overtrædelse af straffelovens 241 ved i forbindelse med det i forhold 1 passerede at have forvoldt B's død, idet B var passager på bagsædet

Transkript

1 Bilist, der under promillekørsel påkørte en anden bil med dødsfald under brand til følge, pålagt at betale godtgørelse i medfør af erstatningsansvarsloven til efterladte, der overværede dødsfaldet. Erstatning uden for kontraktforhold Færdselsret Færdselsret A blev ved byrettens dom idømt 10 måneders fængsel for under promillekørsel og under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden at have påkørt en foranholdende bil, der brød i brand, hvorunder et 2-årigt barn, B, omkom. Under straffesagen nedlagde B's forældre og bror, der havde befundet sig i den påkørte bil og overværet dødsfaldet, påstand om godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens 26 a. Byretten frifandt A for kravet. Landsretten fandt under de nærmere angivne omstændigheder, at A havde forvoldt færdselsuheldet og dødsfaldet ved grov uagtsomhed, og dømte A ved dennes forsikringsselskab til i medfør af erstatningsansvarslovens 26 a at betale kr. til henholdsvis B's mor, far og bror. Med en bemærkning om, at begrebet grov uagtsomhed i erstatningsansvarslovens 26 a, stk. 1, ikke nødvendigvis skulle afgrænses på samme måde som begrebet grov uagtsomhed i lovens 19, stk. 2, nr. 1, tiltrådte Højesteret, at færdselsulykken var forvoldt ved grov uagtsomhed, og selv om A ikke kunne anses for at have ført bilen på en særlig hensynsløs måde, tiltrådte Højesteret under de ganske særlige omstændigheder, at godtgørelsesbeløbene var blevet fastsat til kr. Højesteret stadfæstede derfor dommen.[1] H.D. 27. august 2007 i sag 17/2006 (1. afd.) Købstædernes Forsikring A/S (adv. Jesper Ravn, Kbh.) mod C, D og E (adv. Søren H.M. Larsen, Kbh., e.o., for alle). Retten i Slagelses dom 23. september Denne sag er behandlet under medvirken af domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 3. maj 2004 og tillægsanklageskriftet er modtaget den 17. september A er tiltalt for promillekørsel efter færdselslovens 53, stk. 3, og for overtrædelse af samme lovs 3. stk. 1, og 41, stk. 1, ved den 20. juli 2003 kl at have ført varebil ad Vestmotorvejen ved Slagelse i østlig retning under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og derved forsætligt at have fremkaldt nærliggende fare for skade på person eller ting, ligesom tiltalte i øvrigt førte varebilen på en særlig hensynsløs måde samt undlod at udvise hensynsfuldhed og agtpågivenhed, idet tiltalte ved afkørsel 38 undlod at afpasse hastigheden efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed, samt udlod at sikre, at varebilen kunne standse på den strækning foran køretøjet, som tiltalte havde udsyn over, hvilket bevirkede, at tiltalte påkørte den forankørende personbil, der blev ført i østlig retning af C, som havde standset bilen på grund af en kø på motorvejen, alt hvorved C's bil blev skubbet op i yderligere 2 biler, hvorefter C's bil brød i brand, ligesom tiltalte foretog kørslen efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,8 promille. 2. overtrædelse af straffelovens 241 ved i forbindelse med det i forhold 1 passerede at have forvoldt B's død, idet B var passager på bagsædet af C's bil. 3. spirituskørsel efter færdselslovens 53, stk. 1, ved den 4. juli 2004 kl at have ført personbil ad Ny Skivevej ved km-mrk. 2,8 i Holstebro efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 1,20 promille. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt erstatning. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens 125, jf. 127, jf. 126, stk. 1, nr. 1, jf. 126, stk. 2, nr. 1 og nr. 5. Tiltalte er tidligere straffet ved den 5. marts 1996 af Politimesteren i Holstebro udenretlig at have vedtaget bøde stor kr. og førerretsfrakendelse i 1 år fra den 18. januar 1996 at regne for overtrædelse af færdselslovens 53, stk. 1, jf. 119 a, ved Holstebro Rets dom af 11. september 1996 efter færdselslovens 117, stk. 2, jf. 53, stk. 1, og 117, stk. 5, med hæfte i 24 dage samt førerretsfrakendelse i 5 år fra den 18. januar 1997 at regne. Tiltalte har erkendt sig skyldig i promillekørsel og overtrædelse af færdselslovens 3, stk. 1, og 41, men har bestridt, at han har kørt forsætligt og derved forvoldt nærliggende fare for person eller andre. Forhold 2 er erkendt. Forhold 3 er erkendt. Det er ligeledes erkendt, at førerretten skal frakendes ubetinget efter færdselslovens 126, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nr. 5, men ikke efter stk. 2, nr. 1. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af C, F, G, H, I og J. Tiltalte har forklaret, han var fører af en varebil med G i midten og K til højre. Det var søndag, og de skulle til deres arbejdsplads på Falster. De kom fra, og og var kørt hjemmefra ved tiden. Han drak 2 øl, inden han startede turen. Han havde været i byen aftenen før og havde drukket øl der. Han havde ikke drukket tidligere på dagen. De spiste et sted på vejen. Antageligt på en tankstation kort før broen. Her fik han en almindelig øl. De 3 tomme ølflasker, der ligger i bilen, stammer ikke fra denne tur. Der var ikke meget trafik på vejen. Det var tusmørke, og det var meningen, at de skulle køre ad motorvejen til Køge og derfra køre sydpå. Han husker ikke, hvad de talte om, men de talte, mens de kørte. Han kørte med en hastighed af km i timen, og der var stadig ringe trafik på vejen. Han mener ikke, at der har været tæt trafik, selvom han har forklaret sådan til bilag 6. Han havde et stykke tid fulgt efter. De lå begge i overhalingsbanen, og han lå ca. 100 meter bag bilen. Det var den eneste bil, der var foran. Noget længere fremme lå en anden bil. Der var ingen biler i indersporet. Forevist foto erindrer tiltalte stedet. Han så bilen foran bremse, og samtidig så han køen. Han begyndte at bremse med det samme. Den forankørende bremsede hårdt, således at bilen kom i slinger og kørte ind i autoværnet, hvorefter han påkørte bilen. På et tidspunkt havde han forsøgt at komme ind i en anden vognbane, men bilen foran slingrede over i banen, så han kørte videre i samme bane. Det endte med, at han med lav hastighed kørte ind i den forankørende bil, der på det tidspunkt holdt stille. Der gik ild i bilen med det samme, og den rykkede lidt. Der havde på et tidspunkt været en bil i indersporet, som han havde passeret, men den pågældende bil var ikke indblandet i uheldet. Han mener ikke, at bilen, der brød i brand, kørte ind i en anden bil. Han fastholder, at han aldrig har sagt, at han med stor hastighed ramte ind i den anden bil. Den bil, han kørte i, kunne ikke bremse på 100 meter. Han ved ikke, hvorfor den ikke kunne bremse. Hans makker har også givet udtryk for, at den bil var svær at bremse. Måske kan det Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 1

2 have noget at gøre med, at han havde kilo forskallingsbrædder med. Efter at han havde placeret bilen, løb han over og prøvede at hjælpe. Ilden havde bredt sig. Det var, som om bilen eksploderede i modsatte side af, hvor han stod. Han hjalp en dreng ud. Han bemærkede ikke andre biler. Køen var ca. 50 meter 2863 længere fremme. Der stod en bil ca. 50 meter længere fremme end den brændende bil. Tiltalte fastholder, at han ikke følte sig træt, da han kørte turen. Tiltalte forklarer, at han ikke, inden han kørte, vidste, at det var svært at bremse bilen. Tiltalte erkender forhold 3 og forklarer, at han på grund af depression havde drukket mange øl den pågældende dag. C har forklaret, at de var på vej hjem fra på Fyn og skulle køre til Glostrup. Der var rimelig med trafik på vejen. Kørte ca. 100 km i timen. Lagde ikke specielt mærke til andre køretøjer. Han kørte i indersporet. Da han var kommet over en bakke, så han, at der var en kø et stykke fremme. Han kørte derfor ud i overhalingsbanen for at overhale en autocamper. Han nedsatte hastigheden, da han så køen. Han kiggede bagud, men der var ingen biler tæt bag ham. Da han var i nærheden af køen, stadig i overhalingsbanen, bremsede han op således, at han lå 4-5 meter bag den forankørende. Der var biler i indersporet, længere bagud end hvor han kørte. Han husker ikke, om køen bevægede sig langsomt, og i så fald trillede han med. Da han havde været i køen 5-10 sekunder, kiggede han i spejlet og så da en bil komme med stor hastighed, og han sagde til sin kone»det går galt«, og kort efter råbte han»hold jer fast«. Han mener ikke, at hans bil kom i slinger, da han bremsede ned. Forespurgt, hvorfor håndbremsen var trukket som vist på foto 15, udtaler han, at han ved ikke, hvordan det er sket. Han ramte ikke autoværnet, mens han bremsede ned. Bilen, der kørte op i ham, var en hvid kassevogn, og det var, som om den kørte fremad uden at sætte hastigheden ned. Da bilen kørte op i ham bagfra, blev han skubbet frem. Der kom ild i hans bil. Hans bil røg langs med autoværnet ca. 40 meter. Det føltes som et meget langt stykke. Det er korrekt, at den ramte autoværnet efter påkørslen ca. 4-5 meter efter, hvor påkørslen havde fundet sted. Han forsøgte at komme ud af bilen. Hans dør bandt. Døren bagved bandt også. Umiddelbart