2. Indledning og afklaring af kursets indhold samt deltagernes forventninger til dette

Transkript

1 Modul 5 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse? Og fortabelse? Hvad sker der med os når vi dør? Hvorfor skulle Jesus dø på korset? Frelsen er en central del af den kristne tro, men hvad er frelsens indhold egentlig? Og hvad skal vi frelses fra? Formål Deltagerne skal forholde sig til, at der er flere bibelske forestillinger om, hvad fortabelsens indhold er. Deltagerne skal forholde sig til Dommen som en del af evangeliet, hvilket betyder at Kristus er både dommer og dommens indhold. Deltagerne skal forholde sig til Kristi opstandelse som en frelsesbegivenhed, der er virkelighed nu, og når vi dør. Undervisningsforløb 1. Velkomst, sang/salme og præsentation af instruktør 2. Indledning og afklaring af kursets indhold samt deltagernes forventninger til dette Præsentation af modulet og planen for forløbet, brug evt. oversigten og teaseren. Hvem er deltagerne og hvad forventer de af dette oplæg? Brug nedenstående øvelse. Øvelse startopgave. Inden aftenens begyndelse deles der sedler ud på bordene med forskellige begreber på: FRELSE, FORTABELSE, DOM, OPSTANDELSE, EVIGT LIV, STRAF Alle bliver bedt om at sætte sig ved et ord: det der siger dem mest, som de er usikre på, eller som provokerer dem. Bagefter bliver de bedt om at fortælle de andre, hvorfor de har sat sig præcist ved det ord, og hvad de tænker om det. Bemærkning: Du samler op og stiller evt. uddybende spørgsmål til den enkelte. Skriv stikord til deres tanker på tavlen, eller husk dem, så du kan bruge dem senere i oplægget.

2 3. Hvad forestiller vi os? Anekdote Hvad er der galt? Hvorfor græder du?, spurgte den ene pige den anden. Det var i 9. klasse, og de gik på efterskole. Den ene pige var meget from. De to piger boede på værelse sammen. En nat vågnede den ene pige, som ikke var helt så from som den anden, ved, at den anden pige lå og græd. Jo, snøftede den fromme pige. Jeg kom til at tænke på, at alle jeg kender, undtagen dig, er kristne, og når vi så engang dør, så kommer jeg, min familie og alle dem, jeg kender i Himlen undtagen dig, du skal i Helvede og så blev jeg så ked af det. Pigen, der ikke var helt så from som den anden, smilede og gik over for at trøste sin fromme værelseskammerat: Det skal du altså ikke være ked af. Du skal tænke på, at min familie og alle dem, jeg kender, de skal jo også i Helvede. Du er faktisk den eneste, jeg kender, der skal i Himlen! Kommentar til anekdoten Den fromme pige forestiller sig en dobbelt udgang, hvor hun selv bliver frelst, og de andre, i dette tilfælde hendes veninde, ender i et Helvede. Situationen viser med al tydelighed det problematiske i at forestille sig, at Gud skulle dømme nogle mennesker til evig pine. Hvordan skulle den fromme pige kunne leve og ånde i Himlen med bevidstheden om, at hendes veninde bliver pint i Helvede? Så er Himlen lige pludselig ikke så himmelsk mere, vel? Den pige, der er dømt til Helvede, køber umiddelbart venindens forestilling om en dobbelt udgang, men samtidig viser hendes svar, at forestillingen om Helvede ikke har noget indhold for hende. Hun bliver ikke skræmt ved tanken om Helvede, for der er ingen autoritet for hende, i venindens forestilling. Der er ikke noget at sige til, at den fromme pige er ked af det. Tænk sig, hun er oprigtigt overbevist om, at hendes veninde ender i Helvede. Det ville være nærmest ukristeligt af hende ikke at ligge vågen om natten i medlidenhed med de mennesker, hun mener Gud vil dømme til evig pine. Det kan ikke blive mere alvorligt. Egne forestillinger Instruktøren fortæller om sine egne forestillinger om fortabelsen, som en introduktion samtale om billeder. Øvelse - Spørgsmål Deltagerne skal sætte ord og billeder på begrebet Fortabelse Du skriver deltagernes kommentarer på tavlen i stikord. Kommentarerne vil sandsynligvis kunne opdeles i 2 grupper: 1.: Helvede, ild, kaos, djævel, mørke, ondt, røg 2.: Forladthed, angst, tomhed.. Kommentar I Det nye Testamente er det bl.a. ordet Gehenna, der bruges til at beskrive Helvede. Gehenna var en dalkløft uden for Jerusalem, hvor byens affald og forbryderes og dyrs knogler brændtes. Her var altid ild deraf forestillingen om den evige ild. Hos profeten Jeremias i Det gamle Testamente anklages stedet for at være skueplads for børneofringer til Molok, hvorfor stedet senere betragtedes som urent; man mente, at de ugudeliges afstraffelse ved den sidste dom skulle finde sted dér. I jødedommen og Ny Testamente blev Gehenna derfor betegnelse for Helvede. Mange af vore forestillinger om fortabelsen stammer fra historien, kulturen, kunsten etc. Samtidig har vi en mere eksistentiel forståelse af fortabelsen som forladthed f.eks. Hvad er rigtig? Er der noget, der er mere rigtigt end andet? Det er noget af det, som det skal handle om i dette modul.

