Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 , Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2010 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: Dato: 1/ Underskrift: Gårdejer Torben Myrup

2 1. Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Denne handlingsplan er en fortsættelse af handlingsplanen udarbejdet i Der vil derfor være en del af planen fra 2009 som videreføres og udbygges jf. anbefalinger fra Undervisningsministeriet. Den første handlingsplan blev udarbejdet i 2008 og derfor er det naturligt at se tilbage og se på udviklingen i frafaldet. Generelt har landbrugsskolerne et lavt frafald. Skoleformen med en forholdsvis fast og struktureret dagligdag betyder sammen med, at eleverne generelt er målrettede, at frafaldet er lavt. Målsætningen var at fastholde den meget lave frafaldsprocent på under 5 %. Målsætningen blev næsten opnået dog således, at der er sket en lille stigning fra 5,0% til 7,0% for grundforløbet og fra 6,0% til 7,0 for hovedforløbet. I denne forbindelse skal nævnes at statistikgrundlaget er begrænset. Der forventes, at det kan blive svært at fastholde måltallet, idet der forventes et lidt større frafald i fremtiden pga. at flere af de elever der søger ind på skolen ikke har landbrug som første prioritet. Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start (% frafald) Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal resultat måltal måltal Grundforløb under ét gl. 5,0 5,0 7,0 7,0 7,0 Hovedforløb under ét 3 6,0 5,0 7,0 7,0 7,0 Gl = gammel uddannelse I handlingsplanen for 2008 blev 4 indsatsområder prioriteret. Indsatsområde 1: Igangsætning af realkompetencevurdering i forbindelse med optagelse på Dyr, planter og natur og implementering af elevplan. Indsatsområde 2: Praksisnær undervisning. Indsatsområde 3: Vejledning i praktikperioden mellem 1. hovedforløb og 2. hovedforløb. Indsatsområde 4: Evaluering af hidtidig indsats for gennemførelse. Evaluering af indsatsområde 1: Det første grundforløb blev gennemført i efteråret Alle elever blev realkompetencevurderet. Realkompetencevurderingen bestod af to væsentlige trin. For det første blev eleverne (sammen med forældrene) ca. 2 mdr. før start indkaldt til en personlig samtale med kontaktlærerne. Formålet med dette var bl.a. at få klarlagt elevens skolemæssige og faglige baggrund samt ønsker til uddannelse og fremtid. For det andet blev elevernes landbrugsfaglige og sociale kompetencer vurderet i den første undervisningsuge med henblik på at få fastlagt grundforløbets længde og indhold. I hele undervisningsforløbet blev eleverne vurderet. Det er skolens opfattelse at realkompetencevurderingen har været med til at eleverne i højere grad end tidligere har fået et mere realistisk billede af de kan og hvad de skal kunne. Det er også skolens opfattel- 2

3 se at eleverne gennem de samtaler der har været ført i forbindelse med vurderingen, at eleverne har fået en bedre start på skoleopholdet. Hvis eleven fungerer socialt og er tryg er grundlaget for faglighed skabt. Alt i alt er kompetencevurderingen et godt redskab til at eleven får så god start på uddannelsen som overhovedet muligt. Skolen vil fortsat prioritere indsatsområdet højt. Med hensyn til elevplan er vi ikke nået så langt som ønsket. Elevplan er nyt for administrationen og underviserne. Derfor skal området opprioriteres. Evaluering af indsatsområde 2: Initiativerne er gennemført. Undervisning på rigtige produktionslandbrug er implementeret i skolens lokale undervisningsplan. Undervisningen er udført af skolens lærere og af praktiklandmændene. Undervisningen er gennemført som øvelsesundervisning med fokus på læring og at kombinere teori og praksis. Øvelsesopgaverne indgår i elevernes portfolio og undervisningen er gennemført med stor tilfredshed for eleverne, landmændene og underviserne. Evaluering af indsatsområde 3: Vejledningen af unge under uddannelse til landmand er nu samlet i én enhed som fysisk er placeret på skolen. Eleverne udtrykker stor tilfredshed med at vejlederne nu træffes på skolen og at vejlederne indgår i elevernes dagligdag. Vejlederne får et godt kendskab til eleverne og kan være mere proaktive med hensyn til de problemstillinger, der opstår for eleverne såvel på skolen som på praktikstedet. Området prioriteres fortsat højt. Evaluering af indsatsområde 4. Skolen vil fortsat tilbyde de ydelser der er nødvendige for at frafaldet kan være så lavt som muligt. Der henvises til oversigten over ydelserne senere i handlingsplanen. Evaluering af indsatsområde 5: Det faglige udvalg for jordbrugets uddannelser har nu endeligt fået afklaret rammerne for besøg og vejledning i elevernes praktiktid. Skolen vil i 1. halvår 2010 udarbejde handlingsplan for besøg og vejledning. 2.Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer. 2.1 Elevprofiler på skolen mht. alder, køn, etnicitet mv. Nordjyllands Landbrugsskole optager elever, der generelt er meget målrettede mod uddannelser indenfor landbrug. Skolen tilbyder såvel grunduddannelsen som lederuddannelsen indenfor landbrug. Da landbrugserhvervet er et mandsdomineret erhverv afspejles dette i elevsammensætningen. 83% af eleverne er mænd og 17% er kvinder. Andelen af indvandrere er lav. Dette kan skyldes at landbrug blandt indvandrere har en speciel lavstatus. Gennemsnitsalderen blandt alle elever ligger mellem 20 og 21 år. 2.2 Udvikling i tilgangen Tilgang, skoleår: 2007/08 (Egne tal)* 2008/09 (Egne tal) 2009/10 (Egne tal) 2010/2011 (skøn) Grundforløb under ét Hovedforløb under ét

4 Beskrivelse af skolens udfordringer mht. gennemførelse og frafald Landbrugsuddannelsen har generelt et lavt frafald. Såvel under skoleophold og praktikophold er der tæt kontakt mellem skole, elev og praktikstedet. Landbrugsskolerne er kostskoler, der skaber trygge rammer for eleverne. Frafaldet sker forholdsvist sent i uddannelsesforløbet oftest i praktiktiden. En analyse foretaget af Nordjyllands Landbrugsskole i FOU-projektet Hvor gik de hen, da de gik ud? viste, at en stor del af frafaldet faktisk er et tilvalg til erhvervet, idet flere forlænger deres praktikophold pga. arbejdskraftmangel i erhvervet. Ligeledes er der en del elever, der vælger ikke at gøre uddannelsen færdig pga. indlæringsmæssige problemer, de fortsætter så som ufaglærte i erhvervet. Da det nu er muligt at eleverne kan vælge at afslutte uddannelsen som landbrugsassistent, forventes det at færre elever falder fra i slutningen af uddannelsen. Nuværende tilmeldinger til grundforløbet for skoleåret 2009/2010 ligger på et højt niveau. Eleverne kommer i højere grad med en baggrund uden erhvervskendskab. Dette kan være medvirkende til at flere falder fra i grundforløbspraktikken. På grundlag af data om uddannelsesaftaler ligger frafaldsprocenten på 5 % i skoleåret 07/08 og lige over 5% i skoleåret 2008/009. Gennemførelsesprocenten må dermed betegnes som tilfredsstillende, idet den ligger tæt på det ønskede mål på 95 %. Skolen vil fortsat fokusere på at gennemførelsesprocenten vedbliver at være høj. Skolen afsætter de nødvendige ressourcer for at fastholde en høj gennemførelsesprocent. 2.4 Gennemførelses- og frafaldsstrategi Gennemførelses- og frafaldsstrategi. Da gennemførelsesprocenten gennem flere år har ligget højt, handler det i høj grad om at fastholde den på samme niveau gennem de tilbud1 vi allerede har på skolen, suppleret med nye tiltag, som passer til den ungdomskultur, og til de ønsker, som erhvervet har til uddannelsen. Det handler simpelthen om at sikre et godt fagligt miljø i tryghedsskabende rammer. Følgende oversigt viser de ydelser, som skolen bidrager med under uddannelsen til landmand: 1.Før optagelse eleverne afklares om valg af uddannelse Information til UU- vejledere om muligheder i erhvervet. Studievejleder besøger folke- og efterskoler. Præsentationsforløb for 8. og 9. klasser. Brobygningsforløb for 10.klasser Informationsbesøg og Åbent hus på Nordjyllands Landbrugsskole. 2. Ved start på grundforløb Kompetenceafklaring Elevplan 3. På klassen Introtur med overnatning Faste klasser med max. 24 elever. Max. 12 elever pr. øvelseshold. 34 lektioner pr. uge med lærerundervisning + uge- og hjemmeopgaver. Klasselærerfunktion Midtvejsevalueringer elevcoach. Studievejledning og specialpædagogisk støtte. 4

5 4. Udenfor skoletiden på skolen Fællesspisning med skolens ansatte i spisesalen. God kost er vigtigt for indlæringen. Eftermiddags- og aftenvagter der tager sig af lektiehjælp og hjælper eleverne med personlige problemer. Voksenkontakt. Sociale fællesarrangementer som arrangeres én til to gange ugentligt (sport, virksomhedsbesøg etc.). Skolens ansatte følger op på fravær dagligt. Elever der ikke møder, kontaktes på værelset eller hjemadressen. Elevernes netværk er velkommen på skolen udenfor undervisningstiden. 5. I praktiktiden Praktikværtsmøder hvor forventninger om praktiktiden drøftes mellem arbejdsgiver og elev. Praktikpladsbesøg af vejleder i den første del af praktiktiden. Praktikpladsbesøg af lærer i den midterste del af praktiktiden. Sms kæder. Fællessociale arrangementer arrangeret af Landboungdom og Nordjyllands Landbrugsskole. 6. Ved frafald Eleven vejledes til anden uddannelse eller hjælpes til fast arbejde. Henvisning til Produktionsskole eller anden uddannelsesinstitution. UU og evt. sociale myndigheder orienteres. 3. Særlige indsatsområder I høj grad handler det om at fastholde den indsats, som skolen yder for at fastholde eleverne i uddannelsen, samtidigt med at realkompetencevurdering og elevplan indføres. I forbindelse med den ny erhvervsuddannelseslov samt at uddannelsen til Faglært Landmand og Jordbrugsassistent erstattes af én uddannelse Landmand, skal Nordjyllands Landbrugsskole udbyde grundforløb af længere varighed i forhold til tidligere. For at fastholde motivationen hos eleverne er det vigtigt at undervisningen i grundforløbet er praksisnær. Derfor bliver indsatsområderne i prioriteret række følgende: Indsatsområde 1: Udvikling af realkompetencevurderingen i forbindelse med optagelse på Dyr, planter og natur og fortsat implementering af elevplan. Indsatsområde 2: Praksisnær undervisning. vedligeholdes og udvikles. Indsatsområde 3: Fastholdelse af elever i grundforløbet og i grundforløbspraktikken Indsatsområde 4: Fleksibelt forløb for elever der bliver skoletrætte. Indsatsområde 5: Fortsat udvikle vejledningen af elever i praktik mellem 1. og 2. hovedforløb. Indsatsområde 6: Særlig støtte til elever, der er frafaldstruede pga. af personlige og sociale problemer. 5

6 Beskrivelse af problemstillingen. Ad.1: Eleverne optages med meget forskellige forudsætninger. Ca. 40 % af eleverne kommer fra landbokulturen og har gennem opvæksten erhvervet sig kendskab til og færdigheder i landbrugsproduktion. Disse elever er oftest meget målrettede. Størstedelen af eleverne kommer fra bymiljøer, og deres interesse kredser om at arbejde med dyr og natur. Mange af disse elever har ingen eller kun få kompetencer indenfor landbrug, og kan især i starten af uddannelsen være famlende. Det er vigtigt, at vi gennem realkompetencevurdering får afklaret elevens standpunkt således at vi gennem tilrettelæggelsen af undervisningen på grundforløbet kan sikre, at eleven opnår de nødvendige kompetencer for at kunne optages på hovedforløbet. Der udvikles grundforløbspakker med henblik på at nogle elever har behov for et længerevarende grundforløb. Ad.2: En meget stor del af eleverne i landmandsuddannelsen indlærer bedst gennem Learning by doing. Derfor er det vigtigt, at en del af undervisningen, især i grundforløbet er tilrettelagt som øvelsesundervisning på skolen og på landbrug. Undervisning i praktisk landbrug er en god indfaldsvinkel til at få den nødvendige teori indlært. Skolen vil fortsat indgå samarbejdsaftaler med tidssvarende og moderne landbrugsbedrifter i lokalområdet for at styrke den praksisnære undervisning. Ad 3: Da skolen forventer flere elever i de kommende år på grundforløbet skal indsatsen for at sikre eleverne praktikaftaler øges. Situationen i landbruget har ændret sig og elevgrundlaget har ændret sig. Det er skolens opgave sammen med branchen, fortsat at motivere landmændene til at oprette praktikpladser. Ad.4: Grundforløbet skal videreudvikles således at forløbet inddeles i blokke. Derved vil det være muligt for eleven at opdele grundforløbet i et eller flere blokke afbrudt af en praktiktid. Derved tilgodeser vi eleven der har lidt svært ved at overskue 20 uger på skolebænken. Elever der er skoletrætte kan evt. tilbydes at en del af undervisningen (f.eks. 2 dage om ugen) er virksomhedsforlagt. Grundforløbet kan forlænges, således at de nødvendige kompetencer kan opnås. Kompetencerne der skal opnås på praktikdagene skal defineres klart af skolens undervisere. Ad.5: Som det tidligere er beskrevet, sker frafaldet ofte i den sidste praktikperiode. Problemstillingen er at eleverne får tilbudt eller kræver høje lønninger. Høj løn kræver stor indsats og kompetence. Ofte kommer læretiden mere til at handle om arbejde/arbejdskraft end om læring. Flere uddannelsesaftaler afbrydes pga. uoverensstemmelser i ansættelsesvilkårene. Det er vigtigt at arbejdsgiverne får vejledning i deres identitet og i rollen som læremestre, og at også eleverne indser at det handler om læring frem for løn. Det er ingen tvivl om, at mange elever bliver stærke af et stort ansvar og en stor arbejdsmængde, men det må ikke udvikle sig til en crashtest af eleven. Målgrupper: Ad.1. Elever der starter på grundforløbet. Ad.2. Elever i grundforløbet. Ad.3. Landmændene i regionen Ad.5 Elever i praktikperioden mellem 1. hovedforløb og 2. hovedforløb. Ad.4 Elever der er skoletrætte. Ad.6 Socialt svage elever 6

7 Initiativer: (alle initiativer igangsættes og fortsættes skoleåret) Ad.1. Fortsat uddannelse af vejledere og lærere med henblik på professionalisering af realkompetencevurderingen. elevplan skal i fokus. De nødvendige arbejdsrutiner skal indarbejdes. Udarbejdelse af grundforløbspakker. Ad.2. Udarbejde lokal uddannelsesplan, hvor tidssvarende landbrugsbedrifter indgår i undervisningen. Ad.3. Skolen vil være proaktiv mht. at læremestre orienteres om nutidens ungdomskultur, gældende overenskomst- og ansættelsesforhold, psykisk og fysisk arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, læring kontra arbejdskraft, konfliktløsning og omgangstone. Eleverne skal til enhver tid være tryg ved at henvende sig til skolen vejledere om problemer. Ad.4. Inddeling af undervisningen i blokke forventes oprettet i skolens lokale undervisningsplan. Konceptet for virksomhedsforlagt undervisning forventes udviklet. Ad.5. Der udarbejdes et koncept for vejledningen af eleverne i hovedforløbspraktikken. Ad.6. Flere elever med personlige og sociale problemer søger ind på skolen. Med den rette støtte fra skolens elevcoach og praktiklandmændene vil muligheden for at eleven fuldfører uddannelsen øges. Samarbejdet med elevens netværk skal fortsat være i fokus. Indsatsområde 1 og 2 evalueres i indeværende skoleår med henblik på at omfordele resurserne til andre indsatsområder. Effekten: Målsætningen er at gennemførelsesprocenten fastholdes på et højt niveau helst over 95%, men set i lyset af at skolen optager flere uafklarede elever vil et realistisk bud på en gennemførelsesprocent ligge i størrelsesordenen 90-95%. Handlingsplanen er udarbejdet af forstander Niels Quist-Jensen 7