INDKALDELSE TIL MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI TIL AFHOLDELSE DEN 25. SEPT KL: hos AMU-Syd, SNEPSGÅRDEVEJ, RIBE

Transkript

1 INDKALDELSE TIL MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI TIL AFHOLDELSE DEN 25. SEPT KL: hos AMU-Syd, SNEPSGÅRDEVEJ, RIBE Til udvalgsmødet foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 23. maj 3. Meddelelser 4. Plastmagerudd: 1. Udviklingsredegørelse 2. Styrkelse af vækstpotentialet for plastmagerudd 3. Revision af plastmagerudd. 4. Studentermerit til plastmagerudd 5. AMU-uddannelsespakker og garantikurser 6. Evt. 7. Næste møde Oplæg Egne noter 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Referatet er udsendt den 28. maj vedlagt som bilag 2.1 Opfølgning fra seneste eller tidligere møder: Leveringssikkerhed - udvalget har tidligere drøftet emnet, og herunder besluttet at uddannelsesmålene i FKB Fremstilling af produkter i plast skal gennemgås. Arbejdet er igangsat og der uddybes nærmere under pkt. 5 AUB-projekt (tidl AER) Barrierer for oprettelse af praktikpladser og praktikaftaler. Dette projekt blev ansøgt i forb med ansøgningsrunde apr Projektet blev ikke bevilget med henvisning til at der er for stor grad af analyse i projektet. Efterfølgende har sekretariatet været i kontakt med AUB-sekretariatet og tilrettet projekt og ansøgning som er genfremsendt 1 sept Rekrutteringsfilm pkt. 8 eventuelt Ved udvalgets seneste møde, blev det besluttet at ansøge om midler til ny rekrutteringsfilm. Filmen er del af større rekrutteringskampagne med brug af sociale medier, igangsat af Plastindustrien. Sekretariatet har fremsendt ansøgning til AUB. I tilfælde af afslag 1

2 kan en alternativ finasiering ansøges i Industriens udviklings- og samarbejdsfond. Lokale Uddannelsesudvalg Ved seneste møde opstod tvivl om hvorvidt oplysninger på IU-hjemmeside udvalgenes sammensætning er korrekte. Efterfølgende har sekretariatet undersøgt sagen, og konstaterer at der er overensstemmelse mellem IUoplysninger og skolernes oplysninger. Sekretariatet har deltaget ved møde i LUU DjH den 16. august 3. Meddelelser Formandskabet Meddelelser Udvalgets medlemmer Sekretariatet Nyt udvalgsmedlem. Som bekendt er Morten Revsbech udtrådt af udvalget. Plastindustrien har udpeget Britta Munk Overgaard som nyt medlem. Industriens Fællesudvalg IF har afholdt møde den 3. sept. m. leveringssikkerhed i amu som tema. Referat fra mødet kan fines IF har efter ansøgning til Den Tværgående Udviklingspulje under amu fået bevilget udviklingsmidler til videreudvikling af amukurs. Portalen skal udvikles med følgende: Integration m sociale medier Kompetenceafklaring Mulighed for at se hvilke kurser man tidligere har deltaget på Projektet er meget stort, og der er ansat en projektleder til at stå for gennemførelsen. Der deltager en række skoler i projektet, og AMU-Syd er en af disse. Projektet gennemføres i samarbejde med tre andre efteruddannelsesudvalg Fælles IF/MI-konference afholdes den 31. okt. 1. nov. Tema for konferencen er vækstpotentiale i erhvervsuddannelserne og synliggørelse af amu. Deltagere ved konferencen er IF-medlemmer, samt formandskaber for de enkelte udviklingsudvalg. Formandskabets møder med skoleledelser Ved forrige møde behandlede udvalget resume fra møder med skoleledelser. Det blev besluttet at nedsætte udvalg til styrkelse af drøftelser vedr. udstyrs og undervisningsforhold. Det blev besluttet Henry Andersen kontakter skolerne og drøfter sammensætning af udvalget. På denne baggrund indstiller HA at udvalget får sammensætning således: 2

3 Formandskab fra UU 1 repræsentant fra DjH 1 repræsentant fra AMU-Syd Formand fra LUU DjH Formand fra LUU AMU-Syd 4. Plastmageruddannelsen. Udviklingsredegørelse 2014 De faglige udvalg skal en gang årligt afgive en udviklingsredegørelse til ministeriet. Redegørelsen indeholder en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse som udarbejdes på tværs af udviklingsudvalg og grupper i regi af IF og MI. Denne suppleres med korte branchespecifikke redegørelser. Herudover skal udviklingsredegørelse varsle eventuelle revisioner af de enkelte erhvervsuddannelser. Sekretariatet har indskrevet følgende i årets redegørelse: Omskrivning af uddannelsens beskrivelsesform fra profiler til specialer Beskrivelse af standardmerit for studenter med beståelseskarakter i udvalgte grundfag Redegørelsen er vedlagt som bilag 4.1 Denne indsendes til ministeriet forinden udvalgsmødet, hvorfor bemærkninger skal gives til sekretariatet snarest. Styrkelse af plastmageruddannelsens vækstpotentiale Baggrund En styrket udnyttelse af vore erhvervsuddannelsers vækstpotentiale bliver et strategisk indsatsområde for Industriens Fællesudvalg i 2014 og dermed også et centralt tema for IF-dagen (omtalt under pkt 5 meddelelser) d. 31. oktober, hvor repræsentanter for udviklingsudvalgene mødes. For at kvalificere drøftelsen på IF-dagen skal de enkelte udviklingsudvalg som har ansvar for erhvervsuddannelser behandle emnet. Det betyder, at UU skal drøfte muligheder for at styrke plastmageruddannelsens vækstpotentiale, og på den baggrund komme med input til aktiviteter, der med fordel kan igangsættes. Disse input vil så indgå som del af IF-konferencen til oktober. Tilhørende bilag Bilag 4.2: Notat vedr. plastmageruddannelsens vækstpotentiale Notatet uddrager nogle overordnede konklusioner ( opmærksomhedsområder ) fra de øvrige bilag. Se særligt afsnittet: Plastmager i tal og tekst. Der redegøres også kort for konklusionerne og det videre arbejde med IF s erhvervsuddannelser. Bilag 4.3: Oversigt over plastindustriens delbrancher inkl. godkendte virksomheder og igangværende elever Oplister følgende delbrancher: 3

