Forretningsplan. Fælles Akutmodtagelse (FAM) SVS

Transkript

1 Forretningsplan Fælles Akutmodtagelse (FAM) SVS Marts 2012

2 Forord til forretningsplan FAM / SVS Regionsrådet har med akutplanen Fremtidens Sygehuse i Region Syddanmark, besluttet sig for en omfattende omlægning af sygehusvæsenet i Region Syddanmark. Etablering af FAM er en udmøntning af Regionens akutplan (december 2007 Fremtidens sygehuse i region Syddanmark ), hvor samling af akutmodtagelser betyder, at kvaliteten vægtes før nærhed. Et udsagn Sundhedsstyrelsen har anvendt som grundlaget for akutsygehusstrategien. ( Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007, Sundhedsstyrelsen). Denne forretningsorden for FAM er en oversættelse til lokale forhold af Rapport om Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark, august For at kunne realisere visionen om FAM på Sydvestjysk Sygehus, skal denne organiseres, indrettes og bygges, så den i udformning matcher sygehuset som helhed, nu og i fremtiden. Etablering af FAM repræsenterer et paradigmeskift i forhold til modtagelsen af den akutte patient. En af hensigterne med FAM er, at sikre akutte patienter samme høje kvalitet i modtagelse, udredning og behandling, uanset indlæggelsestidspunkt. Dette sikres som udgangspunkt ved tilstedeværelse af speciallæger i front døgnet rundt. Med etablering af FAM, er der lagt en struktur, der sikrer hurtig og højt kvalificeret udredning, diagnostik og behandling af akutte patienter uanset tid og sted. En akut patient defineres som en patient med en akut sygdomstilstand, der kræver indlæggelse indenfor det første døgn. En betingelse for funktionalitet i FAM er, at der etableres fysiske rammer, der understøtter en sammenhængende logistik. Dette sikres ved at en samling af de centrale funktioner, der er knyttet til den akutte patient. Sammenfattet skal byggeriet af FAM skabe rammer, herunder lokaler, faciliteter og organisation / arbejdstilrettelæggelse, som grundlag for, at kvalitet og effektivitet kan optimeres. Disse forhold, sammenholdt med at de rette faglige kompetencer er til stede eller i umiddelbar nærhed, er en forudsætning for, at FAM kan virke efter hensigten. Med baggrund i FAM rapporten og indhøstede erfaringer fra AMMA og AMC, har konceptgruppen for FAM formuleret en række principper og anbefalinger for afdelingen, dens organisering, udvikling og drift. Se uddybende materiale fra konceptgruppen vedr. realisering af FAM på Sydvestjysk Sygehus, ( FAM SVS oplæg til byggeprogram dato 9.december 2010). 2

3 FAM konceptets realisering på SVS omfattende bl.a.: FAM etableres som en sammensmeltning af AMMA og AMC. Patienten tildeles ved ankomsten en seng / plads og skal som udgangspunkt ikke flyttes fra denne under forløbet i afdelingen.. I FAM etableres følgende teams: Kardiologisk team Almen medicinsk team Intern medicinsk team Kirurgisk team Ortopædkirurgisk team En teamleder har ansvaret for patienten i de forskellige teams Der disponeres med pladser pr. team Teamtanken er det bærende element i FAM, og disse teams er organiseret i kliniske specialerettede teams. Teamet skal sikre den optimale konstellation af kompetencer og være dynamo for fremdrift i patientforløb. FAM skal indrettes med senge / pladser og dertil hørende faciliteter og servicefunktioner. FAM skal bygningsmæssigt indrettes og organiseres med gruppering af patienter, personale og pårørende omkring de anførte 5 kliniske teams. Dimensionering og indretning af de fysiske rammer i FAM, skal i sin udformning understøtte værktøjet Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP). Det skal ikke være et fremskudt klinisk biokemisk laboratorium i FAM, idet der arbejdes med en model, hvor der udtages blodprøver straks ved ankomsten, så en række analysepakker afhængigt af sygdomsbilledet umiddelbart kan analyseres på det centrale laboratorium. Der tages fra, så der kan efterbestilles supplerende analyser. Med denne model forventer vi at kunne have > 95% af relevante blodprøver indenfor 1 time efter ankomsten. FAM,vil medføre store ændringer i modtagelsen af den akutte patient. Disse ændringer vil ikke kun få betydning for den del af akutsygehuset der bliver i FAM, men vil også få stor betydning for sygehuset som helhed. F.eks.vil mange patienter kunne udskrives direkte fra FAM, hvilket vil få indflydelse på antallet af sengepladser på sygehusets øvrige afdelinger. FAM vil få afgørende indflydelse på det øvrige sygehus funktionalitet og samarbejde internt og eksternt. Se Region Syddanmarks rapport Sygehuset i Region Syddanmark et nyt fagligt organisatorisk grundkoncept og FAM rapporten. Her præsenteres visioner for udbygning af regionens sygehuse. Disse versioner og Generalplan 2010 udgør grundlaget for udbygning af sygehuset og det fundament, som den fysiske planlægning skal hvile på. 3

4 1.0 Den overordnede vision for FAM Formålet med denne rapport er, at sætte en ramme for, hvordan FAM skal indrettes og fungere, så patienter ved akut sygdom eller tilskadekomst får udredning og behandling af høj kvalitet uanset tid på døgnet. Vi vil sikre, at de nødvendige kompetencer og den nødvendige teknologi er til stede i FAM døgnet rundt, så den rette udredning og behandling iværksættes uanset tidspunkt. Patienten skal opleve FAM som et sted med en høj grad af tryghed og med konstant fremdrift i udredning og behandling. Udfordringen i FAM er derfor at skabe rammen for det rette match mellem patientens behov og de eksisterende resurser og kompetencer. 1.1 Patientperspektivet Ved akut sygdom eller tilskadekomst kontakter borgerne sundhedsvæsenet på forskellig vis, alt efter tid på døgnet og alt efter alvorlighed. Kontakten går primært via praktiserende læge og uden for dennes åbningstid, via vagtlægesystemet. Den praktiserende læge / vagtlægen afgør, om patienten skal indlægges akut. Ved tilskadekomst kan borgerne selv henvende sig til skadestuen. I meget hastende tilfælde kan borgeren få akut hjælp i form af ambulance og lægebil / akutbil ved at ringe I fremtiden vil disse akutte patienter ankomme til sygehuset via FAM, der er den eneste indgang for akutte patienter. På tegningen herunder vises den ramme, hvori FAM er placeret, samt patientens vej til og fra FAM. 4

5 Henviste Selvhenvendere Dekontaminering Ambulancelæger (Udstyr til udrykningshold) Reception: Visiterende/koordinerende sgpl. Sekretærer (Flowmaster) Lægevagt Rød zone Traume Team Team Team Team Team Sus forbi Skadestue Behandlersygeplejerske Læge Radiologi Rtg, CT, Ul Laborant Læringszone Stud, sgpl, læger Vagtv, hvilerum Kontorer Sekretariat Afdelingsledelse Specialafdeling Hjem igen Figur 1 : Flowskema som illustrerer hvordan patienterne passerer igennem FAM i et behandlingsforløb I dag modtages de medicinske patienter på FAM-272 og de kirurgiske i FAM-AMC / Skadestuen. I 2015 kan vi flytte ind i nyrenoverede lokaler, hvorefter modtagelsen af alle akutte patienter samles på et plan. 5

