99,6 x 19,6 x 9,3 Fed.

Transkript

1 ss Cathrine. N K W R. Tn -f- _ 1 Bygget 19oo - Å/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværf København. Bygge Nummer 23-1 Stk. ik NHK IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: lo-g-21" Slaglængde: l*f" Fabrikat: Å/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. Klinkbygget af Staal. I Dæk. 2 Master. 2 Luger. Bak 13 Fod. Halvdæk agter 22 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast 27 Tons. 99,6 x 19,6 x 9,3 Fed. II / 159 elv;. 1^2,26 brutto 33 nette. Ifølge Anmeldelse Nr. 21o/19oo dat. 19/A IQoo er Ingeniør Einar Alexander Foss, København Registreret 19/k 19oo. Ifølge Anmeldelse Nr Skibet solgt til:. 2o?/19o^ dat. 4/5 19c4 A/S. Dampskibsselskabet Cathrine, København, med Grosserer Oskar Bruun Muus, København, s0^1 bestyr end Reder«Registreret 5/5 190^+. 2/1o 1918 anmeldt solgt til: A/S. Aalborg Portland Cementfabrik, København. 13/1o 192^ anmeldt solgt til: Haskinfabrikant H. Kjfcr, Aalborg«lVl 1926 anmeldt solgt til: Skibsreder Chris tian Clausen, Haderslev ofi omdøbt til "Helene II". s.d,

2 &ANDELS- OG SØFARTSMUSEET, FÅ KRONBORQ ss Cathrine es Swerige. N" W D 3?. 1 Eegistreringsprotokol: XI-202. Registreringsdato: 26/ Certifikater: 26/ Bygget 1873 af H. Olsen, Kolboda Warf, ifl. Bilbrev dat. Kalmar 21/ Stk. 40 HHK. = 160 IHK. Compoundmaskine med Overfladekondensator, fabrikat: Kockums mekaniska Werkstads Å/B.? Malmø. 1 Dæk og 1 Halvdæk. 2 Master. Skarpt Forskib med glat lodret Stævn. Hækbygget Agterskib med elliptisk Spejl. Hytte midtskibs. Halvdæk agter. Kravelbygget af Eg og Fyr. Fuldstændig Inderklsedning. længde: 134 * 7". Bredde: 24! 2". Dybde: 12'0". dw. 365,77 brutto. 261,01 netto. Ifl. Købebrev dat. Malmø 30/ og nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 7/ som ss "Swerige" købt fra Malmø af: A/S. Dampskibsselskabet "Cathrine", København? med Grosserer Edw. Khox, København, som bestyrende, Eeder. Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Helsingør Toldkammer 12/ betalt med Kr. 675.oo, som er % af Værdien, Kr oo. Ted Resolution af 15/ har Generaldirekto-. ratet bevilget, at en 40el af Rummet i Hytten fritages for Medregning i Bruttotonnagen i danske Havne. O^illægsmaalebrev dat. 26/ Eftermaalt 20/ Ifl. Firma Anmeldelse dat. 28/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 22/ er Skibsreder D. lorm tiltraadt som bestyrende Reder. Ifl. Generaldirektoratets Skrivelse af 17/10

3 ; PÅ KROMBORG ss Cathrine ex Swerige, H W D T og Rederiets Anmeldelse, udateret, er Skibet forladt synkfærdigt i Nordsøen paa Rejse fra Warkworth til Stubbekøbing den 26/ paa Grund af Lækage. Besætningen, 11 Mand samt Kaptejnens Hustru, blev alle reddede af en engelsk Eiskesmakke. Skabets Tærdi, Kr oo Skibets Assurance, Kr oo Kulladningens Værdi, Kr. 3.6OO.00 Kulladningens Assurance ukendt. Certifikatet afleveret. Registreringen afsluttet 23/ (Udslettelsesprotokol Nr. 2-1*) ' 1

4 ms Cecilie Mærsk. (I). OU W M. Int. - 1, Bygget Kockums mekaniska Verkstads A/B., Malmø. Byggenuramer. Gudmoder 5/6 1967: Fru Bankdirektør S. 0. Sørensen. 1 Stk. 22.8oo IHK. Dieselmotor, Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København Bygget af Staal. Dæk. 4 Lademaster. 1 Dækskran. Krydserhæk. 6 Luger, vandtætte Skodder: Vandballast: 525,0 x 80,0 x 52,6 Fod. Dybgang paa Last 34,o Fod. l4.1oo dw. ll.ooo,l4 brutto 6.146,15 netto. Ifølge Anmeldelse dat. lo/il 1967 er Skibet bygget til: Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret lo/ll 1967-

5 ms Cecilie Mærsk. (I). 0 U W M. V Billeder: Mærsk Post Januar Negativer: Litteratur: Mærsk Post Juli 1967 (Søsætning) Januar 1968 (Aflevering)

6 PA KRONBORG I I X ms C. E. Krarup. (Kabelskib) W. Berlingske Tidende Eredag Morgen 19. Eebruar 1954: Skagen, Torsdag: I Løbet af det sidste Døgn har der dannet sig en svær Isbræmme i Earvandet uden for Skagen Havn. Kabeldamperen "C. E. Krarup", der har været i Gang med at reparere Kablet mellem Erederikshavn og Norge, har maattet indstille Arbejdet og er foreløbig dirigeret til Hirtshals.

7 PA KRONBORG \ H/s. Ceres es Lille Belt ex Øresund. jlll - I Berlingske Tidende lørdag Morgen 1. Marts 1856: Saasnart Jernbanen til Korsør bliver aabnet ville de efternævnte hurtigseilende Dampskibe "Elora" paabegynde Dampskibsfarter fra Korsør, deels sønden deel^ norden om ^yen med Endepunkter i Jylland, og "Ceres" der omtrent er blevet nyt ombygget, samt faaet nye Kahytter og ny Kjedel etc, fra Korsør ligeledes paabegynde Dampskibsfart paa Lolland og Ealster og Jylland. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 15. Juli 1856 Dampskibet "Ceres", der paa Reisen igaar har faaet et Bræk paa en af Stængerne i Maskinen, maae indtil videre, medens en ny Stang indsættes, indstille sine Earter, der igjen snarest muligt ville blive fortsatte og nærmere bekjendtgjorte. Kjøbenhavn, den 15de Juli H. P. Prior. Berlingske Tidende Onsdag Aften 16. Juli 1856: Dampskibet "Ceres" vil allerede paa Mandag den 21de Juli igjen paabegynde sine Earter fra Kors ør. der saaledes fortsættes til samme Tider og Steder som forhen. Kjøbenhavn den 16de Juli H. P. Prior. Berlingske Tidende Eredag Aften 1. August 1856: "Ceres" afgaar regelmæssig: fra Assens til Korsør! hver Tirsdag Morgen Kl. 4? ved Eaaborg omtrent Kl. j 7 S 30 o.s.v. Efter dette Avertissement, som findes i Berling- i ske Morgenavis for 26de Juli, kunde man med Billig- j hed vente, at Dampskibet ikke afgik fra Faaborg før i 7? 30, og at man altsaa var sikker paa at komme med, naar man mødte inden denne Tid. I Tirsdags Morges \ maatte imidlertid endeel Passagerer, som ankom til j Skibsbroen Kl. 1, lade sig nøie med Synet af det ' bortdragende Skib uden at komme med. Skibet var kom- met noget tidligt til Eaaborg den Dag og som Eølge i deraf afgaaet over en halv Time før den i Avertisse-! mentet angivne Tid. i Er. G-rosserer Prior opfordres til at oplyse, hvor-- ledes saadant kan bestaae med god Orden.. L

8 H/s. Ceres ex Lille Belt ex r III - 2 Berlingske Tidende Onsdag Aften 22. April 1857 Dampskibet "Ceres" har paa Touren til Yeile igaar knækket en Stempelstang i Maskineriet og maa desaarsag blive der til en ny er indsat, som dog kun vil medtage 5 a 6 Dage, saa at sammes Parter igjen kan begynde med Touren fra Yeile til Eaaborg paa Onsdag den 29de ds. og derefter fortsættes dets andre Eouter.

