Læs også: Sidste udkald for kurser og kvalitetssikring Tema: Videregående vandbehandling. Løve-Knudstrup Vandværk: Ståltanke til det rene vand

Transkript

1 vandposten medlemsblad for foreningen af vandværker i danmark november nr Løve-Knudstrup Vandværk: Ståltanke til det rene vand Læs også: Sidste udkald for kurser og kvalitetssikring Tema: Videregående vandbehandling

2 Din nye partner - FRA MINDRE FORBEDRINGER TIL STORE RENOVERINGER Eksempler fra nogle af vores forbedringer og renoveringer: Nr. Jernløse Vandværk - ny styretavle m. SRO & MyConnect, nyt vandforsyningsanlæg, etablering af automatisk pejling af boring, dæksel alarm mv. St. Lyngby - renoveret rentvandstank, gravearbejde, installation af vandforsyningsanlæg m. rørarbejde samt udskiftning af skyllepumpe. Du kender os måske for vores pumper, men faktisk har vi været igang længe med både små og store renoveringsopgaver i vandforsyningsbranchen. Så næste gang du har en opgave - så få et tilbud fra os - for det kan der jo ikke ske noget ved, vel? Baunehøj Boosterstation - Nyt anlæg i lille mandehul

3 Vandposten er medlemsblad for Foreningen af Vandværker i Danmark - FVD. Udkommer fem gange årligt: Februar, april, juni, september og november. Oplag: eksemplarer. Trykt på Multiart Silk 115 g Trykt med miljøvenlige vegetabilske farver. Ansvarshavende redaktør: Niels Toftegaard Redaktion: Pernille Weile, Robert Jensen, Julie Rabølle Knudsen, Susanne Witten, Niels Grann, Niels Toftegaard, Mette Kingod. Redaktion afsluttet: 12. november Layout: Mette Kingod Tryk: Zeuner Grafisk FVD Solrød Center 20 C, 1. sal 2680 Solrød Strand , fvd@fvd.dk CVR nr Bank Reg.nr Kontonr Telefontid: Mandag til torsdag kl. 9-14, fredag kl Abonnementspris for 2015: Kr. 245,- (ekskl. moms). Opsigelse af abonnement på Vandposten og/eller medlemskab af FVD skal ske skriftligt med min. 3 måneders varsel til årsskiftet. Indholdet i Vandposten kan frit citeres mod tydelig kildeangivelse. Indhold leder 5 Vandforbrugeren den nye malkeko kort nyt 6 Foreningsnyt 7 Kontingentsatser i 2015 foreningsnyt 8 Vand Grand Prix: Nu har jeg håneretten 11 Områdemøder i Region Fyn 13 Status på efterårets program i Region Midt 14 Besøgsrekord på udstillingen i Fredericia teknisk råd 16 Tilbagestrømningssikring - fra svømmebassin og amerikanerkøleskab til rensningsanlæg og bilvaskehaller kurser 18 En-dags hygiejnekursus for håndværkere fortsætter 19 Sidste udkald for at få kurser og kvalitetssikring på plads nyt fra sagsbehandlerne 21 Individuel afregning af vand med lejere 23 Giftige flourstoffer i fokus 24 Ny vejlov vil sende stor regning til forbrugerne 26 Målere skal godkendes til drikkevand 27 Fusion eller sammenlægning? tethys: ledelsessystem 28 Erfaringsgrupper gør det nemt at komme i gang med Tethys artikler 31 Få kampvalg til bestyrelsen 34 Brandpumpe giver mange slags sikkerhed for Hadsund Vandværk minitema: videregående vandbehandling 37 Videregående vandbehandling er en svær balancegang 39 Teknisk Råd forklarer: Hvad er videregående vandbehandling? 43 Hvorfor skal der tilladelse til videregående vandbehandling? 45 Fremtiden kan byde på central blødgøring af vand 47 Konference: Fremtidens drikkevand post til vandposten 48 Er landsformanden myndighedernes stik-i-rend-dreng? 49 Myndighederne foretager sig af og til noget fornuftigt Forsidefoto: Løve-Knudstrup Vandværk er blevet renoveret og har fået rustfri ståltanke til det rene vand. Her gøres klar til at få løftet beholder nr. 2 på plads. Foto: Niels Toftegaard. vandsektorloven 51 Vandsektorlovens ubekvemme sandhed månedens vandværk 52 Løve-Knudstrup Vandværk: Rustfri ståltanke til det rene vand nyt om navne 57 Navne og aktiviteter i FVD

4 Opfylder Jeres vandværk kravene til kvalitetssikring og dokumentation jf. BEK nr. 132? idoc udfører det samlede materiale til brug ved kvalitetssikring og dokumentation - med minimum brug af Jeres tid! Vi tilbyder: En gennemgang af vandværkets komponenter Indsamling af data omkring de enkelte komponenter En gennemgang af de nuværende driftsrutiner på vandværket Tilpasning af nuværende driftsrutiner til gældende lovgivning Bemærk! Kvalitetssikring skal være indført senest den 31. december 2014 Hvad får du? En fyldestgørende beskrivelse af driftsrutiner på opgaver vedr. bygninger, kildepladsen, boringer, behandlingsanlæg, beholderanlæg og udpumpningsanlæg Tjeklister og ugeskemaer inddelt i intervaller tilpasset Jeres vandværk Oversigtskalender der illustrerer inddelingen af intervaller for tjek Logbog til benyttelse ved bl.a. reperationer af komponenter og egentests for bakterier Komponentoversigt Hygiejneforskrift Optegning af Jeres vandværk for inddeling i hygiejnezoner Endvidere tilbyder vi: En årlig serviceaftale, som indeholder en opdatering af mappe for kvalitetssikring med bl.a. nye tjeklister og opdatering iht. lovgivningen Opdatering af komponentliste ved eventuelle nye komponenter på vandværket Vi har været i trygge hænder, og vores vandværk lever nu op til de nye krav i BEK nr. 132, som trådte i kraft i februar Anders Sørensen Vi har modtaget en grundig og professionel gennemgang af vores vandværk og nuværende driftsrutiner. Det materiale vi har modtaget er let overskueligt samtidig med at det opfylder lovgivningen. - Hune vandværk Vi udfører en professionel gennemgang af Jeres vandforsyningsanlæg idoc ApS Nibevej 3b 9200 Aalborg SV - DK CVR TEL: info@idoc-eng.dk

5 forbrugerne leder Vandforbrugeren den nye malkeko Regeringens økonomiske ministerier leder med lys og lygte efter minimale effektiviseringer hos vandværkerne samtidig med, at nye udgifter, der intet har med vandkvalitet at gøre, stoppes ned i halsen på selvsamme vandværker. Regningen ender i sidste ende hos forbrugeren og virksomhederne. AF OLE WIIL, LANDSFORMAND, FVD Aldrig har vandforbrugeren betalt for så meget andet end vandet. Først lovede politikerne os billigere vand og effektive vandværker. Siden har de samme politikere kradset pengene ind igen: Vandsektorloven koster millioner i administration, skatten kommer oveni, og nu skal tilfældigt udvalgte vandværker også selv betale for omlægning af ledninger, når der bygges veje og jernbaner. Det er udgifter, som hverken forbedrer vandkvalitet, forsyningssikkerhed, grundvand eller service for forbrugerne. Ledninger Hidtil har det været sådan, at havde vandværket tinglyst sine ledninger med en dekleration, skulle eksempelvis Vejdirektoratet betale for omlægning af ledningerne, når der skulle anlægges en ny vej. Men nu sender vejmyndighederne som regel bare regningen videre til vandværkerne. Det kan jeg ikke forstå. Hvorfor skal en lille skare af mennesker tilknyttet et uheldigt vandværk betale ekstra for det fælles gode, en ny vej eller en ny jernbane nu engang er? Det må da netop være den fælles kasse, der skal betale for det. Det princip gjaldt da Kastrup Lufthavn i sin tid blev udvidet i 80 erne: Her blev der i budgetterne sat penge af til, at naboerne til lufthavnen kunne få udskiftet deres vinduer til nogle mere støjdæmpende. Samme retfærdige tilgang, mener jeg, bør gælde ved anlæg af ny infrastruktur, så vandværkernes udgifter til at flytte ledninger bliver dækket af den fælles kasse. Skat Hele skatteproblematikken er det andet eksempel på, at politikerne lader vandværkets forbrugere betale til den fælles kasse, selvom de blev lovet noget andet. To statslige myndigheder strides om, hvordan vandværkerne skal beskattes men i forarbejderne til vandsektorloven blev det skrevet tydeligt, at vandværker aldrig var tænkt Først lovede politikerne os billigere vand og effektive vandværker. Siden har de samme politikere kradset pengene ind igen: Vandsektorloven koster millioner i administration og skatten kommer oveni. Ole Wiil, landsformand som en ny indtægtskilde for regeringens økonomiske ministerier. Imens sender SKAT alligevel kæmperegninger ud til vandværkerne med tilbagevirkende kraft, og skiftende skatteministre afviser, at der er nogle problemer. Mest absurd bliver forskelsbehandlingen, hvis et vandværk er den gode dreng i klassen, sænker spildprocenten og får forbrugerne til at spare på vandet, så værket kommer under m 3 og ud af vandsektorloven. For har man først betalt skat én gang, skal vandværket gøre det for altid. Bureaukrati Og nu vi er ved den, vandsektorloven, så er den det tredje eksempel på, at vandforbrugeren tvinges til at kaste gode penge efter ingenting. Udgifterne til revisorer samt embedsmænd i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, som man skulle tro var til for forbrugerne, kan vel næppe siges at forbedre vandkvaliteten. Et skræmmende eksempel er Ulsted- Ålebæk Vandværk, der betaler kroner mere om året for revision efter indførelse af vandsektorloven. Til gengæld sender Forsyningssekretariatet et brev, hvor vandværket bliver bedt om at spare kroner om året. Nu hæver vandværket kubikmeterprisen med 65 %. Skål! november 2014 vandposten 5

6 kort nyt Nye firmamedlemmer Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Brødrene Dahl WASYS A/S Roswater idoc ApS Nye vandværker Vorgod Vandværk Vinding Vandværk Tambohus Vandværk Velkommen til nye medlemmer Rettelse i forhold til den trykte udgave Forsikringer: Priser i 2015 Basispakke: Uændrede priser på minimum-og maksimumpræmie samt selvrisiko i Indeksregulering: All Risk: Stiger 1,2 %. Erhvervs- og produktansvar: Stiger 1,2 %. Arbejdsskadeforsikring: Stiger 2,17 %. Nyt fondsudvalg i Vandsektorens Teknologiudviklingsfond Efter tre års solid indsats erstattes VTU-Fondens første fondsudvalg med nye, friske kræfter. VTU-Fondens bestyrelse har godkendt følgende sammensætning af fondsudvalget: DANVA og FVD har sammen indstillet direktør Jens Prisum fra BIOFOS, direktør Hans Martin Friis-Møller fra Kalundborg Forsyning, afdelingschef i Aarhus Vand Claus Møller Pedersen, direktør Finn Jessen fra Ringkøbing-Skjern Forsyning og international direktør for vand hos Rambøll og bestyrelsesmedlem i FVD, Søren Hvilshøj, som også bliver fondsudvalgets eneste genganger. Dansk Miljøteknologi har indstillet politisk og økonomisk konsulent Jørgen Magner fra Dansk Miljøteknologis sekretariat. InnovationsFonden har indstillet Jens Christian Refsgaard, forskningsprofessor ved GEUS. VTU-Fonden takker for den store indsats det tidligere fondsudvalg har udvist og byder det nye fondsudvalg velkommen. VTU Lejre vandråd inviterer til temadag om: Energibevidste vandværker i en grøn kommune Lejre Vandråd har sammen med firmaet Øllgaard A/S gennemført et projekt om vurdering af det specifikke energiforbrug. Det vil sige forbruget af strøm (kwh) per udpumpet vandmængde (m 3 ) i både små og mellemstore vandværker. Vurderingerne er samlet i en letforståelig og brugervenlig kogebog, så vandværker med en lille indsats selv kan vurdere, om de skal sætte ind på dette punkt. Kogebogen indeholder også eksempler på kendte energislugere og hjælp til at identificere dem på vandværket. Projektet er funderet i Lejre Vandråd, men har også modtaget velvillig støtte til publicering fra både Lejre Kommunes borgerpulje og Lejre Forsyning. Resultatet bliver præsenteret ved et møde, som Lejre vandråd afholder 2. december 2014 kl. 19:00 i Kirke Såby forsamlingshus, Fanøvej 1, 4060 Kirke Såby. Deltagelse er gratis og mødet er åbent for alle interesserede. Tilmelding nødvendig senest den 26. november 2014 på post@lejrevandraad.dk. 6 vandposten november 2014

7 kontingent 2015 kort nyt Kontingentsatser 2015 I januar 2015 opkræver FVD det årlige kontingent. Se 2015-priserne herunder. Abonnement på Vandposten Et årligt abonnement på Vandposten (fem blade) koster 245 kr. Grundtakst for alle kr. I kontingentet er der inkluderet ét abonnement på Vandposten. Antal forbrugere Kontingent kr Kontingent: Virksomhedsmedlemmer Medlemsskab for virksomhedsmedlemmer koster: kr. i 2015 (årligt). I kontingentprisen er der inkluderet ét abonnement på Vandposten. Undgå forkerte opkrævninger I janaur 2015 sender FVD de årlige opkrævninger af sted. Vi oplever af og til, at medlemmer ringer til os, fordi de har fået en forkert opkrævning. Det vil vi gerne undgå, og vi beder dig/jer derfor kigge på denne tjekliste. Hvis du følger den, kan vi hjælpe hinanden med at undgå nogle af fejlene. 1) Log ind på >Din Side. Her kan du se de personer, der er knyttet til jeres vandværk. Husk at fordele jeres titler. 2) Tjek om I modtager det korrekte antal abonnementer på Vandposten, og at det er de rette personer, der får bladet. 3) Slet tidligere bestyrelsesmedlemmer. Der kan gå op til 24 timer før ændringerne kan ses på Din Side. 4) Overdrag evt. abonnementer på Vandposten, som I har betalt for, til de nuværende bestyrelsesmedlemmer. Der kan gå op til 24 timer før ændringerne kan ses på Din Side. 5) Hvis vandværket nedlægges eller fusionerer med et andet vandværk, så giv os besked på fvd@fvd.dk eller tlf ) Tjek, at I har de nødvendige forsikringer. HUSK: Dine Tryg-forsikringer skal være tegnet gennem FVD og ikke direkte hos Tryg for at få den fordelagtige pris. Med forbehold for trykfejl. november 2014 vandposten 7

8 foreningsnyt vand grand prix 2014 Vand Grand Prix: Nu har jeg håneretten Sprød smag, liflig og stringent renhed. Vinanmeldere satte nye ord på almindeligt hanevand til Vand Grand Prix, hvor det rene danske vand blev fejret og det lille Kostræde Ny Vandværk endte på tredjepladsen. AF NIELS TOFTEGAARD, FOTO: ANDREAS BRO Med udsigt til den enorme B&W-hal og Melodi Grand Prix-arena blev et noget mindre og økonomisk bæredygtigt grand prix fejret fredag 10. oktober. For fjerde gang blev Danmarks mest velsmagende drikkevand nemlig kåret ved Vand Grand Prix afholdt i Langelinie Pavillonen med udsigt til Københavns Havn og altså den store MGP-betonbygning på Refshaleøen. Det blev vandet fra Aabenraas vandselskab Arwos, der løb med titlen dog i særdeles tæt konkurrencen med trekantsområdets vandselskab Tre-For. Begge fik 44 point, men da Arwos sikrede sig flest ti-taller fra dommerne, løb det sønderjyske vand med sejren. Forbrugerejet tredjeplads Det lille forbrugerejede Kostræde Ny Vandværk syd for Næstved sneg sig ind på tredjepladsen. Vandværket har i omegnen af 550 forbrugere og udpumper ca m 3 om året - og var dermed et af de mindste i konkurrencen. "Nu har jeg håneretten," grinede formand Leif Nygaard, der til daglig arbejder i Næstveds kommunalt ejede vandselskab - dog i spildevandsafdelingen. Dommerne gav vandværket 40 point, fire mindre end de to højere placerede vandselskaber. Trofæerne til de tre bedst placerede vande. Vinder blev Aabenraas vandselskab Arwos. "Jeg synes det har været sjovt at være med, og endnu mere at vi kunne være med i toppen," sagde formanden efter præmieoverrækkelsen. 8 vandposten november 2014

9 Kostræde Ny Vandværk får overrakt 3. præmien 175 drikkedunke fra firmaet Dopper. Fra venstre er det FVD s landsformand Ole Wiil, miljøminister Kirsten Brosbøl, DANVA-direktør Carl-Emil Larsen, vandværksformand Leif Nygaard samt Michael Valstorp fra Dopper. vand grand prix 2014 foreningsnyt Miljøminister Kirsten Brosbøl overrakte trofæerne, og takkede alle deltagende vandværker for at skabe opmærksomhed om det danske drikkevand. Vi tager rent drikkevand for givet. Men det er virkelig noget, vi bemærker, når vi er i udlandet, og ikke kan drikke vandet fra hanen. Og vi skal ikke ret langt væk før, det er tilfældet, sagde miljøministeren, der selv har boet i Libanon, hvor vandet i hanerne ikke er egnet til at drikke. >> Se mere på næste side 30 vandselskaber deltog i Vand Grand Prix 21 kommunalt ejede og ni forbrugerejede. november 2014 vandposten 9

10 foreningsnyt vand grand prix 2014 God i whisky Det var dommerne enige i. Det rene postevand i Danmark er indbegrebet af sundhed og livskvalitet, og trods geografiske smagsnuancer, så har postevandet samlet set en helt enestående kvalitet. Om vindervandet sagde dommer og vinanmelder Jacqueline Jensen: Dommerpanelet bestod denne gang som ved de forrige grand prix er af professionelle vinanmeldereeller kendere. Alle var de enige om, at det er langt sværere at bedømme smagsnuancer i vand end vin. Vandet fra Arwos udmærker sig ved smagsmæssigt at have helt særlige egenskaber. Det har en fin harmonisk, markant og stringent mundrenhed fra først til sidst. Vandet egner sig godt til at slukke tørsten i, ligesom det er en unik ledsager til mad og vin, sagde hun, og tilføjede: Og bruger man et par dråber af det i whisky, så vil det forstærke oplevelsen væsentligt. Vand i verdensklasse At der var tæt kamp om pladserne i toppen er en pointe i sig selv, mente FVD s landsformand Ole Wiil til arrangementets afslutningstale: Opløbet var tæt, fordi, det ved vi jo alle: Vandkvaliteten i Danmark er verdensklasse. Dommerne tager en sidste runde for at afgøre, hvem der løber med titlen som leverandør af Danmarks mest velsmagende drikkevand. Selvom vi i dag har præmieret tre vandselskaber, så går formålet med Vand Grand Prix længere end konkurrencen. Formålet med arrangementet er at gøre opmærksom på det unikke drikkevand, vi har i hele Danmark, og vi ønsker også at gøre opmærksom på en branche, der både nationalt og internationalt får stigende betydning. Derfor er det også nærliggende, at vandselskaberne vil bruge flere ressourcer på at synliggøre sig selv og deres ydelser over for offentligheden, sluttede Ole Wiil. Repræsentanterne fra de mange vandselskaber havde en munter dag, og efter selve grand prix et var der fælles besøg i de underjordiske Cisterner, som frem til 1930 erne var drikkevandsreservoir for København. 10 vandposten november 2014

11 nyt fra region fyn foreningsnyt Områdemøder i Region Fyn Oktober bød på tre fynske områdemøder med stor spørgelyst til særligt takster og normalregulativ. AF PALLE CHRISTENSEN, FORMAND REGION FYN Traditionen er, at regionen inviterer til tre områdemøder i oktober således også i år. I år var det på Bregninge Mølle, Skovlyst i Svanninge Bakker og Fjelsted Skov Kro. 46 vandforsyninger med tilsammen 115 personer deltog det var meget fint. Indholdet på møderne drejede sig om de nye vejledninger m.h.t. Takstblad og Normalregulativ samt Kvalitetsbekendtgørelsen og BNBOområder. Der var livlige drøftelser på alle områderne, og det affødte ret så mange spørgsmål på alle fire områder. Der er god viden på området for de fleste, men der er behov for at få hjælp på store dele af de nye ting, der formelig hagler ned over bestyrelserne i vandforsyninger over hele landet. De færdige udgaver af FVD's vejledninger vedr. Takstblad og Normalregulativ til download savnes meget - det er nu, de skal bruges. Regionen anbefaler, at man samles i kommunerne og får lavet fælles takstblade og regulativer - førstnævnte som en skabelon alle kan (læs: skal) bruge, men naturligvis med vidt forskellige satser. Opdelingen af tilslutningsbidragene voldte en del af deltagerne forståelsesmæssige problemer. Fælles regulativ i vandrådet Normalregulativet er også et område, der kan give store lettelser ved at udfærdige en fælles model for alle vandforsyninger i kommunen alene godkendelserne i kommunalbestyrelserne vil jo blive lettet voldsomt. Vandrådet i Odense Kommune har fået etableret et fællesregulativ og det kan alle andre også gøre. Men det kræver, at de enkelte kommuners vandråd tager arbejdstøjet på der skal ydes en indsats, og vi i regionen giver gerne en hånd med f.eks. ved deltagelse i fællesmøder med vandrådet som arrangør. Mængden af nye tiltag virker efter min opfattelse næsten lammende på nogle af vore medlemmer. Det er en farlig tendens, hvor der skal ydes "førstehjælp"! Begreber som ledelsessystemer, kurser, indsatsplaner, BNBO, driftsansvarlig, takstblad, regulativ, fusioner, sammenlægninger, nedlæggelser, tilsyn, budgettering osv. man kan blive helt stakåndet af det, ikke? Det lyder værre, end det er, når man dykker lidt ned i det, men man kunne brændende ønske sig, at myndigheder bremser lidt op, og giver plads til, at vi alle kan få ro til så at sige at "konsolidere" vores arbejdsområder. Det var nu alligevel nogle gode aftner med gode kolleger på vores grønne ø! Tak for jeres deltagelse og, til dem, der ikke var med: I missede chancen for at dele viden med andre. november 2014 vandposten 11

12

13 Status på efterårets program i Region Midt Tema-møder i september er vel afholdte med fokus på ledelsessystemer og kvalitetssikring. nyt fra region midt foreningsnyt AF NIELS CHRISTIAN RAVN, FORMAND REGION MIDT Med de planlagte Tema-møder i september måned vel overstået takker Region Midt alle fremmødte for den opbakning, bestyrelsens igen har fået, og at konceptet, hvor få bestyrelsesmedlemmer har den lange vej at køre til glæde for de mange medlemmer, der for deltagelse kan nøjes med kun begrænset køretid, måske er en medvirkende årsag til, at rigtig mange møder op. Papirsystem Bestyrelsens program med gennemgang af Naturstyrelsens vejledning af juli 2014 med beskrivelse af de mindre vandforsyningers muligheder på en simpel måde at opfylde bekendtgørelsens krav til kvalitetssikring var et emne, som rigtig mange lyttede med interesse til. Bestyrelsen havde til formålet samlet de nødvendige skemaer i et ringbind til udlevering, samt anviste hvor på FVD s hjemmeside, yderligere skemaer kan hentes, og hvordan skemaerne kan redigeres og evt. gemmes på egen pc, hvis en digital udgave af den såkaldte papirudgave af Ledelsessystem ønskes. Papirudgaven, eller den på egen pc gemte udgave med mulighed for redigering efter eget ønske og behov, er ikke den store videnskabelige løsning, og måske derfor en løsning som tilsyneladende rigtig mange vandværksbestyrelser og driftsansvarlige kan bruge. Desuden ser mange bestyrelser også en fordel i, at materialet er frit tilgængeligt, og at udgifter højst kan omfatte et ringbind med indhold og skilleblade til en samlet pris af ca. 30 kr. Skemaer opdateres Region Midt vil selvfølgelig arbejde videre med ideen, og helt sikkert vil der fra FVD s hjemmeside fremover kunne downloades skemaer, der måske har fået en mindre opdatering uden dog, at det vil betyde, at eksisterende og tidligere ibrugtagne eksemplarer skal kasseres, men fortsat kan bibeholdes og samlet fungere som den krævede dokumentation for gennemførte kontroller og tiltag. Uddannelsesinstruktioner På uddannelsessiden oplever Region Midt, at alle fokuserer på flerdagskurserne, og at der for tiden ikke er det helt store overskud til også at deltage i aftenkurser, hvilket er fuldt forståeligt. Vi vil derfor i bestyrelsen bruge tiden på at medvirke til, gennem vores repræsentation i Kursusudvalget, at gøre vore instruktører endnu bedre rustede til opgaven, idet vi er af den fulde overbevisning, at en målrettet og positiv viderebringelse af viden er betinget af, at instruktøren er gjort bekendt med deltagernes forventninger og specifikke behov. En mulighed er, at der til alle håndbogskurser udarbejdes Uddannelsesinstruktioner med krav og kriterier, som instruktørerne herefter kan planlægge deres undervisning ud fra. november 2014 vandposten 13

14 foreningsnyt udstilling i fredericia Der er altid mulighed for en god vandværkssnak på FVD s udstillinger. Foto: Niels Toftegaard. Besøgsrekord på udstillingen i Fredericia Flotte stande og foredrag om kvalitetssikring og Tethys trak mange gæster til udstillingen AF NIELS GRANN, FVD På udstillingen i Fredericia den 3. oktober var der besøgsrekord med mere end 370 gæster fra 160 vandværker. Ca. 60 firmaer udstillede alt inden for vandværksdrift, vandværksadministration og rådgivning. Der har på alle tre udstillinger i 2014 været afholdt velbesøgte seminarer om ledelsessystemer til kvalitetssikring. Det skal alle vandværker over m 3 have indført inden udgang af På seminaret blev det elektroniske ledelsessystem Tethys også præsenteret. I 2015 vil der blive valgt et nyt aktuelt emne, som vil blive præsenteret både om formiddagen og om eftermiddagen, så har de fleste gæster mulighed for at overvære det. Næste udstilling Næste udstilling er i Roskilde fredag den 30. januar 2015 kl Book standplads Firmaer kan allerede nu bestille standplads via FVD s hjemmeside. Bestil adgangsbiletter Fra midten af december kan vandværksfolk bestille adgangsbilletter via FVD s hjemmeside. Udstillingskalenderen for 2015: - Roskilde: Fredag 30. januar fra 9:00-16:00 - Aars: Fredag 20. marts fra 9:00-16:00 - Fredericia: Fredag 2. oktober fra 9:00-16:00 14 vandposten november 2014

15 udstilling i fredericia foreningsnyt Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. På FVD s vandværksudstilling i Fredericia fremviste 60 firmaer fra branchen alt lige fra regnskabssystemer, målere, renovering og nybygning af vandværker, hegn, maskindele og meget, meget andet. På flere af standene havde de besøgende vandværksfolk mulighed for at få både lidt vådt og tørt til ganen. Foto: Niels Toftegaard. november 2014 vandposten 15

16 teknisk råd tilbagestrømningssikring Tilbagestrømningssikring fra svømmebassin og amerikanerkøleskab til rensningsanlæg og bilvaskehaller Der er brug for tilbagestrømningssikring ved flere typer af industri og erhverv, end man lige tror. Teknisk Råd fortæller her om emnet. AF TEKNISK RÅD OG NIELS TOFTEGAARD, FVD Tilbagestrømningssikringer forhindrer, at forurenet vand fra typisk en forbruger som oftest en virksomhed eller et landbrug, men også almindelige husstande løber tilbage i ledningsnettet, fordi vandtrykket ved virksomheden er højere end det i ledningsnettet. Emnet er særdeles vigtigt, men også en smule overset blandt vandværker, hvorfor Teknisk Råd ønsker at sætte fokus på det. Opmærksomheden bør desuden gå begge veje, så også forbrugere, virksomheder og landbrug kender til emnet og er opmærskomme på at få den rette tilbagestrømningssikring selv om emnet kan være komplekst. Et følsomt emne Tilbagestrømningssikringer er tilsyneladende også et følsomt emne. Vandværkets krav koster for landbrug og virksomheder som jo samtidig er vandværkets forbrugere. Men som vandværk er det dog uhyre vigtigt at sikre sig, at disse erhverv har de rette tilbagestrømningssikringer for hvis de mangler, og der en dag sker en forurening som følge af tilbageløb i ledningsnettet, så er det vandværket, der står med aben. Tilbagestrømningssikringerne er inddelt i forskellige kategorier, afhængig af sundhedsfaren ved den væske, der risikerer at løbe tilbage i ledningsnettet. I kategori 1 er vandet ligeså godt som drikkevand, mens kategori 5 er den højeste kategori, hvor vandet indeholder skadelige bakterier og vira. Det er f.eks. rensningsanlæg. Her er der krav om konstant luftgab fra vandspejl i eksempelvis en tank til drikkevandsindløbet i tanken. Skal bruges til mere end man tror Teknisk Råd fremhæver blandt andet, at mange udbredte industri- og erhvervsbrancher hører til i de høje kategorier, hvor særlige typer af tilbagestrømningssikringer skal være installeret hvilket en del vandværker ikke nødvendigvis er klar over. Det er blandt andet: Tankstationer med vaskehaller I forbindelse med byggeprojekter Alle typer landbrug Svømmehaller I almindelige husholdninger er der også flere steder behov for tilbagestrømningssikringer, som dog ofte er indbygget i for eksempel vaskemaskiner og opvaskemaskiner eller i vandmåleren. Ismaskiner i amerikanske køleskabe tilhører mindst kategori 2. Et klassisk eksempel er haveslangen, som har fyldt et svømmebassin op, og nu ligger på bunden af det fyldte bassin. Her kan vandtrykket i svømmebassinet være højere end det i slangen, så det siver ind i forbrugerens vandledninger, og måske også resten af ledningsnettet. Hvad kan vandværket gøre? Brev og spørgeskema: FVD har for nylig udarbejdet et brev med tilhørende spørgeskema, som vandværket kan sende til forbrugere, som vurderes at være i nogle af de højere kategorier. Brevet og skemaet skal give både forbrugeren/virksomheden og vandværket et billede af behovet for tilbagestrømningssikring. Regulativet og lukning for vandet: Vandværker kan med FVD s normalregulativ i hånden pålægge en forbruger at installere tilbagestrømningssikring. Hvis dette ikke efterleves, kan vandværket underrette kommunen, som kan pålægge forbrugeren/virksomheden at installere den rette tilbagestrømnings- 16 vandposten november 2014

17 tilbagestrømningssikring teknisk råd Læs mere fra Teknisk Råd FVD s Teknisk Råd diskuterer og opsamler viden om den tekniske del af vandværksdriften. Rådet holdt sit andet møde i midten af oktober, og referatet kan findes på under Teknisk Råd. Rådet diskuterede blandt andet: Rentvandstanke gode råd ved renovering. Svejsning af ledninger hvad skal man være opmærksom på? For meget ammonium hvad gør man? Fjernaflæste målere hvad skal man være opmærksom på? Længere inde i dette nummer af Vandposten kan du læse rådets beskrivelser af forskellige former for videregående vandbehandling. sikring, og kommunen kan også lade arbejdet udføre for virksomhedens regning. FVD s normalregulativ giver også mulighed for at lukke for vandet, hvis vandværket finder, at en forbrugers installationer er til fare for vandkvaliteten f.eks. hvis der er manglende tilbagestrømningssikring. Kontakt et firma: Mange firmaer i vandbranchen er eksperter i tilbagestrømningssikring. Har du en konkret sag, er det værd at tage et firma med på råd. Se i leverandørfortegnelsen. Regler og vejledninger: Rørcenteranvisning 015 fra Teknologisk Institut: Glimrende og tilgængelig, med både eksempler på sager, hvor det gik galt, skemaer med forklaring på, hvilke kategorier, der skal bruges hvor, samt mange gode tegninger. Vejledningen er baseret på DS/EN Dansk Standards DS/EN 1717 om tilbagestrømningssikringer samt DS 439 Norm for vandinstallationer er de forskrifter, som gælder. Den indeholder skemaer over, hvilke kategorier af tilbagestrømningssikringer, der skal installeres ved de forskellige typer af industri/ erhverv og forbrugere i vandværkets forsyningsområde. Det til enhver tid gældende bygningsreglement beskriver krav til nyt byggeri, herunder også tilbagestrømningssikring. Det gældende reglement er fra november 2014 vandposten 17

18 kurser nyt fra kursusafdelingen En-dags hygiejnekursus for håndværkere fortsætter Flere håndværkerhygiejnekurser i 2015 med fokus på den praktiske hygiejne, når der arbejdes i en vandforsyning. AF NIELS GRANN, FVD FVD afholder i løbet af november og december tre enkeltdags hygiejnekurser målrettet håndværkere, som ikke er driftsansvarlige, men som arbejder inden for vandsektoren. Tilslutningen har været så stor, at det er besluttet også at udbyde dette kursus i 1. halvår I første omgang udbydes der tre kurser. Der vil efter behov blive udbudt flere kurser. Tilmeldingen til forårets kurser er åben via under Kursus. 1 2 Kurset består overordnet af fire dele: Kort introduktion til mikrobiologi. Zoneopdeling på et vandværk: Hvorfor og hvad er forskellene på zonerne? 3 Gode hygiejneregler: Hvad man skal være opmærksom på for at sikre en høj hygiejne, og dermed mindske risikoen for en forurening, når man arbejder i en vandforsyning. 4 Hvad gør man, hvis en forurening opstår, samt eksempler på, hvor det er gået galt. Tid Kurset starter kl og slutter kl Pris kr. for medlemmer kr. for ikke-medlemmer. Begge priser er ekskl. moms. Få kurset til vandrådet Hvis et vandråd ønsker at afholde et kursus hygiejne for håndværkere, kan det også arrangeres, hvis der er minimum 20 deltagere dog maksimalt 30. Kontakt Niels Grann på mail ng@fvd.dk eller telefon Håndværkerhygiejnekurser i april på Hotel Maribo Søpark 26.maj på Agerskov Kro & Hotel 9. juni på Sabro Kro ved Aarhus 18 vandposten november 2014

19 nyt fra kursusafdelingen kurser Sidste udkald for at få kurser og kvalitetssikring på plads Året 2014 nærmer sig sin afslutning, og der er nu kort tid til, at bekendtgørelsen om kvalitetssikring skal være opfyldt. Så husk at tilmelde den driftsansvarlige et kursus og få styr på ledelsessystemet. AF NIELS GRANN OG PERNILLE WEILE, FVD Kravene i den meget omtalte bekendtgørelse om kvalitetssikring på vandværker skal være gennemført senest den 31. december Ifølge bekendtgørelsen skal den driftsansvarlige på et alment vandforsyningsanlæg gennemføre et kursus om vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne. Et alment vandforsyningsanlæg er en vandforsyning med 10 forbrugere eller flere. FVD s kurser lever op til bekendtgørelsens krav Kravene til kursernes pensum fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, hvor der er listet 17 faglige discipliner, som skal gennemgås og læres. Det skal vandforsyningen kunne dokumentere overfor kommunen. FVD s kurser overholder bekendtgørelsen, og de 17 emner er i øvrigt inspireret af FVD s håndbogsserie. Husk også kvalitetssikring Derudover skal vandforsyningsanlæg, der leverer m 3 vand pr. år eller mere, indføre kvalitetssikring. Har du endnu ikke været på kursus? Naturstyrelsen har tidligere udtalt, at såfremt en vandforsyning inden udgangen af 2014 har tilmeldt sig et kursusforløb i 2015, vil styrelsen betragte det som opfyldelse af bekendtgørelsens uddannelseskrav. Det er imidlertid ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Det er derfor stadig sådan, at kurserne i drift og hygiejne skal være gennemført inden udgangen af december Der er dog stadig et lille lys i mørket, for vandværket skal efter bekendtgørelsen senest indberette indførelsen af kvalitetssikringssystemet og herunder at den driftsansvarlige har gennemgået kurser den 31. juni Der er altså et halvt år at løbe på, hvis det ikke har været muligt at få gennemført kurserne inden da. Vandforsyning kun med ledningsnet Købes alt vandet fra en anden vandforsyning, således at man kun driver ledningsnettet, skal man stadig udpege en driftsansvarlig som skal gennemføre kurser i drift og hygiejne. Leveres der mere end m 3 vand pr. år, skal der også indføres kvalitetssikring. Men hvis man som vandforsyning kun driver et ledningsnet, er opgaven naturligvis mindre, da det kun er ledningsnettet, kvalitetssikringen skal omfatte. Det siger bekendtgørelsen om kvalitetssikring Jf. bekendtgørelsens 2, skal et alment vandforsyningsanlæg foranledige, at den driftsansvarlige for et alment vandforsyningsanlæg gennemfører et kursus om vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne. Indholdet i disse kurser er beskrevet i bilag 1. For at opfylde bekendtgørelsen er det nok at blot en enkelt person fra vandværket den driftsansvarlige kommer på kursus. Definitionen driftsansvarlig kan derfor dække over men er ikke nødvendigvis begrænset til: En fastansat person med driftsansvar for et eller flere vandværker Et entreprenørfirma/vvs-firma, der tilser vandværket Et bestyrelsesmedlem, der varetager driftsopgaver november 2014 vandposten 19

20 Flowcenter Danmark inviterer til Flowtemadag om varme, vand, regn- og spildevand D. 16. december 2014 i Brøndby Få nyeste viden om flowmåling inden for varme, vand, regn- og spildevand, herunder: De måletekniske vejledninger til kontrol af vandog varmeenergimålere EED-direktivet og MID-direktivet og deres betydning for vand- og varmeforsyninger Håndtering af nedtagne vand- og varmeenergimålere Smart meters dataanalyse og brug af data til andet end afregning Projekter inden for bl.a. regn- og spildevand i Danmark og internationalt Skybrudssikring. Oplev præsentationer fra: Energistyrelsen HOFOR FORCE Technology Teknologisk Institut. Se programmet og tilmeld dig på eller via koden. Der er begrænset antal pladser. Kalibrering af vandmålere FORCE Technology er en international teknologisk rådgivningsog servicevirksomhed. Vi rådgiver og servicerer bl.a. energi- og miljøsektoren, olieog gasindustrien, medicinal- og fødevareindustrien, den maritime industri og den offentlige sektor. Vi har virksomheder i Danmark, Sverige, Norge, Rusland og USA. FORCE Technologys DANAK-akkrediterede laboratorium tilbyder kalibrering, kontrol, verifikation og typeprøvning af alle typer vand- og varmeenergimålere i området fra 1 l/time til l/time. Vi tilbyder: Stikprøvekontrol Administration af målerne - herunder partidannelse og stikprøveudvælgelse Assistance til tolkning af lovgivningen på området Kontrol af målere ved uoverensstemmelse med forbrugere Landsdækkende service med kort leveringstid Typeprøvning. FORCE Technology Hovedkontor Park Allé 345 DK-2605 Brøndby Tlf forcetechnology.com Michael Møller Nielsen mmn@force.dk Tlf FORCE Technology Hovedkontor Park Allé Brøndby Tlf Fax info@forcetechnology.dk forcetechnology.com