EN FARLIG UDLÆNDING SURFERE I SELVSTYRET. DEN AFRIKANSKE SILKEVEJ Holder påstanden om kinesisk nykolonialisme i Afrika? s.20 /

Transkript

1 FOTO SURFERE I SELVSTYRET T Palæstinensiske unge finder frihed på bølgerne i Middelhavet s.32 / TEMA DEN AFRIKANSKE SILKEVEJ Holder påstanden om kinesisk nykolonialisme i Afrika? s.20 / FOREIGN AFFAIRS FARC'S DØDBRINGENDE KOMBATTANTER Tvangsaborter og seksuel udnyttelse i colombiansk oprørshær forvandler unge kvinder til soldater med kamikazementalitet, skriver ekspert i menneskerettigheder s.40 / DANMARKS GLOBALE MAGASIN NR AUG/SEP 39. ÅRGANG EN FARLIG UDLÆNDING Karen Blixen vækker harme i Kenya 50 år efter sin død s.10 / Vinder af Bording-prisen 2012 for visuel formidling Udgives af Danida, Udenrigsministeriet.

2 ABONNEMENT Udvikling er gratis og udkommer seks gange om året. Bestilling af abonnement og ændring af adresse: Bestilling af tidligere numre: Abonnementsservice: tlf Næste nummer udkommer 26. oktober REDAKTION Redaktør: Stefan Katić (sk) (orlov) tlf Journalist: Ulrikke Moustgaard (ulm) (gæsteredaktør) tlf Journalist: Jeppe Villadsen (jv) Events og markedsføring: Sara Leth tlf Ansvarshavende ifølge medieansvars loven: Jesper Fersløv Andersen, kontorchef, Udenrigsministeriets Presseenhed Design: Esben Niklasson, Layout: India Tryk: Arco Grafisk. Papir: 115 gram MultiArt Matt DETTE NUMMER NR AUGUST/SEPTEMBER 39. ÅRGANG Udgivelsesdato: 27. august Redaktionen afsluttet 3. august Trykoplag: ISBN (tryk) ISBN (elektronisk) ISSN Forside: Flemming Dupont (ill.) & Andrew McConnell (øv. tv.) & Frank Piasecki Poulsen (øv. th.) ANNONCESALG Treu Media: jt@treumedia.dk eller tlf UDGIVER Danida, Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Danida er betegnelsen for Danmarks statslige udviklingssamarbejde, som er et aktivitetsområde under Udenrigsministeriet. Artikler i Udvikling udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter. Vi har ikke medtaget homoseksuelles rettigheder i udkastet til den nye zambiske forfatning. Spørgsmålet vedrørende bøsser er meget oppe i tiden, men jeg ønsker ikke at rejse nogen unødvendig debat. De bidrager til dette nummer Justice Annel Silungwe, formand for Zambias forfatningkomité i Zambia Daily Mail Flemming Dupont, Abduba b Mollu Ido, Jan Larsen, København Nairobi Lusaka Da illustrator Flemming Dupont var barn havde han et stempelsæt, han var ret glad for. Især stempelklodserne med dyremotiver var et hit. Dem har han fundet frem fra skufferne igen til ære for den danske diva Karen Blixen, der netop elskede at posere med løver og andre vilddyr, når hun lod sig fotografere i sit Afrika. (forside) Fra kulturfestivaler over livsvilkår i tørkeområder til etniske minoritetsgruppers stemme i arbejdet med en ny kenyansk forfatning. Abduba Mollu Ido, freelancejournalist og medarbejder ved Danmarks ambassade i Kenya, har arbejdet med udvikling i 18 år. I dette nummer fortæller han om et særligt øjeblik i Somalia. (s. 54) Kina er på alles læber på få år har landet oplevet et økonomisk mirakel og vil sandsynligvis snart være verdens største økonomi. Som DR s Kina-korrespondent gennem seks år var journalist Jan Larsen tæt på miraklet. Nu er han rejst til Zambia for at tage temperaturen på kinesernes Afrikaeventyr. (s. 30)

3 Indhold DANMARKS GLOBALE MAGASIN NR AUG/SEP 39. ÅRGANG Britisk prins er kult i Stillehavet s.62 / Verdens koldeste e u-lande s.9 / UDVIKLING Afghanske kvinder frygter Nato-exit s.4 / Rapporter kritiserer mikrolån s.4 / U-lande kan også fryse s.9 / Ligestilling og landbrug med ét hug s.48 / Kronik: En historie om håb i Somalia s.54 / POLITIK Fotoreportage: Surferliv i Gaza s.32 / Foreign Affairs: Barsk kvindeliv i FARC s.40 / Mali er ved at knække s.53 / EU laver nye toldregler s.53 / Debat: Skønmaleri af Nordkorea s.58 / Elsket og hadet s.10 / ERHVERV Verdens fattigste forbrugere venter s.16 / Diktaturer får hjælp af Telia s.19 / Afrikanere skal flyve billigt s.19 / Nye købere til indisk guld s.19 / Tema: Den afrikanske silkevej s.20 / KULTUR Tyrkisk tv-drama begejstrer i Mellemøsten s.6 / Karen Blixen set fra Afrika s.10 / Mali: Islamister slukker musikken s.39 / Kulturen kort: Fra Burma til Bollywood s.47 / Postkort fra hvide turister s.57 / FASTE SIDER Debat: Cuba er ikke fejlslagen s.58 / Navne: Ny leder af CKU s.60 / Asiatisk Plads: Nyt om dansk bistand s.61 / Indvikling: Prins Phillip-kult i Stillehavet s.62 / Fremblik: Verdensbanken møder Valutafond s.63 / s.32 / BØLGER MED HÅB Fotoreportage: Bevægelsesfriheden er begrænset i det isolerede Gaza bare ikke på havets bølger. s.6 / SOCIALREALISME HITTER I MELLEMØSTEN Tyrkiske tv-dramaer lægger gaderne øde i den arabiske verden og læger gamle sår. s.20 / TEMA: DEN NYE SILKEVEJ Kinas og Afrikas samhandel er eksploderet, og kinesernes tilstedeværelse skaber både myter og drømme.

4 AGENDA UDVIKLING Forskere: Knoldplante er en Rambo 4/ FOTOS: JALIL REZAYEE/SCANPIX (ØV.) & COLOURBOX (NED.) Hva ka? Cassava ka! Knoldplanten cassava eller yucca, der dyrkes i store dele af Afrika, er nøglen til fremtidens fødevaresikkerhed. Det konkluderer en række forskere i det internationale netværk The Global Cassava Modelling Consortium. Forskerne har udråbt cassaven til en Rambo-afgrøde, fordi planten ingen problemer vil have med at overleve den forventede temperaturstigning på omkring 1,8 grader inden Mens denne stigning vil skabe problemer for fødevarer som bønner, bananer og durra, vil cassavens modstandsdygtighed være undtagelsen. Det gør dens potentiale yderst interessant, siger Andy Jarvis fra International Centre for Tropical Agriculture. Cassavaen og majs er den vigtigste kulhydrat-kilde i Afrika syd for Sahara og indtages af en halv milliard mennesker hver dag. /SKA Afghanske kvinder frygter Nato-exit De bedst uddannede afghanske kvinder er begyndt at flygte fra landet, fordi de frygter fremtiden efter Nato-troppernes tilbagetrækning. AF SUSANNE SAYERS En kvindes plads er i hjemmet eller i graven. Det mener Taleban, og nu frygter Afghanistans kvinder, at ti års fremskridt forsvinder, når Nato trækker sig ud i Ifølge organisationen ActionAid frygter ni ud af ti afghanske kvinder fremtiden efter Natos tilbagetrækning. Og flere internationale organisationer i Afghanistan siger, at mange kvinder nu også reagerer på frygten. De bedst uddannede forsøger at få et job eller et uddannelseslegat i et andet land. Den gruppe kvinder, der ikke har den mulighed, opgiver i stedet job eller uddannelse, fordi de er overbeviste om, at de er i fare, hvis de fortsætter. GRIB IND! Både afghanske og store internationale ngo er som Oxfam og ActionAid kræver derfor, at den vestlige verden sikrer kvinderne og deres rettigheder, selv om kamptropperne snart forsvinder. SF s forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, er enig i behovet. Vi skal øge den civile indsats, og det skal vi især her i slutfasen, hvor vi skal gøre os umage med at give kvinderne fast grund under fødderne. Men vi kan nok ikke undgå, at der vil være steder, hvor der sker tilbageskridt, fordi Taleban får magt, siger han. Han mener dog, at situationen vil være langt bedre end i 1996, da Taleban erobrede magten efter den sovjetiske exit, fordi Nato ifølge ham ikke efterlader samme tomrum. Vi bliver i Afghanistan, men med uddannelsestropper i stedet for kamptropper, indtil afghanerne er klar til at overtage selv. Det er rigtigt at trække sig ud, alternativet ville være en nærmest endeløs militær tilstedeværelse, som afghanerne ikke ønsker, siger Holger K. Nielsen.

5 Topfolk skal vise vejen frem efter 2015 FN s generalsekretær Ban Ki-moon har udpeget 26 mænd og kvinder fra civilsamfundet, erhvervslivet og regeringer til et nyt højniveau-panel, der skal rådgive om verdens fremtidige globale udvikling, når datoen udløber for FN s såkaldte 2015 Mål. Panelet skal ledes af den britiske premierminister David Cameron, Liberias præsident Ellen Johnson Sirleaf og Indonesiens præsident Susilo Bambang Yudhoyono. Det tæller derudover prominente medlemmer som ministre og den jordanske Dronning Rania Al Abdullah (foto). Rapporter: Ingen ved, om mikrolån virker Det er umuligt at konkludere, om mikrofinansiering skaber udvikling. Det er konklusionerne i to nye rapporter, som er skrevet af forskere ledet af henholdsvis Maren Duvendack fra University of East Anglia og Ruth Stewart fra University of London. Begge har foretaget en systematisk gennemgang af den til dato største mængde data på området. Jeg synes, det var overraskende, at dokumentationen har været så svag i betragtning De otte 2015 Mål blev vedtaget i FN i 2000 for at bekæmpe fattigdom og skabe bedre livsmuligheder i verdens u-lande. Der er sket store fremskridt, men FN forudser, at ikke alle otte mål når at blive opfyldt inden deadline. /ULM af, hvor mange evalueringer der er blevet foretaget over de sidste to årtier. Og vi ved stadig ikke, om mikrofinansiering virker, siger Maren Duvendack, der også er udviklingsøkonom på britiske Overseas Development Institute. Jeg tror, at entusiasmen for mikrofinansiering bygget på et fundament af sand og at vi hellere må begynde at kigge os om efter alternativer, siger hun. /Simon Kratholm Ankjærgaard Demokratiforkæmper har rod i regnskabet Generalsekretær i den svenske demokrati-organisation IDEA, Vidar Helgesen, skal nu stå skoleret for det svenske udenrigsministerium, efter at der er blevet konstateret alvorlige uklarheder i både regnskab og administration. Det afslører magasinet OmVärlden, der udgives af den statslige bistandsorganisation SIDA i Sverige. Ifølge magasinet, der har talt med flere ansatte, har Vidar Helgesen blandt andet betalt store konsulentbidrag til en kreds af tidligere medarbejdere uden at have formuleret konkrete opgaver. Samtidig er det kommet frem, at IDEAs kontor i USA ikke er blevet registreret korrekt som international organisation, hvilket betyder, at organisationen i princippet ikke må være i landet. Der kræves nu en gennemgående revision af IDEA, som i 2011 modtog 63,8 millioner kroner fra den svenske stat og ni millioner kroner fra den danske. IDEA arbejder globalt med at styrke demokratiske institutioner og processer og bidrage til bæredygtige demokratier. /SKA FOTOS: LEON RETNA LTD./CORBIS (ØV.) & MIKKEL ØSTERGAARD/DANIDA (NED.) 5/

6 Mellemøsten ALLE ELSKER FATIMA Socialrealistiske tv-dramaer fra Tyrkiet hitter vildt i den arabiske verden. De forvandler gamle og dårlige minder fra Osmannerriget til drømme om tøj, smart hår og cafébesøg i Istanbul. AF MIKKEL BAHL, JERUSALEM 6/ FOTOS: FANPOP.COM (TV.) & MIKKEL BAHL (TH.) TV-SUCCES. I DE SMÅ PALÆSTINENSISKE LANDSBYER ER MAN UDENFOR, HVIS MAN GIK GLIP AF SENESTE FATIMA. Fatima minder mig om, hvordan Palæstina plejede at være. Før Hamas og Broderskabet kom med deres ekstreme fortolkning af islam. Muharram Barghouthi, leder af Palestine Youth Union

7 Glem alt, hvad du troede, du vidste om tyrkiske tv-serier. Åbningsbillederne er idylliske. Lune, azurblå bølger, perfekte sandstrande og unge, smukke mennesker med smart tøj, store smil og cocktails. Men allerede inden første afsnit er ovre, er idyllen smadret, og et socialrealistisk drama af episke dimensioner slået an. Fatima eller Fatmagülün Sucu ne? ( Hvad er Fatimas skyld? ) som serien hedder på tyrkisk, begynder hos bondepigen Fatima, der arbejder i familiens osteproduktion på en lille gård. Hun er guddommelig smuk, genert, naiv og dybt forelsket i sin forlovede, Mustafa. Han er fisker og i gang med at bygge et drømmehus, de sammen kan bo i, når de bliver gift. Deres liv er simpelt, og drømmene uskyldsrene. Man fornemmer hurtigt, at det næsten er for godt til at være sandt. Samtidig følger vi fire unge mænd fra stenrige familier. Med åbenstående skjorter og dyre solbriller fester de fire playboys dagen lang på stranden, drikker og flirter med piger i bikinier. En aften efter et bryllup går det galt. De tager stoffer og drikker sig mere fulde end normalt. Forlader så brylluppet og fortsætter festen et øde sted på stranden. Fatima er tilfældigvis på vej for at mødes med Mustafa og render ind i de berusede mænd. De fanger hende, overhælder hende med alkohol og voldtager hende på skift. De unge mænds ugerning bliver opdaget, og for at slippe for straf tvinges én af dem til at gifte sig med den misbrugte bondepige. Det er kort fortalt plottet i den tyrkiske tv-serie, som for tiden lægger gaderne øde i hele den arabiske verden. Det voldsomme tema og dramatiseringen af gruppevoldtægt vakte stor opstand i Tyrkiet, da serien havde premiere i Og i den arabiske verden har forargelsen ikke været mindre. Alligevel er den arabiske version af Fatima lige nu den mest populære af de tyrkiske serier, der er skyllet ind over Mellemøsten de seneste par år. SAMLER HELE FAMILIEN Hos Barghouthi-familien i den lille landsby Kouper, ikke langt fra Ramallah på Vestbredden, samles alle, når den Dubai-baserede tv-station MBC 4 blænder op for seneste afsnit af Fatima. Ansar Barghouthi, der arbejder i visumafdelingen på det danske repræsentationskontor i Ramallah, KLAR TIL NÆSTE AFSNIT. ALLE I FAMILIEN BARGHOUTHI PÅ VESTBREDDEN ER VILDE MED SERIEN FATIMA. har inviteret Udvikling med til hendes families vigtigste daglige ritual. Det eneste krav er, at vi kun snakker i reklamepauserne. Samlet er Ansar, hendes to søskende Rula og Nasser, deres mor og far, Bohaisa og Muharram, samt en kusine og deres onkels kone. Det er klart den bedste af de tyrkiske tv-serier indtil videre, siger Ansar, mens hendes søster bringer myntete og små skåle med kager og nødder. Der skal ikke mangle noget, når Fatima starter. Mens de traditionelle arabiske tvserier altid handler om politiske eller historiske dramaer, fokuserer de tyrkiske serier på personlige forhold og romantik, forklarer Ansar. Vi har nok politisk drama i hverdagen, så om aftenen vil vi bare slappe af og drømme os hen i en anden verden, siger Ansar. Hun fortæller også, at Fatima er den første serie, som hendes far aktivt følger med i. Fatima minder mig om, hvordan Palæstina plejede at være. Før Hamas og Broderskabet kom med deres ekstreme fortolkning af islam, siger Ansars far Muharram, der er leder af den palæstinensiske ngo Palestine Youth Union. Selvom Tyrkiet er et muslimsk land, fylder islam ikke mere i Fatima, end kristendom gør i danske Rejseholdet. Ingen af kvinderne bærer tørklæde, og der er aldrig nogen, der beder eller argumenterer med udgangspunkt i religion. I Palæstina er æresdrab blevet et stort problem de senere år. Når kvin- der kaster skam over familien, bliver de simpelthen slået ihjel for at beskytte familiens ære. Men det er misforstået, og serier som Fatima viser os, hvordan et samfund med en moderne tolkning af islam løser den slags problemer uden at slå unge piger ihjel, siger Ansars far som et eksempel på den positive indflydelse, de tyrkiske tv-serier har. Tyrkiet er alternativet til Iran. Derfor er jeg stor fan af serierne, siger han og bliver tysset på af sine børn, da reklamepausen er forbi. EN DEL AF ARABISK DNA Barghouthi-familien er langt fra den eneste palæstinensiske familie, der følger Fatima dagligt. Serien har nået en popularitet, der får unge palæstinensiske mænd til at sætte håret som deres favoritskuespillere. Pigerne bruger ANDRE LANDE FØLGER MED Tv-serierne har åbnet mange araberes øjne for Tyrkiets tilsyneladende succes som et muslimsk og sekulært demokrati i en region af autokratiske regimer. Indtil videre regerer de tyrkiske tv-serier uanfægtet i Mellemøsten, men andre lande er også begyndt at se potentialet i at øve kulturel indflydelse. Iranerne laver nogle gode tv-serier, men har store problemer med at få adgang til satellitterne, som i høj grad kontrolleres af Saudi-Arabien. 7/ >

8 > 8/ timevis på minutiøst at studere hver eneste kjole på særlige hjemmesider. I mange små landsbyer som Kouper er man simpelthen udenfor, hvis man ikke har set det seneste afsnit. Det er helt utroligt, så hurtigt de tyrkiske tv-serier er blevet en del af palæstinensisk dna. Tyrkiske skuespillere er vores nye helte og referenceramme. Vi følger deres mode og frisurer. Vi elsker simpelthen at drømme os væk i serierne, som minder om en moderne, sekulær version af vores eget liv, siger antropolog dr. Ali Qleibo, der underviser på Al Quds Universitet, Jerusalem. Ali Qleibo har netop undersøgt fænomenets omfang og betydning på Vestbredden, og selvom udbredelsen overrasker ham, så ligger forklaringen lige for. MBC, som viser tv-serierne, gjorde det geniale træk at genindspille lyden med arabiske skuespillere med syrisk dialekt, som også tales i Palæstina. På den måde opdager vi knap nok, at serierne er udenlandske. De tyrkiske skuespillere ligner os, de taler som os, og deres moralske univers ligner vores, fordi de også er muslimer, siger han. Tv-mæssigt er den arabiske verden ét stort fællesskab, hvor alle med en satellit på taget har adgang til de samme kanaler. Derfor er det ikke unormalt, at hele regionen følger de samme serier på samme tid. De tyrkiske tv-serier bliver især vist på MBC, som er saudiarabisk ejet, selvom den sender fra Dubai. TABUISEREDE EMNER Tv-serierne tager emner op, som arabiske tv-serier aldrig ville turde røre. Fatima handler om blandt andet gruppevoldtægt, misbrug og utroskab. Mens andre serier sætter fokus på emner som incest, abort, arrangerede ægteskaber, barnebrude, alkoholisme, flerkoneri og sex før ægteskabet. Det er voldsomme emner, men fordi tyrkisk kultur og religion ligner vores, er vi trygge ved universet. Vi ved, at der for eksempel aldrig forekommer nøgenhed eller bandeord. Og at emnerne bliver behandlet inden for acceptable rammer, siger dr. Qleibo. De amerikanske serier, som vi også bliver oversvømmet af, er simpelthen for urealistiske for almindelige muslimske arabere. Vi ser dem, men de påvirker os ikke på samme måde. Tyrkiet ligger midt imellem os og den vestlige verden. På mange måder bygger serierne bro mellem de to verdener, siger han. TYRKISK STJERNE STIGER Tv-serierne har ændret hele billedet af Tyrkiet i den arabiske verden. For bare fem-ti år siden var opfattelsen af Tyrkiet kædet sammen med det undertrykkende Osmanniske Rige. Nu er de vores store forbillede, siger dr. Qleibo. Billedet er det samme i hele Mellemøsten. Tyrkernes stjerne blandt araberne steg for alvor, da landet i 2003 nægtede George W. Bush adgang til militære anlæg, der kunne have hjulpet USA i invasionen af Irak. Også Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogans brud med Israel i forbindelse med Gaza-krigen i har hjulpet gevaldigt på populariteten. I en nylig undersøgelse kunne den gennemsnitlige arabiske tv-seer nævne 15 tyrkiske skuespillere på stående fod. Et andet håndgribeligt bevis på populariteten er antallet af turister fra arabiske lande til Tyrkiet. I sommer besøgte omkring arabiske turister Tyrkiet. Det er en tredobling på fire år, så landet nu kun overgås af Frankrig i popularitet. /Mikkel Bahl er freelancejournalist og bosat i Jerusalem. TYRKISKE TV-DRAMAER Tv-dramaer er blevet en eksportvare, der sidste år indbragte Tyrkiet over 300 mio. kr. I 2011 blev mere end 100 tyrkiske tvserier set i mindst 20 lande. De mest populære er Fatima, Forbudt kærlighed, Noor, Storslået Århundrede, Faldende blade, Ulvenes dal og 1001 nat. FOTO: MIKKEL BAHL STJERNER. DE TYRKISKE SKUESPILLERES FRISURER OG TØJSTIL HAR DANNET MODE HOS PALÆSTINAS UNGDOM. Da det sidste afsnit af mega-hittet Noor blev sendt i Mellemøsten, så 85 mio. mennesker med. Også østeuropæiske og asiatiske lande er begyndt at opkøbe tyrkiske tv-serier.

