Baggrundsbilag. på baggrund af kvalitetsrapporteringen for 2011

Transkript

1 k va l i t e t s r a p p o rt bilag Baggrundsbilag på baggrund af kvalitetsrapporteringen for 2011 kvalitetsrapport

2 Indholdsfortegnelse Bilag 1: Læreplaner, mål og indholdsbeskrivelse for SFO og lærer-/pædagogsamarbejdet Dagtilbuddenes evaluering af de pædagogiske læreplaner Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO samt lærer-pædagogsamarbejdet Bilag 2: Baggrundsforhold Bilag 3: Udviklings- og tilsynspunkter 2012 Dagtilbud Skoler Fritids- og ungdomsskolerne

3 Bilag 1: Læreplaner, mål og indholdsbeskrivelse for SFO og lærer-/ pædagogsamarbejdet Dagtilbuddenes evaluering af de pædagogiske læreplaner De pædagogiske læreplaner blev i 2004 indført som et redskab til at understøtte faglig refleksion og udvikling af pædagogikken i dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål og organisering af arbejdet i forhold til følgende seks temaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. I henhold til dagtilbudslovens 9, skal der mindst hvert andet år gennemføres en evaluering af den pædagogiske læreplan, som skal drøftes i byrådet. Nedenstående opsamling på mål og evalueringsresultater fra arbejdet med de seks læreplanstemaer er foretaget på baggrund af dagtilbuddenes beskrivelse i de lokale kvalitetsrapporter for Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling Den alsidige personlige udvikling er tæt forbundet med barnets vej mod en begyndende identitet: hvem er jeg, og hvad kan jeg?. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at barnet nysgerrigt undersøger, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition og handler i forskellige sammenhænge. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Dagtilbuddene sætter i deres mål fokus på barnets mulighed for at føle sig anerkendt og respekteret både som individ og som en del af fællesskabet. Det er i den henseende vigtigt, at børnene udvikler en selvstændighed og psykisk robusthed, som gør dem i stand til at møde verden. I de dagtilbud, der arbejder særligt med dette fokus, oplever man, at børnene bliver bedre til at klare modstand og til at håndtere konflikter. Men der er også steder, hvor man er blevet opmærksom på et fortsat behov for fortsat at støtte børnene i deres udforskning af egne grænser og handlemuligheder. Samtidig bemærkes det, at det kan være svært, at måle hvorvidt det enkelte barn har opnået tilstrækkelig robusthed. Ud over robusthed arbejder dagtilbuddene ligeledes med fokus på børnenes deltagelse i fællesskaber, deres udvikling af personlig integritet og indlevelse i andre. barnet viser mod til at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i nye relationer og aktiviteter. Giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står fast ved disse. Håndterer andre børns afvisninger og nye udfordringer. (Sabro dagtilbud) Læreplanstema: Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. Når dagtilbuddene opstiller mål for arbejdet med børnenes sociale kompetencer har de i særlig grad opmærksomhed på børnenes evne til at skabe og fastholde venskaber, lige som det at forstå sociale spilleregler og indgå i samspil og sociale fællesskaber med andre fremhæves som væsentlige mål. I evalueringerne henviser dagtilbuddene i vid udstrækning til observationer af børn, der viser gensynsglæde og hjælper hinanden, ligesom de kan løse konflikter og gå på kompromis. Der er både tale om observationer foretaget i forbindelse med legesituationer, hvor børnene internt udvikler deres evne til at agere i sociale sammenhænge og observationer foretaget i forbindelse med voksenstyrede aktiviteter, hvor barnet blive udfordret og guidet i udviklingen af sine sociale kompetencer. I den forbindelse fremhæves tillid, omsorg og tryghed som centrale elementer i relationen. Vi ser, at børnene er gode til at tage kontakt og etablere venskaber, hvor de kan fordybe sig i leg i meget lang tid i små og større grupper af børn. Vi ser, at de øver sig i samarbejde og indgå kompromisser og er meget opmærksomme på, om de selv eller andre udelukkes fra legegruppen. (Hårup-Elev dagtilbud) kvalitetsrapport

4 mis. Der er både tale om observationer foretaget i forbindelse med legesituationer, hvor Læreplanstema: Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for børns udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget er med til at styrke barnets evne til at tænke abstrakt. Ved hjælp af sproget, kan barnet blandt andet regulere sin adfærd og udvikle et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og bidrager samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Af dagtilbuddenes mål for arbejdet med børnenes sproglige udvikling fremgår, at der er stor opmærksomhed på børnenes brug og tilegnelse af sproget, såvel det talte sprog som skriftsprog, kropssprog o.l. Særligt fokus er der på den måde, børnene anvender sproget i interaktion med hinanden og de voksne både i leg og i konfliktsituationer. Og resultaterne viser, at børnene får rigtig meget ud af de indsatser, som det pædagogiske personale iværksætter. Det viser sig ved, at børnene ofte øver sig i brugen af sproget. De leger med sproget, synger, skriver og bruger rim og remser. Også i den sociale interaktion bliver sproget sat i spil, dels som en måde at løse konflikter på og dels når børnene skal give udtryk for deres følelser og kommunikere med hinanden. børnene forstår vigtigheden af, at man taler ordentligt til hinanden. At børnene øver sig i at løse konflikter gennem sproget. De øver sig i at udtrykke følelser som glæde, vrede, tristhed og frustrationer. (Børnehuset Thunfisken) Læreplanstema: Krop og bevægelse Kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. I forhold til Krop og bevægelse har en stor del af dagtilbuddene et særligt fokus på børnenes selvhjulpenhed og kropsbevidsthed. Det gælder både det at lære egen krop at kende, men også det at manøvrere med kroppen rent motoriske og gøre sig erfaringer ved at bruge kroppens sanseapparat. Men også sundhed, ernæring og hygiejne er centrale emner i dagtilbuddenes arbejde med krop og bevægelse. Der registreres en generel glæde for bevægelse blandt børnene, såvel ude som inde. Flere steder har man haft fokus på at indrette dagtilbuddets fysiske rammer, så børnenes motorik udfordres mest muligt, ligesom man tilrettelægger faste fysiske aktiviteter for børnene, blandt andet i form af sanglege, ture i skoven, eller besøg i den nærliggende gymnastiksal. De voksne fungerer som rollemodeller og initiativtagere, men børnene er også selv meget aktive og opsøgende og lærer gerne fra sig til andre børn. I nogle dagtilbud har evalueringen af læreplanstemaet været med til at skærpe bevidstheden om egen praksis, og hvorledes det påvirker barnets læring og udvikling. Pædagogens skærpede bevidsthed om barnets selvhjulpenhed har resulteret i ændret handlemønster hos pædagogen i forhold til f.eks. Leg og Løft, af- og påklædning. (Beder dagtilbud) Læreplanstema: Natur og naturfænomener Børns oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Ved at sanse og at være i naturen, erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. Mødet med naturen giver samtidig barnet nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og barnet får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. 4 kvalitetsrapport 2011

