De skæve. Ind under stolen. Af Marie Duedahl
|
|
- Klaus Kjeldsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Marie Duedahl De skæve jeg går rundt på en dentalmesse, kan jeg altid se, Når hvem der er tandlæge, og hvem der er klinikassistent. De bøjer til hver sin side. Mette Krebs Birkeland er ergonomisk konsulent og Mensendiecklærer, og medarbejderne på landets tandlægeklinikker er et af hendes specialeområder. Hun er selvstændig med eget firma, Krebs Ergonomi, hvor hun tager på klinikbesøg over hele landet. Her observerer hun medarbejderne individuelt under deres arbejde og kommer efterfølgende med råd og vejledning om, hvordan de kan forbedre deres arbejdsstillinger. Det er min erfaring, siger Mette Krebs Birkeland, at tandpersonalets arbejde kan lettes betydeligt ved en bedring af arbejdsstillingerne, og ofte er det ikke de helt store ændringer, der skal til. I alle tilfælde handler en sund arbejdsstilling mere om den måde, man bruger sin krop på end om dyrt ergonomisk udstyr. Ind under stolen Mette Krebs Birkeland tog den toårige uddannelse som Mensendiecklærer i 1997, en gymnastikform, som primært handler om at finde balancen i kroppen, så dens to sider arbejder godt sammen. Herefter underviste hun i skånsom træning og holdningskorrektion som medejer af Frederiksberg Mensendieck Institut. Hun har siden suppleret sin uddannelse med et etårigt forløb i Motion og Sundhedsfremme på Åbent Universitet i Odense. I dag holder hun foredrag, afholder kurser og tager på klinikbesøg. De største ergonomiske problemer, Mette Krebs Birkeland oplever i klinikkerne, opstår naturligt mest omkring tandlægestolen. Et af de største problemer ude på klinikkerne, siger Mette Krebs Birkeland, opstår, fordi mange tandlæger ikke er vilde med at Mette Krebs Birkeland, Mensendiecklærer og indehaver af Krebs Ergonomi
2 tandlæger Mange års forkert siddestilling ved tandlægestolen giver medarbejderne på landets tandklinikker skæve kroppe. Ergonomisk konsulent Mette Krebs Birkeland fortæller her om, hvordan man relativt nemt kan rette op på skævhederne. lægge deres patient helt ned, måske ud fra en misforstået hensyntagen til patienten. Naturligvis kan der være enkelte patienter, der af sygdomsmæssige årsager ikke kan holde ud at blive lagt langt ned, men måske kommer man som patient også bare til at sige Uh!, og så skynder tandlægen sig at sætte stolen lidt op igen. Men det Uh! behøver jo ikke betyde, at patienten ikke kan klare at ligge helt ned. Ofte bliver der skrevet i journalen, at fru Jensen ikke kan holde til at blive lagt langt ned, men når jeg så forsigtigt spørger fru Jensen, om vi må prøve at lægge dig helt ned, så er reaktionen i 90 procent af tilfældene, at de nu føler, at de ligger meget bedre! Når patienten sidder for højt oppe, er der ikke plads til hverken tandlægens eller klinikassistentens ben under stolen, og ingen af dem kan derfor komme til at sidde lige for deres arbejde. På grund af stolens hældning har tandlægen sin fodpedal stående helt ude på siden, og han har derfor også sit bækken pegende i den retning for at kunne betjene fodpedalen. Det betyder, at han kommer til at lave en hel masse vrid og buk i rygsøjlen for at komme ned og se på patienten. Ved at ligge patienten helt ned og ved at sætte fodpedalen ind under stolen kan han undgå nogle af de vrid, fordi han kommer til at sidde mere lige for patienten. Det giver også bedre plads til klinikassistenten. Klokken ni Mette Krebs Birkeland påpeger, at det er vigtigt, at tandlægen og klinikassistenten lærer at tage hensyn til hinanden under arbejdet. Ved selv at sidde korrekt bliver der mere plads til den anden, og her bruger Mette Krebs Birkeland urets positioner til at forklare, hvor tandlægen og klinikassistenten skal sidde. Hvis tandlægen holder sig på sin egen plads omkring klokken ni, og patienten er kørt godt ned i stolen, og pedalen er på plads under stolen, er der plads til at flette fire ben under stolen. Men hvis tandlægen begynder at rykke sig helt op mod klokken 12, tvinger han ubevidst klinikassistenten ned mod klokken seks, og her rammer hun ind i fontænen og får sit venstre lår i klemme under stolen. Det gør, at hun falder ned i venstre side, og det sætter Forkert buk over skuffen, der belaster lænden altså sine spor efter 25 år. Det gør det også på tandlægen. Han sidder i mange år og presser højre side sammen for at nå fodpedalen, så hans højre side bliver helt kompakt og for kort. I værste fald får han en tandlægepukkel midt på øverste del af ryggen, hvor han har siddet og bukket og ikke har haft aktivitet. Det er o.k., at tandlægen rykker til klokken ti eller klokken halv elleve, bare klinikassistenten bliver siddende kl. tre. Mette Krebs Birkeland peger også på, at mange blandt tandpersonalet ikke er opmærksomme på at trække vejret ordentligt. Det skyldes måske, at man sidder så tæt på sin kollega og på sin patient. Men det gør de altså i mange timer, og sammenholdt med den dårlige arbejdsstilling, hvor de klemmer sammen om deres lunger, og hvor de er meget koncentreret om deres arbejde, får de kun trukket vejret højt oppe i lungerne, så jeg plejer Korrekt arbejdsstilling, hvor der gås ned i knæ i stedet for at bukke i ryggen. Det styrker samtidig ryg, lår og baller altid at sige til tandlægerne, at de i det mindste skal huske at trække vejret godt i dybden, når de er ovre at vaske hænder. Ud med Arne Mette Krebs Birkeland har også fokus på ergonomien uden for behandlingsrummet. Ofte sidder tandlægen og klinikassistenterne også på dårlige stole i personalerummet, typisk Arne Jacobsens 7 eren, som jo er flot design, men som ikke opfylder de ergonomiske grundprincipper for en god siddestol. Derfor foreslår jeg ofte klinikkerne at skifte
5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET
5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mereHvordan høre Gud tale?
Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.
Læs merePositiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der
Læs mereStil ind på et foto af en afdød
Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker
Læs mereKonflikt- håndtering
Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereLær at tackle jobsøgningsstress 2!
Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din
Læs mereHvordan gør de professionelle?
Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision
Læs mereGør en forskel for en ung - bliv mentor
Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs mereBliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn.
Bliv klædt på til træning Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Side 2 Bliv klædt på til træning Ny træner......det kan være en stor mundfuld Er du helt ny træner? Er du evt. presset
Læs mereTrap ned. lær at takle konflikter
Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereDE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede
Læs mereSådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme
Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv
Læs mereBLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER
BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle
Læs mereHvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender
Læs mereGuide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv
Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side
Læs mereJo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom
Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs meredu er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom
du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk
Læs mereGuide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:
Læs mereDet er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det
Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler
Læs mere