Den almindelige opfattelse i gruppen var, at et pressenævn ikke skal kunne idømme bøder og dermed fungere som en parallel domstol.

Transkript

1 Der blev peget på flere dilemmaer, der kan opstå ved at have flere faggrupper i samme forbund, f. eks. at der slet ikke er nogen debat, fordi man ikke længere vil tage stilling af frygt for at støde en anden gruppe medlemmer. Virkeligheden kan dog være meget mere flydende, hvor mediemennesker springer ind og ud af rollen som journalist, kommunikatør eller noget helt tredje. Den almindelige opfattelse i gruppen var, at et pressenævn ikke skal kunne idømme bøder og dermed fungere som en parallel domstol. Der var et forslag om at skabe en professionsetik for henholdsvis kommunikations- eller mediejournalister. Det kunne dog også være en fælles etik med underpunkter om de forskellige roller. Hvad er i orden hvad er ikke i orden? Det skal etikken beskrive. Hvordan vil man skulle håndtere det? Skal DJ selv have et nævn, hvor man behandler sager om overtrædelse af kommunikationsetikken. Der skal være fokus på, at journalistik og kommunikation har to forskellige formål. Som organisation kunne man sætte det i spil ved at a. Starte en turné gennem landet for at diskutere med medlemmerne b. nedsætte et nævn, der behandler sager.

2 DJ-medlemskabets værdier Diskussionen gik på modsætningerne mellem de mange grupper, hvor de klassiske journalister gennem årene er blevet en mindre indflydelsesrig gruppe. Flere udtrykte forståelse for, at den klassiske gruppe må føle sig trængt i deres eget forbund. Her blev der gjort opmærksom på, at vedtægterne allerede nu rummer muligheden for at danne en sådan forening. Det kræver, at de berørte selv tager initiativet og danner foreningen. Der blev talt om modsætningerne og debatniveauet i forholdet kommunikationsfolk og journalister. Nogle havde oplevet det som beskæmmende, at man kunne påstå, at kommunikatører har løgne som et arbejdsredskab. Det blev af flere understreget, at det næppe var den store masses opfattelse, men at man skal tage alvorligt, at der er modsætninger. Der blev dog også peget på, hvor mon modsætningerne er størst. Er det forholdet mellem kommunikatører og journalister, eller mellem fastansatte og selvstændige (freelancere). Flere pegede på at se rummelighed som en mulighed, det gælder både på tværs af faggrupper og på tværs af generationer. Forbundet bør kunne rumme professionelle leverandører af indhold til medier af enhver art. Forslag: Giv forbundet et nyt navn, som inkluderer alle fagrupper. gå på arbejde med hinanden en dag og se den andens arbejde besøgshold af kommunikatører, som tager ud for fortælle om k-arbejdet Hovedpointer 1. Hvordan arbejder vi som faglig organisation bedst for at vise, at etikken i både journalistik og kommunikation er højt prioriteret? - ikke debatteret. 2. Hvilke udfordringer giver det presseetikken og Pressenævnets arbejde, at medieformerne og journalistikken har været gennem en markant udvikling de seneste 20 år med udsigt til fortsatte store forandringer? - Arbejdsgiveren presser ikke til, at etikken skal overskrides - Det er de ikke-omfattede medier, der presser.og som kan danne en standard for andre. - Der er ikke længere en solidaritet blandt medierne. Der er forskellige etiske standarder hos de forskellige medier. - Tjekfunktionerne bliver skåret ned. Produktion prioriteres.

3 3. Hvordan sætter vi som organisation bedst etikken inden for kommunikationsområdet i spil, så den bliver en naturlig del af en kommunikatørs hverdag? - ikke debatteret. 4. Hvad skal DJ s rolle være, når vejledende regler for god presseskik og standarder for god kommunikation bliver udfordret? - DJ må gerne være dommer (frelst) og kritisere, hvis vi ikke er enig med Pressenævnet. 5. Eventuelt - Ombudsmand for medierne mere vidtgående beføjelser. Kommunikatører og journalister er i samme forbund. Men de lever under to forskellige sæt etiske værdisæt. Kan man det? - Hvis journalisten ikke spørger, er det ikke kommunikatørens ansvar at fortælle alt om alt. Men i mange tilfælde er virksomhederne bevidst om, at dårlig etik koster penge, virksomhedernes etik er i bedring. - Masser af virksomheder har ikke kendskab til presseetik eller til Pressenævnet. Mange journaliststuderende har aldrig hørt om det, og de, der er uddannet andetsteds, og arbejder med kommunikation, har næppe hørt om det. - Kommunikatører arbejder måske under et etisk regelsæt, men deres chefer har ikke på samme måder, som journalisternes chefer, respekt for de etiske regelsæt. - Journalister er da også presset af deres redaktører. Det er dem, der bestemmer! Der skal god rygrad/anciennitet til at sige nej. - Vi kan ikke være i samme forbund! Jeg har en dagligdag, hvor jeg hele tiden skal diskutere og skændes med kommunikatører, der har til opgave at stikke en kæp i hjulet på mit arbejde (undersøgende journalistik). DJ er ikke et forbund for mig, hvis der ikke er forskel på kritisk journalistik og kommunikation. Det er et giftigt budskab, der hurtigt siver ned blandt studerende, at der ikke er forskel på kommunikatører og journalister. Deres interesser er modsatte. Det giver ikke mening, at DJ støtter både Vinther og Guldbrandsen. Det første spørgsmål fra kommunikatøren til mig er ikke, hvornår skal du bruge det, men hvad er din vinkel. Hvis min vinkel er kritisk, kan jeg regne med, at den person, jeg skal i kontakt med, sidder i møde de næste mange timer. Det er blevet sådan i dag, at man ikke kan ringe til sundhedsstyrelsen og få nogle tal, uden at man skal gennem en mur af kontorer og kommunikatører, der gør, at man ikke kan nå ind til relevante fagfolk. Det tager så lang tid! Hvad skal DJ gøre ved det? Vil det gøre en forskel at lave to forskellige forbund? Kommunikatørerne vil jo stadig være der. Måske skal DJ give klassiske journalister bedre muligheder for at støtte hinanden i en form for specialgruppe. Klassiske journalister er ikke rigtig tilgodeset i den nuværende struktur.

4 - Hvorfor er presseetikken ikke opdateret de seneste 20 år. Kommercialiseringen gør, at medierne ikke beskæftiger sig med væsentlige emner, med det argument, at det ikke interesserer læserne/modtagerne. Få den nu opdateret. - DJ skal vækste 3% om året. Vi er helt ukritiske overfor, om de nye medlemmer på nogen måde går ind for en ordentlig etik. - Hvis DJ skal have nogen som helst gennemslagskraft i en verden, hvor fagbevægelsen er presset, er det klart en fordel at have et stort og bredt medieforbund. - Et DJ kun for journalister har ingen fremtid. Og modsatrettede interesser har der altid været, også mellem to journalistiske kolleger på samme arbejdsplads. Journalistens ansvar - Journalisten har et stort ansvar for demokratiet. Vi bliver manipuleret hele tiden, og den dårlige journalistik betyder, at offentligheden ikke bliver oplyst på tilstrækkelig vis. Det er et etisk problem. Hvad betyder webudviklingen for journalisters etik? - Oplysninger er nemmere at finde, men risikoen for fejl er større, og det er vanskeligere at vurdere validiteten. - Rettelser af fejl bliver en udfordring for én gang på nettet, altid på nettet. - Netredaktioner fokuserer kun på hastighed, ikke på etik. På EB er nettet størst, og det er nødvendigt at få presseetikken flyttet med ind på nettet. - Rubrikker på nettet er ofte forkerte, men journalisten dækker sig ind under, at det er en gratis nyhed, og læseren kunne bare lade være med at gå ind på den. - Vi må gribe i egen barm på redaktionerne. Der er en udvikling hvor hastighed overtrumfer korrekthed. Det er værst på netredaktionerne. Det er ikke en stil vi skal opdrage vores praktikanter til at kopiere.

