Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Transkript

1 Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse JURA Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Med ændringer februar 2014, april 2014, november 2014, juni 2015, april 2016 og september 2016 jf. studieordningens 24. Sag.nr Indledning Den juridiske kandidatuddannelse er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse, der er tilrettelagt som en overbygningsuddannelse på den juridiske bacheloruddannelse Ba.jur. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS (European Credit Transfer System). Stk. 2. Denne studieordning omfatter den juridiske kandidatuddannelse semester på Aalborg Universitet. Stk. 3. Studieordningen er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer, samt bekendtgørelse nr. 258 af 18. marts 2015 om adgang til kandidatuddannelserne ved universiteterne (Kandidatadgangsbekendtgørelsen). Stk. 4. Studieordningen indeholder endvidere regler fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universiteterne (Eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse (Karakterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 219 af 27. februar 2015 om pligtmæssig elektronisk kommunikation, bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 om lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. 2. Studienævn og fakultet Den juridiske kandidatuddannelse hører under Det Juridiske Studienævn og Den Juridiske Skole ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Stk. 2. Den juridiske kandidatuddannelse er tilknyttet Det Juridiske Censorkorps. 1

2 3. Optagelse uddannelsesmæssige forudsætninger kan anses for erhvervet. Følgende uddannelser giver således adgang til den juridiske kandidatuddannelse cand.jur. ved Aalborg Universitet: Ba.jur. ved Aalborg Universitet Ba.jur. fra Syddansk Universitet Ba.jur. fra Aarhus Universitet Ba.jur. fra Københavns Universitet Stk. 2. Optagelse kan ske efter ansøgning i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, med de begrænsninger der følger af Kandidatadgangsbekendtgørelsens 15 for studerende, der i forvejen har en kandidatuddannelse. Stk. 3. Universitetet kan ikke optage studerende på den juridiske kandidatuddannelse, før bacheloruddannelsen er gennemført og bestået. Dog kan universitetet fravige bestemmelsen i stk. 1 for studerende, som ikke har afsluttet bacheloruddannelse Ba.jur., men hvis der foreligger særlige omstændigheder. En sådan fravigelse forudsætter, at universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag/fagelementer den juridiske kandidatuddannelse. Universitetet kan dog højst tilmelde studerende til fag/fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point den juridiske kandidatuddannelse. Stk. 4. grundlag end de fastsatte krav i stk. 1, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. 4. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Den juridiske kandidatuddannelses betegnelse er da : Den juridiske kandidatuddannelse : M L w LL M 5. Uddannelsens faglige profil og formål Uddannelsens formål Den juridiske kandidatuddannelse har til formål konstituere kendskabet til grundsætninger og regler inden for de centrale dele af det danske og andre retssystemer og for opøvelse af færdigheder i anvendelse af juridisk teori og metode. Stk. 2. Den juridiske kandidatuddannelse har videre til formål at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner. Stk. 3. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.- graden (Ph.d.- bekendtgørelsen). 2

3 Uddannelsens fag Stk. 4. Den juridiske kandidatuddannelse består af i alt 120 ECTS, hvoraf 30 ECTS omfatter obligatoriske fagelementer, 60 ECTS omfatter konstituerende valgfag og 30 ECTS omfatter kandidatspecialet. Stk. 5. ved udgangen af det pågældende semester. Stk. 6. På uddannelsen anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, skriftlige øvelsesopgaver, mundtlige øvelsesopgaver, workshops, synopsis samt mulighed for gruppearbejde. Stk. 7. Mål, indhold, læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, vurderingskriterier samt prøveformer for de enkelte fag beskrives i De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Uddannelsens formål betinger, at den studerende opnår faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetencer til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner med juridisk indhold i såvel private som offentlige virksomheder, institutioner og organisationer. En kandidat i jura giver følgende faglige og erhvervsrelevante kompetencer: Viden om: og indgående kendskab til juridisk metode Specialiseret faglig viden inden for et eller flere af studiets fagområder, der er baseret højeste internationale t og indgående kendskab til juridisk informations- og litteratursøgning vedrørende nationale og internationale retforhold Færdigheder i: selvstændigt at kunne identificere og formulere videnskabelige problemstillinger indenfor de juridiske fagelementer, der er knyttet til danske, EU-retlige eller internationale retsområder at mestre juridisk metode, herunder videnskabelige metoder og redskaber samt mestrer at kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger og begrunde valget i forhold til en kompliceret juridisk problemstilling at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med bade fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog Kompetencer til: at kunne rådgive om juridiske forhold i bred forstand selvstændigt at kunne identificere og formulere juridiske problemstillinger indenfor juridiske fagelementer, knyttet til danske, EU-retlige eller internationale retsområder at kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige og finde løsningsmodeller selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændig 3

4 at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering 7. Regler om fag og valgfag De obligatoriske juridiske fag og valgfag udgør i alt 120 ECTS konstituerende fag. Stk. 2. De obligatoriske fagelementer udgør fag inden for centrale juridiske fagområder grunduddannelsen (Ba.jur.). Stk. 3. Valgfagene udgør hver som udgangspunkt 10 ECTS og omfatter fagelementer inden nsætte sin uddannelse rettet sig mod den ønskede juridiske erhvervsfunktion inden for retsvæsen, advokatvirksomhed, anklagemyndighed og politi og inden for offentlig og privat virksomhed og administration samt internationale organisationer. Stk. 4 ECTS. Valgfag der skal erstattes skal godkendes af studienævnsformanden. Stk. 5. De udbudte valgfag fremgår af valgfagskataloget på studiets hjemmeside. Stk. 6. Semesterplacering, fag, ECTS samt prøveform med censurform, fremgår af det følgende skema. Den juridiske kandidatuddannelse Semester Fag ECTS Prøveform 1. semester Mundtlig eksamen Fast ejendom 10 (7. semester) Grundlæggende skatteret 10 Skriftlig 3-timers eksamen Fremgår af fagbeskrivelsen 2. semester (8. Semester) 3. semester (9. semester) 4. semester (10. semester) Kandidatspeciale 30 Projektprøve 4

5 8. 1. Semester (7. semester) Semesteret består af følgende fag (undervisnings- ECTS angivet i parentes). - Fast ejendom (10 ECTS) - Grundlæggende skatteret (10 ECTS) - Valgfag (10 ECTS) Stk. 2. Fast ejendom Mål: Den studerende skal opnå grundig, grundlæggende viden om fast ejendoms retsforhold, herunder som almindelig og speciel obligationsret, og regulering af rådigheden over fast ejendom. Indhold: Behandling af handelspraksis, konflikttyper og private og offentligretlige rådighedsbegrænsninger Læringsmål: viden om: Den retlige regulering af ejendomsoverdragelse, herunder i forholdet mellem aftalens - ningssagkyndige forurening, planer, naturbeskyttelse, byggeri, servitutter, ekspropriation og hævd Ejendomsdannelsen, herunder matrikelvæsnet, udstykning mv. Erhvervelsesbetingelserne ningsbegreber - færdigheder i at: Redegøre for den retlige regulering af fast ejendoms overdragelse og anvendelse Analysere reglernes indhold og argumentere for valg af retskilde Kvalificere grundlaget for regeldannelsen, herunder samspillet mellem uskrevne privatretlige regler og skrevne retsregler i offentligretlig regulering Afgøre de retlige konsekvenser af tilsidesættelse af reguleringen Redegøre for kompetence : Kunne formidle forskningsbaseret viden og demonstrere færdigheder omtalt ovenfor kyndigt og Redegøre for den praktiske udøvelse af reglerne for fast ejendoms overdragelse og anvendelse Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen 5

6 Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen. Prøveform: Mundtlig eksamen med ekstern censur. Stk. 3. Grundlæggende skatteret Mål: Faget tilsigter at give den studerende en solid forståelse for skatterettens grundprincipper og princippernes anvendelse på konkrete skatteretlige problemstillinger. Det tilsigtes, at den studerende tilegner sig særlig viden om beskatning af fysiske personer, herunder principperne for skatternes beregning. Det tilsigtes yderligere, at den studerende kan formulere sig klart og velstruktureret om skatteretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi. Indhold: Skatteforvaltningsopbygning, indkomstbegreber og skatteberegning, erhvervsindkomst, lønmodtagere, gaver og andre indtægter, rette indkomstmodtager og familiebeskatning. Læringsmål: viden om: Den almene skatterets grundbegreber og grundregler Skatteforvaltningens opbygning Skatterettens retskilder Subjektiv skattepligt for fysiske personer Indkomstbegrebet og indkomstkategorier Driftsomkostninger og tab Lønmodtageres opgørelse af bruttolønsindkomst og fradrag Erhvervsmæssig virksomhed Afskrivninger Beskatning af gaver og andre indtægter Familiebeskatning Principper om rette indkomstmodtager færdigheder i at: Identificere relevante skatteretlige problemstillinger i afgørelser og domme Identificere relevante skatteretlige problemstillinger inden for fysiske personers skattepligt og fradragsret Anvende skattelovgivningens bestemmelser korrekt Identificere og prioritere relevante retskilder og principper. Angive hovedtræk af relevante skattesatser mv. Den s kompetence : kvalificere og relatere skatteretlige problemstillinger i forhold til skattelovgivningens regler og principper formuler - vendelse af korrekt terminologi, og kunne vurdere og analysere reglernes indhold skattelovgivningen og andre relevante retskilder 6

7 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen. Prøveform: 3 timers skriftlig eksamen. 9. Valgfag 1., 2. og 3. semester Mål: Målet er at give den studerende mulighed for supplerende faglighed der kan indgå i en selvvalgt uddannelsesmæssige og dermed erhvervsmæssige profil. Indhold: Der kan vælges mellem forskellige konstituerende valgfag udbudt på uddannelsen. variere. Læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, vurderingskriterier og prøveform, afhænger af det konkrete valgfag semester Mål: Den studerende skal i et skriftligt kandidatspeciale og en mundtlig projekteksamen demonstrere kendskab til og evne til selvstændigt at bruge fagets metoder, samt viden og kompetencer inden for det felt, den studerende vælger at undersøge. Indhold: Et juridisk kandidatspeciale er ikke et fag, og en række faglige krav til projektet følger af det valgte områdes fag. Læringsmål: Den studerende skal opnå viden om et udvalgt juridisk fagområde. Metodevalget følger af formålet. En beskrivelse af kravene til projektet angår derfor navnligt form og formelle krav. Den studerende skal demonstrere færdigheder i: selvstændigt at afgrænse, beskrive og analysere et juridisk emne selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt (og eventuelt tværfagligt) samarbejde og påtage sig ansvar herfor styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige og at kunne finde løsningsmodeller. Hvor der kandidatspecialet udgør en retsdogmatisk undersøgelse, vil dette indebære anvendelse af retsdogmatisk metode, hvor der demonstreres færdigheder i: selvstændigt at kunne finde, anvende og prioritere kildemateriale under hensyn til det valgte juridiske stofområdes karakter selvstændigt at kunne udarbejde en videnskabeligt funderet præsentation af juridisk stof, i almindelighed en præsentation af gældende ret på et afgrænset retsområde. Den studerende skal i et retsdogmatisk kandidatspeciale opnå kompetence til at: afgrænse, strukturere og videnskabeligt begrundet at præsentere et retsområde i et præcist sprog med korrekt anvendelse af fagdisciplinens terminologi præsentere alt relevant kildemateriale i en logisk struktureret form og analysere og kritisk videnskabeligt vurdere værdien af de enkelte kilder samt grundlaget for at drage konklusioner reflektere over udenlandsk eller international rets betydning for området 7

8 reflektere over det videnskabelige grundlag for løsninger eller nye løsninger på områdets problemstillinger formidle forskningsbaseret viden, herunder vise kompetence til faglig dialog med såvel videnskabeligt kyndige, praktisk-fagligt udøvende og ikke-fagligt kyndige selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende arbejder alene eller i en projektgruppe med bistand fra en tildelt vejleder. Forudsætning for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af ovenstående læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen. Prøveform: Mundtlig specialeprøve med udgangspunkt i specialet. 11 Regler vedrørende kandidatspeciale På 4. semester (10. semester) udarbejder den studerende et kandidatspeciale svarende til 30 ECTS. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne inden for det faglige indhold i den samlede uddannelse. Stk. 2. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for en periode svarende til et semester på 30 ECTS. Stk. 3. Specialet afslutter uddannelsen. Stk. 4. Den studerendes specialeemne og opgaveformulering skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter den endelige afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledningen, herunder udpegning af specialevejleder. Stk. 5. Kandidatspecialet kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 3 deltagere. Stk. 6. Den studerende bliver ved godkendelse af opgaveformulering automatisk tilmeldt eksamen, hvilket medfører, at der anvendes eksamensforsøg, såfremt den studerende ikke afleverer kandidatspecialet inden for den fastsatte tidsramme. Stk. 7. Den tildelte vejleder kan efter den studerendes ønske godkende, at kandidatspecialet udarbejdes på engelsk. Stk. 8. Formalia vedrørende udarbejdelse af kandidatspeciale, herunder sidetal, anslag mv. fastlægges af Det Juridiske Studienævn og fremgår af fagbeskrivelsen for kandidatspecialet. Stk. 9. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk (dog på dansk, hvis kandidatspecialet er udarbejdet på engelsk, jf. stk. 7). Resuméet skal være på mindst 1 og på højst 2 sider. Stk. 10. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender vejleder og studieleder en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Stk. 11. Hvis den studerene ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. 12 Eksamensregler Eksamenssproget er dansk, medmindre andet er angivet i de enkelte fagbeskrivelser. Stk. 2. Alle obligatoriske fag afsluttes med en individuel skriftlig og/eller mundtlig eksamen (herunder projektprøve), som anført i skemaet. Stk. 3. Projektprøver eksamineres gruppevis med individuel karaktergivning. 8

9 Stk. 4. Der medvirker ekstern censor ved eksaminer, medmindre Det Juridiske Studienævn bestemmer, at en prøve skal være intern. Eksamen i projektorienteret forløb afvikles som intern prøve. Stk. 5. Eksamensform for det enkelte valgfag fremgår af fagbeskrivelsen. Stk. 6. For at bestå en eksamen skal den studerende mindst opnå karakteren 02 i henhold til 7-trinsskalaen. Stk. 7. Projektarbejdsformen der indgår i kandidatspecialet på 4. semester (10. semester) afsluttes med projektprøve. Projektprøver gennemføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer for projektprøver på Aalborg Universitet/Den Juridiske Skole, samt de retningslinjer, der fremgår af fagets fagbeskrivelse. I fagbeskrivelsen anføres, hvor mange studerende, der må være i en gruppe. I bedømmelsen lægges der ud over det faglige indhold også vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Dog kan projektet ikke vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom projektet normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. I bedømmelsen indgår endvidere en vurdering af det engelske (eller danske) resume. 13. Udlandsophold og projektorienteret forløb Ophold på udenlandske universiteter, hvor den studerende afslutter forløbet med en eksamen i et fag, kan erstatte fag i henhold til denne studieordning, såfremt faget/fagene indgår i en godkendt studieordning for juridisk master-/kandidatuddannelse og Det Juridiske Studienævn kan bevillige merit, jf. 18. Stk. 2. Et valgfag kan erstattes af projektorienterede forløb eksempelvis tilrettelagt som praktikforløb, trainee, udlandsophold o.l. på ca. 4 måneders varighed, hvor den studerende på anden vis end via undervisning opøver relevante færdigheder. Forløbet skal godkendes af studielederen, og den studerende skal efterfølgende aflevere en opgave, der dokumenterer forløbets relevans. Denne opgave danner basis for en mundtlig intern prøve, der skal bedømmes som bestået/ikke bestået. Der henvises til semester- og fagmodulbeskrivelsen for nærmere informationer herom. 14. Kommunikation mellem studerende og uddannelse Der er indført pligtmæssig elektronisk kommunikation på uddannelsen, således at al skriftlig kommunikation mellem studerende og uddannelsen kun kan foregå via universitetets mailsystem (student-mail). Den studerende er forpligtet til at holde sig orienteret om studienævnets afgørelser og andre meddelelser, der sendes til den pågældendes studentermail samt selv søge informationer på universitetets intranet Moodle. 15. Syge- og reeksamen Den studerende kan deltage i sygeeksamen, hvis der indsendes dokumentation herpå. Stk. 2. Den studerende kan deltage i reeksamen, hvis den studerende har et ikke bestået resultat fra ordinær prøve. Stk. 3. For yderligere oplysninger vedrørende syge- og reeksamen henvises der til de gældende regler i Eksamensordningen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: Afslutning af den juridiske kandidatuddannelse Den juridiske kandidatuddannelse skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt. 9

10 17. Dispensation Studienævnet kan inden for rammerne af Uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning i særlige tilfælde. Stk. 2. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med at andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 18. Merit Studienævnet kan træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. Stk. 2. Studienævnet kan også træffe beslutning om forhåndsmerit. 19. Eksamen og udstedelse af kandidatbevis Formålet med eksamen er at bedømme i hvilken grad, den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat i læringsmålene for henholdsvis uddannelsens obligatoriske fag/fagelementer og uddannelsens valgfag. Stk. 2. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. Stk. 3. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen med samme vægt som de ved den pågældende eksamen eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS. Stk. 4. For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder i øvrigt: Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser, bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 (Eksamensbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (Karakterbekendtgørelsen). 20. Klage over eksamen Den studerende kan klage over prøve eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, såsom retlige spørgsmål, eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), prøveforløbet og bedømmelsen, jf. Eksamensbekendtgørelsens kapitel 8. Stk. 2. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamenen, indgives af den studerende til universitetet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 3. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter det tidspunkt, hvor bedømmelsen er offentliggjort, eller den dato, der er meddelt for offentliggørelse, såfremt dette er et senere tidspunkt. Stk. 4. Universitetets afgørelse kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, tilbud om ny prøve (omprøve), eller at klageren ikke får medhold i klagen. Går afgørelsen ud på et tilbud om ombedømmelse eller omprøve, kan ombedømmelse eller omprøve resultere i såvel en højere som en lavere karakter. 21. Klage over afgørelser i medfør af Eksamensbekendtgørelsens 36 En studerende, som ikke har fået medhold i en klage over eksamen, jf. 20, kan senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende, indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et af universitetets nedsat ankenævn, jf. Eksamensbekendtgørelsens 38. Stk. 2. En studerende som har klaget over en eksamen, kan endvidere senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende, indbringe afgørelsen, hvis klagen vedrører retlige 10

11 spørgsmål til universitetet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet jf. Eksamensbekendtgørelsens 44. Stk. 3. Klager over afgørelser i henhold til stk. 2 kan indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, jf. Eksamensbekendtgørelsens Klage over meritafgørelser Den studerende kan klage over afslag eller delvist afslag på merit og forhåndsmerit, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 10. Stk. 2. Klager over afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske og udenlandske uddannelseselementer indgives af den studerende for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen). Stk. 3. Klager over afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer indgives af den studerende for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. 23. Ikrafttræden og virkning Denne studieordning er vedtaget af Det Juridiske Studienævn den 1. juli 2013 og efterfølgende godkendt af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studieordningen har fuldt ud virkning for studerende, der påbegynder 1. semester (7. semester) af den juridiske kandidatuddannelse den 1. september 2013 eller senere. Stk. 2. Som overgangsordning besluttes, at studerende, der indskrives på den juridiske kandidatuddannelse pr. 1. september 2013 på baggrund af Ba.jur. fra Aalborg Universitet skal følge faget Selskabsret på 2. semester (8. semester) af den juridiske kandidatuddannelse i stedet for ét 10-ECTS valgfag. Faget afsluttes med en mundtlig eksamen. Denne overgangsordning gælder for alle studerende, der har fulgt Ba.jur. uddannelsen på baggrund af STO BA-jur eller STO BA-jur med ændringer 2010, 2011, 2012 og 2012, dog ikke studerende på sidstnævnte ordning, der har fulgt Selskabsret på 6. semester. 24. Ændringer til studieordningen Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 3. februar 2014 at ændre eksamensformen i Civilproces på 1. semester (7. semester) fra mundtlig eksamen til en 3-timers skriftlig eksamen, da faget Civilproces som led i overgangsordning samlæses mellem 3. og 7. semester. Stk. 2. Det Juridiske Studienævn besluttede på ekstraordinært møde den 9. april 2014, at mundlig eksamen i Selskabsret på 8. semester, samt 8. semester valgfag afvikles med intern censur i F2014. Stk. 3. Studielederen har november 2014 opdateret studieordningens henvisninger til gældende lovgivning. Stk. 4. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 20. maj 2015 at uddybe 6 vedrørende formål i overensstemmelse med den nationale kvalifikationsramme for kandidatuddannelser. Stk. 5. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 1. juni 2015, at valgfaget Vis Moot som tidligere drøftet og som eneste juridiske valgfag - skal omfatte 20 ECTS. Stk. 6. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 11. januar 2016, at der kan gennemføres intern censur ved sommereksamen 2016 på udvalgte offentligretlige og formueretlige fag, herunder valgfag med henblik på ressourceudnyttelse (VIP og D-VIP). Fagene udvælges af Studienævnet i forbindelse med konkret eksamensplanlægning. Stk. 7. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 1. april 2016 at indføre et valgfag på studiets 1. semester (7. semester) glædende fra 1. september Valgfaget træder i stedet for obligatorisk fag (overgangsordning), der udfases. 11

12 Stk. 8. Det Juridiske Studienævn besluttede på møde den 1. april 2016, at der minimum skal vælges et engelsksproget valgfag i løbet af uddannelsen. Valgfaget kan frit placeres på uddannelsens 1. semester (7. semester), 2. semester (8. semester) og 3. semester (9. semester), herunder indgå som led i udenlandsophold på uddannelsesinstitution eller i forbindelse med projektorienteret forløb i udlandet. Stk. 9. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har i juni 2016 opdateret studieordningens fagelementer med beskrivelser af mål og indhold, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætning for deltagelse, læringsmål, vurderingskriterier og prøveform. 12