De 114 småsøers land.
|
|
- Clara Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De 114 småsøers land. Nogle naturpolitiske strøtanker. I mine årlige afrapporteringer, kaldet Vibeforår i landbrugslandet, har jeg defineret et undersøgelsesrektangel på ca ha vest for Svendborg. Det vil I sikkert kende. Jeg færdes dagligt i området og har gennem flere år modnet nogle tanker om, hvordan området kunne højne sin værdi for ynglende Viber og andre fugle tilknyttet det åbne landbrugsland. DOF (og DN) er heldigvis forkæmpere for at styrke den svindende biodiversitet i landbrugslandet. jeg hermed delagtiggøre jer i nogle naturpolitiske tanker, som jeg håber I vil diskutere og sparre med mig. Jeg har over vinteren i mit undersøgelsesfelt simpelthen tegnet ind på et kort alle de småsøer og fugtige lavninger, der kunne ses fra vejen og i samme forbindelse lavet en fotoregistrering. Den slags feltarbejde har jeg ikke kendskab til er gjort tidligere. Samtidig kender jeg jo fuglelivet i samme referenceområde gennem mine nu foreløbig fem års Vibeundersøgelser, de fleste år suppleret med optællinger af også de andre landbrugsfugle i månederne marts til og med juni. På mine daglige ture, ser jeg gang på gang, hvordan landmændene handler mis med naturen i et omfang, man nok skal være dagligt vidne til at forstå omfanget af. Jeg har i denne vinter fulgt med i, hvordan markernes lavninger med den rigelige nedbør i månederne november, december, januar og nu også i februar, efterhånden er blevet godt fyldte af vand. Tørvejrsperioder ind imellem får vandstanden til at synke, men nye regnvejr får atter vandstanden til at stige. Under januars frostperiode, så jeg også, at så snart jorden kunne bære maskinkraft, så rykkede landmændene ud for at forny drænene på de mest oversvømmede steder, selvfølgelig med det formål at blive de temporære oversvømmelser kvit. I mit Vibeprojekt har haft mantraet The wetter, the better og frit oversat det til dansk: Jo vådere, jo Vibere. For jeg har jo set, hvordan de fugtige lavninger var af helt vital betydning for Vibekyllingernes overlevelse og fordeling i landskabet. Derfor vil Her ses mit ca ha store undersøgelsesfelt vest for Svendborg. Geofyn
2 I dette landbrugsland har jeg indtil nu undersøgt fuglelivet minutiøst i 10 markblokke, benævnt M0-M9 og indtegnet på nedenstående kort fra Geofyn. I 2015 var der kun ynglende Viber tilbage i M3, M5 og M9. i vejviseren. Vandet vil på de allerede vintergrønne marker nedsætte væksten og efterlade mere åbne brikker i mosaikken samtidig med, at de kan være den altafgørende faktor for overlevelsen af Vibekyllingerne og de andre trængte landbrugsfugle og deres yngel. Her kan fuglene nemlig færdes og fouragere blandt den forsinkede afgrødes meterhøje omgivelser. Agerhønens kyllinger kan pikke ukrudtsfrø, Sanglærkens andetkuld kan få gode betingelser osv., regnorme vil som proteinrigt fødegrundlag for en lang række fugle være tilgængelig nær overfladen, der her ikke skorper ind som et panser. Tænk sig også, hvis disse lavninger kunne friholdes for drænsrør, eftersåning, sprøjtegift og handelsgødning, så ville det naturlige dyreliv kunne få et tiltrængt kunstigt åndedræt i deres dødskamp mod strukturændringernes følgevirkninger. Luftfoto (2014) over området. De 10 markblokke, hvor jeg foretager mine Vibetællinger er påført kortet. Geofyn. Udover blot at registrere de fugtige lavninger i de markerede markblokke, har jeg søgt at dække hele området, og er kommet frem til det imponerende store tal: Der er mindst 114 småsøer derude lige nu! Det være sig vandansamlinger af blot et stuegulvs størrelse til deciderede småsøer på måske at omfang af en hektar. Disse oversvømmelser er med til at give området karakter. Tænk sig, at vores land ville se sådan ud, hvis ikke det var så gennemdrænet. Disse temporært vandfyldte lave områder tilfører landskabet en variation, man ellers skal spejde langt efter Det synes som en såkaldt win-win situation: 1) Miljøet ville blive forskånet for CO2, da det jo ofte drejer sig om humusholdige og marginale jorder, 2) landmanden vil slippe for meget bøvl med dræning og forsinket jordbehandling og såning på ukurante tidspunkter, 3) det naturlige fugle- og øvrige dyreliv få bedre vilkår, 4) landskabet vil kunne opsamle og forsinke fremtidens forventede større regnmængder og 5) vi vil alle få større oplevelser af et rigere dyreliv og et varieret landskab ude i det åbne land, som Danmark er så rig på. Jeg besluttede derfor at dokumentere de mange temporært vandholdige lave områder ude i markerne. Der var mindst 116 af dem. Kun spontant opståede vandsamlinger er medtaget, ikke gravede mergelgrave, jægervanillekranse, gadekær eller lignende. Jeg plottede dem ind på et kort, dels nummereret i mine 10 markblokke (44 i alt), dels udenfor, fortløbende Derefter tog jeg i felten over nogen tid og lavede et fotodokumentationsark af de oversvømmede partier.
3
4 Billedskema. Følger nummereringen fra kortet på foregående side. M 1, nr. 1 26/ M 2, nr. 1 26/ M 2, nr. 2 20/ M 2, nr / M 2, nr. 4 26/ M 2. nr. 5. 9/ For M 2, nr. 6. 9/ Bag M 2 nr. 7. 1/ M 3, nr. 1 26/ M 3. nr. 2. 9/ M 4, nr / M 4, nr. 2 9/ M 4, nr. 3. 4/2 2016
5 M 5, nr. 1 26/ M 5, nr. 2. 8/ M 5, nr / M 5, nr. 4. 9/ Bag M 5, nr. 5 26/ M 5, nr. 6. 8/ M 6, nr. 1 28/ M 6, nr. 2. 8/ M 6, nr. 3 28/ M 6, nr. 4. 8/ M 6, nr / M 6, nr / M 6, nr. 7. 8/ M 6, nr. 8. 8/ M 6, nr. 9. 8/ M 7, nr. 1 26/ M 7, nr. 2 26/ M 7, nr. 3 26/ M 7, nr / M 7, nr. 5 1/ M 7, nr. 6. 4/ Dræn M 7. Nr.6. 8/ Dræn M 7, nr. 7. 8/ M 7, nr. 8 26/ M 7, nr. 9 1/2 2016
6 M 8, nr. 1. 8/ M 8, nr. 2. 8/ M 8. Nr. 3. 8/ M 0, nr. 1. 6/ først M 0 nr. 2 28/ M 0. Nr. 3. 8/ M 0.Nr.4.18/ Dræn Fortløbende blå numre 1. 4/ / / / / Udtørret 6. 9/ / Bagerst 8. 4/ / / / / / / / / / /1 2016
7 19. 8/ / Fjernt 26/ / / / / / / Drænes / Drænes 29 26/ / / / / Bagerst 34 og / / / / / venstre / højre / / / / / / / / /2 2016
8 49. 9/ / / / / / / / / / / / / / / Bagerst, 27/ Bag dræn 28/ / Drænes 69. 2/ / / / Drænes
9 Så vidt mine naturpolitiske bevæggrunde og strøtanker, men jeg ville gerne have dem diskuteret. Kan denne omfattende øvelse overhovedet bruges til noget? Er det rigtigt, at disse fugtige lavninger kan være med til at styrke mangfoldigheden blandt fugle, andre dyr og planter? Jeg har tidligere i min Vibealarm! Opdatering 2014 af Vibeforår i landbrugslandet udarbejdet et kort over området med de drænsarbejder, der de fire første undersøgelsesår blev foretaget. Dette kort har jeg nu suppleret med denne sæsons foreløbige nye drænsinitiativer, vist på kortet herunder: Fremtidens nedbør i Danmark Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er på 150 år steget omkring 100 mm og forventes fortsat at stige i løbet af dette århundrede. Den årlige nedbør vil stige med 1,6% for det milde scenarie og 6.9 % for det høje scenarie i i forhold til referenceperioden Med øget nedbør, kan man ikke blive ved med at dræne sig ud af problemerne. Problemer, der i nogen udstrækning er selvskabte med jordpakning, der er en irreversibel følge af stadig tungere gyllevogne og landbrugsmaskiner. I min rapport Vibealarm! Opdatering 2014 af Vibeforår i landbrugslandet havde jeg en faktaboks om dræning. Den var et uddrag fra DCE notatet (2014) Udredningsprojekt vedrørende dræns betydning for afvanding. Her hedder det bl. a. Såfremt plet- og omdræning ikke kan gennemføres på grund af for store sætninger af jorden og/eller nye miljøkrav til vandløbene må dyrkningen ekstensiveres eller arealerne må anvendes til vådområder, etc. I min Manual til flere Viber på markerne, fastslår jeg, at de såkaldte Vibelavninger (et ud af 15 Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt se Katalog over naturtiltag i marken Dette katalog handler om, hvilke naturtiltag man kan etablere på omdriftsarealerne i landbruget) kan etableres på støtteberettigede arealer, blot de ikke overskrider 10 % af markens samlede areal. Kort over mit undersøgelsesområde med 29 drænsarbejder vist med rød prik. DMI oplister i deres statistikker et stadig stigende nedbørsmønster, således hedder det under overskriften: Tænk, om man kunne vinde gehør for, at de mange fugtige lavninger kunne få lov til atter at blive en del af den naturlige hydrologi derude i landbrugslandet. I fred for drænsarbejde. Niels Andersen, DOF-Fyn, medlem nr. 3572
10 Supplerende kilder: Andersen, N. 2015: Et lille lys i mørket. Opdatering 2015 af Vibeforår landbrugslandet. Andersen, N. 2014: Vibe-alarm! Webpublikation, tilgængelig her på DOF-Fyns hjemmeside. Andersen, N 2013: Vibeforår i landbrugslandet. Opdatering pdf dræns virke som vand-afleder fra marker. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. december DCE endelig.pdf Danmark har i årtier vendt viben ryggen. Af Jan Skriver. Våde forår er vand på vibens mølle. Af Jan Skriver. Ejrnæs, R. Katalog over naturtiltag i marken Århus Universitet Faktaark om naturtiltag i marken. Læs om de forskellige tiltag der kan etableres. Faktaarkene indeholder praktiske oplysninger med en beskrivelse af hensigtsmæssig etablering, placering, formål med de enkelte tiltag samt hvordan man kan se, om tiltaget har den ønskede effekt. Tiltagene kan etableres inden for rammerne af reglerne for Grundbetaling, så længe nogle enkle regler overholdes. Mange af disse faktaark er lavet som led i projektet Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget udførelse og effekt, som er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og SEGES gennemført med støtte fra 15. juni fonden. PDF PDF Vibelavning Lærkepletter Samlet PDF til udprintning. Kronvang, Brian et al: Udredningsprojekt vedrørende dræns betydning for afvanding - og de naturlige og menneskeskabte faktorer som influerer på
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereVil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011
Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereOpskrift på flere Viber på markerne.
Opskrift på flere Viber på markerne. En operationel gennemgang af virkemidler, der kan forbedre forholdene for Viberne i landbrugslandet. Denne opskrift er tiltænkt naturinteresserede landmænd, som vil
Læs mereLandmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?
Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel? v/ Rikke Krogshave Laursen, SEGES EnviNas Naturårsmøde d. 29. august 2018 Er landmænd vanskelige?
Læs mereLandmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?
Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel? v/ Rikke Krogshave Laursen, SEGES EnviNas Naturårsmøde d. 29. august 2018 Er landmænd vanskelige?
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereLærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk
Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereBør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018
Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES Plantekongres 2018 Den røde tråd Konklusion så er vi på tæerne Generelt om dræningsbehovet i Danmark Ind på marken hvad gør vi? Hvilke elementer
Læs mereVil vi Viben? -og de andre af agerlandets fugle?
Vil vi Viben? -og de andre af agerlandets fugle? Vil vi Viben? Hvorfor forsvinder Viben og de andre af agerlandets fugle? Disposition. Ca. 10 minutter til hver af de 3 første punkter: 1. Viben er ikke
Læs mereEksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
Læs mereFaglig udredning om grødeskæring i vandløb
Projektbeskrivelse Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Formål Formålet er at udarbejde en faglig udredning om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereRegistrering af dræn Gesager Å- En del af C2CCC - C15
Registrering af dræn Gesager Å- En del af C2CCC - C15 Coast2coast climate challange- C2Ccc Rapporten om registreringen af dræn er en del af arbejdet til Coast2Coast climate challange- Projekt C15 Klimatilpasning
Læs mereNOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard
NOTAT Sagsnr.: 14/10818 Dok.nr.: 95799/17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Carsten Horup Bille 55 36 24 91 caho@vordingborg.dk NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering
Læs mereHVAD ER MARKVILDTSTILTAG?
HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereVedrørende opståede sumpområde på Fanø Strand
31. juli 2017 Risskov, Aarhus Vedrørende opståede sumpområde på Fanø Strand Følgende skrivelse er fremsendt til: - Lars Mortensen, Fanø Kommune - Rindby Strand Grundejerforening - Fanø Bads Grundejerforening
Læs mereTemadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.
Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereSammen om at hjælpe viben
Sammen om at hjælpe viben Viben har brug for en hånd Hvis det ikke umiddelbart er oplagt at gøre en målrettet indsats for viben på netop din bedrift, er der stadig mange andre muligheder for at give naturen
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereDen seneste valgperiode har været hård ved miljøet
Den seneste valgperiode har været hård ved miljøet Selvom flere partier i regeringen angiver at være de mest ambitiøse på klimaets vegne, er det på centrale klima- og miljøområder gået den gale vej de
Læs mereVISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September
VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015
NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening
Læs mereJo vådere, jo Vibere Opdatering 2016 af Vibeforår i landbrugslandet
Jo vådere, jo Vibere Opdatering 2016 af Vibeforår i landbrugslandet Vibefamilie søger føde i en stadig vandfyldt lavning i frøgræsmark. 11. juni 2016. Indhold Den våde optakt, side 5 De 114 småsøers land,
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereEffekt af vådområder på kort og lang sigt
Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet BKR@BIOS.AU.DK AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereLANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...
Læs mereInvitation til markvandring
Invitation til markvandring - Kom og se med egne øjne, hvad landmænd har lavet på frivillig basis for dyr-fugle og bier i det åbne land. De har lavet mange forskellige tiltag for vildtet For eks. Naturstriber
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereLandmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder
Landmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder v/ Irene Wiborg, SEGES Debatmøde i Landbrugsforum den 29. september 2018 Er landmænd vanskelige? Måske når det gælder vand Viborg
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereEffekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund IPBES symposium 14. juni 2019, Aarhus Jakob Harrekilde Jensen, Skovrider, Naturstyrelsen Skjern Å Naturprojekt gennemført 1999-2003
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereDanmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt
Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, lyn@niras.dk - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereplaner om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..
Sk kive e En ngee Forundersøgelsen i en sam mmenskrevet kort version Indledning og baggrund For att opfylde målene i EU s Vand ndrammedirektiv, skabe mer re natur og redur ucere kvæ ælstoftilførslen til
Læs mereDyrk også agerlandsfuglene.
Dyrk også agerlandsfuglene. Ornitologiske optællinger og oplevelser i landbrugslandet er sjældne, men det bør opdyrkes: Der gemmer sig nemlig gode muligheder for at forøge vores viden om nogle af de folkekære
Læs mereVibealarm! Opdatering 2014 af Vibeforår i landbrugslandet.
Foto: Erik Thomsen Vibealarm! Opdatering 2014 af Vibeforår i landbrugslandet. Indhold: Overblik 2 Min Vibeundersøgelse 2 Min undersøgelses begrænsninger 3 Vibeforåret 2014 4 De 9 markblokke og Viberne
Læs mereNATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI
NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI Natur & Miljø d. 8. juni 2016 Heidi Buur Holbeck 1... DE GODE NYHEDER FØRST. - KONKLUSIONER FRA 12 BEDRIFTSBESØG HOS NATURPLEJERE Naturplejere tror på fremtiden
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2009
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereMarkvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016
Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Jagtfaglig Chef/Afdelingschef Niels Søndergaard Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Hvad er markvildtprojektet?
Læs mereVibeforår i landbrugslandet
Vibeprojekt af Niels Andersen, Svendborg Vibeforår i landbrugslandet Viberne har trange kår i landbrugslandet. Mit amatørprojekt afdækker forholdene og kommer med gode forslag til, hvordan forholdene kan
Læs mereNedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.
Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Rønnedevej 9 4100 Ringsted Mrk. KP13 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 5. november
Læs mereTEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL
TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL PRÆSENTATION Indhold af teknisk forundersøgelse Projektgrænsen Projektforslag Konsekvensberegninger TEKNISK
Læs mereGylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug?
Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Gylle og livet i åerne Lars Brinch Thygesen, Miljøkonsulent, Danmarks Sportsfiskerforbund Hvordan påvirker gyllen dyrelivet
Læs mereTil Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
NOTAT Det åbne land J.nr. NST-4100-00040 Ref. trsla Den 10. november 2015 Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereDagens program for EU-støtte og vanplaner
Dagens program for EU-støtte og vanplaner Hvad er besluttet i den nye EU-reform? Hvad kan du forberede dig på? Meget er endnu ikke fastlagt Alt kan forandres, indtil vi kender gennemførselsreglerne og
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereResultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Læs mereKlimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret
Klimatilpasning i praksis Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9.-10. marts 2010 Vingstedcentret Klimatilpasning i praksis Hvilke klimaændringer kan vi forvente? Rambøll Overfladevand, kloakker og
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereAnsøgning modtaget 14. marts 2017
Ansøgning modtaget 14. marts 2017 Ansøgning om tilladelse til at etablere en mættet randzone på hos Jesper Thomsen, Intrupvej 2 7800 Skive, Matr.nr.: 11f, V. Lyby By, Lyby. Jesper Thomsen, SEGES og Landbo
Læs mereMILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform
SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereEfterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning
Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning
Læs mereEnergipil. Din fremtid?
2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem
Læs mereDen fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd?
Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd? Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer På vegne af Flemming Gertz, Specialkonsulent,
Læs mereVandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag
Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Jørn Torp Pedersen, Orbicon 27. november 2014 Medforfattere: Bo Kempel Christensen, Morten Larsen, Sidsel Hansen, Michael Juul Lønborg Screening
Læs mereDLBR Vandregnskab Online
DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring
Læs mereDanmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereDe vilde bier i den bornholmske natur
De vilde bier i den bornholmske natur Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Naturhistorisk Forening for Bornholms ekskursion med temaet De vilde bier i den bornholmske natur blev en oplevelse, deltagerne
Læs merePilotområdebeskrivelse - Gjøl
Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereHalsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
Læs mereMere natur til Fyn, fynboer og fynsk fugleliv. Inspirationskatalog til Den Danske Naturfond
Mere natur til Fyn, fynboer og fynsk fugleliv Inspirationskatalog til Den Danske Naturfond Den danske natu-hva for noget? Den Danske Naturfond www.ddnf.dk Formalia Samarbejde mellem den Danske regering,
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 29. maj 2018
NOTAT J.nr. 18-22120-000105 Ref. tobfel Den 29. maj 2018 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne på den direkte
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereFå vandløbet målt op
(http://agrogruppen.dk) Få vandløbet målt op 4. APRIL 2016 Oversvømmede marker og ødelagte afgrøder har i de seneste måneder været situationen for mange landmænd landet over. Agronom Casper Szilas fra
Læs mereSoleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk
April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, sro@jaegerne.dk Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan
Læs mereForvaltning af agerlandets vilde fauna
Forvaltning af agerlandets vilde fauna Plantekongres 2009 13.-14. januar Herning Kongrescenter Peter Odderskær, Chris J. Topping, Toke T. Høye Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereLad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017
Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug
Læs mereFAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;
Læs mere