VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK

Transkript

1 Energinet.dk April 2015 VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Landskabelige forhold

2 PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr Version 1 Version 4 Dokument nr Udarbejdet af bre Kontrolleret af cbl/llu Godkendt af rho NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

3 INDHOLD 1 Sammenfatning Indledning Formål Projektbeskrivelse Anlæg på havet Anlæg på land Baggrund Metode Fase 1 kortlægning og analyse Fase 2 - vurdering Fase 3 strategi og anbefalinger Regelgrundlag/lovgivning National/regional interesse Lokal interesse Andet grundlag Worst case forudsætninger alternativet Eksisterende forhold Kystlandskabet mellem Agger og Ferring Afgrænsning Geologisk betingede landskabstræk Kulturbetingede landskabstræk Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet Bakkelandskabet nord og nordøst for Nissum Bredning Afgrænsning Geologisk betingede landskabstræk Kulturbetingede landskabstræk Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet Bakkelandskabet syd for Nissum Bredning Afgrænsning Geologisk betingede landskabstræk Kulturbetingede landskabstræk Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet Kronhede slettelandskab Afgrænsning Geologiskbetingede landskabstræk Kulturbetingede landskabstræk Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen Samlet vurdering... 35

4 INDHOLD Påvirkning fra etablering af havmøller Påvirkning fra etablering og udvidelse af stationsanlæg Påvirkning fra jordlægning af kabler Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen Påvirkning fra havmøllepark Generelle betragtninger Kystlandskabet mellem Agger og Ferring Bakkelandskabet nord og nordøst for Nissum Bredning Bakkelandskabet syd for Nissum Bredning Kronhede slettelandskab Påvirkning fra stationsanlæg Ny kabelstation nordlig ilandføring Ny kabelstation sydlig ilandføring Ny koblingsstation Udvidelse af eksisterende anlæg Påvirkning fra jordlagte kabler Samlet påvirkning Havmøller Stationsanlæg Jordkabler Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen Kumulative effekter Eksisterende forhold Planlagte projekter Udvidelse af Thyborøn Havn Afværgeforanstaltninger Havmøller Møllernes størrelse og antal Udnyttelse af projektområdet for møller Opstillingsmønster Stationsanlæg Placering af stationsanlæg Landskabelig tilpasning Kabellægning Overvågning Eventuelle manglende oplysninger eller viden, der kan få betydning for vurderingerne Konklusion Havmøller... 67

5 INDHOLD 13.2 Stationsanlæg Kabellægning Referencer Bilag 1: Vurdering af påvirkningsgrad... 75

6 1 SAMMENFATNING I 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden , der blandt andet betyder, at 6 områder skal undersøges for opsætning af kystnære havmølleparker. Ét af disse områder er, der behandles i denne baggrundsrapport. Formålet med rapporten er at vurdere, i hvilken grad en kystnær havmøllepark vil påvirke de landskabelige forhold, herunder landskabets karakter og særlige landskabelige oplevelsesværdier. Vurderingen omfatter både påvirkningen fra selve havmølleparken, påvirkningen fra de stationsanlæg på land, der vil være nødvendige at opføre eller udbygge, samt påvirkningen fra de jordkabler, der skal lægges mellem havmølleparken og de enkelte stationsanlæg. Vurderingen af påvirkningen fra havmøllerne omfatter landskabet inden for en radius på ca. 16 kilometer fra havmølleparken. Det er inden for dette område, at møllerne forventes at optræde så tydeligt i landskabet, at de kan påvirke landskabets karakter og særlige oplevelsesværdier. Vurderingen er lavet med afsæt i landskabskaraktermetoden, hvor landskabets bærende karaktertræk og særlige oplevelsesværdier er vurderet, og er sammenholdt med øvrige landskabsinteresser af national, regional eller lokal betydning. Vurderingen er desuden lavet ud fra to scenarier af den værst tænkelige påvirkning, en udbygget havmøllepark kan få på landskabet: 1) 66 stk. 3 MW møller med en totalhøjde på 137 meter over havet og 2) 20 stk. 10 MW møller med en totalhøjde på 220 meter over havet. Vurderingen er, at især landskabet langs Vestkysten og det øvrige kystorienterede landskab vil blive væsentligt påvirket af en kystnær havmøllepark uanset om der opstilles små eller store havmøller. Størst vurderes påvirkningen dog at blive, hvis der opstilles et stort antal små møller frem for et færre antal store møller. Det skyldes at både det store antal møller og de mange roterende møllevinger vil tilføre en forholdsvis højere grad af forstyrrelse til et landskab, der i dag flere steder opleves uden væsentlig teknisk påvirkning eller visuel uro. Allerede i anlægsfasen vurderes forstyrrelsen af især klitlandskabet men også det øvrige kystnære landskab med kystrelation at blive høj, fordi især anlægsaktiviteterne på vandfladen vurderes at skabe uro og visuelt vil præge landskabet. Længere mod øst vurderes påvirkningen af landskabet at blive langt mindre. Selv om havmøllerne også herfra må forventes at være synlige i landskabet langt de fleste steder vurderes det, at de ikke i betydelig grad vil påvirke oplevelsen af landskabets bærende karaktertræk. Det er nødvendigt at etablere nye, kystnære stationsanlæg samt en koblingsstation længere inde i land for at muliggøre havmølleparkens drift. Der er udpeget undersøgelsesområder, hvor disse stationsanlæg kan placeres, men der er ikke peget på en præcis placering. Undersøgelsesområderne omfatter flere steder landskaber, der har en særlig landskabelig værdi enten på grund af kulturhistoriske elementer, særlige geologiske strukturer eller særlige udsigter, der på hver 1

7 sin måde har betydning for landskabets karakter og oplevelsesværdi. Det vurderes ikke muligt at etablere en bevoksning omkring stationsanlæggene, der i tilstrækkelig grad kan afskærme anlægget mod landskabet. Derfor vurderes nye stationsanlæg at kunne medføre en væsentlig eller moderat påvirkning af landskabet, hvis de placeres i de mest sårbare dele af undersøgelsesområderne. Påvirkningen vil gælde både i anlægsfasen og i driftsfasen. I forbindelse med jordlægning af kabler på land må det forventes, at anlægsaktiviteten vil virke forstyrrende i landskabet både visuelt og støjmæssigt i den tid arbejdet står på. Jordlægningen vurderes ikke at påvirke selve landskabets bærende karaktertræk, da gravearbejdet hovedsageligt vil foregå over marker, hvor sporene fra anlægsarbejdet ikke vil adskille sig betydeligt fra de omkringliggende marker. De steder, hvor landskabselementer eller landskabstræk kunne blive påvirket af kabellægningen, eksempelvis diger eller særlige naturområder, vil disse blive underboret eller på anden vis skånet, så elementerne/områderne derved ikke påvirkes. 2

8 2 INDLEDNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28. november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen seks områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Bornholm, Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, Sæby, Vesterhav Syd og. Energistyrelsen står for udbuddet af de 450 MW på de seks kystnære havmølleområder. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. Denne rapport omhandler Havmøllepark og de påvirkninger, som anlæg og drift af havmølleparken og tilhørende stationsanlæg på land vurderes at få på de landskabelige forhold. 2.1 Formål Formålet med rapporten er at vurdere, i hvilken grad landskabets karakter og særlige landskabelige værdier vil blive påvirket i havmølleparkens anlægsfase, driftsfase og afviklingsfase. Vurderingen omhandler såvel havmøller som tilhørende stations- og kabelanlæg på land og tager udgangspunkt i landskabets bærende karaktertræk og særlige oplevelsesmuligheder, og i hvilken grad disse forhold vurderes at blive påvirket. 3

9 3 PROJEKTBESKRIVELSE Havmøllepark omfatter etablering af en havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg inklusiv anlæg for nettilslutning på land. Den samlede anlægsperiode forventes at strække sig over en periode på ca. 3½ år fra medio 2016 til ultimo 2019, og havmølleparken forventes sat i drift i 2020 med en forventet levetid på ca. 30 år. Vurderingen tager udgangspunkt i et undersøgelsesområde, der adskiller sig væsentligt for undersøgelsesområdet i den øvrige VVM, se Figur 1. Figur 1: Det samlede undersøgelsesområde på land, der indgår i vurderingen af de landskabelige forhold Det skyldes, at den landskabelige påvirkning fra især offshore anlæg rækker væsentligt ud over det i projektet ellers afgrænsede undersøgelsesområde. Undersøgelsesområdet for vurdering af påvirkningen af de landskabelige forhold er derfor afgrænset som det område, hvor havmøller offshore og anlæg onshore potentielt kan have en visuel påvirkning af landskabet og derved påvirke land- 4

10 skabets karaktertræk og/eller særlige oplevelsesværdier, samt undersøgelsesområdet for kabeltracéet. Afgrænsningen i forhold til havmøllerne er lavet med udgangspunkt i de anbefalinger, der fremgår af vejledningen: Store vindmøller i det åbne land en vurdering af de landskabelige konsekvenser (Skov- og Naturstyrelsen, 2007). Havmøllernes meget kystnære placering er baggrunden for, at denne vejledning bruges frem for Fremtidens havvindmølleplaceringer 2025 en vurdering af de visuelle forhold ved opstilling af store vindmøller på havet (Energistyrelsen, 2007). Placering vurderes at betyde, at havmøllerne vil påvirke landskabet på tilsvarende måde som vindmøller placeret på land. I vejledningen anbefales at arbejde med en tredelt vurderingszone omkring et havmølleområde. Vejledningen arbejder med møller på op til 150 meter i totalhøjde. I denne VVM vurderes møller på op til 220 meter i totalhøjde over vandfladen (10 MW). Vurderingszonerne fra vejledningen er derfor skaleret op svarende til møller med totalhøjde på 220 meter: Nærzone 0-6 km Mellemzone 6-14,5 km Fjernzone > 14,5 km Det område, hvor havmøllerne er et dominerende element i landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer. Rotationen vil medvirke til at øge møllernes synlighed og påvirkning af landskabet. Det område, hvor havmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men afstanden til havmøllerne betyder, at der er en skalamæssig balance mellem møllerne og de øvrige landskabselementer. Møllernes roterende vinger kan på denne afstand fortsat skabe bevægelse i landskabsbilledet. Det område, hvor havmøllerne fortsat er synlige i landskabet men er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer. De påvirker ikke længere landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Både mindre og støre klynger af vindmøller fremstår på denne afstand som samlede enheder. I områder med mange møller kan de påvirke udsigterne i området, men ikke selve landskabets bærende karaktertræk. Tabel 1 Beskrivelse af den påvirkning, havmøller ofte optræder med i landskabet inden for de tre vurderingszoner, der bruges i vurderingen af de landskabelige påvirkninger fra havmøllerne (Skov- og Naturstyrelsen, 2007). Undersøgelsesområdet omfatter hele nærzonen og mellemzonen, da den væsentligste påvirkning af landskabet kan ske i disse zoner. I fjernzonen vurderes havmøllerne at indgå i landskabet som et samlet element langs kysten, som i størrelse og skala harmonerer med landskabets øvrige elementer og landskabstræk. Det samlede landskabsbillede vil variere i de fire overordnede landskabsområder, man ser møllerne i forhold til, men vil på denne afstand kun påvirke de overordnede udsigter i landskaberne og ikke selve landskabets bærende karaktertræk. Den overordnede påvirkning af landskaberne i fjernzonen vurderes at være ubetydelig. 5

11 De potentielle stationsanlæg ligger inden for det undersøgelsesområde, der er afgrænset i forhold til havmøllerne som beskrevet ovenfor. Øvrige anlæg ligger inden for undersøgelseskorridoren for ledningstracéet og følger derfor denne afgrænsning. 3.1 Anlæg på havet Havmøllepark skal placeres inden for et ca. 60 km² stort undersøgelsesområde, der dækker et område fra ca. 4 9 km fra kysten sydvest for Thyborøn. Vanddybderne i området varierer fra m. Havmølleparken kan etableres med en kapacitet på op til 200 MW og kan fylde op til 44 km 2 af undersøgelsesområdet. Søkablerne fra havmølleparken til land kan føres ind til kysten i to ca. 500 m brede korridorer, der går fra havmølleparkens nordlige del til kysten nord for Vejlby Klit og fra havmølleparkens sydlige del til kysten nord for Ferring. Fakta om projektet på havet Kapacitet Max. 200 MW Møllestørrelser Møllestørrelsen kan variere fra 3 til 10 MW. Miljøvurderingerne udføres på den møllestørrelse, som er mest kritisk i forhold til den enkelte miljøparameter. Turbinekapacitet Rotordiameter Totalhøjde Navhøjde Maks. antal 3 MW 112 m 137 m 81 m 66 stk. 10 MW 190 m 220 m 125 m 20 stk. Vurderingen af den landskabelige påvirkning fra en ny havmøllepark tager udgangspunkt i de to opstillingsmønstre, der fremgår af Figur 2. 6

12 Figur 2: Opstillingsmønster for de to scenarier af henholdsvis 3 MW møller og 10 MW møller, når hele området udnyttes. Opstilling med 3 MW fremgår at skitsen til venstre og opstilling med 10 MW fremgår af skitsen til højre. Opstillingsmønsteret for begge scenarier er fastlagt i projekt- og anlægsbeskrivelsen for offshore anlæg, der fremgår af en særskilt rapport (Energinet.dk, 2015b). 3.2 Anlæg på land Ilandføring af søkabler vil kunne ske nord for Ferring og/eller nord for Vejlby. Nær begge ilandføringspunkter skal der kunne etableres en ny kabelstation for at samle søkablerne i et mindre antal landkabler. Kabelanlægget føres videre til Station Idomlund nær Holstebro og herfra videre til Station Herning. Fakta om projektet på land Kabler Hovedforslag, kabelanlæg: Alternativ ved DNV-Gødstrup, kabelanlæg: ca. 79 km ca. 11 km Luftledning Eksisterende luftledning mellem Struer og Herning, der demonteres: ca. 45 km Stationsanlæg Omfatter både udvidelse af eksisterende stationer samt etablering af nye stationsanlæg. Følgende stationsanlæg kan blive omfattet af projektet: To kabelstationer nær ilandføringspunkterne ved kysten (nye stationer). Koblingsstation (knudepunkt) øst for Ramme nær Lomborg (ny station). Station Idomlund (udvidelse). Station Herning (udbygning inden for det eksisterende stationsområde). 7

