Når døde børn er livets gave. IUSA findes en velorganiseret. Unisex moderskab og organdonation i USA AF ANJA MARIE BORNØ JENSEN
|
|
- Marianne Kristiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 51 Når døde børn er livets gave Unisex moderskab og organdonation i USA AF ANJA MARIE BORNØ JENSEN Det er kvinder, især mødre til organdonorer, der gennem en særlig praktisering af moderskab sætter dagsordenen for den organisatoriske støtte og opfølgning, der tilbydes alle pårørende til organdonorer i USA i tiden efter samtykket til organdonation. Men hvordan kommer dette partikulære moderskab til udtryk, og hvilke implikationer har det for mændene? IUSA findes en velorganiseret og værdiladet opfølgning og støtte til sørgende pårørende, der har samtykket til donation af deres familiemedlems organer. Denne organisatoriske interaktion er domineret af kvinder, primært mødre, der har mistet et barn. Mange af disse mødre er særdeles aktive og involverede og kommer dermed til at sætte en kønnet dagsorden for, hvordan det at være pårørende til en organdonor struktureres og praktiseres i en organisatorisk kontekst. Mænd bliver ofte fastholdt i rollen som enten tavse og udeltagende i organisationens aktiviteter, eller som deltagende på kvindernes præmisser. Kvindernes organisatoriske dominans i denne særlige kontekst kan ses som endnu et eksempel på amerikanske kvinders stærke engagement i frivillige aktiviteter, men adskiller sig samtidig ved ikke kun at være et udtryk for menneskeligt overskud, men snarere en nødvendig overlevelsesstrategi i den forfærdelige sorg over at miste et barn. Med empirisk udgangspunkt i orgando-
2 52 KVINDER, KØN & FORSKNING NR nation og med fokus på moderskabets dynamik og potentiale, diskuterer artiklen nogle af de sociale implikationer ved at have doneret et barns organer. Her fokuseres på en organisatorisk styret måde at italesætte tabet, og en særlig måde at indgå i sociale relationer i organ-organisatorisk regi. Gennem denne analyse udfolder artiklen, hvordan nye udvidede opfattelser og praktiseringer af moderskab bliver en væsentlig strategi i forsøget på at skabe mening med barnets tragiske dødsfald. Under betegnelsen donormor, bliver praktiseringen af dette partikulære moderskab et kønnet organisatorisk ideal for både mænd og kvinders sorgproces, og det diskuteres derfor også, hvordan mænd har mulighed for at agere i denne kvindedominerede kontekst. Gennem et antropologisk perspektiv på organdonation, gives således en ny optik på, hvorledes køn og moderskab udspiller sig i en amerikansk kontekst. Artiklen bygger på data indsamlet blandt pårørende til organdonorer under fire måneders antropologisk feltarbejde i New York Organ Donor Network, som er den næststørste organ-organisation i USA. Feltarbejdet var primært lokaliseret i deres afdeling for opfølgning til pårørende til organdonorer, hvor alle pårørende gennemgår et toårigt program med telefonisk rådgivning og støtte. Fokus for mit studie er på de pårørendes erfaringer, hvorfor hovedparten af mit datamateriale består af interviews med dem og deraf deres fortællinger om beslutningen om donation og oplevelsen af tiden derefter. Derudover stammer materialet fra organisationens dagligdag, de mange afdelings- og personalemøder og fra talrige konferencer, ceremonier og events omhandlende organdonation og pårørende, såvel i New York som andre steder i USA. ORGANDONATION I USA I USA er der stor organmangel. Næsten amerikanere venter på et organ, der kan redde eller forbedre deres liv. Når et barn eller et ungt menneske erklæres hjernedød, gøres der derfor store anstrengelser for at opnå familiens samtykke til organdonation. I New York Organ Donor Network er der ansat særlige medarbejdere, der tager ud til familierne i den akutte situation på sygehuset, og som et resultat af intensiv træning formår at flette spørgsmålet om organdonation ind i de pårørendes egne fortællinger om deres afdøde familiemedlem. Eksempelvis ved at understrege, at når nu den afdøde altid gav til hjemløse og var meget hjælpsom, så vil organdonation være i hans ånd. I overensstemmelse med organisatoriske værdier og idealer, fremstiller disse medarbejdere således organdonation som en unik mulighed for en logisk videreførelse af afdødes gode egenskaber og for at redde andres liv og gøre afdøde til en helt (Jensen 2007). Men familiernes oplevelse af beslutningen om organdonationen stemmer ikke altid overens med organisationens idealiserede billede af den heroiske død. I den chokerende akutte situation er det både vanskeligt og traumatisk for forældre at sige ja til, at barnet skal på operationsbordet og have sine vitale organer fjernet, da et ja til organdonation for nogen bliver sidestillet med et ja til døden. Dette skyldes manglende overensstemmelse mellem den medicinske definerede død, nemlig hjernedøden, og de pårørendes personlige erfaringer med og opfattelser af døden, nemlig hjertedød. Donormoderen Mona berettede, hvordan hun ikke var overbevist om, at hendes datter virkelig var død, og at hende og hendes mand i tiden efter havde været bange for, at de selv havde været medvirkende til at slå datteren ihjel. Denne tvivl er ikke kun forekommende i mit studie. Antropologisk forskning fra både Israel, Europa, Japan og USA viser, at pårørende ikke opfatter hjernedød som rigtig død, så længe hjertet slår, barnets hænder stadig er varme, og brystkassen bevæger sig (Alnæs 2001, Ben-David 2005, Lock 2002, Sharp 2006). Accept af hjernedødskriteriet og dona-
3 NAR DØDE BØRN ER LIVETS GAVE UNISEX MODERSKAB OG ORGANDONATION I USA 53 tion af kroppens dele forudsætter et særligt syn på kroppen som opdelt i hjerne og kropsdele. Denne medicinsk iværksatte opdeling af krop og sjæl kan føres tilbage til den franske filosof Rene Descartes, der med sin dualistiske opdeling i body og mind legitimerede, at kroppen blev et videnskabeligt undersøgelsesfelt, mens sjælen forblev i det teologiske domæne. Det er netop denne Kartesianske opdeling, der giver anledning til medicinsk og kirurgisk intervention i kroppen, og medfører at kropsdele kan forstås som en samling af udskiftelige dele adskilt fra personligheden eller selvet (Joralemon 1995, Scheper-Hughes & Lock 1987). Der sker således en objektificering af barnet; en slags reducering fra barn til organer. Det afdøde barns kropsdele forvandles uvægerligt om end ubevidst til efterspurgte varer ved pårørendes samtykke til organdonation. I denne proces ligger en moralsk trussel, idet vareliggørelsen af børn ifølge Igor Kopytoff indikerer de økonomiske princippers invasion af den humane slægtskabsverden (Kopytoff 2001: ). Som følge af den stigende efterspørgsel af kropsdele, den omfattende illegale handel med organer i tredje verdenslande og politiske diskussioner om finansiel kompensation til donorers familie (Brecher 1994, Healy 2006, Scheper-Hughes 1996, 2004), er organdonation i USA mere eller mindre omkranset af markedsmæssige diskussioner, som organ-organisationerne konstant må forholde sig til. Desuden er velfærdsydelser ikke gratis i USA. Et nyt organ koster mellem og dollars, afhængig af hvilket organ det drejer sig om, modtagerens helbredstilstand, og eventuelle komplikationer; udgifter der ofte dækkes af egne sygeforsikringer. Ligeledes er det heller ikke gratis for pårørende at have deres familiemedlem indlagt på intensivafdelingerne. Organ-organisationerne dækker derfor alle de ekstra udgifter et organdonationsforløb medfører, hvilket ofte bliver misforstået som en betaling for organerne. For forældrene betyder det helt konkret, at de bliver konfronteret med spørgsmålet om de fik noget for det, hvilket opfattes dybt krænkende, og derfor søges afværget. Mit materiale viser dog en klar afstandtagen fra disse finansielle aspekter af organdonation. I mine interviews pointerede især kvinderne gentagende gange, at de ikke ønskede at modtage nogen form for økonomisk kompensation. Den mere eller mindre implicitte vareliggørelse af det døde barn kan siges at udfordre kvindens position som den gode mor, og står i kontrast til kulturelle værdier omkring familie og forældreskab i USA, hvor moderskabet anses som den primære forbindelse til et andet menneske og ideelt set repræsenterer kærlighed og står i modsætning til penge (Taylor 2004, Rothman 2004). I tiden efter donationen bliver det derfor nødvendigt for organorganisationen at hjælpe kvinderne med at finde en ny måde at være mor på; at omdefinere handlingen fra at have give barnet væk til at være gode mødre i overensstemmelse med både organisatoriske og samfundsmæssige idealer. Denne transformationsproces er dog ikke udelukkende forbeholdt organdonationsfeltet, hvorfor følgende afsnit omhandler reaktioner på markedsmekanismernes indtog i moderskabet. I mit studie udmønter reaktionen sig konkret i en særlig velorganiseret og stærkt kønnet måde at italesætte og fremstille beslutningen på, der ofte ender med at blive inkluderende for kvinder men ekskluderende for mænd. MENINGSFULD GAVERETORIK OG MORALSK MODERSKAB Nyere antropologisk forskning om moderskab i en amerikansk kontekst viser, at moderskab i USA i højere grad defineres ud fra en form for vareliggørelse. Dette kommer især til udtryk i empiriske felter som adoption, surrogatmøde og handicappede børn. Her omtales børn i stigende grad som en efterspurgt vare og når det gælder handi-
4 54 KVINDER, KØN & FORSKNING NR cappede børn, som en defekt vare (Landsman 1999, 2004, Modell 1999, Ragoné 1999, Rothman 2004). Denne opfattelse skyldes ikke mindst fremkomsten af nye reproduktionsteknologier, der er i stand til at opfylde behovet for (eller efterspørgslen efter) børn hos barnløse par. Ifølge Igor Kopytoff har disse reproduktionsteknologier elimineret grænsen mellem personer og ting, mellem det sociale og det økonomiske (Kopytoff 2004: 271). I en Euro-amerikansk kontekst er det anfægteligt, når der indsniger sig økonomiske markedsmæssige aspekter i familie og slægtskabsforhold. Slægtskabsforhold skal ifølge samfundets normer helst være fri for markedsøkonomisk indblanding, da moderskab, reproduktion og familie er en ikke-kommerciel sfære (Ragoné 1999: 69). Som en modreaktion mod denne opfattelse, har antropologiske studier vist, at amerikanske kvinder ofte benytter en såkaldt gaveretorik som sproglig strategi til at modsvare og skjule kroppens indtræden i markedsøkonomien (Layne 1999, Modell 1999, Ragoné 1999, Landsman 2004). Med gaveretorik menes en sprogbrug, hvor ordet gave eller gaverelaterede ord anvendes metaforisk. Helena Ragonés studier af amerikanske surrogatmødre påpeger, at den finansielle belønning for at føde en anden kvindes barn, fjerner kvinden fra det kulturelle ideal om mødre som uselviske og altruistiske og indskriver hende i det babymarked som også kvinder, der adopterer, er en del af. Men ved at omtale børnene som gaver og dem selv som givere af den ultimative kærlighedsgave på trods af den finansielle kompensation, legitimerer surrogatmødrene ifølge Ragoné, at deres moderskab er tæt forbundet med køb og salg og indskriver sig i gavegivningens sfære af godgørenhed, uselviskhed og altruisme (Joralemon 1995, Ragoné 1999). Ved en retorisk skelnen mellem at sælge babyer og give barnløse par børn, opretholdes en moralsk distinktion mellem varer og gaver, mellem det økonomiske og det sociale. Samtidig bekæmper mødrene den antagelse, at de er drevet af profit, de tilfører agens og status til deres handlinger, og der sker derfor en samfundsmæssig legitimering af deres reproduktive arbejde (Kopytoff 2004, Ragoné 1999: 68,73). Under mit feltarbejde i New York Organ Donor Networks afdeling for opfølgning til pårørende i tiden efter organdonationen, oplevede jeg, hvordan personalet gennem deres støttefunktion gav familierne et nyt sprog til at omtale organdonation, hvor gave som metafor var særdeles dominerende. Mit studie peger således på, at samme retoriske bevægelse fra varer til gaver kan siges at gøre sig gældende blandt donormødre, når de skal have hjælp til at begrunde deres beslutning overfor uforstående, skabe mening med et tragisk dødsfald og legitimere en tilsyneladende uforståelig og brutal beslutning om et kirurgisk indgreb i barnets døde krop. En dag på kontoret i afdelingen for donorfamilier, pointerede medarbejderen Susan overfor en fortvivlet donormor i telefonen, at den afdøde datters vidunderlige gave havde reddet seks liv og hun var en helt for mange mennesker. Denne særlige anerkendende og meningskabende gaveretorik, Susan her viser, er et led i en større organisatorisk strategi for at forbinde organdonation med generøsitet og næstekærlighed, gøre det til et højere moralsk anliggende og skabe distance til det uetiske kapitalistiske organmarked. Dermed får pårørende et helt nyt vokabularium og en ny referenceramme at forstå beslutningen om organdonation ud fra. Men samtidig får kvinderne en mulighed for at indgå i en næsten rituel forvandling fra mor til donormor ; en proces hvor de lærer, at det ikke var forkert at give barnets kropsdele væk, det var en altruistisk og heroisk handling og et eksempel til efterfølgelse (Jensen 2007). Således kan kvinderne gennem den organisatoriske interaktion og gennem aktiv brug af gaveretorikken tilføre deres moderskab en signifikant moralsk værdi.
5 NAR DØDE BØRN ER LIVETS GAVE UNISEX MODERSKAB OG ORGANDONATION I USA 55 SCENEVANT SORG OG TAVSE MÆND I løbet af mit feltarbejde erfarede jeg, at det som oftest var kvinderne, der tog imod organisationens tilbud om opfølgning og involvering i frivilligt arbejde. Medarbejderne i afdelingen begrundede dette med, at mænd som oftest var indelukkede og tavse i deres sorgproces. Kvinders involvering i organisationen kan derfor betragtes som en reaktion mod denne hjemlige tavshed og et udtryk for lyst til at kunne fortælle om sit døde barn igen og igen til et lydhørt publikum og indgå i nære sociale fællesskaber og venskaber med kvindelige lidelsesfæller. Denne kønnede forskel i amerikanske pårørendes sorgproces er også beskrevet af antropologen Lesley Sharp, der gennem sine mangeårige studier af organdonation i USA identificerer en indadvendthed og knap så stor lyst til involvering hos sørgende mænd (Sharp 2001, 2006). Som en væsentlig del af den organisatoriske sorgbearbejdning, opfordres kvinderne til at tale om organdonation offentligt, da det ikke kun gavner deres egen sorg, men i høj grad også medvirker til at styrke organisationens ansigt udadtil og organdonation generelt (Jensen 2007). Donormødrene fortalte mig, hvor helende disse foredrag var for dem. En donormor Betty opfattede det sådan, at folk først var døde, når man holdt op med at tale om dem, hvorfor hendes store involvering i at tale offentligt kan anses som et forsøg på at trodse døden og holde datteren i live. Det at tale om organdonation offentligt i organisatorisk regi, var således en måde, hvorpå mødre kunne trodse velmenende venners og familiemedlemmers (også deres egen ægtemands) smertefulde råd om at komme videre og give sig selv lov til at være donormor ved at forblive mor i fortællingerne om det afdøde barn. For de mænd, der foretrak en mere tavs og privat håndtering af dødsfaldet, medførte dette ideal om italesættelse indskrænkede handlingsmuligheder i organisationen. De fleste mænd var kun tilstedeværende i kvindernes fortællinger som en ulidelig tavshed i hjemmet, der bevirkede lysten til kvindernes involvering. Nogle af de tavse mænd blev dog inddraget i det organisatoriske arbejde, men primært hvis noget tungt skulle slæbes, eller der var andre praktiske opgaver, der ikke krævede så stor sproglig udfoldelse. Et fåtal af mænd søgte at involvere sig i organisationens opfølgende sorgarbejde, som oftest ved at søge at kopiere kvindelige praksisser. Enkelte mænd talte offentligt ligesom kvinderne, men forsøgte at gøre deres italesættelse af organdonation mere maskulint og lidt mindre personligt udleverende ved at accentuere de heroiske aspekter af organdonation og tydeligt sammenligne med amerikanske helte og terrorangrebene 11. september (Jensen 2007: 49-53). Det gjaldt især donorfaren James, der var en af de eneste involverede fædre i mit studie. I mit interview med ham, fortalte han grædende, at sønnen havde begået selvmord på hans kontor, i hans stol med hans pistol. Men ved offentlige arrangementer handlede James historier ikke om den smerte, men mere om de over 60 mennesker sønnens organer og væv havde hjulpet, og om sønnens personlige egenskaber, der nu fortsatte i kraft af organdonation. I James familie var det moderen der var tavs, og han udtrykte bekymring over at hun ikke var i stand til at tale om det, hvilket vidner om, at det kønnede mønster for tale og tavshed ikke altid er ufravigeligt. En enkelt donorfar i mit studie valgte at være aktiv ved at gå imod organisationens praksisser og konstant foreslå nye måder at støtte pårørende på. Han var langt fra tavs, men han var ikke talende på den korrekte organisatoriske måde. Overfor mig, udtrykte han mistro overfor afdelingens kvindelige ledelse og kunne ikke forstå, hvorfor hans tilbud om involvering ikke blev imødekommet. Et spørgsmål jeg godt kendte svaret på, som følge af min tætte interaktion med afdelingschefen og overværelsen af hendes gentagende strategiske afvisninger af hans forslag, som hun opfattede som en direkte kritik, samt hendes iværksatte snak med an-
6 56 KVINDER, KØN & FORSKNING NR dre donormødre om denne mands drikkevaner. Der ligger således ikke kun en kønnet praksis, men også en kønnet magt i organisationens opfølgningsarbejde, der medvirker til at bevare kvindernes indarbejdede rutiner og fungerer både som inkluderende og ekskluderende faktor. Den kvindelige organisatoriske dominans bliver dog endnu tydeligere, når der stilles skarpt på de mange sociale forhold, organdonation afstedkommer. Her spiller ideer om slægtskab og særlig moderskabet en væsentlig rolle. NYE MODERSKABER SLÆGTSKAB GENNEM ORGANDONATION Antropologiske studier af organdonation fra USA og Europa viser, at forestillinger om slægtskab ofte iværksættes mellem givere og modtagere, når individerne er kropsligt forbundet gennem en delt biologisk substans som et organ (Alnæs 2001, 2001a, Fox & Swazey 1992, Sharp 1995, 2006). Et centralt element af organdonations slægtskab, er kvindernes følelse af at være mor til modtagerne af barnets organer. Mit studie viste, at kvinder føler, at de nu deler substans med organmodtagerne, og de har desuden noget til fælles, da de selv har båret rundt på disse kropsdele under graviditeten. Ligesom mødrene gav liv, da de fødte donor, har de således nu igen givet liv til organmodtagerne, der for manges vedkommende føler sig genfødte når de transplanteres og fejrer deres transplantations-fødselsdag. Organmodtagerne opfattes således af mange donormødre som et omvandrende bevis på, at vitale kropsdele fra barnet stadig er i live og kan derfor siges at fungere som et kropsligt minde om barnet, der signalerer udødelighed og derfor virker lindrende i mødrenes sorg (Jensen 2007). Donormoren Josie fortalte, hvordan hun havde stor glæde af at mødes med Robert, den afdøde søns nyremodtager. Han er en del af vores familie nu, fortalte hun, men understregede samtidig, at hun ikke betragtede Robert som en erstatning for sønnen, mere som et meget nært familiemedlem. I mange tilfælde tog Josie dog en slags moderrolle for Robert. Hun hjalp og støttede ham i personlige problemstillinger, de ringede sammen når der var noget nyt, hun værdsatte at han lige gav lyd fra sig, når han var kommet godt hjem efter et besøg hos dem, og hun var ligeledes var dybt bekymret for ham under Katrina-orkanen, der ramte tæt på hans hus. Via en direkte eller indirekte kontakt til organmodtagerne skaber kvinderne således muligheder for at føle eller agere mor på nye strategiske måde som donormor, der i dynamikken mellem at fastholde mindet om det afdøde barn og få et nyt familiemedlem hjælper dem i sorgen. Som en ny tilføjelse til studierne af slægtskab omkring organdonation, viste mit studie dog også, at moderskab rækker ud over forholdet mellem donors familie og organernes specifikke modtagere. Netop fordi at organdonation af mange opfattes som en donation af selve livet, er der blandt de fleste donorfamilier og organmodtagere mere fokus på donationen som handling end donationen af en specifik kropsdel. En donormor kan ikke kun opfattes og føle sig som mor til sit barns organmodtagere, men til alverdens organmodtagere, hvilket udvider moderskabets dimension og potentiale. Sue, der havde mistet sin teenagedatter, fortalte, hvordan hun og manden var blevet adopteret af lungemodtageren Bob, der ikke havde kunnet få kontakt med hans donorfamilie men havde stort behov for at sige tak. Så nu havde de to familier et nært forhold, Sue var Bobs donormor, og Bob gik rundt med en T-shirt med et billede af datteren, fordi han opfattede hende som hans spirituelle donor. Denne opfattelse af moderskabet har betydning for kvindernes sociale relationer i denne kontekst. Donormoren Betty forklarede, hvordan hun altid følte sig velkommen i en lokal forening for organmodtagere, fordi det var som om de alle havde min datters organer og jeg var deres donormor. På den måde
7 NAR DØDE BØRN ER LIVETS GAVE UNISEX MODERSKAB OG ORGANDONATION I USA 57 fik Betty en særlig status som billede på alle donorfamilier og genstand for organmodtagernes taknemmelighed. Moderskabet i organdonation kan derfor siges at finde analytisk klangbund i både David Schneiders klassiske pointe om kropslig biologisk substans (organerne) som et vigtigt symbol på slægtskab og Janet Carstens nyere ideer om forbundethed baseret på hvorledes slægtskab udtrykkes, praktiseres og erfares (Schneider 1980, Carsten 2000). Som donormor pointeres den kropslige forbindelse fra graviditeten, der i organisationens værdisæt klassificerer moderen som den nærmeste slægtning og berettiger søgen efter overlevende kropsdele hos organernes modtagere. Samtidig bliver man også en altomfavnende mor, der kan relatere sig til alle organmodtagere og indgå i sociale relationer til dem med denne særlige form for moderskab som en essentiel faktor. I forhold til moderskabet er faderskabet således skubbet lidt til siden. Mænd optræder primært som partnere til donormødre, snarere end bærere af relationen til organmodtagere. Men denne kønnede praksis er ikke ufravigelig. Hvis faren er den eneste part i forholdet, der er dybt involveret i organisationens aktiviteter, som i eksemplet med James, så overtager han disse moderlige forbindelser til organmodtagerne og modtager samme opmærksomhed, omsorg og anerkendelse, ofte i form af knus og kram og ekstraordinær hensyntagen. AFSLUTNING: UNISEX MODERSKAB ET ORGANISATORISK IDEAL Betegnelsen donormor indbefatter ikke kun at italesætte organdonation som livets gave i offentlige fora og deltage i et organisatoriske (slægts)fællesskaber med organmodtagere. I organisationens regi, bliver donormor samtidig et ideal for, hvordan man opfører sig som sørgende forældre til en organdonor. Her opstår der nære sociale bånd mellem donormødre i en gensidig forståelse af hinandens erfaringer og en udveksling af deres lidelseshistorier. Dette kan anses som et terapeutisk moderskab der har til formål at bakke hinanden op i sorgen, byde nye donorpårørende velkommen, og vigtigst af alt yde frivilligt arbejde og tale ved organisationens offentlig arrangementer. Donormoren Jessica forklarede, hvorfor organisationens fællesskab af donormødre er gensidigt helende: Når du sørger, finder du trøst i folk der har gennemlevet det samme. Her kan man grine og græde, man kan gøre, som man vil og være sig selv, for her ved de andre, at man altid vil sørge indvendigt. I dette særlige fællesskab er der en klar opfattelse af generation. De rutinerede donormødre hjælper de nye i deres sorg og bliver med kvindernes egne ord et forbillede og en slags mor for dem. Donormødrene omtaler sig selv om en sørgende familie og prioriterer ofte denne nye familie højere end deres egen familie, hvor de ikke føler deres tidskrævende sorgarbejde er accepteret. I dette terapeutiske fællesskab kan kvinderne således konstant bekræfte deres moderskab til donor og bevare rollen som mor på trods af dødsfaldet, samtidig med at de fungerer som en slags mødre for hinanden. Hvis mænd vil finde fodfæste i dette fællesskab, må det ske på kvindernes præmisser og ud fra deres sociale praksisser. Eksempelvis er et af organisationens vigtigste aktiviteter, administrationen af et såkaldt Memory Quilt, et minde-quilttæppe, hvor pårørende, primært kvinder, kan konstruere et nøje afmålt square til at sætte på det fælles tæppe for at mindes den afdøde. En donorfar Charles var også med til at administrere tæppet, men havde sørget for at der på hans søns firkant var et billede af dem begge iført flyvevåbenets uniform som et forsøg på at maskulinisere dette kvindelige tiltag. På den måde tvinges mænd til at agere mødre, hvis de vil være en del af organisationens fælles praksisser og må kæmpe for at lægge en maskulin vinkel på fællesskabet. Ofte gøres det som her ved at
8 58 KVINDER, KØN & FORSKNING NR indføre maskuline symboler i både fortællinger og særlige mindeobjekter, men også socialt ved at lave sjov med donormødre og have en ironisk distance til sig selv, sådan at de bliver entertaineren i fællesskabet. I andre tilfælde søger mændene at efterligne kvindernes nære kropslige forbindelse til donor, der konstant bliver påpeget i organisationen, nogle ved at understrege hvor meget det afdøde barn lignede dem og andre på en mere bogstavelig måde. Donorfaren James fortalte, at han havde haft voldsomme problemer med sin rygsøjle og havde behov for at få en knogledel fra en donor indopereret i sin rygrad. I hvad jeg anser som et forsøg på at opnå en stærk kropslig forbindelse til sin afdøde søn, opsporede han den vævsbank, hvor sønnens knogledele var lagret, men fandt ud af at alle delene var brugt, og han måtte opgive at bære sønnen i sig. Faderen søger altså at etablere en konkret kropslig relation til sønnen, som ellers har været forbeholdt kvinderne. I bitter erkendelse over, at dette ikke kunne lade sig gøre, valgte James i stedet at se det positive aspekt i denne situation og indlemme det i sin offentlig fortælling som en faderlig stolthed over at sønnens kropsdele var så gode, at de var revet væk. Artiklen har vist, at moderskab i forhold til organdonation kan siges at være en kompleks proces af forskellige sociale relationer, der praktiseres i den organisatoriske kontekst og bliver meningsskabende for mange mødre (og nogle fædre) i deres sorgproces. Mødrene møder gennem interaktion med organisationen forståelse for deres situation og får muligheden for at forblive sørgende mødre til deres afdøde barn gennem gentagende gange at fortælle deres historie og udtrykke deres sorg både blandt lidelsesfæller og i offentlige fora. Samtidig bliver de mødre på mange andre niveauer; for egne og andre organmodtagere, andre donorfamilier og i et større lokalt, nationalt og globalt organdonationsfællesskab, hvor de anses som moralske og næstekærlige forbilleder (Jensen 2007: 90). Dette bibringer nye forståelser af amerikanske forståelser af køn og moderskab. Men selv om hele organ-organisationens værdisæt omkring italesættelse af sorgen og om særlige måder at indgå i sociale relationer er stærkt domineret af kvinder og hylder moderskabet som ideal, så finder nogle mænd alligevel små smutveje eller omfortolkninger af dette unisex moderskab. Mit studie viser, at det stort set er umuligt for mænd at komme igennem med nye praksisser omkring opfølgning og sorgbearbejdning, men ved at deltage kreativt i de eksisterende organisatoriske aktiviteter, formår nogle mænd alligevel at få en hjælp til sorgen over at miste et barn og indgå i organisationens kvindedominerede sociale netværk. LITTERATUR Alnæs, Anne Hambro (2001): Minding Matter. Organ Donation and Medical Modernitys difficult Decisions. The Faculty of Social Sciences, University of Oslo. Brecher, Bob (1994): Organs for transplant donation or payment?, i R. Gillion (red): Principles of Health Care Ethics. Wiley, New York. Carsten, Janet (2000): Cultures of Relatedness. New approaches to the Study of Kinship. Cambridge University Press, Cambridge. Fox, Renee & Swazey, Judith P (1992): Spare Parts: Organ Replacement in American Society. Oxford University Press, Oxford. Healy, Kieran (2006): Last Best Gifts. Altruism and the Market for Human Organs. The University of Chicago Press, Chicago. Jensen, Anja Marie (2007): Those Who Give and Grieve an Anthropological Study of American Donor Families. Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Joralemon, Donald (1995): Organ wars: the battle for body parts, i Medical Anthropology Quarterly 1995/9. Kopytoff, Igor (2004): Commoditizing Kinship in America, i Janelle S. Taylor, Linda Layne & Danielle F. Wozniak (red): Consuming Motherhood. Rutgers University Press, New Jersey. Landsman, Gail (1999): Does God Give Special Kids to Special Parents? Personhood and the Child
9 NAR DØDE BØRN ER LIVETS GAVE UNISEX MODERSKAB OG ORGANDONATION I USA 59 with Disabilities as gift and as giver, i Linda Layne (red): Transformative Motherhood. On Giving and Getting in a Consumer Culture. New York University Press, New York. Landsman, Gail (2004): Too Bad You Got a Lemon: Peter Singer, Mothers of Children with Disabilities and the Crtique of Consumer Culture, i Janelle S. Taylor, Linda Layne & Danielle F. Wozniak (red): Consuming Motherhood. Rutgers University Press, New Jersey Layne, Linda (1999): The Child as a Gift. New directions in the Study of Euro-American Gift exchange, i Linda Layne (red): Transformative Motherhood. On Giving and Getting in a Consumer Culture. New York University Press, New York. Lock, Margaret (2002): Twice Dead: Organ Transplantation and the Reinvention of Death. University of California Press, Berkeley. Modell, Judith S. (1999): Freely Given: Open Adoption and the Rhetoric of the Gift, i Linda Layne (red): Transformative Motherhood. On Giving and Getting in a Consumer Culture. New York University Press, New York. Ragoné, Hélena (1999): Surrogate Motherhood, Gamete Donation and Constructions of Altruism, i Linda Layne (red): Transformative Motherhood. On Giving and Getting in a Consumer Culture. New York University Press, New York. Rothman, Barbara Katz (2004): Motherhood under Capitalism, i Janelle S. Taylor, Linda Layne & Danielle F. Wozniak (red): Consuming Motherhood. Rutgers University Press, New Jersey Scheper-Hughes, Nancy & Lock, Margaret (1987): The Mindful Body: A Prolegomenon to Future Work in Medical Anthropology, i Medical Anthropology Quarterly 1987/1. Scheper-Hughes, Nancy (1996): Theft of Life: Organ Stealing Rumours, in Anthropology Today, 1996/12(3). Scheper-Hughes, Nancy (2004): Parts Unknown, in Ethnography, 2005/5(1). Schneider, David (1980): American Kinship. A Cultural Account. The University of Chicago Press, Chicago. Sharp, Lesley A. (1995): Organ Transplantation as a Transformative Experience: Anthropological insights into the Restructuring of the Self, i Medical Anthropology Quarterly 1995/9(3). Sharp, Lesley A. (2001): Commodified Kin: Death, Mourning and Competing Claims on the bodies of Organ Donors in the United States, i American Anthropologist 2001/103(1). Sharp, Lesley A. (2006): Strange Harvest: Organ Transplants, Denatured Bodies and the Transformed Self. University of California Press, Berkeley. Taylor, Janelle S. (2004) Introduction, Janelle S. Taylor, Linda Layne & Danielle F. Wozniak (red): Consuming Motherhood. Rutgers University Press, New Jersey. SUMMARY Dead children as the gift of life. Unisex motherhood and organ donation in America The focus of this article is how American women, especially mothers of organ donors dominate organizational support efforts for donor families, the implications this has for men, and the many new understandings of motherhood this medical context gives rise to. Based on anthropological field studies from the US, this article analyses the efforts of American organ organizations to support and comfort families in the time after the organ donation and explores the limited options for men to engage in this interaction, except by acting like mothers. By exploring how women speak about donation and engage in many different social relations to organ recipients and others, this article give rise to new perceptions of motherhood and discusses how gender is acted out in this particular field. Anja Marie Bornø Jensen, Ph.d. Stipendiat ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet
DEN EFTERSPURGTE GAVE
Institut for Antropologi, Frederiksholms Kanal 4-6, 1220 København K DEN EFTERSPURGTE GAVE -En diskussion af forholdet mellem vareliggørelse og gavegivning, deres sociale implikationer og gaveretorikken
Læs mereHvad er det gode donationsforløb for pårørende?
Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereProblemstilling... 1. Problemformulering og forskningsspørgsmål... 2. Analytiske aspekter af studiet... 6. Etiske overvejelser... 11. Litteratur...
Indholdsfortegnelse Problemstilling... 1 Problemformulering og forskningsspørgsmål... 2 Studiets relevans... 3 Baggrund og setting... 5 Analytiske aspekter af studiet... 6 Design og metoder... 9 Etiske
Læs mereNegativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben
Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben Mange mødre, der selv er vokset op i social udsathed, oplever, at deres fortid forfølger dem, og at kommunen sætter spørgsmålstegn ved deres evner
Læs mereBacheloropgave i Antropologi af Anja Marie Jensen 151077-1644 ORGANER SOM GAVER?
