AT VÆRE LANGTIDSLEDIG OG VEJEN TILBAGE

Transkript

1 2013 VIA University College Campus Holstebro Socialrådgiveruddannelsen Anders Antvor Anne Rud Jensen Britta Rabjerg Henriksen RH10A December 2013 AT VÆRE LANGTIDSLEDIG OG VEJEN TILBAGE BEING LONG-TERM UNEMPLOYED AND GETTING BACK Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra VIA University College side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med VIA University College i øvrigt. Projektrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 Resume Dette bachelorprojekt handler om hvilke konsekvenser langtidsledighed har for de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og hvilke forhold der gør sig gældende i socialrådgiverens arbejde med denne målgruppe. Projektet er opdelt i to, hvor den første del tager udgangspunkt i klientperspektivet, som omhandler konsekvenserne af langtidsledighed og anden del, som tager udgangspunkt i socialrådgiverperspektivet, som omhandler indsatsen over for den langtidsledige. Vi har valgt at analysere første del ud fra teorier om skam, fattigdom, identitet, stigmatisering og tidsstrukturer, da vi fra den sociologiske undersøgelse De arbeidsløse fra Marienthal, ved at disse forhold gør sig gældende for en arbejdsløs. I anden del valgte vi at inddrage teorierne om anerkendelse og dømmekraft, helhedssyn og magt. Disse har vi valgt, fordi vi er inspireret af Dansk Socialrådgiverforenings etikvejledning og Højlund og Juul (Højlund & Juul). Desuden inddrog vi den relevante lovgivning og et historisk perspektiv af socialpolitikkens udvikling. Samtidig inddrog vi relevant forskning. Vi har taget udgangspunkt i to kvalitative interviews, et med en langtidsledig kontanthjælpsmodtager og et med en socialrådgiver. Vi kan konkludere, at langtidsledigheden har mange konsekvenser for de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og at mange forhold gør sig gældende i socialrådgiverens arbejde med denne målgruppe. Som socialrådgiver, skal man være opmærksom på, at man arbejder med en person, som skammer sig, som måske lever i relativ fattigdom, som har mistet noget identitetsfølelse og føler sig stigmatiseret som arbejdsløs. Endvidere, at det kan være svært, at strukturere tiden. Socialrådgiveren arbejder ud fra nogle strukturelle og juridiske rammer, som har et arbejdsmarkedssigte. Dog skal man med denne målgruppe være opmærksom på, at der skal skabes et fundament inden man kan arbejde med tilknytningen til arbejdsmarkedet. Socialrådgiveren skal arbejde ud fra en anerkendende tilgang, hvor hun bedst muligt forsøger at inddrage helhedssynet og fokusere på de små skridt for den langtidsledige kontanthjælpsmodtager. Vi kan konkludere, at langtidsledighed har mange konsekvenser for de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og at mange forhold påvirker socialrådgiverens indsats overfor denne målgruppe. Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 1 af 72

3 Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 4 Afgrænsning... 6 Begrebsafklaring... 6 Langtidsledige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager... 6 Metode... 7 Det kvalitative forskningsinterview... 8 Interviewguide... 8 Valg af informanter... 9 Etiske overvejelser Informeret samtykke Fortrolighed Konsekvenser Forskerens rolle Vores roller Transskribering Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed Teori Skam Tid Stigmatisering Identitet Fattigdom Anerkendelse Helhedssyn Magt Forskning og sekundær empiri De arbeidsløse fra Marienthal Ledige dumper jobcentrene Delt viden Veje til beskæftigelse Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 2 af 72

4 Analyse - Del Skam - Anne Fattigdom - Anne Relativ og absolut fattigdom Stigmatisering - Britta Identitet - Britta Den sociale identitet Jeg-identitet Tid og tidsmæssige strategier - Anders Indre og ydre tid Tidsmæssige strategier Indsatsen Anders Delkonklusion for del Analyse - Del Anerkendelse og dømmekraft - Anders Helhedssyn - Britta Magt - Britta Lovgivningen og indsatsen - Anne Delkonklusion - del Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilag 1 - Interviewguide Bilag 2 - Interviewguide Bilag 3 - Lydfiler Bilag 4 - Illustrativ læsevejledning Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 3 af 72

5 Indledning Mange kontanthjælpsmodtagere har problemer ud over ledighed. Det kan blandt andet være sociale problemer, psykiske problemer, gæld, kriminalitet, nedsat arbejdsevne, bolig problemer eller misbrugsproblemer. (Rosdahl) SFI rapporten Delt viden belyser, hvilke muligheder sagsbehandleren har for, at tilrettelægge en langtidssigtet beskæftigelsesindsats for denne gruppe. Rapporten konkluderer, at sagsbehandlere mangler viden om effekten af den aktivering, som de sender klienterne ud i og at de ikke har nok viden om selve aktiveringstilbuddene. Rapporten viser endvidere, at de forskellige love og regler fører til en standardiseret sagsbehandling, i stedet for at tage udgangspunkt i den enkelte. (Weibel & Madsen, 2012) Ugebrevet A4 har publiceret en undersøgelse, som er lavet af Analyse Danmark, omkring lediges syn på jobcentrene. Undersøgelsen viste, at kun 1 ud af 10 føler sig godt behandlet på jobcenteret. Det er helt formålsløst og spild af tid at gå til samtalerne på jobcentret. Man kunne lige så godt sidde derhjemme og udfylde et skema på computeren. (Andersen, 2013) Formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL og borgmester i Aarhus; Jacob Bundsgaard udtaler i artiklen, at det ikke er populært, at være et jobcenter, da jobcentrene opstiller skrappe krav til de ledige og at området er befængt med bureaukrati og love. Et andet problem på jobcentrene er, at de ledige oplever, at de betragtes som et nummer i rækken og ikke som en individuel klient. Udvalgsformand i KL Jacob Bundsgaard peger på, at der er proceskrav, man skal rydde op i og han vil gerne indføre mindre bureaukrati. I dag er der for mange krav til jobcentrene omkring samtaler og tidsfrister. Endvidere konkluderer undersøgelsen, at de ledige efterspørger mere relevante aktiveringstilbud. (Andersen, 2013) SFI har gennem årene lavet i alt 27 udgivelser om ledighed. De fleste af SFIs undersøgelser af ledighed er foretaget efter, at ledigheden begyndte at falde fra midten af 1990 erne. (Rosdahl) SFI s kvalitative undersøgelse fra 2012; Delt viden, konkluderer, at sagsbehandleren efterspørger mere helhedsorienterede løsninger, for de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. (Weibel & Madsen, 2012) Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 4 af 72