3 4. Frelse og fortabelse Fortabelsen er ikke skildret i detaljer i de bibelske skrifter. Det er ikke det væsentlige, men alligevel kommer vi ikke udenom, at det har betydning. For det giver ingen mening at tale om frelse uden at tale om fortabelse. På samme måde som livet får indhold, mening og perspektiv, når det sættes i forhold til dets ultimative modsætning, døden, så giver frelsen også kun mening i forhold til dets modsætning, fortabelsen. Øvelse Individuel opgave, hvad betyder frelse? Hver deltager bliver bedt om at skrive alt, hvad der falder dem ind (3 min), så hurtigt de kan. Bagefter skal de sætte sig sammen i mindre grupper og fremlægge, hvad de har skrevet, og komme frem til tre fælles udsagn om frelse. De udsagn, som grupperne er kommet frem til, skrives på tavlen og grupperes, kommenteres og diskuteres. Måske vil deres kommentarer lægge op til en snak om, at man ikke kan frelse sig selv. Hvis ikke, så lad dem forholde sig til det. Kan man frelse sig selv? (Kristendommens svar: Nej) Den store og den lille frelse/fortabelse På tavlen tegnes et får i et hul. Billedet skal illustrere menneskets situation. Fåret kan ikke komme op af sig selv. Det går en uundgåelig død i møde. Nu er der fire muligheder: 1. Hæmme liv: At man slår fåret, mishandler det, gør det ondt. 2. Bevare liv: At man giver fåret mad og vand 3. Tilintetgøre liv: At man slår fåret ihjel 4. Fremme liv: At man hejser fåret op af hullet, så det igen kan leve frit. Her kan man tale om den lille frelse (at livet bevares) og den store frelse (at livet fremmes). I kristendommen taler man både om den lille og store frelse. Jesus brugte sit liv på at bevare og fremme liv. Der er masser af eksempler i Ny Testamente på den lille frelse: Jesus gjorde livet bedre for de mennesker, han mødte. Han helbredte de syge, mættede de sultne og gjorde godt mod alle dem, som andre ikke fandt værdige. På samme måde oplever vi også frelse i det liv, vi lever nu. Nogle gange oplever vi, at ting, vi synes var umulige, bliver mulige, eller at vi finder glæden igen, selv om vi troede, det var umuligt. Da kristendommen kom til Danmark, skulle man finde det ord, der bedst beskrev, hvad Jesus har gjort for os. Man valgte ordet fri-halse det var det ord, man dengang brugte, når man fjernede den jernring, slaverne havde om halsen. Det er så senere blevet til ordet frelse. Det vil sige, at frelse er at blive befriet! Den store frelse, der hvor Gud én gang for alle vandt over døden og frelste alle mennesker fra døden, sker med korsfæstelsen og opstandelsen. Opstandelsen sætter livet i et andet perspektiv, fordi døden ikke har det sidste ord. Gud frelste mennesket fra den uundgåelige død. Den store frelse i Kristendommen er, at vi må tro på, at vi skal leve evigt. Det er det, det skal handle om nu hvordan og hvorfor korsfæstelsen og opstandelsen som vi fejrer til Påske er det der gør hele forskellen i Kristendommen..

4 Spørgsmål Spørg evt. først deltagerne: Hvad betyder den store frelse for vores liv her og nu? Ændrer det noget i livet her og nu, at Gud har overvundet døden? 5. Frelsehistorisk skitse Udlevér det kopiark, som findes i materialet og brug det selv, som skabelon, så deltagerne kan følge med og tilføje egne noter. Tegn selv skitsen på tavlen, mens du kommenterer og forklarer undervejs. Brug god tid på gennemgangen, så der er tid til at stille spørgsmål og uddybe undervejs. Stikord til gennemgang af frelsehistorisk skitse Begyndelsen Skabelsen, livet i Paradis (kosmos) Syndefaldet Menneskets fald. Mennesket får fri vilje. Skal vælge mellem godt (Gud) og ondt (minus Gud) Kaos Mennesket og Gud lever adskilt. Gud er den fjerne Gud Jesustiden Gud bliver menneske og kommer helt ind i menneskets liv. Han kommer for at frelse menneskene og genetablere relationen mellem Gud og mennesker. Det evige liv begynder her. Gud går ind på menneskets vilkår. Han vandrer som menneske sammen med mennesker i 30 år. Han lever menneskets liv med alt, hvad det indebærer af smerte og lidelse og dør menneskets død Så bliver han korsfæstet og dør og er i tre dage i dødsriget. Spørgsmål: Hvad betyder det at Gud selv opholder sig i dødsriget i tre dage? (1. Pet. 3,18f; 4,6) Muligheder: At Gud tog fortabelsen på sig At Gud har udvalgt Kristus til at gå fortabt og med ham også alle mennesker, og at man derfor kan sige, at vores fortabelse var den Kristus tog på sig. At Gud også er med os i fortabelsen også der har Gud været. Vi kan ikke gå nogen steder hen, uden at Gud er der. Vi kan ikke opleve noget, der er så ondt, at Gud ikke vil være der sammen med os. Stedfortrædelse: I den kristne tradition har man altid talt om, at Kristus døde stedfortrædende. Det betyder, at han døde for vores skyld, men det betyder også, at han er trådt foran på steder, hvor vi ellers skulle have gået alene. Vi skal ikke dø alene for Kristus har været der forud for os. Dødsriget er tømt for indhold: Når Kristus har været i dødsriget forud for os, så betyder det også, at dødsriget nu er tømt for indhold. For dér hvor Kristus er, der er døden ikke. Det er opstandelsen et tegn på. Opstandelsen Kristus opstår fra de døde og det er afgørende. Opstandelsen er helt central i kristendommen. Spørgsmålet bliver fra nu af: Hvad betyder det, at han opstod fra de døde? Og samtidig: hvor vigtigt er det at tro på det? Kristi opstandelse viser mennesket vejen. Vi får lovet, at vi, lige som Kristus, skal opstå fra de døde. (f.eks. 1. Kor 15, 20.23). At Kristus opstod fra de døde betyder, at Gud en gang for alle vandt over døden. Uanset hvor meget uretfærdighed og lidelse, der sker i verden og i vores liv, så er der altid

5 noget mere at sige: Nemlig at livet er stærkest, og vi skal leve på trods af døden. Dommen Begynd med at gøre det klart for deltagerne, at det her alene er en kort introduktion til de temaer og problemstillinger, der knytter sig til Dommen. Det vil i det følgende bliver nærmere udfoldet, men det er vigtigt at have hovedlinierne. 1. Hvis vi tror på Kristus, hans død og opstandelse, bliver vi frelst. Kristus døde for vores skyld. Han døde, for at vi kan leve, blive befriet. Kristus døde for alle det vil sige, at hvor dommen skulle have ført til vores død, er han død i vores sted. 2. Samtidig er det Kristus, der skal dømme os. Vi kender det fra trosbekendelsen, hvor vi siger, at han skal komme at dømme levende og døde. 3. Det betyder, at Kristus på én gang er den, der dømmer os og samtidig selv bærer dommens konsekvenser. Det er et paradoks. Det vil sige, at frelsen er, at det er Kristus, der dømmer os, fordi han som dommer selv tager straffen. 4. I evangelierne berettes om, hvordan Jesus Kristus møder mennesker og alle de beretninger viser, hvad der er kriteriet for, hvordan han dømmer os. Sådan som han mødte mennesker dengang vil han også møde os. Dommens muligheder I Bibelen og i den kristne tradition findes der flere forskellige teorier om, hvad dommen indebærer for mennesket. Og ikke mindst spørgsmålet om, hvad fortabelsen indeholder. (Skriv de forskellige bud op på tavlen, mens du forklarer, så det er lettere for deltagerne at bevare overblikket og holde de forskellige synspunkter ud fra hinanden) 1. Gud frelser alle, uanset om de tror eller ej - eller alle mennesker vil til sidst komme til tro og blive forenet med Gud. Fortabelsen er kun jordisk 2. Gud frelser dem, der tror, og lader resten gå fortabt. Her er to muligheder: (a) Fortabelse er evig pine for både krop og sjæl. En dom til straf (b) Fortabelse er tilintetgørelse 3. Fortabelse består kun som en mulighed. Mennesket har sin frie vilje og kan sige nej til Gud, men på dommens dag, hvor alting vil stå lysende klart, og mennesket ser Gud helt klart, er det vanskeligt at forestille sig det menneske, der vil vælge Gud fra. 4. Dommen går ned igennem det enkelte menneske. Synderen bliver frelst, men synden i mennesket går fortabt. Dommen er en dom til renselse (se 1. Kor. 3,12-15). 6. Dobbelt udgang eller alles frelse? Øvelse Gruppearbejde. Verdensdommen (Mattæus Evangeliet 25, 31-46) Gud skal blive alt i alle (1. Korintherbrev. 15, 20-28) Lignelsen om det vildfarne får (Mattæus Evangeliet 18,12-14) Med udgangspunkt i de tre ovenstående bibeltekster diskuteres det, om der er en dobbelt udgang på Dommen Kommentar til gruppearbejde og debat i plenum (varighed ca. 15 min.) Efter gruppearbejdet er det en god idé, hvis I læser teksterne i plenum. Specielt teksten fra 1. Kor. kræver nok nogle bemærkninger. Grupperne fremlægger, hvad de har talt om, og du kommer med input til debatten. Prøv også at inddrage de forskellige bud på Dommen, du har gennemgået under den frelsehistoriske skitse. Når de spørger dig om noget, så svar helst tilbage med hvad tror du? eller hvad mener du selv? På den måde fastholder du deltagerne i at skulle forholde sig til problemstillingerne.

6 De vil sandsynligvis spørge dig: Hvad med dem, der ikke er døbt - bliver de frelst? Eller: Hvad med f.eks. muslimer - bliver de frelst? Eller: Hvad med dem, der ikke har hørt om kristendommen - bliver de frelst? Det er en god idé, hvis du forudgriber det ved at stille dem sådan nogle spørgsmål selv. Bland dig i debatten og vær ikke bleg for at udfordre deres forestillinger. Du kan af gode grunde ikke komme med nogle facitter, men det er alligevel for letkøbt at henvise til, at frelsen er Guds sag, og at vi ikke kan sige noget om, hvem der bliver frelst. Samtidig med, at det sådan set er det eneste, du kan sige, er der alligevel nogle forestillinger, som harmonerer bedre med, hvad vi i øvrigt ved om Kristus, end andre. Bibelen som argumentation Forskellene i de forskellige teorier om dommens udgang(e) handler mest om forskelligt bibelsyn. Det handler om den måde, man læser Bibelen på. Man har forskellige tilgange til, hvordan man dels anskuer Bibelen i sin helhed, og dels hvordan man opfatter enkeltudsagn fra Bibelen. Bibelen er et kludetæppe af skrifter og stemmer, men den kristne trosbekendelse fastholder, at der er en rød tråd: At Gud har skabt verden, og at han havde en mening med mennesket: At de skulle elske hinanden. At mennesker ikke kunne finde ud af det, men at Gud alligevel har vilje til at frelse og at nyskabe mennesker ved Jesu Kristi liv, død og opstandelse. Der er masser af selvmodsigelser, der er ting, der er tidsbundne, der er centrum, der er periferi. Med andre ord: I bibelen skal vi skelne mellem det, der er væsentligt og det, der er mindre væsentligt. Og det væsentlige er fortællingen om Jesus Kristus. Det vil sige, at alt skal læses og forstås i lyset af den beretning. De konservative teologer, som fastholder en traditionel forståelse af helvede, påberåber sig, at netop de driver teologi på bibelens grund. Men det er problematisk at opfatte bibelens billeder om det hinsides som direkte oplysning og forsøge at få de forskellige skrifter og tekster til at vægte lige tungt. Der må netop skelnes mellem det væsentlige og det mindre væsentlige. Spørgsmålet om dommen og det evige liv kan ikke isoleres fra frelseshistorien og beretningen om Jesus Kristus. Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er færre end dem, der taler for en dobbelt udgang, altså at der både er frelse og fortabelsen, men er det i virkeligheden det interessante? Det bliver bare en mudderkastning med skriftsteder. Argumentet mod teorien om alles frelse er meget mere grundlæggende. Problemet med denne teori er ikke så meget det svage bibelske belæg, det er snarere, at den helt overser et grundlæggende vilkår for det at være menneske; nemlig, at vi er under dom. Det er vilkåret for det at være menneske: At vi skal stå til ansvar for vores liv. Og hele det aspekt overser teorien om alles frelse. 7. Dommen Spørgsmål - Hvad betyder dom? Fælles brainstorm på tavlen. (Pointen er, at dom egentlig bare betyder, at der sættes skel; dom er skelsættende, men ikke i sig selv noget negativt.) Dommen Ordet dom klinger normalt negativt i folks ører. Og betegnelsen dommedagsprædikant fremkalder billeder af en alvorsfuld mand med en meget tung sort bog, som han hamrer os andre i hovedet med.

7 Den moderne uvilje mod dommen som en del af det kristne trosindhold er stor. Det skyldes måske, at de fleste mennesker har fejlagtige billeder påhæftet dommen. Dels har kunsten bidraget med fremstillinger af Dommedag som en kosmisk katastrofe, som et ragnarok. Og dels har kirken op gennem historien været domineret af brutale helvedesforestillinger. Dommen bliver forbundet med noget grusomt, men er det en rigtig forestilling om dommen? Dommen i en retssal Begrebet dom er ikke i sig selv værdiladet. Dommen er en handling, en afgørelse, om, hvorvidt den sigtede er uskyldig eller skyldig. Det ligger med andre ord i dommens væsen, at den har to mulige udgange. I retssalen forsøger man at få alt frem i lyset for at finde frem til sandheden. Dommeren søger sandheden og er ikke forudindtaget i sin beslutning, og det er helt grundlæggende i vores retssystem, at ingen er skyldig, før han er dømt skyldig. At være i en domssituation vil oftest være en prøvelse. Der kan komme ting frem om én, som man skammer sig over, og man kan blive konfronteret med så barske sandheder, at det gør rigtigt ondt. Dommen har en indbygget grad af overraskelse. Ingen kender i princippet dommens udfald på forhånd, men alligevel er dommen ikke bare op til dommerens forgodtbefindende. Retssystemet bygger på lov og ret, og der er opstillet en række kriterier, som der dømmes efter. På samme måde, som at dommeren heller aldrig kan være den, der tager initiativ til dommen. Kristus er dommeren og dommens indhold Hvad der gælder dom og domme i al almindelighed gælder også, når det handler om Guds dom. Og så er der alligevel én afgørende forskel. Det er Kristus, der er dommeren. Dommedag er dagen, hvor sandheden om alle livets forhold kommer frem i lyset; alle ting bliver åbenbaret for os. Kristus, som er dommeren, gør ikke forskel på mennesker og står over for ethvert menneske uden på forhånd at have fældet dom over det. Alt det grimme og alt det, som vi ikke har villet have frem i dagens lys, kommer frem i lyset, og derfor bliver dommens dag også smertens dag. Ingen kender på forhånd dommens udfald, men vi kender dommeren, nemlig Kristus. Deltagerne læser Joh. 8,1-11. Spørgsmål: hvilket billede tegner denne beretning af Kristus som dommer? Skriv stikord på tavlen: Kærlighed, nåde, barmhjertighed, håb Fordi Kristus er kærlighed er kriteriet for dommen kærlighed. Og dermed er det retfærdighedsbegreb vi f.eks. kender fra en retssal vendt fuldstændig på hovedet. Kærligheden kender ikke til straf eller hævn. Derfor er det en nåde, at det er Kristus, der dømmer os. Deltagerne læser 1. Joh. brev 3,19-21 Spørgsmål: Gud er større end vort hjerte! Hvordan kan det være en trøst? Kommentar Det er vigtigt at have for øje, at det at være under dom er et uomgængeligt vilkår i livet. Der vil altid være en dom. Spørgsmålet er bare, om det skal være vores egen, andres eller Guds. Vi er skabte af Gud og skal stå til ansvar for, hvordan vi forvalter den gave, livet er. Man kan sige det sådan, at det er et tegn på vores gudsskabthed, at vi stilles til regnskab for vores handlinger. Dommen er også et udtryk for, at livet ikke er ligegyldigt tværtimod: Det at vi er under dom giver livet mening og perspektiv.

8 Det er vigtigt, at vi holder fast i, at dommen er Guds og at han en dag vil dømme os. For ellers løber dommen om man så må sige løbsk. Fastholder vi Gud som dommer slipper vi for at dømme os selv og dømme andre. Fordi Gud er kærlighed er hans dom også kærlighed. Det er modsat os, der ikke kan rumme hverken os selv eller hinanden i kærlighed. Hvad end vort hjerte fordømmer os for Sådan hed det i Johannesbrevet. Og hvem kender ikke til at dømme sig selv? Befrielsen er, at det behøver jeg ikke, fordi Gud dømmer mig. Og hans dom er nådig. Forholdet mellem Guds nåde og Guds dom Nogle vil påstå, at der er en indbygget konflikt mellem forestillingen om Guds nåde og forestillingen om Guds dom. Men tanken om dom er en nødvendighed, hvis man vil tillægge et menneskes handlinger nogen betydning. Mennesket liv udspilles i lyset af dommen. For Dommen udtrykker, at mennesket lever et liv, som det skal stå til ansvar for. Det nye Testamente gennemsyres af forestillingen om en fremtidig dom. Det er forventningen om den kommende dom, der sætter fortegnet for forståelsen af livet i denne verden. Dommen som en del af evangeliet - forståelseshorisont Benægter man, som fortalere for teorien om alles frelse gør det, at tanken om en dobbelt udgang ligger i dommens væsen, fjerner man samtidig dommen som forståelseshorisont, og det strider mod hele evangeliets væsen. Dommen er ikke evangeliets modsætning men er en del af evangeliet På samme måde, som der ikke er nogen modsætning forbundet med, at Kristus er både dommer og kriterium, hænger dommen sammen med evangeliet. Det er én og samme handling. Evangeliet slutter ikke med dommen, men menneskelivet leves i lyset af evangeliets dom. Dommen er skellet, der sætter livet i relief og reflekterer det forhold, at mennesket er afhængigt af Guds nådige frelse. Ikke som noget vi kan gøre krav på, men en gave, vi får, uden at have gjort os fortjent til den. 8. Det evige liv Spørgsmål Hvordan ville her være hvis der ikke var noget der hed tid eller rum? Lad deltagerne få en erfaring af, at det er meget vanskeligt at forestille sig, at der hverken er tid eller rum. Man kan prøve at lade dem formulere en sætning, der ikke indeholder hverken et rumligt eller et tidsligt aspekt. Tid og kvalitet Evigt liv skal forstås både som evigt i betydningen uendelig tid men også som en kvalitet. Dvs. som en kvalitet i livet her og nu. Evigheden er uden for tid og rum! Dvs. at det er uden for vores forståelsesverden. I de fire evangelier vægtes det evige liv forskelligt. Det evige liv kan forstås som: 1. Noget fremtidigt (eks. Verdensdommen i Mattæus evangeliet). Her er det evige liv noget, vi får del i efter døden. 2. Noget nutidigt (Gudsriget skal skabes her på jord. Eks. Lukas Evangeliet 10,25ff: Den barmhjertige samaritaner). Her er det evige liv allerede begyndt, men endnu ikke fuldendt. 3. Noget der er sket (eks. Johannes Evangeliet 5,24). Her er det evige liv allerede trådt helt i kraft. Det evige liv er en realitet. Kommentar Begrundelsen for forskydningen kan være, at de første evangelister levede i en forventning om, at

9 Jesus ville komme igen inden for kort tid. Jo længere tid, der går, jo mere rykker fokus på det evige liv, til noget, der er her og nu. Alle ovenstående aspekter ved det evige liv findes i Bibelen. Det evige liv skal altså både forstås som kvalitet og kvantitet. Bibelen taler tydeligt om det evige liv også som noget fremtidigt, en himmelsk tilstand efter døden samtidig med, at det evige liv er her og nu. Det evige liv er et endnu ikke - allerede. Forestillinger om himlen Læs digtet højt som introduktion til en samtale om forestillinger om himlen. Du kan evt. også fortælle om dine egne forestillinger om himlen, men pas på at det ikke tager brodden ud af deres diskussion: Jeg drømte at jeg døde Jeg drømte at jeg døde og jeg kom til himlens port På porten sad en ringeklokke som var malet sort Der kom en mand og åbned idet jeg ringed på Så gik jeg indenfor. Nu skal I høre hvad jeg så: På stier så jeg fine folk gå rundt og snakke sammen To nonner kom forbi og hilste pænt og sagde: Amen! Tre pæne pi r i hvide kjoler stod og spilled bold og de tog deres frakker på så snart det blev for koldt Og ingen pilled bussemænd og kløed sig i enden Og der var intet ispapir der lå og flød på plænen for alle rydded op og der var ingen til at rode og ingen sagde dumme svin! for alle var så gode Og ingen slog på nogen der var mindre end dem selv og gab hvor var de alle ved at kede sig ihjel Så vågned jeg. Det hele var jo noget jeg havde drømt. Hold op! Hvordan er Himmerig dog blevet så berømt. Kilde: Fundet på en skoleopslagstavle. Øvelse forestillinger om himmelen. Hvordan forestiller I jer himlen kunne være? På tavlen skrives: Himlen er Deltagerne bliver bedt om at afslutte sætningen. Derefter læser/synger I Himlen er ikke et sted i det fjerne og taler om teksten. (findes f.eks. i Teensangbogen) Pointe: Himlen er der hvor Gud er nær i dette liv, men også når vi dør. Himlen er at være der, hvor Gud er. Himlen er der, hvor Gud er nær Kristendommen forholder sig til himlen som det sted, hvor Gud bor, Guds rige og det sted, hvor mennesket engang skal leve det evige liv i Guds hånd. Det var derfra, Gud i tidernes morgen skabte sin verden og sit menneske, og det var derfra Jesus kom til verden for at frelse mennesket. Men i kristendommen er himlen ikke kun langt væk. Gennem livet oplever vi i glimt alt det, som himlen indeholder. Det sker, når vi oplever kærligheden allerstærkest, når livets skønhed på den ene eller den anden måde overvælder os, men også når vi skal sige farvel til en, vi elsker, og ikke mindst når vi engang skal herfra! Fordi håbet om, at hverken livet eller døden skiller os fra Gud i sig selv er et evighedsglimt. Lad evt. deltagerne selv komme med eksempler på hvornår de fik et glimt af evigheden

10 9. Spørgsmål og opsamling Materialer/forberedelse Papir og blyant til alle deltagere Tavle + kridt til instruktør Deltagerne medbringer notepapir og bibler Oversigt over kopiark Sedler med begreber til startopgave Spørgsmål til gruppedrøftelse Frelsehistorisk skitse Digt: Jeg drømte at jeg døde Yderligere ideer Bibelfortælling Der er meget teori i dette modul, og det gør det vanskeligt at finde plads til bibelfortællinger. Hvis det fungerer bedst i gruppen, når der knyttes på ved fortællinger er det oplagt at genfortælle Lignelsen om den fortabte søn (Luk. 15,11ff). Den rejser spørgsmål som: Hvem er egentlig den fortabte søn? Hvad vil det sige at være fortabt? Og fundet? Du kan også lade deltagerne arbejde med at finde en anden titel til lignelsen måske var det mere dækkende at den hed: Den barmhjertige far. Forslag til film Evt. Dead man walking (se 10