Asger Slots Hansen Studienummer: /94166 Bacheloropgave 2011 Web 2.0 i vidensamfundets undervisning. Indledning 2. - Problemformulering 2

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning 2 - Problemformulering 2 Metode 3 Web 2.0 forklaring 3 Teori 4 - Skolen i vidensamfundet 4 - Hvorfor didaktik Didaktik Empiri 13 - Facebook i undervisningen 13 Den individuelle fælles logbog 17 - Logbog som genre 17 - Den digitale åbne logbog logbog på Facebook 18 Ny undervisningen, ny stillingtagen 21 - Den digitale uendelighed 21 - Venneanmodning på Facebook 21 - Webpersonlighed og etik 22 - Kommunikation i skolen og på nettet ungdomssprog og lærersyn 23 Web 2.0 i danskfaget 24 De overordnede rammer mål og midler i institutionen skolen 26 Lærerens rolle og udfordringer i en undervisning med web Perspektivering 31 Konklusion 31 Litteraturliste 33 1

2 Bacheloropgave Web 2.0 mediernes indtog i vidensamfundet og undervisningen Indledning Jeg har i løbet af de seneste måneder mange gange skulle svare på spørgsmål fra både familie, venner og studiekammerater omkring mit bacheloremne. Når jeg har sagt første linje web 2.0 i undervisningen, har det vist sig, at meget få har bare en lille ide om, hvad web 2.0 medier er. Det er egentligt kommet bag på mig, men har på den anden side i endnu større grad gjort mig bevidst om min opgaves relevans. Det er nye omskiftelige tider, den danske folkeskole befinder sig i, og det sætter større krav til institutionen skolen og læreren heri. At skolen bliver nødt til at forandre sig i takt med samfundet kan ikke komme bag på nogen. I folkeskolens formålsparagraf står der i stk. 3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund 1. At skulle forberede til deltagelse og medansvar i samfundet fordrer altså, at eleverne gives de kompetencer, der efterspørges. Her kommer web 2.0 medierne ind i billedet, for der er ingen tvivl om disse står for en stor del af den kommunikation, der foregår på nettet. Det understøttes af, at over 2 millioner danskere er på Facebook, og at store dele af befolkningen har adgang til internet på deres telefon, en stor del af disse er unge altså elever. Web 2.0 medierne er altså en vigtig del af samfundet, og har derved også sin plads i undervisningen. Jeg har valgt en problemstilling, der ikke kun ser på fagfaglig undervisning, men som også har et samfundsperspektiv. Derfor er jeg nået frem til nedenstående problemformulering. Problemformulering Med udbredelsen af web 2.0 har ikke bare samfundet, men også folkeskolen, fået et nyt medie med stor betydning for samfundsudviklingen og undervisningen. Med fokus på eleverne i folkeskolen vil jeg undersøge nogle af de berøringsflader web 2.0 har indflydelse på. Jeg vil desuden vurdere og diskutere, hvilke udfordringer og muligheder web 2.0 giver professionelt, didaktisk og etisk i undervisningen i dansk. 1 Folkeskolens formålsparagraf 2

3 Metode Overordnet har målet været at give svar på min problemstilling, og derved få diskuteret og vurderet web 2.0 medierne i forhold til skole, elever, lærer og undervisning. Jeg vil starte opgaven ud med at begrebsafklare web 2.0. Det vil jeg gøre ved hjælp af eksempler og forklaringer, der skal give læser en ide om, hvordan jeg forstår begrebet. Jeg vil herefter præsentere den teori, jeg har fundet relevant for emnet. Her har jeg, med støtte fra Birthe Holm Sørensen i Skole 2.0, valgt at se på skolens ændrede rolle i samfundsudviklingen, der går fra industri- til vidensamfund. Derefter vil jeg, primært inspireret af Karsten Gynthers (mfl.) Didaktik 2.0, se på noget nyere teori, der kan bruges som didaktisk grundlag eller inspiration i en undervisning med web 2.0 medier. Derfra vil jeg gå over til at præsentere min empiri, der består af et praktikforløb fra 3. år, hvor jeg i en 8. klasse arbejdede med at bruge Facebook sidekørende med den normale klasseundervisning. Jeg vil her forklare, hvordan vi brugte Facebook, dette vil blive akkompagneret med tilhørende screenshots for også at give en billedlig forståelse. Jeg vil derefter gå i dybden med et logbogsforløb fra ovenstående praktik, her vil både være danskfaglig teori om logbogsarbejde, og et mere omfattende afsnit med fokus på det aktuelle logbogsforløb. Derefter vil jeg, med erfaringerne indsamlet under empiriforløbet samt egne holdninger fra virket som lærerstuderende, diskutere nogle af de problemstillinger, der skal tages stilling til, når man som lærer bruger web 2.0 medier i undervisningen. Efterfølgende vil jeg via danskfagets formål vurdere web 2.0 mediernes plads i danskundervisningen. Jeg vil herefter se på de overordnede rammer for undervisning i digitale medier i institutionen skolen. Det bliver efterfulgt af et afsnit omkring lærerens rolle og udfordringer i undervisning med web 2.0 medier. Her vil jeg primært kigge på læreren i sin professionelle rolle, men i nogle situationer specifikt udpege dansklærerens rolle. Til sidst vil jeg perspektivere opgavens hovedpunkter til det omkringværende samfund og slutte af med en konklusion, der sammenfatter opgaven og dens tilhørsforhold til min valgte problemstilling. Web 2.0 forklaring Web 2.0 er betegnelsen for en måde at tænke og bruge internettet på. Når begrebet hedder web 3

