der ikke er udkommet Så det er en prøve Martin Paldam See

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "der ikke er udkommet Så det er en prøve Martin Paldam See http://www.martin.paldam.dk"

Transkript

1 Danmarks udvikling dikli i de næste 50 år Baseret påkapitel tilbog bog, der ikke er udkommet Så det er en prøve Martin Paldam See 1

2 Indhold: 1. Indledning 2. Nogle rammer for Danmark i de sidste og de næste 50 år 3. Danmark i verden 4. Velfærdsstatens problematiske levedygtighed 5. Afslutning 2

3 1. Indledning Hvordan skal man tale om de næste 50 år? Vi kan alle så nogenlunde huske 50 år tilbage det var til PS: betyder det noget, hvem der regerer? Meget lidt: Midtsøgende politik: Medianvælgerresultatet Regeringen skal have flertal, dvs. 51% af vælgerne oppositionen også: den politiske kamp handler om den 1% inde I midten. Kortsigtet politik: Politisk nærsynethed. Politikere er tvunget til at anlægge en kort tidshorisont Det betyder lidt, hvilken person, der regerer. Kompetente og mindre kompetente, mendet betyder måske ikkemeget: Mange dygtige embedsmænd 3

4 Tingene er ikke gået efter en snor: Vi har haft kriser : 20 år med høj arbejdsløshed. Mindre Vi har haft politisk kaos år. Vi har haft langvarige betalingsbalanceunderskud Vi havde en periode med gæld der voksede udlandsgælden til 44%. Og så 30 år med overskud, der forvandt gælden. Renten har været oppe på 12 %. Men i et 50 års perspektiv er disse ting ikke så vigtige. Kan I huske Den store krise i 2009, der langsomt fortog sig i 2010 Var det ikke frygteligt: En Verdenskrise! Et mål er arbejdsløsheden: 4

5 Arbejdsløsheden i 50 år. PS svær at måle flere serier 5

6 Medens denne krise stod på, gik medierne verden over i selvsving. Der var ingen ende på de overdrivelserne. Et af vores medier talte om de syv store kriser ingen husker mere, hvad de gik ud på men vi fornemmede, at verdens undergang var nær. Andre talte om en systemkrise om kapitalismens endelig Det blev så rørt sammen med klimakrisen, ikke er en krise de næste 20 år, men som måske vil udvikle sig efter den tid. Den forsvandt dog fra medierne, da vinteren 2009/10 var lang og kold osv. Og i 2010/11 var det koldere endnu. 6

7 Forudsige: Vigtigt at holde hovedet koldt! 1. Fremskrive trend 2. Finde knæk 3. Analysere konsistens 7

8 2. Nogle rammer for Danmark i de sidste og de næste 50 år Rimeligtsikkert bnp væksten på 1.5 2% om året. Hvorfor? Styres af verdens teknologiske fremskridt: Laves af opfindere og udviklere: dem bliver der 5 gange så mange af om 50 år som der er nu! Så det vil fortsætte. Brug for mange opfindelser: nogle ressourcer løber slipper op: Især olie: nye drivmidler og det bliver ikke vind! Så en forstærket teknologisk udvikling: dog mere til substitution Teknologiske ændringer mere end vækst, så vækst nok som hidtil. 8

9 Bnp per indbygger fra 1820 til i dag 9

10 Her er nogle gennemsnit: På langt meget stabile: Næste 50 år: 2,2 til 2,6 gange rigere. Det skal nok gå Fra Til År Stigning g Vækst pa 50 år til ,3 x 1,6 % 2,2 x ,3 x 1,9 % 2,6 x ,0 x 1,7 % 2,3 x 10

11 Vestens konvergens: 18 lande med lange tidsserier: Stadigt mere ens + stadigt flere slutter sig til os. Afvigelsen fra gennemsnit i gennemsnit! 11

12 I de sidste 50 år: forskellen mellem de rige lande halveret nu er den lille. Hvor lever folk bedst: Norge, Danmark, Frankrig, Svejts, Tyskland, Sverige??Vd Ved vi dt? det? Lykkeforskning: Vi er nr 1. Svejts nr 2. Andre mål: Vi er blandt de bedste med alle mål Men forskellene er megetsmå! Kort sagt vækst OK: Nu til noget der er svært at forudsige: 12

13 Folketallet: Svært at forudsige. I fortiden store sving i fødselshyppigheden. På 50 års sigt betyder det noget 13

14 Fra 1960 til 2010 var den på 037% 0,37 pr år; men for perioden fra 1975 til 2010 var den kun på 0,17 % pr år. Vi ved også, at fertiliteten er fld faldet lidt. Fremskriver vi med 0,17 % pr år, bliver vi 6,0 mio i Det svarer helt til Danmarks Statistiks prognose. Nettoreproduktionstallet: Antallet af børn en kvinde får i sine fertile år: Det skulle gerne være 2. Det er lidt mindre! Hvorfor stiger folketallet alligevel: 2 årsager: Lille indvandring d i + vi bliver ældre Tal for forventet levetid ved fødslen. OBS alt andet lige År 1900: 50 år. Tal fra 1960 tegnet på næste slide: 14

15 Fra til til PS: Fra 1960 til 2010 trend op Årsager: Tobak og snaps ned vin op? 15

16 Næste 50 år: Gnn alder op med 6 år (mindst) flad befolkningspyramide, x 6 = Her er kernen i den politiske i debat db i de sidste 10 år Om 50 år ca ½ mio flere danskere. De 400,000 vil være over 79 år Det er nok en lille overdrivelse, men det er sikkert at der bliver 500,000 flere over 70 år Dyre over 80 meget dyrere over 90. Dvs enderne mødes kun med en højere pensionsalder I dag ca 62 år. Hvor meget op: 3 7 år? Der er regnet meget på disse tal. 16

17 2 planer: Blå plan: (a) Efterlønnen væk for de raske 60 årige. Problem: Ikkealleer er raske, dem der ikke kan vil ikke blive påvirket Rød plan: (b) Ab Arbejd jd1 time mere om ugen. Problem: Mange arbejder allerede mere end 37 timer De vil ikke blive påvirket! Er planerne nok? Mit gæt er: Om 5 år er de begge gennemført! Problem de næste par år: Statsfinanserne På langt sigt itdemografien 17

18 PS: Statsfinanserne: J M Keynes: Ikke balance på statsfinanserne: Gode tider: Overskud. Dårlige tider: Underskud Ligevægt på lang sigt! Men: Politisk pres for urealistisk ligevægt Danmark:Overskud: gæld væk Underskud: gæld op til 42% Overskud: gæld ned til 22%. PS Olie Underskud: gæld op til 35 40%. Stadigolie Se på næste side (igen) ligevægt med 6% arbejdsløshed Gennemsnit i OECD: Ca 70% ups! Det Græske kompromis: Velfærdsstat for de fattige, skattebesparelser for de rige. Også mange andre lande. 18

19 Arbejdsløsheden I 50 år (en gang til) Ligevægten har en højere arbejdsløshed en vi ville ønske! 19

20 3. Danmark i verden Verden er ved at ændre sig radikalt: Kina og Indien % hver Vi er i toppen men toppen er ved at blive stor: Min prognose: Også andres den er ikke ret kontroversiel Landes 25 år Om Om VB Nu indkomst siden 25 år 50 år Lav LIC 65 % 40 % 14 % 10 % Lavere mellem LMIK 15 % 36 % 33 % 10 % Højere mellem HMIK 10 % 8% 33 % 20 % Indien? Høj DC 10 % 16 % 20 % 60 % Kina! 20

21 Den store ændring 21

22 Denne prognose vil øge uddannelsesniveauet ca 4 gange, desuden stiger befolkningen i verden så forskningspersonalet går 5 gange op: Og de vil alle arbejde for at lave nye ting til os. Feks F.eks. ny energi, nye motorer, fjerne forurening, osv. To teknologier er mulige: Solenergi og afsaltning af havvand De er allerede mange solfarme, der vel dækker 10,000 km 2 og en halv snes afsaltnigsanlæg i tørre lande. De har begge en lidt tvivlsom økonomi Antag prisen falder til det halve. Det er ikke en vild prognose. 22

23 El nok til Europa med solceller: Sahara er stedet! Der er masser af sol og ca 8 mio km 2 : 25% er 2 mio km 2 solpaneler : Hvis de anbringe på taget af drivhuse, der afvandes af nye floder fra havet og ind så meget el og mad PS: Global opvarmning global afkøling plus fald i havenes vandstand! Problemer vil være de modsatte! Politiske problemer: Araberne får mere magt relativt? Det er de arabiske lande, der har mest sol. Men også nord for Middelhavet Der sker nok noget andet, men det vil så være pga andre teknologiske gennembrud, der er endnu bedre. 23

24 PS: Denne udvikling vil fjerne de globale strømme fra fattige til rige lande. Nu: mange lande at rejse fra, få at rejse til Om 50 år: mange lande at rejse til, få at rejse fra Også: Muligt at give u landshjælp som permanent socialhjælp! 24

25 Forurening: Hvad er der sket i de sidste 50 år? Vi lever e længere, e,er mere esunde. Kan det passe? Eks.: I har sikkert alle set at vi er ved at udrydde alle mulige dyr og planter, og at vi skal skamme os! Verdensnaturfonden & rødlisterne over truede arter Der er fuglearter af dem er truede af vores velstand og store produktion. Industrialiseringen startede i Vesteuropa og kom for alvor i gang efter Napoleonskrigene dvs efter 1815: Hvor mangefuglearter er udryddet i Vesteuropa siden 1815? A: er det over 200? B. Er det mellem 100 og 200? C: er det under 100? 25

26 Svar: det er 1 (en): Gejerfuglen, der uddøde i 1844 Problem: Miljøbevægelsen har brug for reklame Aviserne har brug for katastrofer Symbiosen: Miljøbevægelsen overdriver Små problemer bliver katastrofer, hvis de forstørres nok! Jeg kan give mange eksempler: Ikke I dag vi skal videre. Hvor alvorlig er den globale opvarmning? Jeg ved det ikke men det er klogt at spise brød til når man hører om store, store miljøkriser! Nu til noget andet: 26

27 Historie om krig og fred: Vi har haft mange krige I fortiden især med vores naboer Sverige og Tyskland Sidste med Sverige (Store Nordiske) 190 år siden SidstemedTyskland (2. Verdenskrig) 65årsiden Vi tror ikke, at der bliver nogen krig med de to lande i de næste 50 år! Hvorfor? Veletablerede demokratiske lande er fredelige overfor hinanden. PS:Overgangen tilsocialismeni i Rusland mv. blodigborgerkrig borgerkrig Overgangen til demokrati og kapitalisme fredelig. 27

28 Hvor fredeligt bliver det? Rige lande deer hidtil alle ebe blevet etdemokratier e 28

29 En del lande i zig zag perioden: Ofte ufred udadtil Indien allerede demokrati: Har politisk ustabil fjende og nabo med A bomber. Ikke rart for Pakistan at se, at de vantro i Indien klarer sig bedre Kinaer kommunistisketpartistat der har fået et kapitalistisk system og som krampagtigt gør krav på det gamle kejserriges grænser! Kan Kina udvikle sig gradvis til et fredeligt demokrati? Har en galematisk nabo, som har klaret sig ekstremt skidt: Nordkorea en failed State? PS: Hvor mage A bomber vil der blive affyret de næste 50 år? Beroligende: Hiroshima ognagasakier velstående byer! 29

30 Vil de muslimske lande falde til ro og blive sekulariserede lige som os andre? Ja, det er det der giver de store spændinger. Da jeg var ung: Ingen konflikter I de sidste 30 år vokset frem. Næste 30 år kan gå begge veje Jeg har ikke fundet et godt argumenter for at det vil gå den ene eller anden vej. Truer det prognosen? Er spredt terrorisme en alvorlig trussel koster langt færre menneskeliv end biler Ingen krigstrussel. Tænk på Irak! 30

31 4. Velfærdsstatens problematiske levedygtighed g Det største problem: Vi har skabt et monster, som vi elsker! Hvorfor er den et monster: En gøgeunge, der vokser ogvokser vokser. Det kunne nok gå, hvis der var en naturlig passende størrelse: Det er der ikke. Den vokser hl hele tiden. Af og til slår vi bk bak. Der er tre eksempler alle gradvist efter stor politisk tumult: Socialreformen af 1972: (1) Skønsprincippet, (2) arbejdsløshedsundersøttelsen og (3) nu pensionsalderen. (1) Da der blev for mange pinlige historer. Tilbage til kriterier Da (2) nåede over 100% af gl løn for mange. Så sat ned Da (3) nåede ned på 61 62år. Nu er man ved at sætte den ned 31

32 Hvorfor kan vi ikke finde en fast størrelse: To årsager: (1) En teoretisk mekanisme: Der findes ikke en ligevægt Baumols lov: En 2 sektor økonomi med forskellig produktivitetsvækst I sektorerne har ingen ligevægt! (2) Administrationer er levende væsener: De kæmper for at vokse. De er magtfulde, når de bliver store nok. Vi tager dem hver for sig. 32

33 Produktivitetsvæksten er væksten pr beskæftiget. I DK er den ca 1,7% I den offentlige sektor er den væsentligt t lavere af to årsager: 1. Pg af det der produceres: Ikke så let 2. De sædvanlige mekanismer er svage: Ikke konkurrence marked, og ikke en ejer der tjener restindkomsten Vi tænker os at produktiviteten vokser med 2% I den private sektor og 0% I den offentlige (er lidt mere, men nemt at regne med) Antag grove tal fra Danmark: Budgetligevægt, offentligt forbrug 25% og transfereringer 25% så skattetrykket er 50%. 33

34 PS: Først antage lønparietet i sektorerne, og konstant befolkning. Senere lægger vi 5% på til flere transfereringer Hvad betyder Baumols lov nu? Den betyder at der hele tiden er noget der skal give sig. Lad os for et øjeblik antage at partierne er forskellige: Blå blok vil fastfryse skattetrykket på 50% Rød blok vil fastfryse velfærdsstaten realt på 50% 34

35 Blåblokvilfastfryse skattetrykketpå 50% Hvad vil det sige: Transfereringer konstant andel dlaf BNP (vi får sat pensionsalderen nok op) Offentlige produktion skal være konstant i % af BNP Lønningerne i den private sektion stiger med produktiviteten Lønningerne i den offentlige sektor stiger med det samme, Så andelen dl er konstant, hi hvis produktionen er konstant! Den reale andel falder med produktivitetsstigningen i den private sektor 35

36 Blå plan: 36

37 Hvad er problemet: Folk lkbtl betaler de samme skatter ktt relativt ltit men får det samme og det bliver relativt mindre hele tiden De bliver sure 37

38 Rød blok vil fastfryse den reale andel af velfærdstaten på 50% Dvs når den private sektors produktion stiger skal den offentlige op også med det samme: Dvs at den private sektors skal afgive folk, så derfor stiger produktionen ikke helt så meget det kan man løse. Det er en hyggelig matematikopgave Den har jeg løst! Hvad sker der: skattetrykket vokser: 38

39 Rød plan: 39

40 Hvor går grænsen? Hvor højt et skattetryk kan vi vende os til? Mere realistisk: sæt de offentlige lønninger lidt mindre op Men transfereringene skal op, pgademografien g Og så en blanding: Skatter lidt op fx med 10% Moms 35%. Højere personskatter også 40

41 Mekanisme ea e2 Bureaukratier vil vokse og er stærke Mange eksempler: Kommunalreformen: fra kommuner for at rationalisere. For at få den I land glemte man formålet. Universitetsreformen: For at få en mere rationel drift Erhvervsfolk I bestyrelsen + udnævnt rektor: Effekt: Et kæmpe hop I bureaukratiet Mange flere højtlønnede chefer: De spiser adjunkter gør de nytte? 41

42 Nye spændende opgaver for det offentlige: I Danmark CO 2 frit: Mange vindmøller ol. Tage dli del ki krige ude om i verden Så det bliver ikke let at få enderne til at mødes Bliver nok en zig zag med en del kriser. 42

43 Nyrup Foghs periode: To store held: (1) Demografien god: Det vender nu (2) Oliesektoren, der blev brugt til at betale gælden af Så det lykkedes at holde skattetrykket konstant og øge velfærdsstaten lidt Nu skal der skrappere midler til 43

44 Hvad skal klman gøre? Mere brugerbetaling og udlicitering En drøm: Overlad kommunerne til at finde løsninger? Færre nye love: Alle enkeltsagslove skal afskaffes. Vende tilbage til velfærdsstatens grundprincipper: omfordel fra rig til fattig ikke fra alle til alle! Offenlige serviceydelser skal være offentlige goder ikke private 44

45 5. Afslutning Vil det lykkes? Ja, men problemet er hvor store kriser, der skal til Meget fornuftige broderfolk har prøvet det: Færøerne og Island. Vi var nær Letland, Grækenland, Portugal. Dertil kommer alle landene med stor gæld 45

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 2013 Foreningen Det Gode

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Olien ved Grønland. Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth. Vejleder: Niels Vestergaard

Olien ved Grønland. Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth. Vejleder: Niels Vestergaard [Skriv tekst] Olien ved Grønland Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth Vejleder: Niels Vestergaard Miljø og ressource management Syddansk Universitet

Læs mere

Det handler om velstand og velfærd //

Det handler om velstand og velfærd // Det handler om velstand og velfærd // Forord // Danmark har et produktivitetsproblem. I de senere år er produktionen pr. arbejdstime steget meget langsommere, end vi tidligere var vant til. Den er også

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

De seks frygte mennesker hader forandring

De seks frygte mennesker hader forandring Af Soulaima Gourani #SoulaimaGourani www.soulaima.com De seks frygte mennesker hader forandring Du er lige blevet bedt af mig på dagens foredrag om at være mere nytænkende, kreativ og modig. Meget tyder

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE C DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2010 Grafisk tilrettelæggelse: Kim Lykke / L7 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvor er velfærdssamfundet på vej hen?

Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Om topledelse i det offentlige Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Indsigt, erfaringer og nye veje til vækst og velfærd Medvirkende: Anders Eldrup, bestyrelsesformand, Birgit Fogh Rasmussen, Lemvig Kommune,

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Den. Revolution. Hvordan den enkelte og organisationerne kan arbejde sammen om at skabe en bæredygtig verden. Peter senge

Den. Revolution. Hvordan den enkelte og organisationerne kan arbejde sammen om at skabe en bæredygtig verden. Peter senge Den Nødvendige Revolution Hvordan den enkelte og organisationerne kan arbejde sammen om at skabe en bæredygtig verden Peter senge bryan smith nina kruschwitz joe laur sara schley Den nødvendige revolution

Læs mere

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Gyldendal A/S, København 2011 Grafisk tilrettelæggelse: Kim Lykke / L7 Tryk: Specialtrykkeriet Viborg Foto: Stig Stasig Printed in Denmark 2011 ISBN: 978-87-02-10809-5

Læs mere

Mere hjælp til Afrika

Mere hjælp til Afrika 27/4-2007 Mere hjælp til Afrika Hvad vil man opnå? Af Martin Paldam, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 1 Trykt i Økonomi og Politik 80(2) 2-20, 2007 1. Indledning til et pinagtigt emne Der findes

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug Fremforsk Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen, Ph.d.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Bilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013

Bilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013 Bilag 2 Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013 R (respondent) = Jens Kofoed I (interviewer) = Mikkel Andersen I2 (interviewer 2) = Simon Schonenberg.

Læs mere

Forbrugerpanelet om datomærkninger på mad og parametre der spiller ind i indkøbssituationen

Forbrugerpanelet om datomærkninger på mad og parametre der spiller ind i indkøbssituationen Forbrugerpanelet om datomærkninger på mad og parametre der spiller ind i indkøbssituationen Resume og konklusioner På en liste over forskellige udvalgte parametre, der kan indgå i overvejelserne ved indkøb

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid.

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Teknologi og tid Debatoplæg De 4 debat-aftener Referater og oplæg fra de 4 debataftener Elektronisk konference Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Supplerende Artikler Links Teknologi-rådets

Læs mere