5 - På web kan vi hele tiden se hvor mange klip der er på hver enkelt historie. Derfor er det fristende at skrive Patter i rubrikken på en Wozniacki-historie, selvom det ingen mening giver. Det giver en masse klik, og dem er der mange annoncekroner i. Pressenævnet - Det er vigtigt, at vi får ændret mulighederne for at klage til Pressenævnet. Hr. og fru Danmark skal have mulighed for at klage uden at skulle overholde en 4-ugers frist. Pressenævnet burde tage sager op på egen hånd, i langt højere grad, end de gør i dag. - Pressenævnet og reglerne er designet til fortiden. Det er hylesvært at finde ud af, hvad der gælder fx ift. Facebook. DJs modspil i forhold til de krav om stramninger der kommer fra politisk hold, kunne være krav om lettere klageadgang, flere sager taget op af nævnet af egen drift og en opdatering, der tager hensyn til nye medier. - DJ skal arbejde for at opretholde 4-ugers reglen. Ellers bliver det en forhindring for medlemmerne, der vil skulle grave dybt i skufferne efter materiale. Efter fristen kan krænkede jo gå til domstolene. Det er ikke DJs rolle at stramme reglerne det er der en masse andre aktører, der har interesse i men ikke journalisterne. Enighed om ikke nødvendigvis at følge den omdelte dagsorden slavisk, men i stedet drøfte nogle af enkeltemnerne, eksempelvis berigtigelse: Først og fremmest: Skal en kendelse og en berigtigelse placeres med samme placering som den oprindelige placering af artiklen. Flere af indlæggene fremhævede, at når de fleste dagblade nu har en fast fremtrædende placering, oftest på side 2, til berigtigelser, så er det en rigelig god måde at berigtige, dementere. Og at tanken om den samme placering er grotesk: Hvad med hele forsiden i avisen? Hvad med en timelang udsendelse på TV? Andre fremhævede, at dementiet bør have samme placering cirka som den oprindelige. Fordi det har givet en stor skade, så skal det, der retter op på skaden, også være tilsvarende omfangsrigt. Og at der måske er for stor en grad af indspisthed i Pressenævnet. Pressenævnet består af højesteretsdommere, chefredaktører, DJ-medlemmer, repræsentanter for mediebrugerne udpeget af oplysningsforbundene.

6 Mon hr. og fru Jensen synes, at Pressenævnet er godt nok. Mon ikke de fleste synes, at pressen ofte går for vidt. En undersøgelse har vist, at befolkningen er tilhængere af, at Pressenævnet skal have lov til at uddele bøder. Hvordan får vi befolkningens forståelse af, at der eventuelt ikke skal uddeles bøder? Og kan DJ sidde i Pressenævnet, hvis der skal kunne uddeles bøder? Hvis faren for bøder omvendt vil forlænge sagsbehandlingen til mere end et år, så er der også mistet noget. Bred enighed om, at muligheden for bøder jo allerede foreligger i det almindelige retssystem. I bund og grund mener jeg, at medierne overholder de regler, der er lavet. Hvad vil man opnå, hvis man lægger bødemuligheden til? Man må sondre imellem på den ene side den for skarpt vinklede historie og på den anden side den decideret urigtige historie. Berigtigelsen af den sidstnævnte skal have en mere fremtrædende placering. Kommunikationsetiske regler: Kunne det ikke i sig selv være en god idé at have sådanne regler? Jo, det er nogle forbavsende fornuftige forslag til regler for kommunikationsetik. Det er bemærkelsesværdigt, at de presseetiske regler begyndte på samme måde: Som nogle frivillige leveregler. Hvis de kommunikationsetiske regler kunne blive et kvalitetsstempel for virksomheden: At man kan have lov til at skilte med, at man i virksomhedens kommunikation efterlever nogle etiske regler for sin kommunikation. Og kunne DJ for eksempel arbejde for, at kommunikationsarbejdsgiverne gik med i dette arbejde. Forslagene til de kommunikationsetiske regler er ikke nye. Kommunikationsbranchen har arbejdet med dette i mange år. Hvis offentligt ansatte kommunikationsmedarbejdere forbryder sig mod disse regler, så vil de formentlig blive fyret. Og brud på flere af disse regler vil i sig selv kunne medføre, at man bliver dømt ved en almindelig domstol. Ja, lad os endelig komme i gang med at arbejde videre med disse regler. Vi kan med disse regler skabe nogle bedre rammer for kommunikation. Kommunikationsetik Med udgangspunkt i dilemma 1 kom blandt andet følgende kommentarer:

7 -Vigtigt at vurdere om der er fare for folks liv og helbred. -Virksomhedslederen skal have at vide, at han selv må stikke løgnen, uanset om det ville være fyringsgrund for kommunikationsmedarbejderen -Ville føle sig forpligtet til at rådgive chefen i forhold til, at det er uholdbart at have en kommunikationsstrategi, hvor man holder den slags oplysninger tilbage for offentligheden -Selvfølgelig bliver man firmaets mand, det er ikke anderledes end ansatte i alle mulige andre firmaer. -Bliver kommunikationsstuderende undervist i de presseetiske regler? Skal DJ overhovedet blande sig i kommunikationsetik? -Logisk, at DJ som en standsforsamling udkommer med et sæt retningslinjer, som kan være et fælles udgangspunkt, hvor det er vigtigt, at der tales om det, så man faktisk ved, hvad der gemmer sig bag de officielle formuleringer -Der er ingen kommunikatører, der bliver uddannet til at lyve, derfor skal der gøres op med den mistillid, der er imellem fagene. -Har konkret eksempel på, at ministeransatte DJ-medlemmer bruger sin tid på at forpurre mit (journalistiske) arbejde. Derfor kæmpe behov for retningslinjer, når vi nu har besluttet os for at være i det samme forbund. Kan vi bruge regler til noget, hvis kun DJ står bag? -Reglerne skal accepteres på arbejdsgiverside også -Uenig. Det kan ikke nytte noget, at vi er alt for pragmatiske, for ellers er vi jo (indirekte) med til at sanktionere overtrædelser (indirekte). Vi må melde ud, uanset om A-siden vil være med. -Har en (måske naiv) tro på, at virksomhederne vil være med til at udgive etiske regler, alene fordi de ikke bryder sig om, at blive kendt for ikke at ville have etiske regler -Måske kan man bruge kommunikationsetiske retningslinjer til at hjælpe den enkelte kommunikationsmedarbejder til at afvise historier eller være med til at presse kritiske historier igennem. Journalistisk etik: Har vi et problem, når nu politikerne vil til at detailstyre mere?

8 -Nej, det synes jeg ikke. De fleste sager har kunnet tilbagevises. Politikerne har bare oplevet nogle få sager nogenlunde synkront, man det går over igen. Har ikke set en troværdig meningsmåling, der viser befolkningsopbakning til kravet. Hvis det er rigtigt, hvad gør DJ så for at stille politikerne tilfreds: -Fair at vurdere om de nuværende presseetiske regler er tidssvarende -Selvfølgelig kan man indgå i en dialog med politikerne om eventuelle ændringer, men man skal tænke på, at hvis Pressenævnet får mulighed for at tage noget op af egen drift, kan det være svært at forestille sig, at sagen derefter droppes. Der er jo medier der har læsernes/seernes/lytternes redaktør -Jeg mener, at det må være dem, der er berørt i en sag, der har retten til at rejse en sag, ellers kan organisationer bruge pressenævnet til at lukke kritisk journalistik ned. -Der bør være en mulighed for at eksempelvis umyndiggjorte eller asylansøgeres sager kan tages op af tredjemand -Urealistisk at forestille sig, at en berigtigelse får samme placering og niveau som den oprindelige historie. Hvad nu, hvis forseelsen er rigtig, rigtig slem: -Der er så meget selvjustits, at medierne selv vil træffe beslutning om en rimelig berigtigelsesplacering -Hvis man hænger folk ud på forsiden, er man 100 procent sikre (i hvert fald i situationen) på, at det er korrekt -Håber, at det er fordi, man ikke ønsker at begå fejl, at man lader være med at putte bestemte historier på forsiden, ikke frygt for Pressenævnet Er der forskel på de traditionelle mediers og nettets evne til at overholde de presseetiske regler: -Der er brug for en opdatering i forhold til nettet. Eksemplet med Rigmor Zobel er sigende, fordi hendes navn var ude på nettet, inden nogen kunne nå at forlange navneforbud. -Opdatering af både de presseetiske regler, klagefristerne og klageadgang er nødvendig. Hvordan skal DJ forholde sig til politikernes sabelraslen i forhold til de presseetiske regler: -DJ skal forfægte det synspunkt, at det må være op til selvjustits, som politikerne ikke skal blande sig i, for det er en glidebane

9 -DJ skal signalere, at vi har hørt signalerne, og så i øvrigt selv komme med et udspil Hvad skal DJ gøre, hvis politikerne fastholder synspunktet om, at de vil blande sig: -Dokumentation, dokumentation og atter dokumentation er vigtig i en sådan diskussion -Vi skal være parate til at trække os fra Pressenævnet - Journalister er meget berøringsangste overfor restriktioner og reguleringer af journalistisk etik. Og angste for at erkende fejl. Der er for megen selvhøjtidelighed omkring, at vi ved bedre selv. - Pressenævnet skal ikke uddele bøder. Der er forskel på etik og jura, og det skal holdes adskilt. Vi skal ikke selv være domstol for vore egne medlemmer. - Når læger og advokater kan få frataget bestallingen af deres egen organisation, hvis de ikke overholder de etiske kodekser, hvorfor så ikke også journalister? - Det ligger implicit i dit job som journalist, at du skal skaffe dig adgang til oplysninger, nogle gange af omveje, der kan krænke nogen. Det er ikke nogen normal interaktion, og der findes ikke én sandhed. - Sanktioner i forbindelse med vurderinger af etik vil blive brugt til at indskrænke presse- og ytringsfriheden. - Jeg har været kommunikatør i 30 år og er blevet fyret tre gange, fordi jeg ikke ville skrive en løgn. Det er altså også et personligt valg og ansvar at værne om etikken ved at sige fra. - Et journalistløfte er urealistisk og uden effekt, for det kan ikke sanktioneres, hvis det overtrædes. Men vi skal selv erkende fejl, og bør acceptere, at de skal bringes i samme opsætning, som den artikel der på et fejlagtigt grundlag skadede nogen. Ellers skader vi vores stand og troværdighed. - Journalister ligger altid lavest i ranglister over professioners troværdighed og respekt. Det ville hjælpe gevaldigt på vores troværdighed, hvis vi selv var med til at lave strammere regler med sanktioner mod dårlig etik. Men det hjælper ikke noget, hvis ikke arbejdsgiverne også er med, fordi et er dem, der har ledelsesretten og nogle gange gennemtvinger dårlig etik. Case 2: (om pressechefen, der bliver bedt om at holde journalisten hen ved at lyve om, at produktchefen ikke er til at få fat på) - Her bør kommunikatørens råd til produktchefen, der beder en lyve om at du ikke kan få fat på ham, være: Hvis du har en dårlig historie, så kom først med den. Vær ærlig og tage skraldet up front.

10 - Vi skal som journalister ikke klandre kommunikatørerne, for vi æder frivilligt og ukritisk af deres hånd af ren dovenskab i langt flere tilfælde, end de få, der udløser en konflikt om etikken. - Hvis journalisten overtræder de etiske regler, er der altid en medskyldig arbejdsgiver som medie. Kommunikatøren står alene over for sin arbejdsgiver, og det er meget sværere. - Det er ikke journalister, der skal sætte grænserne for kommunikatørernes etik. Det skal de selv gøre. For journalister og kommunikatører har, selv om de sagtens kan have faglig respekt for hinandens opgaver, modsatrettede interesser i den konkrete situation, hvor journalisten skal varetage offentlighedens interesser og kommunikatøren er ansat til at varetage virksomhedens interesser. - Det gælder i kommunikation som i almindelig menneskelig omgang: Tal sandt og kun sandt! Så roder du dig ikke ud i noget snavs - og du kan også huske det i morgen.