Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. maj Kl. 18:00 i Mødelokale 1,Lyndby

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. maj 2011 Kl. 18:00 i Mødelokale 1,Lyndby

2 Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden ØU - Orientering ØU - Klimaplan for Lejre Kommune ØU - Revision af Fingerplan ØU - Proces for behandling af sager om ledige bygninger afledt af ny skolestruktur ØU - Anlægsregnskab. Køb af skoler med tilhørende institutioner ØU - Overførsel af driftsbevillinger til anlæg ØU - Ændring af overførselsregler ØU - Forventet Regnskab ØU - Økonomiudvalgets budgetramme KF - Ansøgning om etablering af lys på petanque- og tennisbanerne på Osted Idrætsanlæg KF - Ansøgning om etablering af petanquebaner i Hvalsø KF - Ansøgning om garanti for lån til minirensningsanlæg - Tadre Mølle KF - Ansøgning om renovering af flisekant Sæby Gershøj Svømmebad KF - Hjertestartere i kommunens idrætshaller - principsag SSÆ - Afhentning og udbringning af hjælpemidler SSÆ - Godkendelse af tilbud på madservice SSÆ - Kvalitetsstandard for sygeplejeklinik i Lejre Kommune med høringssvar SSÆ - Oprettelse af sygeplejeklinik i Lejre Kommune med høringssvar TM - Aftaler om refusion af vejbelysning TM - Ekspropriationsbeslutning, Horseagers forlængelse og tilslutning til Ny Ringstedvej i Hvalsø TM - Frigivelse af midler til asfalt- og slidlagsarbejder TM - Oprettelse af bygningspræmieringsudvalg TM - Regulativ til afbrænding af haveaffald TM - Udvidelse af parkeringsplads ved Allerslev Skole og Lejrehallen Lukket - ØU - Udbetaling af erstatning til ejendommen Salviehaven BU - Klassedannelse i 1. klasse på Bramsnæsvigskolen i skoleåret

3 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 1 1. ØU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 11/2 Resumé: Indstilling: Beslutning Økonomiudvalget den : Dagsordenen blev godkendt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 2 2. ØU - Orientering Sagsnr.: 11/1 Resumé: Siden sidste Økonomiudvalgsmøde er følgende publiceret på Politiker-Portalen under: Økonomiudvalget - Post/Orientering: a) Svar KL vedr. finansieringsomlægning af beskæftigelsesområdet b) Brev finansieringsomlægning af beskæftigelsesområdet c) KL spørgeskema vedr. budgetgaranteret områder d) Objektiv sagsbehandling forskudsrefusion KL e) Kommunernes forventede regnskab pr. 31. marts tabel f) Kommunernes forventede regnskab pr. 31. marts 2011 g) Referat fra bestyrelsesmøde nr. 13 i Udviklingsforum Sjælland Økonomiudvalget - Dokumenter: a) Oversigt over kommende sager til Økonomiudvalget Økonomiudvalget - Budgetopfølgning: a) Kassekreditreglen April 2011 b) Dag til dag likviditet - April 2011 c) Forbrugsrapport April 2011 Økonomiudvalget - Budgetopfølgning - Forventet Regnskab : a) Generelle bemærkninger b) Oversigt tillægsbevillinger og omplaceringer c) Bilag 1 Bemærkninger på udvalg d) Bilag A Indkøbsbesparelse på varekøb og tj.ydelser Indstilling: Beslutning Økonomiudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning. Venskabsbyen Talsi i Letland inviterer til byfestival den juli Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

5 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 3 3. ØU - Klimaplan for Lejre Kommune Sagsnr.: 10/9070 Resumé: Klimaplanen er udarbejdet på baggrund af kommunalbestyrelsens temadrøftelse den 22. april 2010 vedr. klima- og energiarbejdet i Lejre Kommune, hvor der blev udtrykt politisk ønske om en klimaplan. Kommunalbestyrelsen har forud for den politiske behandling af Klimaplan godkendt kommissorium for organisering af klimaindsatsen i Lejre Kommune samt procesplan for indsats på området i 2011 på april-mødet Klimaplanen indeholder kommunens overordnede mål for planperioden. Dels hvilken rolle kommunen ønsker at have fremadrettet og dels konkrete mål for kommunen som virksomhed og som geografisk område. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. At administrationens forslag til Klimaplan sendes til høring i fagudvalgene med henblik på udsendelse i offentlig høring. Beslutning Økonomiudvalget den : Forslag til Klimaplan anbefales til udsendelse i offentlig høring over for Kommunalbestyrelsen, idet der efterfølgende udarbejdes handleplaner til realisering af Klimaplanen. Der afholdes borgermøde i høringsperioden. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Der afholdes et møde med relevante erhverv, der har energi som speciale. Solcelle som energi skal fremgå tydeligere. Sagsfremstilling: Hermed fremlægger administrationen forslag til Klimaplan for Lejre Kommune. Klimaplanen skal ses i sammenhæng med den organisatoriske forankring af klimaindsatsen med ansættelse af en klimakoordinator og etablering af tværgående klimanetværk samt senere beslutningsoplæg vedr. tiltrædelse af "Den Europæiske Borgmesterpagt om energi" (Covenant of Mayors). Formålet med klimaplanen er at skabe en langsigtet platform for klimaindsatsen i Lejre Kommune. Herunder at der er formuleret en række konkrete mål for indsatsen og at pege på mulige aktiviteter og indsatsområder. Arbejdet med at føre målsætninger i klimaplanen ud i livet vil blive fastlagt nærmere i

6 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 4 årlige handleplaner, der angiver konkrete projekter og indsatser. Indsatser for resten af 2011 blev fastlagt i forbindelse med behandlingen af kommissorium for organisering af klimaindsatsen og indeholder: Samarbejde med Energiklynge Center Sjælland vedr. bedre energiudnyttelse og muligheder for energiproduktion i lokal landsby. Samarbejde med Videnscentret for landbrug og RUC vedr. økologisk matrixlandbrug og mulig biogasproduktion. Kortlægning af muligheder for biogas- og vindmølleenergi i samarbejde med hhv. Vindmøllesekretariatet og Biogassekretariatet i Naturstyrelsen. Strategisk energiplanlægning. Energirenovering af kommunens bygninger jf. Budget Som nævnt indeholder klimaplanen konkrete mål for indsatsen. De mål, der er angivet i det nuværende forslag til klimaplan er administrationens forslag. Mål for Lejre Kommune som virksomhed: Mål for reduktion af udledning af drivhusgasser i kommunen som virksomhed er fastsat til mindst 2% pr. år frem til 2020 med udgangspunkt i mål-året 2008, hvilket svarer til en reduktion på ton drivhusgasser. Mål for kommunen som virksomhed ligger i forlængelse af den "kurveknækkeraftale om reduktion af energiforbruget" som Lejre Kommune har indgået med Center for Energibesparelse. Aftalen gælder for kommunens egne ejendomme og målet er at spare 2% el og varme pr. år i aftalens løbetid, som er 1/ / Mål for Lejre Kommune som geografisk område: Mål for reduktion af udledning af drivhusgasser i kommunen som geografisk område er fastsat til mindst 30% inden 2020 med udgangspunkt i forventet udledning af drivhusgasser i 2020, hvilket svarer til en reduktion på tons drivhusgasser. En målsætning på 20% vil i sammenligning betyde et reduktionskrav på tons drivhusgasser. Herudover indeholder klimaplanen en målsætning om at mindst 20% af den energi, der anvendes i Lejre Kommune, skal være baseret på vedvarende energi. Målene for Lejre Kommune som geografi skal ses i sammenhæng med de potentialer, der er på området i Lejre Kommune, som også er skitseret i "Forslag til klimaindsatsen for de vigtigste sektorer i Lejre Kommune", som er vedlagt som bilag. Af bilaget fremgår at der "på papiret" er betydelige muligheder inden for vindenergi, biogas og halmressourcer. I hvor høj grad disse muligheder kan omsættes afhænger af en lang række ubekendte. Herunder muligheder for etablering af samarbejder, indhentning af diverse godkendelser mv. samt i sidste ende andre aktørers villighed til at investere. Udtalelser: Ingen. Administrationens vurdering: EU-landene har indgået en fælles aftale om 20% CO2-reduktion og 20% vedvarende energi i Inden for disse rammer har regioner og kommuner lokalt en væsentlig rolle at spille og en stor opgave at løfte i de kommende år. Sammen med de øvrige 17 kommuner i Region Sjælland indgår Lejre Kommune i en

7 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 5 regional klimastrategi. Formålet med den regionale klimastrategi er blandt andet at skabe grundlag for en koordineret indsats i forhold til igangværende klimaforandringer og at omstille energisystemet til en større andel af vedvarende energi. Med administrationens forslag til klimaplan vurderer administrationen, at Lejre Kommune etablerer et godt grundlag for at Lejre Kommune målrettet kan bidrage til EU s målsætning og den regionale klimastrategi med udgangspunkt i de lokale muligheder og rammer. Administrationen vurderer, at der i Lejre Kommune er betydelige potentialer for udvikling af vedvarende energi og reduktion af udledning af drivhusgasser, hvorfor en målsætning på 30% reduktion af udledning af drivhusgasser i kommunen som geografi virker realistisk og inden for rækkevidde. Samtidig vurderer administrationen, at en reduktion på 2 % årligt i kommunen som virksomhed er realistisk sammenholdt med de planlagte investeringer i energirenovering af kommunens bygninger jf. Budget For at sikre en bred funderet drøftelse af klimaplanen, anbefaler administrationen, at klimaplanen sendes til høring i fagudvalgene. Der vil herefter ske en administrativ opsamling på drøftelser i fagudvalgene, hvorefter klimaplanen vil blive sendt til endelig behandling i Kommunalbestyrelsen med henblik på udsendelse i offentlig høring. Oplæg vedr. tiltrædelse af Den Europæiske Borgmesterpagt om klima vil blive sendt til behandling i Kommunalbestyrelsen samtidig. Efter offentlig høring sendes klimaplanen i politisk behandling med henblik på endelig vedtagelse. I høringsfasen kan der eventuelt afholdes borgermøde, der kan sikre mulighed for debat og tilbagemeldinger, hvilket ud over at kvalificere selve høringsprocessen også vil kunne skabe bedre grobund for lokal forankring af klimaplanen til gavn for den videre proces. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Gennemførsel af klimaplanen forudsætter, at der etableres en stilling som klimakoordinator, hvilket blev sikret med godkendelsen af den foreslåede organisering af klimaindsatsen i Lejre Kommune. Klimakoordinator vil være overordnet projektleder på klimaplanen og herudover skulle facilitere og indgå i samarbejder internt og eksternt samt inddrage eksterne aktører (borgere, interessegrupper, virksomheder organisationer mv.). Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Efter fagudvalgsbehandling behandles sagen i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. Forslag til Klimaplan for Lejre Kommune 2. Forslag til klimaindsatsen for de vigtigste sektorer i Lejre Kommune

8 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 6 4. ØU - Revision af Fingerplan 2007 Sagsnr.: 11/10111 Resumé: Miljøministeren ønsker at opdatere Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet, og har sendt et debatoplæg i offentlig høring. Administrationen fremlægger et forslag til høringssvar. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at forslag til høringsbrev godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrædes, idet høringssvaret suppleres med yderligere konkrete eksempler på Naturstyrelsens administrativt besluttet detailregulering. Sagsfremstilling: Miljøministeren ønsker at opdatere Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet. Fingerplanen er et landsplandirektiv, der lægger de overordnede rammer for den fysiske planlægning i hovedstadsområdet, og kommuneplaner må ikke stride i mod indholdet i fingerplanen. Den kommende Fingerplan får derfor betydning for indholdet i Lejre Kommunes næste kommuneplan. Miljøministeriet har sendt et debatoplæg om den kommende revision af Fingerplanen i offentlig høring. Høringen løber fra 30. marts til 6. juni Debatoplægget peger på en række temaer, som Miljøministeren ønsker at lægge vægt på i den kommende Fingerplan. Temaerner er: Klimatilpasning og kvalitet i de grønne kiler Byomdannelse og ny byudvikling Erhvervsudvikling og lokalisering Andre temaer som transportkorridor, placering af regionshospitalerne Debatoplægget er vedlagt som bilag. Administrationens vurdering: Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar fra Lejre Kommune. Forslag til høringssvar er vedlagt som bilag. Høringssvaret kommenterer debatoplægget på følgende punkter: Klima Debatoplægget lægger op til, at behovet for klimatilpasninger bliver en del af den kommende Fingerplan. Administrationen udtrykker i forslag til høringssvar, tilfredshed med, at klimatilpasninger tages med i revisionen af Fingerplanen. Udviklingsmuligheder Miljøministeren lægger i sit forord op til, at den kommende Fingerplan skal tilvejebringe gode udviklingsmuligheder i alle kommuner i hovedstadsområdet. Lejre Kommune er i Fingerplan 2007 placeret i "det øvrige hovedstadsområde", hvor byudvikling med boliger og erhverv kun må være af lokal karakter, og kun må ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. Byudvikling af lokal karakter defineres som udvikling med boliger og byfunktioner, som betjener et opland, der omfatter kommunen og nabokommuner, men ikke et regionalt opland.

9 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 7 Langt hovedparten af de øvrige kommuner i hovedstadsområdet, har områder i Fingerbyen, så hvis de gode udviklingsmuligheder - som Miljøministeren taler for i forordet - skal indfries i alle kommuner, så bør udviklingsmulighederne for de kommuner, der kun har arealer i "det øvrige hovedstadsområde", udvides. Det foreslås at udvide udviklingsmulighederne ved: a) at placere større erhvervsområder i tilknytning til større infrastrukturanlæg - også uden for Fingerbyen. I forslag til Kommuneplan 2009 og tidligere i gammel Lejre Kommune, er det blevet foreslået at udlægge et større område ved Glim til erhverv. Men det er hidtil blevet afvist. Administrationen foreslår, at der gives mulighed for at kunne udlægge dette område i næste kommuneplan. b) at give mulighed for udlæg af jordbrugsparceller. I høringssvaret er beskrevet, at karakteren af det øvrige hovedstadsområde mange steder egner sig godt til jordbrugsparceller. Det gælder ikke kun for Lejre Kommune. c) at administrere Fingerplanen efter retningslinjerne. I følge Fingerplan 2007 s retningslinjer, har kommunerne i det øvrige Hovedstadsområde råderum til at planlægge for byudvikling af lokal karakter. På trods af råderummet i retningslinjerne blev administrationen i dialogen med Miljøcentret om Kommuneplan 2009 mødt med en udmelding om, at rummeligheden i Regionplan 2005 under ét var tilstrækkelig. Miljøcentret nedlagde veto mod udlæg, som ville sikre, at vi bevarede den beskedne udbygningstakt på 150 nye boliger pr. år, der var forudsat i de tre gamle kommuners kommuneplaner. Miljøcentret underkendte således i sin administration af fingerplanen Lejre Kommunes ret til at planlægge for byudvikling af lokal karakter. d) at administrere Fingerplanen på det overordnede niveau, som planen afspejler. Administrationen kommer i høringssvaret med et eksempel, der viser, at Fingerplanen bliver administreret på et meget detaljeret niveau. Transportkorridoren ØU har på mødet den 15. februar 2011 behandlet forslag til indsnævringer af transportkorridoren i Lejre Kommune. I forslaget til høringssvar henvises til dette høringsmateriale. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Debatoplæg Fingerplan Forslag til Høringssvar

10 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 8 5. ØU - Proces for behandling af sager om ledige bygninger afledt af ny skolestruktur Sagsnr.: 11/10642 Resumé: Kommunalbestyrelsens beslutning om ny skolestruktur medfører, at der er en række bygninger og anlæg som frigøres fra nuværende anvendelse eller, hvor der er behov for etablering af nye samarbejds- og driftsformer med andre kommunale bygninger. Administrationen foreslår, at alle forslag vedr. dette forelægges Økonomiudvalget. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at alle forslag vedr. ny anvendelse af frigjorte bygninger forelægges Økonomiudvalget, før der optages forhandlinger eller igangsættes undersøgelser. Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget fastholder Kommunalbestyrelsens beslutning af 26. april 2011 om, at forvaltningen anmodes om at udarbejde forslag til anvendelse af de frigjorte skolebygninger, haller og svømmebadet til politisk behandling, idet det forudsættes at Firkløverskolen etableres i frigjorte bygninger på Kirke Sonnerup skole. Forvaltningen anmodes i denne forbindelse om svar på, hvornår der kan foreligge et oplæg. Økonomiudvalget besluttede endvidere, at alle forslag vedr. ny anvendelse af frigjorte bygninger forelægges Økonomiudvalget. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen traf den 26. april 2011 beslutning om at lukke Glim Skole og Sæby Gershøj Skole, idet undervisningen flyttes til hhv. Allerslev Skole og Kirke Hyllinge Skole. Der skal således ikke fra 1. august 2012 være folkeskole de to steder. Det blev samtidig besluttet, at Kirke Sonnerup skole lukkes, idet undervisningen flyttes til Bramsnæsvigskolen, og skolebygningerne i Kirke Sonnerup fremover skal huse Firkløverskolen. Konsekvensen af beslutningen er, at der vil blive bygninger og arealer, som kan anvendes til andre formål. Der er mange, som har ideer og forslag til anvendelse af bygningerne og arealer. Der kan være tale om salg, udlejning til andre parter eller andre kommunale formål. I tilknytning til de 3 skolebygninger, der skal lukkes, er en række andre kommunale bygninger og anlæg, som i større eller mindre omfang har driftsmæssige sammenhænge, f.eks. haller, svømmebad, børnehave. Der skal for disse forskellige bygninger og anlæg træffes beslutning om nye samarbejds- og driftsformer, som bl.a. afhænger af om skolebygningerne udlejes, sælges eller anvendes til andre kommunale formål. Administrationen foreslår, at alle forslag vedr. ny anvendelse af frigjorte bygninger forelægges Økonomiudvalget før der optages forhandlinger eller igangsættes undersøgelser. Administrationens vurdering:

11 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 9 Beslutninger om ny anvendelse af bygninger og arealer, bør baseres på en samlet undersøgelse af de muligheder og de økonomiske konsekvenser, der vil være af forskellige anvendelser. Samtidig bør det sikres, at de nuværende brugere af folkeskolerne gives ro til at gennemfører et godt skoleår 2011/2012, således at der ikke igangsættes undersøgelser, ombygninger eller på anden måde skabes uro på skolerne. Brugerne af de anlæg og bygninger, som ligger ved de frigjorte bygninger, har behov for afklaring af deres fremtidige drifts- og samarbejdsformer. Dette bør ske inden bygningerne overgår til anden anvendelse. Forelæggelse af alle forslag for Økonomiudvalget, som har det overordnede ansvar for drift, udlejning og salg af kommunale ejendomme, vil sikre, at der er overblik over beslutninger om ny anvendelse, og der vil kunne ske en samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Der er ingen økonomiske konsekvenser af en beslutning om, at forslagene forelægges Økonomiudvalget før der igangsættes administrative undersøgelser og beregninger. For de aktuelle sager skal der gennemføres økonomiske konsekvensberegninger, som belyser den samlede konsekvens i forhold til den kommunale økonomi. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

12 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Anlægsregnskab. Køb af skoler med tilhørende institutioner. Sagsnr.: 11/9965 Resumé: Godkendelse af anlægsregnskab for køb af 4 skoler med tilhørende institutioner af Danske Finans A/S. Anlægget udviser et forbrug på 181,963 mio. kr. Projektet har samlet givet et overskud på 34 mio. kr. til delvis finansiering af ombygning af skolerne. Den foregik i perioden Herudover er betalt for leasing af inventar og ejendomsskatter på 10 mio. kr. Der er i 2011 et likviditetsmæssigt overskud på 5,2 mio. kr. i forbindelse med gennemførsel af købet og ophævelsen af depoterne. Det er medtaget i sagen om forventet regnskab Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at anlægsregnskabet godkendes, 2. at redegørelsen af 3. maj 2011 om resultatet af projektet "salg og lej tilbage" tages til efterretning. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen godkendt den 27. september 2010 at bygningerne skulle købes tilbage. Der blev på den baggrund afsat et rådighedsbeløb på 195 mio. kr. i forbindelse med vedtagelsen af budget Den 28. februar 2011 blev frigivet 192,075 mio. kr. til køb. Der har været et forbrug på 181,963 mio. kr. Der er i forbindelse med købet udarbejdet 5 skøder. Der har ikke været antaget advokat til at gennemføre handlen, idet betingelserne for tilbagekøb af var aftalt ved salget af bygningerne. Den væsentligste årsag til afvigelsen er en forkert vurdering af restkøbesummen ved vurderingen af, om bygningerne skulle købes tilbage eller ej. I forbindelse med tilbagekøb af renteswap har der været en udbetaling på 4,9 mio. kr. Den er afholdt i regnskabet som en renteudgift og fremgår derfor ikke af anlægsregnskabet. Nettoresultatet er et likviditetsoverskud i 2011 på 5,2 mio. kr. Administrationens vurdering: Projektet startede i 1999 ved at bygningerne blev solgt, og der blev indgået en rammeleasingaftale, der bl.a. indeholdt mulighed for at få finansieret ombygninger. Der er aflagt anlægsregnskab for ombygningen i Bramsnæs Kommune.

13 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 11 Salgssummen og den årlige opsparing har været administreret af forskellige kapitalforvaltere gennem perioden. Det har samlet givet et overskud på 34 mio. kr. til finansiering af ombygningen. Overskuddet er beregnet efter betaling af ejendomsskat og leasingafgift af inventar på 10 mio. kr. Af overskuddet er 29 mio. kr. brugt til afdrag og 5 mio. kr. er tilført kassebeholdningen. Efter betaling af købesummen og omkostninger ved købet, er der et likviditetsoverskud på 5,2 mio. kr. Det er et udtryk for, at forrentningen af kapitalen i perioden har været større end den forudsatte. Beløbet er tilført kassebeholdningen og de bevillingsmæssige forhold er medtaget i forventet regnskab Der er uarbejdet en redegørelse af 3. maj 2011, der beskriver forholdet nærmere. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Udover anlægsudgifterne er driftsudgifterne og renterne påvirket af tilbagekøbet. Der er bl.a. afholdt udgifter til tilbagekøb af renteswap på 4,9 mio. kr. Der er samlet et nettooverskud på 5,2 mio. kr. som er medtaget i forventet regnskab Der er udarbejdet en redegørelse over den samlede gevinst ved at indgå arrangementet. Gevinsten 34 mio. kr. er brugt til finansiering af ombygninger samt finansiering af leasing af inventar. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Anlægsregnskab Køb af skoler med tilhørende institutioner 2. Redegørelse resultat

14 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Overførsel af driftsbevillinger til anlæg Sagsnr.: 11/10328 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. april 2011, at institutionernes mindreforbrug i 2010 inden for 10% af budgettet samt ansøgninger om overførsler ud over 10% blev overført til Kommunalbestyrelsen vedtog samtidig, at anmode virksomhederne om at overveje om de overførte driftsmidler kan benyttes til anlæg. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der til motionscenter på Nødager meddeles anlægsbevilling på kr.. Samtidig meddeles tilsvarende rådighedsbeløb til budget 2011, 2. at rådighedsbeløb på kr. til anlægsbevilling til motionscenter på Nødager finansieres af de overførte driftsmidler fra 2010 til 2011 for bevilling , Aktivitetscentre, 3. at der til sygeplejeklinik i Lejre Kommune meddeles anlægsbevilling på kr. Samtidig meddeles tilsvarende rådighedsbeløb til budget 2011, 4. at rådighedsbeløb på kr. til anlægsbevilling til sygeplejeklinik i Lejre Kommune finansieres af de overførte driftsmidler fra 2010 til 2011 for bevilling , Sygepleje, 5. at der til elektroniske nøgler til hjemmeplejen meddeles anlægsbevilling på kr. Samtidig meddeles tilsvarende rådighedsbeløb til budget 2011, 6. at rådighedsbeløb på kr. til anlægsbevilling til elektroniske nøgler til hjemmeplejen finansieres af de overførte driftsmidler fra 2010 til 2011 for bevilling , Hjemmepleje - udfører, 7. at der til renovering af Hvalsø Ældrecenter 1. sal meddeles anlægsbevilling på kr. Samtidig meddeles tilsvarende rådighedsbeløb til budget 2011, 8. at rådighedsbeløb på kr. til anlægsbevilling til renovering af Hvalsø Ældrecenter 1. sal finansieres af de overførte driftsmidler fra 2010 til 2011 for bevilling , Hjemmepleje - udfører, 9. at der til inventar til aktivitetscentrene meddeles anlægsbevilling på kr. Samtidig meddeles tilsvarende rådighedsbeløb til budget 2011, 10. at rådighedsbeløb på kr. til anlægsbevilling til inventar til aktivitetscentrene finansieres af de overførte driftsmidler fra 2010 til 2011 for bevilling , Aktivitet og samvær, 11. at der til renovering af Ammershøjparken meddeles anlægsbevilling på kr. Samtidig meddeles tilsvarende rådighedsbeløb til budget 2011, 12. at rådighedsbeløb på kr. til anlægsbevilling til renovering af Ammershøjparken finansieres af de overførte driftsmidler fra 2010 til 2011 for bevilling , Ammershøjparken,

15 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side at der til inventar til børneinstitutionen Søpavillonen meddeles anlægsbevilling på kr. Samtidig meddeles tilsvarende rådighedsbeløb til budget 2011, 14. at rådighedsbeløb på kr. til anlægsbevilling til inventar til børneinstitutionen Søpavillonen finansieres af de overførte driftsmidler fra 2010 til 2011 for bevilling , Søpavillonen, 15. at der til renovering af børneinstitutionen Solsikken/Myretuen meddeles anlægsbevilling på kr. Samtidig meddeles tilsvarende rådighedsbeløb til budget 2011, 16. at rådighedsbeløb på kr. til anlægsbevilling til renovering af børneinstitutionen Solsikken/Myretuen finansieres af de overførte driftsmidler fra 2010 til 2011 for bevilling , Myretuen + Solsikken, 17. at der til renovering af Osted skole meddeles anlægsbevilling på kr. Samtidig meddeles tilsvarende rådighedsbeløb til budget 2011, 18. at rådighedsbeløb på kr. til anlægsbevilling til renovering af Osted skole finansieres af de overførte driftsmidler fra 2010 til 2011 for bevilling , Osted skole, 19. at der til Smartboards til Osted skole meddeles anlægsbevilling på kr. Samtidig meddeles tilsvarende rådighedsbeløb til budget 2011, 20. at rådighedsbeløb på kr. til anlægsbevilling til Smartboards på Osted skole finansieres af de overførte driftsmidler fra 2010 til 2011 for bevilling , Osted skole. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Sagsfremstilling: Kommunerne er underlagt en serviceudgiftsramme i 2011, hvilket betyder, at kommuner, der overskrider deres oprindeligt vedtagne servicebudgetter, vil blive udsat for økonomiske sanktion, hvis regnskabet for 2011 udviser et merforbrug i forhold til det oprindelige budget. Overførte mindreforbrug fra regnskab 2010 forøger budgettet i 2011, hvilket giver risiko for at sanktionerne træder i kraft, da der i lovgivningen ikke er taget højde for dette forhold. Administrationen har bedt virksomhederne melde tilbage, hvorvidt mindreforbrug i 2010 inden for de enkelte driftsbevillinger i 2011 er planlagt anvendt til aktiviteter der kan henføres til anlægsformål. Det er samtidig understreget, at det er virksomhedernes suveræne ret at disponere over opsparede beløb, og at anmodningen ikke anfægter denne ret. Tilbagemeldingerne fra virksomhederne viser, at det vurderes at overførte driftsudgifter for i alt kr. kan overføres til anlæg. Projekterne fordeler sig på følgende områder: Ældreområdet: kr.,

16 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 14 Daginstitutionsområdet: kr., Skoleområdet: kr. Administrationens vurdering: I følge Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede Budget- og Regnskabssystem er det ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse af de forhold, der må indgå i overvejelserne omkring sondringen mellem driftsudgifter og anlægsudgifter. Ting der kan indgå i vurderingen af udgiftens størrelse og karakter i forhold til den pågældende institutions sædvanlige udgiftsniveau, samt om det medfører en væsentlig ændring i den pågældende institutions udgiftsniveau. Det er administrationens vurdering, at de anført projekter alle kan overføres til anlæg. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Inden de ansøgte projekter kan igangsættes, skal Kommunalbestyrelsen, i forbindelse med at den bevilger overførslerne som rådighedsbeløb, tage stilling til, om overførslerne skal frigives som anlægsbevilling. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Driftsbevillinger til anlæg 2011

17 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Ændring af overførselsregler Sagsnr.: 11/7064 Resumé: Administrationen har udarbejdet forslag til ændring af overførselsreglerne for kommunens institutioner og øvrige bevillingsansvarlige. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at principper for overførsel mellem regnskabsårene godkendes og benyttes ved årsregnskab 2011, 2. at der ikke skal udarbejdes handleplaner og ledelsesmæssig redegørelse, hvis der foreligger en politisk godkendt handleplan for nedbringelse af merforbrug i tidligere regnskabsår. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales, idet handleplaner ikke forelægges til politisk behandling. Der skal først søges om særskilt overførsel ved mindreforbrug ud over 10 %. Der indarbejdes en vurdering af forventet overførsel mellem årene i forbindelse med budgetlægningen. Grethe Saabye (C) anbefaler direktionens indstilling. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Grethe Saabye (C) og Bjørn Lykke Sørensen (C) ønsker at fastholde direktionens indstilling. Sagsfremstilling: Hidtidig praksis for overførsel af uforbrugte midler mellem regnskabsårene på mål- og rammestyret områder har været automatisk overførsel af op til 10% af korrigeret vedtaget budget, og hvis virksomheden ansøgte om overførsel af beløb ud over 10% så blev de beløb også overført. Begrundelsen har været, at det skulle være muligt for en virksomhed at opspare til fremtidige større investeringer. Overførsel af mindreforbrug kan medføre, at der i efterfølgende år afholdes større udgifter end servicerammen tillader. Hvilket betyder, at sanktionslovgivningen træder i kraft og Lejre Kommune reduceres i bloktilskud det følgende år. I overførselssag fra blev der opfordret til at de bevillingsansvarlige brugte overførte mindreforbrug på anlægsinvesteringer, for ikke at belaste servicerammen. En lignende opfordring kan også anvendes i fremtiden. Det foreslås, at indsnævre den automatiske overførselsadgang for at styrke kommunens økonomistyring. Der overføres automatisk +5% af mindreforbrug og 100% af merforbrug af korrigeret vedtaget budget, ved merforbrug på over 2% skal der udarbejdes handleplan.

18 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 16 Der skal fortsat være mulighed for at virksomhederne kan spare op til større investeringer. Det foreslås, at virksomheder der ønsker at overføre et mindreforbrug ud over 5% skal ansøge senest 31. januar i det følgende budgetår. Alle virksomheder med et regnskabsresultat der overskrider +5% i mindreforbrug eller - 2% i merforbrug af korrigeret budget skal udarbejde en ledelsesmæssig redegørelse med forklaring på afvigelsen, der skal indgå i regnskabsbemærkningerne. Merforbrug ud over 2% skal beskrives med konkrete initiativer til genopretning af økonomien i en handleplan, som forelægges særskilt politisk behandling i fagudvalget, og som der følges op på i forventet regnskab. Administrationens vurdering: Automatisk overførsel af 10% er en stor andel når kommunen skal overholde servicerammen, og med krav om tættere økonomistyring i sanktionslovgivningen, foreslår direktionen en ændring af den automatiske overførsel af mindreforbrug til +5%, med mindre der er ansøgt om overførsel af mere inden 31. januar i det efterfølgende år. Ved merforbrug overføres 100%, og er merforbruget større end 2%, skal der udarbejdes ledelsesmæssig redegørelse i regnskabet, og handleplan for genopretning af økonomien.

19 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 17 Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ændring af overførselsreglerne skærper den enkelte bevillingsansvarlige opmærksomhed på budgetoverholdelse. Grænsen for automatisk overførsel af mindreforbrug sættes ned til +5%. Det vil stadigt være muligt for den enkelte virksomhed, at spare op til en større investering ved at ansøge om overførsel af mindreforbrug inden 31. januar. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bilag 1 Principper for overførsel af ubrugte midler ml. regnskabsår.doc

20 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Forventet Regnskab Sagsnr.: 11/4873 Resumé: Administrationen har udarbejdet Forventet Regnskab på baggrund af forbrugsudviklingen fra 1. januar marts 2011 samt øvrige oplysninger med økonomiske konsekvenser for Lejre kommune. Direktionen indstiller en række omplaceringer til godkendelse, men også enkelte kasseforbedrende tillægsbevillinger, som bl.a. vedrører realisering af skoleleasingprojektet og beskæftigelsesreformen. Forventet Regnskab indeholder samlet set et mindreforbrug i forhold til kasseforbruget på 7,3 mio. kr. og et mindreforbrug på 7 mio. kr. vedrørende serviceudgiftsrammen. Der er samtidig beskrevet en række risikoområder, hvor der kan opstå merudgifter og hvorfor der fortsat er brug for at de bevillingsansvarlige arbejder med hvert enkelt risikoområder for at sikre budgetoverholdelsen. Direktionen anbefaler, at der på nuværende tidspunkt ikke disponeres over "råderummet", idet direktionen vurderer, at der vil risiko for at mindre styrbare udgiftsområder - f. eks. vintervedligeholdelse, aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifterne og det specialiserede sociale område. Hvis disse udgiftsområder udvikler sig ud over det budgetlagte må det forventes, at der enten skal iværksættes udgiftsreduktioner med betydelige servicemæssige konsekvenser, eller at Lejre kommune skal betale en strafafgift for overskridelse af serviceudgiftsrammen. Forventet Regnskab fremsendes til Økonomiudvalget den 24. april inden det videresendes til Fagudvalgenes møder mellem den maj, samt Økonomiudvalget den 24. maj og Kommunalbestyrelsen den 30. maj Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at budgetomplaceringerne jf. bilag 2 "Oversigt tillægsbevillinger og omplaceringer" som samlet set udligner hinanden godkendes, 2. at tillægsbevillingen på -7,3 mio. kr. jf. bilag 2 "Oversigt tillægsbevillinger og omplaceringer" godkendes, 3. at indkøbsbesparelsen på 1 mio. kr. udmøntes som foreslået, jfr. bilag A, 4. at de efterkalkulerede timepriser for praktisk hjælp og personlig pleje godkendes, 5. at Økonomiudvalget godkender direktionens anbefaling af, at der ikke disponeres over "råderummet" på nuværende tidspunkt med henvisning til sanktionslovgivningen. Beslutning Økonomiudvalget den : Sagen videresendes til fagudvalgenes behandling på det fremlagte forslag. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Flemming Jensen (V) Jan Vedel Heine (V)

21 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 19 Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udvalget anbefaler indstillingerne for Udvalgets område. Afbud: Jens K. Jensen Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udvalget anbefaler indstillingerne for så vidt angår de punkter der vedrører udvalgets område. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne anbefales Afbud: Connie B. Jensen (A) Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales Afbud: Hans Olsen Ole Reinholdt deltog ikke i dette punkt Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales hvad angår udvalgets områder. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Sagsfremstilling: Budgetaftalen Lejre Kommune indeholder principper for styring af Lejre kommunes økonomi. Af disse principper fremgår, at kassemålsætningen skal overholdes, og at der ikke gives tillægsbevillinger uden anvist finansiering. Der er to fokuspunkter i økonomistyringen i Lejre Kommune i Det første fokus er på kasseforbruget. Det skal sikres, at der opretholdes en stram økonomistyring, og at der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger. Der er budgetteret med et kasseforbrug på 25,4 mio. kr. i 2011 og tillægsbevillinger på i alt 13,2 mio. kr. i forbindelse med overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2010 til Det er således målsætningen, at kasseforbruget ikke overstiger dette beløb. Det andet fokuspunkt er serviceudgifterne. I budgettet for 2011 er Lejre Kommunes serviceudgifter budgetteret til mio. kr. Det er målsætningen at denne serviceudgiftsramme ikke overskrides, hvilket også indgår i Direktionens årsaftale med Kommunalbestyrelsen. Forventet Regnskab forbedrer samlet set kassebeholdningen med 7,3 mio. kr. og nedbringer serviceudgifterne med 7 mio. kr. Mindreforbruget og merindtægterne vedrører hovedsagligt "skoleleasing-projektet", hvor tilbagekøbet af skolerne reducerer huslejeudgifterne med 9,3 mio. kr. og tilvejebringer et finansielt overskud på 5,2 mio. kr. i Finansieringsreformen på beskæftigelsesområdet forventes at medføre en forbedring af kassebeholdningen på 2,5 mio. kr. Den almindelige drift giver merudgifter

22 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 20 for 1,3 mio. kr. som følge af merudgifter for ca. 2 mio. kr. vedrørende betaling for elever i hhv. privatskoler og andre kommuner, hvor kommunens udgifter er afhængige af forældrenes frie skolevalg, og derfor ikke har mulighed for at styre aktiviteten. I budgettet for 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen en rammebesparelse vedrørende indkøb på 1 mio. kr. Besparelsen foreslås fordelt på de enkelte bevillinger efter andel af budget til køb af vare og tjenesteydelser jf. Økonomiudvalget behandling af sagen om effektuering af besparelser i 2012 den 15. februar Merindtægterne fra tilbagekøb af skolerne kan finansiere de tillægsbevillinger på ca. 5 mio. kr. som er givet i 2010, således at det oprindelige budget 2010 kan siges at være overholdt. Alt andet lige så vil der være en risiko for, at institutionernes muligheder for at overføre budgetbeløb mellem årene kan resultere i, at serviceudgiftsrammen overskrides. Økonomiudvalget besluttede den 12. april 2011 at indstille til Kommunalbestyrelsen (den 26. april 2011), at der overføres 6,3 mio. kr. uforbrugte driftsmidler fra 2010 til Ud fra en samlet vurdering finder direktionen, at det kan forudsættes, at overførslerne mellem årene neutraliserer hinanden. Det forventede regnskab indeholder en grundig gennemgang af driftsbevillingerne og den dertil hørende finansiering. Der vil på tilsvarende vis blive foretaget en grundig gennemgang af samtlige anlægsprojekter inkl. køb og salg af fast ejendom til halvårsregnskabet, som forelægges til politisk behandling i august Administrationens vurdering: Forventet Regnskab udviser mindreforbrug i forhold til såvel kasseforbruget som serviceudgiftsrammen. Det anbefales, at dette råderum bibeholdes med henblik på at sikre at kommunen ikke rammes af sanktioner. Der er fortsat risikoområder, hvor der er risiko for merudgifter i løbet af Der er beskrevet en række risikoområder, hvor der kan opstå merudgifter og hvorfor der fortsat er brug for, at de bevillingsansvarlige arbejder med hvert enkelt risikoområder for at sikre budgetoverholdelsen. Direktionen anbefaler, at der på nuværende tidspunkt ikke disponeres over "råderummet", idet direktionen vurderer, at der vil risiko for at mindre styrbare udgiftsområder - f. eks. vintervedligeholdelse, aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifterne og det specialiserede sociale område. Hvis disse udgiftsområder udvikler sig ud over det budgetlagte må det forventes, at der enten skal iværksættes udgiftsreduktioner med betydelige servicemæssige konsekvenser, eller at Lejre kommune skal betale en strafafgift for overskridelse af serviceudgiftsrammen. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Refusionsomlægningen af beskæftigelsesområdet betyder et kassetræk her og nu, men pengene tilgår kassen løbende over året ved månedlige udbetalingsrater. Kassebeholdningen forbedres med 7,3 mio. kr. og der bliver mindreforbrug inden for serviceudgiftsrammen på 7 mio. kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag:

23 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Generelle bemærkninger.doc 2. Bilag 1 Bemærkninger på udvalg 3. Bilag 2 Oversigt tillægsbevillinger og omplaceringer 4. Bilag A Indkøbsbesparelse på varekøb og tj.ydelser.xls

24 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Økonomiudvalgets budgetramme Sagsnr.: 11/6255 Resumé: Administrationen har udarbejdet udvalgenes budgetrammer jævnfør budgetproces besluttet i Økonomiudvalget den 25. januar Udvalgenes budgetrammer er pris- og lønfremskrevet, indeholder ændringer som følge af demografi og tekniske korrektioner jævnfør fremskrivningsmetoder. Økonomiudvalget besluttede den 15. februar 2011 fordelingen af besparelsen vedtaget med "Budgetaftalen Lejre Kommune ". Det vedrører rammebesparelsen, besparelse på indkøb og den kommunale andel af Gensidighedsaftalen. Det er udvalgets opgave, at fordele besparelsen indenfor egen budgetramme. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at administrationen redegør for de foreløbige overvejelser, 2. at administrationen anmodes om at komme med et samlet budgetoplæg så udvalgets budgetramme overholdes, 3. at udvalget udarbejder et budgetoplæg til Økonomiudvalgsmøde den 21. juni Beslutning Økonomiudvalget den : Direktionen redegjorde for det forventede sparemål i 2012 på ca. 7,2 mio. kr. og for de foreløbige overvejelser til udmøntning af sparemålet på mødet. Indstillingen blev i øvrigt tiltrådt. Sagsfremstilling: Udvalget arbejder med omprioriteringer indenfor deres respektive rammer. Der er sat tid af til at udvalget kan behandle budgetrammen på to udvalgsmøder i maj og juni måned. Udvalgets opgave er at effektuere besparelsen, besluttet i Økonomiudvalget den 15. februar 2011, og at omprioritere indenfor den udmeldte udvalgsramme. Alle udvidelser/ budgetønsker fra virksomheder, brugerbestyrelser eller foreninger skal indeholdes indenfor den udmeldte udvalgsramme. Opgaven er, at holde 0-vækst og sammensætte et budget indenfor den udmeldte budgetramme. Udvalget har metodefrihed til at udmønte besparelserne mest hensigtsmæssigt, hvilket skal forstås som mest mulig effektivisering og mindst mulig serviceforringelser. Udvalget udarbejder et budgetoplæg, som skal bestå af en fordeling af udvalgets ramme på bevillinger og beskrivelser af den service og de aktiviteter, der er indeholdt i budgettet på de enkelte bevillinger. Der udsendes skabelon til omplaceringer. Udvalgets budgetoplæg forelægges Økonomiudvalget den 21. juni Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

25 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 23 Det samlede udgiftsniveau er uændret da Udvalget omplacerer indenfor egen ramme og holder 0-vækst. Omplaceringer forelagt med Forventet Regnskab er indarbejdet i udvalget budgetramme. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Oversigt budgettilretninger B xls

26 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side KF - Ansøgning om etablering af lys på petanque- og tennisbanerne på Osted Idrætsanlæg Sagsnr.: 11/8451 Resumé: Osted Idrætsforening fremsender ansøgning af den 17. marts 2011, om etablering af nyt lysanlæg på petanque- og tennisbanerne i Osted. Der søges om kr. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at sagen vedr. etablering af nyt lysanlæg på petanque- og tennisbanerne i Osted indgår som et anlægsønske i budgetforhandlingerne for Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen anbefales. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Osted Idrætsforenings petanqueafdeling har 50 medlemmer og tennisafdelingen har 95 medlemmer. Osted Idrætsforening modtager aktivitetstilskud i henhold til Folkeoplysningsloven. Foreningen ønsker et lysanlæg, da det vil forlænge deres muligheder for både træning og kampe. Et lysanlæg vil kunne forlænge sæsonen med mindst 3 måneder og derved vil banerne kunne udnyttes mere optimalt end de gør nu. Foreningen ønsker at gøre en indsats for, at der kommer flere børne- og ungdomsmedlemmer i foreningen og de ved allerede nu, at der vil komme flere seniorerog ældrespillere, når der bliver mere spilletid. Til lysanlægget skal der rejses 6 master af 9 meters højde til at give lys på begge baneområder. Disse master har foreningen fået i forbindelse med, at belysningen på Hovedvejen blev skiftet. Derudover skal der graves kabel ned fra klubhuset til petanque- og tennishusene samt monteres lysgivere. Osted Idrætsforening søger Lejre Kommune om at betale selve elinstallationen, som udgør eltavle i klubhuset, kabler fra klubhuset til de 2 huse, og kabler fra husene til toppen af masterne, samt montering af halogenlamper i masterne og lovbefalet eltavler i husene med HPFI relæ og jordspyd. Alt laves af autoriseret elinstallatør efter gældende regler for elinstallationer. Udtalelser: I følge Byg & Plan er det tekniske anlæg underlagt Byggeloven og kræver derfor en byggetilladelse.

27 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 25 I følge Natur & Miljø er der ikke nogen naturmæssige eller fredningsmæssige bemærkninger til ansøgningen. Administrationens vurdering: Administrationen foreslår, at ansøgningen oversendes til budgetbehandling for Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Det samlede budget for etablering af lysanlægget udgør kr. excl. moms. Der søges om kr. til elinstallation. Osted Idrætsforening afholder udgifter til resten af installationen, kr. Endvidere vil der være en udgift til byggetilladelsen på kr., såfremt det betragtes som ét anlæg. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Ansøgning 2. Tilbud

28 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side KF - Ansøgning om etablering af petanquebaner i Hvalsø Sagsnr.: 09/22492 Resumé: Administrationen har modtaget ansøgning fra Petanqueklubben i Hvalsø, om etablering af petanquebaner og lysanlæg i Hvalsø. Udgiften beløber sig til ca kr. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at sagen vedr. etablering af petanquebane i Hvalsø indgår som et anlægsønske i budgetforhandlingerne for Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen anbefales. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Hvalsø Petanqueklub bruger på nuværende tidspunkt fodboldklubbens grusbane til at træne og spille kampe på, men ønsker deres egen bane bagerst på Hvalsø Idrætsanlæg. Petanqueklubben har et lille halvtag ved grusbanen, men bruger også Fodboldklubbens lokaler. Hvalsø Petanqueklub har 36 medlemmer, der er aktive spillere. Petanqueklubben søger om 10 baner af 4 x 15 meter, og der skal være et friareal omkring banerne, så spillerne kan bevæge sig frit omkring banerne uden at være til gene for de øvrige spillere. Klubben er aktiv hele året og træningen foregår også i aftentimerne, derfor er der behov for belysning af banerne. Udtalelser: I følge Byg & Plan er det tekniske anlæg underlagt Byggeloven og kræver derfor en byggetilladelse. I følge Natur & Miljø er der ikke nogen naturmæssige eller fredningsmæssige bemærkninger til ansøgningen. Administrationens vurdering: Administrationen foreslår, at ansøgningen sendes til budgetbehandling for Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Der søges om kr. til elinstallation og etablering af baner. Endvidere vil der være udgift til byggetilladelse på kr., såfremt det betragtes som ét anlæg.

29 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 27 Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Ansøgning med rettelser og nye tegninger 2. Tilbud på lys til petanquebaner

30 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side KF - Ansøgning om garanti for lån til minirensningsanlæg - Tadre Mølle Sagsnr.: 11/8242 Resumé: Administrationen har modtaget en ansøgning af den 6. april 2011, fra den selvejende institution Tadre Mølle, om at få stillet en garanti for et lån på ca kr. til anskaffelse af et minirensningsanlæg. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der gives 100% kommunegaranti for lån på kr. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen anbefales. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Sagsfremstilling: Den selvejende institution Tadre Mølle (DSI-TM), er ansvarlig for bygningsmassen på møllen samt for vedligeholdelsen af dræn og afløb. Naturstyrelsen ejer Tadre Mølle. DSI-TM lejer bygningen for 1 kr. om året og har ansvaret for vedligeholdelsen af alle bygningerne. DSI har et årligt vedligeholdelsesbudget på ca kr. Elverdamsdalens vandmøllehistorie kan føres tilbage til middelalderen. I nærområdet omkring Aastrup Kloster har der igennem årene ligget mindst 13 vandmøller, og Tadre Mølle er i dag den eneste bevarede og endnu fuldt funktionsdygtige mølle. På møllegården har Roskilde Museum siden åbningen i 1996 opbygget et museumsnaturcenter med fokus på kulturmiljøerne, samspillet mellem menneske og natur. For en del år siden blev der gravet en septiktank ned på pladsen mellem den gamle mødding og vognporten, der ligger i skovkanten skråt over for selve møllen. Alt spildevand, altså både fra stuehuset, fra cafeen og fra toiletbygningen udledes her til. Nu har man desværre konstateret, at tanken er utæt og derfor skal den skiftes. Man ønsker etablering af et såkaldt minirensningsanlæg, der kun skal tømmes en gang årligt. Derved bliver driften af anlægget billigere end det nuværende, der kræver tømning en gang om måneden, hvilket beløber sig til ca kr. om året, som Roskilde Museum betaler over museumsdriften. DSI-TM søger Lejre Kommune om at få stillet en garanti for et lån på ca kr. under forudsætning af, at Roskilde Museum fortsat bidrager med det samme årlige beløb. Ifølge DSI-TM vil lånet blive afdraget i løbet af få år. Administrationens vurdering:

31 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 29 Administrationen oplyser, at kommunen juridisk gerne må stille garanti. Beløbet er af en størrelsesorden, som administrationen vurderer ikke udgør en økonomisk risiko. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Desværre råder DSI-TM kun over begrænsede vedligeholdelsesmidler, i kr., som med de meget nedslidte bygninger ikke rækker langt, så en udgift til et minirensningsanlæg vil overstige dette budget. Anskaffelsen af en minirensningsanlæg vil beløbe ca kr., hvortil DSI-TM ønsker at Lejre Kommune skal stille en garanti. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Ansøgning

32 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side KF - Ansøgning om renovering af flisekant Sæby Gershøj Svømmebad Sagsnr.: 11/8044 Resumé: Foreningen for Sæby Gershøj Svømmebad fremsender ansøgning af den 22. marts 2011, om renovering af flisekant rundt om svømmebadet. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at sagen vedrørende renovering af flisekant ved Sæby Gershøj Svømmebad indgår som budgetønske i budgetforhandlinger for Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen anbefales. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: I 1990 indgik daværende Bramsnæs Kommune en lejekontrakt med foreningen Sæby Gershøj Svømmebad. Foreningen driver svømmebadet mod et årligt driftstilskud. Af lejekontraktens 3, 4. "at" fremgår følgende: "Det påhviler lejeren at vedligeholde de tekniske installationer. Såfremt der sker større maskinhaveri eller bygningsskader, der medfører udbedringsudgifter over kr., som det ikke er muligt at afholde over driften, skal spørgsmålet om evt. udbedring forelægges for Kommunalbestyrelsen." Foreningen oplyser, at der igennem sommeren har været ca besøgende. Dette betyder slidtage på omgivelserne og mange ting trænger til renovering. I 2010 har foreningen bekostet maling inde i badet, montering af nyt læhegn og færdig renoveret klor/syrerummet. Endvidere har foreningen igangsat renovering af minigolfbanen, som forventes klar i denne sæson. Nu fremsender foreningen en ansøgning om midler til renovering af flisekanten rundt om badet, som de mange besøgende også slider på. Der har gennem tiden været foretaget små reparationer, men disse kan ikke holde mere. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at foreningen kan dække en mindre del af udgiften til renovering af flisekanten. F.eks. ved at udskyde budgetterede nyanskaffelser. Administrationen foreslår, at sagen oversendes til budgetbehandlingen for Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Der foreligger et tilbud fra 2009 som bestyrelsen for Sæby Gershøj Svømmebad har indhentet.

33 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 31 Tilbuddet lyder på ex moms. Svømmebadets regnskab for 2010 viser et overskud på kr. Regnskab og budget er vedlagt. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Ansøgning 2. Regnskab Budget Lejekontrakt

34 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side KF - Hjertestartere i kommunens idrætshaller - principsag Sagsnr.: 11/3114 Resumé: I forbindelse med, at administrationen har modtaget en ansøgning om tilskud til en hjertestarter i Bramsnæsvighallen og Folkeoplysningsudvalget i oktober modtog og behandlede en ansøgning om hjertestartere i Ostedhallen og ved Osted Idrætsanlæg, ønskes en generel stillingtagen til, om der skal opsættes hjertestartere i hallerne. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at sagen vedrørende hjertestartere i kommunens haller indgår som budgetønske i budgetforhandlinger for 2012, med udgangspunkt i tilbud fra Lejre Brandvæsen. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen godkendt med den tilføjelse, at budgetønsket også skal dække følgende idrætsanlæg: Osted, Hvalsø, Kirke Hyllinge Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Der udarbejdes et nyt samlet oplæg til opsætning af hjertestartere på grundlag af Hjerteforeningens anbefalinger. Jan Vedel Heine (V) kan ikke følge indstillingen. Sagsfremstilling: Kr. Hyllinge Hallen er p.t. den eneste hal i Lejre Kommune, der har hjertestarter. Hvalsø Hallerne, Bramsnæsvighallen og Trælleruphallen har søgt Trygfonden og fået afslag. Osted Idrætsforening søgte i oktober 2010 Folkeoplysningsudvalget om tilskud til en eller to hjertestartere til Osted Hallen. Folkeoplysningsudvalget besluttede ikke at imødekomme ansøgningen, da den falder uden for principperne for tilskud fra Pulje til særlige formål. Samtidig foreslog Folkeoplysningsudvalget, at foreningen kunne ansøge, f.eks. Ejendom & Anlæg. Glim og Lejre hallerne har ingen hjertestarter. Administrationen har indhentet følgende 2 tilbud på hjertestartere: Falck: Falck tilbyder hjertestarter, hvis hallen har abonnement til Falck. Falck kan tilbyde en AED/hjertestarter på en "leasingaftale" over 3 år. (Lejre Kommune har Falck

35 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 33 abonnement). Aftalen omhandler et 6 timers førstehjælpskursus (det første år op til 12 personer) og 3 timers repetition (det andet år med op til 12 personer) - samt ophæng af en AED/hjertestarter, til leje. Denne AED/hjertestarter tages ned efter 3 år, hvis ikke hallen efterfølgende køber den. Prisen for ovennævnte er ca kr., fordelt over 3 år, inkl. ovennævnte. Lejre Brandvæsen: Lejre Brandvæsen tilbyder køb af hjertestarter startende fra en minimumspris på kr. Dette er en engangsinvestering og hallen ejer efterfølgende en AED/hjertestarter. Herudover kan Lejre Brandvæsen tilbyde et 6 timers kursus således, at man kan bruge AED/hjertestarteren og yde den livsvigtige førstehjælp. Lejre Brandvæsen tilbyder f.eks. en pris op til 16 personer for kr. og repetition for kr. Det vil sige: Falck leasingmodel, kr. over 3 år. Lejre Brandvæsen, kr. over 3 år, og herefter ejes hjertestarteren af hallen. Administrationens vurdering: Administrationen foreslår, at sagen medtages til budgetbehandlingen for Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Administrationen har modtaget tilbud fra Lejre Brandvæsen og fra Falck. Tilbuddene lyder på henholdsvis kr. og kr. Begge over 3 år og inkl. kursus. Såfremt der opsættes hjertestartere i alle hallerne, vil det minimum blive en samlet udgift på 6 haller kr. Beslutningskompetence: Udvalget for Kultur & Fritid Bilag: 1. Mail fra beredskabet om tilbud fra Falck 2. Tilbud fra Lejre Brandvæsen 3. Notat vedr tilbud

36 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Afhentning og udbringning af hjælpemidler Sagsnr.: 11/8632 Resumé: Visitation & Bestiller har siden december 2010 kørt et projekt vedrørende aflevering og afhentning af hjælpemidler til/fra borgerne i Lejre Kommune, og det har på nuværende tidspunkt haft en betydelig effekt på omkostningerne på kørselsområdet og serviceområdet ved at hjemtage nogle af opgaverne i eget regi. Derfor foreslås, at hjemtage kørslen af hjælpemidler inden for visse hjælpemiddelområder og ansætte en medarbejder, der organisatorisk indplaceres sammen med pedellerne på plejecentrene for, at skabe større fleksibilitet og driftsikkerhed for området fremadrettet. Løsningen vil være for en periode, idet kontrakten med Zealand Care udløber den 31. december 2012 og nyt udbud planlægges i udgangen af 2011 / start I dette vil fremgå, hvorvidt Lejre Kommune vælger, at udliciterer opgaven eller tage opgaven i eget regi. Der er udarbejdet nyt bilag til efter Økonomiudvalgets møde den 24. maj Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der kan ansættes en medarbejder på 37 timer ugenligt - organisatorisk placeret på pedelområdet med base på Hvalsø Ældrecenter snarest muligt i 2011 og frem til 31. december at medarbejderen finansieres via besparelsen for bevillingsomårdet hjælpemidler Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Sagsfremstilling: Baggrund for projektet Der har gennem de seneste år været meget fokus på hjælpemiddelområdet og på, hvorledes budgettet for området kan nedbringes eller holdes status quo. Efterspørgslen på hjælpemidler er stadig stigende og i fremtiden vil der desuden være mere fokus på højteknologiske hjælpemidler. Zealand Care er leverandør for hjælpemiddelområdet i Lejre Kommune. Der er en årlig kørselsudgift på mellem kr. svarende til ca kr. pr. måned. Derudover kommer de serviceudgifter i relation til reparation af hjælpemidler, installering af hjælpemidler samt opsætning af greb på badeværelser etc. Formål

37 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 35 Formålet med projektet er at dokumentere, at kørsels- og hjælpemiddeludgifterne kan nedbringes, at der kan skabes hurtigere løsninger for borgerne samt effektiv anvendelse af ressourcerne både eksternt og internt i organisationen. Visitation & bestiller ønsker at varetage denne kørsels- og kvalitetssikringsopgave med henblik på: a) at mindske kørselsomkostninger for området b) at opnå større fleksible løsninger i forhold til f.eks. afhentning og udbringning af hjælpemidler, reparation af hjælpemidlerne og mindre justeringer c) at fotodokumentation af hjælpemidlerne ved levering og afhentning til Zealand Care d) at tilbyde borgerne bedre service til en omkostningsmæssigt lavere pris Ad A Kørselsomkostninger forsøges nedbragt ved at ansætte en chauffør/håndværker til at varetage denne opgave sideløbende med andre praktiske opgaver. Kørsels- og lønudgift til kommunalt ansat chauffør/håndværker vil beløbe sig til estimeret: kr. månedligt for 37 timer ugentligt. I dette ligger der udgifter til løn, drift omkostninger til leasing af bil og benzin, udgifter svarende til ca kr. månedligt. Der er dog ikke behov for leasing af bil, idet der anvendes en bil fra Hvalsø Ældrecenter, dog uden lift. Dette betyder, at de store hjælpemidler vil fortsat skulle afhentes og udbringes af Zealand Care, samt de akutte i aften/nat og for weekenderne. I vedlagt bilag 1 ses, at marts måned viser en langt større besparelse end de 2 første måneder. Dette skyldes blandt andet introduktion af medarbejder, klare definitioner af udvidelse af opgaver for både kørsler og serviceydelser, volumen/mængden af opgaverne, der kan varigere alt efter antallet af ansøgninger fra borgerne i Lejre Kommune etc. For første kvartal vil den estimerede besparelse være på et minimum svarende til ca kr. årligt ved ansættelse af en medarbejder 37 timer ugentligt. Ad B Der er mulighed for større fleksibilitet for borgerne i Lejre Kommune ved at den kommunalt ansatte chauffør/håndværker er ansat, da arbejdsopgaverne ikke er afhængig af at blive udført på bestemte tidspunkter - faste køredage mv. Kommandovejen er kortere til "egen" chauffør/håndværker, hvilket giver hurtigere ekspedition i forhold til mindre justeringer af hjælpemidler, små reparationer mv. Ad C Lejre Kommunes månedlige udgift på ca kr. for bortkomne og misligholdte hjælpemidler forsøges nedbragt ved, at chaufføren/håndværkeren dokumenterer alle hjælpemidler som udlånes og afhentes. Således har Lejre Kommune bevismateriale for hjælpemidlernes stand og kan således tilbagevise flere fakturarer fra Zealand Care i de tilfælde, der opstår uenigheder i sagerne. Ad D Det er muligt for den ansatte chauffør/håndværker at klare små opgaver, så som opsætning af håndtag o.l. Dette vil ofte kunne iværksættes hurtigere end bestilling af ekstern håndværker og samtidig klares inden for chaufførens/håndværkerens løn. Det ville endvidere kunne have en effekt på bevillingsområdet efter Servicelovens 83 i form af mindre ydelser til personlig pleje. Overordnet er der en række sidegevinster ved at hjemtage nogle af opgaverne til eget regi i Lejre Kommune ikke mindst servicen for borgerne. Administrationens vurdering: Administrationen vil anbefale, at der ansættes en medarbejder på 37 timer ugentligt for, at opgaven kan hjemtages i eget regi. Dette grundet den umiddelbare effekt

38 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 36 omkostningsmæssigt på bevillingsområde af hjælpemidler, samt at udgifterne mindske til serviceopgaver relateret til småjusteringer af hjælpemidler i borgernes hjem, mindre komplekse reparationer af hjælpemidler og opsætning af greb, dørtrin, toiletforhøjer m.m. Administrationen vurderer, at servicen og udbringningen af hjælpemidlerne kan varetages alle ugens hverdage, hvilket kan have betydning for hurtigere udskrivelser af borgere fra hospitalet, effekt af omkostningerne for bevillingsområdet 83, personlig pleje m.m. Administrationen vurderer ikke, at det nødvendiggør en leasing af bil, idet det handler om en kortere periode på ca. 1 ½ år før kontrakten afsluttes. Der er mulighed for lån af bil på Hvalsø Ældrecenter. Administrationen vil ud fra de økonomiske beregninger og analyser vurdere, hvorledes udformning af det kommende udbudsmateriale for hjælpemiddelområdet skal indeholde. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Kørsels- og lønudgift til kommunalt ansat chauffør/håndværker vil beløbe sig til estimeret kr. månedligt for 37 timer ugentligt. I dette ligger der udgifter til løn, driftomkostninger til leasing af bil og benzinudgifter, svarende til ca kr. månedligt. Der er dog ikke behov for leasing af bil, idet der anvendes en bil fra Hvalsø Ældrecenter, dog uden lift. Dette betyder, at de store hjælpemidler fortsat vil skulle afhentes og udbringes af Zealand Care, samt de akutte i aften/nat og for weekenderne. I bilag 1 ses for 1. kvartal den økonomiske gevinst Lejre Kommune har haft ved at hjemtage visse opgaver af afhentning og udbringning af hjælpemidlerne til borgeren. Der ses en stigning af gevinsten månedligt særligt for marts Der er allerede for budgettet på konto for 2011 indlagt en besparelse for kørsel/transport på kr. årligt og fremadrettet til og med Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bilag 1 - Udbringning og afhentning af hjælpemidler 2. bilag til udvalgssag

39 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Godkendelse af tilbud på madservice 2011 Sagsnr.: 11/5753 Resumé: Denne sag handler om belysning og resultatet af udbuddet for den leverandør, der har vundet udbuddet for levering af mad til borgere i eget hjem og borgere på Hvalsø Ældrecenter. Det er valgt i samarbejde med Sorø og Ringsted Kommuner, at udbyde madservice som et offentlig udbud efter godkendelsesmodellen. Den fremtidige madlevering i Lejre Kommune vil efter 1. september 2011 være leverandør " Din private kok", der på nuværende tidspunkt allerede er Lejre Kommunes leverandør. Der har været i alt 3 tilbudsgivere; KRAM, Din private Kok og Det Danske Madhus. Borgerne i Lejre Kommune har muligheden for at vælge udbringning af madservice til 1 gang ugentlig med en besparelse på kr./årligt. Der er en forventet besparelse på ca kr. for budget Se vedlagt bilag 1. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at den godkendte leverandør Din private Kok, vinder af udbudsforretning for produktion og levering af mad til hjemmeboende borgere i Lejre Kommune, tages til efterretning 2. at den forventede besparelse på kr. for 2011 afsættes til indkøb af mikrobølgeovne og ekstra ydelser til borgere, der skal have hjælp til opvarmning af maden etc. 3. at de nyvisiterede borgere til madservice i Lejre Kommune efter 1. september 2011 og fremadrettet vil få en engangsudgift opkrævet på 425 kr./2011 takst til indkøb af mikroovn, hvis den enkelte borger bevilges madservice efter kvalitetsstandarderne i henhold til Servicelovens at de borger, der har midlertidig ophold på Grønnehave får en døgnkost, der nedsættes til 94 kr. efter 1. september at den årlige besparelse for 2012 indgår i nulrammebudgettet Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales med den ændring i Pkt. 2, at der kun afsættes midler til ekstra ydelser til borgerne, og at Pkt. 3 ændres til at alle visiterede borgere til madservice i Lejre Kommune efter 1. september 2011 og fremadrettet vil få en engangsudgift opkrævet på 425 kr./2011 takst til indkøb af mikroovn, hvis den enkelte borger bevilges madservice efter kvalitetsstandarderne i henhold til Servicelovens 83. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

40 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 38 Sagsfremstilling: Udbud af madservice til Sorø, Ringsted og Lejre Kommuner der under Fællesudbud Sjælland, har haft et tværkommunalt samarbejde og afholdt et offentligt udbud med annoncering og efterfølgende forhandling. Udbuddet foretages jf. pkt. 180 i vejledning nr. 2 til Serviceloven af 5. december 2006, som et udbud inden for godkendelsesmodellen. Dette indebærer, at der efter endt udbud vælges 1 hovedleverandør på Frit- Valgsområdet som alle 3 kommuner indgår separate kontrakter med. Herefter har alle andre leverandører ret til at indgå i Sorø, Ringsted og Lejre Kommuners Frit-Valgsordning på hovedleverandørens pris- og kvalitetsbetingelser, under forudsætning af godkendelse i kommunalbestyrelserne. Aftalegrundlaget mellem kommunerne og hovedleverandøren er således offentligt tilgængeligt, også med hensyn til pris og kvalitet. Den nuværende aftale med leverandøren Din private Kok på produktion og transport af mad til hjemmeboende borgere udløber pr. 31. august Styregruppen har foretaget en vurdering af de 3 indkomne tilbud ud fra kriterierne om pris (60 %), kvalitet og sortimentsbredde (20 %), forhold omkring levering (10 %), og service og fleksibilitet (10 %). I udbuddet er der lagt vægt på muligheder for tilkøbsydelser samt dokumentation for høj anvendelse af økologiske varer. Se vedlagte bilag - evalueringsmodel / nedbrydning af delaftale 1. Der er afholdt prøvesmagning af maden fra de 3 tilbudsgivere, KRAM, Din private Kok og Det Danske Madhus den 11. marts 2011 med repræsentanter fra Ældrerådet, Handicaprådet og administrationen. For både Sorø, Ringsted og Lejre Kommuner var der enighed om, at den bedste leverandør til prøvesmagningen er Din private Kok, der er den nuværende leverandør i Lejre Kommune. Tilbuddene fra Din Private Kok, KRAM og Det Danske Madhus efterlever alle krav i udbudsmaterialet, herunder daglige valgmuligheder i menu for borgeren, brug af årstidens råvarer, villighed til produktudvikling, krav om egenkontrol, mulighed for tilkøbsydelser og lignende. I forhold til kriterium om økologisk produktion arbejder alle tilbudsgivere med økologi i produktionen, og der er intentioner hos Din private Kok om en større andel af økologisk produktion fremadrettet. I forhold til priskriteriet kan Din Private Kok levere en daglig normal-portion mad og udbringning for samlet 39 kr. Se vedlagte bilag, udbringning af mad med priser. Alle leverandører opfylder mindstekravet om ønske om fleksibilitet, og borgeren vil få levering af mad to gange ugentligt. Det er op til den enkelte borger, om der ønskes levering 1 gang ugentlig, hvor borgeren vil få en besparelse på kr./årligt. For Din private Kok og KRAM benyttes transportfirmaet Multitrans som underleverandør i forhold til transport af mad til hjemmeboende borgere. Der er således tale om to identiske tilbud fra underleverandøren. Tilbuddet efterlever udbudsmaterialets krav om beskrivelse af egenkontrol, leverancesikkerhed samt beskrivelse af omkostninger. På baggrund af en samlet vurdering af de 3 tilbud kan det konkluderes, at tilbuddet fra Din Private Kok er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, som efterlever Lejre

41 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 39 Kommunes krav i udbudsmaterialet for madproduktion og levering af mad til hjemmeboende borgere. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at det mest fordelagtige tilbud er givet af leverandøren Din private Kok. Det betyder, at Visitation & Bestiller ikke skal anvende ekstra administrationstid i forbindelse med oprettelse og indkøring af ny leverandør i CSC - omsorgssystem. Administrationen anbefaler, at nye borgere, der visiteres/bevilges madservice i Lejre Kommune efter den 1. september 2011 og fremadrettet vil få en engangsudgift opkrævet på 425 kr./2011 takst - grundet indkøb af mikroovn. Udgiften opkræves direkte mellem leverandør og borgeren selv. De borgere der kommer på Grønnehave - midlertidig ophold vil kunne få en kostpris på ca. 94 kr./døgnet, hvilket er 10 kr. lavere end den borgertakst der opkræves pr. dato. Derfor vil administrationen anbefale, at fra den 1. september 2011 nedsætter borgertaksten til de ca. 94 kr./kostpris i døgnet. Når madservice for borgerne i Hvalsø Ældrecenter nu holder sig under den maksimale egenbetaling og udbudspris holder sig under, vil der kun være ganske få særlige udgifter for kommunen. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ved valg af Din Private Kok som fremtidig leverandør i Lejre Kommune kan koldmadsproduktion med levering 2 gange ugentlig, leveres til de takster, der er fastsat i forbindelse med budget De samlede kommunal besparelser forventes at være i alt kr. i 2012, dvs. for 4 måneder i 2011 med kr. Såfremt borgeren vælger at modtage koldmadsproduktion en gang ugentlig i stedet for 2 gange ugentlig, vil det sænke de samlede omkostninger for borgeren svarende til kr. årligt. Den besparelse der er for 2011 vil kunne finansiere køb af mikroovne for de borgere, som ikke i forvejen har en mikrobølgeovn, samt de ydelser der er til de borgere, der ikke har ydelser til anretning, hjælp i spisesituationen og behov for hjælp til opvarmning af maden. For dette handler det dags dato om ca. 15 borgere ud af 45 borgere samlet, der kun får madservice. De fleste af disse borgere opholder sig på bofællesskaber i Lejre Kommune, hvor der her ikke kræves ekstra ydelser fra Visitation & Bestiller, idet der er dækning med personale. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. (Lukket bilag) 2. (Lukket bilag) 3. (Lukket bilag) 4. (Lukket bilag)

42 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Kvalitetsstandard for sygeplejeklinik i Lejre Kommune med høringssvar Sagsnr.: 11/2276 Resumé: Med henvisning til dagsordenspunkt om oprettelse af sygeplejeklinik i Lejre Kommune, er der udarbejdet en kvalitetsstandard for sygeplejeydelser leveret i sygeplejeklinikken. Kvalitetsstandarden skal ses i sammenhæng med de øvrige kvalitetsstandarder for sygepleje samt sagsfremstilling vedrørende etablering af sygeplejeklinik i Lejre Kommune. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre drøftede sagen på deres møde den 7. marts 2011 og videresendte sagen til høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at høringssvarene fra Handicaprådet og Ældrerådet vedr. kvalitetsstandard for sygeplejeklinik i Lejre Kommune tages til efterretning 2. at kvalitetsstandarden for sygeplejeklinik godkendes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales med den ændring, at formuleringen i kvalitetsstandarden ændres til en visiteret ydelse ud fra et individuelt skøn i stedet for en ydelse der ikke kan afslås. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Sagsfremstilling: Lovgrundlaget for kvalitetsstandarden er Sundhedsloven, kapitel 38, 138 og 139, der omhandler vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning, bekendtgørelse nr af 21. december 2007 om hjemmesygepleje, vejledning 102 af 11. december 2006 vejledning om hjemmesygepleje samt Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser nr af 29. april Hensigten med at udvikle kvalitetsstandarder er at sikre, at borgeren, pårørende, interesseorganisationer og politikere på en nem og overskuelig måde kan tilegne sig viden om de ydelser Lejre Kommune tilbyder inden for sygepleje. Hensigten med udvikling af sygeplejestandard for ydelser leveret i sygeplejeklinikken er dels borgerrettet, men indeholder samtidig hensynet til arbejdsmiljø, hygiejne, etc. for de udøvende sygeplejersker. Endelig er der hensynet til effektiv udnyttelse af sygeplejerskernes ekspertise. Formålet med ydelsen er, at borgeren:

43 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 41 har mest mulig indflydelse på hvornår de får hjælp og dermed er uafhængige af eventuel ventetid i hjemmet kan træne og modtage sygepleje samme sted. Kvalitetsstandarden for sygeplejen i klinikken sigter dermed også på at give borgeren så normal og selvstændig en tilværelse som muligt. At besøge en sygeplejeklinik kan sidestilles med for eksempel at tage på lægebesøg eller lignende. Borgeren visiteres til sygeplejeklinik af hjemmeplejen, praktiserende læge, sygehus eller på baggrund af en konkret vurdering. I princippet kan alle sygeplejeydelser leveres i sygeplejeklinikken, dog ud fra følgende kriterier: Borgeren skal være visiteret til hjemmesygepleje Borgerens tilstand skal muliggøre modtagelse af service på sygeplejeklinikken Borgeren skal være i stand til at møde op i klinikken selv eller ved hjælp af ægtefælle borgeren skal selv medbringe behandlende medicin borgeren skal selv medbringe relevant materiale ved sårbehandling. Undtagelse for at benytte sygeplejeklinikken er smitsomme sygdomme. De ydelser der leveres i sygeplejeklinikken omfatter i princippet de ydelser der er beskrevet i Standarder for sygeplejeydelser. Disse omfatter blandt andet: sår og hudpleje medicinadministration forebyggelse og sundhedsfremme visse aspekter af terminal pleje undersøgelse og behandling inkontinens. For alle ydelser beror det på et fagligt skøn, hvorvidt den kan leveres på sygeplejeklinikken eller i hjemmet. I sygeplejestandarden fremgår det ligeledes hvilke ydelser der ikke indgår, for eksempel transportgodtgørelse, der er egenbetaling i form af visse sygeplejeartikler blandt andet doseringsæsker. Dette er det samme som sygeplejeindsatser i eget hjem. Udtalelser: Kvalitetsstandarden for sygeplejeydelser i sygeplejeklinikken er en ny standard og har været til høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Handicaprådet har ikke svaret specifikt på kvalitetsstandarden for sygeplejeydelser i sygeplejeklinik. Ældrerådet: Idet vi bemærker os, at der i standarden mangler en beskrivelse af Lejre Kommunes kvalitetsmål, tager Ældrerådet kvalitetsstandarden til efterretning. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at standarden for sygeplejeydelser i sygeplejeklinik er i overensstemmelse med de generelle retningslinier der er beskrevet for de andre kvalitetsstandarder for sygepleje i Lejre Kommune.

44 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 42 Administrationen vurderer derfor, at denne kvalitetsstandard kan indgå i rækken af kvalitetsstandarder for sygepleje. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Handicaprådets høringssvar - Oprettelse af sygeplejeklinik samt kvalitetsstandarder hhv. sygeplejeklinik og sygeplejen i Lejre Kommune.DOC 2. Høringssvar fra Ældrerådet - Kvalitetsstandard for sygepleje klinik.doc 3. Kvalitetsstandard for sygeplejeklinik

45 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Oprettelse af sygeplejeklinik i Lejre Kommune med høringssvar Sagsnr.: 11/3060 Resumé: Der er udarbejdet forslag til etablering af sygeplejeklinik i Lejre Kommune. Der er tale om én sygeplejeklinik, men med tre åbningssteder i tilslutning til kommunens træningstilbud på Grønnehave, Bøgebakken og Hvalsø Ældrecenter. Hensigten med åbning af sygeplejeklinik er, at tilbyde borgerne større fleksibilitet og samtidig forbedre arbejdsmiljøet for det personale der udøver sygepleje. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre drøftede sagen på deres møde den 7. marts 2011 og sendte den til høring i Ældrerådet og Handicaprådet med den tilføjelse fra administrationen, at den effektivisering der opnås ved mindre vejtid til sygeplejerskerne giver mulighed for at imødekomme det øgede behov for sygeplejeydelser grundet sygehusenes tidligere udskrivelser. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at høringssvarene vedr. oprettelse af sygeplejeklinikker i Lejre Kommune fra Handicaprådet og Ældrerådet tages til efterretning 2. at oprettelsen af en sygeplejeklinik på tre lokaliteter godkendes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales med den tilføjelse, at der forelægges en orienteringssag for udvalget i december vedrørende status på driften af sygeplejeklinikkerne. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Sagsfremstilling: For at imødekomme udviklingen inden for sundhedsområdet med borgernes ønske om større fleksibilitet i sygeplejeydelser og ønsket om at anvende sygeplejerske-ressourcer bedst muligt, er der arbejdet på at udvikle et koncept for sygeplejeklinik i Lejre Kommune. Derfor blev der i efteråret 2010 nedsat en arbejdsgruppe bestående af sygeplejersker og lederen fra Frit-Valg og lederen af Visitation & Bestiller for at undersøge mulighederne for etablering af sygeplejeklinik i Lejre Kommune. Arbejdsgruppen indsamlede erfaringer fra andre kommuner, gennemførte studiebesøg i Ringsted Kommune, som netop har åbnet en sygeplejeklinik, og søgte erfaringer via internettet og andre faglige netværk. Baseret på dette er der fremkommet forslag til etablering af sygeplejeklinik i Lejre Kommune. Forslaget er begrundet i overvejelser om kommunens geografi og befolkningsmæssige sammensætning, infrastruktur i forbindelse

46 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 44 med transport og estimeret antal af borgere der med fordel kan modtage ydelser på en sygeplejeklinik. Formål: Formålet med at etablere en sygeplejeklinik er både rettet mod bedre service til borgerne og rettet mod bedre arbejdsmiljø for udøvere af sygeplejen. Det borgerrettede formål er: at borgeren har mest mulig indflydelse på, hvornår de får hjælp og dermed er uafhængig af ventetid i hjemmet at skabe mulighed for at kombinere ydelser som træning og sygepleje. Formålet i relation til udøvere af sygeplejen og organisationen som helhed er: at der er mere effektiv udnyttelse af sygeplejeressourcer og ekspertise at der kan skabes rum for synergi med andre servicetilbud, som f.eks. træning, ergoterapi og eventuelt andre at skabe optimale arbejdsbetingelser, som f.eks. arbejdsstillinger, belysning samt mulighed for at overholde hygiejniske standarder. Etablering af sygeplejeklinik i Lejre Kommune er en nyskabelse og derfor er følgende overvejelser taget med i betragtning i forslaget: Lejre Kommunes geografi og demografi: Både afstande og befolkningsunderlag har betydning ved overvejelser om etablering af et tilbud som sygeplejeklinik, derfor præsenteres transportmuligheder og geografi samt demografi her. Det er vanskeligt at blive transporteret på tværs af kommunen. Det er muligt at blive transporteret med telebus til det nærmeste trafikknudepunkt i hvert distrikt. Telebusserne kører fra kl på hverdage. De ordinære busruter har ikke ruter på tværs af kommunen. Lejre Kommune dækker et geografisk areal på 240,07 km2. Fra det nordligste punkt, Nakkedamsvej til det sydligste punkt, Hovedvejen er strækningen 23,8 km. Det østligste punkt, Gøderup til Munkholmbroen i vest er der 19,5 km. De største byer er: Hvalsø med 3929 borgere Allerslev med 2330 borgere Osted med 2086 borgere Ejby med 1885 borgere Kirke Hyllinge med 1973 borgere Gevninge med 1726 borgere. Modtagere af sygepleje Borgere som modtager sygeplejeydelser har en profil der dækker fra enkle sygeplejeydelser som for eksempel sår og hudbehandling, injektioner af B12, blodtryksmåling, til pleje af borgere med komplekse sundhedsproblemer. Det kan dreje

47 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 45 sig om pleje af terminale borgere, borgere der er immobile og andre med behov for specialiseret sygepleje. I december 2010 blev der foretaget en vurdering af hvilke borgere, der kan benytte et tilbud i en sygeplejeklinik, og som kan transportere sig selv eller blive transporteret af ægtefælle/pårørende. Vurderingen af borgerne blev foretaget ud fra, at der etableres én klinik, men på tre lokaliteter med tilslutning til et træningstilbud, dvs. på Grønnehave, Hvalsø Ældrecenter og Bøgebakken. Det drejer sig om borgere der modtager sygepleje til sårpleje, medicinadministration og blodtryksmåling. Sammentællingen er over en 14 dages periode, fordi der er borgere der modtager besøg hver dag og der er borgere der modtager besøg hver 14. dag. Vurderingen blev foretaget i hvert distrikt: I Hvalsø distrikt ville der være 14 borgere der umiddelbart kunne tilbydes sygepleje via en sygeplejeklinik. Borgerne modtog 20 timers sygepleje over 2 uger. Borgerne er vurderet ud fra deres behov for sygepleje og at de er i stand til at transportere sig selv. I Bøgebakkens distrikt ville der i december 2010 være 15 borgere, der kunne modtage sygeplejeydelser på en sygeplejeklinik. De modtager sygepleje svarende til 28,50 time over en 14-dages periode. Borgerne kan transportere sig selv til klinikken. Desuden er det vurderet, at yderligere 13 borgere, der modtager samlet 16,50 time på en 14-dages periode, kan modtage sygepleje på en sygeplejeklinik. Disse borgere kan dog ikke transportere sig selv. I Ammershøjparkens distrikt er det vurderet, at 24 borgere kan tilbydes sygepleje på en sygeplejeklinik. Borgerne modtager sygeplejeydelser der svarer til 32 timer over en 14- dages periode. Borgerne kan selv varetage transporten. Arbejdsgruppens forslag: På baggrund af arbejdsgruppens analyse af data og andet materiale, inklusiv erfaringer fra andre kommuner, virksomhedsbesøg i Ringsted og Lejre Kommunes demografi og geografi samt hensynet til brugerne og vurdering af potentielle brugere af en sygeplejeklinik, resulterede i følgende forslag om etablering af en sygeplejeklinik, men på tre lokaliteter. Det skal fremhæves her, at et væsentligt element i vurderingen af potentielle brugere, netop er afstanden. Det er således overvejende sandsynligt at sygeplejeklinik på tre lokaliteter vil have succes, fordi ældre borgere ikke skal rejse længere end deres lokale område. Derudover vurderes det hensigtsmæssigt, at der er tæt tilknytning til træningscenter. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der etableres sygeplejeklinik i sammenhæng med træningscentre på Bøgebakken, Hvalsø Ældrecenter og Grønnehave. Princippet for åbningstiden for klinikkerne på de tre lokaliteter er fleksibilitet og dermed så vidt muligt at tilgodese borgernes ønske om fleksibilitet i sygeplejeydelser og samtidig arbejde mod effektiv anvendelse af sygepleje ressourcer. Det vil blive vurderet om der er grundlag for åbningstid om aftenen på en af lokaliteterne, afhængig af antallet af brugere i de tre distrikter. Visionen for åbningstid og anvendelse af klinikken er, at der kan foregå andre sundhedsrelaterede aktiviteter, for eksempel den forebyggende indsats, diætist vejledning og andre aktører inden for sundhed. Ydelserne er beskrevet i standard for sygeplejeklinik. Det forudsættes at booking kan ske via omsorgssystemet, så tid og ressourcer udnyttes maksimalt.

48 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 46 Det forudsættes også, at visitation til sygeplejeklinik ikke er en ydelse borgeren kan afslå. Udtalelser: Oprettelse af sygeplejeklinik har været til høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Handicaprådet finder det positivt, at der ligger et grundlæggende arbejde forud for forslaget om etablering af sygeplejeklinik, hvor kommunens geografi og borgernes mulighed for at komme frem til klinikkerne har haft høj prioritet. Det virker hensigtsmæssigt at etablere klinikkerne i tilknytning til træningscentre, så der eksempelvis kan anvendes lokaler og måske også personale derfra, eksempelvis i reception og telefonbetjening. Handicaprådet finder det hensigtsmæssigt, at overveje, som det allerede er skrevet, at der indføres åbningstider om aftenen, en gang om ugen, som det også forekommer hos praktiserende læger, af hensyn til borgere, som er optaget af arbejde eller uddannelse i dagtimerne. Handicaprådet finder det absolut nødvendigt, at sygeplejerskerne, ved visitation til sygeplejeklinikkerne, tager hensyn til borgerens mulighed for at kunne møde op på klinikken. Handicap og alder kan nemt være en hindring for at kunne møde op, og det er ikke tilfredsstillende at der skrives, at visitationen kan ske, hvis ægtefælle eller andre pårørende kan sørge for transporten. En ældre eller handicappet borger med behov for sygepleje er et selvstændigt menneske, og skal ikke bringes i afhængighedssituationer, hvor familien må tage over, blot for at få behandling af sygeplejersken. Handicaprådet finder det ikke acceptabelt, hvis medicindosering, alene kan foregå på sygeplejeklinikker, således som det eksempelvis gøres i andre kommuner. Det giver borgere med handicap eller ældre borgere store vanskeligheder i forbindelse med transporten, og der skal altid foretages en individuel vurdering, så borgeren ikke kommer i klemme og bringes i en situation, hvor dosering af medicin i hjemmet pludselig ikke længere er en mulighed, blot fordi der oprettes sygeplejeklinikker. Ældrerådet støtter, at der oprettes sygeplejeklinikker i Lejre Kommune, og er enige i administrationens vurdering om, at det giver en større grad af fleksibilitet og selvstændighed i modtagelsen af sygepleje. Det er Ældrerådets vurdering, at fordelene ved sygeplejeklinikker, bl.a. af ovennævnte årsager, vil være så åbenlyse, at de fleste i målgruppen, vil være tilfredse med at kunne blive behandlet på en sygeplejeklinik. Ældrerådet kan dog ikke tiltræde, at visitation til en sygeplejeklinik, som forudsat af arbejdsgruppen, er en ydelse borgeren ikke kan afslå, idet vi mener, at hvis en borger ikke ser sig i stand til at møde op på en sygeplejeklinik, så tjener (tvangs)visitation til behandling på sygeplejeklinikken ikke noget formål, og vil med stor sandsynlighed resultere i udeblivelse, og derved reelt mangel på behandling, med de følgevirkninger dette kan indebære. Visitation mod en borgers ønske, kan derfor ende med at blive en omkostning for Lejre Kommune i stedet for én besparelse. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at oprettelsen af sygeplejeklinikker i Lejre Kommune, samt placeringen af klinikkerne i sammenhæng med træningsfaciliteterne principielt bliver støttet af Ældrerådet og Handicapråd. Ældrerådet kan ikke tiltræde formuleringen om at det er en ydelse borgeren ikke kan afslå. Administrationen kan ændre sætningen til at det er en visiteret ydelse. Administrationen vurderer, at sygeplejestandarden for ydelser i sygeplejeklinik tager højde for borgerens evne til at transportere sig og modtage ydelsen på klinikken. Visitationen sker således på baggrund af individuel vurdering.

49 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 47 Administrationen vurderer, at Handicaprådet bifalder intentionen om fleksible åbningstider med mulighed for sen åbningstid en gang om ugen. Handicaprådet opfordrer til, at der ved visitation til sygeplejeklinik tages hensyn til borgerens tilstand. Administrationen vurderer, at sygeplejestandarderne for visitation til sygeplejeklinikken tager højde for dette, da visitation til sygeplejeklinik sker på baggrund af individuel visitation. Handicaprådet rejser spørgsmål om medicindosering på sygeplejeklinik. Administrationen vurdere, at der i Lejre Kommunes sygeplejestandarder lægges op til dosisdispensering fra apoteket, således at der forekommer mindre medicindosering hos borgere og på sygeplejeklinik. Administrationen vurderer, at ved visitation til ydelser på sygeplejeklinik sker en individuel vurdering. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Sygeplejeklinikken på de tre lokaliteter vil have etableringsomkostninger på samlet kr. Etableringsomkostningerne dækker klinikinventar, lys, leje og istandsættelse af lokaler. Udgiften kan rummes inden for den samlede ramme på Frit-Valg området, forudsat at der overføres fra Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Handicaprådets høringssvar - Oprettelse af sygeplejeklinik samt kvalitetsstandarder hhv. sygeplejeklinik og sygeplejen i Lejre Kommune.DOC 2. Høringssvar fra Ældrerådet - Oprettelse af sygeplejeklinik.doc

50 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Aftaler om refusion af vejbelysning Sagsnr.: 11/7213 Resumé: Der findes i dag et antal grundejerforeninger fra det gamle Bramsnæs kommune, som modtager refusion for deres udgift til vejbelysning, ifølge aftaler, der har været indgået for mange år tilbage. Som led i harmoniseringen efter kommunesammenlægningen, ønsker administrationen at Udvalget for Teknik & Miljø tager stilling til om disse aftaler skal fortsætte. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der tilbagebetales beløb svarende til de afholdte nettoudgifter til vejbelysning 5 år tilbage og indtil nu til 5 grundejerforeninger: Englerup Nord, Grønhøj, Snebærvej, Vintre Møller samt Bo-Vel. 2. at vejbelysningen på de givne strækninger overdrages til Lejre Kommunes abonnement 3. at der udsendes skriftligt varsel om ophævelse af aftale om refusion af vejbelysning til 3 grundejerforeninger: Ejby Syd, Gyvelvej samt Taaftegårds Vænge med virkning fra udgangen af at tilbagebetalingen i 2011 og merudgiften i 2012 finansieres af eksisterende driftsbevilling. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales Beslutning Økonomiudvalget den : Sagen behandles på ny i Udvalget for Teknik & Miljø, idet Økonomiudvalget finder, at der bør indgås aftale med de pågældende grundejerforeninger. Sagsfremstilling: Der findes i dag 8 grundejerforeninger, som modtager eller har modtaget refusion af Lejre Kommune for deres udgift til vejbelysning. Disse 8 grundejerforeninger er alle beliggende i det tidligere Bramsnæs Kommune, og er følgende: Bo-Vel i Gershøj, GF Ejby Syd, GF Englerup Nord, Grønhøj i Ejby, Gyvelvej i Kr. Hyllinge, Snebærvej i Kr. Sonnerup, Vintre Møller samt Taaftegårds Vænge i Lyndby. Bramsnæs Kommune har i en lang årrække udbetalt grundejerforeningerne denne refusion på baggrund af aftaler, som i sin tid har været indgået. Administrationen har imidlertid ikke kunne finde frem til disse aftaler men kan dog konstatere, at der har været udbetalt refusioner helt tilbage fra Efter kommunesammenlægningen er der fortsat udbetalt refusioner på grundejerforeningernes foranledning. Refusionernes størrelse er baseret på nogle fordelingsnøgler, hvor det heller ikke har været muligt for administrationen, at finde frem til grundlaget for fastsættelsen af disse. På Teknik & Miljøudvalgets møde den behandlede udvalget sag nr. 10/23462 vedr. krav om tilbagebetaling af vejbelysning til GF Møllegården. GF Møllegården har været én af de grundejerforeninger, der tidligere har modtaget refusion for en del af deres afholdte udgifter til vejbelysning på kommunale veje. Udvalget for Teknik & Miljø tiltrådte administrationens indstilling om at imødekomme grundejerforeningens krav og tilbagebetale et beløb svarende til den andel af den afholdte udgift 5 år tilbage, som grundejerforeningen ikke havde modtage refusion for.

51 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 49 Det er på baggrund af denne sag, at administrationen nu har gennemgået alle de grundejerforeninger, der modtager eller har modtaget refusion for vejbelysningen, så der kan ske en harmonisering samt en lovliggørelse på området. Denne nærmere undersøgelse har vist, at Lejre Kommune og det tidligere Bramsnæs Kommune har udbetalt refusioner for vejbelysningen til 5 grundejerforeninger, hvor strækningerne er kommunale og kommunen dermed burde have afholdt denne udgift jf. Bekendtgørelse af Lov om offentlige veje. Én grundejerforening dog undtaget, da pågældende grundejerforening ikke har ansøgt om refusion siden Administrationen har kontaktet DONG, som kan bekræfte at vejbelysningen på de givne strækninger, stadig er tilknyttet grundejerforeningernes abonnementsnumre på trods af at vejene har status som kommuneveje. Derudover har Lejre Kommune og det tidligere Bramsnæs Kommune udbetalt refusioner for vejbelysning til 3 grundejerforeninger, hvor strækningerne har status som private fællesveje. To af disse grundejerforeninger har dog ikke ansøgt om refusion siden 2005, hvorfor disse grundejerforeningen ikke har modtaget refusion fra kommunen i de sidste 5 år. Ifølge Privatvejsloven er belysningen på private fællesveje en grundejerforpligtelse. Dog kan en kommune inden for rammerne af kommunalfuldmagten afholde udgifterne til vejbelysningen på private fællesveje, hvis denne ikke alene tjener trafikale forhold. Der skal altså være særlige forhold, som f.eks. skolevej eller busførende vej, som kan retfærdiggøre en kommunes betaling af vejbelysningen på en privat fællesvej. Administrationen har derfor gennemgået antallet af gadelamper samt deres fysiske placering i forhold til rekvirerede lister fra DONG, for at kunne be - eller afkræfte om gadelampernes antal eller placering kan tale for, at kommunen tidligere har haft hjemmel til at afholde udgifterne til disse. Privatvejsloven indeholder ikke bestemmelser, der forpligter kommunen til at afholde udgifter til drift og vedligeholdelse af belysningen på en privat fællesvej. Den indeholder heller ikke bestemmelser om, hvorvidt kommunen kan afholde sådanne udgifter. Derfor må man i denne sag også skele til Kommunalfuldmagten samt de forvaltningsretlige principper her i særlig grad lighedsprincippet, som pålægger forvaltningen at behandle væsentlig lige forhold ens i retlig henseende. Udtalelser: Efter Teknik & Miljøudvalgets beslutning om tilbagebetaling af vejbelysning til grundejerforeningen Møllegården, har administrationen været i dialog med endnu en grundejerforening, Englerup Nord, om samme problematik. Denne grundejerforening har ligeledes gennem årene modtaget refusion for en andel af den afholdte udgift til vejbelysning på kommunevej. Grundejerforeningen anmoder nu om tilbagebetaling af den del af de afholdte udgifter til vejbelysning på kommunevej, som de ikkehar modtaget refusion for i de seneste 5 år. Administrationens vurdering: På baggrund af, den af udvalgets tidligere beslutning om, at imødekomme krav fra GF Møllegården om tilbagebetaling af udgift til vejbelysning på kommuneveje samt en systematisk gennemgang af vejbelysningen på strækninger i de pågældende grundejerforeninger, vurderer administrationen, at der bør tilbagebetales beløb svarende til de afholdte udgifter til vejbelysning 5 år tilbage og indtil nu til de 5 grundejerforeninger. Administrationen anbefaler herefter at vejbelysningen på de givne strækninger overdrages til Lejre Kommunes abonnement hos DONG Energy.

52 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 50 Efter den fysiske gennemgang af belysningen på de private fællesveje, vurderer administrationen, at gadebelysningen på de givne strækninger, ikke giver anledning til kommunens afholdelse af udgifterne til disse. Derudover anbefaler administrationen at aftaler, med de grundejerforeninger hvor der er givet refusion for vejbelysningen på private fællesveje, opsiges skriftligt med et passende varsel. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Såfremt det vedtages, at refundere grundejerforeningernes afholdte udgifter til vejbelysningen på kommunevejene 5 år tilbage og frem til nu (jf. forældelsesfristen), vil nettovirkningen for Lejre Kommune i 2011 være kr ekskl. moms. Se bilag "Nettovirkning 2011 ved ophør af refusion af vejbelysning". Udgiften afholdes inden for eksisterende bevilling. Konsekvensen af at overdrage vejbelysningen på kommunevejene fra de respektive grundejerforeninger til Lejre Kommune vil herefter give en nettovirkning på kr pr. år ekskl. moms fra år Se bilag "Nettovirkning fra og med 2012 ved ophør af refusion af vejbelysning". Denne merudgift afholdes ligeledes inden for eksisterende driftsbevilling. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Nettovirkning 2011 ved ophør af refusion af vejbelysning 2. Nettovirkning 2012 og fremover ved ophør af refusion af vejbelysning

53 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Ekspropriationsbeslutning, Horseagers forlængelse og tilslutning til Ny Ringstedvej i Hvalsø Sagsnr.: 09/23166 Resumé: Kommunalbestyrelsen har tidligere behandlet sagerne om Horseagers forlængelse og tilslutning til Ny Ringstedvej i Hvalsø, herunder frigivelse af anlægsmidler og iværksættelse af ekspropriation. Efter afholdt åstedsforretning søges der nu om at der træffes beslutning om ekspropriation. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der i henhold til det aktuelle projekt og med hjemmel i Lov om offentlige vejes 43 træffes beslutning om ekspropriation af de nødvendige arealer og rettigheder til etablering af Horseagers forlængelse og tilslutning til Ny Ringstedvej, således som anført i Lov om offentlige vejes 49. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede d. 30. august 2010 at meddele anlægsbevilling til etablering af Horseagers tilslutning til Ny Ringstedvej, samt bemyndigelse til at igangsætte ekspropriation efter Lov om offentlige vejes kapitel 5, da det ikke lykkedes at indgå en frivillig aftale vedrørende overtagelse af de nødvendige arealer. Lejre Kommune afholdte åstedsforretning d. 23. februar 2011 med henblik på at foretage ekspropriation af de nødvendige arealer og rettigheder til anlæggets udførelse. Ekspropriationen vedrører 4 ejendomme, som alle ejes af den samme ejer. Der er ikke under eller efter åstedsforretningen fremkommet væsentlige bemærkninger til projektet. Projektet omhandler således de samme arealer som Kommunalbestyrelsen d. 30. august 2010, med undtagelse af arealet på matr. nr. 5bø, som efter åstedsforretningen er blevet udvidet med ca. 25 m², således tilslutning til den eksisterende sti med fortovssten kan etableres på egen ejendom. Nedenstående arealer ønskes eksproprieret til anlæg af Horseagers forlængelse og tilslutning til Ny Ringstedvej under henvisning til vedlagte Bilag C. Matr. nr. 5dh Ca m², heraf vej 992 m² Matr. nr. 5bæ Ca. 945 m² Matr. nr. 5bø Ca. 110 m² Matr. nr. 5ch Ca. 290 m² samt ca. 120 m² arbejdsareal til anlæg af rundkørsel Af Bilag B Protokol for åstedsforretningen samt fremsatte erstatningstilbud ses det, at den berørte lodsejer godkendte det foreliggende projekt. Efterfølgende har lodsejeren accepteret Lejre Kommunes erstatningstilbud. Administrationens vurdering:

54 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 52 Administrationen søger de nødvendige arealer og rettigheder til etablering af Horseagers forlængelse og tilslutning til Ny Ringstedvej erhvervet ved ekspropriation efter Lov om offentlige vejes 43, til trods for at der er opnået aftale med lodsejeren. Ekspropriationsbeslutningen sikrer ejendomsretten til de arealer som indgår i projektet og den midlertidige råden over arbejdsarealerne. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Der er tidligere meddelt anlægsbevilling på kr. 3,0 mio. fra Trafiksikkerhedspuljen i 2009 til etablering af rundkørslen ved Ny Ringstedvej. Det vurderes fortsat, at projektet kan realiseres inden for denne tidligere meddelte anlægsbevilling. Der er tidligere frigivet midler til etablering af Horseagers forlængelse. Det vurderes ligeledes, at dette projekt kan realiseres inden for den tidligere meddelte anlægsbevilling. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Ekspropriationsmateriale og ekspropriationsplan 2. Protokol for åstedsforretningen samt fremsatte erstatningstilbud 3. Revideret ekspropriationsplan

55 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Frigivelse af midler til asfalt- og slidlagsarbejder 2011 Sagsnr.: 11/368 Resumé: Bevillingen til asfalt- og slidlagsarbejder i 2011 søges frigivet. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der frigives en anlægsbevilling på 4,7 mio. kr. til iværksættelse af de beskrevne asfalt- og slidlagsarbejder 2. at anlægsbevillingen finansieres af, det i investeringsoversigten for budget 2011 afsatte rådighedsbeløb på 4,7 mio. kr., fra puljen til "Asfalt og slidlag 2011" samt kr. fra driftsbevillingen til vejvedligeholdelse, det overførte beløb fra at administrationen bemyndiges til at indgå kontrakt med den entreprenør som på licitationen har afgivet det laveste bud, og igangsætte arbejdet hurtigst muligt. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen tiltrådt, idet de kr. optages som anlægsbevilling. Sagsfremstilling: Administrationen søger frigivelse af bevillingen til asfalt- og slidlagsarbejder i 2011 på kommunale vejarealer. Administrationen har foretaget en prioritering af de asfaltarbejder som bør udføres i Prioriteringen er foretaget med baggrund i data fra vejvedligeholdelsesprogrammet Rosy sammenholdt med fysiske besigtigelser, ligesom der er taget hensyn til, om der er tale om skoleveje, årsdøgntrafik, antal borgerhenvendelser samt kortsigtede driftsøkonomiske konsekvenser. Antallet af vejstrækninger som Rosy foreslår skal udbedres i 2011, overstiger væsentligt den økonomisk afsatte ramme, hvorfor administrationen derudover har prioriteret hvilke delstrækninger, der skal udskydes til udførsel i efterfølgende år. De vejstrækninger som administrationen har udvalgt til udførsel i 2011, fremgår af vedlagte kortbilag "Oversigtkort belægningsfornyelse 2011", hvoraf det også fremgår hvilke strækninger Rosy som minimum anbefaler til udførsel i år, men som der ikke er økonomisk råderum til. Valg af belægningstyper på de forskellige delstrækninger er sket i henhold til principper for differentiering mellem forskellige asfalttyper, som godkendt af Udvalget for Teknik & Miljø den 8. april 2008 i sag nr. 08/1583. De, af administrationen anbefalede strækninger, er sendt i udbud medio 2011, som én samlet entreprise og med forbehold for Kommunalbestyrelsens endelige accept efter licitationens afholdelse. Licitationen afholdes den 10. maj 2011, hvorefter licitationsresultatet vil blive lagt på Politikerportalen.

56 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 54 Administrationens vurdering: De afsatte midler til asfalt- og belægningsarbejder bør frigives på nuværende tidspunkt, således at der kan indgås entreprisekontrakt med lavestbydende på licitationen den 10. maj 2011, straks og umiddelbart efter kommunalbestyrelsesmødet den 25. maj Administrationen vurderer, at der med det nuværende anlægsbudget vil ske en gradvis forringelse af vejkapitalens værdi i de kommende år. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: I investeringsoversigten i budget 2011 er der i alt afsat 4,7 mio. kr. til asfalt- og belægningsarbejder. Dette beløb skal også dække stier og fortove, hvilket der dog ikke er disponeret med i Som det fremgår af den vedlagte "10 års investeringsoversigt", vil en bevarelse af vejkapitalen på det nuværende niveau kræve en samlet investering på ca. 85 mio. kr. i de kommende 10 år, altså gennemsnitligt ca. kr. 8,5 mio. kr. pr. år, alene på kørebanearealer. Der er tale om en stigning på ca. 9% i forhold til sidste år, hvor investeringsbehovet blev opgjort til gennemsnitligt 7,8 mio. kr. pr. år. Der er i investeringsoversigten ikke medtaget alle meromkostninger til belægningsskader som følge af den ekstraordinære hårde vinter i 2010, idet omfanget af disse skader endnu ikke er gjort endeligt op, ligesom udgifterne til at lappe huller og til at revneforsegle i øvrigt afholdes af driftsbevillingen til vejvedligeholdelse. De samlede udgifter til udbudte asfalt- og belægningsarbejder i 2011 forventes at følge rådighedsbeløbet på 4,7 mio. kr. inkl. alle følgeopgaver. På driftsbevillingen til vejvedligeholdelse var der i 2010 et mindreforbrug på knap 1,4 mio. kr. Heraf ønskes kr overført til anlæg vedr. asfalt og slidlag. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: års investeringsoversigt 2. Oversigtskort belægningsfornyelse 2011

57 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Oprettelse af bygningspræmieringsudvalg Sagsnr.: 11/3590 Resumé: Administrationen har samlet op på erfaringerne med bygningspræmiering i de tidligere Hvalsø og Bramsnæs kommuner, og der forelægger nu et nyt forslag til tilrettelæggelse af en bygningspræmieringsordning. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at ovenstående forslag til sammensætning af bygningspræmieringsudvalget godkendes. 2. at der både skal kunne præmieres nye arkitektonisk smukke bygninger og ældre velrenoverede bygninger. 3. at der afsættes kr. til bygningspræmieringsordningen, som overføres fra Agenda 21 kontoen. 4. at vedtægterne for Bygningspræmieringsudvalget godkendes. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales, idet det bemærkes, at Borgmesteren er medlem og født formand. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingens punkt 2-4 tiltrådt. Sagsfremstilling: Udvalget for Teknik og Miljø besluttede den 6. oktober 2010 at anmode administrationen om at undersøge muligheden for at inddrage interessenter, arkitektstuderende, museet mv. i tilrettelæggelsen af en bygningspræmieringsordning og fremlægge et nyt forslag til bygningspræmieringsordning. Den tidligere Bramsnæs Kommune havde en komité for præmiering af gode og smukke bygninger i kommunen, som en gang årligt præmierede et udvalgt byggeri. I Bramsnæs kunne følgende kategorier præmieres: Gode og smukke huse, hvortil der var meddelt byggetilladelse i kalenderåret. Smukt udførte og veltilpassede om- og tilbygninger af eksisterende huse, hvortil der var meddelt byggetilladelse i kalenderåret. Udvendig renovering af eksisterende huse, der var udført med respekt for og i harmoni med den oprindelige bebyggelse. Renoveringen skulle være foretaget i kalenderåret. I den tidligere Hvalsø Kommune stod Egnshistorisk Forening for en lignende præmieringsordning, hvor det primært var historisk bevaringsværdige huse som blev præmieret enten for god vedligeholdelse eller renovering, men der blev også præmieret en renovering af et gadekær og en tilbygning til Midtsjællands Efterskole. I Hvalsø var der ligeledes et bygningsforbedringsudvalg og en fond, som ydede rentefri lån til renovering af bevaringsværdige bygninger. I den tidligere Bramsnæs Kommune foretog forvaltningen en grovsortering af de indkomne forslag på baggrund af en besigtigelse. Derefter havde bygningspræmieringskomiteen en besigtigelsesdag, og som regel var det nødvendigt, at

58 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 56 komiteen mødtes igen ugen efter for at foretage den endelige vurdering. På overrækkelsesdagen blev der overrakt en plade til at sætte på huset som præmiering, og arrangementet blev festligholdt med et lille traktement. På Lejre Kommunalbestyrelses konstitueringsmøde den 7. december 2009 blev borgmesteren valgt som formand for Bygningspræmieringsudvalget, og der blev desuden valgt yderligere 2 medlemmer til Bygningspræmieringsudvalget. Udtalelser: Administrationen havde møde med arkivaren fra Bramsnæs Arkiv og formanden for Egnshistorisk Forening i Hvalsø den 27. januar 2011, hvor det blev skitseret, hvordan de tidligere ordninger i Hvalsø og Bramsnæs har fungeret. På baggrund af disse erfaringer blev det drøftet, hvordan en ny bygningspræmieringsordning kan etableres. Der var enighed om, at både nye smukt opførte bygninger og gamle velrenoverede bygninger skal kunne præmieres. Derimod kunne man ikke se nogen nødvendighed af, at der skal være meddelt byggetilladelse i kalenderåret, som man stillede som krav i Bramsnæs, idet nogle større renoveringsopgaver tager flere år at gennemføre. Sammensætningen af et kommende bygningspræmieringsudvalg blev drøftet, og der blev foreslået, at udvalget kommer til at bestå af 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer, 2 medlemmer udpeget af Arkitektforeningen, 1 medlem udpeget af de historiske foreninger, 1 medlem udpeget af lokalarkiverne samt 1-2 erfarende håndværkere. Administrationen har taget kontakt til Arkitektforeningen for at høre om de 2 arkitekter, som var med i Bramsnæs Kommunes bygningspræmieringskomité, er interesseret i at fortsætte i Lejre Kommunes bygningspræmieringsudvalg. Arkitektforeningen har meldt tilbage at den ene, som er adjunkt på Arkitektskolen, gerne vil fortsætte. Som den anden arkitekt har Arkitektforeningen foreslået en arkitekt, som arbejder i Kulturarvsstyrelsen. Administration har talt med formanden for Lejre Erhverv og formanden for Lejre Erhvervsforening, og de mener begge, at de vil kunne udpege 1-2 håndværkere, hvis dette ønskes til Bygningspræmieringsudvalget. Administrationens vurdering: På baggrund af mødet med Bramsnæs Arkiv og Egnshistorisk Forening vurderer administrationen, at en mulig sammensætning af Bygningspræmieringsudvalget kunne være: 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer 2 medlemmer udpeget af Arkitektforeningen 1 medlem udpeget af de lokale historiske foreninger 1 medlem udpeget af lokalarkiverne 1-2 medlemmer udpeget af Lejre Erhvervsforening og Lejre Erhverv - gerne håndværkere med erfaring i bygningsrestaurering. Desuden vil administrationen deltage med noget starthjælp og sekretariatsbistand. Administrationen vurderer, at både nybyggede huse og renoverede ældre huse skal kunne præmieres. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Lejre Kommune vil skulle afholde udgifterne til diplom og plade samt afholdelse af overrækkelsesarrangementet og vin eller tilsvarende til de eksterne dommere. Desuden vil der være udgifter til mødeforplejning og eventuel leje af en bus ved besigtigelsen m.v.

59 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 57 Administrationen foreslår, at der afsættes kr. til afholdelse af udgifterne til bygningspræmiering, og at beløbet tages fra Agenda 21 kontoen, som reduceres med et tilsvarende beløb. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. Udkast til vedtæger for bygningspræmieringsudvalget

60 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Regulativ til afbrænding af haveaffald Sagsnr.: 10/26163 Resumé: Den nye affaldsbekendtgørelse af 7. marts 2011 fastlægger, at afbrænding af haveaffald for private husstande og erhverv ikke længere er tilladt, med mindre kommunalbestyrelsen vedtager bestemmelser herfor i et regulativ. Administrationen fremlægger hermed endeligt udkast til Regulativ for afbrænding. Kommunalbestyrelsen har tidligere godkendt forslag til udkast for Regulativ for afbrænding, som herefter har været i offentlig høring i 4 uger. Høringen har ikke medført kommentarer, som har afstedkommet ændringer i regulativet. I forhold til det tidligere udkast er der ændret i forhold til henvisninger til lovbestemmelser pga. ny affaldsbekendtgørelse. Regulativet indstilles hermed til endelig godkendelse. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at udkast til Regulativ for afbrænding af haveaffald, indeholdende tilladelse til afbrænding af haveaffald i perioden 1. december til 1. marts gældende for private husstande beliggende i landzone, samt erhvervsmæssig afbrænding hele året, endeligt godkendes Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Miljøministeriet udsendte den 13. januar 2010 en ny affaldsbekendtgørelse, der bl.a. pålægger kommunerne at udarbejde et standardregulativ for husholdningsaffald og et standardregulativ for erhvervsaffald, der skulle træde i kraft den 1. januar Efterfølgende udsatte miljøministeren tidsfristen for vedtagelse af regulativerne til den 1. juli 2011 pga. en revision af affaldsbekendtgørelsen. Den reviderede affaldsbekendtgørelse kom 7. marts 2011 og fastlægger tidsfristen for vedtagelse af regulativerne til den 1. januar De gamle regulativer er således fortsat gældende. Affaldsbekendtgørelsen fastlægger dog, at afbrænding af haveaffald i byzone og i sommerhusområder nu er forbudt hele året. I landzoneområder kan kommunalbestyrelsen i et regulativ tillade afbrænding i perioden fra 1. december til 1. marts. Som følge af bestemmelserne er der også udarbejdet regler for Sankt Hans bål og mindre lejrbål. Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen fastsætte bestemmelser i regulativ for erhvervsaffald, at det er tilladt at afbrænde haveaffald, parkaffald og haveaffaldslignende affald fra gartnerier, naturplejeaktiviteter m.v. Dette regulativ skal således regulere afbrændingsreglerne i perioden, indtil de nye regulativer for henholdsvis husholdningsaffald og erhvervsaffald bliver vedtaget. Afbrændingsregulativet vil efterfølgende blive indarbejdet i de nye regulativer. Regulativet er vedlagt i udkast.

61 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 59 Administrationens vurdering: Administrationen har udarbejdet regulativet ud fra affaldsbekendtgørelsens bestemmelser med mulighed for afbrænding af haveaffald for private husstande beliggende i landzone i perioden den 1. december - 1. marts. Det er således ikke tilladt at afbrænde haveaffald for private i resten af året, jf. affaldsbekendtgørelsens 47. Administrationen vurderer, at tilladelse til afbrænding i vintermånederne er rimelig i forhold til de generelle skærpede krav for afbrænding, og at afbrænding af haveaffald i landzone sjældent giver anledning til naboklager over røggener. På samme måde vil der være behov for erhverv at kunne afbrænde afskåret og afklippet materiale fra skov- og landbrug, naturplejeaktiviteter m.v. Regulativet åbner således mulighed for afbrænding af erhvervsrelateret have- og parkaffald hele året gældende for erhvervsejendomme beliggende i landzone. Afbrænding for erhverv i sommerhusområder og i byzone kræver en dispensation fra Lejre Kommune som en forebyggende foranstaltning. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Regulativet har ingen økonomiske konsekvenser for Lejre Kommune. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Regulativ for afbrænding af haveaffald og andre former for afbrænding

62 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Udvidelse af parkeringsplads ved Allerslev Skole og Lejrehallen Sagsnr.: 11/7941 Resumé: Skolebestyrelsen på Allerslev Skole og halbestyrelsen for Lejrehallen har henvendt sig til administrationen med ønske om udvidelse af parkeringspladsen ved Allerslev Skole og Lejrehallen. Administrationen indstiller, at ønsket indgår som anlægsønske i kommende budgetforhandlinger. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at investeringsønsket for udvidelse af parkeringsplads ved Allerslev Skole og Lejrehallen indgår som en anlægsønske i budgetforhandlinger for Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen anbefales Afbud: Connie B. Jensen (A) Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen anbefales. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Skolebestyrelsen på Allerslev Skole og halbestyrelsen for Lejrehallen har henvendt sig til administrationen med ønske om udvidelse af parkeringspladsen ved Allerslev Skole og Lejrehallen. Skole- og halbestyrelsen beskriver i vedlagte bilag forholdene for nuværende parkering og ønsket om udvidelse af parkeringsareal (se notat og skitsetegning) fra de nuværende ca. 70 p-pladser til ca. 180 p-pladser. De primære argumenter er de aktiviteter, der pågår på såvel skole som i hallen. Størst behov er det ved aflevering og afhentning af skolebørnene samt ved arrangementer på skole, hal og/eller idrætsanlæg. Foruden udvidelse af parkeringspladsarealet, ønsker skole- og halbestyrelse, at der etableres en såkaldt "kiss and ride" bane. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at behovet er reelt og kan underbygge, at der i spidsbelastningsperioder parkeres på såvel græsareal som på Bispegårdsvej. Ved evt. valg af belægning er stabilgrus en billigere, men også tilfredsstillende løsning, mens asfalt dog giver en længere holdbarhed. Begge dele kræver vedligeholdelse. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Skole- og halbestyrelsen har indhentet pris hos Vej & Park for udvidelse af parkeringsareal jf. bilagsskitse. De anslåede udgifter ved etablering af ca. 90 ekstra

63 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 61 parkeringspladser er ca. kr. 1,8 mio. kr. ved asfaltering og ca. 1,35 mio.kr. ved etablering i grus. Begge priser er excl. moms. Der kan for nærværende ikke peges på finansieringsmuligheder for udvidelse af parkeringspladsen som ønsket af skole- og halbestyrelse. Administrationen vurderer, at ønsket bør behandles som anlægsønske i de kommende budgetforhandlinger. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. P-plads ansøgning 2. P-plads

64 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - ØU - Udbetaling af erstatning til ejendommen Salviehaven 14 Sagsnr.: 10/3557 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt.

65 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side BU - Klassedannelse i 1. klasse på Bramsnæsvigskolen i skoleåret Sagsnr.: 11/4318 Resumé: Kommunalbestyrelsen traf den 28. marts 2011 beslutning om skolernes klassedannelse for skoleåret Kommunalbestyrelse besluttede som en del af klassedannelsen, at der skulle dannes 1. klasse med 28 elever på 1 årgang på Bramsnæsvigskolen. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Kommunalbestyrelsen i skoleåret tillader op til 30 elever i 1. klasse på Bramsnæsvigskolen Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Udvalget for Børn & Ungdom anbefaler at der oprettes en 1. klasse på Bramsnæsvigskolen og der tildeles ekstra 13 ugentlige lektioner (lærer). Afbud: Laila Torp Madsen (V) Bjørn Lykke Sørensen (C) Thomas Stokholm (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Der redegøres for finansieringen af merudgiften i næste forventet regnskab. Sagsfremstilling: Skolelederen på Bramsnæsvigskolen har efter Kommunalbestyrelsens beslutning om klassedannelsen for skoleåret modtaget en indskrivning af en ekstra elev bosiddende i Bramsnæsvigskolens skoledistrikt til Bramsnæsvigskolens kommende 1. klasse. Der er således pr. 01. august 2011 indskrevet 29 elever i den pågældende klasse. Skolelederen anmoder derfor om at klassen bliver opdelt i 2 klasser. I folkeskolelovens 17 stk.1 står der: "Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleåret begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30." Kommunalbestyrelsen kan således vælge enten at træffe beslutning om dannelse af 2 1. klasser på Bramsnæsvigskolen i skoleåret , eller træffe beslutning om at tillade op til 30 elever i den pågældende 1. klasse evt. med tildeling af et ekstra antal holdtimer. Udtalelser: Bramsnæsvigskolens skolebestyrelse og LU har den 13. april 2011 fremsendt følgende høringssvar: "Vi kan godt se det fornuftige i, at man i dette tilfælde tillader op til 30 elever for skoleåret , helst med en to-lærer ordning, eller som beskrevet af

66 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 64 administrationen en to-voksen ordning. Specielt set i lyset af, at skoleplanen hvis/når den vedtages betyder at Bramsnæsvigskolen skal lægges sammen med Kirke Sonnerup Skole fra skoleåret , hvilket betyder, at vi her skal danne to nye klasser i denne forbindelse." Administrationens vurdering: Af hensyn til planlægningen af skoleåret (arbejdets fordeling mellem lærerne og skemalægningen) er det ikke hensigtsmæssigt at en beslutning træffes senere end med udgangen af april. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Det økonomiske følge af en beslutning om at danne en ekstra klasse vil være et merforbrug i 2011 på kr. og kr. i 2012 (PL-niveau 2011). Helårsvirkningen vil således være kr. i PL-niveau Det koster ikke ekstra jf. de nugældende tildelingsregler at tillade op til 30 elever i den pågældende 1. klasse, idet elevtallene jf. de nugældende regler fastfryses på det antal elever der var kendt da sagsfremstillingen til klassedannelsessagen blev lavet (Elevtal pr. 15. februar 2011). Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte at tildele en ekstra holdtime. Udgiften til en holdtime er kr. i 2011, kr. i 2012 med en helårsvirkning på i alt kr. (PL-niveau 2011). Man kunne desuden forestille sig en løsning der fastholder én klasse med op til 30 elever men give mulighed for to-voksen ordning i alle timer. Der er allerede tildelt 5 ugentlige lektioner, hvor en pædagog fra SFO deltager i undervisningen samt 7 ugentlige holdtimer der er tildelt i forbindelse med godkendelsen af klassedannelsen. Der mangler således 13 ugentlige lektioner for at gennemføre en to-voksen ordning i alle 25 ugentlige lektioner. Udgiften til dette vil være kr. i 2011, kr. i 2012 med en helårsvirkning på i alt kr. (PL-niveau 2011). Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

67 Bilag: 3.1. Forslag til Klimaplan for Lejre Kommune Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37658/11

68 Udkast til Klimaplan for Lejre Kommune

69 Udkast Klimaplan ( ) Kapitel 1: Forord...3 Kapitel 2: Klimaplanens rammer og indhold Afgrænsning Opfølgning...4 Kapitel 3: Målsætninger og mål Klimaplanens overordnede mål: Mål for kommunen som virksomhed: Kommunen som geografisk område:...5 Kapitel 4: Status 2008,...7 Kapitel 5: Fremskrivning og virkemidler Overordnet fremskrivning fordelt på sektorer Generelle overvejelser vedr. virkemidler Varme, elektricitet og transport Landbrug, industri, affald og det åbne land Varmeforsyning Eksempler på virkemidler inden for varmeforsyning El og elforbrug Eksempler på virkemidler inden for el og elforbrug Industri, landbrug og øvrigt erhverv Eksempler på virkemidler inden for industri, landbrug og øvrigt erhverv Transport Eksempler på virkemidler inden for transport Det åbne land og naturligt CO2-optag Eksempler på virkemidler inden for det åbne land og naturligt CO2-optag Affald Eksempler på virkemidler inden for affald

70 Udkast Klimaplan ( ) Kapitel 1: Forord Klimaforandringer er både en global og en lokal udfordring. Klimaforandringerne ses blandt andet som ekstrem nedbør, stigende vandstand og stigende temperaturer. Årsagen til klimaforandringerne er en forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren, der blandt andet skal ses i sammenhæng med et øget forbrug af fossile brændsler som olie, kul og naturgas. Hvis vi ønsker at modvirke kommende klimaforandringer er det nødvendigt at reducere vores udledning af drivhusgasser. Lejre Kommune ønsker at tage den udfordring alvorligt. Nærværende klimaplan beskriver, hvordan vi i Lejre Kommune vil arbejde målrettet for klimaet. Klimaplanen bidrager til et større overblik over muligheder og potentialer i arbejdet og udgør derfor et godt grundlag for fremadrettet at målrette vores initiativer og indsats på området. Det handler blandt andet om at forbruge mindre energi og omstille vores energiforsyning til i højere grad at være baseret på vedvarende energi. Samtidig vil vi som kommune gerne støtte op om og facilitere lokale private og erhvervsmæssige initiativer. Udover, at vi lokalt tager opgaven på os, kræver udfordringerne i forbindelse med klimaforandringerne også internationalt samarbejde og koordineret handling verden over. EU-landene har indgået en fælles aftale om 20% CO2-reduktion og 20% vedvarende energi i Inden for disse rammer har regioner og kommuner lokalt en væsentlig rolle at spille og en stor opgave at løfte i de kommende år. Lejre Kommune ønsker at støtte aktivt op om denne målsætning. Sammen med de øvrige 17 kommuner i Region Sjælland indgår Lejre Kommune i en regional klimastrategi. Formålet med den regionale klimastrategi er blandt andet at skabe grundlag for en koordineret indsats i forhold til igangværende klimaforandringer og at omstille energisystemet til en større andel af vedvarende energi. Den regionale klimastrategi omfatter følgende otte handlingsprogrammer: Det regionale energisystem Landbrug Industri og teknologi Transport Byer og bygninger Det åbne land Sundhed og beredskab Kommunen som virksomhed Det er væsentligt at have for øje at den aktuelle udfordring med klimaforandringer ikke nødvendigvis behøver at blive en byrde, men også kan vendes til en unik mulighed for at udvikle vores lokalsamfund i en mere bæredygtig retning. Lejre Kommune vil gerne gå foran, men vi kan ikke gøre det alene. For at nå i mål er det afgørende at anerkende at borgere, organisationer og virksomheder er afgørende medspillere. Klimaplanen skal derfor også ses som en invitation til tæt dialog og samarbejde med alle, der vil tage et medansvar for en bæredygtig udvikling. 3

71 Udkast Klimaplan ( ) Kapitel 2: Klimaplanens rammer og indhold Lejre Kommune præsenterer her sin klimaplan for årene Formålet med klimaplanen er at skabe en overordnet platform for indsatsen i Lejre Kommune for reduktion af drivhusgasser. Planen omfatter både kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område. Planen indeholder kortlægning og fremskrivning af udledning af drivhusgasser i kommunen og potentialer for at reducere udledning af drivhusgasser samt Lejre Kommunes mål for klimaindsatsen for perioden Der vil i forlængelse af klimaplanen blive udarbejdet en årlig handleplan, der anviser den konkrete indsats nærmere. Lejre Kommune har i forvejen arbejdet med klimaudfordringen på en række områder. Kommunens hidtidige indsats kan sammenfattes i følgende indsatser og aftaler: Kurveknækkeraftalen med Elsparefonden om reduktion af el-forbruget i kommunens bygninger med 1 % årligt i perioden Energimærkning af kommunens ejendomme Plan- og agenda 21-strategi Hjemmeside (Lejre Kommunes klimaside) Klimaplanen sammenfatter og bygger videre på disse initiativer og deres målsætning. - Afgrænsning Grundlæggende rejser klimaændringerne to typer af problemstillinger. Dels tilpasning til klimaændringer og dels forebyggelse af yderligere klimaændringer ved at reducere udledning af drivhusgasser. Tilpasning til klimaændringer drejer sig primært om at sikre sig mod vandstandsstigninger, tørkeperioder, kraftigere nedbør og stærkere storme. Det sker blandt andet i form af naturgenopretning og tilpasning af kloaknettet. Disse indsatser er omfattet af andre kommunale opgaveområder og andre planområder såsom spildevandsplan, vandmiljøplan og naturforvaltningsprogram. Derfor har det også givet mening at holde hhv. klimatilpasning og reduktion af drivhusgasser adskilt, hvorfor klimatilpasning ikke indgår i Klimaplanen. Der vil imidlertid i planperioden være behov for en kortlægning af behovet for klimatilpasning og indsatsområder i forhold hertil. Dette vil ske i regi af blandt andet kommuneplan, spildevandsplan og vandmiljøplan. Som nævnt i indledningen samarbejder Lejre Kommune med de øvrige kommuner i regionen med udgangspunkt i den regionale klimastrategi. Den regionale klimastrategi indeholder 8 handlingsprogrammer eller indsatsområder - hhv. energisystemet, landbrug, industri, transport, det åbne land, byer og bygninger, sundhed og beredskab og egen virksomhed (kommune). Denne klimaplan omhandler disse områder med enkelte undtagelser, idet sundhed og beredskab ikke er inddraget, idet de omhandler klimatilpasning. - Opfølgning Med en plan der løber fra er det vigtigt, at der løbende bliver fulgt op og gjort status over, hvor langt vi er kommet i forhold til de fastsatte mål, og om de planlagte aktiviteter ser ud til at kunne føre til målet. Herudover vil der sandsynligvis både vise sig begrænsninger og nye muligheder, som det er vigtigt at tage højde for i den videre planlægning. Derfor vil der minimum for mål-årene 2015 og 2020 blive lavet en kortlægning over udledning af drivhusgasser i kommunen samt opfølgning på aktiviteter og indsatsområder. 4

72 Udkast Klimaplan ( ) Lejre Kommune vil i forlængelse af klimaplanen udarbejde en årlig handleplan, hvor klimaplanen udmøntes mere konkret i projekter. I den sammenhæng er det relevant for Lejre Kommune at inddrage andre aktører, og interessenter på området. Gennemførsel af klimaplanens mål er afhængig af, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed. Arbejdet med planen vil derfor blive forankret i en nyetableret stilling som klimakoordinator. Klimakoordinatoren vil blandt andet blive ansvarlig for den løbende opfølgning på klimaplanen, kortlægning af udledning af drivhusgasser i kommunen samt aktiviteter på området. Kapitel 3: Målsætninger og mål - Klimaplanens overordnede mål: At skabe en overordnet langsigtet platform for klimaindsatsen i Lejre Kommune. At udstikke aktiviteter og indsatsområder, der reducerer udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune. At sikre at der er en overordnet ramme og målsætning for kommunens aktiviteter på området. - Mål for kommunen som virksomhed: Lejre Kommune vil reducere den udledning af drivhusgasser, der skyldes kommunens drift. Målet er at reducere udledning af drivhusgasser med mindst 2% pr. år frem til 2020 i kommunen som virksomhed med udgangspunkt i mål-året Figur 3.1: Mål i ton drivhusgas i mål-årene År Ton drivhusgas For at nå målet er det nødvendigt, at Lejre Kommune prioriterer indsatsen. Lejre Kommune har valgt at sætte midler af i 2011 og 2012 til energibesparende investeringer i kommunens egne bygninger for i alt 20 mio. kr. Som led i målsætningen om at nedbringe udledning af drivhusgasser i kommunens egne bygninger har Lejre Kommune indgået en "Kurveknækkeraftale om reduktion af energiforbruget" med Center for Energibesparelser. Aftalen gælder for kommunens egne ejendomme, bl.a. rådhuse, skoler, institutioner og haller - og målet er at spare 2 % el og varme pr. år i aftalens løbetid, som er 1/ / Herudover vil kommunen arbejde målrettet på at begrænse den øvrige udledning af drivhusgasser i kommunen som virksomhed, der ikke kan relateres til opvarmning og elforbrug i bygninger. Det drejer sig blandt andet om energi til transport og kommunens indkøb. Kommunens virksomhed vil indgå som indsatsområde i den kommende årlige handleplan. - Kommunen som geografisk område: Lejre Kommune vil reducere udledning af drivhusgasser i kommunen som geografisk område. Målet er at udledningen af drivhusgasser reduceres med mindst 30% inden 2020 i kommunen som geografisk område. Målet tager udgangspunkt i forventet udledning af drivhusgasser i

73 Udkast Klimaplan ( ) Målet er at andelen af energi, som anvendes i Lejre Kommune skal baseres på mindst 20% vedvarende energi i Figur 3.3: Mål for reduktion af drivhusgas (ton) i mål-årene År Ton drivhusgas Figur 3.4: Mål for udbygning af andel af vedvarende energi i mål-årene År Andel vedvarende energi 16,6% 1 18,6% 20% Udledningen af drivhusgasser i kommunen som virksomhed, udgør 2,7 % 2 af den samlede udledning af drivhusgasser i kommunen som geografisk område. Størstedelen af udledningen af drivhusgasser sker på områder, hvor Lejre Kommune ikke har direkte indflydelse. Fx i private husholdninger, i industri og i landbruget. Her er kommunen afhængig af at andre også er villige til at bidrage til den overordnede målsætning. Det drejer sig blandt andet om investeringer i varme- og energiforsyning baseret på vedvarende energi, udvidelse af fjernevarmeområdet og i mindre skala nabovarme, klimavenlig individuel transport og skift til vedvarende energi ved individuel opvarmning af boliger udenfor fjernvarmenettet. Lejre Kommune ser det derfor som en væsentlig og relevant opgave at fungere som drivkraft, rådgiver og facilitator for at nå de fastsatte mål i Klimaplanen. Her er vejen frem dialog og samarbejde med virksomheder, borgere, foreninger og institutioner, der ønsker at gennemføre store og mindre projekter. Kommunen vil derfor aktivt støtte op om in- og eksterne initiativer på området. Det sker blandt andet igennem: At rådgive borgere og virksomheder vedr. vedvarende energi og energibesparelser. At kortlægge potentiale for vedvarende energi. Herunder biogas, vindmølle, solvarme og solenergi. At vejlede borgere og virksomheder om energirigtig forbrugeradfærd via hjemmeside og kampagner At styrke tilbud og muligheder lokalt til gavn for klimaet. Klimaudfordringen rækker i sagens natur ud over kommunegrænserne og derfor ser Lejre Kommune også en væsentlig opgave i at være aktiv og opsøgende i samarbejdet med eksterne organisationer mv. herunder samarbejdet med andre kommuner og de regionale initiativer på området. Endelig vil Lejre Kommune herudover have blik for mulige synergieffekter i forhold til øvrige kommunale service- og indsatsområder. Eksempelvis i forhold til sundhed, natur og miljø, turisme og erhvervsudvikling. 1 Tal fra Energistyrelsens energistatistik Andel af samlet udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune i

74 Udkast Klimaplan ( ) Kapitel 4: Status 2008, Som led i arbejdet med klimaplanen er der lavet en kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Lejre Kommune. Kortlægningen er for året 2008, der også fungerer som udgangspunkt for kommunens målsætninger på området. Kommunens samlede udledning af drivhusgasser i 2008 er opgjort til ton. Udledningen er beregnet. De anvendte metoder og kilder er nærmere beskrevet i Klimaplanens baggrundsrapport 3. Af nedenstående figur fremgår den samlede oversigt over udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune for Figur 4.1: Samlet drivhusgasregnskab 2008 for Lejre Kommune. Energiforbrug i MWh / personkm Drivhusgas i ton Varme Samlet varmeforbrug (brutto): Samlet drivhusgas-emission - varme: Elektricitet Samlet el-forbrug Samlet drivhusgas-emission - elektricitet Transport Persontransport Samlet transport angivet i person. km Samlet drivhusgas-emission - transport Særanvendelser Andel i luftfart, fiskeri, skovbrug, skibsfart mv Landbrug Øvrige sektorer Industri - procesenergi, opløsningsmidler mv Affald Naturligt optag og udslip af kulstof (LULUCF) Samlet udledning af drivhusgasser Kortlægningen kan overordnet inddeles i fem forskellige sektorer. Varme som vedrører opvarmning af bygninger i kommunen. Elektricitet som vedrører elforbrug i husholdninger, industri, landbrug, serviceerhverv mv. Elektricitet til opvarmning af bygninger er inkluderet i sektoren varme. Transport omfatter persontransport og varetransport samt særtransport, der vedrører luftfart, færger, fiskeri mv. 3 Kan findes på Lejre Kommunes hjemmeside. 7

75 Udkast Klimaplan ( ) Landbrug omfatter fortrinsvis metan- og lattergasudslip fra dyrehold og arealanvendelse, men også andre elementer af energiforbruget i landbrugsdriften (f.eks. diesel). Industri omfatter procesenergi, udledning i forbindelse med brug af opløsningsmidler mv. Naturligt optag og udslip af kulstof (LULUCF) omfatter optag og udslip af kulstof i arealer og naturlig biomasse, som følge af ændringer i arealanvendelsen i kommunen. Affald omfatter udledning af drivhusgasser som konsekvens af udrådning af organisk materiale i affaldsdeponi og spildevand. Af figur nedenfor fremgår, hvordan udledningen af drivhusgasser fordeler sig på de enkelte sektorer. Figur 4.2: Fordelingen af drivhusgas i ton på sektorer i Lejre Kommune i , ,0 Varme ,0 Elektricitet , , , , ,0 Transport Landbrug Naturligt optag og udslip af kulstof Industri Affald 0,0 1 8

76 Udkast Klimaplan ( ) Kapitel 5: Fremskrivning og virkemidler 5.1 Overordnet fremskrivning fordelt på sektorer Lejre kommune som geografisk område har en samlet udledning i 2008 på ton CO2. Fordelt over de 7 hovedsektorer kan fremskrivningen af Lejre Kommunes samlede udledning af drivhusgasser skitseres som vist i tabellen nedenfor. Figur 5.1: Fremskrivning af CO2-udledning fordelt på sektorer Sektor Elektricitet Varme Transport Industri Landbrug Affald Det åbne land og naturligt CO2-optag/udledning Total Fremskrivning tager generelt udgangspunkt i Energistyrelsens forventninger til sektorerne. For sektorerne industri, landbrug, affald og det åbne land og naturligt CO2-optager antages tallene uændrede i fremskrivningsperioden, idet det vurderes at en fremskrivning af ændringer i udledningen fra disse sektorer vil være forbundet med større usikkerhed end at antage en uændret udledning. 5.2 Generelle overvejelser vedr. virkemidler Alt efter hvilken sektor man kigger på er der forskellige forhold som man skal være særligt opmærksomme på, når man ønsker at nedbringe udledningen af drivhusgasser Varme, elektricitet og transport Inden for sektorerne varme, elektricitet og transport kan vi grundlæggende arbejde på tre forskellige måder eller kigge på tre forskellige steder i energikæden for at reducere udledningen af drivhusgasser: 1. Vi kan skifte kilde fra fossil energi til vedvarende energi (energikilde). 2. Vi kan bruge energikilden mere effektivt. Fx ved at oliefyret er mere effektivt, at bilen kører flere kilometer pr. liter (energi teknologi). 3. Vi kan spare på energien ved at bruge mindre, køre mindre, men også ved at bruge mere energieffektive apparater mv. (slut forbrug) Der er altså flere muligheder for at reducere udslippet af drivhusgasser inden for disse sektorer. Derfor er det også væsentligt at have for øje, hvor en indsats vil give mest udbytte. Samtidig vil det også i nogle situationer give mening at arbejde med alle tre indsatsområder. De tre indsatsområder er illustreret nedenfor i figur 2. Figur 5.2: Energikæden - tre indsatsområder for reduktion af drivhusgasser. 9

77 Udkast Klimaplan ( ) Landbrug, industri, affald og det åbne land Lejre Kommune er i høj grad karakteriseret ved at være en landbrugskommune. Der er mange dyrehold og meget landbrugsareal. Derfor træder landbruget også frem som en af de sektorer som udleder flest drivhusgasser i kommunen. Udledning af drivhusgasser i form af udledning af lattergas fra dyrehold tegner sig for hele 24,3 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Ligesom landbrug fylder meget i den samlede kortlægning fylder industri omvendt ganske lidt, idet Lejre Kommune er kendetegnet ved at have ganske lidt industri og ved små erhverv. I forhold til landbrug og industri kan det være relevant at understøtte renere teknologi og miljøvenlig drift. Samtidig er det relevant at tænke disse sektorområder ind som mulige leverandører af energi. Et godt eksempel på det har vi i Hvalsø, hvor Hvalsø savværk leverer CO2-neutral varme til det lokale fjernvarmenet. I landbruget er der et betydeligt biogaspotentiale, som kan have stor betydning i den fremtidige energiplanlægning. I Lejre Kommune har vi også en særlig udfordring, idet 1/3 af kommunens areal er fredet og der er mange arealbegrænsninger i forhold til fredninger, landskabelige værdier, beskyttelseslinjer mv. Det kan have betydning for blandt andet omfanget af større anlægsinvesteringer i klimavenlig energi. Eksempelvis i vindenergi. Fokus på affaldshåndtering kan i mange tilfælde kunne bidrage positivt til minimering af Udledning af drivhusgasser f.eks. gennem genanvendelse af materialer, der fortrænger produktionen af jomfruelige materialer samt nyttiggørelse af den CO2-neutrale del af energiindholdet i affaldet, som vil kunne fortrænge fossile energikilder. I det følgende vil hvert enkelt sektorområde blive behandlet i forhold til fremskrivning i perioden samt eksempler på hvordan der fremadrettet kan arbejdes med sektorerne Varmeforsyning I 2008 var der i Lejre Kommune et bruttovarmeforbrug på ca MWh og en udledning af CO2 på godt ton. Forbruget og udledningen fordeler sig på en række forskellige opvarmningsformer, som illustreret i figuren nedenfor. Figur 5.3: Varmeforbrug fordelt opvarmningsformer Opvarmningsform Varmeforbrug (MWh) CO 2 udledning (ton) Fjernvarme

78 Udkast Klimaplan ( ) Centralvarme (naturgas) Centralvarme (oliefyr) Centralvarme (fast brændsel) Elvarme Varmepumper Andet Total Figur 5.4: Forventet udvikling i energiforbrug til opvarmning såfremt der ikke iværksættes indsats. År MWh Eksempler på virkemidler inden for varmeforsyning Varmebesparelser Fremme renovering af boliger og bygninger og gennemførelsen af varmebesparende foranstaltninger Gennemføre besparelser i kommunale bygninger Stille krav til nybyggeri Omstilling i opvarmningsformer Fremme konvertering til fjernvarme i fjernvarmeområde Udvide af fjernvarmeområde Skift i energikilde Konvertering til vedvarende energi udenfor fjernvarmeområder Gå ind i udviklingen af lokalt produceret biogas Omstilling til flere vedvarende energikilder i fjernvarmeforsyning 5.4 Elektricitet I 2008 var det samlede elforbrug på eksklusiv elforbrug til opvarmning og transport. Elforbrug til varme og transport er behandlet under afsnittet om hhv. varme og transport. Elforbruget medfører en udledning af drivhusgas på ton, beregnet på basis af den gennemsnitlige udledning af drivhusgasser i det sjællandske elkraftsystem. Figur 5.5: Elforbruget i 2008 fordelt på sektorer. Sektor Elforbrug (MWh) Udledning (ton CO 2 -eq) Husholdning Landbrug Industri Handel & Service Kommunale Institutioner Øvrige offentlige institutioner Total Elforbruget er fremskrevet ud fra Energistyrelsens forventninger til udviklingen i det nationale elforbrug frem mod Fremskrivning af elforbruget fremgår af nedenstående figur. 11

79 Udkast Klimaplan ( ) Figur 5.6: Forventet udvikling i elforbrug såfremt der ikke iværksættes indsats. År MWh Eksempler på virkemidler inden for el og elforbrug Elbesparelser Elbesparelser i husholdninger Elbesparelser i den kommunale forvaltning Elbesparelser i serviceerhverv Skift i energikilde fra fossile kilder til vedvarende energikilder Mere vedvarende energi i den sjællandske elforsyning Fremme opsætning af vindmøller 5.5. Industri, landbrug og øvrigt erhverv For industrien og landbruget er det vurderet at en fremskrivning af ændringer i udledningen fra sektorerne vil være forbundet med større usikkerhed end at antage en uændret udledning. Derfor fastfryses udledningen på niveauet i basisåret. For industrisektoren er der kortlagt en samlet udledning i basisåret på ton CO 2. Denne forventes uændret i perioden Udledningen fra landbrugssektoren består fortrinsvis i metan- og lattergasudslip fra dyrehold og arealanvendelse, men også fra energiforbrug i landbrugsdriften. For landbrugssektoren er der kortlagt en samlet udledning på ton CO 2. Udledning antages uændret i fremskrivningsperioden Eksempler på virkemidler inden for industri, landbrug og øvrigt erhverv Udvikling af økologiske matrixbrug (samarbejde m. Dansk Landbrugsrådgivning) Energiproducerende landbrug (blandt andet Nabovarme - landbrug koblet til naboejendomme - VEKS) Reducere energiforbrug i bygninger og produktion og fremme anvendelse af energistyring Udvikling af viden om teknologiske muligheder i det lokale erhvervsliv Reducere udledning af methan- og lattergas Krav i kontrakter med leverandører, der arbejder for Lejre Kommune 5.6. Transport I 2008 rejste Lejre Kommunes borgere ca. 483 millioner transportkilometer. Figur 5.7: fordeling af transportkilometer på transportområder Transportmiddel Transportarbejde (pkm/år) CO2 udledning Knallert+MC Personbil Varebil Lastbil Bus

80 Udkast Klimaplan ( ) Tog Total Transportområdet er fremskrevet ud fra Energistyrelsens forventninger til udviklingen. Fremskrivning kan ses i figur nedenfor. Figur 5.8: Fremskrevet CO2-udledning i forbindelse med persontransport såfremt der ikke iværksættes indsats. År Ton CO Med til transportområdet hører også en række særanvendelser. Beregning af særanvendelser er foretaget på baggrund af den samlede udledning på området i Danmark. Figur 5.9: Oversigt over særanvendelser på transportområdet Transportform Danmark Lejre Luftfart Fiskeri Skovbrug Have-/hushold Skibsfart Total For området særanvendelser er beregnet en udledning af drivhusgasser på ton CO2. Ved fremskrivning fastfryses udledning af drivhusgasser i forbindelse med særanvendelser, idet fremskrivning vil være forbundet med en vis usikkerhed Eksempler på virkemidler inden for transport Skift i energikilde Anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer Skift af transportform Parkér og rejs faciliteter øget anvendelse af kollektiv trafik bedre muligheder for færdsel på cykel og til fods Effektivisering af kollektive transportmidler Klimakrav til busdriften Udskiftning til klimarigtige biler i kommunen Effektivisering af de individuelle transportmidler Reducere energiforbrug ved kørsel (dæktryk, energirigtig kørsel) Mere klimarigtige og energieffektive biler 5.7. Det åbne land og naturligt CO2-optag Naturligt optag og udslip af kulstof (CO2) i arealer og naturlig biomasse som følge af ændringer i arealanvendelsen er beregnet top-down ud fra kommunens andel af det samlede landareal. Den samlede udledning i Danmark er på ton CO2 i 2008 og Lejre kommunes andel af dette er på ton CO2. Som for industri og landbrug fastfryses optaget i fremskrivningsperioden. 13

81 Udkast Klimaplan ( ) Eksempler på virkemidler inden for det åbne land og naturligt CO2-optag Naturligt CO2 optag ved skovrejsning og etablering af vådområder Dialog med relevante landmænd om mulighederne for at begynde skovrejsning hurtigst muligt Beplantning af byarealer 5.8 Affald Betegnelsen affald dækker i denne henseende over udrådning af organisk materiale i affaldsdeponi og spildevand. Der er alene foretaget en top-down allokering af udledningerne fra affaldssektoren, og som for industri og landbrug er denne fastfrosset i fremskrivningsperioden. Den samlede danske udledning af drivhusgasser som følge af udrådningen af organisk materiale i affaldssektoren er på ton CO2. Lejre Kommunes andel beregnet ved simpel forholdstalsfordeling ud fra indbyggertal udgør ton CO Eksempler på virkemidler inden for affald Nedbringe mængde af affald og spildevand Affaldssortering (genbrug af materialer og energiproduktion) 14

82 Bilag: 3.2. Forslag til klimaindsatsen for de vigtigste sektorer i Lejre Kommune Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52852/11

83 Lejre Kommune Forslag til klimaindsatsen for de vigtigste sektorer i Lejre Kommune Udarbejdet af Tyge Kjær & Tue Damsø, Roskilde Universitet i samarbejde med Roar Lindholdt Andersen, Lejre Kommune Oversigt Efterfølgende udkast indeholder følgende forslag til de vigtigste indsatsområder frem til år 2020: Indsats nr. 1 - udbygning med vindkraft - landmøller Indsats nr. 2 - udbygning med biogas Indsats nr. 3 - udnyttelsen af andre biomassepotentialer Indsats nr. 4 - el-besparelser Indsats nr. 5 - stabiliseringen af el-systemet med smart grid Indsats nr. 6 - omstilling til vedvarende energi i fjernvarmesystem - Hvalsø Indsats nr. 7 - etablering af fjernvarmeanlæg i kommunens øvrige byer Indsats nr. 8 - omstilling til vedvarende opvarmningsformer i landsbyer og fritliggende huse Indsats nr. 9 - energibesparelser i opvarmningen Indsats nr fremme af den kollektive trafik Indsats nr landbruget som energiproducent Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

84 Side 2 Lejre Kommune. Forslag til klimaindsatsen for de vigtigste sektorer i Lejre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Introduktion - s Udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune - s Fremskrivningen af drivhusgasserne - s Samlet oversigt over reduktionsbehovet - s Mulighederne - s Hvordan beregnes indsatsen? - s Elektricitet - s. 8 Indsats nr. 1 - udbygning med vindkraft - s. 9 Indsats nr. 2 - udbygning med biogas - s. 11 Indsats nr. 3 - udnyttelse af andre biomassepotentialer - s. 14 Indsats nr. 4 - elbesparelser - s. 15 Indsats nr. 5 - stabiliseringen af el-systemet med smart grid - s. 16 Sammenfattende om indsatsen på elekticitetsområdet - s Varme - s. 17 Indsats nr. 6 - omstilling til vedvarende energi i fjernvarmesystem - Hvalsø - s. 18 Indsats nr. 7 - etablering af fjernvarmeanlæg i kommunens øvrige byer - s. 18 Indsats nr. 8 - omstilling til vedvarende opvarmningsformer i landsbyer - s. 19 Indsats nr. 9 - energibesparelser i opvarmningen - s. 20 Sammenfattende for potentialerne for varmeområdet - s Transport - s. 21 Indsats nr. 10 -fremme af kollektiv transport - s Industri og øvrige erhverv - s Landbrug. s. 23 Indsats nr landbruget som energiproducent - s. 23 Bilag 1: Drivhusgasser i Lejre - mængder i tons - s. 25 Bilag 2: Drivhusgasser i Lejre i tons - s. 26 Bilag 3: Biomasse ressourcer i Lejre Kommune - s. 27 Bilag 4: Lokaliseringen af biogaspotentialerne i Lejre - s. 28 Bilag 5: Vindmøllepotentialer i Lejre Kommune - s. 29 Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

85 Side 3 1. Introduktion Dette er et udkast til nogle forslag til elementer, som kan indgå i udviklingen af en klimaplan for Lejre Kommune. Vi arbejder ud fra følgende ramme: 1) Oversigt over drivhusgasserne i Lejre Kommune - hvad er kilderne til udledningen af drivhusgasserne? Vi har taget udgangspunkt i tallene fra ) Hvordan vil udviklingen se ud frem til år 2020, hvis udviklingen fortsætter som hidtil den såkaldte baseline? 3) Hvordan vil man kunne reducere drivhusgasserne hvad er de vigtigste indsatsområder, og hvor store er mulighederne? I oversigten tages der udgangspunkt i Borgmesterpagten, hvorefter man skal søge at opnå en reduktion på 20% frem til år Der er imidlertid gode muligheder for at sætte en højere målsætning ved at sætte målet op til en reduktion på 30%. Der kan naturligvis opstilles andre endnu højere reduktionsmål - se også bilag 2. 4) Konkrete projekter og aktiviteter indenfor de enkelte indsatsområder. De konkre te projekter afhænger af politiske prioriteringer, af finansieringsmuligheder, og af interesse hos kommunens borgere. Dette papir handler om de tre første punkter, altså oversigten, baselinen og de vigtigste indsatsområder i Lejre Kommune. Forslaget er opdelt på fem hovedområder, nemlig energisektoren, opdelt på varme og elektricitetsforbruget, samt transport, erhvervsområdet og landbrugssektoren. Forslaget er, at der indenfor disse hovedsektorer opstilles et eller flere indsatsområder. Et vigtigt tema i klimaindsatsen er, at der samtdidigt med klimaindsatsen bør stræbes efter at opnå udviklingsmæssige gevinster. Det giver grundlag for forslag til følgende seks hovedområder, som bliver gennemgået i det efterfølgende med hovedvægt på elog varmeforbrug og -produktion: 1) Elektricitet - produktion og forbrug 2) Varme - produktion og forbrug af individuel og kollektiv varme 3) Transport 4) Industri og øvrige erhverv 5) Landbrug det økologiske landbrug 6) Udviklingen af klimaplanen som led i Lejre Kommunes indsats. Forslagene må ikke opfattes som endelige. Der er mange forskellige veje til opnåelsen af en klimaindsats. En række af de forslag, som er indeholdt i det efterfølgende, bør udvikles nærmere for at sikre, at projekterne opfylde både et ønske om at reducere klimabelastningen og bidrage til udviklingen. 2. Udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune Opgørelsen af drivhusgasser for året 2008 viser en samlet udledning på tons. Opgørelsen er baseret på detaljeret opgørelser over forbrug af forskellige energikilder til elektricitet, varme og transport i kommunen, og på anslåede størrelser af lattergas og methan fra landbrug og udrådning af organisk materiale. De samlede udledning af drivhusgasserne fremgår af bilag 1. Fordelingen på hovedsektorer ser således ud: Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

86 Side 4 Figur 1. Drivhusgasserne i Lejre Kommune i år Mængder angivet i tons. Lejre Kommune Udledning af drivhusgasser Methan og lattergas CO2 Samlet udledning: tons Elektricitet Varme Transport Industri Landbrug Arealer Kilde: Se tallene i Bilag 1, samt datagrundlaget i Baggrundsrapporten for Lejre Klimaplan (under udarbejdelse). Af udledningen på tons kommer de 74% fra CO 2 ved brugen af fossil energi, medens rsten består af methan og lattergas. Drivhusgasserne fra elektricitetsforbruget udgør som vist på figuren tons, svarende til knap 12% af alle udledninger. Den elektricitet, der bruges i Lejre, kommer fra forskellige energikilder. Det betyder, at udledningen af drivhusgasser er beregnet efter på den samlede emissionsfaktor for hele el-produktionen i det sjællandske el-system. Emissionen er et mix af alle de elkilder, der indgår i forsyningen, altså en blanding af vindkraft, biomasse, kul, naturgas og olie, m.v. Emissionen fra varmeforbruget i hele kommunen udgør godt tons, eller godt 28% af den samlede udledning. Transporten er på samme niveau med godt tons eller 28%. Industrien og øvrige erhverv står kun for knap 6% af drivhusgasserne eller tons fra procesenergiforbrug. Det bemærkes her, at forbruget af el og varme for industri m.v. er opgjort under el- og varmeoversigten. Her er der kun tale om forbruget af procesenergi, typisk olie, naturgas og dieselolie som energikilde. Landbrugets samlede emission er beregnet til knap tons, hvor den største del skyldes lattergas og methan ( tons), og en mindre del kommer fra landbrugets energiforbrug (på tons); samlet svarer det til knap 24% af udledningerne. På figuren er drivhusgasserne talt sammen under ét fra henlagt og deponeret organisk affald (methan) og fra frigørelse/optagelse af CO 2 ved dyrkning af jorden (den såkaldte LULUCF), som ialt er opgjort til tons. 3. Fremskrivningen af drivhusgasserne For at etablere den såkaldte baseline skal drivhusgasserne fremskrives frem til det valgte målsætningsår. Baselinen skal vise, hvor stor udledningen af drivhusgasser er, hvis der ikke gøres noget. Det er altså en fremskrivning efter princippet om»business as usual«. Hvor meget vokser drivhusgasserne så med? Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

87 Side 5 Vi har brugt en række af de fremskrivningsprocenter, som bl.a. Energistyrelsen anvender. Efter disse principper forventer vi en stigning fra tons i år 2008 til tons i år 2025, eller en samlet stigning på 8,6%. Udviklingen kan illustreres med nedenstående oversigt. Figur 2. Forventet udvikling af drivhusgasserne Lejre Kommune fra år 2008 til år Mængder i tons. Udledningen af drivhusgasser Baseline for Lejre Kommune Reduktion: tons Reduktion: tons tons tons tons 20% 30% Baseline Reduceret til år År 2008 År 2020 År 2025 År % År % Hvor meget skal drivhusgasserne reduceres med: Der er belyst to muligheder, nemlig en reduktion af drivhusudledningen med enten 20% eller med 30%. Figuren viser endvidere, at udledningen skal reduceres med tons frem til år 2020, hvis udledningen skal være i overensstemmelse med Klimapagten eller Borgmesterpagten, d.v.s. svare til 20%. Hvis man sætter målsætningen højere, f.eks. til 30%, så skal reduktionen frem til 2020 svare til tons, fordelt på de fem hovedsektorer elektricitet, varme, transport, industri og landbrug. Denne opgørelse er baseret på en række forudsætninger. For det første er der forudsat en vækst, som samlet beløber sig til 8,6% fra 2008 til Den vigtigste årsag til væksten forventes at komme fra transporten. Det kan diskuteres, om det er en korrekt vurdering af væksten i de kommende år. Der kan meget vel være tale om en undervurdering af væksten over det kommende årti, således at udledningen af drivhusgasser måske vil stige endnu mere og behovet for en reduktion derfor vil være større end de nævnte enten tons eller tons. Reduktionsbehovet afhænger for det andet af den målsætningsramme, der vælges. Borgmesterpagten og EU regner med en generel målsætning om 20% s reduktion frem til Vi vurderer imidlertid, at Lejre med fordel kan foretage en reduktion, der er større end de 20%, hvorfor der også er beregnet en reduktion på 30%. Det er naturligvis muligt både at forudsætte en større reduktion, men også en mindre reduktion frem til år Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

88 Side 6 4. Samlet oversigt over reduktionsbehovet Spørgsmålet er herefter: Hvordan skal reduktionen fordeles på de enkelte sektorer? I det følgende forudsætter vi, at alle områder bidrager i lige stor omfang til reduktion af drivhusgasserne, dvs. at de alle bidrager med enten 20% s reduktion eler 30% s reduktion frem til år Vi ser i første omgang væk fra de udledninger af drivhusgasser, som skyldes methan og lattergas, fordi reduktionen her er noget vanskeligere. Det betyder, at vi regner med følgende reduktioner: Tabel 1. Udledningen af drivhusgasser i 2008 samt fordelingen af reduktionen på tons sektorer i år Note:*) I reduktionen ses der væk fra reduktion af lattergas og methan fra landbrug og methan fra affald. For landbrug er der således kun medtaget drivhusgasser fra energiforbrug. Endvidere er udledningen/optag (LULUCF) heller ikke medtaget i den samlede reduktion af drivhusgasserne. Tabellen belyser de omtalte to muligheder, enten en reduktion på eller en på tons. Valg af målsætning må ses i sammenhæng med potentialerne indenfor de enkelte sektorer. Det vurderes, at potentialerne indenfor især elektricitet og varme er så store, at det vil være rimeligt at tage udgangspunkt i reduktionen på tons. Klimaplanen bør ikke kun tænkes som en klimaplan, men også som en udviklingsplan. For at sikre den størst mulige udviklingsfordel af klimaplanen kan det være fordelagtig at sætte målene så højt som muligt, men selvfølgelig også på en sådan måde, at målene fortsat er realistiske. I den sammenhæng er det vigtigt også at vurdere, hvordan Lejre Kommune kan opnå udviklingsmæssige fordele ved at opfylde reduktionskravene i Borgmesterpagten. Det samme gælder af kravet fra EU om 30% vedvarende energi i Danmark i Det vurderes, at kravet om 30% vedvarende energi vil kræve, at der i Danmark i alt skal bruges 106 PJ mere vedvarende energi i år 2020 i sammenligning med år Det er endvidere vurderet, at Sjællands andel af væksten i vedvarende energi er på ca. 43 PJ, og det vurderes, at en forholdsmæssig stor del af den vedvarende energi kan realiseres som en vækstmulighed i kommunerne i Region Sjælland. I det følgende gennemgås mulighederne for reduktionen indenfor de enkelte sektorer med forslag til nogle men dog ikke nødvendigvis alle hovedaktiviteter. Indled- Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

89 Side 7 ningsvis skal der gives en kort introduktion til, hvordan reduktion af drivhusgasudledninger kan gennemføres. 5. Mulighederne Lejre Kommune har som nævnt en samlet udledning af drivhusgasser på tons, heraf stammer knap 74% fra udledningen af CO 2 ved brugen af fossile energikilder, svarende til tons. Udledningen fra de fossile energikilder kommer fra tre hovedformål: Varme, elektricitet og transport. Vi kan for hvert af disse områder reducere drivhusgasserne på tre forskellige måder: (1) Vi kan skifte kilde fra fossil energi til vedvarende energi, (2) Vi kan bruge energikilden så effektivitet som muligt, når vi konverterer energien til varme, elektricitet eller transport. Det kan f.eks. ske ved at sørge for at oliefyret er effektiv, at bilen kører mange kilometer pr. liter, at vores kraftværker er effektivt, og at overskudsvarmen anvendes mest mulig, osv. (3) Og endelige kan vi spare på energien ved at bruge mindre, køre mindre, men også ved at bruge mere energieffektive apparater, osv. Figur 3. De tre muligheder for reduktion af drivhusgasserne: Reduktioner i hvert af energikædens tre led. Figuren illustrere, at der er altid vil være flere muligheder for at gøre noget. Kan vi ikke gøre noget på den ene måde, så kan vi måske gøre noget på en anden måde. Der vil altid være mange muligheder for at gøre en indsats, og der vil være mulighed for at gøre forskellige ting samtidigt for at opnå et klimamål, sådan som det er illustreret med figuren ovenfor. Vi kan reducere drivhusgasserne i alle tre led, især indenfor de områder, hvor der er store emissioner. Der er fokus på hele energikæden i energiforbruget i husholdninger, transport, industri, serviceerhverv, landbrug, o.s.v. 6. Hvordan beregnes indsatsen? Det er en stor operation at udarbejde en samlet oversigt over udledningen af drivhusgasser i kommunen. Vi forelår, at man arbejder lidt anderledes end den fremgangsmåde, der f.eks. kendes fra grønne regnskaber. I grønne regnskaber for f.eks. virksomheder eller kommuners egne bygninger laver man årligt en opgørelse for at se om forbedringerne svarer til målsætningen for de pågældende år. Det er en god fremgangsmåde for en virksomhed eller en bygning, fordi det er muligt at opgøre energiforbrug, Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

90 Side 8 udledningen af drivhusgasser årligt, men det er ikke en realistisk fremgangsmåde, når det drejer sig om en hel kommunes aktiviteter og udledninger af drivhusgasser. Man kan ikke lave en opgørelse hvert år. Det vil kræve en alt for stor indsats, og der vil også let kunne opstå dataproblemer. Derfor arbejder vi på en lidt anden måde. Vi tager udgangspunkt i den drivhusgas udledning, som vi nu har beregnet for årene 2008 til Hvis det er hensigtsmæsigt, kan man opdatere den samlede drivhusgasudledning om f.eks. 5 år. Men det skal ikke gøres årligt. Derimod skal man meget nøje gøre rede for og dokumentere reduktionen af drivhusgasser fra de projekter og aktiviteter, der gennemføres. Her bør man bruge en række af de metoder, der er internationalt anerkendt og udviklet af både EU og af FN s klimakonvention. Metoderne kan beskrives med et eksempel fra et biogasanlæg udfra spørgsmålet: hvilken effekt har et biogasanlæg på udledningen af drivhusgasser. Energien fra biogasanlægget fortrænger fossil energi, måske både elektricitet og varme. Det er hovedvirkningen, men derudover giver biogasanlægget næringsstoffer (kvælstof og fosfor), som betyder besparelse på fossil energi til fremstilling af kvælstof. Men ikke nok med det - med biogasanlægget forhindrer vi også, at organisk materiale danner ukontrolleret methan, altså methan, som vi ikke samler op og bruger som energi. Den methan undgår vi, og den skal regnes med som et plus til anlægget. I beregningen skal vi naturligvis også huske den fossile energi, som måske bruges til transporten af gylle og restprodukterne. Det skal trækkes fra. Umiddelbart kan det lyde kompliceret, men det er vigtigt, at opgørelserne laves så nøjagtig som muligt, så vi får et klart billede af, hvor meget drivhusgasserne faktisk reduceres med. I nogle tilfælde er det simplere, f.eks. for vindmøller. En vindmølle producerer så og så meget energi på ét år, og fortrænger tilsvarende mængde fossil energi. På den måde kan vi let beregne den årlige reduktion fra en vindmølle. Hvor stor en reduktion skal vi regne med, hvis vi erstatter 1 kwh fossil energi med vedvarende energi? Det afhænger af, hvilken type af fossil energi, vi erstatter. Hvert år udregnes der en gennemsnitlig drivhusgas udledning pr. kwh elektricitet, der anvendes i det sjællandske energisystem. I gennemsnit udledte 1 kwh elektricitet, brugt i det sjællanske energisystem, 457 gram drivhusgasser i Det er et gennemsnitstal, som vil falde år for år, efterhånden som der kommer mere vedvarende energi ind i energisystemet. Men når vi bygger en vindmølle, erstatter vi ikke gennemsnitlig elektricitet, men kun fossil baseret elektricitet. Der er lidt forskel på, om det er kul, olie eller naturgas, der er energikilden. Men i gennemsnit, hvis vi erstatter 1 kwh fossil el med vedvarende el, så vil vi opnå en reduktion på 585 gram (efter den såkaldte 125%-metode). Det er det tal, vi skal bruge, for at kunne beregne klimaeffekten af mere vedvarende energi. 7. Elektricitet Tabel 1 viste, at elektricitetsområdet skal bidrage med en reduktion af drivhusgasser med tons. Der er her tre vigtige områder, der kan satses på for at reducere disse udledninger af drivhusgasser fra elektriciteten, nemlig: Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

91 Side 9 Overgang til vedvarende energikilder brændselsskift eller skift af energikilde, som vil fortrænge brugen af fossil energi i det sjællandske elsystem. Effektivisering af energisystemet Den vigtigste mulighed består i at anvende overskudsvarme fra termisk produktion. Det finder allerede sted i kraftvarmeanlægget i Hvalsø (anlægget er dog på naturgas). Man kan opnå en rigtig stor effekt, hvis man både skifter til vedvarende energikilder på et kraftvarmeanlæg og anvender overskudsvarmen, fordi vi derved både fortrænger den fossil energi, der anvendes til elproduktionen, men den fossil energi, der anvendes til opvarmning. Den tredie mulighed er el-besparelser, som typisk vil består i at anvende apparater, som bruger mindre elektricitet. Vi får den samme energiservice, men vi bruger mindre elektricitet til servicen. Det vil reducere behovet for elektricitet, som vil bidrage til at fortrænge fossil baseret elektricitet. I dag (2008) blev der ikke produceret særlig meget vedvarende elektricitet i kommunen. Den eneste vedvarende energi, der produceres, er baseret på vindkraft, hvor der i 2008 blev produceret 11,2 mio. kwh, som kan sammenholdes med elforbruget i kommunen i 2008 på 66,0 mio. kwh (se bilag 1). Ganske vist produceres der elektricitet på Hvalsø Kraftvarmeværk, men produktionen er baseret på naturgas. Der er mange vedvarende energiteknologier til rådighed. De mest udviklede og mest økonomisk forsvarlige teknologier er vindmøller og biomasse baserede anlæg. Disse teknologier er derfor i fokus i det følgende, men det udelukker naturligvis ikke andre. Indsats nr. 1 - udbygning med vindkraft Udbygning med mere vindkraft: Udbygning af vindkraftskapaciteten har høj prioritet i de nationale handlingsplaner. I Energistrategi 2050 nævnes det bl.a., at initiativer skal sikre en øget udbygning af vindkraft på land med yderligere 500 MW frem til 2020, udover den udbygning, der er aftalt frem til 2012 på 150 MW, og at der skal udbydes 400 MW kystnære mindre havmølleanlæg. Lejre Kommune har gode muligheder for at deltage i og bidrage til udviklingen af ny vindmøllekapacitet i form af landmøller efter de opgørelser, som Vindmøllesekretariatet har udarbejdet for kommunen. Udbygningsmulighederne i Lejre Kommune er vurderet i nedenstående figur 4 på næste side. De nuværende vindmøller: I kommunen er der opstillet 17 vindmøller med en kapacitet på i alt kw, der som nævnt i 2008 producerede 11,2 mio. kwh og i 2009 producerede lidt mindre, nemlig 10,4 mio. kwh. Gennemsnitsstørrelsen på de 17 eksisterende møller er på ca. 385 kw, hvor der største mølle er på 900 kw og den mindst på 11 kw. De eksisterende møller er bygget i perioden Over en årrække er der blevet nedlagt en række mindre møller, nemlig 11 møller på ialt 952 kw.vindmøllerne bidrager i gennemsnit årligt til en reduktion af drivhusgasserne på tons. 1 1 I gennemsnit medfører 1 kwh elektricitet en udledning på 457 gram drivhusgasser, som er en gennemsnitsstørrelse, beregnet af Energinet.dk for I beregningen indgår alle energikilder, også de CO 2 -neutrale. En øget produktion af vindkraft fortrænger de fossile energikilder. For hver kwh vindmøllen producerer, fortrænges der 1 kwh kulelektricitet, som betyder en samlet reduktion på 585 gram ved anvendelsen af den såkaldte 125%-metode. Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

92 Side 10 Figur 4. Aktuel vindmølle kapacitet, og en mulig udbygning af vindmøllekapaciteten på land i Lejre kommune. Lejre Kommune Potentiale for vindkraft med produktion i MWh kapacitet i MW, og drivhusgasreduktion i tons 500 MWh Minimum produktion Maximum produktion MWh 162,7 MW tons MWh 93,9 MW tons ,8 MWh 6,5 MW tons Aktuelt Minimum Maximum Figur 4: Figuren viser den aktuelle produktion og kapacitet samt udbygningspotentialer for vindmøller i Lejre kommune. Potentialerne er opgjort som et minimum og et maksimum. Minimum svarer til en kapacitet på 93,9 MW med en årlig produktion på MWh, og en reduktion af drivhusgasser med tons. Den maksimale udbygning giver en kapacitet på 162,7 MW med en produktion på MWh, og en drivhusgasreduktion på tons. Opgørelsen af potentialerne skal forklares lidt nærmere. Hovedproblemstillingen er afstandskravene, idet en vindmølle med en effekt på 3,6 MW typisk vil kræve en afstand på 600 meter til beboet område; en vindmølle på 2,3 MW vil kræve en afstand på 500 meter, medens et afstandskrav på 400 meter typisk vil kunne opfyldes af en vindmølle på kw. På basis af disse afstandskrav har Vindmøllesekretariatet fundet 24 steder, hvor der kan placeres vindmøller, se kortet nedenfor (uddrag). Figur 5. De 24 placeringsmuligheder for forskellige størrelser af vindmøller (uddrag idet ikke alle 24 placeringer er medtaget). Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

93 Side 11 På de 24 udpegede placeringer er det muligt at opsætte forskellige typer af møller. For eksempel er det muligt på Placering 10 at opstille 7 møller med en maksimal højde under 100 meter (850 kw), eller 4 møller med en højde på meter (2,3 MW), eller 2 af de store møller med en højde på meter (3,6 MW). For at sikre en maksimalt produktion er der behov for større afstand, jo større møllerne er. Derfor er der plads til færre møller på de enkelte placeringer, jo større møllerne er. På 8 af de 24 udpegede placeringer er det ikke muligt at opstille de helt store møller på 3,6 MW. På de udpegede 24 placeringer kan der laves forskellige kombinationer. Opgørelsen på figur 4 (foregående side) er baseret på et valg mellem de forskellige mølletyper på de enkelte placeringer, hvor der opnås den mindste henholdsvis den største el-produktion. Der er meget store potentialer for opstilling af vindmøller i kommunen; men det vil uden tvivl kræve en større indsats at sikre en bedst mulig vindmølleplanlægning og en accept af planerne. I sammenhæng hermed vil det være relevant at henvise til»den grønne ordning«, som betyder at kommunerne kan søge om tilskud på kr. for hver MW opstillet mølle til initiativer og projekter, som kan fremme accepten af vedvarende energi. Indsats nr. 2 - udbygning med biogas I lighed med vindmøller har udbygningen med biogas en høj prioritet i de nationale handlingsplaner. Der er bl.a. ønske om, at der etableres mindst 50 kommuneplantillæg inden kommuneplanrevisionen i 2013, hvor målsætningen er, at op til 50% af husdyrgødningen udnyttes til grøn energi i Lejre Kommune kan med fordel deltage i udbygningen af biogas. Generelt set er der en række fordele ved produktion af biogas. Det er en god løsning på gylleproblemerne i svine- og kvægbruget, som tilgodeser en række miljøproblemer. Biogassystemet gør det også muligt at recirkulere næringsstofferne og opnå en række drifts- og udviklingsfordele for jordbruget, herunder mulighed for at udvikle forskellige former for bæredygtig energiproduktion i landbruget. Envidere er biogas en vigtig vedvarende energikilde, som passer godt sammen med en stigende mængde vindkraft, idet biogassen kan bruges til en hurtig regulering af strømforsyningen, når vinden svigter. I 2010 offentliggjorde PlanEnergi en undersøgelse af biogaspotentialerne i Danmark. Ved anvendelsen af husdyrgødning, enggræs, energiafgrøder og efterafgrøder i et biogasproduktionsanlæg forventes det, at der i Lejre Kommune kan produceres en biogasmængde, svarende til 10,4 mio. m 3 naturgas, eller svarende til godt MWh. I denne opgørelse indgår der en række forudsætninger vedrørende bl.a. energiafgrøder, som ikke umiddelbart kan opfyldes. Som supplement er der gennemført en kortlægning af den aktuelle gyllemængde i Lejre Kommune fra svine- og kvægbrug. Gyllemængderne fremgår af figur 6 på næste side. De specifikke tal fremgår af bilag 3. Opgørelsen af gylle er baseret på postdistrikter: Den samlede mængde gylle i Kirkehyllinge, Kirke Såby, Hvalsø og Lejre kan opgøres til tons. Medtages nabopostdistrikterne Skibby og Roskilde, som delvis hører til Lejre Kommune, er den samlede aktuelle gyllemængde på tons. Ikke hele gyllemængden vil være tilgæn- Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

94 Side 12 gelig, idet det er nødvendigt at se væk fra gyllen fra små husdyrbrug og fraregne den del af kvæggylle, som ender direkte på marken. Figur 6. Gyllemængder fra svine- og kvægbrug i Lejre Kommune, opdelt på postdistrikter. Mængde i tons. Lejre Kommune Potentiale for biogas - gyllemængde, opgjort på postdistrikter tons Gylle fra svin Gylle alm. kvæg Gylle øko-kvæg tons tons tons tons tons Kirke Hyllinge Kirke Såby Hvalsø Lejre Skibby Roskilde Mængderne og deres fordeling på postdistrikterne og ikke mindst nabopostdistrikterne er en påmindelse om behovet for samarbejde med nabokommunerne. Med udgangspunkt i gyllemængdens fordeling er det muligt at pege på to biogasanlæg, hvor potentialerne skal belyses nærmere (se den geografiske fordeling af kvæg- og svinegyllen i bilag 4). Øko-biogasanlæg omkring Kirke Hyllinge: Der kunne etableres en mindre biogasanlæg, beregnet på tons med udgangspunkt i de økologiske kvægbrug i området. Som det fremgår af figur 7 er der fire større økologisk kvægbrug omkring Kirke Hyllinge. Den samlede gyllemængde vurderes aktuelt til at være på tons, hvor det forventes, at ca tons vil være tilgængelig for et biogasanlæg. Endvidere suppleres biogasanlægget med grøngræs, energiafgrøder, m.v. fra områdets økologiske jordbrug, alt sammen efter det mønster, som er kendt fra økologiske biogasanlæg. Et biogasanlæg på tons med den anførte råvaresammensætning forventes at producere 2,6 mill m 3 biogas (svarende til knap 1,6 mill m 3 methan). Biogassen kan opgraderes til naturgasnettet eller anvendes på et kraftvarmeværk (gasmotor). Fortsat uafklarede tilskudsforhold ved opgraderingen af biogas taler for et kraftvarmeværk, som også klimamæssigt vil være det mest fordelagtige. Et kraftvarmeværk vil producere ca MWh elektricitet og MWh overskudsvarme. Det er meget afgørende for økonomien, at overskudsvarmen fra gasmotoren anvendes. Økonomien i et kraftvarmeværk vil være positiv med de aktuelle el-pris inklusiv tilskud på knap 80 øre pr kwh og en varmesalgspris på 30 øre pr kwh. Hvis samme økonomiske resultat skal opnås uden varmeanvendelse, er det nødvendigt med en elpris godt 122 øre pr. kwh. Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

95 Side 13 Figur 7. Gyllemængder fra svine- og kvægbrug i Lejre Kommune, opdelt på postdistrikter. Mængde i tons. Figur 7 viser placeringen af de fire større økologisk kvægbrug, som tilsammen har en gyllemængde på de nævnte tons. Løsningen kunne være etablering af et biogasanlæg på én af de store økologiske kvægbrug i området, eller i nærheden af én af de store økologisk kvægbrug. Gassen kunne dernæst føres ind til Kirke Hyllinge, hvor der etableres et gasmotoranlæg og et fjernvarmesystem.. Overskudsvarmen fra gasmotoren kan bruges til opvarmning, og kan dække et varmeforbrug på m 2, baseret på områdets gennemsnitsforbrug pr. m 2 og uden varmebesparelser. Et sådant lille kraftvarmeanlæg vil føre til en reduktion af drivhusgasudledninger på tons. Hvis varmen ikke anvendes, vil reduktionen af drivhusgasserne blive lidt mindre, nemlig tons. Det afgassede materiale fra biogasanlægget anvendes i det økologiske jordbrug. Anvendelse af restprodukter og tilvejebringelse af grøngræs og energiafgrøder til biogasanlægget vil bidrage til at virkeliggøre planerne om økologisk matriksbrug, især fordi det vil udvikle et forstærket samarbejde mellem økologisk jordbrug- og kvægbrug i Lejre. Det bemærkes, at det er muligt at opnå anlægstilskud samt andre tilskud til etableringen af et økologisk biogasanlæg under forudsætning af, at mindst 50% af råmaterialet er gylle (målt i m 2 ). Biogasanlæg i Hvalsø-Lejre område: Forslaget er her, at der etableres et biogas fællesanlæg med en kapacitet på tons, hvoraf ca tons svine- og kvæggylle skal komme fra områdets landbrug (se i øvrigt oversigten i bilag 4). Gyllen suppleres med tons grøngræs, efterafgrøder og energiafgrøder. I stedet for ét udrådningssted kunne man overveje en decentral placering af gasproduktionen i lighed med de forsøg, der nu gøres i Ringkøbing-Skjern Kommune. Gasproduktionen kunne placeres på en række mindre anlæg, medens gassen anvendes centralt. Fordelen er bl.a., at det vil være muligt at anvendes det afgassede materiale ublandet, således at områdets økologisk kvægbrug kan anvende biogasanlæggets restprodukter til egen gødningsformål, men alligevel har stordriftsfordele ved anvendelsen af biogassen. Anlægget forventes at producere 5,5 mill m 3 biogas (svarende til knap 3,3 mio. m 3 methan). Energimæssigt svarer gasmængden til GJ biogas (eller ca MWh). Biogassen kan - som nævnt - enten opgraderes til naturgasnettet eller anven- Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

96 Side 14 des på et kraftvarmeværk (gasmotor). Forsat uafklarede tilskudsforhold ved opgraderingen af biogas taler som tidligere nævnt for et kraftvarmeværk. En del af biogassen kan umiddelbart anvendes på Hvalsø Kraftvarmeværk til erstatning for naturgas. Aktuelt (2008) bruges der GJ naturgas på en varmekedel og GJ naturgas på et kraftvarmeværk. Herudover anvendes der overskudsvarme fra Hvalsø Savværk på GJ. I forhold til den aktuelle behov vil der være overskydende energi fra det foreslåede biogasanlæg. Der vil der være GJ, som kunne anvendes ved en yderligere udbygning af fjernvarmeforsyningen i Hvalsø. Alternativt kunne gassen anvendes i et kraftvarmeanlæg i Lejre, som dog kræver en samtidig opbygning af et fjernvarmesystem. En tredie mulighed er at anvende biogassen uden opgradering til individuel opvarmning i f.eks. Lejre. Anvendes hele biogasmængden på et kraftvarmeværk vil det give en drivhusgasreduktion på tons. Anvendes biogassen på Hvalsø Kraftvarmeværk under forudsætning af en fuld og udvidet udnyttelse, vil det fører til en reduktion af drivhusgasser på tons. Det bemærkes, at det er muligt at opnå anlægstilskud, m.v. til biogasfælles anlæg under forudsætning af, at mindst 75% af råmaterialet er gylle (målt i m 2 ). Det samlede biogaspotentiale fra de to foreslåede anlæg under de nævnte forudsætninger er på 8,1 mill m 3, hvor reduktionen af drivhusgasserne vil være i størrelsesordenen tons. Indsats nr. 3 - udnyttelse af andre biomassepotentialer Lejre Kommune har yderligere to biomasse ressourcer, som i større omfang kan bidrage til reduktion af drivhusgasserne. Det ene er affaldsressourcerne, som allerede anvendes. Det andet er uudnyttede restprodukter fra landbug og skovbrug. Brændbart affald indsamles og sendes til forbrænding på Kara/Noveren s kraftvarme affaldsforbrændingsanlæg i Roskilde. Den bionedbrydelige andel af dette affald betragtes som CO 2 -neutral. Over de senere år er der indsamlet tons i Lejre Kommune til forbrænding, som har resulteret i en årlig reduktion af drivhusgasser fra den CO 2 -neutrale del af el- og varmeproduktionen på Kara på ca tons. Der findes ikke præcise oplysninger om størrelsen af restprodukter fra landbrug og skovbrug, som kan anvendes til energiformål, men på basis af regionale oplysninger skønnes det, at følgende mængder af biomasse produceres og forventes tilgængelige. Som det fremgå af bilag 3, så vurderes det, at den samlede halmproduktion er i størrelsesordenen tons; heraf anvendes knap tons til lokale energiformål og som foder og strøelse. Det betyder, at man kan forvente, at der findes op til tons, som ikke bjerges eller anvendes. Det kan dog ikke udelukkes, at noget af halmen allerede anvendes udenfor kommune, f.eks. sælges til de store kraftværkers halmfyring (Avedøre og halmpillefabrikken i Køge). De tons halm svarer til en energimængde MWh, om anvendt på et kraftvarmeværk vil det give en reduktion af drivhusgasser på tons. På samme måde kan træressourcerne vurderes. Det sker med udgangspunkt i den samlede træhugst i Region Sjælland, og denne hugsts opdeling på gavntræ og de forskellige typer af restprodukter (topender, fraskær og træflis). Det samlede skovareal i Lej- Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

97 Side 15 re Kommune er Ha. Det vurderes, at den samlede årlige trækhugst i Lejre Kommune svarer til knap m 3. Efter sædvanlige mønster kan man forvente, at ca. 46% anvendes som gavntræ, medens resten kan eller måske allerede anvendes til energiformål. Energimængden fra resttræet vurderes til at være på ca MWh. Den overskydende halm kunne anvendes på et kraftvarmeværk ved etablering af et fjernvarmesystem i én af kommunens større byer. Men meget taler for, at de overskydende mængder snarere bør bruges på varmeproducerende anlæg, fordi mængden er lige i underkanten til etableringen af et rentabelt halmfyret kraftvarmeværk. Det kan i den sammenhæng nævnes, at det halmfyrede kraftvarmeværk i Haslev bruger ca tons og det nyeste anlæg i Maribo-Sakskøbing bruger ca tons. Indsats nr. 4 - el-besparelser El-besparelser hos alle forbrugertyper: Hovedideen er at reducere el-forbruget med 1% årlig, svarende til den besparelse, som forsyningsselskaberne er pålagt. Nedenstående oversigt over el-forbrugets fordeling viser, at indsatsen i første omgang med fordel kunne koncentreres mod tre store forbrugergrupper: husholdningerne, handel & service samt kommunale institutioner. Figur 8. Elforbrugets fordeling på forskellige forbrugergrupper med angivelse af den årlige udledning af drivhusgasser. Lejre Kommune El-forbrug i MWh og drivhusgas i tons MWh tons Husholdning Landbrug Industri Handel & service Kom. institutioner Andet tons tons tons tons 0 Husholdning Landbrug Industri Handel & service Kommunale Institutioner 500 tons Andet Fuldt gennemført vil besparelsen medføre en reduktion på tons CO 2 i år En samlet aktivitetsplan bør i det mindste omfatte: Udvikling af energistyringen i kommunens institutioner, beregnet på også at inspirere større private el-forbrugere (små og mellemstore virksomheder) til at gøre det samme. Mange virksomheder har allerede gennemført energistyring og energibesparelsesprojekter. De kunne også kan bruges som forbillede. Kampagner og især rådgivning til borgere, rettet mod indkøbssituationen af elbesparende udstyr, f.eks. i form af klimaguide. Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

98 Side 16 Formidling af energirådgivning til virksomheder fra forsyningsselskaberne, f.eks. prioriteret efter elforbrug (handel & service, industri og landbrug), bygge/anlæg, Tilskynde til anvendelse af nye innovative metoder til el-besparelser, f.eks. ESCO, interne el-besparelses-kontrakter, o.lign. Det bemærkes, at EU er på vej med et nyt direktiv vedr. energieffektivitet, som skærper besparelseskravene betydeligt, svarende til 3% årlig besparelse, som i givet fald vil medføre en reduktion på tons drivhusgasser ved fuld implementering. Indsats nr. 5 - stabiliseringen af el-systemet med smart grid Mere vind i energisystemet øger risikoen for det, der kaldes for kritisk overløb. Kritisk overløb betyder, at der i en given situation produceres for meget elektricitet, som ikke kan reguleres ved at sænke anden produktion eller at øge f.eks. eksporten af el til Sverige. Jo større vindmølllekapacitet, desto større risiko er der for kritisk overløb. El-overløb betyder tabt el-produktion. For at undgå tabet kan man etablere et fleksibelt forbrug, som indrettes sådan, at det forhindrer et kritisk overløb. Det fleksible forbrug kan laves på mange måder. Det kan f.eks. være fleksibelt forbrug på køleskabe, frysere, varmepumper eller el-biler; men det fleksible forbrug kan finde anvendelse i industrivirksomheder med processer, hvor man ikke er afhængig af kontinuert forbrug. Det fleksible forbrug på varmepumper kræver, at det er muligt at akkumulere varme i systemet. Det vil være begrænset for individuelle varmepumper; mulighederne vil være betydeligt større i varmepumpe fællesanlæg og anvendelsen af varmepumperne på fjernvarmesystemer til opgradering af returvandet, hvorved der kan opnås en høj effektivitet i varmepumpesystemet. Smart grid bør i de nærmeste år ikke være et direkte indsatsområde; men som følge af den stærke fokusering på området fra energimyndighederne (Energinet.dk) og fra produktions- og forsyningselskaberne, kan det være en ide at deltage i udviklingsprojekter indenfor området, når muligheder herfor tilbydes. Sammenfattet om indsatsen på elektricitetsområdet Hvis elektricitetsområdet skal bidrage med en proportional reduktion af drivhusgasserne, så skal området som tidligere nævnt reducere drivhusgasser med tons, men der er betydeligt større potentialer, som sammenfattet i figur 9 på næste side. Potentialerne kan sammenfattes med følgende: Vindmøller: Potentialer for reduktion af drivhusgas på basis af Vindmølleskretariatets analyser af placeringsmuligheder er tons, svarende til opstilling af MW vindmøller. Det kræver en stort indsats i vindmølleplan lægning samt udvikling og etablering af projekterne. Skulle kun f.eks. halvdelen af potentialerne blive virkeliggjort frem til 2020, vil det alligevel være tale om et betydeligt potentiale. Biogas: Potentialer for drivhusgasreduktion for de to foreslåede anlæg er tons. Det betyder anvendelse af ca tons gylle samt grøngræs, efterafgrøder og energiafgrøder. Der er mere gylle tilbage, også fra større landbrug som senere kan nyttiggøres - måske i samarbejde med nabokommunerne. Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

99 Side 17 Figur 9. Reduktion af drivhusgasserne fra elektricitet ved etablering af landmøller, biogasanlæg, energibesparelser og kraftvarme. Mængder i tons. Lejre Kommune Reduktion af drivhusgasser 2020 El-området tons Maksimum Minimum Samlet reduktioner: tons tons tons tons 0 Landmøller Biogas El-besparelser Kraftvarme Sammenfatningen fortsat: El-besparelser: De forudsatte potentialer svarer til måltallene for aftale om energibesparelser mellem staten og energileverandørerne, svarende til en reduktion af drivhusgasserne med tons. Går man videre, f.eks. til en besparelser på 3% om rådet, vil besparelsen kunne føre til en drivhusgasreduktion på tons. Kraftvarme på ubenyttede biomassepotentialer: Der er usikkerhed om potentialet, fordi den aktuelle anvendelse af restprodukterne ikke er kendt. På grund af kapacitetskravet til et kraftvarmeværk vil det formodentligt også være bedre at anvende restprodukterne til opvarmning i mindre fjernvarmeanlæg. Men bortset herfra, så er potentialet for drivhusgasreduktionen på tons. De nævnte potentialer overstigt langt de forudsætninger, der blev formuleret i tabel 1, hvorefter elektricitetsområdet kun skulle bidrage med tons. 8. Varme Der er som nævnt i Tabel 1 behov for reduktion af drivhusgasserne i varmeforsyningen med tons, hvis der forudsættes en reduktion af drivhusgasserne på 30%. Det aktuelle varmeforbrug og dens fordeling fremgår af figur 10 på næste side. Det samlede varmebehov er opgjort til MWh. Figur 8 viser fordelingen af varmebehovet på de enkelte varmekilder. Den største varmekilde er fyringsolie, som dækker godt 38% af varmebehovet. Den næststørste varmekilde er naturgas, som står for godt 31% af varmeforsyningen. Fjernvarmen, som kun findes i Hvalsø, svarer til godt 10% af kommunens varmebehov. Elvarmen har en endnu højere andel, idet den anvendes til dækning af godt 13% af opvarmningen. Under andet hører bl.a. varmepumper, som indtil videre dækker 0,7% af varmebehovet. Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

100 Side 18 Figur 10. Varmeforsyningen i Lejre Kommune, baseret på opgørelse af varmebehovet på basis af BBR-registret. Lejre Kommune Varmeforsyning efter kilder i MWh Fjernvarme Naturgas Fyringsolie Fast brændsel Elvarme Andet Fjernvarme Naturgas Olie Fast brænd. Elvarme Andet Den aktuelle varmeforsyning giver en udledning af drivhusgasser på tons, og som nævnt og som angivet i Tabel 1 er der behov for en reduktion af udledningerne frem til 2020 på tons. For at opnå disse mål er der behov for en omfattende omstilling af varmeforsyningen, både i kommunens fem byer, i de ca. 30 landsbyer og for de fritliggende huse og ejendomme i kommunen. Det vil generelt være hensigtsmæssigt, at omstillingen kombinerer energibesparelser i slutforbruget med anvendelse af vedvarende energiformer i opvarmningen. Der er tre vigtige hovedområder ved reduktion af drivhusgasser fra opvarmningen, nemlig varmebesparelser, omstilling i opvarmningsformer og skift i energikilder. Der skal især peges på tre indsatsområder, nemlig skift af energikilde i fjernvarmen i Hvalsø, etableringen af fjernvarme i én eller flere af de øvrige 4 byer, samt omstilling til vedvarende energiforsyning i landzonen (landsbyer og fritliggende huse). Indsat nr. 6 - omstilling til vedvarende energi i fjernvarmesystem - Hvalsø Under el-produktionen blev muligheden for omstilling af fjernvarmesystemet i Hvalsø nævnt. Forslaget går på, at naturgassen udskiftes med biogas i Hvalsø Kraftvarmeværk i forbindelse med etableringen af et biogasanlæg, som placeres i landzonen, hvorefter gassen føres til Hvalsø. Biogasanlægget forventes ikke alene at kunne dækket det aktuelle behov, men der vil være mulighed for en yderligere udbygning af fjernvarmesystemet, svarende til en til en overskydende energimængde på GJ. Alene på varmesiden vil erstatningen af naturgas med biogas føre til en reduktion af drivhusgasserne med tons. Hertil kommer den øvrige reduktion af drivhusgasser, især fra fremstillingen af elektricitet, som er nævnt i det tidligere afsnit. Indsats nr. 7 - etablering af fjernvarmeanlæg i kommunes øvrige byer I betragtningen af de allerede indtrådte prisstigninger på olie og naturgas, og ikke mindst i forhold til de prisstigninger, der kan forventes, må det være særdeles relevant Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

101 Side 19 også at arbejde på omstillingen af energiforsyningen i én eller to af de øvrige byer i kommunen, dvs. Lejre og Kirke Hyllinge, eller i nogle af de øvrige byer såsom Osted, Gevninge, Kirke Såby og Kirke Sonnerup. Tidligere har der været nævnt et forslag om et økologisk biogasanlæg omkring Kirke Hyllinge. En mulighed ville være at anvende biogassen direkte som erstatning for naturgassen i området, men som følge af uafklarede tilskudsforhold for biogassen foreslås det, at der etableres i kraftvarmeværk (biogasmotor) i Kirke Hyllinge med en samtidig etablering af et fjernvarmenet. Anvendelsen af overskudsvarme er økonomisk vigtig for biogasanlægget, men det vil også være vigtig for udviklingen af et sammenhængende energisystem. Tankegangen er følgende: Vi skal have meget mere vind ind i energisystemet. På sigt optil skal 70% af energien komme fra vind (jvf. Klimakommissionen). Der er brug for afbalancering i det lokale energisystem: Med så meget vind, skal vi i energisystemet også have vedvarende energikilder, der hurtig kan sættes ind til afbalancering af vindkraften. Her er biogas vigtig, fordi anlæggene kan starte meget hurtig op og sikre balance i forsyningen - i modsætning til de dampbaserede anlæg. Hvis vi skal have økonomi i biogassen, skal vi bruge overskudsvarmen. Det vil også samlet give en meget bedre energieffektivitet, hvor intet spildt. Som tidligere nævnt vil øko-biogasanlægget kunne bidrage til en drivhusgas reduktion på tons, hvoraf de tons kommer fra varmesiden. Udover forslaget til et øko-biogasanlæg i Kirke Hyllinge kunne det også være en idé frem mod år 2020 at etablere et fjernvarmesystem i én af de andre byer med det formål at erstatte anvendelsen af olie og naturgas. Et sådan fjernvarmesystem kunne baseres på udnyttelse af andre biomassepotentialer, primært halm, og opbygges som et udelukkende varmeproducerende anlæg. Det er et vigtigt udviklingsarbejde for fjernvarmeanlæggene. Det er vigtigt at udvikle metoder og fremgangsmåder, så fjernvarmesystemet kan etableres væsentligt billigere end det er tilfældet i dag. Der er flere udviklingsforsøg i gang, som tyder på, at man kan mere end halvere anlægsudgifterne. Det er en vigtig forudsætning for fjernvarme i parcelhusområder og i fjernvarme i bynære lavenergiområder. Det er ikke mindst vigtig, fordi bebyggelsesformen i Lejre Kommune ikke er udpræget fortættet. Således er 71% boligerne i Lejre Kommune parcelhuse, medens rækkehuse udgør 17% og etageboligerne kun dækker 2% af boligtyperne. Den store vægt af parcelhuse vil under normale omstændigheder føre til større etableringsudgifter. Indsats nr. 8 - omstilling til vedvarende opvarmningsformer i landsbyer og fritliggende huse (omstilling fra naturgas, olie og elopvarmning) Forslaget er her, at der udvælges én eller flere landsbyer, hvor der gennemføres en omstilling til vedvarende energi. Det kan gennemføres ved at kombinere forskellige teknologier, der passer ind i forsøgningsbehovet. Omstillingen kunne eksempelvis baseres på et lille halmvarmeværk, et endnu mindre anlæg i form af nabovarme. Man kunne kombinere forskellige teknologier, f.eks. termiske anlæg, solvarme, kollektiv jordvarme, hvor man beholder de gamle anlæg til de kolde vinterspidser (5-10% af varmen) for på den måde at sikre, at omstillingen ikke bliver for dyrt. Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

102 Side 20 Teknologivalget må tilpasses de specifikke forhold. Ligesom det kan være vigtigt, at der sammen med omstillingen til vedvarende energikilder arbejdes med at gennemføre de mest rentable energibesparelser. Indsats nr. 9 - energibesparelser i opvarmningen Anvendelsen af vedvarende energi i opvarmning er et vigtigt bidrag til reduktion af drivhusgasserne. Besparelser er imidlertid også et vigtigt tema. Hvis det er muligt kan det være en fordel at ledsage omstillinger til vedvarende energi med en besparelsesindsats, så den kapacitet, der opbygges, passer med behovet på længere sigt. Nedenstående figur 11 viser potentialerne for besparelser. Figur 11. Enhedsforbruget for forskellige opvarmningsformer i Lejre Kommune. Enhedsforbrug som antal kwh forbrugt pr. opvarmet m 2 pr. år. Lejre Kommune - Varme Enhedsforbrug: kwh pr m kwh 138 kwh 183 kwh 161 kwh 104 kwh Andet Elvarme Fast brændsel Fyringsolie Naturgas Fjernvarme 116 kwh 50 0 Fjernvarme Naturgas Olie Fast brænd. Elvarme Andet Varmeforbruget spejler byggetidspunktet for de forskellige boliger, idet ældre boligere typisk vil være bygget mindre energirigtigt, og derfor have et større varmeforbrug. Forbruget svinger mellem kwh pr. opvarmet m 2 pr. år. Der er rum for betydelige forbedringer, som kan belyses ved at sammenholde tallene for det gældende byggereglementets energiramme til opvarmning, køling, ventilation og varmt vand i boliger. Energirammen afhænger af boligerens størrelse, men f.eks. for et nybygget hus på 100 m 2 er det maksimalt tilladte energiforbrug 69 kwh pr. m 2 pr. år. Lavenergihuse klasse 1 må kun bruge ca. 50% af energirammen, medens lavenergihuse klasse 2 kun må anvende ca. 25% af energirammen. Fra 2015 forventes energirammen sat ned til 40 kwh pr. m 2 pr. år, her beregnet for en bolig med 100 m 2 opvarmet areal. Så meget kan varmeforbruget i ældre boligere naturligvis ikke reduceres med, men det er ikke urealistisk at antage, at der mindst kan opnås en årlig besparelse på 1% af de boligformer, der opvarmes med olie og naturgas, og som svarer til 69% af de opvarmede kvadratmeter i Lejre Kommune. Det vil give en drivhusgas reduktion på godt tons frem til 2020 for de to nævnte boligtyper. Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

103 Side 21 Sammenfattet for potentialerne varmeområdet Potentialerne for varmeomådet kan sammenfattes i følgende: Omstilling til biogas, Hvalsø: Ved etableringen af et biogasanlæg kan naturgassen i Hvalsø Kraftvarmeværk erstattes med biogas. På varmesiden fører det til en reduktion på tons drivhusgasser. Etablering af fjernvarmeanlæg i øvrige byer: Forslaget indebærer etableringen af et øko-biogasanlæg ved Kirke Hyllinge, som efter dimensioneringsforslagene vil føre til en reduktion af drivhusgasser med tons. Hertil kommer forslag om etableringen af ét eller flere fjernvarmeanlæg i de øvrige byer, baseret på andre lokale biomassepotentialer (halm). Der er tale om betragtelige potentialer. Halmreserven vurderes til MWh, som svarer til 65% af energiforbruget til olie og naturgas. Fuld udnyttet - hvilket naturligvis ikke er realistisk - vil det svare til en reduktion af drivhusgasserne fra olie og naturgas med godt tons. Omstilling til vedvarende energi i landsbyer og fritliggende huse: Efter forslaget udvælges der én eller flere landsbyer, hvor der arbejdes med tilpassede og innovative energiløsninger. Reduktionspotentialet afhænger af de specifikke valg. Energibesparelser i opvarmningen: Der skønnes at være store potentialer for gennemførelse af energibesparelser. Med en årlig besparelser på 1% i de boliger, der opvarmes med olie og naturgas, forventes der en reduktion af drivhusgasser med godt tons. 9. Transporten Efter tabel 1 er der behov for at reducere drivhusgasserne fra transporten med tons, hvis der tages udgangspunkt i en reduktion på 30%. Der er tre vigtige måder at reducere drivhusgasserne på, nemlig: besparelse på kørselsbehovet f.eks. mobility management, skift til mere miljøvenlige transportformer og forbedringen af klimaprofilen for de forskellige transportformer. Bilen er det helt dominerende transportmiddel for indbyggere i Lejre kommune. Drivhusregnskabet i bilag 1 viser, at knap 82% af transportarbejdet udføres af personbiler, og godt 78% af drivhusgasserne kommer fra personbiler. Indsatsområdet bør derfor tage udgangspunkt i personbilerne: Indsats nr fremme af kollektiv transport En mulig indsats kunne bestå i, at man gennem forskellige virkemidler tilskynder til, at en del af biltransporten overflyttes til tog og busser med en ligelig fordeling på de to transportformer. Baseret på det hidtidige udviklingsmønster forventes det, at transport med personbiler vokser med godt 20% fra udgangspunktet i 2008 frem til Udviklingsmønstret kan belyses med nedenstående oversigt over den forventede udvikling i biltransporten; se figur 12 på næste side. Figur 12 viser, at transporten med personbiler forventes at vokse fra 396 mio. personkilometer til 475 mio. i 2020 og 499 mio. i år På denne baggrund kunne man stille sig følgende mål: Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

104 Side 22 Figur 12. Forventet udvikling i persontransport med personbiler i Lejre Kommune fra 2008 til Personbiltransport i millioner personkilometer Lejre Kommune Personbiler - Forventet udvikling i transporten i mio. personkilometer (pkm) Vækst i transport Omstilling på 1% Fortsat biltransport Millioner personkilometer mio 427 mio 454 mio 475 mio 499 mio År 2008 År 2012 År 2016 År 2020 År 2024 Iværksætte initiativer, så den forventede vækst i personbil transporten overflyttes til kollektiv transport. Frem til 2020 forventes væksten at være på 79 mio. personkilometer. Hvis væksten overflyttes til den kollektive transport vil det bidrage til en reduktion af drivhusgasser på tons. Endvidere kunne der arbejdes på, at 1% af personbiltransporten årligt omstilles til kollektiv transport. Omstillingen vil svare til knap 38 mio. personkilometer og give en reduktion på tons. På lidt længere sigt vil der uden tvivl åbne sig en række muligheder for at fremme en mere klimavenlig transport. Der er således forventninger til udviklingen af mere energieffektive biler som følge af den indgåede frivillinge aftale mellem den europæiske bilindustri og EU, hvor mængden af drivhusgasser reduceres til 90 gram CO 2 pr. kørt kilometer mod det nuværende gennemsnit på knap 132 gram CO 2 pr. kilometer. Når denne reduktion slår igennem i hele personbilflåden, vil det bidrage til en reduktion på tons for dagens biltransport. Det må dog understreges, at dette virkemiddel først vil have fuldt effekt, når hele bilparken er udskiftet med de nye biler med reduceret drivgasudledning, og derfor først vil have fuld effekt hen mod år Herudover kan man regne med, at 10% at transportarbejdet for bilernes vedkommende seneste i 2020 vil være baseret på enten bioethanol, biodiesel eller elektricitet i overensstemmelse med lovgivningen på området. Der er forventninger til, at elbiler i løbet af de kommende år vil få en større og større betydning. Der er flere positive sider i denne udvikling, både færre drivhusgasser og øget energieffektivitet. Denne regulering kan betyde en reduktion af drivhusgasser fra transporten på op til tons, og på længere sigt endnu mere efterhånden som elektricitetsproduktionen baseres på vedvarende energi. Omstilling af personbiltransporten til kollektiv transport kan under de nævnte forudsætninger bidrage til en samlet reduktion på tons drivhusgasser. Det er langt fra målsætningen, hvor man dog samtidigt må erkende, at de vigtige initiativer til reduk- Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

105 Side 23 tionen må komme fra andre ud fra, d.v.s. fra bilindustrien og fra brændstofforsyningen. 10. Industri og øvrige erhverv Industriområdet spiller ikke en stor rolle i udledningen af drivhusgasser i Lejre Kommune, men afsnittet medtages for fuldstændighedens skyld. Oversigten over drivhusgasser er som bekendt fra De største drivhusgasudledninger kom i 2008 fra Styropack A/S, Hvalsø Kraftvarmeværk A.m.b.a. og Thorkilstrup Genbrugsplads. Det største bidrag til udledningen af drivhusgasser kom i 2008 fra Styropack A/S, hvis samlede udledning var på tons, inklusiv udledningen fra elforbruget. Som bekendt blev Styropack A/S i Osted nedlagt i 2009 og produktionen overført til anlægget i Ribe-området. Hvalsø Kraftvarmeværk havde i 2008 en samlet udledning på tons, som primært kommer fra anvendelsen af naturgas på anlægget. En mulig løsning kunne her være erstatning af naturgassen med en vedvarende energikilde, hvor forslag om etablering af et biogasanlæg tidligere er nævnt under indsats nr. 2 (udbygning med biogas). Drivhusgasserne fra Thorkilstrup Genbrugsplads kommer i hovedsagen fra forbrug af dieselolie. Der er ikke behov for en særlig indsats rettet mod industri og øvrige erhverv udover de forslag til el- og varmebesparelser, som allerede er nævnt under indsats nr. 4 og indsats nr Landbrug Landbruget har et betydeligt bidrag til udledningen af drivhusgasser gennem udledning af lattergas ved dyrkningen af jorden. Der er forskellige muligheder for at reducere lattergassen, men det bør næppe i første omgang være temaet i forhold til landbruget. Herudover kan landbruget i klimasammenhænge spille en vigtigt rolle i to forskellige sammenhænge. Det ene er rollen som direkte og indirekte energiproducent gennem produktion af biomasse og især her restprodukter til energiformål. Det anden rolle er som energiforbruger gennem anvendelse af el, varme, brændstoffer til forskellige formål i jordbrug og husdyrhold. Rollen som biomasse producent er meget vigtigt og bliver vigtigere med årene. Der foreslås derfor udgangspunkt i følgende indsatsområde: Indsats 11 landbruget som energiproducent Der vurderes at være en række potentialer for en øget energiproduktion ved omlægning og tilpasning af jordbruget. Tankegangen har påkaldt sig stor opmærksomhed i bl.a. USA og Tyskland. Udvikling og forsøg vil nærmere kunne godtgøre potentialet for en sådan udvikling. Udviklingen af landbruget som energiproducent rettet sig både med en økologiske og den konventionelle landmand, men den vil i særlig grad kunne spille sammen med initiativerne om at udvikle det samarbejde økolandbrug - det økologiske matrix land- Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

106 Side 24 brug. Det økologiske matrix landbrug vil give helt nye muligheder for at sikre optimal næringstofcirkulation, optimal udnyttelse af halm og gødning, grundlag for økonomisk og tekniske effektive biogasanlæg og andre biomasseanlæg, en bedre sammenhæng i hele værdikæden, og samlet set et forbedret CO 2 regnskab. Der er næppe tvivl om, at der vil ske en række innovative nyskabelser i fremtidens landbrug, som kan fremme ved at skabe en efterspørgsel efter vedvarende energi gennem omstillinger af el-, varme- og transportområdet. Der er ingen tvivl om, at et privat-offentligt samarbejde om etableringen af et økobiogasanlæg ved Kirke Hyllinge og etableringen af et fjernvarmesystem i Kirke Hyllinge kan bidrage til udviklingen af det fremtidige matrix landbrug. Sidegevinsten er reduktion af drivhusgasserne. Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

107 Side 25 Bilag 1 Drivhusgasser i Lejre mængder i tons Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

108 Side 26 Bilag 2 Drivhusgasser i Lejre i tons Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

109 Side 27 Bilag 3 Biomasse ressourcer i Lejre Kommune Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

110 Side 28 Bilag 4 Lokaliseringen af biogaspotentialerne i Lejre Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

111 Side 29 Bilag 5 Vindmøllepotentialer i Lejre Kommune Lejre Kommune Elementer til en klimaplan

112 Bilag: 4.1. Debatoplæg Fingerplan 2012 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52486/11

113 Debatoplæg Forslag til Fingerplan 2012 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Høringsfrist til 6. juni 2011

114 Forord Det skal være attraktivt at bo og investe re i Danmarks hovedstad. Regeringen ønsker et levende og dynamisk hoved stadsområde, som samtidig er grønt og tilbyder borgerne gode bosætningsmulig heder i et rent miljø med god og nær adgang til natur og friluftsliv. Klimaud fordringen skal mødes med fremsynede tiltag, som modvirker oversvømmelser og sikrer befolkningens værdier. Fingerplan 2007 blev udarbejdet under højkonjunkturen og fastlægger rammer for de kommende årtiers byudvikling. I de kommende år kan vi forvente en lavere byggeaktivitet. Vi skal derfor bruge den kommende planperiode til at forberede den næste højkonjunktur bl.a. ved at raffinere planerne og ved at sætte fokus på de grønne og blå elementer, klimatilpasningen, bylivet og forbedringer af de eksisterende by, erhvervs og boligområder. Opgaven er at skabe bedre by og mere grønt. Jeg lægger vægt på, at kommunerne sikres størst mulig handlefrihed. Som noget nyt skal den nye Fingerplan un derstøtte de mange initiativer, som 2 Revision af Fingerplan 2007 sker i disse år med henblik på at ruste hovedstaden mod de stadigt mere syn lige klimaforandringer. Det er kom munerne, der skal gennemføre de kon krete tiltag, men jeg vil gerne være med til, at den kommende Fingerplan ska ber nye muligheder, og at staten stiller de rigtige værktøjer til rådighed for denne indsats. I den kommende Fingerplan vil jeg lægge vægt på følgende: Vi skal tilvejebringe gode udvik lingsmuligheder i alle kommuner i hovedstadsområdet. Vi skal i forbindelse med byomdan nelsen langs Ring 3 og investeringen i en højklasset trafikforbindelse skabe et sammenhængende grønt og blåt bælte, som kan styrke mulighe derne for friluftsliv og bevægelse. Vi skal skabe naturkvaliteter og nye landskabsoplevelser med beplant ning, småsøer og kanaler som led i Ringbyvisionen. Vi skal skabe nye og flere muligheder for at lokalisere større kontorarbejds pladser i Fingerbyen. Vi skal tænke klimatilpasning ind i alle vores udviklingsønsker og følge op på de initiativer, der allerede sker i kommunerne. Vi skal skabe sammenhængende strategier for, hvordan vi kan lede vandet hen til steder, hvor det kan skabe flere naturoplevelser og samti dig modvirke oversvømmelser af veje og boligområder. Til et velfungerende hovedstadsområde hører også en strategi for, hvor vi place rer de virksomheder, som er miljøbela stende og har et særligt beliggenheds behov, og for de mange virksomheder, som har store transportbehov og derfor skal placeres tæt på den overordnende infrastruktur. Fingerplan 2007 har nu fungeret i 3½ år. Den var det overordnede grundlag for de 34 hovedstadskommuners Kommune plan 2009 og er grundlag for den løbende dialog mellem staten og kommunerne om hovedstadsområdets planlægning. Kommunerne er nu i gang med plan strategierne og skal efter følgende udar bejde nye kommuneplaner, som skal vedtages senest med udgangen af Fingerplan 2007 skal derfor have et servicetjek. Det skal ske inden for de rammer, som er fastlagt i planlovens hovedstadskapitel. Med debatoplægget indkalder miljøministeren synspunk ter på forhold, som bør have særlig opmærksomhed, når vi skal udvikle hovedstadsområdet. Er der nye sær lige samfundsmæssige opgaver, som kræver et nyt overordnet plangrundlag? Har vi fundet den rette balance mellem statens og kommunernes ansvar? Hvor er der særligt behov for justeringer? DET INDRE STORBYOMRÅDE (HÅNDFLADEN) DET YDRE STORBYOMRÅDE (BYFINGRENE) Og så skal vi naturligvis tilpasse planen fra 2007, så der skabes rum til den ud vikling, som f.eks. vedtagelsen af at bygge nye regionshospitaler og veje nødvendiggør, og som de mere lokale byudviklingsønsker medfører. DET YDRE STORBYOMRÅDE (LANDOMRÅDE) DET INDRE STORBYOMRÅDE (HÅNDFLADEN) GRØNNE (INDRE KILER OG KYSTKILER) DET YDREKILER STORBYOMRÅDE (BYFINGRENE) DET YDRE STORBYOMRÅDE (LANDOMRÅDE) GRØNNE KILER (YDRE KILER) GRØNNE KILER (INDRE KILER OG KYSTKILER) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (BYOMRÅDE) GRØNNE KILER (YDRE KILER) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (BYOMRÅDE) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (SOMMERHUSOMRÅDE) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (SOMMERHUSOMRÅDE) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (LANDOMRÅDE) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (LANDOMRÅDE) Det er afgørende, at hovedstadsområ det og Øresundsregionen står stærkt i TRANSPORTKORRIDOR TRANSPORTKORRIDOR 5 KM LUFTHAVNE LUFTHAVNE 15

115 den internationale konkurrence mel - lem storbyerne. Det er til gavn for hele landet. For at styrke hovedstadens konkurrenceevne har regeringen de seneste år vedtaget en række initiativer, som skal gennemføres i de kommende år. Det drejer sig om investeringer i uddannelsessektoren med f.eks. universitetsbyggerier, i sundhedssektoren med investeringer i hospitaler og i infrastrukturen med f.eks. beslutningerne om Femern Bælt forbindelsen, den ny jernbane København - Ringsted og Cityringen. Jeg ser frem til en spændende dialog med hovedstads kommunerne, regionerne og alle interesserede om hovedstadsområdets planlægning. Karen Ellemann Miljøminister 3

116 Klimatilpasning og kvalitet i de grønne kiler Hvordan skal de grønne kiler udvikles? Er der brug for flere vådområder i det grønne og grønne områder ved søer, vandløb og kyster? Er der behov for fælles klimatiltag på tværs af kommunegrænserne? Klimatilpasning Klimatilpasning er en vigtig opgave for kommunerne og den kommunale planlægning. Mange kommuner arbejder på at sikre sig imod de stadigt hyppig ere og kraftige skybrud. Der sker en kortlægning af problemområderne, forbedringer af kloaksystemet og af nedsivningen af regnvandet. Der er desuden fokus på at sammentænke forbedring af vandmiljøet, spændende landskabsarkitektoniske løsninger og gode, rekreative anvendelsesmulig heder. Klimaudfordringen gør det relevant at tænke udviklingen af de overordnede grønne og blå træk i hovedstadsområdet sammen i en helhed. Et eksempel kan være at lede det overskydende vand væk i kanaler, der sammen med grønne stisystemer kan forbinde kilerne og de tilstødende boligområder, og på den måde også øge boligområdernes kvalitet. Hvordan kan de grønne kiler indgå i strategier for at mindske oversvømmelser i byområderne? Kan de grønne kiler bruges til klimatilpasning og samtidig bidrage til større rekreativ værdi, større biologisk mangfoldighed og identitet i den eksisterende storby? Grønne kiler En af de væsentligste kvaliteter for borgerne i hovedstadsområdet er den nære og gode adgang fra byen til sammenhængende, små og store, rekreative områder. Det skaber bomæssige kvaliteter, som giver erhvervslivet mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Foto: Ole Malling. Fingerbystrukturen sikrer, at borgerne i det meste af hovedstadsområdet - også helt ind i de tætbebyggede områder i København - har god adgang til rekreation, natur og landskab. Det er 4

117 ådalene, de store statsskove, strandområderne, parkerne med befæstningsanlæg, landbrugsarealerne osv. Mange af arealerne er fredede eller omfattet af lovgivning, som beskytter fugle, levesteder for dyr og planter, skov, strand og andre naturtyper. Særligt sammenhængen mellem områderne i de grønne kiler giver et varieret udbud af landskabsoplevelser, og der er behov for rekreative gang- og cykelruter i og mellem kilerne. Ønsket om at bevæge sig på kortere og længere ture i grønne og blå omgivelser kan indgå i planlægningen af de grønne kiler. Er der behov for en fælles strategi for en udbygning af det overordnede stinet? Udbygning af de grønne kiler Grønne kiler bør fastlægges i takt med byudviklingen. De indre grønne kiler og kystkilerne blev i 2005 suppleret med de ydre grønne kiler og en fjerde grøn ring. Principper for udbygning af de grønne kiler til regionale friluftsformål. 5 KM 5

118 Flere kommuner er nu i gang med at planlægge for byudvikling i de ydre dele af byfingrene ud til de 5 købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge. Den videre dialog om planlægningen skal fastlægge bynære friluftsområder, som hænger godt sammen med de nuværende grønne kiler. Hvordan udbygges de grønne og blå træk i storbyområdet på tværs af kommunegrænserne? Hvordan sikres nye byområder i de ydre byfingre nær adgang til friluftsområder, som hænger godt sammen med de nuværende grønne kiler? Hvordan skabes sammenhængende grønne og blå træk på tværs af kommunegrænserne i forbindelse med de nye bydannelser langs Ring 3? Er der behov for, at flere grønne områder i det indre storbyområde fastlægges som regionale friluftsområder og indgår i Fingerplanens grønne kiler? 10 kommuner arbejder sammen om en fælles Ringbyvision med nye bydannelser langs Ring 3. Her er der mulighed for at styrke de grønne og blå struk - turer med beplantning, kanaler, bassin - er, særlige overflader og søer til nedsivning, vandrensning og opsamling af overfladevand. Der er behov for en dialog om, hvordan et netværk af grønne og blå områder langs Ring 3 kan bindes sammen med de eksisterende grønne kiler, også til gavn for rekreation og biodiversitet. Det indre storbyområde har oplevet et væsentligt pres for nybyggeri, som hidtil overvejende har kunnet ske i fornyelsesmodne erhvervs- og havneområder og i Ørestad. De grønne områder nær centrum opleves som en særlig karakteristisk kvalitet for det samlede hovedstadsområde. Med revisionen lægges der op til en øget dialog med kommunerne om de grønne og blå visioner. Foto: Ole Malling. 6

119 Byomdannelse og ny byudvikling Har hovedstadsområdet et tilstrækkeligt alsidigt udbud af bosætningsmuligheder? Hvordan håndteres de demografiske udfordringer i planlægningen? Har hovedstadsområdet tilstrækkeligt med ældreegnede boliger? Byområderne skal sikre borgerne attrak tive levevilkår med mulighed for et varieret byliv, god trafikal tilgængelighed og nær adgang til grønne områder. Mange investorer har investeret i byomdannelse. Langt hovedparten af de seneste års bolig-, erhvervs- og institutions byggeri er sket i den eksisterende by. Forbruget af ny jord til byformål har været meget begrænset. Demografisk udfordring Hovedstadsområdet står over for en væsentlig demografisk udfordring. Danmarks Statistiks befolknings frem skrivning fra 2010 til 2030 viser en moderat voksende befolkning med markant flere ældre og stagnation i de erhvervsaktive aldersgrupper. 200 tusinde <25 år årige >64 år Hele befolkningen Befolkningsudvikling og DST s befolkningsfremskrivning Hele befolkningen og befolkningen fordelt på tre aldersgrupper FIGUR 1 DEMOGRAFISK UDFORDRING I HOVEDSTADSOMRÅDET I Allerød Brøndby Allerød Fredensborg Brøndby Frederikssund Fredensborg Furesø Frederikssund Furesø Greve Gribskov Greve Helsingør Gribskov Herlev Helsingør Herlev Hørsholm Hørsholm Solrød Solrød Lejre Lejre Ishøj Ishøj Rudersdal Rudersdal Stevns Stevns Frederiksberg Frederiksberg Vallensbæk -15% -15% -10% -5% 0% 5% 5% 10% 10% 15% 15% 34 hovedstadskommuner 34 hovedstadskommuner DST s befolkningsfremskrivning DST s Aldersgruppen befolkningsfremskrivning årige. Relativ vækst. Aldersgruppen årige. Relativ vækst. København København FIGUR 2 FIGUR DEMOGRAFISK 2 UDFORDRING I HOVEDSTADSOMRÅDET II DEMOGRAFISK UDFORDRING I HOVEDSTADSOMRÅDET II Fremskrivningen er baseret på de seneste års tendens med en betydelig indvandring fra udlandet og færre familier, som fraflytter hovedstadsområdet for at bosætte sig i Vest- og Sydsjælland. Den demografiske udfordring er drama tisk. Halvdelen af kommunerne angives at få en tilbagegang i de mest erhvervs aktive aldersgrupper på mere end 10%. 7

120 Der skal derfor fortsat være fokus på byomdannelse og udvikling af tættere byer i stedet for at inddrage det åbne landskab, men samtidig skal udbuddet af boliger afspejle befolkningens ønsker om såvel lejligheder som række- og par - celhuse. I en tid med lav byggeaktivitet kan fokus rettes mod kvaliteterne i så - vel den tætte by, centerområderne, forstæderne og de mindre bysamfund. Er hvervene skal sikres vækst- og udvik - lingsmuligheder, og boligområderne skal sikres god tilgængelighed til det grønne, arbejdsplads er, uddannelsesinstitutioner, butikker og anden service. Nye stationer skaber nye udviklingsmuligheder. Det gælder Køge Nord på den ny bane mellem København og Ringsted og en eventuel kommende station mellem Hillerød og Allerød. Der synes herudover umiddelbart ikke et regionalt behov for at udlægge nye arealer til byformål i de kom men de kommuneplaner. Den nuværende afgrænsning af Fingerbyen rummer store reserver, som sikrer mange byvækstmuligheder. De ydre byfingre har store, endnu ikke planlagte områder, som på sigt kan udvikles til nye byområder. Byvæksten skal være regionalt afbalanceret og ske under hensyntagen til øvrige arealinteresser, herunder grundvandsinteresser. Alle kommuner i hovedstadsområdet skal have del i og bidrage til 8

121 udviklingen af hovedstads området. En Ringby med nye bydannelser langs Ring 3 vil sammen med den tætte by i centralkommunerne og parcelhusbyggeriet i de ydre dele af hovedstadsområdet give et meget varieret boligtilbud til borgerne. Den demografiske udvikling med færre i de erhvervsaktive aldersklasser er en udfordring for den kommunale plan lægning og udfordrer den regionale balance. De største ændringer i folketal og befolkningssammensætning sker imidlertid ikke gennem nybyggeri. Det kan bl.a. ske ved generationsskift i parcelhusområder fra 1960 erne og 1970 erne, som ikke nødvendigvis er indregnet i den nuværende befolkningsfremskrivning. Understøtter Fingerplanen i tilstrækkelig grad kommunernes ønsker om byomdannelse? Er der behov for at tage hul på udbygning af nye by om råder i de ydre byfingre? Er der tilstrækkeligt med lokale byvækstmuligheder uden for Fingerbyen? Hovedstadsområdets indbyggertal er i dag knapt 1,9 millioner. I 2030 forventes indbyggertallet at være steget til godt 2,0 millioner. En vækst på 7%, hvilket er større end tidligere års fremskrivning, men mindre end de seneste årtiers vækst og væsentlig mindre end væksten i Stockholm og Oslo regionerne og i Skåne. 100 tusinde 30 mio. etagemeter ha 25 0 Boligbyggeri Byggeri Status for planlagte byggemuligheder for boliger, primo 2009 Bar mark Byomdannelse FIGUR 3 BOLIGBYGGERI (12 ÅR) OG STATUS FOR PLANLAGTE BYGGEMULIGHEDER FOR BOLIGER, PRIMO Erhvervsbyggeri Erhvervsbyggeri Status for planlagte byggemuligheder for erhverv, 2009/2010 Ubebyggede matrikler Fortætning Byomdannelse FIGUR 4 ERHVERVSBYGGERI (12 ÅR) OG STATUS FOR PLANLAGTE BYGGEMULIGHEDER FOR ERHVERV, 2009/2010 Udbud Status for samlet omfang af ubebyggede arealer som kommunerne har planlagt til byformål, ha Efterspørgsel Fremskrivning af samlet behov for ubebyggede arealer FIGUR 5 UDBUD 2010 OG FREMSKRIVNING AF EFTERSPØRGSEL EFTER NYUDLAGTE BYAREALER (UBEBYGGEDE GRUNDE)

122 Erhvervsudvikling og lokalisering Matcher planlægningen erhvervenes fremtidige behov? Har princippet om stationsnær lokalisering den rette udformning? Er der tilstrækkeligt med arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav? Bør udvalgte motorvejsnære erhvervsområder forbe hold es distributions-og transporterhvervene? Giver erhvervsplanlægningen investorerne den fornødne investeringssikkerhed? Erhvervsstrukturen er dynamisk Grundlaget for vækst er bl.a., at erhvervslivet har gode loka liseringsvilkår. Erhvervsstrukturen er dynamisk. Mange virksomheder belaster ikke længere omgivelserne med røg og støj. For dem er transportbehov og tilgængelighed blevet afgørende for lokaliseringen. Erhvervsplanlægningen bør derfor have et servicetjek. Mange virksomheder kan nu placeres sammen med boliger og andre byfunktioner. Det er en udfordring men også en mulighed at omdanne nedslidte og fornyelsesmodne erhvervsområder til nye byområder, som er attraktive for væksterhvervene. Hoved stadsområdet er rig på disse områder f.eks. langs Ring 3. Mange erhverv placeres stadig bedst i de traditionelle erhvervsområder med god adgang til det overordnede vej net og med passende afstand til boliger. Historisk har der været rigeligt med byggemuligheder til denne type erhverv i hovedstadsområdet. Distributions- og transport erhvervene er i kraftig vækst og bør sikres gode lokaliserings muligheder ved det overordnede motorvejsnet. Motorvejsnære arealer særligt for distributions- og transporterhvervene Distributions- og transporterhvervene efterspørger arealer nær motorvejsnettet. Samtidig rummer mange velbeliggende, motorvejsnære arealer andre erhvervstyper, som ikke på samme måde er afhængige af beliggenheden helt tæt ved motorvejsnettet. Bør udvalgte erhvervsområder nær motorvejsnettet forbeholdes distributions- og transporterhvervene? Bør udpegningen af disse områder ske i den kommende revision af Fingerplanen? Arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav De fleste af de 11 arealer, som er fastlagt til miljøbelastende virksomheder med særlige beliggenhedskrav, er udbyggede, men ofte med mange ikkemiljø-belastende virksomheder. Trods relativt få nyetablerede virksomheder bør der også fremover være et passende udbud af arealer i hovedstadsområdet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 10

123 Bør de 11 områder fortsat fastlægges til virksomheder med særlige beliggenhedskrav? Kan nye arealer blandt de eksisterende erhvervsområder fastlægges til virksomheder med særlige beliggenhedskrav? Stationsnær lokalisering af større kontor erhverv og regionalt orienterede institutioner De fleste virksomheder i hovedstadsområdet ønsker en central placering og nærhed til gode veje og kollektive forbindelser samt bymæssige kvaliteter og aktiviteter, som kan sikre et levende bymiljø. Der skal derfor bygges tæt omkring stationerne for at skaffe flere kunder til den kollektive trafik. Med Fingerplan 2007 fik princippet om stationsnær loka lisering en ny udformning. Stationsnær lokalisering er nu kun obligatorisk for større bygninger. For at sikre tilgængelighed og fremme brugen af kollektiv transport blev kravet om lokalisering inden for korte gangafstande til stationerne præciseret. Nogle kommuner kan med de nuværende regler være kommet i en udviklingsmæssig klemme. Der kan f.eks. være centrale byområder i Fingerbyen, som ikke ligger nær en station på det overordnede banenet, men som har regionale funktioner og derfor bør kunne udvikles med større kontorbyggeri. Det kunne f.eks. være tilfælde for Rødovre Kommune (Rødovre Centrum), Ruders - dal Kommune (Nærum Centrum) og Hørsholm Kommune (Hørsholm Midtpunkt) Er der tilstrækkeligt med attraktive stationsnære bygge muligheder for større domiciler? Bør også andre stationer og regionalt busbetjente centerområder i Fingerbyen have byggemuligheder, som var de stationsnære? 11

124 Øvrige emner for revisionen Justering af afgrænsning af de grønne kiler Det bør i forbindelse med revisionen vurderes, om der er områder i de grønne kiler, hvor de rekreative kvaliteter som følge af nye vej- og baneanlæg er så forringede, at de ikke længere bør fastholdes alene til friluftsliv. Det kan f.eks være tilfældet i forbindelse med anlæg af den nye bane fra København til Ringsted. Udgangspunktet er, at der ikke må ske en indskrænkning af det samlede areal af de grønne kiler. Er der arealer i de grønne kiler, som på grund af nye vej- og baneanlæg ikke længere har rekreative kvaliteter, og som bør udtages af de grønne kiler? Hvordan sikres det, at evt. justeringer ikke sker på bekostning af det samlede hovedstadsområdes grønne og rekreative kvaliteter? Kan der tænkes klimatiltag ind i eventuelle justeringer? Kan der anvises nye arealer, som kan indgå i de grønne kiler? 12

125 Justeringer af afgrænsning af byfingrene Ved kommuneplanrevisionerne 2009 havde enkelte kommune ønsker til mindre byudvikling, som ikke var i overensstemmelse med Fingerplan 2007 s afgrænsninger af det ydre storbyområde, men som ikke er i strid med de overordnede principper for byudvikling i planloven. Der vil derfor blive foretaget en konkret vurdering af de pågældende byudviklingsønsker med henblik på evt. justeringer af afgrænsningerne af de geografiske delområder. Er der behov for mindre justeringer af afgrænsningerne af byfingrene? Regionshospitalerne Regionerne er efter aftaler med regering en i gang med at planlægge større ud byg ninger af regionshospitalerne. I hovedstadsområdet drejer det sig om et nyt regionshos pital ved Hillerød og større udbygninger af Køge, Herlev, Hvidovre og Bispebjerg hospitaler samt Rigshospitalet. Fingerplanrevisionen skal sikre det for - nødne plangrundlag for det nye regionshospital og for de hospitaler, som er besluttet udbygget. Transportkorridorerne Folketinget drøftede i juni 2010 arealreservationerne til transportkorridorerne. Miljøministeren nedsatte på den baggrund et tværministerielt udvalg med det formål at modernisere og præcisere arealreservationerne. Kommunerne har været inddraget i arbejdet. Udvalget vil vurdere de kommunale synspunkter i den rapport, som afle veres til Folketingsudvalgene i maj Rapporten vil indeholde anbefalinger til miljø ministeren og transport ministeren, herunder anbefalinger som kan indgå i en revision af Fingerplan Regeringsinitiativer som er relevante for hovedstadsområdet planlægning Landsplanredegørelsen (2010) Oversigten over statslige interesser i kommune planlægningen 2013, (2011) Havneredegørelsen (2009) Trafikaftaler om en grøn transportpolitik (2009) Strategiske analyser af udbygningsmulighederne for bane og vej i Østjylland og i hovedstadsområdet Bedre mobilitet (2010) Grøn Vækst (2009) Forslag til Vandplaner og Naturplaner, der er i høring til 6. april i Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet (2008). Region Hovedstaden vil i foråret 2011 sende regionsrådets forslag til placering af et nyt regionshospital ved Hillerød i offentlig høring. Ved den politiske aftale fra november 2010 om bedre mobilitet er der afsat midler til at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en evt. ny S-togsstation ved Hillerød. 13

126 Høringsinformationer Revision af Fingerplan 2007 Fingerplan 2007 har nu fungeret i 3½ år. Den var det overordnede grundlag for de 34 hovedstadskommuners Kommuneplan 2009 og er grundlag for den løbende dialog mellem staten og kommunerne om hovedstadsområdets planlægning. Kommunerne er nu i gang med planstrategierne og skal efter følgende udarbejde nye kommuneplaner, som skal vedtages senest med udgangen af Fingerplan 2007 skal derfor have et servicetjek. Det skal ske inden for de rammer, som er fastlagt i planlovens hovedstadskapitel. Med debatoplægget indkalder miljøministeren synspunkter på forhold, som bør have særlig opmærksom hed, når vi skal udvikle hovedstadsområdet. Er der nye sær - lige samfundsmæssige opgaver, som kræver et nyt overordnet plangrundlag? Har vi fundet den rette balance mellem statens og kommunernes ansvar? Hvor er der særligt behov for justeringer? 14

127 Forord Det skal være attraktivt at bo og investe re i Danmarks hovedstad. Regeringen ønsker et levende og dynamisk hoved stadsområde, som samtidig er grønt og tilbyder borgerne gode bosætningsmulig heder i et rent miljø med god og nær adgang til natur og friluftsliv. Klimaud fordringen skal mødes med fremsynede tiltag, som modvirker oversvømmelser og sikrer befolkningens værdier. Fingerplan 2007 blev udarbejdet under højkonjunkturen og fastlægger rammer for de kommende årtiers byudvikling. I de kommende år kan vi forvente en lavere byggeaktivitet. Vi skal derfor bruge den kommende planperiode til at forberede den næste højkonjunktur bl.a. ved at raffinere planerne og ved at sætte fokus på de grønne og blå elementer, klimatilpasningen, bylivet og forbedringer af de eksisterende by, erhvervs og boligområder. Opgaven er at skabe bedre by og mere grønt. Jeg lægger vægt på, at kommunerne sikres størst mulig handlefrihed. Som noget nyt skal den nye Fingerplan un derstøtte de mange initiativer, som 2 sker i disse år med henblik på at ruste hovedstaden mod de stadigt mere syn lige klimaforandringer. Det er kom munerne, der skal gennemføre de kon krete tiltag, men jeg vil gerne være med til, at den kommende Fingerplan ska ber nye muligheder, og at staten stiller de rigtige værktøjer til rådighed for denne indsats. I den kommende Fingerplan vil jeg lægge vægt på følgende: Vi skal tilvejebringe gode udvik lingsmuligheder i alle kommuner i hovedstadsområdet. Vi skal i forbindelse med byomdan nelsen langs Ring 3 og investeringen i en højklasset trafikforbindelse skabe et sammenhængende grønt og blåt bælte, som kan styrke mulighe derne for friluftsliv og bevægelse. Vi skal skabe naturkvaliteter og nye landskabsoplevelser med beplant ning, småsøer og kanaler som led i Ringbyvisionen. Vi skal skabe nye og flere muligheder for at lokalisere større kontorarbejds pladser i Fingerbyen. Vi skal tænke klimatilpasning ind i alle vores udviklingsønsker og følge op på de initiativer, der allerede sker i kommunerne. Vi skal skabe sammenhængende strategier for, hvordan vi kan lede vandet hen til steder, hvor det kan skabe flere naturoplevelser og samti dig modvirke oversvømmelser af veje og boligområder. Til et velfungerende hovedstadsområde hører også en strategi for, hvor vi place rer de virksomheder, som er miljøbela stende og har et særligt beliggenheds behov, og for de mange virksomheder, som har store transportbehov og derfor skal placeres tæt på den overordnende infrastruktur. DET INDRE STORBYOMRÅDE (HÅNDFLADEN) DET YDRE STORBYOMRÅDE (BYFINGRENE) Og så skal vi naturligvis tilpasse planen fra 2007, så der skabes rum til den ud vikling, som f.eks. vedtagelsen af at bygge nye regionshospitaler og veje nødvendiggør, og som de mere lokale byudviklingsønsker medfører. DET YDRE STORBYOMRÅDE (LANDOMRÅDE) DET INDRE STORBYOMRÅDE (HÅNDFLADEN) GRØNNE (INDRE KILER OG KYSTKILER) DET YDREKILER STORBYOMRÅDE (BYFINGRENE) DET YDRE STORBYOMRÅDE (LANDOMRÅDE) GRØNNE KILER (YDRE KILER) GRØNNE KILER (INDRE KILER OG KYSTKILER) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (BYOMRÅDE) GRØNNE KILER (YDRE KILER) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (BYOMRÅDE) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (SOMMERHUSOMRÅDE) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (SOMMERHUSOMRÅDE) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (LANDOMRÅDE) DET ØVRIGE HOVEDSTADSOMRÅDE (LANDOMRÅDE) Det er afgørende, at hovedstadsområ det og Øresundsregionen står stærkt i TRANSPORTKORRIDOR TRANSPORTKORRIDOR 5 KM LUFTHAVNE LUFTHAVNE 15

128 Debat om Fingerplanrevisionen Forud for forslag til Fingerplan 2012 sender Naturstyrelsen dette debatoplæg i offentlig høring, der sættes i gang den 30. marts Debatoplægget peger på en række temaer og spørger, om der er andre emner, som bør indgå i revisionen af Fingerplanen. Møder i høringsperioden vil fremgå af Naturstyrelsens hjemmeside Den videre proces Forslag til Fingerplan 2012 sendes i offentlig høring ved årsskiftet 2011/2012 og det endelige landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Fingerplan 2012 forventes udstedt inden sommeren Bemærkninger og eventuelle forslag mærkes med: Høringssvar Fingerplanrevision og sendes senest 6. juni 2011 til: NST@nst.dk eller Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Miljøministeriet Højbro Plads København K Forsidesfoto: Jan Kofoed Winther Tryk: Rosendahls-Schultz-Grafisk Oplag: ISBN:

129 Bilag: 4.2. Forslag til Høringssvar Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52488/11

130 Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Niels Rolf Jacobsen Byg & Plan D E nrja@lejre.dk Dato: 1. juni 2011 J.nr.: 11/10111 Høringssvar til revision af Fingerplan 2012 Økonomiudvalget har den 24. maj 2011 behandlet debatoplæg om forslag til Fingerplan Lejre Kommune har følgende kommentarer til debatoplægget: Et konkurrencedygtig hovedstadsområde Det er glædeligt, at der lægges op til at tilpasse den kommende fingerplan, så hovedstadsområdet og Øresundsregionen kan stå stærkt i den internationale konkurrence mellem storbyerne. De unikke kvaliteter, som hovedstadsområdet rummer skal fortsat styrkes. Klimatilpasninger Lejre Kommune ser også med tilfredshed på, at behovet for klimatilpasninger tages med i den fremtidige statslige planlægning for hovedstadsområdet. Udviklingsmuligheder Miljøministeren lægger i sit forord op til, at den kommende Fingerplan skal tilvejebringe gode udviklingsmuligheder i alle kommuner i hovedstadsområdet. Lejre Kommune er i Fingerplan 2007 placeret i "det øvrige hovedstadsområde", hvor byudvikling kun må være af lokal karakter og må kun ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. Langt hovedparten af de øvrige kommuner i hovedstadsområdet, har områder i Fingerbyen, men det har Lejre Kommune som nævnt ikke. Så hvis de gode udviklingsmuligheder - som Miljøministeren taler for i forordet - skal indfries i alle kommuner, så bør udviklingsmulighederne for de kommuner, der kun har arealer i "det øvrige hovedstadsområde", udvides. Lejre Kommune ser umiddelbart to muligheder:

131 (1) Placering af større erhvervsområder - også uden for Fingerbyen I debatoplægget bliver stillet spørgsmål til om planlægningen matcher de fremtidige behov. Lejre Kommune foreslår, at erhvervsområder med regional betydning i højere grad bør placeres efter nærhed til større infrastrukturanlæg og så de er til mindst gene for naboer, landskab- og kulturinteresser, frem for om området ligger inden for fingerbyen. I gennem mange år har Lejre Kommune ønsket at udlægge et stort erhvervsområde tæt ved Holbækmotorvejen og hovedvejen mellem Roskilde og Ringsted. Der har været tale om en pendlerstation i området og støjmæssigt ligger det i tilpas afstand fra større boligområder. Placeringen er blevet afvist bl.a. fordi udviklingen af området vil være af regional betydning. (2) Jordbrugsparceller Et af hovedformålene med Fingerplanen er at sikre et rigt og varieret boligudbud i hovedstadsområdet. Udviklingsmulighederne for de kommuner, der kun har areal i "det øvrige hovedstadsområde" kunne udvides, så det igen blev muligt at planlægge for jordbrugsparceller. Lejre Kommune oplever netop en efterspørgsel efter arealer til jordbrugsparceller. Fingerplanen administreres for detaljeret Lejre Kommune oplever, at Fingerplanen ikke administreres på det overordnede niveau, som den afspejler, og er formuleret i. Vi oplever et detaljeringsniveau, der ikke er til at tolke ud af retningslinjer og redegørelsestekst. Her er et eksempel fra Kattinge lokalplan: Naturstyrelsen skriver i et høringssvar til forslag til lokalplan for Kattinge landsby, at der i lokalplanen skal stilles krav om, at der kun kan indrettes én bolig per længe i de eksisterende overflødiggjorte landbrugsbygninger i landsbyen. Kravet stilles med henvisning til 19, stk. 1. 'Tommelfingerreglen' om én bolig pr. bolig vil være mere restriktiv end landzonebestemmelserne foreskriver. Med dette eksempel er det vanskeligt at se, at kommunerne har fået et yderligere råderum, som der argumenteres for på side 101 i Fingerplan Et andet eksempel er, at på trods af fingerplanens retningslinjer om, at kommunerne i 'Det øvrige Hovedstadsområde' har råderum til at planlægge for byudvikling af lokal karakter, så er Lejre Kommune blevet mødt med en melding om, at rummeligheden i Regionplan 2005 under et var tilstrækkelig, og Miljøcentret nedlagde veto mod udlæg, som ville sikre, at Lejre Kommune bevarede den beskedne udbygningstakt på 150 nye boliger pr. år, der var forudsat i de tre gamle kommuners kommuneplaner. Miljøcentret underkendte således i sin administration af fingerplanen Lejre Kommunes ret til at planlægge for byudvikling af lokal karakter, og Lejre Kommune oplevede, at Miljøcentret i Side 2 af 3

132 den efterfølgende dialog forholdt si gmeget detaljeret til, at rummeligheden i Kommuneplan uanset Lejre Kommunes vurdering af de lokale behov - ikke kom til at overstige rummeligheden i Regionplan 2005 for Lejre Kommune. Transportkorridoren Lejre Kommune har tidligere i år tilkendegivet ønsker om revidering af transportkorridoren i gennem Lejre Kommune. Lejre har ingen yderligere kommentarer og henviser til det høringsmateriale, der er sendt til Transportministeriet i januar 2011 (vedlagt). Venlig hilsen Mette Touborg Borgmester Torben Gaarskær Kommunaldirektør Side 3 af 3

133 Bilag: 6.1. Anlægsregnskab Køb af skoler med tilhørende institutioner Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 50982/11

134 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Richard Oddershede Økonomi D E riod@lejre.dk Anlægsregnskab: Køb af skolerne med tilhørende institutioner. Dato: 3. maj 2011 J.nr.: Den blev frigivet 192,075 mio. kr. af rådighedsbeløbet på 195 mio. kr. afsat til køb af skolerne med tilhørende institutioner. Bevilling Regnskab Købesum kr kr. Stempel kr kr. Andre omkostninger kr. 0 kr. I alt kr kr. Samlet mindreudgift kr. Den bagvedliggende beregning for købesummen pr. 1. april 2011, var af Danske Finans A/S den 16. september 2010 opgjort til ca. 190,35 mio. kr. En gennemgang af beregningen viste at der var benyttet annuitetsprincippet i stedet for serielånsprincippet for købssummen for de oprindelige bygninger. Herved blev deres forventninger til den aftalte købesum for høj. Det er lykkes at gennemføre handlen uden brug af advokatbistand. Øvrige oplysninger: Huslejen var afhængig af renten. Der var på baggrund af betalingerne indgået en renteswap med Deutsche Bank. Den er blevet indfriet ved et tilbagekøb på 4,9 mio. kr., jfr. orientering af økonomiudvalget den Udgiften er afholdt som en renteudgift. I forbindelse med købet har kommune overtaget en momsforpligtigelse på kr. Den skal afregnes til SKAT og momsbeløbet modtages af IM via momsudligningsordningen.

135 Der er udarbejdet en redegørelse af over det samlede resultat af salg og leje tilbage arrangementet. I forbindelse med forventet regnskab er de bevillingsmæssige muligheder medtaget. Der er netto et overskud i regnskab 2011 på 5,2 mio. kr. Richard Oddershede Finans & Opkrævningschef Side 2 af 2

136 Bilag: 6.2. Redegørelse resultat Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 50974/11

137 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Richard Oddershede Økonomi D E riod@lejre.dk Redegørelse vedrørende "Sælg og lej tilbage" arrangement. Dato: 3. maj 2011 J.nr.: Den 1. oktober 1999 solgte daværende Bramsnæs Kommune de 4 skoler med tilhørende institutioner til Danske Finans A/S og lejede dem tilbage. Salgspris 135 mio. kr. I perioden 2000 til 2004 finansierede udlejeren ombygninger for 76,7 mio. kr. Herudover er leaset inventar for 8,7 mio. kr. Sidste ydelse betales i I perioden til og med 31. marts 2011 lejede kommunen bygningerne. Salgssummen blev placeret i depot hos forskellige kapitalforvaltere. Der er løbende blevet opsparet (skatteudskrevet) yderligere. I perioden 1999 til og med 2011 er i alt opsparet 58,2 mio. kr. Fra depoterne er hævet til betaling af husleje, ejendomsskatter, kapitalforvaltning og leasing af inventar. Der er samlet udbetalt 192,319 mio. kr. til kommunen ved depoternes ophævelse. Tilbagekøbssummen incl. omkostninger er netto 181,963 mio. kr. Kirke Hyllinge Hallen ,80 kr. Bramsnæsvig skolen og hal ,39 kr. Kirke Sonnerup skole ,77 kr. Kirke Hyllinge skole ,82 kr. Sæby Gershøj skole ,86 kr. Omkostninger ,00 kr. Samlet ,64 kr.

138 Resultatet af investeringerne kan opgøres således: Bevægelser i kapitaldepoterne: Oprindelig salg Indbetalt løbende Hævet til afdrag Hævet til leasing af inventar Hævet til ejendomsskat Hævet til kapitalforvaltning Gevinst ved renteswap Nettoinvestering 135,0 mio. kr. 58,2 mio. kr. -29,0 mio. kr. -7,2 mio. kr. -2,8 mio. kr. -3,2 mio. kr. 0,5 mio. kr. 151,5 mio. kr. Udbetalt fra depot 192,3 mio. kr. Udlæg i ,6 mio. kr. Omkostninger ved salg -1,2 mio. kr. 185,5 mio. kr. Resultat, overskud 34,0 mio. kr. Resultatet er udtryk for den merforrentning af kapitalen, der har været udover betaling af den del af huslejen, der er renteafhængig. Merforrentningen er gået til finansiering af ombygningsudgifterne. Efter afregning af købesummen og omkostninger er overført 11,3 mio. kr. til kassebeholdningen, hvoraf 6,1 mio. kr. er brugt til stempelomkostninger og tilbagekøb af renteswap. Der er netto 5,2 mio. kr. til kassebeholdningen. Richard Oddershede Finans & Opkrævningschef Side 2 af 2

139 Bilag: 7.1. Driftsbevillinger til anlæg 2011 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53339/11

140 Lejre Kommune Overførte driftsbevillinger fra 2010 til 2011 konverteret til anlæg. Driftsbevillinger der søges konverteret til rådighedsbeløb i budget 2011: Hele kr. 1. Motionscenter Nødager Aktivitetscentrene vil gerne investerei motionrum på Nødager. Beløbet dækker indkøb af udstyr samt renovering af lokalet. 2. Sygeplejeklinik SSÆ vedtog den 9. maj 2011 at etablere en sygeplejeklinik i Lejre Kommune. Beløbet dækker etableringsomkostnigner. 3. Elektroniske nøgler Hjemmeplejen i Lejre Kommune er opdelt i tre distrikter, der stort set svarer til de tidligere kommunegrænser. De tre sammenlagte kommuner har samme system omkring nødkald og nøglebokse, hvor borgerens egen nøgle opbevares. Typen af nødkaldsboks og nøgletype er forskellige i de tre distrikter. 4. Renovering af Hvalsø Ældrecenter 1. sal Renovering af grupperum, toilet og vinduer. 5. Inventar til aktivitetscentrene Aktivitetscentrene på Grønnehave, Bøgebakken og Hvalsø Ældrecenter har behov for nye møbler 6. Renovering af Ammershøjparken Midler til kunst, belysning, aircondition og inventar. 7. Inventar børneinstitutionen Søpavillonen Indkøb af inventar. 8. Renovering børneinstitutionen Solsikken/Myretuen Renovering af Myretuens legeplads og legeredskaber til Solsikkens legeplads 9. Renovering Osted skole Renovering og nye møbler. 10. Smartboards Osted skole Indkøbe af smartsboards og elarbejde. I alt Økonomiafdelingen, 17. maj 2011

141 Bilag: 8.1. Bilag 1 Principper for overførsel af ubrugte midler ml. regnskabsår.doc Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37368/11

142 Bilag 1 Principper for overførsel af uforbrugte midler mellem regnskabsårene Ifølge "Principper for økonomistyring i Lejre Kommune afsnit 3.4 Budgetoverførsel" kan kommunalbestyrelsen for visse budgetposter give tilsagn om mulighed for overførelse af uforbrugte midler mellem de enkelte regnskabsår. Fælles for overførsler gælder: At overførsler af uforbrugte driftsmidler sker i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af årsregnskabet. At ingen budgetenheder kan disponere over overførte midler før end tillægsbevillingen er bevilget. For anlægsbevillinger gælder, at der er automatisk overførsel af ikke forbrugte rådighedsbeløb til flerårige uafsluttede anlægsarbejder, hvortil der er meddelt anlægsbevilling. Kommunalbestyrelsen orienteres om overførslerne i særskilt sag. Dette bilag til principper for økonomistyring fastsætter de nærmere regler for overførsler mellem regnskabsårene. Principperne er fastsat ud fra et mål om at skabe en opgørelsesmetode, der er enkel, gennemskuelig og giver den bevillingsansvarlige mulighed for løbende at opgøre evt. beløb til overførsel. Overførsler a) Den enkelte bevilling defineres og afgrænses i overensstemmelse med bevillingsoversigten b) Beløb til overførsel mellem budgetårene beregnes ud fra den samlede bevilling og beløb til overførsel overføres som ét samlet beløb, der placeres på budgetkontoen c) Beløb til overførsel beregnes på tværs af virksomhedens løn- og driftsramme og på tværs af evt. geografiske adresser m.v. d) Beregning af beløb til overførsel tager udgangspunkt i det bogførte beløb ved udgangen af bogføringsperioden. e) Der kan automatisk overføres et beløb svarende til +5 /-2 % af korrigeret bevilling ved regnskabsårets ophør uden redegørelse. f) Såfremt bevillingsområdet sparer op til en større investering kan bevillingsområdet fremsende ønske om overførsel af beløb over 5 %. Dette skal gøres senest 31. januar i efterfølgende budgetåret. Overførsel ud over de 5 % skal begrundes med faktisk aktivitet. Ansøgningen vil blive politisk behandlet i april, hvorefter godkendte overførsel gives som tillægsbevilling. Hvis der ikke ansøges om overførsel af virksomhedens mindreforbrug tilfalder mindreforbruget udover 5% kassebeholdningen. g) Såfremt regnskabsresultatet viser afvigelse udover +5% /-2% af korrigeret budget skal der indarbejdes en ledelsesmæssig redegørelse til regnskabsforklaringerne i årsrapporten. h) Eventuelt merforbrug overføres med 100 %. Såfremt merforbruget overskrider 2 % af den samlede løn- og driftsramme - med en bagatelgrænse på kr. - skal der udarbejdes handlingsplan for genopretning af bevillingen. Handleplanen udarbejdes til

143 Fagudvalget. Bevillinger, hvor der er vedtaget en handleplan, skal i forventet regnskab og i årsrapporten(regnskabet) følge op på overholdelsen af handleplanen. Anlæg For anlægsbevillinger gælder, at der er automatisk overførsel af ikke forbrugte rådighedsbeløb til flerårige uafsluttede anlægsarbejder, hvortil der er meddelt anlægsbevilling. Rådighedsbeløb hvortil der ikke er meddelt anlægsbevillingen i løbet af budgetåret, vurderes særskilt i forhold til om rådighedsbeløbet skal overføres automatisk. Godkendt af kommunalbestyrelsen Den xx. maj 2011

144 Bilag: 9.1. Generelle bemærkninger.doc Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23684/11

145 LEJRE KOMMUNE Forventet regnskab Generelle bemærkninger

146 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 Generelle bemærkninger til Forventet Regnskab Budgetaftalen Lejre Kommune indeholder principper for styring af Lejre kommunes økonomi. Under disse principper fremgår, at kassemålsætningen skal overholdes, og at der ikke gives tillægsbevillinger uden anvist finansiering. Der er to fokuspunkter i økonomistyringen i Lejre Kommune i Det første fokus er på kasseforbruget. Det skal sikres, at der opretholdes en stram økonomistyring, og at der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger. Der er budgetteret med et kasseforbrug på 25,4 mio. kr. i Det er således målsætningen, at kasseforbruget ikke overstiger dette beløb. Det andet fokuspunkt er serviceudgifterne. I budgettet for 2011 er Lejre Kommunes serviceudgifter budgetteret til mio. kr. Det er målsætningen at denne serviceudgiftsramme ikke overskrides, hvilket også indgår i Direktionens årsaftale med Kommunalbestyrelsen. Årsagen til det kraftige fokus på udviklingen i serviceudgifterne er den af Folketinget indførte sanktionslovgivning, som indebærer, at en overskridelse af servicerammen kan medføre en tilbagebetaling af bloktilskud til staten. Lovgivningsmæssigt er der lagt op til, at kommunerne vil blive målt ud fra oprindeligt budget. Sanktionerne træder i kraft, hvis kommunerne under et overskrider serviceudgifterne. Sanktionen er tilrettelagt sådan, at den enkelte kommune skal tilbage betale 60 % af en overskridelse som individuel straf og kommunerne rammes kollektivt med 40 % af tilbagebetalingen. Der er altså risiko for, at Lejre Kommune rammes af sanktioner uanset om kommunens eget budget overholdes. Folketinget har endnu ikke fastlagt retningslinjerne for beregning af den enkelte kommunes eventuelle sanktion. Det afventes særligt, hvorvidt servicerammen tager udgangspunkt i de faktisk vedtagne budgetter eller den aftalte ramme, idet det kan oplyses, at kommunernes budgetterne ligger ca. 1,2 mia. kr. under rammen. Konklusion I det oprindelige budget er kasseforbruget 25,4 mio. kr. i I februar 2011 godkendte Kommunalbestyrelsen overførsel af uforbrugte anlægsmidler mv. fra 2010 til 2011 på netto 13,2 mil. kr. Serviceudgifterne er budgetteret til mio. kr. i Direktionen styrer efter at såvel forudsætningerne for kasseforbrug og serviceudgifterne overholdes. Forventet Regnskab forbedrer samlet set kassebeholdningen med 7,3 mio. kr. og nedbringer serviceudgifterne med 7 mio. kr. Mindreforbruget og merindtægterne vedrører hovedsagligt "skoleleasing-projektet", hvor tilbagekøbet af skolerne reducerer huslejeudgifterne med 9,3 mio. kr. og tilvejebringer et finansielt overskud på 5,2 mio. kr. i Finansieringsreformen på beskæftigelsesområdet forventes at medføre en forbedring af kassebeholdningen på 2,5 mio. kr. Den almindelige drift giver merudgifter for 1,3 mio. kr. som følge af merudgifter for ca. 2 mio. kr. vedrørende betaling for elever i hhv. privatskoler og andre kommuner, hvor kommunens udgifter er afhængige af forældrenes frie skolevalg og derfor ikke har mulighed for at styre aktiviteten. Merindtægterne fra tilbagekøbet af skolerne kan finansiere de tillægsbevillinger på ca. 5 mio. kr. som er givet i 2010, således at det oprindelige budget 2010 kan siges at være overholdt. Eventuelle indtægter fra salg af grunde og ejendomme vil kunne reserveres til kassehenlæggelse. Herudover er der en række områder hvor der er risiko for merudgifter, der vil kunne resultere i en overskridelse af servicerammen og et kassetræk. De bevillingsansvarlige vil fortsat arbejde med hvert enkelt risikoområde med henblik på at overholde budgettet. Det vil i denne forbindelse kunne blive nødvendigt at fremlægge forslag til politisk godkendelse om ændret service på udgiftsområder, hvor det ikke vil være muligt at overholde budgettet ved anvendelse af effektivitetstiltag. Alt andet lige så vil der være en risiko for, at institutionernes muligheder for at overføre budgetbeløb mellem årene kan resultere i, at serviceudgiftsrammen overskrides. Økonomiudvalget besluttede den 12. april 2011 at indstille til Kommunalbestyrelsen, at der overføres 6,3 mio. kr. uforbrugte driftsmidler fra 2010 til Økonomiudvalget besluttede i samme møde at anmode de bevillingsansvarlige om at overveje om mindreforbrugene kan anvendes på anlægsprojekter inden for bevillingsområderne med henblik på at minimere risikoen for overskridelse af serviceudgiftsrammen. Ud fra en samlet vurdering finder direktionen, at det kan forudsættes, at overførslerne mellem årene neutraliserer hinanden. Overførsler på driften er ikke indarbejdet i det korrigerede budget i Forventet 2

147 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 Regnskab , da overførselssagen først behandles på Kommunalbestyrelsens møde den 26. april Forventet Regnskab udviser mindreforbrug i forhold til såvel kasseforbruget som serviceudgiftsrammen. Direktionen anbefaler at dette råderum bibeholdes med henblik på at sikre at kommunen ikke rammes af sanktioner. Der er fortsat risikoområder, hvor der er risiko for merudgifter i løbet af 2011 f.eks. vintervedligeholdelse, aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet og det specialiserede socialområde. Herudover er der tale om at der i det oprindelige budget 2011 er budgetteret med et kassetræk på 25,4 mio. kr. Det skal endeligt bemærkes, at der udestår en afklaring af opgørelsesmetoden for sanktionsberegningen for eventuel overskridelse af serviceudgiftsrammen. Endvidere vil Lejre kommune kunne risikere at skulle betale for andre kommuners overskridelser af serviceudgiftsrammen. Økonomiudvalget Tilbagekøb af skoleleasingprojektet Afslutningen af skole leasing projektet kommer til at påvirke serviceudgifterne på Økonomiudvalgets område. Husleje betalingen ligger som en udgift inden for servicerammen og denne betaling bortfalder med tilbagekøbet af skolerne. Konsekvensen er en reduktion af serviceudgifterne i 2011 på 9,3 mio. kr. Kassevirkningen bliver merindtægter for 5,2 mio. kr. Udvalget for Børn og Ungdom Udsatte børn og unge Der er foretaget en gennemgang af det samlede område, hvilket viser, at der med udgangspunkt i det kendte forbrug (de nuværende kendte børn i de nuværende kendte foranstaltninger) er der risiko for merudgifter på området i Der arbejdes på at alle bevillinger overholdes. Anbringelser To nye anbringelsessager fra slutningen af 2010 vil påvirke det samlede forbrug i 2011, heraf er den ene sag særlig udgiftstung. Begge sager har været behandlet i UBU. Forebyggende foranstaltninger Der forventes et relativt højt forbrug i 2011 på grund af et usædvanligt højt antal unge mødre og misbrugsmødre, hvor det er nødvendigt at sætte ind med en indsats for at afprøve eller styrke forældreevnen. Disse sager kan senere resultere i egentlige anbringelser. Specialundervisning Der må forventes et øget pres som følge af vedtagelsen af "Unge Pakke 2", idet der i større omfang end tidligere vil blive stillet forslag om foranstaltninger for at holde især svage unge længere i uddannelsessystemet. Det kan f.eks. sætte pres på den nuværende beslutning om ikke at tilbyde 10. klasse på dagbehandlingstilbud. Job & Arbejdsmarkedsområdet er "DUT'et" som følge af den ændrede lovgivning, men det må forventes, at den også har en afsmittende virkning på børne- og ungeområdet, i form af ønske om "modningsforløb" mm. i forlængelse af igangværende tilbud, dvs. et ønske om at der iværksættes foranstaltninger i en længere periode i forhold til tidligere praksis, med tilsvarende forøgede udgifter til følge. Transport I risikoanalysen er der indeholdt en budgetteret "rammebesparelse" på kr., som skal gennemføres på området til erstatning af forslagene fra budgetbehandlingen om reduktion af familiehuset og SSP-konsulenterne. Dagplejen I dagplejen forventes på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig belægning på 413 børn i Der er budgetlagt med en gennemsnitlig belægning på 438 børn. Denne ændring betyder, at medarbejdertallet - alt andet lige - skal reduceres med ca. 11 medarbejdere i løbet af Skønnet for hvor stor belægning dagplejen vil have resten af året, er forbundet med betydelig usikkerhed. Der 3

148 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 er hidtil i år kommet en stor stigning i antallet af børn, der passes af private dagplejere. I skønnet på 413 børn er det antaget, at der ikke kommer en yderligere vækst i antallet af børn, der passes privat. Det er en bevillingsmæssig udfordring, at reducere dagplejens personale i samme hast som børnetallet falder. Beregningsmæssigt kunne dagplejens budget reduceres med 2,1 mio. kr. men det vurderes at 1 mio. kr. skal afsættes til tilpasning. Den samlede reduktion bliver herefter på 1,1 mio. kr. Dagsinstitutioner På baggrung af de forventede børnetal er der en række institutioner, som ikke vil have et gennemsnitligt børnetal, der sikrer at de kan have tilstrækkeligt personale ansat til at dække den fastsatte åbningstid. Fra institutionslederne og forældrebestyrelserne er det fremført, at dette giver utilfredsstillende forhold for personalet og børn i de berørte institutioner. Administrationen vil forelægge en sag for Udvalget for Børn og Ungdom, hvor dette er analyseret for de enkelte institutioner, sammen med forslag til hvordan der kan understøttes en sikker og acceptabelo drift på alle institutionerne. Skolerne Underskuddet på de skoler, som har merforbrug, må forventes at blive mindre i 2011 end i Samlet set forventes på nuværende tidspunkt at budgettet for skolerne balancerer i 2011 imod et samlet opsparet merforbrug i 2010 på 4,2 mio. kr. Dette er en følge af de handleplaner som Udvalget for Børn og Ungdom godkendte den 5. april Betaling for elever i privatskoler mv. Der er to væsentlige udfordringer på området. Antallet af elever der søger privatskole og efterskole er større end antaget i budgetforudsætningerne. Taksterne har vist sig at være højere end det budgetlagte. Administrationen vil analysere skønnet over elever i andre folkeskoler, privat- og efterskoler, og vurderer hvilke muligheder der er for at nedbringe omkostningen. Dette er dog vanskeligt på grund af reglerne om frit skole valg Udvalget for Teknik & Miljø Vejvedligeholdelse Budgettet til afvandingsbidrag er fremkommet ved at prisfremskrive budgettet for 2010 til Den 15. november 2010 har bestyrelsen for Lejre Forsyning vedtaget et anlægsprogram på 28 mio. kr. i 2011 og et tilsvarende beløb i efterfølgende år. Da afvandingsbidraget udgør 8 % af anlægsbudgettet (undtaget projekter vedr. transport af spildevand) er der i 2011 en risiko for merudgifter, idet det af bestyrelsen for Lejre Forsyning er højere end det der er indeholdt i Lejre Kommunes budget. Såfremt Lejre Forsyning gennemfører det vedtagne anlægsprogram, så kan der forventes en merudgift på op til 0,5 mio. kr. Vintervedligeholdelse Kommunalbestyrelsen har vedtaget en rammebesparelse på kr. i budget Udvalget for Teknik & Miljø har den 11. august 2010 behandlet en sag om serviceforringelser på vintervedligeholdelsen. Udvalget for Teknik & Miljø traf beslutning om at afvente med evt. serviceforringelser til 2012, hvor de nuværende kontrakter udløber. Med baggrund i de kontraktlige bindinger som følge af EU udbud i 2008 vurderes det, at det kan blive vanskeligt at udmønte den vedtagne besparelse i budget 2011 (og i 2012). Budgettet er fastsat med udgangspunkt i, at vi får en gennemsnitlig vinter i 2010/2011 og 2011/2012. Udvalget for Job og Arbejdsmarked Folketinget vedtog 22. december 2010 en finansieringsomlægninger på beskæftigelsesområdet jf. lov 1602 med virkning fra 1. januar Det har stor betydning for udførelsen af opgaverne i Jobcentret og for udgifterne i Lejre Kommune. Jobcentret skal omlægge deres opfølgnings- og aktiveringsindsats, og store dele af budgettet skal omlægges og beregnes på ny. 4

149 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 Lovændringen udløser en kompensation for kommunerne under ét. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 16. marts 2011 udsendt beregning af foreløbig kompensation til kommunerne, den viser at Lejre Kommune bliver kompenseret med 33,2 mio. kr. I følge Beskæftigelsesministeriets beregninger får Lejre Kommune merudgifter for 24 mio. kr., der er beregnet ved hjælp af en standard model. Jobcenter Lejre beregner de forventede udgifter til 30,8 mio. kr. I Forventet Regnskab ansøger Jobcenteret om forventet udgift på 30,8 mio. kr. i tillægsbevilling, men udgifterne forventes kompenseret fuldt ud af øget tilskud fra staten. Regeringen har endvidere fremlagt forslag til reformer på førtidspensionsområdet og fleksjobområdet. Konsekvenserne af dette er pt. uklare, men kan betyde yderligere kommunale udgifter. De økonomiske konsekvenser for finansieringsreformen på beskæftigelsesområdet er ikke endeligt aftalt mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og KL, og forventes først at falde på plads i juni. Den seneste beregnet kompensation udbetales i månedlige rater til kommunerne, og vil i tilfælde af ændret kompensation i juni blive reguleret sidst på året. Direktionen finder det vanskeligt at sikre budgetoverholdelse, når love, bekendtgørelser og vejledninger ikke er kendte før budgetårets start. Udvalget for Social- Sundhed & Ældre Genoptræning Denne bevilling har to udfordringer. Dels er budgettet vedrørende transport lavere i 2011 end i Dette forventes at kunne indhentes, når kørslen har været i udbud. Dels er der udgifterne til vederlagsfri fysioterapi, som er vanskelig at forudsige, da aktiviteten styres af de praktiserende læger, der henviser til private fysioterapier og kommunen der betaler. Der planlægges kommunale tilbud til disse borgere. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter Denne bevilling er afhængig af aktiviteten på bl.a. sygehuse og almen praksis, hvorfor der vil være risiko for merudgifter, hvis der sker en yderligere stigning i borgernes forbrug af sundheds- og behandlingsydelser. Tilbud personer med særlige sociale vanskeligheder Der forventes i 2010 en overskridelse på 8 mio. kr. (beskrevet i forventet regnskab ). Budgettet er ikke opskrevet i 2011 i forhold til 2010, hvorfor der vil være en stor udfordring i For at imødekomme dette er der i 2010 udarbejdet en handleplan til at imødegå dette, som blev fremlagt på Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den 29. november Sociale ydelser Der ses en tendens til stigning i antal førtidspensioner. Vi har typisk ligget på 5 førtidspensioner pr. måned. De to sidste kvartaler har det været mellem 9 og 10 pr. måned. En del af dem er fleksjobbere, der er blevet så dårlige, at de ikke længere kan varetage et fleksjob. 5

150 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 Resultatopgørelse hele kr. A. Det skattefinansierede område Indtægter Opr. vedt. Budget 2011 (1) Korr. vedt. Budget 2011 (2) Afvigels e behov for tillægsb ev FR (3) Indkøbsbesparels e (4) Budget omplaceri nger (5) Herefter forventet regnskab (6) = ( ) Skatter Generelle tilskud Indtægter ialt Driftsudgifter Serviceudgifter Økonomiudvalg Udvalget for Kultur og Fritid Udvalget for Børn og Ungdom Udvalget for Teknik og Miljø Udvalget for Job- og Arbejdsmarked Udvalget for Social-, Sundhed- og Ældre Overførselsindkomster Økonomiudvalg Udvalget for Kultur og Fritid Udvalget for Børn og Ungdom Udvalget for Teknik og Miljø Udvalget for Job- og Arbejdsmarked Udvalget for Social-, Sundhed- og Ældre Driftsudgifter i alt Renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Resultat af det skattefinansierede område B Forsyningsvirksomheder Drift Anlæg Resultat af forsyningsvirksomheder Resultat ialt A + B Optagne lån Ialt (A + B + optagne lån) Afdrag på lån og leasingforpligtigelser Øvrige balanceforskydninger Ialt kassetræk

151 Bilag: 9.2. Bilag 1 Bemærkninger på udvalg Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23676/11

152 LEJRE KOMMUNE Forventet regnskab Bilag 1

153 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 Bemærkninger til de enkelte udvalg UDVALG: ØKONOMIUDVALG Sammenfatning af nedenstående bevillingsbemærkninger for Økonomiudvalgets område: Ændringer i finansieringsbehov siden budgetvedtagelsen: drift kr finansiering kr Uudmøntede sparepuljer optaget i budget 2011 kr Finansieringsbehov herefter 0 Budgetomplaceringer til andre udvalg, netto kr Bev. nr Udlejningsboliger, afvigelse kr Budgettet indeholder husleje for 7 ejendomme der er solgt. I budgetforudsætningerne om afhændelse af udlejningsboliger er der ikke modregnet bortfald driftsindtægter. Bev. nr Ældreboliger, afvigelse kr I de nyopførte ældreboliger på Langetoften i Osted, er udlejningen ikke sket i det omfang og den takt som forventet, hvorfor der må påregnes en mindreindtægt i husleje på ca. kr Boligerne forventes alle at være udlejet i løbet af Bev. nr Forpagtningsafgifter, afvigelse kr Mindreindtægten skyldes salg af arealer der tidligere har været bortforpagtet. Bev. nr Ældrerådet, afvigelse kr Ældrerådets budget blev ved budgetlægningen reduceret med. kr som følge af Gensidighedsaftalen. Det viser sig imidlertid ikke at være realisabelt, hvorfor beløbet foreslås budgetomplaceret fra bev , Fritvalgsordningen - bestiller. Bev. nr Personaleudgifter m.v., afvigelse kr Budgettet til borgerrådgiver og fundraising flyttes fra herværende bevilling til h.h.v. selvstændig bevilling for borgerrådgiver, bevilling , med kr og fundraising flyttes til bevilling , Fælles administration, med kr Endvidere anvendes kr af bevillingens øvrige budget til finansiering af merudgifter på andre områder under Økonomiudvalget. Bev. nr Fælles funktioner, afvigelse kr Budget- og Analyseafd. foreslår i enighed med Teknik- og Miljøafd. at administrationen af h.h.v. kontorartikler samt kontormaskiner og inventar flyttes til den bevillingsansvarlige for bevilling , Drift af administrationsbygninger. Budgetbeløb udgør h.h.v kr. og kr. Herudover foreslås, at der fra herværende bevillings konto for ekstern bistand, flyttes kr til finansiering af amtspuljemidler på bevilling under udvalget for Kultur og Fritid. Der henvises til bemærkningerne under bevilling Bev. nr Fælles funktioner, afvigelse kr Budgettet til fundraising flyttes til herværende bevilling fra bevilling Personaleudgifter m.v. Merudgifter i.f.m. oprydning, flytning og opsplitning af bevaringsmæssige sager vedr. arkivalier i.f.m. samling af rådhuse fra 3 till 2., udgift kr Bev. nr Direktørramme Teknik og Miljø, afvigelse kr Af den opgjorte rammeoverførsel fra 2010 til 2011 kr , anvendes kr til finansiering af merforbrug på andre områder under Økonomiudvalget. Bev. nr Borgerrådgiver, afvigelse kr Budgettet til borgerrådgiver flyttes til herværende nyoprettede bevilling fra bevilling , Personaleudgifter m.v. 2

154 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 Bev. nr Direktørramme Stabene, afvigelse kr Til finansiering af merudgifter på andre områder under Økonomiudvalget, anvendes kr af det opgjorte rammeoverførselsbeløb fra 2010 til 2011 kr , samt kr vedr. personalechefstillingen. Bev. nr IT og Kommunikation, afvigelse I budget 2011 blev budgettet forøget med kr som følge af forventede prisstigninger i KMDbetalingsaftalen. Beløbet er imidlertid overvurderet med. ca. kr Til gengæld er det ikke muligt at udmønte sparekrav på ca. kr i digitalinvesteringer, som er statens andel af effektiviseringsaftalen for Restbekøbeet kr indgår i den samlede finansiering i Forventet Regnskab I budget 2010 blev udgifter til ADSL-linier udlagt fra IT-afd. til afdelinger/institutioner. Efterfølgende har en medarbejder på Bramsnæsvigskolen opsagt sin hjemmearbejdsplads, budgettet skal derfor tilbageføres i IT-afdelingen. For en medarbejder i socialpsykiatrisk center, afholder centret selv udgiften, hvorfor udgiften tilbageføres til IT-afdelingen. Merudgiften kr modsvares af mindreudgift på. h.h.v. bevilling og bevilling At den opgjorte rammeoverførsel fra 2010 kr. til 2011 kr , anvendes kr til finansiering af merforbrug på andre områder under Økonomiudvalget. Bev. nr Fælles vikarpulje, afvigelse kr I regnskab 2010 udviser vikarpuljen et merforbrug på 2,4 mill kr., heraf udgør ca. 1,5 mill kr. refusioner til virksomhederne fra puljen der vedrører tidligere år. Det reelle merforbrug for året 2010, isoleret set, udgør herefter ca. kr Set ud fra forbruget i 2010, vurderes kontoen at være underbudgetteret med ca. 1 mill. kr. Budget- og analyseafd. har fremsat forslag til opstramning af bevillinger fra puljen, således at virksomhederne for at kunne opnå retten til refusion skal ansøge månedsvis ved sygdom og senest 9 uger efter fødsel. Bev. nr Skatter, tilskud og udligning, afvigelse kr SKAT har i skrivelse af 7. april 2011 meddelt at der ved beregningen af rentetillægget for indkomståret 2008 fejlagtig ikke er taget hensyn til den "ekstraordinære forhøjelse!" af tilskuddene i SKAT har opkrævet for meget, hvilket vil blive tilbagebetalt i maj Refusionsændringerne har haft stor betydning i forhold til udgifter til de forsikrede ledige. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge selvvalgt uddannelse samt aktiveringsudgifter indgår nu i år 2011 som en del af det kommunale budget på lige fod med øvrige forsøgerydelser. Der er ikke længere 100 % dækning på en del af ydelserne og kommunerne kompenseres ikke her ud fra særskilte regler. Refusionssatserne er ændrede i forhold til aktive og passive forløb og driftsudgifter indgår nu under det samlede driftsloft. Stigning i langtidsledigheden har medført forøgede driftsudgifter. En foreløbig udmelding viser en overfinansiering på kr. Bev. nr Leasingprojekt skoler, afvigelse kr Sale-and-lease-back arrangementet af skoler i den gamle Bramsnæs Kommune sluttede pr. 1. april 2011 hvor kommunen tilbagekøbte skolerne jf. Kommunalbestyrelsens beslutning i december Udgifter til leasing af skolerne, administration, forrentning m.v. af arrangementet er oprindeligt budgetlagt for hele året, hvorfor der nu kan tilføres kassen 5,2 mio. kr. svarende til det tilbageværende budget efter tilbagekøbet. Inden for bevillingen indgår bevægelser på drift (serviceudgifter), renter, anlæg og finansforskydninger: i kr. Tillægsbevilling 2011 Drift - Serviceudgifter Renter Anlæg Finansforskydninger Samlede konsekvenser

155 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 Bev. nr Lån, leasing, renter og afdrag, afvigelse kr Lejre Provsti har p.g.a. kommunens selvbudgettering for indkomstårene 2007 og 2008 modtaget for meget i forskudsskat. Provstiet har nu ønsket allerede i år at tilbagebetale en del af det for meget modtaget skat. Kommunen har på nuværende tidspunkt modtaget en a'conto indbetaling på kr. Ekstraordinær indtægt på kr. som følge af endelig afregning af restbeløb fra salget af KommuneForsikring A/S. Bev. nr Indkøbspolitik og konkurrenceudbud, afvigelse kr Jfr. budgetforlig er i budgetår 2011 afsat en uudmøntet sparepulje på kr. 1. mill. Besparelsen foreslås fordelt ligeligt på varekøbskonti, hvilket resulterer i en reduktion af budgettet på de berørte konti med 0,45% jf. bilag A. Besparelsen videreføres i budget 2012, og vil blive udmøntet i budgetrammerne på lige fod med de øvrige rammebesparelser jf. ØU beslutning den 15. februar Bev. nr Effektiviseringer af økonomiaftalen for 2010, afvigelse I budgettet henstår resterende uudmøntede effektiviseringer: Indkøb kr Digitalisering kr Herfra kan modregnes en budgetrest på kr der fremstår på bevilling , puljer til sparekrav, bestående af overskydende sparekrav vedr. reduktion af 10 stillinger i administrationen fra Det vi ikke være muligt at reducere yderligere vedr. digitalisering, hvorfor beløbet kr Søges finansieret. 4

156 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 UDVALG: KULTUR OG FRITID Der er 2 Haller som har handleplaner til nedbringelse af deres underskud, handleplanerne følges planmæssigt. Amtspuljemidlerne som før var under Kulturregionen som en midlertidig løsning, er nu overgået til en kommunal udgift, der overføres derfor kr. fra bevilling Bev. nr Idrætshal Hvalsø Status på handleplan: Der er godkendt en handleplan i Udvalget for Kultur & Fritid den 6. oktober Underskuddet i 2010 er på kr. Mål: Underskuddet på kr. skal nedskrives med kr. pr. år fra Aktivitet: Forbrugsgebyr ordning kr. pr. år Tilskud til springvand kr. pr. år Reducering vedr. samlet forbrug kr. pr. år Bev. nr Musikskolen Status på handleplan: Der er godkendt en handleplan i Kommunalbestyrelsen juni Mål: Musikskolens akkumulerede underskud skal være bragt ned således, at Musikskolen går ud af 2011 med et nul. Aktivitet: Musikskolen har primært i kraft af nedsatte løntimer, formindsket underskuddet betydeligt. Det er dog ikke lykkedes at overholde handleplanen for 2010 delen helt, p.g.a. uforudsete udgifter samt mindre udbetalt statstilskud end forventet. Musikskolen forventer dog, at kunne overholde handleplanen for 2011, således at budget 2011 ikke overskrides. Bev. nr Tilskud til kulturelle opgaver, museer m.v., afvigelse kr Amtspuljemidler som er overtaget fra Kulturregionen fra 2011 finansieres af konto for ekstern bistand bevilling

157 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 UDVALG: BØRN OG UNGDOM På området for Børn og Ungdom forventes et samlet merforbrug på kr. Der er to bevillinger på skoleområdet, hvor der forventes en væsentlig anden udvikling end forudsat ved budgetlægningen. Det drejer sig om udgiften til elever, som går i skole i andre kommuner og udgiften til elever i privat- og efterskoler. På begge områder er forventning om at antallet af elever er større end forudsat, hvilket samlet set giver en merudgift på omkring kr. i forhold til det budgetterede. I dette er også indarbejdet et skøn for hvor mange elever, der kommer i Lejre Kommunes folkeskoler fra andre kommuner. På baggrund af dette forventede merforbrug er alle folkeskolens fælleskonti gennemgået, og der er peget på de mulige reduktioner. Der er ikke foreslået besparelser i forhold til de midler som de enkelt skoler har fået tildelt som følge af klassedannelsen. Det er dog forudsat at de kr, som kunne anvendes som tilskud til sammenlagte klasser ikke bevilges jf. politisk beslutning i Kommunalbestyrelsen. Administrationen vil analysere skønnet over elever i andre folkeskoler, privat- og efterskoler, og vurderer, hvilke muligheder, der er for at nedbringe omkostningen. Dette er dog vanskeligt på grund af reglerne om frit skole valg. Administrationen vil gennemgå proceduren for opkrævelse af bidrag fra de elever fra andre kommuner, som går i Lejre Kommunes folkeskoler for at sikre, at dette gøres økonomisk optimalt. De ti skoler i Lejre Kommune forventer samlet et merforbrug på ca kr. ved udgangen af 2011, Det er efter at der er taget højde for at der samlet forventes overført et merforbrug fra regnskab 2010 til budget 2011 på kr. Det betyder en forbedring på ca kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er blevet arbejdet med at udarbejde ny handleplaner for nedbringelsen af merforbruget på de skoler hvor der ved regnskabsafslutning 2010 var et merforbrug på mere en 5% Handleplanerne er behandlet og godkendt i Udvalget for Børn og Ungdom den 5. april I forbindelse med KLK's inklusionsanalyse er der kommet anbefalinger om at omplacere store dele af budgetterne for område Tilbud til børn og unge således at konteringsreglerne følfes. Dertil kommer at bevilling Firkløverskolen skal have tilført et budget fra førnævnte område. For at følge anbefalingerne, omplaceres der mellem bevillinger på både 2. og 3. niveau, i flere tilfælde mellem arter, og i enkelte tilfælde mellem løn og aktivitetsbaserede udgifter. Samlet betyder det, at der for hver af de omfattede bevillinger vil være en kort tekst, der forklarer omplaceringens størrelse. Herefter vil budgetterne for område 3.02 være retvisende. Omkostningerne til dagpasning (daginstitutioner og dagplejen) har samlet set et mindre forbrug, primært som følge af faldende børnetal. Dette giver økonomisk og styringsudfordringer for de daginstitutioner, som forventer at få et gennemsnitligt børnetal som er væsentligt mindre end den forudsatte normering. Administrationen vil forelægge en sag for Udvalget for Børn og Ungdom, hvor dette er analyseret for de enkelte institutioner, sammen med forslag til hvordan der kan understøttes en sikker og acceptabel drift på alle institutionerne. Bev. nr Skolerne fællesudgifter og indtægter, merforbrug kr. omplacering kr. Der forventedes et merforbrug på ca kr. på fritvalgsordninger. En del af merforbruget finansieres med kr. fra klassedannelse, jf. beslutning i Økonomiudvalget den 22. marts derudover findes besparelser på bevillingen for ca kr. således at det forventede merforbrug derefter er kr. Ændret ledelsessstruktur på Allerslev SFO Lageret. En lederstilling er nedlagt og konverteret om til en pædagog stilling kr. En medarbejder har opsagt sin hjemmearbejdsplads udgiften til ADSL forbindelsen omplaceres kr. 6

158 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 Bev. nr Allerslev skole, omplacering kr. Der forventes at blive overført et mindreforbrug på kr. fra regnskab 2010 til budget 2011, ved udgangen af 2011 forventes at blive overført et merforbrug på kr. til budget Ændret ledelsessstruktur på Allerslev SFO Lageret. En lederstilling er nedlagt og konverteret om til en pædagog stilling kr. Bev. nr Bramsnæsvig skole Der forventes at blive overført et merforbrug på kr. fra regnskab 2010 til budget 2011, ved udgangen af 2011 forventes at blive overført et merforbrug på kr. til budget Status på handleplan: Der er udarbejdet en ny handleplan for afvikling af merforbruget. Handleplanen er behandlet og godkendt i Udvalget for Børn og Ungdom den 5. april Mål: I følge den nye handleplan forventes merforbruget på mio. kr. at være afviklet inden udgangen af 2013 Bev. nr Glim skole Der forventes at blive overført et mindreforbrug på kr. fra regnskab 2010 til budget 2011, ved udgangen af 2011 forventet at blive overført et mindreforbrug på kr. Bev. nr Hvalsø skole Der forventes at blive overført et merforbrug på kr. fra regnskab 2010 til budget 2011, ved udgangen af 2011 forventets at blive overført et merforbrug på kr. til budget Status på handleplan: Der er uarbejdet en ny handleplan for afvikling af merforbruget. Handleplanen er behandlet og godkendt i Udvalget for Børn og Ungdom den 5. april Mål: I følge den nye handleplan forventes merforbruget på kr. at være afviklet inden udgangen af 2015 Bev. nr Kirke Saaby skole Der forventes at blive overført et merforbrug på kr. fra regnskab 2010 til budget 2011, ved udgangen af 2011 forventes der at blive overført et merforbrug på kr. til budget Status på handleplan: Der er uarbejdet en ny handleplan for afvikling af merforbruget. Handleplanen er behandlet og godkendt i Udvalget for Børn og Ungdom den 5. april Mål: I følge den nye handleplan forventes merforbruget på 1,399 mio. kr. at være afviklet inden udgangen af 2013 Bev. nr Kirke Hyllinge skole Der forventes at blive overført et merforbrug på kr. fra regnskab 2010 til budget 2011, ved udgangen af 2011 forventes der at blive overført et merforbrug på kr. til budget Status på handleplan: Der er uarbejdet en ny handleplan for afvikling af merforbruget. Handleplanen er behandlet og godkendt i Udvalget for Børn og Ungdom den 5. april Mål: I følge den nye handleplan forventes merforbruget på kr. at være afviklet inden udgangen af 2012 Bev. nr Kirke Sonnerup skole Der forventes at blive overført et mindreforbrug på kr fra regnskab 2010 til budget 2011, ved udgangen af 2011 forventes der at blive overført et mindreforbrug på kr. til budget

159 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 Bev. nr Osted skole Der forventes at blive overført et mindreforbrug på fra regnskab 2010 til budget 2011, ved udgangen af 2011 forventes at blive overført et mindreforbrug på kr. til budget Bev. nr Sæby-Gershøj skole Der forventes at blive overført et merforbrug på kr. fra regnskab 2010 til budget 2011, ved udgangen af 2011 forventes der at blive overført et mindreforbrug på kr. til budget Bev. nr Trællerup skole Der forventes at blive overført et mindreforbrug på kr fra regnskab 2010 til budget 2011, ved udgangen af 2011 forventes der at blive overført et mindreforbrug på kr. til budget Bev. nr Firkløverskolen, omplacering kr kr. Firkløverskolen tildeles budget kr til løn og kr til aktiviteter ved at omplacere midler fra område 3.02 primært Heldagsklasse og Specialklasse. Den endelige bevilling til Firkløverskolen kan ændres senre, da der endnu ikke er foretaget vurdering af konsekvenserne af de elever, som er visiteret til skolen pr. 1. august Bev. nr Kompensation løn/merudgifter omplacering kr Omplaceringer sker i henhold til bemærkninger i ovennævnte opsummerende afsnit Bev. nr Støttepædagoger skoler og daginstitutioner, omplacering kr Omplaceringer sker i henhold til bemærkninger i ovennævnte opsummerende afsnit Bev. nr Særlige tilbud, omplacering kr Omplaceringer sker i henhold til bemærkninger i ovennævnte opsummerende afsnit Bev. nr Sundhedsudgifter, omplacering kr Omplaceringer sker i henhold til bemærkninger i ovennævnte opsummerende afsnit Bev. nr Pædagogisk psykologisk rådgivning, omplacering kr kr Omplaceringer sker i henhold til bemærkninger i ovennævnte opsummerende afsnit Bev. nr Familiehuset, omplacering kr kr Omplaceringer sker i henhold til bemærkninger i ovennævnte opsummerende afsnit Bev. nr Heldagsklassen, omplacering kr Omplaceringer sker i henhold til bemærkninger i ovennævnte opsummerende afsnit. Der omplaceres til Firkløverskolen Bev. nr Specialklasser, omplacering kr Omplaceringer sker i henhold til bemærkninger i ovennævnte opsummerende afsnit. Der omplaceres primært til Firkløverskolen Bev. nr Bidrag til øvrige skoler, merforbrug kr. Der forventes et merforbrug på kr. Udgiften til elever i andre kommuner er stigende i forhold til det budgetlagte, både takster og elevtal til privatskoler og efterskoler er øget, i forhold til hvad der er blevet indarbejdet i budgettet for Bev. nr Forældrebetaling m.v kr. På SFO-området forventes pt børn i SFO-en på 0-3 klasse som årsgennemsnit. De tilsvarende tal for 4-5 kl. og 6 kl. er 533 og 364. Såfremt disse tal holder, vil SFO-en opnå de budgetterede takstindtægter. Det bemærkes dog, at tallene for det nye skoleår er usikre og traditionelt sker der væsentlige ændringer i løbet af året. På dagplejens område forventes det i øjeblikket, at der vil være et gennemsnitligt børnetal på 413. Tallet er dog meget usikkert, da der i øjeblikket er mange, der etablerer sig som private dagplejere. 8

160 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 Såfremt børnetallet udvikler sig som forventet, skønnes det, at dagplejen mangler forældreindtægter på ca kr. Vuggestuerne forventes at have 120 børn indskrevet som årsgennemsnit, og børnehaverne forventes nu at have 945 heltidsbørn og 13 deltidsbørn som årsgennemsnit. Såfremt disse tal holder, vil der værre merindtægter på ca kr. på daginstitutionerne. Samlet forventes nu mindreindtægter på ca kr. på forældrebetalingen. Bev. nr Fripladser, søskendetilskud m.v På nuværende tidspunkt forventes ikke merforbrug, men der er stor sikkerhed om denne bevilling, da det er fra denne bevilling, der udbetales tilskud til private dagplejere. Se også bevilling Bev. nr fællesudgifter, daginstitutioner kr. Med de ovenfor nævnte forventninger til pladsforbruget vuggestuebørn, 945 heltidsbørnehavebørn og 13 deltidsbørnehavebørn, vil der være et samlet demografibehov, på ca. 2,3 mio. kr. Dette skal sammenholdes, med en demografipulje på 0,7 mio. kr. Et antal institutioner har meddelt, at de på baggrund af de forventede børnetal som de fremgår af prognosen, ikke vil have en gennemsnitligt børnetal, der sikrer at de kan have et tilstrækkeligt personale til at dække den fastsatte åbningstid. Der er fra institutionslederne og forældrebestyrelserne fremført, at dette giver utilfredsstillende forhold for personalet og børn i de berørte institutioner. Administrationen vil forelægge en sag for Udvalget for Børn og Ungdom, hvor dette er analyseret for de enkelte institutioner, sammen med forslag til hvordan der kan understøttes en sikker og acceptabel drift på alle institutionerne. Omvendt er der større end forventede indtægter ved salg af pladser til andre kommuner. Der forventes som årsgennemsnit solgt 4 vuggestuepladser og 22 børnehavepladser til andre kommuner. Samlet forventes der derfor merindtægter på ca. 1,5 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Omplacering fra lederlønskonto til Fuglemarken og Hyllebjerget p.g.a. fælles ledelse kr. Omplaceres kr. til Avnstrup Børnegård, det er lederløn der bliver konverteret til pædagogløn. Omplacering fra Hjortespringshuset til demografipulje Med de angivne forudsætninger skønnes det, at budgettet samlet vil kunne overholdes i Bev. nr Bidrag til puljeinstitutioner kr. Der omplaceres kr. til puljeinstitutionen Hjortespringshuset. Pengene flyttes fra bevilling Herefter forventes et mindreforbrug på bevillingen på ca kr. Det antages, at der vil være en gennemsnitlig pladsudnyttelse på 250, men også på dette område er der usikkerhed - især om pladstallet efter sommerferien. Bev. nr Dagplejen kr. I dagplejen forventes på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig belægning på 413 børn i Dette skal sammenholdes med en forventning om en gennemsnitlig belægning på 438 børn i budgetforudsætningerne. Denne ændring betyder, at medarbejdertallet - alt andet lige - skal reduceres med ca. 11 medarbejdere i løbet af Dertil kommer effekten af reduktioner fra 2010, som endnu ikke er slået fuldt igennem bl.a. som følge af opsigelsesvarsler. Skønnet for hvor stor belægning dagplejen vil have resten af året, er dog forbundet med betydelig usikkerhed. Der er hidtil i år kommet et stor stigning i antallet af børn, der passes af private dagplejere. I skønnet på 413 børn er det antaget, at der ikke kommer en yderligere vækst i antallet af børn, der passes privat. Såfremt dagplejens oprindelige budget havde været til 413 børn - i modsætning til de 438 børn som fremgår af budget havde dagplejens budget været 2,125 mio. kr. lavere. I beregningen af 9

161 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 dette beløb, er der kun medtaget udgifter til dagplejeløn. I dagplejens budget er indarbejdet et beløb på kr. 2,0 mio. kr som ekstraordinær bevilling, da dagplejens personale ikke kan reduceres i samme hast som børnetallet falder. Dette beløb vurderes ikke at være tilstrækkeligt, da der fortsat er mange omkostninger vedr. tilpasningerne fra Dagplejen havde i 2010 et mindreforbrug på kr., men har jf. reglerne ikke overførselsesadgang mellem årene. Det foreslås derfor, at der i 2011 afsættes yderliger 1 mill. kr. til tilpasning. Dette betyder, at dagplejens budget samlet set reduceres med 1,125 mio. kr. Bev. nr Avstrup Børnegård kr. En lederstilling er blevet reduceret med to timer om ugen, og det blever konverteret til pædagogløn, i alt kr. Bev. nr Fuglemarken kr. Omplacering fra lederlønskonto pga fælles ledelse med Hyllebjerget kr Bev. nr Hyllebjerget Omplacering fra lederlønskonto pga fælles ledelse med Fuglemarken kr. Lukning af Hjortespringshuset som kommunal institution Bev. nr Lærkereden Der forventes at blive overført et merforbrug på kr. fra regnskab 2010 til budget På baggrund af de politiske beslutninger forventes der ved udgangen af 2012 et samlet merforbrug på kr. Udvalget for Børn & Ungdom besluttede den 8. marts 2011, at administrationen skal arbejde videre med forslag, der kan nedbringe merforbruget på Lærkereden. Bev. nr Røglebakken Regner med at kommer ud af 2011 med et lille mindreforbrug samlet for Røglebakken og Lejre Naturbørnehave Bev. nr Skovvejens børnehave Handleplan: Ifølge Skovvejens Handleplan, skal institutionen nedbringe gælden med kr. årligt. Dette mål forventes opnået i 2011 Bev. nr Søhus kr. Korrektion af budgetmodel kr. Bev. nr Søpavillonen Der er en medarbejder i flexjob, som får fuld refusion for. Refusionen er endnu ikke tilgået konto, men forventes at komme senere. Bev. nr Såby børnehave Der vil være merforbrug på løn pga. faldende børnetal. Der er afskediget en medarbejder og en anden medarbejder går på barsel 8/4, men der vil stadig være merforbrug løn. 10

162 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 UDVALG: TEKNIK OG MILJØ Samlet fremsættes forslag om overførsel fra Økonomiudvalget på kr. Da en væsentlig del af opgaverne under Udvalget for Teknik og Miljø ligger i sommerhalvåret er det et begrænset antal budgetmæssige udfordringer der ligger på området p.t. Vintertjenesten er undtagelsen og der kan på nuværende tidspunkt forventes en mindre overskridelsen på dette område. Den forventede overskridelse finansieres fra anden bevilling inden for udvalgets område. Området har p.t. en enkelt handleplan, og det forventes at denne holder, således at det oparbejde underskud ved udgangen af året er reduceret efter planen. Bev. nr Vejvedligeholdelse, afvigelse kr Til finansiering af forventet merudgift på bevillingen til vintervedligeholdelse reduceres herværende bevilling tilsvarende. Bev. nr Vintervedligeholdelse, afvigelse kr Der forventes et samlet merforbrug på kr.. Heraf udgør kr. andel af vedtaget besparelse som ikke kan udmøntes i 2011 på grund af kontraktlige bindinger. De resterende kr. er følgeudgifter efter den usædvanlige hårde vinter i Vinteren i 1. kvt har stort set været som en gennemsnitlig vinter, og det forventede merforbrug er da også under forudsætning af at vi får en gennemsnitlig vinter i resten af Såfremt mindreforbruget på vejvedligeholdelse i 2010 overføres til 2011, skal merforbruget på kr. finansieres heraf. Alternativt vil de kompenserende besparelser ske ved en generel nedsættelse af aktivitetsniveauet på vejvedligeholdelse, bevilling Bev. nr Drift af administrationsbygninger, afvigelse kr Budget til kontorartikler, kontormaskiner og inventar foreslås overført fra bevilling Fælles funktioner til bevilling Bev. nr Samordnet rengøring Status på handleplan Mål: Iflg. planen skal det oparbejdede underskud nedbringes med 1 mio. kr. i Aktivitet: Det opsamlede underskud forventes reduceret iflg. planen. Alle nødvendige tiltag er iværksat. 11

163 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 UDVALG: JOB OG ARBEJDSMARKED Folketinget har vedtaget finansieringsomlægninger på beskæftigelsesområdet jf. lov 1602 af 22. december 2010 med virkning fra 1. januar Det har store konsekvenser på udvalget for Job og Arbejdsmarked, dels for udførelsen af opgaverne i Jobcentret men også i forhold til udgifterne for Lejre Kommune. Jobcentret skal omlægge deres opfølgnings- og aktiveringsindsats og store dele af budgettet skal omlægges og beregnes på ny. Kommunerne bliver kompenseret under ét, og de foreløbige beregninger fra KL og Beskæftigelsesministeriet viser at Lejre Kommune bliver kompenseret med 33,2 mio. kr. Beløbet er imidlertid ikke færdigforhandlet, hvilket forventes at ske i juni Den endelige kompensation ligger derfor ikke fast. Beskæftigelsesministeriet (BM) har regnet på konsekvenser for de enkelte kommuner, og for Lejre Kommune har BM regnet sig frem til en merudgift på knap 24 mio. kr. Hvilket i BM beregningerne giver en "gevist" til Lejre Kommune på 9,3 mio. kr. da den foreløbige udmelding fra Indenrigsministeriet regner med en kompensation på 33,2 mio. kr. til Lejre Kommune. Jobcentret har regnet på de konkrete konsekvenser af finansieringsomlægningen og resultatet heraf af at det kommer til at koste 30,8 mio. kr. at omlægge beskæftigelsesområdet. Forskellen i beregningen skyldes, at Jobcentret har indregnet flere faktorer bla. Refusionstab som følge af at lovgivningen var gældende med næsten øjeblikkelig virkning pr. 1/1-11 og det gav ikke mulighed for omlægning af arbejdsgange/aktiveringsstrategi i Jobcentret Talgrundlaget i BM s beregninger er fra 2009 og ledighedsudviklingen har været stigende i 2010 særligt for langtidsledige Stigning i langtidsledige og dermed flere, der har krav på rettidig aktivering Overskridelse af driftsloftet (standard refusion pr. aktiveret ledig) som følge af dyre forløb til unge handicappet på særlig tilrettelagte uddannelser Modellen fra BM har indlagt "besparelse" som følge af nedsætningen af aktiveringsgraden, det er imidlertid kun gældende for jobcentre med op til 80% aktiveringsgrad. Det har Jobcenter Lejre ikke benyttet sig af, og kan derfor ikke nedsætte aktiveringsgraden, da aktiveringspligten skal overholdes. At der ikke kan opnås 100% rettidighed, som kræves fra 1. januar på alle områder. Rettidighedsgraden er hævet fra 75 %, 80% og 90% til 100 %. Der er således indregnet et mindre refusionstab. Endelig aftale om økonomisk kompensation mellem KL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM) forventes ikke at falde endeligt på plads før ved Økonomiaftalen i juni måned. ISM har 16. marts 2011 udsendt foreløbig kompensation til kommunerne, og her meddeles at kompensationen udbetales i månedlige rater, dog vil de første 3 måneder blive udbetalt den 1. april Konsekvenser af endelig aftale vil blive reguleret sidst på året. Finanseringsomlægningen på beskæftigelsesområdet har betydning for bevilling 5.02 og 5.04, uddybningen fremgår af bevillingsforklaringer. Bev. nr Arbejdsmarkedsforanstaltninger og forsørgerydelser kr kr. Området består af mange forskellige forsørgerselsydelser samt lovpligtige beskæftigelsesforanstaltninger. Udgifter til specialpædagogisk bistand har tæt sammenhæng med uddannelsesaktiviteter under revalidering funktion Der er tætte sammenhænge mellem henholdvis driftsudgifter, passive og aktive kontanthjælpsmodtagere. Finansieringsomlægningen har haft stor betydning i forhold til, at refusion en nedsat fra 65% til 50% eller 30% afhængig af hvilken aktivering den ledige deltager i. 50% refusion opnås kun, såfremt borgerne aktiveres i virksomheder eller ved ordinær uddannelse. Ligeledes har det haft betydning, at flere udgifter indgår i beregningen under driftsloft, hvortil der kan ydes 50% refusion. En stigning i ledigheden og en omlægning af indsatsen, således at arbejdsløse med mange andre problemer, kan deltage i aktivering på arbejdspladser har medført større behov for mentorer og individuelt tilrettelagte aktiveringsorløb. Under revalidering afholdes driftsudgifter i forbindelse med revalidering og uddannelsesaktivitet. 12

164 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 Indsatsen virker som en investering i at øge omsætningshastigheden af arbejdsledige og handicapppede i jobcentret og derved nedbringe forsørgerudgifterne. Tidligere fik kommunerne 65% i refusion af revalideringsydelsen. Denne er nu reduceret til primært 50% eller 30% refusion. Kun revalidering i virksomheder belønnes med 65% i refusion. Refusionen af driftsudgifterne er også ændret, da der indgår flere udgifter under driftsloftet, hvortil der ydes 50% refusion. Høje udgifter til unge handicappede bevirker at udgifter ikke kan holdes indenfor driftsloftet. Ledighedsydelse gives til personer der er visiteret til fleksjob, men som afventer placering i en fleksjobstilling. Det er vanskeligt at finde det antal fleksjobstillinger der efterspørges, når ledigheden er steget. Kommunerne fik tidligere 65% i refusion, når ledighedsydelsesmodtagere var i aktivering. Dette er nu ændret, således at der kun ydes 50% refusion, såfremt borgeren er i praktik i en virksomhed. Driftsudgifterne er nedjusteret i forhold til, at der ikke i så høj en grad aktiveres i ikke virksomhedsrettede tilbud. I forhold til hele bevillingsområdet skønnes der et forventet merforbug på 12, 4 mio. kr. Bev. nr Introduktionsprogrammer for udlændinge og ydelser kr kr. Bevillingen består dels af udgifter til dansk undervisning og dels af introduktionsydelse. Forbruget er lavt i forhold til introduktionsprogram, da Jobcentret ikke har modtaget regning fra Roskilde Sprogcenter for første kvartal af Forbruget er højt i forhold til introduktionsydelse, hvilket skyldes, at Lejre kommune har modtaget flere flygtninge end forventet i Da Lejre samtidig har fået forøget antallet af flygtninge, som Lejre kommune er forpligtet til at tage imod, forventes et merforbrug på netto kr. Bev. nr Beskæftigelsesordning, sygedagpenge og A-dagpenge kr Bevillingen består dels af budget til sygedagpenge og dels dagpenge til forsikrede ledige. Refusionsændringerne har haft stor betydning i forhold til udgifter til de forsikrede ledige. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge selvvalgt uddannelse samt aktiveringsudgifter indgår nu i år 2011 som en del af det kommunale budget på lige fod med øvrige forsøgerydelser. Der er ikke længere 100 % dækning på en del af ydelserne og kommunerne kompenseres ikke her ud fra særskilte regler. Refusionssatserne er ændrede i forhold til aktive og passive forløb og driftsudgifter indgår nu under det samlede driftsloft. Stigning i langtidsledigheden har medført forøgede driftsudgifter og forsørgerydelser. Sygedagpengeområdet er også særskilt påvirket af refusionsomlægningen, da der nu ikke længere kan opnås høj refusion med 65% dækning af udgifter ved at aktivere syge. Der kan kun opnås 50%, hvis aktivering i en virksomhed benyttes eller den sygemeldte genoptager sit arbejde delvist. Aktiveringsudgifterne der således nedjusteret i budgettet. I forhold til hele bevillingsområdet skønnes der et forventet merforbug på 18,4 mio.kr. 13

165 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 UDVALG: SOCIAL-SUNDHED OG ÆLDRE Samlet set forventes budgettet på Udvalget for Social, Sundhed og Ældres område at balancere. Der er herunder beskrevet en række risikoområder, hvor administrationen har særligt fokus på at følge udviklingen. Der søges om to mindre overførsler til Økonomiudvalget fordelt med kr. vedr. Ældrerådet og vedr. ADSL-forbindelse. Derudover er der en række omplaceringer inden for bevillingsområdet. Der vil fortsat være stærk fokus på de i Forventet regnskab nævnte risikoområder. Efterkalkulation af Frit valg timepriserne i 2011 viser en mindre stigning, hvilket søges godkendt. Bev. nr Bøgebakken, afvigelse kr. 0 Status på handleplan MÅL: Handleplanens mål er, at merforbruget fra 2009 på kr er afviklet over en periode på 3 år ( ), dvs kr. årligt. Der blev i 2010 afdraget kr., hvorefter der resterer kr. AKTIVITET: Handleplanen forventes at blive fulgt. Bev. nr Hvalsø Ældrecenter, afvigelse kr Husleje vedr. Hvalsø Ældrecenter. Der flyttes kr. fra driftsbudget til Ældredrift fælles, jf. tekst under Ældredrift fælles. Omorganisering af ældrecentrene. Bortfald af stilling som gruppeleder er placeret under Hvalsø Ældrecenter, men området ønsker denne flyttet til Ældredrift fælles. Der flyttes kr. i 2011 og i budgetoverslagsår. Status på handleplan MÅL: Handleplanens mål er, at merforbruget fra 2009 på kr er afviklet over en periode på 3 år ( ), dvs kr. årligt. Der blev i 2010 afdraget kr., hvorefter der resterer kr. AKTIVITET: Handleplanen forventes at blive fulgt. Bev. nr Frit valg ordningen - bestiller, afvigelse kr Frit valg hjemmepleje. Efterkalkulation af timepriserne for 2011 er sket på baggrund af regnskab 2010 og ny demografiberegning, og viser en mindre stigning i timepriserne. Budgetændringerne kan dog holdes inden for allerede afsat budget. Timepris privat leverandør (ekstern pris): Praktisk hjælp Opr. budget 317 Efterkalkulation 320 Personlig pleje, dag Personlig pleje, øvrig tid Timepris kommunale leverandør (intern pris): Praktisk hjælp Opr. budget 280 Efterkalkulation 284 Personlig pleje, dag Personlig pleje, øvrig tid Kommunerne har pligt til senest 2 måneder efter det bliver kendt at timepriserne ikke er korrekte, at justere timeprisen. I forhold til oprindelig budget har der i regnskab været færre lønudgifter pr. time, men også færre timer at fordele de samlede udgifter på. Der er samtidig sket en forskydning i de samlede timer, med flere dyre timer til personlig pleje øvrig tid og færre til personlig pleje dag og praktisk hjælp. 14

166 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 At der skelnes mellem eksterne og interne priser skyldes, at den kommunale leverandør jo ikke skal have betaling for fællesudgifter, forrentning og afskrivning. Fællesudgifterne er allerede budgetlagt på andre bevillingsområder, og skal derfor ikke have tilført yderligere midler, og forrentning og afskrivning er en del af omkostningsregnskabet. Demografi-tilpasning. Ældrerådets budget blev ved budgetlægning reduceret med kr. som følge af Gensidighedsaftalen. Det viser sig ikke at være realisabelt, hvorfor beløbet omplaceres herfra. Bev. nr Ældredrift - fælles, afvigelse kr Husleje vedr. Hvalsø Ældrecenter. Der blev ved budget 2010 vedtaget et anlægsprojekt med ændring af 8 ældreboliger til 9 plejeboliger, hvorfor budget til huslejeudgift blev nulstillet. I 2011 og frem er der afledt af nævnte projekt afsat budget til øgede driftsudgifter vedrørende licenser, IT mv. med hhv kr. på Hvalsø Ældrecenter og kr. på Ældredrift fælles. Der har været mange problemer med at få boligerne udmatrikuleret fra de øvrige boliger boligselskabet administrerer, og der er endnu ingen afklaring på sagen. De ovennævnte budgetbeløb søges derfor omplaceret til huslejekonto. Beklædning. Der var i 2010 et større forbrug end budgetteret. Da udgifterne for de forskellige områder blev samlet på én konto i 2009 blev der ikke overført budget vedrørende aktivitet og samvær. Set i lyset af regnskabsresultat ønskes derfor flyttet kr. fra Aktivitet og samvær. Omorganisering af ældrecentrene. Se tekst under Hvalsø Ældrecenter. Bev. nr Aktivitet og samvær, afvigelse kr Beklædning. Se tekst under Ældredrift fælles. Bev. nr Hjælpemidler og tilskud mv. afvigelse kr Regnskab 2010 viser et merforbrug for hjælpemidler bevilget efter serviceloven 112 og 113 Derimod har de andre grupperinger for eksempelvis høreapparater og støtte til køb af bil ikke forbrugt tilsvarende indenfor budgetrammen. Der er udarbejdet en handleplan for området (sagsnummer: 11/ 2018) der beskriver mulige tilpasninger indenfor serviceloven 112, 113, 114 og 116. Merudgifter efter serviceloven 100 (funktion ) er i dag placeret på denne bevilling og ønskes flyttet til bevilling i alt kr. Denne bevilling vil herefter udelukkende omhandle hjælpemidler. Bev. nr Genoptræning og vedligehold.træning, afvigelse Bev. nr Genoptræning og vedligehold. træning, afvigelse kr. Denne bevilling har to udfordringer. Dels er budgettet vedrørende transport lavere i 2011 end i Dette forventes at kunne indhentes, når kørslen har været i udbud. Dels er der udgifterne til vederlagsfri fysioterapi, som er vanskelig at forudsige, da aktiviteten styres af de praktiserende læger, der henviser til private fysioterapier og kommunen der betaler. Der planlægges kommunale tilbud til disse borgere. Bev. nr Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsen, afvigelse kr. Regnskab 2010 viste et samlet merforbrug i forhold til det oprindelige budget på 2,6 mio. kr. Der blev i forbindelse med Forventet Regnskab givet ekstra 1,34 mio. kr. Der er pr. 31/3 konteret for to måneder i 2011 samt en ud af op til tre restafregninger for Det er nævnt før, men styrbarheden for denne bevilling er meget begrænset, idet der ikke er nogen direkte indflydelse på aktivitetsniveauet. Kommunen har kun mulighed for at prioritere en forebyggende indsats til imødegåelse af hospitalsindlæggelser. Virkningen af dette er formentlig ikke synlig på kort sigt. 15

167 Forventet regnskab pr. 30. marts 2011 Der vil blive fulgt op på udviklingen på området i de næste budgetopfølgninger. Bev. nr Socialpsykiatrisk Center, afvigelse kr Bevillingen skal selv afholde udgifter til ADSL opkobling, hvorfor budgettet nedskrives med kr. Se bemærkninger vedr. bevilling Bev. nr Tilbud personer med særlige sociale vanskeligheder, afvigelse kr I forbindelse med Forventet Regnskab blev bevillingen tilført 8 mio. kr., som følge af et opstået merforbrug i form af en uventet tilgang af sager og en intensivering af eksisterende sagsforløb. Selv om området fra 2011 har overtaget handleforpligtelsen for Lejre borgere placeret i tilbud i andre kommuner, eksisterer problemstillingen fra 2010 stadig. Handleplan blev fremlagt på Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den 29. november Bevillingen er således under et fortsat udgiftspres og en løbende opfølgning og monitorering er nødvendig. Merudgifter efter serviceloven 100 (funktion ) er i dag placeret på bevilling Budget ønskes flyttet til denne bevilling, i alt kr. Bev. nr Alkohol-stofmisbrug og socialt udstødte Der var i år 2010 et merforbrug på ca. 2 mio. kr. Der vil blive iværksat en analyse der skal afdække dette. Derfor følges bevillingen nøje. Bev. nr Sociale ydelser - førtidspensioner På førtidspensionsområdet er der en stigning i tildeling af pensioner. Årsagen er, at der er flere fleksjobbere der får tildelt førtidspension. De er blevet så dårlige, at de ikke længere magter et fleksjob. Der ses også en stigning i borgere der har sygdomme, hvor det er fysiske nedslidningsårsager samt borgere med livstruende sygdomme. Derfor bliver denne bevilling også fulgt tæt. Såfremt udviklingen fortsætter, kan forventes et merforbrug på netto kr. 2 mio 16

168 Bilag: 9.3. Bilag 2 Oversigt tillægsbevillinger og omplaceringer Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44469/11

169 Overførselsret Bevillingsoversigt - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budget 2011 Forbrug 2011 pr % Afvigelse behov for tillægsbev. FR Indkøbsbesparelse Afvigelse behov for budgetomplac. FR Afvigelse behov for budgetomplac. FR (i alt*) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) = (5)+(6) * inkl. indkøbsbespar elsen 1 ØKONOMIUDVALG , UDLEJNING , UO 10 UDLEJNINGSBOLIGER , UO 11 ÆLDREBOLIGER , UO 12 STØTTET BOLIGBYGGERI UO 13 FORPAGTNINGSAFGIFTER M.V , POLITISK ORGANISATION , UO 20 VEDERLAG M.V ,16 0 UO 21 ØVRIG POLITISK ORGANISATION , UO 22 ØKONOMIUDVALG UO 23 UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ , UO 24 UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID , UO 25 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM , UO 26 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED , UO 27 UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE UO 28 FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET , UO 29 RÅD OG NÆVN , UO 30 HEGNSYNSNÆVN ADMINISTRATIV ORGANISATION , MR 30 PERSONALEUDGIFTER M.V , MR 31 FÆLLES FUNKTIONER , MR 32 FÆLLES ADMINISTRATION M.V , MR 33 BUDGETRAMME TEKNIK OG MILJØ , MR 34 BUDGETRAMME, SOCIAL OG ARBEJDSMARKED , MR 35 BUDGETRAMME BØRN, UNGE OG KULTUR , MR 36 BUDGETRAMME BORGERRÅDGIVER MR 37 BUDGETRAMME STABSFUNKTIONER , MR 04 IT OG KOMMUNIKATION , MR 05 BEREDSKAB , FORSIKRINGER OG VIKARPULJER UO 60 ARBEJDSSKADEFORSIKRINGER , MR 61 ØVRIGE FORSIKRINGER , MR 62 FÆLLES VIKARPULJE MR 63 ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER M.V MR 07 GEBYRER , LÅN, LEASING, RENTER & AFDRAG PÅ LÅN , UO 80 LEASINGPROJEKT SKOLER , PULJER TIL SPAREMÅL MR 01 INDKØBSPOLITIK OG KONKURRENCEUDBUD MR 02 SPAREKRAV MR 03 EFFEKTIVISERINGER - ØKONOMIAFTALE UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID , FRITIDSFACILITETER , MR 10 FÆLLES FACILITETER , MR 11 IDRÆTSHAL HVALSØ , UO 12 IDRÆTSHAL SÅBY ,56 0 MR 13 IDRÆTSHAL BRAMSNÆSVIG , MR 14 IDRÆTSHAL KIRKE HYLLINGE , MR 15 IDRÆTSHAL GLIM , MR 16 IDRÆTSHAL OSTED , MR 17 IDRÆTSHAL LEJRE , MR 18 IDRÆTSHAL TRÆLLERUP , KULTUREL VIRKSOMHED , MR 20 FOLKEBIBLIOTEKET , MR 21 MUSIKSKOLEN , UO 22 TILSKUD TIL KULTURELLE OPGAVER, MUSEER M.V , MR 23 OPLEVELSESKOMMUNEN MR 24 LEJRE ARKIVERNE , FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER , UO 30 FRITIDSAKTIVITETER M.V. UNDER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN ,05 0 UO 31 FRITIDSAKTIVITETER M.V. UDEN FOR FOLKEOPLYSNINGSLOVEN , UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM , FOLKESKOLEN M.V , UO 10 FÆLLES UDGIFTER OG INDTÆGTER SKOLER , UO 11 FÆLLES UDGIFTER OG INDTÆGTER SFO MR 12 ALLERSLEV SKOLE , MR 13 BRAMSNÆSVIG SKOLE , MR 14 GLIM SKOLE ,

170 Overførselsret - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budget 2011 Forbrug 2011 pr % Afvigelse behov for tillægsbev. FR Indkøbsbesparelse Afvigelse behov for budgetomplac. FR Afvigelse behov for budgetomplac. FR (i alt*) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) = (5)+(6) MR 15 HVALSØ SKOLE , MR 16 KIRKE SAABY SKOLE , MR 17 KIRKE HYLLINGE SKOLE , MR 18 KIRKE SONNERUP SKOLE , MR 19 OSTED SKOLE , MR 20 SÆBY-GERSHØJ SKOLE , MR 21 TRÆLLERUPSKOLEN , MR 22 FIRKLØVERSKOLEN TILBUD TIL BØRN OG UNGE , OI 24 KOMPENSATION LØN/MERUDGIFTER , UO 25 STØTTEPÆDAGOGER SKOLER OG DAGINST , UO 26 SÆRLIGE TILBUD , UO 27 SUNDHEDSUDGIFTER , UO 28 PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING , UO 29 FAMILIEHUSET , UO 30 HELDAGSKLASSEN , UO 31 SPECIALKLASSER , UNDERVISNING UDENFOR FOLKESKOLEN , MR 29 FÆLLESUDGIFTER ,98 0 MR 30 UNGDOMSSKOLEN , UO 31 BIDRAG TIL ØVRIGE SKOLER MR 32 TANDPLEJEN , FORÆLDREBETALING M.V , UO 40 FORÆLDREBETALING , UO 41 FRIPLADSER, SØSKENDERABAT M.V , DRIFT DAGTILBUD , UO 50 FÆLLESUDGIFTER DAGINSTITUTIONER , UO 51 BIDRAG TIL PULJEINSTITUTIONER M.V , MR 52 DAGPLEJEN , MR 53 ABBETVED BØRNEGÅRD 1 0 MR 56 AVNSTRUP BØRNEGÅRD , MR 57 BØGEN , MR 58 BIRKEN , MR 59 EGEBJERGET , MR 60 FUGLEMARKEN , MR 61 HYLLEBJERGET OG NATURSKOVBH. I EJBY , MR 63 LÆRKEREDEN , MR 64 MYRETUEN + SOLSIKKEN , MR 65 MØLLEBJERGHAVE , MR 66 MØLLEHUSET , MR 67 OSTED BØRNEHAVE , MR 68 RØGLEBAKKEN + LEJRE NATURBØRNEHAVE , MR 69 SKOVVEJENS BØRNEHAVE , MR 70 SØHUS , MR 71 SØPAVILLONEN , MR 72 BØRNEHAVEN REMISEN , MR 74 HYLLINGE LYNDBY BØRNEHAVE , MR 75 BØRNEHAVEN ROLLINGEN , MR 76 SÅBY BØRNEHAVE , UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ , MILJØFORANTALTNINGER MR 10 VANDLØB, VEDLIGEHOLDELSE M.V , MR 13 ROTTEBEKÆMPELSE FORSYNINGSVIRKSOMHED MR 24 RENOVATION VEJ OG PARK , MR 30 GRØNNE AREALER , MR 31 MATERIELGÅRDEN , MR 32 VEJVEDLIGEHOLDELSE , MR 34 VINTERVEDLIGEHOLDELSE , UO 04 KOLLEKTIV TRAFIK , ADMINISTRATION M.V MR 50 IT-FAGSYSTEMER, GIS MR 51 AGENDA ,40 0 MR 52 BYFORNYELSE EJENDOMSADMINISTRATION , MR 60 EJENDOMSVEDLIGEHOLDELSE , MR 62 ENERGIFORBRUG , MR 63 SAMORDNET RENGØRING M.V , MR 64 DRIFT AF ADMINISTRATIONSBYGNINGER , MR 65 ENERGISTYRING OG -MÆRKNING , MR 07 GEBYRER ,

171 Overførselsret - = mindreforbrug += merforbrug Korr. vedt. Budget 2011 Forbrug 2011 pr % Afvigelse behov for tillægsbev. FR Indkøbsbesparelse Afvigelse behov for budgetomplac. FR Afvigelse behov for budgetomplac. FR (i alt*) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) = (5)+(6) 5 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED , UO 01 UNGDOMSVEJL. OG SÆRLIG TILRETT. UDD , UO 02 ARB.MAR.FORANST. OG FORSØRGERYDELSER , UO 03 INTRODUKT.PROGRAM UDLÆND. & YDELSER , UO 04 BESKÆFT.ORDNING, SYGE- OG A-DAGPENGE , UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE , PLEJE OG OMSORG , MR 10 BØGEBAKKEN , MR 11 AMMERSHØJPARKEN , MR 12 HVALSØ ÆLDRECENTER , UO 13 FRIT VALG ORDNINGEN - BESTILLER , UO 15 MELLEMKOMM. AFR PLEJE I PL.BOLIG MV ,30 0 MR 17 ÆLDREDRIFT - FÆLLES , MR 18 HJEMMEPLEJE - UDFØRER , MR 19 SYGEPLEJE , MR 20 AKTIVITET OG SAMVÆR , MR 21 NATTEVAGT , HJÆLPEMIDLER, TRÆNING OG FOREBYGGENE AKTIVITET , UO 21 HJÆLPEMIDLER OG TILSKUD M.V , UO 22 GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLD.TRÆNING , UO 23 FOREBYGGENDE INDSATS FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE ,50 0 MR 24 STØTTE TIL FRIVILLIG SOCIALT ARBEJDE , MR 25 AKTIVITETSCENTRE , SUNDHEDSUDGIFTER , OI 30 AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING AF SUNDHEDSVÆSEN ,12 0 UO 31 OMSORGS- OG SPECIALTANDPLEJE ,39 0 UO 32 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE , UO 33 ANDRE SUNDHEDSUDGIFTER , SÆRLIGE FORANSTALTNINGER TIL VOKSNE , UO 39 KONTAKTPERSONER OG LEDSAGERORDNING , MR 40 SOCIALPSYKIATRISK CENTER , MR 41 SOLVANG , MR 42 BRAMSNÆSVIG , MR 43 BOFÆLLESSKABER MR 47 TILBUD PERSONER MED SÆRLIGE SOCIALE VANSKELIGHEDER , SOCIALE YDELSER , UO 01 ALKOHOL-/STOFMISBRUG+SOCIALT UDSATTE , OI 02 SOCIALE YDELSER ,16 0 OI 03 KONTANTE YDELSER ,43 0 OI 04 ØVRIGE SOCIALE YDELSER ,81 0 Drift i alt Anlæg ,02 Finansiering: Økonomiudvalget: Skatter, tilskud og udligning , Leasingprojekt skoler , Lånoptagelser, renter og afdrag Øvrige , Udvalget for kultur og fritid 0-83 Udvalget for børn og ungdom Udvalget for teknik og miljø Udvalget for job og arbejdsmarked Udvalget for social, sundhed og ældre Finansiering i alt Lejre Kommune ialt

172 Bilag: 9.4. Bilag A Indkøbsbesparelse på varekøb og tj.ydelser.xls Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38545/11

173 :15 Side 1 af 7 Strukturtekst Varer og tjenesteydelser pr. fagudvalg (hele kr.) (serviceudgifter på art. 2.2, 2.3, 2.7, 2.9, 4.0, 4.5 og 4.9) Opr. vedt. Budget ØKONOMIUDVALG UDLEJNING UDLEJNINGSBOLIGER ÆLDREBOLIGER FORPAGTNINGSAFGIFTER M.V POLITISK ORGANISATION ØVRIG POLITISK ORGANISATION ØKONOMIUDVALG UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET RÅD OG NÆVN HEGNSYNSNÆVN ADMINISTRATIV ORGANISATION PERSONALEUDGIFTER M.V FÆLLES FUNKTIONER FÆLLES ADMINISTRATION M.V BUDGETRAMME TEKNIK OG MILJØ BUDGETRAMME, SOCIAL OG ARBEJDSMARKED BUDGETRAMME BØRN, UNGE OG KULTUR BUDGETRAMME STABSFUNKTIONER IT OG KOMMUNIKATION BEREDSKAB FORSIKRINGER OG VIKARPULJER ARBEJDSSKADEFORSIKRINGER ØVRIGE FORSIKRINGER LÅN, LEASING, RENTER & AFDRAG PÅ LÅN LEASINGPROJEKT SKOLER PULJER TIL SPAREMÅL INDKØBSPOLITIK OG KONKURRENCEUDBUD SPAREKRAV REST. ADM.BIDRAG VEDR FORSYNINGSVIRK UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID FRITIDSFACILITETER FÆLLES FACILITETER IDRÆTSHAL HVALSØ IDRÆTSHAL BRAMSNÆSVIG IDRÆTSHAL KIRKE HYLLINGE IDRÆTSHAL GLIM IDRÆTSHAL OSTED IDRÆTSHAL LEJRE IDRÆTSHAL TRÆLLERUP KULTUREL VIRKSOMHED FOLKEBIBLIOTEKET MUSIKSKOLEN TILSKUD TIL KULTURELLE OPGAVER, MUSEER M.V OPLEVELSESKOMMUNEN LEJRE ARKIVERNE FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER FRITIDSAKTIVITETER M.V. UDEN FOR FOLKEOPLYSNINGSLOVEN 43 3 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM FOLKESKOLEN M.V FÆLLES UDGIFTER OG INDTÆGTER SKOLER ALLERSLEV SKOLE BRAMSNÆSVIG SKOLE 2.151

174 :15 Side 2 af 7 Strukturtekst Varer og tjenesteydelser pr. fagudvalg (hele kr.) (serviceudgifter på art. 2.2, 2.3, 2.7, 2.9, 4.0, 4.5 og 4.9) Opr. vedt. Budget GLIM SKOLE HVALSØ SKOLE KIRKE SAABY SKOLE KIRKE HYLLINGE SKOLE KIRKE SONNERUP SKOLE OSTED SKOLE SÆBY-GERSHØJ SKOLE TRÆLLERUPSKOLEN TILBUD TIL BØRN OG UNGE STØTTEPÆDAGOGER SKOLER OG DAGINST SÆRLIGE TILBUD SUNDHEDSUDGIFTER PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING FAMILIEHUSET HELDAGSKLASSEN SPECIALKLASSER UNDERVISNING UDENFOR FOLKESKOLEN UNGDOMSSKOLEN TANDPLEJEN DRIFT DAGTILBUD FÆLLESUDGIFTER DAGINSTITUTIONER BIDRAG TIL PULJEINSTITUTIONER M.V DAGPLEJEN AVNSTRUP BØRNEGÅRD BØGEN BIRKEN EGEBJERGET FUGLEMARKEN HYLLEBJERGET OG NATURSKOVBH. I EJBY LÆRKEREDEN MYRETUEN + SOLSIKKEN MØLLEBJERGHAVE MØLLEHUSET OSTED BØRNEHAVE RØGLEBAKKEN + LEJRE NATURBØRNEHAVE SKOVVEJENS BØRNEHAVE SØHUS SØPAVILLONEN BØRNEHAVEN REMISEN HYLLINGE LYNDBY BØRNEHAVE BØRNEHAVEN ROLLINGEN SÅBY BØRNEHAVE UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ MILJØFORANTALTNINGER VANDLØB, VEDLIGEHOLDELSE M.V ROTTEBEKÆMPELSE VEJ OG PARK GRØNNE AREALER MATERIELGÅRDEN VEJVEDLIGEHOLDELSE VINTERVEDLIGEHOLDELSE ADMINISTRATION M.V IT-FAGSYSTEMER, GIS AGENDA BYFORNYELSE EJENDOMSADMINISTRATION EJENDOMSVEDLIGEHOLDELSE ENERGIFORBRUG SAMORDNET RENGØRING M.V. 79

175 :15 Side 3 af 7 Strukturtekst Varer og tjenesteydelser pr. fagudvalg (hele kr.) (serviceudgifter på art. 2.2, 2.3, 2.7, 2.9, 4.0, 4.5 og 4.9) Opr. vedt. Budget DRIFT AF ADMINISTRATIONSBYGNINGER ENERGISTYRING OG -MÆRKNING UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED UNGDOMSVEJL. OG SÆRLIG TILRETT. UDD UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE PLEJE OG OMSORG BØGEBAKKEN AMMERSHØJPARKEN HVALSØ ÆLDRECENTER FRIT VALG ORDNINGEN - BESTILLER ÆLDREDRIFT - FÆLLES HJEMMEPLEJE - UDFØRER SYGEPLEJE AKTIVITET OG SAMVÆR HJÆLPEMIDLER, TRÆNING OG FOREBYGGENE AKTIVITET HJÆLPEMIDLER OG TILSKUD M.V GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLD.TRÆNING STØTTE TIL FRIVILLIG SOCIALT ARBEJDE AKTIVITETSCENTRE SUNDHEDSUDGIFTER SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE SÆRLIGE FORANSTALTNINGER TIL VOKSNE KONTAKTPERSONER OG LEDSAGERORDNING SOCIALPSYKIATRISK CENTER SOLVANG BRAMSNÆSVIG BOFÆLLESSKABER TILBUD PERSONER MED SÆRLIGE SOCIALE VANSKELIGHEDER SOCIALE YDELSER ALKOHOL-/STOFMISBRUG+SOCIALT UDSATTE GRAND TOTAL

176 Oversigt over indkøbsbesparelse 31. marts 2011 Bilag A Vare og tjeneste ydelser pr. fagudvalg (hele kr.) Opdelt efter bevillingsområder (serviceudgifter på art 2.2, 2.3, 2.7, 2.9, 4.0, 4.5 og 4.9) Budgetforslag 2011 Indkøbsbesparelse 1 mio. kr. Nyt budget efter indkøbsbesparelse er fratrukkket 1 ØKONOMIUDVALG UDLEJNING 10 UDLEJNINGSBOLIGER ÆLDREBOLIGER FORPAGTNINGSAFGIFTER M.V POLITISK ORGANISATION 21 ØVRIG POLITISK ORGANISATION ØKONOMIUDVALG UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET RÅD OG NÆVN HEGNSYNSNÆVN ADMINISTRATIV ORGANISATION 30 PERSONALEUDGIFTER M.V FÆLLES FUNKTIONER FÆLLES ADMINISTRATION M.V BUDGETRAMME TEKNIK OG MILJØ BUDGETRAMME, SOCIAL OG ARBEJDSMARKED BUDGETRAMME BØRN, UNGE OG KULTUR BUDGETRAMME STABSFUNKTIONER IT OG KOMMUNIKATION BEREDSKAB FORSIKRINGER OG VIKARPULJER 60 ARBEJDSSKADEFORSIKRINGER ØVRIGE FORSIKRINGER LÅN, LEASING, RENTER & AFDRAG PÅ LÅN 80 LEASINGPROJEKT SKOLER UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID FRITIDSFACILITETER 10 FÆLLES FACILITETER IDRÆTSHAL HVALSØ IDRÆTSHAL BRAMSNÆSVIG IDRÆTSHAL KIRKE HYLLINGE IDRÆTSHAL GLIM IDRÆTSHAL OSTED IDRÆTSHAL LEJRE IDRÆTSHAL TRÆLLERUP KULTUREL VIRKSOMHED 20 FOLKEBIBLIOTEKET MUSIKSKOLEN TILSKUD TIL KULTURELLE OPGAVER, MUSEER M.V OPLEVELSESKOMMUNEN LEJRE ARKIVERNE FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER 31 FRITIDSAKTIVITETER M.V. UDEN FOR FOLKEOPLYSNINGSLOVEN

177 Vare og tjeneste ydelser pr. fagudvalg (hele kr.) Opdelt efter bevillingsområder (serviceudgifter på art 2.2, 2.3, 2.7, 2.9, 4.0, 4.5 og 4.9) Budgetforslag 2011 Indkøbsbesparelse 1 mio. kr. Nyt budget efter indkøbsbesparelse er fratrukkket 3 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM FOLKESKOLEN M.V. 10 FÆLLES UDGIFTER OG INDTÆGTER SKOLER ALLERSLEV SKOLE BRAMSNÆSVIG SKOLE GLIM SKOLE HVALSØ SKOLE KIRKE SAABY SKOLE KIRKE HYLLINGE SKOLE KIRKE SONNERUP SKOLE OSTED SKOLE SÆBY-GERSHØJ SKOLE TRÆLLERUPSKOLEN TILBUD TIL BØRN OG UNGE 25 STØTTEPÆDAGOGER SKOLER OG DAGINST SÆRLIGE TILBUD SUNDHEDSUDGIFTER PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING FAMILIEHUSET HELDAGSKLASSEN SPECIALKLASSER UNDERVISNING UDENFOR FOLKESKOLEN 30 UNGDOMSSKOLEN TANDPLEJEN DRIFT DAGTILBUD 50 FÆLLESUDGIFTER DAGINSTITUTIONER BIDRAG TIL PULJEINSTITUTIONER M.V DAGPLEJEN AVNSTRUP BØRNEGÅRD BØGEN BIRKEN EGEBJERGET FUGLEMARKEN HYLLEBJERGET OG NATURSKOVBH. I EJBY LÆRKEREDEN MYRETUEN + SOLSIKKEN MØLLEBJERGHAVE MØLLEHUSET OSTED BØRNEHAVE RØGLEBAKKEN + LEJRE NATURBØRNEHAVE SKOVVEJENS BØRNEHAVE SØHUS SØPAVILLONEN BØRNEHAVEN REMISEN HYLLINGE LYNDBY BØRNEHAVE BØRNEHAVEN ROLLINGEN SÅBY BØRNEHAVE

178 Vare og tjeneste ydelser pr. fagudvalg (hele kr.) Opdelt efter bevillingsområder (serviceudgifter på art 2.2, 2.3, 2.7, 2.9, 4.0, 4.5 og 4.9) Budgetforslag 2011 Indkøbsbesparelse 1 mio. kr. Nyt budget efter indkøbsbesparelse er fratrukkket UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ MILJØFORANTALTNINGER 10 VANDLØB, VEDLIGEHOLDELSE M.V ROTTEBEKÆMPELSE VEJ OG PARK 30 GRØNNE AREALER MATERIELGÅRDEN VEJVEDLIGEHOLDELSE VINTERVEDLIGEHOLDELSE ADMINISTRATION M.V. 50 IT-FAGSYSTEMER, GIS AGENDA BYFORNYELSE EJENDOMSADMINISTRATION 60 EJENDOMSVEDLIGEHOLDELSE ENERGIFORBRUG SAMORDNET RENGØRING M.V DRIFT AF ADMINISTRATIONSBYGNINGER ENERGISTYRING OG -MÆRKNING UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED UNGDOMSVEJL. OG SÆRLIG TILRETT. UDD UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE PLEJE OG OMSORG 10 BØGEBAKKEN AMMERSHØJPARKEN HVALSØ ÆLDRECENTER FRIT VALG ORDNINGEN - BESTILLER ÆLDREDRIFT - FÆLLES HJEMMEPLEJE - UDFØRER SYGEPLEJE AKTIVITET OG SAMVÆR HJÆLPEMIDLER, TRÆNING OG FOREBYGGENE AKTIVITET 21 HJÆLPEMIDLER OG TILSKUD M.V GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLD.TRÆNING STØTTE TIL FRIVILLIG SOCIALT ARBEJDE AKTIVITETSCENTRE SUNDHEDSUDGIFTER 32 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE SÆRLIGE FORANSTALTNINGER TIL VOKSNE 39 KONTAKTPERSONER OG LEDSAGERORDNING SOCIALPSYKIATRISK CENTER SOLVANG BRAMSNÆSVIG BOFÆLLESSKABER TILBUD PERSONER MED SÆRLIGE SOCIALE VANSKELIGHEDER SOCIALE YDELSER 01 ALKOHOL-/STOFMISBRUG+SOCIALT UDSATTE Besparelsens andel af samlede budgetforslag -0,45% Indkøbsbesparelse

179 Vare og tjeneste ydelser pr. fagudvalg (hele Budgetforslag Indkøbsbesparelse kr.) Opdelt mio. kr. efter bevillingsområder (serviceudgifter på art 2.2, 2.3, 2.7, 2.9, 4.0, 4.5 og 4.9) I alt Nyt budget efter indkøbsbesparelse er fratrukkket

180 Bilag: Oversigt budgettilretninger B xls Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38397/11

181 Bevilling Budget april 2010 Budgettilretninger - administrativt budget (1000 kr) ØKONOMIUDVALG I alt Rammebesparelser og besparelser som følge af Gensidighedsaftalen Indkøbsbesparelse Domus Felix (varme) Ældrerådet Omplacering fra SSÆ Amtspuljemidler Omplacering - Kontorartikler fra ØU til TMU Omplacering - Kontormaskiner og inventar fra ØU til TMU Børn, Unge & Kultur; Sag 11/2955. udmøntning af lov & cirkulæreprogram ifm Budget ansættelse af børnesagsbehandler. Fra bevilling Særlige tilbud; Sag 11/2955. udmøntning af lov & cirkulæreprogram ifm Budget udligning af reduktion på rådhuspersonale jf. afbureaukratiseringstiltag. Fra bevilling Særlige tilbud; Sag 11/2955. udmøntning af lov & cirkulæreprogram ifm Budget Skærpede tilsynsforpligtelser. Fra bevilling IT. ADSL-forbindelser overf. fra h.h.v SSÆ og BKU Indkøbsbesparelse Gensidighedsaftalen Rammebesparelse Skatter, tilskud og udligning. Øget tilskud til beskæftigelsesområdet sfa. refusionændring UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID I alt Rammebesparelser og besparelser som følge af Gensidighedsaftalen Indkøbsbesparelser Amtspuljemidler

182 Bevilling Budget april 2010 Budgettilretninger - administrativt budget (1000 kr) UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM I alt Rammebesparelser og besparelser som følge af Gensidighedsaftalen Indkøbsbesparelser Fællesudgifter og indtægter FR-1Lederløn konveteret til pædagogløn Fællesudgifter og indtægter FR-1 ADSL forbindelse nedlagt Fællesudgifter og indtægter, Frit valg betaling til kommuner jf. fremskrivningsmetode Fællesudgifter og indtægter, Frit valg betaling fra kommuner jf. fremskrivningsmetode Fællesudgifter og indtægter, Frit valg betaling fra regioner jf. fremskrivningsmetode Fællesudgifter og indtægter, Pedel Allerslev skole FR-1 Lederløn konverteret til pædagogløn Allerslev skole demografi Bramsnæsvig skole demografi Glim skole demografi herunder også pedel Hvalsø skole demografi Kirke Saaby skole demografi Kirke Hyllinge skole demografi Kirke Sonnerup skole demografi Osted skole demografi Sæby-Gershøj skole demografi Trællerup skole demografi Firkløverskolen FVR ; omplacering ifm oprettelse af tilbud primært fra og , og ifm KLK analyse Kompensation løn/merudgifter FVR ; omplacering ifm KLK analyse Støttepædagoger skoler og daginstitutioner; FVR ; omplacering ifm KLK analyse Særlige tilbud; FVR ; omplacering ifm KLK analyse Særlige tilbud; Sag 11/2955. udmøntning af lov & cirkulæreprogram ifm Budget ansættelse af børnesagsbehandler. Til bevilling Særlige tilbud; Sag 11/2955. udmøntning af lov & cirkulæreprogram ifm Budget udligning af reduktion på rådhuspersonale jf. afbureaukratiseringstiltag. Til bevilling Særlige tilbud; Sag 11/2955. udmøntning af lov & cirkulæreprogram ifm Budget Skærpede tilsynsforpligtelser. Til bevilling

183 Bevilling Budget april 2010 Budgettilretninger - administrativt budget (1000 kr) Sundhedsudgifter; FVR ; omplacering ifm KLK analyse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning FVR ; omplacering ifm KLK analyse Familiehuset; FVR ; omplacering ifm KLK analyse Heldagsklassen; FVR ; omplacering primært til og ifm KLK analyse Specialklasser; FVR ; omplacering primært til og ifm KLK analyse Fællesudgifter daginstitutioner rettelseaf demografipulje daginstitutioner Fællesudgifter daginstitutioner pulje til revurdering af model mv. forsvinder Fællesudgifter daginstitutioner mersalg af pladser til andre kommuner Fællesudgifter daginstitutioner mersalg af pladser til andre kommuner Fællesudgifter daginstitutioner Ingen leder på Lejre Naturbørnehave Fællesudgifter daginstitutioner Ingen leder på Lærkereden Fællesudgifter daginstitutioner mersalg af pladser til andre kommuner Fællesudgifter daginstitutioner Budget skal gå i nul Fællesudgifter daginstitutioner FR-1 Lederløn konveteret til pædagogløn Bidrag til puljeinstitutioner m.v. åbning af hjortespringshuset Dagpleje rettelse af demografipulje dagpleje Avnstrup Børnegård FR-1 lederløn konveteret til pædagogløn Ejebjerget rettelse i budgetmodel lærkereden ingen leder Hyllebjerget og naturskovbh i Ejby lukning af hjortespringshuset Hyllebjerget og naturskovbh i Ejby lukning af hjortespringshuset Hyllebjerget og naturskovbh i Ejby lukning af hjortespringshuset Lærkereden rettelse i budgetmodel ingen leder Røglebakken rettelse af budgetmodel naturbørnehave ingen leder Søhus rettelse i budgetmodel søhus

184 Bevilling Budget april 2010 Budgettilretninger - administrativt budget (1000 kr) UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ I alt Rammebesparelser og besparelser som følge af Gensidighedsaftalen Indkøbsbesparelser Domus Felix, energi Kontormaskiner og inventar, FVR Overføres fra ØU Kontorartikler, FVR Overføres fra ØU Hjortespringhuset, energi, Institutionen nedlagt UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED I alt Rammebesparelser og besparelser som følge af Gensidighedsaftalen Indkøbsbesparelse Ungdommens Uddannelsesvejledning driftsaftale med Roskilde kommune Specialpædagogisk bistand til voksne, fkt omplacering jf. FR Kontanthjælp, fkt omplacering jf. FR Aktiverede kontanthjælpsmodtagere, fkt omplacering jf. finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet Revalidering, fkt omplacering jan jf. finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet jan Løntilskud m.v. til personer i fleksjob, fkt omplacering jf. finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet Driftsudgifter til den kommunale jan beskæftigelsesindsats, fkt omplacering jf finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet jan Beskæftigelsesindsats for forsikredeledige, fkt omplacering jf. finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet jan Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner, fkt omplacering jf. finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet jan Beskæftigelsesordninger, fkt omplacering jf. finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet jan Introduktionsydelse, fkt omplacering jf. FR Sygedagpenge, fkt omplacering jf. finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet jan Dagpenge til forsikrede ledige, fkt omplacering jf. finansieringsomlægning på 5.04 beskæftigelsesområdet jan

185 Bevilling Budget april 2010 Budgettilretninger - administrativt budget (1000 kr) UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE I alt Rammebesparelser og besparelser som følge af Gensidighedsaftalen Indkøbsbesparelse Frit valg hjemmepleje, demografitilpasning (ny model) Frit valg madservice, demografitilpasning (færre 65+ årige end i tidligere prognose) Mellemkomm. afr pleje i pl.bolig mv., forventning om antal pladser Sygeplejen, demografi (færre 65+ årige end i tidligere prognose) Nattevagt, demografi (færre 65+ årige end i tidligere prognose) Ældredrift fælles, DUT - styrket kvalitet i ældreplejen (serviceramme er hævet tilsvarende) Frit valg, FVR omplacering vedrørende ældrerådet Hvalsø Ældrecenter, FVR Omorganisering af centre Ældredrift fælles, FVR Omorganisering af centre Hvalsø Ældrecenter, FVR Husleje Ældredrift fælles, FVR Husleje Ældredrift fælles, FVR Beklædning Aktivitet og samvær, FVR Beklædning Hjælpemidler og tilskud mv. FVR Omplacering af 100 merudgifter til Genoptræning, demografitilpasning vedr. træning efter sundhedsloven Forebyggende indsats for. FVR omplacering fra Aktivitetscentre. FVR omplacering til Akt. bestemt medfinansiering af sundhedsvæsen. Demografitilpasning Socialpsykiatrisk Center. FVR ADSL forbindelse nedlagt Solvang. Tilretning af p/l indtægtsside Bramsnæsvig. Tilretning af p/l indtægtsside Bofællesskaber. Tilretning af p/l indtægtsside Bofællesskaber, Solo tilbud. Nedlukning af tilbud. Udgiftssiden Bofællesskaber, Solo tilbud. Nedlukning af tilbud. Indtægtssiden Tilbud personer med særlige sociale vanskeligheder. FVR Omplacering af merudgifter fra Førtidspensioner. Tilretning i.h.t. budgetteringsmetode (udvikling på landsplan)

186 Bevilling Budget april 2010 Budgettilretninger - administrativt budget (1000 kr) Boligydelse. Demografi Budgettilretninger ialt

187 Bilag: Ansøgning Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43223/11

188

189

190 Bilag: Tilbud Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43224/11

191

192

193 Bilag: Ansøgning med rettelser og nye tegninger Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39821/11

194

195

196

197 Bilag: Tilbud på lys til petanquebaner Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39827/11

198

199

200 Bilag: Ansøgning Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42528/11

201 Lejre den Til Udvalget for Kultur & Fritid v. Thure Dan Petersen Lejre Kommune. Der er en sag vedr. Tadre Mølle, jeg vil bede dig forelægge for udvalget. Den drejer sig om toiletforholdene på stedet. For en del år siden blev der gravet en septiktank ned på pladsen mellem den gamle mødding og vognporten, der ligger i skovkanten skråt over for selve møllen. Alt spildevand, altså både fra stuehuset, fra cafeen og fra toiletbygningen udledes her til. Nu har man desværre konstateret, at tanken er utæt og derfor skal udskiftes. Der er heldigvis sket fremskridt inden for dette felt, idet man nu opererer med et såkaldt minirenseanlæg, der kort forklaret går ud på at rense det flydende og derefter lede det ud i møllerenden, dvs. i naturen, og samle det tykke, som man kan nøjes med at fjerne én gang om året. Derved bliver driften af anlægget billigere end det nuværende, der kræver en tømning en gang om måneden, hvilket beløber sig til ca kr. om året, som Roskilde Museum betaler over museumsdriften. Den Selvejende Institution Tadre Mølle (DSI-TM) er ansvarlig for bygningsmassen på møllen samt for vedligeholdelse af dræn og afløb. Desværre råder DSI-TM kun over begrænsede midler, i kr., som med de meget nedslidte bygninger ikke rækker langt, så en udgift til et minirenseanlæg vil overstige DSI-TM s kræfter. Minirenseanlægget fordrer en anskaffelses- og anlægspris på ca kr., Søren Moses er i fuld gang med at finde det præcise omkostningsniveau. Vi spørger derfor kommunen, om den forholder sig positivt mht. at stille garanti for et lån på det pågældende beløb under forudsætning af, at Roskilde Museum fortsat bidrager med det samme årlige beløb. Lånet vil derved blive afdraget i løbet af få år. Med venlig hilsen Kurt Olsen fmd. DSI-TM

202 Bilag: Ansøgning Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41648/11

203

204 Bilag: Regnskab 2010 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41651/11

205

206 Bilag: Budget 2011 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41653/11

207

208 Bilag: Lejekontrakt Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41656/11

209

210

211

212

213 Bilag: Mail fra beredskabet om tilbud fra Falck Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13469/11

214 From:Thure Dan Petersen To:Ina Frederiksen Subject:VS: Hjertestartere Til sag. T Fra: Per Boye Sendt: 10. november :12 Til: Thure Dan Petersen Cc: 'Søren Christensen'; Kurt Andersen; Christian Østeraas Emne: SV: Hjertestartere Hej Thure Beklager det lidt sene svar. Jeg har lige "behandlet" en lignende forespørgsel og har samlignet priser fx med Falck. Falck kan godt tilbyde jer en hjertestarter hvis i har abonnement m.v. De kan (så vide jeg er orienteret) tilbyde en AED/hjertestarter på en "leasingsaftale" over 3 år. Aftalen omhandler et 6 timer førstehjælpskursus (det første år til optil 12 personer) og 3 timers repetition (det andet år med optil 12 personer) - samt ophæng af een AED/Hjertestarter (leje). Denne AED/Hjertestarter tages ned efter 3 år (hvis ikke du efterfølgende køber den??) Prisen for ovennævnte var for 2 år siden kr (fordelt over 3 år, inkl. ovennævnte)? Som du ser i det vedhæftet, er det en engangsinvestering på ca på en AED/hjertestarter, hvis i vælger denne model. Herudover kan vi tilbyde et 6 timers kursus således at i kan bruge AED/hjertestarteren og yde den livsvigtige førstehjælp. Vi tilbyder fx en pris på optil 16 personer for 4.950,- og repetition for 2.950,- Det vil sige - hvis vi sætter disse muligheder op ved siden af hinanden, at: Falck ,- over 3 år Lejre brandvæsen ,- over 3 år En besparelse på ,- på over 3 år (en reel besparelse på 50 %) Per Boye Fra: Thure Dan Petersen Sendt: 3. november :21 Til: Per Boye Emne: VS: Hjertestartere

215 Hej Per. tak for sidst. Hvordan kunne vi gribe dette an, og ved du hvad de koster? Mvh. Thure Fra: Lena Holm Jensen (KB-medlem - V) Sendt: 1. november :21 Til: Thure Dan Petersen Emne: Hjertestartere Kære Thure, kan du ikke rode lidt i, hvordan vi får nogle hjertestartere til de haller, som ikke har det. På hvilket budget kunne det høre hjemme? kh/lena

216 Tilbud på hjertestartere/aed? Lejre Brandvæsen Vintapperbuen Kirke Hyllinge Telefon: Per Boye Beredskabschef Mobil: pebo@lejre.dk Hej alle Dato: 10. november 2010 På flere opfordringer, tillader jeg mig at fremsende et forslag til jer alle om at Lejre Brandvæsen kan indhente tilbud på hjertestartere/aed til jeres institution/virksomhed I DET OMFANG I SELV TILKENDEGIVER OG MEDDELER MIG DETTE. Lejre Brandvæsen har 5 AED/Hjertestartere og har en god erfaring med holdbarheden, brugen af den, enkeltheden, økonomi m.v. på disse hjertestarter. Flere af vores institutioner i kommunen har rettet henvendelse om hjertestartere generelt for at kvalitetssikre de bløde medmenneskelige værdier på deres institutioner i Lejre kommune og har derfor overvejet at investere i en hjertestarter. Priserne i dag for en AED/Hjertestarter variere fra ca. kr ,- til ,- afhængig af model, mærke, standard og holdbarhed m.v. Jeg vil ikke yderligere gå ind i sagen om hvilke model og mærke i bør anskaffe, med stiller mig gerne til rådighed for indhentning af priser på de modeller vi har en god erfaring med. For at tage udgangspunkt i vores erfaring med vores egne AED/hjertestartere fremsender jeg nedennævnte AED/Hjertestarter information til jer. Ud over Lejre brandvæsen (og få andre virksomheder i Lejre kommune) kan jeg nævne at Det Danske forsvar, Farvandsvæsenet, Beredskabsstyrelsen (på beredskabscentrene og biler), Rigspolitiet samt flere Danske brand- og redningsberedskaber benytter denne model, som har vist sig at være en god robust, holdbar og sikker AED/Hjertestarter som er troværdig samarbejdspartner og nem at betjene. Pris niveau (afhængig af hvor mange vi bestiller) for denne Komplet AED/Hjertestarter (incl. vægophæng samt taske til Hjertestarteren og en ekstra voksen elektrode) koster vejledende ,00. Men jeg er overbevist om, at vi evt. sammen kan få rabat på AED/hjertestarteren, således at vi måske lander på ,00 pr. enhed (eksl. Moms) Lad mig høre fra dig hvis det bliver aktuelt. Jeg satser på at bestille inden årets udgang, i det omfang der kommer bestillinger og ønsker om denne bløde investering. Med hjertelig hilsen Per Boye Beredskabschef Lejre kommune