Maskiner og planteavl nr FarmTest. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maskiner og planteavl nr. 82 2007. FarmTest. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser"

Transkript

1 Maskiner og planteavl nr FarmTest Biobrændselsfyr med integreret oliepresser

2 Biobrændselsfyr med integreret oliepresser Fyring med rapskage Af Jørgen Pedersen, Jordbrugsteknologi, AgroTech A/S

3 Titel: Biobrændselsfyr med integreret oliepresser Forfatter: Konsulent Jørgen Pedersen, Jordbrugsteknologi, AgroTech A/S Review: Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, Jordbrugsteknologi, AgroTech A/S Layout: Lone E. Haargaard, AgroTech A/S Illustrationer: Jørgen Pedersen, Jordbrugsteknologi, AgroTech A/S Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2007 Oplag: 20 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax issn:

4 Forord To forhold har været fremmende for udbredelsen af fyring med rapskage: 1. En relativ lav markedspris på raps og en høj pris på fossile brændsler har øget interessen for at lave rapsolie og rapskage til erstatning for fyringsolie eller biobrændsler 2. Den øgede anvendelse af rapsolie som motorbrændstof har genereret et overskud af rapskage Producenter af såvel oliepressere som stokerfyr har været kvikke til at opfange disse signaler og har hurtigt fulgt trop med produktion og salg af udstyr, der har gjort det muligt på gårdniveau at producere rapskage og udnytte brændværdien i et stokerfyr. Udbuddet af billige oliepressere er stort, og der findes stokerfyr med integreret oliepresser. Omsætningen af rapskage/rapspiller til fyringsformål er efter alt at dømme stigende. Dog kan en markant prisstigning på rapsfrø ændre denne udvikling. Den indhøstede viden er tilvejebragt ved måling på fyr hos to landmænd samt ved indsigt i deres omkostninger til etablering af fyringsanlæg og brændsel. Undersøgelsen samt denne rapport er udarbejdet af cand.agro. og ingeniør Jørgen Pedersen, AgroTech, Skejby. Dansk Landbrug takker de landmænd og fabrikanter, som velvilligt har deltaget i undersøgelsen. Kun med deres hjælp, indsigt og engagement har det været muligt at opnå brugbare resultater. FarmTest er orienterende undersøgelser af ny teknologi og nye metoder til dansk landbrug. Undersøgelserne foregår under praktiske forhold. De bliver udført i tæt samarbejde mellem Dansk Landbrugsrådgivning, leverandører af ny teknologi, forsknings- og forsøgsinstitutioner, decentrale rådgivere og sidst, men ikke mindst, landmænd. Denne FarmTest og mange andre kan læses på adressen Afdelingsleder Kjeld Vodder Nielsen AgroTech, Jordbrugsteknologi Skejby Oktober 2007 Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 4

5 Indhold Forord Sammendrag og konklusion Baggrund Formål og mål Mål Indledning De testede fyr kw fyret kw fyret Metode og målinger Resultater kw fyret Elforbrug kw fyret Elforbrug Aske Slagger i asken Rapsfrøene - og deres lagring Undgå unødigt slid på oliefrøpresseren Økonomiske betragtninger kw fyret kw fyret Overskud til finansiering af 125 kw rapskagefyr Diskussion Konklusion og anbefaling Kilder Bilag Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 5

6 1. Sammendrag og konklusion Der er foretaget målinger af brændselsforbrug, elforbrug samt virkningsgrad på to rapskagefyrede biobrændselsfyr med integreret rapsoliepresser. Desuden er oliepressernes olieproduktion målt. Fyrenes nominelle (dimensionerede) ydelse var henholdsvis 20 kw og 125 kw. Rapskage kan anvendes som brændsel i stokerfyrede biobrændselsfyr. Det brænder godt, og energiindholdet er højt. Brændværdien afhænger af restolieindholdet efter presningen. Fyret på 20 kw havde en virkningsgrad på ca. 84 %, hvorimod fyret på 125 kw varierede mellem %. En visuel bedømmelse af asken sandsynliggjorde, at rapskagen var fuldstændig forbrændt. I opstilling med en oliepresser, hvor rapskageproduktionen er styret af det øjeblikkelige varmebehov og brændselsforbrug i fyret, opnår man, at rapskagen ikke skal lagres. Rapskagen fra oliepresserne på de to undersøgte fyr har form af en pille (som en træpille), men den er ret løs i strukturen. Rapskage indeholder forholdsvis megen aske op til 20 gange mere end træpiller og ca. 4-6 gange mere end korn. Undersøgelsen af det store fyr på 125 kw afslørede, at det var nødvendigt dagligt at skrabe aske bort fra ildstedet i fyret selv om fyret var udstyret med vandrende askeriste i bunden af fyret. Aske fra fyring med rapskage kan indeholde slagger. Disse kan volde problemer i sneglen til automatisk askeudtagning. Der er sandsynligvis mere manuelt arbejde (til askeudtagning og rensning af hedefalder) ved fyring med rapskage end ved fyring med træpiller og korn. Elforbruget til fyrene og deres oliepresser er lavt og udgør kun en forsvindende andel af de samlede fyringsomkostninger. Olieudbyttet fra de to fyrs oliepressere svarede til ca. en fjerdel af de anvendte rapsfrøs vægt. Foreløbige resultater fra en FarmTest af oliepressere viser, at olieudbyttet under gode forhold kan være op til 35 % w/w (vægt pr. vægt). Med udgangspunkt i prisforholdene efteråret 2007 er følgende gældende: Når rapskage anvendes til privat opvarmning er besparelsen omkring 20 % i forhold til fyringsolie, rapsolie eller korn Til erhvervsmæssigt opvarmningsformål er fyring med rapskage ikke billigere end fyring med fyringsolie Et fald i prisen på rapsfrø samtidig med en stigning i fyringsolieprisen kan gøre det fordelagtigt at anvende rapskage til erhvervsmæssig opvarmning Omkostningerne ved rapskagefyring ligger på niveau med eller over omkostningerne til opvarmning med træpiller. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 6

7 2. Baggrund I 2005 blev der gennemført en FarmTest af stokerfyrede biobrændselsfyr. FarmTesten fokuserede på fyring med korn og træpiller, og der blev målt virkningsgrad og effektniveau. I alt fem biobrændselsfyr indgik i FarmTesten. Resultaterne foreligger i rapporten FarmTest af mindre, stokerfyrede biobrændselsfyr nr. 43, Sideløbende med testen af de fem korn/træpillefyrede stokerfyr, blev der også lavet målinger på et rapskagefyret biobrændselsfyr. Fyret er et traditionelt stokerfyr, som er sammenkoblet med en oliepresser. Oliepresseren producerer brændslet, som er rapskage på pilleform. Brændslet føres direkte fra oliepresseren ned i stokersneglen, og det er således i princippet det aktuelle varmebehov, der styrer driften af oliepresseren. Rapsolien løber fra oliepresseren ned i et lille kar, hvor slammet bundfælder; oliens ophold i karret er kortvarigt (få timer). En pumpe flytter olien via et filter over i lagertanke - typisk er det almindelige palletanke. Ved at pumpe olien gennem filtre, kan urenheder større end 1 µ (my) fjernes. Ved afslutningen af ovennævnte FarmTest blev det klart, at det rapskagefyrede biobrændselsfyr på væsentlige punkter adskiller sig fra de øvrige biobrændselsfyr. Det blev derfor besluttet at publicere resultaterne fra testen af det rapskagefyrede biobrændselsfyr i en selvstændig rapport. I samråd med producenten af det rapskagefyrede biobrændselsfyr blev testen udvidet til at omfatte målinger på et relativt stort fyr nominel effekt på 125 kw. Fyret arbejder efter samme princip som førstnævnte med en tilkoblet oliepresser. Resultaterne fra målingerne på de to rapskagefyrede biobrændselsfyr er præsenteret i denne rapport. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 7

