Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Sydgrønland, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Sydgrønland, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd"

Transkript

1 Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Sydgrønland, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd Danish 1

2 Resumé af høringssvar NERI Ref Danmarks Miljøundersøgelsers bemærkninger Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis Bemærkninger til VVM rapporten. N1 Danmarks Miljøundersøgelser har flere bemærkninger til VVM rapporten. For det første undrer man sig over, at der ikke henvises til de seismiske retningslinjer, som Danmarks Miljøundersøgelser har udarbejdet. Retningslinjerne indeholder vigtige oplysninger om den information, som skal medtages i VVM rapporten ( Der er i stort omfang henvist til retningslinjerne fra Danmarks Miljøundersøgelser i VVM rapporten. Særlig er afsnit 5»Recommendation of best practice«i retningslinjerne indarbejdet i VVM rapportens bilag 2. N2 I retningslinjerne er det bl.a. bestemt, at der skal være to MMS observatører ombord på det seismiske skib. Der er henvist til kravet om to MMSO'ere, i henhold til VVM rapportens bilag 2, i rapportens afsnit om risikoreducerende foranstaltninger. Betegnelsen MMSO bruges nu i hele VVM en Det bekræftes, at brugen af»mmo«og»mmso«i dokumentet er inkonsekvent, og dette vil blive rettet. N3 Alle kort bør inkludere projektområdet så virkningen let kan vurderes. Denne bemærkning er uklar, da projektområdet og det operative område er klart angivet på alle kort, som er indeholdt i ansøgningens dokumentation. N4 VVM rapporten bør klart anføre, at det generelle kendskab til især havpattedyr i undersøgelsesområdet er begrænset, hvilket gør det vanskeligt at konkludere på den seismiske undersøgelses virkninger. Er noteret til opdatering. Relevante erklæringer er inkluderet i hele VVM en. N5 Observationstiden nævnes ikke (hvornår og med hvilke intervaller sker dataindsamlingen). I henhold til retningslinjerne fra JNCC (Joint Nature Conservation Committee, UK) (august 2010) og DMU (2010), varer søgeperioden, som går forud for skydningen i 60 min på dybt vand. 2

3 Ref Danmarks Miljøundersøgelsers bemærkninger Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis N6 Brugen af db er ukorrekt eller ulogisk. Der skal altid refereres til enten rms (med angivet varighed), spidsværdi eller spidsværdi til spidsværdi. Vil blive rettet. References to rms, peak or peak topeak are made throughout the EIA. Henvisninge r til RMS, spidsværdi, eller spidsværditilspidsværidi. N7 VVM rapporten indeholder kapitler med ir information, fx. om arter som ikke findes i undersøgelsesområdet, samt inuitkultur og praksis. De sociale elementer vil blive fjernet fra VVM rapporten, sådan som foreslået ovenfor. Arterne, som ikke er til stede på undersøgelsesområdet, men potentielt kan være til stede i nærheden, er medtaget i VVM. Yderligere blev det fundet at nævne fredede og stærkt udsatte dyrearter, som findes i området. Amendment s are made as per response. Ændringer er foretaget iforhold til høringssvar Afsnittene om inuitkultur og praksis vil blive fjernet. N8 VVM rapporten anvender ikke opdaterede henvisninger fra primærlitteraturen. Der er henvist til primærlitteratur, som er offentlig tilgængelig. I modsat fald er der anvendt pålidelige publikationer og dokumenter. N9 VVM rapporten anvender ikke primærlitteraturen i tilstrækkeligt omfang til at dokumentere fakta. Se ovenfor. None N10 Mange referencer i teksten er ikke medtaget på listen over litteraturhenvisninger. Vil blive tjekket. Listen med referencer er rettet 3

4 Ref Danmarks Miljøundersøgelsers bemærkninger Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis N11 VVM er ikke opdateret hverken med hensyn til fangstkvoter eller arter. Der er medtaget kvantitative oplysninger om kommercielle arter. Fangstkvoter er ikke anset for betydningsfulde for vurderingen af virkningerne fra den foreslåede undersøgelse. N12 DMU har udarbejdet et sæt retningslinjer for MMSO ere. De er stadig under korrektur, men fremsendes af DMU på anmodning. Modtaget med tak den 1. juni N13 Særlige bemærkninger (citater fra den foreløbige EIA i kursiv og bemærkninger DMU i normal tekst): Disse er først og fremmest beregnet til næste gang RPS udarbejder en VVM for Grønland. N14 Side 15 (og 23): Med hensyn til de fremlagte alternativer: der findes ingen henvisning, som angiver det nødvendige kildeniveau for denne vanddybde. Det er ikke vanddybden, som determinerer signalniveauet. Den determinerende faktor er nødvendigheden for at trænge gennem undergrunden og danne et passende billede. Data indsamlet i 2008, 2009 og 2010 bekræfter, at den anvendte signalkilde var tilstrækkelig i forhold til de geofysiske formål, og derfor vil en signalkilde med samme udgangsniveau være anvendelig til 3D undersøgelsen. N15 Side 17: To energikilder som opererer med et tryk på >2000 psi og en udgangsspidsværdi på (3 128 Hz) på 261 db re 1uPa@ 1m. Reference bør altid specificeres, dvs. rms med impulsvarighed, spidsværdi, spidsværdi til spidsværdi eller energi. Der er ingen logisk brug af db i denne foreløbige EIA. Vi har ikke medtaget alle eksempler. Vil blive rettet. References amended throughout the EIA Referencer er rettet i hele VMM en. N16 Side 24: akustiske signalenheder. Seismisk kabel maks. akustisk omfang khz. 4

5 Ref Danmarks Miljøundersøgelsers bemærkninger Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis Hvilket signalniveau og frekvensindhold? N17 Side 24 Et af de primære aspekter ved den foreslåede seismiske undersøgelse og områdeundersøgelsen... Er noteret. Henvisningen til områdeundersøgelsen vil blive slettet fra VVM rapporten. Rettet i forhold til svar Vil der blive udført både en seismisk og en områdeundersøgelse? Der findes ikke andre henvisninger til en områdeundersøgelse. N18 Side 24 Vil blive rettet. Enheden som anvendes til måling af lydniveauet i vand er decibel (db) refereret i forhold til 1 μpa (db re 1 som er lydens trykniveau 1 m fra lydkildepunktet. Overalt hvor der er anvendt db i teksten, skal det læses som db re 1 Referencer er rettet i hele VMM en. Dette er ikke korrekt. Kun i tilfælde af kildeniveau er termen 1 m. Som før, uden reference til enten spidsværdi, spidsværdi til spidsværdi eller rms (med impulsens varighed). N19 Side 24 Figur 5.7 og Tabel 5.4 sammenligner undervandslydniveauer fra forskellige offshorekilder. Det højeste lydniveau som genereres under en seismisk undersøgelse anslås til at være 261 db re 1 m fra lydkanonen, mens lydfrekvenserne varierer fra 3 til 128 Hz (Tabel 5.2). Der findes også energi, som overstiger 128 Hz. Påstanden giver ikke mening uden henvisning til hvor megen energi der anvendes til at definere frekvensindholdet. Et frekvensspektrum ville være godt. Lydkildens udgangskriterier anføres normalt med reference til trykniveauer som bar ved tryk på 1 m, og danner indgangen samt målt svar hørbar energi måles ikke. Det maksimale frekvensindhold for dybdeseismisk undersøgelse er på 128 Hz og kvantificerer normalt udgang og frekvens over Hz området. Det er også almindeligt af kvantificere udgangen over området som det er bestemt af optagefiltrene, normalt i størrelsen 3 200Hz (afhængig af filtrenes justering). (Se vedlagte spektraldiagram med åbne filtre). Tilføjet frekvensspek trum (Figur 5.9) 5