9 } ss Ceres. N K H M. Oi

10 ss Ceres. N K H M. Int. - 1, Sygget Kockums mekaniska Werkstad, Malm< 1 Stk. 2o7 NHK IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 55-62" Slaglængde: 59" Fabrikat: Kockums. Kllnkbygget af Jern. 2 Dæk og Awning Deck. 2 Master. 5 Luger. Bro 52' 3 vandtætte Skodder. Vandballast: 254 Tons. 229,6 x x 14,6 (21,6?') llo / 79o dw brutto 73o netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 276/1899 dat. 2. Maj 1899 er Skibet købt fra Sydsvenska Angfartygs A/B., Malmø, som gå "Ceres" af: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Registrering foretaget k/3 1899* 25/2 19o5 indkommen til Christianssand med ovenbords Skade og Slagside. 3/8 19o6 paa Rejse til Island grundstødt ved Noisø. Skibet blev bragt flot, men maatte sættes paa Land i Kongshavn med 8 Fod Vand i Lasten. "Ceres" blev bjerget af Svitzer, der fik tilkendt Kr. i Bjergeløn. 23/ paa Rejse fra København til Island grundstødved Orkneyøerne. Skibet blev bragt flot med betydelig Bundskade og maatte returnere til København for Reparation. Kaptajnen havde bestemt sig til at gaa gennem Stronsa Firth, det var noget diset, da man nærmede sig Øerne, men Kaptajnen nærede ingen Betænkelighed, han var selv paa Broen til Kl. 11,^5 Fm., da han gik ned for at spise, lo Minutter før det smalleste Sted paa Rejsen skulde passeres, nemlig det 1 Sømil brede Sund mellem Øerne Rda og Greenholmen. 1. Styrmand overtog da Vagten og fik angivet Kursen til N. V. Lidt senere ændrede Styrmanden dog paa egen Haand Kursen til NV. uagtet han ikke var kendt I Farvandet og

11 23/ Følgen var, at Skibet gik paa Grund for fuld Kraft og blev stærkt beskadiget. Den samlede Skade paa Skib og Last var Kr. l4o.ooo.~ Baade Kaptajn og Styrmand Idømtes hver en Bøde paa 2oo Kr. for uforsvarlig Navigation. 13/ torpederet I Atlanterhavet 56 N. 12 Y. paa R e jse fra Fleetwood til Reykjavik med Salt i Tønder, loo Tons Stykgods og loo Sække Post. 2 Mand omkom.

12 PA KRONBORG I ms Ceresio ex ss Jellicoe. 0 1 ZI, I HI - Lloyds list & Shipping G-azette 20. December 1950: Odense, Lee. 19.* Danish motor vessel "Ceresio", 358 tons gross, Helsingborg for Odense, in ballast, grounded on lillegrund, north of Jyen Island, at 2 a. m., to-day. Svitzers salvage steamer rectuired. Lloyds List & Shipping Gazette 27. December 1950: Odense, Dec. 21.: Motor vessel "Ceresio" was refloated with assistance of salvage vessel "Åegir" and brought into Odense harbour, arriving yesterday. After loading the vessel left Odense to-day.

13 ms Ceresio ex ss Jellicoe. 0 X Z IT. III - Nationaltidende 16. Januar 1952: Oslos Motorskibet "Ceresio" af Marstal, der tilhører Rederiet Jens P. Bager, er i den voldsomme Orkan, der raser langs hele den norske Vest- og Sydkyst, kommet i Vanskeligheder Syd for Stavanger. Skibet, der har en Besætning paa 9 Mand, mistede Styringen i G-aar Eftermiddags og drev Isengere og længere ind mod Kysten, hvorfor man anmodede om Assistance. To norske Lodsbaade gik ud for-at bistaa det danske Skib, men i det haarde Vejr var det ikke muligt at komme til Hjælp. Da "Ceresio" stadig drev nærmere Kysten, og der var Pare for at det skulde strande, kastede man hen under Aften Anker nogle faa Hundrede Meter udenfor Sola Strandhotel. Orkanen rasede med en saadan Styrke, at Redningsmandskabet ikke kunde udrette noget. Skibets Motorer gik for fuld Kraft for at holde det klar af Brændingen. Store Styrker Redningsmandskab stod i Aftes klar paa Kysten for at kunne yde Hjælp, hvis "Ceresio" ikke kan holde Stand mod Orkanen. Redningsmateriel af alle Slags ble^ i Hast ført til Kysten nedenfor Sola Strandhotel og er klar til Brug. Meddelelserne fra Stavanger naar kun langsomt igennem til Oslo, idet Telefon- og Telegraflinierne har været afbrudt af Orkanen, og først ved 20-Tiden i Aftes blev Forbindelsen genoprettet. Qm Bord paa "Ceresio" er følgende: Skipperen Claus Andersen, Første-Styrmand Knud Jepsen, Anden-Styrmand Lauritz Ove Thomsen, Motorpasser Svend Milling Eriksen, Kok Salomon Pedersen, Jungmand Poul Henning Thomsen, Dæksdreng Ejnar Frimod t Nielsen, Dæksdreng Peder Martinus Bjerregaard og Messedreng Villy Christensen. Nationaltidende 17. Januar 1952: Til Skibsmægler Hans Hermansen, Marstal, der er Medejer af Motorskibet "Ceresio" af Marstal, som i Tirsdags mistede Styringen ud for den norske Kyst, er i G-aar via Stavanger Radio indløbet Telegram fra Skibets Pører. I Telegrammet, der er afsendt Kl. 2 i Gaar Nat, meddeles, at Skibet nu har fortsat Rejsen, og at alt er vel om Bord. Skibet red Stormen af paa to Ankre og med Maskinen gaaende for fuld Kraft faa Hundrede Meter ud for Sola Badehotel ved Stavanger.

14 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET 3 s f ms Ceresio ex ss Jellicoe. 0 Z Z N. ' III Berlingske Tidende Mandag Morgen 22. November Nykøbing F., Søndag Aften: Det 358 Tons store danske Motorskib "Ceresio" af Marstal kolliderede i Dag i Guldborgsund med det hollandske 125 Tons Motorskib "Maris Stella" af Groenlngen«Hollænderen blev beskadiget, men ingen kom til Skade. Kollisionen skete ca 300 Meter Syd for Guldborg Broen umiddelbart efter, at det danske Skib, der skulde til'nykøbing F., havde passeret Broen* "Maris Stella" var for udgaaende, og de to Skibe styrede lige mod hinanden, I sidste øjeblik opdagede "Ceresios" Fører, Skibsfører K. Andersen, Marstal, og den hollandske Fører hinandens Skibe og slog bak. Samtidig drejede det danske Skib af, men en Kollision var uundgaaelig. Med Stævnen ramte "Ceresio" bagbords Side agten for tværs paa "Maris Stella", som fik en Lanterne slaaet over Bord, Lugerne slaaet skæve og en Del af Lønningerne trykket ind. Det hollandske Skib sejlede tilbage til Nykøbing F. for at faa Skaderne udbedret. Der er, saa vidt man har kunnet konstatere, to væsentlige Aarsager til Kollisionen. "Ceresio" sejlede i Ballast, og dets Forstavn ragede derfor saa højt op over Vandet, at Udsynet fra Styrehuset var daarligt. Skibsfører Andersen kunde efter at have passeret Guldborgbroen slet ikke se det hollandske Skib, og da han holdt sig I styrbords Side af Sejlrenden, gik han ud fra, at der var fri Passage. I Dag skal der være Søforhør.