8 3. Formål og mål Formålet med FarmTesten har været at tilvejebringe viden om fyring med rapskage. 3.1 Mål FarmTesten har sigtet mod to mål: 1. At skaffe pålidelige tal for energiudnyttelsen ved fyring med rapskage dette blandt andet som grundlag for beregning af fyringsøkonomi 2. At vurdere rapskagens egnethed som brændsel; med andre ord fordele og ulemper og særlige problemområder Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 8

9 4. Indledning Dansk Landbrug dyrker forholdsvis meget raps. I 2006 var det dyrkede areal ha med et samlet udbytte på tons rapsfrø (Statistikbanken.dk). Det dyrkede areal har været stigende de seneste år. En stor del af rapsen anvendes til produktion af biodiesel, som eksporteres, hvorimod en mindre andel går til konsum (rapsolie). Der er flere forhold, som har fremmet interessen for at anvende rapsen på egen bedrift eller alternativt forarbejde den med henblik på salg af olie og/eller rapskage: Stigende priser på fyringsolie og senest også træpiller Relativ lave salgspriser på raps Rapskage er et udmærket foder og tillige et godt brændsel Anvendelse af rapsolie som motorbrændstof, fyringsolie og foderstof Nyt og prisbilligt udstyr til oliepresning Stor udbredelse af stokerfyr, hvoraf nogle kan håndtere rapskage/-pille Den store udbredelse af stokerfyr og prisudviklingen på olie har betydet en stigning i prisen på træpiller. Mange fyrer nu med korn eller en blanding af korn og træpiller. Rapsfrø er et godt brændsel ikke mindst på grund af det store indhold af olie. Men de fleste stokerfyr kan ikke håndtere afbrænding af rapsfrø, primært fordi olien løber af frøene, inden de når ind i brændkammeret. Med rapskage går det derimod bedre. Her er olieindholdet mellem en fjerdedel og halvdelen af indholdet i rapsfrø. Almindelige stokerenheder kan fint håndtere indfyring med rapskage især hårdt pressede piller. Dog kan der dannes slagger i asken. Rapskage/-piller vurderes kun at udgøre en mindre del af det anvendte brændsel til husstands-stokerfyr i Danmark. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 9

10 5. De testede fyr Der er gennemført test af to fyr med integreret oliepresser: 20 kw KSM multistokerfyr med tilkoblet oliepresser af mærket Hybren, model H6 125 kw KSM multistokerfyr med tilkoblet oliepresser fra Täby, model 55. Nominel effekt for begge biobrændselsfyr gælder ved fyring med træpiller. Det anvendte brændsel har været rapskage/ -pille, som produceres af oliepresseren. På begge fyr er motoren til oliepresseren frekvensreguleret. Fordelen ved dette er, at presningen kan reguleres over et interval, hvorved indfyringen af rapskagen bliver mere jævn og kontinuert. Antagelig nedsætter det også belastningen og dermed sliddet på oliefrøpresseren. Nedenfor er vist billeder af de to fyr optaget på opstillingsstederne, dvs. hos de to anlægsejere kw fyret Fyret står i et mindre rum i et udhus på ejendommen. Rummet har tidligere tjent som fyrrum for et oliefyr. Brændselsmagasinet (silo) er placeret i et tilstødende rum, og en snegl (figur 5.1) transporterer rapsfrøene til fyret. Rapsfrøene løber gennem et almindelig pladesold (ses øverst i figur 5. 2), inden de kommer ned i fyrets eget brændselsmagasin. Pladesoldet frarenser store urenheder som strå og skulpedele. Sand og jord går derimod igennem. På figur 5. 2 kan en el-varmeblæser (den gule pistol ) ses. Den anvendes til at tænde bålet med inde i fyret. Figur 5.3 viser den integrerede oliepresser med slamkar. Oliepresseren er af fabrikatet Hybren, model H6. På figur 5. 4 ses søjlefilteret, som olien presses igennem, inden den pumpes over i en lagertank. Figur kw rapskagefyret biobrændselsfyr med integreret rapsoliepresser. Figur 5.2. Det samme fyr set fra siden. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 10

11 Presseren Figur 5.3. Her ses: Øverst rapsoliepresseren (undtagen elmotoren); derunder selve stokeren, der fører rapskage til fyret, som kan anes til venstre; og endelig slamkarret til højre. Stokeren Figur 5.4. Rapsolien trykkes igennem det røde søjlefilter. Olien ledes ind forneden og forlader filteret foroven. Til venstre for søjlefilteret er der et ekstra lille filter. Figur 5.5. Brugt filterindsats (stofpose) fra filter magen til det røde søjlefilter på figur 5.4. Bemærk, at slammet sidder udvendigt på posen - rapsolien presses udefra og ind gennem posen kw fyret Fyret opvarmer svinestalde og står i en bygning et stykke fra staldene. I et tilstødende lokale står siloer (brændselsmagasin) og palletanke til rapsolien. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 11

12 Figur kw biobrændselsfyr. Silo/brændselsmagasin ses i baggrunden. Figur 5.7. Fyret er stoppet af hensyn til rensning og askeudtagning. Rapsfrøene transporteres med snegl fra siloen ind i fyrrummet. Frøene passerer en rysterenser (figur 5.8 og 5.9) inden de falder ned i en mindre forsilo oven over fyret. Herfra falder de ned til oliepresseren. Det frarensede materiale føres uden om oliepresseren og falder direkte ned i stokeren og føres altså ind i fyret sammen med rapskagen (figur 5.10 og 5.11). Figur 5.8. Rysterenser over forsilo til oliepresser. Figur 5.9. Det frarensede materiale ledes til tragten og ned i OK-røret. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 12

13 Figur OK-røret leder det frarensede materiale fra rysterenseren uden om oliepresseren og direkte ind i stokeren. Figur OK-røret set oppe fra rysterenseren. Oliepresseren skubber rapskagen vandret ind i stokeren. Figur Oliepresseren til fyret. Figur 5.13 Stokeren. Asken fjernes med askesnegl og lagres (midlertidigt) i en gammel gødningsspreder i det tilstødende rum. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 13

14 Figur Askesnegl der flytter asken fra fyret (ses i baggrunden) op i midlertidig lagerbeholdning. Figur 5.15 Den gamle gødningsspreder i baggrunden fungerer som midlertidig lagerbeholder for aksen. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 14

15 6. Metode og målinger For hvert af de to fyr er der målt: Brændselsforbrug Varmeproduktion til det vandbårne varmesystem Elforbrug Olieproduktion På baggrund af brændselsforbrug og varmeproduktion beregnes fyrets virkningsgrad, dvs. brændselsudnyttelsen. Virkningsgraden er defineret som den del af brændslets nedre brændværdi fyret overfører til det vandbårne varmesystem, som fyret er tilsluttet. Virkningsgraden kan ikke blive 100 %, da en mindre del af varmen går tabt med røggassen gennem skorstenen. Der er også et vist varmetab fra fyrets overflade og tilsluttede rør. I nogle tilfælde vil en del af denne varme kunne udnyttes (eksempelvis til rumvarme i fyrrummet), men den indgår altså ikke i definitionen på virkningsgrad. Brændselsforbruget er målt med vægte: Bordvægt ved 20 kw fyret tolerance max. 30 gram Brovægt ved 125 kw fyret tolerance 10 kg På 20 kw fyret fyldtes rapsfrøene i brændselsmagasinet ved hjælp af en snegl. En spand blev i testperioden stillet under tuden på sneglen, og frøene blev afvejet spandevis og efterfølgende hældt i magasinet. Til 125 kw fyret blev der afvejet en vis mængde rapsfrø (max. 12 tons) ad gangen inden tilførsel til lagersilo. Herfra flyttedes frøene med snegl over til en forsilo, hvorfra de løb ned til oliepresseren. Varmeproduktionen er målt med varmemålere fra Kamstrup metro: Qn = 1,5 m 3 pr. time på 20 kw fyret Qn = 6,0 m 3 pr. time på 125 kw fyret Varmemålerens flowenhed var placeret i returløbsrøret til rapskagefyret. Elforbruget er målt med lejede elmålere fra lokale elektrikerfirmaer. Olieproduktionen fra oliepresserne er vejet. En mindre del af den frapressede olie bundfælder i slamkaret under oliepresseren. Slammet er undervejs opgjort (vejet/anslået) nogle gange og indgår i resultaterne for den samlede olieproduktion. Figur 6.1. Kamstrup varmemåler, type 66C, nominelt flow på 6 m 3 pr. time. Selve flowmålerdelen måler 260 mm x 5/4. Testperioden er for hver af de to fyr opdelt i to delperioder. For hver delperiode er følgende opgjort/beregnet: Brændselsforbrug Fyrets ydelse Fyrets virkningsgrad Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 15

