Referat af strategimøde nr. 1 på Det Erhvervssproglige Fakultet (SPF)

Transkript

1 Referat af strategimøde nr. 1 på Det Erhvervssproglige Fakultet (SPF). Dato: Onsdag den 20. november 2002 Gruppe: B Inviterede deltagere Hanne-Grete Andersen Karin Balsgart Dorrit Boilerehauge Lone Damsgaard Friedel Dubslaff Finn Frandsen Richard Højberg Winni Johansen Bente M. Jørgensen Tove Jørvang Kirsten Knoth Ole Lauridsen Signe H. Maribo Bodil Martinsen Aase Møller Francois Pichon Morten Pilegaard Lis Sand Else Warberg Kirsten Wølch Rasmussen (moderator) Folke Ölander (moderator) Gitte Stavad Andersen (referent) Gruppen havde fra Dekanen modtaget spørgsmål om overordnet strategi: Hvem er vi? Hvad vil vi? Hvem vil vi have som partnere? Hvor er vi enige med kollegerne på Det Erhvervsøkonomiske Fakultet (ØKF), hvor vil vi gøre tingene anderledes? Kirsten Wølch Rasmussen indledte mødet med at udlevere en række spørgsmål, der relaterede sig til de af dekanen udleverede spørgsmål til diskussionsgruppen. Underspørgsmålene var blot til inspiration og var ikke direkte styrende for forløbet. Spørgsmålene er vedhæftet referatet. Nedenfor skitseres konkrete indlæg og holdninger fra diskussionen i gruppen Hvem er vi? Man kunne arbejde med et kompetencehjul, hvor det centrale i Tlf Fax /6

2 hjulet (kernen) er den fremmedsproglige kompetence, hvortil der kan knyttes applikationsområder, og hvortil der kommer andre kompetencer såsom f.eks. IT. Det vil være ærgerligt, hvis der kun opereres med én kompetence - der er flere kernekompetencer på SPF. Der kunne være tale om et kernehus af kompetencer med flere rum, der hver især repræsenterede en kernekompetence. Det ville være forkert at definere sine kompetencer væk. I et dynamisk system må vi hele tiden se på, hvordan vi kan udvide vores kompetencer, således at vi får en øget søgning på vores uddannelser og er i konstant udvikling. Det kunne være godt med en bredere definition af vores erhvervssproglige kandidater - måske ved at se på, hvor vores dimittender er ansat. Kernen er vel en sproglig identitet. Er det nødvendigt at definere os via fremmedsprog og ikke blot sige sprog? Fremmedsprog er fundamentet, ovenpå dette kan man bygge andre kompetencer. Der arbejder vi ikke kun med sprog, der arbejdes også med billeder og med Europæiske Studier? Det er vigtigt at vi er mangfoldige, at vi er fremtidssikrede, samt at vi får mange studerende. Vi er vel lingvister - det er derudfra vi arbejder med kommunikation? Er det egentligt et enten/-eller med disse definitioner af kompetencer, kan det ikke være et både/-og. Den ene kernekompetence udelukker ikke den anden. Spørgsmålet er dog, om der skal være et samspil - således at der altid er en kobling mellem sprog og kommunikation. Det, der er specielt for os i modsætning til universitetet, er, at vi har tættere kontakt med erhvervslivet, vi laver uddannelse i erhvervssprog og i erhvervskommunikation - hvilke uddannelser, vi skal udbyde, skal bestemmes af vores aftagere og af vores kommende studerende. INPUT fra moderator FÖ: I taler mere om den personlige identitet end om en fælles. På ØKF har vi mange forskellige baggrunde, og det ser vi som en force. Det, der er fælles for os, er vores samspil med omverdenen - med erhvervslivet - fællesnævneren er erhvervslivet. Det vi laver og skal lave, det baserer sig på og defineres ud fra behov i samfundet - stor fleksibilitet, nye områder. Vi skal tænke Tlf Fax /6

3 fremad. Vi får studerende, fordi vi søger nye veje. Vi skal som ØKF vise større åbenhed for kolleger med andre baggrunde end vores traditionelle, vi skal vise åbenhed over for samfundet og bevæge os ud på nye områder - dette medfører flere kompetencer. Vi må søge kompromis ift. fælles identitet - kunne den være erhvervssprog? Hvordan skaber vi så mangfoldighed - er den givet på forhånd? Mangfoldighed hænger sammen med kvantitet. Kunne vi bredt definere vores identitet som erhvervsliv og sprog? Inden for den brede ramme kan de enkelte så bevare egen personlig, uddannelsesmæssig identitet. Vi skal væk fra at være et baghjulsfakultet, det skal vi fjerne os fra. Vi skal tro på udvikling og samspil med erhvervslivet. Hvad har vores dimittender brug for. Hvilke kompetencer har de og hvilke mangler de? Vi burde undersøge, hvad de mangler? Markedet ændrer sig hurtigt, måske burde vi satse mere på efteruddannelser. Måske skal vi lave nogle fælles projekter med ØKF. Virksomheden er kernen og der inden for har nogle sprog, nogle kommunikation og nogle europæiske studier. Hvad med at se det hele som erhvervskommunikation - er det ikke sådan verden ser ud for os? OPSAMLING fra moderator KWR: Hvad med at vi siger, at det fælles omdrejningspunkt er erhvervslivet, og at vores kompetencer er erhvervssprog, erhvervskommunikation og erhvervsorienterede europæiske studier. Spørgsmål fra moderator KWR: IT - hvad repræsenterer IT på vores Fakultet? IT kan ikke ligestilles med en kompetence - men noget der skal indgå. Der mangler dog lidt politisk vilje i form af bevillinger, således at det kan lade sig gøre. Forskningens rolle Det er vigtigt at vi bibeholder A og B forskning, men at formidling som sådan IKKE er forskning. Som undervisningsassistent kan det være svært at få øje på forskningen En del undervisning er ikke forskningsbaseret. Vi har et stort integrationsproblem på SPF, vi får ikke formidlet vores forskning videre til undervisningsassistenterne. Tlf Fax /6

4 Hvad er forskningsbaseret? Er det a) Undervisning leveret af en med forskningspligt? b) At underviseren formidler ny viden? c) Inddragelse af forskningsprocesser i undervisningen? Forskningsbaseret undervisning er vel, at forskningen ligger som en slags understrøm i al undervisning. I fællesprop. på BA forsøges forskningen integreret (vores forskning på SPF forsøges formidlet). Vi spender bredt her på stedet mht. forskning - skal vi det? Eller skal vi satse på større enheder? Vi skal have lavet nogle kanaler, således at vores forskning kan formidles ikke kun til de studerende men også til undervisningsassistenter/eksterne lektorer. Vi kan se på, hvilke projekter og i hvilke tilfælde det er gået godt. Har vi nogle eksempler, nogle succeshistorier? Vi er en forskningsinstitution - derfor ønsker vi så mange forskningsstillinger som muligt, det må være optimalt. Folk skal gøre det, de er bedst til. Det er ikke altid hensigtsmæssigt, at man skal undervise så og så meget eller forske så og så meget. Det er en gammeldags tanke at man absolut skal både undervise og forske. Der burde være mangfoldighed i stillingstyper. Alle, der leverer forskningsbaseret undervisning, skal kunne vælge at forske. Alle der ansættes burde kunne forske dvs. have en forskeruddannelse. Forskningsbaseret undervisning behøver vel ikke være personligt forskningsbaseret - der er vel nogle fag, der i højere grad kræver, at det er en forsker, der underviser end andre fag - kunne man lave en prioritering af fag. Større sammenhæng mellem undervisning/forskning kan vel også sikres bedre ved, at de der ikke er forskere fastholdes på stedet, således at de underviser her i mange år - også af pædagogiske årsager. INPUT fra moderator FÖ: På ØKF er det undtagelsen, at de, der ansættes, ikke har en ph.d., det er kun, hvis der er rekrutteringsproblemer, og det er reglen, at hvis man skal have en fast ansættelse, så skal man ha' en ph.d., derefter kan man udvikle sig i forskellige spor. Det skal støttes og stimuleres, at man kan udvikle sig i forskellige retninger. Det skulle gerne være sådan, at fagets indhold og fagets udvikling er baseret på forskning. Hvordan sikrer man ellers, at der følges med? Man bør støtte, at man hele tiden udvikler sig. Tlf Fax /6

5 Kunne man vende bøtten og engang imellem lave undervisningsbaseret forskning? OPSAMLING fra moderator KWR: Kunne vi blive enige om, at for fremtiden bør reglen være, at nye ansatte skal have en ph.d., og at her og nu skal vi sørge for, at der skabes en bedre formidling af forskningen fra forsker til ikke-forsker. Der er også personalepolitiske grunde til, at man bør kræve en ph.d. Det er vigtigt at gøre sig klart, at sende klare signaler om, at det er personalepolitisk. Og at der kun ansættes nogle uden en ph.d., hvor der er rekrutteringsproblemer og ikke af økonomiske årsager. Etablering/satsning/afvikling af forskningsområder: Vi mangler klare signaler om, at vi har "andet" her på SPF end vore "gamle kompetencer". Vi mangler signaler om, hvor vi vil hen, hvad vi vil - klare udmeldinger. Hvad skal vi satse på inden for sprog, kommunikation og europæiske studier. Måske kunne vi hente inspiration fra ØKF's strategiplan side 7 - om retningen for forskningen. Vi skal have konkrete elementer ind i strategiplanen. KOMMENTAR fra moderator FÖ: Det er vigtigt, at man bliver enige om, efter hvilke principper, man skal finde frem til de fokusområder, man ønsker at satse på. Spydspidsforskning kommer ofte nede fra. Det er vigtigt, at vores forskning er efterspurgt. Det kan være efterspørgsel fra erhvervslivet, ift. efteruddannelse, i eksternt finansierede projekter osv.. De, der kan tiltrække eksterne midler til, vil få større del i fakultetets midler - mange projekter kræver medfinansiering. Hvem vil vi ha' som partnere Det er et underligt spørgsmål, for man etablerer forbindelser, finder partnere via teams og samarbejder, der falder naturligt. Mange centre vil være mere eller mindre afhængige af partnere. Man skaber vidensklynger. Der kommer hele tiden nye partnere - det forandrer sig med tiden. Vi må styrke networking på alle niveauer - der har været for meget lukkethed. Tlf Fax /6

6 INPUT fra moderator FÖ: Partnere ifbm. forskningen udpeges ikke fra oven. Der er forskellige partnertyper, der kan være internationale ifbm. vores udveksling, der kan være partnere ifbm. efteruddannelse - kunne vi ikke finde flere private partnere ifbm. efteruddannelsesområdet? Vi laver noget (efterudd.) i samarbejde med ESF - men vi kunne lave endnu mere i samarbejde med organisationer. Vi bør styrke samarbejdet med partnere på alle niveauer. En stor del indgås uformelt som netværk/vidensklynger. Det er vigtigt, at Fakultetets/HHÅ's ledelse bakker op, således at der skabes rimelighed i overhead, og at der tilbydes sekretærbistand. Hvor er vi enige med ØKF, hvor vil vi gøre tingene anderledes? INPUT fra moderator KWR: Skal vi satse på eliten eller bredden? Det er ikke nødvendigvis det ene eller det andet, det kan være en frugtbar kombination. Vi må godt engang imellem stikke næsen frem, men det kunne være godt at diskutere, om vi vil satse på nogle eliteområder og ud fra hvilke kriterier. Det er også et spørgsmål om at give plads til at tingene udvikler sig. Vi har mange, mange områder. På flere områder sidder der kun en enkelt forsker, vi kunne måske have gavn af større miljøer. Det ville være en god ting, hvis Fakultetet ville angive satsningsområder. Friheden i forskningen er meget vigtig! I 90'erne satsede Fakultetet meget på Leksikografi, og det er inden for det området, at vi ikke har kunnet ansætte vores ph.d.er. Et eksempel på at satsningsområder ikke altid er en god ide. KOMMENTAR moderator FÖ: Man må nok erkende, at nogle må markere sig på visse områder for at få tilstrækkelig opmærksomhed fra ministeriet og fra virksomhederne. Opmærksomhed giver ekstra ressourcer, der giver et kollektivt afkast f.eks. i basisbevillinger og ved flere studerende. Det er vigtigt, at vi er synlige. Man må ind imellem satse på det bedste, lave differentieret undervisning, masterclasses osv. Gruppen mødes igen tirsdag den 17. dec kl Gitte Stavad Andersen, fuldmægtig (referent) Tlf Fax /6