efter uheldet satte han sig sammen med kone og søn i vejkanten og så, bilen brændte. De ventede på Falck og politiet. Han har det i dag forfærdeligt, og det har hans kone og søn også. Vidnet har endvidere på foto 21 vist, hvor han var placeret, da han først fik øje på køen. F har forklaret, at han kom kørende med konen som fører af bilen, og de meget tidligt, da de kom over bakken, så, at der var en kø, der begyndte omkring afkørsel 38. Køen var nærmest i indersporet, og han så, at de pågældende biler havde havariblink tændt. Hans kone kørte videre frem i inderbanen, og hun satte advarselsblink på og havariblink og kørte med en hastighed af 5 km i timen. Pludselig var der noget, der ligesom eksploderede i banen ved siden af dem, og han så en hvid bil komme drønende forbi med stor hastighed. Det var således, at der derved gik ild i deres bil. Han kom hurtigt ud og fik sine passagerer ud, og bagefter slukkede han ilden. Da han havde slukket ilden i bilen, så han den hvide varevogn, der holdt længere fremme, og han så også den brændende hvide bil. Afstanden fra, hvor eksplosionen fandt sted, og hvor den brændende bil holdt senere, ville han bedømme til meter. G har forklaret, at de var på vej til arbejde på Falster med tiltalte som chauffør. Han mente ikke, at tiltalte havde drukket, før han hentede vidnet. Før Storebælt holdt de pause, og han tror, at de fik en øl hver. De havde ikke drukket på vejen derover. De lå i overhalingsbanen, da han fik øje på broen, og der var ligesom flere biler længere fremme. De trak længere ud til venstre. Han så, de havde retning mod en bil, og der blev bremset hårdt op. Han forklarede videre, at idet de ramte den anden bil, så han op. Der var straks flammer. Den anden bil blev skubbet lidt frem. H har forklaret, at han i en grå Ford Mondeo var på vej mod København. Han kunne før vejbroen se køen på grund af bremselys. Han kom hen til køen og holdt et stykke bag den forankørende, og han så i bakspejlet, at der kom en rød bil, som kørte meter bag ham. De kørte alle i overhalingsbanen. Der gik et par minutter, hvor de holdt stille, og så hørte han et brag og så i bakspejlet, at bilen bag ham havde flammer over det hele. Den røde bil må have ramt hans bil, inden den eksploderede, for han blev enten skubbet lidt frem, eller også kørte han selv et stykke frem. Da han blev ramt, befandt hans bil sig under broen. I har forklaret, at han var fører af sin svigermors Citroën, og de kørte mod København. På toppen af bakken ca. 500 meter før afkørsel 38 så han, at der var en kø fra broen over motorvejen i begge spor. De kørte selv i indersporet, og han tog farten af, da de nærmede sig køen og kørte med en hastighed af km i timen. Han blev overhalet af en kassevogn, der lå i overhalingsbanen, og den kørte noget stærkere, end han gjorde. Hans kæreste nåede lige at sige»det ender galt«. Han kunne se bremselygterne på kassevognen lyse, kort før køen begyndte. Han så, at den ramte ind i den bagerste bil, og at der kom flammer fra bilen. Han tror ikke, at han på noget tidspunkt var blevet overhalet af personbilen. Personbilen stod helt stille eller kørte langsomt, da den blev påkørt. J har forklaret, at hun var passager på højre forsæde i den af forrige vidne førte bil. Der var ikke meget trafik på vejen, men da de kom op på toppen af en bakke, kunne hun se, at der var en kø ca. ½ km længere fremme ved motorvejsbroen. De trak ind i inderbanen og kørte med lav hastighed af anslået km i timen Pludselig blev de overhalet af en hvid kassevogn, og hun sagde»det her går galt«, fordi hun kunne se, at den pågældende vogn ikke kunne nå at bremse, før den nåede op bag i køen. Hun så, at den kørte ind i den bagerste vogn, der brød i brand. Kassevognen kørte væsentlig hurtigere end dem. Da de blev overhalet, var der ca. 100 meter ned til køen. Kassevognen begyndte først at bremse kort før køen. Bilen brød i brand, og der løb benzin hen ad vejen, så de fik travlt med at komme ind i nødsporet. Der har været fremlagt fotos over stedet samt af de implicerede biler. Der har under sagen været udarbejdet 808-undersøgelse af 13. september Der blev henholdsvis den 20. juli 2003 kl og den 4. juli 2004 kl taget blodprøver fra tiltalte. I blodprøverne blev der fundet mindsteværdier på henholdsvis 0,88 og 2,73 promille alkohol. Rettens bemærkninger: Efter de afgivne forklaringer, herunder tiltaltes egen forklaring, findes han at have kørt under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og derved forvoldt skade på person og ting, samt undlod at udvise hensynsfuldhed og agtpågivenhed, idet han kørte med for stor hastighed og for sent blev opmærksom på køen. Retten finder ikke, at tiltalte har ført varebilen på en særlig hensynsløs måde og forsætligt har fremkaldt nærliggende fare for skade på person og ting. I forholdene 2 og 3 findes han skyldig i overensstemmelse med sin tilståelse. Straffen fastsættes til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens 241, færdselslovens 117, stk. 1, jf. 53, stk. 1, 117, stk. 3, jf. 53, stk. 3, og 118, stk. 1, nr. 1, jf. 3, stk. 1, og 41, stk. 1. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, for bestandig, jf. færdselslovens 125, jf. 127, jf. 126, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 5. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 2

3 Tiltalte frifindes for erstatningskrav efter erstatningsansvarslovens 26 a, idet tiltaltes handling ikke er af en grovhed, som omfattet af denne bestemmelse. Østre Landsrets dom 25. maj 2005 (14. afd.), se U Ø (B.O. Jespersen, Jon Fridrik Kjølbro, Claus Chr. Hansen (kst.)). Slagelse Rets dom af 23. september 2004 er anket i medfør af retsplejelovens 996 af C, D og E med påstand om, at A ved Købstædernes Forsikring A/S dømmes til at betale kr., subsidiært et af retten fastsat mindre beløb, med tillæg af procesrente fra 16. september 2004, til hver af appellanterne. Indstævnte, A ved Købstædernes Forsikring A/S, har påstået frifindelse. Der er mellem parterne enighed om, at alle tre appellanter»stod den afdøde særlig nær«, jf. erstatningsansvarslovens 26 a, og at de er berettigede til godtgørelse, såfremt de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt. Forklaringer: Der er i landsretten afgivet forklaringer af vidnerne L, M og N. L har forklaret blandt andet, at han kom kørende i en bil i den side af motorvejen, hvor ulykken skete. Da bilen kom op på en bakketop, kunne man se langt frem. Her bemærkede han en kø, der begyndte omkring en bro, der går over motorvejen, og fortsatte efter broen. Trafikken holdt helt stille. Han talte med de andre i bilen om, hvorvidt de skulle køre af motorvejen ved frakørslen før broen, men valgte at køre frem og holde i kø. Omkring meter før frakørslen så han i bakspejlet en varevogn, der kom kørende meget hurtigt. Da den bil, som han kørte i, var lige ved det sted, hvor frakørslen ender, blev den passeret af varevognen. Han kunne se, at det ville ende galt, og ringede til alarmcentralen. Han var i færd med at standse bilen og kørte km/t., da varevognen passerede bilen. Foran den bil, som han kørte i, var der en bil med fire unge personer. Længere fremme var der to andre biler, der trillede hen mod køen. Han var ca. 200 meter fra køen, da han kunne se, at det ville ende galt. Der holdt biler foran den bil, der blev påkørt. M har forklaret blandt andet, at han sad på bagsædet i en bil. Der var tre andre i bilen. De kørte på motorvejen i den side, hvor uheldet skete. Da bilen passerede en bakketop og begyndte at køre ned mod det sted, hvor ulykken skete, bemærkede han en kø med mange biler, der holdt stille. Køen var tydelig. Køen startede under en bro, der går over motorvejen. Man kunne se en masse røde stoplys. Nogle biler holdt med aktiveret katastrofeblink. Det var»en helt rød oplevelse«. Den bil, som han sad i, lå i første vognbane, da den blev overhalet af en varevogn, der kørte hurtigt forbi. Den bil, som han sad i, var i færd med at nedsætte hastigheden, da den blev overhalet af varevognen. På det tidspunkt lå den bil, der blev påkørt, meter længere fremme i anden vognbane. Den bil, som han kørte i, standsede omkring frakørslen. Han tænkte, at varevognen ikke kunne nå at bremse. Varevognen bremsede først op, da den var 1-2 vognlængder fra den bil, der blev påkørt. Der var biler i vognbanen bag den bil, som han sad i. Den påkørte bil holdt bag en anden bil. N har forklaret blandt andet, at hun sad på bagsædet i en bil, der kørte i anden vognbane på motorvejen i den side, hvor uheldet skete. Oversigtsforholdene var gode på stedet. Hun kunne se, at der var en kø af biler 2865 længere fremme på motorvejen. Køen startede lige før broen over motorvejen og fortsatte på den anden side af broen. Hun bemærkede køen inden frakørslen fra motorvejen. Der holdt biler i begge vognbaner. Der var tydelige røde stoplygter. Efter frakørslen trak den bil, som hun sad i, over i første vognbane. På det tidspunkt holdt bilerne foran stille. Hun registrerede en stor varevogn i anden vognbane, der kom kørende med høj hastighed. Hun sagde til sin svigerinde, at»det går galt«. Varevognen passerede den bil, som vidnet sad i. Herefter gik det stærkt. Varevognen kørte op bag i en bil, der holdt stille. Varebilen bremsede først op, da den var helt fremme ved den holdende bil. Hun mener ikke, at varebilen havde sat hastigheden ned, inden den bremsede op. Den påkørte bil holdt meter længere fremme end den bil, som vidnet sad i. Der var biler foran den påkørte bil. Forarbejder: I de specielle bemærkninger til det lovforslag, der ligger til grund for erstatningsansvarslovens 26 a, hedder det blandt andet (L 4 af 2. oktober 2002, 1, nr. 4):»Det foreslås, at der som noget nyt bliver mulighed for i særlige tilfælde at tilkende de efterladte en godtgørelse for lidelse eller krænkelse som følge af en nærtståendes død. Der er således ikke tale om en generel adgang til at tilkende de efterladte en godtgørelse ved ethvert dødsfald, der skyldes en ansvarspådragende handling. Den foreslåede regels anvendelsesområde er begrænset til tilfælde, hvor dødsfaldet er sket under sådanne kvalificerende omstændigheder, at der må antages at være tale om en særlig følelsesmæssig belastning for eller krænkelse af de efterladte. Reglen er fakultativ, jf. ordene»kan pålægges«i stk. 1. Det må afgøres efter en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder, om der skal tilkendes en godtgørelse til en eller flere af de efterladte.... Muligheden for at tilkende en godtgørelse til de efterladte er begrænset til dødsfald, der er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt. Den nærmere afgrænsning af begrebet grov uagtsomhed må ske gennem retspraksis. Ved vurderingen af, om der i en konkret sag er tale om grov uagtsomhed, vil der som efter erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1 (hvorefter der ved forsæt og grov uagtsomhed er erstatningsansvar for skadevolderen, selv om skaden er dækket af en forsikring) kunne tages udgangspunkt i, om skadevolderens adfærd har indebåret en indlysende fare for den indtrådte skade. Ved siden af denne begrænsning til dødsfald forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt skal der efter stk. 2 lægges særlig vægt på karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de efterlevende. Tilkendelse af godtgørelse til en efterladt forudsætter ikke, at den pågældende har fået en egentlig psykisk skade (personskade) som følge af dødsfaldet. Det er forudsat, at der skal foretages en helhedsvurdering af, om dødsfaldet er forvoldt under sådanne omstændigheder, at det i almindelighed må forventes at påføre de efterladte en ekstraordinær psykisk og/eller følelsesmæssig belastning (lidelse eller krænkelse). Der er således tale om en generel vurdering af dødsfaldets»egnethed«til at medføre en sådan særlig belastning for de efterladte og ikke en konkret medicinsk vurdering af, i hvilket omfang dette rent faktisk har været tilfældet.... Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, indebærer vurderingen efter stk. 2, at der ud over skadevolderens grove uagtsomhed som udgangspunkt konkret skal foreligge omstændigheder, der må antages at indebære, at de efterladte i særlig grad påføres lidelse eller krænkelse som følge af dødsfaldet. Der kan ved denne vurdering bl.a. lægges vægt på, om dødsfaldet er forvoldt på en særlig brutal og/eller krænkende måde, f.eks. at ofret har været udsat for omfattende vold eller seksuelle overgreb inden døden eller er død på en særlig pinefuld måde. Der kan også lægges vægt på, om de efterladte har været til stede, da ofret blev dræbt, eller er kommet til stede umiddelbart efter. Hvis skadevolderens adfærd har været af særlig grov karakter og f.eks. må betegnes som grov hensyns- Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 3

4 løshed, kan dette i sig selv tale for, at der tilkendes de efterladte en godtgørelse. Den foreslåede godtgørelsesregel forudsættes navnlig anvendt i tilfælde, hvor dødsfaldet er forvoldt under omstændigheder, der samtidig indebærer en overtrædelse af straffelovens regler om beskyttelse af menneskers liv og legeme, f.eks. straffelovens 246 (grov vold, der har medført døden) eller 252 (bl.a. fremkaldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed). Forudsat at der konkret er tale om grov uagtsomhed i relation til dødens indtræden, tænkes den foreslåede godtgørelsesregel f.eks. anvendt i tilfælde, hvor ofret har været udsat for grov vold i et sådant omfang og/eller af en sådan karakter, at han eller hun afgår ved døden, eller hvor en bilist under hasarderet og hensynsløs kørsel omfattet af straffelovens 252 forvolder en medtrafikants død. Det bemærkes, at der vil være en række tilfælde, hvor skadevolderen vil kunne blive dømt for overtrædelse af straffelovens 241 om uagtsomt manddrab, som ikke vil være omfattet af den foreslåede godtgørelsesregel. Dette hænger bl.a. sammen med, at straffelovens 241 ikke er begrænset til dødsfald forvoldt ved grov uagtsomhed, men også omfatter dødsfald forvoldt ved simpel uagtsomhed Godtgørelsens størrelse må fastsættes ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Karakteren af skadevolderens handling og den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de efterlevende, skal også tillægges særlig vægt ved udmålingen af godtgørelse, jf. stk. 2. Den maksimale godtgørelse forudsættes i almindelighed at være i størrelsesordenen kr. I sager om forsætligt drab bør der som udgangspunkt tilkendes en godtgørelse i denne størrelsesorden. Det er dog ikke udelukket i helt ekstraordinære tilfælde at tilkende en højere godtgørelse. Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, må godtgørelsen normalt fastsættes til et mindre beløb, idet det dog forudsættes, at der ikke udmåles helt bagatelagtige beløb....«procedure: Appellanterne har til støtte for påstanden gjort gældende, at omstændighederne ved ulykken berettiger til godtgørelse i henhold til erstatningsansvarslovens 26 a. Det gøres gældende, at indstævnte, ved at føre motorkøretøj i spirituspåvirket tilstand og ved at køre for hurtigt på motorvejen i et tungt lastet motorkøretøj samt ved over en strækning på mere end 500 meter (modsvarende sekunders køretid) ikke at have afpasset sin hastighed efter den opståede kødannelse trods frit udsyn hertil, og på trods af at han med uændret hastighed passerede flere nedbremsede/standsede biler med aktiveret katastrofeblink som følge af kødannelsen, har forvoldt skaden ved grov uagtsomhed omfattet af erstatningsansvarslovens 26 a. Videre gøres det gældende, at tillige dødsfald forvoldt ved overtrædelse af straffelovens 241 i henhold til bestemmelsens forarbejder forudsættes at kunne berettige til godtgørelse ud fra en konkret vurdering af omstændighederne ved dødsfaldet. Den civilretlige vurdering af forholdets grovhed er ikke efter erstatningsansvarsloven sammenkædet med den strafferetlige vurdering. Følgerne af påkørslen og omstændighederne forbundet hermed opfylder bestemmelsens indhold, jf. erstatningsansvarslovens 26 a, stk. 2, samt betænkning 1412/2002, side Efter påkørslen forsøgte appellanten C at redde sin 2-årige datter ud af bilen. Dette lykkedes ulykkeligvis ikke. Appellanterne var herefter vidner til, at bilen udbrændte. Appellanternes krav kan - under hensyntagen til omstændighederne ved ulykken og følgerne heraf - opgøres som anført i påstanden. Indstævnte har til støtte for påstanden gjort gældende, at der i henhold til ordlyden af erstatningsansvarslovens 26 a alene kan opnås tortgodtgørelse til efterladte, hvis den nærtståendes dødsfald er forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed. Ved vurderingen af, om betingelserne for godtgørelse er opfyldt, skal der lægges vægt på»karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse«, som er påført de tortsøgende, jf. 26 a, stk. 2. I henhold til bestemmelsens forarbejder fordres det, at skadevolders forvoldelse af dødsfaldet ud over grov uagtsomhed skal være sket ved»sådanne kvalificerende omstændigheder, at der må antages at være tale om en særlig følelsesmæssig belastning eller krænkelse af de efterladte«. I bestemmelsens forarbejder (betænkning 1412/2002, s. 85) er det angivet, at bestemmelsen særligt forudsættes anvendt ved dødsfald forvoldt under omstændigheder, der indebærer en overtrædelse af straffelovens 246 eller 252. I henhold til bestemmelsens forarbejder tænkes 26 a primært anvendt i færdselssager, hvor dødsfaldet er forvoldt ved bilistens overtrædelse af 252, stk. 1, ved hasarderet og hensynsløs kørsel. I henhold til forarbejderne til 26 a er en overtrædelse af straffelovens 241 ikke ensbetydende med, at betingelserne for godtgørelse er opfyldt, idet 241 ikke fordrer grov uagtsomhed. A har ikke forvoldt dødsfaldet ved en handling, der indebar en så indlysende fare for den konkrete indtrådte skade, at der foreligger grov uagtsomhed i erstatningsansvarslovens 19, stk. 2's, forstand, hvilket i henhold til forarbejderne til 26 a skal danne udgangspunkt for spørgsmålet, om betingelserne for tilkendelse af godtgørelse er opfyldt. A's handling havde ikke karakter af en hensynsløshed, der kan føre til tilkendelse af godtgørelse efter 26 a. Der er ikke påført appellanterne