Miljøgodkendelse af Kolsnapskovvej 3, 6500 Vojens

Transkript

1 Miljøgodkendelse af Kolsnapskovvej 3, 6500 Vojens Jf. 11 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr af 04/12/2009) xx. xxxxx 2014 Haderslev Kommune

2 Indhold 1 Generelle forhold Ejer og driftsforhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Offentlighed og høring Offentlighed og høring Ikke-teknisk resume Anlægget Dyrehold og Management Dyrehold og staldindretning Bedste tilgængelige staldsystem Bedste tilgængelige foderteknologi Management i stald Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Energi- og vandforbrug Energiforbrug Vandforbrug Gener Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Forurening Spildevand Husdyrgødning og foder

3 2.5.3 Affald og kemikalier Ammoniak Arealerne Markoplysninger Gødningsregnskab Nitrat (overfladevand) Nitrat (grundvand) Fosfor Ammoniak fra udbringning Gener fra udbringning Bilag

4 1 Generelle forhold Haderslev Kommune meddeler miljøgodkendelse efter 11 i husdyrgodkendelsesloven 1 Kolsnapskovvej 3, 6500 Vojens ved I/S Bram. på Afgørelsen omfatter etablering af slagtesvinsproduktion på 4800 slagtevsin ( kg), svarende til 140,08 DE i de eksisterende stalde på Kolsnapskovvej 3, som i en årrække har stået tomme. Der har tidligere været slagtesvineproduktion på ejendommen. Endvidere et fortsat hestehold på 2 heste. Godkendelsen meddeles på de vilkår der fremgår af Bilag 2 Oversigt over vilkår og omfatter hele husdyrbruget. Det vil sige både de eksisterende og nye anlæg samt bedriftens arealer. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selv om disse regler evt. skærpes i forhold til denne godkendelse (Se bilag 1). Det er Haderslev Kommunes samlede vurdering, at det ansøgte projekt: Overholder bekendtgørelsens fire beskyttelsesniveauer for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat Lever op til kravene om anvendelse af BAT Ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt Ikke vil have en negativ indflydelse på planter eller dyr omfattet af bilag IV, artsfredning eller af rødlister Ikke vil have væsentlig virkning på de landskabelige værdier Med denne godkendelse har Haderslev Kommune ikke taget stilling til eventuelle tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning, som for eksempel byggeloven, miljøbeskyttelsesloven eller arbejdsmiljøloven. Jævnfør 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug 2, skal en miljøgodkendelse regelmæssigt og mindst hvert 10 år tages op til revurdering. Den første revurdering foretages allerede efter 8 år, hvor retsbeskyttelsen udløber, eller senest 4 år efter vedtagelsen af nye BAT konklusioner. Haderslev Kommune forventer at revurdere husdyrbruget igen senest i Dato for godkendelse: xx. xxxx 2014 Lis Nowak Miljømedarbejder Natur og Landbrug, Haderslev Kommune Journal nr.: 14/12060 Kvalitetssikring: Anne-Lene Jørgensen, Haderslev Kommune 1 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - LBK nr 1486 af 04/12/ i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug - BEK nr 294 af 31/03/2009 4

5 1.1 Ejer og driftsforhold Dette afsnit indeholder ansøgers kontaktoplysninger samt oplysninger til identifikation af husdyrbruget. Ansøger I/S Bram Bedriftsoplysninger Adelvej 10 Kolsnapskovvej Vojens 6500 Vojens / CVR nr larsbram@hotmail.com CHR nr. Ikke oprettet Konsulent Birgitte Madsen Matrikler på ejendom Sønderjysk Landboforening Ejerlav Matrikel nr. Billundvej 3 Kolsnap, Nustrup Vojens Kolsnap, Nustrup Kolsnap, Nustrup 118 bm@slf.dk Kolsnap, Nustrup 3 Kolsnap, Nustrup 119 Kolsnap, Nustrup Godkendelsespligt I dette afsnit gøres der rede for, hvorfor projektet er godkendelsespligtigt. Projektet omfatter etablering af slagtesvinsproduktion på en ejendom, der igennem de seneste år har været uden produktion. Da det er mere end 3 år siden, at der sidst har været produktion på ejendommen er tidligere godkendelser bortfaldet og etableringen af slagtesvinsproduktionen vurderes som et nyt landbrug til trods for at etableringen sker i eksisterende stalde. Den ansøgte produktion vurderes godkendelsespligtig efter 11 i husdyrgodkendelsesloven. 1.3 Godkendelsens omfang I dette afsnit gøres der rede for projektets overordnede forhold, som ikke direkte har med miljøpåvirkningen at gøre. Der gøres rede for, hvad projektet omfatter, dvs. hvilke ejendomme og bygninger, hvilket dyrehold, hvilke arealer samt eventuelle biaktiviteter. Der oplyses desuden om tidligere godkendelser af husdyrbruget og om hvad der skal ske i tilfælde af husdyrbrugets ophør Projektets omfang I dette afsnit redegøres kort for projektets omfang. Ansøgers tekst Der ansøges om at etablere slagtesvineproduktion i eksisterende bygning på Kolsnapskovvej 3. Produktionen forventes at blive på 4800 slagtesvin kg. I forbindelse med etablering af dyreholdet bygges der ikke nyt. Der stilles dog to 18 tons fodersiloer. Svarende til en højde på 11 meter. Starttidspunkt for drift: Når tilladelse foreligger. 5

6 Haderslev Kommunes vurdering Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af denne godkendelses vilkår. Ovenstående beskrivelse er kun en kortfattet beskrivelse af projektets omfang, som vil blive beskrevet nærmere i de efterfølgende afsnit. Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Endvidere vurderer kommunen, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives på stedet uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne miljøgodkendelse overholdes. Miljøpåvirkningen, der kommer som følge af udvidelsen på husdyrbruget vurderes ikke at påvirke lokalområdet i negativ retning, jf. nærværende miljøgodkendelse. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der er meddelelsespligt. Det er kommunen, der vurderer, om fremtidige ændringer af bedriftens dyrehold eller staldindretning, opførsel af nye stalde eller opbevaringsanlæg skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealer samt ændringer i ejerforhold skal ligeledes anmeldes til kommunen. Miljøgodkendelsen forventes taget i brug umiddelbart efter at den er givet, da der kun påhviler mindre udbedring af staldinventaret inden de eksisterende stalde kan tages i brug igen. Der stilles på denne baggrund ingen vilkår omkring tidsfrist for udnyttelse af miljøgodkendelsen. Miljøgodkendelsen vurderes være taget i brug, når de første dyr indsættes i staldene, hvorefter alle vilkår jf denne miljøgodkendelse skal overholdes. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at hvis den meddelte miljøgodkendelse, ikke har været udnyttet helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i seneste tre år, jf. 33 i husdyrgodkendelsesloven. Vilkår 1) 2) 3) Bedriften skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. Et eksemplar af miljøgodkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på husdyrbruget. Eventuelt driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold. Ændring af ejerforhold eller hvem, der er ansvarlig for driften af husdyrbruget skal meddeles til Haderslev Kommune Tidligere godkendelser I dette afsnit redegøres kort for husdyrbrugets tidligere godkendelser. Ansøgers tekst Ejendommen har tidligere haft en husdyrproduktion, men den er ophørt for en årrække siden, og dyreholdet er nedskrevet til 0 DE. 6

7 Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune har vurderet, at ansøgningsmaterialet tager udgangspunkt i det tidligere tilladte, svarende til intet dyrehold. Denne miljøgodkendelse erstatter vilkår stillet i tidligere godkendelser for husdyrbruget Biaktiviteter I dette afsnit redegøres der for biaktiviteter på husdyrbruget. Ansøgers tekst Der forefindes ingen biaktiviteter på husdyrbruget. Haderslev Kommunes vurdering Da der ikke forefindes biaktiviteter på husdyrbruget stilles der ikke vilkår i forhold hertil Husdyrbrugets ophør I dette afsnit gøres der rede for, hvilke tiltag der planlægges at udføre for at forebygge forurening i forbindelse med husdyrbrugets ophør. Ansøgers tekst Hvad angår ophør af driften af husdyrbruget vil der blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Her tænkes der på bortskaffelse af oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel. Såfremt der på ophørstidspunktet måtte være gyllebeholdere, der er opført uden tilknytning til det hidtidige bebyggelsesareal, vil gyllebeholderen blive fjernet, når den ikke længere er i drift. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at de beskrevne tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Der er stillet vilkår om oprydning i forbindelse med bedriftens ophør, så risiko for forurening og gener i form af for eksempel lugt, fluer og skadedyr begrænses, og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende stand. Det er kommunen, som vurderer, om foranstaltningerne er tilstrækkelige og om en tilfredsstillende stand er opnået inden for en rimelig tidsfrist. Gyllebeholdere, der opføres uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, skal fjernes når beholderen ikke længere skal anvendes. Følgende vilkår er stillet for at fastholde ansøgers intentioner. Vilkår 4) 5) Ophør af husdyrbruget skal meddeles til Haderslev Kommune. Ved ophør af husdyrbruget skal der foretages en oprydning, som kan accepteres af Haderslev Kommune, herunder tømning af gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer mv. rengøring af staldanlæg og bortskaffelse af kemikalier og sprøjtemidler til godkendt modtager mv. Alle staldafsnit og opbevaringsanlæg skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning. Alle opbevaringsanlæg til foder skal tømmes. Gyllebeholdere der ikke længere er i brug skal fjernes. Olietanke, der ikke længere er i brug, skal 7

8 tømmes. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald mv. skal bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativer. 1.4 Offentlighed og høring I dette afsnit gøres der rede for inddragelsen af offentligheden i forbindelse med denne afgørelse Offentlighed og høring Der gøres her rede for inddragelse af offentligheden og lovpligtige høringer. Høring af naboer og parter Naboer og parter, samt ansøger selv og øvrige parter der har anmodet om orientering i sagen blev orienteret om ansøgningen om miljøgodkendelse den xx. xxxx 2014 med en frist på 3 uger til at indsende bemærkninger. Der indkom følgende bemærkninger: xxx Bemærkningerne gav anledning til følgende ændringer: xxx Offentliggørelse og klagevejledning Miljøgodkendelsen af Kolsnapskovvej 3, 6500 Vojens i henhold til 11 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, vil blive annonceret på kommunens hjemmeside -> Politik og Dialog -> Høringer og afgørelser. Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Haderslev Kommune i hænde senest xxxdag den xx. xxxx 2014, kl Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked om kommunen har modtaget klager. Det er muligt for enhver med individuel væsentlig interesse i en sag at påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. En klage skal være skriftlig og gerne elektronisk. Inden klagefristen udløber, skal klagen være modtaget af Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1A, 1., 6100 Haderslev eller teknikmiljoe@haderslev.dk. Derefter videresender kommunen klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, som er klagemyndighed. Der er fastsat et klagegebyr på 500 kr. Bliver gebyret ikke betalt til tiden, vil klagen ikke blive behandlet. Gebyret bliver opkrævet af Natur- og Miljøklagenævnet, og det bliver tilbagebetalt, hvis et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse skal ændres eller ophæves. Klageren får helt eller delvist medhold i klagen, eller Klagen bliver afvist på grund af, at klagefristen ikke er overholdt, eller hvis klager ikke er berettiget til at klage, eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis: 8

9 der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Se evt. vejledning om gebyrbetaling på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der i medfør af Offentlighedslovens 4 er mulighed for aktindsigt i sagen. Tidspunktet for eventuelt gennemsyn af sagen kan aftales telefonisk med Haderslev Kommune på Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Ønskes afgørelsens gyldighed afprøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter miljøgodkendelsen er offentliggjort eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at den endelige administrative afgørelse foreligger. En klage over miljøgodkendelsen har som udgangspunkt ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Udnyttelse af miljøgodkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, der er fastsat i denne godkendelse. Udnyttelsen af miljøgodkendelsen sker på eget ansvar, idet Natur- og Miljøklagenævnet i tilfælde af klage kan ændre eller ophæve en miljøgodkendelse. Underretning Orientering om denne afgørelse er sendt til følgende: Til implicerede parter: Ansøger: I/S Bram, Adelvej 10, 6500 Vojens Hilda Ræmer Christensen, Hestkøbvej 7C, 3460 Birkerød (Administrator for areal) Svend Erik Nielsen, Tingvadvej 29, 6500 Vojens (Forpagtning) Til naboer indenfor konsekvenszonen (se bilag 4): Jens Peter Nielsen, Hyrupvej 31, 6541 Bevtoft Doris G. og Sven Erik D. Andersen, Fælledvej 3, 6500 Vojens Allan H. og Elisabeth U. Wagner, Kolsnapskovvej 1, 6500 Vojens Bernd og Gitte Skidzun, Fælledvej 5, 6500 Vojens Sigrid H. Gram, Kolsnapskovvej 3, 6500 Vojens Som med vedhæftet fil: Ansøgers konsulent: Birgitte Madsen, Sønderjysk Landboforening bm@slf.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København dn-haderslevsager@dn.dk 9

10 Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk DOF, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk Som med link til kommunens hjemmeside: Embedslægerne i Region Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe syd@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Wormstrupvej 2, 7540 Haderup nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ae@aeraadet.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 12188, 1017 København K. fbr@fbr.dk Lokalafd. Danmarks Naturfredningsforening Haderslev, Bent Karlsson, Højgårdsvej 9, Brøndlund, 6500 Vojens bent.karlsson@mail.dk Lokalafd. Danmarks Sportsfiskerforbund, Tom Donbæk, Vestergade 25, 6510 Gram td@ledon.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten post@sportsfiskerforbundet.dk DOF Sønderjylland v/ Jørn V. Sørensen, Kongevej 64, 6100 Haderslev haderslev@dof.dk Ikke-teknisk resume Projektet og dets miljømæssige konsekvenser beskrives i et ikke-teknisk resumé, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i projektet og konsekvenserne af godkendelsen af projektet. Ansøgers tekst Dyrehold ændres fra 0 til 140,1 DE i form af 4800 slagtesvin kg. Ejendommen ejes af I/S Bram, Adelvej 10, 6500 Vojens. Etablering af dyreholdet vil ske i en eksisterende bygning, der renoveres til formålet. Der opføres ikke nye bygninger. Dog opstilles der to 18 tons fodersiloer af ca. 11 meter. Det er ikke planen, at der nedrives bygninger. Håndtering af flydende og fast husdyrgødning Flydende husdyrgødning opbevares i gyllekanaler, fortanke og gyllebeholdere. Der er en gyllebeholder på ejendommen på 1500 m3. Ejendommens lagerkapacitet svarer til 8 mdr. Der ejes desuden to gyllebeholdere på Adelvej 10 på 1750 m3 og 1060 m3. Der produceres og opbevares ikke fast husdyrgødning på ejendommen. 10

11 Der er ca. 186 ha ejet og forpagtet jord, hvoraf ca. 155 ha modtager husdyrgødning. Der udbringes 35 DE fra Adelvej 10 og 140 DE fra Kolsnapskovvej 3. Der udbringes således 1,13 DE/ha blandet kvæg- og svinegylle. Der modtages ikke husdyrgødning fra andre bedrifter og der er ingen gylleaftaler. Ammoniak (hvordan overholdes krav) BAT-kravet til ammoniak kan overholdes uden brug af andre virkemidler end det valgte staldsystem, delvist spaltegulv, % fast gulv. For at overholde det generelle ammoniakkrav er der imidlertid behov for at anvende virkemidler. Her er der valgt etablering af teltdug på gyllebeholder samt foderkorrektioner (max 2,74 FE pr kg tilvækst). Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Nærmeste 3 naturområde er en sø ca. 160 m fra ejendommen. Den bliver ifølge ITansøgningssystemet belastet med 0,5 kg N pr år. Der findes ingen arealer med særlig værdifuld natur, som er beskyttet efter 7 i lov om godkendelse af husdyrbrug, inden for en afstand af 1 km fra anlægget og ingen Natura 2000 områder indenfor 5 km fra ejendommen. Det vurderes derfor, at udvidelsen ikke har væsentlig påvirkning på noget særligt værdifuldt natur. Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand De nordligste arealer ligger i nitratfølsomt indvindingsområde, og alle arealer ligger i opland med stigende dyretryk. Derfor er der regnet med 8 % ekstra efterafgrøder. BAT For beskrivelse af BAT henvises til særskilte bilag med BAT-beregning og BAT-redegørelse. Mangler ved forudsætningerne Visse faktorer som fx støj- og støvgener ikke er beregnet eller målt. Der gøres endvidere opmærksom på, at en del af materialet er udarbejdet på baggrund af kortmateriale på Danmarks Arealinformation. 11

12 2 Anlægget 2.1 Dyrehold og Management I dette afsnit oplyses der om dyr og staldsystemer, der indgår i ansøgningen, samt om management og brug af bedste tilgængelige staldteknologi på husdyrbruget Dyrehold og staldindretning I dette afsnit beskrives dyreholdets sammensætning og staldens indretning. Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Der stilles vilkår til fastholdelse af den beskrevne produktion. Vurdering af BAT i forhold til staldsystem, foderteknologi og management beskrives i de efterfølgende afsnit af denne miljøgodkendelse. Der er i øjeblikket to heste på ejendommen, som ejes af lejeren af stuehuset. Disse heste er ikke medtaget i ansøgningen, men vil fortsat være på ejendommen. To heste på kg, svarer til 0,69 DE. Disse er medtaget i vilkåret om det tilladte dyrehold. Vilkår 6) Den årlige produktion på husdyrbruget må ikke overstige 4800 slagtesvin ( kg) og 2 heste ( kg), svarende til 140,75 DE 3. 3 Beregnet efter Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr. 764 af 28/06/

13 2.1.2 Bedste tilgængelige staldsystem I dette afsnit beskrives ansøgers valg i forhold til at leve op til bedste tilgængelige staldsystem (BAT). Ansøgers tekst Delvist spaltegulv, 25-49% fast gulv Fordelen ved et delvist spaltegulv er muligheden for at tildele halm i stiens lejeareal vil medvirke til et tørt miljø, og endvidere give beskæftigelse til grisene. Desuden vil et delvist spaltegulv medvirke til at man kan sænke temperaturen i stalden, hvilket vil sænke ammoniakkoncentrationen i stalden og dermed give et bedre arbejdsmiljø. Til slut giver delvist spaltegulv en reduktion i ammoniakfordampningen fra gyllens overflade, som har en positiv indvirkning på den omgivende natur. Der er overbrusning i staldene både af hensyn til dyrevelfærd og for på den måde at sikre, at grisene har mulighed for afkøling i varme perioder. God drift og styring af overbrusning af gødearealer medvirker til at kontrollere dyrenes gødeadfærd. Dermed medvirker overbrusningen til at sikre, at husdyrgødningen hurtigt føres fra stald til lager, hvorved både lugtgener og ammoniaktab mindskes. Desuden reduceres muligheden for udklækning af fluelarver. Der installeres ikke forsuringsanlæg, idet der er tale om en eksisterende stald, hvor der er risiko for syrepåvirkning af gyllekanalernes beton. Samtidig er energiforbruget ved drift af et forsuringsanlæg opgjort til min kwh, hvilket vurderes ikke at være proportionalt i forhold til miljøgevinsten. Derudover er gylleforsuring fravalgt på grund af risiko for lugtgener. Erfaringer med forsuringsanlæg fra andre ejendomme har vist, at der er en risiko for forværring af lugtgener på ejendomme, hvor der sker en opblanding af forsuret gylle med ikke-forsuret gylle. Der etableres ikke gyllekøling, da det ikke kan svare sig økonomisk at etablere og drive, idet ammoniakgevinsten er for lav og det ikke er muligt at genanvende varmen fra anlægget i en slagtesvinestald. Der er temperaturstyret ventilation i staldene, som er tilkoblet et alarmsystem, som ringer op til landmandens tlf. i tilfælde af strømsvigt eller anden forstyrrelse, som forhindrer anlægget i at køre. Tabel 1. Omkostninger ved forskelige teknologier slagtesvin (ifølge teknologibladene) Teknologi Kr pr svin Kr pr kg N Bemærkninger (må max koste 8 kr pr produceret slagtesvin) (må max koste 100 kr pr kg N reduceret) Gylleforsuring Pris afhænger af staldsystem. Priserne i teknologibladet er for nybyggeri. Er for dyr til at 13

14 være BAT Kemisk luftrensning Biologisk luftrensning Prisen afhænger af hvor meget af luften, der skal renses. Er for dyr til at være BAT i besætninger under 500 DE slagtesvin Prisen afhænger af hvor meget af luften, der skal renses. Er for dyr til at være BAT i besætninger under 500 DE slagtesvin. Gyllekøling 6-14 Omkring 150 Varmen kan ikke udnyttes dermed bliver denne teknologi for dyr Råprotein foder i Ca. 3 Ca. 70 Der anvendes vådfoder og fasefodring. Overholdelse af BAT kræver et niveau på 146,5 g/fe, samt 2,75 FE pr kg tilvækst. Alternativt 2,74 FE og ingen krav til protein. Teltdug Telt på beholderen vil have en effekt på ca. 88 kg N. Prisen må dermed max kr pr år. En teltdug vurderes at være dyrere end dette, og dermed at være for dyr til at være BAT. Det teoretiske BAT niveau for ammoniak på ejedommen kan overholdes vha. staldsystem. Men for også at overholde det generelle ammoniakkrav anvendes desuden fodertiltag og teltdug. Det teoretiske BAT niveau for fosfor på ejedommen overholdes ved at reducere fosfor til 4,74 g/fe. Som følge af ovenstående vurderes det at produktionen lever op til BAT. Haderslev Kommunes vurdering Ansøger har indsendt beregninger for, at de vejledende emissionsgrænseværdier er overholdt se bilag 5. Beregningerne giver en vejledende emissionsgrænseværdi på 1.819,6 kgn og 2.872,1 kgp. Disse beregninger er lavet på baggrund af nøgletal for en eksisterende stald, som ikke 14

15 renoveres. Idet der er tale om, at stalden i en årrække har stået tom vurderer Haderslev Kommune, at stalden skal vurderes ud fra de vejledende emissionsgrænseværdier for en ny stald. Dette giver en ammoniakværdi på kun kgn. Som det er beskrevet i bilag 5, så har ansøger valgt teltdug til overdækning af gyllebeholderen, samt foderkorrektion for at kunne nedbringe ammoniakemissionen fra 1.813,4 kgn og til 1.522,4 kgn, som er nødvendigt for at overholde de generelle ammoniakkrav. Der er dermed en difference på 5,4 kgn til den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniak. Haderslev Kommune vurderer, at det ikke vil være proportionalt at kræve yderligere BAT tiltag for at at nedbringe ammoniakemissionen yderligere. Dette da der er tale om en meget lille overskridelse af bagatelmæssig karakter og da yderligere tiltag vil være forbundet med større renovering af de eksisterende staldanlæg, hvilket ikke vil være proportionalt med udgifterne. De vejledende emisionsgrænseværdi for ammoniak vurderes dermed som værende opfyldt. I forhold til fosfor så nedbringes dette til 2.862,04 kgp igennem fodertiltag. Dette er 10 kg under den vejledende emissionsgrænseværdi, som derfor vurderes som værende opfyldt. Se afsnit Bedste tilgængelige foderteknologi for beskrivelse af fodertiltag og afsnit Husdyrgødning og foder for nærmere information om overdækning af gyllebeholder med teltdug. I ovenstående beregninger er de to heste ( kg) ikke medtaget. Disse heste er opstaldet på dybstrøelse og er ellers udegående. Dette er i overensstemmelse med BAT, da der ikke forefindes andre staldtyper for dette dyrehold. I den samlede betragtning af om de vejledende emissionsgrænseværdier er overholdt betyder hesteholdet en forøgelse af ammoniakemissionen, hvilket giver 69 kgn. Dette giver sammen med differencen på 5,4 kg, at staldsystemet samlet set er 74,4 kgn fra at leve op til BAT. Det er dog fortsat Haderslev Kommunes vurdering, at det ikke vil være proportionalt med udgifterne at implementere yderligere BAT tiltag på ejendommen. I forhold til fosfor, så giver den øgede gødningsmængde fra hestene, at de vejledende emissionsgrænseværdier overskrides med 4 kgp. Dette vurderes også som værende som værende en så lille overskridelse at det ikke vil være proportionalt med yderligere BAT tiltag. De vejledende emissionsgrænseværdier for nitrat og fosfor vurderes derfor samlet set som værende overholdt Bedste tilgængelige foderteknologi I dette afsnit beskrives ansøgers valg i forhold til at leve op til bedste tilgængelige foderteknologi (BAT). Ansøgers tekst Der anvendes vådfoder og fasefodring. Overholdelse af BAT kræver et niveau på 146,5 g/fe, samt 2,75 FE pr kg tilvækst. Alternativt 2,74 FE og ingen krav til protein. 15

16 Haderslev Kommunes vurdering Som beskrevet i afsnit Bedste tilgængelige staldteknik, så vurderes det at de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor er overholdt igennem fodertiltag og overdækning af gyllebeholder med teltdug. Ansøger har indsendt to beregninger for foderkorrektion: Foderenheder reduceres til 2,75 FE pr kg tilvækst, sammen med en reduktion af indholdet af råprotein i foderet til 146,5 g/fe. Foderenheder reduceres til 2,74 FE pr kg tilvækst, sammen med en reduktion af indholdet af råprotein i foderet til 147,4 g/fe (svarende til normtal). Indholdet af fosfor i foderet reduceres til 4,74 g/fe for at kunne leve op til de vejledende emissionsgrænseværdier for fosfor. Haderslev Kommune fastholder disse fodertiltag igennem standardvilkår fra miljøstyrelsens teknologiblade; Råprotein i slagtesvinefoder af og Fosforindhold i slagtesvinefoder fra Ansøger gives mulighed for at variere indholdet af foderenheder og råprotein, så længe af N ab dyr er overholdt. N ab dyr og P ab dyr er beregnet efter alternativ 1, der giver de højeste nøgletal med undtagelse af, at fosforoverskuddet stiger fra 3,0 til 3,1 kgp/ha/år. Vilkår 7) Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end kg N pr. år. N ab dyr pr. slagtesvin beregnes ud fra følgende ligning: N ab dyr pr. slagtesvin = ((( afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råprotein pr. FEsv/6250) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)), hvor afgangsvægt = slagtevægt x 1,31. 8) Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end 2.857,27 kg P pr. år. "P ab dyr pr. slagtesvin" beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). 9) Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: antal producerede dyr gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt) foderforbrug pr. kg tilvækst det gennemsnitlige indhold af råprotein pr. FEsv i foderblandingerne. 10)N ab dyr og P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år 2014 til 15. februar i år

17 11)Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. 12)Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Management i stald Ansøgers tekst Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. På bedriften er der taget følgende forholdsregler: Ejer står for daglig drift. Da der ikke er nogen ansatte, er der ikke udarbejdet uddannelses- og træningsprogrammer for ansatte. I bedriftens årsrapport registreres forbrug af energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Affald bortskaffes så vidt muligt til kommunens genbrugsstation. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskaber på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning kan dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Staldene kontrolleres dagligt og der udføres små reparationer med det samme eller tilkaldes service, hvis der er behov for det. Der er lavet beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. er beskrevet. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Egenkontrol Der føres ingen skriftlig opgørelse over egenkontrol bortset fra logbog over flydelag på gyllebeholderne og sprøjtejournal. I løbet af dagen holdes anlægget under opsyn og det tjekkes, om anlæggene kører som de skal. Derudover er der en række andre fast procedurer: Ved overpumpning fra forbeholder til gyllebeholder tjekkes først, om der er plads. Gyllepumpningen overvåges. Der etableres flydelag umiddelbart efter tømning af gyllebeholder. Gylletanken kontrolleres for flydelag og der føres logbog, hvis der ikke etableres teltdug. Gyllebeholderen kontrolleres i 10 års-beholderkontrol af autoriseret kontrollør. Der er dyrlægesundhedsrådgivning månedligt. 17

18 Autoriseret el-installatør laver årligt gennemsyn af ejendommens el-installationer. Der vaskes stalde inklusiv ventilatorer efter hvert hold slagtesvin. Der forefindes alarm på ventilation og foderanlæg. Ved uregelmæssigheder ringer systemet op og afgiver fejlmeldinger. Der udarbejdes sprøjtejournal. Der udarbejdes løbende foderplaner i samarbejde med konsulent således blandingen altid er optimeret. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor egenkontrol. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at det beskrevne management er med til at sikre BAT på husdyrbruget. Der stilles vilkår omkring tilgængelighed og revision af husdyrbrugets beredskabsplan, idet det vurderes at regelmæssig revision og planens synlighed er medvirkende til at skabe bevidsthed og derved bevirker til at forebygge uheld. Der er indsendt en beredskabsplan sammen med ansøgningen om miljøgodkendelse. Denne er dog endnu ikke fuldt opdateret, da der endnu er uafklaretheder vedrørende placering af materiel i stalden, da der er tale om en ny ejer og stalden i en årrække ikke har været anvendt til dyrehold. Der vil blive fulgt op på vilkår 13 i forbindelse med miljøtilsyn med ejendommen. Vilkår 13)Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Beredskabsplanen skal revurderes en gang årligt og påføres med dato for revision. Nærved uheld skal noteres, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Driftspersonalet skal gøres bekendt med proceduren. Se den vedlagte plan i Bilag 24 Beredskabsplan. 2.2 Lokalisering I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets lokalisering. Det vil sige hvordan husdyrbruget er placeret i forhold til steder, hvor der efter lovgivningen gælder et fast afstandskrav samt placeringen i landskabet Faste afstandskrav I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets placering i forhold til de faste afstandskrav, der gælder efter husdyrgodkendelseslovens 6 og 8. Ansøgers tekst Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Nabo 114 m Fra gyllebeholder til Kolsnapskovvej 1 (uden landbrugspligt) 50 m Naboskel ca. 30 m Fra stald til markskel mod øst 30 m 18

19 Beboelse på samme ejendom (stuehus) ca. 20 m Fra stald til stuehuset 15 m Levnedsvirksomhed - Ingen i nærheden 25 m Samlet bebyggelse i landzone 1300 m Fra stald til samlet bebyggelse i Nustrup 210,8 m* Byzone (eksisterende og fremtidig) 1300 m Fra stald til nærmeste planlagte byzonegrænse ved Nustrup 353,7 m* Sommerhusområde (eksisterende fremtidige) og - Ingen i nærheden 353,7 m* Områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv 1300 m I Nustrup 353,7 m* Fælles vandindvindingsanlæg 1,5 km Fra stald til vandværk i Nustrup 50 m Enkelt vandindvindingsanlæg ca. 40 m Fra stalden til boring m Sø ca. 160 m Fra stald til sø sydøst for bygningen 15 m Offentlig vej ca. 58 m Fra stald til offentlig vej 15 m * Afstandskravet er opgivet som de beregnede ukorrigerede geneafstande. Der skal gøres opmærksom på, at afstanden måles fra et beregnet midtpunkt til beboelsesbygningen ved samlet bebyggelse og til zonegrænse ved sommerhus- og byzoneområde. Kilder: Danmarks Miljøportal og Jupiterdatabsen (Geus) Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at alle afstandskrav i husdyrgodkendelseslovens 6 og 8 er overholdt, og der stilles derfor ikke skærpende vilkår Landskabet og planforhold I dette afsnit gøres der rede for placeringen af husdyrbrugets bygninger i landskabet, og hvordan de påvirker landskabet. Ansøgers tekst Planforhold Arealer udpeget jf. 7 i lov om godkendelse af husdyrbrug: Der er ingen bygninger indenfor 1000 m afstand fra udpegningen. Natura 2000: Ingen indenfor 5000 m fra ejendommen. 19

20 Områder med værdifulde landbrugsområder: Ejendommen ligger indenfor værdifulde landbrugsområder. Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer: Ingen inden for en afstand af m. Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering: Ingen områder indenfor ejendommen. Fortidsmindelinje / Kulturhistoriske arealer: Ingen i nærheden af ejendommen. Skovrejsningsområder: Ejendommen ligger ca. 1 km nordøst for et skovrejsningsområde Rekreative interesseområder / Arealudlæg til ferie-fritidsformål: Ingen i nærheden af ejendommen. Kirkeomgivelser: Nærmeste kirkelandskab ligger knap 2 km nordvest for ejendommen. Kystnærhedszonen: Der er ingen inden for m. Fredede områder: Der ligger et fortidsminde ca 600 m syd for ejendommen. Beskyttede naturarealer ( 3): Nærmeste beskyttede naturarealer er en 3 sø ca 160 m sydøst for ejendommen. Herudover er der udpeget potentiel ammoniakfølsom skov ca. 170 m nord for stalden. Strandbeskyttelseslinje: Der er ingen strandbeskyttelseslinie indenfor 1000 meter af ejendommen. Klitfredningslinje: Der er ingen klitfredningslinie indenfor 1000 meter af ejendommen. Skovbyggelinje: Ejendommen ligger inden for skovbyggelinie. Sø- og åbeskyttelseslinje: Ingen i nærheden af ejendommen. Kirkebyggelinje: Ingen i nærheden af ejendommen. Beskyttede sten- og jorddiger: Der er ca. 150 m til nærmeste beskyttede dige vest for ejendommen. Offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende: Fritidsområder: Ingen inden for en afstand af m. Cykelruter: Ingen inden for en afstand af m. Turistområde: 1 mk syd for ejendommen. Vandreområder: Ingen inden for en afstand af m. Planlagte cykelstier: Ingen inden for en afstand af m. Ingen større hotel eller ferieby indenfor en afstand på 2 km. Ingen campingplads indenfor en afstand 2 km. 20

21 Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at de angive planforhold er korrekt beskrevet og det vurderes, at disse planforhold ikke har betydning for gennemførelse af det ansøgte projekt. At ejendommen er placeret indenfor skovbyggelinjen er af underordnet betydning, da der er tale om eksisterende bygninger. I forhold til landskabet så vurderes der ikke, at være behov for at skjule staldbygningen yderligere i landskabet med beplantning, idet at den eksisterende beplantning og den kote, som bygningen ligger i er med til at skjule den. Der stilles vilkår om at eksisterende beplantning mod vest og øst, samt nord for gyllebeholderen skal bevares og vedligeholdes. Mod syd skjules stalden mod lange kig grundet koteforskellen mod syd. Vilkår 14)Eksisterende beplantning mod vest og øst, samt nord for gyllebeholderen (som angivet på bilag 7) skal bevares og vedligeholdes. Med vedligeholdes menes, at døde træer og buske skal erstattes med nye hjemmehørende arter. 2.3 Energi- og vandforbrug I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets energi- og vandforbrug, som ses i forhold til BAT, på hvilken baggrund det vurderes om der er grund til at implementere teknik eller management, som kan nedsætte forbruget Energiforbrug Der gøres her rede for husdyrbrugets energiforbrug. Ansøgers tekst Type Før ændring Efter ændring (anslået) El 0 kwh kwh Fyringsolie stald 0 L 0 L Dieselolie traktor 0 L 0 L Gas 0 0 Egenproduktion af energi 0 kwh 0 kwh I forbindelse med løbende udskiftning af lysstofrør i stalde, vil der blive opsat lavenergi lysstofrør. Der er etableret dagslysstyring på belysning i staldene. Udendørs lys er dagslysstyret eller/samt med bevægelsessensor. Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og elforbruget. Trinløs styring af ventilatorer. Der er undertryksventilation, som er det mest strømbesparende mekaniske ventilationssystem. 21

22 Efter hvert hold slagtesvin rengøres ventilatorerne, for derved at sikre effektiv drift med mindst mulig friktion. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (delvis lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). Haderslev Kommunes vurdering Idet at markdrift foregår fra Adelvej 10 er der kun energiforbrug fra husdyrbruget. Energiforbruget fra ejendommen er søgt minimeret igennem anvendelsen af solceller. Det vurderes, at regelmæssigt opsyn er med til at skabe et fortsat fokus omkring forbruget og på denne måde er med til at forhindre, at forbruget stiger utilsigtet. Dette opfattes som værende i overensstemmelse med BAT management, hvorfor der opstilles vilkår om, at forbruget skal overvåges og dokumentationen fremvises i forbindelse med tilsyn. Endvidere stilles der vilkår om, at der i forbindelse med tilsyn skal fremlægges virkemidler til nedbringelse af energiforbruget, såfremt dette stiger utilsigtet. Vilkår 15)Husdyrbrugets energiforbrug skal årligt aflæses og registreres i en driftsjournal. Driftsjournalen skal opbevares i fem år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. 16)Stiger husdyrbrugets energiforbrug utilsigtet, så skal der i forbindelse med tilsyn fremlægges virkemidler til nedbringelse af energiforbruget. Processen med at finde og efterfølgende implementere disse virkemidler finansieres af husdyrbruget Vandforbrug Der gøres her rede for husdyrbrugets vandforbrug. Ansøgers tekst Type Før ændring Efter ændring (anslået) Drikkevand 0 m m3 Vask af maskiner 0 m3 0 m3 Vask af stald 0 m3 120 m3 Der anvendes drikkenipler placeret i drikkekopper eller drikkekar. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Staldene i blød sættes et døgn før de vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Vandforbruget tjekkes løbende, så eventuelle skjulte lækager opdages i tide. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Overbrusningsanlægget er højtryks, hvilket reducerer vandforbruget. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (brug af højtryksrenser, drikkenipler over trug). 22

23 Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at vandforbruget på bedriften er en smule lavere end normtal fra Notat 0337 Normtal for vandforbrug i svinebesætninger og stiller derfor ingen skærpende vilkår med henblik på at nedbringe forbruget. Det vurderes, at regelmæssigt opsyn er med til at skabe et fortsat fokus omkring forbruget og på denne måde er med til at forhindre, at forbruget stiger utilsigtet. Dette opfattes som værende i overensstemmelse med BAT management, hvorfor der stilles vilkår om, at forbruget skal overvåges og dokumentation herfor fremvises på forlangende i forbindelse med tilsyn. Endvidere stilles der vilkår om, at der i forbindelse med tilsyn skal fremlægges virkemidler til nedbringelse af energiforbruget, såfremt dette stiger utilsigtet. Vilkår 2.4 Gener 17)Husdyrbrugets vandforbrug skal årligt aflæses og registreres i en driftsjournal. Driftsjournalen skal opbevares i fem år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. 18)Stiger husdyrbrugets vandforbrug utilsigtet, så skal der i forbindelse med tilsyn fremlægges virkemidler til nedbringelse af forbruget. Processen med at finde og efterfølgende implementere disse virkemidler finansieres af husdyrbruget. I dette afsnit beskrives de gener, der kan være forbundet med produktionen af husdyr på bedriften og med arbejdet på udbringningsarealerne. Det vurderes hvorledes disse gener kan minimeres Lugt Ansøgers tekst Målepunkter for lugtberegninger er: Nærmeste byzone: Nustrup Nærmeste samlede bebyggelse: Nustrup Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt: Kolsnapskovvej 1 23

24 Haderslev Kommunes vurdering Lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt, jf. ansøgningsmaterialet ovenfor. Haderslev Kommune vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give øgede gener for naboerne. De af ansøger beskrevne tiltag til begrænsning af eventuelle lugtgener fastholdes gennem vilkår. Se afsnit Husdyrgødning og foder vedrørende vilkår om overdækning af gyllebeholder. Vilkår 19)Bedriften og dens omgivelser skal drives og renholdes, således at lugtgener så vidt muligt begrænses. Landbrugsdriften må uden for ejendommens areal ikke give anledning til lugtgener, der af kommunen vurderes til at være væsentlige. 20)Såfremt kommunen vurderer, at bedriften giver anledning til flere lugtgener for omkringboende end forventet, skal bedriften udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som kan accepteres af kommunen og derefter gennemføres af bedriften. 24

25 2.4.2 Støj Ansøgers tekst Støjkilde Placering Driftstid Ventilationsafkast På stalden Døgnet rundt Kompressor Kornvalse Korntørring Ingen Ingen Ingen Ind- og udlevering af dyr Ved stalden Knap en gang pr uge Beskrivelse af støjkildetiltag Der er ikke foretaget nogen særlige tiltag for at dæmpe støjkilder. Ventilationsanlæggene er af nyere dato, og er derfor støjsvage. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 (Måling af ekstern støj fra virksomheder), angives følgende grænser for tilladelig støjbelastning: Hverdage: Lørdage: Hverdage: Lørdage: Søndage: Alle dage: db (A) 55 db (A) 45 db (A) 45 db (A) 45 db (A) 40 db (A) Disse niveauer gælder målt i skel ved nærmeste nabobeboelse. Da støjen aftager eksponentielt med afstanden til lydkilder, vurderes der ikke at problemer med at overholde Miljøstyrelsens vejledning. Støj foranlediget af markdriften er ikke medtaget i redegørelsen, idet denne ikke er påvirket af den ansøgte ændring. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at støjen forbundet med driften ikke vil være til gene for omkringboende på baggrund af ovenstående beskrivelse. Der stilles vilkår om, at de vejledende støjgrænser fra miljøstyrelsen overholdes. 25

26 Vilkår 21)Bidraget fra virksomheden til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) må ved opholdsarealer ved beboelse i det åbne land ikke overstige følgende værdier: Hverdage: Lørdage: Hverdage: Lørdage: Søndage: Alle dage: db (A) db (A) db (A) db (A) db (A) db (A) Lys Målinger eller beregninger til kontrol af, at ovenstående vilkår er overholdt, skal udføres, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dog kan målinger/ beregninger kun forlanges en gang årligt, såfremt målingerne viser, at støjgrænserne er overholdt. Målinger/beregninger skal foretages af et firma eller laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller er godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre "Miljømåling - ekstern støj". Udgifter dertil afholdes af virksomheden. Ansøgers tekst Der er lys i staldene døgnet rundt, dog med reduceret mængde om natten (natsænkning). Der vil være udendørs belysning ved gavl af stald. Dette lys vil blive styret af bevægelsessensorer. Placering af lyskilder fremgår af kortbilag i ansøgningen. Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at belysning på ejendommen ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for de omkringboende eller i forhold til landskabelige hensyn. Placering af udendørs belysning fremgår af oversigtskortet på bilag 3. Der stilles vilkår til fastholdelse af det beskrevne. Vilkår 22)Belysning i stalden skal være kontrolleret af natsænkning. 23)Udendørs pladsbelysning skal forsynes med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyses kun er tændt i op til en halv time ad gangen. 26

27 2.4.4 Fluer og skadedyr Ansøgers tekst Generel beskrivelse skadedyr Der vil på ejendommen blive foretaget en effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlaboratorium. Opbevaring af foder sker på sådan en måde, at risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.) minimeres. I øvrigt holdes ejendommen ryddelig og evt. foderspild m.v. opsamles med det samme. Beskrivelse af gener fra fluer Ved fluegener bekæmpes med fluegift. Der anvendes rovfluer. God gødningshåndtering og en generel god staldhygiejne med fjernelse af gødnings- og foderrester sikrer, at der kun er minimalt med fluer. Beskrivelse af rottebekæmpelse Der forefindes en kommunal foranstaltning mod rotter. Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at ansøger søger at minimere gener fra fluer og skadedyr, hvilket fastholdes gennem vilkår om ryddelighed og vilkår om, at overholde retningslinjer fra Århus Universitet, Institut for Agroøkologi. Bemærk at sidstnævntes retningslinjer opdateres årligt. Statens Skadedyslaboratorium eksisterer ikke længere. Vilkår Støv 24)På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse og forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Århus Universitet, Insitut for Agroøkologi. 25)Opbevaring af foder og affald skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr på ejendommen. 26)Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald, foderrester, gødning mv., så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr på ejendommen. Ansøgers tekst Driften, herunder håndtering af foder og halm, forventes ikke at medføre støvgener uden for ejendommens eget areal. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at støvgener fra husdyrbruget ikke vil give væsentlige gener. 27

28 Der henvises til god landmandspraksis. Det vil sige, at al transport til og fra bedriften foregår ved hensynsfuld kørsel og at aktiviteter, herunder levering og udkørsel, planlægges således, at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Vilkår 27)Landbrugsdriften må uden for ejendommens areal ikke give anledning til støvgener, som af kommunen vurderes til at være væsentlige Transport Ansøgers tekst Der er en driftsmæssig tilkørsel. Den er placeret vest for stalden. Herudover er den en tilkørsel til privaten. Placering af interne transportveje er vist på kortbilag. Skønnet antal af transporter: Transporter Før udvidelse antal/år Efter udvidelse antal/år Indkøbt foder mv Fyringsolie/brændstof 0 0 Indlevering af dyr 0 12 Udlevering af dyr til levebrug 0 0 Udlevering af dyr til slagtning 0 26 Afhentning af døde dyr 0 90 Diverse sækkevarer (mineraler, rengøringsmidler mv.) 0 6 Gyllekørsel 0 90 Fast møg 0 0 Maksimalt i alt 0 Ca. 252 Antallet af gyllekørsler kan variere afhængigt af, hvor stor gyllevognens kapacitet er. Der vil normalt blive kørt gylle ud dels i april/maj måned og i august måned. Det er vurderet, at det ikke er tæt beboede områder på ruten. Haderslev Kommunes vurdering Det er Haderslev Kommunes vurdering, at der er valgt de mest hensigtsmæssige transportveje for produkter til og fra husdyrbruget, og at der ikke er flere udkørsler fra ejendommen end det er nødvendigt. 28

29 Det vurderes, at det stigende antal transporter til og fra husdyrbruget ikke vil medføre væsentlige gener for beboere i lokalområdet. Der stilles ingen særlige vilkår i forhold til transport. 2.5 Forurening I dette afsnit beskrives den forurening, der kan være forbundet med husdyrbruget og det vurderes om der er fremkommet nye oplysninger, som gør at der er utilsigtet forurening forbundet med en uændret drift af husdyrbruget Spildevand Ansøgers tekst Anslåede mængder af restvand: Spildevandstyper m³ /år før udvidelse m³ /år efter udvidelse Afledes til Renseforanstaltning Rengøringsvand, drikkevandsspild mv. Rengøringsvand (maskiner) 0 m³ Ca. 480 m³ Gyllebeholder Ingen 0 m3 0 m3 Sanitært spildevand fra toilet/bad i driftsbygninger 0 m³ 5 m³ Septiktank med nedsivning Nedsivningsanlæg Regnvand gyllebeholder befæstede arealer tilledt fra 0 m³ 0 m³ Tagvand fra stald 910 m³ 910 m³ Nedsivningsanlæg Befæstet areal (m2) omkring bygninger: Befæstede arealer Før udvidelse Efter udvidelse Møddingsplads 0 0 Vaskeplads 0 0 Beskrivelse af afledning af restvand: Se ovenstående afsnit om mængder og afledning. 29

30 Det vurderes, at der ikke afledes spildevandstyper, der kræver særskilt spildevandstilladelse. Septiktanken tømmes via den kommunale tømningsordning. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer at håndteringen af spildevand, omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen 6 fra stalde og befæstede arealer sker i overensstemmelse hermed. Det vurderes, at kapaciteten i ejendommens opbevaringsanlæg er tilstrækkelig til at rumme de angivne mængder spildevand som angivers i ansøgers tekst, hvilket beskrives nærmere i afsnit Husdyrgødning og foder. De beskrevne forhold fastholdes gennem vilkår. Vilkår 28)Vand fra vask af stalde, samt vand fra befæstede oplagspladser betragtes som flydende husdyrgødning og skal ledes til gyllebeholder Husdyrgødning og foder Ansøgers tekst Tabeller med oplysninger om opbevaringslagre til husdyrgødning findes i ansøgningsskemaet samt i bilaget med kapacitetsberegning (se bilag 6). Beskrivelse af risici Risiko for uheld kan ikke fjernes helt, men den kan reduceres. Se nedenstående afsnit. Beskrivelse af mulige uheld Uheld ved pumpning af gylle. Brud på gyllebeholder. 6 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 764 af 28/06/

31 Beskrivelse af risikominimering Pumpning af gylle fra gyllebeholder sker under opsyn. Ved pumpning af gylle fra forbeholder til gyllebeholder aktiveres en kontakt i stalden. Der er mulighed for at afbryde pumpning via en kontakt på forbeholderen. Det tjekkes løbende, om der er plads i gyllebeholderen før overpumpning. Der er ingen faste rør eller pumper til overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn. Der er heller ikke spjæld mellem forbeholder og gyllebeholder. Skulle uheldet være ude, og gyllebeholderen bryder sammen eller overfyldes ved en fejl, og gyllen løber ud, er der udarbejdet en beredskabsplan, som vil blive fulgt, for at mindske eller hindre skader på den omgivende natur. Gyllebeholderen er omfattet af 10- årsbeholderkontrolordningen, og eventuelle fejl og mangler udbedres løbende. Der er ingen dieseltanke på ejendommen. Der håndteres ikke pesticider på ejendommen. Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld I tilfælde af uheld ved gyllepumpning, afhængig af mængde, etableres jordvold som sikrer mod afstrømning samt slamsluger rekvireres. Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder Der opbevares ikke ensilage på ejendommen. Øvrigt foder opbevares i fodersiloer. Haderslev Kommunes vurdering Opbevaringskapacitet Det vurderes, at opbevaringskapaciteten til husdyrgødning og spildevand er tilstrækkelig, jf. Kapacitetserklæringen i Bilag 6. Der stilles vilkår om, at der altid skal være minimum 9 måneders opbevaringskapacitet og at der skal føres lagerregnskab for at sikre et fortsat fokus på tilstrækkelig opbevaringskapacitet. I forhold til dybstrøelse fra hesteholdet, så skal denne gødningsmængde udbringes direkte eller opbevares i gyllebeholder, da der ikke er etableret møddingsplads. Gyllebeholder - overdækket For at kunne leve op til kravene for ammoniakemission og kravene om vejledende ammoniakemission (BAT) har ansøger valgt at overdække gyllebeholderen på m 3 med telt for at mindske udledningen af næringsstoffer. Ansøger beskriver, at den samlede ammoniakemmission således vil falde med 88,02 kgn i forhold til den eksisterende produktion. Dette fastholdes gennem vilkår. Foderopbevaring Foder opbevares i fodersilo, der placeres foran stalden, som det fremgår af bilag 3. Denne fodersilo er 11 meter høj og er dermed 2-3 meter højere end staldbygningen. Se afsnit Landbskabet og planforhold for landskabelig vurdering. Der kan forventes mindre støj og støvgener i forbindelse med indblæsning af foder. Se afsnit Støj og Støv. 31

32 Spild af foder i forbindelse med indblæsning af foder kan endvidere medføre risiko for tilhold af rotter og mus, hvilket dog kan afhjælpes ved hjælp af oprydning og rengøring. Se afsnit Fluer og skadedyr. Vilkår 29)Der skal være opbevaringskapacitet til minimum 9 mdr. på husdyrbruget, svarende til m 3. 30)I forbindelse med udarbejdelsen af mark- og gødningsplan skal der laves et lagerregnskab for den efterfølgende planperiode, der dokumenterer, at der er opbevaringskapacitet til det kommende år. Lagerregnskabet skal opbevares i 5 år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. 31)Husdyrgødning fra hestehold skal udbringes direkte eller skal opbevares i gyllebeholder frem mod udbringning. 32)Gyllebeholderen skal være forsynet med fast overdækning i form af teltoverdækning i grå eller mørk nuance. Umiddelbart efter endt omrøring og udbringning skal overdækningen lukkes. Skader på teltoverdækningen skal udbedres hurtigst muligt. 33)Hvis der ikke bruges traktor med sugeanordning, skal der anlægges en beton tankplads ved gyllebeholderen, med opsamling som kan opsamle evt. gylle som pumpes over Affald og kemikalier Ansøgers tekst Beskrivelse af døde dyr Døde dyr er placeret hævet fra jorden og overdækket i container nær indkørsel Afhentning sker efter behov og med dags varsel af DAKA. Opbevaringsmåde ifølge bekendtgørelse: På et skyggefuldt sted Placeres på underlag, så det hæves fra jorden, og luft kan cirkulere omkring dyret Sikres mod ådselædende dyr I "passende afstand fra produktionsbygninger og offentlig vej. Ikke krav om overdækning (hindrer luftcirkulation), men skygge Tilmeldes afhentning senest 24 timer efter dødsfaldet er konstateret Beskrivelse af fast affald Fast affald vil typisk inkludere elementer som tom emballage fra vaskemidler, skyllemidler, gummihandsker, plasthandsker, vat, papir, pap og plast fra emballage, overdækningsplast, lysstofrør, elpærer, medicinrester, emballage fra medicin og andre medikamenter (ormekur, fluestrips osv.). Affald opbevares og bortskaffes efter kommunens regulativer. Der foretages ikke afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af affald, der er tilladt i medfør af kommunernes affaldsregulativ (haveaffald og skovaffald). Det er svært at sige noget om mængderne af affald, da besætningen ikke er etableret endnu. 32

33 Affaldstype Opbevaringssted Modtageanlæg Årlig mængde EAK-kode Fast affald: Tom emballage (papir/pap) Industricontainer Flemming Paulsen Tom (plast) emballage Industricontainer Flemming Paulsen Lysstofrør Værksted Genbrugsstation Jern metalaffald og Ingen Tomme olietromler og tanke Ingen Diverse brændbart Industricontainer Flemming Paulsen Afhængig af indhold Paller Lade Leverandøren Batterier Ingen Skønnede mængder af olie- og kemikalieaffald Affaldstype Opbevaringssted Modtageanlæg Årlig mængde EAK-kode ISAGkode ISAGkode Olie- og kemikalieaffald: Spildolie Ingen Oliebrændstoffiltre og Ingen Spraydåser Industricontainer Flemming Paulsen Desinfektions- og rengøringsmidler Medicinrester Utilgængeligt for uvedkommende Dyrlægen Kanyler Godkendt beholder Dyrlægen Pesticidaffald Ingen

34 Beskrivelse af pesticider Opbevaring og håndtering af pesticider sker fra hovedejendommen og ikke fra denne ejendom. Beskrivelse af oliekemikalier Eventuelle kemikalier opbevares aflåst i godkendt skab. Der opbevares ikke olie eller olieaffald på ejendommen. Beskrivelse af egenkontrol Egenkontrol er beskrevet i bilag med BAT redegørelse (bilag til ansøgning). Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at opbevaring og håndteringen af affald bortskaffes i overensstemmelse med Haderslev Kommunes Affaldsregulativ. Det stilles som vilkår, at farligt affald skal sorteres i separate egnede beholdere og at bortskaffelsen skal dokumenteres. Der stilles ikke vilkår til opbevaring af diesel- eller fyringsolie af hensyn til opsamling af spild, da håndteringen heraf sker på Adelvej 10. Opbevaring og håndtering af kemikalier vurderes ikke at være til risiko for miljøet på ejendommen, da dette ligeledes håndteres på Adelvej 10. Vilkår 34)Farligt affald skal sorteres i separate egnede beholdere. 35)Husdyrbruget skal kunne fremvise kvitteringer over bortskaffet farligt affald. Af kvitteringerne skal affaldstyper og mængder fremgå, samt hvilken affaldstransportør og modtageranlæg der er benyttet. 34

35 2.5.4 Ammoniak Ammoniaktab Ansøgers tekst 35

36 Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at fordampningen af ammoniak fra staldsystem og gødningsopbevaring er i overensstemmelse med BAT jf. afsnit Bedste tilgængelige staldsystem og afsnit Husdyrgødning og foder. Der er anvendt fodertiltag og overdækning af gyllebeholder som virkemiddel for at overholde de vejledende emissionsgrænseværider. Dette er der stillet vilkår til i forbindelse med vurdering af BAT, jf. ovenstående. Som det fremgår af nøgletal fra ansøgningsskemaet, så det samlede ammoniakreduktionskrav på 30 % opfyldt med en margen på 2,52 kgn/år. Der stilles derfor ikke skærpende vilkår Påvirkning af natur Ansøgers tekst 36

37 Haderslev Kommunes vurdering Beskyttede naturtyper efter husdyrbrugsloven Husdyrbrugsloven 7 og bekendtgørelsen 8 definerer en række kvælstoffølsomme naturtyper: Kategori 1 natur ( 7, stk. 1, nr. 1) omfatter en række bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (opremset i bekendtgørelsens bilag 3) beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 2 natur ( 7, stk. 1, nr. 2) omfatter bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (højmoser, lobeliesøer, samt heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 3 natur omfatter ammoniakfølsomme naturtyper (heder, moser, overdrev og skove) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. 7 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 20. december 2006 med efterfølgende ændringer 8 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8. november

38 Tabel 1: Ammoniakdeposition til kategoriseret natur i nærheden af anlægget Naturområde Afstand til anlæg Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldeposition (kg N/ha/år) Baggrundsbelastning (kg N/ha/år) Tålegrænse (kg N/ha/år) Kategori 1 Rigkær 8,8 km Ø 0,0 0,0 16, Kategori 2 Overdrev 3,8 km Ø 0,0 0,0 15, Kategori 3 Skov m N 2,5 2,5 15, Skov m NV 1,6 1,6 15, Skov m Ø 2,1 2,1 15, Skov m N 0,3 0,3 15, Skov m NV 0,1 0,1 15, Kategori 1-natur Den nærmeste naturtype omfattet af husdyrbrugslovens kategori 1 er et rigkær, som befinder sig ca. 8,8 km øst for det ansøgte projekt. Se bilag 11. Rigkæret modtager ingen ammoniakdeposition fra det ansøgte projekt. Det vurderes derfor, at rigkæret ikke vil blive påvirket væsentligt af projektet. Der stilles derfor ingen skærpede vilkår. Kategori 2-natur Den nærmeste naturtype omfattet af husdyrbrugslovens kategori 2 er et overdrev, som befinder sig ca. 3,8 km øst for det ansøgte projekt. Se bilag 11. Overdrevet modtager ingen ammoniakdeposition fra det ansøgte projekt. Det vurderes derfor, at overdrevets naturtilstand ikke vil ændre sig som følge af projektet. Der stilles derfor ingen skærpede vilkår. Kategori 3-natur Der findes 5 skove i nærheden af ejendommen, som alle er potentielt ammoniakfølsomme. Se bilag 12. Skov 4 og 5 modtager mindre end 1 kg N/ha/år fra ejendommen. Kravet til kategori 3-natur i husdyrbrugbekendtgørelsens bilag 3 er således overholdt og det vurderes derfor, at skovenes naturtilstand ikke vil ændre sig som følge at det ansøgte projekt. Skov 1, 2 og 3 modtager alle en merdepostion fra det ansøgte projekt på over 1 kg n/ha/år. De er derfor blevet besigtiget for at afklare om der er tale om ammoniakfølsomme skove. Se beskrivelse og vurdering af skovene herunder. 38

39 Potentielt ammoniakfølsom skov 160 m nord for ejendommen (skov 1) Jf. Bilag 3 i Bek. om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8/ fremgår det at en skov betegnes som ammoniakfølsom, når: 1) der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesordnen mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel skovjordbund, 2) skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel skovjordbund (dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller 3) der i skoven er forekomst af naturindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens 25 Ad 1 og 2) Der er skov på dels alle luftfotos tilbage til 1945, dels på 4 cm kortet fra , dels på lave målebordsblade fra og dels på det preusiske kort fra Der er derfor grund til at tro, at der kan være tale om en gammel skovjordbund. Der findes dog ikke kort over det sønderjyskeområde, som går ca. 200 år tilbage i tiden. Det kan derfor ikke afklares alene ved at kigge på luftfotos og kort, om der er tale om en ammoniakfølsom skov. Ad 3) Skoven blev besigtiget den 27/ Der er tale om en skov domineret af bøgetræer i forskellige aldre. Der var et tæt kronedække, som medførte flere pletter i skoven med meget begrænset bund vegetation. Se nedenståede luftfoto af skoven. 39

40 Der fandtes en del træer med mos/lav i mere end 2 meters højde, der fandtes rodvælt med rodkager efter væltede træer og store gamle bøge og egetræer, skoven bar præg af etagering og der fandtes liggende vindfælder af bøg og store nedfaldnegrene af løvtræer, der fandtes desuden et indre skovbryn med buske og bryntræer i forskellig højde. Det vurderes på den baggrund, at der i skoven findes nøglebiotoperne Bøgeskov med flere etager og dødt ved og Skovbryn. Nøglebiotoper er områder, der er vigtige for bevarelse af den biologiske værdi i skoven, fordi de indeholder naturtyper, strukturer, elementer eller arter, der er med til at sikre den biologiske mangfoldighed. Ved besigtigelsen blev der fundet hvid anemone, ask, dun-birk, alm. eg, stor fladstjerne, lundfredløs, alm. guldnælde, majblomst, alm. mangeløv, eng-nellikerod, alm. røn, skovmærke, skovsyre og vedbend som alle er positive arter for naturtypen skov. Der blev desuden fundet vorte-birk, bølget bunke, mose-bunke, bøg, alm. gedeblad, hindbær, alm. hundegræs, korsknap, feber-nellikerod, alm. rapgræs, stinkende storkenæb, kristtorn, liljekonval, tveskægget ærenpris og blågrøn star. Heraf er alm. guldnælde, alm. gedeblad, bølget bunke, hvid anemone, liljekonval, majblomst, skovmærke, skovsyre og stor fladstjerne alle indikatorarter for naturkvalitet i skov. 40

41 Alm. guldnælde og kristtorn er at finde på artslisten over 25-arter. Udfra fra kriterierne i ovennævnte bekendtgørelse, vurderes skoven således at være ammoniakfølsom og dermed omfattet af reglerne for kategori 3-natur. Dette understøttes af, at der dels blev fundet en række nøgleelementer, som vurderes at indikerer, at der findes mindst en nøglebiotop i den besigtigede del af skoven, og at der dels blev fundet en række positive arter for skov og en række indikatorarter for naturkvalitet i skov. I fht. kategori 3-natur, skal den tilladte merdeposition, hvis den overstiger 1 kg N/ha/år, fastsættes efter en konkret vurdering. Ved den konkrete vurdering skal kommunen inddrage følgende 4 kriterier: 4) det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det aktuelle ammoniakfølsomme naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljø samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser, 5) om det aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats, 6) det aktuelle naturområdes naturkvalitet og 7) kvælstofbidrag til området fra andre kilder (fx markbidrag), herunder for så vidt angår skove om de gødskes. Ad 4) Skoven er ikke omfattet af kommuneplanen Ad 5) Skoven er ikke omfattet af fredning, handleplan eller planlagt naturindsats. Der er dog tale om en fredskov. Ad 6) Skovens naturkvalitet vurderes at være ringe Ad 7) Skoven gødskes ikke men modtager et vist markbidrag i form af ammoniakfordampning Konklusion: Skovens ringe naturtilstand gør at skovens tålegrænse i forhold til ammoniak vurderes at være i den høje ende af intervallet kg N/ha/år. Se ovenstående skema. Baggrundsbelastningen i området er 15,2 kg N/ha/år og skoven kommer til at modtage en total ammoniakbelastning på 2,5 kg N/ha/år fra det ansøgte projekt. Det vil sige, at skovens samlede ammoniakbelastning bliver 17,7 kg N/ha/år. Da skovens tålegrænse vurderes at være i den høje ende af tålegrænseintervallet, vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil ændre skovens naturtilstand. Der stilles derfor ingen skærpede vilkår. Potentielt ammoniakfølsom skov 175 m nordvest for ejendommen (skov 2) Jf. Bilag 3 i Bek. om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8/ fremgår det at en skov betegnes som ammoniakfølsom, når: 1) der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesordnen mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel skovjordbund, 2) skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel skovjordbund (dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller 41

42 3) der i skoven er forekomst af naturindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens 25 Ad 1 og 2) Skoven er tegnet med for stor udstrækning i laget, det er kun den østlige halvdel af skoven, der er skov. Den vestlige halvdel har ikke været skovbevokset på noget tidspunkt. Skovens udstrækning er derfor rettet på kort og vurderingen foretages udfra den østlige del af skoven. Se nedenstående luftfoto. Der er skov på dels alle luftfotos tilbage til 1945, dels på 4 cm kortet fra , dels på lave målebordsblade fra og dels på det preusiske kort fra Der er derfor grund til at tro, at der kan være tale om en gammel skovjordbund. Der findes dog ikke kort over det sønderjyskeområde, som går ca. 200 år tilbage i tiden. Det kan derfor ikke afklares alene ved at kigge på luftfotos og kort, om der er tale om en ammoniakfølsom skov. Ad 3) Skoven blev besigtiget den 4/ Skoven er en blandet løvskov, som dog domineres af bøg. Træerne er forskelligt aldrede og bærer præg af, i hvertfald delvist, at være vokset frem af sig selv. Se nedenståede luftfoto af skoven. Der var kronedække over det meste af skoven, men pga. den store forskelligtartethed og træernes forskellige aldre, var der også lysninger. Der fandtes træer med mos/lav i mere end 2 meters højde, der fandtes rodvælt med rodkager efter væltede træer og liggende vindfælder. I skoven var der flere store gamle bøge og egetræer og bevoksningen havde urskovspræg og udpræget etagering. Det vurderes på den baggrund, at der i skoven findes nøglebiotoperne 42

43 Blandingsløvskov med flere etager og dødt ved og Skovbryn. Nøglebiotoper er områder, der er vigtige for bevarelse af den biologiske værdi i skoven, fordi de indeholder natutyper, strukturer, elementer eller arter, der er med til at sikre den biologiske mangfoldighed. Ved besigtigelsen blev der fundet ask, dun-birk, alm. eg, stor fladstjerne, lund-fredløs, håret frytle, alm. guldnælde, majblomst, alm. mangeløv, skovstjerne, og vedbend som alle er positive arter for naturtypen skov. Der blev desuden fundet ahorn, vorte-birk, bølget bunke, mose-bunke, fløjlsgræs, bøg, alm. gedeblad, hindbær, stor nælde, lav ranunkel, lysesiv, burresnerre, stinkende storkenæb, brombær, alm. hyld, grøn star, liljekonval, og krat-vikke. Heraf er vedbend, alm. guldnælde, alm. gedeblad, bølget bunke, håret frytle, liljekonval, majblomst, skovsyre og stor fladstjerne alle indikatorarter for naturkvalitet i skov. Alm. guldnælde og krat-vikke er at finde på artslisten over 25-arter. Udfra fra kriterierne i ovennævnte bekendtgørelse, vurderes skoven således at være ammoniakfølsom og dermed omfattet af reglerne for kategori 3-natur. Dette understøttes af, at der dels blev fundet en række nøgleelementer, som vurderes at indikerer, at der findes mindst en nøglebiotop i den besigtigede del af skoven, og at der dels blev fundet en række positive arter for skov og en række indikatorarter for naturkvalitet i skov. I fht. kategori 3-natur, skal den tilladte merdeposition, hvis den overstiger 1 kg N/ha/år, fastsættes efter en konkret vurdering. Ved den konkrete vurdering skal kommunen inddrage følgende 4 kriterier: 4) det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det aktuelle ammoniakfølsomme naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljø samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser, 5) om det aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats, 6) det aktuelle naturområdes naturkvalitet og 7) kvælstofbidrag til området fra andre kilder (fx markbidrag), herunder for så vidt angår skove om de gødskes. Ad 4) Skoven er ikke omfattet af kommuneplanen Ad 5) Skoven er ikke omfattet af fredning, handleplan eller planlagt naturindsats. Der er dog tale om en fredskov. Ad 6) Skovens naturkvalitet vurderes at være moderat-ringe Ad 7) Skoven gødskes ikke men modtager et vist markbidrag i form af ammoniakfordampning Konklusion: Skovens moderate-ringe naturtilstand gør at skovens tålegrænse i forhold til ammoniak vurderes at være i den høje ende af intervallet kg N/ha/år. Se ovenstående skema. Baggrundsbelastningen i området er 15,2 kg N/ha/år og skoven kommer til at modtage en total ammoniakbelastning på 1,6 kg N/ha/år fra det ansøgte projekt. Det vil sige at skovens samlede ammoniakbelastning bliver 16,8 kg N/ha/år. Da skovens tålegrænse 43

44 vurderes at være i den høje ende af tålegrænseintervallet, vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil ændre skovens naturtilstand. Der stilles derfor ingen skærpede vilkår. Potentielt ammoniakfølsom skov 230 m øst for ejendommen (skov 3) Jf. Bilag 3 i Bek. om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8/ fremgår det at en skov betegnes som ammoniakfølsom, når: 1) der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesordnen mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel skovjordbund, 2) skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel skovjordbund (dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller 3) der i skoven er forekomst af naturindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens 25 Ad 1 og 2) Der er skov på dels alle luftfotos tilbage til 1945, dels på 4 cm kortet fra , dels på lave målebordsblade fra og dels på det preusiske kort fra Der er derfor grund til at tro, at der kan være tale om en gammel skovjordbund. Der findes dog ikke kort over det sønderjyskeområde, som går ca. 200 år tilbage i tiden. Det kan derfor ikke afklares alene ved at kigge på luftfotos og kort, om der er tale om en ammoniakfølsom skov. Ad 3) Skoven blev besigtiget den 27/ Den nordligste del af skoven domineres af forholdsvist unge løvtræer og i sydvestlig retning findes en holm af nåletræer. Der findes ligeledes en holm af nåletræer i det sydøstligste hjørne af skoven. Nåletræsholmene er omgivet af løvskov med etagering og gamle træer. Denne del med løvskov vurderes at være den botanisk mest værdifulde. Se nedenstående luftfoto. 44

45 Der var kronedække over næsten hele skoven, som var domineret af bøgetræer. Der fandtes en del træer med mos/lav i mere end 2 meters højde, der fandtes døde stående træer og store rodvælt med rodkager efter væltede træer, der fandtes også et gammelt jorddige tilgroet med bl.a. meget mos. I den sydlige del af skoven var der desuden en del store gamle træer og udpræget etagering. Det vurderes på den baggrund, at der i skoven findes nøglebiotopen Bøgeskov med flere etager og dødt ved. Nøglebiotoper er områder, der er vigtige for bevarelse af den biologiske værdi i skoven, fordi de indeholder naturtyper, strukturer, elementer eller arter, der er med til at sikre den biologiske mangfoldighed. Ved besigtigelsen blev der fundet alm. eg, stor fladstjerne, skov galtetand, alm. guldnælde, stor konval, majblomst, alm. mangeløv, skovmærke, skovsyre, alm. røn, tørst og vedbend som alle er positive arter for naturtypen skov. Der blev desuden fundet benved, birk sp., bølget bunke, bøg, enblomstret flitteraks, alm. gedeblad, hindbær, alm. hyld, korsknap, febernellikerod, stor nælde, burre-snerre, stinkende storkenæb og kristtorn. Heraf er stor konval, alm. guldnælde, alm. gedeblad, bølget bunke, enblomstret flitteraks, majblomst, skov-galtetand, skovmærke, skovsyre og stor fladstjerne alle indikatorarter for naturkvalitet i skov. Alm. guldnælde og kristtorn er at finde på artslisten over 25-arter. 45

46 Udfra fra kriterierne i ovennævnte bekendtgørelse, vurderes skoven således at være ammoniakfølsom og dermed omfattet af reglerne for kategori 3-natur. Dette understøttes af, at der dels blev fundet en række nøgleelementer, som vurderes at indikerer, at der findes mindst en nøglebiotop i den besigtigede del af skoven, og at der dels blev fundet en række positive arter for skov og en række indikatorarter for naturkvalitet i skov. I fht. kategori 3-natur, skal den tilladte merdeposition, hvis den overstiger 1 kg N/ha/år, fastsættes efter en konkret vurdering. Ved den konkrete vurdering skal kommunen inddrage følgende 4 kriterier: 4) det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det aktuelle ammoniakfølsomme naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljø samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser, 5) om det aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats, 6) det aktuelle naturområdes naturkvalitet og 7) kvælstofbidrag til området fra andre kilder (fx markbidrag), herunder for så vidt angår skove om de gødskes. Ad 4) Skoven er ikke omfattet af kommuneplanen Ad 5) Skoven er ikke omfattet af fredning, handleplan eller planlagt naturindsats. Der er dog tale om en fredskov. Ad 6) Skovens naturkvalitet vurderes at være ringe Ad 7) Skoven gødskes ikke men modtager et vist markbidrag i form af ammoniakfordampning Konklusion: Skovens ringe naturtilstand gør at skovens tålegrænse i forhold til ammoniak vurderes at være i den høje ende af intervallet kg N/ha/år. Se ovenstående skema. Baggrundsbelastningen i området er 15,2 kg N/ha/år og skoven kommer til at modtage en total ammoniakbelastning på 2,1 kg N/ha/år fra det ansøgte projekt. Det vil sige, at skovens samlede ammoniakbelastning bliver 17,3 kg N/ha/år. Da skovens tålegrænse vurderes at være i den høje ende af tålegrænseintervallet, vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil ændre skovens naturtilstand. Der stilles derfor ingen skærpede vilkår. Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 9 3 omfatter søer større end 100 m 2, udpegede vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Denne forpligtelse påhviler til en hver tid ejeren af arealet. I følge husdyrgodkendelseslovens 23 skal kommunen i sin vurdering varetage hensynet til natur, der er beskyttet mod tilstandsændringer. 9 Lov om naturbeskyttelse nr. 951 af 3. juni 2013 med efterfølgende ændringer 46

47 Tabel 2: Ammoniakdeposition til 3 natur i nærheden af anlægget Naturområde Afstand til anlæg Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldeposition (kg N/ha/år) Baggrundsbelastning (kg N/ha/år) Tålegrænse (kg N/ha/år) Sø m SØ Sø m NV 0,5 0,5 15,2-0,2 0,2 15,2 - Øvrige søer < 0,5 < 0,5 15,2 - De nærmest beliggende naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er to søer, som befinder sig hhv. ca. 165 m sydøst for anlægget og 270 m nordvest for anlægget. Se ovenstående tabel 2 og bilag 13. Søerne modtager en merdeposition af ammoniak på hhv. 0,5 kg N/ha/år og 0,2 kg N/ha/år fra anlægget. Der findes desuden en række søer i nærheden af anlægget, som alle befinder sig længere væk, de modtager derfor også en merdeposition af ammoniak på mindre end 0,5 kg N/ha/år fra anlægget. Alle søerne modtager altså en merdeposition fra anlægget på mindre end 1 kg N/ha/år. Se ovenstående tabel 2 og bilag 13. Ifølge DMU notat af 26/ er der ingen målbar ændring af 3 natur ved en afsætning af ammoniak på mindre end ca. 1 kg N/ha/år. Det vurderes på den baggrund at søernes tilstand ikke vil ændre sig som følge af det ansøgte projekt på Kolsnapskovvej 3. Der stilles derfor ingen skærpede vilkår. Beskyttede naturtyper og arter efter habitatbekendtgørelsen Habitatbekendtgørelsen 10 udpeger en række internationale naturbeskyttelsesområder. De internationale naturbeskyttelsesområder kaldes Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder alt efter, om de er beskyttet efter Ramsarkonventionen eller efter EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver, og de tre typer områder går under fællesbetegnelsen Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte naturtyper og i Danmark hjemmehørende arter. De udpegede arter omtales normalt som bilag IV-arter, fordi de er opført på habitatdirektivets bilag IV. Ifølge Habitatbekendtgørelsen er kommunen forpligtet til at lave en række vurderinger i forhold til Natura 2000-områderne og bilag IVarterne, før den kan udstede en miljøgodkendelse efter husdyrloven: 7, stk. 1: Kommunen skal foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt 11, stk. 1: Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelses-område for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier 10 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj

48 Tabel 3: Ammoniakdeposition til Natura 2000-område i nærheden af anlægget Natura område Afstand anlæg til Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldeposition (kg N/ha/år) Baggrundsbelastning (kg N/ha/år) Pamhuleskov og Stevning Dam 8,8 km SØ 0,0 0,0 16,2 Natura 2000 Det nærmest beliggende Natura 2000-område er nr. 92 Pamhule Skov og Stevning Dam, som omfatter habitatområde nr. 81 og fuglebeskyttelsesområde nr. 59. Natura 2000-området befinder sig ca. 8.8 km sydøst for anlægget på Kolsnapskovvej 3. Se tabel 3 og bilag 18. For habitatområder og fuglebeskyttelsesområder er beskyttelsen baseret på en række arter og naturtyper. Listen over disse arter og naturtyper kaldes områdets udpegningsgrundlag. I bilag 20 findes en beskrivelse af Natura 2000-området samt dets udpegningsgrundlag. Natura 2000 området modtager ingen ammoniakdeposition fra det ansøgte projekt, det vurderes på den baggrund at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-området væsentligt. Der stilles derfor ingen skærpede vilkår. Bilag IV Efter Haderslev Kommunes vidende er der ikke fundet bilag IV-arter i nærheden af ejendommen på Kolsnapskovvej 3. Se bilag 18. Det kan dog ikke udelukkes, at en nærmere undersøgelse ville vise, at der findes bilag IV arter i området. For en gennemgang af de potentielt forekommende bilag IV arter i Haderslev Kommune se bilag 21. Det vurderes dog, at en evt. forekomst omkring ejendommen af padder, flagermus, birkemus, markfirben, odder, snæbel og de forskellige omfattede insekter ikke vil blive påvirket væsentligt af det ansøgte projekt på ejendommen. Der stilles derfor ikke skærpede vilkår. Samlet vurdering af ammoniakdeposition fra anlægget Samlet set vurderes ammoniakdeposition fra anlægget i det ansøgte projekt ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af de nærmeste Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Ligeledes vurderes det, at ammoniakdeposition fra det ansøgte projekt ikke vil skade arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Påvirkningen fra anlæggets ammoniakdeposition er dermed i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 samt 11, stk. 1, og kræver ikke udarbejdelse af konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen regler herom. 48

49 3 Arealerne 3.1 Markoplysninger I dette afsnit oplyses der om en række generelle forhold om driften af husdyrbrugets udbringningsarealer, og i tabellerne vises oplysninger om de enkelte marker, som udgør udbringningsarealet. Oplysningerne er grundlaget for beregninger af nitratudvaskning og fosforoverskud samt kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. Ansøgers tekst 49

50 Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes at de 155,20 ha udbringningsarealer, som vist på Bilag 8 Udbringningsarealer, udgør et tilstrækkeligt harmoniareal til den producerede mængde husdyrgødning. Der modtages gødning fra Adelvej 10 til samme arealer, hvilket er vurderet i afsnit 3.2 Gødningsregnskab. Der afsættes ikke husdyrgødning fra ejendommen til biogasanlæg eller til tredje parts arealer. Der stilles vilkår til fastholdelse af det ansøgte. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at en ændring af arealer skal anmeldes som det beskrives i afsnit 1. Generelle forhold. Vandløb og skrånende arealer Nord for udbringningsarealerne 28-0, 34-0 og 27-0 findes der skråndende arealer ned mod vandløb. De skrånende arealer udgør ikke en del af udbringningsarealet og der vurderes derfor ikke at være risiko for afstrømning. På bilag 9 ses kortudsnit af de udbringningsarealer, der grænser op til vandløb. Udbringningsarealerne, der grænser op til vandløb er indtegnet i overensstemmelse med randzoneloven. Der stilles ikke særlige vilkår i forhold hertil. Fortidsminder, sten- og jorddiger Som det fremgår af kortet på bilag 10, så er der et frede fortidsminde på mark Der er tale om en rundhøj fra oldtiden ( 50

51 Inden for en afstand af to meter fra fortidsmindet må arealer ikke dyrkes. Der må i en afstand af 100 meter fra fortidsmindet ikke bygges eller ske beplantning med træer herunder heller ikke beplantning med juletræer. Der er ved angivelse af udbringningsareal tegnet udenom randzonen på to meter. Der stilles ikke vilkår til forholdet i øvrigt, da dette fremgår af gældende lovgivning. Vilkår 36)Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 155,20 ha udspredningsareal, der fremgår af Bilag 8 - Udbringningsarealer. 3.2 Gødningsregnskab I dette afsnit vises et regnskab over produceret, tilført og fraført husdyrgødning på den bedrift, som husdyrbruget hører under, og der gøres rede for teknologi anvendt til udbringning af husdyrgødning. Ansøgers tekst 51

52 Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune stiller vilkår til den producerede mængde af nitrat og fosfor, som udbringes på egne udbringningsarealer, som den totale mængde som produceres på husdyrbruget. Disse vilkår stilles som et led i at fastholde den ansøgte produktion. I ovenstående beregning er de 35 DE i kvæggylle, der kommer fra Adelvej 10 medtaget, men dybstrøelse fra de to heste på Kolsnapskovvej 2 er ikke medtaget. Der lægges derfor 0,69 DE, svarende til 69,69 kgn og 14,10 kgp til ovenstående tal. Disse tal stammer fra scenarieberegning 66836, som er foretaget af Haderslev Kommune. Det vurderes herudover, at udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealer er i overensstemmelse med BAT såfremt at husdyrgødningsbekendtgørelsen 11 overholdes. Vilkår 37)Der må maksimalt produceres 140,74 DE, svarende til ,34 kgn og 2.876,14 kgp på husdyrbruget. 38)Der må maksimalt udbringes 175,76 DE beregnet ud fra 35,69 DE kvæg og heste, og 140,07 DE svin på udbringningsarealerne anført på Bilag 8 Udbringningsarealer. 39)Der må maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til ,34 kg N og 3.338,14 kg P på udbringningsarealerne anført på Bilag 8 Udbringningsarealer. 40)Ved tilsyn skal der foreligge dokumentation for udbragt husdyrgødning for de seneste 5 år, for eksempel i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. 11 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 764 af 28/06/

53 3.3 Nitrat (overfladevand) Dette afsnit drejer sig om nitratudvaskning til overfladevand. Ansøgningssystemet har beregnet nedenstående fem parametre, som indgår i kommunens vurdering af udvaskning af nitrat til overfladevand. Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Da udbringningsarealerne ligger i oplandet til Knude Dyb stilles der krav om, at udvaskningen af nitrat skal nedbringes til planteavlsniveau. Dette skyldes at oplandet Knude Dyb, som afvander til Natura 2000 området Vadehavet, har haft et stigende dyretryk siden Baggrunden for vurderingen er beskrevet nærmere i Bilag 22 Nitratudvaskning til Knude Dyb. I dette bilag fremgår det endvidere, at udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne ikke udgør mere end 5 pct. af oplandet, hvorfor anvendelsen ikke er i strid med afskæringskriteriet 2A. Ansøger har dermed nedbragt sin udvaskning af nitrat til et niveau svarende til et planteavlsbrug. Dette er gjort igennem anvendelsen af 8 % ekstra efterafgrøder udover hvad Plantedirektoratet stiller krav om. Dette fastholdes igennem vilkår. Ingen af arealerne ligger i nitratklasser, hvorfor der ikke stilles vilkår i forhold hertil. Vilkår 41)Der skal anvendes 8 % ekstra efterafgrøder udover de til enhver tid gældende krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de 53

54 lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning. 3.4 Nitrat (grundvand) Dette afsnit drejer sig om nitratudvaskning til grundvand. Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder med særlige drikkevandsinteresser. Udvaskningsberegninger som er angivet ovenfor under ansøgers tekst viser en udvaskning på mg/l. Hvis nitratkoncentrationen i ansøgt drift er større end 50mg/l må der ikke være nogen merbelastning i forhold til nudrift på de arealer som ligger på nitratfølsomt indvindingsområde. Det vurderes, at være i orden, at udvaskningen på nogle arealer overstiger 50 mg/l, da udvaskningen tidligere har været højere og da udvaskningen fra et planteavlsbrug vil være højere jævnfør FarmN beregninger fra husdyrgodkendelse.dk. 54

55 Vilkår om de 8 % ekstra efterafgrøder er der stillet vilkår til i afsnit 3.3 Nitrat (overfladevand). Der stilles ikke yderligere vilkår til at fastholde nitratudvaskningen. 3.5 Fosfor Dette afsnit drejer sig om påvirkningen af overfladevand med fosfor. I ansøgningssystemet er udbringningsarealernes fordeling i fosforklasser opgjort, som det fremgår af nedenstående tabel, og der er foretaget beregninger, som indgår i kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at udbringningen af husdyrgødning ikke vil medføre et fosforoverskud, der overskrider beskyttelsesniveauet for fosforoverskud, idet der er en margin på 1731,1 kg P. For at komme ned på denne udvaskning er der anvendt foderkorrektioner, som er beskrevet nærmere i henholdsvis afsnit Bedste tilgængelige foderteknologi. Vilkår vedrørende dette virkemiddel er ligeledes beskrevet her. Da udbringningsarealerne ligger i oplandet til et Natura 2000 område, Vandopland Knude Dyb, som er overbelastet med fosfor stiller Haderslev Kommune krav om, at udvaskningen af fosfor ikke end 5 pct. af den totale fosforudledning til recipienten, hvilket beskrives nærmere i Bilag 23 Fosforudvaskning til Knude Dyb. Af beregninger i bilaget, som viser et worst case scenario fremgår det, at udvaskningen til Natura 2000 ikke er af en størrelse, som vurderes at skade Natura 2000 området. Der stilles ikke skærpede krav, da udbringningsarealerne herudover ikke er placeret i opland til fosforbelastede søer. 55

56 3.6 Ammoniak fra udbringning I dette afsnit gøres der rede for påvirkning af natur som følge af ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning. Ansøgers tekst BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. Ansøger opfylder følgende punkter: Gyllen analyseres for indhold af kvælstof og fosfor. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødernes forventede behov. I planen tages hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til de gældende regler, og foregår i videst mulige omfang efter godt landmandskab, dvs. ingen udbringning i weekender og helligdage. På baggrund af overstående vurderes det, at ansøger benytter sig af BAT. Haderslev Kommunes vurdering Udbringning af husdyrgødning kan føre til tilstandsændringer på tilstødende naturarealer. Påvirkningen kan dels ske ved merdeposition af ammoniak på særligt kvælstoffølsomme naturarealer, dels ved afdrift, erosion og udvaskning af næringsstoffer. Beskyttede naturtyper efter husdyrbrugsloven Husdyrbrugsloven 12 og bekendtgørelsen 13 definerer en række kvælstoffølsomme naturtyper: Kategori 1 natur ( 7, stk. 1, nr. 1) omfatter en række bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (opremset i bekendtgørelsens bilag 3) beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 2 natur ( 7, stk. 1, nr. 2) omfatter bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (højmoser, lobeliesøer, samt heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 3 natur omfatter ammoniakfølsomme naturtyper (heder, moser, overdrev og skove) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 1-natur Ingen af udbringningsarealerne grænser op til naturområder omfattet af husdyrbrugslovens kategori 1. Se bilag 14. Nærmeste naturtype omfattet af kategori 1 befinder sig flere kilometer væk fra udbringningsarealerne. Det vurderes på den baggrund, at naturtyper omfattet af kategori 1 ikke vil blive påvirket væsentligt, af det ansøgte projekt på Kolsnapskovvej 3. Der stilles derfor ingen supplerende vilkår. 12 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 20. december 2006 med efterfølgende ændringer 13 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8. november 2013 med efterfølgende ændringer 56

57 Kategori 2 natur Mark 28-0, 34-0 og 27-0 grænser op til overdrev omfattet af husdyrbrugslovens kategori 2 og der er ifølge kort over 6 graders hældning, hvor markerne går over i overdrevet. Se nedenståede kort og bilag 14. Ifølge praksis i naturklagenævnet er det dog ikke muligt at stille vilkår til bræmmer medmindre der enten er tale om beskyttelse af Natura 2000/bilag IV-arter eller der er en stigning i den udbragte husdyrgødningsmængde pr. ha. Ingen af delene er tilfældet her. Strækningen blev desuden besigtiget den 27. juni 2014 og langs mark 28-0 og 34-0 er der en kant fra marken op til starten på overdrevet, som forhindrer udvaskning af næringsstoffer fra markerne til overdrevet. Fra mark 27-0 er der en mere direkte overgang til overdrevet. Det er også nedenfor mark 27-0, at overdrevet har den dårligste naturkvalitet. Da den tilførte husdyrgødningsmængde pr. ha ikke ændres i forbindelse med det ansøgte projekt, vurderes det dog, at overdrevets naturtilstand ikke vil ændre sig som følge af det ansøgte projekt. Der stilles derfor ingen skærpede vilkår. Kategori 3-natur Markerne 54-0, 38-1, 38-0, 35-0, 5-0 grænser op til potentielt ammoniakfølsom skov som potentielt er omfattet af kategori 3. Se bilag 15. Da driften af markerne er uændret fra nudrift til ansøgt drift vurderes skovene ikke at modtage en merbelastning fra markerne. Det vurderes samlet for alle de potentielt ammoniakfølsomme skove, at deres naturtilstand ikke vil ændre sig som følge af det ansøgte projekt på Kolsnapskovvej 3. 57

58 Der stilles derfor ingen supplerende vilkår. Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 14 3 omfatter søer større end 100 m 2, udpegede vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Denne forpligtelse påhviler til en hver tid ejeren af arealet. I følge husdyrgodkendelseslovens 23 skal kommunen i sin vurdering varetage hensynet til natur, der er beskyttet mod tilstandsændringer. Mark 28-0, 34-0 og 27-0 grænser op til et 3 beskyttet overdrev. Overdrevet er ligeledes omfattet af husdyrbrugslovens kategori 2 og derfor allerede beskrevet i ovenstående afsnit vedr. kategori 2 natur. Det behandles derfor ikke nærmere her. Mark 1-0 og 40-0 grænser op til 3 beskyttede enge. Se bilag 15. De nævnte naturtyper er beskyttede af naturbeskyttelseslovens 3, det ansøgte må derfor ikke medføre en ændring af naturområdernes tilstand. Den ansøgte arealdrift er uændret i forhold til den nuværende arealdrift, det vurderes derfor, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en ændring af naturområdernes tilstand. Der stilles derfor ikke skærpede vilkår. Beskyttede naturtyper og arter efter habitatbekendtgørelsen Habitatbekendtgørelsen 15 udpeger en række internationale naturbeskyttelsesområder. De internationale naturbeskyttelsesområder kaldes Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder alt efter, om de er beskyttet efter Ramsarkonventionen eller efter EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver, og de tre typer områder går under fællesbetegnelsen Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte naturtyper og i Danmark hjemmehørende arter. De udpegede arter omtales normalt som bilag IV-arter, fordi de er opført på habitatdirektivets bilag IV. Ifølge Habitatbekendtgørelsen er kommunen forpligtet til at lave en række vurderinger i forhold til Natura 2000-områderne og bilag IVarterne, før den kan udstede en miljøgodkendelse efter husdyrloven: 7, stk. 1: Kommunen skal foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt 11, stk. 1: Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelses-område for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier Natura 2000 Ingen af udbringningsarealerne befinder sig indenfor eller i nærheden af Natura Udbringningsarealerne befinder sig flere kilometer væk fra nærmeste Natura 2000-område se 14 Lov om naturbeskyttelse nr. 951 af 3. juni 2013 med efterfølgende ændringer 15 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj

59 bilag 19. Det vurderes derfor at arealdriften i det ansøgte projekt ikke vil påvirke Natura området og dets udpegningsgrundlag væsentligt. For en gennemgang af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Pamhule og Stevning Dam - se bilag 20. Der stilles ingen skærpede vilkår. Bilag IV Efter Haderslev Kommunes vidende er der ikke fundet bilag IV-arter i nærheden af udbringningsarealer tilknyttet det ansøgte projekt på Kolsnapskovvej 3. Se bilag 19. Det kan dog ikke udelukkes, at en nærmere undersøgelse ville vise, at der findes bilag IV arter i området. For en gennemgang af de potentielt forekommende bilag IV arter i Haderslev Kommune se bilag 21. Det vurderes dog, at en evt. forekomst omkring ejendommen af padder, flagermus, birkemus, markfirben, odder, snæbel og de forskellige omfattede insekter ikke vil blive påvirket væsentligt af det ansøgte projekt på ejendommen. Der stilles derfor ikke skærpede vilkår. Samlet vurdering af ammoniakpåvirkning fra udbringning Samlet set vurderes ammoniakdeposition eller afstrømning fra udbringningsarealerne i det ansøgte projekt ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af de nærmeste Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Ligeledes vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil skade arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Påvirkningen fra udbringningsarealerne er dermed i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 samt 11, stk. 1, og kræver ikke udarbejdelse af konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen regler herom. 3.7 Gener fra udbringning I dette afsnit beskrives de gener der kan være forbundet med udbringning af husdyrgødning og det vurderes hvorledes disse kan minimeres. Ansøgers tekst BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. Ansøger opfylder følgende punkter: Gyllen analyseres for indhold af kvælstof og fosfor. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødernes forventede behov. I planen tages hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til de gældende regler, og foregår i videst mulige omfang efter godt landmandskab, dvs. ingen udbringning i weekender og helligdage. På baggrund af overstående vurderes det, at ansøger benytter sig af BAT. 59

60 Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at såfremt husdyrgødningsbekendtgørelsen 16 overholdes vil der ikke være væsentlige gener forbundet med udbringning af husdyrgødning. Der stilles derfor ikke vilkår til dette emne. 16 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 764 af 28/06/

61 4 Bilag Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning Bilag 2 Oversigt over vilkår Bilag 3 Oversigtskort over anlæg Bilag 4 Oversigtskort over lugtgeneafstand Bilag 5 BAT beregninger Bilag 6 Kapacitetserklæring Bilag 7 Beplantningsplan Bilag 8 Udbringningsarealer (ejede og forpagtede arealer) Bilag 9 Kort over vandløb og skrånende arealer Bilag 10 Kort over fortidsminder, sten- og jorddiger Bilag 11 Kort over kategori 1 og 2 natur ved anlæg Bilag 12 Kort over kategori 3 natur ved anlæg Bilag 13 Kort over 3 natur ved anlæg Bilag 14 Kort over kategori 1 og 2 natur ved arealer Bilag 15 Kort over kategori 3 natur ved arealer Bilag 16 Kort over nitratfølsomme områder Bilag 17 Kystoplande Bilag 18 - Kort over Natura 2000 og Bilag IV forekomster ved anlæg Bilag 19 Kort over Natura 2000 og Bilag IV forekomster ved arealer Bilag 20 Natura 2000 område Pamhule Skov og Stevning Dam (N92) Bilag 21 Potentielle bilag IV arter Bilag 22 Nitratudvaskning til Knude Dyb Bilag 23 Fosforudvaskning til Knude Dyb Bilag 24 - Beredskabsplan Bilag 25 Ansøgningen

62 Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning Gældende lovgivning og generelle regler for driften af landbrugsejendommen og håndtering af diverse produkter anvendt på ejendommen skal være kendte og skal følges af husdyrbruget. Godkendelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og følgende af Miljøstyrelsens love, bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer: Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LOV nr af 20/12/2006 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr af 04/12/2009 (Husdyrgodkendelsesloven). Vejledning 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1997 om kontrol af gyllebeholdere Vejledning om logbog for beholdere med flydende husdyrgødning Vejledning nr. 7/1993 om Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.m. Vejledning nr. 3/1994 om tilsyn med landbrug Vejledning nr. 12/1992 Om håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK Lovgivning Udover vilkårene i denne miljøgodkendelse er husdyrbruget underlagt de til enhver tid gældende bestemmelser i gældende love og bekendtgørelser. Nedenstående liste giver et overblik over gældende lovgivning på afgørelsestidspunktet, samt relevante regulativer og planer, som husdyrbruget endvidere er underlagt. Populærtitler som anvendes i miljøgodkendelsen er angivet i parentes. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LOV nr af 20/12/2006 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr af 04/12/2009 (Husdyrgodkendelsesloven). Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse - BEK nr. 879 af 26/06/2010 (Miljøbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr. 951 af 03/07/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse af lov om vandløb LBK nr af 30/09/2013 (Vandløbsloven) Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug BEK nr af 08/11/2013 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/2014 (Husdyrgødningsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om affald BEK nr 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand BEK nr af 14/12/2012 Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines BEK nr af 21/12/2011 (Olietanksbekendtgørelsen) 62

63 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr. 408 af 01/05/2007 Bekendtgørelse af museumsloven LBK nr af 14/12/2006 (Museumsloven) Lov om randzoner LOV nr. 591 af 14/06/2011 (Randzoneloven) Regulativ for erhvervsaffald, Haderslev Kommune af 14/06/2012. Regulativ og yderligere oplysninger kan findes på -> Erhverv -> Erhvervsaffald (Regulativ for erhvervsaffald) Kommuneplan 2013, Haderslev Kommune. Kommuneplanen kan finde på kommuneplan2013.haderslev.dk Regionplan , Sønderjyllands Amt. Regionplanen der i dag er ophævet til landsplandirektiv kan findes på naturstyrelsens hjemmeside. 63

64 Bilag 2 Oversigt over vilkår 1) Bedriften skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) Et eksemplar af miljøgodkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på husdyrbruget. Eventuelt driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold. Ændring af ejerforhold eller hvem, der er ansvarlig for driften af husdyrbruget skal meddeles til Haderslev Kommune. Ophør af husdyrbruget skal meddeles til Haderslev Kommune. Ved ophør af husdyrbruget skal der foretages en oprydning, som kan accepteres af Haderslev Kommune, herunder tømning af gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer mv. rengøring af staldanlæg og bortskaffelse af kemikalier og sprøjtemidle til godkendt modtager mv. Alle staldafsnit og opbevaringsanlæg skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning. Alle opbevaringsanlæg til foder skal tømmes. Gyllebeholdere der ikke længere er i brug skal fjernes. Olietanke, der ikke længere er i brug, skal tømmes. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald mv. skal bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativer. Den årlige produktion på husdyrbruget må ikke overstige 4800 slagtesvin ( kg) og 2 heste ( kg), svarende til 140,75 DE. Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end kg N pr. år. Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end 2.857,27 kg P pr. år. "P ab dyr pr. slagtesvin" beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). 9) 10) 11) 12) Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: antal producerede dyr gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt) foderforbrug pr. kg tilvækst det gennemsnitlige indhold af råprotein pr. FEsv i foderblandingerne. N ab dyr og P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år 2014 til 15. februar i år Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 64

65 13) 14) 15) 16) 17) 18) 19) 20) 21) Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, er arbejder på bedriften. Beredskabsplanen skal revurderes en gang årligt og påføres med dato for revision. Nærved uheld skal noteres, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Driftspersonalet skal gøres bekendt med proceduren. Se den vedlagte plan i Bilag 24 Beredskabsplan. Eksisterende beplantning mod vest og øst, samt nord for gyllebeholderen (som angivet på bilag 7) skal bevares og vedligeholdes. Med vedligeholdes menes, at døde træer og buske skal erstattes med nye hjemmehørende arter. Husdyrbrugets energiforbrug skal årligt aflæses og registreres i en driftsjournal. Driftsjournalen skal opbevares i fem år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. Stiger husdyrbrugets energiforbrug utilsigtet, så skal der i forbindelse med tilsyn fremlægges virkemidler til nedbringelse af energiforbruget. Processen med at finde og efterfølgende implementere disse virkemidler finansieres af husdyrbruget. Husdyrbrugets vandforbrug skal årligt aflæses og registreres i en driftsjournal. Driftsjournalen skal opbevares i fem år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. Stiger husdyrbrugets vandforbrug utilsigtet, så skal der i forbindelse med tilsyn fremlægges virkemidler til nedbringelse af forbruget. Processen med at finde og efterfølgende implementere disse virkemidler finansieres af husdyrbruget. Bedriften og dens omgivelser skal drives og renholdes, således at lugtgener så vidt muligt begrænses. Landbrugsdriften må uden for ejendommens areal ikke give anledning til lugtgener, der af kommunen vurderes til at være væsentlige. Såfremt kommunen vurderer, at bedriften giver anledning til flere lugtgener for omkringboende end forventet, skal bedriften udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som kan accepteres af kommunen og derefter gennemføres af bedriften. Bidraget fra virksomheden til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) må ved opholdsarealer ved beboelse i det åbne land ikke overstige følgende værdier: Hverdage: Lørdage: Hverdage: Lørdage: Søndage: Alle dage: db (A) db (A) db (A) db (A) db (A) db (A) Målinger eller beregninger til kontrol af, at ovenstående vilkår er overholdt, skal udføres, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dog kan målinger/ beregninger kun forlanges en gang årligt, såfremt målingerne viser, at støjgrænserne er overholdt. 65

66 Målinger/beregninger skal foretages af et firma eller laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller er godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre "Miljømåling - ekstern støj". Udgifter dertil afholdes af virksomheden. 22) 23) 24) 25) 26) 27) 28) 29) 30) 31) 32) 33) 34) 35) 36) 37) Belysning i stalden skal være kontrolleret af natsænkning. Udendørs pladsbelysning skal forsynes med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyses kun er tændt i op til en halv time ad gangen. På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse og forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Århus Universitet, Insitut for Agroøkologi. Opbevaring af foder og affald skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr på ejendommen. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald, foderrester, gødning mv., så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr på ejendommen. Landbrugsdriften må uden for ejendommens areal ikke give anledning til støvgener, som af kommunen vurderes til at være væsentlige. Vand fra vask af stalde, samt vand fra befæstede oplagspladser betragtes som flydende husdyrgødning og skal ledes til gyllebeholder. Der skal være opbevaringskapacitet til minimum 9 mdr. på husdyrbruget, svarende til m 3. I forbindelse med udarbejdelsen af mark- og gødningsplan skal der laves et lagerregnskab for den efterfølgende planperiode, der dokumenterer, at der er opbevaringskapacitet til det kommende år. Lagerregnskabet skal opbevares i 5 år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. Husdyrgødning fra hestehold skal udbringes direkte eller skal opbevares i gyllebeholder frem mod udbringning. Gyllebeholderen skal være forsynet med fast overdækning i form af teltoverdækning i grå eller mørk nuance. Umiddelbart efter endt omrøring og udbringning skal overdækningen lukkes. Skader på teltoverdækningen skal udbedres hurtigst muligt. Hvis der ikke bruges traktor med sugeanordning, skal der anlægges en beton tankplads ved gyllebeholderen, med opsamling som kan opsamle evt. gylle som pumpes over. Farligt affald skal sorteres i separate egnede beholdere. Husdyrbruget skal kunne fremvise kvitteringer over bortskaffet farligt affald. Af kvitteringerne skal affaldstyper og mængder fremgå, samt hvilken affalds-transportør og modtageranlæg der er benyttet. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 155,20 ha udspredningsareal, der fremgår af Bilag 8 - Udbringningsarealer. Der må maksimalt produceres 140,74 DE, svarende til ,34 kgn og 2.876,14 kgp på husdyrbruget. 66

67 38) 39) 40) 41) Der må maksimalt udbringes 175,76 DE beregnet ud fra 35,69 DE kvæg og heste, og 140,07 DE svin på udbringningsarealerne anført på Bilag 8 Udbringningsarealer. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til ,34 kg N og 3.338,14 kg P på udbringningsarealerne anført på Bilag 8 Udbringningsarealer. Ved tilsyn skal der foreligge dokumentation for udbragt husdyrgødning for de seneste 5 år, for eksempel i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. Der skal anvendes 8 % ekstra efterafgrøder udover de til enhver tid gældende krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning. 67

68 Bilag 3 Oversigtskort over anlæg Tabel 2: Tabel til kortbilag med situationsplan Fremtidig anvendelse Bygge -år Bygningsnr. Grundplan (m 2 ) Bygningshøjde målt til tagryg + hældning Bygningsmaterialer og farver på bygningsfacader 1 Svinestald Gyllebehold er m3 3 Lade Stuehus

69 Bilag 4 Oversigtskort over lugtgeneafstand Markeret lugtgeneafstand fra ejendommen til samlet bebyggelse, jævnfør ansøgningsskema

70 Bilag 5 BAT beregninger Fordeling af dyr og beregning af teoretisk BAT-niveau Bygning Antal, alder, staldsystem BAT kg NH3-N BAT kg P Nu Planlagt Slagtesvinestald svin kg 0,36 x 4800 x korr = 1819,6 kg N 20,5 kg pr DE Delvis spaltegulv, % fast gulv Korr = (slutstart)x(13,77+0,1733x(slut+start))/2839 = (109-30)x(13,77+0,1733x(109+30))/2839 = 1,053 20,5 x 140,1 DE = 2872,1 kg P Beregnet skema i 1813,4 kg N uden tiltag Hermed er BAT overholdt, men for også at overholde et generelle ammoniakkrav skal der anvendes teltdug samt 2,74 FE pr kg tilvækst. 2862,04 kg P med 4,74 g P pr FE Herved kommer vi ned på 1522,4 kg N 70

71 Bilag 6 Kapacitetserklæring 71

72 72

73 Bilag 7 Beplantningsplan Eksisterende beplantning er markeret med blå. Markeringen er ikke målfast. 73

74 Bilag 8 Udbringningsarealer (ejede og forpagtede arealer) 74

75 Bilag 9 Kort over vandløb og skrånende arealer Nord for udbringningsarealerne 28-0, 34-0 og 27-0 findes der skråndende arealer ned mod vandløb. De skrånende arealer udgør ikke en del af udbringningsarealet og der vurderes derfor ikke at være risiko for afstrømning. Nedenfor ses kortudsnit af de udbringningsarealer, der grænser op til vandløb. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at randzonerne på 10 meter skal overholdes til vandløbet imellem mark 39-0 og Mark

76 Mark 39-0 og 39-1 Mark 1-0, 2-0 og

77 Mark 28-0, 34-0 og

78 Bilag 10 Kort over fortidsminder, sten- og jorddiger Som det fremgår af nedenstående kort, så er der et frede fortidsminde på mark Der er tale om en rundhøj fra oldtiden ( Inden for en afstand af to meter fra fortidsmindet må arealer ikke dyrkes. Der må i en afstand af 100 meter fra fortidsmindet ikke bygges eller ske beplantning med træer herunder heller ikke beplantning med juletræer. 78

79 Bilag 11 Kort over kategori 1 og 2 natur ved anlæg 79

80 Bilag 12 Kort over kategori 3 natur ved anlæg 80

81 Bilag 13 Kort over 3 natur ved anlæg 81

82 Bilag 14 Kort over kategori 1 og 2 natur ved arealer 82

83 Bilag 15 Kort over kategori 3 natur ved arealer 83

84 Bilag 16 Kort over nitratfølsomme områder 84

85 Bilag 17 Kystoplande 85

86 Bilag 18 - Kort over Natura 2000 og Bilag IV forekomster ved anlæg 86

87 Bilag 19 Kort over Natura 2000 og Bilag IV forekomster ved arealer 87

88 Bilag 20 Natura 2000 område Pamhule Skov og Stevning Dam (N92) Natura 2000 området Pamhule Skov og Stevning Dam består af habitatområde Pamhule skov og Stevning Dam (H81) og fuglebeskyttelsesområde Pamhule skov og Stevning Dam (F59). De to områder er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper, som udgør områdernes udpegningsgrundlag Områdebeskrivelse Området er en del af Haderslev tunneldal, som løber ca. 25 km øst-vest fra Lillebælt til Vojens. Områdets østlige afgrænsning er Haderslev Dam. Skovområder dominerer med indslag af vandflader, enge, overdrev og dyrkede arealer. Pamhule Skov er en af de største skove i området. Jordbunden giver gode vækstbetingelser for alle skovtræer. Skoven er oprindelig løvskov, som stadig dominerer. Halvdelen er bøg og desuden vokser der eg, ask og andre løvtræer. Ca. 1/3 af skoven er nåletræ, bl.a. rødgran, ædelgran, douglasgran og kæmpegran. Skovene drives med plukhugst og græsning eller forbliver urørt i henhold til naturskovsstrategien. Der findes mindre arealer med surt overdrev og rigkær. Geologisk er området den indre del af en stor tunneldal, med meget markante sidedale. De dominerende vandflader er Stevning Dam, Hindemade og Pamhule Sø. Hindemade blev afvandet og opdyrket i 1935, men i 1994 genoprettet som lavvandet sø og eng. Pamhule Sø er beliggende i et dødishul omgivet af bakket terræn ca. 1,5 km syd for Haderslev Dam. Skov- og Naturstyrelsen har udpeget Pamhule Skovene som et af landets 14 særlige områder for naturskov. Vigtigste naturværdier Området er udpeget for at beskytte en række naturtyper samt arterne sump vindelsnegl, stor vandsalamander, rød glente, hvepsevåge og isfugl. Skoven er en god lokalitet for fugle, bl.a. findes også fiskehejre, duehøg, musvåge, spurvehøg og ravn. Pamhule Skov er en varieret og botanisk rig skovlokalitet. I skovbunden vokser flere arter af star, bl.a. den sjældne kæmpestar. Desuden findes uldhåret og nyrebladet ranunkel, skovhundegræs, elfenbens- og skovpadderokke samt skovsvingel. Nyregistrerede arter og naturtyper fra EU-direktiverne er: Fjordterne, stor hornugle, sortspætte og rødrygget tornskade samt tidvis våd eng. Trusler mod områdets naturværdier De tre søer, Stevning Dam, Hindemade og Pamhule Sø (naturtype 3150), påvirkes alle af stor ekstern næringsstoftilførsel, hvoraf fosfor udgør den største trussel. Spildevandsbelastningen i dag er reduceret markant, men Stevning Dam kan dog stadig karakteriseres som en næringsrig sø, hvor landbrugsdrift i oplandet i dag udgør den største kilde til næringsstoftilførsel. Undervandsvegetation er mere udbredt i Pamhule Sø, men søens næringsstofindhold er imidlertid højt, og søen er næppe i en stabil tilstand. Sammenfattende vurderes det, at et for højt fosforindhold udgør en væsentlig trussel. Tilgroning med krat udgør en trussel mod de lysåbne naturtyper, f.eks. rigkær og overdrev, samt tidvis våd eng. Især overdrevet nord og vest for Stevning Dam vurderes at være udsat. De lave enge vest for Stevning Dam er afvandet. Ophør med drift på arealerne fører på længere sigt til tilgroning af bl.a. værdifulde rigkær. 88

89 Der er små forekomster af kæmpe-bjørneklo, bl.a. omkring Jernhyt i områdets østlige del. Der er stedvis en massiv indvandring af ahorn, som vurderes at være en aktuel trussel mod skovnaturtyperne i området. Besøgende i skovene kan forstyrre de ynglende rovfugle. Det vurderes dog, at der er områder, der forbliver relativt uforstyrrede, og hvor fuglene antages at vil kunne yngle. Igangværende pleje og genopretning Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en driftsplan for området, hvor dele af skovene er udlagt til urørt skov, plukhugst eller græsningsskov. Der opsat et antal redeskjul for Isfugl i brinkerne langs Tørning Å. Områdernes udpegningsgrundlag Habitatområde Pamhule Skov og Stevning Dam (H81): Nr. Art/Naturtype 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld * prioriteret naturtype Fuglebeskyttelsesområde Pamhule Skov og Stevning Dam (F59): Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk.1 Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende i.h.t. DMU s database Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier Hvepsevåge Y F3 Rød Glente Y F1 Isfugl Y F1 Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. 89

90 Bevaringsstatus og trusselsvurdering for naturtyper og arter på udpegningsgrundlagene Naturtype/art National/lokal bevaringsstatus Trusselsvurdering Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Bevaringsstatus i Danmark er indberettet til EU som ugunstig. Prognosen i området er ugunstig eller vurderet som ugunstig Næringsstofbelastning herunder intern fosforbelastning Vandløb med vandplanter *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Bevaringsstatus i Danmark er indberettet som ugunstig. Prognosen i området er gunstig eller vurderet gunstig Bevaringsstatus i Danmark er indberettet som ugunstig. Prognosen i området er ugunstig eller vurderet som ugunstig Den nationale bevaringsstatus er indberettet som ugunstig. Prognosen i området er ukendt Rigkær Bevaringsstatus i Danmark er indberettet som ugunstig. Prognosen i området er ugunstig eller vurderet som ugunstig Bøgeskove på morbund med kristtorn Bøgeskove på muldbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * - Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Hvepsevåge Rød glente Bevaringsstatus i Danmark er indberettet som gunstig. Prognosen i området er ugunstig eller vurderet som ugunstig Bevaringsstatus i Danmark er indberettet som gunstig. Prognosen i området er ugunstig eller vurderet som ugunstig Bevaringsstatus i Danmark er indberettet som ugunstig. Prognosen i området er ugunstig eller vurderet som ugunstig Bevaringsstatus i Danmark er indberettet som gunstig. Prognosen i området er ugunstig eller vurderet som ugunstig Den nationale bevaringsstatus for stor vandsalamander er indberettet som ukendt (atlantiske del)/gunstig (kontinentale del). Prognosen i området er ugunstig eller vurderet som ugunstig I 2007 blev den nationale bevaringsstatus vurderet som gunstig. Prognosen i området er ugunstig eller vurderet som ugunstig Den nationale bevaringsstatus foreløbig vurderes som gunstig.. Samlet vurderes den aktuelle ynglebestand af hvepsevåge i området at være stabil. Prognosen i området er ukendt Den nationale bevaringsstatus vurderes foreløbig som gunstig. Ynglebestanden er fra 1992 til 2006 gået fra 0 til 1-2 par og samlet vurderes den aktuelle ynglebestand af rød glente i området at være i fremgang. Prognosen i området er ukendt Grødeskæring, belastning med organisk stof, næringsstofbelastning og sandvandring Tilgroning, atmosfærisk N- deposition og arealreduktion/fragmentering Uhensigtsmæssig hydrologi, tilgroning, næringsstofbelastning og arealreduktion/ fragmentering Tilgroning, atmosfærisk N- deposition, arealreduktion/ fragmentering og invasive arter Utilstrækkelig beskyttelse og atmosfærisk N-deposition Utilstrækkelig beskyttelse og atmosfærisk N-deposition Utilstrækkelig beskyttelse og atmosfærisk N-deposition Utilstrækkelig beskyttelse og atmosfærisk N-deposition For få ynglevandhuller, overskygning af eksisterende ynglevandhuller med vedplanter og næringsstofbelastning Risiko for udtørring og tilgroning med høje græsser, urter og vedplanter som følge af næringsstofbelastning Intensiv skovdrift og forstyrrelser Forstyrrelser 90

91 Isfugl Den nationale bevaringsstatus vurderes foreløbig som gunstig. Fra 1983 til 2006 er ynglebestanden i området gået fra 3 til 5-6 par. Samlet vurderes den aktuelle ynglebestand af Isfugl i området at være i fremgang. Prognosen i området er ukendt Belastning med organisk stof og forringelse af den fysiske tilstand og naturlige dynamik. Indavl pga. fragmentering (isolation og lille bestandsstørrelse). Kilder: Basisanalyse for habitat- og fuglebeskyttelsesområder Pamhule Skov og Stevning Dam. Natur- og skovdel samt Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Pamhule Skov og Stevning Dam EIONET: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Søgård, B. m.fl., 2003, 2. udgave. Faglig rapport fra DMU nr Naturtilstand i habitatområderne. Habitatdirektivets lysåbne naturtyper.faglig rapport nr Fredshavn, J.R. og Ejrnæs, R., Faglig rapport fra DMU nr

92 Bilag 21 Potentielle bilag IV arter Bilag IV-arterne omfatter følgende arter: (i) pattedyr med arter af småflagermus, gnavere, rovdyr og hvaler, (ii) krybdyr med arter af skildpadder og Markfirben, (iii) padder med arter af halepadder og springpadder, (iv) fisk med arten Snæbel, (v) insekter med arter af biller, sommerfugle, og guldsmede, (vi) bløddyr med arten Tykskallet malermusling, samt (vii) planter omfattende arterne Enkelt månerude, Vandranke, Liden Najade, Fruesko, Mygblomst, Gul stenbræk og Krybende Sumpskærm. Herunder følger en gennemgang af de Bilag IV-arter, som kan have yngle- og rasteområde i Haderslev Kommune, eller som kan påvirkes af projekter heri, samt en overordnet vurdering af hvilke projekter der påvirker disse arter. Flagermus Frynseflagermus (Myotis nattereri) er fundet i alle landsdele, men arten er ret sjælden. Den yngler i huse og hule træer og er ofte knyttet til løvtræsbevoksninger, hvor den søger føde langs hegn og skovkanter. Rasteområder er kældre, kassematter og kalkgruber. Vandflagermus (Myotis daubentoii) er almindelig og udbredt i næsten hele landet med undtagelse af det vestligste Jylland. Arten er hovedsageligt fundet i det nordlige og østlige Jylland, og omkring Limfjorden. Arten er dog registreret på 5 lokaliteter i Sønderjyllands Amt, og det vides ikke om den findes i området omkring ejendommen. Arten søger føde over søer og vandhuller, og hviler og overvintrer i træer med hulheder, revner eller sprækker, kalkminer og under stenbroer. Dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus) er almindelig over hele landet med undtagelse af Bornholm, det vestlige Jylland og nogle mindre øer. Arten er fundet på flere lokaliteter i Sønderjylland. Dens yngle- og rasteområder er huse og hule træer i nærheden af løvskov. Langøret flagermus (Plecotus auritus) er relativt almindelig over hele landet med undtagelse af det vestligste Jylland, vestligste Fyn og Lolland, Langeland og nogle mindre øer. Der er dog kun få observationer i Sydjylland, men flagermusen er svær at finde, så den kan være overset. Flagermusen holder oftest til i bygninger såsom lader og på kirkelofter, og foretrækker afvekslende kulturlandskaber med gårde, haver, parker, alléer og små løvskove. Sydflagermus (Eptesicus serotinus) er almindelig med undtagelse af Nordvestjylland og Nordøstsjælland. Sydflagermus har en tæt bestand i Sønderjylland, og det er sandsynligt, at arten findes i området. Flagermusen har udelukkende kvarter i bygninger året rundt og jager langs skovbryn, åbninger mellem træer og andre steder med mange insekter. Brun flagermus (Nyctalus noctul) er relativt almindelig på øerne og i det østlige Jylland. Den er kendt fra enkeltobservationer på flere lokaliteter i det sydvestlige Jylland. Det er muligt, at der findes eksemplarer i området. Arten yngler og raster kun i gamle løvtræer. Den jager over åbent agerland, søer og over skov. Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) findes på spredte lokaliteter rundt om i landet, og er observeret enkelte gange omkring Haderslev. Artens yngleområde er menneskelig bebyggelse, og dens ses ofte jage i lyset af store gadelamper som tiltrækker insekter. Rasteområder er ligeledes bygninger. 92

93 Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) er observeret med spredte forekomster i det meste af landet, og herunder også i Haderslev Kommune. Dens yngleområder er huse og hule træer. Arten er stærkt tilknyttet ældre løvtræer, hvor den jager i de åbne rum under kronerne. Rasteområder er formentlig de samme som yngleområderne. Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus) findes især i løvskovsrige egne, og er derfor særlig udbredt i Østjylland og Sønderjylland. Dens yngle- og rasteområder er huse og hule træer i nærheden af løvskov. Den er registreret flere gange i udkanten af Haderslev Kommune. Projekter som berører bygninger, skove, levende hegn og gamle træer kan evt. påvirke rasteog yngleområder for flagermus. Birkemus (Sicista betulina) Arten er registeret mellem Spangså og Revsø skov samt ved Hammelev og Østerskov. Birkemusens sommeropholdssteder er naturområder med et tæt urtelag og i umiddelbar tilknytning til våd natur. Vinteropholdssteder er tørre naturområder som diger, overdrevsskrænter og højtliggende hede- og plantageområder, dvs. områder som er karakteriseret ved at være relativt uforstyrrede. Birkemusen må således forventes at kunne forekomme på lokaliteter, hvor ovennævnte naturtyper grænser op til hinanden, og hvor der er rigelig føde i form af insekter. I birkemusens udbredelsesområde vil projekter som indebærer opdyrkning af tidligere udyrkede arealer kunne påvirke artens levevilkår. Ligeledes vil projekter som påvirker sten- og jorddiger kunne påvirke artens yngle- og rasteområder. Odder (Lutra lutra) Findes i alle større vandløbssystemer helt ned til den dansk-tyske grænse. Odderen lever i tilknytning til vådområder. Den findes i såvel stillestående som rindende vand, og både i saltvand og ferskvand, især søer og moser med store rørskovsområder. Om dagen opholder den sig i en hule i brinken eller under buske, træer eller andet, der kan give ly. Yngle- og rasteområder kan potentielt findes i hele artens udbredelsesområde. Yngleområdet består af selve hulen, som ungerne fødes og opfostres i, og de nærmeste omgivelser. Et rasteområde for odder er mere diffust end et yngleområde, og kan forekomme mange steder langs vandløb og søer. Områderne kan være svære at lokalisere, men knytter sig primært til moser, krat, skov eller andre naturområder, hvor odderen kan finde relativt uforstyrret skjul i længere perioder på alle tider af året Projekter som indebærer opsplitning af bestande og levesteder eller som ødelægger eller forringer yngle- og rasteområder kan påvirke odderens yngle- og rasteområder. Markfirben (Lacerta agilis) Arten findes udbredt i stort set hele landet. Markfirben yngler på en række forskellige typer af levesteder, som er kendetegnet ved, at de indeholder solvendte skråninger med veldrænende, løse jordtyper og sparsom bevoksning, typisk lave urter eller et løst dække af græsser.. Rasteområderne om vinteren skal være veldrænede og solvendte skråninger. Markfirben bruger bl.a sten- og jorddiger samt levende hegn som spredningskorridorer Projekter som påvirker jord- og stendiger samt levende hegn kan påvirke artens levesteder. Ligeledes vil projekter der indebærer ændret arealanvendelse af egnede yngle- og rasteområder kunne påvirke arten. 93

94 Padder Spidssnudet frø (Rana arvalis) er udbredt i hele landet undtagen Bornholm, men er muligvis i tilbagegang i Sønderjylland. Dens foretrukne yngleområder er vandhuller, som indgår i sammenhængende naturområder, men arten er i stand til at yngle i næsten alle former for vådområder. Rasteområder er oftest på landjorden, og arten er afhængig af gode terrestriske, gerne fugtige levesteder nær ynglestedet. Løgfrø (Pelobates Fuscus) forekommer i hele landet undtagen Fyn og Bornholm. Arten er truet og i tilbagegang. Dens foretrukne yngleområder er lysåbne vegetationsrige rene vandhuller og vådområder. Rasteområder er ofte bar jord eller sand, samt områder med lav vegetation, hvor arten har mulighed for at grave sig ned. Artens mobilitet er ringe, og den er derfor afhængig af et velfungerende netværk af vandhuller. Løvfrø (Hyla arborea) er udbredt i den sydøstlige del af landet samt i området omkring Århus og Vejle. Arten er kortlagt i den gamle Haderslev Kommune og fundet på en lang række lokaliteter, Løvfrø yngler i lavvandede lysåbne vandhuller, hvoriblandt tidvise våde lavninger på afgræssede arealer er de mest optimale. Artens rasteområder er skovbryn, levende hegn og krat, hvor den opholder sig på mindre træer og buske. Strandtudse (Bufo Calamita) findes spredt langs kysten i Danmark, samt på en række indlandslokaliteter. Arten foretrækker at yngle i temporære, lysåbne, vandansamlinger som ofte er uden vegetation. Rasteområder er åbne arealer med ingen eller meget lav vegetation, f.eks. afgræssede enge og strandenge, men også dyrkede marker. Yngle- og rasteområder vil ofte ligge inden for samme område men kan, hvor der er egnede vandringsruter, ligge adskilt. Stor vandsalamander (Triturus cristatus) er udbredt i det meste af Danmark. Den yngler i lysåbne vegetationsrige lavvandede vandhuller af varierende størrelse, men med rent vand. Vandhuller af dårligere kvalitet kan fungere som levesteder og rasteområder. Levesteder og rasteområder på land er oftest nær vandhullet og ofte knyttet til skov. Stor vandsalamander stiller større krav til vandkvaliteten end f.eks. løvfrø gør. Ved projekter som har udbringningsarealer op til vand- og vådområder kan der ske en påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV-padder. Lysåbne vandhuller er potentielle yngleområder for alle de nævnte padder mens mere tilgroede vandhuller ofte kan fungere som rasteområder. Marsvin (Phocoena phocoena) Arten forekommer i alle danske farvande og har levested i Vadehavet og Lillebælt. Der kendes ikke til specifikke yngle- og rasteområder for marsvin. Der er kun ringe viden om, hvilke menneskeskabte forhold der påvirker marsvinet. Alle større ændringer og indgreb som påvirker havområder er potentielt skadelige for marsvinets levevis. Snæbel (Coregonus oxyrhyncus) Arten lever i Vadehavsområdet og de tilstødende vandløb. Snæbel yngler i de nederste og mellemste dele af større vandløb. Det vurderes, at der foruden Vidå i dag kun findes selvreproducerende bestande i Ribe Å, Varde Å og Brede Å, mens der tilsyneladende er en svigtende eller meget lille produktion af snæbel i Kongeå og Sneum Å og en lille bestand i Brøns Å, hvor der ikke har været udsat yngel. Opstrøms i de forskellige åsystemer er der en række sideløb som er vigtige nuværende eller mulige fremtidige gydeområder for snæbelen, 94

95 herunder Gelså samt Fladså/Gram Å. Der ligger et forslag til at udvide Natura 2000 området Vadehavet med vandløbsstrækninger Gelså frem til Gelsbro og Gram Å frem til Fole Hareby engvandingsselskabs opstemning med udpegning som potentielt gydeområde for snæbel. Snæblens ynglesucces er afhængig af god vandkvalitet, grusbund og vintergrønne vandplanter. Yngelen tåler ikke saltvand før de er nået en vis størrelse, og er derfor afhængig af mindre søer og vinteroversvømmede områder som er indskudt i vandsystemet. Efter gydningen trækker snæblen ned i de nedre dele af vandløbene og Vadehavet. Projekter som forringer vandkvaliteten i vandløb med forekomst af snæbel kan påvirke artens ynglesucces. Ligeledes vil projekter hvor der er særlig risiko for erosion til vandløb kunne påvirke artens yngle- og rasteområder. 95

96 Bilag 22 Nitratudvaskning til Knude Dyb Oplandet Knude Dyb har et stigende dyretryk og afvander til det beskyttede Natura 2000 område Vadehavet. Der stilles derfor særlige krav ved udbringningsarealer beliggende i dette område. Baggrunden herfor beskrives i dette notat. Lovgrundlag Ifølge Habitatdirektivets artikel 6 og vejledningen til denne, skal kommunen sikre, at planer og projekter hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter i kumulation (dvs. i forhold til eksisterende belastninger og i forhold til belastninger fra allerede vedtagne planer, som ikke er realiserede) kan have en negativ påvirkning på de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at bevare eller er til hindring, for at området kan opnå gunstig bevaringsstatus og en god tilstand. Beskyttelsesniveauerne i husdyrloven er fastlagt med udgangspunkt i udvaskningsniveauet i perioden , som danner baseline for udarbejdelse af de foreliggende vandplaner. Dette niveau er jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug uændret i 2007 og det er derfor en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrloven, at den samlede husdyrproduktion i et opland og dermed udvaskningsniveauet ikke har været stigende siden Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at der skal meddeles afslag, hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i bekendtgørelsen ikke kan forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at der kan meddeles afslag, hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i bekendtgørelsen ikke kan forhindre en væsentlig miljøvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Der henvises til bekendtgørelsens 11, stk Afskæringskriterier Miljøstyrelsen har fastlagt følgende afskæringskriterier (pkt. 1A-1C og pkt. 2A-2B) for, hvornår et projekt kan medføre en skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskningen, herunder Natura 2000-områder og levesteder og yngle- og rastepladser for beskyttede arter. Et projekt for husdyrbrug skal kunne overholde de samlede afskæringskriterier nævnt nedenfor for ikke at have en skadevirkning på et vandområde. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles godkendelse til det ansøgte. Afskæringskriterierne udelukker ikke, at en tilladelse eller godkendelse kan medføre en begrænset merudledning, men vil sikre, at der ikke sker en skade på et kystvandsområde, og kriterierne vil udelukke, at der godkendes husdyrproduktioner, der hindrer, at den samlede nitratudvaskning fra husdyrbrug i det enkelte opland, på sigt vil falde. Afskæringskriterierne lægges både til grund for vurderingerne, når et ansøgt projekt vil betyde en øget udvaskning, og når et ansøgt projekt vil medføre en mindsket udvaskning i eftersituationen. Er kriterierne ikke overholdt kan der efter omstændighederne alligevel meddeles godkendelse med skærpede vilkår, jf. natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 24. november 2011 (NMK ) 96

97 Afskæringskriterium for påvirkning fra projekter i kumulation med andre planer og projekter: Pkt. 1A: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, må ikke have været stigende siden 1. januar 2007 Pkt. 1B: Eventuelle andre kilder til nitratudvaskning end husdyrproduktionen, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007 skal inddrages i vurderingen på en sådan måde, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end husdyrproduktionen skal medføre et krav om reduktion af det samlede dyretryk i det aktuelle opland med tilsvarende effekt på nitratudvaskningen Pkt. 1C: Gennemførte initiativer, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, må ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland, samt Afskæringskriterium for påvirkning fra projektet i sig selv: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område, dog Pkt. 2B: Må nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, ikke udgøre 1 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret. Ad pkt. 1A: Miljøstyrelsen har senest februar 2013 udsendt en samlet oversigt over udviklingen i dyreholdet fra 2007 til 2012 fordelt på de forskellige vandoplande. Antallet af dyr er udtrukket fra CHR-registeret og omregnet til DE. Oversigten viser, om husdyrholdet i perioden er faldet eller steget, samt om det kan antages, at der er tale om en sikker eller usikker udviklingstendens på baggrund af lineær regression. I de tilfælde hvor tendensen er usikker skal vurderingen af om afskæringskriteriet er overholdt tage udgangspunkt i en direkte sammenligning af husdyrholdets størrelse i det seneste opgørelsesår og niveauet pr. 1. januar Er der sket en stigning er afskæringskriteriet ikke overholdt. Afskæringskriteriet kan undlades hvis oplandet afvander til et vandområde hvor nitratudvaskning ikke har væsentlig betydning for miljøtilstanden. Hvis der er sket en stigning i dyreholdet i et opland kan det ansøgte projekt kun gennemføres hvis husdyrbruget reducerer udvaskningen af kvælstof til et niveau på linje med planteavlsbrug, dvs. til en arealdrift med brug af handelsgødning og et plantesædskifte svarende til jordtypen. Reduktion af kvælstofudvaskning kan ske ved forskellige tiltag: ekstra efterafgrøder, reduceret kvælstofnorm, ved direkte afbrænding af husdyrgødning eller ved separation og afsætning af den faste del til forbrænding, biogas eller ud af vandoplandet. Kommunen kan også godkende ansøgninger, som kun vedrører husdyrtyper, som afgræsser vedvarende græsarealer i hovedparten af tiden, idet udvaskningen herfra er mindre end fra planteavlsbrug. I oplande, der er mindre end ha og i oplande, hvor antallet af DE er mindre end er der større usikkerhed i CHR-dataene og kommunen kan supplerer med lokal viden om udviklingen. I Haderslev Kommune er ingen vandoplande under ha, men antallet af DE i oplandet til Avnø Vig, Hejls Nor og Lillebælt Bredningen er under

98 Generelt for udbringningsarealer i opland til Vadehavet Vadehavet er udpeget som Natura 2000 omfattende Habitatområderne: H78, H86, H90 og H239 og Fuglebeskyttelsesområderne: F49, F51, F52, F53, F55, F57, F60, F65 og F67. Det udpegede område består af flere deloplande, som for Haderslev Kommune omfatter Knude Dyb, Juvre Dyb og Lister Dyb. I vandplan for Vadehavet er den økologiske tilstand overvejende baseret på en vurdering af klorofyl a koncentrationen, som er korreleret med den generelle vandkvalitet i kystområderne. Høje klorofylkoncentrationer i kystvandene opstår hovedsageligt ved høje belastning af næringsstoffer og deraf følgende forøget vækst af plankton. For Knude Dyb, Juvre Dyb og Lister Dyb er den økologiske tilstand klassificeret som ringe, mens den for Grådyb er klassificeret som dårlig. Samtlige vandområder har dermed ikke opnået målopfyldelse, som er god økologisk tilstand. Jf. vandplanen har miljøtilstanden i vandområderne ikke ændret sig tilstrækkeligt i gunstig retning og det er nødvendigt yderligere at reducere påvirkningen med især kvælstof, men også med fosfor. Jævnfør Danmarks arealinformation er vandområdet (Vadehavet) et sårbart Natura 2000 område og det skal således vurderes om projektet kan have en negativ påvirkning på vandområdet. Vurdering af afskæringskriterium 1A Fra 2007 til 2012 er antallet af dyreenheder i oplandet til Vadehavet, delområde Knudedyb steget fra DE til DE, hvilket er en stigning på 0,7 pct. Dyreholdet er steget i oplandet, med en usikker tendens (r 2 er under 0,5), men da der er sket en stigning i antal dyreenheder fra 2007 til 2012 i dataudtrækket, vurderer Haderslev Kommune, at man ikke vil foretage en konkret analyse af udviklingen. Udvikling i dyretrykket / antal DE i oplandet til N89 Vadehavet (Knudedyb) Vadehavet (Knudedyb - DE) Udvikling ift (DE) Procent , , , , , ,7 Forklaringsgrad 0,02 r 2 Tendens Usikker stigning (2012 > 2007) Kilde: (hentet ) 98

99 Haderslev Kommune vurderer, at afskæringskriteriet i forhold til 1A ikke er overholdt fordi der er sket en stigning i antallet af DE i oplandet. Der stilles derfor krav om, at udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne ikke må overstige udvaskningen af kvælstof ved planteavlssædskifte. Kan dette overholdes er det Haderslev Kommunes vurdering, at det ansøgte ikke vil have en skadevirkning af kvælstofudvaskning til overfladevande i kumulation med andre planer og projekter. Vurdering af afskæringskriterium 1B Siden 1980 erne er kvælstofafstrømningen reduceret pga. forbedret spildevandsrensning og et fald i udvaskningen fra landbrugsarealer, som følge af vandmiljøindsatsen. Kvælstofbelastningen til Vadehavet forventes at blive reduceret yderligere med ca. 4 pct. fra til Se nedenstående tabel. Dette forventes som resultat af allerede iværksatte eller planlagte tiltag inden for Hovedopland Vadehavet. Tiltagene omfatter Vandmiljøplan III, Regeringens energiaftale, øget anvendelse af biogas og anden strukturudvikling i landbruget, Miljømilliard-projekter, samt kommunernes igangværende indsats på spildevandsområdet. Figur 1: Den samlede årlige vandbårne kildeopsplittede stofafstrømning fra Hovedvandopland Vadehavet beregnet som normaliseret belastning for perioden (Bidraget fra Vidå fra Hovedopland 4.1 er inkluderet). Punktkildedata er dog fra Forudsætninger for beregning af stofafstrømningen ved Baseling 2015 fremgår af næste tabel. Kilde Vandplan Vadehavet. Den totale punktkildebelastning af kvælstof til overfladevande forventes reduceret fra 525 til 511 t/år fra 2010 til 2015, hvilket svarer til en reduktion på 2,7 pct. Se nedenstående tabel. Tilsvarende forventes fosforbelastningen fra punktkilder at blive reduceret fra T/år, svarende til 6 % Denne reduktion forventes opnået bl.a. ved forbedret spildevandsrensning og nedlæggelse af dambrug. 99

100 Figur 2: Punktkildebelastningen til overfladevande i Hovedopland Vadehavet er opgjort i 2010 og baseline Kilde: Vandplan Vadehavet Samlet vurderer Haderslev Kommune, at der ikke har fundet en øget nitratudledning sted for andre kilder i oplandet til Vadehavet i perioden og der heller ikke fremover vil ske en stigning. Pkt. 1B vurderes således at være overholdt. Vurdering af afskæringskriterium 1C Haderslev Kommune har ikke inddraget initiativer, der er gennemført med henblik på at opfylde vandplanlægningen eller miljømålsloven til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. Pkt. 1C vurderes således at være overholdt. Vurdering af afskæringskriterium 2A og 2B Haderslev Kommune vurderer, at Vadehavet delområde Knude Dyb ikke er et lukket bassin og/eller meget lidt eutrofieret, nitratudvaskningen må således ikke udgøre 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til området, jf. pkt. 2A. Beregning af kvælstofbidrag fra arealer i oplandet til Knude Dyb: Natura 2000 område N89 Vadehavet Vandområde Knude Dyb Opland til Natura 2000 området, ha (Vandplan , Hovedopland 1.10 Vadehavet s. 71 tabel ) Nuværende kvælstofbelastning fra land til Natura 2000 området, kg N/år (Vandplan , Hovedopland 1.10 Vadehavet s. 180, tabel ) Bidrag fra det ansøgte husdyrbrug (ejede og forpagtede arealer) Reduktionspotentiale 1 (jf. nitratklassekortlægningen), pct (middel 63) Areal til udspredning i alt, ha 155,20 (X) Planteavlsniveau, kg N/ha/år 75,8 Udvaskning fra rodzonen (ansøgt), samlet, kg N/ha/år 75,8 (Y) 100

101 Samlede påvirkning af Knude Dyb ((X*Y*(1-0,63)) 4.360,59 (Z) Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct. (Z/ )*100. 0, >>Landbrug >> Kvælstofreduktionspotentialer 2 Udregnet i FarmN som forskellen mellem rodzoneudvaskning i den ansøgte situation og i den nuværende situation uden tilførsel af husdyrgødning, jf. Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug Ifølge beregningerne i ovenstående skema vil nitratbidraget fra det ansøgte projekt i sig selv udgøre 0,14 pct. af den samlede udvaskning til Natura 2000-området. Konklusion Haderslev kommune vurderer på baggrund af de overholdte afskæringskriterier, at det ansøgte projekt ikke vil have en skadevirkning på Natura 2000 området Vadehavet. Det vurderes at næringsstofudvaskningen fra udbringningsarealerne ikke vil resultere i målbare ændringer af næringsstofkoncentrationen eller sigtedybden i Vadehavet. Det vurderes derfor, at det ansøgte projekt med de vilkår der stilles i godkendelsen ikke vil påvirke arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget til Natura 2000-området væsentligt. 101

102 Bilag 23 Fosforudvaskning til Knude Dyb Oplandet Knude Dyb afvander til det beskyttede Natura 2000 område Vadehavet. Der kan derfor være behov for at stille særlige krav ved udbringningsarealer beliggende i dette område. Baggrunden herfor beskrives i dette notat. Lovgrundlag Ifølge Habitatdirektivets artikel 6 og vejledningen til denne, skal kommunen sikre, at planer og projekter hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter i kumulation (dvs. i forhold til eksisterende belastninger og i forhold til belastninger fra allerede vedtagne planer, som ikke er realiserede) kan have en negativ påvirkning på de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at bevare eller er til hindring, for at området kan opnå gunstig bevaringsstatus og en god tilstand. Beskyttelsesniveauerne i husdyrloven er fastlagt med udgangspunkt i udvaskningsniveauet i perioden , som danner baseline for udarbejdelse af de foreliggende vandplaner. Dette niveau er jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug uændret i 2007 og det er derfor en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrloven, at den samlede husdyrproduktion i et opland og dermed udvaskningsniveauet ikke har været stigende siden Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at der skal meddeles afslag, hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i bekendtgørelsen ikke kan forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at der kan meddeles afslag, hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i bekendtgørelsen ikke kan forhindre en væsentlig miljøvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Der henvises til bekendtgørelsens 11, stk Afskæringskriterier Haderslev Kommune skal således foretage en vurdering af, hvorvidt der i konkrete projekter er behov for skærpelse af beskyttelsesniveauet for fosfor af hensyn til tilstanden i sårbare Natura 2000-udpegede recipienter, dvs. marine områder eller søer. Da det ikke kan kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt vil tilføres recipienten, må vurderingen af om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, baseres på en vurdering af worst case. Tabet af fosfor fra landbrugsjord vurderes, maksimalt at være 1 kg P/ha på nuværende tidspunkt (Kronvang et al 2005). Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha. I landbrugsjord er der gennemsnitligt ophobet kg P/ha i de øverste 25 cm. I forhold til nitratpåvirkning af vandområder beskriver Miljøstyrelsen, at dette ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 5 % af den samlede påvirkning. Haderslev Kommune antager, at grænsen for en målbar fosforpåvirkning er det samme og opsætter på dette grundlag følgende afskæringskriterier for hvornår fosforpåvirkninger er skadelige for tilstanden i sårbare Natura 2000 udpegede recipienter: Pkt. 1 1 % i meget sårbare vandområder (lukkede bassiner - typisk rene eller sårbare søer) 102

103 Pkt. 2 5 % i øvrige vandområder Hvis påvirkningen med fosfor fra et projekt udgør mindre end 5 % (1 % i fosforfølsomme søer) af den samlede påvirkning af den relevante recipient, vil der som udgangspunkt ikke være behov for at skærpe i forhold til det generelle beskyttelsesniveau for fosfor - Jf. Vejledende notat om konkret vurdering af påvirkning af overfladevande med fosfor i henhold til husdyrgodkendelseslovens 29. Det skal dog vurderes om der i den konkrete sag er særlig risiko i forbindelse med landskabsforhold. Heri indgår afstand til vandløb eller sø, terrænhældning, erosion, jordbundsforhold, dræn samt fosfortal. Ved særlig risiko kan der i oplandet til sårbare vandområder stilles skærpende vilkår, f.eks. randzoner eller jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, punkt 2, opløftning til eller skærpelse af fosforklasse. Generelt for udbringningsarealer i opland til Vadehavet Vadehavet er udpeget som Natura 2000 omfattende Habitatområderne: H78, H86, H90 og H239 og Fuglebeskyttelsesområderne: F49, F51, F52, F53, F55, F57, F60, F65 og F67. Det udpegede område består af flere deloplande, som for Haderslev Kommune omfatter Knude Dyb, Juvre Dyb og Lister Dyb. I vandplan for Vadehavet er den økologiske tilstand overvejende baseret på en vurdering af klorofyl a koncentrationen, som er korreleret med den generelle vandkvalitet i kystområderne. Høje klorofylkoncentrationer i kystvandene opstår hovedsageligt ved høje belastning af næringsstoffer og deraf følgende forøget vækst af plankton. For Knude Dyb, Juvre Dyb og Lister Dyb er den økologiske tilstand klassificeret som ringe, mens den for Grådyb er klassificeret som dårlig. Samtlige vandområder har dermed ikke opnået målopfyldelse, som er god økologisk tilstand. Jf. vandplanen har miljøtilstanden i vandområderne ikke ændret sig tilstrækkeligt i gunstig retning og det er nødvendigt yderligere at reducere påvirkningen med især kvælstof, men også med fosfor. Jævnfør Danmarks arealinformation er vandområdet (Vadehavet) et sårbart Natura 2000 område og det skal således vurderes om projektet kan have en negativ påvirkning på vandområdet. Vurdering af afskæringskriterier Oplandet til Knude Dyb er jf. Arealinfo udpeget som et opland til et følsomt Natura 2000 område, dvs. natura 2000 vandområder, som ikke omfatter lukkede bassiner. Haderslev Kommune vurderer, således at Vadehavet, delområde Knude Dyb ikke er et lukket bassin og/eller meget lidt eutrofieret. Afskæringskriterium 1 er derfor ikke aktuelt, men fosforudvaskningen må således ikke udgøre 5 pct. eller mere af den samlede fosforudvaskning til området, jf. pkt. 2. Beregning af fosforbidrag for ejede og forpagtede arealer: Natura 2000 område N89 Vadehavet - Vandområde Knude Dyb Opland til Natura 2000 området, ha (Vandplan , Hovedopland 1.10 Vadehavet s. 71, tabel ) Samlet belastning bebyggelse) 1, kg P (naturligt baggrundsbidrag, landbrug og spredt

104 Bidrag fra det ansøgte projekt (ejede og forpagtede arealer) Udbringningsareal i ansøgningen, som afvander til Knude Dyb, ha 155,20 Fosforoverskud, kg P/ha 3,0 Forøgelse af fosfor i jordpuljen i godkendelsesperioden (8 år), pct. 1,2 ((Fosforoverskud kg P/ha x 8 år)/(2000 kg P/ha)) x 100 Worst case udvaskning af fosfor fra landbrugsareal, kg P/ha 1 Worst case udvaskning af fosfor fra husdyrbrugets udbringningsarealer, kg P 1,87 (Udbringningsareal ha x worst case udvaskning fra landbrugsareal kg P/ha) x (forøgelse af fosfor i jordpuljen pct. / 100) Husdyrbrugets del af påvirkningen, pct. 0,003 ( Worst case udvaskning af fosfor fra husdyrbrugets udbringningsarealer kg P / kg P) x Stofbelastning Hovedopland Vadehavet, Åbent land (naturligt baggrundsbidrag, landbrug og spredt bebyggelse) tabel i Vandplan , Hovedopland 1.10 Vadehavet * (Opland til Knude Dyb/ Opland til Vadehavet ( ) Ifølge beregningerne i ovenstående skema vil fosforbidraget fra det ansøgte projekt i sig selv udgøre 0,003 pct. af den samlede udvaskning til Natura 2000-området. Konklusion Haderslev kommune vurderer på baggrund af de overholdte afskæringskriterier, at det ansøgte projekt ikke vil have en skadevirkning på Natura 2000 området Vadehavet. Det vurderes at næringsstofudvaskningen fra udbringningsarealerne ikke vil resultere i målbare ændringer af fosforkoncentrationen i Vadehavet. Det vurderes derfor, at det ansøgte projekt med de vilkår der stilles i godkendelsen ikke vil påvirke arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget til Natura 2000-området væsentligt. 104

105 Bilag 24 - Beredskabsplan 105

106 106

107 107

108 108

109 109

110 110

111 111

112 112

113 113

114 114