ÅRSRAPPORT RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

Transkript

1 ÅRSRAPPORT RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 2012

2 Rådet for Socialt Udsatte Rådet for Socialt Udsatte skal være talerør for hjemløse, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende, alkoholmisbrugere og andre socialt udsatte. Læs mere om Rådet for Socialt Udsatte i kommissorium for Rådet bagerst i rapporten. Medlemmerne er personligt udpeget af socialministeren se medlemslisten modstående side. Rådets opgaver er: At følge den sociale indsats overfor de svageste grupper At stille forslag til en forbedret indsats overfor de svageste At stille forslag om, hvordan det civile samfund kan inddrages stærkere i det sociale arbejde At udarbejde en årlig rapport om situationen for de svageste grupper

3 Rådet for Socialt Udsatte består af: Jann Sjursen, lærer, fhv. minister og medlem af Folketinget, generalsekretær for Caritas, formand for Rådet. Jens Erik Rasmussen, fhv. generalsekretær i Blå Kors i Danmark. jer@blaakors.dk Nina Brünés, socialsygeplejerske, KABS, næstformand for Rådet. Nina.b@privat.dk Bjarne Lenau Henriksen, præst og fhv. chef for Kirkens Korshær. bjarnelenau@gmail.com Karl Bach Jensen, udviklingskonsulent i Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), egen brugererfaring med psykiatrien. karl@lap.dk Flora Ghosh, centerchef i Center Liva Rehab. flora@livarehab.dk Cliff Kaltoft, sekretariatsleder i Landsforeningen af Væresteder (LVS). lvsinfo@mail.dk Joan Münch, programchef i Frelsens Hær. joan_munch@den.salvationarmy.org Hanne Thomsen, formand for Missionen blandt Hjemløse. hanne.thomsen@gmx.com Henrik Thiesen, hjemløselæge i Københavns Kommune. alkodoktor@dadlnet.dk Fra februar 2012 Ole Skou, socialjurist, udviklingskonsulent i SAND de hjemløses landsorganisation og bestyrelsesformand for Hus Forbi. os@sandudvalg.dk Mille Schiermacher, antropolog, projektleder ved Det Grønlandske Hus i København. ms@sumut.dk 3

4 4 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2012

5 INDHOLD Forord Socialt udsattes situation sammenfatning Reformernes år Personligt ombud Stop afmagtspsykiatrien Bedre indsats for socialt udsatte misbrugere Fortsat fokus på hjemløshed Kommunerne og socialt udsatte Socialt udsattes sundhed år med Rådet for Socialt Udsatte Oversigt over forslag Rådets udadrettede aktiviteter siden juni Summary in English Rådets kommissorium

6 Forord Det betyder noget, hvordan vi taler om og med hinanden. Det handler dybest set om respekt og anerkendelse. Når det gælder den værdimæssige italesættelse, har hverken den nuværende eller den tidligere regering haft en heldig hånd omkring præsentationen af deres udspil til reform af førtidspension og fleksjob. Den nuværende regerings udspil til en førtidspensionsreform har titlen En del af fællesskabet og blev præsenteret på en måde, så kun arbejde er lig med fællesskab. Rådet for Socialt Udsatte synes, det er meget efterstræbelsesværdigt at være i et arbejdsfællesskab, hvis det er muligt. Men med sloganet og udmeldingerne omkring reformen blev førtidspensionister dømt ude af fællesskabet. Var retorikken bedre under den tidligere regering? VK-regeringens udspil til en førtidspensionsreform var på lange stræk det samme som det nuværende udspil og blev solgt med formuleringer om, at: Ingen skal efterlades på perronen. Med en førtidspension forstås. I stedet for en inkluderende og inddragende retorik landede begge regeringer med det modsatte. Skattereformen med titlen, Danmark i arbejde skattereform er en reform for dem, der arbejder. Andre er ikke med i det fællesskab, selvom de skal bidrage til, at de heldige på arbejdsmarkedet kan få skattelettelser. Socialt udsatte drømmer også om at kunne få lov til at bidrage til samfundet. Du vil gerne føle, at det er okay, at du er her, som en deltager formulerede det på et af Rådets dialogmøder med mennesker ramt af fattigdom. Problemet er, at de krav, som samfundet stiller op for at være en del af arbejdsfællesskabet, er for høje, og det er desværre ikke de barrierer, der arbejdes på at gøre mindre. Alle mennesker er unikke og har værdi i sig selv. Det gælder selvfølgelig også mennesker, der mister fodfæstet i livet eller på arbejdsmarkedet. Alle kan miste fodfæstet, selvom nogle sikkert har større risiko for det end andre. Det afgørende er, at der sættes ind med hjælp i tide. Vores velfærdssamfund er imidlertid ikke så velfungerende og fintmasket, som det burde være. Alt for mange får først den rigtige hjælp, når problemerne bliver så store og så mange, at en massiv indsats er nødvendig. Der er brug for rettidig omhu nu for disse mennesker. Socialt udsatte skal igen prioriteres højt på den politiske dagsorden. 6 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2012

7 Kommunerne lægger sig i selen for at overholde de stramme budgetter, der er aftalt med regeringen. I 2011 sparede kommunerne oven i købet mere, end det var nødvendigt for at overholde aftalen. Det kan udsatte borgere også mærke. Af kommunernes regnskaber og budgetter fremgår det, at lavtærskeltilbud som væresteder, opsøgende arbejde mv. i særlig grad må holde for. Med den økonomiske krise er der ikke længere råd til socialt udsatte. Men giver krisen ikke flere socialt udsatte, så der er et endnu større behov? Selvfølgelig! Rådet for Socialt Udsatte kan positivt konstatere, at de såkaldte fattigdomsydelser (næsten) er blevet afskaffet, at stofindtagelsesrum nu er en realitet, at rehabilitering er sat på dagsordenen m.v. Meget lykkes i den konkrete indsats for socialt udsatte. Der er dog fortsat røde tal på den sociale bundlinje. Fx stiger antallet af hjemløse. Rådets årsrapport afspejler, at der er nok at tage fat på, selvom der skal spares. Men hvorfor skal der spares i forhold til socialt udsatte? Og når det åbenbart skal være: Hvorfor skal der spares så meget? Den nye regering overtog en nedskæring af de statslige administrative udgifter på 5 procent fra den afgående regering. Det afledte en omstrukturering i Social- og Integrationsministeriet. I den forbindelse besluttede social- og integrationsministeren en udflytning af Rådets sekretariat fra departementet. Indtil 1. februar 2012 blev sekretariatsfunktionen for Rådet varetaget af et fagkontor i Social- og Integrationsministeriet. Nu har Rådet sit eget sekretariat, som har til huse i et lokalefællesskab med sekretariatet for Det Centrale Handicapråd. Rådet er tilfreds med at have sit eget sekretariat, men i forbindelse med udflytningen besluttede ministeren imidlertid ikke blot at skære bevillingen med de 5 procent, som var det gennemsnitlige sparekrav, men med næsten 1 mio. kr. hvad der svarer til ca. 25 procent af den faste bevilling. Rådet beklager stærkt denne svækkelse af Rådets arbejde. Den 29. april i år fyldte Rådet for Socialt Udsatte 10 år. Rådet har hele tiden arbejdet på at udvikle sin rolle som talerør for socialt udsatte. Det gør vi fortsat og tager gerne 10 år mere. Sagen, bedre forhold for socialt udsatte fordrer, at Rådet hele tiden udvikler sin rolle og forholder sig til de nye problemer og muligheder. Rådet har i det forgangne år sagt farvel til sekretariatschef Peter Juul. Han har gennem årene sikret, at Rådet har stået på et fagligt solidt fundament, når socialt udsattes sag skulle tales. Med sin store viden om socialpolitik, sin sikre politiske fornemmelse, sin sociale indignation og sit altid gode og smittende humør, har Peter sat et stort præg på Rådets arbejde og på Rådets gode ry. En stor tak til Peter Juul for indsatsen. Velkommen til Mille Schiermacher og Ole Skou, der er blevet nybeskikket til Rådet. Tak til rådsmedlemmerne for et godt samarbejde og vilje til at løfte opgaven med at komme med forslag til, hvordan forholdene kan forbedres for socialt udsatte, og med at være et kritisk og konstruktivt talerør. Tak til sekretariatet, der også under Ole Kjærgaards ledelse dygtigt bistår Rådet. Endelig tak til de mange samarbejdspartnere og enkeltpersoner, der på forskellig vis har bidraget til Rådets arbejde. Redaktionen af Årsrapport 2012 er afsluttet ultimo juni 2012 og dækker Rådets arbejde siden sommeren 2011 God læselyst! Jann Sjursen Formand for Rådet for Socialt Udsatte 7

8 KAPITEL 1 Socialt udsattes situation sammenfatning Der blev udskrevet valg kort tid efter offentliggørelsen af Rådets årsrapport 2011, den 24. august 2011 på Brugernes Bazar i Odense. Den afgående regering sluttede desværre udsattepolitikken af med skatteministerens underskrift samme dag på bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Bekendtgørelsen gør det muligt at trække op til 400 kr. om måneden i kontanthjælpen, hvis den udsatte har gæld i form af DSB-bøder, DR-licens eller andre afgifter. Valget den 15. september 2011 førte til et skift på regeringsposterne. Det har givet nogle få, men vigtige skift i politikken over for socialt udsatte. Først og fremmest er fattigdomsydelserne i hvert fald de fleste afskaffet. Kontanthjælpsloftet, starthjælp og den særlige 225 timers-regel blev i finanslovsaftalen med Enhedslisten fjernet pr. 1. januar Efter regeringens beregninger er ca helårspersoner blevet løftet til almindelig kontanthjælp. Det er et stort fremskridt. Der er stadig mange unge under 25 år, der må leve af en kontanthjælp på kr. (5.662 kr. efter 6 måneder), der er så lav, at de dårligt kan betale for et sted at bo. Det er bekymrende og kan være en af forklaringerne på stigningen i unge hjemløse (jf. kapitel 6). Regeringen ophævede også begrænsningen på en families samlede beløb i form af børnefamilieydelser, der betød, at det tredje barn og derover ville få begrænset ydelsen. Det var også et vigtigt element i bekæmpelsen af fattigdom. Debatten om afskaffelsen af fattigdomsydelserne kørte af sporet med Carinadebatten. I pressen og blandt politikere er der et stort ønske om, at ethvert socialt problem skal illustreres med konkrete eksempler. Statistik, forskning eller andre tredjehåndsberetninger var ikke nok, der skulle kød og blod på bordet. Carina blev i første omgang præsenteret som en enlig mor ramt af kontanthjælpsloftet og fattig. Ved nærmere eftersyn var Carina ikke ramt af kontanthjælpsloftet, men havde en normal kontanthjælp. Hun havde et rådighedsbeløb efter skat og husleje, som var rimeligt. Eksemplet gav anledning til, hvad Rådet opfattede som en afsporing af fattigdomsdebatten. Den blev til en debat om, at afskaffelsen af fattigdomsydelser var urimelig, for Carina var ikke fattig men som nævnt heller ikke omfattet af fattigdomsydelserne. Rådet forsøgte at fremme en mere saglig debat om fattigdomsdebatten og arrangerende en konference den 12. december 2011 i Landstingssalen på Christiansborg. Formålet var at få debatten på sporet igen, uden at enkeltpersoner skulle fremstilles som prygelknabe og uværdigt trængende. Pointen var at nuancere indholdet i debatten ved at lade forskere fremlægge forskningsresultater, der bl.a. viste de negative sociale konsekvenser af de laveste sociale ydelser og starthjælp og den beskedne forskel i beskæftigelse, der har vist sig at være ved indførelsen af ydelserne. Det er ikke for alvor lykkedes at nuancere debatten Carina-sagen bliver stadig brugt som bevis for, at det ikke var rimeligt at afskaffe fattigdomsydelserne, og at det ikke kan betale sig at arbejde for kontanthjælpsmodtagere. Det er efterfølgende blevet fremført, at sagen måske snarere illustrerede 20 års forsømmelser i den sociale indsats. Regeringen har nu nedsat det ekspertudvalg om fattigdomsgrænser, som blev lovet i regeringsprogrammet. Eksperterne 8 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2012

9 skal frem til foråret 2013 udarbejde et beslutningsgrundlag til regeringen om fattigdomsgrænser, hvad forskellige grænser kan vise om fattigdom, og hvordan grænserne kan bruges i en fattigdomsbekæmpende politik. Rådets formand Jann Sjursen er blevet medlem af ekspertgruppen. Med regeringsskiftet er der også vedtaget et lovforslag, der gør det muligt for kommunerne at indrette stofindtagelsesrum. Det er et stort fremskridt, som Rådet har anbefalet i en årrække. Forhåbentlig vil det medvirke til at give udsatte stofmisbrugere mere værdige og mindre sundhedsfarlige forhold til stofindtag. Det vil forhåbentlig medføre et fald i antallet af narkodødsfald i løbet af en kortere årrække. Men der er fortsat mange uløste problemer på misbrugsområdet (jf. kapitel 5). Du vil gerne føle, at det er okay, at du er her Regeringen har også lanceret en række reformer, der skal genoprette økonomien og skabe balance på de offentlige budgetter. Førtidspensionsreform, skattereform og kontanthjælpsreform skal alle bidrage til at mindske udgifterne. Der er også annonceret en socialreform ikke som ét samlet udspil, men som en række mindre lovændringer, der i løbet af en periode vil gøre det ud for en reform. Der er behov for at reformere den sociale indsats. Der er behov for, at grundlæggende værdier som en værdig, respektfuld og anerkendende behandling af socialt udsatte kommer i fokus. Mange socialt udsatte føler sig ikke behandlet som mennesker, men set som en sag, et problem, en udgift, når de henvender sig for at få hjælp. Mange får ikke den hjælp, de har behov for her og nu, hvor den socialt udsatte er motiveret for eksempelvis misbrugsbehandling. Der er alt for mange eksempler på, at der ikke gives en helhedsorienteret hjælp, ligesom der er alt for mange sagsbehandlere mv., som den socialt udsatte ender med selv at skulle koordinere imellem. Hvis en værdig og respektfuld behandling og en helhedsorienteret og koordineret indsats blev knæsat som grundlæggende værdier i den sociale indsats, så ville det være en revolution. Det har kommunerne langt hen ad vejen mulighed for at gøre uden lovændringer (jf. kapitel 2). 9

10 KAPITEL 1 Socialt udsattes situation sammenfatning De socialt udsatte har på lange stræk været fraværende i den socialpolitiske debat. Det synes også at være tilfældet i de centrale prioriteringer, bl.a. satspuljeaftalen for I 2011 udløb de store udviklingsprogrammer (Fælles Ansvar II), der har trukket den faglige udvikling på væresteder, opsøgende tilbud mv. Der kom ikke nogen afløser for disse udviklingsprojekter med aftalen om satspuljen Der er fortsat behov for at udvikle lavtærskeltilbud. Mange af disse tilbud giver for socialt udsatte et frirum i en kaotisk hverdag. For mange bliver der taget skridt i retning af et bedre fodfæste i livet og for nogle, ender det med job og selvforsørgelse. Der er et stort potentiale der (jf. kapitel 2). Socialt udsatte er personer med komplekse sociale problemer, der ofte ikke kan profitere tilstrækkeligt af de almindelige tilbud uden en særlig støtte. En helhedsorienteret og koordineret indsats tilrettelagt i samspil med brugeren er vanskelig. Det er vigtigt at finde veje til at nå det mål. I Sverige eksisterer en ordning med personligt ombud, der er en personlig fortaler for brugeren. Det personlige ombud er en blanding af samordner, mægler og fortaler for brugeren. Det er en koordinering buttom up. I stedet for at se på hvordan systemerne kan koordinere indbyrdes, sker koordineringen med udgangspunkt i brugerens behov. Hermed skabes helhed i indsatsen og tilbud i systemet, som brugeren finder relevante, udnyttes (jf. kapitel 3). Der er meget fokus på psykiatrien. Regeringen, regionerne og mange andre er enige om, at behandlingskapaciteten i psykiatrien er utilstrækkelig. Det er et problem i sig selv. Et andet problem, som der ikke er så meget opmærksomhed om, er det fortsat høje niveau for anvendelse af tvang i behandlingspsykiatrien. Ca. hver femte patient i hospitalspsykiatrien i 2010 har været udsat for tvang. Nogen kalder det et udtryk for afmagtspsykiatri. Det kan ikke afvises, at flere ressourcer vil kunne nedbringe brugen af tvang, men der er også behov for, at psykiatrien sætter afviklingen af tvangen højt på dagsordenen. Det vil kræve, at de politisk ansvarlige går foran og forlanger en afvikling af tvangen ved klare målsætninger og prioritering af de faglige miljøer i psykiatrien, som arbejder på at afvikle brugen af tvang (jf. kapitel 4). Et andet område inden for psykiatrien, hvor der er behov for markante fremskridt, er i forhold til behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnose, altså misbrug og psykiatrisk lidelse. Her er der tale om et delt ansvar mellem regioner og kommuner, og gang på gang sættes brugere skakmat ved, at psykiatrien forlanger, at personen stopper misbrug, før udred- 10 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2012

11 UDSATT ning og behandling kan igangsættes eller omvendt. Problemerne kan ikke løses, før der kommer flere tilbud, som integrerer behandling af misbrug og sindslidelse, eller som minimum sikrer en samtidig og koordineret behandling (jf. kapitel 4). I efteråret 2011 kom den tredje hjemløsetælling. Den viste desværre en stigning i antallet af hjemløse på 6 procent, men mest bekymrende er, at der er en meget stor stigning på 58 procent i antallet af helt unge hjemløse under 25 år. Det sker på trods af, at et af de fire mål i hjemløsestrategien netop er at bekæmpe hjemløshed blandt unge (jf. kapitel 6). Kommunerne har en central rolle i indsatserne for socialt udsatte. Det er derfor bekymrende, at kommunernes budgetter til området falder kraftigt i disse år. Ser man alene på tallene fra Danmarks Statistik sparede kommunerne 8 procent fra 2010 til 2011 på tilbud til socialt udsatte. Det var det dobbelte af den gennemsnitlige besparelse på 4 procent på hele serviceområdet. Rådet har fået gennemført en særlig indsamling af økonomioplysninger i kommuner med udsatteråd. Den særlige undersøgelse viser, at 6 ud af 16 kommuner sparer 10 procent eller mere fra 2010 til Begge undersøgelser viser, at der spares bekymrende meget på lavtærskeltilbud og det opsøgende arbejde (jf. kapitel 7). Det bemærkes, at der med aftalen om justering af det kommunale udligningssystem afsættes 400 mio. kr. i en ny social særtilskudspulje. Puljen skal gå til tilskud til kommuner med flere sociale problemer end gennemsnittet. Det skal også nævnes, at kommunerne i deres afgørelse om hjælp efter lov om social service nu må lægge økonomiske hensyn til grund ved afgørelsen. Mon banen er kridtet op til endnu skrappere nedskæringer, hvor socialfaglige hensyn tilsidesættes? Årsrapporten 2011 behandlede temaet om mennesker i prostitution forholdsvis grundigt, og den havde flere forskellige forslag til en forbedret indsats. Rådet har med tilfredshed noteret, at det i satspuljeaftalen for 2012 blev aftalt at afsætte i alt 46 mio. kr. over fire år til at understøtte en helhedsorienteret tilgang og reelle exit-muligheder for mennesker i prostitution. Rådet er meget positiv over for dette tiltag og ser frem til at følge initiativerne i det såkaldte Exit-prostitution - program. Vi befinder os også i digitaliseringens tidsalder. Der er vedtaget lovgivning om Udbetaling Danmark og overgang til digital post. Rådet har i høringssvar gentagne gange fremført ønsket om, at socialt udsatte kan få den nødvendige hjælp til de elektroniske løsninger på borgerservicecentrene. Rådet havde gerne set, at loven havde givet borgeren en ret til hjælp til digitale løsninger også uden at skulle gøre rede for de problemer, der gør, at man ikke kan benytte dem. Det er ikke blevet imødekommet. Rådet har også peget på risikoen for, at det kan blive vanskeligere for socialt udsatte at få en personlig ansigt til ansigt rådgivning i spørgsmål om beregning af førtidspension, boligstøtte og de andre ydelser, der overgår til Udbetaling Danmark. Kommunernes ekspertise tyndes ud, efterhånden som personale og ansvar overflyttes til Udbetaling Danmark. Der er behov for initiativer, der sikrer, at socialt udsatte ikke tabes som følge af digitaliseringen. Væresteder mv. kan spille en vigtig rolle ved at stille computeradgang til rådighed og hjælp til brugerne, om end væresteder ikke kan overtage den specialiserede rådgivning, som kommunerne hidtil har skullet kunne levere. Rådet fyldte 10 år den 29. april. Bjarne Lenau Henriksen, fhv. korshærschef og medlem af Rådet i alle årene, gør i kapitel 9 med sin sædvanlige skarpe pen status over de første 10 år i Rådet med en personlig fortælling om, hvorfor han brænder for sagen. 11

12 KAPITEL 2 Reformernes år 2012 er året hvor reformerne står i kø for at blive præsenteret og forhandlet. Reform af førtidspension og fleksjobordning samt en reform af skatten er allerede forhandlet færdig. En reform af kontanthjælpen er varslet, men i skrivende stund ikke præsenteret. Der er igangsat et arbejde med en socialreform, som social- og integrationsministeren har præsenteret som en række ændringer over de næste år, der, når man ser tilbage, vil se ud som en socialreform. Reformernes primære formål er at øge arbejdsudbuddet og nedbringe underskuddet på de offentlige budgetter. Udgangspunktet er at nedbringe det offentlige underskud og den herskende præmis er, at der bliver mangel på arbejdskraft i Om denne mangel i 2020 viser sig at være et fatamorgana, eller om den bliver så reel, at der også bliver efterspørgsel efter socialt udsatte på arbejdsmarkedet, vil kun tiden vise! Førtidspensionsreformen skal reducere statens udgifter med 1,9 mia. kr. i 2020 og 3,6 mia. kr. på lang sigt først og fremmest på fleksjobordningen. I regeringens udspil til reform af førtidspension og fleksjob forventer regeringen at øge arbejdsudbuddet ved at personer i 2020 og ca personer på lang sigt kommer i ustøttet arbejde i stedet for at være i fleksjobordning eller på førtidspension. Samtidig vurderes udspillet at øge antallet af personer i støttet beskæftigelse med ca i 2020 og på lang sigt. Aftalen om skattereformen vurderes at nedbringe underskuddet med 2,7 mia. kr. og øge arbejdsudbuddet med ca job. Men uanset hvad er der behov for en bedre indsats og rehabilitering til socialt udsatte. Det skal kunne betale sig at arbejde I aftalen om en skattereform er satsreguleringsprocenten reduceret ikke blot med de 0,3 procent årligt til satspuljen men med yderligere 5,1 procent i årene Dertil skal lægges bidraget til satspuljen på 0,3 procent i hvert af årene 2016 til 2023 eller samlet 2,4 procent. Dermed vil niveauet for kontanthjælp og dagpenge blive udhulet med 10 procent, idet lønudviklingen forventes at være 11,4 procent i real købekraft i årene 2016 til 2023, mens kontanthjælp og dagpenge i samme periode forventes at stige med kun 1,4 procent i real købekraft. Målet med dette er at spare ca. 3,7 mia. kr. til skattereformen og samtidig øge forskellen mellem kontanthjælp og dagpenge og løn, så det bedre kan betale sig at arbejde. 12 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2012

13 Gnisten i én selv skal tændes igen Den ny regering kopierer dermed den tidligere regerings holdning om, at bl.a. arbejdsløse på kontanthjælp skal have lavere ydelse. Det er vist ved flere undersøgelser, bl.a. et stort forskningsprojekt gennemført for Rådet, at en beskæftigelseseffekt af lavere ydelser er lille, hvis den er der. Til gengæld er skadevirkningerne i form af økonomisk, social og psykisk marginalisering store. 1 Den foreslåede udhulning af dækningsgraden af kontanthjælp og andre overførselsindkomster kan synes lille set over så mange år, men undersøgelsen af konsekvenserne af de laveste sociale ydelser viste netop, at det nu afskaffede kontanthjælpsloft, der kunne give en reduktion på op til kr. pr. måned for enlige, medførte væsentlige afsavn blandt modtagerne. Ca. 1/3 af de berørte havde undladt at købe lægeordineret medicin, mod godt 10 procent af modtagere af almindelig kontanthjælp. Ca. 2/3 lod være med at gå til tandlæge, mod ca. 40 procent af modtagere af almindelig kontanthjælp. Ca. halvdelen af de loftsramte kontanthjælps- 1. Se forskningsrapporterne Personer og familier med de laveste ydelser som forsørgelsesgrundlag, marts 2009 og ( Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Forsørgelsesgrundlag og afsavn, august 2009) modtagere undlod at besøge familie og venner, mod ca. 1/4 af modtagere af almindelig kontanthjælp. På baggrund af denne undersøgelse og andre med lignende konklusioner, er det et stort fremskridt, at regeringen afskaffede nedsat kontanthjælp og starthjælp pr. 1. januar En langsom udhulning af kontanthjælp, vil desværre betyde et skridt baglæns. Behov for mere end en socialreform Rådet for Socialt Udsatte gennemførte i januar og februar 2012 tre dialogmøder med fattigdomsramte danskere. I rapporten Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt viderebringes budskaberne fra de mennesker, der ved, hvad det vil sige at leve i en social udsat situation og i fattigdom. Fælles for dem alle er, at de ikke føler, at de bliver set, hørt eller respekteret som mennesker. De føler sig betragtet som en sag, et cpr-nummer, en udgift, endnu én i køen mv. Hjælpen fra systemet bliver for rigtig mange et problem i sig selv, som fylder lige så meget som de problemer, de søgte om hjælp til at bearbejde. Helt grundlæggende værdier er sat under pres. Det er helt fundamentalt, at alle mennesker skal respekteres også af myndighederne. Mennesker, der har mistet fodfæstet i livet og er blevet socialt udsat, skal have støtte og hjælp til at genvinde fodfæstet og ikke presses endnu længere ud ved ikke at blive taget alvorligt og lyttet til. Desværre er billedet en gentagelse af lignende beretninger i andre undersøgelser. Når man lytter til professionelle på områder som hjemløshed, prostitution, stofmisbrug, psykiatri og alkoholmisbrug, og når man lytter til de kommunale udsatteråd, er de gennemgående meldinger, at der er gode rammer for indsatsen i den sociale lovgivning, men at det kniber med lovgivningens forskrifter om at lytte til borgeren og tage udgangspunkt i borgerens behov for hjælp. Undersøgelser foretaget af Dansk Socialrådgiverforening viser, at deres medlemmer i jobcentrene kun bruger ca. 20 procent af deres arbejdstid på kontakt med borgerne (Dansk 13

14 KAPITEL 2 Reformernes år REFORMER Socialrådgiverforening april 2010). Der er ikke tid til at prioritere dialogen med borgeren, og der er ikke tid til at lytte til problemerne set fra borgerens perspektiv. Et andet stort problem er rammerne for det sociale arbejde, hvor specialisering og finansiering medfører en silodannelse. Den gør det svært for sagsbehandlere og behandlere at koordinere indsatsen og at tilbyde integrerede tilbud, der tager højde for flere af de samtidige og sammenhængende problemer som fx sindslidelse, misbrug og hjemløshed. Hvis reformarbejdet skal medføre en bedre oplevelse og kvalitet af hjælpen til socialt udsatte borgerne, er justeringer af lovgivningen ikke nødvendigvis den rigtige vej frem og den er langt fra nok. Der er behov for, at de eksisterende rammer udnyttes langt bedre og mere fleksibelt. Der er behov for, at hjælpen atter tager udgangspunkt i grundlæggende værdier om værdighed, integritet og respekt, der medfører et langt mere konstruktivt møde og en værdig omgangstone med borgeren. Det vil ikke bare være en reform, men en revolution for de borgere, der virkelig har brug for hjælp. Ændringerne behøver ikke at afvente et reformudspil, for der er rammer til, at kommuner og behandlingstilbud kan tage fat på det med det samme. FORSLAG Rådet foreslår, at socialreformen får som fornemste mål at virkeliggøre de eksisterende målsætninger om at tilrettelægge hjælpen ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte (serviceloven 1, stk. 3). Rådet foreslår, at socialreformen bør indeholde en ret til en koordinerende sagsbehandler for alle socialt udsatte borgere. Rådet foreslår, at socialreformen bør igangsætte et ambitiøst arbejde med at udvikle de organisatoriske rammer og frontmedarbejderes metoder, for derigennem at sikre, at socialt udsatte føler sig respekteret og lyttet til i sagsbehandlingen. Derudover vil Rådet pege på, at de opsøgende og fremskudte indsatser skal forbedres. Det kan både være opsøgende indsatser for mennesker, der har komplekse sammensatte problemer eller indsatser, der ydes eller søges, inden der er en egentlig diagnose, men hvor det er åbenlyst for fagfolk, at problemer er under udvikling. Der er et stort forebyggende og rehabiliterende potentiale. En socialreform må også adressere de konkrete problemer, der er i koordineringen og samspillet mellem indsatser i forskellige sektorer, så eksempelvis mennesker med misbrug og psykisk lidelse kan få en samtidig eller integreret behandling. Udvikling af indsatser for socialt udsatte skal på dagsordenen Den store vægt, der er på resultatbaseret styring, ser ud til at føre til en nedprioritering af indsatserne for socialt udsatte. Indsatser for socialt udsatte, især lavtærskeltilbud med væsentlige elementer af omsorg og støtte, vil først og fremmest give resultater på de bløde mål, som den udsatte persons øjeblikkelige velbefindende og forhindring af en yderligere forværring. Disse indsatser etablerer forudsætningerne for, at der kan ske fremskridt på et andet tidspunkt, hvilket ikke sætter sig igennem i de gængse resultatbaserede målinger. Med projekterne under Fælles Ansvar II er der gjort meget for at udvikle værestedstilbuddene. Helt overordnet viser Rambølls evaluering, at der er mange, der får det bedre, nemlig ca. 42 procent, men stort set ligeså mange der får det værre, nemlig 38 procent. Dette billede stemmer 14 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2012

15 Man føler sig pisset på, når man kommer og venter en time, og der så sidder en sagsbehandler og kun kan ens CPR-nummer ifølge evalueringen godt overens med de forventninger, man ud fra tidligere forskning og fra projekternes personlige beretninger kan have vedrørende forandringer af situationen for udsatte borgere. Det vil derfor også være en fejlkonklusion, at sige, at indsatsen ikke har gjort den store forskel. Det er Rådets vurdering, at en succesrate på 42 procent er god, målgruppens problemer taget i betragtning. Det er heller ikke til at sige, om de 38 procent, der oplever at have fået det værre, ville have fået det endnu værre uden indsatsen i Det Fælles Ansvar II. Værestedernes tilbud om akut lindring med et måltid mad, en madras for natten, et bad og en tøjvask og ikke mindst en god snak, er også betydningsfulde og vigtige indsatser i vores fælles samfund. Indsatser som disse skal anerkendes, for det de er, og ikke nødvendigvis for, om de giver entydigt positive resultater, der fører til beskæftigelse eller forbedring af den socialt udsattes samlede livssituation. For nogle borgere kan værestedernes udgangspunkt i borgerens behov og en mere tilbageholdende og afventende tilgang være med til at skabe kontakt og igangsætte en positiv proces mod rehabilitering, som for mange socialt udsatte risikerer at blive forceret med en mere krævende og regelret tilgang. Der er en stor risiko for, at det udviklingsarbejde, der er sket på området for væresteder og andre lavtærskeltilbud, går tabt, hvis der ikke gøres en særlig og målrettet indsats for at videreføre det. De kommunale regnskaber viser, at kommunerne sparer uforholdsmæssigt meget på området. Der er et stort potentiale i væresteder, sociale cafeer mv. De hjælper konkret mennesker til at få det bedre, og nogen får det så godt, at de kommer i job eller uddannelse. FORSLAG Rådet foreslår, at der afsættes en særlig bevilling til udvikling af lavtærskeltilbuddene (væresteder, sociale cafeer, opsøgende sociale indsatser mv.) til socialt udsatte. Puljen skal sikre fortsat udvikling af området oven på det udviklingsarbejde, der med satspuljefinansiering er gennemført de seneste 8 til 10 år. 15

16 KAPITEL 2 Reformernes år Reform af førtidspension Med aftalen om reform af førtidspension er der lagt op til, at borgere, som er i risiko for at ende på en førtidspension, skal have lagt en individuel plan for en tværfagligt sammenhængende indsats gennem et ressourceforløb, der kan involvere beskæftigelsesrettede, sociale, uddannelses- og sundhedsmæssige tiltag. Ressourceforløbene skal få borgeren i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. Rådet ville foretrække, at det blev kaldt rehabilitering, fordi forløbene netop bør hjælpe til at genvinde tabte færdigheder, i tråd med ordets betydning. Uanset navn er ressourceforløbene et godt initiativ, hvis kommunerne vel at mærke formår at løfte opgaven ud fra en helhedsorienteret og individuel tilgang. I det arbejde bør et meget vigtigt aspekt være at lytte til brugeren ud fra perspektivet om, at brugeren er ekspert i eget liv og dermed nøglen til forandringen. Rådet finder det vigtigt, at ressourceforløbene ikke bliver sanktionsdrevne. Der har gennem det sidste årti været lagt ødelæggende stor vægt på sanktioner i aktiveringssystemet. Mange socialt udsatte har mistet kontanthjælpen som følge af det. En del er formentlig blevet sat ud af deres bolig som følge af sanktioner. Undersøgelsen Når kassen smækkes i, fra AKF, november 2011, viste klart, at sanktionerne bruges flittigt også over for kontanthjælpsmodtagere med psykiske problemer. Når sanktionerede kontanthjælpsmodtagere overgår til at blive selvforsørgende er det ofte til et liv uden nogen registreret A-indkomst. Det betyder, at denne gruppe må leve af naturens varer, illegale aktiviteter og/eller families og venners indkomst. På sigt hænger en større andel af sanktionerede kontanthjælpsmodtagere fast i systemet. Effekten af sanktionen er dermed tvivlsom. Borgere med komplekse og sammensatte problemer som fx misbrug og psykiske diagnoser, skal ifølge aftalen sikres en bedre tværfaglig koordinering af rehabiliterende teams i kommunerne. Der er også lagt op til, at borgere i ressourceforløb kan få tilknyttet en mentor, som skal yde støtte til, at den enkelte gennemfører forløbet. Det er nogle forslag, som med den rette praksis kan betyde en positiv forskel for mange mennesker. Aftalen indeholder en koordinerende sagsbehandler for ressourceforløbene. Det er et fremskridt. Ved implementeringen skal man sikre, at koordineringen sker sammen med og ikke uden om borgeren. Borgeren må ikke blive tilskuer i sit eget liv eller med andre ord få gjort sin livsverden til en systemverden, hvor systemet bestemmer retning og Reform af førtidspension og fleksjob Aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob skal bidrage med et provenu på 1,9 mio. kr. i 2020 og 3,6 mia. på lang sigt, bl.a. ved at færrest muligt ender på en varig, passiv forsørgelse, og at flest muligt kommer i arbejde og forsørger sig selv. Det skal ske ved at: Borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal have førtidspension Borgere, der er i risiko for at ende på en førtidspension, skal gennemgå ressourceforløb, som skal være en systematisk og koordineret indsats, der bringer borgeren ud på eller tættere på arbejdsmarkedet. Rehabiliteringsteam i kommunerne skal sikre en tværfaglig koordinering, der vurderer, koordinerer og anbefaler en indsats på tværs af beskæftigelsesområdet, socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsområdet. 16 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2012

17 REFORMER fart. Ressourceforløbene må således ikke komme til at betyde, at den enkelte presses eller tvinges til at modtage bestemte former for tilbud og/eller behandling, fx i form af uønsket medicinering, elektrochok mv. Aftalens afsnit om sanktioner lægger vægt på, at sanktioner skal benyttes med forsigtighed, men aftalen indeholder ikke eksplicit noget, der fraskriver muligheden for at presse eller tvinge borgere til en uønsket behandling. Aftalen indfører en aldersgrænse på 40 år. Under den grænse kan man som udgangspunkt ikke komme på førtidspension, men skal have ressourceforløb af op til 5 års varighed. Ressourceforløb skal gentages, hvis ikke rehabiliteringen lykkes i første forløb. Over den grænse skal man have tilbudt ét 5-årigt forløb, hvorefter førtidspension er mulig. Rådet finder aldersgrænsen kunstig. Hvis rehabilitering er den bedste løsning, skal den vælges. Omvendt, hvis førtidspension er den socialfagligt bedste løsning, skal den tildeles uafhængigt af aldersgrænser. Kvoter for pensioner? Aftalen om reform af førtidspension har flere gode initiativer, som afhængig af en god praksis i kommunerne, kan få stor positiv betydning for Rådets målgruppe. Rådet ville dog foretrække, at reformen i højere grad var drevet af et ønske om at hjælpe udsatte borgere, der af den ene eller anden grund er havnet i en fastlåst position. Et medmenneskeligt motiv fortjener at være den primære drivkraft for ønsket om at hjælpe udsatte borgere, og ikke ønsket om at spare på udgifterne til førtidspension og imødekomme en formodet mangel på arbejdskraft i Det er særlig betænkeligt, at der fremover skal sættes måltal for udviklingen på førtidspensions- og fleksjobområdet med udgangspunkt i økonomiberegningen bag aftalen. Det kan kun tolkes som oplæg til en kvoteordning. Det er helt ude af trit med god socialpolitik. Forsørgelse under ressourceforløb Rådet har tidligere foreslået en rehabiliteringsydelse på dagpengeniveau. I reformen af førtidspension er det aftalt, at borgere i et ressourceforløb skal bevare den ydelse, de er på, dog skal der være en minimumsydelse på 60 procent af dagpengeniveauet, uafhængigt af ægtefælles indkomst og formue. Aftalen om at lade ydelsen være uafhængig af ægtefælles indkomst og formue er et vigtigt fremskridt. Men det er en lav ydelse taget i betragtning, at mennesker skal være på den i mange år. Beskæftigelses- eller Social- og Integrationsministeriet bør godtgøre, at den lave ydelse ikke medfører så mange afsavn, at den fører til social marginalisering. 17

18 KAPITEL 2 Reformernes år RE Kontanthjælpsreform Regeringen har annonceret en kontanthjælpsreform. Udspillet er i skrivende stund endnu ikke præsenteret. Man kan frygte, at tiltroen til lavere ydelser og sanktionspædagogik fortsat vil have stor vægt. Det har allerede været fremme, at der formentlig vil være forslag om at forhøje aldersgrænsen for ungeydelsen fra 25 år til 30 år for uddannelsesparate unge, der ikke har en uddannelse. Med den opmærksomhed på uddannelse, der har været gennem mange år, er der formentlig ikke mange unge uden uddannelse, som ikke allerede har været i gang med én eller flere uddannelser, men som af forskellige grunde har måttet opgive den. At tro en lavere kontanthjælpsydelse skulle få dem til at fuldføre en uddannelse virker en smule naivt. I stedet bør regeringen lade unge kontanthjælpsmodtagere særligt fra matchgruppe 2 og 3, få tilbud om ressourceforløb med en bredt forankret social indsats, ligesom borgere der er i risiko for at ende på en førtidspension. Det vil have en forebyggende effekt for unge borgere, der er i risiko for at blive udsat på grund af komplekse og sammensatte problemer. Med en lavere ydelse for flere unge, vil risikoen for at ende i fattigdom være stor. Således angiver over en tredjedel af de EFORMER 18 RÅDET SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2012

19 FORMER unge hjemløse økonomiske problemer som en væsentlig årsag til hjemløshed, jf. kapitel 6. Unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år har i dag meget store problemer med at have til dagen og vejen. De får ikke lavere husleje, billigere mælk og rugbrød fordi de er unge. De har ikke mulighed for at supplere indkomsten med småjobs, som SU modtagere har. De mange økonomiske afsavn, unge kontanthjælpsmodtagere har, kan være medvirkende til en social deroute. Hjemløsetællingen fra 2011 viste eksempelvis, at antallet af unge hjemløse mellem 18 og 24 år er stigende. Samtidig har 58 procent af de unge mænd et misbrug af især hash, som er med til at vanskeliggøre situationen. Denne udvikling bør være et tydeligt hint om, at der er noget grundlæggende galt. Rådet ser frem til regeringens udspil til kontanthjælpsreform og håber, at den vil trække væk fra sanktionslinjen og troen på lave ydelser. En helhedsorienteret koordineret indsats, hvor den enkelte får en værdig og respektfuld hjælp til at løse sine udfordringer, er langt mere perspektivrig. Rådet anbefaler en model, der tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af situationen, hvorefter borgeren tilbydes hjælp til at håndtere sine vanskeligheder. Derved bliver den enkelte primus motor i sit eget udviklingsprojekt. Det vil hjælpe kontanthjælpsmodtagere til at tage ansvar for egen positiv udvikling. Reformer, som Rådet savner Præmissen om mangel på arbejdskraft i 2020 er svær at forholde sig til, når vi aktuelt befinder os i en finansiel krise, hvor mange arbejdsparate mennesker mangler job. Under alle omstændigheder er der behov for mere end jobs, hvis beskæftigelse skal være realistisk for socialt udsatte. Der mangler stadig en reform, der spiller på mange flere tangenter i forhold til at skabe arbejdspladser til socialt udsatte deriblandt at få flere initiativer, der fremmer et rummeligt arbejdsmarked. Der mangler fx tiltag, der fremmer socioøkonomiske virksomheder herunder nye partnerskaber mellem det offentlige, frivillige organisationer og private virksomheder. En reform med et samlet initiativ til også at skabe arbejdspladser for udsatte borgere, vil Rådet hilse velkomment. 19

20 KAPITEL 3 Personligt ombud Rådet for Socialt Udsatte mener, at der er behov for en styrket indsats over for socialt udsatte borgere i forhold til at kunne navigere i systemet. Flere af Rådets rapporter viser, at socialt udsatte i vid udstrækning ikke får den relevante hjælp. De føler sig snydt af systemet, føler, at deres rettigheder krænkes, og at de derfor må ty til desperado-strategier for at klare sig. Læs bl.a.: Når kassen smækker i fra 2011 af Anvendt Kommunal Forskning, Jeg siger jo ikke, at jeg vil være astronaut, vel fra 2011 af Jeanett Bjønness, Livet på de laveste sociale ydelser med selvstændige rapporter fra hhv. 2009, 2010, 2011 af CASA, Københavns Universitet m.fl. En stor del af problemet skyldes manglende sammenhæng i indsatsen og manglende anerkendelse som menneske. Rådet for Socialt Udsatte holdt i januar og februar 2012 tre dialogmøder i henholdsvis Maribo, Fredericia og København med 45 mennesker, der på den ene eller anden måde var socialt udsat. Lige fra borgere med komplekse og samtidige problemer med misbrug, hjemløshed og fattigdom til tidligere selvstændige erhvervsdrivende, der efter en konkurs er havnet i en livskrise og en social deroute. Formålet med møderne var at give mennesker på kanten af samfundet en mulighed for at sætte ord på, hvordan de på godt og ondt oplever mødet med vores fælles hjælpesystem. Opsummeringen af møderne er blevet til en pjece med citat-titlen Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt. Kort sagt: Sæt mennesket før systemet! Ét gennemgående tema fra møderne var deltagernes oplevelser med absurde episoder i kontakten med kommunen, som er dikteret af systemets logik og krav ikke den socialt udsattes. Et bureaukrati med eksempelvis jobplan, opholdsplan og social handleplan med indbyrdes modstridende krav. Som en af deltagerne opfordrende udtrykte det: Få styr på rejserne rundt i systemet det koster dyrt at spille kastebold. Stort behov for en forbedret indsats Socialt udsatte mennesker har mange komplekse problemer og kan af forskellige grunde ofte ikke profitere af systemets tilbud. Der er behov for at genskabe kontakten mellem de meget udsatte borgere og de mange forskellige og relevante tilbud ved at koordinere fra neden med udgangspunkt i den enkelte udsattes ønsker, behov og motivation. 20 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2012

21 Når ens liv ændrer sig, så tager det tid, sved og tårer at lære en ny måde at leve på. Der ville det være godt med en hjælpende hånd Rådet har i det forgangne år drøftet en forsøgsordning med personligt ombud, som det kendes fra Skåne i Sverige. Personligt ombud som en løsning Det personlige ombud, som det er tilrettelagt i Sverige, er henvendt til ikkeindlagte personer med langvarige eller risiko for langvarige psykosociale handicap. Ordningen er et frivilligt tilbud om at få tilknyttet en person (et ombud), som kan støtte, rådgive og samordne indsatserne i forhold til den enkelte. Det personlige ombud indeholder elementer af en personlig rådgiver, bisidder og støtte- og kontaktperson. Brugerne bestemmer selv, hvilket ombud de vil tilknyttes, og hvilke opgaver ombuddet skal varetage. Tilbuddet er i Sverige målrettet personer med sindslidelser med et omfattende og langvarigt psykosocialt handicap, der indebærer store vanskeligheder for at opretholde et rimeligt hverdagsliv. Denne gruppe har komplekse behov for behandling og støtte, og de har derfor kontakt med mange forskellige dele af social- og sundhedssystemet. Tilbuddet gælder personer over 18 år og omfatter bl.a. personer i plejeboliger og personer med dobbeltdiagnoser. Ordningens formål er at forbedre denne gruppes psykiske og sociale situation. Målsætningen er, at det personlige ombud gør brugerne i stand til at opnå samme vilkår som andre i samfundet og få den hjælp, som de har krav på. Det personlige ombuds arbejde tager derfor udgangspunkt i brugerens behov og fokuserer på brugernes ressourcer. Arbejdet handler desuden om at styrke den enkelte bruger, så denne får magt og kontrol over egne beslutninger. Det personlige ombud er en lønnet professionel. Ombuddet arbejder på brugernes opdrag og uafhængigt af myndigheder. Ombuddet skal yde støtte af professionel karakter og hjælpe brugeren til at opnå kontrol over egen situation. Støtten skal foregå på brugernes præmisser og på vegne af denne. I Skåne er modellen udviklet, så de personlige ombud er ansat i en brugerdrevet organisation, hvilket gør modellen særlig interessant, da den udnytter det potentiale, der ligger i de frivillige organisationer i forhold til en social indsats. Svenske erfaringer Evalueringen af Skåne-modellen for personligt ombud viste, at det personlige ombud hjalp brugerne til at få mere styr på livet ved gradvist at erstatte passiv hjælp med mere rehabiliterende hjælp. Dermed blev brugerne i stand til at udnytte samfundets tilbud bedre og til at få opbygget et større selvværd. De positive effekter i forhold til sociale relationer og psykiske symptomer var tydeligst efter en lidt længere årrække. Det personlige ombud i Sverige skal: Sammen med den enkelte bruger identificere og formulere dennes behov for støtte, hjælp og omsorg Sørge for at de forskellige indsatser planlægges, samordnes og gennemføres. Bistå og eventuelt repræsentere brugeren i kontakterne med forskellige myndigheder. Sikre at brugeren får hjælp, støtte og omsorg efter egne ønsker, mål og behov samt eksisterende lovgivning. Læs mere om personligt ombud: 21

22 KAPITEL 3 Personligt ombud De svenske erfaringer viste, at antallet af indlæggelser faldt allerede fra ordningens etablering. De offentlige udgifter steg godt nok i den første periode bl.a. fordi brugernes behov og rettigheder kom frem i lyset, men efter 6 år var udgifterne væsentligt mindre end blandt de personer med langvarige psykosociale handicap, der ikke havde tilknyttet et personligt ombud. Danske erfaringer I Danmark har man ikke en ordning tilsvarende det personlige ombud, men derimod flere forskellige ordninger med lignende sigte: SKP-bestemmelsen efter servicelovens 99, bestemmelsen om socialpædagogisk bistand efter servicelovens 85 og muligheden for at lade sig repræsentere af en bisidder efter forvaltningslovens 8. Vejledningerne til hhv. SKP-ordningen og den socialpædagogiske bistand er brede og fokuserer bl.a. på hjælp til praktiske gøremål i hjemmet, fastholdelse af sociale netværk og kontakter, rådgivning i forhold til kultur- og fritidsaktiviteter, økonomisk rådgivning samt støtte til den enkelte til selv at træffe valg og til at få indflydelse på sin egen situation og at styrke brugerens mulighed for at opnå og bevare kontakt til omverdenen. Hovedformålene med begge ordninger indrammer de problemstillinger, som Rådets målgruppe lever med. Alligevel synes ordningerne ikke at være tilstrækkelige i praksis. Noget tyder på, at kommunerne simpelthen ikke udnytter ordningernes brede potentiale for at skabe tillid, sammenhæng i indsats og til at sikre, at borgerne får den hjælp, de har krav på. Det sidste handler bl.a. om, at adskillelsen af omsorgs- og myndighedsfunktion ikke er tilstrækkelig til, at der kan stilles krav til systemet. Der er behov for en funktion, der i højere grad kan varetage den socialt udsattes egeninteresse. Servicestyrelsens lovovervågning af SKPordningen fra 2009 identificerede således også flere problemer med den eksisterende ordning. Det blev bl.a. fremhævet, at SKP-forløbene var for kortvarige til, at der kunne opbygges en reel tillidsrelation mellem borger og SKP er, og at ordningen manglede et rettighedsperspektiv i og med, at SKP erne havde svært ved at udpege brister og uhensigtsmæssigheder i eget system. Hvad angår forvaltningslovens muligheder for at lade sig repræsentere af en bisidder, er formålet at sikre en ordentlig formidling mellem borger og myndighed. Som for andre borgere er dette også vigtigt for socialt udsatte, der befinder sig i en situation med flere problemer på samme tid, og hvor det kan være vanskeligt at overskue konsekvenserne af de afgørelser, der træffes. Ordningen rummer en svaghed i forhold til udsatte borgeres mulighed for at lade sig repræsentere tilstrækkelig professionelt. Med manglende netværk og ofte brudte familierelationer kan det være vanskeligt for den socialt udsatte at udpege en bisidder med de fornødne kompetencer og ressourcer. I de senere år er der imidlertid givet støtte til flere projekter med brugerbisiddere, bl.a. på hjemløseområdet, hvilket Rådet finder positivt. Selvom ordningerne hver især rummer elementer, som socialt udsatte borgere kan profitere af, og selvom der i vejledningen til ordningerne er lagt op til, at de kan etableres i sammenhæng, udgør adskillelsen af ordningernes funktioner en barriere i forhold til at sikre en koordineret og sammenhængende indsats. Ordningerne er systemets løsningsmuligheder i forhold til den kontaktskabende, koordinerende og støttende indsats. Der er behov for et alternativ, der har en større uafhængighed, og som på brugerens vegne kan formulere krav til systemet. Ordningernes begrænsninger skal i øvrigt ses i forhold til kommunernes generelle nedskæringer på bl.a. udgifterne til SKPordningen til socialt udsatte. Ifølge regnskabstal fra Danmarks Statistik brugte landets kommuner i 2010 tilsammen 225 mio. kr. til SKP-ordningen. I 2011 var udgifterne 164,1 mio. kr. Budgettallene for 2012 viser en samlet udgift på 140,2 mio. kr. Altså en dramatisk udgiftsreduktion. Læs mere om kommunernes udgifter til udsatteområdet i årsrapportens kapitel RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE ÅRSRAPPORT 2012