9 Klima VERDENS KOLDESTE U-LANDE Mange forbinder u-lande med varme men der findes fattige lande, som har et koldt klima. UDVIKLING AUG / SEP #4 / 2012 AF NIELS HANSEN NEPAL: KOLDT PÅ TOPPEN Nepal ligger i Jordens højeste bjergkæde, Himalaya. Selv om landet befinder sig på breddegrad med Marokko, har de nordlige regioner arktisk klima. Himalaya udgør dog en barriere for kold luft fra nord, så vintrene er ikke så kolde, som de kunne være. Alligevel falder gennemsnitstemperaturen i de højstliggende landsbyer til under minus 10 C i årets koldeste måneder. Det nærliggende Bhutan har også for et u-land koldt klima. MONGOLIET: PERMAFROSSENT Mongoliet er det nordligst beliggende u-land på breddegrad med Frankrig. Midt på det asiatiske kontinent, med mange hundrede kilometer til havet, bliver der ekstremt koldt om vinteren. Samtidig ligger store dele af landet i over meters højde. Sommeren er kort, og i de koldeste vintermåneder når temperaturen ned på minus 40 C om natten. En stor del af landet har permafrost; det vil sige, at der året rundt er et frostlag et stykke nede i jorden. Der falder gennemsnitligt meget lidt nedbør i Mongoliet på årsbasis blot omkring en fjerdedel af den danske normalnedbør. NEPAL MONGOLIET BOLIVIA USBEKISTAN MOLDOVA BOLIVIA: ÆKVATOR ER INGEN GARANTI Bolivia befinder sig i Andesbjergene i Sydamerika. Landet ligger blot cirka 15 fra ækvator, i samme afstand som Thailand, men 28 procent af nationens areal befinder sig i over meters højde, og en betragtelig del af befolkningen lever i temperaturer, der ligner de danske. Vejr- og klimafænomenet El Niño/La Niña påvirker Bolivia i sin to til syv år lange cyklus. Variationerne gælder både temperatur og nedbør, så landmændene må løbende vurdere, hvilke vejrforhold den kommende vækstsæson vil byde på. Samme kølige u-landsklima findes i Bolivias nabolande Paraguay og Peru. USBEKISTAN: LÅST INDE PÅ KONTINENTET Lande uden adgang til havet, landlåste lande, er i overtal blandt verdens u-lande formentlig fordi den manglende kystadgang er en barriere for transport og naturressourcer. Usbekistan på breddegrad med Italien er et af blot to dobbelt-landlåste lande. Landet er selv landlåst og desuden omgivet af landlåste lande. Usbekistan ligger derfor langt fra havet og har et ekstremt kontinentalt klima med varme somre og meget kolde vintre under minus 20 C. Landet får kun omkring én femtedel af den danske årsnedbør. Det giver problemer med vandforsyningen; særligt i perioder med hård frost. Omgivende lande som Tadsjikistan, Kirgisistan og Afghanistan har også et, for u- lande, koldt klima. MOLDOVA: CENTRALEUROPÆISKE FORFRYSNINGER Også Europa har u-lande blandt andet Moldova, på samme breddegrad som det centrale Frankrig. Det massive vinterhøjtryk over Rusland kan mærkes, når vind fra øst i perioder bærer arktisk kulde frem mod Moldova. Den gennemsnitlige temperatur om vinteren er dog kun omkring minus 4 C, selvom der hyppigt måles under minus 20 C. Minus 4 C svarer til den isnende kolde danske december i Moldovas nedbør falder uregelmæssigt med lange tørker afbrudt af heftige regnskyl. Niels Hansen er geolog og klimatolog og arbejder som pressechef på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) 9/

10 Jubilæum BORTE MED BLIXEN For 50 år siden døde Karen Blixen, et af Danmarks mest elskede forfatterikoner men i Kenya er hun mere kontroversiel. For hun tilhører et mørkt kapitel i historien: kolonitiden. AF JEPPE VILLADSEN, NAIROBI 10/ FOTO: KAREL PRINSLOO/POLFOTO BIDT AF AFRIKA. KAREN BLIXEN ( ) BOEDE 18 ÅR I KENYA OG ELSKEDE LANDET - TO AF HENDES BØGER OMHANDLER TIDEN I AFRIKA, NEMLIG DEN AFRIKANSKE FARM OG SKYGGER PÅ GRÆSSET. Hvis der nogensinde har eksisteret racister, var Karen Blixen deres baronesse. Dominic Odipo, journalist, The Standard