en sådan særlig krænkelse og lidelse i forbindelse med færdselsuheldet, at betingelserne for godtgørelse er opfyldt. Der skal herved særligt lægges vægt på, at A i henhold til den ikke appellerede straffedom alene er dømt for overtrædelse af straffelovens 241, og at det udtrykkeligt i dommen er angivet, at færdselsuheldet ikke er forvoldt ved en særlig hensynsløshed eller hasarderet kørsel fra A's side. Der kan under alle omstændigheder ikke tilkendes appellanterne en godtgørelse på kr. - svarende til lovens maksimumsbeløb - som påstået, idet dødsfaldet ikke er forvoldt ved forsæt, jf. betænkning 1412/2002, side 62 og 73. Landsrettens begrundelse og resultat: Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at indstævnte ca. 1 time efter kørslen havde en alkoholpromille på 0,88 (mindsteværdi), at han kørte med for høj hastighed og ikke afpassede sin hastighed efter forholdene på stedet, at han ikke var opmærksom på køen af biler, der på grund af gode oversigtsforhold og røde stoplys kunne ses på en afstand af mere end 500 meter, og at han først begyndte at bremse umiddelbart før påkørslen af den forankørende personbil, der holdt stille, da den blev påkørt. Under disse omstændigheder findes indstævnte at have forvoldt færdselsuheldet og 2867 dødsfaldet ved grov uagtsomhed omfattet af erstatningsansvarslovens 26 a. Dommerne B.O. Jespersen og Jon Fridrik Kjølbro udtaler: Herefter, og da appellanterne, der ubestridt stod den afdøde særlig nær, må antages at være påført en helt ekstraordinær følelsesmæssig belastning som følge af omstændighederne ved dødsfaldet, findes hver af appellanterne at have krav på en godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens 26 a, der henset til den udviste grove uagtsomhed og omstændighederne ved dødsfaldet passende kan fastsættes til kr. Dommer Claus Chr. Hansen (kst.) udtaler: Uanset at indstævnte findes at have udvist grov uagtsomhed efter erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1, findes den udviste uagtsomhed ikke efter lovbemærkningerne til erstatningsansvarslovens 26 a at have været af en sådan karakter, at der er grundlag for godtgørelse efter denne bestemmelse. Jeg har herved lagt vægt på, at der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at anse det for godtgjort, at indstævntes kørsel umiddelbart forud for uheldet har været hasarderet Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 4

5 eller hensynsløs. Jeg stemmer derfor for at tage indstævntes påstand om frifindelse til følge. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Inden 14 dage skal indstævnte, A ved Købstædernes Forsikring A/S, betale sagens omkostninger for landsretten med kr. til statskassen, kr. til D og kr. til E. Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 14. afdeling den 25. maj I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Peter Blok, Asbjørn Jensen, Thomas Rørdam og Henrik Waaben. Påstande Appellanten, Købstædernes Forsikring A/S, har påstået frifindelse. De indstævnte, C, D og E, har nedlagt påstand om, at Købstædernes Forsikring A/S skal betale hver af dem kr. med procesrente fra den 16. september 2004, subsidiært et mindre beløb efter Højesterets skøn. Forklaringer A har for Højesteret supplerende forklaret, at han kørte med en hastighed på km/t., da han kørte ind i kurven inden motorvejsbroen. Han kørte i overhalingsbanen og fulgte trafikken. Han vurderede sin afstand til den forankørende bil til ca. 100 m. Det er korrekt, at man, når man kører fra vest mod øst, kommer ind i en lang blød venstresvingskurve. Efter han var kommet gennem kurven og kunne se motorvejsbroen, så han ikke nogen bilkø i nogen af sporene, og ingen biler holdt stille under motorvejsbroen. Der kørte ikke nogen biler i indersporet. Den bil, der kørte foran den bil, der kørte foran ham, stoppede midt inde under broen. Han havde nok passeret afkørsel 38 med knap 100 m, da han så den forankørende bil bremse. Han begyndte straks at bremse, og fra han begyndte at bremse, til han ramte den forankørende bil, gik der nogen tid. Der var tale om en lang glidende bevægelse. Han ramte den forankørende bil, umiddelbart efter at han kørte ind under broen. Den forankørende bil holdt stille og rykkede sig næsten ikke, da han ramte den. Han ramte den i højre side i bagenden. Han drejede rattet og svingede til højre. Skaden på autoværnet, der fremgår af de optagne fotografier, stammer ikke fra uheldet, og mærkerne på vejbanen viser heller ikke, hvor bilen brød i brand. Den brød i brand umiddelbart inde under broen. Han