N-udvaskning med DAISY-ståbi
|
|
- Monika Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N-udvaskning med DAISY-ståbi Ønsket om forbedret vandmiljø stiller krav til landmanden om reduceret udvaskning. Landmanden stiller krav om en individuel behandling. I projektet DAISY-standardisering er udviklet et redskab og en Ståbi, der kan hjælpe amtsmedarbejdere og landbrugskonsulenter igennem en vurdering af udvaskning fra enkeltmarker og bedrift. MERETE STYCZEN JENS KRISTIAN LØRUP ROBERT NØDDEBO POULSEN SØREN HANSEN LARS STOUMANN JENSEN HENRIK SVENDSEN PER ABRAHAMSEN CHRISTEN DUUS BØRGESEN CHRISTIAN THIRUP HANS SPELLING ØSTERGAARD Grundvandszonering, indsatsplanlægning og VVM-undersøgelser har skabt et stadigt stigende behov for at kunne gennemføre konsistente N-udvaskningsberegninger på ejendoms-, oplands- og amtsniveau. Den almindeligt anvendte metode i øjeblikket er Simmelsgaards regressionsligning /1/. Denne metode har imidlertid en række begrænsninger, der har gjort det hensigtsmæssigt at forsøge at finde en anden metode, der kan bruges på bedriftsniveau. Der eksisterer en række avancerede modeller til beregning af kvælstofudvaskning. Den mest benyttede model til danske forhold er DAISY /2/,/3/, udviklet på den Kongelige Veterinær & Landbohøjskole (KVL). DAISY har været under udvikling og aftestning siden slutningen af 80 erne og har været igennem en række internationale validerings-øvelser. Der foreligger desuden en lang række gode resultater fra studier, hvor denne model har været anvendt. Modellens troværdighed i forskningssammenhæng er derfor høj, og anvendeligheden i en lang række forskellige situationer er dokumenteret. Erfaringen er imidlertid, at resultatet af avancerede modeller ikke er uafhængigt af brugeren. Modellen har behov for en række drivvariable, og der indgår en række parametre, som brugeren skal tage stilling til. En 14 Vand & Jord standardisering af modelparameteriseringen og procedurer er derfor påkrævet, hvis modelberegningerne skal udføres ensartet af alle brugere. Formålet med projektet DAISY standardisering har derfor været at udvikle en Stå-bi /4/ og et hjælpeprogram, der kan assistere brugere i anvendelse af DAISY-modellen til bestemmelse af en årlig gennemsnitsudvaskning af N. Desuden er der opbygget et bibliotek over standardjorde, afgrøder og dyrkningforhold, der kan hjælpe brugeren igennem en analyse. Projektet er financieret af Miljøstyrelsen, Fyns, Århus, Storstrøms, Sønderjyllands og Nordjyllands amt samt Landbrugets Rådgivningscenter. Ståbi-en findes på DAISY s hjemmeside og på Support/index.htm, hvor en demonstrationsversion af hjælpeprogrammet DAISYGIS /5/ også findes. Metode Brugeren skal specificere information om klima, jord og dyrkningsforhold for at kunne gennemføre beregningen. Det mest komplette klimadatasæt, der eksisterer, er griddata for nedbør beregnet i 10*10 km2 grids og temperatur og indstråling beregnet i 20*20 km2 grids. Imidlertid ses ofte variationer i nedbør på 10% inden for et grid. Det er muligt at anvende lokale nedbørsdata, hvis de forventes at være mere repræsentative, men det kræver større erfaring at skulle håndtere dataserier, der måske ikke er komplette. Jordbundsdata skal være lokale, og der bør foreligge data vedrørende tekstur, organisk stof og volumenvægt for de typiske jorde på bedriften, både for overjorden og de underliggende horizonter. Da man ikke ud fra overjorden kan forudsige underjordens beskaffenhed, må man, hvis data ikke foreligger, antage at underjorden er sandet. Dermed bliver det oftest en fordel for landmanden at skaffe de manglende data til veje. Sædskifter og dyrkningsforhold baseres på bedriftens nuværende forhold og praksis, samt forventede ændringer. Der tages hensyn til nedmuldning af halm, efterafgrøder og andre driftsmæssige foranstaltninger. Udvaskningen er stærkt påvirket af klimaet, afgrødevalget, afgrødefølgen og gødningstildelingen i det enkelte år. For at kunne opnå reproducerbare og sammenlignelige udvaskningstal opstilles et sædskifte på baggrund af den nuværende dyrkningsform, og der simuleres over 10 år. Sædskiftet forskubbes et år i forhold til klimafilen, og der simuleres igen over 10 år, indtil alle afgrøder er repræsenteret i alle år. Der beregnes til slut en gennemsnitlig udvaskning for sædskiftet. Det betyder, at den beregnede udvaskning repræsenterer et gennemsnit og ikke det faktiske tal for det enkelte år. Til gengæld kan udvaskningen fra forskellige sædskifter sammenlignes på et konsistent grundlag. I realiteten simuleres 20 år, idet de første 10 betragtes som opvarmningsperiode. Jordens organiske indhold er en meget vigtig parameter for beregningen. Ingen dyrkningssystemer er i ligevægt ligevægt kræver mange hundrede års dyrkning med uændret praksis. For at have et ensartet udgangspunkt anvendes den gennemsnitligt tilførte kulstofmængde til estimation af balancen i jordens puljer. Eksempel på beregning for en bedrift Den almindeligste anvendelse tænkes at være sammenlignende beregninger af udvask- Tabel 1. Oversigt over de forskellige unikke kombinationer der forekommer på den undersøgte bedrift. Der praktiseres det samme sædskifte på alle marker, og der er benyttet de samme klimadata for hele bedriften.. Unik kombination Jordtype JB6 JB6 JB4 Nedre rand Drænet Udrænet Udrænet Mark nr. 4,5 1, 6, 7, det meste af nr. 2 og lidt af nr. 7 Lidt af nr. 2 og det meste af nr. 3
2 N-udvaskning Figur 1. Flyfoto af bedriftens 7 marker (angivet med nummer og omgivet af grønne streger) og det omliggende område. Området omgivet af en blå linie og blåprikket angiver, at området er drænet. Det beregnede eksempel svarer til det gule område, der udgør ca. 25% af bedriftens samlede areal. ning før og efter en omlægning af en bedrift, typisk til større dyrehold. I følgende eksempel er taget udgangspunkt i en planteavlsbedrift, der skal omlægges til svinebrug på op til 1,4 DE/ha. Klimadata stammer fra DMI s klimagrid for perioden til med passende korrektionsfaktorer for vindeffekt og wettingtab. Figur 1 og tabel 1 viser bedriftens marker og jordtyper. I eksemplet her regnes kun på den drænede jord, der er klassificeret som JB6 (dvs. med teksturen 10-15% ler, 0-30% silt, 40-90% finsand og 55-90% sand ialt og humusindhold < 10 %). Jordens hydrauliske parametre estimeres på basis af teksturen, humusindholdet, og volumenvægten, se tab. 2, der i eksemplet forudsættes målt på bedriften. På nuværende tidspunkt anvendes pedotransfer-funktionen HYPRES /6/ til beregning af de hydrauliske parametre. HYPRES omsætter information om tekstur, humusindhold og volumenvægt til hydrauliske parametre. I fremtiden kan HYPRES måske udskiftes med en dansk-baseret funktion. C/N-forholdet er målt. Sædskiftet forventes at være vinterraps, vin- terhvede, vinterhvede, vårbyg, vinterbyg både før og efter omlægningen, men gødningstildelingen afspejler de ændrede forhold. Forskellen mellem den fremtidige og den nuværende brugsform er derfor kun formen af gødningen, der i den nuværende driftsform er handelsgødning, som i den fremtidige driftsform til dels erstattes af svinegylle. I eksemplet tildeles 140 kg N i svinegylle til hver afgrøde, og der fyldes op med handelsgødning til plantedirektoratets normer. Resultaterne af beregningerne viser, at der tilføres 34,4 kg mere N til svinebruget end til planteavlssædskiftet pr år/ha på grund af en lavere udnyttelsesgrad, se tab. 3. En del af dette N forsvinder fra vandfasen: 12,6 kg for- damper som NH3, og denitrifikation og lattergasudvikling er 3,7 kg større for svinebruget end for plantebruget. Der høstes desuden 4,3 kg N/ha mere i svinesædskiftet. På grund af den organiske tilførsel indbygges 11,3 kg N i den organiske pulje i jorden, mens der ses en stigning på 0,3 kg N/ha i den uorganiske. Udvaskningen til grundvand og dræn stiger ialt med 2,2 kg N/ha i det givne eksempel, med en koncentrationsstigning fra 5,5 til 6,3-6,4 til følge. Beregningen giver altså mulighed for at vurdere de forskellige elementer i massebalancen før og efter en ændring. Det er for eksempel forventeligt, at den organiske pulje stiger, når der tilføres mere organisk gødning. Imid- Tabel 2. Tekstur, volumenvægt og C/N-forhold anvendt i beregningseksemplet. Horizonter Ler Silt Finsand Grovsand Humus C/N Volumenvægt A B C årgang nr. 1, februar
3 N-udvaskning Tabel 3. Kvælstofbalance for nyt og tidligere dyrkningssystem. Svinebrug Planteavlsbrug Forskel Mineralsk N Organisk N Deposition N-fixering Såsæd N Total N input Tilførsel Fjernelse NH3 fordampning N-udvaskning til dræn N-udvaskning til grundvand Denitrifikation Lattergas Høst N (primær) Høst N (sekundær) Høst N total Total N output Organisk N-indhold Ændr. i org. N-indhold Interne N-puljer Ændr. i uorg. N-indhold Ændr. i afgrødens N-indhold Total ændr. i pujler lertid må det også forventes, at den øgede pulje på langt sigt vil føre til øget mineralisering og dermed øget udvaskning. I beregningen er kulstofpuljerne initialiseret på forskelligt niveau, sådan at der allerede er taget hensyn til, at puljerne har indstillet sig noget i svinebrugssædskiftet. En mere detaljeret vurdering af langtidseffekten kræver, at man simulerer en endnu længere periode. Ligevægt indtræder først efter uændret anvendelse over mange hundrede år, hvilket er en urealistisk tidshorisont for en bestemt dyrkningsform. Sammenligning med målte data Det har ikke været muligt under projektet at foretage en grundig validering af den anbefalede metode. Beregningerne resulterer i en gennemsnitsudvaskning for 10 års simulering, mens målinger i den virkelige verden afspejler ændringer i afgrødevalg, gødningsstrategi og klima for den enkelte lokalitet. Der er imidlertid foretaget en sammenligning af de beregnede koncentrationer i drænvand på to lokaliteter i NOVA-oplandet på Fyn. Beregningerne er foretaget ved at gå ud fra det lokale klima og afgrødeinformation, men ved anvendelse 16 Vand & Jord af de standardiserede dyrkningsbeskrivelser, dog med aktuelle gødningsmængder. Jordinformationen er i første omgang kun JB-nummer, og dernæst baseret på en lokal profilbeskrivelse. Begge marker er drænede, og modellens nedre rand, dvs grundvandssvingningerne, er kalibreret alene på baggrund af information om, hvilke måneder, der normalt observeres drænafstrømning. Til slut er afgrøderne kalibreret på basis af høstet tørstof og estimeret N-indhold. Dette er ikke gjort for den enkelte mark og år, men for alle forekomster af en enkelt afgrøde på en gang. Resultaterne er vist i tabel 4-7. Simuleringerne af udbytter og udvaskning forbedres klart, når informationen øges fra JB-nummer alene til en profilbeskrivelse. Det skyldes ikke mindst, at Stå-bien kræver, at en udefineret underjord fortolkes som en JB1, som må anses for at være det værst mulige tilfælde. Kalibreringen af udbyttet mindsker naturligvis afvigelsen mellem observeret og simuleret udbytte, men det har kun forbedret beregningen af nitratkoncentration i drænet på den ene mark. Der knytter sig en række problemer til afgrødekalibreringen. For det første er udbyttet af foderafgrøder er generelt dårligere bestemt end af kornafgrøder. Det drejer sig i simuleringerne om græs, helsæd og majs. Det rapporterede majsudbytte er langt højere end den generelle statistik (ca 50%), og selv om de simulerede udbytter er lidt mindre end de aktuelle, undervurderes udvaskningen. For helsæd og græs synes udbyttet at være lidt undervurderet. Specielt for græs kan det også være inkorporeringen i jordens organiske pulje, der er undervurderet. For det andet forekommer vinterhveden ofte på de to marker, men der er forskel på hvor godt simuleringen rammer de forskellige år. Det ukalibrerede modul rammer udbytterne i 96 på mark 2 og nogenlunde i 94 og 96 i mark 6, men undervurderer de fleste af de øvrige forekomster. Ved kalibreringen forbedres resultaterne for 90 og 93 på mark 2, og i 93 og 94 på mark 6, mens de oprindeligt gode resultater i 1996 ender med stærkt overvurderede udbytter. Generelt for hele perioden er afvigelsen i høstet N 3 hhv 7% efter afgrødekalibrering. Resultaterne er først sammenholdt med observationerne af koncentrationer i drænvand efter alle beregninger var foretaget. I sammenligningen er koncentrationerne vægtet med drænvandsafstrømningen. I den endelige simulering er afvigelsen på koncentrationerne på 10 hhv. 12%. Beregningerne er gennemgået for tydelige fejl, men ingen poster i vandbalancen eller kvælstofbalancen (se tab. 8) falder væsentligt udenfor det forventede niveau. Denitrifikationen er høj, specielt på station 6-marken, men værdierne falder ikke udenfor de eksisterende observationer på en JB7-jord. De anvendte ledningsevner, der er bestemt på basis af tekstur, ligger nogenlunde på niveau med de faktisk målte værdier. Endelig er de samme beregninger foretaget på basis af grid-nedbør i stedet for lokal nedbør. Det giver i dette tilfælde lidt bedre resultater, se tab. 9 og 10, men at resultatet er bedre må anses for at være tilfældigt. Beregningerne er beskrevet i detaljer i Stå-biens Appendix 10 /4/. Konklusion Resultaterne tyder på, at beregningerne, der følger Stå-biens metode og ligger inden for det erfaringsområde, som funktionerne er udviklet på, vil resultere i simuleringer, der ligger inden for % af de sande værdier. Beregningerne giver mulighed for at vurdere størrelsen af alle tilførsler og tabsposter og for at inkludere specielle forhold som vanding. Der er imidlertid nogle områder, hvor simuleringerne ikke kan forventes at være helt så
4 N-udvaskning udbytte konc. udbytte Vinterhvede (1990) Vårbyg m. udlæg (1991) Kløverfrø (1992) Vinterhvede (1993) Vårbyg (1994) Markært (1995) Vinterhvede (1996) Vinterbyg (1997) Vinterraps (1998) Rajgræs (1999) Totalt 1,168 1,006 1,052 1,134 Afvigelse fra observeret (%) Vinterhvede (1990) Vårbyg m. udlæg (1991) Kløverfrø (1992) Vinterhvede (1993) Vårbyg (1994) Markært (1995) Vinterhvede (1996) Vinterbyg (1997) Vinterraps (1998) Rajgræs (1999) Vægtet Gennemsnit Afvigelse fra observeret (%) Fodermajs (1990) Fodermajs (1991) Fodermajs (1992) Vinterhvede (1993) Vinterhvede (1994) Vinterhvede (1995) Vinterhvede (1996) Vinterhvede (1997) Fabriksroer (1998) Vårbyg/helsæd+eft. (1999) Totalt ,407 1,606 1,868 Afvigelse fra observeret (%) konc. Fodermajs (1990) Fodermajs (1991) Fodermajs (1992) Vinterhvede (1993) Vinterhvede (1994) Vinterhvede (1995) Vinterhvede (1996) Vinterhvede (1997) Fabriksroer (1998) Vårbyg/helsæd+eft. (1999) Vægtet gennemsnit Afvigelse fra observeret (%) Tabel 4. Sammenligning mellem observerede og simulerede N-udbytter for Station 2 med anvendelse af klimadata fra en lokal klimastation (Bolsmose). 1 Hhv. ukalibreret og kalibreret. Tabel 5. Sammenligning mellem observerede og simulerede NO 3 -N-koncentrationer i dræn for Station 2 med anvendelse af klimadata fra lokal klimastation. Tabel 6. Sammenligning mellem observerede og simulerede N-udbytter for Station 6 med anvendelse af klimadata fra en lokal klimastation (Bolsmose). Tabel 7. Sammenligning mellem observerede og simulerede NO 3 -N-koncentrationer i dræn for Station 6 med anvendelse af klimadata fra lokal klimastation. gode. Det gælder organiske jorde, hvor de hydrauliske funktioner og mineraliseringen er dårligt beskrevet, og derfor også dårligt parameteriseret i modellen. Desuden har det vist sig, at pedotransfer-funktionen HYPRES, der oversætter teksturen til hydrauliske parametre, ikke er hensigtsmæssig for JB3-(under)-jorde, fordi funktionen primært er udviklet på mere finsandede jorde og derfor forudsiger højere vandindhold og lavere ledningsevne end korrekt. Det er imidlertid vanskeligt at forbedre dette forhold, før et sæt danske pedotransfer-funktioner bliver udviklet. Problemet forventes at være mindre for JB1-jorde fordi A-horizonten spiller en relativt større rolle på grund af mindre roddybder. JB3-jorde udgør ca. 7% af danske landbrugsjorde. Der arbejdes i øjeblikket på KVL på at forbedre parameteriseringen af græsmodulet, ligesom der til stadighed arbejdes på DHI med forbedring og videreudvikling af DAISY GIS. REFERENCER /1/ Simmelsgaard, S.E., Kristensen, K., Andersen, H.E, Grant, R., Jørgensen, J.O., Østergaard, H.S. 2000: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, N-LES. DJF-rapport, Markbrug, nr. 32. /2/ Abrahamsen, P., and Hansen, S. 2000: Daisy: An Open Soil-Crop-Atmosphere System Model. Environ. Model. Software 15, /3/ Hansen, S., Jensen, H.E., Nielsen, N.E., Svendsen, H. 1990: DAISY: Soil Plant Atmosphere System Model. NPO Report No. A 10. The National Agency for Environmental Protection, Copenhagen, 272 pp. /4/ Styczen, M., Hansen, S, Jensen, L. S., Svendsen, H., Abrahamsen, P., Børgesen, C. D., Thirup, C. & Østergaard, H. S. 2003: Standardopstillinger til Daisy-modellen. Vejledning og baggrund. Ikke endelig udgave. 12. årgang nr. 1, februar
5 N-udvaskning DHI Institut for Vand og Miljø. 60 pp. /5/ DHI Institut for Vand og Miljø, 2004: DaisyGIS, A GIS Interface for the Crop Growth and Nutrient Dynamics Model DAISY. DHI Institut for Vand og Miljø, 71 p. /6/ Wösten, J.H.M., Lilly, A., Nemes, A. and Le Bas, C. 1998: Using existing soil data to derive hydraulic parameters for simulation models in environmental studies and in land use planning. Final Report of the European Union Funded Project., Report 156, DLOstaring Centre, Wageningen. MERETE STYCZEN, JENS KRISTIAN LØRUP og ROBERT NØDDEBO POULSEN er alle agronomer ansat ved DHI-Institut for Vand og Miljø. SØREN HANSEN og LARS STOUMANN JENSEN er lektorer på Institut for Jordbrugsvidenskab på KVL. HENRIK SVENDSEN og PER ABRAHAMSEN er projektansatte på Institut for Jordbrugsvidenskab på KVL. CHRISTEN DUUS BØRGESEN er agronom ansat ved Dansk Jordbrugsforskning, Foulum. CHRISTIAN THIRUP er agronom ansat i WaterTech. HANS SPELLING ØSTERGAARD er agronom ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. MERETE STYCZEN har været projektleder på udviklingen af Daisy Stå-bi en /6/ mens alle andre forfattere har deltaget i udviklingen af Daisy Stå-bien eller arbejdet med de viste eksempler. Tabel 8. Kvælstofbalance for Station 2 og Station 6 med anvendelse af klimadata fra lokal klimastation (Bolsmose). Tilført Station 2 Station 6 Handelsgødning Husdyrgødning Deposition Fixering Med frø Tilført i alt Fraførsel Ammoniak fordampning Høstet N Denitrifikation Lattergasudvikling Udvaskning Grundvand Udvaskning Dræn Overfladisk afstrømning Udvaskning ialt Fraførsel i alt Ind ud Ændring i puljer Ændring, Org pulje Ændring, Uorg pulje I planter I overfladen Puljer i alt Tabel 9. Sammenligning mellem de totale simulerede og observerede udbytter samt mellem observerede og simulerede NO 3 -N-koncentrationer i drænvandet på Station 2, hhv. med brug af lokale og grid klima data. Lokale klima data (Bolsmose) Grid klima data (ukal.) (ukal.) (kal.) (ukal.) (ukal.) (kal.) Udbytte (kg N/ha) 1,168 1,006 1,052 1,134 1,067 1,074 1,153 Afvigelse (%) NO 3 -N-konc. () Afvigelse (%) Tabel 10. Sammenligning mellem de totale simulerede og observerede udbytter samt mellem observerede og simulerede NO 3 -N-koncentrationer i drænvandet på Station 6, hhv. med brug af lokale og grid klima data. Lokale klima data (Bolsmose) Grid klima data Kun JB-nr. (ukal.) (ukal.) (kal.) (ukal.) (ukal.) (kal.) Udbytte (kg N/ha) Afvigelse (%) NO 3 -N-konc. () Afvigelse (%) Vand & Jord
Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereOMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereEstimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy
Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Forskellige aspekter af systemmodellering Prof. Lars Stoumann Jensen og Adj. Prof. Merete Styczen, PLEN, KU. 01-03-2018 2 En mekanistisk modelleringstilgang:
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereDaisy: et procesbaseret modelsystem
Daisy: et procesbaseret modelsystem Fordele og ulemper Merete Styczen (adj.prof.) Agrohydrologi, PLEN, KU 16/1/2019 2 En mekanistisk modellerings-tilgang: Daisy Modellen er baseret på Procesforståelse
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereBEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereTypetal for nitratudvaskning
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereIndhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont
1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereFarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereNitratudvaskning i indsatsområde Tunø
Nitratudvaskning i indsatsområde Tunø Århus Amt Rapport Oktober 2006 Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Rapport titel: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Watertech a/s Søndergade 53 DK-8000
Læs mereStandardopstillinger til Daisy-modellen
Standardopstillinger til Daisy-modellen Vejledning og baggrund Udarbejdet af: DHI - Institut for Vand og Miljø Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Dansk Jordbrugsforskning WaterTech Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mere4.6 Partikelbaneberegninger
4.6 Partikelbaneberegninger 4.6.1 Formål Partikelbanesimuleringer har til formål at analysere strømningsveje i grundvand og derved bestemme, hvilken transportvej og hvilke potentielle redoxzoner infiltrerende
Læs mereGenberegning af modellen N-LES
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Genberegning af modellen N-LES
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereOpret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase
Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Det er lettest og hurtigst at oprette en ny markplan i Vandregnskab, hvis du kan hente data fra Dansk Markdatabase. Det kræver, at bedriftens markplan
Læs mereNitratudvaskning i indsatsområderne Beder og Åbo. Århus Amt
Nitratudvaskning i indsatsområderne Beder og Åbo Århus Amt April 200 Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 82 Højbjerg Watertech a/s Søndergade 53 DK-8000 Århus C Tlf.:
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereSimulering af DOC og DON i indsatsområde Søndersø på Fyn Endelig rapport for Arbejdspakke 6 i projektet
Simulering af DOC og DON i indsatsområde Søndersø på Fyn Endelig rapport for Arbejdspakke 6 i projektet Regional Grundvandsbeskyttelse ved hjælp af Optimerede Økologiske Dyrkningssystemer Forfattere Styczen,
Læs mereKoncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt
Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg
Læs mereKom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter
2 Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter Udgivet April 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereKøbenhavns Universitet. Gridbaseret Udvaskningsmodel for Udvalgte Sædskifter (GUUS) Ørum, Jens Erik; Thomsen, Ingrid Kaag. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Gridbaseret Udvaskningsmodel for Udvalgte Sædskifter (GUUS) Ørum, Jens Erik; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereZink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereHvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?
Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereEkstensivering af lavbundsarealer
Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret
Læs mereØkonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereLandbrugets kvælstofbalance
Landbrugets kvælstofbalance I det følgende benyttes metoden og systemet beskrevet i artiklen Kunsten at balancere og undgå tab, (Antuel Naturvidenskab Nr. 2, 2017) til at opstille dansk landbrugs kvælstofbalance
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereHvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?
Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereTIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.
TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING
Læs mere