6 Den 1. januar 2013, blev der indført en ny reform for kontanthjælpsmodtagere, som giver kommunerne mulighed for, at tilbyde en mere helhedsorienteret indsats. Med den nye lovgivning, kan der for kommunerne, have været problemer med implementeringen. Vi ved, at der har været stor fokus på de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra forskningens side og SFI har udført flere undersøgelser på området. Undersøgelserne konkluderer, at der er mange faktorer, der påvirker den langtidsledige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager, blandt andet bureaukrati, lovgivning og økonomi. Derfor vil vi gerne undersøge, hvordan socialrådgiveren kan hjælpe den langtidsledige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager tilbage på arbejdsmarkedet. Vi er kommet frem til følgende problemformulering: Hvilke konsekvenser har langtidsledighed for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og hvilke forhold gør sig gældende i socialrådgiverens arbejde med denne målgruppe? Vi har valgt at tage udgangspunkt i de langtidsledige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som er placeret i matchgruppe 2-3, hvilket betyder, at de har problemer ud over ledighed. Dette har vi valgt fordi vi finder det yderst vigtigt, at socialrådgiveren yder en indsats, som hjælper dem tilbage på arbejdsmarkedet. Vi er klar over, at det er muligt at være langtidsledig, uden at være ikkearbejdsmarkedsparat og omvendt. Vi interesserer os dog for de, som har været udenfor arbejdsmarkedet i længere tid, da vi ved, at længere tids ledighed kan medføre store konsekvenser for den enkelte og dennes netværk, som det også gjorde i Marienthal. (Jahoda, Lazarsfeld, & Zeisel, 1997) I vores projekt arbejder vi ud fra vores forskellige hypoteser, som er præget af vores hermeneutiske forforståelser. (Thurén, 2007, s. 44) Vi har en hypotese om, at økonomien påvirker indsatsen, både i forhold til klienten og socialrådgiveren. Endvidere har vi en hypotese om, at der er mange forhold, der er forbundet med det, at være langtidsledige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og at de har komplekse problematikker, som ikke umiddelbart lader sig indfange i arbejdsmarkedsregiet. Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 5 af 72

7 Dette projekt består af to dele med hver sin delkonklusion. Første del omhandler konsekvenserne for den langtidsledige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager. Dette vil vi undersøge, for at kunne finde ud af, hvilke forhold der påvirker, for at få målgruppen ind på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i De arbeidsløse fra Marienthal, ved vi, at det er flere elementer, der påvirker de arbejdsløse. Derfor vil vi sammenholde vores empiri med teorierne om skam, fattigdom, identitet, stigmatisering og tid. Vi vil interviewe en langtidsledig ikkearbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager. Anden del omhandler socialrådgiverperspektivet. Vi vil interviewe en socialrådgiver i en beskæftigelsesafdeling, som arbejder med målgruppen. Her vil vi fokusere på, hvilke muligheder socialrådgiveren har, for at imødekomme de udfordringer, som den langtidsledige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager har. Vi vil sammenholde teorierne om anerkendelse, dømmekraft, helhedssyn og magt med forskningen og vores indsamlede empiri. Desuden vil vi inddrage lovgivningen på området. Vi har vedlagt projektet en illustrativ læsevejledning. Denne ses på bilag 4. Afgrænsning Vi er opmærksomme på, at mange faktorer påvirker den langtidsledige. Vi vælger dog ikke, at benytte retroperspektiv og analysere på den sociale arv, opvæksten og eventuelle misbrugsproblemer. Vi er samtidig opmærksomme på, at der er organisatoriske forhold, der påvirker indsatsen for målgruppen. Vi vil dog ikke analysere på, hvordan kommunen, hvori empirien er indsamlet, er organiseret. Dette har vi valgt, fordi at der er forskel på, hvordan de forskellige kommuner organiserer sig og hvordan de økonomiske budgetter ser ud. Begrebsafklaring Langtidsledige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager Vi vil kort redegøre for, hvordan vi bruger begrebet langtidsledige ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager. Vi definerer en langtidsledig, som en person, som har været ledig i minimum to år. Endvidere er vores målgruppe de ikke-arbejdsmarkedsparate, som er placeret i Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 6 af 72

8 matchgruppe 2 eller 3, hvilket betyder, at de har andre problemer ud over ledighed. SFI har inddelt langtidsledige i tre kategorier: arbejdsmarkedsparate, svage i forhold til arbejdsmarkedet og selvaktiverende. Vi tager udgangspunkt i den anden kategori. Det, der karakteriserer disse mennesker, er først og fremmest, at de mangler en række grundlæggende personlige kvalifikationer, som de arbejdsmarkedsparate har. (Rosdahl) Metode Vores videnskabsteoretiske tilgang i bachelorprojektet har været en blanding af en fænomenologisk tilgang, samt en strukturalistisk tilgang (Kvale, s ). Ifølge Bourdieu skal man blande de to tilgange, når man skal undersøge noget. Med den fænomenologiske tilgang, prøvede vi at forstå den interviewedes livsverden, dog med en respekt for, at vi i dette projekt ikke havde mulighed for at forstå det, de forstår. Vi tog i projektet udgangspunkt i hermeneutikken, da vi er præget af vores forforståelser. Pointen er, at vi overhovedet ikke kan forstå noget uden forudforståelser. Vi tolker alt hvad vi oplever som noget. (Thurén, 2007, s. 55) Med udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel, reviderer vi hele tiden vores forforståelser, når vi får ny viden. Et sådant vekselspil mellem forudforståelse og erfaring, mellem del og helhed, plejer at kaldes en hermeneutisk cirkel. (Thurén, 2007, s ) Med udgangspunkt i nedenstående citat, ville vi forsøge at anskue dette projekt fra flere forskellige vinkler. There is only a perspectival seeing, only a perspectival knowing ; the more affects we are able to put into words about a thing, the more eyes, various eyes we are able to use for the same thing, the more complete will be our concept of the thing, our objectivity. (Nietzsche, 2006, s. 87) Dette ville vi gøre, ved at undersøge dette emne ud fra både klientperspektivet og socialrådgiverperspektivet. I første del forsøgte vi, at forstå konsekvenserne af langtidsledighed ud fra den fænomenologiske tilgang. Dette gjorde vi ved at inddrage forskellige teorier og undersøgelser, herunder De arbeidsløse fra Marienthal. I anden del inddragede vi strukturerne, for at forstå problematikkerne set fra socialrådgiverperspektivet. Dette gjorde vi ved at tage udgangspunkt i lovgivningen og inddragede forskellige teorier, som vi fandt relevante. Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 7 af 72

9 Ifølge Bourdieus epistemetologi skal man være moden, når man interviewer. For at blive det, brugte vi mange uger, på at sætte os ind i den bedste og nyeste viden på området. Ud fra denne viden udarbejdede vi vores interviewguide (Bourdieu, 1999, s. 613). Det kvalitative forskningsinterview Formålet med det kvalitative forskningsinterview, [ ] er at forstå temaer i den oplevede dagligverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver. (Kvale, 2009, s. 41) Vi har arbejdet ud fra det semistrukturerede interview, hvor det er op til intervieweren, om han vil følge interviewguiden fuldstændig eller om han tilpasser sig i situationen. [ ] det er semistruktureret - det er hverken en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema (Kvale, 2009, s. 45). Hvis intervieweren er spontan i sin tilgang, er der større sandsynlighed for, at man får spontane, levende og uventede svar. Hvis man afholder et fuldt struktureret interview, vil det til gengæld lette i den analytiske strukturering. Vores formål var dog ikke at gøre det let for selv, men at opnå forståelse for den interviewedes livsverden, som det kvalitative forskningsinterview handler om. Et semistruktureret interview er en mellemmenneskelig situation, der udvikler sig mere eller mindre spontant. Interviewet er en envejsdialog. Et interview er en udspørgning, der kun går i én retning - interviewerens rolle er at spørge og den interviewedes rolle er at svare (Kvale, 2009, s. 51). Vi var klar over, at der var tale om asymmetriske magtrelationer i forbindelse med interviewene og at det magtforhold også påvirkede svarene. Intervieweren vælger selv i interviewsituationen, hvilke svar han vil efterfølge og han sidder derfor med en videnskabelig kompetence (Kvale, 2009, s. 51). Forskningsinterviewet er en interpersonel situation, en samtale mellem to parter om et emne af fælles interesse. (Kvale, 2009, s. 143) Interviewguide I udarbejdelsen af vores interviewguide, gik vi ud fra Steinar Kvales guide til det kvalitative forskningsinterview. Endvidere tog vi udgangspunkt i Nietzsches citat om at anskue forskellige perspektiver, for at opnå mere præcis viden. (Nietzsche, 2006) Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 8 af 72

10 Vi tog udgangspunkt i den valgte teori og lavede ud fra det forskningsspørgsmålene. Dette er i god tråd med Bourdieus tilgang til interviewsituationen, hvor man skal være moden, inden man går ud og interviewer. (Bourdieu, 1999) Det vil sige, at man har sat sig ind i den relevante og nyeste viden indenfor sit problemfelt. Dette gøres for på den måde ikke at stille spørgsmål, som er irrelevante for det, som vi vil undersøge. På denne måde forsøger vi at sikre, at vi ikke blot gengiver egne forforståelser og eventuelle fordomme. (Bourdieu, 1999) Vi har udarbejdet to interviewguides; en til den langtidsledige kontanthjælpsmodtager og en til socialrådgiveren, som arbejder med denne målgruppe. Efter at have færdiggjort forskningsspørgsmålene, lavede vi interviewspørgsmålene, så de blev forståelige for informanterne. Før hvert interviewspørgsmål lavede vi en lille indledning til temaet om vores viden på området, for at kunne tale om interviewspørgsmålet, jf. bilag 1. Vi valgte at bruge dagligdagssprog i interviewet med den langtidsledige kontanthjælpsmodtager og fagsprog i interviewet med socialrådgiveren. Dette var en bevidst handling, for at fremme en positiv interaktion, for at opnå den gode samtale, som motiverer interviewpersonerne til at tale om deres oplevelser og følelser og derved opnå fyldestgørende svar (Kvale, 2009, s ). Valg af informanter Da vores projekt er opdelt i to dele, valgte vi at interviewe to forskellige informanter. I vores valg af en socialrådgiver som informant, valgte vi at benytte os af vores professionelle netværk, fordi vi ønskede at interviewe en socialrådgiver, som arbejder med de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i praksis. Gennem netværket fandt vi en socialrådgiver, som har været uddannet i 10 år og har arbejdet med kontanthjælpsmodtagere i match gruppe 2 og 3 de sidste 6 år. Hun vil herefter blive kaldt SR. Efter at have etableret kontakten til SR, forespurgte vi, om hun havde mulighed for at etablere kontakt til en af hendes klienter for os, men da hun havde vendt det med sin leder, fik vi afslag på denne forespørgsel. Herefter kontaktede vi fem kommuner og et aktiveringstilbud og spurgte, om de kunne hjælpe os med, at etablere en kontakt til en langtidsledig kontanthjælpsmodtager. Da dette heller ikke gav os positivt resultat, valgte vi at benytte os af sociale - og private netværk, for at finde en interviewperson. En medstuderende skaffede os kontakt til en langtidsledig kvinde og vi fik aftalt et Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 9 af 72

11 møde. Dog måtte hun aflyse på grund af sygdom og vi valgte derfor at gå videre i vores søgen efter en interviewperson. Vi endte med at finde en kvinde, hvor forbindelse blev etableret ved hjælp af det private netværk. Hun er 32 år og i dag på kontanthjælp. Hun vil herefter blive kaldet LK. Hun har været arbejdsløs de sidste ni år, hvoraf hun i de fire af årene har været i aktivering. Hun er i dag i et afklaringsforløb med henblik på at afklare, om hun er berettiget til fleksjob. Hun har desuden fået tilknyttet en mentor, som skal hjælpe hende med at strukturere hendes hverdag. Ifølge LK, har hun igennem flere år haft en depression og har siden barndommen haft kognitive vanskeligheder. Hun er blandt andet blevet udredt for ADD. Dette havde hun dog ikke. Fordelen med, at vi benyttede det private netværk var, at vi allerede fra start havde et tillidsforhold til informanten. Dette vurderede vi var vigtigt i LK s tilfælde, da det kan være svært at opbygge en tillidsfuld relation til en person, som lider af depression. Endvidere var vi opmærksomme på, at det også kunne være en ulempe, at hun kendte intervieweren på forhånd. Dette kunne resultere i, at hun censurerede sine svar eller sagde, hvad hun troede vi gerne ville høre. Vi valgte, at udføre vores interviews anonymt, da vi havde en hypotese om, at vi ikke ville få alle sandheder frem i interviewet, hvis vi ikke gjorde dem anonyme. Vores hypotese var, at socialrådgiveren i forvaltningen i høj grad ville ændre på sine svar, hvis hun ikke var anonym. Samtidig var der en risiko for, at anonymiteten ikke nødvendigvis fremkaldte et kvalificeret og sandfærdigt svar. Vi har valgt at anonymisere de citater fra interviewet, som vi inddrager. Det vil sige, at når der nævnes personer, steder og kommuner eller andre personfølsomme oplysninger, som kan være med til at gøre det genkendeligt, vælger vi at skrive xxx og fjerne lyden i lydfilen. Etiske overvejelser Der er mange etiske overvejelser, i forbindelse med et interview: Hvor skal det foregå, skal det optages, hvor mange skal være til stede, hvordan skal man være fysisk placeret og hvordan forskellige scenarier kan opleves af den interviewede. I vores etiske overvejelser, tog vi udgangspunkt i Kvales fire felter til udarbejdelse af en etisk protokol: Informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerens rolle. (Kvale, 2009, s ) Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 10 af 72

12 Informeret samtykke Informeret samtykke betyder, at forskningsdeltagerne informeres om undersøgelsens overordnede formål og om hovedtrækkene i designet såvel som om mulige risici og fordele ved at deltage i forskningsprojektet. (Kvale, 2009, s. 89) Inden hvert af interviewene informerede vi informanterne om, hvad vi ønskede at undersøge i vores projekt og hvad grundlaget for vores projekt var, i form af den teori og forskning vi har valgt at benytte. Desuden fik vi mundtligt deres informerede samtykke, således at det var muligt for os, at benytte interviewet i vores projekt. Inden vores interviews havde vi taget kontakt til datatilsynet, da der tidligere har været lovgivning, som har bestemt, at man skal ansøge om tilladelse til at registrere og behandle oplysninger fra et interview på egen computer. Denne regel er dog ændret i maj 2012, så det ikke længere er nødvendigt, jf. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig 1, stk. 3, nr. 5. (Justitsministeriet, 2012) Fortrolighed Fortrolighed inden for forskning indebærer, at private data, der identificerer deltagerne, ikke afsløres. (Kvale, 2009, s. 91) Inden interviewets start gjorde vi vores informanter klart, at de er anonyme. Vi valgte bevidst, at det var informanterne, der skulle tilvælge brugen af diktafonen. Det gjorde vi for at undgå, at de følte det påtvunget og for, at det ikke skulle komme til, at have betydning for dem i deres svar. Dette gjorde vi ved at intervieweren fortalte, at der var tre måder vi kunne gennemføre interviewet på; uden notater og optagelse, med notater, og med notater og diktafon. På denne måde forsøgte vi at undgå, at vi påvirkede informanten i valget. Begge informanter lod det være op til intervieweren at vælge. Vi var opmærksomme på, at ved brugen af diktafon, kunne vi risikere, at nogle oplysninger blev censureret. Konsekvenser Man bør forholde sig til konsekvenserne af en kvalitativ undersøgelse både med hensyn til den mulige skade, den kan påføre deltagerne, og de fordele, de kan forventes at få ved at deltage i undersøgelsen. (Kvale, 2009, s. 92) Vi havde flere etiske overvejelser i forbindelse med vores interview, blandt andet hvordan interviewet kunne være med til, at den interviewedes situation blev forbedret og at der kunne opnås en bedre forståelse for egen situation (Kvale, 2009, s. 87). For at opnå det, forklarede vi Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 11 af 72

13 den interviewede om den forskning og de rapporter, som var grundlaget for vores tilgang til emnet. Derved opnåede den interviewede en viden om egen situation, som kunne hjælpe til en bedre forståelse. For at kunne opnå et tillidsfuldt forhold og for at kunne få pålidelige data, valgte vi at sige til informanterne, at de ikke skulle svare på spørgsmål, som de ikke havde lyst til. Hvis informanterne svarede på spørgsmål, som de ikke havde lyst til, ville vi ikke opnå den viden, som vi søgte. Efter vores interview med LK, kontaktede vi hende, for at følge op på hendes oplevelse af situationen. Hun fortalte, at hun følte det befriende, at tale med nogen, som forstod hendes problematikker. Dette var en bevidst handling, for at sikre, at hun stadig gav sit informerede samtykke til at deltage. Forskeren bør være klar over, at den åbenhed og intimitet, der kendetegner megen kvalitativ forskning, kan være forførende og kan få deltagere til at give oplysninger, de måske senere vil fortryde, at de har givet. (Kvale, 2009, s. 92) Vi kontaktede endvidere SR, for at følge op på interviewet og samtidig sikre os, at hun stadig gav sit samtykke. Forskerens rolle [ ]når det kommer til stykket, er forskerens integritet - hans eller hendes viden, erfaring, ærlighed og retfærdighed - den afgørende faktor. (Kvale, 2009, s. 93) Det er derfor ikke blot vigtigt, at forskeren har en god interviewguide i hånden, når han går ud og interviewer, men han er også nødt til, at være bevidst om, hvordan han virker i samspillet med informanten og hvordan han påvirker informanten i forskellige retninger. Forskeren skal også være bevidst om sin brug af den viden, som han er i besiddelse af. Det er vigtigt at informanten bliver hørt, men ikke konstant bliver sammenholdt med viden. Vi var klar over, at det ikke var muligt at gennemføre et interview uden at være påvirket af egen forforståelse. Det er samtidig forskerens rolle, at være kritisk overfor de data, som bliver indsamlet i interviewet. Hvor behagelige sådanne interviewpersoner end måtte forekomme intervieweren, er det på ingen måde givet, at de kommer med den mest værdifulde viden om de forskningsemner, der er tale om. (Kvale, 2009, s. 187) Vores roller Vi havde før interviewene haft overvejelser om, hvilke roller vi skulle have i interviewsituationerne. Der er risiko for, at to interviewere føles som en slags magtgruppe, og at den interviewede vil føle sig underlegen. (Trost & Jeremiassen, Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 12 af 72

14 2010, s ) Vi var opmærksomme på, at vi til interviewet hos LK, ikke skulle komme mere end to personer, fordi det kunne virke forstyrrende for hende. Samtidig valgte vi, at interviewet fandt sted på hendes bopæl, for at skabe tryghed og ro omkring interviewet. Havde vi i stedet valgt, at afholde interviewet på vores domæne, ville vi have risikeret et magtforhold, som kunne have fået betydning for interviewet og de indsamlede data. Til interviewet med socialrådgiveren valgte vi at være tre personer, da vi vurderede, at dette ikke ville have en negativ betydning for hende. Samtidig valgte vi at afholde interviewet på hendes arbejdsplads, for at imødekomme hendes begrænsede tid. Det blev på hendes kontor, da der ikke var mødelokaler til rådighed. Vi var opmærksomme på, at ved at afholde interviewet på hendes kontor, risikerede vi et forskudt magtforhold. I en normal interviewsituation, er det intervieweren, der har magten. Men da vi befandt os på SR s domæne, resulterede det i en magtforskydning. Vi har tidligere i forbindelse med andre projekter igennem vores uddannelse erfaret, at det kunne have en negativ betydning, hvis vores rollefordeling ikke var aftalt på forhånd. Derfor havde vi planlagt strategier for vores roller og placering i rummet, for at skabe den optimale interviewsituation. Inden interviewet opstillede vi mulige senarier for interviewsituationen, for at undgå at miste fokus i interviewsituationen og derved bibeholde fokus for målet med vores interview. Dette gjorde vi ved at stille spørgsmålene for hinanden og en fokusgruppe for at se, om det var muligt, at svare på spørgsmålene og om de var forståelige. Endvidere afprøvede vi flere forskellige opstillinger for vores fysiske placering i rummet, for at skabe den optimale interviewsituation. Transskribering Vi valgte at optage vores interviews med diktafon og vi valgte ikke at transskribere interviewene, men har anonymiseret og vedlagt vores lydfiler. Ordene og deres tonefald, pauser og lignende optages i en permanent form, som man har mulighed for at vende tilbage til gang på gang for at lytte til dem på ny. (Kvale, 2009, s. 201) Fra tidligere erfaringer har vi oplevet, at det, kun at tage noter under et interview, gav misvisende data. Vi var tre personer, der noterede. Og vi kom hjem med tre forskellige Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 13 af 72

15 udlægninger. Derfor havde vi i disse interviews valgt at optage, med samtykke, for at sikre, at vi fik de samme data, som ikke var påvirket af vores forskellige fortolkninger. Det var vores bevidste valg, at intervieweren ikke skulle tage notater, fordi at dennes vigtigste formål var at opretholde den gode samtale, som afføder de gode kvalitative data. Dette er i sig selv et stor opgave at udføre og det er derfor ikke muligt at tage notater samtidigt. Det kan imidlertid være distraherende at tage omfattende noter under et interview, fordi det afbryder samtalens frie strøm. (Kvale, 2009, s. 201) Samtidig valgte vi, at de personer, der ikke var interviewer, skulle tage notater, for at sikre sig, at hvis lydoptagelsen ikke virkede, så havde vi stadig de indsamlede data. Samtidig gjorde vi dette, for ikke at virke distraherende på forbindelsen imellem intervieweren og den interviewede. Vi valgte efter interviewet, af forskningsetiske årsager, at redigere i lydfilerne, de steder, hvor vi fandt personfølsomme oplysninger, som kunne være med til at bryde anonymiteten. Dette gjorde vi ved at fjerne lyden på de pågældende steder. Når der i projektet refereres til interviewet, har vi skrevet en tidsangivelse. Lydfilerne er vedlagt projektet på en cd kaldet bilag 3. Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed I forbindelse med vores interviews blev vi nødt til, at være kritiske overfor de indsamlede data, som var fremkommet under vores interviews, for at sikre verificering. Dette gjorde vi blandt andet ved at være kritiske over for den proces, der sker, når man går fra forskningsspørgsmål til udarbejdelsen af interviewspørgsmålene. Reliabilitet vedrører konsistensen og troværdigheden af forskningsresultater; reliabilitet behandles ofte i relation til spørgsmålet om, hvorvidt et resultat kan reproduceres på andre tidspunkter og af andre forskere. (Kvale, 2009, s. 271) Reliabiliteten handler altså om, hvorvidt en undersøgelse er pålidelig. Validitet referer i almindelig sprogbrug til sandheden, rigtigheden og styrken af et udsagn.[ ] Validitet har i samfundsvidenskaberne drejet sig om, hvorvidt en metode undersøger det, den foregiver at undersøge. (Kvale, 2009, s. 272) Validitet betyder gyldighed, det vil sige, om vi har undersøgt det, som vi ønskede at undersøge. Ud fra vores forskningsspørgsmål har vi haft fokus på, at udfærdige interviewspørgsmålene sådan, at vi opnåede at få svar på vores forskningsspørgsmål. Dog var vi opmærksomme på, at vi i ét af interviewspørgsmålene, havde ladet vores Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 14 af 72

16 forforståelse påvirke på en måde, så vi gjorde det svært for LK, at svare ærligt, uden at føle skam. Her gik vi ud fra at LK havde en social omgangskreds og dette havde vi ingen forudsætninger for at vide. Derfor er det ikke muligt at verificere svaret. Da vi kun har interviewet en langtidsledig kontanthjælpsmodtager og en socialrådgiver, er det ikke muligt for os, at vurdere generaliserbarheden. Dog kan vi sige, at store dele af interviewet med klienten, kan overføres til den teori og forskning, som vi har benyttet i vores projekt. Vi er opmærksomme på, at de indsamlede data fra interviewet med socialrådgiveren, har flere uoverensstemmelser imellem forskning, teori og hendes oplevelse. Der er dog også ligheder. Teori I vores valg af teori, valgte vi i første del af projektet at benytte noget af den forskning, som omhandler emnet, samt den viden, som vi har erhvervet igennem vores uddannelse, til at udvælge de forskellige teorier. Disse teorier omhandler: skam, tid, identitet, stigmatisering og fattigdom. I vores anden del af projektet har vi valgt at benytte teorierne om: anerkendelse, helhedssyn og magt. Disse har vi valgt, fordi vi er inspireret af Dansk Socialrådgiverforenings etikvejledning og Højlund og Juul (Højlund & Juul). Vi vil nedenfor kortfattet redegøre for teorierne og udfolde dem yderligere i analysen. Endvidere vil vi kortfattet præsentere de undersøgelser og forskning, som vi valgt at benytte. Skam I Marienthal var det meget skamfuldt for mændene, at de ikke havde noget arbejde. (Jahoda, Lazarsfeld, & Zeisel, 1997) Derfor er vi klar over, at det kan være skamfuldt, at være arbejdsløs og vi finder derfor teorien om skammen vigtig. Vi tager udgangspunkt i bogen Perspektiver på sociale problemer, kap. 8. Skamfølelse er for det første fundamental for samvittigheden og moralopfattelsen fordi skammen signalerer moralsk overtrædelse uden at der nødvendigvis bruges tanker eller ord. (Meeuwisse & Swärd, 2004, s. 163). At skamme sig i forbindelse med at være arbejdsløs, kan handle om forskellige ting og præge den enkeltes hverdag i forskellige grader. Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 15 af 72

17 Tid I Marienthal blev tiden og tidsstrukturen en væsentlig faktor for indbyggerne. Dagligdagen for familierne, før fabrikken lukkede, var struktureret af arbejdet og efter nedlukningen af fabrikken, blev det svært at strukturere dagligdagen. (Jahoda, Lazarsfeld, & Zeisel, 1997) Vi vil derfor gerne undersøge, hvordan tid påvirker den langtidsledige kontanthjælpsmodtager. For at forstå de strategier, som denne gruppe anvender, for at integrere sig til samfundslivet er vi inspireret af Alfred Schütz begreber indre tid, ydre tid og tidsmæssige strategier. Når man har et arbejde er man præget af den ydre tid, også kaldet klokketiden og de, der står udenfor arbejdsmarkedet, er ofte præget af den indre tid, også kaldet oplevelsernes tid. Det kan være svært med overgangen fra indre til ydre tid og derfor benytter de sig ofte af forskellige strategier. (Jacobsen, s ) Begrebet tid herunder indre og ydre tid og tidsmæssige strategier er især relevante for at beskrive, hvilke udfordringer de langtidsledige har i hverdagen. Stigmatisering I artiklen i ugebrevet A4 Ledige dumper jobcentrene, bliver det beskrevet hvordan de ledige ikke føler sig lyttet til. Endvidere føler de sig ikke som enkelt individer. En stor del af de ledige oplever, at de på jobcentret bare betragtes som et nummer i rækken. (Rasmussen, 2009) Vi ved derfor, at de arbejdsløse føler sig stigmatiserede og vi vil tage udgangspunkt i Goffmans teori omkring stigma, til at analysere konsekvenserne af langtidsledighed. Det, der er på spil, er med andre ord en social proces, hvorigennem nogle menneskers normale sociale identitet ødelægges som følge af omgivelsernes reaktion, kategorisering og bedømmelse. (Goffman, 2009, s. 20) Det vil sige, at det handler om, hvordan samfundet generelt anskuer den enkelte. Til trods for at Erving Goffmans teori om stigmatisering er skrevet i 1963, synes den at være tidløs og lige så aktuel i dag, som dengang, da [ ]den berører noget af det tilsyneladende mest grundlæggende og uforanderlige menneske og samfund. (Goffman, 2009, s. 10) Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 16 af 72

18 Identitet I Marienthal var mændenes identitet forbundet med arbejdet på fabrikken. Efter lukningen af fabrikken oplevede mange mænd, at de mistede noget af deres identitetsfølelse. (Jahoda, Lazarsfeld, & Zeisel, 1997) Der er derfor meget identitet forbundet med det, at have et arbejde og det, at være en del af noget. Derfor vil vi med udgangspunkt i Goffmans teori om identitet analysere konsekvenserne af arbejdsløshed for vores langtidsledige kontanthjælpsmodtager. Goffman skelner i sin analyse mellem forskellige former for identitet: social identitet (social identity), personlig identitet (personal identity) og jeg-identitet (ego identity). (Jacobsen & Kristiansen, 2002, s. 134) Fattigdom Det, at være arbejdsløs er i de fleste tilfælde også forbundet med fattigdom i mere eller mindre grad. I Marienthal havde fattigdommen en væsentlig påvirkning, efter fabrikken blev lukket. Familierne havde svært ved, at opretholde en almindelig husstand og mange levede uden, at have penge nok til mad. (Jahoda, Lazarsfeld, & Zeisel, 1997) Vi vil derfor analysere ud fra teorierne om fattigdom, som vi ved påvirker den langtidsledige kontanthjælpsmodtager. Vi skelner her mellem relativ fattigdom og absolut fattigdom. Den relative fattigdom relaterer til social deltagelse i det samfund, som man indgår i. Relativ fattigdom er knyttet til eksistensen i moderne rige, men ulige vestlige velfærdssamfund. De grundlæggende behov dækkes som regel, men det er ikke muligt at indfri de sociale forventninger og udfylde de sociale roller, som er almindelige i samfundet. (Larsen & Møller, 2006, s. 185) Man lever i relativ fattigdom, når der er flere ting, som anses for normale i samfundet, som man ikke kan deltage i. Det kan for eksempel være, at man ikke har råd til julegaver til sine børn. Den absolutte fattigdom handler om fysisk overlevelse. [ ]Det drejer sig her om at finde ud af, hvad der skal til, for at folk kan overleve undgå at dø af sult, undgå at fryse ihjel på mangel af varme/husly m.m. (Larsen & Møller, 2006, s. 186) Man lever i absolut fattigdom, når man eksempelvis er hjemløs og/eller ikke har råd til at få noget mad. Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 17 af 72

19 Anerkendelse SFI undersøgelsen Delt viden konkluderer, at sagsbehandlere mener, at det er svært at tage udgangspunkt i den enkelte og derved tilrettelægge en indsats som passer. (Weibel & Madsen, 2012) For netop, at kunne tage udgangspunkt i den enkelte, er anerkendelse en vigtig tilgang i arbejdet med de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Vi vil tage udgangspunkt i Axel Honneths teori om anerkendelse. Honneth skelner mellem tre former for gensidig anerkendelse; den følelsesmæssige, den retlige og den sociale anerkendelse. Samtidig taler han om tre former for disrespekt; kropslige krænkelser, nægtelse af rettigheder og nedværdigelse af livsformer. (Højlund & Juul, s ) Honneth betegner anerkendelseskampe som kampe om anerkendelse af den værdi, individet tilskriver sig selv i forhold til familien, retsordenen og samfundet. (Højlund & Juul, s. 22) Som socialrådgiver er det vigtigt at være opmærksom på, at vi kan komme til at udøve etiske og juridiske krænkelser overfor klienten. Derfor er anerkendelse særlig vigtig i den retslige sfære. Helhedssyn Ifølge Dansk socialrådgiverforenings tidsskrift, Uden for nummer, er helhedssynet et begreb, som er vigtig for socialrådgiverprofessionen. Der findes flere definitioner på helhedssynet. Det kommer jo an på det sociale problems fremtrædelsesform, de teorier, det kalder på for den enkelte sociale arbejder, hvilken viden og muligheder, det faktisk kan lade sig gøre at bruge og så videre. (Johansen & Mørk, 2011, s. 17) Der har historisk været mange forskellige bud på, hvad helhedssyn er. I dag bygger helhedssynet videre på Honneths teori om anerkendelse. Men samtidig er helhedssynet ikke defineret endegyldigt og det er derfor op til den enkelte socialrådgiver, at konstruere det både teoretisk og praktisk. Man kan også sige det sådan, at det sociale arbejde og dermed helhedssynet er kontekstuelt betinget, så det i én sammenhæng betyder noget bestemt, i en anden noget andet. (Johansen & Mørk, 2011, s. 17) Magt Socialrådgiveren er underlagt nogle organisatoriske rammer og en lovgivning, som gør at socialrådgiveren kommer til at sidde i en magtfuld position overfor klienten. Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 18 af 72