4 2.0 udspringer det naturligvis fra en web 1.0, der kan beskrives som en statisk hjemmeside med billeder og tekst styret af ejeren eller folkene bag hjemmesiden. Til forskel dækker web 2.0 over en sammenfatning af digitale muligheder, der sikrer øget brugerinddragelse, interaktion og åbenhed. Web 2.0 kan opdeles i mange forskellige grene, hvor de mest brugte og kendte er sociale netværk og virtuelle rum. Her er det brugerne, der skaber indholdet. Facebook er et eksempel på et socialt netværk, der siden 2004 har taget verden med storm. Af andre kendte virtuelle rum kan nævnes Youtube(videoer) Flickr(billeder) og Myspace(Musik og kunst). Et andet eksempel på et web 2.0 medie er Wikipedia, der er et brugergeneret leksikon. Også de såkaldte blogs, hvor en person skriver om et emne, der sidenhen læses og kommenteres af mange modtagere (brugere af hjemmesiden) er et web 2.0 eksempel. Nyhedsmediernes hjemmesider har også udviklet sig til at være web.2.0 hjemmesider. Her kan man som bruger kommentere på alle artikler og historier og derved deltage i aktuelle debatter. Inden for lærerfaget ser vi ligeledes eksempler på brugen af web 2.0. Portalen EMU er et forum, hvor brugerne deler undervisningsforløb med hinanden, snakker sammen om lærerfaglige problemstillinger og altså i fællesskab har et forum, hvor afsender og modtager godt kan være samme person. Jeg vil vove den påstand, at alle danske elever og lærere på et eller andet tidspunkt deltager i en web 2.0 praksis. Web 2.0 har derfor stor betydning og part i samfundets hastige ændring fra industrisamfund til vidensamfund, en tese der vil fremkomme mange gange i opgaven. Teori Jeg vil nu se på relevant teori, der skal bruges til at besvare min problemstilling, og som vil fungere som støtte til andre afsnit i opgaven. Jeg vil starte med at se på skolen i vidensamfundet for til sidst at beskæftige mig med nye tanker indenfor didaktik, en didaktik 2.0. Skolen i vidensamfundet For at uddybe skolens funktion i vidensamfundet er det vigtigt at få begrebsliggjort vidensamfundet. Her er der grundlæggende tale om, at vidensbaserede organisationer gradvist erstatter de traditionelle virksomheder og institutioner. Det sker i et sådant omfang, at det kan beskrives som, at et vidensamfund er kendetegnet ved, at den stadige produktion af ny viden både er en integreret del af og forudsætning for samfundets funktion. 2 Til forskel fra industrisamfundet er det nu ikke produktion af varer, der holder samfundet kørende, men derimod udvikling 2 Skole 2.0, s.19 4

5 indenfor servicefagene og dertil nye serviceydelser samt produktion af ny viden. Som nævnt i ovenstående afsnit har web 2.0 og derved også it-teknologiens udvikling stor indflydelse på den samfundsudvikling, vi befinder os i. I denne proces har måden man anskuer borgerens itkompetencer i samfundet ændret sig. Vi kan ikke længere tænke på digitale færdigheder som udelukkende det at kunne betjene it. Informationsteknologien og it-relaterede kompetencer er som dannelsesbegreb stadig mere centralt i samfundet og derfor også i skolen. 3 Dannelsesbegrebet omfatter her de færdigheder og kompetencer, som er nødvendige, for at en person kan agere som både medborger og medarbejder i et gennemdigitaliseret og globaliseret viden- eller netværkssamfund. 4 Overskriften skolen i vidensamfundet betyder ikke, at vi befinder os i en proces der er færdiggjort, overgangen fra skolen i industrisamfundet vil ske gradvist og over tid. Der er og vil ligeledes være store forskelle på den enkelte skoles transformation og tilvænning til vidensamfundets udfordringer og krav. Trilling og Wood har udformet en tabel, hvor industrisamfundets og vidensamfundets paradigmer sættes op mod hinanden. Tabel 1 5 Industrisamfundet Læreren som instruktør Læreren som vidensressource Curriculumstyret læring Time- og skemaorganiseret læring Primært fact-baseret læring Teoretisk abstrakte principper og oversigter Rutiner og øvelser Regler og procedurer Konkurrence Klasserumsfokuseret Rigtige resultater I overensstemmelse med norm Computeren som objekt for læring Statiske mediepræsentationer Klasserumsbundet kommunikation Tekstvurdering ud fra normer Vidensamfundet Læreren som facilitator, guide og konsulent Læreren som medlærer Elev/studenterstyret læring Åbne, fleksible læreprocesser Primært projekt- og problembaseret læring Virkelighed/konkrete handlinger og refleksioner Spørgsmål og konstruktion Undersøgelse og opfindelse Samarbejde Gruppe/fællesskabsfokuseret Åbne resultater Skabe variation Computeren som redskab for læring Dynamiske multimedieinteraktioner Worldwide kommunikation 3 Faghæfte 48, s. 5 4 Skole 2.0, s Ibid. s. 23 5

6 Fremførelse/fremlæggelse vurderet af eksperten, vejleder, kammerater/medstuderende og sig selv Jeg vil hurtigt skitsere de overordnede forskelle i tabellen, som jeg også senere i opgaven vil referere til. En af de store forskelle er fravigelsen fra den meget styrende og stramme klasseværelseskultur, der er kendetegnende for industrisamfundets skole. Her ses læreren og dennes medbragte lærebøger som den altoverskyggende informationskilde, og den primære læringsmetode er her katederundervisning. Undervisningen foregår ligeledes ud fra bestemte regelsæt og normer, hvor fokus er på rutiner og resultater. I vidensamfundets skole ses læring som et fælles projekt mellem lærer og elev med fokus på en undersøgende og reflekterende undervisning. Stedet for læring er ikke udelukkende klasseværelset, og læring foregår ikke kun mellem klasserummets deltagere. Folkeskolen befinder sig i disse år i overgangen mellem de to samfundsparadigmer. Der er dog enkelte områder, der specifikt peger fremad mod vidensamfundet. Det gælder f.eks. integrationen af digitale medier samt indførelsen af projektarbejde. 6 Hvorfor Didaktik 2.0? Folkeskolen står i disse år overfor den markante udfordring, det er at skulle tilpasse sig det omgivne samfund i disse omskiftelige tider. Det er en proces, som er påbegyndt, men som langt fra har slået igennem i didaktikken. Det didaktiske design i skolen er stadig præget af undervisnings- og arbejdsformer og en tilgang til læringsressourcer, som matcher udfordringerne i det tidligere landbrugs- og industrisamfund. 7 En af grundende til, at undervisningen i de senere år ikke har været i stand til følge med vidensamfundets udvikling, kan måske ligge i en mangel på bud på didaktisk kompetencer i forhold til de nye paradigmer. Her kan et bud på en ny didaktik, en didaktik 2.0 være behjælpelig. Her er 4 bud på emner, som kun nye didaktiske tanker omkring elever og læreres muligheder i vidensamfundet kan løse. De kan endvidere fungere som illustrationer på de praksisser, der i skolen skaber didaktiske udfordringer: 6 Skole 2.0, s Didaktik 2.0, s. 43 6

7 Skolens web 2.0-praksis Eleverne som didaktiske designere Adgang til viden den klassiske didaktiks blinde plet Ny læremiddelkultur Skolens web 2.0 praksis Læreren og elevernes brug af web 2.0 praksisformer kan analyseres ud fra nedenstående figur: Web 2.0 praksisformer i skolen i dag. 8 Her skelnes der mellem, om aktiviteterne i en given web 2.0 praksis har en høj eller lav grad af henholdsvis tingsliggørelse og deltagelse. Disse aktiviteter kan yderligere deles op i 5 praksisformer: at søge, at samle, at remediere, at producere og videndele, samt at kommunikere. 9 At søge via web 2.0 er nok det, der har slået mest igennem hos både elever og lærere. At samle er noget lærere specielt har en tendens til at gøre. Produkter og undervisningsforløb der er lavet, omend de er færdige og gennemarbejdet eller ej, gode links mv. 8 Didaktik 2.0, s Ibid. s. 47 7

8 bliver arkiveret, så det kan hentes frem og bruges igen enten af kolleger eller skaberen selv. At remediere er ligeledes en praksis, der bliver brugt meget, her tager man ting fra nettet og remediere det til eget forbrug. Når der i figuren står primært til web 1.0, er det fordi produktet af remedieringen typisk munder ud i et klassisk web 1.0 produkt som f.eks. et oplæg eller en rapport. Praksisformerne under at producere og videndele er grundpillerne i en web 2.0 praksis, det er ikke rigtig slået igennem i skolen endnu. Under at kommunikere ligger chatten, som bliver brugt meget i hverdagen, men som meget sjældent bruges i skolesammenhæng. Eleverne som didaktiske designere Læreren har altid været kendt som den enerådige didaktiker i klasserumme. I lærerens valg og fravalg i forhold til indhold, mål, metoder og evaluering har man kunnet se et personligt didaktisk præg, der har haft betydning for undervisningens gang. Undersøgelser af skolens læremiddelkulturer i dag viser imidlertid, at ud over læreren er eleverne også blevet didaktiske designere. 10 Når eleverne bliver tildelt en opgave, hvor der skal findes information, foregår det typisk ved, at læreren har fundet nogle relevante bøger eller links frem. Læreren kan endvidere have allieret sig med skolebiblioteket eller skolens it ansvarlige, alt sammen for at hjælpe eleverne på rette vej. Før i tiden var de lærerfrembragte informationskilder elevernes eneste muligheder, og derfor kunne elevernes informationssøgning ikke undgå at være påvirket af lærerens didaktiske design. Det der sker i dag er, at eleverne faktisk i meget høj grad fravælger lærerens hjælpemidler og i stedet giver sig i kast med egen informationssøgning på nettet. Dermed begiver de sig udenfor lærerens didaktiske tanker, og bliver selv deres egne didaktikere. Adgang til viden den klassiske didaktiks blinde plet Når der snakkes om den klassiske didaktiks blinde plet, er det specielt den enorme stigning af tilgængelig information, og de fora de optræder i, der henvises til. For det første er nettet blevet så stort, at der er uendelig meget information tilgængelig, og for det andet har vi med fremkomsten af web 2.0 været vidne til en stille revolution i skolen. Denne revolution har betydet, at lærere og elever i stigende grad får adgang til viden gennem det, man kan kalde 10 Didaktik 2.0 s 51 8

9 vidensudvekslende processer på nettet, dvs. gennem praksisformer, hvor videndeling, kollektiv videnskonstruktion er en legitim del af praksis. 11 Ny læremiddelkultur Som opfølgning på ovenstående, omkring den enorme eksplosion i adgangen til viden, kan et opgør eller en videretænkning af skolens læremiddelkultur komme på tale. For at skabe et sammenligningsgrundlag vil jeg kort opridse et eksempel fra den traditionelle læremiddelkultur og et fra det, man kan kalde den ny læremiddelkultur. I den traditionelle læremiddelkultur står lærebogen frem som det klareste og mest brugte eksempel. Der er her tale om et læremiddel, der for det meste specifikt er udviklet til skolen. Samtidig har det været igennem mange professionelle fagfolks hænder, og må derved siges at have en høj valideringsgrad i forhold til det faglige og pædagogiske indhold. I evalueringen af elevernes brug af fagbogen er det ofte evnen til at gengive bogens hovedpunkter, der har været brugt enten i form af dertilhørende opgaver eller som en del af en mundtlig eller skriftlig fremstilling herunder eksamen. Et eksempel på et læremiddel fra den ny læremiddelkultur kunne være Wikipedia, der er et gratis, offentligt, internetbaseret leksikon. Til forskel fra lærebogen er materialet på Wikipedia lettilgængeligt, brugergeneret og har en usikker valideringsgrad, i det alle kan gå ind og skrive. Wikipedia er samtidig kun et af uendeligt mange tilbud om viden på nettet, og skal derfor ses i den kontekst. De to læremidler kan sagtens supplere og komplementere hinanden, men hvor der findes en undervisnings-, vejlednings- og evalueringsform for den traditionelle læremiddelkultur, er det en akut udfordring for skolen at udvikle en tilsvarende, der kan matche den nye læremiddelkultur. Det er her vigtigt at pointere, at der ikke er noget der tyder på, at de didaktiserede læremidler, som vi traditionelt kender dem, er på vej ud. 12 Der vil som nævnt tidligere være tale om læremiddelkulturer, der vil supplere hinanden. Didaktik 2.0 Ovenstående teorier om et ændret samfundsparadigme giver plads til nye didaktiske tankegange der skal hjælpe skolen og læreren med at optimere sin undervisning, så den passer til det omkringliggende samfunds krav og udfordringer. Det giver Karsten Gynther mfl.(gynther) sit bud på med introduktionen af en didaktik 2.0 model: 11 Didaktik 2.0, s EVA 2009b 9

10 Didaktik 2.0 en planlægnings- og reflektionsmodel for undervisning i vidensamfundet 13 Vidensmål Vidensmålene for et emne i en didaktik 2.0 tankegang må som al undervisning tage udgangspunkt i faglige mål (fælles trin- og slutmål) samt en professionel overvejelse omkring elevernes forudsætninger og interesser. Målene for emner i undervisning går i de fleste sammenhænge ud på at finde fakta. Det kan i en didaktik 2.0 ikke stå alene, da det med den overflod af information, eleverne kan finde på nettet, er for nemt bare at copy/paste fakta. Vidensmålene må derfor fra planlægningsstart indeholde anvendelsesorienterede, analytiske og perspektiverende faglige målsætninger. 14 Det handler altså om at få formuleret åbne spørgsmål, hvor eleverne ikke alene skal finde faktisk viden, men sætte denne viden i en kontekst. Adgang til viden I denne sammenhæng er det meget vigtigt, at læreren inden et forløb overvejer hvilke vidensressourcer, der skal stilles til rådighed og hvornår. Der skal her i høj grad skelnes mellem de eksternt didaktiserede læremidler (lærebøger m.v.), de ressourcer læreren selv finder på nettet og 13 Didaktik 2.0, s Didaktik 2.0, s

11 de ikke didaktiserede ressourcer eleverne selv finder. Bliver det hele givet frit, viser det sig, at eleverne næsten udelukkende bruger sidstnævnte ressourcer, altså deres egne. Det bevirker, at der ingen sammenhæng er mellem lærerens didaktiske tanker og elevernes udførelse af opgaven. For at løse denne problematik kan man vende sig mod opgaveformuleringen. Her har man mulighed for at stille opgaver der gør at eleverne tvinges til at forene vidensressourcerne, f.eks. ved at stille opgaver med henvisning til lærebogen. Senere kommer jeg ind på begrebet stilladsering, der også kan bruges i ovenstående problematik. Sammenfattende må man som lærer overveje, hvilke information der skal være tilgængelig hvornår, skal der f.eks. være adgang til nettet hele tiden osv. Samtidig må man, med de enorme informationsmuligheder in mente, som lærer have styr på sine værdikriterier, er fakta fra Wikipedia eller andre ikke didaktiserede web 2.0 fora f.eks. ligeså legitime som fakta hentet i lærebogen? Vidensprodukter Afslutningen på et undervisningsforløb i skolen munder næsten altid ud i et produkt produceret af eleven. Det har til formål, at eleven får kommunikeret den viden han/hun har opbygget, men fungerer måske allermest som en evaluering af elevernes tilegnede vidensmål. Det traditionelle vidensprodukt er kendetegnet ved, at det er noget eleven har lavet fra bunden, og modtageren er i langt de fleste tilfælde udelukkende læreren. Klassiske fremherskende eksempler på vidensprodukter i skolen er regnestykker, diktat og dansk stil. Vidensprodukter 2.0 åbner imidlertid op for nye muligheder. Her kan indholdet være en kombination af remedieret materiale fra videndelende fora og elevernes eget materiale. Samtidig kan deltagelse i videndelingsaktiviteter ses som en positiv del af vidensproduktet i en eventuel evaluering. Evaluering I dagens folkeskole vægtes de fleste slutprodukter ud fra de summative evalueringsmetoder (resultatevalueringer). Didaktik 2.0 påpeger her, at det i arbejdet med web 2.0 undervisning ikke er nok at se på produktresultatet, men at også en vurdering af, hvordan slutproduktet er produceret, er nødvendig. Produktet skal i denne sammenhæng altså ses som et metakommunikerende produkt. I denne proces skal der ses på elevernes anvendelse af information (informationskompetence), valg af ressourcer (didaktisk kompetence) og brug af remix (remedieringskompetencer). Der kan være forskellige måder, hvorpå eleven kan redegøre 11

12 for det metakommunikerende produkt. Det kan f.eks. gøres via en mundtlig fremstilling eller ved hjælp af portfoliomapper, hvor logger over chatdiskussioner, blogindlæg o.l. kunne ligge. Stilladsering Stilladsering er en måde at udtrykke lærerens arbejde med at klæde eleverne på til et givent digitalt forløb. For selvom mange lærere føler sig lidt på udebane, når det handler om digitale læringsaktiviteter, er det ifl. Didaktik 2.0 meget vigtigt, at læreren hele tiden er en aktiv del af undervisningen og ikke bare slipper eleverne løs. Det er noget, der skal holdes stor fokus på, for undersøgelser viser, at tendensen er, at lærer/elevrelationen forlades, blot fordi der inddrages digitale teknologier i undervisningen. 15 Stilladsering af elevernes læringsaktiviteter i et digitalt forløb kan gøres på mange måder. De mest brugte er nok, at læreren til en given opgave hjælper eleverne med såkaldte læringsstier, hvor han f.eks. har fundet relevante links eller hjemmesider, som eleverne kan anvende som deres foretrukne ressourcer. Et andet eksempel på stilladsering kan ske via kognitiv mesterlære, hvor læreren på klassen deler hans tanker og teknikker om f.eks. søgeteknikker, validering af information osv. Undervisningsloop ses også som en stilladsering af elevernes læringsaktiviteter og er så central for didaktik 2.0, at den nedenunder behandles selvstændigt. Undervisningsloop Undervisningsloops handler om, at der i undervisningen skiftes mellem forskellige arbejdsformer/loops. I modelform kan et pædagogisk arbejdsmønster skitseres ud fra følgende model: 15 Didaktik 2.0, s

13 Didaktik 2.0: Undervisningsloop. 16 Asger Slots Hansen Læreren har i modellen forskellige former for instrumenter til at sikre, at eleverne ikke kommer for langt væk fra undervisningens mål i det selvstændige arbejde med digitale medier. Et formidlingsloop er et kendt instrument i undervisningen, der typisk består af en kort session, hvor læreren demonstrerer eller forklarer vigtig viden til eleverne. I den daglige undervisning ser vi det typisk, hvis flere elever har samme vigtige spørgsmål om en opgave, så beder læreren lige om ro og tager et kort formidlingsloop om problemstillingen. Evalueringsloop kan være, at eleverne løbende i processen fremlægger delprodukter for læreren eller hele klassen. Ud fra disse loops er det så lærerens opgave at beslutte, om der er brug for et vejledningsloop, der kan opklare eventuelle problemstillinger og derved hjælpe eleverne videre i processen. Empiri Det primære materiale jeg vil undersøge stammer fra min praktik på 3. årgang, hvor jeg brugte Facebook som et led i undervisningen. Det var på daværende tidspunkt ment som et forsøg på at prøve noget nyt, og ideer opstod primært gennem nysgerrighed frem for teoretisk velfunderede tanker. Det viste sig dog hurtigt, at der var store muligheder i denne platform. Jeg vil i dette afsnit komme ind på nogle af de tanker, jeg havde omkring brugen af Facebook, og kort præsentere nogle af de funktioner, jeg gjorde brug af. Facebook i undervisningen På 3. årgang var jeg i praktik på Rosenvangsskolen i Viby, Aarhus. Jeg skulle have en 8. klasse til dansk og samfundsfag. Til denne praktik havde jeg fra seminariet fået til opgave at fremskaffe et digitalt læremiddel i løbet af praktikken, og her besluttede jeg mig for at prøve at bruge det sociale netværk Facebook som supplement til undervisningen på klassen. Det var et medie, jeg selv brugte privat, og som jeg syntes kunne være spændende at bruge i professionelt øjemed. Det krævede naturligvis, at alle havde en profil på Facebook og en computer, de kunne bruge. Det havde alle elever, den eneste der ikke havde en Facebookprofil var min praktiklærer, og derfor gik jeg videre med ideen. Næste træk var at oprette en gruppe på Facebook hvor lærerne blev oprettet som administratorer og eleverne som deltagere. Det betød, at eleverne kun kunne bruge de kendte Facebook funktioner som at kommentere, slå links op på væggen og synes om opslag, mens 16 Didaktik 2.0, s

14 lærerne havde beføjelser til at slette og ændre i al aktivitet i gruppen. De primære tanker omkring brugen af Facebook gik inden forløbet på, at her skulle eleverne aflevere lektier, tjekke nye lektier og kommunikere med hinanden og lærerne. Desuden var Facebook tænkt som differentiering, der skulle komme de mindre flittige elever til gode. Her forsøgte jeg at bruge Facebook som et link mellem deres fritid efter skolen og lektierne. Planen var, at det skulle være nemmere for disse elever at lave lektier, når lektierne kun var et klik væk og samtidig i et forum, de følte sig sikre og hjemmevante i. Samtidig var der mulighed for hjælp også uden for skolens tidsrum. Et eksempel på det ses her, hvor den mindst fagligt stærke dreng i klassen skriver om et problem, og der bliver svaret kort efter: Herefter går drengen ind på logbog i debatgruppen og skriver sin logbog. Normalt ville han ikke have lavet logbogen, hvis det skulle afleveres skriftligt i et hæfte. Her finder han tid til at tænke på lektierne i hans fritid ved computeren, og via en hurtig online hjælp får han lavet dem. En anden opgave eleverne fik, blev stillet via en video på facebookvæggen. Opgaven var, at eleverne skulle finde det, de syntes var mest dansk, og videoen gav her os lærere mulighed for at vise eksempler på, hvad svaret kunne være. 14

15 Herefter lagde eleverne links ud på væggen til det, de syntes var mest dansk. Der blev både henvist til leksikons og billeder, men mest henvist til videoer på Youtube, når eleverne skulle eksemplificere deres valg af det mest danske. Væggen blev fra lærerteamets side ligeledes brugt til at dele andre relevante links. Her en video af Jens Blendstrup der læser et digt op. Ikke ment som en lektie der skulle ses, men som en mulighed hvis eleverne ønskede mere baggrundsviden om forfattere til den tekst, de havde for til timerne på klassen: Også elever lagde links op, her har en elev fundet en relevant video omkring dele af en film, vi havde set og arbejdet med, der bl.a. handlede om 10 trin til perfekt integration: 15

16 Væggen på Facebook fungerede altså både som et sted, hvor der skulle tjekkes og laves lektier og samtidig som platform for vidensdeling og interaktion gruppens medlemmer imellem, i dette tilfælde lærere og elever. Det primære faglige fokus i forhold til brugen af Facebook var skabelsen af et forum for elevernes logbøger, som de skulle skrive efter hver uge. Tankerne omkring disse logbøger vil jeg uddybe i næste afsnit, men nedenfor ses screenshots fra Facebookgruppen for at give et billedet af formen for logbøgernes forum: Debatemner Logbog, uge 3 16

17 Fælles individuel logbog på Facebook Asger Slots Hansen I empiriafsnittet har jeg gennemgået og vist nogle af de muligheder på Facebook, jeg brugte i praktikken. Mange af disse tiltag var som tidligere nævnt ikke et produkt af grundig forberedelse, men opstod som muligheder i læringsprocessen. Det var derimod arbejdet med en logbog, der skulle foregå via debatindlægsfunktionen på facebookgruppen. Når jeg har kaldt afsnittet fælles individuel logbog på Facebook, kan det virke modsigende, men som nedenstående viser, så endte logbogsarbejdet netop med at være et individuelt produkt skabt i et fælles forum. Jeg vil i afsnittet komme ind på tankerne omkring logbogsarbejde generelt, den digitale åbne logbog og til sidst gennemgå et logbogseksempel fra praktikken. Jeg vil desuden forholde mig til, hvordan jeg kunne have udviklet logbogsarbejdet. Logbog som genre Brugen af logbog i undervisningen har det seneste stykke tid vundet indpas i folkeskolen. I de senere år er man blevet mere opmærksom på elevens eller den studerendes aktivitet som forudsætning for, at der finder en læring sted. Ligeledes er en vigtig forudsætning for, at eleven eller den studerende lærer noget, hans egen aktive bevidsthed. Her har logbogen vist sig som et nyttigt instrument 17. For at belyse hvad der sker, når man bruger logbogen, kan man kigge på D.A. Kolbs indlæringscyklus. 18 Modellen viser, hvordan man lærer af erfaring. Først har man en bestemt erfaring, f.eks. et gennemført undervisningsforløb, så reflekterer man over det, man har oplevet/lært, tænker 17 Ny lærer, s At skrive dagbog logbog i undervisningen, s

18 alternativer ind i den gamle viden, beslutter sig for at gøre nyt og handler så. 19 Det bringer igen ny erfaring, og cyklussen kan starte igen. Logbogen giver altså eleven en mulighed for at reflektere og sætte ord på sine tanker omkring et givent forløb, og i denne proces måske opdage noget, man ellers ikke ville have tænkt over. Det ligger godt i tråd med bl.a. folkeskolens formål om at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Den åbne digitale logbog logbog på Facebook Den digitale logbog eller den åbne logbog, som den også kaldes, har nogle muligheder, som den almindelige logbog mellem lærer og elev ikke har. Jeg arbejdede med den digitale logbog på facebook ved at oprette et debatforum, hvor eleverne skulle lægge deres logbøger ind. Her kunne eleverne og lærerne se alle logbøgerne og også kommentere dem. Den digitale logbog på facebook, som jeg arbejdede med den i praktikken, var tænkt som et narrativt og refleksivt hjælpemiddel, samt som en evalueringsmulighed. Mulighederne lå i, at logbogsskrivningen kunne fungere som en refleksiv læringsmulighed for eleverne, da det, som tidligere nævnt, handler om bearbejdelse og mulighed for at vende tilbage til tidligere tanker. Her excellerer den digitale logbog ikke i forhold til den almindelige logbog. Det gør den derimod, når det kommer til logbogen som inspirations- og motivationsfaktor for læreren og klassekammeraterne. Inspirationen ligger hos klassekammeraterne i læsningen af en andens logbog, da der her er tale om en narrativ oplevelse. Klassekammeraterne får igennem læsningen af en andens fortælling redskaber til selv at kunne fortælle sin egen. Inspirationen for læreren handler om, at læreren kan sammenligne sin egen fortælling om eleven med den fortælling, eleven har om sig selv i logbogsskrivningen. Motivationsfaktoren for eleverne handler om, at de oplever andres skrivning/udlevering og derved generes et mod og en lyst til selv at fortælle. For læreren ligger motivationsfaktoren i forhold til at opleve en refleksiv fortælling om sin planlagte undervisning. Jeg vil nu kort gennemgå denne logbogstekst fra praktikken: 19 At skrive dagbog logbog i undervisningen, s

19 Teksten i forhold til en egentlig kontekst kan være svær at få øje på, da der ikke var stillet specifikke mål for opgaven. Eleverne var blevet bedt om at skrive en reflekterende tekst der omhandlede ugen. Det har eleven her gjort, og jeg synes derfor også, at han rammer logbogsgenren godt. Tidligere i afsnittet snakkede jeg om, at logbogsarbejdet på Facebook kunne fungere som både inspirerende og motiverende, og det var noget denne tekst i høj grad levede op til. Episoden med H.. der fyldte meget, var denne elev den første der turde tage op i logbogsforummet. Uden at gå for meget i detaljer var episoden et stort chok for denne klasse. De fik snakket episoden igennem i klassen, men disse logbøger fungerede efter denne tekst som et forum, hvor man også skriftligt kunne få afløb for nogle tanker omkring episoden. For nogle er det nemmere at skrive om svære tanker, end det er at snakke om tingene. Den del af logbogsindlægget går over i det, der kan betegnes som dagbogen, der er private optegnelser og tanker, der kan læses af andre, hvis skriveren ønsker det. 20 Teksten er flot bygget op. I starten får man fornemmelsen af, at det man kommer til at læse er nyt og spændende, derefter følger nogle få eksempler på undervisningen, inden episoden bliver nævnt. Til sidst afsluttes med Vi er på vej af sted, der kan have mange betydninger både i forhold til undervisningen, men også klassens liv efter episoden og efter endt skolegang. Eleven viser også god forståelse og kendskab til brugen af metaforer med det kom ud af det blå og der 20 At skrive dagbog logbog i undervisningen, s

20 hvilede en tavshed over klassen, disse gør teksten levende og personlig. I forhold til de mål, der var sat op for logbogen, mangler der lidt mere konkret kritik eller ros omkring undervisningsindholdet. Sætningerne kunne have været længere. Det ligger dog til logbog genren, at syntaksen ikke behøver at være så klar, indholdet er her vigtigere. Sproget er varieret og billedligt, og det at modtageren ved, at der er tale om en personlig tekst, sikrer en høj grad af indlevelse fra dennes side. Teksten bærer præg af ikke at være gennemlæst, der er en del stavefejl, som eleven ville have opdaget ved en gennemlæsning. Ovenstående tekst er ikke tilfældigt valgt ud. Den viser nemlig meget godt, hvad der lykkedes, og hvad der slog fejl, i forhold til de tanker jeg havde gjort mig omkring brugen af logbøgerne. Helt generelt var der for lidt refleksion over undervisningsindholdet, når eleverne beskrev undervisningen omhandlede det formen og ikke, hvad havde de lært, undret sig over osv. For at løse dette kunne jeg godt have brugt nogle af tankerne fra didaktik 2.0. Hvis vi kigger på web 2.0 praksisformerne kan logbogsdebatforummet sammenlignes med en slags fælles blog over den forgangne uge. Derved er vi ovre i det, nogle kalder de egentlige web 2.0-medier 21, hvor der i fællesskab bliver produceret og vidensdelt. Det der kunne have været større fokus på, var at gøre det klart for eleverne, at denne logbog var et fælles projekt. Et projekt hvor målet var, at vi sammen via logbogen kunne skabe en tråd for refleksion over undervisningen. Det man dog skal huske ved logbogsarbejde er, at det er individuelle tanker og meninger, der skal frem. Derfor forestiller jeg mig, at man, efter logbøgerne var skrevet, kunne have samlet eleverne i små grupper i klassen, der skulle læse og kommentere hinandens logbøger. Derved kunne jeg sikre, at eleverne fik brugt den fælles individuelle logbog som det refleksive redskab, jeg ønskede. Dette ville igen have krævet et meget klarere synligt vidensmål fra min side. Det kunne i et web 2.0 perspektiv have lydt så enkelt som at eleverne aktivt deltog i et videndelende forum. Til sidst vil jeg tilføje, at selvom der ikke var sat klare mål op fra min side, og selvom jeg er blevet noget klogere på web 2.0 undervisning siden, så er det påfaldende at se, hvor godt eleverne tog imod den nye form for undervisning og også forstod at udnytte mulighederne heri. Mange henviste i deres logbøger til noget en anden havde skrevet og erklærede sig enten enig eller uenig heri. Selvom det ikke var fagfagligt relevant, var det ligeledes godt at se, at logbogen i dette forum kunne fungere som en platform for fælles bearbejdelse af en svær episode. 21 Didaktik 2.0, s

21 Ny undervisning, ny stillingtagen Asger Slots Hansen At bruge Facebook i undervisningen er en helt ny mulighed, der er opstået i kølvandet på den digitale fremmarch, der har web 2.0 i førersædet. Når der eksperimenteres med nye læringsplatforme i undervisningen, er der mange nye problemstillinger, der skal tages stilling til, og det gjorde sig også gældende med facebookforløbet. Jeg har valgt at uddybe de 4 problemstillinger, der gav anledning til flest tanker omkring ovenstående forløb. Nogle af disse problemstillinger kendetegner sig ved, at de er vigtige, når vi snakker overordnet brug af web 2.0 medier, de er altså gode eksempler på aspekter, en underviser må tænke ind i en web 2.0 undervisning. Kun problemstillingen om venneanmodning er lidt specifik for Facebook, her ligger der dog stadig nogle tanker omkring privatlivet kontra skolen, der kan bruges i anvendelsen af web 2.0 undervisning. Den digitale uendelighed En betænkning ved projektet lå i det ansvar som et skolerelateret forum har. Her kan der ikke foregå ting, som ikke accepteres i skolen som f.eks. truende adfærd, racisme og mobning. Det er her de nye muligheder med web 2.0 produkter, som på godt og ondt videndeler og digitalisere alle tanker, giver læreren nye opgaver. Et forum på Facebook slettes jo ikke efter de 3 ugers praktik, men ligger der i princippet uendeligt. Derfor kunne man forestille sig en situation, hvor der kunne foregå noget uacceptabelt på et skolerelateret forum uden lærerens viden måneder, ja år efter et afsluttet projekt. Det er et scenarie, der skal tænkes igennem, specielt hvis man, som vores praktiklærer, ikke selv brugte Facebook. Under forløbet fik han oprettet en profil, men kun for at kunne følge med i de 3 ugers praktik. Han har ikke brugt Facebook siden og ville derfor ikke have været i stand til at tjekke op på aktiviteten i facebookgruppen. Da jeg bruger Facebook dagligt, og da jeg via min rolle som administrator får besked om al aktivitet i gruppen, følte og føler jeg mig sikker på at kunne imødekomme denne problemstilling. Venneanmodning på Facebook Jeg bruger Facebook i mit privatliv og var fra starten enig med mig selv om, at det ikke var en god ide, at eleverne kunne se den del af min person, jeg lægger ud her. Det er ikke, fordi jeg er pinlig over min facebookprofil, det handler om den adskillelse, jeg mener, der skal være mellem privatlivet og hverdagen i skolen. Jeg bryder mig ikke om, at eleverne eller forældrene for den sags skyld, f.eks. skal kunne se, hvor fuld jeg har været om lørdagen. Det vil kunne give anledning til unødige problemer. Et tankeeksperiment kunne være en elev, der havde fået dårlige karakterer 21

22 eller skæld ud, ville hive uheldige billeder frem og bruge dem til at miskreditere ens dømmekraft. Det er ikke fordi, at man ikke må vise sin privatperson i sammenspillet med elever og forældre, det mener jeg ikke, man som en god lærer kan undgå, men det handler om, at man må trække en streg i sandet omkring privatliv/professionel lærer i skolen. Det gælder også den anden vej rundt, eleverne har også brug for deres privatliv, og selvom nogle elever ikke forstår det 100 pct. i teenageårene, kan vi godt hjælpe dem på vej. I det her facebookforløb tog vi snakken på klassen, hvor jeg forklarede ovenstående tanker og meldte ud, at de ikke skulle tilføje mig som ven men bare melde sig ind i gruppen Fremmed og flygtning i 8a. I en facebookgruppe behøver de medvirkende ikke være venner, for at man kan interagere, det er her kun aktiviteterne i lige netop denne gruppe, der deles. Webpersonlighed og etik Lige netop dette punkt viste sig at få særlig stor relevans i denne praktik. At snakke om webpersonlighed og etik i forhold til brug af digitale medier var egentligt ikke noget, der var planlagt fra starten af dette forløb. Det viste sig dog, at det ikke var et emne, der berøres meget i elevernes hverdag, og da vi brugte et digitalt medie, besluttede jeg i samarbejde med praktiklæreren at bruge en time på dette. Det der bl.a. blev berørt her var, at måden, vi digitalt iscenesætter os selv på, ikke er tilfældig. Vi brugte Facebook som eksempel og diskuterede på klassen, at det er ikke tilfældigt, hvad man bruger som profilbillede, hvilke grupper man er medlem af eller hvilke links man lægger på sin væg. Der er skrevet meget teori om emnet omkring iscenesættelse på nettet, og det er meget interessant, vi havde i denne time ikke stor fokus på teorien, men forsøgte sammen med eleverne at diskutere ud fra den verden, de kender bedst, i dette tilfælde deres egne profiler. Et andet emne var, at de digitale medier med deres hurtighed og direkte kommunikation ikke altid giver tid til eftertanke. Hvis man i gamle dage var sur på en og gerne ville i kontakt, kunne det kun foregå via ansigt til ansigt kommunikation, telefonsamtale eller breve. Alle disse 3 kommunikationsformer giver afsender tid til at genoverveje og falde ned, inden han/hun udtrykker sig. Denne fase i kommunikation er blevet meget kortere, hvis vi ser på eksempler som chat og sms. Her kan man på kort tid kommunikere sin vrede og trykke send, og derved hurtigt få skrevet noget, man fortryder. Lige netop det med at fortryde er ligeledes noget, de digitale midler besværliggør, da det der lægges ud på nettet kun er et klik fra at kunne gengives eller gemmes. Man kan aldrig vide, hvem der kigger med i en samtale på nettet eller om en sms 22

23 videresendes. Jeg mener, at ovenstående pointer er vigtige for eleverne at lære, og at en snak med eleverne om det er uundværlig, om man bruger web 2.0 medier eller ej. Det var der specielt en episode under praktikken, der understøttede, og derfor varede ovenstående snak med eleverne 3 timer i stedet for 1. Hvis der er tid, og det passer ind i den mundtlige eksamen, vil jeg uddybe dette. 22 Kommunikation i skolen og på nettet ungdomssprog og lærerens stillingstagen Sproget og måden der kommunikeres på i et læringsmiljøet har altid stor relevans, og bør derfor altid være genstand for overvejelser fra læreren personligt, for lærerfakultetet på skolen og for lærerteamet omkring en klasse. Det er her overvejelser, der tit er gjort med den almindelige skolehverdag i fokus, og derfor er den vigtig at tage op på ny, når der med web 2.0 medierne introduceres en ny måde at kommunikere på. Jeg har her valgt kort at se på sprogdebatten generelt, for derefter specifikt at se på udvalgt skriftsprog fra facebookgruppen, der kan siges at falde uden for normalen af skriftsprog, vi normalt ser i danskundervisningen. Ungdomssprog har altid været på den ene side grænseoverskridende og på den anden side banebrydende. Unges sprog har gennem alle tider forarget og virket provokerende på voksne. De gamle grækere beklagede sig og i dag skælder og smælder bl.a. pædagoger og lærere over at unge taler grimt og respektløst. 23 Diskussionen er i høj grad en, der foregår på samfundsniveau både i medierne såvel som på gaden, og som derfor i høj grad også har sin relevans i skolen. Man kan starte med at spørge, hvad er utilladeligt sprog nu om dage? Svaret må være, at det helt kommer an på modtageren og sammenhængen, der tales i. I skolesammenhæng kan der være stor forskel på, hvad der accepteres af sprog fra den enkelte lærers side, og her, ligesom i det øvrige samfund, vil forskellen ofte ses i forhold til, om det er en ældre eller en ung lærer. Det hænger naturligvis sammen med, at det sprogbrug en 28årig, som jeg selv, bruger, ligger tættere på de unges. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke også er forskel på, hvordan 28årige ser på sprogbrug. Jeg selv har f.eks. ikke noget imod ordet fuck, og bruger det selv i nogle situationer. Sproget er hele tiden i forandring, og der er ligeså mange individuelle forestillinger om sprog, som der er mennesker, det jeg mener, der bør sættes fokus på, er situationsfornemmelse og konteksten, der bliver kommunikeret i. 22 Episoden henvises der også til tidligere i opgaven, og medtages måske i den mundtlige eksamination. 23 Sprogforløb i dansk, s. 9 23

24 Et par eksempler fra arbejdet i praktikken, der viser en uden for normen måde at kommunikere på, er først en dreng, der skriver på facebookvæggen Hey yo, hvordan fanden ligger man det ind på gruppen, det der danske noget vi havde for???. Det bærer præg af, at det er henvendt til både lærere og elever, og er meget uformelt. Sprogligt kan man tage fat i starten med Hey yo, der er taget fra den amerikanske hip hop kultur, og fanden er her ikke ment som et bandeord, men for at lægge vægt på problemstillingen i henvendelsen. Et andet eksempel er en pige der i logbogen skriver, at hun nyder at chille på Facebook ;). Her bruger hun engelsk, som er blevet vore dages lingua franca 24, og hun bruger altså et kodeskift, som hun regner med modtagerne af teksten forstår. Også brugen af en såkaldt smiley til sidst i en skoletekst er interessant, og det viser, at den er en del af de unges skriftsprog i dag. Det jeg vil fremhæve er, at ovenstående ikke gav anledning til rettelser hos eleverne, da det, at bruge et web 2.0 forum som Facebook, giver plads til en ny form for ligefrem kommunikation. Derved ikke sagt, at jeg ville acceptere samme sproglig frihed i andre skriftlige fremstillinger i faget dansk. Det handler her om sammenhængen, der kommunikeres i og det sproglige læringsmiljø, man som lærer ønsker at arbejde i. Den er forskellig fra lærer til lærer og bør også være forskellig set ud fra det forum, kommunikationen foregår i. Derfor er det vigtigt, at læreren tager stilling. Web 2.0 i danskfaget Jeg vil nu se på, hvor jeg mener undervisning med web 2.0 kan gå ind og styrke danskfaget. Det vil jeg gøre med øjnene rettet mod danskfagets trin og slutmål for 9. klasse. Som lærere har vi trinmål, der skal skeles til, når undervisningsplanen laves, og jeg vil nu give mit bud på, hvor jeg ser web 2.0 medier især kan byde ind i danskfaget. Vi lever i en stadig mere digitaliseret verden, og stort set alle firmaer har hjemmesider samtidig med, at nethandlen bare stiger og stiger. Det betyder altså, at der er stor fokus på kommunikation på internettet, herunder kommunikationen på web 2.0 medier. Derfor har jeg valgt 3 trinmål fra faget dansk ud, der har fokus på kommunikation: - skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation 24 Hjælpesprog som kan kommunikeres og forstås på tværs af forskellige sprog. Sprogforløb i dansk, s

25 - layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed - indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen 25 Da netop kommunikation og remediering af tekster er vigtige kompetencer, mener jeg, at eksempelvis et Wiki-forløb om et givent emne vil være en god måde at komme omkring ovenstående trinmål. Man kunne f.eks. sætte som mål, at Wikien skulle ligge på skolens intranet, det ville betyde, at eleverne skulle være opmærksomme på at målgruppen var 1-10 klasse. Samtidig giver det at bruge et digitalt medie som en Wiki rige muligheder for at udtrykke sig vha. forskellige kommunikationsformer som video, billeder, lyd og tekst, og derved øge elevernes multimodale kompetencer. Til at lave en fælles Wiki kunne man evt. bruge google.doc e. lign., der gør det muligt at skrive på samme tekst samtidig, og derved få skabt følelsen af et fællesprojekt. Både det, at projektet og produktet er fælles og bliver offentliggjort, kan være med til at øge elevernes interesse og vilje for at give den en ekstra skalle, dette gælder specielt de elever, der normalt ikke har vilje og faglighed øverst på deres dagsorden i skolen. Et forløb som en Wiki kan ligeledes give eleverne en indsigt i kildekritiske kompetencer. Jeg har tidligere i opgaven beskrevet, at ikke nok med at eleverne bruger web 2.0 medier i deres informationssøgning, det er også det fortrukne. Det selv at arbejde med en Wiki kan gøre, at eleverne bedre forstår vigtigheden i, at kilderne skal være i orden. I danskfagets trinmål står, at eleverne skal være i stand til at: - kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder -foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning -søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne 26 Når der arbejdes med en Wiki om et givent emne, er kildekritik og anvendelse af kilder essentielt. Når man som lærer lader eleverne gå i kast med at skabe en Wiki, er det derfor vigtigt at 25 Fælles mål 2009 Dansk, slutmål 9 klasse 26 Ibid. 25

26 stilladsere eleverne til selv at kunne foreholde sig kritisk. Der findes mange måder at kunne gøre dette på, man kan oprette en elevgruppe, hvis eneste job er at tjekke kilder, eller man kan alliere sig med skolebiblioteket og få lavet et kursus i informationssøgning. Der er ingen tvivl om, at web 2.0 medierne har noget at byde ind med i skolen i det hele taget og danskfaget specifikt, Dette bliver yderlige fremhævet, når vi ved, hvor meget eleverne bruger nettet og web 2.0 i deres hverdag. Derfor må undervisningen i dansk være med til at møde eleverne på den platform, de befinder sig på, og der er rigeligt med muligheder for at søge inspiration på websider som EMU, LærIT og Skoletube. Til sidst vil jeg fremhæve trinmålet om, at eleverne skal være i stand til at: - udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden. 27 For det, at danskfaget skal være med til at udvikle den globale verdensborger, skriger efter brugen af web 2.0 medier. Det er her, eleverne har mulighed for at komme i kontakt med mennesker fra hele verden. Derfor er det i sammenspil med skolens øvrige institutioner danskfagets job at klæde dem på til dette møde, og det gør vi bedst ved at lade dem stifte bekendtskab med disse medier hellere før end senere. De overordnede rammer mål og midler i institutionen skolen Der er ingen tvivl om, at skolen som institution har brug for at finde sine egne ben i forhold til overgangen fra industri- til vidensamfund. Folkeskolen er som institution i den interessante position, at den engang var den vigtigste kilde til inspiration i samfundet, men nu i mange tilfælde er havnet i en position, hvor den har brug for at placere sig i forhold til en it baseret, informationsrig, web 2.0 omverden. Det er man også på vej til, Fælles mål 2009 har bl.a. fokus på at it og mediekompetence, når det er relevant, i større grad skal indgå i undervisningen. I samme omgang har man fra undervisningsministeriet udgivet faghæfte 48, der specifikt handler om integrering af it og web 2.0 i undervisningen. Foruden undervisningsministeriets materiale findes der ligeledes mange andre eksperter, der kommer med bud på integreringen af web 2.0, nogle beskrevet i denne opgave, og af andre kan nævnes Jeppe Bundsgaard, Uffe Sørensen (LærIT) og 27 Fælles mål 2009 Dansk, trinmål 9 klasse 26