havde passeret den bil, som L befandt sig i, inden han kørte ind i kurven. Der var ingen biler i indersporet, da han nærmede sig broen. Der holdt en rød bil midt inde under broen, da han påkørte den forankørende bil. Han så hverken katastrofeblink eller tydelige røde lygter under broen. Han så heller ingen kø, da han kørte ud af kurven. Den må være opstået senere, og der var ingen biler i inderbanen, da han nærmede sig motorvejsbroen, og heller ikke da han ramte den forankørende. Da han havde ramt den forankørende bil, kørte han straks ind i rabatten i højre side, steg ud af bilen og gik over for at hjælpe med at få de forulykkede ud af den brændende bil, der holdt i ydersporet. Det kunne han ikke have gjort, hvis der samtidig kørte biler i indersporet. Han holdt under broen ved politiets ankomst, og påkørslen skete ikke, hvor det er vist på skitsen. C's vidneforklaring i byretten, hvorefter vidnet, da han havde været i køen i 5-10 sekunder, kiggede i spejlet og da så en bil komme med stor hastighed, kan ikke passe. Hvis han skal forsøge at vurdere, hvad der var årsag til uheldet, mener han, at årsagen var, at varevognen ikke bremsede godt nok. Han havde påbegyndt opbremsningen, lang tid før han ramte den forankørende. Han kan ikke uddybe det nærmere. Han slap dog bremsen, da han forsøgte at undvige ved at dreje ind mod indersporet. Den forankørende kom imidlertid under sin bremsning lidt ind i indersporet, idet han begyndte at slingre, men så slingrede han igen ud i ydersporet. Han kan ikke umiddelbart huske, at han havde været i byen aftenen før kørslen, men det kan godt være. Han har måske drukket et par øl eller flere. Han kørte, som han plejer, selv om han havde kg forskallingsbrædder med, men han holdt den afstand til de forankørende, som han skulle. Bilen føltes ikke tungere ved almindelige opbremsninger, og han var ikke ude for at foretage hårde opbremsninger inden uheldet. De, der 2868 efterfølgende har kørt i varevognen, har sagt, at den bremser alt for langsomt, når man bremser hårdt op. Højesterets begrundelse og resultat Som gengivet i landsrettens dom anføres det i forarbejderne til erstatningsansvarslovens 26 a, at den nærmere afgrænsning af begrebet grov uagtsomhed skal ske gennem retspraksis. Det anføres videre:»ved vurderingen af, om der i en konkret sag er tale om grov uagtsomhed, vil der - som efter erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1 (hvorefter der ved forsæt og grov uagtsomhed er erstatningsansvar for skadevolderen, selv om skaden er dækket af en forsikring) - kunne tages udgangspunkt i, om skadevolderens adfærd har indebåret en indlysende fare for den indtrådte skade.«det følger ikke af disse forarbejder, at begrebet grov uagtsomhed i 26 a, stk. 1, i alle tilfælde skal afgrænses på samme måde som begrebet grov uagtsomhed i 19, stk. 2, nr. 1. Når henses til bestemmelsernes forskellige formål, kan det ikke udelukkes, at en handling anses for groft uagtsom i relation til 26 a, stk. 1, men ikke i relation til 19, stk. 2, nr. 1. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at A har forvoldt færdselsulykken og B's død ved grov uagtsomhed omfattet af 26 a. C, D og E befandt sig i den bil, der blev påkørt af varebilen ført af A, og de overværede, at deres datter, henholdsvis søster, indebrændte i bilen. Højesteret tiltræder, at de under disse omstændigheder blev påført en sådan særlig følelsesmæssig belastning, at det bør pålægges A (Købstædernes Forsikring A/S) at betale en godtgørelse til hver af dem, jf. erstatningsansvarslovens 26 a, stk. 2, selv om A ikke kan anses at have ført varebilen på en særlig hensynsløs måde. Under hensyn til på den ene side, at der har været tale om en ganske særlig følelsesmæssig belastning, og på den anden side, at A ikke kan anses at have ført varebilen på en særlig hensynsløs måde, tiltræder Højesteret, at godtgørelsesbeløbene er fastsat til kr. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Købstædernes Forsikring A/S betale kr. til statskassen, kr. til D og kr. til E. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene for Højesteret forrentes efter rentelovens 8 a. 1. U H, U H, U V, U H, U H, U H, U /2 Ø, bet. 1412/2002, s. 7, 27 og 33 ff., FT 2002/03, tillæg A, s. 80 ff., og tillæg B, s. 496, bilag 1, Jens Møller og Michael Wiisbye: Erstatningsansvarsloven m. komm. 6. udg., (2002), Jørgen Nørgaard i U 1996B.191, samme i U 2001B.475, Henrik Waaben m.fl.: Færdselsloven m. komm. (1992), s.166 f., 643, 649 ff., 667 f. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 5