16 Olieproduktion Olieudbytte Hertil kommer elforbruget, som ligeledes er opgjort pr. delperiode og beregnet som et gennemsnitligt forbrug pr. døgn. Aflæsning af varmemåleren er ved testen af 20 kw fyret foretaget hyppigt, ca. hver eller hver anden dag, hvorimod det ved testen af 125 kw fyret blot er gjort, når en kendt mængde brændsel er brugt op. De hyppige måleraflæsninger på 20 kw fyret har gjort det muligt at afbilde døgnvariationen (næsten) af ydelsen. På 125 kw fyret har det derimod kun været muligt at lave en beregning af den gennemsnitlige døgnydelse for en hel delperiode ad gangen. Virkningsgraden er beregnet for delperioder: 1. to delperioder for 20 kw fyret 2. to delperioder for 125 kw fyret Det er ikke muligt at beregne virkningsgraden pr. døgn, da brændselsforbruget pr. døgn ikke er målt. Brændslet er vejet ved påfyldning, og tidsrummet fra fuldt til tomt brændselsmagasin er registreret. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 16

17 7. Resultater kw fyret Fyret er testet i efteråret 2005 med start den 26. november og afslutning den 10. december. Der har undervejs været nogle stop-dage, særligt i starten af perioden. For disse stopdage er der ikke beregnet en effektafgivelse fra fyret se hullerne i diagrammet på figur 7. 1 nedenfor. Stop-dagene indgår ikke i grundlaget for den beregnede gennemsnitlige ydelse, se tabel 7.1. Der er beregnet én værdi for fyrets virkningsgrad gældende for hele testperioden uanset stopdagene. I tabel 7.1 er hovedresultaterne samlet. Tabel 7.1. Resultater fra test af et 20 kw rapskagefyret biobrændselsfyr. Olieproduktionen vedrører den integrerede oliepressers produktion af rapsolie. Olieudbyttet er olieproduktionen i forhold til den anvendte mængde rapsfrø. Testperiode Anvendt rapsfrø Gns. ydelse Virkningsgrad Olieproduktion Olieudbytte 2006 kg kw % kg vægt % 16. okt. 10. dec ,4 84, ,3 Udbyttet af rapsolie fra oliepresseren repræsenterede ca. ¼ af rapsfrøenes vægt. De anvendte frø er ikke analyseret for olieindhold, men rapsfrø indeholder typisk % olie af tørstoffet (Oversigt over Landsforsøg, 2006). På figur 7.1 ses, at det højeste effektniveau ligger i sidste del af testperioden, hvor der har været færrest driftsstop. Virkningsgraden på ca. 84 % blev præsteret ved en effektafgivelse, der kun er på ca. en tredjedel af nominel effekt. Teknologisk Institut oplyser, at virkningsgraden normalt kun varierer relativt lidt med effektniveauet, men at der ofte ses et markant fald, når effekten ligger under ca. 30 % af nominel effekt. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 17

18 20 kw rapskage-fyr 9, ,0 95 7,0 90 Gns. ydelse, kw 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Fyr gået i stå Virkningsgrad, % 1,0 55 0, /10-16/10 16/10-18/10 4/11-6/11 6/11-8/11 8/11-10/11 26/11-27/11 27/11-28/11 28/11-29/11 29/11-30/11 30/11-1/12 1/12-5/12 5/12-6/12 6/12-7/12 7/12-9/12 9/12-10/12 Test-datoer Figur 7.1. Gennemsnitlig ydelse (kw) ved fyring med rapskage (blå punkter) jvf. lodret akse til venstre. I følge fabrikanten er den nominelle ydelse 20 kw ved fyring med træpiller. Virkningsgraden er angivet med røde streger jvf. lodret akse til højre. Perioder er angivet ved datoer Elforbrug Elforbruget er opgjort to gange undervejs i testperioden, se tabel 7.2. Tabel 7.2. Elforbrug til drift af 20 kw rapskagefyret biobrændselsfyr inkl. oliepresser. Delperioder Gennemsnitlig elforbrug pr. døgn kwh 16. okt. 10. nov. 5,1 26. nov. 10. dec. 6,7 Oliepresseren har en mærkeeffekt på elmotoren på 0,35 kw. Motorens elforbrug kan således max. blive 8,4 kwh pr. døgn. Fyret bruger også el-energi til stokersnegl til rapskage (sneglen til påfyldning af rapsfrø indgik ikke i elmålingen), bevægelige aske-riste, rapsoliepumpe, luftblæser, styring samt i mindre omfang elvarmeblæser til tænding. Det noget højere elforbrug i anden delperiode (26. nov dec.) skyldes et relativt stort varmebehov, se figur 7.1, hvorved de elforbrugende komponenter har brugt mere energi end ellers. Der er udtaget prøver af rapsfrøene og rapskagen. Prøverne er analyseret for vand- og askeindhold. Analyserne er udført af Force Technology A/S, se tabel 7.3. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 18

19 Tabel 7.3. Analysetal på prøver af rapsfrø og rapskage udtaget fra rapskagefyret. For sammenligningens skyld er typiske værdier for træpiller og korn vist. Energiindhold Vandindhold Askeindhold MJ/kg % % af tørstof Rapskage 20,41 13,3 6,0 Rapsfrø 23,48 11,2 4,8 Træpiller 17,3 8 0,3 0,5 Korn 14,0 15 1,5 2,0 At vandprocenten er højere i rapskagen end i rapsfrøene er en følge af, at den frapressede olie indeholder mindre vand (procentuelt) end rapsfrøene. Restolieindholdet i rapskagen er forholdsvist stort. Dette har betydning for brændværdien. I sammenligning med træpiller er brændværdien ca. 3 MJ/kg højere (eller ca. 18 %) trods det høje askeindhold, der er op til 20 gange højere end i træpillerne! kw fyret Testperioden, som gik fra 20. november 2006 til 8. marts 2007, er opdelt i to delperioder: 20. november til 12. januar 15. januar til 8. marts Der er beregnet to værdier for fyrets ydelse og virkningsgrad. Én der dækker perioden 20. november frem til 12. januar, og én for sidste del af testperioden. I tabel 7.4 er hovedresultaterne samlet. Første delperiode er ca. 56 dage, anden er ca. 52 dage. Tabel 7.4. Resultater fra test af et 125 kw rapskagefyret biobrændselsfyr. Olieproduktionen vedrører oliepresserens produktion af rapsolie. Olieudbyttet er olieproduktionen i forhold til den anvendte mængde rapsfrø. Delperioder Brændselsforbrug Gns. ydelse Virkningsgrad Olieproduktion Olieudbytte kg rapsfrø kw % kg vægt % 20. nov.-12. jan ,8 73, ,1 15. jan-8. mar ,9 72, ,2 Et oliefyr er tilsluttet kredsen i det vandbårne varmesystem. Forbruget af fyringsolie har i hele testperioden (108 dage) blot været 269 liter. Varmemålerens registrering af varmeproduktion er korrigeret for oliefyrets varmebidrag. Der er regnet med, at oliefyret har en virkningsgrad på 85 %. Hvor stort er så brændselsforbruget pr. dag? Det kan ses i tabel 7.5, hvor også det teoretiske, gennemsnitlige forbrug af fyringsolie er angivet. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 19

20 Tabel 7.5. Gennemsnitligt brændselsforbrug pr. døgn. Det skal bemærkes, at oliefyret kun kører, når rapskagefyret serviceres, eller hvis der indtræder et længerevarende driftsstop. Der er altså i praksis ikke løbende et forbrug af fyringsolie hver dag. Gennemsnitlig brændselsforbrug Rapsfrø Fyringsolie Periodeforbrug af fyringsolie pr. dag kg liter liter 20. november til 12. januar 284 1, januar til 8. marts 350 3,8 197 Gennemsnitlig ydelse (effekt, kw) og virkningsgrad er afbilledet i figur kw rapskage-fyr Gns. ydelse, kw Virkningsgrad, % november til 12. januar 15. januar til 8. marts Delperiode 0 Figur 7.2. De to røde søjler viser den gennemsnitlige effekt fyret har leveret, jvf. den lodrette akse til venstre. De blå streger over søjlerne angiver fyrets virkningsgrad, jvf. den lodrette akse til højre. Ifølge fabrikanten er den nominelle ydelse 125 kw ved fyring med træpiller. Det er bemærkelsesværdigt, at der sker et mindre fald i virkningsgraden, når ydelsen øges. Fra første til anden delperiode er ydelsen i gennemsnit øget med godt 7 kw, svarende til ca. 18 %, hvorimod virkningsgraden er faldet med ca. 1 procentpoint. Ændringen i ydelse svarer til ca. 5,7 % af den nominelle ydelse på 125 kw. Som nævnt er virkningsgraden forholdsvis ufølsom over for ændring i ydelse, når ydelsesniveauet er over ca. 30 % af fyrets nominelle effekt. En gennemsnitlig ydelse på 38,8 kw (perioden 20. november til 12. januar) svarer til ca. 31 % af den nominelle ydelse på 125 kw. Desværre er der ikke udtaget prøve af rapsfrøene til analyse af vand- og olieindhold, men forsøgsværten oplyser, at en måling af vandindholdet i frøene viste 7 %. Undervejs i testforløbet er der fyldt rapsfrø (flere tons ad gangen) i brændselsmagasinet flere gange. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 20

21 7.2.1 Elforbrug Tabel 7.6. Elforbrug til drift af 125 kw rapsfyret biobrændselsfyr inkl. oliepresser. Delperioder Gennemsnitlig elforbrug pr. døgn kwh 20. nov jan. 18,6 15. jan mar. 21,5 Oliepresseren har en mærkeeffekt på elmotoren på 1,5 kw. Motorens elforbrug kan således max. blive 36 kwh pr. døgn. Fyret bruger også el-energi til stokersnegl til rapskage, bevægelige askeriste, askesnegl, rapsoliepumpe, luftblæser, styring samt i mindre omfang el-varmeblæser til tænding Aske En visuel bedømmelse af asken viste, at brændslet blev brændt tilfredsstillende, der var ingen synligt uforbrændte dele i asken. Figur 7.3. Aske fra det rapskagefyrede 20 kw biobrændselsfyr. Asken er grå og pulveragtig, hvilket vidner om en god og tilfredsstillende forbrænding. Asken kan dog på anden led udgøre et problem: Den fylder meget. Som vist i tabel 7.3, viste en brændselsanalyse af rapskagen fra 20 kw fyret et askeindhold på 6 %. Ejeren af 125 kw fyret har udtalt, at det dagligt er nødvendigt manuelt at skrabe aske væk fra luftdyserne inde ved selve ildstedet i fyret. Ellers bygger asken op og hindrer luftens tilgang til bålet. Tilsyneladende er de bevægelige askeriste ikke helt effektive nok, eller også har asken fra rapskage andre egenskaber end asken fra træpiller og korn fyret er oprindeligt konstrueret til disse brændsler. Med et brændselsforbrug på kg rapskage produceres der ca kg aske dagligt Slagger i asken Asken fra det store 125 kw fyr indeholdt slagger i større eller mindre klumper. Ifølge ejeren af fyret giver det af og til problemer i askesneglen. Mindst to gange har fastkilede slagger i askesneglen været årsag til ødelagt motor på sneglen. Asken fra 20 kw fyret indeholdt kun meget lidt slagge. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 21

22 7.2.4 Rapsfrøene - og deres lagring Af hensyn til sikker lagring er det væsentligt, at rapsfrøene ikke har et vandindhold større end ca. 9 %. Ellers skal de kunne beluftes. Vandindholdet har tilsyneladende også betydning for, hvor meget olie der kan presses af frøene. Såvel fabrikanter af oliepressere som brugere siger, at jo højere vandindholdet er, desto mindre olie kan der presses af frøene. Mange mener, at et vandindhold på 7-8 % er optimalt, når der også skal tages hensyn til at begrænse omkostningerne til tørring Undgå unødigt slid på oliefrøpresseren Rapsfrøene bør altid renses inden de presses. Især sand og jord slider stærkt på oliepresserens dele og forkorter dens levetid. Raps, der er tærsket fra skår indeholder ofte mere sand/jord end raps, der er høstet direkte på roden. At rense rapsfrøene gennem et simpelt sold inden de løber i brændselsmagasinet fjerner kun plantedele. Sand-/jordpartikler løber derimod med rapsfrøene ned i magasinet. Derfor bør man indsætte en egentlig rensemaskine. Der skelnes mellem tromlerenseranlæg og soldrenseranlæg, men det afgørende er, at sand-/jordpartiklerne renses effektivt fra, og det kan begge typer gøre. Figur 7.4 Eksempel på mindre tromlerenseanlæg. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 22

23 8. Økonomiske betragtninger Figur 8.1 og 8.2 viser de samlede totalomkostninger ved fyring med forskellige brændsler; de anvendte brændselspriser er for efteråret Udgangspunktet er fyr på henholdsvis 20 kw og 125 kw nominel effekt. I beregningerne er der taget hensyn til, at der anvendes forskellige slags fyr til de forskellige typer af brændsler. Dette har betydning for investerings-, vedligeholdelses- og arbejdsomkostningerne. Detaljerne i beregningerne kan studeres i bilaget. Omkostningerne ved fyring med rapskage er sammenlignet med: Fyringsolie Rapsolie Korn Træpiller Halm Brænde Der er taget udgangspunkt i det anslåede årsforbrug af raps (rapskage) til fyring på de to forsøgsejendomme. Mængderne af rapskage er omregnet til energi og dernæst til ækvivalente mængder af de brændsler, som der gøres sammenligning til, jvf. ovenfor. Beregningerne er foretaget med et excel-regneark, som er tilgængeligt på - LandbrugsInfo > Tværfaglige emner > Energi > Biobrændsel > Sæt pris på fyr... Regnearket er frit tilgængeligt. Prisen på rapskage kræver dog lige en forklaring. 20 kw fyret Der er regnet med en købspris på 3,13 kr. pr. kg rapsfrø inkl. moms, hvilket nogenlunde svarer til prisniveauet i efteråret Endvidere antages det, at rapsolien på ejendommen med det 20 kw store rapskagefyr repræsenterer en værdi på 7,50 kr. pr. liter. Med et olieudbytte på 25 % (vægt %) giver dette ejendommen en intern pris på rapskagen på ca.1,46 kr. pr. kg. Prisen er for nemheds skyld afrundet til 1,50 kr. pr. kg rapskage. 125 kw fyret På svineejendommen med 125 kw fyret er det egenavlede rapsfrø, der er blevet anvendt i rapskagefyret. Landmandens salgspris vil i efteråret 2007 have været omkring 2,20 kr. pr. kg rapsfrø (eksl. moms). Rapsolien blandes i svinefoderet og erstatter foderfedt, som ellers skulle have været købt hjem. I svinefoderet repræsenterer rapsolien en værdi på 4,00 kr. pr. kg. Med et olieudbytte på 25 % w/w giver det en intern pris på ejendommen på 1,48 kr. pr. kg rapskage her afrundet til 1,50 kr. kg. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 23

24 kw fyret Rapskagefyr - 20 kw Omkostninger ved fyring med forskellige brændsler Omkostninger - kr. pr. år Fyringsolie Rapsolie Korn Træpiller Rapskage Halm Brænde Brændsel og anlæg Faste omkostninger ialt Serviceeftersyn El Brændsel Løn Figur kw rapskagefyr: Sammenligning af årlige omkostninger ved fyring med syv forskellige brændsler. Bemærk, at Løn er sat til 0 kr., da ejeren formodes selv at udføre arbejdet med fyring, tilsyn og rensning. Datagrundlaget for figuren kan ses i bilaget. Som det ses af figur 8.1, giver fyring med rapskage i det 20 kw store rapskagefyr med integreret oliepresser en årlig besparelse på omkring 7000 kr. i forhold til at fyre med fyringsolie, rapsolie eller korn. Til gengæld er det en lille smule dyrere end at fyre med træpiller. Halm og brænde giver de laveste varmeudgifter, men til gengæld er en væsentlig arbejdsindsats påkrævet. I forhold til rapskagefyring er besparelsen med halm og brænde henholdsvis ca og kr. pr. år. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 24

25 kw fyret Rapskagefyr kw Omkostninger ved fyring med forskellige brændsler Omkostninger - kr. pr. år Fyringsolie Rapsolie Korn Træpiller Rapskage Halm Brænde Brændsel og anlæg Faste omkostninger ialt Serviceeftersyn El Brændsel Løn Figur kw rapskagefyr: Sammenligning af årlige omkostninger ved fyring med syv forskellige brændsler. Datagrundlaget for figuren kan ses i bilaget. Det 125 kw store rapskagefyr med integreret oliepresser kan ikke konkurrere med et almindeligt oliefyr. De samlede fyringsomkostninger ved at fyre med fyringsolie er på årsbasis næsten kr. mindre sammenlignet med rapskagefyret. I forhold til træpiller er forskellen endnu større. Som figuren viser, er omkostningen ved at fyre med rapskage - under de givne omstændigheder næsten kr. større om året i forhold til fyring med træpiller. Til gengæld er der en gevinst i forhold til fyring med korn, nemlig ca kr. årligt. Billigste opvarmning fås med halm. Fyring med brænde er næppe realistisk på en ejendom med smågriseproduktion med et varmebehov på tæt ved 200 rummeter træ om året. Det er måske overraskende, at fyringsolie klarer sig så godt som vist på figuren. Begrundelsen for at skifte fra fyringsolie til et andet brændsel er hyppigst den høje pris på fyringsolie. Men her skal man huske på, at når varmen anvendes i landbrugsdriften i erhvervsmæssigt øjemed, så refunderes moms og energiafgift. Så reelt bliver prisen på fyringsolie omkring 4,40 kr./liter (efterår 2007). Og ved denne pris kan korn og rapskage have vanskeligt ved at konkurrere. Hvad angår det manuelle arbejde til rensning af fyr mv. tyder undersøgelsen på, at rapskage er mere tidskrævende end træpiller og korn. Da arbejdet på ejendommen udføres af ansat personale, er det nødvendig at indregne arbejdslønnen. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 25

26 De fundne virkningsgrader på rapskagefyret på ca % er lidt lavere, end hvad man kunne forvente med et tilsvarende træpille/-kornfyr. Det er klart, at regnestykkerne ville ændre sig, såfremt man anvendte samme virkningsgrad for alle brændslerne, jvf. bilaget. En ensartet virkningsgrad ville gøre variationen i fyringsomkostninger på tværs af brændslerne mindre. 125 kw fyret står som sagt på en svineejendom, hvor det opvarmer stalde. Det er ejendommens egen rapsproduktion, der går til fyringsformålet. Ejerens beslutning om at investere i et rapskagefyr var oprindelig motiveret af et ønske om at øge værdien af rapsfrøene. På baggrund af de beregninger, som ligger til grund for de to figurer 8.1 og 8.2, er der i tabel 8.1 herunder beregnet en fyringsomkostning pr. MJ nyttiggjort varme ved fyring med rapskage og fyringsolie. Energiforbruget på ejendommen med 125 kw fyret går til erhvervsformål, hvilket betyder at prisen på fyringsolie ikke omfatter moms og energiafgift. Følgende brændselspriser er anvendt: Rapskage 1,50 kr. pr. kg (intern pris) til 20 kw fyret 1,50 kr. pr. kg (intern pris) til 125 kw fyret Fyringsolie 7,80 kr. pr. liter til privat formål 4,38 kr. pr. liter til erhvervsmæssigt formål (De anvendte tal for samlede omkostninger og brændselsmængder kan ses i bilaget.) Tabel 8.1. Fyringsomkostninger opgjort pr. MJ. Til sammenligning er det vist, hvad det koster at opvarme med fyringsolie på de pågældende ejendomme. Fyrstørrelse 20 kw 125 kw Fyringsomkostninger øre pr. MJ Rapskage 21,0 16,3 Fyringsolie 26,8 15,0 Ved det lille rapskagefyr (20 kw) er der i forhold til et oliefyr en besparelse på næsten 6 øre pr. MJ varme, svarende til 1,82 kr. pr liter fyringsolie der erstattes med rapskage. Det store rapskagefyr (125 kw) giver tilsvarende en besparelse på ca. 0,41 kr. pr. liter fyringsolie der erstattes med rapskage. 8.3 Overskud til finansiering af 125 kw rapskagefyr Nedenfor er der regnet på hvor stor den direkte besparelse på brændselsudgifterne bliver ved at erstatte fyringsolie med rapskage. Beregningerne er lavet for et sæt af priser på såvel fyringsolie som rapsfrø. Besparelsen kan så sammenholdes med de ekstra-omkostninger, der er ved at anvende et rapskagefyr i stedet for et oliefyr det er med andre ord besparelsen, der skal betale den ekstra investering og det merarbejde, der er ved at fyre med rapskage. Den manglende indtægt fra salg af rapsfrøene udgør en omkostning ved fyring med rapsfrø. Desuden er der en omkostning ved at presse olie af frøene. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 26

27 Til gengæld skal der ikke købes fyringsolie. Og den udvundne rapsolie indgår i foderproduktionen på ejendommen og erstatter fedtstof, som ellers skulle have været købt hjem og blandet i foderet til svinene. Det er overskuddet altså besparelser minus omkostninger der skal finansiere rapskagefyret. Først er der en række antagelser, som danner grundlag for de to figurer 8.3 og 8.4: Virkningsgraden på oliefyret er forudsat at være 85 % Virkningsgraden på rapskagefyret er 73 % (hvilket bygger på målingerne i denne undersøgelse) Olieudbytte ved presning er 25 % w/w (bygger ligeledes på målingerne her) 2,11 kg rapskage erstatter en liter fyringsolie (set i relation til de angivne virkningsgrader) 2,82 kg rapsfrø giver 2,11 kg rapskage og 0,71 kg rapsolie (0,77 liter) Det koster 1,50 kr. at lave en liter rapsolie (Oliepresser Bioenergi kort fortalt) Rapsolien anvendes til foder og erstatter fedtstof, der ellers skulle have været købt hjem Prisen på fedt til foder koster 4,00 kr. pr. kg (rapsolien erstatter dette fedtstof) (Kilde: Else Vils, 2007) Prisen på fyringsolie varieres fra 3,00 5,50 kr. pr. liter med spring på 0,50 kr. pr. liter Salgsprisen på rapsfrø varieres fra 1,60 2,60 kr. pr. kg med spring på 0,20 kr. pr. kg. I de to figurer nedenfor er overskuddet eller rettere den direkte besparelse på brændselsudgiften - angivet som: 1. kr. pr. liter fyringsolie, der erstattes med rapskage 2. det samlede overskud, dvs. når der ganges op med det samlede olieforbrug der erstattes med rapskage Det samlede overskud er baseret på et årligt forbrug af fyringsolie på liter på ejendommen. Bemærk, at regnestykket (og figurerne 8.3 og 8.4) anvender salgsprisen på rapsfrø og ikke rapskage. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 27

28 125 kw rapskagefyr Besparelse pr. liter fyringsolie, der erstattes med rapskage 3,00 2,00 1,00 0,00 kr. -1,00-2,00-3,00-4,00 1,60 1,80 2,00 2,20 2,40 2,60 Rapsfrø, kr. pr. kg 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 Fyringsolie, kr. pr liter Figur 8.3. Det er den lodrette akse til venstre, som angiver overskuddet pr. liter fyringsolie, der erstattes med rapskage. Overskuddet vedrører alene forskellen i brændselsomkostningen de to brændsler imellem og inkluderer ikke de faste/øvrige (drifts-)omkostninger ved de to respektive fyringsanlæg. NB. Søjler med sort topflade repræsenterer underskud. 125 kw rapskagefyr Besparelse på brændselsudgift, når liter fyringsolie erstattes af rapskage kr ,60 1,80 2,00 2,20 2,40 2,60 Rapsfrø, kr. pr. kg 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 Fyringsolie, kr. pr. liter 3,00 Figur 8.4 Her er overskuddet fra figur 8.3 ovenfor beregnet som en årlig besparelse på brændselsudgiften på ejendommen med 125 kw rapskagefyret. Det er forudsat, at rapskagefyret erstatter liter fyringsolie. NB. Søjler med sort topflade repræsenterer underskud. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 28

29 Her er lavet et eksempeluddrag af tallene i figurerne for at vise, hvordan de skal læses: Rapsprisen vælges til 1,80 kr. pr. kg Prisen på fyringsolie sættes til 4,50 kr. liter Overskuddet bliver på baggrund heraf: 0,75 kr. pr. liter fyringsolie, der erstattes med rapskage kr. om året, når liter fyringsolie erstattes med rapskage Af bilaget ses det, at de faste omkostninger ved 125 kw rapskagefyret er ca kr. I denne situation kan besparelsen altså finansiere de faste omkostninger, men heller ikke meget mere. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 29

30 9. Diskussion De fundne resultater skal vurderes i lyset af, at de er fremkommet ved måling på blot to fyr ét på 20 kw og ét på 125 kw. Fyrene er undersøgt under forskellige driftsforhold og opstillet på private ejendomme. Det ene sted leverede det pågældende fyr varme til et beboelseshus; det andet sted leverede det varme til svinestalde. Fyrene er oprindeligt konstrueret til træpiller og korn. Undersøgelsen viste, at det store 125 kw fyr havde vanskeligt ved at håndtere den relativt store askemængde, som rapskage giver. Faktisk er askeindholdet op til 20 gange større end i træpiller og 4-5 gange større end i korn. Der var dagligt manuelt arbejde med at skrabe aske bort fra ildstedet inde i fyret. Endvidere var de vandrende riste og askesneglen på fyret ikke i stand til at fjerne asken tilfredsstillende og dermed sikre jævn og stabil drift uden behov for dagligt tilsyn. Der er efter alt at dømme behov for konstruktive tilpasninger i 125 kw fyret, hvis det skal fungere lige så tilfredsstillende med rapskage som med træpiller/korn. I asken fra 125 kw fyret var der slagger. Disse var årsag til, at askesneglen ikke arbejdede tilfredsstillende samt at 2-3 elmotorer på sneglen er havareret i den periode fyret har været i drift på ejendommen, dvs. ca. 1½ år. Slagger opstår fordi aske smelter og cintrer sammen til faste klumper. Slaggedannelse er et velkendt fænomen ved afbrænding af korn i stokerfyr. Ofte kan dannelsen af slagger minimeres ved at iblande brændslet lidt foderkridt (1-2%). Det er ikke til at sige, om det samme vil kunne hjælpe over for aske fra rapskage. Asken fra 20 kw fyret indeholdt stort set ikke slagger. Det manuelle arbejde var her begrænset til askeudtagning og rensning af kedelflader 1-2 gange om ugen. Begge fyr præsterede tilsyneladende at afbrænde rapskagen fuldstændigt. I hvert var der ikke synlige spor af uforbrændte rester i asken. 20 kw fyret præsterede en forholdsvis høj virkningsgrad på 84 %. I sammenligning kan det nævnes, at de biobrændselsfyr, som blev testet med træpiller og korn, jvf. FarmTesten af mindre, stokerfyrede biobrændselsfyr, udviste en variation i virkningsgrad på 66,4-87,0 % med træpiller og 64,0-80,7 % med korn. En virkningsgrad på ca % på 125 kw fyret må siges at være tilfredsstillende set i lyset af, at fyrets gennemsnitlige ydelse lå på % af dets nominelle ydeevne (ved fyring med træpiller). Som nævnt tidligere angiver Teknologisk Institut, at virkningsgraden i reglen aftager stærkt, når ydelsen kommer under 30 %. Det meget lave forbrug af fyringsolie på ejendommen med 125 kw fyret viser, at oliefyret sandsynligvis kun har været i drift, når rapskagefyret er blevet serviceret. Et mindre og dermed billigere rapskagefyr i kombination med en markant større brug/drift af oliefyret, hvor det reelt fungerede som supplerende varmekilde i daglige spidslastsituationer, kunne måske give en mere fordelagtig fyringsøkonomi. De økonomiske beregninger af fyringsomkostningerne til de to fyr falder lidt forskelligt ud. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 30

31 Rapskagefyret på 20 kw giver ejeren en besparelse på omkring 7000 kr. om året i forhold til fyring med fyringsolie, rapsolie og korn. I forhold til træpiller er der ingen besparelse, snarere tværtimod. Forholdet mellem de totale varmeomkostninger for de forskellige brændsler er naturligvis afhængig af selve brændselspriserne. Det skal bemærkes som det ses af søjlerne på figur at brændselsandelen (den sorte del af søjlerne) kun udgør en vis andel af de samlede omkostninger, hvorfor en mindre ændring i det indbyrdes prisforhold brændslerne imellem ikke vil ændre meget på det viste billede. Til erhvervsmæssig anvendelse af varmen betyder det aktuelt meget høje prisniveau på rapsfrø (efteråret 2007), at fyringsolie givere lidt lavere fyringsomkostninger end rapskage. I forhold til korn er det intet at spare, tværtimod. Til gengæld er opvarmning med træpiller markant billigere end rapskage. En høj oliepris kombineret med en lav pris på rapsfrø gør det fordelagtigt med et rapskagefyr. Hvis prisen på fyringsolie derimod er lav samtidig med at prisen på rapsfrø er høj, er det bedst at sælge frøene og bruge pengene fra frøsalget til køb af fyringsolie eller træpiller. Da driftsbetingelserne er forskellige fra ejendom til ejendom, kan der ikke gives et fast mål for, hvornår den ene situation er bedre end den anden. En vurdering og efterfølgende beslutning bør altid baseres på detaljerede beregninger i stil med dem, der er lavet her. Rapsolie kan blandes i svinefoderet og dermed spare indkøb af fedt. Dog skal man være meget opmærksom, at der er ret snævre grænser for, hvor meget rapsolie, det kan gå at blande i svinefoder. Dette forhold bør man drøfte med sin svineavlskonsulent! Fyring med halm eller brænde vil for begge fyrs vedkommende kunne give en væsentlig besparelse i forhold til fyring med rapskage. Til gengæld skal man være opmærksom på, at fyring med halm og brænde indebærer en del (dagligt) arbejde. Rapsfrø bør renses inden presning. Et enkelt sold over oliepresseren tager plantedele og måske også andre frøarter, men det er ikke egnet til at fjerne sand- og jordpartikler, der som nævnt kan slide skruen i oliepresseren op på kort tid. Et regulært frørenseanlæg (ryste- eller tromlerenser) behøver ikke at være særligt stort eller dyrt, da kapaciteten i forhold til oliepresserens kapacitet i reglen er markant større, selv for et lille anlæg. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 31

32 10. Konklusion og anbefaling Virkningsgraden på to rapskagefyr 20 og 125 kw med integreret oliepresser var tilfredsstillende og ligger på niveau med målte virkningsgrader på korn- og træpillefyrede biobrændselsfyr Varmeydelsen lå gennemgående på ret lave niveauer i gennemsnit på ca % af nominel ydelse Fyret bør ikke være større, end at varmeydelsen i hovedparten af fyringssæsonen ikke kommer under ca. 30 % af fuld ydelse Askens fysiske tilstand viste (visuelt bedømt), at rapskagen blev fuldstændig forbrændt i begge fyr Asken fra 125 kw fyret indeholdt en del slagger Sneglen til automatisk askeudtagning på 125 kw fyret havde vanskeligt ved at håndtere store klumper af slagger Olieudbyttet fra oliepresserne på de to fyr svarede til en fjerdel af vægten af de anvendte rapsfrø Fyrenes elforbrug var lavt og udgør ingen nævneværdig andel af de samlede om kostninger 20 kw fyret brugte 5-6 kwh pr. døgn; 125 kw fyret brugte kwh pr. døgn. Omkostningen ved fyring med rapskage var: 21,0 øre/mj ved 20 kw fyret 16 øre/mj ved 125 kw fyret Til sammenligning er omkostningen ved at fyre med fyringsolie henholdsvis 27 øre/ MJ på ejendommen med 20 kw fyret og 15 øre/mj på ejendommen med 125 kw fyret Det er vigtigt at inddrage såvel prisen på fyringsolie som rapsfrø i kalkulationer af, om det kan betale sig at fyre med rapskage Som udgangspunkt kan det være fordelagtigt at fyre med rapskage fra hjemmeavlede rapsfrø, når prisen på fyringsolie er høj samtidig med at prisen på rapsfrø er lav. Hvis fyringsolien til gengæld er billig og prisen på rapsfrø høj, er det ikke fordelagtigt at fyre med rapskage Rapsfrøene bør renses inden de hældes i oliepresseren Der bør anvendes et egentligt frørenseanlæg, der kan frarense jord og sand. Man bør sikre sig, at rapsfrøene er lagerfaste til en hel fyringssæson Vandindholdet i rapsfrø må ikke være over 9 % - helst 1-2 procentpoint lavere af hensyn til at fremme udbyttet af rapsolie ved presning Frøene skal være kølet ned til under 10 grader celsius; alternativt skal der være beluftningsmulighed i lagersiloen Tilse fyret dagligt der er faktisk en del manuelt arbejde Hyppig rengøring/børstning af hedeflader og konvektionsrør i fyret kan være med til at opretholde en relativ høj virkningsgrad Hvis fyret er egnet til andre brændsler, eksempelvis korn eller træpiller, bør fyret inkl. magasin, snegle mv. opstilles således, at det er let at skifte til et andet brændsel. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 32

33 11. Kilder Oversigt over Landsforsøg Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteproduktion, red. direktør Carl Åge Pedersen, 421 sider. Mindre, stokerfyrede biobrændselsfyr, FarmTest. Maskiner og Planteavl, nr. 43, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Byggeri & Teknik, 52 sider. Personlig meddelelse: Else Vils, Specialkonsulent i svineproduktion og foder- og miljørådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Svin Oliepresser BIOENERGI kort fortalt. 7 sider Forfatter Jørgen Pedersen, AgroTech, Skejby. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 33

34 Bilag 1 Økonomiberegninger for 20 kw rapskagefyr Fyringsolie Rapsolie Korn Træpiller Rapskage Halm Brænde Forudsætninger pr.: liter liter kg kg kg kg rm Brændselsforbrug, enheder pr. år Brændværdi, MJ pr. enhed 37,0 33,6 14,0 17,4 20,4 14, Årsvirkninggrad, % Øget tab i rør fra ny placering af fyr, % Arbejdsindsats, timer Elforbrug, kwh/år Brændselspris - privat, kr. pr. enhed 7,80 6,50 1,88 1,88 1,50 0, Driftsomkostninger: kr/l kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år Privatforbrug (inkl. moms og energiafgift) Erhverv (uden moms og energiafgift) Rumopvarmning til ansatte (uden moms inkl. energiafgift) Brændsel Løn El Serviceeftersyn Driftsomkostninger i alt Faste omkostninger: Fyringsanlæg Fyrrum, lager samt skorsten Installation Samlet anskaffelsespris Faste omkostninger i alt Samlede omkostninger, kr./år Rente, % Afskrivningsperiode, år Samlet varmeomkostning, med hensyntagen til virkningsgrad, øre/mj 26,8 26,2 26,6 20,3 21,0 14,5 11,8 Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 34

35 Bilag 2 Økonomiberegninger for 125 kw rapskagefyr Fyringsolie Rapsolie Korn Træpiller Rapskage Halm Brænde Forudsætninger pr.: liter liter kg kg kg kg rm Brændselsforbrug, enheder pr. år Brændværdi, MJ pr. enhed 37,0 33,6 14,0 17,4 20,4 14, Årsvirkningsgrad, % Øget tab i rør fra ny placering af fyr, % Arbejdsindsats, timer Elforbrug, kwh/år Brændselspris - erhverv, kr. pr. enhed 4,38 5,20 1,50 1,50 1,50 0, Brændselspris - folkehold, kr. pr. enhed 6,24 5,20 1,50 1,50 1,50 0, Driftsomkostninger: kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år Privatforbrug (inkl. moms og energiafgift) Erhverv (uden moms og energiafgift) Rumopvarmning til ansatte (uden moms inkl. energiafgift) Brændsel Løn El Serviceeftersyn Driftsomkostninger i alt Faste omkostninger: Fyringsanlæg Fyrrum, lager samt skorsten Installation Samlet anskaffelsespris Faste omkostninger i alt Samlede omkostninger, kr./år Rente, % Afskrivningsperiode, år Samlet varmeomkostning, med hensyntagen til virkningsgrad, øre/mj 15,0 19,2 17,5 13,8 16,3 9,3 12,3 Biobrændselsfyr med integreret oliepresser 35

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet

04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Argumenter for og imod egen opbevaring af foderkorn?

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

BT Biopresser. Din Danske leverandør. af Oliepressere & Rensemaskiner

BT Biopresser. Din Danske leverandør. af Oliepressere & Rensemaskiner BT Biopresser Din Danske leverandør af Oliepressere & Rensemaskiner Generelt for BT Biopresser Vi stræber efter at levere produkter af bedste kvalitet, samt energi effektive. Med en BT Biopresser kan du

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Stokergården.dk. Tlf: Dansk fremstillet stokerfyr. Kvalitet og design Blandt de bedste

Stokergården.dk. Tlf: Dansk fremstillet stokerfyr. Kvalitet og design Blandt de bedste Stokergården.dk Tlf: 4076 5626 Dansk fremstillet stokerfyr Kvalitet og design Blandt de bedste Fås i følgende str. DB 400 LE - DB 700 LE - DB 1150 LE Alle kan leveres med omrører og programmerbar tænding.

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN Stokerfyr til korn og træpiller. ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN December 2008 Et stokerfyret biobrændselsfyr til træpiller eller korn koster fra 50.000 kr. og opefter afhængig af effektstørrelse, fabrikat,

Læs mere

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energirådgivning i i Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energibevidst projektering LCC Life Circle Cost Levetidsomkostninger

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg FarmTest - Kvæg nr. 11-2003 CIP-vaskeanlæg CIP-vaskeanlæg Af Mads Urup Gjødesen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel: CIP-vaskeanlæg Forfatter: Konsulent Mads Urup Gjødesen,

Læs mere

Notat 11. oktober 2007

Notat 11. oktober 2007 Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Vejledning Stop cirkulationspumpen Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet Varmeanlæg En af de helt basale ting at få styr på for at få en god varmeøkonomi er dit varmeanlæg. Hvad enten du varmer dit hus op med naturgas, fjernvarme, olie eller noget helt fjerde, er det for det

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

www.alcon.nu Halmfyr Kedler Skorstene Stokeranlæg

www.alcon.nu Halmfyr Kedler Skorstene Stokeranlæg www.alcon.nu Halmfyr Kedler Skorstene Stokeranlæg Om Alcon A/S I 1978 trængte ingeniør Svend Bisgaard Kristensen til at prøve noget nyt. Han købte et skrantende smedeværksted, og da energikrisen samtidig

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg

Læs mere

CS120i CS150i CS250i

CS120i CS150i CS250i DK INSTALLATIONSVEJLEDNING CS120i CS150i CS250i Udgave 2.4 af august 2013 Vejledningen skal gennemgås før installationen påbegyndes Fyrrum og placering af anlæg... side 2 Samling af anlæg... side 3 Tilslutning

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 83 2007. FarmTest. Oliepressere

Maskiner og planteavl nr. 83 2007. FarmTest. Oliepressere Maskiner og planteavl nr. 83 2007 FarmTest Oliepressere Oliepressere Af Jørgen Pedersen, Jordbrugsteknologi, AgroTech Titel: Oliepressere Forfatter: Konsulent Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Landskonsulent

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive Maskiner og planteavl nr. 108 2009 FarmTest Pickup rive Titel: FarmTest af pickup rive Forfatter: Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Jens Johnsen Høy, AgroTech, og Karsten Attermann Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Produktark for KS 10x0 - Alcon PICO Stokerkedel. Ydelse. 12 kw kw

Produktark for KS 10x0 - Alcon PICO Stokerkedel. Ydelse. 12 kw kw MØD FAMILIEN ALCON Produktark for KS 10x0 - Alcon PICO Stokerkedel Alcon PICO er en unik stokerkedel, i et smart og tidsløst design, til dig der har brug for en lille og kompakt kedel. Kedlen er født med

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

V. Å. Gram A/S www.vaagram.dk. Kompakt filteranlæg med manuel eller automatisk Rotorens

V. Å. Gram A/S www.vaagram.dk. Kompakt filteranlæg med manuel eller automatisk Rotorens Kompakt filteranlæg med manuel eller automatisk Rotorens (FRS MAN eller FRS AUT). Velegnet til brug på uddannelsesinstitutioner og mindre værksteder el.lign., hvor der både skal afsuges fra maskiner og

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Mekanisk korntransport

Mekanisk korntransport Mekanisk korntransport Effektive mekaniske transportløsninger KBE kopelevatorer Kompakt drevløsning med keglehjulsgear. Indløb på elevatorfod. Stram kopremmen ved at justere remhjulet i elevatorfoden.

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk Den 27. januar 2016 afholdes informationsmøde i Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk AmbA i Hørning Forsamlingshus

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Træpillefyr M. April 2012. www.biovarme.dk

Træpillefyr M. April 2012. www.biovarme.dk Træpillefyr M April 2012 www.biovarme.dk Træpillefyr M Gør en forskel for miljøet Nemt at installere og betjene Med en virkningsgrad helt i top er Automatisk optænding og modulerende drift DENVIRO træpillefyr

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

STYRING FOR STOKERFYR

STYRING FOR STOKERFYR STYRING FOR STOKERFYR Måling og regulering af kedeltemperatur Måling og overvågning af røgtemperatur Eltænding og/eller pausefyring Mulighed for iltstyring Til Nordjysk Elektronik Ulvebakkevej 13 9330

Læs mere

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

INSTRUKTIONSBOG HORISONTALBLANDER

INSTRUKTIONSBOG HORISONTALBLANDER REV. 2 /08.11.2011 CE/ab 70080DK INSTRUKTIONSBOG HORISONTALBLANDER TYPE NR. 590080 2 1.0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.0.0 FIGURFORTEGNELSE... 2 3.0.0 ADVARSEL... 2 4.0.0 MONTAGE...

Læs mere

5. Anlæg til gårde og institutioner

5. Anlæg til gårde og institutioner 5. Anlæg til gårde og institutioner Den nuværende anvendelse af halmfyring i landbruget begyndte i større omfang på grund af energikrisen i 1970 erne med deraf følgende tilskudsordninger og lempelige afskrivningsregler

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

Blå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til:

Blå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til: Blå Energi ved Nordborg Spejderne Ide oplæg: Leder: - Udgangs punkt var at lave mad på en nemmer og mere brænde besparende måde - - - Træ pille komfur og så får vi også en ovn Trop: - Vil gerne have mobilen

Læs mere

K v a l i t e t s s t r ø e l s e

K v a l i t e t s s t r ø e l s e K v a l i t e t s s t r ø e l s e Hvad er SPANVALL Spanvall er landskendt for sine kvalitetsspåner og -strøelse til ethvert dyrehold samt for sine træpiller og træbriketter. Alle produkter er fremstillet

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-TEKNOLOGI D EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol,

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

R R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H

R R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 9DQG Vand er biologisk set en meget vigtig abiotisk faktor. Det udgør en meget stor del af de fleste organismers vægt og tjener samtidig som bl.a. opløsnings- og transportmiddel.

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG September 2011 Tage Petersen, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Aduro 2. Monterings og betjeningsvejledning. For brændeovn. Læs betjeningsvejledningen før brændeovnen monteres og tages i brug. www.aduro.

Aduro 2. Monterings og betjeningsvejledning. For brændeovn. Læs betjeningsvejledningen før brændeovnen monteres og tages i brug. www.aduro. Monterings og betjeningsvejledning For brændeovn Aduro 2 Læs betjeningsvejledningen før brændeovnen monteres og tages i brug. www.aduro.dk - 1 - 1. Montering 1.1 Generelt Aduro brændeovnene er godkendt

Læs mere

SCAN DSA 6 & DSA 7-5 EN 13240. Til denne Brugsanvisning hører også en generel monteringsvejledning. Udgave 17.09.2010 - DK MONTERINGSVEJLEDNING

SCAN DSA 6 & DSA 7-5 EN 13240. Til denne Brugsanvisning hører også en generel monteringsvejledning. Udgave 17.09.2010 - DK MONTERINGSVEJLEDNING Genere le råd og anvisninger.2-3 Monteringsvejledning.4-7 Brugs- og fyringsanvisning.8-10 Fejlsøgning. 1 med brugs- og fyringsanvisning Indhold: Reklamationsret Type- og miljøgodkendelse Udpakning Tilbehør

Læs mere

VARME, LIV OG STEMNING

VARME, LIV OG STEMNING 2011 VARME, LIV OG STEMNING Levende ild er en smuk og romantisk opvarmning, der skaber varme, stemning og hygge. Det er en fantastisk oplevelse at sidde og betragte den levende ild i brændeovnen, mens

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,

Læs mere

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere

Læs mere

flyt fødderne og løb let!

flyt fødderne og løb let! Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Kilde: www.kfhalmfyr.dk FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Et halmfyr koster fra 100.000 kr. og opefter afhængigt af effektstørrelse, fabrikat, model, udstyr mv. Mindre anlæg kan placeres i en eksisterende

Læs mere

Kapitel 16 Pris. Kalkulationer Opgave 16.1. 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige.

Kapitel 16 Pris. Kalkulationer Opgave 16.1. 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige. Kapitel 16 Pris Kalkulationer Opgave 16.1 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige. Nr. Udtalelser Rigtig/forkert 1. Kunderne signalerer om prisen er OK ved at købe eller lade være at Rigtig

Læs mere

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere