Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i uddannelse og læring Masteruddannelsen i uddannelse og læring (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Rådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Akkrediteringsrådet finder, at kriterium 3 om uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte samt kriterium 4 om uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er delvist tilfredsstillende opfyldt: Akkrediteringsrådet 3. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/5 Kriterium 3: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Kriterium 4: Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens faglige progression er uklar, ligesom det er uklart, hvorvidt uddannelsens læringsmål understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Endelig bemærker Akkrediteringsrådet, at uddannelsens prøveformer kun i nogen grad understøtter centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringsrådet finder desuden, at kriterium 5 om løbende kvalitetssikring af uddannelsen er ikke tilfredsstillende opfyldt: Kriterium 5: I kriterium 5 er der foretaget en vurdering af den løbende interne kvalitetssikring af uddannelsen. I denne vurdering er der både sket en vurdering af universitetets overordnede kvalitetssikringssystem samt af kvalitetssikringen af den konkrete uddannelse, herunder hvordan den indgår i universitetets overordnede kvalitetssikringssystem. Akkrediteringsrådet bemærker konkret: at universitetets system for kvalitetssikring ikke lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Det vurderes, at universitetet ikke har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer, ansvarsfordeling og standarder. Derudover er procedurer vedrørende sikring af ressourcer kun delvist beskrevet, og for to yderligere krav i universitetets udviklingskontrakt er der ikke beskrevet procedurer og ansvarsfordeling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/5 at uddannelsen i kun nogen grad er integreret i universitetets kvalitetssikringspraksisser, at uddannelsesledelsen i kun nogen grad indsamler relevant information om uddannelsen samt at der følges op på identificerede problemer. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil rådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 7. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

3 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 24. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i uddannelse og læring Master of Education and Learning Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8929 AUDD 8929 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/5 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for pædagogik. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3 3, stk. 1. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Den betingede akkreditering er gældende til og med 1. juli 2012, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav For at blive optaget på masteruddannelsen i uddannelse og læring skal ansøgeren have gennem en af følgende uddannelser: - En pædagogisk diplomuddannelse - sygeplejerske startet efter 1990, radiograf, fysioterapeut, folkeskolelærer, ergoterapeut, ernærings- og husholdningsøkonom (ernæring og sundhed). 3 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 - En videregående uddannelse på mindst bachelorniveau indenfor; psykologi, pædagogik, organisationsudvikling, formidling, uddannelsesplanlægning og lignende som uddannelsesfag. Bacheloruddannelsen i pædagogik er direkte adgangsgivende. - En mellemlang videregående uddannelse på professionsbachelorniveau indenfor; psykologi, pædagogik, organisationsudvikling, formidling, uddannelsesplanlægning og lignende som uddannelsesfag. Ansøgere med anden uddannelsesbaggrund kan søge optag på dispensation. Der lægges vægt på efter- og videreuddannelse på niveau med og omfang af en diplomuddannelse og med et relevant indhold, jf. ovenstående. Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. Relevant arbejdserfaring defineres som: - erfaring med undervisning og vejledning af voksne - kompetenceudvikling - uddannelsesplanlægning - projektledelse - personaleledelse Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/5 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UBST. Det betyder, at der kan klages til UBST, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk

5 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

6 Masteruddannelse i uddannelse i voksenuddannelse og læring Roskilde Universitet Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Grundoplysninger... 9 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold).

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for humaniora Forskning inden for voksenuddannelse, læring og pædagogik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for voksenuddannelse og læring Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for pædagogik og uddannelse Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i uddannelse og læring består af: Kernefaglig ekspert Professor Sven Andersson, Institutionen för beteendevetenskap och lärande, Linköping Universitet. Aftagerrepræsentant Uddannelsesleder Lis Madsen, University College Capital. Studerende Studerende Jonas Caben Iversen, stud.mag. i læring og forandringsprocesser, Aalborg Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 24. september 2010 supplerende dokumentation modtaget vedr. antallet af VIP er bag uddannelsens forskningspublikationer. 29. september 2010 supplerende dokumentation modtaget vedr. forskningsmiljøets kvalitet. 20. oktober 2010 supplerende dokumentation modtaget vedr. ansøgning om titelændring til UBST. 27. oktober 2010 supplerende dokumentation modtaget vedr. mangler i studieordning. 27. oktober 2010 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Ændring af studieordning for master i voksenuddannelse, oktober 2010 supplerende dokumentation modtaget vedr.: - Ændring af studieordning - Uddannelseslederrapport (at rapporten ikke er udarbejdet) - Modul 2A - De studerendes mulighed for udlandsophold 14. december 2010 supplerende dokumentation modtaget vedr. godkendelse af ny titel. 19. januar 2011 supplerende dokumentation modtaget vedr. notat om evaluering. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 29. september

11 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 12. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet 21. januar 2011 Bemærkninger Når der refereres til universitetets dokumentation i akkrediteringsrapporten, anvendes det samlede sidetal for hele ansøgningen, som genereres af ACE Denmarks ansøgningsmodul. Uddannelsen fik den 14. december 2010 godkendt en ansøgning om titelændring. Således er uddannelsens titel ændret fra Master i voksenuddannelse (på engelsk Master of Adult Education and Human Resource Development) til Master i uddannelse og læring (på engelsk Master of Education and Learning). Begge titler fremgår af rapporten, men der er tale om en og samme uddannelse. 6

12 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i uddannelse og læring til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Master i uddannelse og læring på Roskilde Universitet indstilles til en betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), idet at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. - uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet at uddannelsens faglige progression er uklar og at det er uklart, hvorvidt uddannelsens læringsmål understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens prøveformer kun i nogen grad understøtter centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Uddannelsen vurderes ikke på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet det vurderes, at universitetets system for kvalitetssikring ikke lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Det vurderes, at universitetet ikke har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer, ansvarsfordeling og standarder. Derudover er procedurer vedrørende sikring af ressourcer kun delvist beskrevet, og for to yderligere krav i universitets udviklingskontrakt er der ikke beskrevet procedurer og ansvarsfordeling. Endeligt vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens i kun nogen grad er integreret i universitetets kvalitetssikringspraksisser, at uddannelsesledelsen i kun nogen grad indsamler relevant information om uddannelsen samt at der følges op på identificerede problemer. 7

13 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

14 Grundoplysninger Udbudssted Roskilde. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Humaniora. Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte

15 Uddannelsens kompetenceprofil En Master i uddannelse og læring fra RUC opnår gennem studiet kompetencer til at kunne: Analysere og vurdere komplekse forhold vedr. læring, uddannelse og kompetenceudvikling både i et deltager- og et samfundsperspektiv. Analysere og formidle forskellige perspektiver på uddannelse og læring i både formelle og uformelle kontekster. Tilrettelægge og gennemføre en videnskabelig analyse på baggrund af flere forskellige teoretiske og metodiske tilgange i uddannelses- og læringsforskning. Planlægge og udvikle uddannelses-, kompetence- og organisationsudviklingstiltag med voksnes læreprocesser som omdrejningspunkt. Forholde sig kritisk reflekteret og teoretisk informeret til undersøgelser og evalueringer af uddannelses- og kompetenceudviklingstiltag indenfor samfundets sektorer. Forholde sig kritisk reflekteret til egne forforståelser og erkendelsesinteresser og til betydningen af egen position i feltet. Formidle sin viden både skriftligt og mundtligt. (Studieordning, s. 43) 10

16 Uddannelsens struktur Masteruddannelsen er normeret til ét års heltidsuddannelse (60 ECTS), og hvert modul (1 og 2) er normeret til 30 ECTS. Modul 2 er opdelt i modul 2A (15 ECTS) og modul 2B (15 ECTS). Modul 1 Hverdagsliv, socialisation og læreprocesser indeholder seminarer, projektarbejde og selvstudium, mens modul 2 Samfund, organisation og uddannelse indeholder seminarer og selvstudium (2A), introduktion og fagligteoretisk/metodologisk forberedelse til masterprojektet/masterafhandlingen samt udarbejdelse af dette (2B). Uddannelsens moduler skal aflægges i rækkefølge. Således skal modul 1 være bestået, før modul 2 kan påbegyndes, ligesom modul 2A skal være tilfredsstillende gennemført, inden man kan gå videre på modul 2B (se Studieordningen bilag 5 1,2,3). 11

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, som master i uddannelse og læring hører under, oprettede i 2008 et aftagerpanel, der dækker alle instituttets uddannelser. Panelet er sammensat af 9 eksterne personer, hovedsageligt ansat indenfor den offentlige sektor: - Danmarks Evalueringsinstitut - Undervisningsministeriet - BUPL - Dansk Sygeplejeråd - Foreningen af Socialchefer i Danmark - Københavns Kommune - University College Sjælland - University College København - Red Barnet (Dokumentationsrapport, s. 4). Aftagerpanelet afholder halvårlige møder og inddrages i diskussioner af emner, der er aktuelle for Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, herunder Masteruddannelsen i Voksenuddannelse, fx instituttets udviklingsplaner og kvalitetssikring af instituttets uddannelser (Dokumentationsrapport, s. 4). Aftagerpanelet har i flere tilfælde diskuteret emner relateret til uddannelsen, og på mødet den 19. juni 2009 var uddannelsen genstand for særlig drøftelse. På mødet holdt uddannelseslederen et oplæg med titlen MVO status og udviklingsperspektiver, hvor aftagerpanelet på forhånd var blevet tilsendt en gennemgang af uddannelsens indhold og aktuelle udfordringer, samt en sammenfatning af hidtidige evalueringer (Dokumentationsrapport, s. 5). Aftagerpanelet udtrykte generelt tilfredshed med uddannelsens relevans, men det blev diskuteret om uddannelsens titel i tilstrækkelig grad afspejler uddannelsens indhold (bilag 1, s. 73). Der er på den baggrund iværksat en proces med henblik på at ændre uddannelsens titel (jf. kriterium 3). På besøget kom det frem, at instituttet overvejer, om der skal etableres aftagerpaneler på uddannelsesniveau for at få en mere tæt og præcis sparring. Dertil har RUC et centralt placeret aftagerpanel, der på et mere overordnet og strategisk plan rådgiver bestyrelsen og direktionen om uddannelsesspørgsmål, viden om arbejdsmarkedet, erhvervspolitiske forhold og sammenhængen til uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 5; bilag 2, s. 80). Uddannelsens censorinstitution indgår også i udviklingen af uddannelsen gennem den dialog, der eksisterer mellem undervisere og censorer. Det sker bl.a. gennem, at censorformanden efter hver eksamensperiode indsamler censorernes bemærkninger, der herefter sendes til uddannelsesledelsen. Som eksempel på dialogen anfører universitetet, at uddannelsen på foranledning af en censor har fastholdt køn som tema på modul 1 censoren savnede således kønsperspektivet mere udfoldet i projekter og diskussioner ved de mundtlige eksamener (Dokumentationsrapport, s. 5f.). 12

18 Under besøget blev det ydermere klart, at den uformelle kontakt også spiller en væsentlig rolle i uddannelsens udvikling. Kontakten med de færdiguddannede mastere beskrives som brugbar og tilbagemeldingerne som værende konkrete. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dialog med aftagerpanel og aftagere, at dialogen er løbende, og at resultaterne af dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet bemærker positivt, at det overvejes at etablere aftagerpaneler på uddannelsesniveau. Dialog med dimittender Uddannelsen har etableret et netværk for færdiguddannede mastere i uddannelse og læring, og der afholdes netværksmøder omkring hvert halve år. Møderne koordineres af en bestyrelse bestående af dimittender fra uddannelsen og uddannelseslederen. Netværksmøderne, der er organiseret som en seminarrække, indeholder to elementer: 1) oplæg og diskussion af forskere og 2) oplæg ved tidligere studerende og erfaringsudveksling om brug af masteruddannelsen (Bilag 3, s. 81; Dokumentationsrapport, s. 6). Referater fra møderne lægges på uddannelsens hjemmeside. Om møderne skriver universitetet: Formålet med møderne er, udover at skabe et netværk for mastere i voksenuddannelse, at sikre kvaliteten af uddannelsen med baggrund i dimittendernes erfaringer og tilbagemeldinger (Dokumentationsrapport, s. 6). Af dokumentationsrapporten fremgår det, at dimittendernes tilbagemeldinger er positive, og at uddannelsen har givet dem et karriereløft, enten i form af nyt arbejde, nye jobfunktioner i nuværende arbejde eller yderligere kvalificering til nuværende job (Dokumentationsrapport, s. 6). Som eksempel på dialogen med dimittender skriver universitetet: F.eks. har nogle dimittender givet udtryk for, at de savnede mere dybdegående beskæftigelse med kvantitative metoder i uddannelsen, hvilket har ført til ansættelsen af en underviser med disse specifikke kompetencer (Jan Frederiksen) og til, at dette tema indholdsmæssigt fylder mere i uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 7). Derudover har uddannelsen kontakt til dimittender gennem post-master-værksteder, der er et længerevarende sammenhængende uddannelsesforløb over et år for dimittender med henblik på teoretisk og metodologisk opkvalificering af udviklingsprojekter, de aktuelt er involveret i på deres respektive arbejdspladser (Dokumentationsrapport, s. 6). Værkstederne udbydes fortsat på opfordring fra dimittenderne i netværksmøderne (bilag 4, s. 83). Dimittender inviteres desuden til konferencer og ph.d.-forsvar, og inddrages på de årlige informationsmøder for nuværende studerende, hvor dimittenderne fortæller om deres arbejdserfaringer efter endt uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er god dialog med dimittender, at dialogen er løbende, og at resultaterne af dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-7 Bilag 1: Referater af møder med aftagerpanelet Bilag 2: Det centrale aftagerpanel Bilag 3: Invitation til netværksmøde master Bilag 4: Postmaster-værksteder 13

19 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsens VIP er er tilknyttet 5 forskellige forskergrupper. - Forskningsgruppen i barndom, ungdom og familieliv, der forsker tværfagligt i børns og unges hverdagsliv på tværs af institutioner og familieliv. - Forskningsgruppen i arbejdsliv og læring, der kombinerer en interesse for læring i arbejdslivet med en interesse for livslang læring. - Forskerenheden Læringsforskning i det sociale og sundhedsmæssige felt (SOS), der gennemfører forskning i formel og uformel læring inden for en række sociale og sundhedsmæssige arenaer. - Forskerskolen for livslang læring, der er en del af instituttets pædagogiske forskningsmiljø, og har en faglig profil orienteret mod problemstillinger omkring uddannelse og læring. - Forskningscentret VelPro, hvis forskningsmæssige fokus er at udvikle nye forståelser og få ny viden om mødet mellem velfærdsydelser og velfærdsprofessioner (Dokumentationsrapport, s. 8-10). I nedenstående skema for studieåret 2009/2010 anskueliggør universitetet sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og de forskningsområder, de fagansvarlige undervisere er tilknyttet. Fagelement Vejledning i projekter og masterafhandlinger Modul 1 Hverdagsliv, socialisering og læreprocesser (Fokus på voksnes læreprocesser i formelle og uformelle kontekster. Der arbejdes ud fra et deltagerperspektiv og på at forstå deltagernes læreprocesser i relation til køn, klasse og etnicitet), (for yderligere beskrivelse se Studieordningen bilag 5, kap ). Modul 2 Samfund, organisation og uddannelse (Fokus på institutioner og organisationer, herunder arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, som kontekst for lære- og socialisationsprocesser, kort sagt på de institutionelle rammebetingelser for læring. Fokus ligger endvidere på at undersøge uddannelsespolitiske tiltag som resultat af historiske udviklings- og beslutningsprocesser og deres konsekvenser for læringsmiljøet i institutionerne), (for yderligere beskrivelse se Studieordningen bilag 5, Ansvarlige og undervisende VIP er med forskningsområde Adjunkt Anne Liveng Eks. Lektor og Ph.d. stud. ved RUC Vibe Larsen Lektor Christian Helms Jørgensen Eks. Lektor og Ph.d. stud. ved RUC Jan Frederiksen (se forskningsgrupper nedenfor). Adjunkt Anne Liveng (med i forskningsgruppen Arbejdsliv og læring samt i forskningsenheden Læringsforskning i det sociale og sundhedsmæssige felt (SOS)). Eks. Lektor og Ph.d. stud. Vibe Larsen (med i forskningsgruppen Barndom, ungdom og familieliv samt i Forskerskolen for Livslang Læring ). Lektor Christian Helms Jørgensen (med i forskningsgruppen Arbejdsliv og læring ). Eks. Lektor og Ph.d. stud. Jan Frederiksen (med i forskningscentret Velfærd, Profession og Hverdagsliv (VelPro) samt i Forskerskolen for Livslang Læring ). 14

20 kap. 3 10). (Dokumentationsrapport, s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer, at der på baggrund af beskrivelsen af uddannelsens fagelementer og de forskningsmiljøer, som underviserne indgår i (Dokumentationsrapport, s. 8-10), samt undervisernes CV er (jf. bilag 7), er sammenhæng mellem de forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Af dokumentationsmaterialet fremgår det, at instituttets pædagogiske forskningsmiljøer er præget af samarbejde med praksis. Universitetet skriver bl.a.: Historisk har det pædagogiske forskningsmiljø frem til 2006 været organiseret i Erhvervs- og Voksenuddannelsesgruppen (EVU), der specialiserede sig i at samarbejde med organisationer og institutioner udenfor universitetet. Denne praksis er fortsat, og i 2009 havde instituttet således en omsætning på 3,27 millioner kr. fra samarbejde med praksis. (Dokumentationsrapport, s. 11). I forhold til masteruddannelsen i uddannelse og læring anføres Dansk Sygeplejeråd som en central samarbejdspartner. Samarbejdet foregår som forskningsopgaver, evalueringer og konsulentopgaver, hvor instituttets forskere undersøger dimensioner af praksis, indgår i dialoger omkring praksis og indgår i længerevarende netværk med praksis. (Dokumentationsrapport, s. 11). Et andet eksempel på inddragelse af praksis finder man i den måde, uddannelsen og undervisningen tilrettelægges, hvor alle seminarer inddrager cases og undersøgelser fra praksisfeltet (Dokumentationsrapport, s. 11). På modul 1 er det desuden et krav, at de studerende indhenter og inddrager praksisrelateret empiri i projektarbejdet. Dertil bidrager de studerende selv til inddragelsen af praksis, da de i deres arbejde virker i praksis, og på den måde bringer erfaringer med ind i undervisningen (Ibid.). På besøget bekræftede de studerende billedet af, at cases og undervisernes egen forskning i høj grad benyttes i undervisningen. De studerende oplever at blive præsenteret for og få indblik i den seneste forskning på området. Derudover bemærkede underviserne, at de studerende næsten altid tager udgangspunkt i problemstillinger inden for deres egen profession, og udfordringen derfor i højere grad består i at sikre, at der fastholdes en analytisk distance til deres praksis. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens forskningsområder samvirker med praksis, og at praksis indgår konkret i uddannelsens undervisning. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsens tilrettelæggelse sker i tre fora, der fungerer på forskellige niveauer i uddannelsen; Lærergruppen, Masterudvalget og Uddannelsesudvalget. Lærergruppen (jf. sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer) udgør en væsentlig planlægningsfaktor for uddannelsen. Professor Henning Salling Olesen indtræder næste år som underviser og indgår dermed også i planlægningen. Universitetet skriver bl.a.: På lærergruppemøderne diskuteres den konkrete organisering af uddannelsen og undervisningen med inddragelse af de studerendes tilbagemeldinger, eksempelvis udvælgelse af relevant litteratur, allokering af undervisere på uddannelsen samt udformning af Studieordningen og Kompetencebeskrivelsen for Masteruddannelsen i Voksenuddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 12). Lærergruppen for uddannelse og læring holder også fælles møder med lærergruppen for Master i socialt entreprenørskab. Derudover planlægges uddannelsen i Masterudvalget, der består af 2 studerende + én suppleant og 3 VIP er (lektor og studieleder Annegrethe Ahrenkiel, lektor Christian Helms Jørgensen og adjunkt Anne Liveng). De studerendes tilbagemeldinger drøftes og fremlægges i udvalget, der også har været inddraget i forhold til studieordningen og kompetencebeskrivelsen (Dokumentationsrapport, s.11). Masterudvalget indgår dermed i 15

21 et samspil med lærergruppen og er de studerendes talerør i tilrettelæggelsen af uddannelsen. Under besøget gav de studerende udtryk for, at de generelt oplever, at der er lydhørhed overfor deres ønsker til uddannelsen. På et mere overordnet niveau har Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning et Uddannelsesudvalg, der står for at planlægge og koordinere instituttets samlede uddannelsesstrategi, herunder godkendelse af udkast til nye uddannelser. (Dokumentationsrapport, s. 12). Der indgår VIP er fra master i uddannelse og læring i Uddannelsesudvalget. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der er aktive forskere og som forsker i for uddannelsen relevante områder. VIP/DVIP-ratio I kalenderåret 2009 var der allokeret 1708 timer til uddannelsen (seminarundervisning, projektvejledning, gæstelærere, eksamination og studieledelse), hvilket giver 0,9 undervisningsårsværk udregnet i forhold til et årsværksbegreb på 1924 timer. Eftersom alle undervisere på uddannelsen er VIP er (ph.d.-studerende, adjunkter, lektorer og professorer), er der reelt 100 % VIP-dækning. Fra maj 2010 vil ph.d.-studerende Vibe Larsen færdiggøre sin ph.d. og dermed overgå til DVIP for studieåret 2010/2011 med et timeantal på 300, hvilket giver en ratio på 4,7 VIP/DVIP-time. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP I 2009 var der 4 gennemgående undervisere på uddannelsen og 40 halvtidsstuderende, hvilket svarer til 20 fuldtidsstuderende. Det giver en studerende/vip-ratio på 10. Set over forårs- og efterårssemestret var der i 2009 i gennemsnit 21,75 fuldtidsstuderende, hvilket i relation til et VIP-undervisningsårsværk på 0,9 giver en ratio på 24 (Dokumentationsrapport, s. 13). Der er 6 seminarer om året, og de studerende oplever kontakten til uddannelsens forskere som ganske god. Dertil kommer forskerkontakten i form af vejledningen, som de studerende og underviserne oplever som løbende og fleksibel. Underviserne fremhæver desuden seminarernes omfattende brug af interne og eksterne forskere, og at flytningen af seminarerne fra lørdag/søndag til fredag/lørdag har betydet en tættere kontakt mellem studerende og forsker, da det er nemmere at få forskere til at deltage om fredagen. Derudover er det godt for studiemiljøet, at de studerende kan benytte biblioteket, boghandlen og kantinen. De studerende oplever dog ikke nogen tæt relation til resten af RUC. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet opstiller nedenstående skema, der viser antallet af forskningspublikationer for forskningsmiljøerne tilknyttet uddannelsen. Antal publikationer fordelt på type og år Publikationstype * Antal Antal Antal Antal Videnskabelig bog Videnskabelig antologi Videnskabelig rapport Artikel Artikel - peer review Bidrag til videnskabelig bog/antologi Konferenceartikel

22 *Pr. 29. september 2010 (supplerende dokumentation indhentet den 29. september 2010) Universitetet anfører at ovenstående publikationer gælder for 21 VIP er (supplerende dokumentation modtaget den 24. september). Akkrediteringspanelet konstaterer, at der har været et fald i publikationsraten i 2009, uden at universitetet redegør yderligere herfor i dokumentationsrapporten. På besøget fremgik det, at faldet skal ses i lyset af de omstruktureringer, der har været på RUC generelt, og som kan have påvirket forskningen. Ydermere blev det fremhævet, at man har valgt at prioritere undervisningen frem for forskning. Universitetet gjorde på besøget endvidere opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt i 2010 allerede er sket en tydelig stigning i antallet af publikationer, og at op i mod halvdelen af forskningen sædvanligvis bliver indberettet i årets sidste kvartal (supplerende dokumentation modtaget den 29. september). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 7: CV er. Supplerende dokumentation modtaget den 24. september. Supplerende dokumentation modtaget den 29. september. 17

23 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Masteruddannelsen i uddannelse og læring er godkendt i henhold til bekendtgørelse (BEK) nr. 682 af 16/08/ og Fællesregler af 22. juni 2007 for masteruddannelser ved Roskilde Universitet. Studieordningen for master i uddannelse og læring er blevet revideret i forhold til BEK nr af 07/12/2009 (jf. bilag 9), hvilket er blevet godkendt af RUC s organer. Den reviderede version trådte i kraft den 1. oktober 2010 (supplerende oplysninger indhentet den 27. oktober 2010; Dokumentationsrapport, s. 15). Uddannelsen giver ret til titlen Master i uddannelse og læring og på engelsk Master of Education and Learning (Supplerende dokumentation modtaget den 14. december 2010). Uddannelsens kompetenceprofil er gengivet på side 10. I titelansøgningen til Universitets- og Bygningsstyrelsen skriver universitetet endvidere: Uddannelsen fokuserer lige så meget på kompetenceudvikling i arbejdslivet og organisationer og på læring i uformelle sammenhænge som på læring i formelle uddannelser. Med begreberne uddannelse og læring i titlen vil man netop signalere, at uddannelsen beskæftiger sig både med læring i formelle og i uformelle læringskontekster. Samtidig vil dobbeltheden af uddannelse og læring rumme bredden i tilgange på uddannelsen. Læring kan dække det mere subjektorienterede perspektiv, som uddannelsen rummer særligt på første modul, mens uddannelse kan dække det mere sociologiske perspektiv, som særligt kendetegner anden del af uddannelsen. (Supplerende dokumentation modtaget den 20. oktober 2010). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelse og læring er vægtet i både uddannelsens kompetenceprofil og indhold. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel/navn (betegnelse). Niveau Akkrediteringspanelet konstaterer, at kompetenceprofilen ikke er struktureret i overensstemmelse med kvalifikationsrammens opdeling i viden, færdigheder og kompetencer (jf. studieordningen, s. 43). Universitetet opstiller følgende skema i dokumentationsrapporten: Master Krav til niveau som de fremgår af dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser Viden og forståelse Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområ- Uddannelsens kompetenceprofil Tilrettelægge og gennemføre en videnskabelig analyse på baggrund af flere forskellige teoretiske og metodiske tilgange i udannelses- og læringsforskning. Forholde sig kritisk reflekteret og teoretisk informeret til undersøgelser og evalueringer af 18

24 Færdigheder Kompetencer dets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyseog løsningsmodeller. Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister. Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. uddannelses- og kompetenceudviklingstiltag indenfor samfundets sektorer. Analysere og vurdere komplekse forhold vedr. læring, uddannelse og kompetenceudvikling både i et deltager- og et samfundsperspektiv. Analysere og formidle forskellige perspektiver på uddannelse og læring i både formelle og uformelle kontekster. Formidle sin viden både skriftligt og mundtligt. Planlægge, udvikle og evaluere uddannelses-, kompetence- og organisationsudviklingstiltag med voksnes læreprocesser som omdrejningspunkt. Forholde sig kritisk reflekteret til egne forforståelser og erkendelsesinteresser og til betydningen af egen position i feltet. (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at det på en række områder er uklart, hvorvidt der er overensstemmelse mellem kompetenceprofilen og kvalifikationsrammen. Eksempelvis fremgår det ikke af kompetenceprofilen, at den studerende vil ( ) have viden og forståelse som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning eller at den studerende kan reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Det vurderes dermed at være uklart, hvorvidt videnselementet indgår i kompetenceprofilen. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at det uklart, om den studerende vil kunne opnå et mestringsniveau, og dermed et masterniveau, da kompetenceprofilen ikke betoner begreber som mestre og styre, men i stedet har fokus på den studerendes evne til at kunne analysere og planlægge. På besøget gav de studerende generelt udtryk for, at de opfatter niveauet som værende på et masterniveau. De studerende oplever, at analyseniveauet er dybere end på diplomuddannelserne, at vekselvirkningen mellem praksis og teori er vigtig, samt at niveauet kommer til udtryk gennem nye perspektiver på deres respektive arbejdsliv. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at kompetenceprofilen kun i nogen grad er i overensstemmelse med den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, da det er uklart, hvorvidt kompetenceprofilen beskriver kompetencer i forhold til de studerendes viden, og da det er uklart, hvorvidt de studerende vil opnå et masterniveau. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at det af høringssvaret fremgår, at universitetet i løbet af 2011 vil udarbejde en kompetenceprofil i overensstemmelse med kvalifikationsrammens terminologi (Høringssvar modtaget den 12. januar 2011). 19

25 Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer derudover, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 8: Dokumentationsrapport om titelændring. Bilag 9: Ændring af studieordning for MVO. Supplerende dokumentation modtaget den 27. oktober Høringssvar modtaget d. 12. januar

26 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har et bredt adgangsgrundlag. Således fremgår det af ansøgningen, at det for at blive optaget på masteruddannelsen i voksenuddannelse er en forudsætning, at ansøgeren har gennemført én af følgende uddannelser: - Pædagogisk diplomuddannelse - Videregående uddannelse på mindst bachelorniveau inden for et relevant område - Mellemlang videregående uddannelse på professionsbachelorniveau inden for et relevant område. Universitetet definerer relevante områder som områder indenfor psykologi, pædagogik, organisationsudvikling, formidling, uddannelsesplanlægning og lignende uddannelsesfag (Dokumentationsrapport, s. 18). Derudover skriver universitetet: Adgangsgivende mellemlange videregående uddannelser på bachelorniveau er: Sygeplejerske startet efter 1990, radiograf, fysioterapeut, folkeskolelærer, ergoterapeut, ernæringsog husholdningsøkonom. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. For at erhvervserfaringen kan godkendes som relevant, skal den indebære erfaring med undervisning og/eller vejledning af voksne, uddannelsesplanlægning, kompetenceudvikling, formidling, forældresamarbejde, projektledelse og/eller personaleledelse (Tillæg til studieordning, s. 1). Uddannelsen forsøger at imødekomme ansøgernes forskellige baggrunde gennem både projektarbejdet og undervisningen. I projektarbejdet [får] de studerende mulighed for at fordybe sig i bestemte emner og problemstillinger, der har deres særlige erkendelsesinteresser (Dokumentationsrapport, s. 18), mens undervisningen forudsætter ( ) at de studerende allerede har kendskab til nogle læringsteorier og problemstillinger inden for uddannelse og kompetenceudvikling, men undervisningen giver dem et mere systematisk indblik i forskelle mellem forskellige teoretiske perspektiver på og metodiske tilgange til undersøgelse af lærings- og uddannelsesproblemstillinger ( ) (Dokumentationsrapport, s. 18f.). I forhold til ansøgernes forskellige niveauer inden for videnskabsteori og metode samt det at fremstille, analysere og fortolke empirisk materiale, argumenterer universitetet for, at uddannelsen, gennem projektarbejdet, altid bygger oven på den erhvervede viden, da de studerende forventes at kunne redegøre for egne forforståelser og erkendelsesinteresser, samt for betydningen af den teoretiske optik og arten af det empiriske materiale. (Dokumentationsrapport, s. 19). På besøget gav de studerende udtryk for, at ikke alle studerende har de nødvendige videnskabsteoretiske kompetencer til at skrive en akademisk rapport, og at det har givet problemer i projektarbejdet. Generelt mente de studerende dog, at der er en god sammenhæng mellem adgangsgrundlag og det faglige niveau. Underviserne fremhævede i den forbindelse betydningen af gruppeorganiseringen, da der her tages udgangspunkt i de studerendes forskellige perspektiver og indgangsvinkler til at forstå teorierne, hvilket kan være med til at skabe en læringsdynamik, hvor de studerende lærer af hinanden noget der yderligere styrkes i klyngearbejdet. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at vejledningen giver mulighed for i højere grad at tilpasse niveauet til den enkelte studerende, og dermed understøtte sammenhængen mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau. I høringssvaret skriver universitetet om sammenhængen mellem uddannelsens adgangsgrundlag og faglige niveau: Det fremstår på dette punkt som at vurderingen alene bygger på enkelte studerendes udtalelser om en enkelt medstuderende. Det skal imidlertid bemærkes at der bag vurderingen af hvilke bachelorer der 21

27 umiddelbart har adgang til uddannelsen ligger en nøje vurdering af hvilke uddannelser, der har et tilstrækkeligt niveau af pædagogisk-teoretisk viden samt videnskabsteori og metode, hvilket uddannelsesledelsen også gjorde opmærksom på under panelets besøg (Radiografuddannelsen, ligesom f.eks. sygeplejerskeuddannelsen, indeholder en del pædagogik-teoretisk viden, hvilket f.eks. pædagog uddannelsen før det blev en professionsbacheloruddannelse, ikke gjorde; derfor giver den heller ikke umiddelbart adgang til uddannelsen). Derudover indgår videnskabsteori og metode i alle professionsbacheloruddannelser. (Høringssvar modtaget den 12. januar 2011). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af høringssvaret, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Uddannelsen er tilrettelagt som en deltidsuddannelse, der forløber over 2 år, og er bygget op om to moduler. Udannelsen er normeret til ét års heltidsuddannelse (60 ECTS point), og hvert modul er normeret til 30 ECTS point og afsluttes med en projekteksamen. Modul 2 er endvidere opdelt i modul 2A og 2B på hver 15 ECTS point. Udover projekter foregår studiet gennem en række seminarer (6 seminarer pr. år), der fungerer som en kombination af oplæg fra undervisere (samt gæsteundervisere), arbejde i storgrupper og øvelser i mindre grupper (Dokumentationsrapport, s. 19). Universitetet skriver endvidere; Modul 1 Hverdagsliv, socialisation og læreprocesser indeholder seminarer, projektarbejde og selvstudium, mens modul 2 Samfund, organisation og uddannelse indeholder seminarer og selvstudium (2A), introduktion til og fagligteoretisk/metodologisk forberedelse til masterprojektet/masterafhandlingen samt udarbejdelse af dette (2B). Uddannelsens moduler skal aflægges i rækkefølge, således skal modul 1 være bestået, før modul 2 kan påbegyndes, ligesom modul 2A skal være tilfredsstillende gennemført, inden man kan gå videre på modul 2B (se Studieordningen bilag 5 1,2,3). (Dokumentationsrapport, s. 19f.). Universitetet anfører i dokumentationsrapporten, at modulforløbet har en indbygget faglig progression: Jo længere de studerende kommer i modulforløbet, jo højere forudsætningsniveau kræves der. Hvor det på modul 1 er et krav, at de studerende selv indsamler og analyserer egen empiri ved hjælp af interviews, observationer el.lign., lægges der på modul 2 større vægt på de studerendes anvendelse af teorier og metoder til beskrivelse, analyse og kritik af sociale strukturer og processer (Dokumentationsrapport, s. 20). På besøget gentog ledelsen, at uddannelsen er planlagt med henblik på at skabe en meningsfuld progression for de studerende. Som eksempel fremhævede de introduktion til den sociologiske videnskab på 2. modul, der netop giver de studerende et nyt perspektiv i forhold til modul 1. Det fremgår af studieordningens 9 og 10, at der i forhold til modulernes læringsmål (jf. studieordning, s ), i udpræget grad benyttes ens formuleringer i beskrivelsen af det niveau, de studerende opnår på de to moduler. Det fremgår imidlertid af de kriterier der ligger til grund for vurderingen af projekterne og den mundtlige eksamen, at der i et vist omfang er progression i form af øget krav mellem de to moduler. Eksempelvis fremgår det af vurderingskriterierne for modul 1 At teorier og metoders relevans for problemstillingen er sikkert begrundet., mens det for modul 2 fremgår At teorier og metoders relevans for problemstillingen er sikkert begrundet og at deres implikationer for projektet er tydeligt reflekteret. (Studieordning, s ). Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at der sker en progression i bredden mellem de to moduler, idet de har forskelligt fokus. Som det fremgår af ovenstående er det overordnede tema for modul 1 hverdagsliv, socialisering og læreprocesser, mens modul 2 har fokus på samfund, organisationer og uddannelse. Universitetet skriver bl.a. i studievejledningen; Hvor modul 1 projekterne tager udgangspunkt i deltagerne og deres identitetsudviklings- og læreprocesser og forstår disse i relation til bredere samfundsmæssige forandringstendenser, så tager modul 2 projekterne udgangspunkt i samfundsmæssige og institutionelle forandringsprocesser og relaterer bagefter disse forandringsprocesser til deltagernes oplevelser af og omgang med dem. (Bilag 6, s. 95). 22