5 Natur og naturfænomener har historisk set været et læreplanstema, der har voldt dagtilbuddene problemer. Både hvad angår afgrænsning af temaets felt, og hvad angår oplevelsen af egne kompetencer på området. Den seneste opsamling på dagtilbuddenes mål og evaluering af læreplanstemaet viser dog, at dagtilbuddene har fået godt tag i læreplanstemaet og arbejdet dermed. Det viser sig blandt andet i de mere konkret mål, som opstilles og de refleksioner og betragtninger, som dagtilbuddene gør sig i forbindelse med evalueringen af læreplanstemaet. Særligt fokus er der på børnenes kendskab til naturens grundelementer, årstider, dyr og planter samt på at sikre, at børnene færdes respektfuldt i naturen. Samtidig er mange dagtilbud opmærksomme på de muligheder, der er for udvikling af børnenes motoriske læring og udvikling i naturen. Dog har evalueringerne ligeledes gjort en række dagtilbud opmærksomme på, at der med fordel kan fokuseres mere på læreplanstemaet Natur og naturfænomener. Blandt andet ved at arrangere kurser og temaarrangementer, som kan inspirere personalet til øget brug af uderummet. Børns undren over naturen og de processer, der foregår, er let at pirre og skærpe. De vender en træstub på legepladsen, finder bænkebidere og ørentvister og undrer sig over, hvorfor der bor så mange der. De bliver puttet i forstørrelsesglas og nøje studeret. Vi bruger internettet og bøger til at søge viden og forklare børnene det. (Børnehaven FADL) Der blev i januar 2012 gennemført en evaluering af dagtilbuddenes skov- og naturprofiler. Evalueringen blev gennemført på afdelingsniveau og viste, at 30 % af de 284 afdelinger, som svarede på spørgeskemaet, betragtede sig selv som en afdeling med en skov- eller naturprofil. Kompetencemæssigt viste evalueringen, at 27,7 % af afdelingerne havde haft personale af sted på dagkurser indenfor natur og naturfænomener, mens 14,2 % har været af sted på flerdagskurser inden for samme tema. 6 afdelinger (2,1 %) har herudover ansat personale med en friluftslederuddannelse. I 29,6 % af afdelingerne har børnene adgang til køkkenhave, mens frugttræer er tilgængelige i 67,6 % af afdelingerne og skovområder er umiddelbart tilgængelige for 76,1 %. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. Kreativitet er et af de væsentligste omdrejningspunkter, når dagtilbuddene sætter sig mål for læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og værdier. Det gælder både børnenes mulighed for at opleve andres kreativitet og deres udvikling af kompetencer til selv at være kreative. Børn og Unge har et godt samarbejde med flere af byens kulturorganisationer og museer, hvilket mange dagtilbud benytter sig af. Blandt andet beskrives besøg på museer, i Musikhuset, Den Jyske Opera, biblioteker og Børn og Unges egen Børnekulissen. Besøg som børnene udviser begejstring for og beretter om, når de kommer hjem. Børnenes forståelse for egne og andres kulturer og traditioner er et andet centralt omdrejningspunkt i dagtilbuddenes arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier. Dagtilbuddenes tilgang til emnet afspejler i høj grad den børnegruppe, som dagtilbuddet har. Det kommer eksempelvis til udtryk ved, at nogle dagtilbud arbejder meget med de traditionelle danske traditioner, og hvordan de kan fungere som en kulturmæssig ramme for dagtilbuddet. Mens andre har opmærksomheden rettet mod at ære børnene om andre lande og deres traditioner. Fælles er dog en oplevelse af, at børnene deltager nysgerrigt og interesseret og uden fordomme. Børnene var åbne og viste stor interesse for vores forældre med anden kulturel baggrund/fra andre lande, som kom og fortalte om deres land og spillede på ukendte instrumenter. Børnene spurgte interesseret ind. Børnene er nysgerrige og opmærksomme på det anderledes/det fremmede. Børnene er optaget af anderledes kultur; påklædning og sange. (Strandens dagtilbud) kvalitetsrapport

6 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO samt lærer-pædagogsamarbejdet På baggrund af en lovændring har Byrådet i 2010 vedtaget Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO som gældende for alle kommunale skoler, der har en SFO. Arbejdet med udmøntningen af mål- og indholdsbeskrivelse påbegyndtes august Ifølge byrådsindstillingen indgår arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelse i kvalitetsrapporten og i den lokale udviklingsplan og tages op til revision i den forbindelse. På baggrund af de lokale kvalitetsrapporter kan det konstateres, at alle skoler er i gang med arbejdet med mål og indholdsbeskrivelse ud fra lokalt udvalgte temaer. Det er forskelligt, hvordan arbejdet med temaer gribes an på skolerne. De fleste skoler valgte specifikke temaer for arbejdet i henholdsvis skoleåret 2010/11 og 2011/12 osv. En gennemgang af skolernes valg af temaer viser, at der i særlig grad arbejdes med de fire temaer, der også er nævnt i bekendtgørelsen: Områdesamarbejde, herunder samarbejde om overgange, med dagtilbud, fritids- og ungdomsskoletilbud og øvrige lokale fritids- og foreningstilbud Tilbud om lektiehjælp på forældreniveau Arbejdet med børn med særlige behov Idræt og bevægelse Arbejdet med mål og indholdsbeskrivelse for SFO, herunder fastsættelse af temaer og mål, indebærer et tæt samarbejde mellem SFO og undervisning. Som led i arbejdet skal SFO sammen med undervisningsdelen bidrage til en fortsat udvikling af en rummelig folkeskole, der fremmer det enkelte barns trivsel, læring og udvikling ud fra perspektivet om barnets hele skoleliv. Det tværfaglige lærer-pædagogsamarbejde har været et af de gennemgående temaer under kvalitetssamtalerne og har været temasat af områdecheferne. En gennemgang af referater fra samtalerne viser, at der lokalt er fokus på at styrke samarbejdet og helhedstænkningen, bl.a. ansporet af arbejdet med mål og indholdsbeskrivelse. Nogle skoler har igennem længere tid arbejdet på at udvikle en kultur og organisering for det tværfaglige samarbejde, mens det på andre skoler synes at være i en indledende fase. I alt 6 skoler har i forbindelse med kvalitetssamtalen forår 2012 aftalt at arbejde med lærer-pædagogsamarbejdet som særligt udviklingspunkt. Formaliseringsgraden i samarbejdet varierer fra skole til skole, ligesom omfanget af det faktiske samarbejde er forskelligt. Mange af skolerne fremhæver de lokale samarbejdsaftaler, som rammen for samarbejdet. En række skoler anfører, at der er afsat et fast årligt timetal pr pædagog til deltagelse i undervisningen (varierer fra 80 timer til 220 timer årligt). Lærer-pædagogsamarbejdet kommer til udtryk på flere forskellige måder, fx: Pædagogers deltagelse i undervisningen i varierende grader og former På enkelte skoler deltager lærere i SFO, fx i forbindelse med lektiehjælp eller særlige temaer Fælles planlægningsmøder, teammøder, arbejdsmøder omkring det hele barn Fælles afholdelse af forældremøder, skole-hjem samtaler, klassekonferencer osv. Pædagogernes inddragelse i arbejdet med elevplaner, årsplaner osv. På mange skoler gives der udtryk for, at lærer-pædagogsamarbejdet er velfungerende, men at der er potentiale for at styrke samarbejdet yderligere. Skolerne nævner således en række udfordringer og barrierer for samarbejdet, fx: To forskellige overenskomster sætter forskellige formelle rammer To adskilte budgetter kan give udfordringer (forslag fra flere skoler om ét samlet budget) Logistik og planlægning i forhold til tid til fælles møder mellem lærere og pædagoger (undervisningsdelens og SFOs kerneopgaver ligger forskudt på dagen) Fortsat behov for drøftelse af faggrænserne, herunder afklaring af pædagogens konkrete rolle i undervisningen Fortsat behov for at etablere en fælles pædagogisk forståelse og platform Forskellige forældreorganer (skolebestyrelse og SFO-forældreråd) og forskellige ledelsesstrukturer kan være en udfordring 6 kvalitetsrapport 2011

7 Bilag 2: Baggrundsforhold Dagtilbud Antal afdelinger i dagtilbuddet Børn pr. medarbejder Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Antal børn i dagtilbuddet (0-2 år) (3 år - skolestart) Gennemsnit Andel uddannede pædagoger Samlet budget Økonomi Ressourcer pr. barn Børnely ,8% Arveprinsesse Carolines Børneasyl ,6 50,7% Sct. Anna ,7% Børnehuset Thunfisken ,4% Skovbørnehaven Skovtrolden ,7% Børnehaven Dronning Alexandrines ,2% Børnehaven FADL ,0 56,0% Hårup-Elev dagtilbud ,1 66,9% Lindegården ,3 45,4% Børnehaven Kernehuset ,8 55,0% Løgtengården ,5 49,1% Børnehaven Frk. Ellen Gade ,3 77,3% Børnehaven S.V.Å ,0 61,6% Riisvangen-Ellengården ,9 54,9% Chr. Sogns Menighedsbørnehave ,7 80,3% Vuggestuen Katrinebjergparken ,2 53,9% Børnehaven Lauge Kochs Vej ,4% Børnehaven Kløverparken ,7 40,2% Skt. Johannes Sogns Menighedsbørnehave ,2% Børnehaven Stenhøjgård ,3 79,0% Børnehaven Bjørnbakhus ,5 62,5% Egmontgården ,3 60,2% Vuggestuen Frederiksgården ,3 55,7% Børnehaven Mosegården ,0 38,4% Børnegården Rundhøj ,5% Skovslottet ,8% kvalitetsrapport

8 Børnehaven Skovgårdsparken ,5 71,4% Børnehaven Hans Broges Vej ,0 74,6% Vuggestuen Skjoldhøj ,6 45,1% Læssøesgade dagtilbud ,2 58,6% Langenæsstien dagtilbud ,9 57,1% Frederiksbjerg dagtilbud ,5 62,5% Nørrebro dagtilbud ,8 57,0% Ø-gaderne dagtilbud ,2 57,0% Charlottehøj dagtilbud ,9 64,2% Dagtilbud Hasle ,1 66,0% Møllevang dagtilbud ,6 55,9% Trige-Spørring dagtilbud ,0 45,9% Hjortshøj dagtilbud ,0 65,8% Lystrup dagtilbud ,2 63,4% Elsted dagtilbud ,9 59,6% Skødstrup dagtilbud ,2 59,3% Skæring dagtilbud ,3 59,2% Strandens dagtilbud ,7 59,4% Sølyst dagtilbud ,5 58,4% Risskov dagtilbud ,3 66,4% Vejlby dagtilbud ,9 54,6% Jellebakken dagtilbud ,0 63,0% Lisbjerg dagtilbud ,1 55,6% Skejby-Vorrevang dagtilbud ,3 60,1% Trøjborg dagtilbud ,5 64,0% Christiansbjerg dagtilbud ,8 62,8% Skovvangen dagtilbud ,5 54,5% Beder dagtilbud ,4 60,6% Malling dagtilbud ,1 57,0% Mårslet dagtilbud ,1 60,6% Solbjerg dagtilbud ,5 57,5% Stavtrup dagtilbud ,5 68,8% Hasselager-Kolt dagtilbud ,0 54,7% Tranbjerg dagtilbud ,4 59,1% Rosenvang dagtilbud ,5 69,1% Søndervang dagtilbud ,4 74,9% Vestergård dagtilbud ,1 61,0% Viby dagtilbud ,6 68,9% Holme dagtilbud ,6 66,2% kvalitetsrapport 2011

9 Rundhøj dagtilbud ,3 58,2% Højbjerg dagtilbud ,5 61,4% Skåde dagtilbud ,6 60,0% Tovshøj dagtilbud ,8 65,8% Brabrand dagtilbud ,1 65,3% Gellerup dagtilbud ,7 57,7% Harlev dagtilbud ,6 58,8% Gl. Brabrand dagtilbud ,4 53,6% Sødalen dagtilbud ,2 63,1% Gl. Åby dagtilbud ,1 61,8% Åbyhøj dagtilbud ,2 53,8% Sabro dagtilbud ,9 55,6% Tilst dagtilbud ,5 67,7% Skjoldhøj dagtilbud ,0 61,1% Ellekær dagtilbud ,1 64,4% Langenæsen ,0% Specialdagtilbuddet Skovbrynet ,3 93,8% Kommune total/gns ,9 60,9% kvalitetsrapport

10 Skoler antal spor/klassetrin Gennemsnitligt antal planlagte undervisningstimer pr. fuldtidsansat lærer 2011/12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 2011/12 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 2010/11 Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse pr. elev 2010/11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage pr. elev 2010/11 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev i alt 2011 Afgangselever, der 3 mdr. efter afsluttet folkeskole 9. kl er påbegyndt en ungdomsudd 2011 Afgangselever, der 15 mdr. efter afsluttet folkeskole 9. kl er påbegyndt en ungdomsudd Samlet gennemsnit for afgangselever 2011 Antal elever i alt pr. fuldtidsstilling Klassekvotient Skole/undervisningsdelens samlede budget 2011 SFO s samlede budget kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 10. kl Bakkegårdsskolen ,6 32,40% 6,9 1,4 3,4 11,7 35,70% 82,80% 6,3 11,17 22, Jellebakkeskolen ,8 33,70% 6 0,3 2,6 8,9 51,30% 98,40% 7,6 13,48 21, Beder skole ,7 34,70% 7,5 0,5 2,9 10,9 39,50% 86,50% 7,4 12,86 21, Elev skole ,9 32,50% 6 0,3 3, ,1 19, Elsted skole ,3 34,40% 7,5 1,2 3, ,00% 89,60% 7,3 13,9 21, Engdalskolen ,80% 7,6 0,7 3,2 11,6 46,40% 94,00% 6,7 12,86 23, Tovshøjskolen ,1 32,60% 6,3 8,5 1,9 16,9 35,30% 40,50% 4 6,37 17, Gammelgaardsskolen ,8 32,80% 6,4 1,2 3,5 11,2 32,90% 98,10% 6,9 12,74 22, Sødalskolen ,4 33,80% 9 2,2 4,7 15,9 86,70% 80,00% 6,6 6,51 20, Hasle skole ,2 32,00% 7,7 4,9 3,9 16,5 62,10% 93,00% 6,9 10,12 20, Hasselager skole ,4 32,90% 7,5 2,9 2,6 13,1 16,00% 87,00% 4,8 11,88 20, Holme Skole ,1 33,90% 5,3 1,6 2,3 9,1 42,90% 87,80% 7,7 13,03 22, Højvangskolen ,2 33,10% 7,4 0,8 2,9 11,1 39,70% 86,80% 7,4 10,54 22, Kaløvigskolen (specialskole) 6,4 3,3 6,8 16, Katrinebjergskolen ,9 32,80% 7,6 4,3 3,6 15,5 27,90% 87,80% 6,5 9,61 22, Kragelundskolen ,6 33,80% 6,2 0,7 2,7 9,6 33,30% 92,80% 8,5 13, Langagerskolen (specialskole) 9,4 4,5 30,3 44, Lisbjergskolen ,3 32,50% 4,9 2,7 2,5 10,1 38,20% 7,6 11,36 24, Læssøesgades skole ,4 33,00% 8,6 3,5 2, ,00% 73,90% 6,5 7,19 18, Malling skole ,3 33,30% 5,8 0 2,4 8,2 32,10% 95,10% 7,2 12,94 21, Møllevangskolen ,1 34,30% 7,2 3,8 3,4 14,5 40,90% 82,10% 6,7 10,87 20, Mårslet skole ,1 34,40% 7,7 0,2 3, ,00% 93,40% 7,6 12,44 21, N.J. Fjordsgades skole ,8 33,60% 5,5 2,4 3,6 11,6 31,50% 83,30% 7,2 14,72 23, Risskov skole ,4 33,20% 5,6 0,2 3,6 9,5 54,40% 92,50% 8,3 13,15 24, Rosenvangskolen ,5 31,80% 6,7 0,5 2,5 9,7 37,80% 90,70% 7,5 12,62 23, kvalitetsrapport 2011

11 Rundhøjskolen ,7 34,50% 5,9 1, ,30% 80,30% 6,2 11,51 19, Sabro-Korsvejskolen ,80% 6,9 2 2,7 11,6 38,20% 85,40% 6,3 13,6 22, Samsøgades skole ,9 33,70% 7,7 1 3,2 11,9 25,00% 83,00% 6,8 14,63 24, Skovvangskolen ,8 34,10% 8,3 2,3 4 14,8 30,90% 83,90% 5,8 11,04 21, Skødstrup skole ,4 34,00% 6,6 0,2 3, ,20% 88,90% 6,8 15, Skåde skole ,6 33,00% 7,8 0,5 3,7 11,9 44,80% 91,90% 7,4 13,59 22, Solbjergskolen ,7 33,80% 6,9 0,7 2,9 10,4 41,00% 90,90% 5,6 12,71 22, Stensagerskolen (specialskole) 11,6 1,8 3,4 16, Strandskolen ,3 33,90% 4,9 0,2 3,7 8,8 57,10% 97,80% 7,9 14,4 23, Sølystskolen ,4 32,90% 6,3 0,6 3,5 10,5 36,80% 73,90% 7,4 13,27 21, Søndervangskolen ,8 34,00% 8,7 2,8 3,1 14,7 25,90% 76,50% 3,5 6,22 19, Tilst skole ,2 33,40% 7 2 2,9 11,9 53,00% 93,20% 6 13,22 22, Hårup skole ,2 33,90% 6,4 0,3 3,8 10,6 36,00% 81,80% 7,3 12,83 21, Tranbjerg skole ,9 32,90% 6,2 2,3 2, ,80% 86,00% 6,7 13, Vejlby skole ,6 33,40% 7,6 5,3 2,9 16,1 48,30% 86,40% 6,8 13,44 21, Vestergårdskolen ,9 33,50% 8,7 4,2 3, ,20% 76,20% 5,2 10,31 18, Viby skole ,3 34,10% 6,6 1,6 3,2 11,5 28,60% 83,00% 7 12,38 22, Virupskolen ,6 32,50% 7,1 0,8 1,9 9,8 25,00% 88,10% 7,7 14,32 20, Vorrevangskolen ,7 33,30% 7 5,8 2,8 15,6 22,40% 59,50% 6,1 8,22 19, Åby skole ,7 34,40% 6,6 1,5 3,5 11,7 25,00% 93,60% 7,7 13,83 21, Næshøjskolen ,6 33,90% 6,3 1,3 3,2 10,8 40,40% 73,50% 6,9 11,64 23, Skæring skole ,4 34,30% 5,9 0,7 3,4 10,1 54,00% 87,90% 7,7 12,66 23, Ellekærskolen ,9 33,10% 8,8 6,6 4,4 19,8 53,30% 73,80% 4,9 6, Skjoldhøjskolen ,5 33,00% 7,1 2,3 3,7 13,2 43,40% 89,10% 5,5 11,05 21, Lystrup skole ,8 33,20% 7,6 0,8 3,1 11,4 56,50% 87,10% 6,5 13,7 21, Grønløkkeskolen ,2 33,40% 7,5 0,4 2,4 10,4 24,40% 90,50% 6,8 11,89 21, Kolt skole ,1 31,00% 6,9 0,4 2,2 9,5 12,79 18, Center 10 - Århus High School ,90% 5,7 5,7 1,4 12,7 13,60% 2,9 12, kommune gns ,40% 6,8 1,6 3,1 11,6 38,60% 86,10% 6,9 11,95 21,9 kvalitetsrapport