4 Fremstilling af plader, ark, rør og slanger samt profiler af plast 20 praktiksteder 3 elever Fremstilling af plastemballage 18 praktiksteder 16 elever Fremstilling af bygningsartikler af plast 4 praktiksteder Fremstilling af andre plastprodukter 64 praktiksteder 41 (+1) Fremstilling af spil og legetøj 5 praktiksteder 30 elever Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil 3 praktiksteder Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n. 2 praktiksteder Fremstilling af kontor- og butiksmøbler 0 praktiksteder Fremstilling af køkkenmøbler 0 praktiksteder Bilaget oplister virksomheder, som er registreret under 9 udvalgte delbrancher. I udvælgelsen er der skelet til de branchekoder (typer af virksomheder), som allerede i dag bruger plastmageruddannelsen samt delbranchens forventede størrelse. Bemærk, at antal ansatte er det samlede antal ansatte i virksomheden (og dermed ikke et udtryk for antal operatører/ plastmageruddannelsens vækstpotentiale ). Ligeledes viser bilaget ikke, om virksomheden rent faktisk har produktion i DK. Bilag 4.4: Antal udlærte plastmagere Bilaget opgør antallet af uddannede plastmagere Supplerende bemærkninger - Ansøgte AUB-projekter Som nævnt under pkt. 3 meddelelser er ansøgt 2 AUB projekter som begge har til formål at rekruttere flere elever til plastmageruddannelsen. Indstilling 1 På baggrund af bilagsmaterialet bedes udvalget drøfte hvilke muligheder for at styrke plastmageruddannelsens vækstpotentiale, der med fordel kan arbejdes videre med? Indstilling 2 På baggrund af disse drøftelser bedes udvalget komme med input til aktiviteter, der med fordel kan igangsættes? Hvad bør undersøges nærmere, og hvem kan evt. hjælpe os videre. Udvalgets input vil indgå som del af IF-konferencen til oktober. Revision af plastmageruddannelsen Som besluttet tidligere skal plastuddannelsen justeres så den fremover er beskrevet i specialer frem for 4

5 som pt. i tre termoplastprofiler og to hærdeplastprofiler. Der beskrives i modellen bilag 4.5 to specialer, termoplast og hærdeplast. Det vil efter sekretariatets vurdering være at skyde meget over målet at beskrive fem specialer idet der eksempelvis på henholdsvis ekstrudering og termoformning er under 5 til 10 elever/år. Opdelingen sker efter trin1 plastmedhjælper, således, at der i specialedelen samlet er 15 ugers skoleundervisning. I det omfang der skønnes behov for yderligere faglig specialisering foreslås sammensat et antal uddannelsespakker, taget fra kataloget over valgfri specialefag, som kan tilbydes som erhvervsrettet påbygning. Dette er et tilbud om op til 4 uger supplerende undervisning som skolen kan modtage taxameter til, og som sammensættes i samråd mellem elev/virksomhed/skole. Indstilling Det indstilles til udvalget at tilslutte sig sekretariatets oplæg til specialisering som har været præsenteret for LUU v DjH i forb. m møde den 26. august d.å. Meritmodel for studenter Ved seneste møde besluttede udvalget at undersøge mulighed for at beskrive standardmerit for studenter der ønsker at begynde på plastmageruddannelsen. Parallelt hermed, har jeg fået henvendelse fra Allan Rasmussen, DjH om merit for studenter-frafaldne Elever der ikke har færdiggjort studiet, men som har gennemført måske et år af uddannelsen til student. Skolen umiddelbare bud er at der for så vidt angår uddannelsens skoledel kan/skal gives merit for hele grundforløbet. Dette ud fra en antagelse om at denne type elever er mere studieegnede end gennemsnittet, og derfor med en rimelig indsats må forventes at kunne indhente såvel fagtekniske som almene færdigheder. Det kan ovevejes at arbejde med en model i denne retning for såvel i denne retning: Gymnasie i et år (eller efter fuldt gennemført studentereksamen) Praktik i et år Påbegynde skoleundervisningen på H1 For at godskrive elever med fuld studentereksamen kan det overvejes at give en længere afkortning i den samlede uddannelsestid. Herudover må der indbygges forbehold for sikkerhed i værksted/produktion og førstehjælp. Når der fra skolens side foreslås merit for hele grundforløbet, er det med ovenstående begrundelse, men jeg hører også at skolen forudser problemer med at indplacere elever i et allerede påbegyndt grundforløb hvor der er foretaget holddannelse mm. 5

6 For procesoperatøruddannelsen er indføjet følgende i bekendtgørelsesbilaget 2.3. For elever, der har bestået en gymnasial uddannelse og som har fysik C, kemi C, matematik C og samfundsfag C, afkortes grundforløbet med ti uger, praktiktiden i uddannelsens trin 1 med seks måneder og praktiktiden i uddannelsens trin 2 med tre måneder For elever, der har mindst tre års relevant erhvervserfaring inden for branchen, afkortes grundforløbet med ti uger, praktiktiden i uddannelsens trin 1 med tre måneder og praktiktiden i uddannelsens trin 2 med seks måneder Elever, der har gennemført industrioperatøruddannelsen og som har kompetencer i fysik, kemi og matematik svarende til niveauet for uddannelsens trin 1, godskrives uddannelsens grundforløb og trin 1. Indstilling Det indstilles at udvalget drøfter, om: Der skal beskrives standardmerit for det fulde grundforløb for studenter der har bestået en gymnasial uddannelse og som har fysik C, kemi C, matematik C og samfundsfag C, eller om der skal gives merit for det halve grundforløb og afkortning som beskrevet i den samlede uddannelsestid på 6 og 3 mdr. Der skal beskrives standardmerit for det fulde grundforløb for elever der har et eller flere af følgende fysik C, kemi C, matematik C og samfundsfag C, eller om der skal gives merit for det halve grundforløb og afkortning som beskrevet i den samlede uddannelsestid på 3 og 3 mdr. 5. AMU-uddannelsespakker og garantikurser og leveringssikkerhed Leveringssikkerhed i AMU har været et gennemgående tema og indsatsområde, og udvalget har drøftet dette ved flere møder. Samtidig har VEUrådet besluttet at der skal gennemføres serviceeftersyn af AMU. Konkret således at alle FKB er og mål skal gennemgås med henblik på overlap, relevans og generel kvalitet. Serviceeftersyn Skolerne har gennemgået uddannelsesmålene i FKB 2756 Fremstilling af produkter i plast, og har givet bud på opdeling i kategorier: Ok, fortsætte uændret 6