6 Ref Danmarks Miljøundersøgelsers bemærkninger Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis N20 Side 25 Tabel 5.4 er unødvendig, især uden kildehenvisninger. Er noteret til revision. Tabel fjernet N21 Side 28 Vanddybderne inden for 3Dundersøgelsens definerede område varierer fra 1500 m til 3100 meter (figur 6.2). Det betyder, at observationstiden skal være lang inden blødstart/accelerering. Dette fremgår ikke af den foreløbige VVM, fordi DMUs retningslinjer (Boertmann et.al. 2010) ikke er anvendt. I VVM rapportens afsnit»risikoreducerende foranstaltninger«påstås det, at de seismiske operationer vil blive udført i overensstemmelse med JNCC kravene, som er i overensstemmelse med kapitel 5 i DMU s retningslinjer, medtaget VVM rapportens bilag 2. Afsnit behandler kun dybdemåling på de operative områder. N22 Side 32 Der forventes tåge på % af dagene. Havpattedyr og fugle kan ikke observeres under tåge. Hvis det er hensigten seriøst at leve op til JNCC retningslinjerne skal opstarten udsættes til tågen er lettet. Capricorn har forpligtet sig til fuldt ud at leve op til JNCC og DMU retningslinjerne. JNCC henviser til brugen af PAM (Passive Acoustic Monitoring) som best practice for start under mørke eller med lav sigtbarhed. Selvom der er begrænsninger vedr. brugen af PAM med hensyn til target afstand og pejling, som yderligere kan influeres af støj fra omgivelserne, overvejer Capricorn brugen af PAM sammen med andre risikoreducerende foranstaltninger. N23 Side 49: Tabel 6.4 Skal opdateres for finhvaler og pukkelhaver hvad angår jagt. Den spættede sæl er næsten udryddet, men i tabellen henvises der til arten som udsat for en lav risiko; det giver ikke mening at citere den internationale IUCN status, når en national rødliste er tilgængelig specielt for Grønland ( oedliste_2007_dk.pdf). Meget overfladisk kendskab til havpattedyr i området, hvilket kan skyldes manglen på viden i almindelighed. Er noteret til fremtidige rapporter. 6

7 Ref Danmarks Miljøundersøgelsers bemærkninger Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis Marsvinet er en hvalart og bør ikke medtages i kapitlet om sæler. N24 Side 56 57: Hele kapitlet om kultur, økonomi og politiske forhold er overflødigt og bør ikke medtages i en VVM rapport. Er noteret. Kapitlet vil blive slettet fra VVM rapporten. Kapittel slettet N25 Side 59: Nationalt jagede havpattedyrarter inkluderer sæl, hvalros, hvidhval, narhval, vågehval, finhval og spættet sæl. Den eneste hvalart, som jages i den sydlige kommune er vågehvalen. Den vandrer normalt i grønlandske farvande mellem april og november i kystområderne. Andre havpattedyr, som vandrer, kan være undervejs i undersøgelsesområderne; nogle af arterne er tilstede ved Grønland hele året rundt. Er noteret til fremtidige rapporter. Grønlandshval, finhval, pukkelhval, dræberhval og andre mindre tandhvaler er glemt. Meget begrænset kendskab til vandring og hvorfor er det medtaget i dette kapitel? Bør inkluderes i kapitlet om havpattedyr. Den spættede sæl er også jaget i Sydgrønland. N26 Side 59: Traditionel hvalfangst i Grønland er en af de fem jagttyper, som er tilladt af den Internationale hvalkommission (IWC). Gældende IWC regler tillader traditionel jagt på fin og vågehvaler i Grønland ( ) med følgende kvoter: Er noteret til fremtidige rapporter. Vestgrønland finhvaler en årlig jagt på 19 hvaler var tilladt for årene

8 Ref Danmarks Miljøundersøgelsers bemærkninger Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis Vestgrønland vågehvaler det årlige antal dræbte hvaler måtte ikke overstige 175 for årene Denne rapport er ikke opdateret med hensyn til arter og kvoter! N27 Side 59: Sælfangst er en almindelig og traditionel aktivitet, hvor kødet udgør en nationalspise og skindet bruges til beklædning og kajakbygning. Sælskindspelse og bukser er ikke længere dagligdags beklædning, mene er reserveret til særlige anledninger. På trods af den genkommende globale debat hvert år, betragtes sælfangst som bæredygtig og nødvendig for inuitterne, hvis eksistensgrundlag afhænger af salget af sælskind. Er noteret. Oplysningen vil blive fjernet fra VVM rapporten. Oplysning fjernet Denne oplysning er forældet og unødvendig. Den spættede sæl er næsten udryddet pga. jagt. Det har derfor ingen mening at tale generelt om sælen som en art. N28 Side 62: De kritisk truede (CR) arter omfatter seks forskellige arter/populationer af havpattedyr: atlantisk hvalros, nordvandsbestanden (Odobenus rosmarus), spættet sæl (Phoca vitulina), grønlandshval, Spitsbergenbestanden (Balaena mysticetus), nordlig rethvalsdelfin (Eubalaena glacialis), hvidhval (Delphinapterus leucas og narhval, Vestgrønlandsk bestand (Monodon monoceros). Arterne, som ikke er til stede på undersøgelsesområdet, men potentielt kan være til stede i nærheden, er medtaget i VVM. Yderligere blev det fundet at nævne fredede og stærkt udsatte dyrearter, som findes i området. Det er fint at anvende rødlistede vurderinger, men hvorfor bringe oplysninger om dyrearter, som ikke findes 8

9 Ref Danmarks Miljøundersøgelsers bemærkninger Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis i området? N29 Side 63 64: Rensdyr og ulvebestanden er meget lille. Hvorfor tage arter (jordpattedyr) i betragtning, som ikke er e for denne seismiske undersøgelse? Er medtaget ved en fejl. De vil blive fjernet. Reference til terrestriske arter er fjernet N30 Side 67: Vil blive rettet. Grønlandsk dyreliv, som anses at være sårbar over for undervandsstøj (Mosbech et al. 2007, Boertmann et al. 2009) omfatter: Rettelse er foretaget i forhold til kommentar hvaler (beskyttet af nationale og internationale love); havpattedyr (hvalros, narhval og sæler); fisk (særlig arter med svømmeblære); hvirvelløse dyr, herunder små praktisk taget ubevægelige pelagiske organismer (inklusiv æg og larver); Bentiske organismer. Mærkelig distinktion! Viser mangel på kendskab. Hvaler er havpattedyr; narhvalen er en hval. Der er ingen særlig henvisning til hvalbarder. N31 Side 68: Adfærdsændringer hos det marine dyreliv kan normalt ses ved en lydtærskel på 160 db (eller lavere). Hvor stammer oplysningen fra? Kildehenvisning vil blive anført. Amended as per response Rettet i henhold til svar N32 Side 68: Dybhavsrejer har lav følsomhed over for lydimpulser. Det er påvist, at de fleste hvirvelløse dyr kun kan»høre«lyden fra de seismiske undersøgelser på meget kort afstand (måske mindre end 20 meter) via mekanoreceptorer (dvs. Kildehenvisning vil blive anført. Amended as per response Rettet i henhold til svar 9