13 Såfremt der sker yderligere udbygning af vindkraft i Vestjylland (end etablering af Havmøllepark), skal der etableres et nyt kabel mellem Station Idomlund og Station Herning for at undgå, at der sker overbelastning i nettet. Som konsekvens heraf vil der ikke længere være behov for det eksisterende luftledningssystem mellem Struer og Herning, og dette vil derfor blive taget ned. På landjorden beskrives alle de relevante muligheder for landanlæg, fordi landanlæggene afhænger af valg, der først tages senere i processen afhængig af havmølleparkens størrelse, som først afgøres ved Energistyrelsens udbud for de seks kystnære havmølleparker. Derfor arbejdes der med beskrivelser af forskellige mulige anlæg, der afhænger af det endelige valg af havmølleparkens størrelse. Principskitse for en kabelstation er illustreret på Figur 3. Figur 3 Principskitse for en kabelstation, der indeholder en fremskudt transformer, der etableres med en 150 kv eller 132 kv AIS afbryder, udendørs opstillet transformer, bygning for 33 kv GIS og diverse hjælpeudstyr. Detailinformationer om det tekniske projekt fremgår af den tekniske projektbeskrivelse (Energinet.dk, 2015b). 8

14 4 BAGGRUND I de følgende afsnit er redegjort for den baggrundsviden, som vurderingen af de landskabelige konsekvenser tager afsæt i, herunder den anvendte metode, miljømål og 0-alternativ. 4.1 Metode Vurdering af de landskabelige konsekvenser ved opsætning af kystnære havmøller samt tilhørende tekniske anlæg på land tager afsæt i landskabskaraktermetodens principper (Miljøministeriet, 2007), der overordnet kan skitseres med følgende tre faser: Figur 4: Landskabskaraktermetodens tre faser: 1) Kortlægning og analyse, 2) vurdering og 3) strategi og anbefalinger. Landskabskaraktermetoden er et analyseredskab til at kortlægge landskabets særlige karaktertræk og til at vurdere landskabets kvaliteter, herunder særlige oplevelsesmuligheder og sårbarhed. I denne VVM-redegørelse er landskabsanalysen brugt til at beskrive landskabets eksisterende forhold, som fremgår af kapitel 5. Da der på tidspunktet for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen ikke på kommuneniveau foreligger ensartede landskabskarakteranalyser for hele det berørte undersøgelsesområde 1, er der i forbindelse med VVM-redegørelsen lavet en overordnet karakteranalyse af dette landskab. Analysen er lavet alene med fokus på at vurdere den landskabelige påvirkning ved etablering af kystnære havmøller og tilhørende stationsanlæg og har derfor et mere overordnet detaljeringsniveau end analyser lavet på kommuneniveau. Som det fremgår af beskrivelserne i kapitel 5 har de en overordnet karakter, der fokuserer på at beskrive landskabets særlige karaktertræk og de landskabsværdier, der kan blive påvirket af enten havmøller eller stationsanlæg. Der er således ikke tale om en fuld karakteranalyse af landskabet. I de følgende afsnit er kort beskrevet, hvordan metoden er anvendt i denne VVM. 1 En stor del af undersøgelsesområdet ligger i Lemvig Kommune. Kommunen har sideløbende med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen lavet en landskabsanalyse for en stor del af undersøgelsesområdet med kommunalt sigte (Lemvig Kommune, 2014). På grund af det tidsmæssige overlap, er analysen ikke inddraget i nærværende rapport. Landskabsvurderingerne udarbejdet i denne VVM-redegørelse understøtter generelt kommunens analyse, vurderinger og anbefalinger til landskabets forvaltning. 9

15 4.1.1 Fase 1 kortlægning og analyse Den naturgeografiske og kulturgeografiske analyse er en skrivebordsanalyse, hvor især GIS og relevant faglitteratur anvendes som vidensgrundlag. På baggrund af analysen inddeles undersøgelsesområdet i groft skitserede karakterområder med afsæt i de overordnede landskabstræk. Inddelingen afspejler både landskabets naturgeografi og kulturgeografi, som kan aflæses i landskabet. Den rumlige og visuelle analyse laves i felten og handler om at beskrive, hvordan landskabet fremstår rumligt og visuelt ud fra nogle metodespecifikke kriterier. I dette projekt fokuserer den rumlige og visuelle analyse på de karaktertræk, der er relevant for at vurdere den landskabelige påvirkning fra kystnære havmøller og stationsanlæg på land. Det gælder landskabets skala, rumlige afgrænsning, visuelle forbindelser på tværs af landskabet, særlige udsigts- eller orienteringspunkter og endelig kumulative forhold med andre tekniske anlæg. Resultatet af de to analyser samles i en beskrivelse af landskabet inden for de enkelte landskabsområder. Beskrivelsen fokuserer på landskabets mest karakteristiske landskabstræk i forhold til geologisk og kulturhistorisk betingede strukturer og har en overordnet karakter. Resultatet af fase 1 er de landskabsbeskrivelser, der fremgår af kapitel Fase 2 - vurdering Metodens fase 2 består i denne sammenhæng af en samlet vurdering af dels landskabets karakter, der knytter sig til de eksisterende forhold, og dels påvirkningen fra havmøller og dels stationsanlæg på land, der knytter sig til projektet. Vurderingerne laves på baggrund af landskabsbeskrivelserne i kapitel 5, kortanalyser og feltbesigtigelser, og de forholder sig til landskabets bærende karaktertræk, særlige oplevelsesværdier og sårbarhed over for større tekniske anlæg med udgangspunkt i landskabskaraktermetodens principper (Miljøministeriet, 2007). Vurderingerne omfatter tre ændringer, som etablering af en havmøllepark vil medføre: Etablering af havmøller, nye stationsanlæg på land og kabelføring på land. Vurderingen behandler den forventelige påvirkning fra disse anlæg i henholdsvis anlægsfase, driftsfase og afviklingsfase. I vurderingen af påvirkningen fra havmøller er rapporten om vurdering af de visuelle forhold ved opstilling af store vindmøller nær kystområder inddraget (Energinetyrelsen, 2012). Rapporten er udarbejdet i screeningsfasen for de kystnære havmøller. Vurderingen af, i hvilken grad de landskabelige forhold påvirkes, sker ved at sammenholde: Den grad af forstyrrelse, henholdsvis havmøller og stationsanlæg vurderes at påføre landskabet. Vurderingen tager udgangspunkt i landskabets bærende karaktertræk, særlige oplevelsesværdier og sårbarhed over for større tekniske anlæg. 10

16 Det niveau af landskabelig interesse/vigtighed, som området repræsenterer. Her tages udgangspunkt i de miljømål, der er listet i afsnit og beskriver dels nationale/regionale landskabsinteresser og dels lokale landskabsinteresser. Sandsynligheden for at påvirkningen indtræffer. Hvor længe påvirkningen vil stå på. Påvirkningsgraden er herefter fastsat ved hjælp af den tabel, der fremgår af Bilag 1: Vurdering af påvirkningsgrad. Vurderingerne er beskrevet i kapitel 6 til Fase 3 strategi og anbefalinger I VVM-sammenhæng handler metodens fase 3 om at beskrive relevante afværgeforanstaltninger. Anbefalingerne knytter sig dels til de skitserede havmølleparker samt de udpegede undersøgelsesområder til placering af dels kabelstationer og koblingsstation. Anbefalingerne fremgår af kapitel Regelgrundlag/lovgivning I dette afsnit er kort redegjort for gældende planlægning og de relevante lovmæssige bindinger i forhold til vurdering af påvirkningen af de landskabelige forhold. De miljømål, der er medtaget, er relevante for landskabets karakter/udtryk samt den oplevelsesværdi, landskabet flere steder udgør. Det er oplevelsesværdier, der knytter sig til landskabets særlige geologi, kulturhistoriske elementer/strukturer eller særlige naturindhold. Nedenfor illustrerer Figur 5 de landskaber, der er omfattet af miljømål i relation til geologi, kyst og landskabsinteresser, mens Figur 6 illustrerer de landskaber, der er omfattet af miljømål i relation til kulturhistoriske interesser. 11

17 Figur 5: Oversigt over de landskaber, der er omfattet af miljømål med relation til kyst og geologi. 12

18 Figur 6: Oversigt over de landskaber, der i relation til undersøgelsesområderne for nye stationsanlæg, er omfattet af miljømål i forhold til kulturhistoriske elementer eller strukturer/sammenhænge. Nedenfor er det for de forskellige forhold beskrevet, om de udgør en national/regional interesse eller en lokal interesse. Det afspejler miljømålets vigtighed og dermed den betydning, miljømålet har for fastsættelse af den samlede påvirkningsgrad National/regional interesse Særligt værdifulde landskaber langs Vestkysten De kystnære landskaber langs Vestkysten samt omkring Nissum Bredning og Nissum Fjord er udpeget som landskabelige interesseområder i Thisted og Lemvig Kommune. Fordi udpegningerne indgår i en sammenhængende udpegning langs hele Vestkysten, betragtes udpegningen som et udtryk for en regional interesse. Udpegningen omfatter hele nærzonen samt store dele af mellemzonen med undtagelse af den sydøstlige del. Ledningstracéet krydser udpegningen 13

19 øst-vest i forbindelse med tilslutning ved kysten ligesom undersøgelsesområderne for kabelstationer ligger delvist inden for udpegningen. Målet med udpegningen er at sikre beskyttelse af landskabsværdierne i udvikling og planlægning af landskabet. Det skal medvirke til at bevare eller styrke landskabets særlige karakter samt begrænse ændringer, der kan forringe eller forstyrre oplevelsen af landskabet. Kystnærhedszonen planloven kapitel 2 a om planlægning i kystområderne Kystnærhedszonen, der er fastlagt i planloven, udtrykker en national interesse, i forhold til at bevare de danske kyster så vidt muligt, som åbne kyststrækninger. Af planlovens formål fremgår, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, jf. 1. Planloven stiller derfor skærpede krav til planlægning inden for en 3 km bred kystnærhedszone, herunder krav om, at der kun må inddrages nye arealer til anlæg i landzonen, hvor der er en særlig planmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering, jf. 5 b. Det væsentligste formål med loven er at opnå en stærk beskyttelse af de åbne og i særdeleshed de uberørte kystlandskaber med de dertil knyttede naturmæssige værdier og oplevelsesmuligheder for befolkningen (Naturstyrelsen, Kystnærhedszone). Hele nærzonen og dele af mellemzonen i forhold til havmølleparken indgår i kystnærhedszonen, ligesom dele af undersøgelsesområderne til placering af nye kabelstationer nær kysten ligger inden for denne zone. Klitfredning og strandbeskyttelse naturbeskyttelsesloven 8-15 Formålet med klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen er at bevare de danske kystområder så uberørte som muligt og at sikre de store natur- og landskabsværdier, der er knyttet til kystzonen (Naturstyrelsen, Strandbeskyttelse og klitfredning). Klitfredningen strækker sig i en 300 meter bred zone langs blandt andet Vestkysten og varetager i vidt omfang samme hensyn som strandbeskyttelseslinjen, men klitfredningen har yderligere til formål at bekæmpe og forebygge sandflugt. Strandbeskyttelseslinjen er en mere generel beskyttelseslinje, der omfatter alle kyster som udgangspunkt i en zone 300 meter fra kystlinjen. De kystnære dele af såvel nærzonen og mellemzonen til havmølleparken er omfattet af disse beskyttelseshensyn. Nationale geologiske interesseområder Det danske landskab viser mange steder stadig spor efter geologiske processer, der rækker flere millioner år tilbage. Kystlandskabet mellem Lodbjerg Thyborøn Bovbjerg Engbjerg er blandt de mest værdifulde kystområder i nationalt geologisk perspektiv og udpeget som nationalt geologisk interesseområde, der på forskellig vis viser kystlandskabets dannelse og udvikling. Også landskabet omkring Lem Vig og Kronhede er et nationalt interesseområde, der viser landskabsudviklingen ved Hovedopholdslinjen med smeltevandsslette, dødispræget glaciallandskab og randmorænebakker. Udpegningerne betyder, at der skal lægges vægt på, at de særlige geologiske strukturer fortsat kan opleves i landskabet og ikke sløres eller forringes i deres betydning i forbindelse med ændringer i landskabet. Hele området i nærzonen og den nordvestlige del af mellemzonen til havmølleparken er omfattet af udpegningen. Desuden ligger dele af un- 14

20 dersøgelsesområderne til den nordlige og sydlige kabelstation inden for denne udpegning. Oldtidsvejen Én af oldtidsvejene i Danmark forløber tværs igennem Lemvig Kommune, blandt andet omkring Lomborg og Ramme. Oldtidsvejen er i kommuneplanen udpeget som et særligt værdifuldt kulturmiljø på tværs af flere kommuner og betragtes som en både national og regional interesse. Oldtidsvejen er i sig selv ikke en synlig struktur i landskabet, men markeres af mange samlinger af gravhøje på strækningen. Det er især sammenhængen mellem Oldtidsvejens forløb og de mange gravhøje, der er interessant i en landskabelig sammenhæng. Denne sammenhæng ses særligt tydelige mellem Lomborg og Ramme, hvor en stor gruppe gravhøje ligger frit i landskabet nord for Lomborgvej. Den nordlige del af undersøgelsesområdet til en ny koblingsstation ligger inden for udpegningen af det særligt værdifulde kulturmiljø som Oldtidsvejen udgør. Undersøgelsesområdet er ikke omfattet af kommuneplanens kulturmiljøudpegning omkring de mange gravhøje, men er afgrænset helt op til udpegningen Lokal interesse Særligt værdifulde landskaber i baglandet I Lemvig Kommune er landskabet omkring Ramme og Lomborg vest for Kronhede Plantage udpeget som særligt værdifuldt landskab. Udpegningen omfatter en stor del af undersøgelsesområdet til en ny koblingsstation. Både i Lemvig Kommune, Holstebro Kommune og Herning Kommune er udpeget særligt værdifulde landskaber, der forskellige steder krydses af undersøgelseskorridoren for ledningstracéet. Udpegningerne betragtes som udtryk for en lokal interesse, da de ofte er afgrænset inden for den enkelte kommune. Formålet med disse landskabsudpegninger er ud fra et lokalt perspektiv at sikre, at beskyttelse af landskabsværdierne vægtes højt, når der skal ske eller planlægge for ændringer i landskabet. Det skal medvirke til at bevare eller styrke landskabets særlige karakter samt begrænse ændringer, der kan forringe eller forstyrre oplevelsen af landskabet. Kirkeomgivelser Kirkernes næromgivelser er i medfør af naturbeskyttelseslovens 19 omfattet af en beskyttelseslinje i en radius af 300 meter fra kirken. Inden for denne linje må der ikke opføres bebyggelse over 8,5 meter. Langt de fleste kirker inden for undersøgelsesområdet til både havmøller og stationsanlæg ligger i Lemvig Kommune. Kirkernes omgivelser er her vurderet og i kommuneplanen udpeget i tre kirkezoner som udtryk for en ønsket prioriteret beskyttelse af kirkeomgivelserne. Kirkezonerne strækker sig ud over beskyttelseslinjen og er bestemt af indsigtsmulighederne til kirken. Udpegningerne er udtryk for et lokalt ønske om at prioritere og sikre kirkeomgivelserne, så kirkerne fortsat vil opleves som tydelige kulturhistoriske elementer i landskabet uden væsentlig visuel forstyrrelse. 15

21 4.3 Andet grundlag Et væsentligt grundlag for at vurdere de landskabelige påvirkninger fra såvel kystnære havmøller som stationsanlæg på land er besigtigelser i hele undersøgelsesområdet til såvel havmøller som stationsanlæg. Som det fremgår af metodebeskrivelsen i afsnit 4.1, er besigtigelser i felten et væsentligt udgangspunkt for analyse- og vurderingsarbejde. Til støtte for vurderingerne er desuden anvendt de visualiseringer, der fremgår af den udarbejdede visualiseringsrapport (Energinet.dk, 2015c). I teksten er henvist til visualiseringsrapporten frem for at indsætte visualiseringsbilleder. Det skyldes, at visualiseringerne kræver præsentation i en vis størrelse for at illustrere den forventelige påvirkning af så store havmølleparker, som tilfældet er her, gerne A3 eller A2. Det ligger ud over denne rapports format. 4.4 Worst case forudsætninger De landskabelige interesser tager afsæt i landskabets karakter og oplevelsesværdi. Landskabets sårbarhed over for vindmøller og stationsanlæg er et udtryk for, hvordan anlæggene vurderes at ville påvirke landskabernes særlige karaktertræk og/eller vil forstyrre de særlige landskabsoplevelser, der skaber værdi i landskabet. Sårbarheden er afhængig af blandt andet det skalamæssige forhold mellem landskabselementer og nye anlæg samt den visuelle forstyrrelse af landskabet, som disse anlæg kan medføre. Worst case: Flest mulige møller Størst mulige møller Spredt eller på anden måde irregulært opstillingsmønster Vurderingen omfatter henholdsvis 3 MW møller med en totalhøjde på 137 meter over vandspejl og 10 MW møller med en totalhøjde på 220 meter over vandspejl. Vurderingen tager udgangspunkt i, at møllerne vil stå i det grid, der er skitseret i projektbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015a), og at områdets samlede kapacitet til 200 MW udnyttes alternativet For at kunne lave en vurdering er det nødvendigt med et sammenligningsgrundlag. I vurderingerne sammenlignes med 0-alternativet, der defineres som den situation, hvor havmølleparken ikke etableres. Såfremt projektet ikke gennemføres, vil der ikke påføres havmiljøet eller miljøet på land miljøpåvirkninger, som følge af projektet. Området på havet vil stå uberørt hen, og på land vil de eksisterende landsanlæg blive drevet videre med den nuværende miljøpåvirkning. 16

22 5 EKSISTERENDE FORHOLD I dette kapitel er landskabet inden for undersøgelsesområdet i relation til havmøller og nye stationsanlæg analyseret og beskrevet efter landskabskaraktermetodens principper som beskrevet i kapitel 4. Der er inden for disse undersøgelsesområder afgrænset fire overordnede landskabsområder, som det fremgår af Figur 7. Figur 7: Afgrænsning af de fire overordnede landskabsområder, der er defineret i relation til denne VVM. Landskabet inden for de enkelte områder kan beskrives med følgende bærende karaktertræk: 1. Kystlandskabet mellem Agger og Ferring er generelt præget af nærheden til Vesterhavet, der afgrænses af store, sammenhængende klitarealer langs kysten. Bag ved klitterne er landskabet hævet havbund og 17

23 er kendetegnet ved fladt terræn, store, inddæmmede søer samt afgræssede enge og dyrkede marker. Mod øst skaber den tidligere kystskrænt en tydelig markering af kystlandskabets afgrænsning. Sommerhusområder strækker sig langs klitterne syd for Harboøre, mens den øvrige bebyggelse overvejende er samlet i byerne Agger, Thyborøn og Harboøre. Landskabet har en enkel og åben karakter. 2. Bakkelandskabet nord og nordøst for Nissum Bredning er præget af landbrug og er inden for undersøgelsesområdet især karakteriseret ved at være orienteret mod kysten og vandet. Det betyder, at der fra store dele af undersøgelsesområdet er udsigt til kysten på tværs af Krik Vig til Agger Tange og Harboøre Tange. Dyrkede marker, der afgrænses af et ustruktureret net af hegn og bevoksede diger, samt en spredt bebyggelse af især små og middelstore gårde giver landskabet en let sammensat og ofte åben karakter. 3. Bakkelandskabet syd for Nissum Bredning er et landbrugslandskab, der mod nord og vest er præget af relationen til kysten. Særligt udtalt er det oven for den gamle kystskrænt mod vest og nær Vestkysten. Længst mod nord præges landskabet af store bakker og længere mod syd af et småbakket terræn. Intensivt dyrkede marker, sparsom bevoksning og spredt beliggende gårde giver landskabet en let sammensat og ofte åben karakter præget af vide udsigter på tværs af landskabet, hvor kirker flere steder optræder som orienteringspunkter. Vindmøller og højspændingstracéer præger den østlige del af undersøgelsesområdet. 4. Kronhede slettelandskab er inden for undersøgelsesområdet især præget af fladt terræn med intensivt dyrkede marker og sparsom bevoksning. Det giver landskabet en overvejende enkel karakter med vide udsigter på tværs af landskabet. I den sydlige og vestlige del af undersøgelsesområdet er udsigterne præget af relationen til dels Vestkysten og dels Bøvling Fjord/Ringkøbing Fjord. I den øvrige del af området er udsigterne på tværs af landbrugslandskabet ofte præget af vindmøller, højspændingsledninger samt spredt beliggende gårde. Bebyggelsen er i øvrigt samlet i små og middelstore landsbyer. I de følgende afsnit er landskabskarakteren i de enkelte landskabsområder beskrevet mere uddybende, men fortsat med fokus på at vurdere den landskabelige påvirkning fra henholdsvis kystnære havmøller og tilhørende stationsanlæg på land. Beskrivelserne omfatter derfor kun de dele af landskabsområderne, der ligger inden for det i kapitel 3 definerede undersøgelsesområde. Landskabsbeskrivelserne omfatter de tre elementer, der tilsammen definerer landskabets karakter: Geologisk betingede landskabstræk, kulturbetingede landskabstræk samt de rumlige og visuelle forhold. 18

24 Det enkle og åbne Det velafgrænsede Den markante geologi Det sammensatte DET RUMLIGE OG VISUELLE + KULTURBETINGEDE LANDSKABSTRÆK + GEOLOGISK BETINGEDE LANDSKABSTRÆK Figur 8: Illustration af, hvordan landskabets karakter er defineret af samspillet mellem den underliggende geologi, den kulturbetingede anvendelse af landskabet samt de rumlige og visuelle forhold. Tilsammen har disse karaktertræk betydning for, hvordan landskabet karakteriseres og opleves. 19

25 5.1 Kystlandskabet mellem Agger og Ferring Figur 9: Afgrænsning af kystlandskabet mellem Agger og Ferring Afgrænsning Landskabsområdet er afgrænset af kysten mod vest og den tidligere kystlinje mod øst og syd. Den tidligere kystskrænt markerer overgangen mellem det flade kystforland og det bakkede landskab mod syd og øst. Mod nord er området afgrænset af Lodbjerg Plantage, der markerer overgangen til et landskab domineret af markante og vidtstrakte klitheder Geologisk betingede landskabstræk De geologiske landskabstræk, der især præger landskabet er en markant klitrække langs kysten og et ellers fladt terræn af hævet havbund brudt af store søflader. I den nordlige del optræder tangedannelser ud for Limfjorden. Siden stenalderen for ca år har landet hævet sig, og kysten er mange steder rykket nogle kilometer mod vest. Stenalderens kystlinje ses nu som mar- 20

26 kante indlandsskrænter, der markerer overgangen til de bakkede landskaber mod øst og syd. Landhævningen har bragt store mængder sand for dagens lys, som siden har givet grundlag for den sandflugt, der gennem tiden har dannet det klitlandskab, vi i dag ser langs kysten. Foto 1: Den tidligere kystskrænt markerer en tydelig overgang mellem det flade kystlandskab mod vest og bakkelandskabet mod øst. Vestkysten er en udligningskyst mod et åbent farvand, og er præget af stor vindog strømpåvirkning. Kystlinjen er overordnet set let buet med en meget bred sandstrand, der afgrænses mod det bagvedliggende landskab af store klitrækker langs kysten. Agger Tange og Harboøre Tange er storslåede eksempler på, hvordan massiv materialetransport langs kysten fra nord og syd har medført aflukning af Limfjorden ved Nissum Bredning. Store søer præger landskabet på tangerne og landskabet syd for Harboøre, heraf er Ferring Sø den største. Mellem Ferring Sø og Nissum Bredning ligger flere små søer i forlængelse af hinanden på den store lavbundsflade, Veserne. Store vandflader er på den måde karakteristisk for landskabet Kulturbetingede landskabstræk Landskabet er generelt præget af store naturværdier, der knytter sig til klitterne langs kysten samt de store søer og lavbundsområder bag klitterne. Herudover er landskabet især præget af åbne flader af dyrkede marker eller afgræssede enge. I den nordlige del af området er Agger Tange og Harboøre Tange helt centrale for landskabets karakter. Her er store strandenge og søer resultat af etablering af erstatningsdiger i 1950 erne. Digerne er en sikringsforanstaltning mod gennembrud af tangerne, men er samtidig afgørende for de naturtyper, der er karaktergivende for landskabet. Samme naturtyper er også karakteristisk langs fjordkysten øst for Harboøre samt i tilknytning til Ferring Sø i den sydøstlige del af området. 21

27 Foto 2: Udsigt over landskabet nordvest for Engbjerg Kirke, der meget fint viser de bærende karaktertræk: sø, mark, eng og klitterne mod vest. Mod nord anes Harboøre og de vindmøller, der står i landskabet omkring byen. Landskabet øst og syd for Harboøre har tidligere i høj grad været præget af inddæmmede nor og våde enge. Siden starten af 1800-tallet er der arbejdet med at afvande området som sikring mod oversvømmelse i forbindelse med stormflod. Det betyder, at store dele af landskabet i dag fremstår med marker og enge afgrænset af afvandingskanaler. Landskabet rummer generelt ikke ret meget bevoksning, men omkring Harboøre er byen flere steder afgrænset af små skove eller plantageområder. Bebyggelsesstrukturen i området tegnes især af byerne Agger, Thyborøn og Harboøre, sommerhuse langs kysten syd for Harboøre samt spredt bebyggelse af større gårde, der især knytter sig til landskabet omkring Harboøre. På halvøen Rønland ved Harboøre Tange ligger industriområdet Cheminova. Foto 3: Udsigten over Agger Tange er præget af vindmøller og industrierhverv ved dels Cheminova og Thyborøn. Landskabet omkring Harboøre og Harboøre Tange er generelt præget af tekniske anlæg: To højspændingstracéer forløber langs jernbanen på Harboøre Tange og øst om Harboøre i retning mod sydøst. Vest, sydvest og nordvest for Harboøre står enkelte vindmøller, og ved Cheminova står otte store møller på række ud for Rønland. 22

28 Både Cheminova og Thyborøn fremstår i landskabet som industriprægede erhvervsområder præget af stort byggeri, høje skorstene og tekniske anlæg. Den øvrige del af området er fri for større tekniske anlæg Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet De store vandflader, det flade terræn og den sparsomme bevoksning betyder, at landskabet fremstår åbent med overvejende enkel karakter, og landskabsoplevelsen er præget af vide udsigter på tværs af landskabet. Mod vest afgrænses udsigten af de store klitter langs kysten og mod øst afgrænses landskabet af den tidligere kystskrænt med landskabet oven for kystskrænten i baggrunden. Den visuelle oplevelse af landskabet varierer meget inden for området: Det helt kystnære landskab er præget af klitterne, som skaber en velafgrænset ramme om landskabsoplevelsen. Særligt fra kysten afgrænser de høje klitter den brede strand, hvorfra landskabet opleves uforstyrret. Klitterne udgør i sig selv væsentlige udsigtspunkter, hvorfra der er vid udsigt over havet, landskabet på langs af kystlinjen og landskabet mod øst. Foto 4: Kysten ved Ferring Strand med den karakteristiske brede strand, der afgrænses af høje klitter. Landskabet langs stranden opleves helt uforstyrret. Fra den nordlige del af området er udsigterne over Agger Tange præget af de store naturområder på tangen samt det visuelle samspil på tværs af Krik Vig. Udsigterne er her i nogen grad præget af vindmøller, master og skorstene ved Thyborøn og Cheminova samt vindmøller i landskabet øst for Krik Vig. Fra den sydlige del af tangen har de tekniske anlæg stor indflydelse på udsigterne på tværs af Thyborøn Kanal. Landskabet får herfra et industripræget udtryk, fordi både Thyborøn Havn, Cheminova og vindmøller indgår som centrale elementer i udsigterne. Fra klitterne og stranden ved Agger er landskabsoplevelsen mere uforstyrret, dog er vindmøllerne ved Cheminova synlige. 23

29 Foto 5: Udsigt over Agger Tange umiddelbart syd for Agger. Omkring og syd for Harboøre er landskabet rumligt afgrænset af klitterne mod vest og kystskrænten mod øst. Landskabsoplevelsen er her præget af udsigterne på tværs af dyrkede marker, afgræssede enge og store søflader. Mod nord er udsigterne i nogen grad præget af tekniske anlæg, mens udsigterne mod syd er mindre forstyrrede. Foto 6: Udsigt fra Hygum Bakker over landskabet omkring Harboøre. Til højre i billedet ses Harboøre Kirke, der ligger i den nordlige del af byen. Omkring byen står enkelte vindmøller. Klitterne i baggrunden markerer Vestkysten. I den sydligste del af området er Ferring Sø og de mindre søer nord herfor (Veserne) centrale elementer i landskabet. Selv om oplevelsen af søerne i nogen grad er præget af sommerhusbebyggelse, opleves landskabet her uden væsentlig forstyrrelse. Foto 7: Udsigt over kystlandskabet nord for Ferring. Ferring Sø og Vesterhavet er kun adskilt af de store klitter parallelt med kysten. Området er et velbesøgt udflugtsmål og feriested. 24

30 5.2 Bakkelandskabet nord og nordøst for Nissum Bredning Figur 10: Den vestlige del af bakkelandskabet nordøst for Nissum Bredning, der ligger inden for undersøgelsesområdet Afgrænsning Landskabsområdet omfatter de storbakkede øer og halvøer nordøst og øst for Nissum Bredning i Thisted og Struer Kommune. Kun den vestligste del af området, det kystnære landskab øst for Krik Vig, indgår i undersøgelsesområdet Geologisk betingede landskabstræk Det geologiske udgangspunkt er overordnet set en stor morænebakke, der mod vest afgrænses af kysten mod Krik Vig. Terrænet i undersøgelsesområdet er overordnet set orienteret mod kysten og har en småbakket karakter. Syd for Vestervig er kysten mod Krik Vig afgrænset af stejle kystskrænter, der flere steder er præget af dybe erosionskløfter. Omkring den nordlige del af vigen 25

31 er kysten flad og præget af strandenge. Mellem Nissum Bredning og Skibsted Fjord består de kystnære arealer af flader af marint forland. Foto 8: Udsigt til landskabsområdet på tværs af Krik Vig. Det fornemmes, hvordan terrænet rejser sig fra vandfladen Kulturbetingede landskabstræk De bærende kulturbetingede landskabstræk i dette landskabet er opdyrkede marker med relativ sparsom bevoksning, der giver mulighed for nærmest konstant udsigt til Nissum Bredning og Krik Vig. Arealanvendelsen er stærkt præget af middelstore, intensivt dyrkede marker, der delvist afgrænses af levende hegn eller bevoksede diger, der de fleste steder er orienteret vinkelret på områdets snoede veje og på den måde danner et ustruktureret netværk af bevoksning på tværs af landskabet. Helt ude ved kysten fremstår erosionskløfter og kystskrænter som naturprægede kulturarealer med overdrev, mens de store flader af marint forland overvejende fremstår som strandeng og stedvist mindre hede-, eng- eller mosearealer. Bebyggelsesstrukturen tegnes især af små og middelstore gårde, der ligger langs med områdets net af veje, samt landsbyerne Vestervig og Gettrup, der ligger langs Ydbyvej (rute 527). I det kystnære landskab ligger desuden to sommerhusområder: Kærgården ved Vestervig og Draget ved Draget. Landskabet rummer enkelte kirker og gravhøje, der ligger frit i landskabet. Vestervig Kirke har en højtliggende placering i landskabet nord for Vestervig, mens Helligsø Kirke ligger mere beskedent, men frit i landskabet nær kysten. Landskabet syd for Vestervig er præget af flere enkeltstående vindmøller, der står med relativ kort indbyrdes afstand i det kystnære landskab Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet Den spredte bebyggelse, det ustrukturerede hegnsmønster samt den spredte forekomst af vindmøller giver landskabet en let sammensat karakter. Fordi hegnene ofte er relativt lave med brudt karakter, er landskabet de fleste steder præget af udsigter på tværs af landskabet. 26

32 Foto 9: Udsigt over landbrugslandskabet. Det let bølgede terræn og bevoksningen i området giver generelt mulighed for fine udsigter på tværs af landskabet, ofte med Krik Vig i baggrunden, som det ses her. Udsigterne mod kysten og det visuelle samspil på tværs af Krik Vig og det øvrige Nissum Bredning er karakteristisk for landskabsoplevelsen. Det kan blandt andet opleves fra Ydbyvej, rute 527. På tværs af Krik Vig er der udsigt til Agger Tange og Harboøre Tange med klitterne i baggrunden. Udsigterne og oplevelsen af kystlandskabet er visse steder forstyrret af vindmøllerne i området, ligesom også vindmøllerne ved Cheminova visse steder indgår i og præger udsigterne. Foto 10: Udsigt over det kystnære landskab øst for Krik Vig. Her udsigt fra Ydbyvej, rute 527, hvor vindmøllerne og skorstene ved Cheminova ses i baggrunden. 27

33 5.3 Bakkelandskabet syd for Nissum Bredning Figur 11: Bakkelandskabet syd for Nissum Bredning Afgrænsning Landskabsområdet består af bakkelandskabet syd for Nissum Bredning. Det er mod nord afgrænset af Nissum Bredning og mod nordvest af de tidligere kystskrænter, der markerer overgangen til det flade kystlandskab med hævet havbund. Mod syd er området afgrænset af overgangen til den store hedeslettes flade terræn og mod sydvest af Vestkysten syd for Ferring. Kun landskabet omkring og vest for Lemvig indgår i undersøgelsesområdet, der her ligger i Lemvig Kommune Geologisk betingede landskabstræk Landskabet syd for Nissum Bredning er geologisk set præget af Hovedopholdslinjen, som under sidste istid markerede overgangen mellem morænelandskabet og slettelandskabet mod syd. 28

34 Umiddelbart syd for Nissum Bredning, omkring 5 kilometer bag ved Hovedopholdslinjen, rejser landskabet sig i en iøjefaldende randmoræne, et langstrakt bakkedrag, parallelt med kysten. Bakkedraget opleves særligt tydeligt øst for Lem Vig, men er også tydeligt markeret i landskabet mod vest. Mellem bakkedraget og Hovedopholdslinjen er terrænet præget af talrige afløbsløse lavninger som tegn på, at dødis har præget området i forbindelse med isens afsmeltning. Terrænet består overordnet af en bølget flade, der skråner mod syd. Foto 11: Kysten ved Bovbjerg Fyr er præget af de høje kystklinter, der afgrænser stranden. Vesterhavskysten mellem Ferring Sø og Fjaltring er præget af en markant kystklint, der udgør en særlig interessant landskabsprofil, Bovbjerg Profilet, fordi det formidler landskabets udvikling omkring Hovedopholdslinjen Kulturbetingede landskabstræk De bærende landskabstræk i dette landskabsområde er især landbrugskarakteren med marker, der sporadisk afgrænses af bevoksning, spredt beliggende gårde og landsbyer samt landsbykirker, der optræder som orienteringspunkter i landskabet. Arealanvendelsen er overordnet præget af middelstore til store marker, der visse steder afgrænses af hegn, men de fleste steder ikke er tydeligt afgrænset. Omkring de mange lavninger og afløbsløse huller karakteristisk for dødislandskabet, findes små eng- eller moseområder. Spredt i landskabet ligger gårde i forskellige størrelser enten langs vejene eller trukket tilbage på markerne, og klynger af små gårde eller husmandssteder ligger ofte samlet omkring vejene. Landskabet er således generelt præget af spredt bebyggelse. Enkelte steder er bebyggelsen samlet i mindre landsbyer, hvoraf de største er Ferring, Bonnet og Klinkby. I overgangen mellem vindmølleområdets mellem- og fjernzone ligger Lemvig i bunden af Lem Vig. Nordvest for Lemvig ligger et større sommerhusområder ud til Lem Vigs kyst. 29

35 Foto 12: Udsigt over landskabet syd for Hove. Man fornemmer at være højt i terræn med udsigt til slettelandskabet mod syd. Kulturhistoriske enkeltelementer, der især opleves i landskabet, er områdets kirker og gravhøje. Enkelte kirker ligger i tilknytning til små landsbyer, men de fleste ligger frit i landskabet. Selv om de ofte ikke er ret store, opleves de alligevel som tydelige orienteringspunkter i landskabet. Gravhøje ses flere steder på markerne, nogle steder i klynger og dermed iøjefaldende i landskabet, eksempelvis ved Hygum Bakker i den nordvestlige del af område. Mellem Lomborg og Ramme i den sydlige del af området er de med til at markere Oldtidsvejen i landskabet. Bovbjerg Fyr er ligesom kirkerne et kulturhistorisk element, der fungerer som tydeligt orienteringspunkt i den vestlige del af undersøgelsesområdet. Foto 13: Bovbjerg Fyr står i landskabet som et tydeligt orienteringspunkt ved Vestkysten. Landskabet rummer inden for undersøgelsesområdet flere tekniske anlæg: I den nordlige del står enkelte mindre vindmøllegrupper, mens større grupper står nær overgangen til slettelandskabet mod syd. To højspændingstracéer forløber på tværs af området, henholdsvis orienteret nord-syd og sydøst-nordvest. Særligt i den sydlige del af Lemvig står der flere telemaster. 30

36 5.3.4 Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet Landskabet fremstår med en let sammensat karakter, der især er bestemt af dyrkede marker og spredt beliggende gårde, men også små søer, enge og moser. Den meget sparsomme bevoksning og det let bølgede terræn giver landskabet en stærkt transparent karakter og er derfor karakteriseret ved vide udsigter på tværs af landskabet. Udsigterne varierer meget inden for undersøgelsesområdet: I den centrale del af området er udsigterne på tværs af landbrugslandskabet præget af landbrugsbyggeri, dyrkede marker og tekniske anlæg i forskelligt omfang. Fra den nordlige og nordvestlige del af området er udsigterne nær den tidligere kystskrænt og omkring Lem Vig præget af samspillet med dels de åbne vandflader (Lem Vig og Nissum Bredning) og dels det flade kystlandskab mod nord og vest, hvor udsigterne afgrænses af klitterne langs Vestkysten. Blandt særlige udsigtspunkter er gravhøjene på Hygum Bakker og kystskrænten ved Engbjerg Kirke. Fra Hygum Bakker er der vide udsigter over hele det omgivende landskab, både landbrugslandskabet mod syd, kystlandskabet mod vest, Nissum Bredning mod nord og Lem Vig mod øst. Fra Engbjerg Kirke er udsigten præget af kirkens samspil med den tidligere kystskrænt og kystlandskabet mod vest, der er præget af store søer og klitterne i baggrunden. Udsigterne er mod nordvest og øst præget af tekniske anlæg, mens udsigterne mod sydvest i højere grad er uden teknisk forstyrrelse. Foto 14: Udsigten fra Engbjerg Kirke mod sydvest. Fra den sydvestlige del af området er udsigterne præget af nærheden til Vesterhavet og udsigterne på tværs af Ferring Sø. Fra det helt kystnære område er udsigterne på langs af kysten mod nord præget af Ferring Sø og de omkringliggende sommerhuse og mod syd af det landbrugsprægede slettelandskab. Bovbjerg Fyr er et tydeligt orienteringspunkt, der fra store dele af det omgivende landskab markerer kysten. Fra stranden er udsigterne på langs af kystlinjen rumligt afgrænset af de meget høje kystskrænter og -klinter, og kystlandskabet opleves herfra helt uforstyrret. 31

37 5.4 Kronhede slettelandskab Figur 12: Kronhede slettelandskab Afgrænsning Landskabsområdet består af det flade slettelandskab, der strækker sig omkring Kronhede og mod vest. Undersøgelsesområdet omfatter den del af sletten, der ligger vest og sydvest for Kronhede Plantage, herunder landskabet omkring den nordlige del af Nissum Fjord samt Vestkysten nord for Bøvling Klit Geologiskbetingede landskabstræk Kronheden er aflejret af smeltevand, der under sidste istid strømmede ud fra isfronten ved Hovedopholdslinjen. Terrænet er derfor en svagt skrånende kegleflade med toppunkt ved Roesgårde sydøst for Lem Vig. Kronhede smeltevandsslette er mod øst sammenhængende med den samtidigt dannede Klosterhede smeltevandsslette, der har toppunkt vest for Kilen ved Struer. Tilsammen har de to sletter modtaget smeltevand fra isranden strømmende mod Nissum Fjord. Smeltevandssletterne har dækket det daværende isfrie landskab, dog stak højt- 32

38 liggende partier op som bakkeøer. I dag ses disse bakkeøer som højdepunkter på fladen, blandt andet Bøvlingbjerg og den mere markante Møborg Bakkeø. Området er flere steder præget af lavbund, især i tilknytning til de mange åer, der er karakteristisk for hedesletten, og arealerne omkring Nissum Fjord Kulturbetingede landskabstræk De bærende kulturbetingede landskabstræk i dette landskab er den udprægede landbrugskarakter med intensivt dyrkede marker og spredt beliggende gårde, og en meget åben karakter, der skyldes sparsom bevoksning i samspil med et fladt eller småbakket terræn. Foto 15: Udsigt over landskabet omkring Dybe med Dybe Kirke centralt i billedet. Landskabet fremstår som et intensivt landbrugslandskab, hvor det flade terræn er inddelt i overvejende middelstore markfelter. Kun langs de større vandløb samt omkring Bøvling Fjord i den nordlige del af Nissum Fjord og omkring Indfjorden ses halvkulturarealer i form af eng, mose og strandeng. I kanten af undersøgelsesområdet og særligt mod øst og sydøst præger store og små plantageområder landskabet. Mod vest består bevoksningen overvejende af enkeltrækkede hegn, der delvist afgrænser markerne. Mest udpræget er det i den østlige del af undersøgelsesområdet. Bevoksningen er mere sparsom mod vest. Bebyggelsesmønsteret tegnes især af store og middelstore gårde, der ligger jævnt fordelt i området, samt små gårde og husmandssteder langs vejene. Enkelte steder samles bebyggelsen i mindre landsbyer, hvoraf de største er Ramme og Bøvlingbjerg, der ligger centralt i undersøgelsesområdet. Landskabets mest iøjefaldende kulturhistoriske enkeltelementer er kirker og gravhøje. Kirkerne ligger generelt synligt fra store afstande, ofte i byranden eller uden for landsbyerne. Gravhøjene ligger generelt samlet i klynger, som det blandt andet ses ved Ramme Dige vest for Ramme samt i landskabet syd for Ramme og Lomborg. Landskabet rummer inden for undersøgelsesområdet flere små og store vindmøllegrupper og nord for Bøvling Fjord står en gruppe testmøller og telemaster i 33

39 kombination. Et højspændingstracé forløber syd for Ramme orienteret mod syd/sydøst Den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet Landskabet fremstår generelt med en enkel karakter af dyrkede marker og spredt beliggende gårde i et fladt terræn. Bevoksningsstukturen betyder, at landskabet øst for Ramme og Bøvlingbjerg har en meget transparent karakter, hvor der er mulighed for at se langt, men udsigterne bliver brudt af en spredt forekomst af hegn. Mod vest har landskabet en helt åben karakter, fordi bevoksning enten ikke er til stede eller har en meget lav karakter. Særligt i disse dele af området er landskabet derfor karakteriseret af vide udsigter på tværs af landskabet. Vindmøller og master indgår generelt i udsigterne som integrerede elementer i det landbrugsdominerede landskab, hvor også store landbrugsbygninger er en del af landskabsbilledet. Netop landskabets flade terræn og åbne karakter betyder, at de store anlæg generelt ikke virker dominerende i landskabet, men at landskabet har kapacitet til at rumme dem. Når flere vindmøllegrupper indgår i udsigterne på samme tid, øges den landskabelige påvirkning dog, selv om de enkelte vindmølleområder fremstår som velafgrænsede grupper i landskabet. I de kystnære landskaber er udsigterne mod vest generelt uden væsentlig forstyrrelse. Det samme gælder udsigterne over landskabet vest for Ramme, fordi landskabet her er friholdt for vindmøller og master. Fjaltring Kirke markerer Vestkysten sammen med de øvrige kirker langs kysten. 34

40 6 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I ANLÆGSFASEN I de følgende afsnit er lavet en samlet vurdering af den landskabelige påvirkning fra henholdsvis havmøller, stationsanlæg og kabellægning i anlægsfasen. Vurderingen tager afsæt i landskabsbeskrivelserne i kapitel 5 og ses i forhold til de vurderede påvirkninger i driftsfasen, der fremgår af kapitel Samlet vurdering Påvirkning fra etablering af havmøller Figur 13: Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning i anlægsfasen relateret til havmølleområdet. Vurderingen af den landskabelige påvirkning i anlægsfasen tager udgangspunkt i den forstyrrelse, selve anlægsarbejdet vil påføre landskabet i form af visuel og støjmæssig forstyrrelse fra anlægsarbejdet især på vandfladen. Rækkevidden af den visuelle påvirkning vurderes at være langt mindre i anlægsfasen end i driftsfasen, da de forstyrrende elementer ikke rager så højt op som havmøllerne vil gøre, når parken er fuldt etableret. 35

41 I en stor del af anlægsfasen vurderes forstyrrelsen især at komme til at påvirke de kystnære landskaber, hvor der er en visuel relation til kysten. Det vil især være landskabet langs stranden ved Vestkysten samt landskabet oven for den tidligere kystskrænt omkring og syd for Engbjerg Kirke samt omkring Ferring. Her er man så højt i terræn, at man har rigtig fin udsigt over det kystnære landskab, og aktiviteterne på vandet vurderes at være synlige. I landskabet længere mod øst, herunder også landskabet omkring Nissum Bredning, vurderes anlægsaktiviteten ikke at være synlig i betydeligt omfang. I denne del af anlægsfasen vurderes forstyrrelsen at være midlertidig, ca. 3½ år, men forekommende i hele denne periode. Den nationale/regionale landskabsinteresse i det kystnære landskab betyder, at den samlede påvirkning i dette landskab vurderes moderat. I det øvrige landskab vurderes påvirkningen mindre eller ubetydelige, da sandsynligheden for, at forstyrrelsen er til stede varierer. Vurderingerne er illustreret på Figur 13. Efterhånden som havmøllerne bliver rejst i området, vil de bidrage til en visuel forstyrrelse svarende til den, der i kapitel 0 er beskrevet for driftsfasen, fordi de forstyrrende elementer gradvist når op i fuld højde. 36

42 6.1.2 Påvirkning fra etablering og udvidelse af stationsanlæg Figur 14: Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning ved anlæg af nye stationsanlæg i de udpegede undersøgelsesområder. Undersøgelsesområderne til potentiel placering af nye stationsanlæg, omfatter flere steder landskaber, der har en særlig landskabelig værdi enten på grund af kulturhistoriske elemente som kirker og gravhøje, der er væsentlige for landskabets kulturhistoriske fortælling, særlige geologiske strukturer som den gamle kystskrænt eller ådale, der formidler landskabets geologiske fortælling, eller landskaber, der på grund af særlige udsigter har en oplevelsesværdi. I stationsanlæggenes anlægsfase kan forstyrrelsen af landskabet virke større end i driftsfasen i den periode, hvor selve anlægsaktiviteten finder sted, på grund af støj og visuel forstyrrelse. Forstyrrelsen fra anlægsaktiviteten vurderes høj. I de mest sårbare landskaber nærmest kysten, hvor anlægsarbejdet vil påvirke oplevelsen af eller udsigten til kysten, samt øvrige landskaber med oplevelsesværdi, vurderes påvirkningen moderat. Her vil forstyrrelsen påvirke landskaber 37

43 med nationale/regionale eller lokale landskabsinteresser. Vurderingerne er illustreret på Figur 14. Anlægsaktiviteten i forbindelse med udvidelsen af stationen Idomlund vurderes at få en ubetydelig landskabelig påvirkning. Forstyrrelsen vil være kortvarig og ikke påvirke landskaber med særlig interesse. Station Herning udvides alene inden for det eksisterende stationsareal i Herning, og der vil ikke være en landskabelig påvirkning som følge af udvidelsen Påvirkning fra jordlægning af kabler Naturområder eller på anden måde sårbare områder, som beskyttede diger, vandløb og lignende forventes at blive underboret eller retableret efter gravearbejdet. Klitlandskabet har en karakter, der generelt er meget sårbar over for anlægsarbejde. Dels vurderes de bærende karaktertræk i form af store klitter og klithede særligt sårbare over for opgravning og tung trafik. Det forudsættes i denne vurdering, at hele klitlandskabet vil blive underboret, og at veje og vendepladser vil blive udnyttet i det omfang, der er behov for at komme til overfladen undervejs på strækningen. På den måde vurderes klitlandskabets karaktertræk ikke at blive påvirket af kabelanlægget. Landskabets karakter vurderes generelt ikke at blive påvirket af anlægsarbejdet for kabellægningen, idet der alene er tale om kortvarige terrænændringer som efterfølgende retableres. I landskaber med særlige landskabsinteresser (national, regional eller lokal betydning) vurderes påvirkningsgraden at være mindre, men langt de fleste steder vurderes påvirkningen at være ubetydelig. 38

44 7 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I DRIFTSFASEN Vurderingen af den landskabelige påvirkning i driftsfasen er beskrevet i fire delafsnit. Hvert afsnit behandler påvirkningen af de særlige landskabsværdier, der knytter sig til de enkelte landskabsområder, som er beskrevet i kapitel 5. Vurderingerne er illustreret på kort. 7.1 Påvirkning fra havmøllepark Generelle betragtninger Landskaber, der i landskabsanalysen er vurderet særligt karakteristiske og/eller rummer væsentligt landskabelige oplevelsesværdier, er ofte sårbare over for nye, store tekniske anlæg: Særligt karakteristiske landskaber kan være sårbare over for nye tekniske anlæg, hvis disse anlæg bryder de karaktergivende strukturer, landskabets skala eller tilfører landskabet forstyrrelse, der forringer landskabets tilstand eller karakter i øvrigt. Landskabelige oplevelsesværdier knytter sig i høj grad til den visuelle oplevelse af landskabet, hvor oplevelsen af landskabets geologi, kulturhistorie, natur og særlige udsigter har stor betydning. Oplevelsesrige landskaber er derfor ofte sårbare over for nye tekniske anlæg, der kan forstyrre og dermed forringe landskabsoplevelsen. Der er i høj grad sammenfald mellem de landskaber, der i kommuneplanen er udpeget som særligt værdifulde landskaber eller områder med kulturhistorisk eller geologisk interesse og de landskaber, der i landskabsanalysen er vurderet særligt karakteristiske og/eller landskaber med særlig oplevelsesværdi. Udnyttes hele den skitserede havmøllepark til opsætning af kystnære havmøller, vil møllerparken strække sig ca. 18 kilometer langs kysten. Uanset om der rejses 3 MW møller eller 10 MW møller i området, vil havmølleparken blive et markant element i landskabet, der på grund af den kystnære placering vil få visuel betydning i et stort landskabsområde. Havmøllerne skal udstyres med lys af hensyn til flysikkerheden og vil derfor påvirke landskabt med forstyrrelse herfra i de mørke timer. Eksempler på det er illustreret med visualiseringer fra udvalgte punkter (Energinet.dk, 2015c). Særlig markant vil påvirkningen være i de kystnære landskaber og vil dermed bidrage til, at havmøllerne her tilfører landskabet forstyrrelse hele døgnet. Påvirkningen er ikke yderligere behandlet i vurderingerne af den landskabelige påvirkning Kystlandskabet mellem Agger og Ferring Med undtagelse af landskabet øst for Harboøre ligger hele kystlandskabet inden for havmølleområdets nærzone, hvorfra de må forventes at indgå som dominerende elementer i landskabet (Skov- og Naturstyrelsen, 2007) Kystlandskabet fremstår særligt karakteristisk i store dele af området, hvor de bærende karaktertræk som klitter, store vandflader og lavbundsområder med et 39

45 stort naturindhold opleves særligt tydeligt i landskabet. Omkring Harboøre er landskabskarakteren præget af byen og tekniske anlæg, hvilket i nogen grad svækker landskabskarakteren. De særligt karakteristiske dele af landskabet er også de områder, hvor landskabet vurderes at have en stor oplevelsesværdi knyttet til landskabets geologi, landskabets naturkvaliteter og de vide udsigter på tværs af disse spændende landskaber. Landskabets oplevelsesværdi understøttes af faciliteter til besøgende i form af besøgscentre, oplysningstavler, stisystemer, bænke og lignende. Som det fremgår af kapitel 4, ligger hele kystlandskabet inden for planlovens kystnærhedszone og er i kommuneplanen udpeget som særligt værdifuldt landskab, en udpegning der går på tværs af kommunegrænsen. Landskabsværdierne har dermed national/regional interesse. Fra kysten vil vindmøllerne være synlige inden for hele området mellem Agger og Ferring, hvor de i høj grad vil præge landskabets karakter og oplevelsen af landskabet, som det fremgår af visualiseringerne (Energinet.dk, 2015c). I dag udgør kysten og klitterne et landskab med høj oplevelsesværdi. Oplevelsen fra kysten knytter sig til det velafgrænsede kystrum, der mod øst afgrænses af høje klitter og mod vest åbner sig over den store havflade, mens oplevelsen fra klitterne knytter sig til de særlige udsigter over havet og på langs af kysten, der kan opleves herfra. Den kystnære placering betyder, at møllerne vil være meget dominerende i landskabsbilledet og dermed forstyrre oplevelsen af kystlandskabet og den åbne vandflade væsentligt. Særligt mellem Ferring og Thyborøn kan havmøllerne komme til at opleves som en massiv gruppe tekniske anlæg på vandet, der afgrænser kystrummet mod vest. I dag opleves kysten langt de fleste steder uden forstyrrelse fra tekniske anlæg. Fra enkelte punkter langs kysten kan Cheminova og evt. møllerne ved Rønland dog være synlige fra kysten, eksempelvis ved Agger som det fremgår af visualiseringerne (Energinet.dk, 2015c). I forhold til nutidsbilledet vurderes etableringen af havmølleparken at medføre en væsentlig forstyrrelse af landskabet langs kysten. Foto 16: Landskabet omkring Ferring Sø vurderes at være et oplevelsesrigt landskab, der er sårbart over for ændringer, der kan forstyrre landskabsoplevelsen. 40

46 Det øvrige kystlandskab bag ved klitterne er i landskabsanalysen vurderet at rumme særlige oplevelsesværdier både nord og syd for Harboøre. Oplevelsesværdierne knytter sig især til de store søer, hvor både det naturrige landskab omkring søerne og udsigterne på tværs af vandfladerne bidrager til landskabsoplevelsen. Det gælder især landskabet på Harboøre Tange, Agger Tange samt landskabet syd for Harboøre omkring Ferring Sø og søerne nord herfor. De kystnære havmøller vil fremstå synligt hen over klitterne i hele området og vil indgå som markante nye visuelle elementer i landskabsbilledet, som det fremgår af visualiseringerne (Energinet.dk, 2015c). I klart vejr vil de være særdeles tydelige over store afstande. Omkring Harboøre og dele af Harboøre og Agger Tange vurderes forstyrrelsen at være middel, såfremt området udnyttes til 10 MW havmøller. Landskabet er her i nogen grad præget af tekniske anlæg i forvejen, og de nye møller vil kun medføre en mindre merpåvirkning. I vurderingen indgår også, at effekten i området kan opnås med langt færre møller og dermed et mere enkelt opstillingsmønster. Endelig vil møllernes mere rolige rotation afstedkomme mindre visuel uro og dermed påvirke landskabet mindre. Forstyrrelsen vurderes dog høj, såfremt området udnyttes til 3 MW havmøller, da både det store antal møller og det langt mere urolige bevægelsesmønster i højere grad vil påvirke landskabsbilledet. 41

47 Figur 15: Den vurderede påvirkning af kystlandskabet mellem Agger og Ferring fra en havmøllepark med 10 MW møller. Havmøllerne vil påvirke landskaber af national/regional interesse i driftsfasen. Derfor vurderes påvirkningen væsentlig langs hele kysten samt i det øvrige kystlandskab nord og syd for Harboøre, uanset om der rejses mange 3 MW havmøller eller færre 10 MW havmøller. Det vil dog ud fra et landskabeligt perspektiv være langt den bedste løsning med færre store havmøller, da forstyrrelsen fra de færre og større møller vil være mindre relativt set. Omkring Harboøre vurderes påvirkningen væsentlig ved opsætning af 3 MW havmøller og moderat ved opsætning af 10 MW havmøller Bakkelandskabet nord og nordøst for Nissum Bredning Landskabet ligger i overgangen mellem undersøgelsesområdets mellemzone og fjernzone, hvorfra havmøllerne vil være synlige men skalamæssigt harmonere med landskabets øvrige landskabselementer (Skov- og Naturstyrelsen, 2007). 42

48 Landskabet er et karakteristisk landbrugslandskab, der vurderes at have særlige landskabelige oplevelsesværdier inden for det meste af området. Oplevelsesværdien knytter sig dels til de særlige udsigter mod kysten og på tværs af Krik Vig/Nissum Bredning, der er karakteristisk for landskabet, og dels til det helt kystnære landskab, hvor de overdrevsprægede kystskrænter og erosionskløfter har en geologisk og naturbetinget landskabsværdi. Som det fremgår af kapitel 4, ligger landskabet i undersøgelsesområdet inden for planlovens kystnærhedszone og er i kommuneplanen udpeget som særligt værdifuldt landskab i sammenhæng med det øvrige kystlandskab. Landskabsværdierne har dermed national/regional interesse. Figur 16: Den vurderede påvirkningen af Bakkelandskabet nord og nordøst for Nissum Bredning fra en havmøllepark med 10 MW møller. De særlige udsigtsmuligheder med visuelt samspil med Krik Vig og det øvrige Nissum Bredning vurderes sårbare over for ændringer i og uden for dette landskabsområde, der kan forstyrre de særlige udsigter og oplevelser i landskabet. 43

49 Som det fremgår af visualiseringerne, vil både 3 MW havmøller og 10 MW havmøller være tydelige på tværs af vigen både fra landskabet omkring Vestervig og fra Draget (Energinet.dk, 2015c). Havmøllerne vil optræde i landskabet i sammenhæng med industrimiljøet i Thyborøn Havn, Cheminova samt møllerne ved Rønlands kyst og vil, såfremt hele området udnyttes, danne baggrund i hele synsfeltet (havmølleområdet strækker sig 18 km langs kysten). Især de forhold, at de tekniske anlæg vil optræde bag hinanden i flere lag, og at møllerne vil udfylde synsfeltet, betyder, at den visuelle forstyrrelse fra havmølleparken vurderes at blive middel uanset møllestørrelse. Den nationale/regionale landskabsinteresse betyder, at påvirkningen vurderes moderat, uanset om der rejses mange 3 MW havmøller eller færre 10 MW havmøller. Større, men færre havmøller vil ud fra et landskabeligt perspektiv være langt den bedste løsning, idet de store møller relativt set vil tilføre landskabet mindre forstyrrelse Bakkelandskabet syd for Nissum Bredning Landskabet i den sydvestlige del af området ligger inden for nærzonen til havmølleområdet, mens landskabet mod øst til Lemvig og Kronhede Plantage ligger i mellemzonen. Landskabet fremstår karakteristisk i store dele, men rummer særlige landskabelige oplevelsesværdier i de kystnære områder langs Vestkysten og omkring Lem Vig, landskabet oven for den tidligere kystskrænt nordøst for Ferring, landskabet omkring Oldtidsvejen, samt landskabet omkring visse kirker. Som det fremgår af kapitel 4, ligger dele af disse landskaber inden for planlovens kystnærhedszone og er i kommuneplanen udpeget som særligt værdifulde landskaber på tværs af kommunegrænsen. Landskabsværdierne har dermed national/regional interesse. Desuden er omgivelserne til flere kirker i kommuneplanen udpeget kirkezoner, der afspejler en lokal interesse for at bevare en ugeneret indsigt til kirkerne, der strækker sig ud over den lovfæstede byggelinje. Endelig er der udpeget flere kulturmiljøer og særligt værdifulde kulturmiljøer, der i kommuneplanen ligeledes afspejler en lokal interesse for at opleve elementerne i landskabet uden væsentlig forstyrrelse. Særligt værdifulde landskaber Langs Vestkysten rummer især landskabet omkring Ferring og Bovbjerg Fyr landskabelig oplevelsesværdi, der knytter sig til oplevelsen af selve kysten, kystklinten med Bovbjergprofilet og samspillet mellem kysten og de kulturhistoriske elementer, som både Bovbjerg Fyr, Ferring Kirke og Trans Kirke udgør. Oplevelsen af disse landskabsværdier vurderes i høj grad at blive forstyrret af kystnære havmøller, særligt havmøllerne i den sydlige del af havmølleområdet. Også ovenfor den tidligere kystskrænt, der strækker sig nordøst for Ferring, og i landskabet lidt øst herfor vurderes landskabet at have særlig oplevelsesværdi, der i høj grad er bestemt at de særlige udsigter, der kan opleves mod vest. Særligt udsigten på tværs af Ferring Sø er noget særligt og opleves i dag flere steder uden væsentlig forstyrrelse. Omkring søen er der vandrestier, og ovenfor kyst- 44

50 skrænten er der placeret bænke, hvorfra der er udsigt over søen og Vesterhavet i baggrunden. Længere mod nord opleves der også en fin relation mellem Engbjerg Kirke, der trods sin beskedne størrelse knejser oven for kystskrænten og kystlandskabet præget af søer neden for kystskrænten. Nord for Engbjerg Kirke er landskabet og udsigterne i højere grad præget af tekniske anlæg, der både står i dette landskabsområde og i kystlandskabet omkring og nord for Harboøre. Det vurderes, at kystnære havmøller vil tilføre landskabet mellem Ferring og Engbjerg Kirke/Hygum Bakker en høj grad af tekniske forstyrrelse, uanset om området udnyttes fuldt ud til 3 MW havmøller eller 10 MW havmøller. Betydende for vurderingen er, at landskabet i dag er relativt uforstyrret og ligger inden for havmølleområdets nærzone, hvorfra havmøllerne vil optræde som dominerende elementer i landskabsbilledet, som det også fremgår af visualiseringerne (Energinet.dk, 2015c). Nord for Engbjerg Kirke/Hygum Bakker vurderes graden af forstyrrelse derimod at være middel, fordi landskabet allerede er præget af tekniske anlæg, og de nye havmøller ikke vurderes at ville tilføre samme grad af forstyrrelse og dermed påvirkning af landskabet, som længere mod syd. 45

51 Figur 17: Den vurderede påvirkningen af bakkelandskabet syd for Nissum Bredning fra en havmøllepark med 10 MW møller. Den nationale/regionale landskabsinteresse og permanente påvirkning i driftsfasen betyder, at påvirkningen af de særligt værdifulde landskaber langs kysten vurderes væsentlig omkring og syd for Engbjerg Kirke/Hygum Bakker. Nord herfor og længere mod syd omkring Dybe, vurderes påvirkningen moderat, fordi landskabets relation til Vestkysten er mindre men fortsat betydende. Det gælder uanset om der rejses mange 3 MW havmøller eller færre 10 MW havmøller. Det vil dog ud fra et landskabeligt perspektiv være langt den bedste løsning med færre store havmøller, der i minde grad vil forstyrre og dermed påvirke landskabet. Det øvrige landskabsområde I den øvrige del af landskabet inden for undersøgelsesområdet betyder landskabets enkle og åbne karakter, at det generelt vurderes at kunne bære påvirkningen fra nye, større tekniske anlæg. Landskabet rummer allerede flere større tekniske anlæg på land, særligt i den sydlige og østlige del af undersøgelsesom- 46

52 rådet, og det er derfor væsentligt at tage højde for, at de vidtrækkende udsigter på tværs af landskabet forstærker oplevelsen af den kumulative effekt af de nye anlæg i samspil med de eksisterende. Det vurderes, at forstyrrelsen fra nye havmøller vil være lav. Selv om havmøllerne vurderes at være synlige i store dele af området, betyder afstanden til møllerne, at de skalamæssigt vil være nogenlunde afbalanceret med de øvrige elementer i landskabet. Samlet set vurderes påvirkningen af denne del af landskabet at være mindre eller ubetydelig Kronhede slettelandskab Landskabet ligger i mellemzonen, hvorfra havmøllerne vil optræde tydeligt, men proportionalt med afstanden begynder de at indgå i en skalamæssig balance med øvrige landskabselementer (Skov- og Naturstyrelsen, 2007). Landskabet fremstår karakteristisk i store dele af området. Landskabet omkring Bøvling Fjord vurderes dog særligt karakteristisk, fordi det i sammenhæng med landskabet mod øst og nordøst meget tydeligt afspejler slettelandskabets særlige karaktertræk i form af store plantager og store forgrenede dalsystemer, der afvander sletten mod Nissum Fjord. Særlige landskabelige oplevelsesværdier knytter sig i dette landskab til landskabet omkring Bøvling Fjord samt landskabet langs Vestkysten, hvor det især er udsigterne over de store vandflader og samspillet med de tilstødende naturprægede landskaber, der skaber oplevelsesværdi. Som det fremgår af kapitel 4, ligger disse dele af landskabet inden for planlovens kystnærhedszone og er i kommuneplanen udpeget som særligt værdifuldt landskab på tværs af kommunegrænsen. Landskabsværdierne har dermed national/regional interesse. Desuden er omgivelserne til flere kirker i kommuneplanen udpeget kirkezoner, der afspejler en lokal interesse for at bevare en ugeneret indsigt til kirkerne, der strækker sig ud over den lovfæstede byggelinje. Endelig er der udpeget flere kulturmiljøer og særligt værdifulde kulturmiljøer, der i kommuneplanen ligeledes afspejler en lokal interesse for at bevare oplevelsen af elementerne i landskabet uden væsentlig forstyrrelse. Særligt værdifulde landskaber Som beskrevet i afsnit opleves landskabet langs Vestkysten i dag helt uforstyrret, fordi klitter og kystskrænt afgrænser landskabet rumligt og visuelt mod øst, og der ikke er andre tekniske anlæg i kystrummet. Forstyrrelsen fra nye havmøller vurderes derfor at tilføre landskabet en høj grad af forstyrrelse sammenlignet med i dag, uanset om området udnyttes til 3 MW havmøller og 10 MW havmøller. Omkring Nissum Fjord knytter landskabsinteressen sig i høj grad til hensynet til de visuelle sammenhænge på tværs af fjorden og de kystnære områder omkring fjorden. Havmøller, især i den sydlige del af havmølleområdet, vurderes at blive 47

53 en del af landskabsbilledet særligt fra de kystnære arealer øst for fjorden. Klitterne langs Vestkysten vil i nogen grad afgrænse havmøllerne visuelt, men de vil fortsat være synlige over klitrækken. Graden af den forstyrrelse, havmøllerne vil tilføre landskabet omkring Bøvling Fjord, vurderes middel, hvis området udnyttes til 3 MW havmøller på grund af det høje antal møller. Opstilles 10 MW havmøller vurderes graden af forstyrrelse lav, da det lavere antal møller kan stilles i et enkelt mønster. Figur 18: Den vurderede påvirkningen af Kronhede slettelandskab fra en havmøllepark med 10 MW møller. Da havmøllerne i hele driftsfasen permanent vil påvirke landskaber af national interesse, vurderes den samlede påvirkning at være væsentlig langs Vestkysten og moderat omkring Bøvling Fjord, uanset om området udnyttes til 3 MW havmøller eller 10 MW havmøller. Ud fra en landskabelig betragtning vil 10 MW møller påvirke landskabet mindre relativt set og derfor være den bedste løsning. 48

54 Det øvrige landskabsområde I den øvrige del af landskabet inden for undersøgelsesområdet betyder landskabets enkle og åbne karakter, at landskabet generelt kan bære en visuel påvirkning fra kystnære havmøller. Landskabet rummer allerede flere større tekniske anlæg på land, og det er derfor væsentligt at tage højde for, at de vidtrækkende udsigter på tværs af landskabet forstærker oplevelsen af den kumulative effekt mellem havmøllerne og anlæggene på land. Det vurderes, at forstyrrelsen fra nye havmøller vil være middel til lav. Selv om havmøllerne vurderes at være synlige i store dele af området, betyder afstanden til møllerne, at de skalamæssigt vil være nogenlunde afbalanceret med de øvrige elementer i landskabet. Det, at landskabet allerede i dag er præget af store tekniske anlæg, betyder også, at de nye havmøller ikke vurderes at tilføre landskabet en væsentlig merforstyrrelse. Samlet set vurderes påvirkningen af denne del af landskabet at være mindre eller ubetydelig. 7.2 Påvirkning fra stationsanlæg Ny kabelstation nordlig ilandføring Undersøgelsesområdet for en ny kabelstation ved en nordlig ilandføring består af to delområder, der ligger i hvert sit landskabsområde adskilt af den tidligere kystskrænt ved Engbjerg Kirke: Vest for kirken Kystlandskabet mellem Agger og Ferring og sydøst for kirken Bakkelandskabet syd for Nissum Bredning. Det fremgår af Figur 19 Som det fremgår af kapitel 4, ligger en stor del af undersøgelsesområdet inden for planlovens kystnærhedszone og er i kommuneplanen udpeget som særligt værdifuldt landskab. Landskabsværdierne har dermed national/regional interesse. Desuden er omgivelserne til flere kirker i kommuneplanen udpeget kirkezoner, der afspejler en lokal interesse for at bevare en ugeneret indsigt til kirkerne, der strækker sig ud over den lovfæstede byggelinje. Endelig er der udpeget flere kulturmiljøer og særligt værdifulde kulturmiljøer, der i kommuneplanen ligeledes afspejler en lokal interesse for at opleve elementerne i landskabet uden væsentlig forstyrrelse. 49

55 Figur 19: Vurdering af den landskabelige påvirkning fra en kabelstation ved den nordlige ilandføring. Undersøgelsesområdet ligger i to landskabsområder øst og vest for Engbjerg Kirke og den tidligere kystskrænt. Vest for Engbjerg Kirke Undersøgelsesområdet strækker sig mellem sommerhusområdet bag klitterne og Veserne nedenfor den tidligere kystskrænt mod øst. Undersøgelsesområdet omfatter her en del af kystlandskabet, der er vurderet særligt karakteristisk i sammenhæng med kystlandskabet syd herfor. Her fremstår de karaktergivende landskabstræk i form af store søer, enge, marker og spredtliggende gårde særligt tydeligt. Desuden indgår landskabet i de særlige udsigter, der især opleves ovenfor den tidligere kystskrænt mod vest samt fra klitlandskabet orienteret mod øst. Tilsammen giver det her landskabet en særlig oplevelsesværdi. I dag er udsigterne her relativt uforstyrrede og sårbare over for tekniske anlæg, der kan tilføre landskabsoplevelsen væsentlig visuel prægning. Landskaberne nær Vestkysten er generelt præget af meget svære vækstbetingelser for træer, hvilket også afspejles i landskabets meget sparsomme bevoks- 50

56 ning og deraf følgende åbne karakter. Det vurderes ikke muligt at indpasse og afgrænse et samlet stationsanlæg med bygning og udendørs transformer tilstrækkeligt med bevoksning. I kystlandskabet vest for den tidligere kystskrænt og Engbjerg Kirke betyder det, at en kabelstation vurderes at få en betydelig visuel effekt i landskabet og at forstyrrelsen fra anlægget vil være høj. Da kabelstationen vil påvirke et landskab af national/regional interesse i hele driftsfasen, vurderes den samlede påvirkning fra et nyt stationsanlæg i kystlandskabet væsentlig. Sydøst for Engbjerg Kirke Undersøgelsesområdet øst og sydøst for Engbjerg Kirke ligger i et landskab, der er præget af flere synlige kulturhistoriske elementer. I det høje terræn ved Hygum Bakker ligger en stor gruppe gravhøje, der især opleves fra Thyborønvej (rute 181). Gravhøjene er udpeget som kulturmiljø. Ovenfor den gamle kystskrænt umiddelbart vest herfor ligger Engbjerg Kirke frit i landskabet og er synlig langs kystskrænten og neden for skrænten. Kirken indgår i et særligt værdifuldt kulturmiljø, der knytter sig til den tidligere kystskrænt, Veserne og Plet neden for kystskrænten. I den sydlige del af Klinkby ligger Hove Kirke i byranden og opleves især fra vest fra Vandborgvej (rute 181). Herfra er der vid udsigt over et småbakket terræn. Det betyder at Hove Kirke herfra ses i sammenhæng med Tørring Kirke, der ligger højt og frit i landskabet mod nordøst. Omkring begge kirker er udpeget kirkezoner. Selv om undersøgelsesområdet for en kabelstation ikke omfatter selve områderne med kulturhistoriske interesser, vil anlæggets synlighed i deres næromgivelser påvirke oplevelsen af de kulturhistoriske elementer i landskabet. Det vurderes, at vækstbetingelserne også i dette område er så svære, at det ikke vil være muligt at afgrænse det samlede stationsanlæg tilstrækkeligt med bevoksning. Derfor vurderes den visuelle forstyrrelsen fra anlægget at være middel i landskabet omkring kirkerne og gravhøjene, hvor anlægget især vil påvirke oplevelsen af disse elementer, mens den vurderes lav i den mellemliggende zone. Påvirkningen vil være permanent i hele driftsfasen. De dele af undersøgelsesområdet, der ligger nær kirker og gravhøje, vurderes at blive moderat påvirket af en kabelstation, da kommuneplanens udpegninger afspejler en lokal interesse i at bevare en uforstyrret oplevelse af disse kulturhistoriske elementer i landskabet. I den mellemliggende zone vurderes påvirkningen at være mindre. Oplevelsen af kulturværdierne kan fortsat blive påvirket, afhængig af den landskabelige tilpasning af anlægget Ny kabelstation sydlig ilandføring Undersøgelsesområdet for en ny kabelstation ved en sydlig ilandføring ligger i landskabsområdet Bakkelandskabet syd for Nissum Bredning. Det strækker sig 51

57 fra det kystnære landskab nord for Ferring og ca. 5,5 kilometer mod øst, som det fremgår af Figur 20. Figur 20: Vurdering af den landskabelige påvirkning fra en kabelstation ved den sydlige ilandføring. Som det fremgår af kapitel 4, ligger landskabet i og omkring undersøgelsesområdet inden for planlovens kystnærhedszone og er i kommuneplanen udpeget som særligt værdifuldt landskab på tværs af kommunegrænsen. Landskabsværdierne har dermed national/regional interesse. Desuden er omgivelserne til flere kirker i kommuneplanen udpeget kirkezoner, der afspejler en lokal interesse for at bevare en ugeneret indsigt til kirkerne, der strækker sig ud over den lovfæstede byggelinje. Endelig er der udpeget flere kulturmiljøer og særligt værdifulde kulturmiljøer, der i kommuneplanen ligeledes afspejler en lokal interesse for at bevare oplevelsen af elementerne i landskabet uden væsentlig forstyrrelse. 52

58 Øst for Ferring Landskabet mellem Ferring og næsten ud til Vandborgvej (rute 181) mod øst er præget af relationen til Vestkysten og Vesterhavet. Med til landskabsoplevelsen hører indblikket til Ferring og kystlandskabet nord og syd herfor. Det udgør tilsammen et særligt værdifuldt kulturmiljø, hvor blandt andet Ferring Kirke er et centralt element. Det vurderes ikke mulig at etablere en tilstrækkelig afskærmende beplantning omkring stationsanlægget i dette landskab. Den visuelle påvirkning og forstyrrelse af landskabet vurderes at blive middel i hele driftsfasen. Da en kabelstation i denne del af undersøgelsesområdet vil påvirke et landskab af national/regional interesse i hele driftsfasen, vurderes den samlede påvirkning her moderat. Øst og vest for Vandborgvej Lige øst og vest for Vandborgvej (rute 181) vurderes graden af forstyrrelse fra et stationsanlæg at være lav. Vurderingen er især begrundet i, at der her ikke er en landskabsmæssig eller visuel relation til kysten og at oplevelsen af Dybe Kirke set fra Vandborgvej (rute 181) ikke vil blive forstyrret i betydeligt omfang. Det vurderes muligt at udnytte det småbakkede terræn i sammenhæng med bevoksning til at sikre anlægget en landskabelig tilpasning, der i tilstrækkeligt omfang harmonerer med områdets landbrugskarakter præget af spredt beliggende gårde og produktionsanlæg. Især vurderes det muligt at udnytte terrænet som afskærmende effekt vest for rute 181, mens anlægget vil ligge mere frit i landskabet øst for vejen. Samtidig vurderes det muligt at placere anlægget vest for vejen på en måde, så det ikke skygger for eller påvirker indsigten til Dybe Kirke. Den visuelle påvirkning og dermed forstyrrelse fra anlægget vurderes at blive lav 2. Den samlede påvirkning fra en kabelstation i denne del af undersøgelsesområdet vurderes mindre. Selv om forstyrrelsen vurderes lav, er området omfattet af nationale og lokale landskabsinteresser, der skærper den samlede påvirkningsgrad. Den østligste del af undersøgelsesområdet I den østligste del af undersøgelsesområdet vurderes påvirkningen fra en ny kabelstation ubetydelig. Det vurderes muligt at integrere anlægget i landskabet på en måde, så den visuelle påvirkning og dermed forstyrrelse fra anlægget bliver lille. Området rummer ikke betydelige landskabsinteresser Ny koblingsstation Undersøgelsesområdet for en ny koblingsstation ligger i landskabsområdet Kronhede Slettelandskab mellem Lomborg og Ramme, hvor det strækker sig syd for Lomborgvej omkring Glarbjerg Bæk og lidt øst herfor, som vist på Figur Lemvig Kommune har i deres landskabsanalyse den generelle betragtning, at hele området vest for Vandborgvej (rute 181) som udgangspunkt bør friholdes for tekniske anlæg. I denne VVM-redegørelse er det dog ud fra feltbesigtigelse vurderet, at på den konkrete lokalitet vil en placering vest for vejen giver en mindre samlet landskabspåvirkning end en placering øst for vejen.. 53

59 Figur 21: Vurdering af den landskabelige påvirkning fra en koblingsstation ved Lomborg. Som det fremgår af kapitel 4, er landskabet i og omkring undersøgelsesområdet i kommuneplanen udpeget som særligt værdifuldt landskab og nationalt geologisk interesseområde. Udpegningerne afspejler lokal og national beskyttelsesinteresse. Glarbjerg Bæk ådal Landskabet inden for undersøgelsesområdet er især præget af dallandskabet omkring Glarbjerg Bæk, der også repræsenterer den primære landskabelige interesse i relation til en ny koblingsstation. En ådal er generelt sårbar over for store tekniske anlæg, der placeres enten i ådalen eller oven for ådalens sider. Med denne placering vil anlægget være synligt fra ådalen og de nærmeste omgivelser og dermed præge landskabsoplevelsen. Dallandskaber er ofte velafgrænsede og forholdsvist uforstyrrede landskaber, der rummer en særlig oplevelsesværdi. 54

60 En koblingsstation placeret inden for undersøgelsesområdet, med undtagelse af området øst for Glarbjergvej, vurderes at blive markant synlig i ådalen og derved påføre landskabet visuel forstyrrelse i middel grad. Kommunens udpegning af ådalen som et særligt værdifuldt landskab afspejler en væsentlig lokal landskabsinteresse, der vil blive påvirket af en ny koblingsstation i hele driftsfasen. Derimod vurderes udpegningen af det geologiske interesseområde ikke at blive påvirket i forhold til udpegningens formål. Den samlede påvirkning fra en koblingsstation i denne del af undersøgelsesområdet vurderes at blive moderat. Øst for Glarbjergvej Øst for Glarbjergvej ligger undersøgelsesområdet uden for de mest sårbare dele af dallandskabet. Det vurderes her muligt at afgrænse en koblingsstation tilstrækkeligt med bevoksning til at den visuelle forstyrrelse af dallandskabet vurderes at blive lav. Placeres en ny koblingsstation i denne del af undersøgelsesområdet vurderes den samlede påvirkning af dallandskabet at blive lav Udvidelse af eksisterende anlæg Vest for Holstebro kan der ske udvidelse af stationsanlægget Idomlund. Udvidelsen ligger i direkte tilknytning til det eksisterende anlæg og er afgrænset af eksisterende hegnsbevoksning. Det vurderes, at udvidelsen af anlægget ikke vil medføre en større forstyrrelse af landskabet end det eksisterende anlæg, og at den samlede landskabelige påvirkning af udvidelsen vil være ubetydelig. 7.3 Påvirkning fra jordlagte kabler Efter en kort reetableringsperiode, vil der i langt de fleste landskaber ikke være synlige spor af kabelanlægget. Naturområder eller på anden måde sårbare områder, som beskyttede diger, vandløb og lignende forventes at blive underboret eller retableret efter gravearbejdet, så elementerne i driftsfasen ikke vil være præget af kabellægningen. Klitlandskabet har en karakter, der generelt er meget sårbar over for anlægsarbejde, fordi de bærende karaktertræk i form af store klitter og klithede vurderes særligt sårbare over for opgravning og tung trafik. Det forudsættes i denne vurdering, at hele klitlandskabet vil blive underboret, og at veje og vendepladser vil blive udnyttet i det omfang, der er behov for at komme til overfladen undervejs på strækningen. På den måde vurderes klitlandskabets karaktertræk ikke at blive påvirket af kabelanlægget. Hvor kabelanlægget passerer gennem skovområder er der risiko for et synligt spor gennem skoven, men der er mulighed for at afbøde den visuelle påvirkning ved at genplante eller tillade tilvækst med buske og træer uden dybtgående rødder. 55

61 Samlet set vurderes jordlagte kabler ikke at påvirke landskabet i driftsfasen, da kabellægningen ikke vurderes at komme til at ødelægge eller præge landskabets bærende karaktertræk eller særlige oplevelsesværdier. Påvirkning fra kabelanlægget vurderes at være ubetydelig. 7.4 Samlet påvirkning Havmøller Figur 22: Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning fra en fuldt etableret havmøllepark i drift med 10 MW møller. Vurderingen af den landskabelige påvirkning fra havmøllerne i driftsfasen kan overordnet set inddeles i tre konsekvenszoner: Kystlandskabet langs Vestkysten, der rumligt og visuelt afgrænses mod øst af store klitter eller kystklinter. 56

62 Det kystnære landskab med relation til kysten, der i kommuneplanen er udpeget som særligt værdifuldt, ligger inden for planlovens kystnærhedszone og i landskabsanalysen er vurderet særligt karakteristisk og/eller at have særlig oplevelsesværdi. Det øvrige landbrugslandskab i mellemzone og nærmeste fjernzone. Påvirkningen vil være permanent i hele driftsfasen og vil i store dele af vurderingszonen påvirke landskaber, hvor der er både en national, regional og lokal beskyttelsesinteresse. Som det fremgår af Figur 22, vurderes kystlandskabet langs Vestkysten og det øvrige kystnære landskab at blive væsentligt påvirket af såvel 3 MW havmøller som 10 MW havmøller. Enkelte steder er påvirkningen moderat. I det øvrige landbrugslandskab vurderes påvirkningen fra såvel 3 MW havmøller som 10 MW havmøller at blive mindre/ubetydelig. 57

63 7.4.2 Stationsanlæg Figur 23: Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning ved at etablere nye stationsanlæg i de udpegede undersøgelsesområder. Undersøgelsesområderne til potentiel placering af stationsanlæg omfatter flere steder landskaber, der har en særligt landskabelig værdi enten på grund af kulturhistoriske elemente som kirker og gravhøje, der er væsentlige for landskabets kulturhistoriske fortælling, særlige geologiske strukturer som den tidligere kystskrænt eller ådale, der formidler landskabets geologiske fortælling eller landskaber, der på grund af særlige udsigter har en oplevelsesværdi. Stationsanlæg, såvel kabelstation som koblingsstation, kan i væsentlig grad forstyrre oplevelsen af disse strukturer, så landskabets fortællinger svækkes. Udfordringen i forhold til stationsanlæggene er desuden, at vækstbetingelserne især inden for undersøgelsesområderne til kabelstationerne er så dårlige, at det ikke vurderes muligt at afskærme anlæggene i tilstrækkelig grad med beplantning. Derfor vurderes stationsanlæg i store dele af undersøgelsesområderne 58

64 både ved den nordlige og sydlige ilandføring samt ved koblingsstationen at kunne påvirke landskabet væsentligt eller moderat. Vest for Holstebro kan der ske udvidelse af stationsanlægget Idomlund. Udvidelsen ligger i direkte tilknytning til det eksisterende anlæg og er afgrænset af eksisterende hegnsbevoksning. Det vurderes, at udvidelsen af anlægget ikke vil medføre en større forstyrrelse af landskabet end det eksisterende anlæg, og at den samlede landskabelige påvirkning af udvidelsen vil være ubetydelig. Den samlede vurdering af anlæggenes påvirkning af landskabet fremgår af Figur 23 og indikerer, hvor landskabet er bedst egnet til at rumme et stationsanlæg Jordkabler Vurderingen af den landskabelige påvirkning i driftsfasen omfatter ikke de jordlagte kabler, da de ikke har indflydelse på landskabets bærende karaktertræk eller særlige oplevelsesværdier. De vurderes derfor ikke at have en relevant påvirkning. 59

65 8 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I AFVIKLINGSFASEN I afviklingsfasen vurderes landskabet at blive påvirket af forstyrrelse fra arbejdet med nedtagning og demontering af anlæggene på tilsvarende måde som arbejdet i anlægsfasen, da arbejdet forventes at have omtrent samme karakter og varighed. For mere uddybende vurdering henvises til kapitel 6. Efter endt afvikling vurderes de landskabelige forhold at være sammenlignelig med en situation før etablering af havmøllerne. Anlæggene vurderes ikke at medføre varige skader på landskabet eller synlige spor efter anlæggene, der på nogen måde vil præge landskabet efter afvikling. 60

66 9 KUMULATIVE EFFEKTER De kumulative effekter i forhold til de landskabelige interesser knytter sig især til den visuelt forstyrrende effekt, mange tekniske anlæg kan have på oplevelsen af landskabet. Rummer landskabet mange tekniske anlæg, kan landskabet blive så præget af disse anlæg, at det bliver et teknisk landskab, hvor de tekniske anlæg dominerer landskabets karakter og undertrykker øvrige landskabelige karaktertræk. For at undgå denne akkumulerede effekt ved opsætning af kystnære havmøller, bør der ikke være andre store tekniske anlæg inden for havmøllernes nærzone, herunder især møller, master eller lignende. Den vejledende nærzone er: 3 MW (totalhøjde 137): 4 kilometer omkring møllerne 10 MW (totalhøjde 220): 6 kilometer omkring møllerne (Skov- og Naturstyrelsen, 2007). 9.1 Eksisterende forhold I det kystnære landskab vest for Harboøre står i dag en vindmøllegruppe med tre møller nordvest for Harboøre og to enkeltstående vindmøller, der udgør de eksisterende anlæg nærmest havmølleområdet. Udnyttes området til 3 MW møller, vil de eksisterende vindmøller på land stå uden for nærzonen, mens møllerne vil stå i overgangen mellem nærzone og mellemzone, hvis området udnyttes til 10 MW møller. I begge tilfælde vil landmøller og havmøller indgå i samme landskabsbillede og fremstå som flere lag af møller. Det vurderes i sig selv at bidrage med en ny visuel forstyrrelse af landskabet. Forstyrrelsen vurderes at blive størst ved et stort antal møller og ved mindre møller, hvor vingernes rotationshastighed er større og dermed skaber mere uro i landskabsbilledet. Nye havmøller vurderes således at bidrage med en kumulativ effekt, der er størst ved mange små møller frem for få store. Omkring Nissum Bredning er Thyborøn, Cheminova og møllerne ved Rønland synlige på tværs af den store vandflade. Selv over disse afstande vil havmøllerne være synlige fra den nord- og østvendte kyst, hvor de vil fremstå som et ekstra lag møller i baggrunden. I sammenhæng med de eksisterende anlæg vurderes det at give et sammensat teknisk udtryk, der vil præge udsigterne. Havmøllerne vurderes derfor også herfra at bidrage med en kumulativ effekt. I landskabet, der ligger syd for Nissum Bredning og uden for nærzonen, vil havmøllerne fortsat fremstå tydeligt i landskabet og vil dermed indgå som tekniske anlæg, der kan bidrage til den kumulative effekt. Vindmøllerne på land optræder i landskabet som velafgrænsede grupper, der står med et enkelt mønster og med passende afstand mellem vindmøllegrupperne. Selv om landskabet er præget af vide udsigter, og møllerne derfor indgår tydeligt i landskabsbilledet over store afstande, optræder de ikke med en forstyrrende kumulativ effekt. Det forhold, at havmøllerne på denne afstand også vurderes at optræde i landskabet som en velafgrænset gruppe betyder, at deres merpåvirkning af landskabet ikke vurde- 61

67 res væsentlig. Forstyrrelsen fra mange 3 MW møller må dog forventes at få en noget større visuel effekt end forstyrrelsen fra langt færre 10 MW møller. Det vurderes, at stationsanlæggene generelt ikke vil optræde med en kumulativ effekt i landskabet. Deres påvirkning vil indgå som enkeltstående anlæg. Kabelstationerne ved den nordlige og sydlige ilandføring kan dog få en kumulativ effekt i sammenhæng med havmøllerne, såfremt den vestligste del af undersøgelsesområderne for disse anlæg udnyttes. Det kan især gøre sig gældende ved den nordlige ilandføring, hvis kabelstationen placeres i kystlandskabet vest for Engbjerg Kirke, idet udsigterne over kystlandskabet her kan blive væsentligt påvirket. 9.2 Planlagte projekter Udvidelse af Thyborøn Havn Thyborøn Havn er langt i planerne om en udvidelse mod øst og syd. Med udvidelsen vil der blive opført nye bygningsvolumener i det nye havneområde (Rambøll, 2014). Det vurderes, at de nye bygninger nogle steder vil begrænse synligheden af en del af møllerne i en kystnær havmøllepark. Med udvidelsen vil havnemiljøet omkring Thyborøn blive mere udtalt, og det kan lokalt påvirke især landskabsoplevelsen på den sydlige del af Agger Tange. Nye havmøller vurderes ikke at bidrage væsentligt til en kumulativ effekt. 62

68 10 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 10.1 Havmøller Møllernes størrelse og antal En væsentlig parameter for havmøllernes forstyrrende effekt og påvirkning af landskabet er antallet af møller. Et meget stort antal små møller (op til 66 stk. 3 MW møller) vil have en langt mere dominerende og uroskabende effekt end færre store møller (op til 20 stk. 10 MW møller). Dels vil et stort antal møller give kystlandskabet et meget teknisk udtryk i sig selv, men derudover vil små møller også give et mere uroligt bevægelsesbillede, fordi møllevingerne vil have en hurtigere rotation end de store møller. Ud fra en landskabelig betragtning bør der derfor lægges op til at opstille så højtydende møller som muligt, eksempelvis 8-10 MW møller, så antallet af møller bliver så lille som muligt. Det er væsentligt, at der kun rejses én størrelse møller inden for området, og at disse står i en samlet gruppe. Møllernes synlighed ind i landskabet er bestemt af møllernes højde. Der bør lægges vægt på at opstille højtydende møller, der er så lave som muligt men fortsat fremstår med harmoniske proportioner. En betydelig faktor for møllernes påvirkning af landskabet er møllevingernes rotation, der skaber uro i landskabsbilledet. En væsentlig afværgeforanstaltning er her at sikre synkron rotation mellem de enkelte møllers vinger Udnyttelse af projektområdet for møller Vestkysten er generelt præget af forskellige landskabelige interesser. Omkring havmølleparken er de landskabelige interesser særligt udtalte syd for Harboøre og i særdeleshed omkring Ferring Sø og kystlandskabet syd herfor. En væsentlig afværgeforanstaltning i forhold til den landskabelige påvirkning vil være at udtage den sydlige del af havmølleområdet, så eksempelvis kun området nord for Harboøre udnyttes (hvor to rækker i opstillingsmønsteret starter). Det giver eksempelvis mulighed for opstilling af store møller (8-10 MW) i to rækker af fire møller eller en enkelt række af fire eller seks møller. Begrænses områdets udstrækning langs kysten vil det betyde, at havmøllerne i mindre grad vil udfylde horisonten i hele synsfeltet. Påvirkningen af de oplevelsesrige landskaber omkring fjordene vurderes dermed i nogen grad at blive reduceret Opstillingsmønster Opstillingsmønsteret har stor betydning for, hvordan en møllegruppe optræder i landskabet og præger den visuelle oplevelse af landskabet. For at reducere havmøllernes forstyrrende effekt bør de kystnære havmøller opstilles i et let opfatteligt mønster og optræde i landskabet som en velafgrænset gruppe. 63

69 Møller på én række vil fremstå langt mest geometrisk enkelt i landskabet, da denne opstilling ikke vil fremstå med visuelle overlap mellem møllerne set fra forskellige steder i landskabet. Havmøllerne bør kun placeres i to eller flere rækker, hvis de derved kan udgøre en samlet gruppe med lige mange møller i hver række. Havmøllerne bør placeres så langt tilbage i området som muligt, for at mindske den visuelle påvirkning fra det kystnære landskab mest muligt Stationsanlæg Placering af stationsanlæg En særlig udfordring i forhold til at indpasse stationsanlæg i landskabet nær Vestkysten er, at landskabet er stærkt præget af vestenvind, der bidrager væsentligt til svære vækstbetingelser for træer og buske. Særligt omkring kabelstationerne ved den nordlige og sydlige ilandføring vurderes det ikke muligt at afskærme anlæggene tilstrækkeligt med bevoksning. En væsentlig afværgeforanstaltning i forhold til anlæggenes påvirkning af landskabet vil være, at anlæggene placeres i de dele af undersøgelsesområdet, der vurderes at blive påvirket mindst. Særligt bør de dele af undersøgelsesområdet, der vurderes at blive væsentligt eller moderat påvirket undgås Landskabelig tilpasning Ved den landskabelige tilpasning af kabelstationerne bør der lægges vægt på anlæggenes arkitektoniske udformning, og terrænet bør udnyttes mest muligt, for at supplere bevoksningens begrænsede afskærmende effekt. Såfremt terrænet ikke i sig selv kan bidrage til afskærmning, bør muligheden for at grave anlægget ned i terræn undersøges. Landskabet omkring Lomborg er i højere grad præget af tæt hegnsbevoksning. Omkring koblingsstationen kan dette landskabstræk med fordel udnyttes til at afgrænse anlægget visuelt mod det omgivende landskab. Udvidelsen af det eksisterende anlæg ved Idomlund vil ske inden for et område, der i dag er afgrænset af hegnsbevoksning, hvilket også er gældende for det eksisterende anlæg. Disse afskærmende strukturer bør videreføres Kabellægning Der vurderes ikke behov for afværgeforanstaltninger i forhold til kabellægning. De landskabstræk, der kan blive påvirket af anlægsarbejdet, underbores (Energistyrelsen, 2007). Det gælder især beskyttede diger og særlige naturområder. 64

70 11 OVERVÅGNING I forbindelse med anlæg af nye stationsanlæg og jordlægning af kabler skal det ved tilsyn sikres, at relevante tiltag for landskabelig tilpasning/beskyttelse realiseres. Derudover vurderes det ikke relevant med overvågning af de landskabelige forhold. 65

71 12 EVENTUELLE MANGLENDE OPLYSNINGER ELLER VIDEN, DER KAN FÅ BETYDNING FOR VURDERINGERNE Denne baggrundsrapport omhandler to scenarier for kystnære havmøller ved, som skitseret i kapitel 3. Særligt antallet af møller og møllernes opstillingsmønster har stor betydning for, hvordan en havmøllepark i dette område vil påvirke især landskabet langs Vestkysten og omkring Nissum Bredning. Havmølleparken kan ende med at afvige væsentligt fra disse scenarier i både antallet af møller, møllernes størrelse og deres opstillingsmønster. Derfor kan den aktuelle påvirkning af landskabet vise sig væsentlig anderledes, end der er vurderet i denne baggrundsrapport. Der er vurderet på de scenarier, der vurderes at være worst case, når hele området udnyttes. Der kan derfor være en forventning om, at havmølleparkens endelige størrelse og indhold vil påvirke landskabet mindre, end de her vurderede scenarier. Det er en vigtig forudsætning for de to worst case scenarier, at området skal udnyttes til én størrelse havmøller, og at møllerne skal stå i én sammenhængende gruppe. Afviges disse principper, kan worst case scenariet se anderledes ud, end det er behandlet i denne baggrundsrapport. 66

72 13 KONKLUSION 13.1 Havmøller Vurderingen af den landskabelige påvirkning fra havmøllerne i såvel anlægsfase som driftsfase kan overordnet set inddeles i tre konsekvenszoner: Kystlandskabet langs Vestkysten, der rumligt og visuelt afgrænses mod øst af store klitter eller kystklinter. Det kystnære landskab, der i kommuneplanen er udpeget som særligt værdifuldt, ligger inden for planlovens kystnærhedszone og i landskabsanalysen er vurderet særligt karakteristisk og/eller at have særlig oplevelsesværdi. Det øvrige landbrugslandskab i mellemzone og nærmeste fjernzone. Påvirkningen vil være midlertidig i anlægsfasen og permanent i driftsfasen og vil især langs Vestkysten og omkring Nissum Bredning påvirke landskaber, hvor der er både en national, regional og lokal beskyttelsesinteresse. Den samlede vurdering af påvirkningen fra henholdsvis 3 MW møller og 10 MW møller er angivet nedenfor i Tabel 2 og Tabel 3. Påvirkningen fra 10 MW møller i driftsfasen er desuden illustreret på Figur

73 Figur 24: Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning fra en fuldt etableret havmøllepark i drift med 10 MW møller. Det vurderes, at kystlandskabet langs Vestkysten og det øvrige kystorienterede landskab vil blive væsentligt påvirket af såvel 3 MW havmøller som 10 MW havmøller. Omkring Nissum Bredning vurderes påvirkningen at blive moderat. Betydende for den vurderingen er den kumulative effekt, nye havmøller vil have i samspil med Thyborøn, Cheminova og møllerne ved Rønland. Vurderingen er en sammenvejning af den vurderede påvirkning af landskabets særlige karaktertræk og oplevelsesværdier samt den nationale og regionale landskabsinteresse, der er i områderne. I det øvrige landbrugslandskab vurderes påvirkningen fra såvel 3 MW havmøller som 10 MW havmøller at blive ubetydelig, da landskabet ikke rummer særlige landskabstræk eller i øvrigt værdifulde landskaber, der kan blive påvirket. Afstanden til havmøllerne er her ofte så stor, at de ikke vurderes at tilføre en oplevelsen af landskabet væsentlig kumulativ påvirkning. 68

74 Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Vestkysten Anlæg Høj Moderat Strækningen mellem Agger og Drift Høj Væsentlig Bøvling Klit Afvikling Lav Positiv Kystlandskabet mellem Agger og Ferring Anlæg Høj Moderat Nord for Thyborøn og syd for Drift Høj Væsentlig Harboøre Afvikling Lav Positiv Omkring Harboøre og dele af Anlæg Høj Mindre Harboøre Tange og Agger Drift Høj Væsentlig Tange Afvikling Lav Positiv Bakkelandskabet nord og nordøst for Nissum Bredning Anlæg Middel Mindre Kystlandskabet inden for undersøgelsesområdet Drift Middel Moderat Afvikling Lav Positiv Bakkelandskabet syd for Nissum Bredning Det kystnære landskab neden Anlæg Høj Moderat for den gamle kystskrænt syd Drift Høj Væsentlig for Engbjerg Kirke Afvikling Lav Positiv Det kystnære landskab neden Anlæg Middel Mindre for den gamle kystskrænt nord Drift Middel Moderat for Engbjerg Kirke Afvikling Lav Positiv Det øvrige landskabsområde Anlæg Lav Ubetydelig inden for undersøgelsesområdet Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Positiv Kronhede Slettelandskab Anlæg Lav Moderat Kystlandskabet inden for undersøgelsesområdet Drift Lav Væsentligt Afvikling Lav Positiv Anlæg Middel Mindre Landskabet omkring Bøvling Drift Middel Moderat Fjord Afvikling Lav Positiv Det øvrige landskabsområde Anlæg Lav Ubetydelig inden for undersøgelsesområdet Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Positiv Tabel 2: Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning fra 3 MW møller. 69

75 Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Vestkysten Anlæg Høj Moderat Strækningen mellem Agger og Drift Høj Væsentlig Bøvling Klit Afvikling Lav Positiv Kystlandskabet mellem Agger og Ferring Anlæg Høj Moderat Nord for Thyborøn og syd for Drift Høj Væsentlig Harboøre Afvikling Lav Positiv Omkring Harboøre og dele af Anlæg Lav Mindre Harboøre Tange og Agger Drift Middel Moderat Tange Afvikling Lav Positiv Bakkelandskabet nord og nordøst for Nissum Bredning Anlæg Lav Mindre Kystlandskabet inden for undersøgelsesområdet Drift Lav Moderat Afvikling Lav Positiv Bakkelandskabet syd for Nissum Bredning Det kystnære landskab neden Anlæg Høj Moderat for den gamle kystskrænt syd Drift Høj Væsentlig for Engbjerg Kirke Afvikling Lav Positiv Det kystnære landskab neden Anlæg Middel Ubetydelig for den gamle kystskrænt nord Drift Middel Moderat for Engbjerg Kirke Afvikling Lav Positiv Det øvrige landskabsområde Anlæg Lav Ubetydelig inden for undersøgelsesområdet Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Positiv Kronhede Slettelandskab Anlæg Lav Moderat Kystlandskabet inden for undersøgelsesområdet Drift Lav Væsentligt Afvikling Lav Positiv Anlæg Lav Mindre Landskabet omkring Bøvling Drift Lav Moderat Fjord Afvikling Lav Positiv Anlæg Lav Ubetydelig Kronhede slettelandskab Drift Lav Ubetydelig (det øvrige landskabsområde) Afvikling Lav Positiv Tabel 3: Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning fra 10 MW møller Stationsanlæg Undersøgelsesområderne til potentiel placering af stationsanlæg omfatter flere steder landskaber, der har en særligt landskabelig værdi enten på grund af kulturhistoriske elemente som kirker og gravhøje, der er væsentlige for landskabets kulturhistoriske fortælling, særlige geologiske strukturer som den gamle kystskrænt eller ådale, der formidler landskabets geologiske fortælling eller landskaber, der på grund af særlige udsigter har en oplevelsesværdi. 70

76 Nye stationsanlæg, såvel kabelstationer som koblingsstation, kan i væsentlig grad forstyrre oplevelsen af disse strukturer, så landskabets fortællinger svækkes. Udfordringen i forhold til stationsanlæggene er desuden, at vækstbetingelserne især inden for undersøgelsesområderne til kabelstationerne er så dårlige, at det ikke vurderes muligt at afskærme anlæggene i tilstrækkelig grad med beplantning. Figur 25: Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning ved at etablere nye stationsanlæg i de udpegede undersøgelsesområder. Vest for Holstebro kan der ske udvidelse af stationsanlægget Idomlund. Udvidelsen ligger i direkte tilknytning til det eksisterende anlæg og er afgrænset af eksisterende hegnsbevoksning. Det vurderes, at udvidelsen af anlægget ikke vil medføre en større forstyrrelse af landskabet end det eksisterende anlæg, og at den samlede landskabelige påvirkning af udvidelsen vil være ubetydelig. Den samlede vurdering af anlæggenes påvirkning af landskabet fremgår af Tabel 4. Figur 25 illustrerer den vurderede påvirkning af de nye anlæg i driftsfasen. 71