20 Det er socialrådgiveren, der har mulighed for at sanktionere og få klienterne ud i forskellige tilbud. Socialrådgiveren kommer til at sidde i et krydspres, da hun er underlagt nogle rammer, samtidig med, at de gerne vil hjælpe deres klient. For at forstå den magt, som kan være til stede i mødet mellem en socialrådgiver og en klient, har vi valgt, at tage udgangspunkt i Michel Foucaults magtbegreber. Vi finder det utrolig vigtigt, at socialrådgiveren er bevidst om den magt, der er til stede i det sociale arbejde. Hvis socialrådgiveren ikke er opmærksom på denne magt, forhindres de etiske refleksioner. (Højlund & Juul, s. 153) Vi har valgt at lægge fokus på den eufemiserede magt og pastoralmagten. Dette har vi gjort, fordi socialrådgiveren arbejder ud fra de rammer, som velfærdsstaten har sat. Samtidig sidder socialrådgiveren i et krydspres, som gør at hun har magt, som kan blive skjult. Den eufemiserede magt er: [ ] en magt, som kalder sig noget andet, f.eks. omsorg, støtte, eller som fremstår som udtryk for den rigtige viden. (Järvinen, Larsen, & Mortensen, s. 17) Det vil sige, når socialrådgiveren udøver sin magt i det sociale arbejde, i en god tro om, at det hun gør, hjælper. Velfærdsstaten udøver pastoralmagt af den enkelte. Pastoralmagten udøver en blid normaliserende disciplinering af den enkelte med henblik på mål, som synes at være til den enkeltes bedste. (Järvinen, Larsen, & Mortensen, s. 14) Velfærdsstaten har udarbejdet love og regler, som gør, at den enkelte har pligt til, at bidrage til samfundet, for at opnå sine rettigheder. Pastoralmagten har socialrådgiveren ingen indflydelse på, men skal arbejde ud fra tilgangen til, at det er godt for en person, at være en del af noget i forhold til arbejdsmarkedsregi. Forskning og sekundær empiri De arbeidsløse fra Marienthal Under gennemgang af litteratur har vi flere gange stødt på den sociologiske undersøgelse: De arbeidsløse fra Marienthal. Den omhandler udviklingen i østrigsk landsby, efter indbyggerne mistede deres arbejde i forbindelse med, at fabrikken i byen lukkede. Bogen skildrer de konsekvenser, som arbejdsløsheden havde for indbyggerne i 1930 erne. [ ]en menneskenær skildring av datidens krise og et innføringskurs i bruk av Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 19 af 72

21 forskjellige samfunnsvitenskapelige metoder. (Jahoda, Lazarsfeld, & Zeisel, s. 7) Vi vælger vores teorier til at analysere første del, ud fra hvilke forhold, der påvirkede i Marienthal. Selvom undersøgelsen er fra 1930 erne, så er der mange af de samme konsekvenser en arbejdsløs står over for i dag. Å hevde at beskrivelsen fra dengang «ikke har gyldighet i dag», er dog en misforståelse, delvis må det også sies å være et banalt utsagn. Det ville jo være ytterst merkverdig om ikke dagens arbeidsledige i - mer eller mindre - utviklede velferdsstater skulle oppleve arbeidsledigheten annerledes enn dengang. Det er heller ikke nødvendig å gå til nyere tider for å få bekreftet dette. (Jahoda, Lazarsfeld, & Zeisel, 1997, s ) Vi har derfor valgt at inddrage den, som empiri og teori i analysen i første del af vores projekt. Ledige dumper jobcentrene Vi har valgt, at inddrage en artikel, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af en undersøgelse lavet af Analyse Danmark. Undersøgelsen handler om lediges oplevelser af jobcentrenes indsats. Vi vil bruge den til, at sammenholde resultaterne med de oplevelser, som vores langtidsledig kontanthjælpsmodtager har. De fleste ledige vurderer jobcentrets indsats, for at skaffe dem i arbejde, som dårlig og halvdelen vurderer jobcentrets indsats som forvirrende. [ ] Det viser en undersøgelse, hvori 590 aktuelt - eller nyligt - ledige medvirker (Analyse Danmark, 2013, s. 1) Delt viden SFI har udarbejdet en rapport omkring aktiveringsindsatsen for ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Rapporten belyser, hvilke forhold, der påvirker indsatsen for denne gruppe og hvilke muligheder sagsbehandlere i de kommunale jobcentre har, for at tilrettelægge indsatsen overfor denne gruppe. Vi har inddraget denne rapport, for at kunne se det generelle billede af den mulige indsats overfor de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Rapporten er baseret på en større kvalitativ undersøgelse med 58 sagsbehandlere, ledere og aktiveringsmedarbejdere i 14 kommuner. (Weibel & Madsen, 2012, s. 7) Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 20 af 72

22 Veje til beskæftigelse SFI har udarbejdet en rapport omkring indsatser overfor ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Rapporten belyser, hvad sagsbehandlerne mener, har betydning for, at bringe målgruppen tættere på arbejdsmarkedet. Rapportens resultater er vigtige i forhold til vores problemformulering, i forhold til at få den langtidsledige kontanthjælpsmodtager tilbage på arbejdsmarkedet. Vi har inddraget denne rapport, fordi den kan belyse endnu en vinkel på, hvordan socialrådgiveren mener, at de kan hjælpe klienten tilbage på arbejdsmarkedet. Rapportens oplysninger er indsamlet via kvalitative interviews med 30 sagsbehandlere og ledere i syv kommuner. (Henriksen, 2010, s. 5) Analyse - Del 1 Skam - Anne Den sociologiske undersøgelse fra Marienthal viste, at arbejdsløshed er forbundet med skam. (Jahoda, Lazarsfeld, & Zeisel, 1997) I vores samfund er der en tendens til, at når man møder nye mennesker, bliver man spurgt om, hvad man beskæftiger sig med. Dette spørgsmål sætter mange arbejdsløse i forlegenhed, da det kan være skamfuldt at svare, at man er arbejdsløs. Vi definerer skamfølelse som en samlebetegnelse for en stor familie af emotioner og følelser der opstår, når man i en eller anden forstand ser sig selv negativt gennem andres øjne. Alene forestillingen om en sådan negativ reaktion er nok til at udløse en skamfølelse. (Meeuwisse & Swärd, 2004, s. 161) Skam kan altså optræde i alle former for social interaktion og man kan skamme sig ved, at reflektere over sin situation. I interviewet med LK, fortæller hun, at hun er flov over at være arbejdsløs og føler, at andre ser på hende, som om det er hendes egen skyld. LK: Jeg vil helst undgå, at sige til folk, at jeg er arbejdsløs, ja det er skide flovt. (23:48) Hun føler ofte, at hun får et ansigtsudtryk fra folk, som viser: Nå er du en af dem, der ikke gider lave noget, eller hvad? (24:09) LK s oplevelser af at føle skam over at være arbejdsløs, handler om, at hun føler, at folk ser ned på hende og ikke tror, at hun gør et forsøg på, at få et arbejde. LK: Og det er altså ikke fordi folk ikke gider lave noget. (24:15) Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 21 af 72

23 Skammen i forbindelse med arbejdsløsheden kan være svær at håndtere, derfor finder nogle arbejdsløse strategier, for at undgå skamfølelse. Arbejdsløse udvikler forskellige strategier for at tackle omgivelsernes negative holdninger og for at undgå møder der vil kunne vække ubehag: Eksempelvis undgåelse af visse mennesker. Man søger ligestillede. Flere holder det hemmeligt, at de er arbejdsløse [ ] (Meeuwisse & Swärd, 2004, s. 173) LK fortæller, hvordan det er pinligt, når folk spørger hvad hun laver og har derfor ved en sammenkomst undladt, at fortælle, at hun er arbejdsløs, og derimod fortalt, at hun arbejdede, det sted hun var i aktivering: LK: Jeg gik sådan set arbejdsløs, men hvad sagde jeg jeg sagde jeg var på xxx, at jeg arbejdede på xxx. (23:38) Skamfølelsen er her forstærket af, at LK tidligere ikke blev behandlet godt, af de mennesker, som hun var sammen med og derfor gerne ville virke som om, hun var kommet langt i sit liv. LK: Jeg ville gerne have vist dem, ha ha.., nu skal I fanme bare se hvor godt det er gået mig. (31:10) LK fortæller endvidere, at hun ikke bevidst undgår sociale sammenhænge, men at hun har haft lyst til det. Til sammenkomsten som tidligere omtalt, fortalte en anden, at hun var arbejdsløs og LK tænkte over, hvorfor hun ikke kunne fortælle det samme. LK: [ ]det kunne jeg simpelthen bare ikke fortælle dem. (30:40) I Perspektiver på Sociale problemer, er der i kap. 8 forklaret, at historisk har personer fra de højere sociale klasser, betragtet mennesker fra lavere sociale klasser med medlidenhed. Richard Sennet mener, at afhængighed i det moderne samfund betragtes som noget skamfuldt. Folk, som er afhængige af samfundets velfærdsydelser, betragtes med mistænksomhed, som om de var samfundssnyltere og egentlig ikke havde brug for hjælp. Det medfører at de mennesker, som er afhængige af systemet fx i forhold til ydelser ligesom LK, kan komme til at føle skam. (Meeuwisse & Swärd, 2004, s ) LK fortæller, at hun føler, at andre mennesker, der har et arbejde, synes at det er hendes egen skyld, at hun intet arbejde har. Hun oplever ofte, at folk siger, at man kan få et arbejde, hvis man vil have et arbejde. LK: Hvis du vil have et arbejde, kan du få det det er lidt det samme som, at sige, at det er din egen skyld, du kan bare søge et arbejde. (28:05) Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 22 af 72

24 Som arbejdsløs er man tilbøjelig til at tænke de tanker om sig selv, som samfundet er præget af. Medierne er med til at påvirke debatten om arbejdsløse og derfor kan man komme til, at indlejre nogle af de holdninger, som medierne fremhæver. Det kan derfor forstærke de negative tanker, man som arbejdsløs kan have om sig selv. Et andet udtryk er følelsen af ikke længere at betyde noget, følelsen af at befinde sig længst nede, af at være mislykket og værdiløs. (Meeuwisse & Swärd, 2004, s. 172) I interviewet med LK, fortæller intervieweren om, at nogle arbejdsløse til tider, kan føle sig mindre værd og at dette ofte forstærkes af det billede, som medierne tegner. LK fortæller, at hun ofte har følt det sådan. LK: Fordi folk der har et arbejde der var nogen der havde valgt dem [ ] jeg har søgt og søgt og ingen har valgt mig. (32:35) LK fortæller, at hendes venner kender hendes situation, men nogle gange har hun lyst til, at blive væk, fordi hun føler, at de tænker, at hun har været arbejdsløs længe og om hun ikke burde søge noget mere. Ifølge Goffman, kan en forestilling om en forventet skam forekomme i næsten alle former for social interaktion. Endvidere er alle mennesker følsomme over for, hvor megen respekt de nyder. (Meeuwisse & Swärd, 2004, s. 162) Derfor er det hårdt for LK, at hun føler, at hendes venner tænker sådan om hende, når de kender til hendes situation. I interviewet bliver LK spurgt om hvordan hun generelt håndterer det, når hun møder nye mennesker, der spørger, hvad man laver til dagligt. Ifølge Charles Cooley opstår en skamfølelse, når man ser sig selv gennem andres øjne. (Meeuwisse & Swärd, 2004, s. 160) LK fortæller, at hun synes det er pinligt at fortælle, at hun er arbejdsløs. LK: Jeg kunne godt tænke mig, at se mig selv engang imellem (når hun svarer på spørgsmålet om hvad hun laver) jeg tror jeg bliver helt rød i hovedet. (27:09) Og LK fortæller, at det især bliver pinligt, hvis hun ikke er i aktivering, for så ved hun ikke, hvad hun skal svare. Personer der befinder sig i en socialt underlegen position [ ] For at kunne klare hverdagen er de tilbøjelige til at overtage dominerende gruppers holdninger og således se på sig selv gennem misbilligende andre. (Meeuwisse & Swärd, 2004, s. 174) I interviewet med LK, fortæller intervieweren, at omverdenen til tider har den tilgang, at arbejdsløse er dovne og at det er deres egen skyld. LK fortæller flere gange i interviewet, at hun ofte føler, at mange folk netop har den holdning, men at hun er Anders Antvor, Anne Rud Jensen og Britta Rabjerg Henriksen Side 23 af 72