Møllemosegård. Af: Esben Aarsleff

Transkript

1 Møllemosegård Kulturhistorisk rapport over arkæologisk forundersøgelse (9 hektar) og udgravning (9.000 m2). Fund af affaldslag fra yngre stenalder, hus fra ældre bronzealder og brønd fra jernalderen. Gennemført i etaper fra d. 20. april 2010 til d. 22. april NFHA2378 Møllemosegård, matr. 7a m. fl. Kolerød by, Lynge, , KUAS j.nr.: /NFH Af: Esben Aarsleff

2 Udgravningens placering på 4cm kort og ortoforto, samt oversigtsplan over felt 1. 2

3 Indholdsfortegnelse 3 Resumé 3 Indledning 4 Baggrund og begrundelse for udgravningen 4 Landskabet 4 Udgravningsmetode 4 Kulturhistorisk redegørelse samt undersøgelses resultater 5 Fund 8 Flint 9 Keramik 9 Knolger 10 Undersøgelses perspektiver 10 Udgravningens data 10 Udgravningsplan felt 1 11 Tidstavle 12 Om anlæg og huse (ordforklaring) 13 Resumé Forud for byggemodning og følgende boligudstykning foretog museet forundersøgelser af ca. 9 hektar i 2010 og 2011 ved Møllemosegård i det vestlige Allerød. Dette resulterede i, at der kunne udpeges ca m2 til egentlig udgravning. Udgravningen fandt sted i 2011 og afdækkede et enligt liggende hus fra ældre bronzealder, samt et større kulturlag fra bondestenalderen, med keramik, få knogler og flint. I kulturlaget var der anlagt en brønd i en senere periode af oldtiden. Brønden rummede ingen daterbare arkæologiske fund, men afventer en c14-datering, som foretages på makrofossiler. 3

4 Indledning. De arkæologiske undersøgelser af de udstykkede arealer ved Møllemosegård blev finansieret af bygherre Lind og Risør, og Folkemuseet i Hillerød forestod udgravningerne af området. Baggrund og begrundelse for udgravningen. I forbindelse med udstykning af ca. 26 hektar til parcelhuse ved Møllemose- gård i Allerød har Folkemuseet i Hillerød i perioden 2006 til 2011 foretaget arkæologiske undersøgelser i henhold til 27 i museumsloven. Bygherren havde ønsket, at hele arealet blev forundersøgt, og fra 2006 og frem har museet foretaget arkæologiske forundersøgelser og udgravninger forud for de forskellige byggeetaper. Udgravninger af de forrige etaper i 2006 og 2009 gav spor af bebyggelse fra henholdsvis bondestenalder og jernalder. På baggrund af dette, samt den nærliggende lokalitet Allerød Boldbaner, ligeledes med forhistoriske bebyggelsesspor, forventede museet at finde yderligere spor af fortidig bebyggelse i området. I umiddelbar nærhed af udstykningen er der desuden registreret et antal overpløjede gravhøje, der vidner om forhistorisk aktivitet i nærområdet. Landskabet Lokaliteten Møllemosegård er beliggende ca. 2-3 kilometer vest for Allerød centrum og ganske få hundrede meter øst for motortrafikvejen til Hillerød ( 16 ). Udgravningsarealet ligger nord for Violvej, der i dag er gennemskåret af Møllemosevej. Hele sagsarealet for forundersøgelserne i 2010 og 2011 udgjorde i alt ca m2, og har tidligere været udlagt til landbrug dyrkning blev stoppet for ca. 5 år siden. Området har siden ligget brak og var for en stor del sprunget i skov, d.v.s. et tæt birkekrat i 2 til 3 meters højde havde spredt sig over store dele af marken nord for Violvej. Områderne nordøst, øst og til dels syd for arealet er i dag bebygget og reguleret. Sagsarealet ligger på den nordvestlige side af et langstrakt plateau, der skråner jævnt mod vest og nordvest. Mod nordvest flader højdedraget ud i lavere liggende, flade, fugtige enge, hvor vand i forbindelse med jordafrømningen hurtigt trak op af undergrunden. Området har også i forhistorisk tid været vandlidende, hvilket ses ud aflejringer i undergrunden. Muldtykkelsen på den øverste del af skråningen mod Violvej var flere steder over en meter; dette kan enten skyldes tilført materiale eller jordflydning fra højere liggende områder. Muldtykkelsen aftog således i takt med, at man nærmede sig de lave områder mod nord og nordvest. Undergrunden bestod af gulbrun let sandet ler, groft gulligt grus og grågul let lerblandet sand. De lavere områder var præget myremalmsudfældninger, men der var ikke bevaret tørv eller andre moseaflejringer. Udgravningsmetode. Forundersøgelserne blev gennemført ved, at der blev udlagt søgegrøfter for hver 15. meter i nordvest-sydøstlig retning. Søgegrøfterne blev gravet til råjord/undergrund, hvorefter alle anlæg blev ridset med skovl og markeret med en malerpind. Efter forundersøgelsen i 2010, blev de godt m2 nord for violvej tildækket, og udgravningen måtte afvente bedre tider for byggeriet. Inden da udgravede vi dog et mindre felt med gruber og stolpehuller, 4

5 som var truet af entreprenørens maskiner. Allerede i efteråret 2010 blev tiderne dog bedre, og området nord for violvej endte med at indgå i de samlede undersøgelser i 2011, som nævnt tidligere. Udgravningsetaper på den ialt ca. 28 hektar store udstykning, inkl. vejareal mod syd. Ved udgravningen blev muldlaget i de udpegede interesseområder afrømmet med en 21-tons gravemaskine påmonteret en 2 meter rabatskovl. Efter den første afrømning blev alle anlæg og udgravningsgrænser opmålt med D-GPS. Herefter blev der udskrevet planer og anlæggene blev nummereret fort-løbende, i forlængelse af nummereringen fra tidligere undersøgelser. Ud fra planerne kunne udgravningen påbegyndes, hvilket betød, at alle gruber og stolpehuller blev udgravet med skovl. I hvert anlæg blev der etableret en profil, som blev registreret i 1:20. Fundførende gruber blev tømt, men hovedparten rummede ikke fund eller lag af interesse. Kulturhistorisk redegørelse samt undersøgelsens resultater Udgravningerne resulterede i, at vi fik udgravet et hus fra ældre bronzealder, et affaldslag fra bondestenalderen og en række anlæg fra andre perioder, hvoraf en brønd fra jernalderen er det mest interessante. I forhold til nærområdet passer fundene fint ind i den bebyggelsesmæssige udnyttelse af landskabet. I bondestenalderen har man udnyttet området omkring Violvej, hvilket ses på indeværende udgravning, men ligeledes på udgravningen i 2006, forud for anlæggelsen af første etape af Møllemoseparken. Her undersøgte museet en del anlæg, bl.a. en meget fundrig grube, med mange fine fund fra netop bondestenalderen. Og senest har vi undersøgt flere hustomter og affaldsgruber fra samme periode, forud for anlæggelsen af yderligere boldbaner nordvest for Møllemosegård. I den ældre bronzealder er bebyggelsen koncentreret omkring indeværende areal, med et såkaldt to skibet hus, dvs. et hus med en indre række tagbærende stolper, der deler husets grundflade i to. Vi har ingen fund fra denne periode på udgravningen, og huset er det første daterede eksempel på et hus fra ældre bronzealder i museets virkeområde. Ved overgangen mellem ældre og yngre bronzealder, dvs. omkring år 1000 f. Kr. er aktiviteterne flyttet til arealerne med boldbaner stik 5

6 vest for Møllemosegård. Her har museet udgravet to større gårde fra tiden omkring f.kr. Sammen med gårdene lå der to mindre økonomibygninger og i den nærliggende mose havde man ofret et fint kornsegl. Herefter forsvinder bebyggelsen udenfor de undersøgte arealer, for siden at dukke op på arealerne med boldbaner syd for Møllemosegård. På dette område undersøgte museet, i 2005, op mod 20 huse fra yngre romersk og ældre germansk jernalder, dvs. tiden fra omkring e.kr. Fra samme periode fandtes desuden et enkelt lille hus på en forhøjning, hvor adgangsvejen til Møllemoseparken i dag er etableret. Man har således flyttet rundt i landskabet i og omkring Møllemoseparken op gennem oldtiden, og resultaterne fra udgravningerne i 2010 og 11 føjer sig fint ind i vores billede af området. Og netop muligheden for at få et større billede at bebyggelsesudviklingen i et område, er helt unik for Nordsjælland. Ingen andre steder kan man spore bebyggelsesudviklingen på tilsvarende måde. At vi derudover finder et hus fra ældre bronzealder, er simpelthen appelsinen i turbanen. Bopladser, eller dele heraf, som er udgravet i forbindelse med Møllemoseudstykningen og anlæggelsen af boldbaner fra 2005 og frem. Blå cirkel er stenalder, grøn er bronzealder og rød er jernalder. Ser vi nærmere på indeværende udgravning, er kun resultaterne fra felt 1 værd at fremhæve. Felt 2 og 3 rummede få fund, og de blev udgravet på ganske kort tid. Indenfor felt 1 stammer de ældste bopladsspor fra et affaldslag, eller kulturlag i arkæologiske termer, fra bondestealderen o f. kr. kulturlaget stammer højst sandsynligt fra en boplads, hvor stenalderbønderne har deponeret deres daglige affald fra husholdningen. Laget rummede store mængder flintaffald, redskaber, kasseret keramik og dyreknogler. Kulturlaget må formodes at have været eet stort lag oprindeligt, men i forbindelse med muldafrømningen blev de fundtomme dele gravet væk, for at lede efter underliggende strukturer. Allerede ved forundersøgelsen i 2010 havde vi konstateret, at laget rummede flint og lidt knogler, og ved afrømningen i 2011 blev det klart, at der var tale om et ganske omfattende kulturlag, som lå i en naturlig lavning. I forbindelse med den indledende muldafrømning blev der gravet et snit gennem laget med gravemaskinen. Dette ramte til- 6

7 fældigvis ned i en brønd (A481), som ikke var set på overfladen, men som dog var gravet gennem kulturlaget oprindeligt. I forbindelse med maskinsnittet fremkom lidt keramik fra bondestenalder, og det blev besluttet at grave enkelte m2-felter for at få indblik i lagets fundindhold og eventuelle stratigrafiske udsagn. De små felter gav yderligere fund af keramik og flint, hvorfor det blev besluttet, at håndskovle en serie øst-vest vendte profiler gennem laget. Disse blev den centrale dokumentation af kulturlaget, som efterfølgende blev gravet væk i tynde lag med gravemaskine, i håbet om at konstatere eventuelle fundkoncentrationer eller nye anlæg. Dette blev foretaget under overvågning af 1-2 arkæologer og der blev hjemtaget en del fund. Desværre lykkedes det ikke at lokalisere de hustomter, der må have tilhørt denne tidlige stenalderboplads, men et antal sløjfede dysser i nærområdet vidner om et fortidigt samfund med bopladser og grave fra den tidlige bondestenalder. Brønden blev, som nævnt, fundet ved et rent lykketræf, da maskinsnittet gennem kulturlaget blev udlagt. I profilen kunne den ses som en ca. 1,1 meter dyb og 2 meter bred nedgravning, der var gravet gennem kulturlaget, A441 Ud fra profilen fik man det indtryk, at der her var tale om et vandhul, der havde stået åbent i en rum tid. De naturvidenskabelige analyser har senere vist sig at bekræfte dette. Pollenprøverne har til trods for deres relative lave koncentrationer af pollen vist at der i nærheden af brønden har vokset eg, el, fyr, hassel og poppel. Af dyrkede planter var der pollen fra rug og andre korn, hvilket viser, at der har været opdyrkede arealer i nærheden. Rugen er noget interessant, da den kun forekommer sporadisk fra midten af jernalderen, det er først i middelalderen, at den er en udbredt afgrøde. Aflejringerne i brønden bekræfter således også tolkningen af anlægget som brønd. Det grusede lag i bunden er sandsynligvis dannet ved naturlige processer ved gennemstrømning af vand. Prøverne indeholdt da også både pollen fra andemad, samt grønalger, der lever i ferskt vand. Analyserne bekræfter således, at anlægget har været vandfyldt i en periode. De tynde striber af sand i den nedre del af laget, der er afsat under indflydelse af vand, er sikkert materiale som er vasket ned fra de endnu ustabile sider i anlægget. Det meget ringe indhold af tilført materiale tyder på, at brønden har været overdækket eller på anden måde afskærmet. En afskærmning af træ har forhindret forurening fra luften samt en nærliggende boplads. Dateringen af brønden til jernalderen kan sandsynligvis kædes sammen med de tidligere fundne jernalderbopladser i området og kan have tilhørt en af disse brønde placeres ofte i en vis afstand fra selve bopladsen netop for at undgå forurening fra denne. Profil med brønden i midten. 7

8 Hustomten fra ældre bronzealder. Stolpehullerne er røde og husets formodede grundrids er markeret med lyserød. Østligt i det store udgravningsfelt lokaliserede vi resterne af et langhus, der har været orienteret i en øst-vest. Huset er en toskibet konstruktion som består af fire tagbærende stolper i husets længderetning. Længden af huset har været minimum 13,3 meter og spændet mellem de tagbærende stolper varierer mellem 4 5,2 meter. Størrelsen af stolperne varierer mellem cm i diameter og cm i dybden. Generelt set fremstod stolperne som nedsat i større huller/gruber. Bredden af huset kan ikke fastslås, da der ingen spor af vægstolper var. Men en bredde på 4 5 meter kendes fra andre toskibede huse. Selve væggene har været opbygget af mindre stolper med fletværk påført en lerklining, og taget har sandsynligvis været dækket med rør eller spån. Det har ikke været muligt at påvise indre konstruktioner i huset, men muligvis kan de gruber, der ligger inden for husets grundplan være rester af små overdækkede jordkældre til opbevaring samt eventuelle ildsteder? Hustypen er karakteristisk for husene fra bondestenalderen og de ældste perioder af bronzealderen. En kulstof 14 datering af forkullet korn fra en tagbærende stolpe gav en datering på ca 1500 f.kr. hvilket passer overens med hustypen. Hustomten repræsenterer en enkeltliggende gård fra den ældre bronzealder, hvor man begraver de døde i gravhøje, ofrer til guderne i moserne og anlægger sine gårde spredt i landskabet en skik man følger til langt ind i jernalderen. Fund Fundene fra udgravningerne i , dækker 71 numre fra x23-x93. Fundene fordeler sig hovedsaligt på flint og keramik fra yngre stenalder, samt knogler og lerklining som kan være fra andre perioder. Samling af skrabere fra kulturlaget. Skraberne kunne bruges til mange funktioner, f.eks. træskæring, skindrensning osv. 8

9 Flint I alt blev der fundet 979 stykker flint, hvor langt hovedparten var afslag. 80 af stykkerne dækkede dog over redskaber eller fragmenter af samme, i form af knive, skrabere, en pilespids, øksefragmenter og andet. Keramik Keramikken stammer næsten udelukkende fra kulturlaget A441. Et nærmere kig på de forskellige kar, afslører en vis forskellighed. 12 skår af en kraveflaske er nok det mest interessante fund. Skårene består af dele af kraven, samt side/bugskår med lodrette rækker af snoreindtryk. Kraveflaskerne tilskrives generelt den kultiske sfære, men de dukker dog ligeledes op i få eksemplarer på boplads-udgravningerne. Pudsigt nok har vi kun fundet én til to kraveflasker på de seneste års udgravninger af bopladser fra bondestenalderen, uafhængigt af, om det samlede antal skår udgør 2 eller 200 kilo. Eksempler på sådanne pladser er udgravet ved Skævinge i 2007 og 2010, hvor der ligeledes fremkom enkelte skår fra kraveflasker. Kraveflaskerne dateres til tiden omkring f. Kr. Skår med ornamentik fra kulturlaget. Snoreindtrykket kan anes på flere af skårene til venstre. til højre ses de hængende buer, som ligeledes er udført i snoreindtryk. Ornamentikken med snoreindtryk går igen på et andet kar, hvoraf vi har fundet 2 øskenskår, 4 randskår og 5 sideskår. Dette kar har oprindeligt været ca cm højt, og med en diameter på ca. 20 cm. Det er af en langt grovere type end kraveflasken, men hører til i samme periode. Endnu et kar (x093) er kendetegnet ved snoreindtryk. Her er der tale om to randskår og et sideskår, som kan sættes sammen. Ornamentikken består af et 1 cm bredt omløbende bånd af lodrette rækker af snoreindtryk. Under dette bånd er der hængende buer af snoreindtryk, som udgøres af op til syv snorerækker i hver bue. De hængende buer er ligeledes omløbende. Kraveflasker og skår der hører til samme kar udgør desværre kun en lille del af billedet. Fire ornamenterede randskår og 27 ornamenterede sideskår stammer fra andre kar. Ornamentikken består af snoreindtryk, lodrette streger og furer. Der er ikke nødvendigvis tale om mere end blot fire-fem andre kar, hvorfor det samlede antal måske er så lavt som under ti kar. To uornamenterede øskner, fem uornamenterede randskår og 109 uornamenterede sideskår modsiger ikke at antallet kan være ganske lavt. Udover keramik fremkom der ca gr. lerklining i kulturlaget. Enkelte stykker har spor af støjleaftryk, som stammer fra en vægkonstruktion, hvorfor det synes oplagt at knytte lerkliningen til et hus. Den porøse rødbrændte overflade på mange af stykkerne tyder på, at 9

10 huset er brændt inden resterne af det er havnet i kulturlaget. En anden forklaring kan dog være, at der er tale om resterne af en ovn, f.eks. til fremstilling af keramik? Dette får vi dog ikke svar med indeværende undersøgelse, men hvis arealerne mod vest og nordvest en dal skal bebygges, kommer vi måske nærmere en forklaring. Knogler De få knogler fra udgravningen er hovedsagligt fra tamokse, enkelte mindre fragmenter kan dog ligeledes være fra tamged/-får samt svin. Knoglerne fremkom spredt i kulturlaget, men er ikke nødvendigvis fra yngre stenalder. Ud fra udgravninger i moselag på andre lokaliteter, at enkeltfundne knogler havner i lavninger og mosehuller til alle tider. De kan derfor ikke nødvendigvis knyttes til hverken bopladsfundene fra den yngre stenalder, huset fra ældre bronzealder, eller brønden fra jernaldere. Undersøgelsens perspektiver Udgravningerne af arealerne ved Møllemosegård har givet os endnu en vigtig puslespilsbrik til forståelse af områdets fortidige bebyggelsesmønster gennem flere årtusinder fra bondestenalderen helt op til den yngre jernalder o. 500 e.kr. altså en periode på næsten 4000 år. Det hører til sjældenhederne, at vi har mulighed for at undersøge bebyggelsesudviklingen indenfor et begrænset område, og især en bebyggelse der strækker sig kontinuerligt over så lang tid. I Folkemuseets område er dette en af de få lokaliteter, hvor dette har været muligt på grund af den intensive byggeaktivitet. I det hele taget mangler vi, især på Sjælland, undersøgelser af denne karakter, ofte har vi bebyggelsesundersøgelser af enkelte forhistoriske perioder, men bebyggelsesudviklingen gennem de forhistoriske perioder indenfor et mindre område mangler. Udgravningerne i Møllemoseparken og omkring Møllemosegård, hvoraf indeværende hører til blandt de vigtigste, har således været særdeles interessante for forståelsen af oldtiden i Nordsjælland. Udgravningens data Efter endt forundersøgelse blev der udpeget tre interesseområder - et stort (Felt 1) samt to små (Felt 2 +3) på i alt 9000 m2. til videre undersøgelse. Disse blev undersøgt i foråret 2011, og alle fund og originaldokumentation opbevares på Folkemuseet under journalnummer NFHA2378 Møllemosegård. Esben Aarsleff 20 december

11 Udgravingsplan felt 1 Hus Brønd Kulturlag/Affaldslag Planen viser alle anlæg på felt 1, med de vigtigste strukturer angivet. 11

12 Tidstavle Formodentlig datering af brønden Hus med fire tagbærende stolper Kulturlag med keramik og flint 12

13 Om anlæg og huse I begyndelsen af bondestenalderen kommer de første egentlige huse til Danmark. Indtil da har man boet i en form for hytter, som kun har efterladt sig få arkæologiske spor. Huse fra oldtiden ses arkæologisk ved at genfinde sporene efter de tagbærende stolpehuller. Et stolpehul er en tilnærmelsesvis cirkulær mørk aftegning, som udgør nedgravningen, hvori stolpen har været placeret. Et stolpehul kan bestå af flere komponenter selve nedgravningen, hvori der kan være spor efter stolpen der har stået i hullet og rådnet op, eller en sekundær opfyldning af det hul, som stolpen har efterladt efter den er blevet taget op. De tagbærende stolper der har båret tagets vægt har haft dybe nedgravninger, hvorfor det oftest er disse vi finder i forbindelse med de arkæologiske udgravninger. Husenes vægstolper har derimod ikke har været lige så store som de tagbærende stolper, eller gravet ned i samme dybde, hvorfor de desværre ofte er forsvundet. Dertil har mange hundrede års landbrug også gjort sit til at fjerne sporene efter husenes vægforløb. Husene har alle været bygget af træ, mens væggene bestod af vidjeflet beklædt med ler (også kendt som lerklining). Taget har været stråtækt. På grund af disse byggematerialer har oldtidens huse kun haft en begrænset levetid på omkring 30 år. Herefter er huset blevet nedrevet og et nyt blev opført i nærheden, derfor bliver der ofte fundet spor efter adskillige huse tæt på hinanden. Disse huse har typisk været øst-vestorienterede huse med beboelse mod vest og stald i øst. Denne orientering af husene skyldes formodentligt, at den fremherskende vindretning i Danmark er fra vest. De tidligste huse fra oldtiden bestod af én række centralt placerede tagbærende stolper, som har støttet tagkonstruktionen. Denne type af midtsulehuse eller toskibede huse stammer helt tilbage til de tidligste bønder kom til Danmark omkring 3900 f. Kr. Hustypen fortsætter frem til den tidlige del af bronzealderen, det vil sige omkring 1500 f. Kr. Den simple toskibede huskonstruktion erstattes i løbet af ældre bronzealder af det større og bredere treskibede langhus. Nu bliver tagkonstruktionen båret af et dobbelt sæt tagbærende stolper, som har båret en tværligger, hvorpå tagspærene har hvilet. Det har udover muligheden for at bygge større og bredere huse, også givet mulighed for at tilføje et loftsareal i huset, som man kunne udnytte til opbevaring. Denne hustype er i brug gennem store dele af bronzealderen og hele jernalderen frem til et stykke ind i Middelalderen, omkring 1000-årene. I løbet af bronzealderen kommer en række mindre bygninger til på bopladserne. Disse bygninger har blandt andet fungeret som små udhuse og ladebygninger. Den samlende betegnelse for disse bygninger er økonomibygninger. Konstruktionsmæssigt er de blot mindre og mere primitive udgaver af langhusene, som de ligger ved siden af. Principtegning af udgravningen af et jernalderhus Hegn i forbindelse med bopladserne kommer til i løbet af bondestenalderen. Disse hegn synes imidlertid mere at være et værn imod omvandrende dyr og ikke en egentlig markering af ejendomsret. Hegnene har bestået af stolper hvor imellem der har været pileflet eller lign. Som det var tilfældet med vægstolperne har hegnsstolperne ikke været nedgravet så dybt, at de ikke altid er bevaret for eftertiden. Udover langhusene og økonomibygningerne findes der på bopladserne også en række anlæg som benævnes gruber. Dette er en fællesbetegnelse for irregulære nedgravninger af forskellig størrelse og med forskellige funktioner. Sammen med stolpehuller, er gruber den mest hyppige anlægstype på bopladserne. Gruberne kan som nævnt have flere forskellige funktioner, hvor de følgende er de mest almindelige: Hyppigst er affaldsgruber, som er beliggende ganske tæt på bebyggelsen. Disse har været benyttet til at smide almindeligt husholdningsaffald i samt eksempelvis ituslåede krukker. Disse gru- 13

14 ber er i første omgang opstået, idet man har ønsket sig råstoffer i form af ler eller sand til lerklining eller fremstilling af keramik. Efter anvendt brug er de blevet fyldt op med affaldet fra bopladsen. Kogegruber er nedgravninger, som ofte er fyldt med brændte sten og trækul. Disse gruber har på bopladserne været anvendt som jordovne, hvor de har været en vigtig del af madlavningen. Disse gruber har i både bondestenalderen og jernalderen primært haft en meget praktisk funktion, mens de i bronzealderen dog også har fungeret som en markør af deres rituelle handlinger. Den sidste anlægstype, der skal nævnes i denne sammenhæng, er kulturlagene. Kulturlag kan være resterne af gamle udsmidslag eller i nogle tilfælde gamle gulvlag i husene. Som nedgravninger er de kendetegnet ved at være meget store i overfladen, og ikke særligt dybe. Kulturlag forekommer både inde på selve bopladserne, men ses også i vådområder såsom gamle moser. Materialet i kulturlagene minder i høj grad om det man finder i gruberne, det vil sige udsmid fra den daglige husholdning. Det er dog ikke alle kulturlag der blot har haft en praktisk funktion, idet nogle kulturlag, ofte dem i moserne, kan tolkes som rituelle kulturlag. Disse rituelle kulturlag indeholder ikke i samme grad dagligdagens ødelagte udsmid, men derimod hele genstande og rester af hele dyr ofre til datidens guder. 14