Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?"

Transkript

1 Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man bl.a. at Alle elever oplever sig selv som et værdifuldt medlem af et stærkt team. Ingen på forhånd er kategoriseret som svag eller som en, der ikke kan. Alle elever får glæde af en mangfoldighed af ressourcer og vinkler på tingene. Alle elever inddrages i sociale fællesskaber i klassen, som de ikke selv ville kunne skabe. En stor del af den inkluderende effekt og den styrkede faglighed, man kan opnå med Cooperative Learning, afhænger af, at der anvendes heterogene teams. Og forskning såvel som praksiserfaringer viser, at både fagligt stærke og svage elever vinder ved at arbejde i sådanne heterogene teams, hvis sammensætning ændres ca. hver 4-6 uge. Skepsis overfor de heterogene teams De heterogene teams er genstand for en del diskussion og sommetider også en del skepsis. Hvad sker der med de stærke elever, når de sidder sammen med kammerater, der har sværere ved det? Hvad sker der med de fagligt svage i et team med dygtigere kammerater? Og hvad gør man, når springet fra teamets fagligt stærkeste til den fagligt svageste elev er så stort, at det er svært at se, hvordan de skal kunne få glæde af hinanden? Helt forståelige bekymringer som disse gør, at det sommetider kan virke mere nærliggende at lave teams på andre måder. Måske ved at lade eleverne sidde sammen med andre på deres eget niveau. Måske ved at sætte dem, der har sværest ved det i ét team og så sætte sig som lærer og hjælpe dem, mens de stærkere teams klarer sig selv. Måske ved at lade nogle elever arbejde selv, fordi de selv ønsker det, eller for på den måde at forhindre dem i at forstyrre de andre. Eller måske ved at lade eleverne vælge teams selv, så de kan samarbejde med dem, de godt kan lide. Problemet med alle disse modeller er, at de cementerer de mønstre og de selvopfattelser, der allerede er i klassen og fastholder især skrøbelige og udsatte børn i roller, som ikke er hensigtsmæssige for deres udvikling. Ingen af disse modeller har nogensinde ført til de resultater, som Cooperative Learning har. Hvis vi vil nå sådanne resultater, skal vi gøre noget andet end det, vi plejer. Og en af de ting er at anvende heterogene teams også selvom

2 det ved første øjekast kan virke ulogisk. De kan nemlig opløse hierarkier og etablerede mønstre og give alle elever mulighed for at forme identiteter som aktive og inkluderede medlemmer af læringsfællesskabet. En helt central pointe er dog, at de heterogene teams ikke kan stå alene. Heterogene teams er ikke lig med Cooperative Learning. Langt fra. implementering af de andre principper kan svække de heterogene teams i deres arbejde. Balance i implementeringen Cooperative Learning har syv nøgler: SPILprincipperne, Teams, Classbuilding, Teambuilding, Management, Sociale færdigheder og Strukturer. De er alle meget vigtige, når man skal implementere Cooperative Learning. Men de er ikke alle lige nemme at se eller at mestre som lærer. Det er heller ikke altid lige let at vide, hvad succeskriterierne er. Hvornår arbejder man fx nok og godt nok med sociale færdigheder? Hvornår er man som lærer dygtig nok til at anvende de relevante management redskaber? Og hvornår bruger man strukturerne optimalt og i et stort nok omfang til, at de virkelig får effekt? Mens mange af disse ting kan være åbne for fortolkninger, så er der én ting, der er meget konkret nemlig de heterogene teams. Det er nemt nok at konstatere, om man bruger dem eller ej. Derfor kan denne nøgle være et af de allerførste principper, der kommer i anvendelse længe før man måske bruger de andre nøgler på et højt niveau. Og det kan skabe problemer. De heterogene teams kan nemlig ikke stå alene. Deres succes er dybt afhængig af, at de anvendes i en undervisning, hvor de seks andre nøgler implementeres hensigtsmæssigt og konsekvent. Lad os se lidt mere på sammenhængen mellem de andre nøgler og de heterogene teams og på, hvordan en mindre effektiv Hvordan påvirker implementeringen af SPIL-principperne de SPIL-principperne er bygget ind i Cooperative Learning strukturerne og er således i funktion, mens man laver en struktur hvis den vel at mærke udføres rigtigt. SPILprincipperne er garanten for, at alle elever er aktive i den konkrete læringsaktivitet og dermed, at både den fagligt stærke og den fagligt svage elev er på og gør de forskellige ting, processen i strukturen kræver. Hvis SPIL-principperne skrider, ender man med almindeligt gruppearbejde eller pararbejde, hvor de, der har mest mod, lyst eller overskud, tager taletiden, mens andre er passive. Hvis man oplever, at de stærke elever er blevet hjælpere for de svagere, er der al mulig grund til at se på SPIL-principperne. Der er en stor sandsynlighed for, at de er skredet. Det kan fx ske, hvis instruktionen er uklar, hvis tidsrammerne er for vide eller ikke tydeligt markeret, eller hvis eleverne er i tvivl om opgaven. Det er værd at bemærke, at SPIL-principperne kun med sikkerhed er i kraft, så længe en struktur er i gang. Al den øvrige tid, hvor eleverne sidder i deres teams og arbejder på andre måder, er SPIL-principperne ikke i

3 funktion, og man har ikke de fordele, som de giver. I denne situation bruges de heterogene teams ikke til det, de er beregnet til, og de kendte problematikker fra almindeligt gruppearbejde risikerer at komme til at dominere. Heterogene teams skal derfor kobles med hyppig anvendelse af CL-strukturer. Hvordan påvirker Teambuilding de Med Teambuilding lærer teammedlemmerne hinanden at kende på nye måder. De fortæller om sig selv, griner sammen, mærker hinandens sårbarhed og oplever sig selv som værdifulde kammerater. Det skaber tillid og lyst til at få tingene til at lykkes sammen. Og disse ting er afgørende for, om eleverne udvikler tolerance overfor hinanden og støtter hinanden i læringsarbejdet. Uden teambuilding kan de heterogene teams være meget vanskelige at arbejde med, da man jo sætter elever sammen, som ikke er vant til at arbejde sammen, som ikke er bedste venner, og som har forskellige forudsætninger. Teambuilding 1-2 gange om ugen er derfor et helt centralt redskab for at få det ønskede samarbejde i stand. Man kan ganske enkelt ikke forvente et positivt og velfungerende samarbejde i de heterogene teams, hvis teambuilding udelades. Hvordan påvirker Classbuilding de Classbuilding opbygger og vedligeholder relationer på tværs af klassen. Det udvikler en åbenhed for at snakke med og samarbejde med alle i klassen og stimulerer således hele tiden eleverne evne til at bygge relationer. En evne, de også bruger i de heterogene teams. Classbuilding er ikke den vigtigste nøgle i forhold til de heterogene teams, men fra et overordnet synspunkt er den lige så vigtig som de andre nøgler. Hvordan påvirker arbejdet med sociale færdigheder de Arbejdet med sociale færdigheder er omfattende og komplekst. Mange ting spiller ind her, bl.a. lærerens egne sociale færdigheder og funktion som rollemodel og ikke mindst måderne, hvorpå de sociale færdigheder italesættes og inddrages i arbejdet i strukturerne. En ting er dog sikkert: man skal ikke satse på, at de sociale færdigheder kommer af sig selv. De skal gøres til genstand for elevernes bevidsthed og for målrettet øvelse naturligvis på måder, der gør det indlysende for eleverne, hvordan disse færdigheder kan hjælpe med at løfte kvaliteten i deres relationer såvel som i det faglige arbejde. Når eleverne sidder i heterogene teams, er det vigtigt, at der arbejdes målrettet og konkret med sociale færdigheder som fx at lytte til hinanden, give positiv feedback, bede om og give hjælp og at skiftes til at bidrage, så man giver eleverne de redskaber, de har brug for for at få samarbejdet i disse teams til at fungere. Hvordan påvirker lærerens ledelse de Tydelig instruktion, tydelige og hensigtsmæssige faglige opgaver og klare tidsrammer

4 er nogle grundlæggende forudsætninger for, at en Cooperative Learning struktur fungerer efter hensigten. Med disse ting på plads ved hver enkelt elev, hvad han skal gøre hvornår, og han har en tydelig og afgrænset ramme at gøre det indenfor. Så snart der opstår tvivl hos eleverne om, hvad det er, de skal, vil strukturen begynde at vakle, og der er risiko for, at den opløses og erstattes af snak, styret af de mekanismer, der plejer at være fremherskende i gruppearbejde. Man kan næsten ikke understrege nok, hvor væsentligt det er, at lærerens ledelse af strukturen er tydelig. Også redskaberne metadialog og positiv opmærksomhed er væsentlige. Metadialogen inddrager eleverne i, hvorfor vi gør, som vi gør, når vi fx øver os i at bruge forskellige sociale færdigheder i teamsamarbejdet. Den positive opmærksomhed giver anerkendelse og hjælper eleverne med at se, hvordan deres adfærd kan fremme deres egen trivsel, og samarbejdet og læringen i teamet. Du kan læse mere om metadialog under Implementering på der anvendes meget Cooperative Learning. Det betyder ikke, at man aldrig kan bruge andre former for teamdannelse. Der er ikke noget i vejen for, at man ind imellem for variationens skyld bruger andre teams, der samarbejder i fx en enkelt struktur eller en enkelt time. Det giver mulighed for, at alle prøver at arbejde sammen med andre på deres eget niveau, efter interesse i fx et bestemt emne eller efter andre kriterier. Det vigtige er, at de teams, der er elevernes base teams i det daglige, er de heterogene teams. For at opsummere: Hvis vi sætter eleverne i heterogene teams men forsømmer de andre eller nogle af de andre nøgler, vil de heterogene teams ikke fungere, eller ikke fungere optimalt. Men dette er mere et symptom på, at Cooperative Learning endnu ikke er fuldt implementeret ikke at der er noget galt med princippet om heterogene teams. Hvis vi vælger at gå væk fra de heterogene teams, så underminerer vi selve det, der for mange af os var grunden til, at vi valgte at bruge Cooperative Learning nemlig muligheden for at give ALLE børnene den støtte, de skal bruge for at lære uanset niveau. Muligheden for reel inklusion. Så hvis de heterogene teams ikke synes at fungere optimalt, anbefales det at tage godt fat i de andre nøgler det er nemlig dem, der skal sikre, at både de heterogene teams og selve strukturerne fungerer efter hensigten og skaber de intensive læreprocesser, som de mest erfarne og professionelle CL-lærere opnår i deres undervisning. Heterogene teams og inklusion De heterogene teams har en helt central funktion i forhold til både den faglige læring og den sociale inklusion. Derfor anbefales de som de gennemgående teams i klasser, hvor Du kan læse mere om Cooperative Learning teams i Spencer Kagans og Jette Stenlevs bog Cooperative Learning undervisning med samarbejdsstrukturer, Alinea.

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Regeringen, KL og Danske Regioner nedsatte i januar 2007 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at formulere principper for god offentlig service. I

Læs mere

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læringsmiljø, social kompetence og motivation Navn: Studienr.: Lisa Skytte Filipsen A070045 Stamhold: 08-5 Fag: Faglig vejleder: Pædagogisk vejleder: Antal

Læs mere

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart.

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart. God PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE skolestart Tryghed og omsorg er en del af hverdagen Gode relationer bygger på gensidig forståelse og respekt Eleverne skal trives for at lære Lær eleverne bedre at kende Camp

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Ro og klasseledelse i folkeskolen

Ro og klasseledelse i folkeskolen Dorte Marie Søndergaard Helle Plauborg Thomas Szulevicz Tine Basse Fisker Torben Mørup Lene Tetzlaff-Petersen Mette With Hagensen Agnete V. Hansen Gitte Øgendal Helle Saabye Pedersen Pia Werborg Ro og

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer 10 FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE Praksiskatalog om ledelse af forandringer Indholdfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ti skolelederfortællinger om ledelse af forandringer 5 Susanne Oxvig Håkansson, Grønnevang

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd.

Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd. Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd. At være træner/leder eller spiller i BS 72's ungdomsafdeling, er ikke bare som at være frivillig eller medlem et hvilket som helst andet sted. I BS 72

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

10 Gode råd om fastholdelse

10 Gode råd om fastholdelse 10 Gode råd om fastholdelse Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) præsenterer her 10 gode råd i fastholdelsesarbejdet på ungdomsuddannelserne. De 10 gode råd er udarbejdet på baggrund af de erfaringer

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere