Referat KKR Digitaliseringsnetværksmøde 26. juni 2012 kl Weidekamps gade 10, 2300 København S

Transkript

1 Referat KKR Digitaliseringsnetværksmøde 26. juni 2012 kl Weidekamps gade 10, 2300 København S Deltagere: Henriette Jakobsen, Odense Kommune Merete Halkjær, Københavns Kommune Kirsten Skovrup, Aalborg Kommune Søren Skafte Jensen, Lolland Kommune Mette Brøsted Nielsen, Esbjerg Kommune Kirsten Bek Pedersen, Holbæk Kommune Grethe Lomholt Nielsen, Frederikshavn Kommune (i stedet for Søren Peter Gunge) Mads Hjort, NSI (Inge Gejsler, barsel) Dorthe Skou Lassen, MedCom Rikke Viggers, MedCom Jeanette Jensen, MedCom Kate Kusk, MedCom Poul Erik Kristensen, KL Ulla Lund, KL Bettina Arendt, KL Afbud: Bodil Grøn, Fredericia Kommune Birgit Bækmann, Århus Kommune Claus Ehrenreich-Petersen, Viborg Kommune Pia Wisbøll, Herlev Kommune 1) Velkomst og præsentationsrunde 2) Opfølgning af forrige referat (vedlagt) v. Dorthe a) IT-arkitektur, et indlæg fra NSI fortsat relevant, evt. som del af arkitektur tema på næste KKR, Digitaliseringsnetværksmøde d. 13. september Poul Erik har ideer og planer til sammenhængende møde næste gang, hvor arkitektur kan indgå, det skal afklares om næste møde skal omfatte arkitektur forhold eller om vi på næste møde fokuserer på finansieringsmodeller b) Deltagerliste fra det kommunale kontaktudvalg under Sundhed.dk. Efter mødet har MedCom modtaget en kontaktadresse liste fra Sundhed.dk med de kommunale (og regionale) kontaktpersoner som vedligeholder SOFT på Sundhed.dk. Listen sendes til KKR Digitaliseringsnetværket t.o., men lægges ikke på hjemmeside, da dette ikke er aftalt. c) Udlagte patienter, hvorledes skal vi arbejde med dette område. 1

2 Ligger tæt op af telemedicinsk strategi, hvor KL er med i følgegruppe. KL er som udgangspunkt ikke fortaler for opbygning af regionale ud-kørende funktioner som ligner det beredskab kommunerne har allerede. Odense har kick startet et samarbejde på tværs hvor man ser på nye muligheder for de samme penge. Obs orlov påpeger Mette, Esbjerg. Der er brug for en alternativ finansieringsmodel for hvordan man bedst yder hjælp/ydelser til borgeren som går på tværs, som skal beskrives nøjere/merete Halkjær. Forslag: Afholde Workshop om telemedicin på kommende KKRdigitaliseringsnetværksmøde, hvorunder udlagte patienter behandles og nye platforme og løsninger (finansieringsmodeller) undersøges. Mads indskyder: Obs gevinster kan forsvinde i kompliceret it og anbefaler, at finansieringsmodellen kommer på plads først. Konklusion: Næste KKR møde reserveres til ovennævnte den 13. september i Forskerparken i Odense- fra Der er efterfølgende indflytningsreception i MedCom fra ) Indsendte emner fra Odense og Aalborg kommune a) DS, Handicap indberetninger fra Hvordan griber vi det an? Se endvidere bilag Henriette: Obs kan vi levere disse data? Det er komplekst, da det er fra flere systemer der skal leveres data. Det må være et problem generelt for alle kommuner at det kan være svært at nå at kunne levere fra Mads, NSI der er god sammenhæng til NSIs arbejde om referencearkitektur indenfor indberetninger på sundhedsområdet, men obs. sprogbrug og klassifikationer ift. andre nationale indberetninger/klassifikationer. Der er brug for sammenhæng mellem socialområde og sundhedsområdet. Fælles Sprog 3 kan være med til at favne alle området. Definition af sundheds-it, hvor langt rækker det`? Mads, NSI: Kontakt til DS for det er bedre at lave straks-valideringer og dataindberetning så det sker så tæt på den kliniske virkelighed som muligt. Konklusion: Et lille udvalg af kommuner sammen med KL, Poul Erik, etablerer og afholder møde med Danmarks Statistik: Kirsten, Aalborg, Merete, København, Henriette, Odense. Gruppen får et kort input fra Mads, NSI. Vær obs. på at hændelsen som udløser indberetning ikke behøver at være månedens slutning, men at ydelsen er leveret. Gruppen giver et kort oplæg ved KKR-mødet d 13/9. b) Oplæg til justeret mødestruktur i KKR digitaliseringsnetværket, se endvidere bilag Forslaget er ud fra ønske om at nedbringe transporttid. Der er opbakning til forslaget, det er en rigtig god idé. Bilaget justeres med følgende bemærkninger: Ved videomøder: en lokation pr region og KL og MedCom = dvs. max 7 lokationer. Foreløbig aftales mødeform fra gang til gang afhængig af dagsorden. Fysiske møder afholdes primært i KL. 4) Nyt fra KL udvidet temaer fra KL a) Kronikerdatasæt v. Tine Curtis Fælles Kroniker Datasæt er et stort MedCom projekt, hvor data hentes automatisk fra forskellige systemer, læge, sygehus, kommune, og borgerens egne indtastninger på sundhed.dk. Tankegangen i kroniker datasættet er at understøtte Sundhedsstyrelsens beskrivelse af forløbsprogrammer i første omgang hjerte, KOL, og diabetes patienter. Adgang til data er fortsat i afklaringsfase. Hvem starter det op? Der er en KL/kommunegruppe, som afklarer bla. hvilke data 2

3 kommunen kan bidrage med til det fælles kroniker datasæt. Der er testfase på lille gruppe personer (kronikere), testen er en teknisk test i efteråret og en egentlig pilottest i foråret Projektet tyder ikke på økonomiske besparelser men bliver forhåbentlig et stort kvalitetsløft. 6 kommuner er med: Esbjerg, Odense, Aalborg, Frederikshavn, Jammerbugt og Vejle. b) FMK v. Poul Erik Kristensen I forbindelse med økonomiforhandlingerne er sidste års aftale om FMK revideret og det betyder: Ny tidsplan, ny økonomi og ny potentialevurdering (da receptfornyelse er integreret mange steder allerede). Økonomiforhandlingerne udlægges i budgetvejledning, søg disse internt i egen kommune. Mangel på digital signatur på håndholdte løsninger har forsinket processen, der skal findes en anden slags løsning end den DanID tilbyder. Dialog med pilotkommuner og EOJ leverandør. Pilot testes ultimo Drift fra Følg med på FMK projektet på c) Partnerskabsprojektet v. projektleder Bettina Arendt, KL 45 kommuner er med i projektet, som har kørt siden juni Der er ca. 1 år tilbage i projektet. Det mangler strukturerede data og viden om, hvad der leveres i hjemmesygeplejen. Projektet er opdelt i 2 grupper; Jylland og Sjælland med 3 arbejdsgrupper i hvert område + KL som koordinerende part. At arbejde med it-data har vist sig at være mere kompleks end forventet, bl.a. pga. forskellige EOJ, men også fordi ydelser både iht sundhedsloven og serviceloven indgår. I projektet ønskes indberettet: Til- og fragang i hjemmesygeplejen pr. måned, hvor borgeren er kommet fra (sygehus, læge), diagnose (koblet med ydelse). Sønderborg arbejder nu med diagnoser. CSC kommuner kan, så forhåbentlig vil CSC-kommuner indgå i pilottest af anvendelse af diagnoser. Data for sygepleje timer leveret, dvs. også delegerede ydelser. Eks. Sondeernæringsydelse som skifter levering til anden faggruppe. Også udfordring ved fejl og klagesager ift. patientklagenævnet. Det ønskes også at der kan leveres data fra plejecentrene. Projektet har også en organisatorisk del. Der er stor forskel på, om hjemmesygeplejen er adskilt for sig selv (her er stor faglig sparing blandt sygeplejerskerne) eller om hjemmesygeplejen er integreret med hjælperne (her løftes hjælperne). - en stor del af kommuner er sygepleje trukket ud i selvstændige enheder, eller integreret i hjemmeplejen. Der er fordele og ulemper ved begge modeller. Økonomistyrings- arbejdsgruppe skal bl.a. se på ensartet håndteringspraksis og styringsmodeller. Derudover også et delprojekt om afdækning af socialområdet, fx sygepleje på Botilbud. 5 kommuner deltager: Brønderslev, Varde, Frederiksberg, Tønder, Nyborg. Fælles indsatskatalog skal udvikles, er klart i september og implementeres fra oktober- december. Kataloget er bygget op omkring de 12 sygeplejefaglige problemområder. Skal også benyttes systematiseret i audits, så kvalitet kan måles. d. Fælles Sprog III, ved Ulla Lund, KL Business case siger besparelse på 15 %, som følge af forbedret dokumentation, 300 mio. kr. besparelse pr/år, baseret på genanvendelse af data og redskab til god dokumentationspraksis. Data skal struktureres rigtig godt. Hvad, hvornår, hvor, af hvem og til hvilket formål skal der dokumenteres. 3

4 Fælles Sprog III er leverandørernes dokumentation (hvor Fælles Sprog II er myndighedsrettet). Der er tvungen opfølgning og modellen bygger på kvalitetscirkelen, borgers aktuelle funktionsniveau, borgers forventede funktionsniveau og borgerens opnåede funktionsniveau. Fælles Sprog III er baseret på arbejdsgange kortlagt i Der er udsendt version til review. Begrebsafklaring er på vej via socialstyrelsen, forventes afklaret endeligt efter sommerferien. Fokus på kroppens funktioner (ICF), diagnoser og symptomer, efter ICPC klassifikation (praktiserende lægers klassifikationstabel til diagnoser). Merete: Reg. H har god erfaring med beskrivelser af tværsektorielle forløb. Merete vil skrive kort om det til Poul Erik og forsøge at få en kompetent fagperson til at fortælle om deres arbejde på et kommende KKR møde. Kliniske retningslinjer på indsatser for forskellige sygdomme/tilstande skal senere være tilgængelige i systemet. Borgeren kommer til at opleve at det ikke er borgeren som skal koordinere på tværs, men at systemet understøtter sammenhæng og koordinering på tværs. Resultat af Fælles Sprog III s prototype, som blev testet i Sorø og Lolland, var at sosu- assistenter og sosu-hjælpere oplevede at deres faglighed blev øget. Arbejdet med kravspecifikation påbegyndes efter sommerferien, processen forventes at vare 6 mdr. Henriette tilføjer, at det er vigtigt at der ikke er tale om udvikling af nye systemer, det skal integreres i nuværende systemer, men at der arbejdes på en fælles brugergrænseflade, så det ikke bliver 98 løsninger herefter. Sammentænk også gerne DHUV og andre systemer i krav.spec. Uddannelse og undervisningsmateriale, herunder e-learning er en del af arbejdet og certificering er også i spil. Ulla efterlyser en person med erfaring fra arbejde med fælles sprog som kan udlånes og arbejde med det i et års tid. Læs mere: 5) Telemedicinsk vurdering indlæg af Susanne Duus, Chefkonsulent, Kontor for Velfærdsteknologi, Digitaliseringsstyrelsen Der er overført 30 mio. fra APT-fonden til dette projekt, dog med betingelse af, at der kunne laves en positiv Business case. KL og Danske Regioner lavede en business case i efteråret. Nationale er alle regioner og alle kommuner med i projektet. Alle regioner fra start og kommuner kommer med i 2 bølger. Projektet omhandler sårbehandling vha. telemedicinske løsninger. Det drejer sig om venøse og diabetiske sår (ikke tryksår), og disse er valgt, fordi amputationer er meget dyr for samfundet i helhed. Lige nu er Odense universitetshospital ved at lave klinisk undersøgelse, da de kliniske resultater i business casen har været usikre og til stor diskussion. Det er en stor udfordring, fordi kommuner og regioner har så forskellig registreringspraksis, og har forskellige arbejdsgange. Projektet slutter i 2015 efter 3 år. Derudover påpeges det at brug af telemedicin kræver ordentlige netværksforbindelser, det er langt fra optimalt endnu. Se præsentation vedhæftet referatet 6) Nyt fra MedCom a) Kort status hjemmepleje-sygehus XML meddelelser 4

5 Drift i region nord- her er melding om tættere integration mellem PAS og EOJ/Nordjylland. Fokus på udbredelse, pt. Er status 18 % udbredelse på landsplan. Region Hovedstaden udbreder fra septnov. Region Syddanmark er lidt forsinket pga nye version fra Cosmic. Logica er Medcom certificeret teknisk, men der udestår funktionalitetstest, som er efterspurgt af Region Syd. Medcoms rolle er at teste standarden. Region Sjælland forventer udbredelse fra uge 43 i år. Roadshow 15. august i Region Midt. b) Orientering møde omkring rehabiliteringsplan MedCom er pålagt at se på, om vi skal lave en elektronisk rehabiliteringsplan. Initiativer i Region Syd og Midt, har vist stor enighed på feltniveau om indhold. Deres arbejde om om hvordan tværgående kompleks rehabilitering kan forløbe bliver sendt til Medcom s styregruppe. c) Road show henvisningshotel RefHOST (hvor kommunerne kan hente henvisninger til vederlagsfri fysioterapi) udvides til RefPARC, som indeholder pakkehenvisninger til sygehusene og forebyggelseshenvisninger til kommunerne. I september afholder MedCom roadshows i hele landet. Invitation og information om tilmelding sendes i denne uge. Pjecen og information om roadshows findes på: d) Korrespondance kvittering på receptfornyelse Iflg. MedCom-standarden skal lægerne sende en korrespondancemeddelelse som kvittering på en receptfornyelse. Teksten er standard. Det har vist sig, at mange kommuner har bedt deres læger om at lås disse automatiske beskeder fra. Status er derfor, at der for nuværende kun er 2 lægesystemer, der afsender disse. Inden mødet blev kommunerne i gruppen spurgt, og der var enighed om, at ingen ønsker disse automatiske beskeder. Konklusionen er derfor, at MedCom får ændret dokumentationsmaterialet til standarden for receptfornyelse og får det med på programmeringsseminaret for lægesystemleverandører i september. e) Emner korrespondance meddelelsen Både fra kommuner og regioner ønskes faste overskrifter i korrespondancemeddelelsen. Region H, Nord og Syd har samlet et forslag, som passer godt med Midt s forslag. Konklusionen bliver: Nyt forslag med anbefalinger er udarbejdet og sendes ud med referatet. Der vil blive en kort endelig afklaring om forslaget er dækkende, hvorefter overskrifterne tilføjes dokumentationsmaterialet for MedCom-standarden som anbefalinger og forslag gives videre til systemleverandører. f) Status kommunal fordelingsnøgle/fordelingsmotor Der er efterhånden flere tiltag i gang med henblik på at muliggøre deling af data eller adgang til data internt i den enkelte kommune. KOMBIT arbejder med udvikling af en beskedfordeler, samtidig arbejdes der i KOMBIT med SAPA-løsning fra Odense kommune til en evt. fælles kravspecifikation. KMD tager rundt i landet om informerer om mulighederne via KMD Sag. Arbejdsgruppen omkring kommunal fordelingsmotor tager en status på området på videomøde. g) Samarbejdsaftaler mellem kommuner og Medcom 5

6 Udkast udsendt med eksempler på samarbejdsaftaler. Det vil fungere bedst for alle parter at der i stedet for enkelt kontrakter med hver kommune, udarbejdes et samlet skema som giver et overblik over, hvilke kommuner der er med i hvilke Medcom projekter. 7) Evt. 6