Bacheloropgave i Antropologi af Anja Marie Jensen 151077-1644 ORGANER SOM GAVER? - En diskussion af gaveretorikken i organtransplantation samt en nuancering af gavegivning som analytisk vinkel Af Anja
Læs mereTIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereKrop og teknologi. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund
Krop og teknologi Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 11, 2009 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 11: Krop og teknologi 2009 forfatterne og udgiverne. Redaktion: Mette Bech Risør
Læs mereHvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation?
Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Meget dårlig 1,2% 0,7% 12 8 0,7% 0,5% Dårligt 3,3% 3,5% 33 39 1,1% 1,1% Hverken godt eller dårligt 24,1% 22,1% 243 250 2,6% 2,4%
Læs mereHvad er ubetalt bloddonation egentlig?
Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Lande med ubetalt bloddonation I 62 lande er blodforsyningen baseret på 100 % eller næsten 100 % (mere end 99 %) frivillig og ubetalt bloddonation Hvor går grænsen?
Læs mereOrgandonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T
Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk
Læs mereFølelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013
Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt
Læs mereDagsorden til møde i Donorudvalget
Dagsorden til møde i Donorudvalget Dato: 2. september 2018 Tid: kl. 12-15 Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. Mødelokale: Esbjerg (grøn gang, stueetagen). Dagsorden
Læs mere,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;(
! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # 9/2//:." &$ '7#7'$%'$ (7 ;(
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mere0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1
!"#" #$ %"& $& "'($) *()*+,,-./,##$&# " 0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" 6$$$()*35 $222!$6!7!$ " 8-0--9,:! %# &6"6&#$&# ; 6 ; 6
Læs mere,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(
! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 819." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%
Læs mere,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(
! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%
Læs mere,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(
! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%
Læs mere,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(
! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%
Læs mere0*&#*) &&% 1%& 2 *+,3)222##& 4 5&( % 5( #* 5 &6$ 6&&&*+,35 &222#&6#7 #& $ ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 && <1;5 1
! " #$%$ %& '$( &( $)*&+,*+,!-./%%&(% $ 0*&#*) &&% 1%& 2 *+,3)222##& 4 5&( % 5( #* 5 &6$ 6&&&*+,35 &222#&6#7 #& $ 809:# '% (6$6(%&(% ; 6 ; 6
Læs mere2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)
! " #$%$ %& '$( )&( $*+&, -+,-!./01%%&(% $ 2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # '% (7$7(%&(% )7 ;)
Læs mere2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)
! " #$%$ %& '$( )&( $*+&, -+,-!./01%%&(% $ 2+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9/2//: # '% (7$7(%&(% )7 ;)
Læs mere,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;(
! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # 9/2//:." &$ '7#7'$%'$ (7 ;(
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mere,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 :( ;( ( :( 3;( 3 6 %% ( 3 3 ;( :(
! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # /2//9." &$ '7#7'$%'$ (7 :( ;( (7 ( :( 3;( 3 6 %% ( 3 3 ;( :( $# %$'$ %%
Læs mere0)%")( %%$ 1$% 2 )*+3(222""% 4 5%' $ 5' ") 5 %6# ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 %% <1;5 1
!"! "#$# $% &#' %' #()%* +)*+,--./-$$%'$ # 0)%")( %%$ 1$% 2 )*+3(222""% 4 5%' $ 5' ") 5 %6# 6%%%)*+35 %222"%6"7 "% # 809-:" &$ '6#6'$%'$ ; 6 ; 6
Læs mere1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6" 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$ " ! '6 :' ;' ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :'
!"#" #$ %"& '$& "()$* +)*+,--./0-##$&# " 1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6" 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$ " 8.1..9-! %# &6"6&#$&# '6 :' ;' '6 ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :' #" $#&# $$
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereAt slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning
At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller
Læs mere2*&#*) &&% 3%& 4 *+,5)444##& 6 7&( % 7( #* 7 &8$ 8&&&*+,57 &444#&8#9 #& $ ; 8 ; 8 <;7 ; 3 3< 6 && <3;7 3
! " #$%$ %& '$( &( $)*&+,*+,!-../01.%%&(% $ 2*&#*) &&% 3%& 4 *+,5)444##& 6 7&( % 7( #* 7 &8$ 8&&&*+,57 &444#&8#9 #& $ /2//.:# '% (8$8(%&(% ; 8 ; 8
Læs mere1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ ; 7 ; 7 <;6 ; 2 2< 5 && <2;6 2
! " #$%$ %& '$( &( $)*&+,*+,!-../0.%%&(% $ 1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ 9/1//.:# '% (7$7(%&(% ; 7 ; 7
Læs mereDet hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens
Læs mere+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)
! " #$%$ %& '$( )&( $*+&, -+,-!.//012/%%&(% $ +&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # '% (7$7(%&(% )7 ;)
Læs mere,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(
! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 819." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%
Læs mere0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1
!"#" #$ %"& $& "'($) *()*+,,-./,##$&# " 0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" 6$$$()*35 $222!$6!7!$ " 8-0--9,:! %# &6"6&#$&# ; 6 ; 6
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereReferat fra møde i Donorudvalget
Referat fra møde i Donorudvalget Dato: 2. september 2018 Tid: kl. 12-15 Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. Mødelokale: Esbjerg (grøn gang, stueetagen). Til stede:
Læs mereKENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE
KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE De unge fædre De unge fædre Kenneth Reinicke Aarhus Universitetsforlag De unge fædre Kenneth Reinicke og Aarhus Universitetsforlag 2016 Bogen er sat med Minion og Legacy
Læs mereSTENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg
Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det
Læs mereNOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT
HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereHornhindetransplantation
Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk
Læs mereSMOF symposium 29. november 2013
SMOF symposium 29. november Den Bio-Psyko-Sociale model i et sundhedsantropologisk perspektiv Placebo & Kommunikation Eva Hauge, DipMDT, Master i Sundhedsantropologi (MSA) Specialist i muskuloskeletal
Læs mereAfgrænsningsproblematikker i voksenvejledning, baseret på køn. v/carla Tønder Jessing, Anette Nymann, Helle Toft og Lene. Poulsen
voksenvejledning, baseret på køn v/carla Tønder Jessing, Anette Nymann, Helle Toft og Lene Baggrund Danske skole-og ungdomsvejledere tolker i deres vejledning i forskellig grad de unges uddannelsesønsker
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer
2010/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. december 2010 af Liselott Blixt (DF), Anita Christensen (DF), René Christensen (DF), Kristian
Læs mereM: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.
Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i
Læs mereDCD -giver flere mulighed for organdonation. Anæstesisymposium 2018 Aalborg UH Donationsansvarlig sygeplejerske Charlotte Daugbjerg
DCD -giver flere mulighed for organdonation Anæstesisymposium 2018 Aalborg UH Donationsansvarlig sygeplejerske Charlotte Daugbjerg Hvem er jeg Special uddannelsen i intensiv sygepleje Sygeplejerske med
Læs mereInstitutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4
Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereMariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.
Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel
Læs mereÆldrepleje set fra USA
Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereVærdier for Solsikken/Dyrefryd.
Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER
LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER 1 UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU,
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereSURROGATMODERSKAB OG FERTILITETSBEHANDLING - ARGUMENTER FOR OG IMOD EN LEGALISERING
SURROGATMODERSKAB OG FERTILITETSBEHANDLING - ARGUMENTER FOR OG IMOD EN LEGALISERING DANSK FERTILITETSSELSKABS ÅRSMØDE 11.-12. MARTS 2017 Ved Professor (MSO) i Etik Thomas Søbirk Petersen Roskilde Universitet
Læs mereBørns Sorg. Ingen tab er klinisk rene, der er altid del-tab forbundet med enhver form for sorg/tab
OmSorg Børns sorg Børns sorg er et voksent ansvar, vi kan aldrig forvente at børnene fortæller os hvor berørte de er, det vil altid være voksnes ansvar at se det sørgende barn og kommer det i møde. Børns
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mereÅrsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere
Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereTIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereImpact værktøj retningslinjer
Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj
Læs mereInternational Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion
Læs mereLad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen
Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er
Læs mereDK IP 27 Til forældre og værger for unge i NA
DK IP 27 Til forældre og værger for unge i NA Dette er en oversættelse af litteratur, godkendt af NA Fællesskabet Copyright 2013 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes. Denne pamflet søger at
Læs mereFra Hjerneskade til Social Engagement
Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity
Læs mereMOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie
MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til
Læs mereDemens set indefra. DemensDagene, Frie Foredrag Ida Lind PhD studerende, Institut for Antropologi, KU & Alzheimerforeningen
Demens set indefra DemensDagene, Frie Foredrag 24.05.2019 Ida Lind PhD studerende, Institut for Antropologi, KU & Alzheimerforeningen 04/06/2019 2 Disposition Hvorfor laver Alzheimerforeningen nu forskning?
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereNA-grupper og medicin
DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereResearch Ethics. DARMA årsmøde 18. maj, Kathrine Bjerregaard Nielsen. Research Integrity Officer. Danmarks Tekniske Universitet
Research Ethics DARMA årsmøde Kathrine Bjerregaard Nielsen Research Integrity Officer Hvad er etik i en videnskabelig kontekst? et levende filosofisk engagement i spørgsmålet om hvad der er rigtigt at
Læs mereLærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen
Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En
Læs merePårørende tager skeen i egen hånd. Anja Engmann Martin Fritzen
Pårørende tager skeen i egen hånd Anja Engmann Martin Fritzen Martin Fritzen Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvad vil jeg? "Derfor er online fællesskaber vigtige for pårørende". Martin Fritzen Web: www.martinfritzen.dk
Læs mereDanske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer
Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereOrgandonation livet og døden. Op mod
Organdonation livet og døden Udtalelse om organdonation Et undervisnings- og demokratiprojekt tilrettelagt af Det Etiske Råd 17 unge var samlet i Middelfart d. 26. og 27. januar 2011 for at diskutere etiske
Læs mereOmsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.
Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan
Læs mereLGBT person or some of the other letters? We want you!
9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer
Læs mereHvordan kan frivillighed bidrage til et demensvenligt samfund?
DEMENSDAGENE 2018 Hvordan kan frivillighed bidrage til et demensvenligt samfund? Anja Bihl-Nielsen Seniorkonsulent Om Ældre Sagen Ældre Sagen er en landsforening baseret på frivillige kræfter 825.000 medlemmer
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereAt være to om det - også når det gælder abort
At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne
Læs mereDonation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set?
Donation fra levende donorer Hvad er problemet etisk set? 2 Disclaimer 3 Hvorfor anonym donation? Levende donation mellem venner og familie er allerede en praksis Enhver kan skabe en relation, hvis man
Læs mereJeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet.
Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet. Børnene og de unge viser os med deres symptomer og særlige vanskeligheder, at der er
Læs mereKollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives
Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance
Læs mereSorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,
Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mere16666/12 la/bbi/hsm/bp/top/gj 1 DG B 4B
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 29. november 2012 (03.12) (OR. en) 16666/12 SAN 291 NOTE fra: til: Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Samlingen i Rådet for Beskæftigelse,
Læs mereLIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.
LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mere