Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg"

Transkript

1 -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

2 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø Undersøgelse af Femern Bælt danske jernbanelandanlæg er samfinansieret af EU via Det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Forfatteren har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen.

3 Forord Dette fagnotat omhandler vibrationsundersøgelser i projekt Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaerne Rambøll og DELTA som en del af Banedanmarks projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder

4 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Indhold Side Indledning 4 Baggrund 6 Grænseværdier 8 Forudsætninger og antagelser 9 Trafikgrundlag 10 Typetilfælde 11 Resultater 13 Usikkerhed 15

5 Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende vibrationer i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Orehoved til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Der skal undersøges løsninger for 2 maksimale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden undersøges 5 alternativer og 3 tilvalg. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1. Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Grundløsning 2. Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund. Ved krydsningen af Masnedsund anlægges dobbeltspor på en ny, fast bro vest for den eksisterende bro. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Der undersøges konsekvenser og omkostninger på overordnet niveau for 3 mulige linjeføringer nord om Nykøbing F. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup. Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t. Gevinsterne ved anlæg af en bane til mere end 200 km/t vurderes. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg. Der anlægges et overhalingsspor nord for Vordingborg i stedet for overhalingsspor på Masnedø. Tilvalg 1, Overhalingsspor til 1000 m lange godstog. Overhalingsspor til 1000 m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk. Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland. Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 4

6 0-Alternativet. Situationen i 2025 uden udbygning af banen, men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København - Køge - Ringsted. Undersøgelserne af vibrationer omhandler Grundløsning 1 og 2 samt 0-alternativet. Alternativer og tilvalg er ikke omfattet af vibrationsundersøgelserne. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens kilometrering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker hele strækningen fra Ringsted ved km 65,0 (umiddelbart syd for Skellerupvej) til Holeby, og resultaterne er opdelt svarende til projekteringskontrakterne Nord og Syd, dvs. nord og syd for Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 5

7 Baggrund Undersøgelserne indgår som grundlag for en høring og VVM-redegørelse om udbygningen af jernbanetrafikken i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt. Undersøgelserne beskriver konsekvenserne på vibrationsområdet dels efter forbindelsens etablering, dels i en situation (0-alternativet) såfremt forbindelsen ikke etableres. 0-alternativet er således en referencesituation, der fremskriver dagens situation til 2025, men uden udbygning af banen. Undersøgelserne belyser de tre fremtidige situationer 1 : 1) 0-alternativet (referencesituationen) beskriver forholdene i 2025, såfremt anlægget ikke udbygges. Dette omfatter udelukkende en trafikal fremskrivning af dagens trafik til 2025 uden anlægsmæssige ændringer. Den forventede trafik i 2025 er forudsat at svare til dagens trafik. 2) Grundløsning 1 beskriver trafiksituationen i 2025, hvis jernbanen udbygges til en maksimal hastighed på 160 km/t. 3) Grundløsning 2 beskriver trafiksituationen i 2025, hvis jernbanen udbygges til en maksimal hastighed på 200 km/t. I Grundløsning 1 og 2 er trafikmængderne ens. Den væsentligste forskel er, at på fri strækning vil maksimalhastigheden for persontog være 160 km/t i Grundløsning 1 og 200 km/t i Grundløsning 2. Maksimalhastigheden for godstog vil være ens (120 km/t) i begge grundløsninger. I de større byområder vil forskellen ligeledes være marginal for persontog, idet der typisk vil være hastighedsbegrænsninger til km/t, også i Grundløsning 2. Anlægsmæssigt er den mest betydende forskel mellem Grundløsning 1 og Grundløsning 2, at der ved Glumsø sker en udretning af linjeføringen i Grundløsning 2. Denne forskel på de to løsninger indgår i resultaterne i denne undersøgelse. Herudover er der en række alternativer og/eller tilvalg, som er belyst enten kvalitativt eller ved beregninger, men som er uden væsentlig betydning for de udførte vibrationsberegninger. En samlet oversigt findes i fagnotatet Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. 1 Løsningsrum i Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, Banedanmark dateret Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 6

8 Figur 1. Situationsplan for det danske jernbanelandanlæg, Femern Bælt. Hele strækningen elektrificeres (gul markering). Mellem Vordingborg og Holeby udbygges banen med et ekstra spor (rød markering), bortset fra Storstrømsbroen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 7

9 Grænseværdier I dette projekt er der taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænser for vibrationer i bygninger beliggende i boligområder langs banen. De vejledende grænseværdier fremgår af Miljøstyrelsens vejledning om støj og vibrationer fra jernbaner 2 og er desuden anført i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/ De vejledende grænseværdier for mærkbare vibrationer er i første række beregnet på planlægningsbrug, og anvendes ved udlægning af nye vibrationsfølsomme områder langs eksisterende baner. Tabel 1 sammenfatter de vejledende grænseværdier for vibrationer fra jernbaner. Anvendelse Boliger i boligområde Boliger i blandet bolig/erhverv (kl ) Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhverv (kl ) Kontorer, undervisningslokaler mv. Erhvervsbebyggelse Vejledende grænseværdi, L aw KB-vægtet accelerationsniveau 75 db 80 db 85 db Tabel 1. Miljøstyrelsens vejledende grænser for vibrationer til planlægningsbrug. Den mest restriktive grænseværdi for mærkbare vibrationer på 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau) gælder for boliger i rene boligområder, hvilket ligger til grund for vurderingerne i dette projekt. Idet der er tale om et indendørs niveau, har selve boligens konstruktion indflydelse på niveauet. Grænsen på 75 db relaterer til mærkbare vibrationer inde i huset på gulv. Ved kraftigere vibrationspåvirkninger kan der opstå revner og skader på bygninger, men dette opstår erfaringsmæssigt først ved påvirkninger, som ligger markant over grænsen for mærkbare vibrationer - og betydeligt over de vibrationer, som erfaringsmæssigt genereres fra jernbaner i driftsfasen. 2 Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner 3 Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 8

10 Forudsætninger og antagelser Da vibrationsmodellen er erfaringsbaseret, er der taget udgangspunkt i tog med dagens standard. Ved beregningerne skelnes mellem persontog og godstog. Kildedata for passager- og godstog er baseret på målinger udført i juli 2010 på Vestbanen mellem Ringsted og Borup ud for km 52,5 (venstre spor). Her er der målt vibrationer 8 m fra spormidte for forbipasserende tog. Ved målingerne kunne der ikke konstateres signifikante forskelle i kildestyrken mellem de forskellige typer af persontog. Togtyperne omfattede IC3/ER4, ICE, ME med dobbeltdækkervogne og IC4. Som følge heraf repræsenterer kildedata et repræsentativt udsnit af de i dag benyttede persontogstyper og togsæt. Banedanmark har oplyst, at venstre spor på målestedet i april måned 2010 blev målt til skinneklasse C1. Efterfølgende er der den 29. april 2010 foretaget skinneslibning. Det må således antages, at skinnekvaliteten på måletidspunktet var i bedste kvalitet. Det betyder, at de data om vibrationer, som ligger til grund for de enkelte togtyper, repræsenterer kørsel på et godt vedligeholdt spor med en skinnekvalitet, som svarer til klasse C1 eller bedre (jf. Banedanmarks klassifikation og registreringssystem 4 ). Med andre ord svarer denne forudsætning til, at skinnerne slibes så tilpas ofte, at skinnerne overvejende er i bedste kvalitet. Dette svarer til Banedanmarks nuværende strategi for slibning af hovedstrækningerne, fx som det er tilfældet på Vestbanen. Kildemålingerne indgår sammen med andre erfaringsdata for vibrationers udbredelse og påvirkning af forskellige typer af bygninger i en beregningsmodel. Udbredelsesmodellen tager udgangspunkt i jordbundsforhold, der svarer til forholdene på målestedet ved Vestbanen. De faktiske forhold på strækningen Ringsted - Holeby er ikke kendt i detaljer, men det vurderes, at jordbundsforholdene fra målestedet på Vestbanen er repræsentative for en overordnet vurdering af omfanget af vibrationsbelastede boliger på strækningen Ringsted - Holeby. Det er muligt, at forholdene på strækningen Ringsted - Holeby nogle steder ikke helt svarer til forholdene ved målestedet. Derfor er der i afsnit 8 præsenteret en vurdering af usikkerheden på de her udførte vibrationsberegninger. 4 Banedanmarks Banenorm BN (Skinneslibning) Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 9

11 Trafikgrundlag Da vibrationsbelastningen L aw er baseret på maksimalværdier, er der foretaget beregninger for et godstog og et persontog med maksimal hastighed. Som udgangspunkt er der regnet med 120 km/t for godstog. For persontog er anvendt 160 km/t for Grundløsning 1 og 200 km/t for Grundløsning 2. Da der - særligt i byområder - er hastighedsbegrænsninger for persontog, er der ved beregningerne taget hensyn til den højst tilladte hastighed på den konkrete delstrækning. I 0-alternativet er der ingen godstog. Beregningstilfældene er udført for typiske hastigheder på fri strækning mellem Ringsted og Vordingborg (160 km/t) og 120 km/t for strækningen Orehoved - Holeby. I Grundløsning 1 er der ved beregninger af typetilfælde anvendt hastigheder for persontog på 120 km/t i byerne og 160 km/t på fri strækning. For godstog er der beregnet for 120 km/t, som er maksimalhastighed for disse. I Grundløsning 2 er der ved beregninger af typetilfælde anvendt hastigheder for persontog på 140 km/t i byerne og 200 km/t på fri strækning. For godstog er der beregnet for 120 km/t, som er maksimalhastighed for disse. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 10

12 Typetilfælde Der er opstillet typetilfælde, som beskriver de vigtigste parametre med betydning for vibrationsbelastningen: Enfamiliehuse generelt Etageboliger med betondæk Etageboliger med trædæk Det fremgår ikke af de anvendte bygningsdatabaser, hvorvidt bygningerne er opført med beton- eller trædæk. Derfor er det, på baggrund af vurderinger af en byggesagkyndig, antaget, at alle etageboliger opført før 1960 er med trædæk, og alle etageboliger opført herefter er med betondæk. For enfamiliehuse er det antaget, at alle med udnyttet tagetage er med trædæk. Ved beregningerne for etageboliger med trædæk giver metoden det højeste vibrationsniveau på øverste etage og samme (lavere) niveau på alle etager herunder. I de få tilfælde, hvor bygningsdatabasen ikke indeholder oplysninger om byggeår, er det antaget, at byggeåret er før Der er opstillet typetilfælde, der for konkrete bygningstyper viser afstanden til det punkt, hvor grænseværdien lige netop er overholdt. Den beregnede afstand er baseret på den maksimale tilladte hastighed i det nærmeste spor ud for bygningen. Det er i alle situationer antaget, at sporet ud for boligen ligger på terræn eller inden for 3-5 m dæmning eller afgravning. I realiteten kan sporets beliggenhed i forhold til terræn variere en del inden for korte delstrækninger, og det har ingen væsentlig beregningsmæssig betydning, om sporet ligger på en lille dæmning eller afgravning ud for den aktuelle bolig. På Masnedø ligger banen på en høj dæmpning. Der mangler imidlertid viden om, hvordan høje dæmninger påvirker vibrationsudbredelsen. Derfor er beregningerne langs Masnedødæmningen udført på samme måde som langs de øvrige strækninger. Da modellen tager udgangspunkt i kildestyrker målt 8 m fra spormidte, er beregnede afstande mindre end 8 m i Tabel 2 og Tabel 3 angivet som 8 m. Modellen er således ikke gyldig ved afstande herunder. Et realistisk skøn på vibrationsniveauet 8-10 m fra sporet fås ved direkte at benytte kildestyrken som mål for vibrationsbelastningen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 11

13 Løsningsforslag Maksimal hastighed Stueetage Øverste etage Persontog Godstog Persontog Godstog Persontog Godstog 0-alternativ 160 km/t - 8 m - 20 m - 0-alternativ 120 km/t - 8 m - 17 m - Grundløsning km/t 120 km/t 8 m 8 m 20 m 21 m Grundløsning km/t 120 km/t 8 m 8 m 17 m 21 m Grundløsning km/t 120 km/t 10 m 8 m 24 m 21 m Grundløsning km/t 120 km/t 8 m 8 m 19 m 21 m Tabel 2. Enfamiliehuse. Beregnede typiske afstande for overholdelse af den vejledende grænseværdi L aw = 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Etageadskillelse Etageadskillelse Maksimal hastighed Løsningsforslag af beton af træ Persontog Godstog Persontog Godstog Persontog Godstog 0-alternativ 160 km/t - 10 m - 21 m - 0-alternativ 120 km/t - 8 m - 18 m - Grundløsning km/t 120 km/t 10 m 8 m 21 m 18 m Grundløsning km/t 120 km/t 8 m 8 m 18 m 18 m Grundløsning km/t 120 km/t 12 m 8 m 24 m 18 m Grundløsning km/t 120 km/t 9 m 8 m 20 m 18 m Tabel 3. Etageboliger øverste etage. Beregnede typiske afstande for overholdelse af den vejledende grænseværdi L aw = 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Af Tabel 2 og Tabel 3 ses, at den beregnede afstand til L aw = 75 db generelt er mindre end 25 m både for enfamiliehuse og for etageboliger. I store træk er det godstog, som er bestemmende i situationer, hvor persontog kører mindre end km/t, og persontog som er dimensionerende for persontogshastigheder herover. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 12

14 Resultater På baggrund af de udregnede typetilfælde er antallet af boliger med vibrationsbelastning større end L aw = 75 db bestemt for hele strækningen, nord og syd for Storstrømsbroen samt for de fem kommuner. Tabel 4, Tabel 5 og Tabel 6 sammenfatter resultaterne. 0-alternativ Antal vibrationsbelastede boliger Vibrationsbelastning, L aw [db re 1µm/s²] Kommune db db 85 db I alt 75 db Ringsted Næstved Vordingborg Sum Nord Guldborgsund Lolland Sum Syd Sum hele strækningen Tabel 4. 0-alternativet. Resultater af vibrationskortlægning. Antal boliger (fordelt på kommuner) med vibrationsbelastning i 5 db-intervaller over L aw = 75 db. (KB-vægtet accelerationsniveau). Grundløsning 1 Antal vibrationsbelastede boliger Vibrationsbelastning, L aw [db re 1µm/s²] Kommune db db 85 db I alt 75 db Ringsted Næstved Vordingborg Sum Nord Guldborgsund Lolland Sum Syd Sum hele strækningen Tabel 5. Grundløsning 1. Resultater af vibrationskortlægning. Antal boliger (fordelt på kommuner) med vibrationsbelastning i 5 db-intervaller over L aw = 75 db. (KB-vægtet accelerationsniveau). Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 13

15 Grundløsning 2 Antal vibrationsbelastede boliger Vibrationsbelastning, L aw [db re 1µm/s²] Kommune db db 85 db I alt 75 db Ringsted Næstved Vordingborg Sum Nord Guldborgsund Lolland Sum Syd Sum hele strækningen Tabel 6. Grundløsning 2. Resultater af vibrationskortlægning. Antal boliger (fordelt på kommuner) med vibrationsbelastning i 5 db-intervaller over L aw = 75 db. (KB-vægtet accelerationsniveau). Ved en detaljeret gennemgang af de optalte bygninger fremgår det, at der overvejende er tale om enfamiliehuse, som ligger tæt ved sporet. I Tabel 4-Tabel 6 omfatter tallene 1 daginstitution, som er medtaget i alle tre løsninger (Vordingborg Kommune) samt en anden institution, der er belastet i Grundløsning 1 og 2, men ikke i 0-alternativet. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 14

16 Usikkerhed Til vurdering af usikkerheden tages udgangspunkt i, at vibrationsberegningerne består af de tre uafhængige led, der relaterer til kilden, transmissionen og bygningen. Ubestemtheden δ (et 90 %-konfidensinterval omkring beregningsresultatet) kan således bestemmes som: δ = ,65 σ k + σ t σ b hvor indeks k, t og b refererer til henholdsvis kilde, transmission og bygning. σ er spredningen (standardafvigelsen) for de enkelte bidrag. Spredningen på kildedelen er estimeret på baggrund af kildestyrkemålinger, der er udført i en række forskellige lokaliteter i Danmark. Således er der anvendt data fra målinger i to forskellige lokaliteter ved Røde Kro i Sønderjylland 5, otte lokaliteter på Vestbanen 6 og de måleresultater, der er indsamlet ved km 52,5 i forbindelse med denne opgave. For hver lokalitet er der bestemt en gennemsnitlig kildestyrke for henholdsvis person- og godstog, idet der er korrigeret til 160 km/t for persontog og 100 km/t for godstog. Således er der estimeret en spredning på det KB-vægtede kildeniveau L aw på σ k = 3,8 db, hvilket gælder for såvel persontog som godstog. For transmission gennem jord er der to forhold, der er af betydning for ubestemtheden. For det første har det betydning, hvor godt den semi-empiriske beregningsmodel er i stand til at forudsige vibrationsudbredelsen i en bestemt lokalitet med en given undergrund. I denne opgave er beregningsmodellen tilpasset så den bedst muligt estimerer de transmissionsforhold der er målt ved målestedet (km 52,5 på Vestbanen). Derfor vil spredningen på denne del være forholdsvis lille. For det andet er det antaget, at jordbundforholdene på strækningen Ringsted - Holeby, er de samme som de der findes ved km52,5. Dette har været nødvendigt, da der ikke har været adgang til mere præcise oplysninger. Denne antagelse medfører også et bidrag til beregningsubestemtheden, som forventes at være højere end det ovennævnte bidrag. For at vurdere, hvor stor indflydelse denne antagelse har på de rapporterede resultater, er der foretaget en usikkerhedsvurdering ved hjælp af Aalborg Universitets (AAU) beregningsmodel for vibrationsudbredelse i forskellige typer af jordbund 7. 5 Vibrationer i jord fra IC/3 tog ved 200 km/h, Vojens-Rødekro. Acoustica rapport T , december Jernbaneanlæg København-Ringsted. Vibrationer og strukturlyd. Kildestyrkedata for prognosemodel. Banestyrelsen dokument KhRg0137 vs. 0b. august Vibrationer fra jernbane til den ny Femern forbindelse, DCE Contract Report No. 98. Aalborg Universitet, november Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 15

17 De teoretiske beregninger af vibrationsudbredelse er af AAU udført for 11 forskellige sammensætninger af undergrunden, der repræsenterer typisk forekommende jordbundsforhold i de relevante områder. Spredningen på beregningsresultaterne er brugt til en vurdering af usikkerheden på transmissionsbidraget. Det viser sig ikke overraskende, at ubestemtheden er afhængig af beregningsafstanden til spormidte. Ved korte afstande er ubestemtheden lille og stigende ved større afstande. I 25 m afstand estimeres spredningen, σ t, således at være ca. 3 db og mindre ved kortere afstande. Da størstedelen af de vibrationsbelastede boliger ligger i kortere afstand, vil spredningen være tilsvarende lavere (0 < σ t < 3 db). Den anvendte model til beregning af vibrationsudbredelse i bygninger er baseret på resultater fra andre undersøgelser, der ikke angiver en ubestemthed på bidraget. Således foreligger der ikke specifikke måleresultater til at estimere ubestemtheden fra transmissionen mellem fundament og ind i bygningen. En retningslinje for, hvilken ubestemthed der er tale om, kan findes ved at sammenligne koblingsparametre for forskellige beregningsmodeller. Foruden metoden anvendt i denne rapport har to andre modeller været til rådighed 8, 9. Ved beregning med disse tre metoder har det vist sig, at der er ganske stor spredning på resultaterne. Mindst spredning er der for beregning i enfamiliehuse (σ b 5 db), mens den er større på øverste etage af en etagebolig. På denne baggrund anslås det, at den samlede ubestemthed på beregning til enfamiliehuse i kort afstand fra banen (<15 m) er ca. ±10 db. Denne boligtype udgør størstedelen af de vibrationsbelastede boliger. I større afstand og i etageboliger vil ubestemtheden være større. 8 Jernbaneanlæg København-Ringsted. Vibrationer og strukturlyd. Prognosemodel vs Banestyrelsen dokument KhRg0138 vs. 0a. august Vibrationer fra jernbaner. Statusredegørelse. Banestyrelsen april Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 16

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Teknisk Notat. Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed. Udført for Banedanmark

Teknisk Notat. Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed. Udført for Banedanmark Teknisk Notat Ringsted-Rødby: Vibrationsbelastede boliger i Vordingborg med forudsætning om ændret toghastighed Udført for Banedanmark TC-100724 Sagsnr.: I100628 Side 1 af 5 30. oktober 2014 DELTA Venlighedsvej

Læs mere

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg -Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-79-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø

Læs mere

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT BANEBRANCHENS KONFERENCE 2011 OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT LED I FEMERN FORBINDELSEN JERNBANELANDANLÆG NORD, RINGSTED - OREHOVED DIREKTØR TONNI CHRISTIANSEN RAMBØLL BANE AFDELINGSLEDER HELLE MATHIASSEN

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nykøbing 02.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Dette fagnotat omhandler forudsætninger og metoder for støj- og vibrationsundersøgelser i projekt Femern

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Notat N Acoustica Akustik - Støj - Vibrationer. Rev. A Foreløbig. 9. maj 2005 Projekt:

Notat N Acoustica Akustik - Støj - Vibrationer. Rev. A Foreløbig. 9. maj 2005 Projekt: Notat N2.093.05 Rev. A Foreløbig Miljø Industri & Marine IT & Telekommunikation Management Byggeri Anlæg Energi Landbrug Åparken Etape III, Ishøj Vurdering af støj og vibrationer fra S-tog 9. maj 2005

Læs mere

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato: Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning

Læs mere

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Dette fagnotat omhandler forudsætninger og metoder for støj- og vibrationsundersøgelser i projekt Femern

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Dette fagnotat omhandler forudsætninger og metoder for støj- og vibrationsundersøgelser i projekt Femern

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Omfartsbane ved Nykøbing F.

Omfartsbane ved Nykøbing F. Modtagekontrol Bemærkninger Ingen. Bemærkninger fra forrige revision afklaret. 07.02.2011 Bemærkninger er godkendt og slettet. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 27.04.2010 XTMO /07.02.2011 KVL

Læs mere

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Gennemgang af projektet, v/ Projektchef Niels Gottlieb Støj v/ Jakob Fryd, Vejdirektoratet Gennemgang af besigtigelsesmaterialet v/ Landinspektør

Læs mere

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Borgermøde i Kastrup 07.06.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Ringsted-Femern Banen 8. Marts 2016 1 Agenda Formål og baggrund for projektet ved projektdirektør Jens Ole Kaslund Hvad ønsker vi at bygge? ved projektleder

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby.

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Arealbehov -Fagnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-95-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Støj og vibrationer i driftsfasen. - Fagnotat. Hastighedsopgradering op til 200 km/t Hobro-Aalborg

Støj og vibrationer i driftsfasen. - Fagnotat. Hastighedsopgradering op til 200 km/t Hobro-Aalborg Støj og vibrationer i driftsfasen - Fagnotat Hastighedsopgradering op til 200 km/t Hobro-Aalborg Støj og vibrationer i driftsfasen Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk

Læs mere

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen Linjeføring - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-6-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 30.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-094-6

Læs mere

Banedanmarks arbejde i Lundby

Banedanmarks arbejde i Lundby Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT

Læs mere

arbejde i Vordingborg

arbejde i Vordingborg 05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro

Læs mere

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Ringsted-Femern Banen 28.09.2017 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projektet og anlægsarbejder på delstrækningen Vordingborg Nord v/ Anlægschef Klaus S. Jørgensen

Læs mere

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Planforhold, kulturhistoriskeog Forord Forord Dette fagnotat omhandler planforhold, kulturhistoriske-

Læs mere

Støj, vibrationer og magnetfelter. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Støj, vibrationer og magnetfelter. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Støj, vibrationer og magnetfelter - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-010-6 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika

Læs mere

Vibrationer Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted Nybygningsløsningen. 30. september København-Ringsted projektet

Vibrationer Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted Nybygningsløsningen. 30. september København-Ringsted projektet Vibrationer Ny Ellebjerg Station via Køge til Nybygningsløsningen 30. september 2008 København- projektet 3 Vibrationer Forord Forord Dette fagnotat omhandler vibrationer for Nybygningsløsningen på strækningen

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Togstøj ved stationer Orientering nr. 50 2. udgave PFi/JEL/ilk Juni 2015 Resumé Formålet med denne orientering er at informere om beregninger af togstøj, hvor reduceret

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,

Læs mere

Støj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved

Støj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved Støj og vibrationer Fagnotat, Marts 2014 Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 05.03.2014 Mette Daugaard Senest revideret dato Senest revideret af 05.03.2014 Thomas H. Olsen Støj og vibrationer

Læs mere

Miljøgener i anlægsfasen. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Miljøgener i anlægsfasen. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Miljøgener i anlægsfasen - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Miljøgener i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler miljøgener i anlægsfasen i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Læs mere

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Storstrømsbroen Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Indhold Baggrund Udfordringer med balancen mellem æstetik og teknik samt placering af trafikken Forslag til design Fastlæggelse

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

Arealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Arealbehov -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-029-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Arealbehov. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Arealbehov -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-82-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100

Læs mere

Debatoplæg til idéfase

Debatoplæg til idéfase Femern Bælt Debatoplæg til idéfase September 2009 2 Femern Bælt Indhold Forord 3 Femern Bælt-forbindelsen 4 De danske jernbanelandanlæg 5 De eksisterende anlæg 6 Etablering af dobbeltspor 6 Elektrificering

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 2 Disposition for Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler Arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark

Læs mere

Besigtigelsesforretning delstrækning Lolland

Besigtigelsesforretning delstrækning Lolland Besigtigelsesforretning delstrækning Lolland Ringsted-Femern Banen 7. Oktober 2015 1 Agenda Formål og baggrund for projektet ved Jens Ole Kaslund Hvad ønsker vi at bygge? ved Jens Aalund Hvordan vil vi

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Referat af borgermøde den 23. februar 2011, Næstved - Herlufsholm Idrætscenter (Hæfte 2)

Referat af borgermøde den 23. februar 2011, Næstved - Herlufsholm Idrætscenter (Hæfte 2) Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 23. februar 2011, Næstved - Herlufsholm Idrætscenter (Hæfte 2) Indledning Der var ca. 140 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Anlægsbeskrivelse -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-51-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale

Læs mere

Støj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Støj og vibrationer i anlægsfasen Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 3. september 2008 3 Støj og vibrationer i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj og vibrationer i anlægsfasen

Læs mere

Generelle forhold Ringsted-Holeby. Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Generelle forhold Ringsted-Holeby. Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Generelle forhold Ringsted-Holeby Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Øget mobilitet i samfundet og større international samhandel vil forstærke presset

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER

SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER Til Banedanmark Dokumenttype Fagnotat støj Dato Oktober 2011 SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER Revision 2 Dato 2011-10-06 Udarbejdet af Kenneth Grenaa Lillelund

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Trafikale gener i anlægsfasen -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-53-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika

Læs mere

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen.

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen. Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Spørgsmål 135 Offentligt Ide til ny forbindelse i stedet for Baggrund: Femernbelt forbindelsen vil øge antallet af godstog over Storstrømsbroen med 78 til 96 pr døgn.

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen

Læs mere

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark

Læs mere

Dialoggruppemøde Glumsø

Dialoggruppemøde Glumsø Dialoggruppemøde Glumsø Ringsted-Femern Banen 14.11.2016 1 Dagsorden 1. Velkommen og præsentation 2. Formål med dialoggruppen 3. Ringsted-Femern Banen arbejdet, tidsplan, spærringer 4. Hvad sker der i

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Anlægsbeskrivelse -Fagnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-55-2 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15

Læs mere

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat Modtagekontrol Bemærkninger Notat ok. Opfylder behov. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 08.02.2011 / XTMO Ja Nej Journalnummer NIRAS A/S Sortemosevej

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Rapportskabelon til Miljømåling trafikstøj Orientering nr. 44 Revision 1 PFi/CB/ilk 8. maj 01 Resume Formålet med denne orientering

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Høringsnotat. Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3

Høringsnotat. Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3 Høringsnotat Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen, hæfte 4 December 2011 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen

Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen April 2010 3 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Forord Forord

Læs mere

Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Støj og vibrationer Fagnotat vedr. hastighedsopgradering Aarhus-Hobro Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29-09-2016 Ole Riger-Kusk Senest revideret dato Senest revideret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Alternativ Faxe Kommune. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Alternativ Faxe Kommune. Elektrificering Køge Nord - Næstved Elektrificering Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 20.12.2013 Jakob Kirkegaard Senest revideret dato Senest revideret af 20.12.2013 Grontmij A/S Alternativ for Faxe Kommune Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller De kumulative effekter ved etablering af den kystnære havmøllepark Omø Syd er nedenfor vurderet

Læs mere

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske analyse af en ny station

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Landskab og arkitektur -Fagnotat, Orehoved Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-77-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Implementering af Contract Management

Implementering af Contract Management Banekonferencen 15. maj 2017 Implementering af Contract Management Projektdirektør Johnny Restrup-Sørensen A/S Femern Landanlæg 15-05-2017 Sund & Bælt i tal og billeder 1 Regionale fordele ved Femern Landanlæg

Læs mere

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Storstrømsforbindelsen Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Hvorfor en ny bro? Forbindelsen har stor betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem

Læs mere

Borgermøde i Skørping. 6. februar 2012

Borgermøde i Skørping. 6. februar 2012 Opgradering Hobro-Aalborg Borgermøde i Skørping 6. februar 2012 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner Påvirkning

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift Banedanmark - AML 13.04.2015 AML Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift AML Fortegnelse over største tilladte - akselafstand - akseltryk/aksellast - metervægt - læsseprofil på

Læs mere

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Forord Øget mobilitet i samfundet og større international samhandel vil forstærke presset

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-75-0 Banedanmark

Læs mere

2. Ringsted - Rødby Færge

2. Ringsted - Rødby Færge TB (Ø) 7-9. Ringsted - Rødby Færge Strækningshastighed: Ringsted - Næstved Næstved - Vordingborg Vordingborg - Rødby Færge 0 km/t 40 km/t 0 km/t 9.05.007 974 Fra København strækning. Ringsted - Rødby Færge

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Geotekniske udfordringer ved etablering af den nye højhastighedsbane København - Ringsted DGF-møde den 27. oktober 2011 Geoteknikerens hverdag

Geotekniske udfordringer ved etablering af den nye højhastighedsbane København - Ringsted DGF-møde den 27. oktober 2011 Geoteknikerens hverdag Geotekniske udfordringer ved etablering af den nye højhastighedsbane København - Ringsted 1 DGF-møde den 27. oktober 2011 Geoteknikerens hverdag Fakta om projektet: 2 Dobbeltsporet, elektrificeret jernbane

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr.

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. NOTAT Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-06-28 Til Fra Alf Christensen og Jann Hansen, Silkeborg Kommune Jacob Storm

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ Til Herlev Kommune Dokumenttype Rapport: Miljømåling-ekstern støj Dato Maj 2016 Støjberegning til ansøgning om udvidet åbningstid for Herlev Genbrugsstation HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN

Læs mere