10 Ref Danmarks Miljøundersøgelsers bemærkninger Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis følehår). Hvor er det påvist (henvisning mangler)? 20 m til hvad: hvor trykbølgen rammer bunden, fra trykbølgen, fra selve luftkanonen? N33 Side 70: De sydgrønlandske farvande indeholder lavere koncentrationer af larver end de vestgrønlandske (med undtagelse af rødfiskelarver). Den seismiske undersøgelse vil blive udført 50 km fra kysten og vil med stor sandsynlighed skade æg/larver i en omkreds af 10 km fra den seismiske kilde (medium virkning). 10 km svarer til det forplantede støjniveau på (180 re: 1µPa, som svarer til æg/larve skadetærsklen. I praksis et område som er større end 1490 km². Hvor stammer de 10 km fra? N34 Side 70: Fiskearterne vil generelt søge væk fra det seismiske undersøgelsesaktiviteter, og vil kun være udsat for alvorlig skade tæt ved luftkanonen, mens ændringer i adfærdsmønsteret og høreskader kan findes ved op til 10 kilometers afstand (figur 7.2). 10 km svarer til det forplantede støjniveau på (180 re: 1µPa, som svarer til skadetærsklen for høresansen hos fisk. Hvor stammer de 10 km fra? N35 Side 70: Atlanterhavstorskebestanden kan forskydes inden for en radius af få kilometer fra luftkanonen. Virkningen vil være midlertidig og lokalt begrænset. Vil blive revideret i henhold til ovenstående. Afsnit ændret Hvad er der blevet af de ovenfor nævnte 10 km? N36 Side 71: Tandhvaler (Odontoceti) anvender lyd til at navigere, søge føde, og kommunikere. Omfanget af deres høresans rækker fra 75 Hz til 150 khz; de Er noteret til fremtidige rapporter. 10

11 Ref Danmarks Miljøundersøgelsers bemærkninger Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis er mest sensitive ved ca. 20 khz. Nogle arter er mest sensitive over 100 khz. N37 Side 71: Da de fleste tandhvalers høresans ligger udenfor de seismiske kilders dominerende lydfrekvenser, betragtes de som relativt ufølsomme overfor seismisk støj (Evans and Nice 1996; Richardson et al. 1995). Er noteret til fremtidige rapporter. Det er korrekt at de fleste tandhvaler hører bedst ved frekvenser, som ligger over den typiske støj fra luftkanoner. Dog er hverken kaskelottens eller den nordlige døglings høresans blevet testet, og kaskelotter reagerer rent faktisk på støj fra luftkanoner (Southall et al. 2007). Marsvin, som hører bedst ved ca khz, reagerer adfærdsmæssigt på støj fra luftkanoner med aversion og stress og erfarer midlertidig tærskelskift ved udsættelse for støj fra luftkanoner allerede ved et modtaget niveau på 200 db re 1 μpa spidsværdi spidsværdi. (Lucke et al. 2009). De anvendte referencer er ganske enkelt for forældede. N38 Side 72: Som nævnt foroven, så er hvalbarder mest følsomme overfor den slørende effekt, som støjen fra seismiske luftkanoner producerer, og de kan potentielt påvirkes inden for et omfang af mindst 100 km fra den seismiske kilde (hvor støjen falder til 160dB). Fysiologisk skade på hvaler og sæler kan forekomme inden for en afstand fra 40 m til 150 m omkring luftkanonen (figur 7.2), og en generel adfærdsændring forventes inden for en afstand af mindst 10 km fra den Er noteret til fremtidige rapporter. 11

12 Ref Danmarks Miljøundersøgelsers bemærkninger Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis seismiske kilde, baseret på 180 dbkriteriet. De forudsagte afstande for høreskader og TTS er for store på baggrund af de aktuelle niveauer inden for et nært område af luftkanonen. Fordi der er flere luftkanoner, er kildeniveauet i området tæt ved meget forskelligt fra området langt væk. Derfor vil det erfarede kildeniveau inden for luftkanonens tætliggende område mest sandsynligt svare til den største af batteriets luftkanoner (Richardson et al. 1995; Caldwell and Dragoset 2000). I denne luftkanon svarer 249 db re 1 μpa spidsværdi til spidsværdi. I det fjerntliggende område er anvendelsen af lydkildeniveauet på 261 db re 1 μpa spidsværdi til spidsværdi korrekt. Ud fra denne oplysning burde den foreløbige VVM have konkluderet, at lang observationstid og blød start/acceleration er nødvendig for at afbøde tab af hørelsen hos havpattedyr, og at observationen kun kan udføres ved dagslys, uden tåge og havforhold under styrke 3. N39 Side 73 Tabel 7.1 Stor betydning: potentielt betydelige virkninger, især på hvalbarder, som dog kan afbødes og reduceres. Vil blive rettet. Table amended. Tabel rettet Den store risiko for hvalbarder, sammenlignet med andre havpattedyr, skyldes primært sløringen af deres signaler, og denne effekt kan ikke afbødes. For alle hvaler og fisk gælder det, at 12

13 Ref Danmarks Miljøundersøgelsers bemærkninger Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis afbødningen af risikoen kun er i form af blød start/acceleration som sikrer, at de ikke opholder sig inden for en afstand af 500 meter til luftkanonen, og den eneste virkning kan derfor kun være, at dyrene (forhåbentlig) forlader området, inden der opereres på fuld kraft. Ændringer i adfærden og den slørende effekt kan ikke afbødes. N40 Side 74: Den direkte virkning fra undervandsstøj på havpattedyr er vurderet til at have stor betydning. Virkningen kan afbødes ved at anvende bløde starter af luftkanonen og dermed tilskynde mobile arter til at fortrække fra området, inden operationerne ved fuld kraft begynder, sammen med uafhængige havpattedyrsobservatører i overensstemmelse med de engelske JNCC retningslinjer for reduktionen af akustiske virkninger på havpattedyr fra seismisk undersøgelser (bilag 2). Brugen af»blød start«som afbødende foranstaltning vil sikre, at virkningerne på det voksne, mobile dyreliv, herunder hvaler og sæler, begrænses til adfærdsændringer (dvs. at de vil søge bort fra fartøjet), som vil være kortvarige. Sløringen af hvalbardernes kommunikation og ændringen i deres adfærdsmønstre inden for 100 kilometers afstand til luftkanonen er dog uundgåelig. Vil blive rettet. Der refereres til NERI s retningslinier (2010) VVM rapporten skal henvise til DMUretningslinjerne for seismiske undersøgelser (Boertmann et al. 2010), da disse er strengere og udarbejdet specielt mhp. grønlandske farvande. De refererer også til de engelske JNCC retningslinjer. 13

14 Resumé af høringssvar GINR Ref Grønlands Naturinstitut Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis GI1 Den luftkanon, som Cairn/Capricorn har til hensigt at bruge til denne undersøgelse opererer med et højere udgangsniveau en 2D seismiske undersøgelser af store områder. Det højere udgangsniveau udgør en øget risiko for den fauna, som er sensitiv overfor akustisk energi, som fx. havpattedyr og nogle fiskearter. Frekvensomfanget er specificeret som værende mellem 3 og 128 Hz. Men feltoptagelser af luftkanoner med lave target frekvenser har vist, at de producerer stor energi med højere frekvenser som biprodukt. Dette kan påvirke dyr med en højfrekvenshøresans som fx. tandhvaler, der normalt vides at undergå sløring ved lavfrekvens fra seismisk undersøgelsesaktivitet. Derfor er konklusionen om, at kun lavfrekvenshvalbarder påvirkes af undersøgelsen højst sandsynlig ukorrekt, og ansøgeren bør tilføje data for den effektive frekvensudgang for luftkanonen som er forudset i ansøgningen. Kilden, som anvendes i 2001, svarer til den som blev brugt i 2008, 2009 og 2010, dvs kubiktommers volumen som opererer med 2000 psi. Som tidligere fastslået, så varierer det målte svar som en funktion af de forskellige filterreguleringer, som anvendes i optagesystemet. Der er blevet anmodet om et frekvensspektraldiagram med åben filter. Det vedlagte frekvensspektrum er udarbejdet med de filterreguleringer, som vil blive anvendt i optagesystemet under 3Dundersøgelsen. Se også svar ovenfor. GI2 Det meste af den tilgængelige viden om distributionen af havpattedyr og andre forekomster stammer fra de nærliggende banker. Der er meget lidt kendskab til den dybhavsgrav, hvor undersøgelsen skal udføres. Det vides dog, at området ikke bebos af en række arter af tandhvaler, og at hvalbarder højst sandsynligt anvender graven som kile. Telemetriske optagelser af hvaler mærket ved Azorerne peger på, at Er noteret til fremtidige rapporter. 14

15 Ref Grønlands Naturinstitut Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis området kan være af betydning for sejhvaler. Bortset fra den truede blåhval, som er sejhvalen den hvalart ved Vestgrønland, som der findes mindst information om. GI3 Den foreløbige VVM nævner ikke, at det foreslåede område ligger op til et af to centrale fødeområder for vågehvaler, sejhval, finhvaler og pukkelhvaler i Vestgrønland (Laidre et al. 2010). Fødeområdet dækker Saqqamiut blokken op til dybhavsgraven, hvor 3D undersøgelsen vil finde sted. Pga. manglen på data ved vi ikke, om fødeområdet strækker sig ind i området for dybhavsgraven. Den foreløbige VVM rapport specificerer, at hvalbarder kan forskydes af seismiske impulser inden for en radius på mere end 100 km. Denne radius omfatter fødeområdet i Saqqamiut. Den foreløbige VVM peger på, at forskydning ikke er et problem for hvalerne og fangsten i området, da hvalerne kan flytte til andre områder. Det er dog ikke klart, hvor de kan flytte til. Det andet principielle fødeområde er ved Lille og Store Hellefiskebankerne omkring 600 km nord for Saqqamiut. Er noteret til fremtidige rapporter. None GI4 Et andet vigtigt punkt er, at Saqqamuit ikke er det eneste område, hvor udforskning finder sted i Vi står således overfor mulige kumulative virkninger, som kan vanskeliggøre vurderingen af hvalernes forskydning. Pga. de foreslåede operationers korte varighed og deres afstand til de andre aktivitetsområder i Vestgrønland, er de mulige kumulative virkninger på forskydningen ubetydelige. GI5 Den aktuelle viden er ikke tilstrækkelig til at vurdere virkningerne af en 3D undersøgelse i området. Er noteret til fremtidige rapporter. 15

16 Ref Grønlands Naturinstitut Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis GI6 Figur 5.7: Ser ud som en figur, men det er ikke muligt at læse akserne. Beskrevet i titlen. GI7 Tabel 6.4 Tabellen indeholder en række unøjagtigheder: Disse oplysninger er hentet fra DMU rapporten ((NERI, 2007a). Pukkelhvalen jages (lovreguleret). Det er generelt ukendt, hvornår hvalbarden forlader Vestgrønland. Finhvaler og nogle pukkelhvaler er helt sikkert i området indtil slutningen af december og muligvis længere, men der mangler data. Tilstedeværelsen af døglinger, kaskelotter, hvidnæset delfin og grindehval er ukendt. GI8 Afsnit 7.1 Lige over afsnit 7.1.1: Dette er en meget besynderlig opdeling af dyr. Vil blive rettet. Rettet GI9 Tabel 7.1 Det er ikke muligt at afbøde virkningerne af forskydning og sløring ved at anvende retningslinjer og observatører! (Retningslinjer er ment som et værn mod risikoen for fysiske skader). Enig. VVM rapporten påstår:»sløringen af hvalbardernes kommunikation og ændringer i adfærdsmønsteret inden for en afstand 100 km fra luftkanonen er dog uundgåelig.«ændret GI10 Generelt er oplysningerne om arternes distribution og jagten på dem ukomplet og forældet. Blot et eksempel: Desuden jages pukkelhval, finhval og marsvin i den sydlige kommune Kujalleq. Er noteret til fremtidige rapporter. GI11 Som understreget i ansøgningen er sigtbarheden normalt dårlig i området, især i fra juni til august. I perioder med begrænset sigtbarhed pga. nedbør, bølger, tåge eller dårligt lys om natten, vil observatørerne ikke kunne lokalisere havpattedyr i området omkring fartøjet inden acceleration og Capricorn har til hensigt fuldt ud at leve op til JNCC og DMU retningslinjerne. 16

17 Ref Grønlands Naturinstitut Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis under operationerne. Det er ikke specificeret i ansøgningen, om start/acceleration vil blive påbegyndt og operationerne udført på trods af lav sigtbarhed. 17

18 Resumé af høringssvar NNPLAN Ref NNPAN (Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø) Capricorns/RPS Energys svar Ændring til VVM hvis NN1 NNPAN understreger, at havpattedyr og andre levende arter ikke skal forstyrres unødvendigt af aktiviteterne i råstofsektoren. I denne forbindelse kræver NNPAN, at der under de seismiske undersøgelser lægges særlig vægt på det omkringliggende miljø og naturen. Generelt ønsker NNPAN, at ruterne for seismisk dataindsamling planlægges, så dyrelivet ikke forstyrres unødvendigt. Capricorn vil sikre, at de risikoreducerende foranstaltninger, som er beskrevet i VVM rapporten, vil blive anvendt med henblik på at undgå eller reducere mest muligt potentielle virkninger på miljøet. NN2 Kapitel 8 Sideformatering, vil blive rettet. Afsnit 8.1 er ikke færdiggjort Rettet NN3 Standarder og kontrol: Er noteret. Tak. NNPAN betragter det som positivt, at retningslinjerne fra DMU og JNCC er anvendt. Af særlig betydning er det, at der anvendes blød start, og at en MMO er tilstede og på udkig efter havpattedyr under de seismiske operationer. Observatøren skal have klare retningslinjer for, hvad der skal gøres, såfremt der observeres pattedyr. NN4 Internationale aftaler og konventioner: NNPAN understreger, at selskabet skal overholde MARPOL 73/78 standarderne og håndtere affald og spildevand på en miljømæssig korrekt måde. NNPAN forventer desuden, at alle internationale regler og bestemmelser for det marine miljø overholdes, herunder lov n. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af det marine miljø. Er noteret. Capricorn forpligter sig til at overholde alle e lovmæssige krav. 18

19 19

20 Resumé af høringssvar ICC Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis ICC1 ICC2 Inuit Circumpolar Council (ICC) har gennemgået den fremsendte Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) i licensblok nr. 2008/13 og 2008/47, Sydgrønland, og har følgende kommentarer til 3D seismik indsamlingen, ansøgt af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd. 1. Først og fremmest vil ICC lægge vægt på, at en passende høringsfrist på mindst 6 uger bør være et absolut minimum i fremtidige høringssager, uanset hvilken sagstype det drejer sig om. Ideelt set ville det være mere passende med 8 uger af hensyn til mulighed for grundig undersøgelse, kommunikation med andre parter, og hensyn til andre aktiviteter i organisationen. Selvstyret har pligt til at inddrage borgere og andre interessenter på en sådan måde, at deres frie, forudgående og informerede samtykke kan gives. Derfor er det nødvendigt at borgere og interessenter modtager den e information i rettidigt omhu, så de har mulighed for at kunne give et fyldestgørende og konstruktivt høringssvar. Hvis ansøgningsprocedurerne mellem selskaberne og Råstofdirektoratet ikke giver mulighed for dette i praksis, kan det tyde på at procedurerne skal ændres Tak for svaret. Dette hører under Grønlands regering. 20

21 Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis snarest muligt for at kunne opfylde denne pligt. Derfor finder ICC det beklageligt at høringsfristen har været så kort, at Grønlands Naturinstitut (GINR) ikke har haft mulighed for at udarbejde et fuldt høringssvar, og at den nuværende viden er så mangelfuld at de ikke kan komme med en egentlig vurdering af påvirkningerne på miljøet. ICC3 GNI henviser også til flere mulige forhold og effekter, som ikke er blevet undersøgt grundigt nok inden de seismiske undersøgelser er planlagt til at blive igangsat. Dette stemmer i ICC's øjne ikke overens med brugen af forsigtighedsprincippet, og derfor anbefaler ICC principielt at det seismiske projekt bør sættes på standby indtil de nødvendige data er blevet tilvejebragt. Specifikke svar vedr. GNI s bemærkninger findes i GNI sektionen. ICC4 ICC lægger også vægt på at lokalbefolkningen nær de berørte områder bør sikres en direkte offentlig høring, og ikke kun gennem en høring af den berørte kommune eller andre instanser, der kun indirekte formodes at tale på deres vegne. Dette hører under Grønlands regering. 21

22 Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis ICC5 Specifikke bemærkninger til den foreløbige EIA: Afsnit 2.2.1: Der nævnes Hjemmestyret siden 1979, men ikke Selvstyret siden I Grønlands tilfælde hedder det "Self Government" og ikke "Self Rule" på engelsk. Dette er noteret men har ingen indflydelse på vurderingen af virkningen. VVM rapportens er ændret til: Since the establishment of the home rule in 1979, Greenland... ICC6 Figur 5.7: Man kan ikke læse y aksens definition. ICC7 Figur 6.3: Narsaq er ikke med på kortet, selvom byen nævnes i rapporten gentagne gange. Kortet bør erstattes af ét hvor alle nævnte byer er med. Y aksens definition er»normaliseret amplitude«. Grafen er blevet forstørret i teksten. Er noteret, Narsaq er tilføjet på kortet. Forstørret figur 5.7. Figuren er rettet ICC8 Tabel 6.3: Både fritidsfiskere og erhvervsfiskere fanger rødfisk. Derfor bør der i rækken "Exploitation" både stå c for commercial og s for subsistence. Vil blive rettet. Teksten er rettet ICC9 Tabel 6.5: I tabellen er der en kategori kaldet "IUCN red list status", men et hurtigt tjek på IUCN's hjemmeside viser at "common eider" ikke kategoriseres som Vulnerable (VU), men som Least Concern (LC) siden Hentyder kategorien i virkeligheden til Grønlands Rødliste 2007, hvor "common eider" netop kategoriseres som VU? Hvis det gør, bør kategorien omdøbes. Hvis det ikke gør, bør alle arternes kategorier tjekkes, så de er konsistente med IUCN's nyeste rødliste. Common Eader er korrekt opført: LCstatus i henhold til IUCN s røde liste og VU status i henhold til Grønlands røde liste. 22

23 Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis ICC10 Sektion versus sektion 6.3.3: I den første sektion står der at Inuit udgør 89 % af den grønlandske befolkning, og i den næste sektion står der kun 80 %. Ret venligst tallene, så de er konsistente og tættest på realiteten. Oplysningerne om populationer er ikke præsenteret i sektionerne og i den reviderede VVM fra juni. ICC11 Afsnit 6.3.3: Ordet "umlag" skal rettes til»umiaq«. Dette er rettet i forbindelse med junirevisionen af VVM rapporten. ICC12 ICC13 Afsnit 6.3.5: Ordet "Self Rule" skal i grønlandsk kontekst ændres til»self Government«. Afsnit 6.4.2: Ordet "Home Rule" skal ændres til "Self Government". For at fange eventuelt oversete fejl bør dokumentet tjekkes for konsistent og korrekt brug af Selvstyre og Hjemmestyre. Denne bemærkning er taget til følge. Dette afsnit er ikke medtaget i rapporten efter den reviderede VVM fra juni. Denne bemærkning er taget til følge. Dette afsnit er ikke medtaget i rapporten efter den reviderede VVM fra juni. ICC14 Afsnit 6.4.3: Hele afsnittet om nordvestpassagen forgriber virkeligheden. Nordvestpassagen er endnu ikke en sikker rute, og benyttes ikke jævnligt, og derfor er det overdrevet at kalde den en "key shipping route". Rapporten skulle hellere fokusere på RAL's skibstransportruter end mulige fremtidsscenarier. Er noteret til fremtidige rapporter. ICC15 Afsnit 6.4.4: Ruten mellem Baltimore og Kangerlussuaq blev lukket i 2008, og der eksisterer for nuværende ingen andre flyruter mellem Grønland og USA. Denne bemærkning er taget til følge. Dette ligger til grund for afsnit i den reviderede VVM. Henvisningen er fjernet. 23

24 Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis ICC16 Afsnit 6.5.1: Siden 2008 har Grønland fået tildelt en kvote på 2 grønlandshvaler årligt ifølge Grønlands Statistik. Allerede i Grønlands Rødliste fra 2007 blev der konstateret at der var mange flere grønlandshvaler end man havde regnet med. Bestanden vurderes derfor til at kunne tåle fangsten af 2 dyr årligt. Afsnit er ikke medtaget i rapporten efter den reviderede VVM fra juni. ICC17 Afsnit 6.5.1: Flere afsnit i denne sektion er direkte kopieret fra Grønlands Rødliste 2007 uden at angive det direkte. Dette er ikke i overensstemmelse med god videnskabelig rapportpraksis. Kilder og citater skal være tydeligt identificerbare for læseren. Afsnit er ikke medtaget i rapporten efter den reviderede VVM fra juni. ICC18 ICC19 Tabel 6.8: Tabellen skulle være et resumé af Grønlands Rødliste fra 2007, men et hurtigt tjek viser en fejl allerede under den første række "Caribou", hvor den kategoriseres som Extinct (EX), Vulnerable (VU) og Near Threatened (NT) fra forskellige områder. Men i rødlisten står rensdyr også som Least Concern (LC) for bestanden i Vestgrønland. For at fange eventuelt oversete fejl bør hele tabellen tjekkes igennem og sørge for at alle kategoriseringer er med. Afsnit 7.1 Definitionerne er rodet sammen i denne opdeling af dyr. Hvaler er "cetaceans" og sæler er "pinnipeder". Undgå dobbeltkonfekt. Denne information er ikke medtaget i rapporten efter den reviderede VVM fra juni. Dette er rettet under junirevisionen af VVM rapporten. 24

25 Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis ICC20 Sektion versus sektion 7.1.4: GINR har informeret at ifølge undersøgelser af Madsen, Johnson et al. (2006) har feltmålinger af "air guns" med lave "target frequencies" vist at højere frekvenser kan blive produceret som biprodukt. Derfor er det sandsynligt at tandhvaler, som anvender høj frekvente lyde, også kan påvirkes negativt af disse 3D seismiske undersøgelser. Dette anser ICC for at være meget vigtigt at undersøge nærmere. Disse sektioner nævner selv, at der ingen områdespecifikke støjmodelleringsdata findes for kolde arktiske lagdelte vande, og at lydtrykket kan vise sig at være meget højere i konvergenszoner. ICC mener derfor at virksomheden bør igangsætte undersøgelser om dette hurtigst muligt, så det kan medtages i fremtidig støjmodellering for at afklare hvilke frekvenser der faktisk produceres, og hvordan det kan påvirke tandhvaler. Er noteret til fremtidige rapporter. ICC21 Tabel 7.1 I afsnittet inden tabellen nævnes "soft start" som en formildende omstændighed for havpattedyr, men i tabellen står dette ikke nævnt. Denne information er ikke medtaget i rapporten efter den reviderede VVM fra juni. 25

26 Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis ICC22 Sektion 8.1 og tabel 8.1: Det virker som om der mangler en stor del af afsnittet, og der er ingen tabel overhovedet! Dette er en alvorlig mangel, og ICC kræver at det manglende materiale distribueres til høringsparterne hurtigst muligt, og at høringsfristen om nødvendigt udsættes for at høringsparterne kan have tid til at tage stilling til dette vigtige afsnit. Afsnittet er komplet, og tabellen er inkluderet i slutningen af afsnit 8.5. ICC23 26 Optankning: Igennem rapporten er der modsigende og uklare sætninger angående optankning af skibene. På side 27 står der at alt afhængig af undersøgelsesprogrammet er det henholdsvis sandsynligt og usandsynligt at skibene skal tanke op, og at "In any case refuelling requirements will be dictated by operational considerations and prevailing weather conditions. Nuuk and/or Narsaq are likely to be used to support the proposed operations." Det forstår ICC som at i tilfælde af at skibene skal tanke op, kan det alt afhængigt af praktiske grunde ske i Nuuk og/eller i Narsaq havn. Men dette stemmer dog ikke overens med følgende to afsnit. På side 75 står der at "In contrary, large MGO spill near the port of Narsaq port (if refuelling takes place) will affect highly sensitive and protected coastal area, including Kitsissut Avalliit Ramsar Site (Figure 7.4) and the associated impacts will be High. Potential refuelling at the Nuuk port is outside the scope of this assessment.". Det forstår ICC som at i tilfælde af Hvis og når en optankning er nødvendig, bliver det det seismiske fartøj optanket på havet af et specielt tankskib fra Danmark. For øjeblikket er det planlagt at optanke på den sydgrønlandske lokalitet, når de seismiske operationer i forbindelse med 3D Saqqamiut undersøgelsen er afsluttet, og inden fartøjet bevæger sig til Pitu. Uoverensstemmelserne i VVM er blevet rettet.

27 Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis et uforventet olieudslip fra en af skibene, vil det have en meget høj negativ påvirkning af det sårbare miljø omkring Narsaq. Og på side 77 i tabel 7.2 står der at formildende omstændigheder involverer "Strict refuelling procedures, to be carried out away from highly sensitive resources. Undgå optankning i Narsaq havn. Avoid refuelling at Narsaq Port.". ICC vil også holde på at optankning ved Narsaq havn helt skal undgås, når man tager den sårbare kyststrækning med i overvejelserne, og derfor ønsker ICC at denne holdning afspejles konsistent igennem hele dokumentet. ICC24 Til Råstofdirektoratets informationsmøde den 16. juni 2011 fik ICC det indtryk at Råstofdirektoratet ikke havde kunnet offentliggøre tidligere høringssvar, da de ikke havde indhentet tilladelse fra høringsparterne, og at Råstofdirektoratets ønske var at kunne offentliggøre høringssvar fremover. Dog har ICC på nuværende tidspunkt ikke modtaget nogen høringer, hvori der spørges om tilladelse til offentliggørelse. Derfor ønsker ICC på forhånd at oplyse, at dette høringssvar gerne må offentliggøres på Råstofdirektoratets hjemmeside i håb om at dette også bliver tilfældet for andre modtagne høringssvar. Dette hører under Grønlands regering. 27

28 Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis ICC25 ICC takker for fortsat at være høringspart, og ser frem til fortsat samarbejde. Tak for svaret. 28

29 Resumé af høringssvar GA Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis GA1 Grønlands Arbejdsgiverforening har den 1. juni 2011 pr. mail modtaget information vedr. ansøgning om indsamling af 3D seismik i Sydgrønland. Tak for at have medvirket og tak for svaret. GA2 GA3 Grønlands Arbejdsgiverforening skal generelt opfordre til, at der i forbindelse med at der gives tilladelse til seismikundersøgelser stilles krav om, at efterforskningsselskaberne forpligtes til at samarbejde og udveksle data med uddannelses og forskningsinstitutioner om oplysninger af generel relevans, eksempelvis habitatsundersøgelser. Foruden ovennævnte har Grønlands Arbejdsgiverforening ingen bemærkninger til VVM en for den ansøgte indsamling. Capricorn har fulgt alle retningslinjer og krav, som er udstukket af Grønlands regering. yderligere bemærkninger 29

30 Resumé af høringssvar Kujalleq Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis KUJ1 Drøftelse af ansøgningen fra Capricorn Greenland Exploration om udførelsen af en 3D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydgrønland. Kujalleq kommune modtog Råstofdirektoratets anmodning om en udtalelse vedrørende ansøgningen fra Capricorn Greenland Exploration i maj Tak for svaret Det skal indledningsvist anføres, at pga. den meget korte høringsperiode har ansøgningen kun været behandlet i Råstofudvalget, som er et rådgivende udvalg for det politiske system. Udtalelsen kan derfor ikke betragtes om politisk. KUJ2 Her følger Råstofudvalgets svar: Kujalleq kommune har ingen indvendinger mod den seismiske undersøgelse bemærkninger 30

31 Resumé af høringssvar Fiskeriministeriet Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis MOF1 MOF2 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) har modtaget høringsmateriale i form af en PEIA, vedr. den planlagte 3Dseismikskydning på licensblok Saqqamiut ved Sydgrønland. Undersøgelsen udføres af Capricorn Greenland, og har en estimeret varighed på 6 7 uger i perioden juni august. PEIA indeholder en række eksempler på at der er brugt forældede kilder og fejlagtige benævnelser. Et eksempel på dette er tabel 6.4 på s. 49, hvor status for beskyttelse og fangst ikke er opdateret, samt at der er brugt forkerte benævnelser for rødlistestatus. Endvidere, er der eksempler på mangelfulde kildehenvisninger. Dette gælder f.eks. tabel 6.5, s. 51, hvor der ikke nævnes nogen kilde. De ovennævnte er blot nogle eksempler, som er med på at beskadige troværdigheden til denne rapport. Tak for at have medvirket og tak for de fremsendte bemærkninger. Dette er opdateret under junirevisionen af VVM rapporten. MOF3 Endvidere, støtter FJA høringssvaret fra Grønlands Naturinstitut, sendt den 7. juni Se svarene til bemærkningerne fra GNI. 31

32 Resumé af høringssvar SIK Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis SIK1 Råstofdirektoratet har pr. 1. juni 2011 sendt en høring om godkendelse af 3D seismik i Sydgrønland i licensblok nr. 2008/13 og 2008/47 for perioden juni august Kræver ikke svar. SIK2 SIK3 SIK4 SIK beklager, at Capricorn har leveret grønlandske høringsmaterialet kun er oversættelser af VVM rapporterne. fremsendt på engelsk. Dette er under al kritik. SIK stiller sig dog uforstående, at netop 3D seismisk undersøgelsen foregår uden for den godkendte licensblok SAQQAMIUT, og vil i den forbindelse spørge Råstofdirektoratet hvad praksis er hensyn til aktiviteter uden for licensblokkene? Formålet med inddeling af licensblokkene har vel været, at olieselskaberne skal have mulighed for at byde ind på licensområderne. Hvad sker der, når olieselskaberne udvider deres efterforskningsområde uden for tilladte licensområder? Dette spørgsmål er rettet til den grønlandske regering. Dette spørgsmål er rettet til den grønlandske regering. SIK5 Såfremt seismik undersøgelserne foretages uden for et godkendt licensområde, har olieselskabet så fået dispensation til at foretage undersøgelser uden for SAQQAMIUT blokken? Dette spørgsmål er rettet til den grønlandske regering. SIK6 SIK forstår, at 3D seismik undersøgelserne er en indledende vurdering af virkningen på miljøet. Svar ikke påkrævet 32

33 Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis SIK7 Med hensyn til brug af hjælpefartøjer ser SIK gerne, at grønlandske fartøjer så vidt muligt benyttes i efterforskningsfasen. SIK vil derfor opfordre Capricorn Greenland til at minimere brug af islandske og færøske fartøjer, når lignende fartøjer er til stede i Grønland. Dette vil falde godt ind i bestræbelserne på at benytte sig af grønlandske serviceydelser. Capricorn vil med glæde overveje brugen af grønlandske fartøjer og ekspertise, under den forudsætning af alle betingelser i udliciteringen samt sundheds, sikkerheds og miljømæssige betingelser er opfyldt. SIK8 Afsluttende bemærkninger SIK erkender, at set i relation til den massive ledighed i Sydgrønland i øjeblikket, at det igangsatte projekt omkring olieefterforskning er et yderst tiltag, som blandt andet kan være med til at kaste beskæftigelse og aktivitet på lang sigt. SIK er derfor positivt indstillet over for projektet, dog med det forbehold, at licensblokkenes grænser skal respekteres. Eventuelle ændringer må efterfølgende ske efter samme forskrifter som ved licensrunden. Tak for svaret. Capricorn har fulgt alle retningslinjer og krav, som er udstukket af Grønlands regering. 33

34 Resumé af høringssvar Kanukoka Ref. Bemærkning Svar Ændring til VVM hvis KAN1 KANUKOKA tak for det tilsendte høringsmateriale i forbindelse med Capricorn Greenland Explorations planlagte aktiviteter i havet ud for Sydgrønland. Kommunen har følgende generelle bemærkninger. Tak for svaret KAN2 KANUKOKA bemærker, at den korte tidsfrist for høringen gør det vanskeligt at indsamle og vurdere beboeres og eksperters bemærkninger til høringsmaterialet og anbefaler derfor, at tidsfristerne for høringer fremover bliver sat til 8 uger. Dette hører under Grønlands regering. Ikke nødvendig KAN3 KANUKOKA har bemærket, at der ikke er fremlagt et dybdegående studium af havpattedyrenes vandring, og at den planlagte seismiske aktivitet derfor kan falde sammen med tidspunket for havpattedyrenes vandring i området. KANUKOKA fremhæver betydningen af at have mindst en havpattedyrsobservatør (MMO) på tjeneste så længe undersøgelsen står på. Capricorn følger Råstofdirektoratets retningslinjer, som kræver at to observatører er til stede. Ikke nødvendig 34

Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune

Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune Høringsproces vedrørende VVM for ansøgning fra Capricorn Greenland Exploration 1 om 3D seismik indsamling i 2011, Tilladelse 2011/13, Pitu, Baffin Bugt Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele

Læs mere

IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011

IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 Udarbejdet for CAPRICORN GREENLAND EXPLORATION 1 LTD Rapport nr. EHE2108 RPS Energy Forfatter(e)

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s VVM (EIA) vedr. seismiske undersøgelser

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser i Grønlandshavet

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Pitu, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd

Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Pitu, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Pitu, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd 07-07-2011 Dansk 1 Resumé af høringssvar NERI Ref. N1 Først og fremmest

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser (SWG13)

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 2016 VVM-redegørelse v2

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 2016 VVM-redegørelse v2 IKKE TEKNISK RESUMÉ Ansøgt projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) ansøger om at udføre en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbundsprøvetagning i det vestgrønlandske farvand ud for

Læs mere

Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Vurdering af Virkningen på Miljøet, 3D seismisk undersøgelsesprogram for Pitu i havet vest for Grønland Version 2 12/07/2011 www.erm.com Delivering sustainable solutions in

Læs mere

SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU)

SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU) Februar 2013 SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU) FORELØBIG VVM IKKE-TEKNISK RESUMÉ 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU) IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Læs mere

SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU)

SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU) Juli 2013 SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU) ENDELIG VVM - IKKE-TEKNISK RESUMÉ OPRINDELIGT ARBEJDSOMFANG (BASERET PÅ FORELØBIG VVM, MARTS 2013) BLOK 5 (ANU) OG

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report

IKKE TEKNISK RESUMÉ.  2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse i det vestgrønlandske hav ud for Sydøstgrønland mellem

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), 6 (PITU) OG 8 (NAPU)

SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), 6 (PITU) OG 8 (NAPU) August 2013 SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), 6 (PITU) OG 8 (NAPU) ENDELIG VVM IKKE-TEKNISK RESUMÉ UDVIDET ARBEJDSOMFANG BLOK 5 (ANU), 6 (PITU) OG 8 (NAPU) UDVIDET ARBEJDSOMFANG

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra

Læs mere

Fiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold

Fiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og

Læs mere

MEMO. Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG

MEMO. Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG MEMO Job 2013-forundersøgelse i Baffinbugten Kunde Shell Greenland A/S Memo nr. 1100003404-042-006 3 Dato 01/07/13 Til Fra Cc Shell Ditte Marie Mikkelsen Claus Fischer Jensen Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra

Læs mere

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8 Shell Kanumas A/S Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8 IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Shell Kanumas A/S Operatør 15. marts 2012 Side

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring GTX 2D Basin Span i Sydvestgrønland, seismisk undersøgelse Maj, 2013 1. Baggrund Undersøgelsens

Læs mere

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Nordøstgrønland

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2018 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra

Læs mere

STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS. Maj 2017

STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS. Maj 2017 STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS Maj 2017 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Indhold Indledning 2 1. Generelle vilkår 3 2. Afværgeforanstaltninger

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger 30. april 2012 FM 2012/43 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har til hensigt at sikre en strukturtilpasning for den del af den kystnære flådekomponent, som udøver

Læs mere

2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?

2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet

Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og Vurdering af Forebyggende Tiltag (VFT) 1 2

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT GXT s miljøvurdering af 2013-planer for deres seismiske

Læs mere

Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet

Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og Vurdering af Forebyggende Tiltag (VFT) 1 2

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Levende Ressourceudvalgets ordinære møde 08/2014 d. 18. november 2014

Levende Ressourceudvalgets ordinære møde 08/2014 d. 18. november 2014 Dagsorden for åbent møde: Punkt. 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Punkt. 02 Høring vedr. tildeling af kvoter for fangst af kvotefangstdyr for 2015 Punkt. 03 Overførsel af harpunkanonkvote til

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Nordøstgrønland

Læs mere

29. januar 2015 FM 2015/108. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

29. januar 2015 FM 2015/108. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 29. januar 2015 FM 2015/108 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D. Seismisk undersøgelse i havet ud for Nordøstgrønland

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Retningslinjer for Seismiske Undersøgelser

Greenpeace høringssvar til Retningslinjer for Seismiske Undersøgelser Greenpeace høringssvar til Retningslinjer for Seismiske Undersøgelser Greenpeace Norden, herefter refereret til som Greenpeace, afgiver hermed høringssvar til retningslinjer for seismiske undersøgelser.

Læs mere

Miljøvurdering (EMA) NEG12 Seismisk undersøgelse (Nordøstgrønland)

Miljøvurdering (EMA) NEG12 Seismisk undersøgelse (Nordøstgrønland) Miljøvurdering (EMA) NEG12 Seismisk undersøgelse (Nordøstgrønland) SVAR PÅ HØRINGSPARTNERENS KOMMENTARER Udarbejdet for: TGS-NOPEC Geophysical Company ASA CMACS ref: J3183 NEG12 EMA Response to Comments

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse og prøvetagning af havbunden i

Læs mere

STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS. August 2018

STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS. August 2018 STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS August 2018 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Indhold Indledning 2 1. Generelle vilkår 3 2. Afværgeforanstaltninger

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring Shell Greenland forundersøgelse i Baffinbugten, blok 5 (Anu) og blok 8 (Napu). Foreløbig VVM Maj,

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til ny spuns og opfyld, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til ny spuns og opfyld, på de vilkår som fremgår nedenfor. Samsø Kommune att.: Joachim Machholm kommune@samsoe.dk Kystdirektoratet J.nr. 16/01564-12 Ref. Thomas Larsen 11-04-2016 Tilladelse til ny spuns og opfyld i Ballen Lystbådehavn, matr.nr. 149a Brundby By,

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Grønlandsk og færøsk ros til Villy Søvndals hvalpolitik

Grønlandsk og færøsk ros til Villy Søvndals hvalpolitik Grønlandsk og færøsk ros til Villy Søvndals hvalpolitik Af Claus Djørup - Jeg har ikke opfattet SF som et hvalfangstkritisk parti efter valget. Man har været realistisk fra SF s side at man har et ansvar

Læs mere

Departementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.

Departementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve. Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse

Læs mere

December Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

December Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

GUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG

GUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG GUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER 2019 DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG Forsøgsfiskerier 2019 Naalakkersuisut har i lighed med tidligere år besluttet, at der for 2019 oprettes en række

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI. Svar på 37-spørgsmål nr. 102_2019_Kvoter

Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI. Svar på 37-spørgsmål nr. 102_2019_Kvoter Aalisamermut, Piniamermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. I' ; :: - ~ J ' C" J- GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI Svar

Læs mere

J.nr Høring over udkast til vejledning om vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme

J.nr Høring over udkast til vejledning om vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme Dato11. juni 2015 Side 1 af 5 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boliglovgivning Gammel Mønt 4 1117 København K Att.: Pia Scott Hansen Sendt pr. e-mail til mbbl@mbbl.dk og psh@mbbl.dk J.nr. 2015-338

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1) BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033

Læs mere

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning

Læs mere

CONOCOPHILLIPS GLOBAL NVE GREENLAND LTD PROGRAM FOR 2012 I BLOK 2 (QAMUT) Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet)

CONOCOPHILLIPS GLOBAL NVE GREENLAND LTD PROGRAM FOR 2012 I BLOK 2 (QAMUT) Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet) CONOCOPHILLIPS GLOBAL NVE GREENLAND LTD PROGRAM FOR 2012 I BLOK 2 (QAMUT) 2D-SEISMISK UNDERSØGELSE Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet) som skal indsendes til: Råstofdirektoratet Imaneq

Læs mere

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal

Læs mere

Referat af Levende Resurceudvalgets møde 02/2015, den 19. februar 2015 kl. 8:30

Referat af Levende Resurceudvalgets møde 02/2015, den 19. februar 2015 kl. 8:30 Oversigt åbent møde: Imm. 01 Godkendelse af dagsorden. Generelle sager Punkt 02 Tildeling af hvalroskvoter for kvoteåret 2015. Punkt 03 Høring vedrørende fangstperioder og kvoter for betalingsjagt på rensdyr

Læs mere

Regelgrundlag. Ansøgningsvejledning for forundersøgelser til havs

Regelgrundlag. Ansøgningsvejledning for forundersøgelser til havs Ansøgningsvejledning for forundersøgelser til havs Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Undergrundsenheden Dato 16. maj 2017 J nr. 2016-1174 Dette dokument beskriver Energistyrelsens baggrund for

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

Tilladelse til renovering af søindfatning nord ved Helsingør

Tilladelse til renovering af søindfatning nord ved Helsingør HH Ferries Helsingør ApS Færgevej 8 3000 Helsingør Sendt elektronisk til Henriklund.rasmussen@sweco.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 julf@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Guldborgsund Kommune cbw@guldborgsund.dk Kystdirektoratet J.nr. 16/03281-12 Ref. Thomas Larsen 08-12-2016 Tilladelse til renovering af havneanlæg ved Sophieholmen, matr. 1539 Nykøbing F. Bygrunde, Nykøbing

Læs mere

Tilladelse til forlængelse af bådebro ved Nokken i Københavns

Tilladelse til forlængelse af bådebro ved Nokken i Københavns Bryggens Bådelaug Att. Michael Bernhard Sendt elektronisk til: michaelbernhard@me.com Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 bts@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Tilladelse til forlængelse

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 8000 Århus C Att.: Gitte Frøkjær, fge@aarhus.dk Kystdirektoratet J.nr. 16/02214-11 Ref. Thomas Larsen 13-07-2016 Tilladelse til ny kajkant ved Bassin 5,

Læs mere

RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder ILOkonventionerne;

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr

havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr o te t havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr Almindelig delfin Finhval Grindehval Gråsæl Hvidnæse Marsvin Spækhugger Spættet sæl Vågehval Øresvin Copyright, udgivet af StoneCom ApS Forfatter:

Læs mere

27. november EM2015/124 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende

27. november EM2015/124 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende 27. november BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2015 om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens. Fremsat af Naalakkersuisoq

Læs mere

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Tillægsdagsorden

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Tillægsdagsorden Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Tillægsdagsorden Fredag den 17. februar 2017 kl. 14.00 Medlemmer Malene Lynge (IA) Storm Ludvigsen (IA) Charlotte Ludvigsen (IA) Peter Davidsen (S)

Læs mere

Ordinære møde nr. 03/2018 i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold den 11. september 2018

Ordinære møde nr. 03/2018 i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold den 11. september 2018 Dagsorden for det åbne møde: Punkt 01 Punkt 02 Punkt 03 Punkt 04 Punkt 05 Punkt 06 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Forslag til vedtægt om sænkegarnsfiskeri i Qeqqata Kommunia. Høring vedrørende

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Odense Kommune, By-og Kulturforvaltningen Byggeri og Anlæg Nørregade 36-38 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 15/00132-14 Ref. Bertram Tobias Hacke 22-04-2015 Tilladelse til renovering af kajanlæg i

Læs mere

Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia

Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia Mandag den 27. august 2012 Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia Myndigheds- og godkendelsesprocessen Ole Fjordgaard Kjær, Råstofdirektoratet Overblik Myndigheds- og godkendelsesprocessen Vurdering

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Høringssvar til Ansøgning om efterforskningstilladelse udvidelse af tilladelse nr. 2009/16

Høringssvar til Ansøgning om efterforskningstilladelse udvidelse af tilladelse nr. 2009/16 Nuuk den 7. Marts 2012 Høringssvar til Ansøgning om efterforskningstilladelse udvidelse af tilladelse nr. 2009/16 Indledningsvist må vi på det skarpeste tage afstand fra den måde Naalakkersuisoq for råstoffer

Læs mere

MAERSK OIL KALAALLIT NUNAAT A/S PROGRAM FOR 2012 I BLOK 9 (TOOQ) Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet)

MAERSK OIL KALAALLIT NUNAAT A/S PROGRAM FOR 2012 I BLOK 9 (TOOQ) Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet) MAERSK OIL KALAALLIT NUNAAT A/S PROGRAM FOR 2012 I BLOK 9 (TOOQ) 3D-SEISMISK UNDERSØGELSE HYDROGRAFISK UNDERSØGELSE Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet) som skal indsendes til: Råstofdirektoratet

Læs mere

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY Udtalelse 12/05 fra den fælles kontrolinstans for Europol om Europols anmeldelse af behandling af personoplysninger: Arbejdstider/flekstid/overarbejde/rådighedstjeneste/skifteholdstjeneste

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Kerneboring i Baffinbugten, Nordvestgrønland

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Kerneboring i Baffinbugten, Nordvestgrønland Shell Kanumas A/S Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Kerneboring i Baffinbugten, Nordvestgrønland IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Shell Kanumas A/S Operatør 15. marts 2012 Side 1 1 IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at anlægge udløbsledning, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at anlægge udløbsledning, på de vilkår som fremgår nedenfor. Middelfart Spildevand Strandvejen 100 5500 Middelfart Sendt på mail til pp@middelfartspildevand.dk Kystdirektoratet J.nr. 15/00744-16 Ref. Bertram Tobias Hacke 13-10-2015 Tilladelse til etablering af udløbsledning

Læs mere

NAALAKKERSU I SUT. Inuit Ataqatigiit Inatsisartutgruppe Inatsisartut -/Her. Svar på 37-spørgsmål nr. 264 om sagsbehandlingslovens principper mv.

NAALAKKERSU I SUT. Inuit Ataqatigiit Inatsisartutgruppe Inatsisartut -/Her. Svar på 37-spørgsmål nr. 264 om sagsbehandlingslovens principper mv. Naalakkersuisut Siulittaasuat Formanden for Naalakkersuisut NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Inuit Ataqatigiit Inatsisartutgruppe Inatsisartut -/Her Svar på 37-spørgsmål nr. 264 om sagsbehandlingslovens

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01347/Dep. sagsnr. 16346 Den 3. juli 2012 FVM 052 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Tilladelse til etablering af bådebro ud for Nokken i Københavns

Tilladelse til etablering af bådebro ud for Nokken i Københavns Thomas Forslund Rundholtsvej 49 2300 København S Sendt elektronisk til thomas.forslund@gmail.com Tilladelse til etablering af bådebro ud for Nokken i Københavns Sydhavn Edvard Thomsens Vej 14 2300 København

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere