Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Transkript

1 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt i almindelige ord, sagt af et menneske til et andet menneske. Men vi har vanskeligt med at lukke det helt ind, i hjertes inderste. Menneskene i Nazareth viser os det så godt. Begejstring og forargelse på samme tid. Og selv om vi har hørt evangeliet så mange gange, og fejret de højtider evangeliet har givet os, så lever vi med denne dobbelthed i os. Glæden over det gode budskab, men også den frustration at vi kan ikke helt få det med os. Og hvordan bruge det i hverdagens liv? Der er i os både et ønske om at ville tage imod med glæde, som denne vanskelighed med at kunne tage det til os. Et nyt kirkeår begynder med ordet om at Herren kommer. Guds komme til vores verden i en ny skikkelse. Det er løftet som har fulgt menneskeslægten altid. Løftet om at Gud vil bringe en ny tid. Og det løfte er gentaget talrige gange og er blev givet fra slægt til slægt op gennem tiden, som det løfte der holdt håbet i live. Gud skal komme og gøre alting nyt. Og det er dette løfte Jesus tog på sig, og sagde: I dag er det gået i opfyldelse. Men hvordan er det gået i opfyldelse? Når vi venter en bedre verden, så forventer vi en ydre forandring af tingenes tilstand. Sådan som menneskets historie så ofte fortæller om revolutioner, der har vendt op og ned på alt, men alt er blevet ved det gamle. Hvordan kommer Gud? 1

2 side 2 Det er hvad kirkeårets vandring med Jesus fortæller os, og som så tydeligt siges her fra første søndag i advent. Jesu budskab er godt, men det kan komme på tværs af mine egne meninger og holdninger, og de er ikke så lette at ændre. Hvordan forandrer Gud vores verden? Min selvforståelse kan være bygget på fjendskab med naboen. Et folks identitet kan være bygget på fjendskab mod nabo folket. Mit eget stærke fællesskab med mine landsmænd, kan være bygget på fjendskab mod fremmede. Vi har det velkendte fænomen i politik, at man kan samle venner og opbygge et stærkt sammenhold, ved at have en fælles ydre fjende. Nationalister kan opbygge et stærkt nationalt fællesskab ved at tale om en fælles fjende. Det kan være reelt, som i en krig. Man kan opildne til en borgerkrig mod en anden gruppe i samme land. Det kan bruges i racisme. Man kan opbygge en fælles fjende, og styrke sin egen selvbevidsthed og selvforståelse. Og i den forbindelse kan man også bruge religion, og misbruge Guds navn. Lægge andre for had, for at fremme sin egen sag, og sin nations sag. Alt dette er alt for velkendt i menneskets historie, og i nationernes historie, og også når det handler om jøderne, og den jødiske selvforståelse, som Jesus stod midt i. Det spændingsfelt Jesu budskab blev talt ind i, var dette spørgsmål. Den jødiske selvforståelse. Men ikke kun den jødiske, for dette spørgsmål er alment, alle mennesker kender til dette, at styrke sin egen selvforståelse ved at bygge modsætninger til andre op. Vi forandrer verden ved at fjerne vore fjender. Ved hævn. Jesus sad midt i en jødisk synagoge, og sagde: Jeg er sendt for at sætte alle mennesker fri, og indbyde alle mennesker, både 2

3 side 3 jøder og hedninger til Guds rige. Det budskab måtte vække modsigelse. Det er Jesu budskab, som vil favne hele verden. Og derfor også os, som igen fejrer advent og Jesu fødsel i Betlehem. Her siges det til os: At han som kom, og kommer, er ham der vil samle alle mennesker til Guds rige. Den tekst som Jesus læste fra profeten Esajas, er hentet fra Esajas bog kap 61. Og lyder sådan til sidst, hvor jeg tager fortsættelsen med: for at udråbe et nådeår fra Herren og en hævndag fra vor Gud, for at trøste alle, der sørger, Jesus standsede sin oplæsning midt i et vers. Han undlod ordene: en hævndag fra vor Gud. Denne hævndag var det jødiske folks trøst og håb, deres nationalistiske håb, at en dag så skulle jøderne få deres ret. Men det udelod Jesus af sit budskab. Jesus satte sig og begyndte at tale og sagde: I dag er det skriftord gået i opfyldelse! Det vakte først deres begejstring, men så begyndte snakken at gå, og de forstod at han havde udeladt ordet om hævn. Jesus fortsatte med at fortælle om enken i Sarepta på profeten Elias tid, og om syreren Na aman. Hvor en mand og en kvinde, begge hedninger, nævnes, som mennesker der fik hjælp af Gud. Da de hørte dette vendte begejstringen til modstand, nu havde de hørt nok, nu forstod de budskabet, et budskab om barmhjertighed mod alle mennesker, som også blev rakt til deres fjender. Da løb vreden over. Det budskab kunne de med deres snævre nationalistiske selvforståelse ikke rumme. Nu havde vi det lige så godt her i vores egen bys synagoge, og så kommer denne søn af en tømrer og vil belære os? 3

4 side 4 Men det er dette budskab Jesus kom og kommer med til os, et budskab om fred fra Gud til alle mennesker. Et budskab som favner alle mennesker med barmhjertighed. Hvis vi skal samle Jesu budskab i et ord, fælles for de 4 eksempler der gives i Jesu oplæsning fra Esajas, så må det være ordet barmhjertighed. Jesus er salvet og sendt for at: Bringe godt budskab til fattige. Udråbe frigivelse for fanger. Syn til blinde. Sætte undertrykte i frihed. Barmhjertighedens gerninger. Og det hele samles i ordet nådeår. Den nye tid med barmhjertighed til alle. I dag er det skriftord gået i opfyldelse. Jesus er kommet med den nye tid, barmhjertighedens tid. Tekstens i dag placerer budskabet midt ind i Nazareths synagoge, og midt ind i folkets selvbevidsthed, og midt ind i det vanskelige spørgsmål om den jødisk nationale selvbevidsthed. Og dermed også midt ind i vore egne holdninger til andre mennesker. Lukas har på en fin måde markeret dette gennem hele sin bog om Jesus. På særlige steder har han anbragt et i dag for at understrege Jesu betydning for os mennesker. Da Jesus blev født, lød englenes ord til hyrderne: I dag er der født jer en frelser, som skal være for hele folket! Da Jesus mødte Zakæus i Jerikos gader. Sagde han til ham: I dag skal jeg være gæst i dit hus! Et ord til Zakæus personligt. Og da Jesus hang på korset sagde han til den ene røver, som var korsfæstet sammen med ham: I dag skal du være med mig i paradiset! Et ord der favner fremtiden for et menneske. Det samme I dag! lød i Nazareths synagoge, midt i menighedens og byens fællesskab. 4

5 side 5 Jesu budskab siges midt ind i det menneskeliv som er vores, der hvor vi er og hører til, som det ord fra Gud der gælder os. Barmhjertighedens budskab skal siges til os, det kan vi ikke sige os selv. Og det skal sige fra menneske til menneske, og folk til folk. Det er kirkens opgave at spænde det netværk ud gennem verden, som bærer barmhjertighedens budskab til mennesker. Hvordan forandrer og fornyer Gud verden? Der er noget mærkeligt med teksten. Den begynder med at der står at Jesus kom også til Nazareth. Den slutter med at Jesus gik sin vej. Jesu kom og Jesus går igen. Men han efterlod et ord til byens mennesker. Ordet om et nådeår fra Gud. Jesus forandrede ikke byens politiske situation, Jesus bragte ikke en revolution med vold og hævn. Han efterlod et ord om Guds barmhjertighed til alle. Evangeliet forandrer ikke verdens ydre skikkelse, men Jesus efterlader et ord, som kan forandre mennesker indefra. Et lys tændes for menneskeheden i troen på ham. Advent, er lys der tændes, og lys viser vej, og oplyser. Det giver retning og noget at se efter, og se med. Jesu ord er lys, som både giver retning, og noget vi kan se på verden og livet med, og så må det gå, som Gud giver. I ventetiden kan ordet spirer og gror, og kan bryde frem med højtidens glæde, den glæde som favner alle. Amen. 5