentration, importkorrigeret koncentration, tilgangsrate, mobilitet, produktivitet, afkastningsgrad, lønpræmier og offentlig regulering. Importkorrigeret koncentration er i årets redegørelse korrigeret med importkvoter fra året før. Tidligere blev der korrigeret med importkvoter to år tilbage i tiden. Ændringen sikrer bedre overensstemmelse mellem de to indikatorer i de enkelte år. Ændringen medfører en lavere værdi for konkurrenceindekset i 2001, men har ellers ingen betydning. Konkurrenceindekset angiver den øvre halvdel af brancherne, dvs. de 50 pct. af brancherne, som i det enkelte år har det højeste indeks. Et fald i konkurrenceindekset angiver, at konkurrencen er blevet bedre. Brancher med de største konkurrenceproblemer angiver de øverste 10 pct. af brancherne i de enkelte år. Bagatelgrænsen for, hvornår en branche indgår i indekset, er enten, at branchens omsætning overstiger 500 mio. kr. eller, at der er over 600 ansatte i branchen. Danmarks Statistik, Experian, Finanstilsynet og egne beregninger. Konkurrenceindekset er opgjort således, at en stigning i indekset indikerer, at konkurrencen er forværret, mens et fald i indekset indikerer, at konkurrencen er forbedret. Konkurrenceindekset beregnes på baggrund af 8 kvantitative konkurrenceindikatorer. Der er tilfælde, hvor udslag på de enkelte indikatorer ikke direkte slår igennem på konkurrenceintensiteten. Det kan fx være udslag forårsaget af specielle forhold i de enkelte brancher og måleproblemer i data. Når alle indikatorerne vurderes i sammenhæng, giver de imidlertid som regel et godt grundlag for at vurdere konkurrencen. Konkurrencen, målt ved konkurrenceindekset, er forbedret mest blandt pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed i perioden fra 2000 til 2007 og i lidt mindre grad i industri, jf. figur 2.2. Den økonomiske krise, der startede i 2008, kan have ændret udviklingen i indikatorerne, men effekterne vil formentlig først fremgå af tallene for 2008, der indgår i næste års redegørelse. I hovedsekto- 19

21 ren transportvirksomhed har konkurrenceindekset været nogenlunde uændret fra 2000 til Figur 2.2: Konkurrenceindekset i udvalgte hovedsektorer Lavt konkurrencepres Indeks 1,4 1,2 1,0 Højt konkurrencepres 0,8 0,6 0, Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed Transportvirksomhed Industri Anm.: Se anmærkninger til figur 2.1. Kilde: Danmarks Statistik, Experian, Finanstilsynet og egne beregninger. I årets redegørelse er udpegningen af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer udgået. I regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 fastlagde regeringen et mål om, at antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer skulle halveres fra 64 i 2001 til 32 i I 2009 blev 34 brancher udpeget, og dermed var målsætningen meget tæt på at være opfyldt. En større ændring i Danmarks Statistiks branchenomenklatur gør imidlertid, at en opgørelse over antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer i årets redegørelse ikke vil være sammenlignelig med tidligere udpegninger, jf. boks 2.3. På den baggrund er opgørelsen udgået af redegørelsen. 20

22 Boks 2.3: Brancheudpegningen er udgået I regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 fastlagde regeringen et mål om, at antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer skulle halveres i 2010 i forhold til Det svarer til, at antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer nedbringes til 32 i I Konkurrenceredegørelse 2009 blev der udpeget 34 brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer. Siden 2002 er antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer faldet hvert år. Konkurrencestyrelsens udpegning af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer har været baseret på et detaljeret brancheniveau i Dansk Branchekode 2003 (DB03). Med denne branchenomenklatur har den danske økonomi været opdelt i 501 forskellige brancher. Danmarks Statistik gik fra 2008 over til en ny branchenomenklatur kaldet DB07, hvor økonomien i stedet for 501 brancher opdeles i 611 brancher. Overgangen betyder, at det ikke er muligt at lave en brancheudpegning i Konkurrenceredegørelse 2010, som er sammenlignelig med brancheudpegningerne i tidligere redegørelser. Priserne i Danmark og udlandet Hvis konkurrencen i Danmark er svagere end i udlandet, kan det bl.a. medføre, at danske forbrugere betaler højere priser for varer og tjenester. Priserne i Danmark er høje set i forhold til 6 sammenlignelige EU-lande. 3 De danske priser var ca. 9 pct. højere end EU7-gennemsnittet i 2008, når der tages højde for moms, afgifter og velstandsniveau, jf. figur 2.3. Danmark havde dermed de højeste priser i EU7. 3 De 6 lande er Belgien, Finland, Frankrig, Nederlandene, Italien og Tyskland. 21

Konkurrenceredegørelse 2009

Konkurrenceredegørelse 2009 Konkurrenceredegørelse 2009 Juni 2009 Konkurrenceredegørelse 2009 Juni 2009 Oplag 800 stk. Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Konkurrencestyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011

Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011 Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011 Juni 2011 Oplag 800 stk. On-line ISBN 978-87-7029-455-3 ISBN 978-87-7029-456-0 Online ISSN 1399-2120 ISSN 1398-0076 Design: Liebling A/S Tryk: Rosendahls Schultz

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN. Konkurrenceredegørelse 2007

KONKURRENCESTYRELSEN. Konkurrenceredegørelse 2007 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2007 Juni 2007 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2007 Juni 2007 KONKURRENCEREDEGØRELSE Oplag 1.000 Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos Schultz Distribution

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande

Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande 1 af 9 21-08-2013 12:55 Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande 1. Indledning I Konkurrenceredegørelsen 2006 er der gennemført en sammenligning af konkurrencen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V. Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2

Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V. Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2 Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2 11.04.2008 Hård konkurrence er en forudsætning for effektivitet, vækst og velstand.

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse.

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse. 5. december 2014 Høringsnotat for LRAIC-mobil tale og sms Erhvervsstyrelsen sendte udkast til LRAIC-prisafgørelser for mobilterminering af taleopkald og sms for 2015 med tilhørende LRAIC-model i høring

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Jnr.: 2:8032-19/lot Rådsmødet den 27. maj 1998 1. Resumé Sonofon og debitel har anmeldt en service provision-aftale og anmodet Konkurrencerådet om en ikke-indgrebserklæring,

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Advokatfirma Plesner Att.: Gitte Holtsø Amerika Plads 37 2100 København Ø. Telenors overtagelse af Tele 2

Advokatfirma Plesner Att.: Gitte Holtsø Amerika Plads 37 2100 København Ø. Telenors overtagelse af Tele 2 Advokatfirma Plesner Att.: Gitte Holtsø Amerika Plads 37 2100 København Ø 4. juli 2007 Sag 4/0120-0401-0016 / FIB / MIK Deres ref. 70035618 GHO/MBU Telenors overtagelse af Tele 2 Telenor Danmark har med

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test TDC A/S regulering@tdc.dk 8. oktober 2013 /chkjgi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test Erhvervsstyrelsen har undersøgt, hvorvidt TDC i løbet af kampagnen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Velfungerende Markeder. - til fremme af vækst og velfærd

Velfungerende Markeder. - til fremme af vækst og velfærd Velfungerende Markeder - til fremme af vækst og velfærd 2002 Forord Velfungerende markeder fremmer vækst og velfærd. En forudsætning for at et marked kan siges at være velfungerende er, at der eksisterer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Konkurrence og produktivitet

Konkurrence og produktivitet Den 9. januar 2013 Konkurrence og produktivitet Når der skal findes forklaringer på en svag produktivitet er manglende konkurrence blandt de oplagte kandidater. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Konkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser

Konkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser Dansk Forening for Konkurrenceret 18. maj 2015 Konkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg,

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Konkurrence. Måling af konkurrenceintensitet

Konkurrence. Måling af konkurrenceintensitet Konkurrence Måling af konkurrenceintensitet 1 Måling af konkurrence Konkurrencestyrelsen har i 1998/1999 foretaget en analyse af konkurrenceforholdene i dansk erhvervsliv. Resultaterne er beskrevet i Konkurrenceredegørelsen

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Kommissionens grønbog om

Kommissionens grønbog om Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 225 Offentligt Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Skatteudvalget 25. maj 2011 Lidt historik før internettets udbredelse Nationalt begrænset

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere