Pro. Sheherazade. Dirigent: Michael Schønwandt Solist: Maxim Rysanov, bratsch. DR SymfoniOrkestret. Torsdag 24. februar kl

Transkript

1 10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 24. februar kl Sheherazade DR SymfoniOrkestret Dirigent: Michael Schønwandt Solist: Maxim Rysanov, bratsch Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /11 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 24. februar 2011 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Michael Schønwandt Solister: Maxim Rysanov, bratsch Koncertmester: Christina Åstrand Koncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: Brett Dean (f. 1961) Amphitheatre Scene for orkester (2000) Varighed: ca. 11 William Walton ( ) Bratschkoncert ( , rev. 1961) I. Andante comodo II. Vivo, con molto preciso III. Allegro moderato Varighed: ca. 27' 25. februar kl. 16 (DR Klassisk) 27. februar kl. 9 (DR Klassisk) 27. februar kl. 13 (P2) Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Pause: ca Nikolaj Rimskij-Korsakov ( ) Sheherazade, Symfonisk suite, op. 35 (1888) Violinsolo: Christina Åstrand I. Havet og Sindbads skib II. Prins Kalenders fantastiske fortælling III. Prinsen og prinsessen IV. Festen i Bagdad Skibbrud ved klipperne Varighed: ca. 42 Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo Design: E-types A/S Producent: Curt Kollavik Jensen Producer: Claus Due Teknik: Jan Oldrup Regissør: Lotte Melchior

3 Værker Koncerthuset 2010/11 3 Brett Dean er en australsk komponist, som har fået stor opmærksomhed de senere år. I 2009 blev han udvalgt til at modtage den meget fornemme Grawemeyer Award, en amerikansk komponistpris, der er endnu større end den danske Léonie Sonnings Musikpris. Brett Dean: Amphitheatre Af Jens Cornelius Amphitheatre blev uropført i 2000 og har siden fået mange opførelser sidste år blev det bl.a. spillet ved The Proms i Royal Albert Hall. Det er en langsom og dramatisk scene for orkester. Det er inspireret af Michael Endes børnebog Momo, som begynder med en beskrivelse af en romersk amfiteaterruin. I denne koncertsæson er Brett Dean udnævnt til huskomponist for Det svenske Kammerorkester. Samme titel havde han sidste år ved den norske kammermusikfestival i Risør. De romerske amfiteatre var bygget af store stenblokke. Det afspejler sig i indledningen af Brett Deans stykke, hvor messingblæsernes akkorder bliver brugt som 'grundsten'. Derefter ses byggeriet fra træblæsernes og strygernes vinkel, så man kommer hele vejen rundt om målet. Lidt senere trænger et nyt motiv sig på. Det er et fjernt trompetsignal, et ekko af de begivenheder, der engang udspillede sig i det romerske teater. Det lille motiv folder sig gradvist ud og ender med at blive meget påtrængende. Fortiden er ved at blive vakt til live. Men drømmerejsen tilbage i tiden varer selvfølgelig ikke ved. Den blegner langsomt, og den dagdrømmende turist kommer til sig selv igen. Han tager et billede med sit kamera og går. Stenruinen ligger igen hen i stilhed. William Walton: Bratschkoncert Der er ikke mange solokoncerter for det forsømte instrument bratschen. Englænderen William Walton var en af de komponister, der i 1900-tallet rettede op på situationen. I dag er hans bratschkoncert et vigtigt værk på bratschisternes repertoire. Walton skrev bratschkoncerten i Han havde to helt konkrete inspirationskilder: Den ene var Prokofjevs Violinkoncert nr. 1, som havde imponeret ham gevaldigt. Den anden inspiration kom fra

4 Værker Koncerthuset 2010/11 4 den engelske bratschist Lionel Tertis, der som den første i mands minde havde trukket instrumentets solistiske muligheder frem. Waltons musik spilles sjældent i Danmark, men i England er han meget velkendt for publikum. Hans produktion går lige fra provokerende 1920 er-musik til nationalistiske værker i bedste imperiestil. Et af hans 'hits' er en hyldest til det engelske luftvåben: Spitfire Prelude. Førstesatsen i Waltons koncert har en tilbageholdenhed, der svarer godt til bratschens sædvanlige karakter. Musikkens farver er mørke, også i orkestret hvilket understreger bratschens dunkle grundtone. Satsen har i det hele taget en mættet og melankolsk tone, der godt kan opfattes som typisk engelsk. Melodisk set kan man også finde træk fra engelske folkemelodier i musikken. Andensatsen er en stor kontrast. Den er ganske kort, hurtig, vittig og meget virtuos det var sådan, man bedst kendte Walton i 1920 erne, hvor han havde fået sit gennembrud som ung provokatør. Koncertens vægtigste afsnit er tredje sats, der er lige så lang som de to første satser tilsammen. Den begynder med en marchmelodi i fagotten, hvorefter Walton trækker førstesatsens temaer frem igen. Det ender med et flot klimaks men som efterskrift kommer bratschen med en reprise af det melankolske hovedtema fra første sats. Da Walton havde skrevet stykket færdigt, afviste Lionel Tertis at uropføre det, fordi musikken efter hans mening var alt for moderne. I stedet blev det en tysk bratschist, der sprang til og det var ingen ringere end en af mellemkrigstidens betydeligste komponister, Paul Hindemith. Da Tertis hørte uropførelsen, fortrød han sin beslutning. Nikolaj Rimskij-Korsakov: Sheherazade Den russiske komponist Nikolaj Rimskij-Korsakov fik tit sine idéerne fra eventyr og folkesagn. Dem omsatte han til magisk musik af den mest farverige slags. Rimskij-Korsakov var nemlig en ren troldmand med et orkester, og hans glitrende stil satte en ny standard for hvordan orkestermusik kunne klinge. I sit orkesterværk Sheherazade fra 1888 overgik Rimskij-Korsakov sig selv. Denne gang var det ikke et russisk eventyr, der inspirerede ham, men de arabiske 1001 nats eventyr. Sheherazade er hovedpersonen i eventyret. Hun er blevet viet til sultanen, som har for vane at lade sine koner halshugge morgenen efter bryllupsnatten. For at undgå den skæbne holder

5 Værker Koncerthuset 2010/11 5 Rimskij-Korsakov var fabelagtig til at skrive for orkester. Det vidste han udmærket selv og derfor skrev han en lærebog i orkestreringsteknik, hvor alle eksemplerne er taget fra hans egne værker! Sheherazade ham hen med et spændende eventyr hver nat. Og fordi hun er så god til 'cliff hangers' og stopper akkurat før klimaks, udskyder hun sin egen død nat efter nat. Til sidst må sultanen overgive sig Sheherazade er alt for dyrebar til at blive halshugget. I Rimskij-Korsakovs eventyrmusik har soloviolinen rollen som Sheherazade. Det er violinen, der spiller hendes forførende oplæg til musikkens fire eventyrscener. Sultanen har også et tema. Det er de allerførste toner, man hører i værket: Et massivt og truende motiv i de tunge messingblæsere. Over for denne mægtige herre er Sheherazade blot en spinkel skønhed, men i løbet af første sats hører man, at de to personer bliver afhængige af hinanden. De svulmende bølgebevægelser, der præger første sats, er taget fra eventyret om Sindbad Søfareren. Men det er nu Sheherazades og sultanens temaer, der helt dominerer musikken. Sultanens motiv bliver forvandlet til en voldsomt insisterende melodi, der styrer satsens intensitet. Det er storladen, opulent musik, som suger lytteren ind i en dramatisk verden. Rimskij-Korsakov beskriver ikke fire bestemte eventyr i de fire satser. Det er en abstrakt eventyrverden, man hører i musikken. De stikord, der er sat som titel for hver sats, blev lavet af Rimskij-Korsakovs kollega Ljadov, og Rimskij-Korsakov fortrød hurtigt, at han tog titlerne til sig. Han ville nemlig helst ikke lede lytterens oplevelse i helt præcise retninger. Som indledning til næste sats spinder violinen igen sin besnærende melodi, og Sheherazade får lov til at fortælle endnu en historie. Den begynder med et mellemøstligt motiv i fagotten, der elegant smelter sammen med den 'civiliserede' 3/4-dels-takt. Senere udvikler musikken sig til en omskiftelig rapsodi fuld af rytmiske spændinger og glitrende farver. I den langsomme tredje sats er tonen sødmefuld og kælen. Rimskij- Korsakov accepterede at sammenligne musikken med den romantiske fortælling om prins Kamar al-zanna og prinsesse Budur, der lignede hinanden så meget, at de blev regnet for tvillinger. Fjerde sats er sammensat af flere enkeltscener. Først en kaotisk festlighed i Bagdad. Derefter vender Rimskij-Korsakov (der som ung havde været søofficer) igen tilbage til det stormfulde hav, denne gang for at følge Sindbads dramatiske skibbrud. Sultanen, der i første sats levede sig dybt ind i Sindbad Søfarerens rolle, støder nu selv på grund. Da eventyret slutter, opdager han, at han i løbet af 1001 nat har forandret sig. Den fabelagtige Sheherazade har med sine fortællinger gjort ham til et nyt menneske, og de kan forenes i ægte kærlighed.

6 Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Michael Schønwandt Michael Schønwandt er chefdirigent for Det Kgl. Kapel. Han er også musikchef for Det Kgl. Teater og chefdirigent for det københavnske Collegium Musicum, som han selv var medstifter af i Sidste år tiltrådte han desuden posten som 1. gæstedirigent for Den hollandske Radios Kammerfilharmoni. På Det Kgl. Teater har Michael Schønwandt bl.a. stået i spidsen for de internationalt berømmede opførelser af Wagners Nibelungens ring, der også er udkommet på dvd, og som blev kåret til Årets bedste dvd af det førende tidsskrift Gramophone. Gennem 11 år var Michael Schønwandt 1. gæstedirigent for DR SymfoniOrkestret, og han har tidligere været chefdirigent for Berliner Symfonikerne og gæstedirigent ved Operaen i Nice og La Monnaie Operaen i Bruxelles. Han har optrådt med så fine orkestre som Berliner Filharmonikerne, Wiener Filharmonikerne, London Symfonikerne, Det franske Nationalorkester og Budapest Festival Orkester. Han er også den første skandinaviske dirigent, der har optrådt ved de berømte Wagner-festspil i Bayreuth. Michael Schønwandt er kort sagt et af Danmarks største internationale musikernavne. Med den status fik hans ord stor vægt, da Den hollandske Radios orkestre og kor sidste år blev truet af fuldstændig nedlæggelse fra regeringsside. I en berømmet tiltrædelsestale for sit hollandske orkester satte Schønwandt ord på den uerstattelige værdi, som musiklivet har for samfundet. Protesten førte til, at besparelserne er blevet trukket delvist tilbage.

7 Solist Koncerthuset 2010/11 7 Solist Maxim Rysanov En af verdens mest karismatiske og virtuose solister det er Maxim Rysanov ofte blevet kaldt. Han bruger sit kæmpestore musikalske talent til at trække bratschen ud af dens skjul og giver den det spotlys, den altid får for lidt af. Maxim Rysanov er født i Ukraine, men har i en del år boet i London. Så engelsk er han blevet, at han sidste år var indbudt som solist ved den berømte Last Night of the Proms i London. Her spillede han sit eget forrygende arrangement af Tjajkovskijs Rokoko-variationer. Maxim Rysanov har ved siden af sin verdensomspændende solistkarriere fundet tid til en ny interesse: At dirigere. Han har taget en ekstra uddannelse som dirigent i England, men han har alt for mange solistengagementer til, at han kan optræde som dirigent i større omfang. Rysanov er musikalske venner med nogle af verdens absolut bedste solister. Cellisten Mischa Maisky, pianisten Piotr Anderszewski og violinisten Janine Jansen (der også er hans kæreste) er blandt dem, han spiller kammermusik sammen med, så tit som det overhovedet lader sig gøre. Som regel sker det ved festivaler, bl.a. Verbier Festivalen i Schweiz eller Utrecht Kammermusikfestival, der bestyres af Janine Jansen. For at udvide sit repertoire og gavne bratschens position i det hele taget bestiller Maxim Rysanov jævnligt nye værker for bratsch. Han optræder også meget gerne med transskriptioner af værker, der oprindeligt er skrevet for andre instrumenter. Det meget varierende repertoire er genspejlet i hans spændende cd-produktion. Han har indspillet alt fra Bach til Brahms og ny russisk musik. Til sommer skal Maxim Rysanov for første gang beskæftige sig med dansk musik. Han skal indspille Vagn Holmboes Bratschkoncert for plademærket Dacapo.

8 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef Ole Bækhøj DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/ omkoncert-huset/foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.