15 ^ _ (5*0 3 C. f. ^."o-yq.. \fø?f/f- (V7) / / f_*l_'j' >t c i ^V./ /yefincic, in c!^- -.Mf^L..^^-"J.' fe*' t^' e J/-r^- < / U W- -C/Sy,^ / "- --ri, v l^ih /(% '*}/c M-_Y? f f.n7øsé IVo.j -fii/uu~ ^zc^_fayj&!4u~*k^

16 ss C. F. Tietgen ex Rotterdam. N P R K. 2?KSH sg

17 ss C F. Tietgen ex Rotterdam. N P R K. Int Bygget Harland & Wolff Ltd., Belfast. 2 Stk. 954 NHK IHK. Tregangsmaskiner. Fart ik Knob. Cylinderdiameter: i-72" Slaglængde: 51" 3 Stk. dobbelte skotske Kedler hver med 6 glatte Kanaler, 2 - enkelte Risteflade 426 Kvadratfod. Hedeflade l6.75o Kvadratfod. Arbejdstryk: Kedler og Maskiner fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 3 Dæk og Awningdæk. 2 Master. 2 Samsonposter. 5 Luger. Promenadedæk 189 Fod. 8 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke I.058 Tons Midtskibstanke l.o5o - Forpeaktank 96 - Agterpeaktank ,5 x 55,1 x 41,2 Fod / dw brutto netto. Som ss "Rotterdam" bygget til: Nederlandsche-Araerikanische Stoomvaart Mij., Rotterdam,»TUTTTTTTTog ifølge Anmeldelse Nr. 233/19o6 dat. 2o/4 19o6 købt derfra af: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København, og omdøbt til "C. F. Tietgen". Indregistreret 26/ Ifølge Anmeldelse Nr. 499/1913 dat. 27/ er Skibet solgt til: The Russian East Asiatic Co., Ltd., St. Petersborg, for Pund Sterling og omdøbt til "Dwinsk". Udslettet af Register 27/ Udslettelsesprotokol Nr. 3 - II - Registreringsprotokol Nr I06. Under Krigen overtaget af The Shipping Controller, London og disponeret af Cunard S. S. Co. Ltd. Skibet krigsforliste vend

18 14/2 19o9 paa R jse fra New York til København kom sftibet paa Grund ved Dyvlngen ved Indsejlingen til Kristianssand. Det blev bragt flot af Svitzer, der fik tilkendt Kr. 35-ooo.- i Bjergeløn.

19 PA KRONBORG ss C. F. Tietgen ex Rotterdam. N P R K, T Billeder: Arkiv D. F. D. S. I866-I906 Pag K Pag. 121 "Over Atlanten" Pag. 234 Negativer: Litteratur: Sea Breezes Marts 1954/25o Historie Aug. 1954/156 Forlis.

20 ' j ms C. F. Tietgen- N H D B. / 0 Z E B. ; III - Shipbuilding & Shipping Record 3. Januar 1929s Helsingør Skibsværft har afleveret Passagermotoråkibet "C. F. Tietgen" til Det Forenede Dampskibs Selskab føestemt til Buten København - Aarhus. Det er af særlig Interesse ved, at det er forsynet med den første store Maskine "Dieselmotor af B. & W.'s airless-injection" Type. Hverken Bjer eller Bygmester har sparet sig nogen Anstrengelse for at skabe et moderne Skib, der i enhver Henseende opfylder alle de Krav, der stilles til denne Bute, der er en af de mest krævende Selskabet opretholder. Ved Bygningen af dette Skib har DFDS. fulgt det Byggeprogram, der paabegyndtes for nogle Aar siden med Bestillingen af Motorskibene "Parkeston" og "Jylland" til Esbjerg - Harwich Buten, "Dronning Alexan- ' drine" til Islandsruten og "Odense" til Indenrigsfarten. Pladsbesparelsen er i Motorskibets Favør sammenlignet med ss "København", der i mange Aar har besejlet Buten og nu skal samsejle med "C. F, Tietgen". Hovedmaal: ss København, ms C. F. Tietgen Længde 269'3" 270 f 0" Bredde 39'H n 30' 11" Dybde. 17' 0" 17'0" Dybgang lastet 15 r 9 7/8" 15'9" Brutto Deplacement Tons dw Maskinrum cbft cbft. IHK BHK Maskinvægt 4-50 Tons 320 Tons Maskinpersonale 12 7 Passagerantal 1. og 2. Kl "C. F. Tietgens" Maskinrum er 15$ mindre end ss "Kjøbenhavns" Kedel- og Maskinrum* At Køjeantallet i Hotorsiibet er blevet forøget med IQfo giver ikke det rette Billede af Forholdet, idet Kamre og Udstyr er større og bedre, ligesom der er et større Antal Bnmands Kamre, Disse Forbedringer har været mulige ved Maskineriets mindre Vægt og at Dieselmaskineri fylder mindre end et tilsvarende Dampanlæg. Hertil maa føjes bedre daglig Økonomi, lettere Behandling, 10f<> mindre xviaskinbesætning i Motorskibet og endelig : at Motorskibet altid har Maskinen startklar, medens Dampskibet først skal have tilstrækkelig Damp. Bt meget vigtigt Problem ved Skibets Konstruktion har været Undgaaelsen af "Vibration fra Maskineriet under de forskellige Hastigheder. Det er lykkedes at løse Problemet, saa Skibet praktisk er fri for

21 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER ms C. P. Tietgen, HHDB. /OZED Shipbuilding & Shipping Record 3/ (2): Vibration uanset Motorens Omdrejningstal. Dette paavistes ved Prøveturen, hvor Skibet ved forskellige Fartsprøver viste sig ligesaa roligt som Selskabets mest moderne Dampskibe. Skibet er bygget meget hurtigt efter sin Størrelse Kølen blev lagt 9- Juli 1928, søsat den 20/10 s. A. og overtaget af Hederiet den 15. December Hovedmaal: Længde mellem Perpendikulærer 270! 0" Største Bredde 50*11" Dybde til Awning Deck 24' 6" Dybgang lastet 15 ' 9" Deplacement Tons Brutto " Hetto " DW 900 " Lasteevne cbft. Skibet har 3 Dæk, Awning Deck, Hoveddæk og Under-. dæk, det er forsynet med 5 kraftige elektriske Spil, Foruden almindelige Lasteluger findes paa Mellemdækket store Sideluger til hurtig Losning og Lastning. Paa Hoveddæk agter findes et godt beskyttet Rum for Biler. Passageraptering findes for Kl. og 2. Kl. samt Kl. Passagerer. Alle Saloner for 1. Klasse findes paa Awning Deck midtskibs, omfattende Vestibule, Rygesalon og Spisesalon samt en mindre Salon mellem disse. Salonerne er betydeligt større end i tidligere Skibe paa Ruten ogsaa Mellemdækkets Højde er forstørret, saaledes, at man ved Indtræden i Vestibulen og seende gennem de smukt belyste Saloner, har Indtryk af at være i et større Skib. Fyldingerne i Vestibuledøre og Møblerne er af poleret Sycamore. Ved Siden af Vestibulen findes Rygesalonen, udstyret med Smaaborde til 60 Personer. Paneler, Døre og Møbler er af poleret Mahogni og Loftet - formet som en Doom i Midten - har rigt udskaarne Ornamenter, Agterenden af Salonen har aaben Kamin, hvorover findes en Ibenholts Plaquette, udskaaret af Billedhuggeren Bundsgaard, forestillende C. F. Tietgen. Plaquetten foræredes til Skibet ved Søsætningen af Fru A. Plenge Jørgensen, en Søster til Tietgen. Bag Rygesalonen findes en lille Salon og i -fortsættelse af denne kommer Spisesalonen, udført i poleret Birk. Hvert Bord med Plads til 2 eller 4 Personer har smukke Staalamper. I. Klasses Sovekahytter findes paa Mellem- Hoved-, Awning- og Promenadedæk. Kamrene, der alle er til 1 eller 2 Personer, er forsynede med bekvemme Messing- : senge med Vi-Spring Madrasser. Hvert Kammer har Porcellains Vaskekumme med rindende varmt og koldt Vand samt Læselampe til hver Køje. Ventilationen af Kamre er arrangeret saaledes, at Temperaturen er ens baade i koldt og varmt Vejr. Da

22 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER PA KRONBORG ms C. F. Tietgen. UHDB, / 0 2ED. [ III Shipbuilding & Shipping Record 3/ (3): ] Skibene afgaar fra Havn Kl. 23 og ankommer Kl. 7 Mor-i gen fungerer Systemet paa den Maade, at frisk Luft opvarmes til almindelig Stuetemperatur og pumpes gen-- nem Beboelsen til noget efter at Passagererne er kom-; met om Bord. Ved Sengetemperaturen gradvis til 10Gf-ra der, som holdes Hatten igennem. Ønsker en Passager mere Varme om batten kan han regulere Temperaturen ved Hjælp af en elektrisk Radiator, der findes i alle' Kamre. Om Morgenen, kort før passagererne staar op, sættes Temperaturen op til almindelig Stuetemperatur. Ved dette Arrangement er Støjen fra dampopvarmede Radiatorer bortelimineret. Ved Passagerkamrene findes Badeværelser og Toiletter med varmt og koldt Vand. Der findes Telefon om Bord til i^assagerbrug i Forbindelse med Skibets Radioanlæg. Aptering for II. Klasse findes agter. Paa Awning Deck Spisesalon i poleret Sycamore og hvid Lak. Paa Hoved- og Underdæk Kamre til 4 eller 6 personer, i hvert Kammer Vaskekummer med rindende koldt Vand o Der findes en stor Salon for III. Klasse paa Awning Deck forude, raa Hoveddæk sti>re Toiletter og paa Underdæk 2 Saloner, hvoraf en for Damer. Hovedmaskineri bestaar af 1 Stk. -cyl. 4-Takts enkeltvirkende, direkte omstyrbar, Dieselmotor af Burmeister & Wains nyeste Type. Maskinen er af Trunk Piston Typen med "airless injection" af B. & W.s eget System. Maskinen udvikler IHK. eller BHK. ved 140 Omdrejninger. Den er beregnet til Trykladning hvis ekstra Kraft fordres, og en elektrisk Centrifugal trykpumpe er installeret til at forøge Kapaciteten til IHK. ved 145 Omdrejninger. Hver Cylinder har sin egen Brændsels pumpe af B«. & W.s Patent, drevet fra Kamakslen. Cylindrene paa Hovedmaskinen smøres ved mekaniske Smøreapparater. 3 Generatorer, hver koblet til sin 3-oyl. 4-Takts Trunk-Piston, "airless injection" B. & TiT. Dieselmotor, leverer den fornødne 110 Volts Strøm. Hver Motor har 150 BHK. ved 270 Omdrejninger og 100 Kw. Hjælpemotorernes Kølevandspumper er af Stempel-Typen og iper er tandhjulsdrevne med Kædetræk fra Kamaksel. Følgende Burmeister & Wains Praksis er Kølevands- Tryksmøre-. Brændselsolie-. Ballast-, Last- og Sanitetspumper alle elektriske. Der findes 2 Sæt kombinerede Kølevands- og Smøreoliepumper med hver sin Elektromotor, trækkende en Centrifugalkølevandspumpe og en Tandhjulssmøreoliepumpe. Hver Centrifugalpumpe er tilstrækkelig til Hovedmotorens Forsyning med Kølevand under alle Forhold. Brændselsoliepumpen har 10 Tons Kapacitet og er tanshjulsdrevet. Der findes 2 Sæt kombinerede Lastog Sanitetspumper af Plungertypen med henholdsvis 15 og 20 Tons Kapacitet pr. Time. Ballastpumpen er af Centrifugaltypen med 100 Tons pr. Time. De 2 Manøvre- Luftkompressorer er af vertikal 2-Irins l'yp e k^er drevet af en Elektromotor paa 50 Hk. En haanddrevet Kødhjælpskompressor er ogsaa Installeret*

23 ] i PA KRONBORG - ' f ms C. F. Tietgen. H H D B. / 0 Z E D. > III - Shipbuilding & Shipping Record 3/ (4): Den vellykkede Prøvetur fandt Sted i Sundet ud for Helsingør den 15. December 1928 og Frøverne holdtes under Ledelse af DFDS. tekniske Direktør. Under Prøverne arbejdede Maskineriet meget tilfredsstillende og opnaaede 2,630 IHK. ved 140 Omdrejninger. Vejret var stormende og usigtbart, saa Fartprøve var umulig, men Skib og Maskineri var saa tilfredsstillende, at Rederiet overtog Skibet uden yderligere Prøver og satte det ind 1 Ruten den 20. December.

24 ! ms C F. Tietgen. HHDB. /OZED. Berlingske Tidende 20. Maj 1945: Det er tidligere omtalt, at Det Forenede Dampskibs Selskab af den Tonnage, som var beslaglagt af Tyskerne, har faaet Motorskibet "Hans Broge" og Motorskibet "Aalborghus" tilbage. Endvidere er det oplyst, at Dampskibene"A. P. Bernstorff" og "Aarhus" befinder si^ i Københavns Frihavn og snart ventes overtaget af Selskabet. Selskabet har nu faaet den glædelige Oplysning, at Motorskibene "C. F«. Tietgen", "Dronning Alexandrine" og "Vistula" befinder sig i Flensborg Fjord, og at to af de store Landbrugseksportbaade fra Esbjerg - Harwich-Ruten antagelig befinder sig i Kieler Fjorden. Berlingske Tidende 18. Juli 1945s Det Forenede Dampskibs Selskabs Motorskib "C. F. Tietgen", der Hatten til i G-aar ankom til København fra Kielerfjord, blev allerede i G-aar Middags overdraget til DFDS., der straks hejste Selskabets Kontorflag paa Skibet. Det skyldtes en Fejltagelse, naar man oprindelig mente, at Skibet var ført hertil af en tysk Besætning under engelsk Kommando. Det var danske Marinesoldater, der havde overtaget Skibet i Kielerfjord og ført det hertil under dansk Kommando, og det var saaledes ogsaa vor egen Marine, der afleverede Skibet til DFDS "C, F. Tietgen" blev beslaglagt af Tyskerne for godt et Aar siden, JL Modsætning til de fleste andre Skibe, vi har faaet tilbage, var dette i en nogenlunde ordentlig Tilstand - maaske fordi det ikke har været i Brug i Tiden umiddelbart før Tysklands Sammenbrud. Imidlertid skal det til Eftersyn, inden det paany kan sættes i Fart. Foreløbig ligger det ved Bøjerne i Yderhavnen.

25 ! ) PA KRONBORG j ms C. F. Tietgen. HHDB. /OZED. i III - Dansk Søfarts Tidende 15. August 1947: Der skete den Ilte ds. i Bomløbet i Københavns Havnj et Skibssammenstød med det Resultat, at Bugs ers elskab-; ets store Motorbugserbaad "Jarl" sank, men alle ombord værende blev reddet. "Jarl" havde lige forladt sin Plads ved Søndre Told! bod, syd for Bombroen, og var ved at gaa ud i Havneløbet. Den er aabenbart for sent blevet klar over, at i Rutebaaden fra Aarhus, "0. F. Tietgen", i samme Øje- : blik var for Indgaaende og nærmede sig Bomløbet fra den nordlige Side. "Jarl" forsøgte straks at dreje ind igen, men det var for sent. Den blev ramt paa sin.' Styrbords Side af "C. F. Tietgen"s Stævn, der skar helt ind i Siden paa den. "C. F. Tietgen" fortsatte ganske langsomt sin Fart fremover og holdt paa den Maade "Jarl" oppe, saa Bugserbaaden "Odin", der laa inde ved Bolværket, omtrent hvor "Jarl" havde ligget et Øjeblik før, kunde faa Tid til at gaa ud og redde "Jarls" Besætning. Kort efter sank Bugserbaaden.

26 I, '! i ms C. F # Tietgen. H H D B. / 0 Z E D. = III - Berlingske Tidende 4. Marts 1948: Under den tætte Taage i Gaar Morges skete der i i Københavns Yderhavn igen et Skibs-Sammenstød, hvorved : en Motorsejler gik til Bunds. Det Forenedes Motorskib "C. F. Tietgen", der var for Indgaaende fra Aarhus, indhentede og ramte Motor- galeasen "Ebba" af Ebeltoft, der hurtigt gik til Bunds. Sammenstødet skete omtrent midtvejs mellem Bommen paa Nordre Toldbod og Batteriet Sistus. Taagen var saa tæt!, at man fra Land intet kunde se. i^en man hørte inde fra: Toldboden et mægtigt Brag, og baade Havnevæsenet, Bug-! serselskabet og Færgeselskaberne ved Toldboden sendte straks Baade ud. "C. P. Tietgen" slap uskadt fra Kollisionen, hvori-; mod "Ebba" blev ramt saa haardt, at den hurtig gik til. Bunds. Ombord paa "Ebba" befandt sig Skipperen og tre ilands Besætning, samt Skipperens Kone og et lille Barn. De blev alle reddede af de tililende Baade, og ingen Mennesker kom noget til. [ "Ebba" ligger sunket omtrent midt i Sejlløbet. Svitzer er nu ved at undersøge, om Skibet kan hæves. l Berlingske Tidende 6. Marts 1948: I Sø- og Handelsretten er der afholdt Søforhør i Anledning af Sammenstødet mellem Det Forenedes ms "C. F. Tietgen" og M/01. "Ebba" af Ebeltoft i Onsdags i nordlige Bomløb. "Ebba" sank, men alle ombordværende blev reddet. Føreren af "Ebba", Skipper U. K. Svendsen-Tune, forklarede, at der uafbrudt var afgivet Taagesignaler fra "Ebba", og at han selv betjente Taagesignalet. ; Ved nordre Toldbod ændrede han Kurs for at gaa klar af en Damper, der var fortøjet der, og for at styre lige mod Bomløbet. Afstanden til Estakademe var saa ; ringe, at det blev nødvendigt at siaa Stop for at I vride Stævnen Styrbord over, og da han hørte G-ongong- ' en paa Toldbodbommen, mente han, at Skibet laa med rei; Kurs midt i Løbet og slog saa langsomt Frem paa Maskinen, men umiddelbart efter skete Kollisionen. Ved denne ramte "C. F. Tietgen"s Stævn "Ebbas" Babords Laaring i en Vinkel af ca. 25 Grader. Kaptajn H. C. Aaskilde fra "C. F. Tietgen" forklarede, at der blev afgivet uafbrudt Taagesignal fra "C. F. Tietgen" under Sejladsen mod Bomløbet, og et Far G-ange slaaet Stop, naar der hørtes Taagesignaler fra andre Skibe. Lidt før Kollisionen gav 3. Styrmand fra Bakken Tegn til at slaa Fuld Kraft Bak. Ordren blev straks efterkommet, og det kunde mærkes, at manøvren naaede at virke, men umiddelbart efter skete Sammen-, stødet. Kaptajn Aaskilde tilføjede, at han saa begge Mast- er paa "Ebba" forude over Stævnen og at han anslaar Kollisionsvinklen til Orader. Han havde ikke hørt Signaler fra "Ebba" og der hørtes iøvrigt paa dette Tidspunkt ikke andre Signaler end G-ongoggen paa Toldbodbommen. i

27 HAiNDELS- OG SØFARTSMUSEET, ms C. F. Tietgen. HHDB. /OZED. j III Børsen 19- februar 1949: Om Morgenen den 3. Marts i Fjor skete, som den G-ang omtalt, i Bomløbet i Københavns Havn en Kollision, hvorunder DFDS.s Aarhus-Baad "C. F. Tietgen", paasejlede Motorgaleasen "Ebba" af Ebeltoft, der øjeblikkelig s De fem Ombordværende i Motorgaleasen. Skipperen og Ejeren, Kaptajn Svendsen-Tune, dennes Hustru, deres fireaarige Søn og to Besætningsmedlemmer, maatte i Vandet, men blev hurtigt reddet af nogle kvikke Havneassistenter. Af et senere Søforhør fremgik det, at Kollisionen i det væsentlige maatte skyldes den stærke Taage, der da dækkede hele Havnen. Der var dog mellem Parterne nogen Uenighed om, hvilken Kurs "Ebba" havde ligget i Kollisionsøjeblikket. Begge Skibe var paa Vej ind i Havnen, og "C. F. Tietgen"s Stævn ramte "Ebbas" Bagbords Laaring omtrent ved Mesanrigningen. Ingen af de to Skibes Besætninger havde hørt det andet Skibs Taagesignaler, skønt saadanne var blevet afgivet. "Ebba" er senere blevet hævet og paany istandsat. - Den er for Tiden paa G-rønlandsfiskeri - men Kaptajn Svendsen-Tune krævede DFDS. for en Erstatning paa omtrent Kr.. Sagen kom imidlertid ikke for Retten, idet forskellige Forhandlinger mellem Parterne nu har ført til, at DFDS. har tilbudt at betale 75 pct. af Skaden uden at Rederiet dog dermed har anerkendt, at "C. F. Tietgen" har hele Skylden for Kollisionen. Dette Tilbud har Kaptajn Svendsen- Tune taget imod. Bortset fra forskellige Smaating, der endnu skal diskuteres, skulde Sagen hermed være afsluttet, men ethvert Søforhør afgives normalt til videre Undersøgelse i Handelsministeriets Søfartsafdeling, og her fandt man Anledning til at lade Anklagemyndigheden rejse Tiltale mod "C. F. Tietgens" Fører, Kaptajn Hans Carl Aaskilde for at have seglet for hurtigt fra Aarhus til København. Efter en nøjere Granskning af Søforhørets Akter regnede man ud, at Aaskilde kun havde brugt ialt 7 Timer og 35 Minutter, hvilket svarede til en Fart af lidt over 15 Knob. I Betragtning af det taagede Vejr maatte en saadan Fart betegnes som en Undladelse af at følge de i Søvejsreglerne indeholdte Krav om Iagttagelse af moderat Fart under Taage, Aaskilde, der har været Skibsfører i 6 Aar og sej let 3 Aar paa Aarhus-Ruten, forklarede overfor Ankla gemyndigheden, at alt havde været i Orden om Bord i "C. F. Tietgen", det gjaldt saavel Lanternerne som Udkiggen, Taagesignalerne og Radaren, der konstant havde været I Brug. Der var ganske rigtigt sejlet med en G-ennemsnitsfart af 15 Knob, men Taagen laa 1 Banker, og naar man befandt sig i disse, satte man Farten behørigt ned. Iøvrigt, bemærkede Kaptajnen, kunde Spørgsmaalet om, hvad der forstaas ved moderat Fart, ikke løses ved blot at udregne G-ennemsnits farten* Mange Faktorer spillede ind, saaledes Skibets Konstruktion, dets Last, Udrustning og ikke mindst Anvendelsen af Radar. Om denne sidste bemærkede Anklagemyndighedens Re-' præsentant, at man paa den internationale Konference

28 } ' \ ms C. F. Tietgen. HHDB. /OZED. jlii Børsen 19/ (2): vedrørende Sikkerhed for Menneskeliv paa Søen i London i Fjor havde vedtaget, at Radar ikke fritager for Pligt til at overholde Søvejsreglernes Krav. I G-aar faldt Sø- og Handelsrettens Dom i den interessante Sag. Retten fandt det ikke bevist, at Aaskilde havde tilsidesat Reglerne angaaende moderat Fart, Hensyntagen til de stedfundne Omstændigheder m. m. Et saadant Bevis var Ikke ført ved den foretagne rent skematiske Udregning af Skibets Gennemsnitsfart. Kaptajn Aaskilde blev derfor frifundet, og Salæret til hans Forsvarer, Højesteretssagfører Gert Jessen, betaler det Offentlige. Dansk Skibsførerforenings Medlemsblad Marts 1949: I Relation til Artiklen i vort sidste Medlemsblad; "Sølovens Paragraf 293? Tiltale mod Skibsførerne", mener Bestyrelsen, at det kan have sin Interesse for Medlemmerne at blive gjort bekendt med en Søretsdom, der den 18. Februar blev afsagt af Sø- og Handelsretten i København. Sagens Forhistorie er følgende: Den 3. Marts 1948 havde Kaptajn Hans C. Aaskilde, der er Fører af ms "C. F. Tietgen", en Kollision ved ; Bomløbet i København med M/GI. "Ebba". ; Der herskede tæt Taage, da Kollisionen fandt Sted, og M/G-l. "Ebba" sank øjeblikkelig, men ingen Mennesker kom til Skade. Kaptajn Aaskilde blev frikendt for Anklagemyndig- : hedens Tiltale, idet Sø- og Handelsretten i København betegnede Uheldet som hændeligt, og det blev slaaet fast, at den Fart, hvormed "C. F. Tietgen" havde sejlet i Kollisionsøjeblikket ikke kunde betegnes som for Selve Erstatningsspørgsmaalet blev afgjort ved direkte Forhandling mellem DFDS. og Føreren af "Ebba", og man skulde derfor tro, at denne Sag var færdig. Imidlertid lod Søfartsministeriet, efter at have gennemgaaet Sagens Akter, Anklagemyndigheden paany rejse Sag mod Kaptajn Aaskilde, paa det G-rundlag, at "C. F. Tietgen" havde sejlet for hurtigt fra Aarhus til København, da der den Hat havde hersket Taage i de danske Farvande. Søfartsministeriet havde til Brug for Sagen ladet indhente Oplysninger fra de forskellige Signalstationer, hvoraf fremgik, at der havde hersket tæt Taage hele Katten, ligesom man fra en Afskrift af Skibets Kursbog beviste, at Skibets G-ennemsnitsfart havde været ca. 15 Knob. Under Retsforhandlingerne blev der fra -anklagemyndighedernes Side gjort gældende, at den konstaterede G-ennemsnitsfart var i Strid med de gældende Sø-

29 ! PA KRONBORG! j ms C. F. Tietgen. HHDB. /OZED.!in j Dansk Skibsførerforenings Medlemsblad Marts 1949 (2): vejsreglers Artikel 16, som fastsætter, at under Taage, Tykning, Snefald og svære Regnbyger, skal Farten være moderat under omhyggelig Hensyntagen til de stedfindende Omstændigheder og Forhold. Kaptajn Aaskilde vedstod, at G-ennemsnitsfarten havde været omkring 15 Knob, men hævdede, at Taagen den Hat havde ligget i Banker, og at der havde været - forskellig Synsvidde. Endvidere gjorde Kaptajnen gældende, at han havde haft sin Radar, som var i den bedste Orden, gaaende hele Hatten, og at han, naar han var i en Taagebanke, havde slaaet Farten ned, hvilket fremgik af, at han var forsinket 3 Kvarter paa Trods af medgaaende Strøm. Fra Forsvarerens Side blev gjort gældende, at det vistnok var første G-ang i Historien, at en Skibsfører blev tiltalt for at have sejlet for hurtigt, naar der iøvrigt ikke paa Rejsen var sket noget Uheld, ligesom Forsvareren bemærkede, at han fandt det noget besynderligt, at man fra det Offentliges Side anlagde Sag mod Kaptajnen, da han var blevet frikendt for Uheldet i Københavns Havn. Det smagte efter hans Mening noget af, at man ønskede Kaptajnen straffet. Kunde man ikke opnaa det paa den ene Maade, vilde man forsøge det paa den anden. Til Oplysning for Medlemmerne bringer vi nedenfor Udskrift af Dombogen for Sø- og Handelsretten i Køb enhavn, s aalyd end e: I Anklageskrift af 11. Hovember 1948 har Politidirektøren i København rejst Tiltale mod Skibsfører Hans Carl Aaskilde, der er født den 25«Oktober 1891 og ikke tidligere været straffet, til Strafs Lidelse. for Overtrædelse af kgl. Anordning angaaende international Søvejs-Reglers og Hødssignalers Anvendelse af danske Skibe, Artikel 16, jvfr. Lovbekendtgørelse Hr. 176 af 15. April 1930 om Skibsfartens Betryggelse, Paragraf 7, jfr. Paragraf 6, i Anledning af, at han den 3. Marts 1948 som Fører af ms "C. F. Tietgen" af København har udsejlet Turen fra Aarhus til København paa 7 Timer og 35 Minutter, svarende til en G-ennemsnitsfart af lidt over 15 Knob, hvad der I Betragt ning af, at det under praktisk hele Rejsen var taaget Vejr, efter Anklagemyndighedens Formening var en Undladelse af at følge de i de nævnte Bestemmelser foreskrevne Krav om Iagttagelse af moderat Fart. Tiltalte paastaar sig frifundet, idet han hævder i Overensstemmelse med nævnte Bestemmelser at have sejlet med moderat Fart, hvor forholdene nødvendiggjorde det. Han har sejlet som Skibsføerer i 6 Aar, heraf 3 Aar paa denne Rute, uden at der tidligere er indtruffet Uheld. "C. F. Tietgen" er ikke pligtig at føre autorise- ; rede Journaler, men af Skibets Kursbog fremgaar det, ; at Skibet afgik fra Aarhus Kl Det var stille ' og tæt Taage. Dersejledes med vekslende Fart og forskellige Kurser. Lanternerne brændte klart, der af-. gaves Taagesignaler og holdtes Udkig. Radarsnlæget var i Brug fra Afgangen i Aarhus til Ankomsten til København og blev betjent af den vagthavende Styrmand, mens Kaptajnen havde Vagt paa Broen. Man pas- :

30 i I ms C. P. Tietgen. H H D B. / 0 Z E D. i III - Dansk Skibsførerforenings Medlemsblad Marts 1949 (3) serede Molerne ved Indsejlingen til København Kl. 7,35. Ler blev foretaget adskillige Manøvrer 1 Maskinen under hele Rejsen, som det fremgaar af Skibets Maskindagborg. Tiltalte har under Domsforhandlingen i det hele hen&oldt sig til det i disse Bøger indførte, idet han fremhæver, at Taagen var af skiftende Tæthed, og at man sejlede med vekslende Fart alt efter Taagens Tæthed. Foreholdt en fremlagt Skrivelse fra Meteorologisk Institut, hvorefter forskellige Fyrstationer I Kattegat Kl. 0,4 og 8 den paagældende Hat havde Sigtbarhed 0 = tæt Taage, bemærker Siltalte, at der ikke heraf kan sluttes, at Sigtbarheden i det mellemliggende Tidsrum og 1 den minestrøgne Sejlrute har været lige saa ringe. Taagen laa netop den Hat som saa ofte i Banker. Han fastholder, at Farten alt efter Omstændighederne har været moderat, idet den blev sat ned, naar Taagen var for tæt, og at man undertiden stoppede helt op, naar man nærmede sig Fyrskibe eller paa Radaren saa, at man nærmede sig Skibe. Han regner med, at Taagen ialt har forsinket Sejladsen ca. 3/4 Time, skønt Strømmen det meste af Sejladsen var med. Tiltalte benægtede ikke, at Skibet, hvis maximale ; Fart er godt 16 Knob, gennemsnitlig har sejlet 15 Knob i Timen. Tiltalte fremhæver I denne Forbindelse, at Spørgsmaalet om, hvad der skal forstaas ved moderat Fart, hvortil intet Bidrag gives i Anordningen, ikke kan løses blot ved at udregne den G-ennemsnitsfart, hvormed der er sejlet, Idet mange Faktorer som Skibets Konstruktion, dets Last og dets Udrustning, f. Eks. med Radar, hvorved Skibets Synsvidde forøges meget betydeligt, spiller ind. Fra Anklagemyndighedens Side er fremhævet, at der paa den internationale Konference vedrørende Sikker- hed for Menneskeliv paa Søen i London 1948, paa hvilken 34 Søfartslandé var repræsenteret, Vedtoges en Rekommendation, som udtaler, at den Omstændighed, at et Skiber udstyret med Radar, paa ingen Maade fritager et Skibs Fører for Forpligtelsen til nøje at iagttage de i de internationale Søvejsregler indeholdte Krav, derunder i Særdeleshed de i Artikel 15 og 16 indeholdte Forskrifter. Som Sagen foreligger oplyst, kan Retten ikke anse det for bevist, at Tiltalte har tilsidesat det i Anordningen indeholdte ±>aabud om Sejlads med moderat Fart under omhyggelig Hensyntagen til de stedfundne Omstændigheder og Forhold, hvorved fremhæves, at et saadant Bevis ikke skønnes ført ved den foretagne rent skematiske Udregning af Skibets Gennemsnitsfart. Tiltalte vil derfor være at frifinde. Thi kendes for Ret: Tiltalte, Skibsfører Hans Carl Aaskilde, bør for : Anklagemyndighedens Tiltale 1 denne Sag fri at være.; Salæret til den for Tiltalte beskikkede Sagføerer : Højesteretssagfører Gert Jessen, udredes af det Of-. fentlige med 75 Er.

31 .1 - ms C. F. Tietgen. O Z E D. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 20. Februar 1954: j To af de mest kendte DFDS-Ruteskibe skal nu hug-j ges over paa Midten, have ti Meters Længde føjet [ ind og siden sættes sammen igen. Resultatet bliver { to nye store Skibe, der kan tage den Trafik paa Aarhus, som der er Behov for. j Burmeister og Wain skal udføre det interessante j Stykke Skibs-Kirurgi, og til næste Sæson bliver Skibene færdige. "C. F. Tietgen" gaar til Værft 1. September og bliver allerede færdig, saa at det kan blive sat ind i Juletrafikken. "Hans Broge" venter til efter Hytaar, men bliver til Gengæld færdig til Paasketrafikken Hele Operationen gælder flere Køjepladser. D?snge har Skibene været overtegnede, og Behovet for mere Plads paa Aarhus-Ruten har krævet flere Pladser end der er nu, Haar man nu føjer en halv Snes Meter ind paa Midten af Skibene, bliver der ikke færre end 65 Køjepladser flere paa "C. F. Tietgen" og hele 84 flere paa "Hans Broge". For Resten bliver der adskilligt flere Enekamre paa første Klasse. I Øjeblikket er der 14 og 23 paa henholdsvis "C. F. Tietgen" og "Hans Broge". For Fremtiden bliver der henholdsvis 46 og 79. Iøvrigt faar Salonerne en væsentlig Udvidelse, næsten dobbelt saa store og med det dobbelte Antal Siddepladser. De mere moderne Aalborg-Baade faar nu næsten Søstre paa Aarhus-Ruten. Bakoverbygningen paa de to Aarhus-Baade skal nemlig forlænges agterover helt hen til Kommandobroen. For-Masterne kommer ikke længere til at staa frit, men bliver flyttet op paa Overbygningen over Broen. Den ret skarpe og rette Stævn, som Skibene har i Dag, bliver ogsaa ændret 1 Retning af den moderne, f remfald ende Stævn. Og naar samtidig Skorstenene faar et Anstrøg af Strømlinie er Udseendet paa de gamle Aarhus-Baade blevet helt ændret. "C. F. Tietgen" er bygget i 1928 paa Helsingør Skibsværft. Det er altsaa det ældste Skib. "Hans Broge" er bygget samme Sted, men umiddelbart før Krigen, i Det er meget væsentlige Ombygninger og nybygninger, der er i Gang paa DFDS-Passagerskibene, naar de to indenrigs Rutebaade kommer paa Bedding. Om føje Tid er den brændte "Kronprins Frederik" færdig fra Helsingør Skibsværft. Leveringstiden er Maj, og der kommer næppe til at mangle en Time. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 1. September 1954: 1 I Dag skal den første af DFDS -Rut eb aad ene i Dok hos Burmeister og Wain for at blive gennemgribende ombygget og forlænget, saadan at * e * *f " ^. skilligt flere P a sssagerer paa e f\ G^J^ S * Det er "C. F. Tietgen", der som det første Skib skal ombygges. Det vil vare til Begyndelsen af De-