12 FU-områdets sammensætning Brugere af FU-tilbuddet Økonomi Antal Antal Andel af områdets unge Samlet budget Budget pr. ung Fritids-/ ungdomsklubber Pædagogisk ledede legepladser skoledistrikter år år år Andel med år bopæl udenfor FO-tilbud Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger området Ung i Aarhus - Fritidscenter Horsensvej ,5% 41,5% 13,3% 8,1% 17,1% Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Vest ,6% 52,2% 17,1% 9,0% 12,4% Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Øst ,7% 49,4% 12,8% 7,0% 4,9% Ung i Aarhus - Fritidscenter Randersvej ,8% 50,7% 21,1% 11,4% 11,8% Ung i Aarhus - Fritidscenter Oddervej ,9% 49,5% 6,9% 3,7% 7,0% Ung i Aarhus - Fritidscenter Skanderborgvej ,8% 47,9% 18,1% 7,1% 11,7% Ung i Aarhus - Fritidscenter Toveshøj-Gellerup ,8% 24,1% 39,5% 12,1% 48,3% Ung i Aarhus - Fritidscenter Silkeborgvej ,5% 47,9% 17,0% 13,5% 11,0% Ung i Aarhus - Fritidscenter Viborgvej ,1% 33,5% 17,6% 10,6% 21,3% Kommune total/gns ,7% 44,1% 18,2% 9,2% 16,2% kvalitetsrapport 2011

13 Bilag 3: Udviklings- og tilsynspunkter 2012 Dagtilbud Arveprinsesse Carolines Børneasyl Tilsynspunkter: 1. Generel forældretilfredshed 2. Personaletrivsel, herunder sygefravær Beder dagtilbud 1. Anerkendende pædagogik - Kursusforløb for pædagogiske medhjælpere og dagplejere. 2. Butterfly-kursus for lederteamet. 3. Forældresamarbejde Beder Dagtilbud og Beder skole. 4. Implementering af budgetmodel - ressourcer til børn som udfordrer. 5. Overvægtige børn 6. Tværfagligt samarbejde i forbindelse med overgange Brabrand dagtilbud 1. Kommunikation 2. Sprog 3. Trivsel og arbejdsglæde Børnegården Rundhøj 1. Forældrenesinddragelse - i barnets læring og udvikling. 2. Personaletrivsel - trods forandringer 3. Strukturændringer - i forhold til ændringer i børnetallet Børnehaven Bjørnbakhus 1. Evalueringskultur 2. Inklusion 3. Kreativitet 4. Overgange 5. Sprog, læsning og kommunikation Børnehaven Dronning Alexandrines 1. Inddragelse 2. Kommunikation 3. Mobning 4. Sygefravær Børnehaven FADL 1. Kommunikation - hjemmesiden og forældrepjece. 2. Overvægt - øget opmærksomhed og handleplan 3. Respekt for grænser - handleplan og orientering 4. Status-og udviklingsmaterialet - videreudvikle brugen Tilsynspunkter: 1. Systematisk evaluering - Lokal udviklingsplan og læreplanstemaer. Børnehaven Frk. Ellen Gade 1. Hjemmeside. 2. Implementere læreplanstemaer 3. Respekt for grænser - information til forældre Børnehaven Hans Broges Vej 1. Forældreinddragelse - i barnets læring og udvikling 2. Kommunikation og forældreinddragelse 3. Overgange til skole Børnehaven Kernehuset 1. Fællesskabet og inklusion 2. Hjemmesiden 3. Mobning og venskaber 4. Pædagogisk læreplan - Synliggørelse af processer, sammenhæng mellem mål og resultat, og inddragelse af forældre. 5. Respekt for grænser - formidling og synliggørelse. Børnehaven Kløverparken 1. 4-kløversamarbejde 2. Bus-fællesskabet 3. Projekt Fællesskaber for alle. 4. Robuste Børn 5. Øget samarbejde med Børnehaven Arendalsvej omkring storbørns-gruppe. Børnehaven Lauge Kochs Vej 1. Forældretilfredshed - forventningsafstemning 2. Fusionsarbejdet arbejde med basis. Børnehaven Mosegården 1. Formidling omkring læring. 2. Hjemmeside. Børnehaven S.V.Å % målsætningen - med fokus på aktiviteter for drenge. 2. Evaluering af de pædagogiske læreplaner, herunder udvikling af sprogarbejdet. kvalitetsrapport

14 3. Forældresamarbejdet - synliggørelse af pædagogikken. 4. Kompetenceudvikling af personalet. Børnehaven Skovgårdsparken 1. Differentiering - udfordringer for alle 2. Kommunikation - Synliggørelse af effekt og den daglige pædagogiske praksis Børnehaven Stenhøjgård 1. Aktiviteter for kommende skolebørn. 2. Fastholdelse af arbejdsglæden. 3. Læringsstile. Børnehuset Thunfisken 1. Læring 2. Overgange Børnely 1. Formidling/kommunikation, herunder forventningsafstemning. 2. Udvikling af netværk/forretningsplan Charlottehøj dagtilbud 1. Forældreinddragelse med fokus børnenes læring og udvikling samt mobning 2. It/hjemmesider. 3. Kommunikation - til forældre og medarbejdere 4. Sprog - fortsat fokus på børnenes sproglige udvikling og kommunikation til forældre 5. Trivsel og sygefravær Chr. Sogns Menighedsbørnehave 1. Hjemmeside 2. Projekt Fællesskaber for alle kløversamarbejde. 4. Bus-fællesskabet. 5. Robuste Børn. 6. Samarbejde med Kløverparkens Børnehave omkring storbørns-gruppe. Christiansbjerg dagtilbud 1. Børns robusthed 2. Forældreinddragelse. Dagtilbud Hasle 1. Forældreinddragelse 2. Hjemmeside 3. Inklusion 4. Kost og BMI Egmontgården 1. Den pædagogiske læreplan - revidering og evaluering 2. Forældresamarbejdet - med særligt fokus på den tidlige/ forebyggende indsats. Ellekær dagtilbud 1. Formidling af daglige aktiviteter 2. Nedbringelse af sygefravær 3. Overvægt blandt børnene - øget fokus 4. Respekt for grænser - formidling Elsted dagtilbud 1. De pædagogiske lederes trivsel 2. Forældresamarbejde/inddragelse. 3. Mobning og sociale kompetencer. Der skal arbejdes med at synliggøre mobbestrategien. 4. Sundhed, kost og bevægelse. Tilsynspunkter: 1. Mål samt evaluering af læreplanstemaer. 2. Børnehuset Indelukket - handlingsplan skal udarbejdes. Frederiksbjerg dagtilbud 1. Arbejdspladskultur - mening i arbejdet 2. Evaluering 3. Forældresamarbejde Gellerup dagtilbud 1. Evalueringskultur - i forhold til arbejdet med læreplanerne 2. Kommunikation - til forældre 3. RULL - det nye byggeri, inddragelse og gode processer Gl. Brabrand dagtilbud 1. Bedre fysiske rammer 2. Kommunikation og inddragelse af forældre 3. Trivsel og sygefravær Gl. Åby dagtilbud 1. Dokumentation - Mere systematik og evaluering. 2. Forældreinddragelse 3. Kommunikation Forældreinformation, BørneIntra, etc. 4. Kompetenceudvikling både for ledelsesteam og medarbejdere. 14 kvalitetsrapport 2011

15 Harlev dagtilbud 1. Forældreinddragelse - hvor meget vil forældrene inddrages? 2. Højne brug af intra. 3. Kompetenceudviklingsforløb - med Gl. Brabrand dagtilbud. 4. Motorik, kost og bevægelse. 5. Sundhed og trivsel for medarbejderne. Hasselager-Kolt dagtilbud 1. At skabe indre motivation i de ydre krav 2. Faglig kommunikation - Det narrative og den gode historie. 3. Forældreinddragelse og information 4. Hjemmeside/Børneintra 5. Mobning - pilotprojekt 6. Sundhed, krop og bevægelse, med udgangspunkt i BMI-tal. 7. Sygefravær Hjortshøj dagtilbud 1. Mobning. 2. Opfølgning på trivselsundersøgelse for dagplejere 3. Pædagogisk læreplan - mål og evaluering 4. Respekt for grænser - formidling og synliggørelse. Holme dagtilbud 1. Fastholdelse af den høje forældretilfredshed 2. Ledelsesudvikling 3. Medarbejderudvikling - højnelse af kvaliteten i det pædagogiske arbejde 4. Visioner og evaluering - hvad er kvalitet er for dagtilbuddet? Højbjerg dagtilbud 1. Den pædagogiske læreplan - fælles fundament med lokalt særpræg. 2. Kommunikation og forældresamarbejde 3. Trivsel og arbejdsglæde Hårup-Elev dagtilbud 1. Kommunikation herunder forældreintra, fælles forældrepjece m.m. 2. Mål og evaluering af læreplaner herunder også mål for børn med særlige behov. 3. Respekt for grænser - information til forældre og medarbejdere 4. Sundhed og motion Jellebakken dagtilbud 1. Fusion herunder kommunikations- og IT-strategiplan 2. Mere heterogen medarbejdersammensætning. 3. Tværfagligt samarbejde i lokaldistriktet i 0-18 års perspektiv Tilsynspunkter: 1. Mål samt evaluering af læreplanstemaer. Langenæsen 1. Evaluering, SUS materialet 2. Sprogvurderinger 3. Udvikling af netværk/forretningsplan Langenæsstien dagtilbud 1. Bæredygtighed, co2 neutralitet, papirløshed. 2. Forældreinddragelse Lindegården 1. Forældreinddragelse. 2. Lokal udviklingsplan - fokusområder, tegn og resultater 3. Økonomi Lisbjerg dagtilbud 1. Lokal udviklingsplan - handleplaner for inklusion, dialogisk læsning, voksne på legepladsen 2. Organisering af morgenstunden 3. Personaleudvikling og faglig sparring 4. Pædagogiske arrangementer 5. Synliggørelse af pædagogisk praksis Lystrup dagtilbud 1. Den pædagogiske læreplan - evaluering 2. Forældresamarbejde og kommunikation 3. Overgange til børnehave/skole 4. Trivsel - personale og pædagogiske ledere Tilsynspunkter: 1. Skærpet tilsyn med Hasselhøj. Læssøesgade dagtilbud 1. Kreativitet 2. Robuste børn Tilsynspunkter: 1. Den pædagogiske læreplan - evaluering. kvalitetsrapport

16 Løgtengården 1. Dokumentation og kommunikation formidling. 2. Integration i nyt hus Malling dagtilbud 1. Forældreinddragelse - i børnenes læring og udvikling. 2. Hjemmeside / børneintra. 3. Styrke den sociale kapital. Møllevang dagtilbud 1. Fællesskab - i dagtilbuddet og på tværs af distriktet 2. Kommunikationsstrategi, med særlig vægt på Børneintra. 3. Kost og bevægelse hhv. sundhed og trivsel. 4. Pædagogisk læreplan - reviderede læreplaner i flere af afdelingerne, herunder formidling. 5. Sprogindsatsen på tværs i dagtilbuddet. Mårslet dagtilbud 1. Organisationstræet - samarbejde på tværs, videndeling, videnbank og sparring. 2. Den pædagogiske læreplan - evaluering af læreplanstemaer 3. Forældreinddragelse og synliggørelse af pædagogisk praksis 4. Hjemmeside/BørneIntra 5. Inklusion - Ny model for børn med særlige behov 6. Overgang til skolen Nørrebro dagtilbud 1. Fællesskaber for alle. 2. Overgange Riisvangen-Ellengården 1. 4-kløversamarbejde 2. Bus-fællesskabet 3. Projekt Fællesskaber for alle. 4. Robuste Børn 5. Udviklingsprojekt om kreativitet i livsformer Risskov dagtilbud 1. Evaluering af læreplanstemaerne 2. Forældresamarbejde og oplevelsen af forældreinddragelse omkring det enkelte barn 3. Hjemmesiden skal være opdateret 4. Inklusion 5. Udvikling af lederteamet 6. Øget antal sprogvurderinger Rosenvang dagtilbud 1. Etablering af distriktssamarbejdet - samarbejde med skolen. 2. Evaluering der giver mening 3. Inklusion - herunder brug af ny ressourcepædagog. 4. Lokale udviklingsplan - implementering 5. Organisering af dagligdagen. Rundhøj dagtilbud 1. Fastholdelse af børn i området. 2. Kommunikation/hjemmesiden - formidling til forældre. 3. Kulturelle udtryksformer. 4. Overgange - dagtilbud og skole Sabro dagtilbud 1. Hjemmesiden/IT 2. Kommunikation - til forældre. 3. Sociale kompetencer og inklusion, herunder kommunikation til forældre. Sct. Anna 1. Fagligheden højnes 2. Forældreinddragelsen 3. Overgange - fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Skejby-Vorrevang dagtilbud 1. Forældreinddragelse 2. It - udforske og udvikle. 3. Kommunikation Skjoldhøj dagtilbud 1. Børneintra/hjemmesiden 2. Forældreinddragelse - tydeliggøre den pædagogiske praksis 3. Kost og bevægelse - med fokus på overvægt blandt børn 4. Respekt for grænser - formidling til medarbejdere og forældre Skovbørnehaven Skovtrolden 1. Børns motoriske udvikling 2. Kommunikation til forældre 3. Personaletrivsel og tilfredshed 16 kvalitetsrapport 2011

17 Skovslottet 1. Hjemmesiden - opdateres/udvikles 2. Implementering af et Pædagogisk årshjul 3. Relationer og venskaber Skovvangen dagtilbud 1. Metodeudvikling 2. Natur 3. Robuste børn og robuste voksne 4. Sprog med fokus på børn med dansks om andetsprog Skt. Johannes Sogns Menighedsbørnehave 1. Forældretilfredshed - forventninger 2. Fusionsarbejdet arbejde med basis. Skæring dagtilbud 3. Forældreinddragelse (samarbejde) 4. Grøn profil (skov- og naturprofil) 5. Pædagogisk lærerplan. Skødstrup dagtilbud 6. Den pædagogiske læreplan - synliggøre arbejdet med lærerplantemaerne 7. Fællesskab - synliggørelse af indsatser mod ex. Mobning 8. Hjemmesiden skal opdateres 9. Pædagogisk læreplan - evaluering og systematik 10. Respekt for grænser - information til forældre 11. Sprogvurderinger - af alle børn Skåde dagtilbud 12. Børns læring og udvikling. 13. Dagtilbuddets læringsrum, læringsmål og evaluering. 14. Den attraktive arbejdsplads. 15. Forældresamarbejde og samspil. 16. It og Børneintra. 17. It som redskab til at understøtte de 6 læreplanstemaer. 18. Rummelighed - beskrivelse af mål i den lokale udviklingsplan Solbjerg dagtilbud 19. Handicapdelen fordelingsmodel 20. Hjemmesiden/Børneintra få skabt en fælles platform 21. Mobning italesættelse 22. Overvægt blandt børnene 23. Sprog Specialdagtilbuddet Skovbrynet 24. Ledelse 25. Læring og udvikling 26. Kommunikation - internt og eksternt (hjemmeside o.l.) 27. APV og trivsel 28. Medarbejderkompetencer 29. Organisering af dagtilbuddet Stavtrup dagtilbud 30. Forældresamarbejdet - med fokus på kommunikationen. 31. Modtagelse af nye børn og deres familier. Strandens dagtilbud 32. Butterfly kursus (fortsættelse og udvidelse fra sidste kvalitetssamtale) 33. Forældresamarbejde 34. Hjemmeside 35. Respekt for grænser - information til forældre Sødalen dagtilbud 36. Børneintra. 37. Evaluering og videndeling 38. Forældreinddragelse - herunder kommunikation. Sølyst dagtilbud 39. Arbejdet om H-model. 40. Forældresamarbejde 41. Lokalt distriktsarbejde Søndervang dagtilbud 42. Hjemmesiden. 43. Overgang til skole - samarbejde og tilbagemelding fra skolen 44. Trivsel for medarbejderne. Tilst dagtilbud 45. Børnenes BMI 46. Forældreinddragelse 47. Hjemmeside, herunder brugen af it. 48. Sygefravær Tovshøj dagtilbud 49. Evalueringskultur 50. Forældresamarbejde, herunder kommunikationsformer/strategier kvalitetsrapport

18 51. Inklusion mobning/trivsel og venskaber Tranbjerg dagtilbud 52. Inklusion/fællesskaber - fælles personalemøde 53. Kommunikation og formidling - herunder forældrenes brug af BørneIntra 54. Sprog - sprogvurdering af alle? Trige-Spørring dagtilbud 55. Forældresamarbejdet, herunder kommunikation 56. Idrætscertificering 57. Ledelse 58. Sprog (dialogisk læsning), idrætscertificering, dialogisk ledelse, forældresamarbejde. Trøjborg dagtilbud 59. Dialog og refleksion om pædagogikken i dagtilbuddet. 60. Evaluering herunder videndeling i forbindelse med overgange. 61. Fælles pædagogiske værdier for alle i dagtilbuddet. 62. Ledelsesteamets fortsatte udvikling Vejlby dagtilbud 1. Forældresamarbejde og forældreinddragelse 2. Læreplanstemaer; udarbejde mål der viser progression 3. Overgange og sammenhænge 4. Pædagogiske lederes trivsel Tilsynspunkter: 1. Mål for børn med særlige behov 2. Respekt for grænser - udarbejde politik Vestergård dagtilbud 1. Fusionen - samling af dagtilbuddet. 2. Inklusion og meningsfulde fællesskaber. 3. Sprog. Øget fokus på sproget på 0-3 års området. Viby dagtilbud 1. Fortsat arbejde omkring fusionen. 2. Inklusion / H model. 3. Kommunikation / Børneintra / Personaleintra. 4. Sprog og sprogvurdering. Vuggestuen Frederiksgården 1. Emneuger 2. Forældresamarbejde/dokumentation - synliggøre den pædagogiske praksis. 3. Kønsopdelte aktiviteter 4. Overgang til børnehave Vuggestuen Katrinebjergparken 1. 4-kløversamarbejde 2. Bus-fællesskabet 3. Personaleudvikling - projekt med individuel plan 4. Projekt Fællesskaber for alle. 5. Robuste Børn Vuggestuen Skjoldhøj 1. Forældretilfredshed- og samarbejde 2. Hjemmeside - kommunikation om hvad dagtilbuddet kan. 3. Personaletrivsel og tilfredshed Ø-gaderne dagtilbud 1. Forældresamarbejde 2. Fælles læreplaner for at styrke 95 % -målsætningen og sprogarbejdet. 3. Inklusion og Fællesskaber for alle 4. Lokaldistriktssamarbejde, herunder overgange Åbyhøj dagtilbud 1. Kommunikation 2. LP-modellen og overgange 3. Relationer 4. Trivsel og sygefravær 5. Udfordring for det enkelte barn skoler Bakkegårdsskolen 5. Fysiske rammer: Udearealerne deles op i mindre indsatsområder (hvad vil vi gerne og hvorfor?) 6. SFO ens arbejde med rammer, mål og indhold 7. Sygefravær Beder skole 1. Åbne skolen, kommunikation udadtil. 2. Differentiering (år 3) 3. Inklusion 4. Sundhed Center 10 - Århus High School 1. Karakterer og faglig udvikling 2. Sundhed/rygning 3. Ulovligt fravær 4. Ungemiljøet 18 kvalitetsrapport 2011

19 Elev skole 1. Elevtrivsel, herunder mobning og overvægt. 2. Samarbejde mellem SFO og hhv. dagtilbud og klubben, så der skabes sammenhængende og gnidningsløse overgange. 3. Skole-hjem samarbejde, herunder kommunikation. Ellekærskolen 1. Fokus på mobning. 2. Fokus på sundhed/fedme 3. Karaktererne skal stadig forbedres 4. Nedbringelse af fravær i skolen 5. Nedbringelse af SFO-fravær 6. Økonomi Tilsynspunkter: 1. Økonomi Elsted skole 1. Øget fokus på bekymrende fravær. 2. Styrkelse af skole-hjem-samarbejde, herunder også samarbejde mellem skolebestyrelsen og SFO-forældrerådet. 3. Styrket samarbejde mellem skole og SFO, herunder lærer-pædagog-samarbejdet. Engdalskolen 1. Forældretilfredshed: Forældrene er mindre positive over for skolen end eleverne. 2. Lærer/pædagog samarbejde (arbejdet er beskrevet i en samarbejdsaftale). 3. SFO forældretilfredshed. 4. Udfordring af den fagligt stærkeste fjerdedel af eleverne. Gammelgaardsskolen 1. Ledelse af klasser og børnegrupper 2. Motivation og mestring 3. Relationskompetencer Grønløkkeskolen 1. Elevfravær 2. Faglig refleksion. 3. Overvægt/sundhed og trivsel Hårup skole 1. Elevtrivsel, herunder mobning og overvægt. 2. Samarbejde mellem SFO og hhv. dagtilbud og klubben, så der skabes sammenhængende og gnidningsløse overgange. 3. Skole-hjem samarbejde, herunder kommunikation. Hasle Skole 1. Børnenes sundhed. 2. Forbedring af de store elevers trivsel. 3. Nedbringelse af fravær. Hasselager skole 1. Det faglige niveau ved afgangsprøven herunder undervisningsdifferentiering og elevfravær. 2. Elevernes medbestemmelse 3. Inklusion og det inkluderende forældresamarbejde. 4. Kommunikation. 5. Skolens økonomi Højvangskolen 1. Implementering af strukturændringer i undervisningsog fritidsdelen 2. Indsatsen ift. 95 % målsætningen 3. Øget trivsel for eleverne 4. Stabilisering af økonomi 5. Udvikling af kommunikationsplan Holme Skole 1. Kompetente medarbejdere: Videndeling og inspiration kræves for at højne niveauet. 2. Læringsmiljøer, herunder inddrages udendørsarealerne også. 3. Samarbejde på tværs: Altid mindst en samarbejdspartner. Jellebakkeskolen 1. Evt. fusion mellem Vejlby Skole og Jellebakkeskolen. 2. Inklusion. 3. Kvalificering og udvikle anvendelse af evalueringsmetoder i SFO. 4. Tværmagistratslige områdesamarbejde (dagtilbudsleder FU-leder og skoleleder rammersætter). Katrinebjergskolen 1. Strategi for at se alle. 2. Det interne og eksterne samarbejde med fokus på overgange og helhed. Kolt skole 1. 1 års LUP. 2. Inklusion, herunder forældregruppens ressourcer iht. kvalitetsrapport

20 Folkeskolens Fællesskaber og et fælles MED-udvalg hvor begge skoler er repræsenteret. 3. Lokalområdets styregruppe arbejder med at give områdets personale efteruddannelse. 4. Mindre sygefravær og øget personaletrivsel. 5. Sikker og stabil drift af skolen. Kragelundskolen % målsætning: Samarbejde med skolebestyrelsen vedr. tre måneders indsats om elevernes robusthed. 2. Ønskeligt, at SFO har 100 % af de tosprogede børn i indskoling i SFO. 3. Pædagogik og forældresamarbejde i nye rammer. 4. Tydeliggørelse af mål. Læssøesgades skole 1. Det udvidede og aktiverende forældresamarbejde 2. Fokus på skolens partnerskaber: Oplagt fokus er Ny Nordisk Skole. Langagerskolen 1. Evaluering af Team J og skoletilbuddet 2. Handleplaner for elevernes fravær og erfaring med arbejdet med skolevægring 3. Hvad er kvalitet i forhold til forældresamarbejdet? 4. Ungdomsklub fra kl til kl i samarbejde med Ungdommens Røde Kors og evt. FU i Område Skanderborgvej Lisbjergskolen 1. Fælles i området: 95 % målsætningen 2. Indskoling: Helhedsskole baseret på KRAI-modellen. 3. Mellemtrin: Aldersintegration i hjemmedimensionen og på udehold som det ene og fokus på integration af SFO og klub for Årgang, Overbygning: Udvikling af samspil på tværs mellem skoledel og FU/ ungdomsklub 4. Ny faseopdeling og ledelsesstruktur Lystrup skole 1. Arbejdsmiljø. Herunder faglighed TAP/SFO/UV/ 2. Børns trivsel. Anerkendende pædagogik, rummelighed 3. Inklusion og rummelighed 4. Sundhed/kost 5. Tosprogede børn Malling skole 1. Forældresamarbejde (inddragelse af forældrene i beslutninger vedr. skolen og inddragelse af forældrene i spørgsmålet om elevernes læring) 2. Inklusion optimering af pædagogik. Fokus på videndeling. 3. IT-didaktik: Ønske om at IT bliver en naturlig del af undervisningen i alle fag. Mårslet skole % inddragelse 2. Elevernes medindflydelse og inddragelse 3. Kompetenceudvikling 4. Skole hjem samarbejde forældresamarbejde-/tilfredhed 5. Udviklingsgruppe IT/Den digitale didaktik = IT handleplan Møllevangskolen 1. Børnenes trivsel: Udarbejdelse af årsplan for tiltagene for alle årgange. 2. Fortsat arbejde på nedbringelse af lærernes sygefravær 3. Opmærksomhed på til- og frastrømning af elever. N.J. Fjordsgades skole % målsætning 2. Afprøvning af de overordnede strategier ift. visionerne om det nye byggeri. 3. Faglighed: Matematik/dansk som andetsprog 4. Pædagog/lærer samarbejde 5. Skole/hjem kommunikation Næshøjskolen 1. Faglighed som paraply (differentiering, Læs & Lær mm.) 2. Kommunikation 3. Medarbejdertrivsel Risskov skole 1. Implementering af ny struktur/organisering 2. Kommunikation internt og eksternt 3. Mere opmærksomhed på emnet Respekt for grænser 4. Professionalisme med fokus på tværfagligt samarbejde i udskolingen og faglig videndeling Rosenvangskolen % målsætning: UU, frafald og hvor/hvad kan skolen bidrage med 2. Distriktsskole fusion a. styrkelse af strategisk ledelsesniveau b. lærer-/pædagogsamarbejdet c. Integration, forældreinddragelse, bruger/forbruger 3. Overgang fra dagtilbuddet til skole/sfo 4. SFOs pædagogiske mål Rundhøjskolen 1. Distriktssamarbejde: Ledelsesfællesskab med dagtilbud. 20 kvalitetsrapport 2011