7 Bør revideres Sammenlægges med andre kurser Uaktuel bør udgå Sekretariatet har præsenteret oversigten bilag 5.1 for LUU DjH, og aftalt at LUU involveres når der ligger mere konkrete udkast til målbeskrivelser mm. Leveringssikkerhed og garantikurser Emnet har som nævnt været tema og indsatsområde i Industriens Fællesudvalg gennem det seneste år. På plastområdet vurderes der ikke at være aflysning af kursus-hold eller eksempler på at virksomheder eller medarbejdere ikke haft mulighed for at få uddannelser. Imidlertid er der generelt i efteruddannelsesudvalgene beslutning om i samarbejde med skolerne at fastlægge og definere udvalgte kurser som garantikurser. Dette forstået således, at kurserne afholdes når blot en enkelt deltager er tilmeldt. Der er etableret mulighed for mærke garantikurserne i efteruddannelse.dk, og dermed i amukurs. Sekretariatet har drøftet muligheden med skolerne, og det er aftalt, at så snart skolerne har indgået fornyet samarbejdsaftale udpeges der garantikurser på plastområdet. Det vil være ganske oplagt da AMU-syd gennemfører mange plastkurser i regi af åbent værksted, og udvalget har gennem årene støttet konceptet gennem bevillinger til itbaserede undervisningsmaterialer til stor grad af selvstudium. Amu-uddannelsespakker I samråd med skolerne er sammensat en række uddannelsespakker på følgende områder: Sprøjtestøbning 4 kurser samlet 30 dage Ekstrudering 4 kurser samlet 35 dage Termoformning 3 kurser samlet 25 dage Hærdeplast isocyanater 4 kurser samlet 27 dage Hærdeplast Polyester 4 kurser samlet 27 dage 6. Eventuelt Eventuelt 7. Næste møde Næste møde 25. sept. hos DI 5. december Industriens Uddannelser 7

8 REFERAT FRA MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI AFHOLDT DEN 23. MAJ KL: HOS DEN JYSKE HANDVÆRKERSKOLE, HADSTEN Ved mødet deltog: Henry Andersen, 3F - HA Claus Eskesen, 3F - CE Mads Damsgaard Pedersen, 3F - MDP Birgitte Høst Madsen, PiD - BHM Claus Henriksen, PiD - CH Afbud fra: Morten Revsbek, PiD - MR Til udvalgsmødet foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 7. februar. 3. Meddelelser 4. Formandskabets møder med skoleledelser 5. Censorer ved plastmageruddannelsen 6. Revision af plastmageruddannelsen 7. AMU-grundforløbspakker 8. Evt. 9. Næste møde Oplæg 1. Godkendelse af dagsorden Egne noter Godkendelse af dagsorden CH ønskede at udvalget under pkt. eventuelt drøftede: Informationsfolderen om plastspecialistudd Finansiering af rekrutteringsprojekt plastmagere Udvalgets aktivitetsliste vedlægges dette referatet 2. Godkendelse af referat Referatet er udsendt den 7. februar vedlagt som bilag 2.1 Opfølgning fra seneste møde: Dagsordenspkt. 5 Leveringssikkerhed Udvalget besluttede at der skal foretages en gennemgang af FKB ens amu-uddannelser mht. til relevans og aktualitet. Sekretariatet har efterfølgende haft møde med skolerne og aftalt at de lokale uddannelsesudvalg inddrages i opgaven. Til dette er udarbejdet uddannelsesoversigt med oplysninger Godkendelse af referat Efter udsendelse af oplægget til udvalgsmødet har sekretariatet haft drøftelser vedr. gennemgang af FKB er og uddanelsesmål. Dette dels fordi denne proces er sat i gang i forbindelse med temaet leveringssikkerhed, og dels fordi ministeriet jf. beslutninger i VEU-rådet igangsætter proces med serviceeftersyn af amu. I forlængelse af dette vil sekretariatet kvalificere det udsendte bilag 2.1, og herunder opdele uddannelserne i tre kategorier efter aktualitet mm. 8

9 om aktivitet og målbeskrivelser. Oversigten er vedlagt som bilag 2.2. (indgår ikke i det samlede materiale da den har et ikke printervenligt format). Under samme dagsordenspkt blev besluttet at det skal sikres at skolerne koordinerer udbuddet af AMU-uddannelserne. Det kan oplyses at skolerne afholder møde primo juni hvor emnet vil indgå. Dagsordenspkt 6 Aktivitetsliste Eventuelt kommende AUB-projekt (tidl AER) Barrierer for oprettelse af praktikpladser og praktikaftaler, blev omtalt. Sekretariatet har efterfølgende i samarbejde med konsulentvirksomheden Ziirsen Analyse udarbejdet og fremsendt ansøgning til AUB. 3. Meddelelser Formandskabet Orientering fra møder med skoleledelser Se dette mødes dagsorden pkt 4 Udvalgets medlemmer Sekretariatet Fyraftensmøde - DJH har gennemført fyraftensmøde om plastspcialistudd hos HN Group, Billund. Mødet havde ca. 20 deltagere. Der informeres nærmere ved udvalgsmødet. Serviceeftersyn af AMU VEU-rådet varsler, at efteruddannelsesudvalgende skal gennemføre et kvalitetseftersyn af FKB er og AMU-uddannelser Sekretariatet uddyber ved mødet Amukurs Søgeportalen er nu udvidet med uddannelsesstrukturer på transport- og HK-området, og i det nærmeste også en kvik-knap 4. Formandskabets møder med skoleledelser I forlængelse at skrivelse fra organisationerne bilag 4.1 har formandskabet afholdt møder med ledelserne på skolerne i Hadsten og Ribe. Møderne har været gennemført i en konstruktiv ånd, og der har været stor imødekommenhed fra skolerne. Bilag 4.2 er resume fra møderne. Indstilling I bilaget omtales en arbejdsgruppe som skal tage fat om en række af de beskrevne og behandlede problemstillinger, og sekretariatet indstiller at udvalget drøfter arbejdsgrundlag og deltagerkreds for en sådan gruppe. Meddelelser Henry Andersen orienterede om møder i de lokale uddannelsesudvalg, herunder at udvalgene gerne vil orienteres bedre om udviklingsudvalgets arbejde. Det blev besluttet at LUU fremover skal tilsendes referater fra udviklingsudvalgets møder. Endvidere blev det påpeget at der ikke er overensstemmelse mellem oversigter IU s oversiger over udvalgsmedlemmer i LUU og de faktiske forhold. Sekretariatet følger op på dette. CH oplyste at MB udtræder af udvalget, og at der snarest udpeges nyt udvalgsmedlem. CE orienterede om: Kommende øvre grænse på 10 uger (i varigheden) for den enkeltes deltagelse i amu Meritmodel for optagelse af elever med studentereksamen på procesoperatøruddannelsen. Sekretariatet udarbejder til næste møde oplæg til meritmodel for plastmageruddannelsen. Formandskabets møder med skoleledelser Efter HA s uddybning af det udsendte bilag drøftede udvalget sammensætning af den arbejdsgruppe bilaget beskriver, herunder særligt, på forslag af CH, om den skal have deltagelse af repræsentanter fra de lokale uddannelsesudvalg. HA påpegede at eftersom forslaget om en arbejdsgruppe er opstået i drøftelse med skolerne må disse tages til råds i beslutning om sammensætning. HA kontakter skolerne. Udvalget besluttede at der skal søges rejst en takstsag for plastmagerudd., og at skolerne derfor skal opstille regnskaber til underbygning af denne. Sekretariatet kontakter skolerne. 5. Censorer ved plastmageruddannelsen Censorer ved plastmageruddannelsen 9

10 Bilag 5.1 redegør for problemstiller i forbindelse med brug af organisationsudpegede censorer ved plastmageruddannelsen. Indstilling I notatet beskrives kort en model for fremtidig praksis ved brug af organisationsudpegede censorer som udvalget bør drøfte. 6. Revision af plastmageruddannelsen Udvalget har tidligere besluttet at sekretariatet skal arbejde med en omskrivning af uddannelsen således at denne beskrives efter specialer frem for profiler. Bilag 6.1 giver et overblik over opgaven, herunder en tidsplan og bud på aktører. Ved mødet vil sekretariatet præsentere opgaven og uddybe bilaget. 7. AMU-grundforløbspakker Udviklingsudvalg for industrioperatøruddannelsen har igangsat arbejde med udvikling af grundforløbspakker baseret på amukurser. Formålet er at give voksne mulighed for at starte på uddannelsen med merit for grudforløbet. Udvalget drøftede sekretariatets oplæg, herunder om der skal arbejdes efter at der fremover skal være to typer censorer: Hærdeplastcensor Termoplastcensor HA meddelte at der ikke kan tages beslutning herom uden at censorerne har været inddraget i drøftelsen, som kan tages ved censorkonference i sept Revision af plastmageruddannelsen Udvalget tilsluttede sig sekretariatets indstilling om at de lokale uddannelsesudvalg involveres i arbejdet med omskrivning af plastmageruddannelsen. Ingen øvrige bemærkninger AMU-grundforløbspakker Sekretariatet orienterede om baggrunden for arbejdet med grundforløbspakker, og herunder at skolerne skal involveres i arbejdet. Ved udvalgsmødet vil sekretariatet præsentere det omtalte materiale med henblik på en drøftelse af om der kan udvikles lignende grundforløbspakker på plastområdet. 8. Eventuelt Eventuelt Informationsfolder for plastspecialistudd Folderen layoutes af ekstern bogtrykker i en ikke redigerbar pdf-fil. CH foreslog at der arbejdes frem mod at sekretariatet modtager en redigerbar fil fremover. CH, den tidligere anvendte rekrutterings film, distribueret på DVD, trænger meget til en opdatering. CH foreslog at der ansøges AUB-midler til en kommende revision og rekrutteringskampagne. Udvalget besluttede at sekretariatet i samarbejde med CH arbejder videre med forslaget. 9. Næste møde Mødekalender 2013 Møderne gennemføres således Næste møde Næste møde afholdes den 25. september hos AMU-syd, Ribe 25. sept. hos DI 5. december Industriens Uddannelser 10

11 Jørgen Bo Nielsen, 28. maj 2013 Aktivitetsliste for Udviklingsudvalg for Plastindustri 2013 Revideret maj 2013 Aktivitet Beskrivelse/status Tidsplan Eventuelle eksterne aktører Revision af praktisk svendeprøve Den nye prøveform har nu været anvendt ved to svendeprøver, og i begge tilfælde med succes. Der har været afholdt censorkonference i okt hvor de gennemførte svendeprøver er blevet evalueret. Der resterer: Juni 2012 Afsluttet og udgår delvist idet de resterende opgaver skal løses 1. kvt AMU-Syd DjH Mindre justeringer i uddannelsesordningen Gennemgang af censorkorpset Tilretning af retteark Gennemgang af teoretiske prøver Gennemførelse af censorkonference 2013 Udpegning og kvalificering af censorer til plastspecialistudd. Efter ønske fra censorerne indstilles til udvalget at der afsættes midler til gennemførelse af censorkonference i sep Forventet budget kr. Der er pt. udpeget to censorer til plastspecialistuddannelsen, hvoraf en har censureret (sept 12). Næste specialisteksamen gennemføres i sept Da der er tale om projektopgaver hvor eleverne afleverer omfattende rapporter bør der afsættes resurser til at censor kan gennemlæse. Der vurderes et behov på anslået kr ,00 Sept Juni 2013 Censorer Underviserer fra AMU-Syd og DjH Censorer plastspecialistudd 11

12 Endvidere bør der afsættes midler til introduktionsmøde for de to censorer kr.6.000,00 Styrkelse af praktikforløb på plastmageruddannelsen Udvalget gennemførte udviklingsprojektet Det gode praktikforløb. Som konkret resultat af dette blev udviklet et vejledningsmateriale til brug for skoler/virksomheder i arbejdet med at sikre sammenhæng mellem skoleophold og praktikforløb. Projektet blev i vidt omfang overhalet af udviklingen på elevplan.dk som er den perfekte platform for kommunikation mellem skole og virksomhed, og som indeholder. Elevplan anvendes endnu ikke af flertallet af virksomhederne, det bør derfor overvejes om udvalget skal igangsætte aktiviteter til udbredelse af kendskab til elevplan til virksomhederne. Feb AMU-Syd DjH Sekretariatet Arbejdsgruppen til fremtidssikring af plastuddannelserne skal ved kommende møde på oplæg fra sekretariatet drøfte en konkretisering af praktikmålene for plastmageruddannelsen. I afrapporteringen fra arbejdsgruppens møder og drøftelser har sekretariatet indstillet at udviklingsudvalget arbejder med en række temaer i dette skal fremhæves følgende: 12

13 en kritisk gennemgang af praktikmålene for plastmageruddannelsen mulighederne for i større udstrækning at bruge de muligheder der ligger i EUD-lovgivningen for at planlæge skole- og praktikophold fleksibelt, og med større fokus på den enkelte elev Sekretariatet har en revision af praktikvejledning for plastmagerudd. under udarbejdelse som forventes færdiggjort ultimo feb 2013 Flere praktikpladser og elever Afrapporteret til AUB Feb AMU-Syd Djh PiD Barrierer for virksomheders vilje og muligheder for at stille praktikpladser til rådighed og for at indgå praktikaftaler PiD har kontakt til konsulentvirksomheden Ziirsen Analyse, og har drøftet muligheden for at gennemføre analyse til afdækning af barrier som nævnt. Projektforslaget er blevet behandlet ved udvalgets møder i sept. og dec. 2012, og er indstillet til beslutning ved udvalgets møde ultimo jan Dec Søges indprioriteret i IF aktivitetsliste Ziirsen Udvalgte virksomheder AMU-Syd DjH Budgetoverslag kr. IF-formandskabet har ikke haft mulighed for at prioritere projektet i Plast UU besluttede ved møde sept at fastholde ønsket om at projektet prioriteres af IF 13

14 Projektet er justeret så det kan ansøges under AER. Sekretariatet har kontaktet Ziirsen. Analyse til afdækning af behov for udvikling af uddannelser/revision af FKB i relation til skrotning af møllevinger Udvalget besluttede ved møde sept. at søge projektet omdisponeret til andet analysearbejde Ikke fastlagt Justering af plastmageruddannelsen Kvalificering af specialefagskatalog, udarbejdelse af fagpakker, styrkelse af hærdeplastkompetencer og konkretisering af praktikmål. Beskrivelse af uddannelsen efter specialer mod nuværende profilopdeling Aug 2013 DjH AMU-Syd Sekretariatet Skal delvist indgå i uddannelsesordning feb Finasieres via amu-analyse Analyse af meritgivning i forbindelse med afkortning af uddannelseslængde Gennemførelse af ny praktisk svendeprøveform har vist, at der er tydelige forskelle i elevernes niveau skolerne på i fx IT. Det foreslås at sekretariatet søger at afdække i hvilken form AMU-Syd meritafklarer og indstiller uddannelseslængde samt fastlægger skoleforløb. Det kan overvejes om der skal udarbejdes en form for vejledende materiale til brug for skolens meritafklaring. Juni 2013 DjH og AMU- Syd Efteruddannelse/virksomhedspraktik for plastunderviserne Udviklingsudvalgets møde i december 12 konkluderede at skolerne i større udstrækning skal sikre at underviserne kommer ud i virksomhederne på en form for erhvervspraktik. Sept DjH og AMU- Syd 14

15 Det kan bringes til overvejelse at udvalget/sekretariatet arrangerer en temadag for underviserne på en af branchens virksomheder Behovsafdækning - Plastmagere Der skal gennemføres en behovsafdækning som kan fastlægge behovet for uddannede plastmager på 1 til 5 års sigt Marts 2011 Sekretariatet og PiD Evaluering af første plastspecialist hold Der skal gennemføres en evaluering af det første forløb af plastspecialister. Gennemføres via telefoninterview af virksomhedsrepræsentanter og elever. Sekretariatet udarbejder spørgeguide Februar 2013 Rekrutteringskampagne Den ny forældede dvd kræver opdatering. Udvalget søger at finde finansiering gennem AUB Ansøges i forb m AUB-runde sept

16 Sagsnr.: L.391 Udviklingsudvalg for Plastindustri 4. juni 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Plastmager Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,93 0,83 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,6 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Plastindustrien har gennem de seneste 10 gennemgået en udvikling der har reduceret antallet af medarbejdere i branchen med en tredjedel. En stor del af disse er ufaglærte operatører og produktionsmedar- 16 1

17 Sagsnr.: L.391 bejdere. Årsagen hertil er bl.a. at den mindst videnstunge og teknologitunge del af plastindustrien i stigende grad overgår til lavtlønslande. Det betyder at den del af plastindustrien som har sin berettigelse i DK er niche- og småserieproduktion, og så ikke mindst den udviklingsbaserede plastindustri. Udviklingen går mod at udvikling og forskning (ramp-up og forsøgsproduktion) sker i DK hvorefter storserieproduktion flyttes til lande med lavere produktionsomkostninger. Dette stiller krav om medarbejderne, plastmagere og plastspecialister, i branchen generelt har høje såvel almenfaglige som teknisk faglige kompetencer. Dels for at kunne deltage i produktion på højt teknologiniveau, men også for at kunne kommunikere og samarbejde med forsknings- og udviklingsafdelinger. Plastspecialister og under tiden plastmagere medvirker i etablering af produktion i udlandet, og det fordrer såvel sprog- som innovationskompetencer. Plastmageruddannelsen er med sin nuværende struktur ganske god sammensat til netop at modsvare de beskrevne behov. Udvalget gennemfører i 2013/14 amu-analyse med titlen Nye plastmaterialer, hvilke krav stiller det til operatørernes kompetencer?. Analysen skal analysere behovet for nye kompetencer som konsekvens af introduktionen af nye plastmaterialer, herunder bl.a. nye bioplastmaterialer. Endvidere vil analysen tage fat i det faktum at konstruktionsdele af stål i stigende grad substitueres af del fremstillet af plast og plast kompositter. Analysen er rettet mod amu-området, men dennes konklusioner vil indgå i udvalgets vurderinger af behov for revision af plastmageruddannelsen også. Der henvises i øvrigt til Industriens Uddannelsers samlede fælles arbejdsmarkedspolitiske redegørelse - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Antallet af indgåede uddannelsesaftaler er nogenlunde stabilt, dog efter udvalgets vurdering i underkanten set i forhold til at dække branchens behov i de kommende år jf. ovenfor beskrevne udvikling som tilsiger stigende behov for højt uddannelse plastmagere. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Ingen bemærkninger 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Plastmageruddannelsen er pt. beskrevet uden specialer, idet der opereres med såkaldte profiler. Udvalget ønsker at ændre dette således at uddannelsen fremover beskrives med to specialer på uddannelsens trin 2 plastmager. I forbindelse med omskrivningen vil udvalget gennemgå uddannelsens kompetencemål 1 til 30 og vurdere om disse skal justeres. I konsekvens heraf skal uddannelsens fagrække ligeledes gennemgås, herunder også sammensætningen af det valgfri specialefagskatalog. Udvalget påtænker at beskrive standardmerit for elever som har gennemført studentereksamen eller dele heraf. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke behov for at nedlægge uddannelsen 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik henvises til beskrivelsen af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt

18 Sagsnr.: L.391 Det faglige udvalg har et godt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. De lokale uddannelsesudvalg opfordres til at være aktive i samarbejdet med skolerne om de lokaleundervisningsplaner samt til at være i en løbende dialog med skolerne om disse. Såfremt der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelsens faglige indhold, har udvalget opfordret skoler og lokale uddannelsesudvalg til at kontakte det faglige udvalg. Udvalget har udarbejdet en praktikvejledning som alle godkendte praktikvirksomheder modtager, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. På industriens område er der udarbejdet en handlingsplan for samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg, hvor opgaver omkring kvalitetssikring af skolepraktik og praktikbedømmelse vil være områder, hvor udvalgene ønsker en større dialog og netværk om udvikling og kvalitet. Der er bla. af Industriens Uddannelser udarbejdet en håndbog til repræsentanterne i de lokale uddannelsesudvalg. De faglige udvalg, der har ansvar for erhvervsuddannelser med skolepraktik og praktikpladscentre, vil i løbet af efteråret 2013 til ministeriet fremsende deres vurdering af form og indhold på fleksible uddannelsestider og samt forslag til praktikregler herunder overvejelser om progression imellem skoleopholdene. Der henvises endvidere til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser, hvor der redegøres nærmere for opfølgning på kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktik og skolepraktik. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget anførte i udviklingsredegørelsen for sidste år ønske om at udvide uddannelsens trin 3 med grundfaget matematik niveau c. Dette er opført i bilag til indgangsbekendtgørelsen. Udvalget anførte endvidere at der er fokus på kvalificering af uddannelsens specialfagskatalog samt tydeliggørelse af muligheden for erhvervsrettet påbygning. Dette arbejde pågår fortsat 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Miljø og energi Miljø, energi og bæredygtighed har været et gennemgående tema i Industriens Uddannelser gennem 2012 og -13, og har således været et emne som udviklingsudvalgene har forholdt sig til i arbejdet med at vedligeholde såvel arbejdsmarkeds- som erhvervsuddannelser. Udvalget har orienteret sig i Bæredygtig vækst i industrien hvad kræver det af de faglærte? og forholdt sig til analysens konklusioner og anbefalinger, herunder særligt at gennemgå kompetencemål for uddannelserne. Udvalget har konkluderet, at kompetencemålene har det fornødne indhold indenfor temaet, og følger skolernes udmøntning i den teoretiske og praktiske undervisning. I forbindelse med den afsluttende eksamen for plastspecialister er der skabt mulighed for at eleverne arbejder med netop miljøtemaer og energioptimering med udgangspunkt i virkeligheden fra praktikvirksomheden, hvilket netop er en af analysens anbefalinger. Internationalisering Udvalget har orienteret sig i analysen Internationalisering inden for produktions- og fremstillingssektoren. Analysen konkluderer at en del af virksomhederne peger på, at deres påvirkning af internationaliseringen har betydning for de arbejdsopgaver, de faglærte varetager og dermed for de kompetencer, de skal besidde, endvidere lyder det i analysen, Eksperter såvel som virksomheder understreger desuden en tiltagende udvikling mod, at den specialiserede produktion forbliver i Danmark, mens den mere 18 3

19 Sagsnr.: L.391 standardiserede masseproduktion flyttes til udlandet, hvor produktionsomkostningerne er lavere. Dette er netop den udvikling plastindustrien har været i de seneste år, som beskrevet under pkt Trin i uddannelsen Plastmageruddannelsen indeholder pt. tre trin, hvilket udvalget vurderer er passende. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udvalget afsluttede i 2012 AER-projektet Flere praktikvirksomheder og flere elever til plastmageruddannelsen som resulterede i øgning i antallet af såvel praktikpladser og elever. I indeværende år ansøger udvalget om to projekter hos AUB med det formål at øge såvel elevtal som antallet af praktikpladser. Der henvises i øvrigt til den generelle redegørelse for Metalindustriens Uddannelsesudvalg som Industriens Fællesudvalg. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 19 4

20 Sep Bilag 4.2 jbn Notat vedr. plastmageruddannelsens vækstpotentiale På IF-seminaret i november 2012 fremlagde sekretariatet de første overvejelser over, hvad der kunne fremme IF s erhvervsuddannelser. Sekretariatet arbejdede ud fra en tese om, at IF s uddannelser kunne styrkes ved fx at lægge flere af de 2-årige operatøruddannelser sammen eller på anden måde sammentænke uddannelserne i større grad, end de er i dag. Med afsæt i dette indsatsområde i 2013 har sekretariatet gennemført en dybdegående analyse af alle IF s erhvervsuddannelser. Den overordnede konklusion er: Uddannelsernes styrke er deres specialisering. En anden vigtig konklusion er, at der for mange af IF s uddannelser er et stort vækstpotentiale, hvor kun meget få virksomheder inden for uddannelsernes brancheområder gør brug af uddannelserne. Udfordringen er fortsat, at IF s erhvervsuddannelser har svært ved at fungere under de nuværende finansielle rammer for erhvervsuddannelserne 1. Nok så vigtigt viser undersøgelser, at mange ufaglærte varetager industrijobs, som forudsætter faglærte kompetencer. De store efterkrigsgenerationer forlader i disse år det danske arbejdsmarked, og det må derfor antages, at der er behov for at erstatte de erfarne og veluddannede medarbejdere med nye kræfter. Det har ifølge Demografianalysen 2013 to konsekvenser 2 med betydning for IF s erhvervsuddannelser: For det første er der en risiko for mangel på afgørende faglærte medarbejdere og deres kompetencer i virksomhederne For det andet skabes jobåbninger på et arbejdsmarked, som ellers er præget af faldende beskæftigelse 1 Dertil forventes det, at erhvervsuddannelserne i 2013 vil blive reformeret, og at dette kan få betydning for, hvilke muligheder der er omkring form og indhold for IF s erhvervsuddannelser. Det må dog konstateres, at erhvervsuddannelsesreformen lader vente på sig og indgår derfor ikke i sekretariatets arbejde. 2 Demografi og mangel på arbejdskraft i industrien, New Insight, Side 1/7

21 Disse jobs skal derfor besættes af en faglært, når de ufaglærte trækker sig tilbage. 3 Dertil kommer, at flere og flere unge fravælger en erhvervsuddannelse til fordel for en gymnasial uddannelse. Selvom flere af IF s uddannelser gennemføres af voksne elever, så kan der være behov for, at flere tager IF s uddannelser for at sikre de rigtige kompetencer til at varetage de jobfunktioner, der efterspørges i industrien. Hvor mange plastmagere har vi brug for? Hvornår er der tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, når et antal personer med en given uddannelse trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet? Det er af mange årsager vanskeligt at opstille et konkret måltal for, hvor mange udlærte plastmagere, der fremadrettet er brug for at få udlært om året. Fx kræver det, at vi har et godt estimat over antallet af ufaglærte operatører i industrien. Det forudsætter (dyre) særkørsler via Danmarks Statistik, og tallet vil omfatte samtlige ufaglærte. Samtidig vil et bud på, hvor mange plastmagere, der fremadrettet vil være behov for også være forbundet med en række usikkerheder. Herunder: vil tilbagetrækningsmønstret være det samme (i hvilken alder forlader man arbejdsmarkedet) graden af udflytning graden af tilbygning/opførsel af nye fabrikker i DK økonomien på branchens afsætningsmarkeder Men som gennemsnit vil mellem en femtedel og op til en fjerdedel af de industrifaglærte forlade arbejdsmarkedet i de næste 5-8 år. Fordi der er tale om personer, der i dag er beskæftigede, kan det også anskues som mængden af jobs, der alt andet lige skal genbesættes med yngre personer. Demografianalysen viser, at andelen af ældre over 55 år er særdeles lav for plastmagere i forhold til andre industrifaglærte. Således udgør andelen af 3 Demografikanalyse kilde 21 Side 2/7

22 plastmagere over 55 år kun godt 2% af den samlede plastmagergruppe 4. Dette er forventeligt, da uddannelsen er ung sammenlignet med andre EUD 5. Kan vi heraf slutte, at der ikke er behov for at øge antallet af årligt udlærte plastmagere i de kommende (5-8 år) år 6? Omvendt må det også forventes, at det ikke kun er faglærte plastmagere, der eventuelt skal erstattes med plastmagere, men at en øget afgang af ufaglærte som nævnt også kan bidrage til en øget efterspørgsel efter kompetencer. Her er det særligt væsentligt at se på andelen af tillærte operatører. I denne sammenhæng forstås en tillært som en ufaglært, der udfører opgaver, der forudsætter kompetencer svarende til en faglært uddannelse. Det generelle billede for plast- og procesindustrien 7 er her, at under 25% af operatørerne kan betegnes som tillærte. De tillærte udgør altså en mindre del af de ufaglærte generelt, men det er centralt at bemærke, at denne gruppe på sigt skal erstattes med arbejdskraft på samme kompetenceniveau. Det betyder, at behovet for plastmagere ikke kun forårsages af de faglærtes tilbagetrækning, men også af de tillærtes. Endvidere svarer 29% af plast- og procesindustriens virksomheder, at de ufaglærtes opgaver helt eller delvis skal varetages af faglærte, når de trækker sig tilbage. Der er altså en betydelig andel af virksomhederne, der står overfor at udskifte ufaglært med faglært arbejdskraft, når de ufaglærte pensioneres. 13% af de adspurgte virksomheder inden for plast- og procesindustrien angiver da også, at de fremadrettet vil have brug for flere plastmagere end i dag, mens 87% angiver, at behovet vil være det samme. Som det fremgår vurderer ingen af de adspurgte virksomheder at det fremtidige behov for faglærte plastmagere vil være lavere. 4 Til sammenligning er tallet 30& for industriteknikere, og 20% for smede. 5 Det første hold plastmagere først var færdige i 1994/95 og dermed har de ældste årgange ikke har haft mulighed for at tilegne sig uddannelsen, da de var unge. 6 Personer der er 55 år eller derover, vil typisk være 5-8 år fra at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet 7 I Demografianalysen dækker begrebet Plast- og procesindustrien over virksomheder inden for: kemisk industri, plast-, glas-, og betonindustri samt fødevareindustri. Derfor kan tallene kun bruges som indikator 22 Side 3/7

23 Uden at vi kan sige, at vi har et fuldstændigt skridsikkert datagrundlag at udtale os ud fra, kan vi dog på ovenstående baggrund konstatere, at behovet for faglærte plastmagere må forventes at stige i årene fremover. Plastmagere i tal og tekst Vi har som del af udgangspunktet for vores diskussion: Tabel 1: Plastmageruddannelsen Hvad ved vi? Sekretariatets kommentarer Antal udlærte i alt Ca Antal udlærte per år Der er de seneste 10 år i gennemsnit udlært 54 plastmagere om året. Tallet varierer ml. 34 og 72 (se bilag 3) Antal igangværende elever Beskæftigelsesfrekvens Videreuddannelsesfrekvensen Antal godkendte praktiksteder Antal læresteder, der benytter godkendelsen Der er pt. 153 elever i gang. Antal af udlærte kan derfor forventes at være noget lavere/højere de kommende år end de ca. hhv. 34 og 40 elever, som er udlært i 2011 og 2012 Beskæftigelsesfrekvensen for plastmagere var i ,93 og i ,83 og der er derfor reelt set fuld beskæftigelse for plastmagere. Det betyder, at der enten uddannes det antal, der er behov for, eller potentielt uddannes for få. UVM s opgørelser peger på at videreuddannelsesfrekvensen for plastmagere ligger på 0,6. Sekretariatet vurderer at dette tal ikke er korrekt sammenhold med fx procesoperatøruddannelsen hvor frekvensen typisk ligger på 0,04. Sekretariatet har rettet henvendelse til UVM for en verificering af tallet I alt 186 læresteder er godkendt til at uddanne plastmagere I alt 66 læresteder har igangværende elever. Hertil kommer et ikke nærmere defineret antal læresteder, som er ved at Side 4/7 23

24 Hvem uddanner flest? Hvor mange delbrancher dækker plastmager Hvor i landet ligger lærestederne? gå i gang igen. Men det betyder, at 120 ud af de i alt 186 godkendte læresteder pt. ikke uddanner elever De 4 største producenter uddanner samlet 56 af de 153 igangværende elever. Heraf tegner Lego sig for 30 Der er i oplægget set på 9 (del-brancher) inden for plastindustri. For uddannelsesaktiviteten henvises til bilag 4.3 samt opgørelse i mødeoplægget De 153 elevers læresteder er fordelt: Region Syddanmark: 70 Region Midtjylland: 53 Region Nordjylland: 5 Region Sjælland: 12 Region H: 13 Konklusionerne fra gennemgangen af IF s erhvervsuddannelser Sekretariatets gennemgang af IF s erhvervsuddannelser har resultatet i en række overordnede konklusioner. Med afsæt i konklusionerne lægges der op til, at udvalget drøfter, hvilke initiativer, udvalget mener skal igangsættes for at styrke IF s erhvervsuddannelser. Konklusioner fra EUD-analyser Observation/ konklusion Hvad betyder det? Handling/løsning Status Ikke muligt at samlæse uddannelserne. Styrken er uddannelsernes specialisering. Primært voksne elever bruger IF s uddannelser. Uddannelserne skal forblive som de er med fortsat fokus på kvaliteten. Der hvor der er observeret sammenhæng skal der bygges bro. Eleverne har mange kompetencer i forvejen. Uddannelsesbroer (Fx fra Industrioperatør til Procesoperatør) Standardmerit mellem relevante uddannelser Eleverne skal have undervisning på et højere niveau eller have afkortet deres uddannelsestid. Bedre IKV Bedre udnyttelse og beskrivelse af fag på højere niveau Opgave er igangsat i sekretariatet. UU vil blive involveret i forhold til kvalitetssikring Arbejdet er igangsat. Der arbejdes pt. på udarbejdelse af IKV vejl. på industrioperatøruddan nelsen. Erfaringerne herfra vil blive implementeret i øvrige uddannelser i regi af IF. 24 Side 5/7

25 Standardmerit/ Voksenforløb De forskellige måder at få EUD-uddannelser på er hemmelige. Primært benyttes den almindelige praktikvej. IF s uddannelser har et vækstpotentiale. - Der er generelt tilfredshed med indholdet i IF s uddannelser, men antallet af elever er ikke stort. Mange flere kunne få gavn af uddannelserne end i dag. Stor andel af godkendte praktikvirksomheder uden elever. Mange (relevante?) virksomheder kender ikke uddannelserne. Mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden. Der skal udarbejdes AMU-pakker til grundforløb brancheintroduk tion der også kan bruges på EUD Udarbejdelse af IKVvejledninger til skolerne Initiativer, der fremmer viden om uddannelsesmuligheder inden for IF s område. Arbejdet er igangsat. I alt er der udarbejdet 80 pakker. Der skal dog laves en indsats for at få synliggjort og videreformidlet de muligheder, der eksisterer i dag. Status: Ingen konkrete initiativer er igangsat eller besluttet. For at udvalget kan få en nærmere drøftelse af evt. vækstpotentiale inden for udvalgets område, har sekretariatet udarbejdet fakta om brugen af uddannelsen. Det drejer sig om: Antal udlærte pr. år Antal igangværende elever Beskæftigelsesfrekvens Videreuddannelsesfrekvensen Antal godkendte praktiksteder Antal læresteder, der benytter godkendelsen Hvem uddanner flest? Hvor i landet ligger lærestederne? Hvor mange delbrancher dækker plastmageruddannelsen Målsætninger og strategi for IF s erhvervsuddannelser En styrket udnyttelse af vores erhvervsuddannelsers vækstpotentiale bliver et strategisk indsatsområde for IF i 2014 og dermed også et centralt tema for IFdagen d. 31. oktober, hvor repræsentanter for udviklingsudvalgene mødes. 25 Side 6/7

26 For at kunne tage den diskussion på så kvalificeret et grundlag som muligt, ønskes det, at UU starter diskussionen nu. Det betyder, at UU skal diskutere muligheder for at styrke plastmageruddannelsens vækstpotentiale, og på den baggrund komme med input til aktiviteter, der med fordel kan igangsættes. Disse input vil indgå som del af IF-konferencen til oktober. 26 Side 7/7

27 Fremstilling af plader, ark, rør og slanger samt profiler af plast Navn Regionsnavn Antal ansatte A A CONSULTING APS Region Hovedstaden 0 (2012) ACOPLASTIC A/S Region Hovedstaden 34 (2012) ALTUGLAS INTERNATIONAL DENMARK A/S Region Nordjylland 62 (2013) AMCOR FLEXIBLES DENMARK APS Region Midtjylland 340 (2012) B 6 AKUSTIK A/S Region Nordjylland 22 (2013) BELMAFLEX A/S Region Nordjylland 35 (2013) BEMIS VALKEAKOSKI OY Region Midtjylland 0 (2013) BETOPLAST APS Region Sjælland 0 (2013) BN PLAST TEKNIK APS Region Hovedstaden 0 (2013) BOVIL APS Region Syddanmark 7 (2013) CARPENTER APS Region Midtjylland 87 (2013) CAVITECH K/S Region Midtjylland 0 (2011) CD PLAST & ACRYL APS Region Midtjylland 3 (2012) CHRISTIAN JØRGENSEN APS Region Midtjylland 7 (2012) CODAN RUBBER DANMARK A/S Region Sjælland 7 (2012) DANREC A/S Region Midtjylland 6 (2013) DANSHOWER APS Region Hovedstaden 1 (2013) DANSK AKRYL-PLADE FABRIK A/S Region Hovedstaden 3 (2013) DANSK ELASTOMER A/S Region Syddanmark 23 (2012) EMTELLE SCANDINAVIA A/S Region Midtjylland 44 (2013) EURO PLAST A/S Region Sjælland 19 (2012) EZEEPRINT V/ MOGENS LENNERT Region Nordjylland 1 (2012) FALCK SCHMIDT ACE A/S Region Syddanmark 15 (2013) FALUTECH V/ ARNE FALBORG Region Nordjylland 0 (2013) FIBERLINE A/S Region Syddanmark 145 (2013) FIRMA PETER KIPLEV Region Sjælland 0 (2013) FYENS PLASTINDUSTRI APS Region Syddanmark 15 (2012) G9 - LANDSKAB / PARK & BYRUM A/S Region Midtjylland 7 (2012) GLIM PLASTIC INDUSTRI AF 1987 APS Region Sjælland 7 (2012) GM PLAST A/S Region Midtjylland 41 (2012) H.L.MUFFER APS Region Nordjylland 3 (2012) HEBO V/ LENNART HERZ Region Hovedstaden 0 (2012) HØSTEN TRÆDREJERI V/ FINN HANSEN Region Sjælland 0 (2012) INKA-PLAST A/S Region Syddanmark 3 (2012) JACKON DANMARK A/S Region Midtjylland 28 (2013) JSB GROUP A/S Region Midtjylland 75 (2013) K 3 PRODUCTION APS Region Midtjylland 0 (2013) K K HANDEL & ADMINISTRATION V/ KELD KRISTENSEN Region Nordjylland 0 (2012) KKI PLAST APS Region Syddanmark 3 (2013) KLIREVÆNGET APS Region Hovedstaden 3 (2013) KVÆRNO PLAST APS Region Sjælland 0 (2012) KWH PIPE (DANMARK) A/S Region Sjælland 80 (2012) LM SKUMPLAST A/S Region Syddanmark 3 (2013) LOC-MA LOCATION LAGERMARKERING V/ MOGENS AMBROZIAK Region Sjælland 0 (2012) LONGARD A/S Region Syddanmark 0 (2012) LYNDDAHL PLAST A/S Region Syddanmark 54 (2013) MARSØ PLAST A/S Region Syddanmark 7 (2013) MULTIKLEMMEN APS Region Midtjylland 0 (2012) NATIONAL OILWELL VARCO DENMARK I/S Region Hovedstaden 738 (2013) NEOPERL NORDIC A/S Region Midtjylland 34 (2012) NORDISK WAVIN A/S Region Midtjylland 308 (2013) PALLE KNUDSEN KUNSTSTOFFABRIK APS Region Sjælland 26 (2013) PAPYRO-TEX A/S Region Hovedstaden 54 (2013) PLASIT APS Region Nordjylland 3 (2012) PLAST-BO APS Region Hovedstaden 0 (2012) PLAST-PROFILEN A/S Region Midtjylland 3 (2012) POLYPRINT A/S Region Midtjylland 94 (2012) 27