32 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER ms C. F. Tietgen. 0 Z E D. FÅ KRONBORG III - B.' T. 1/ (2) s cember, og i den Tid bliver Ruten til Aarhus betjent af Motorskibet "Aalborghus". Haar Jule- og Hytaarstrafiken er afviklet begynder Ombygningen af "Hans Broge". Berlingske Tidende Lørdag Morgen 11, September 1954: For godt en Uge siden gik DFDS' Motorskib "C. F* Tietgen" ind i Burmeister & Wains Tørdok paa Refshaleøen for at gennemgaa den Operation, der skal^gøre Skibet 10 Meter længere. I Løbet af Ugen er Skibet blevet skaaret over, og i G-aar Formiddags blev Skibets Forende, der vejer 900 Tons, ved Hjælp af nogle store Kraner trukket de 10 Meter frem. Det tog kun. 8 Minutter. Den planlagte Udvidelse betyder, at Skibet fremtidig vil kunne tage 75 Kahytspassagerer mere,; foruden at der bliver stærkt øget Salonplads. Opera-,' tionen paa "C. F. Tietgen" skal være fuldført den 4. December, for at Skibet kan gaa ind i Juletrafikken, og efter Hytaar skal "Hans Broge" gennemgaa en lign- ; ende Behandling. "C. F. Tietgen" er det 6. S]?ib, som, Burmeister & Wain behandler og moderniserer paa denne Maade. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 8. December 1954: Det ombyggede Passagerskib "C. F. Tietgen" gaar i. Dag paany ind i sin Rute mellem København og Aarhus., Ved Ombygningen, der har staaet paa siden Begyndelsen i af September, er der bygget et nyt Afsnit paa 10 Me- i ter ind paa Midten af Skibet, hvis Længde yderligere i er blevet nogle Fod forlænget ved Bygningen af en mo-. derne, fremfaldende Stævn. "C. F. Tietgen" virker nu. som et helt nyt Skib, og dets forandrede Udseende klæder det ganske fortrinligt. Tidligere kunde det i godt virke lidt kort og massivt. Hu er det blevet ; slankt og moderne, og - saa mærkeligt det kan synes -; mere harmonisk i sin Fremtræden. Ved Ombygningen er der skaffet 83 nye Køjepladser. paa 1. og 2. Klasse, og 1. Klasse har nu 45 Fnekamre \.mod tidligere kug. 14. Der er tillige paa 1. Klasse skabt en helt ny Salon, der er dobbelt saa stor som den tidligere. Det er Arkitekten, Professor Kay Fis- ker, som i Løbet af den sidste Snes Aar har slaaet sit Havn fast ogsaa som Skibs-Interiør-Arkitekt, der l har Æren af Former og Farver i dette yderst elegante! Opholdsrum. Salonen, der virker umaadelig rummelig, j er ved Møblernes Gruppering delt i en Spiseafdeling og en Ryge- og Hyggeafdeling, uden at det er gaaet ud over Helhedsvirkningen. Alt dette er ogsaa opnaaet^ uden at det har berørt Bekvemmelighederne paa 3- Klasse, der stadig har de samme store Opholdssaloner med \ gode, dybe Lædersofaer. Der er ved "C. F. Tietgens" delvise Ombygning tag-, et de yderste Hensyn til Passagerernes Bekvemmelighed og Sikkerhed. Paa Dagturene er der i Sommertiden forude i Skibet' indrettet en Biograf, saa at Rejsetiden yderligere

33 \ I ms C F. Tietgen. 0 Z E D. ;III - B. I. 8/ (2): forkortet for de Rejsende. Ventilationen, der Aaret rundt betyder saa meget for Velværet om Bord, er gjort endnu mere effektiv med bredere Luftkanaler og kraftigere Blæsere. Der er truffet alle Forholdsregler mod Brand. I alle Gan-j ge og Korridorer er der Sprinkleranlæg, og Lastrum- i mene er ligesaa effektivt sikrede som Passagerrumme- ; ne. Overalt er der Alarmsystemer. j Hoget helt Hyt er det store, vandtætte Skod, der strikker sig tværs over Forskiet. Døraabningen i Skod; det kan lukkes automatisk blot ved Tryk paa en Knap. j Ogsaa.dette giver yderligere Sikkerhed. Ved en Indvielsesfestlighed i Aftes om Bord i Ski-: bet gav den administrerende Direktør for DFDS, J. A. ; Kørbing, en meget interessant - og lærerig - Oversigt! over Passager-Trafikkens Udvikling paa Selskabets indenlandske Ruter siden 1928, da "C F. Tietgen" først sattes i Fart. Paa alle tre Passagerklasser har der været rivende Fremgang i Passagertallet, men j ogsaa i den Bekvemmelighed, der ydes de Rejsende. Di-: rektør Kørbing oplyste, at Ombygningen af "C F. Tiet 1 gen" har kostet ca. 2,5 Mill. Kr. og et tilsvarende Beløb skal anvendes paa "Hans Broge", der, saa snart! Juletravlheden er overstaaet, skal gennemgaa en lign-, ende Ansigtsløftning hos B. & W. To nye Skibe af tilsvarende Udstyr og Kapacitet vilde have kostet ialt ca. 30 Mill. Kr. ; Hvad der maaske vil forbavse den almindelige Iagt-j tager mest er, at "C F. Tietgen"s Fart efter Forlængelsen med med samme Maskineri - en B. $ W. Diesel; motor paa IHK - er den samme som før, ca. 16,5 : Knob. Man vidste det i Forvejen gennem Forsøg i en ; Modeltank, som Fartprøverne i Sundet i Søndags viste i - under ugunstige Vejrforhold - at Skibets Hastighed snarere er steget end gaaet ned. Det var paa den j maalte Mil oppe paa en Fart af ca. 17 Knob. "C F. Tietgen"s to øverste Officerer er stadig Kaptajn H. C Aaskilde og Maskinchef 0. C Kofoed. ; Der er al mulig Grund til at ønske baade dem, DFDS ; og Skibets fremtidige Rejsende til Lykke med den hel-^ dige Fornyelse, der her har fundet Sted. H. P. S. Berlingske Tidende Fredag Morgen 10. December 1954: \ Aarhus: ' "C F. Tietgen" er i Gaar kommet til Aarhus paa ; sin første Tur efter Ombygningen og Forlængelsen paa, 10 Meter. Skibet er blevet mere støt i Søen, og trods den kraftige Blæst havde Passagererne ikke mærket j videre til den urolige Sø. Forlængelsen bevirker, at Skibet fylder mere paa Anlægspladsen, hvor det ogsaa ; frembyder et smukkere Billede i Havnen.

34 ms C. F. Tietgen. 0 Z E D. III The Motorship, Marts 1955: When the motor passenger vessel "C. F. Tietgen" ran her trials in December, just over 26 years ago, she opened a new and not unimportant chapter in the history of oil-engined tonnage, for she was fitted with the first airless-injection engine installed by Burmeister and Wain for marine propulsion. The ship was placed on the Gopenhagen-Aarhus nightly service and the steady increase in the traffic demanded additional tonnage, with the result that in 1939 the "C F. Tietgen" was joined by the "Hans Broge". Again it has become necessary to increase the available facilities for travel on this route (one of the most important services in Denmark) and the decision was made to lengthen both ships and increase the accommodation. The ships appearance has been considerably improved hy the provision of a raked stem and a modernized funnel, while in place of the forelast, which now projects from the bridge superstructure, are installed two electrically-operated cranes for dealing with the cargo carried in the forward holds. Ten days after the commencement of the work (in September, last year) the ships had been cut and the forward end was drawn apart by jacks and winches for a distance of 32,8 ft. T^e extra length has allowed the provision of 83 new berths for first-class and second-class passengers. Formerly there were 14 single-berth cabins in the first-class accommodation and i the number has been increased to 46. The expansion of saloons has made it practlcable to deal with near-j ly twice the former number of passengers, while in the "Hans Broge" the number of berths is being in- creased from 239 to 304 and the number of cabins from 94 to 147. The latter vessel, having a more modem appearance than the "C F. Tietgen", does not require the same alterations to the bow. A. word of explanation is desirable concerning the machinery of both ships. The "C F. Tietgen" ran with her original engine, of the four-stroke trunkpiston design with an electrically-driven supercharging blower, until the "Hans Broge" was built. In the second ship a two-stroke B. and W. type engine with nine cylinders, 500 mm in diameter, the piston stroke being 900 mm, is installed. The engine in the "C F. Tietgen" was removed and in its place has been fitted the same design of propelling machinery as in the "Hans ±5roge", with the distinction that the "C F. Tietgen" has an engine with 10 cylinders, with the same bore and stroke as in the former instance, while that of the "Hans Broge" is a ninecylinder unit. The original dimensions of the "C. F. Tietgen" were 271,2 ft, in length, noy/ increased to 304 ft., the breadth being 41,1 ft. and the depth 14 ft. The Elsinore Yard built the hull, and the second engine for the "C F. Tietgen", as well as that for the "Hans Broge", but Burmeister and Wain are responsible for the lengthening and modemization of the hulls. The speed of the vessels is in the neighbourhood of 17 knots and it is stated that notwithstanding the increased length and displacement, the power