6 Vagtlægekonsultationen ligger i umiddelbar nærhed af FAM, så størst mulig sammenhæng og synergi mellem FAM og vagtlægesystemet sikres. Mange patienter i FAM vil nemlig være relevante for vagtlægen og omvendt. FAM har et velfungerende samarbejde med Psykiatrien på Spangsbjerg, der kommer på tilsyn ved behov. På grund af den fysiske afstand / økonomi, er det ikke praktisk muligt at have psykiatrisk modtagelse på FAM. Modtagelsen af akutte patienter i FAM er nærmere beskrevet i afsnit 2. Som det fremgår af Figur 1, ankommer alle akutte patienter til sygehuset via FAM. I dag er der en række forskellige specialespecifikke modtagelser på sygehusene. For at sikre en koordineret indsats med flere forskellige kompetencer stort set samtidigt, skal modtagelsen af akutte patienter i fremtiden som beskrevet samles ét sted på sygehuset i FAM. Modtagelsen af akutte patienter i FAM er nærmere beskrevet i afsnit Entydig visitation og triage. Vejen gennem FAM skal være en kæde af handlinger, der skaber værdi for patienten (værdikæden). Entydig visitation i FAM er med til at sikre det rette match mellem patientens behov og de eksisterende ressourcer og kompetencer. Visitationen skal sikre, at patienten mødes med de rette kompetencer således, at den rette udredning og behandling iværksættes. Når der i spidsbelastninger kommer mange patienter på én gang, skal der ske en prioritering af behandlingsrækkefølgen (triage). Denne triage skal være tydelig for patienterne således, at patienterne ved, hvorfor nogle patientgrupper kommer hurtigt videre og andre patientgrupper må opleve længere ventetid på behandling. Visitationen foretages af en visitationssygeplejerske eventuelt i samarbejde med flowmasteren Visitationen foretages jf. instruksen Visitation af patienter udefra : og normalt allerede inden patienterne ankommer på baggrund af de oplysninger der foreligger, når patienterne meldes udefra. Ellers sker det umiddelbart efter ankomsten til FAM. Allerede nu udgør de visiterende sygeplejersker et centralt led i kommunikation med samarbejdspartnerne udefra og internt i huset. Kommunikationen støttes af muligheden for at modtage elektroniske henvisninger udefra og internt i huset ved brug af logistikstyringstavler (Cetrea) der kan tilgås fra en hvilken som helst pc på sygehuset. Vi forventer, at de elektroniske hjælpemidler udbygges over de næste år (F.eks. med en elektronisk journal (COSMIC)). Det vil understøtte muligheden for at dokumentere kvalitet og tidsstyrede patientforløb endnu bedre fremover. En forudsætning for korrekt visitation er en optimal overlevering af information mellem de enkelte led, hvilket kræver et udbygget og velfungerende kommunikationssystem mellem praksissektoren / vagtlægeordningen, den præhospitale sektor, internt i FAM og mellem FAM og resten af sygehuset samt sygehusene imellem. Dette kræver integrerede IT-systemer, så overleveringen mellem de enkelte led i værdikæden sikres og ingen informationer går tabt. 6

7 Udover at øge patientsikkerheden vil dette skabe grundlag for en dokumenteret kvalitet og tidsstyrede patientforløb. Cetrea interaktive elektroniske patienttavler - er det IT-system, som Region Syddanmark har valgt og SVS har derfor indført Cetrea Emergency modulet på FAMs modtagelser, samt skadestuen. Endvidere arbejdes der på at implementere et præhospitals IT-system, der kan sikre overleveringen fra det præhospitale og fra andre sygehuse. Visitation og triage af patienter i FAM er nærmere beskrevet i afsnit Sammenhængende patientforløb Et andet helt centralt element i ovennævnte værdikæde er at sikre sammenhæng og fremdrift i patientforløbene i FAM. Der skal ikke være unødig ventetid i FAM. Undersøgelser og faglige behandlingstiltag iværksættes efter fastlagte tidsstyrede standardiserede patientforløb, der sikrer fremdrift, og forhindrer passiv venten. Ventetid kan kun begrundes af faglige hensyn. Overleveringen af patienten til den næste fase (f.eks. udskrivelse eller overflytning til en sengeafdeling på sygehuset) er en central udfordring. I praksis bør patienten kun opholde sig den nødvendige tid i FAM. Patienter skal dog først afgives fra FAM til næste led, når der er videregivet tilstrækkeligt med informationer til udredning, behandling og pleje, så patienten efter FAM er sikret et sammenhængende patientforløb. Sammenhængende patientforløb i FAM er nærmere beskrevet i afsnit Personaleperspektivet Den vigtigste kilde til værdiskabelse i FAM er kompetente medarbejdere, der til enhver tid kan matche patientens behov. Ingen personalegruppe eller enkelte medarbejdere har den unikke kompetence, der kan rumme et helt patientforløb. Arbejdet med patienten er tværfagligt funderet, og baserer sig på en teamtankegang, hvor teamet repræsenterer kompetencer på tværs af fag og faggrupper. Teamtanken er det bærende element i FAM. Teamet skal sikre den optimale konstellation af kompetencer og være den afgørende dynamo i FAM. Et velfungerende team består af veluddannede medarbejdere med supplerende kompetencer, der arbejder mod et fælles mål. Dette kræver ledelse, uddannelse, trivsel og inspiration fra andre teams. FAM kommer til at rumme senge (se afsnit 7 om dimensioner) og har en selvstændig afdelingsledelse bestående af en ledende oversygeplejerske og en ledende overlæge. Der skal altid være en ansvarshavende læge, når afdelingsledelsen ikke er til stede hos os, flowmasteren.. Følgende specialer har en speciallæge i tilstedeværelsesvagt: Intern medicin, kardiologi, ortopædisk kirurgi, kirurgi og anæstesiologi. Der er døgnet rundt adgang til diagnostisk radiologi og klinisk biokemi, pædiatri samt gynækologi og obstetrik. Specialister fra Intern medicin, kardiologi, ortopædisk kirurgi og kirurgi vil i vagttiden være i tjeneste i 7

8 FAM og på det øvrige sygehus. Der er ansat et mindre antal speciallæger i FAM, hvoraf flere er meget tæt på at have opnået anerkendelse i fagområdet akutmedicin. Arbejdet i FAM vil som nævnt være teamorienteret. Et team ledes af en speciallæge og består af en eller flere speciallæger, yngre læger og plejepersonale, der er i fysisk tilstedeværelse på sygehuset døgnet rundt. Speciallægen har det overordnede faglige ansvar for teamets opgaver og er den faglige krumtap. Der kan også være fagspecifikke teams indenfor andre fagområder. Ledelse, uddannelse og arbejdstilrettelæggelse i FAM er nærmere beskrevet i afsnit Teknologiperspektivet Der skal være udstyr til de nødvendige diagnostiske undersøgelsesmuligheder i FAM. Udstyret skal være fleksibelt med mulighed for hurtigt at udføre patientnære analyser (schweizerknivsprincippet mange værktøjer lige ved hånden). Der forefindes aktuelt ultralydsudstyr til hjertediagnostik og verificering af dyb årebetændelse. På sigt skal vi have konventionelt røntgenudstyr og CT-scanner etableret på afdelingen. Laboratoriefunktionen vil blive etableret med relativt begrænset udstyr i FAM, idet der etableres en procedure med standardiseret blodprøvetagning straks ved ankomsten, med mulighed for svar fra laboratoriet på mere end 95 % af de efterspurgte analyser indenfor en time. Efter ombygningen, der forventes afsluttet primo 2015, vil de visiterende sygeplejersker, sammen med nogle sekretærer have base i et kommunikationscenter i modtagelsen, hvor der kan kommunikeres såvel eksternt (præhospitale køretøjer, andre hospitaler mv.) som internt i sygehuset (andre afdelinger). Vi har videokonferencefaciliteter, der anvendes i forbindelse med trombolysering af apopleksipatienter. På sigt kan det udbygges, så patienterne reelt har adgang til alle de specialer, der findes i Region Syddanmarks regi. Svært syge (f.eks. hjertestop- og traumepatienter) håndteres i den røde zone, hvorfor relevant teknologi og mulighed for i nødsituationer at foretage akutte operative indgreb forefindes. Der skal være 4 traumestuer, indrettet som operationsstuer med mulighed for ventilation, der lever op til gældende krav. Stuerne er af passende størrelse, så evt. mobilt udstyr kan være der efter behov. Stuerne er rengøringsvenlige, svarende til materialer og overflader i en operationsstue. Vi forventer etablering af EPJ-system i FAM SVS med online dataregistrering ultimo Der er installeret elektroniske tavler til at styre logistikken (Cetrea). Systemet udvikles løbende. Teknologi i FAM er nærmere beskrevet i afsnit Udviklings- og kvalitetsperspektivet Med implementeringen af strukturreformen pr. 1. januar 2007, fik vi i Danmark en ny sundhedslov, der foreskriver, at regionsrådene skal sikre udviklings- og forskningsarbejde således, at ydelser efter loven samt uddannelse af sundhedspersoner varetages på højt fagligt niveau. Med dette pålagt, har vi en forpligtelse til forskning og udvikling. Samtidig er oprettelse af akutsygehusene og indførelsen af FAM den største ændring i 8

9 sygehusvæsenet i mange år, hvorfor det er altafgørende at kunne dokumentere resultaterne på patientbehandlingen. Forskning og udvikling skal derfor tænkes ind i FAM fra starten. SVS FAM har i den forbindelse i takt med de andre FAMer, ansat en FAM forskningsleder, der i samarbejde med husets forskningsenhed, Syddansk Universitet samt de øvrige FAMer, skal sikre forskning og udvikling med udgangspunkt i bl.a. det dataudtræk, der kan hentes via Cetrea. Forskning og udvikling i FAM er nærmere beskrevet i afsnit Ankomst I afsnit 2 er de overordnede rammer for patientens ankomst i FAM beskrevet. 2.1 Ankomst til sygehuset i dag Sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er indrettet således, at de akutte patienter har tre indgange til SVS: Patienten kan selv henvende sig på skadestuen i Esbjerg eller i skadeklinikken i Grindsted Patienten kan kontakte egen læge / vagtlæge I meget hastende tilfælde kan patienten eller andre tilkalde hjælp via alarmcentralen (1-1-2) Når egen læge eller vagtlæge har talt med eller tilset en patient, kan lægen foretage sig fire ting afhængig af patientens aktuelle tilstand: Kontakte SVS med henblik på indlæggelse jf. regionens præhospitale visitationsretningslinjer, samt vagtcentralen med henblik på ambulancetransport til modtagelsen på SVS Esbjerg eller SVS Grindsted (Udvalgte pt. efter aftale med den medicinske visiterende sygeplejerske) Kontakte 1-1-2, der kan sende ambulance og eventuelt lægebil / akutbil. Henvise patienten til selv at tage på skadestue eller skadeklinik Afslutte patienten på stedet I de tilfælde alarmen går via 1-1-2, vil ambulancen hente patienten og køre til nærmeste sygehus jf. regionens visitationsretningslinjer. I visse tilfælde vil disse retningslinjer indebære, at patienten transporteres til et sygehus længere væk, der kan yde optimal behandling til den pågældende patient. Det drejer sig f.eks. om patienter med bestemte former for brandsår, visse traumepatienter, visse patienter med blodprop i hjertet eller hjernen. Hvis en ambulancelæge er til stede, kan nogle patienter afsluttes på stedet. Der er traumemodtagelse level 2 på SVS Esbjerg og traumemodtagelse på level 1 på OUH, der er et højt specialiseret universitetssygehus. Ved alvorlige sygdomstilfælde suppleres ambulancen med en lægebil / akutbil. Lægebilerne / akutbilerne bliver i fremtiden bemandet med læger, anæstesisygeplejersker / paramedicinere, der kan udrede og behandle patienter på et højere niveau end ambulancebehandlerne i ambulancerne. 9

10 De akutte patienter modtages efter melding fra de praktiserende læger / vagtlægerne med få undtagelser (Fødsler, børn og psykiatriske pt.) i FAM, dog således at enkelte medicinske patienter indlægges på SVS Grindsted efter forudgående aftale med den medicinske visiterende sygeplejerske. I nedenstående tabel ses omfanget af den akutte modtageopgave på FAM. I tabellen ses antallet af selvhenvendere til skadestuen / skadeklinikken og antallet af akutte indlæggelser. Endvidere er medtaget antallet af akutte ambulancer. Derved fås et indtryk af den omfattende opgave, som FAM vil få. Tabellen angiver den forventede patientstrøm i Oversigt over den forventede daglige patientstrøm til SVS i 2020 Selvhenvendere Akutte Akutte Ambulancer Patienter 1) Sydvestjysk Sygehus Vi forventer at 6-9 af disse patienter bliver indlagt på SVS Grindsted Oversigten er baseret på den prognose for akutte patienter, der er anvendt i kapitel 7 om forventet akut patienttal i FAM-tallene i oversigten er inkl. alle akutte patienter til SVS (Esbjerg og Grindsted) også patienter, der møder op på skadeklinikken i Grindsted. Oversigt over den forventede daglige patientstrøm med ambulancer til SVS i 2020 Akutte ambulancer Akutte ambulancer Liggende transporter m/horn og blink u/horn og blink til sygehuset Sydvestjysk Sygehus Forventet daglig patientstrøm til SVS i 2020 total 138 Ud over de akutte ambulancer kommer der til SVS også mange liggende patienter, der kræver en modtagelsesindsats på sygehuset. En del af de ikke-akutte liggende patienter vil kunne køres direkte til stamafdelingen, f.eks. overførte patienter fra andre sygehuse. Oversigt over den forventede daglige patientstrøm til SVS fordelt på hovedgrupper i 2020 Akutte patienter Heraf Heraf Heraf Heraf i alt 1) Medicinske Kirurgiske pædiatri gyn.-obs. Sydvestjysk Sygehus af patienterne vil gå til SVS Grindsted. 10

11 2.2 Kommunikation og dokumentation Praksissektoren og den præhospitale sektor kontakter SVS via ganske få telefonnumre, som beskrevet i instruksen Visitation af patienter udefra : De visiterende sygeplejersker udgør kernen i kommunikationen både med det præhospitale, praksis og internt i huset. Ved formodning om behov for trombolysebehandling af en apopleksipatient kontaktes den neurologiske trombolysevagt direkte af ambulancepersonalet, så det videre forløb aftales. Patienter med hjerteproblemer, hos hvem der via telemedinsk kommunikation er rejst mistanke om ST-elevationsinfarkt, køres direkte til OUH. Vi afventer en elektronisk patientjournal (Herunder en præhospital journal) på SVS i løbet af 1 års tid. Henvisninger modtages elektronisk. 2.3 Én indgang Alle akutte patienter modtages igennem FAM, hvor relevante kompetencer, faciliteter og fysiske rammer er til stede. Nogle få patienter vil allerede før ankomsten være så velbeskrevne, at de kan gå direkte til en specialafdeling sus-forbi patienter : 1. Præhospitalsdiagnosticerede højrisiko hjertepatienter, der køres direkte til specialafdeling 2. Fødende, der skal direkte til fødeafdelingen 3. Patienter med åben indlæggelse: terminale patienter mv. 4. Nyfødte børn, der køres direkte til neonatalafdelingen 2.4 Visitation Allerede når patienterne bliver meldt, danner de visiterende sygeplejersker sig et indtryk af sygdommens karakter og sværhedsgrad. De fleste patienter kan efter denne vurdering sendes direkte til en seng i et team i FAM, hvor den videre vurdering og behandling foregår. Ca. 70 % af patienterne vil blive færdigbehandlet her, mens kun ca. 30 % skal flyttes til anden plads i behandlingsforløbet. Svært syge patienter sendes i rød zone hvor de umiddelbart vurderes af den visiterende sygeplejerske eventuelt i samarbejde med en læge. Ved ankomsten til FAM modtages patienten således i den røde zone eller på den blivende sengeplads. Visitatorfunktionen varetages i samarbejde mellem de visiterende sygeplejersker og flowmasteren, idet de varetager opgaven som hospitalsvisitator for hospitalets samlede akutte funktioner, herunder vejlede kollegialt (læge til læge) om indlæggelse eller alternativer hertil og skal ved behov kunne etablere direkte telefonisk kontakt mellem henvisende instans og relevant speciale. 11

12 De visiterende sygeplejersker modtager selvhenvendere, besvarer telefonopkald og triagerer patienter. Det er vigtigt, at patienter, pårørende og samarbejdspartnere har kontakt med en fagperson, der har kompetence til at yde kvalificeret vurdering af patienter, opstarte behandling og viderehenvise efter behov. Visitationsteamet kan ved uddelegering til teams håndtere endog voldsomme spidsbelastninger. Triagen på SVS består i en monitorering af de vitale parametre og en præcis umiddelbar vurdering af patienten jf. skemaet: %20meldte%20ptt.%20til%20FAM.pdf Hvis det er relevant, gentages scoringen løbende for at følge udviklingen i patientens tilstand. Patienten vurderes af en speciallæge indenfor 30 minutter, hvor der lægges et tentativt udredningsprogram (STP hvis relevant). Indenfor 4 timer skal der foreligge en behandlingsstyrende diagnose, hvorefter patienterne kan flyttes til en specialafdeling (ved forventet liggetid over 48 timer), eller forblive i teamet til udskrivelse. 3.0 Ophold i FAM I kapitel 3 er beskrevet de overordnede rammer for patientens ophold i FAM 3.1 Udredning i FAM I FAM modtages patienten i det team, til hvilket patienten er allokeret ved visiteringen. Der er 5 teams: Kardiologisk, ortopædkirurgisk, kirurgisk og to medicinske, hvoraf det ene har et stort islæt af neurologi. Patienten visiteres, så vedkommende - i lyset af den aktuelle belastning placeres der, hvor der er de bedste forudsætninger for at tage sig af patientens tentative diagnose. I FAM arbejder et begrænset antal fastansatte speciallæger, samt yngre læger på forskellige stadier i deres speciallægeuddannelse. Hertil kommer speciallæger fra specialerne, der typisk arbejder som teamledere i de enkelte teams. Teamlederen har ansvaret for, at der er fremdrift i alle patientforløbene i teamet. Hvis der i teamet ligger patienter med lidelser, der ikke hører til teamlederens speciale, konfereres patientforløbet med en kollega fra relevant speciale, idet det altid er specialet, der udstikker de faglige retningslinier for behandlingsplanerne. Det lægelige arbejde foregår i et veludbygget interkollegialt samarbejde, således at alle bidrager til den samlede indsats. Den enkelte læge kan med baggrund i sine kompetencer tage hånd om dele af, eller hele patientforløbet, også hos patienter, der ikke hører til vedkommendes speciale. Det forventes, at der ved behov indhentes relevante råd og vejledning hos specialerne for at sikre, at der altid tilbydes den bedste, opdaterede behandling. Det gælder uanset om man er overlæge eller har anerkendelse i fagområdet akutmedicin. 12

13 De forskellige teams er udrustet, så der altid kan tilbydes tæt overvågning af patienten. Der er let og hurtig adgang til radiologiske ydelser og til laboratorieservice (schweizerknivsprincippet alle værktøjer lige ved hånden). Der er et venteområde for skadestuepatienter mv. og pårørende, der ikke har behov for en seng. I området med rød zone / skadestue, er der hvilestole og observationslejer for patienter, der afventer stillingtagen til videre tiltag. Der er i de enkelte teams faciliteter til stabilisering og initialbehandling, herunder avanceret genoplivning, telemetri og non-invasiv monitorering med central overvågning. I den røde zone, der ligger i umiddelbar tilknytning til skadestuen, er der faciliteter til anæstesi og aspiration. 3.2 Hvilke behandlinger i FAM Patienten bliver i FAM indtil der mindst er en solid tentativ diagnose på den tilstand, der udløste indlæggelsen. Når denne diagnose foreligger, vil det være muligt ud fra standardiserede faglige procedurer, samt under hensyntagen til patientens alder, egenomsorgsevne og øvrige sygelighed, at planlægge, hvor langt indlæggelsesbehovet er. Når patienten har fået stillet en diagnose og en relevant behandlingsplan er lagt, kan patienten herefter: 1. Videresendes til operation og derfra enten til stamafdeling eller tilbage til et relevant team i FAM, hvis patienten forventes udskrevet indenfor 48 timer 2. Hvis patienten er modtaget i den røde zone kan han / hun videresendes til et af de forskellige teams, hvis udskrivelsen kan forventes indenfor 48 timer. 3. Hvis den forventede liggetid overstiger 48 timer, overflyttes patienten til relevant specialafdeling. 4. Udskrives fra FAM til eget hjem eller ambulatorium De enkelte teams råder over senge. De er udrustet på en sådan måde, at de i princippet kan tage sig af alle slags patienter. Patienten i et team vil typisk være en, hvor man forventer sygehusopholdet afsluttet indenfor 48 timer. De enkelte teams vil være indrettet sådan, at også eksempelvis patienter med hjerteproblemer, operationspatienter, børn, samt psykisk påvirkede patienter med somatiske sygdomme kan tilgodeses. Opholdet i FAM vejledes ikke af én fast tidsgrænse, men baseres på individuelle patientforløb på diagnosebasis. Der angives i forlængelse heraf et tidsinterval for afgang fra FAM med henblik på at skabe fleksibilitet og dermed det bedst mulige patientforløb for den enkelte patient. Tilrettelæggelsen af patientforløbene involverer en række overvejelser. Antallet af afdelinger og personer der involveres i forløbene, bør begrænses af hensyn til sikkerhed og patientoplevet kvalitet. Med sengepladser er FAM sikret en størrelse, der sikrer en rationel drift og overblik over patientforløbene. 13

14 I det følgende oplistes eksempler på, at det individuelle patientforløb på diagnosebasis giver mulighed for at tilgodese patienterne mest muligt. 1. En patient, der opereres for akut blindtarmsbetændelse, kan ofte udskrives indenfor 24 timer. Der er således ingen grund til overflytning af tidsmæssige årsager. 2. En patient, der behandles for paracetamolforgiftning vil typisk have behov for 36 timers indlæggelse. Hensynet til patientens psykiske tilstand gør, at der skal sikres psykisk omsorg straks efter påbegyndt behandling, ligesom det er hensigtsmæssigt at undgå kontakt med mange mennesker. Kan blive i FAM. 3. En yngre patient med lungebetændelse kan ofte udskrives timer efter påbegyndt behandling og færdiggøres i FAM - en ældre patient kræver ofte længere indlæggelse og overflyttes til specialafdeling 4. En patient med hoftebrud kræver altid mere end 48 timers indlæggelse, og vil kunne gøres klar til operation på FAM og efter få timer via operationsgang overflyttes til specialafdeling 3.3 Tidsstyrede patientforløbsprogrammer og servicemål FAM vil være højflowsafsnit med en betydelig variation i antallet af patienter, der ankommer og opholder sig her. Sådanne højflowsafsnit stiller særlige krav til patientlogistik og standardiserede faglige procedurer. Patientforløbene i FAM fra ankomst til afgang, standardiseres og tidsstyres, som det eksempelvis er sket i traumeforløbet (traumemanualen). Ved det Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i FAM, gennemføres en systematisk formaliseret kompetent udredning, diagnosticering, behandling og hjemsendelse / overflytning af patienten til tiden. Herved overses / glemmes ingen patienter, og ingen sættes unødigt sent i behandling efter ankomst til SVS. Samtidig sikres et optimalt patientflow. Bilag 3 indeholder en redegørelse for standardiserede patientforløbsprogrammer indenfor traumeområdet. STP tænkes anvendt som støtte i det overordnede patientforløb i FAM. Det tilstræbes, at alle patienter er set af en speciallæge indenfor 30 minutter og at der foreligger en behandlingsstyrende diagnose inden for 4 timer. Styringen af patientlogistikken understøttes af elektroniske logistikstyringsskærme (Cetrea), fra hvilke der kan trækkes relevant statistik. Herved opnås følgende: Rettidig kompetent udredning, diagnose og behandling med forbedret prognose Hurtigere og kompetent beslutning om hjemsendelse / overflytning efter endt behandling Øget mulighed for kvalitetssikring Øget mulighed for benchmarking De tidsstyrede patientforløbsprogrammer vil styrke patientsikkerheden og samtidigt give patienten mulighed for at forholde sig aktivt og for den sags skyld kritisk, til eget forløb. 14

15 Det tidsstyrede patientforløb kan således fungere som et servicemål for patienten. Det vil sige indenfor hvilken tidsramme, patienten kan forvente at være tilset, diagnosticeret og sat i behandling, herunder også angivelse af ventetiderne på parakliniske undersøgelser. 4.0 Afgang fra FAM I kapitel 4. er beskrevet de overordnede rammer for patientens afgang fra FAM. Etablering af FAM indebærer, at ca. 70 % af de akutte patienter modtages, diagnosticeres, behandles og udskrives fra afdelingen. Der vil således være mange udskrivelser efter ganske korte forløb. Kun ca. 30 % vil opleve at blive flyttet fra FAM til et af specialeafsnittene. FAM vil ind imellem opleve stærkt svingende arbejdsintensitet og hurtigt skiftende prioriteringer, hvilket kan nødvendiggøre overflytning til specialafdelinger på trods af et forventet indlæggelsesforløb på mindre end 48 timer. Erfaringsmæssigt medfører opdelte patientforløb større eller mindre tab af information med potentiel sikkerhedsrisiko / dårligere behandling og forlænget indlæggelsestid til følge. En tommelfingerregel er, at skift af afdeling koster et ekstra indlæggelsesdøgn. Overflytning til anden afdeling forud for snarlig udskrivelse kan på grund af de mange konkurrerende opgaver og skiftende prioriteringer medføre, at nødvendig information ikke bliver givet i tilstrækkeligt omfang, eller at aftaler og kontroller bliver glemt. Der er ingen universalløsning på disse problemer udover at fokusere på overflytningen / udskrivelsen. Det betyder bl.a. at procedurer ved overflytning / udskrivelse skal være enkle og så nemme som muligt. at alle informationer skal være opdaterede og tidstro, at der ikke blot gøres status ved overflytningen / udskrivelsen, men at der er lagt en plan for det videre forløb / er angivet et formål med overflytningen, og at patienten principielt ikke slippes, før man kan mærke, at modtageren har overtaget ansvaret ( stafetmetoden ) Nogle elementer til at fremme ovenstående nævnes i det følgende. 4.1 Standardprogram Der vil i FAM være et stadigt flow af patienter med potentiel involvering af mange forskellige fagpersoner inden for kort tid. For at sikre hurtig fremdrift i diagnostik og behandling, er det nødvendigt at arbejde systematisk efter patientforløbsprogrammer og med data, der hele tiden er opdaterede og kan ses af alle involverede. Forløbsprogrammer har både almene elementer, der gælder for alle patienter eller for store grupper af patienter (den ældre medicinske patient, den præoperative patient etc.), og sygdomsspecifikke 15

16 elementer, der er vejledende for den diagnostiske proces og behandlingen. Som ved indlæggelsen anvendes ved overflytning / udskrivelse en tjekliste, som den udskrivningsansvarlige læge eller sygeplejerske følger for at sikre, at forløbet i FAM afsluttes korrekt. Samtidig kan en tjekliste tjene som en hurtig information til den, der overtager patienten om, hvor man er i forløbet og hvad der umiddelbart skal følges op på. Tjeklisterne skal på sigt indarbejdes i den kommende EPJ, så de i vidt omfang genereres automatisk, så arbejdet med at afslutte en patient i FAM gøres enkelt og nemt. En patient, der overflyttes fra FAM, behøver ikke være igennem alt, hvad der skal til for at have en sikker diagnose og være langt inde i sin behandling for at kunne afsluttes fra FAM. Men det er yderst vigtigt, at der ved overleveringen kan leveres et præcist billede af situationen, og hvad der mangler, så modtageren umiddelbart kan gå videre uden nødvendigvis at kende hele sygehistorien til bunds. Standardprogrammet for afgangen fra FAM skal indeholde følgende punkter: 1. Journaler, medicin status mv. er opdateret og tidstro 2. Patienten er blevet behandlet som planlagt, og har fået foretaget alle planlagte undersøgelser / behandlinger eller en plan for, hvornår disse undersøgelser / behandlinger skal finde sted 3. Der er en plan for, hvad der videre skal ske med patienten (formål med overflytningen) 4. Patienten er informeret om forløbet, og har modtaget informationspjecer mv. 5. Samarbejdspartneren / modtager er kontaktet, og har kvitteret for at have forstået, hvad der skal ske med patienten 6. Ved aflevering af patienter til andre afdelinger, skal afleveres en lægefaglig og sygeplejefaglig status og plan 7. Hvis relevant, er pårørende kontaktet 8. Der er taget hånd om sociale problemer 4.2 Stafetmetoden Et andet vigtigt element i afgangen fra FAM, er selve overdragelsen af patienten. Når patienterne skal videre fra FAM enten til en anden afdeling på sygehuset, til et andet sygehus eller til hjemmet med hjælp og pleje fra kommunen, er det afgørende for den videre behandling og pleje, at den der overtager patienten, er indforstået med overdragelsen og gør sig klar til at tage imod. Derfor skal der ved afgang fra FAM tages udgangspunkt i stafetmetoden. Det primære princip i stafetmetoden er, at man først slipper patienten, når man ved, at modtageren har et ligeså godt hold i patienten, som man selv har haft op til afgangen. Stafetmetoden skal sikre: 1. Al relevant information viderebringes til modtageren 2. Ingen unødige forsinkelser på grund af manglende planlægning og information 3. Forkortet liggetid / ophold 4. Ingen dobbelte procedurer Stafetmetoden indebærer, at der ikke blot er sendt en mail, der kan hænge uåbnet sammen med så meget andet, men at modtageren på én eller anden måde bliver gjort opmærksom på, at en patient ønskes overdraget, og at modtageren kvitterer for opgaven og ved, hvor evt. yderligere oplysninger hurtigt og nemt kan indhentes (f.eks. ved direkte kontaktmulighed til den afslutningsansvarlige læge eller sygeplejerske i FAM inden for et nærmere angivet tidsrum). 16

17 Afslutningsfasen i FAM bør indeholde nogle tjekpunkter klar til afslutning, tjekliste udfyldt og afsendt, overdragelse accepteret, afhentning om x antal minutter der fremgår på den elektroniske tavle over alle igangværende patientforløb i FAM Udslusningsområde Det er velkendt, at mange akutte afdelinger, ikke mindst op ad formiddagen, er præget af stor trængsel, fordi afdelingen på én gang skal kunne rumme nyankomne patienter, samtidig med at andre er udskrevet, men endnu ikke afhentet. For at nedbringe uro og trængsel i de forskellige teams i FAM, indrettes der i forhallen et særligt område, der kan bruges af alle afdelinger på sygehuset, hvor patienterne kan opholde sig efter de er udskrevet og til de kan forlade sygehuset ved afhentning eller til busafgang. 5.0 Ledelse, organisering og samspil i FAM Nedenstående afsnit indeholder tværgående temaer vedrørende ledelse, arbejdstilrettelæggelse, nødvendige hjælpefunktioner, samspil med det øvrige sygehus og eksterne parter, uddannelsesopgaven, samt kvalitetsudvikling og forskning. Nedenfor ses afsnittets centrale anbefalinger. 5.1 Ledelse FAM ledes af en afdelingsledelse bestående af en ledende oversygeplejerske og en ledende overlæge med reference til sygehusledelsen. Afdelingsledelsen har budget- og personaleansvar overfor det faste plejepersonale, sekretærer og andet støttepersonale, foruden yngre læger i basisuddannelse, introduktionsuddannelse og uddannelse til almen medicin, samt de faste speciallæger. Den daglige faglige ledelse tager som anført udgangspunkt i speciallægeledede teams. FAM har betydelige uddannelses- og forskningsopgaver. Til afdelingen er tilknyttet flere sygeplejelærere og en uddannelsesansvarlig overlæge, ligesom der er etableret en forskningsgruppe med speciel interesse for forskning indenfor afdelingens virkeområde. Der er ansat en forskningsansvarlig læge. 17

18 Organisation primo 2012 Afdelingsledelsen FAM Chr. Jørgensen Chr. Christiansen Stabsfunktion Ledelsessupp. Mona Hansen EDB-sekretær Helene jacobsen Sygeplejelærer/udviklingssgpl Sygeplejel. Britt Jørgensen Udviklingssgpl. Anne Marie Kristensen Afdelingssygepl. AMC/Skst. Ina Andersen Afdelingssgpl. AMMA Liselotte Sylvester Ledende sekr. Gitte Sønderborg Specialeansvarlig overlæge Skadest. Marie Hamming Staben AMC/Skadest. Staben 272 (AMMA) Arkivet Omstillingen Sekretærerne skadest/amc/amma Faste læger Skadestue/AMMA 5.2 Organisering af FAM Organiseringen af FAM involverer overvejelser vedrørende arbejdstilrettelæggelse, vagtstruktur, forholdet mellem faggrupper samt arbejdsmiljø Vagtstrukturen og arbejdstilrettelæggelse Det logistiske ansvar for produktionen er placeret i FAM, mens det lægefaglige ansvar er placeret i specialerne, dog således, at den enkelte læge altid er personligt ansvarlig for sine aktiviteter som følge af de regler og bestemmelser, der er gældende jf. vanlig kutyme og lovgivning. Følgende specialer har døgndækkende speciallægevagt i tilstedevær: Ortopædkirurgi Kirurgi Intern medicin Intern medicin-kardiologi Anæstesiologi Følgende specialer kan tilkaldes (Rådighedsvagt og kan tilkaldes): Gynækolog / obstetriker Nefrolog Øre-næse-halslæge Pædiater Speciallægerne i FAM vil som hovedregel være ansat under de respektive specialers afdelingsledelse og vil ud over vagtarbejdet i FAM, skulle tilse og behandle patienter på det øvrige sygehus efter behov i tjenestetiden. Det meste af arbejdet foregår i FAM, hvorfor de som hovedregel, befinder sig her under vagten. Yngre læger: KBU-, intro. og yngre læger i uddannelse til almen medicin er ansat i FAM SVS. De er 18

19 allokeret til et speciale, hvor de arbejder på dage med almindeligt dagarbejde med reference til specialets afdelingsledelse, mens de i vagten arbejder i FAM med reference til afdelingsledelsen her. Speciallægerne i tilstedevær fungerer om teamledere i hver sit team og forlader i princippet ikke afdelingen. Speciallægerne har sammen med de øvrige læger afhængigt af kompetencerne ansvar for supervisering af de uddannelsessøgende yngre læger ansat i FAM. De uddannelsessøgende yngre læger (basis, intro og almen medicin) indgår i vagten i tilstedeværelse hele døgnet i det mål, det findes hensigtsmæssigt for uddannelsen og for arbejdsfunktionerne i FAM. Arbejdet i FAM skal tilrettelægges, så ressourcerne svarer til behovet for indsats i forhold til den forventede belastning over døgnet, herunder kunne dække det forventede behov for specialkompetencer. FAM har egen stab af plejepersonale, sekretærer og støttepersonale i henhold til LEON-princippet (Laveste Effektive Omkostnings Niveau). For at sikre bredde i staben, roterer personalet i rotationsstillinger mellem FAM og de enkelte specialers afdelinger / ambulatorier, så spidskompetencer kan opdyrkes og vedligeholdes. Der er tilknyttet faste bioanalytikere til afdelingen. Alle patienter får ved ankomsten udtaget i alt 4 glas blod og der bestilles blod efter en på forhånd aftalt standard. Enkelte prøver analyseres vha. POCTudstyr i FAM (F.eks. blodglukose og arteriegasanalyser), mens de 4 glas umiddelbart sendes til laboratoriet, der herefter kan levere mere end 95 % af de efterspurgte analyser indenfor en time. Klinisk farmaci er etableret i FAM med det formål at sikre rationel farmacoterapi. Dvs. at patienternes journaler gennemgås med henblik på, at patienterne modtager den mest hensigtsmæssige medicinering. Til FAM er der tilknyttet et mindre sekretariat, der primært tager sig af registrering, telefonhenvendelser ol. De styrer fordelingen af de centrale skriveopgaver til sekretariaterne i specialerne, så man til enhver tid kan håndtere endog meget store spidsbelastninger. I vagtperioden (aften og nat), bidrager specialerne til et robust natsekretariat, således at forstå, at der til enhver tid er tilstrækkeligt med sekretærer til at ingen skriveopgave ligger mere end 30 minutter. Der arbejdes med en form for hjemmesekretariater. De yngre læger under uddannelse (basis og almen medicin), der er ansat i FAM må deltage i tilstedeværelsesvagt i det mål, det er hensigtsmæssigt for uddannelsen. De yngre læger skal tilknyttes de forskellige specialers teams, så de opnår en bred indsigt i lægearbejdet. Det daglige arbejde tilrettelægges i specialerettede teams, hvor der er en specialekyndig sygeplejerske og en speciallæge, der sammen med en yngre uddannelsessøgende læge (det kan både være en basislæge, en almen medicinsk eller en introduktionslæge fra eget speciale) og evt. basisplejepersonale, håndterer de patienter, der har behov for netop dette speciales assistance. Speciallægen (Teamlederen) har ansvaret for planlægning af patientforløbet Forholdet mellem faggrupper Der er behov for mange forskellige faggrupper i FAM for at kunne udføre hurtig udredning og 19

20 behandling, og jf. LEON-princippet skal der ikke anvendes mere kvalificeret arbejdskraft end nødvendigt i FAM. Alle faggrupper er indtænkt i arbejdet hele døgnet, så man til alle arbejdsopgaver får den mest hensigtsmæssige arbejdsfordeling, både med henblik på økonomien og med henblik på kompetencerne, så ressourcerne anvendes der, hvor de gør størst nytte Arbejdsmiljø Det er en vigtig ledelsesmæssig opgave, at skabe et godt arbejdsmiljø i FAM, så det er et attraktivt sted at arbejde. I opbygning og indretning skal indtænkes personalerelaterede rum til fremme af det fælles arbejdsmiljø. Der skal være personalerum, hvor der er reel mulighed for pauser og hvile. Kontorfaciliteter skal indrettes, så der ikke planlægges flere arbejdsfunktioner, end rummet tillader plads- og støjmæssigt. 5.3 Adgang til hjælpefunktioner FAM får let og hurtig adgang til en række hjælpefunktioner herunder billeddiagnostik, laboratorium, portørservice og rengøring. Der er adgang til radiologisk døgnservice på speciallægeniveau. På FAM forefindes relevant ultralydsudstyr, konventionel røntgen og CT scanning er under etablering. FAM har adgang til en døgndækket rengørings- og portør-service med henblik på at skabe transport af patienter ud af FAM, samt til undersøgelser uden forsinkelser i de mest travle perioder i form af relevant tilstedeværende personale Samspil FAM har mange samspilsrelationer, der fordrer stillingtagen og handling i håndteringen af den fælles opgaveløsning Samspil med resten af sygehuset En uundvigelig forudsætning for, at FAM kan fungere er, at der er et koordineret og velindarbejdet samarbejde med resten af sygehuset så patientforløbene til stadighed kan udvikles. Samarbejdet konsolideres i FAM-bestyrelsen, hvor også direktionen deltager med henblik på at sikre, at der er sammenhæng og konsensus på tværs i huset. Dette vedrører ikke mindst intensiv, intermediær, OP (operation), anæstesi, opvågningsfunktionerne, røntgen og laboratorium Samspil med andre FAM er i regionen, Ø-sygehuset, specialsygehuse og skadeklinikker Afdelingsledelserne i FAM erne i regionen holder 4 gange årligt et fælles møde, hvor fælles problemer 20

21 diskuteres. Emner af fælles interesse bringes op på regionsplan, hvor der sker en koordinering af fælles problemstillinger, der hvor det giver mening Samspil med psykiatrien Af geografiske, volumenmæssige (og til dels økonomiske) årsager, er det ikke fornuftigt med tilstedeværende psykiatrisk ekspertise. Der er allerede nu et veletableret forpligtende samarbejde, der bevares uændret. Mange psykiatriske patienter har konkurrerende somatiske lidelser, der kræver bistand fra de somatiske specialer. Samarbejdet er velkonsolideret med daglige tilsyn fra psykiatrien ved behov Samspil med de praktiserende læger, det præhospitale system og vagtlæger For at sikre en klar opgavefordeling mellem FAM og de praktiserende læger, skal der være klare retningslinjer for visitationen af patienter fra praktiserende læger / vagtlæger til FAM. Almen praksis skal så vidt muligt opruste modtagelsen og behandlingen af småskader i egen praksis i dagtiden. Visitationen til FAM skal altid være forbundet med en telefonisk kontakt og en elektronisk henvisning, samt information til patienten / pårørende. I vagttiden overtager lægevagten håndteringen af de akutte patienter og benytter samme visitationsprocedure, som den praktiserende læge gør i dagtiden. Der er etableret velfungerende telefoniske / elektroniske muligheder for en vellykket kommunikation med det præhospitale system. Epikriser dikteres ved udskrivelsen og sendes indenfor 3 hverdage. Lægevagtskonsultationen ligger i umiddelbar tilknytning til FAM. Der er etableret et samarbejdsforum mellem FAM, Praksisudvalg og Vagtudvalg for at sikre det bedst mulige samarbejde mellem parterne Samspil med kommunerne Der er et veletableret samarbejde med kommunerne (SAM:BO) gennem hvilket, der er sikret et konsekvent tæt samarbejde med kommunerne. Patienterne kan nu umiddelbart udskrives indenfor 48 timer. Er indlæggelsen over 48 timer, sker der yderligere dialog mellem sygehus og kommune, hvor sygehuset bl.a. udarbejder en forløbsplan over det videre forløb for patienten. Dialogen omfatter konkret følgende kommunikation: Sygehuset orienterer kommunen. Sygehuset underretter kommunen om en borgers indlæggelse. Kommunen informerer sygehuset. Hvis borgeren er kendt i det kommunale system, sender kommunen en indlæggelsesrapport til sygehuset med oplysninger om patienten og de 21

22 kommunale ydelser, som patienten modtager. Sygehuset sender forløbsplan. For alle patientforløb over 48 timers varighed, udarbejder sygehuset en forløbsplan på grundlag af den lagte behandlingsplan og sender den til kommunen. Sygehusene udarbejder og sender forløbsplanen hurtigst muligt og senest 48 timer efter indlæggelsen. For ukomplicerede forløb må sygehusene tilskyndes til at afsende planen inden for det første indlæggelsesdøgn. Kommunen kvitterer for forløbsplan. Kommunen læser og melder tilbage på forløbsplanen senest 8 timer efter modtagelsen. Aftale om udskrivning. Koordinering af det videre forløb planlægges i et tværfagligt fællesskab mellem kommune og sygehus. Sygehuset orienterer om udskrivningen. Når borgeren udskrives, sender sygehuset et udskrivningsadvis, samt udskrivningsrapporten til kommunen. For at sikre et konstant flow af patienter i FAM skal kommunerne hjemtage færdigbehandlede patienter til tiden, så de ikke optager pladser på FAM. 5.5 Uddannelsesopgaven i FAM Da FAM er indgangen for stort set alle akutte patienter på sygehuset, vil der naturligt blive meget uddannelsesaktivitet i FAM for læger, sygeplejersker, præhospitalt personale mv. FAMs uddannelsespotentiale for det øvrige sygehus realiseres både i den lægelige videreuddannelse og i andre sundhedsuddannelser. Personale (læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter mv.) der skal arbejde i FAM, skal gennemgå målrettet uddannelse, der kvalificerer til arbejdet i FAM. For de speciallæger, der skal være fastansatte i FAM, bør speciallægeuddannelsen udbygges med ophold i relevante specialer, der ikke i forvejen ligger i deres tidligere ansættelse, så den brede indsigt på tværs af specialerne bevares. Hvorvidt en egentlig akutmedicineroverbygning vil være hensigtsmæssig, afhænger af, hvordan fagområdet opbygges. Den væsentligste kompetence ligger i tværfaglig indsigt og i at varetage ledelsesfunktioner i FAM. For en del af sygeplejerskerne skal der gennemføres en specialerelateret uddannelse, så de opnår spidskompetence inden for området. Dette kan planlægges som rotationsstillinger mellem FAM og specialafdelingerne. Den koordinerende og visiterende sygeplejerske får tilbud om specialuddannelse. Der er etableret et specialeuddannelsesforløb med henblik på at kvalificere sig til behandlende sygeplejersker i skadestuen. 22

23 5.6 Kvalitetsudvikling og forskning i FAM Med henblik på at sikre et høj kvalitetsniveau i dokumentationen i FAM er der etableret en rutinemæssig obligatorisk registrering af basisnøglevariable hos samtlige patienter. Der er etableret en aktiv forskningsgruppe med særligt interesse for FAM. Gruppen samarbejder tæt med forskerne på de øvrige FAM er i regionen Kvalitetssikringssystemer og datamonitorering Med henblik på at følge kvaliteten i de akutte patientforløb uanset, om de er visiteret til FAM, specialafdeling eller medicinsk afdeling på SVS Grindsted, er der er etableret en prospektiv tidstro registrering af udvalgte basissymptomer, objektive fund og behandlingsmæssige tiltag hos hver enkel patient. Datasystemerne i de modtagende enheder er under stadig udvikling og vil med tiden blive endnu bedre til på rutinemæssig basis, at registrere disse data startende ved den initiale visitation og triage. Viden om forløbet for den akutte patient fra henvisning fra egen læge, vagtlæge eller præhospital service til eventuel indlæggelse i stationært afsnit og senere forløb, er yderst sparsom og indtil videre dårligt dokumenteret. Da høj kvalitet skal sikres hos alle patienter uafhængigt af sygehus og ankomsttidspunkt, bør registrering af udvalgte basisnøglevariable registreres hos samtlige patienter ved ankomst, samt ved nøglepunkter i de tidsstyrede patientforløb indtil afgang fra FAM. Denne registrering skal være obligatorisk, være begrænset til det mindst mulige og være indbygget i de elektroniske patientjournaler på en måde, så de giver mening for det klinisk arbejdende personale. Etablering, analyse og afrapportering af disse data er særligt vigtig i de første år, idet rapporterne vil fungere som kvalitetskontrol og vil være retningsgivende for, om der er behov for yderligere optimering af behandlingen af den akutte patient i regionen. Hvis man ønsker løbende analyse af kvalitetsparametre, er det nødvendigt, at der afsættes tilstrækkelige videns- og tidsressourcer til det - enten i hver enkel FAM eller på centralt niveau. Data genereret til kvalitetskontrol vil endvidere kunne bidrage væsentligt til forskningsmulighederne i de enkelte FAM er. Basisregistreringspunkterne skal være ens på alle modtagende enheder i regionen, så der er mulighed for at identificere patienter med identiske ankomstsymptomer og deres videre vej gennem systemet. Omtanken ved definition af nøglevariable er afgørende for, om registreringen kan udføres i daglig klinisk praksis og muligheden for at identificere specifikke forløb for at monitorere kvaliteten af dem. Region Syddanmarks FAM er vil støtte op om det landsdækkende samarbejde mellem fælles akutmodtagelser og det præhospitale beredskab om kvalitetsudvikling, som Sundhedsstyrelsen lægger op til og ligeledes registreringen af data om aktivitet og kvalitet i Landspatientregistret. 23