11 Imperialist, feudal aristokrat eller slet og ret racist. Selvom det er et halvt århundrede siden, at den danske forfatter og diva døde, bryder debatten om Karen Blixen med mellemrum ud i det land, hvor hun boede, fra hun var 28 år til 46 år. Både den berømte bog Den afrikanske farm, som blev til en Hollywood-film i 1985, og resten af hendes forfatterskab om Afrika har gennem årene fået benhård kritik i Kenya. For eksempel beskrev den danske baronesse i erindringsbogen Skygger på græsset fra 1960, hvordan intelligensen hos hendes kenyanske ansatte svarede til et barns. Og hun sammenlignede også sine ansatte med dyr. Kritikken af Blixen begyndte allerede efter Kenyas uafhængighed i Men den fik ny kraft, da Kenyas mest respekterede nulevende forfatter Ngugi wa Thiong'o i begyndelsen af 1980 erne udsendte et stærkt Blixen-kritisk essay og kaldte Den afrikanske farm for en af de farligste bøger, der nogensinde er skrevet om Afrika. Det, der for Ngugi wa Thiong'o gør Blixen særlig farlig, er, at hun forfører læserne med sin velskrivende pen, samtidig med at hun pynter sig med sin kærlighed til afrikanerne og kommer dermed til at stå som den indsigtsfulde, europæiske autoritet i Afrika. Ngugi wa Thiong'o, der ellers var på vej til at få internationalt fodfæste, bekendtgjorde ved samme lejlighed, at han aldrig mere ville skrive på koloniherrernes sprog, engelsk. Han har siden skrevet på swahili. Kritikken er ikke blevet mindre. 11/ DEN FARLIGSTE UDLÆNDING Da den for alvor brød løs igen i 2006, skete det, da en skribent på den toneangivende kenyanske avis The Standard leverede et sønderlemmende angreb på Blixen under overskriften Hvis der nogensinde har eksisteret racister, var Karen Blixen deres baronesse. Journalist Dominic Odipo kaldte Blixen en af de farligste udlændinge, som nogensinde >

12 > 12/ FOTOS: HULTON-DEUTSCH COLLECTION/CORBIS (TV.) & RUE DES ARCHIVES/POLFOTO (TH.) har betrådt afrikansk jord og skrev, at den danske baronesse erklærede for hele verden, at afrikanerne, der arbejdede på hendes gård, aldrig udviklede sig til et mentalt stadie, der var højere end et ni-årigt europæisk barns. Millioner af hvide mennesker i Europa og Amerika læste det bras og troede på det. Avisen, der er Kenyas næststørste, kritiserede gennem en række lederartikler og kommentarer Blixen for at have ødelagt Afrikas image med racistiske fortællinger om primitive og uciviliserede afrikanere. Gennem kritikken pustede avisen dermed til de spændinger, som stadig lurer i mange tidligere koloniserede lande. Andre kritikere hæfter sig ved, at Blixen trods sit renommé som fortaler for de lokales rettigheder aldrig satte spørgsmålstegn ved vesterlændinges ret til at overtage afrikaneres jord og naturressourcer eller til at civilisere de andre. FARVET AF SIN TID Tove Hussein, der i årevis har studeret forholdet mellem Blixen og hendes kenyanske ansatte, afviser, at Karen Blixen på nogen måde var racist. Racismebeskyldningen er udtryk for en misfortolkning af hendes værker, mener hun. Blixen var naturligvis farvet af sin tid, men også på mange måder progressiv for sin tid. Bare det at hun rejste til Afrika på den måde, hun gjorde. Det var på ingen måde et ufarligt projekt. Og det første hus, hun boede i, var en rønne med ét værelse, siger Tove Hussein, der har boet i Kenya siden 1968 og i efteråret udsender bogen Africas song of Karen Blixen. Det er de samme sætninger, der bliver hevet frem, hver gang Blixen bliver diskuteret, for eksempel om kenyanernes intelligens i forhold til europæernes. Men på den tid fik kenyanerne ikke mere uddannelse fra en vis alder, så hvad mon hun egentlig har ment? spørger Tove Hussein retorisk. Hun hjalp sine ansatte på mange måder både ved at oprette klinik og skole på farmen og med penge og mad, når der var tørke. Blixen opretholdt forbindelsen til sine forhenværende ansatte helt frem til sin død. DEN HVIDE CHEF (1930). BLIXEN SKREV BREVE TIL SINE TIDLIGERE ANSATTE, DA HUN FLYTTEDE FRA AFRIKA. BREVVEKSLINGEN FORTSATTE TIL HENDES DØD. Det sidste brev ankom tre dage efter, at hun døde. Korrespondancen er det bedste bevis på hendes indstilling, for her skriver de kenyanere, som kendte hende meget godt, med deres egne ord, hvad de mener om hende og takker hende for alt det, hun har gjort for dem, fortæller Tove Hussein. Jeg mener ikke, hun var racist. Så ville hun ikke have plejet sine ansattes sår, og hun ville ikke have givet dem adgang til sin ejendom. Det var helt uhørt blandt hvide på den tid. Damaris Rotich, kurator på Blixen Museet i Nairobi HUN PRØVEDE AT HJÆLPE Halima Mohamoud, der er barnebarn af Blixens somaliske tjener Abdullahi Ahamed, som forfatterinden har malet et berømt portræt af, genkender heller ikke billedet af Karen Blixen som værende racistisk. Nej, hverken fra de af hendes bøger, jeg har læst, eller det manuskript jeg har liggende fra min bedstefar, der betragtede hende som et godt og nobelt menneske. Hun tilhørte jo en anden epoke jeg mener, at en racist er en, der ikke tolererer folk af andre racer, men Karen Blixen omgikkes alle, siger Halima Mohamoud, der er investeringsanalytiker i Nairobi. Heller ikke kurator på Blixen Museet i Nairobi, Damaris Rotich, mener, det er fair at kalde Blixen racist: Der er passager i bøgerne, som kan mistolkes, men jeg mener ikke, hun var racist. Så ville hun ikke have plejet sine ansattes sår, og hun ville ikke have givet dem adgang til sin ejendom. Det var helt uhørt blandt hvide på den tid, siger Damaris Rotich. Man skal i stedet lytte til alle dem, der kendte og arbejdede for Blixen. De fortæller en helt anden historie. Hun var en meget, meget venlig person. Hun var exceptionel for sin tid, hvor langt de fleste andre hvide var her for at udnytte afrikanerne og behandlede dem dårligt. Blixen prøvede at hjælpe folk, siger Blixens Museets kurator, Halima Mohamoud.

13 Bagsiden 18 HÅRDE ÅR I KENYA Syfilis, pengeproblemer og dårlig jord var virkeligheden bag myten om Blixens liv i Afrika. AF JEPPE VILLADSEN 13/ ET VILDT LIV. KÆRLIGHEDEN TIL KENYA BLEV BYGGESTENEN FOR DEN INTERNATIONALE ANERKENDELSE AF KAREN BLIXENS FORFATTERSKAB. Da Karen Blixen, 28 år gammel, ankom med skib til Kenyas havneby Mombasa 14. januar 1914, efter 19 dages strabadserende sejlads fra Italien, blev det begyndelsen på en skrantende kaffeproduktion, et frodigt forfatterskab og en livslang kærlighed til Kenya og dets befolkning. Den romantiske myte om Blixens Afrika-eventyr, som både hendes egne bøger og Out of Africa-filmen har bidraget til, ligger dog et stykke vej fra sandheden om årene i Kenya. I virkeligheden udviklede Afrikaprojektet sig ret katastrofalt: En utro ægtemand, en elsker, der styrtede ned med fly, et skrantende, syfilisplaget helbred og den kronisk underskudsgivende kaffefarm, der var anlagt på en jord, som både var for sur og tør til, at den duede til kaffeproduktion. Når hun i Den afrikanske farm, som hun skrev efter hjemkomsten til Danmark, konstaterer, at det var svært at få driften til at gå rundt. Vi var aldrig nogensinde rige på farmen, dækker det over 18 års tørke, fejldispositioner og endeløse diskussioner med aktionærerne og bankerne. RAMT AF AFRIKA Kærligheden til Kenya og landets oprindelige indbyggere er dog uomtvistelig, og det var kun modvilligt, at hun som 46-årig vendte tilbage til Danmark. Sygdomsplaget, ruineret og med den afrikanske farm på tvangsauktion. På ruinerne af sit afrikanske liv byggede hun det forfatterskab, der har sikret hende international anerkendelse og berømmelse. Karen Blixen brugte de resterende 31 år af sit liv efter hjemkomsten på at omsætte tiden i Kenya til magisk prosa. Men hun vendte aldrig tilbage til Afrika. BLIXEN FORFATTERSKABET I Danmark er Karen Blixen mest berømt for værkerne Den afrikanske farm, Syv fantastiske fortællinger og Vinter- Eventyr. Hun skrev også under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel. Blixen skrev først sine bøger på engelsk og oversatte dem derefter til dansk. Bøgerne Den afrikanske farm og Skygger på græsset omhandler hendes tid i Afrika. Hun er Danmarks mest oversatte forfatter med oversættelse til over 30 sprog. Dog er ingen af hendes bøger oversat til swahili. Blixen døde 7. september 1962 på Rungstedlund, nord for København, hvor hun i dag ligger begravet i haven. FOTO: RUE DES ARCHIVES/POLFOTO

14 14/ Polemik MÅ BYEN HEDDE KAREN? En hel bydel i Nairobi er opkaldt efter Karen Blixen men har hun fortjent det? AF JEPPE VILLADSEN KAREN er navnet på Nairobis fashionable velhaverforstad, hvor Karen Blixen havde sin farm. Her bor stadig mange af efterkommerne fra landets hvide tilflyttere i store gamle villaer med private tennisbaner og egen stald. Og i bekvem afstand til Karen Country Club og væddeløbsbanen. De senere år har også en håndfuld af Kenyas toppolitikere, med premierminister Raila Odinga i spidsen, fundet vej til pragtpalæerne i bydelen, hvor Blixens hus i dag ligger omdannet til museum. Men for nogle kenyanere er navnet Karen en konstant påmindelse om et ydmygende kapital i Kenyas historie. Det er på tide at smide Karen Blixens afskyelige mindesmærker ud af Afrika, tordner journalisten Dominic Odipo i en klumme i avisen The Standard. Det er på høje tid, vi begynder at dekonstruere Karen Blixen i alle hjørner af vores kontinent. Og det logiske sted at starte er at fjerne hendes navn fra kortet over vores hovedstad, fortsætter han. ET NAVN SIDDER FAST Fra tid til anden lyder kravet om navneskift, så Karen-kvarteret på linje med mange andre af landets gader og bygninger får bortvisket sin koloniale arv. Men det kommer næppe til at ske, mener Tove Hussein, der var drivkraften bag oprettelsen af Karen Blixen Museet i Alene fordi Karennavnet er dybt sammenvævet med lokalsamfundet. Man kan ikke udskifte navnet. Området er blevet kaldt Karen, lige siden farmen blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet. Det er simpelthen indgroet i folks bevidsthed, så utrolig meget har navn efter det firmanavne, butikker og veje det kan man ikke ændre, siger Blixen-kenderen Tove Hussein, der har boet i Kenya siden Meget tyder i øvrigt på, at bydelen hvad få er klar over slet ikke er opkaldt efter den berømte forfatterinde, men efter Blixens kusine Karen Melchior, hvis far (der allerede havde opkaldt to firmaer i Asien efter sønnerne Frederik og Christian) var bestyrelsesformand i Karen Coffee Company den officielle ejer af Karen Blixens kaffefarm. Men det spiller i denne sammenhæng en mindre rolle. FOTO: NIGEL PAVITT/JAI/CORBIS FRA FORTID TIL FORSTAD. I DAG ER BLIXENS GAMLE AFRIKANSKE FARM SLUGT AF URBANISERINGEN I ET KENDT VELHAVERKVARTER.

15 DET SIGER DE OM BLIXEN Hvor kendt er den danske forfatterinde egentlig i dagens Kenya? Bliver hun læst? Sælger hendes bøger? Hvad synes folk om hende? Udvikling har spurgt i Nairobi. HALIMA MOHAMOUD Investeringsanalytiker og barnebarn af Blixens somaliske tjener Abdullahi Ahamed. Hvad syntes Blixens ansatte om hende? Jeg har jo ikke mødt hende, men efter hvad jeg hører fra min far, hans brødre og andre var hun en rigtig god person en rar og meget selskabelig dame. Hvilken rolle spiller hun i offentligheden er hun glemt? Nej, slet ikke, folk kommer til hendes museum masser af turister, men også kenyanere. Er kenyanerne stolte over Blixen? Ja, bestemt, ellers ville vi ikke have et museum og en hel bydel opkaldt efter hende. TOVE HUSSEIN Blixen-ekspert bosiddende i Kenya Kender folk almindeligvis Karen Blixen i dag? Jeg vil ikke sige almindeligvis. Det er ikke kenyanerne, der besøger museet, selvom vi prøver at ændre på det med en ny udstilling i år, der skal gøre det mere attraktivt for den almindelige kenyaner. Men for de fleste kenyanere var hun en kolonialist, og det er noget, de helst vil glemme. Bliver hun læst? Blixens forfatterskab er meget svært tilgængeligt for de fleste mennesker i dag i Kenya, så det er mest for folk med en litterær baggrund. Det er ikke noget, der bliver læst i skolen. HAN BAHAL Ejer af boghandelen Bookstop i Nairobi Sælger hendes bøger i dag? Hun er ikke en bestseller, men hun sælger løbende. En del kunder ønsker at vide noget om Kenya, som det var på den tid, og det kan de få hos Blixen. Kender folk til Karen Blixen i dagens Kenya? Folk er meget bevidste om Karen Blixen på grund af hendes hus, Blixen-restauranten og de andre ting, der bærer hendes navn, men for langt de fleste er det kun en helt overfladisk viden. De har ikke læst hende og ved intet om, hvem hun var. Er hun en del af pensum i skolen? Nej, ikke rigtig. Hun bliver først og fremmest læst af turisterne, som køber bøgerne, i forbindelse med at de skal på Blixen Museet. Spiller hun nogen rolle i det offentlige liv? Hun fylder ikke meget. Kun hos de hvide. Hvis du spørger afrikanerne, er det meget lidt, er jeg bange for. Det er ikke, fordi de mangler interessen, men de har ikke uddannelsen til det. DAMARIS ROTICH Kurator på Blixen Museet i Nairobi Besøger kenyanerne Blixen-museet? Nogle gør, men ikke mange de sidste par år har vi arbejdet målrettet på at tiltrække flere kenyanere ved at fortælle hendes historie fra kenyanernes perspektiv, og det har virket. KENDIS? BLIXEN ER KNAP SÅ KENDT BLANDT ALMINDELIGE KENYANERNE, OG HENDES BØGER KØBES MEST AF TURISTER. Hvordan bliver hun opfattet af kenyanerne? Mange sætter hende meget højt også i dag. De bliver meget imponerede, når de finder ud af, at forstaden herude hedder Karen på grund af hende, og de er fulde af beundring over en så modig kvinde, der rejste ned og levede i Afrika helt alene. Bliver hun læst i skolerne? Nej, det er jeg bange for, hun ikke gør. Kun i lille omfang, men vi arbejder på at udsende en swahili-udgave af Out of Africa den vil blive læst! FOTO: IVAR FAURSKOV MYRHØJ/SCANPIX 15/

16 Vækstmarked FIRE MILLIARDER NYE FORBRUGERE VENTER 16/ De fleste mennesker på jorden har lave indkomster, men køber alligevel varer. Fattige er en overset og enorm forbrugergruppe. AF JESPER KJEMS FOTOS: BISWARANJAN ROUT/POLFOTO Fire milliarder mennesker. Så stort er omfanget af en potentiel kundegruppe, som erhvervslivet endnu ikke har fået øjnene helt op for. Det drejer sig om de forbrugere i u-landene, der typisk kun har mellem en og fire dollar om dagen at klare sig for. Mennesker, der i statistikkerne går under betegnelsen fattige, og som derfor aldrig rigtig har haft regnedrengene i det globale erhvervslivs interesse. Men det er en fejl, mener mange økonomer og eksperter. For de fattige er ikke alene forbrugere de køber naturligvis varer som alle andre - de udgør også, med deres enorme antal, et vækstmarked med et kæmpe potentiale. De kaldes BOP-forbrugere efter betegnelsen Base of the pyramid, BOP (den nederste del af den globale indkomst-pyramide, se illustration s. 18). Ifølge rapporten The next 4 billion (2007) fra den globale miljøtænketank World Resources Institute udgør BOP-forbrugerne en købekraft på svimlende milliarder dollars på verdensplan. I Indien, hvor BOP-forbrugere har under to dollars om dagen at leve for, undrer økonomer sig over, hvor erhvervslivet bliver af. Vi står med et marked med fire milliarder mennesker, som ikke bliver serviceret. Reuben Abraham, direktør ved Indian School of Business. Vi står med et marked med fire milliarder mennesker, som ikke bliver serviceret, fordi virksomhederne endnu ikke har fundet ud af, hvordan de skal lave forretning her, siger Reuben Abraham, klinisk lektor og administrerende direktør ved Indian School of Business. De her mennesker skal jo ligesom alle andre bruge mad, transport, kommunikation og tag over hovedet. Udfordringen for virksomhederne er at udvikle gode produkter til en pris, de fattige kan betale, siger han. TILBAGE TIL GAMLE DYDER En af de virksomheder, der har målrettet produkter til de fattige forbrugere i Indien, er dansk. Chr. Hansen laver industrielle kulturer og enzymer til yoghurt-produktion en fast bestanddel af mange inderes kost. Virksomheden begyndte med at sælge enzymer og mælkekulturer til det industrialiserede marked for indiske mælkeprodukter. Men da det industrialiserede marked kun udgør procent af landets yoghurtproduktion, så Chr. Hansen mulighederne for at sælge til markedet for hjemmeproduktion også. Hjemmeproduktion af yoghurt er en gammel tradition, som stadig foregår i stor skala i Indien ligesom det har

17 17/ HALLO DER? BILLIGE MOBILTELEFONER HAR VÆRET ET STORT HIT HOS LAVTLØNNEDE KVINDER OG MÆND I INDIEN. været en stor del af husførelsen førhen i vestlige lande, indtil professionelle mejerier overtog produktionen. I Indien, hvor hjemmeproduktion er udbredt især produktionen af Dahi, en særlig indisk youghurt viste det sig dog hurtigt, at BOP-markedet skulle håndteres helt anderledes, end når Chr. Hansen har med store virksomheder at gøre. I starten fik virksomheden en del dårlig respons på produkterne, fordi producenterne brugte dem forkert. Derfor oprettede de Dahi academy, hvor en række sælgere tager ud til de enkelte producenter og træner dem i at bruge produkterne rigtigt. Et andet problem er, at Chr. Hansen ikke leverer mælken, som er af meget svingende kvalitet. Derfor lærer sælgerne også de små producenter, hvordan de kan vurdere mælkens kvalitet, så den færdige Dahi bliver så ensartet som mulig. Tansukh Jain, administrerende direktør for Chr. Hansen i Indien, fortæller, at det er en relativt stor udgift at uddanne de små yoghurtproducenter, men samtidig en vigtig investering. Vi opbygger et godt forhold til BOP-kunderne og får en god forståelse for markedet. Når de så rykker op og bliver større, industrialiserede forretninger, er vi også klar til at høste de store frugter, forklarer han. De store frugter ligger også i fremtiden for markedet for lav indkomstforbrugere. Det ændrer sig nemlig hele tiden i Indien. Ifølge Reuben Abraham vil mindst millioner BOP-forbrugere i Indien flytte ind til byerne i løbet af de næste år. Hvis man bare ser på den migration, vi har fra land til by i dag, så svarer det til, at Indien skal bygge et nyt Chicago hvert år. Så hér ligger der altså forretningsmuligheder, som svarer til det, et nyt Chicago har brug for af energi, mad, boliger, transport hvert år, siger Reuben Abraham. MOBILTELEFON EN BOP-SUCCES Den største enestående succes på BOP-markedet er mobiltelefonen, der i disse år ændrer mulighederne fundamentalt for verdens fattigste. >

18 > 18/ FOTO: AJIT SOLANKI/POLFOTO Tradionelt segment BAG OM BOP BOP Marked segment Velstand/indkomst Begrebet Base of the Pyramid (BOP) kaldes også Bottom of the Pyramid. Det blev opfundet af den nu afdøde indiske erhvervsguru Coimbatore Krishnarao Prahalad. C.K. Prahalad udgav i 2004 bogen The Fortune at the Bottom of the Pyramid: Eradicating Poverty Through Profits, der kickstartede hele BOP-bølgen. Hovedbudskabet i bogen er, at erhvervsliv, regeringer og donorer skal begynde at tænke på verdens fattigste som forbrugere frem for som ofre. Også virksomheder skal bevæge ud på fattige forbrugeres marked, hvis de vil tjene penge. Prisen for at tale i mobil er sat så lavt af teleselskaberne, at selv de fattige har råd til det. For første gang kan disse mennesker nu kommunikere uden at flytte sig fysisk. Reuben Abraham fortæller, at fiskeren eksempelvis kan ringe til forskellige købere langs kysten og få de bedste priser på fisk, hvor han før var nødt til at troppe op fysisk. Finder han et optimalt fiskested, kan han også ringe efter en transportbåd, så han kan blive ved med at fiske. I Chr. Hansen er mobilen også en fast del af læringsprocessen for de små mælkeproducenter, som ringer ind og får løst deres konkrete problemer med produkterne. Mobiltelefonen er ligeså revolutionerende for BOP-markedet, som telegrafen var i Vesten. Det er simpelthen første gang, folk kan kommunikere med hinanden over lange afstande, fortæller Reuben. SVÆRT AT LÆSE MARKEDET Det er dog ikke altid let at læse markedet for de fattige forbrugere. I 2008 lancerede den indiske bilproducent Tata under stor mediebevågenhed verdens billigste bil Nano, som skulle sælges til de BOP-forbrugere, der var på vej op i middelklassen. Bilen fik masser af omtale problemet var bare, at ingen købte den. Ifølge Reuben Abraham viser eksemplet, at det kan være svært at læse BOP-markedet, fordi de store virksomheder ser forbrugerne som fattige, der bare skal have basale fornødenheder billigst muligt. Når du og jeg drømmer om en Audi eller Mercedes, handler det selvfølgelig om transport, men lige så meget om vores personlige image. Det samme gælder faktisk for indere med lave indkomster, og der er ikke særlig meget personligt image i at købe en bil, der bliver markedsført som verdens billigste, fortæller han. Et andet eksempel er soyaprotein, der på papiret var et oplagt produkt, når velstanden stiger, og BOP-forbrugerne traditionelt skifter fra kulhydrater til proteinholdige fødevarer. Men inderne bryder sig ikke om smagen af soyaprotein, så produktet blev en fiasko. Til gengæld er kyllingeproduktionen nærmest eksploderet, i takt med at levestandarden for BOP-forbrugerne stiger. LAV EN MAKROANALYSE, OG LÆG EN STRATEGI FOR SUCCES BOP-markedet er ikke bare en smart forretningsstrategi. Koncep- FIASKO. NANO VERDENS BILLIGSTE BIL VAR ELSKET AF MEDIERNE, MEN INGEN FATTIGE INDERNE HAVDE LYST TIL AT KØBE DEN. tet blev udviklet af økonomer, der mente, at det skal være slut med at betragte mennesker i u-landene som hjælpeløse fattigdomsofre derimod skal man tage forbrugerne alvorligt, også de fattige, og skabe vækst, udvikling og muligheder ved at forholde sig ligeværdigt til de fattige forbrugere. Der er ikke særlig meget personligt image i at købe en bil, der bliver markedsført som verdens billigste. Reuben Abraham, direktør ved Indian School of Business. Men at bevæge sig ind på BOPmarkedet som virksomhed er meget mere end at skabe sig adgang til et hidtil uudnyttet forbrugerpotentiale. I Indien anbefaler Reuben Abraham virksomheder at lave en overordnet makroanalyse af hele det indiske marked i stedet for kun at kigge på BOPmarkedet. Med tocifrede vækstrater udvikler Indien sig lynhurtigt, og mange forbrugere vil rykke fra BOP til middelklasse over relativt kort tid. /Jesper Kjems er freelancejournalist.

19 AGENDA ERHVERV Indisk guld i høj kurs Indien er vedens største marked for guldsmykker. Der skønnes at blive omsat smykker af guld og andet ædelmetal for, hvad der svarer til, 150 milliarder kroner årligt i branchen. Handlen med smykker har hidtil holdt gang i titusinder af guldsmede og juvelerbutikker i det folkerige land, men nu er der udsigt til, at indtægterne kommer nye og mere mægtige indehavere i hænde. Det skriver det britiske magasin The Economist. Store koncerner sætter sig i stigende grad på handlen med smykker og har etableret kæder af juvelerbutikker i rivende hast. Den største aktør, Tanishq, er ved at rykke ind i småbyer og tyndtbefolkede områder og fortrænge etablerede butikker. En forklaring på interessen er en stigende købekraft blandt inderne, der også slår igennem på guldmarkedet, skriver magasinet. Før var den typiske guldkøber forældre, der købte guld til en datters kommende bryllup, i dag er de nye købere unge med smag for luksus og design især kvinder. /RH Telia hjælper regimer i Centralasien Det nordiske teleselskab TeliaSonera yder aktiv støtte til autoritære regimer i tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, såsom Aserbajdsjan, Usbekistan og Tadsjikistan. Det rapporterer svensk tv, SVT, i sit undersøgende magasinprogram. Ifølge SVT er TeliaSonera med til at kortlægge og modarbejde oppositionsaktivister. Samarbejdet er så tæt i blandt andet Aserbajdsjan, at TeliaSonera stiller et arbejdslokale til rådighed for sikkerhedstjenesten, som også har adgang til fortrolige oplysninger. Det foregår gennem et særligt system, så sikkerhedstjenesten kan følge sms'er og telefonopkald fra udvalgte personer. Sikkerhedstjenesten kan også via mobilnettet overvåge, hvor personerne befinder sig. Afrika får lavpris-fly Det skal være slut med dyre flybilletter, når man vil flyve rundt mellem storbyerne i Afrika. Tre selskaber er gået sammen om at skabe kontinentets første lavpris-flyselskab, der under navnet Fastjet skal transportere rejsende rundt i luftrummet for en billig penge og med mindre komfort. Det skriver det afrikanske nyhedssite allafrica. Konceptet er inspireret af det britiske lavprisselskab easyjet, og en af de tre investorer er da også easygroup, der i dag driver easyjet. Om Aserbajdsjan hedder det i menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals seneste årsrapport, at regimet slår ned på fredelige demonstrationer og sender oppositionsfolk i fængsel. Ytrings- og forsamlingsfriheden er begrænset. Thomas Jönsson, chef for ekstern kommunikation hos TeliaSonera, forsvarer over for SVT selskabets praksis med, at det er legitimt at gøre forretning i de pågældende lande, fordi FN og EU ikke har iværksat sanktioner mod regimerne. Det finsk-svenske TeliaSonera driver Telia i Danmark. Moderselskabet har den svenske stat som største enkelte ejer. TeliaSoneras hjælp til autoritære ledere omfatter også Hvi- derusland og Georgien. /Regner Hansen Med et voksende BNP, stigende forbrugerkøbektraft og demografiske forandringer er Afrika klar til demokratisering af lufttrafikken, lyder det fra Ed Winter, tidligere direktør i easyjet og kommende direktør i det nye Fastjet. Det vides endnu ikke, hvornår de første afrikanske lavpris-fly går i luften. /ULM 19/ FOTOS: ALESHKOVSKY MITYA/SCANPIX (ØV.) & FASTJET.COM

20 20/ ILLUSTRATION: LOUISE THRANE JENSEN