Iværksætterindeks Vilkår for iværksættere i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Iværksætterindeks 2008. Vilkår for iværksættere i Danmark"

Transkript

1 Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark November 2008

2 Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark Publikationen kan bestilles hos Schultz Distribution Herstedvang 10A 2620 Albertslund Tlf Mail: schultz@schultz.dk Publikationen kan også hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: Oplag stk. Pris 100,00 kr. inkl. moms ISBN trykt elektronisk udgave ISSN trykt udgave elektronisk udgave Design Schultz Grafisk Trykt i Danmark, november 2008 Af Schultz Grafisk Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax

3 Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark

4

5 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Indledning Opbygning af rapporten Iværksætteraktivitet Opstart af virksomheder Vækstiværksættere Danmark sammenlignet med andre lande Fem års udvikling i præstationerne Danmark i forhold til USA Opsummering Virksomheders vækst Virksomhedernes fordeling Hvilke virksomheder skaber vækst i Danmark? Regionale forskelle i virksomheders vækst Opsummering Iværksætteres ramme betingelser Politikområder med betydning for iværk sætteri Rammebetingelser for iværksætteri Danmarks placering i forhold til top 4 landene Rammebetingelser for iværksætteri i andre lande Danmarks placering på enkelte politik områder Udviklingen på de enkelte politikområder Opsummering 54 Appendiks 1 Normalisering af data for rammebetingelser 55 Appendiks 2 Analyser af ramme betingelser og sammenhæng mellem ramme betingelser og præstationer 57 Appendiks 3 Hvilke initiativer har regeringen gennemført på iværksætterområdet? 61 Litteraturliste 81 Iværksætterindeks

6

7 Forord Iværksættere og især vækstiværksættere skaber nye produkter, services og teknologier. De udfordrer de eksisterende virksomheder og bidrager til en sund konkurrence i samfundet. De nye vækstvirksomheder har høj produktivitet og skaber mange nye job. Det sikrer fortsat vækst og velfærd i Danmark. Jeg er derfor stolt over at være den nye iværksætterminister og ser meget frem til at arbejde med området. Iværksætterindeks 2008 er det femte indeks i træk. Det analyserer iværksætteraktiviteten og udpeger de væsentligste indsatsområder. Det giver regeringen mulighed for at sætte ind med initiativer, så danske iværksættere kan blomstre. Denne regelmæssige og systematiske benchmarking af Danmark mod de bedste iværk sætternationer i verden er netop blevet rost af OECD. Regeringen har siden 2001 gennemført en lang række initiativer, som har gjort det lettere at være iværksætter i Danmark. Derfor er Danmark blandt de OECD-lande, der har forbedret rammebetingelserne mest de seneste år. I år er det primært forbedringer af konkurslovgivningen og mulighederne for overførsel af ny viden, der trækker Danmark frem. Der er dog stadig et stykke vej op til de lande, der har de bedste iværksættervilkår. Det ser stadig fint ud med opstartsraten for nye virksomheder, hvor Danmark ligger på niveau med de bedste europæiske lande og Danmark er endda gået frem. Andelen af vækstiværk sættere stiger også, men vi er stadig langt efter de bedste lande. Så der skal arbejdes benhårdt, hvis vi skal nå målet om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Regeringen kan dog næppe skabe verdens bedste rammebetingelser for iværksætteri alene. Jeg vil derfor gerne sætte en ny dagsorden for iværksætterpolitikken en dagsorden om roller og ansvar. Jeg vil opfordre alle parter, herunder etablerede virksomheder, private rådgivere, uddannelsesinstitutioner, organisationer og den offentlige erhvervsservice, til at indgå aktivt i en koordineret indsat for at skabe gunstige muligheder for iværksætternes vækst, så vi kan realisere 2015-målet. God læselyst! Lene Espersen Økonomi- og erhvervsminister November 2008 Iværksætterindeks

8

9 1. Indledning Regeringen har sat to ambitiøse mål for dansk iværksætteri: Danmark skal fortsat være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder, og Danmark skal i 2015 være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Danmark opfylder målet om et relativt højt opstartsniveau, MEN det kræver en fortsat og koordineret indsats, hvis Danmark skal op på niveau med de bedste lande i 2015, når det drejer sig om vækstiværksættere. Regeringen har siden sin tiltrædelse i 2001 igangsat mange initiativer på iværksætterområdet, herunder en række, som har forbedret rammebetingelserne. Regeringen kan imidlertid ikke skabe verdens bedste rammebetingelser for iværksætteri alene. Der er nødvendigt at alle parter fx de etablerede virksomheder, de private rådgivere og den offentlige erhvervsservice bidrager til at skabe gode muligheder for iværksætternes vækst. Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggør hvert år Iværksætterindekset for at følge op på regeringens mål. Danmark er for nylig blevet rost af OECD for denne systematiske tilgang til opfølgning på mål og politikudvikling på iværksætterområdet (OECD, 2008). Det skyldes, at iværksætterindekset anses som et godt redskab til kontinuerlig forbedring og tilpasning af iværksætterpolitikken. Det er femte år i træk, at Iværksætterindekset udkommer. Dermed giver indekset ikke alene iværk sætterområdet det årlige 360 graders tjek. Nu kan udviklingen over tid også anvendes i analysen af OECD-landenes præstationer på iværksætterområdet. Igen i år undersøger og sammenholder Iværksætterindekset udviklingen i landenes præstationer og rammebetingelser. På grundlag heraf vurderes det, dels om de igangsatte initiativer forbedrer de danske rammebetingelser for iværksætteri, dels om de ændrede rammebetingelser fører til bedre præstationer på iværksætterområdet dvs. fortsat høje opstartsrater og flere vækstiværksættere. Fra politisk hold er der løbende blevet fulgt op med nye tiltag på baggrund af anbefalingerne i indekset. Senest i regeringsgrundlaget Mulighedernes Samfund fra 2007, hvori regeringen lægger op til, at der satses yderligere på uddannelse i iværksætteri, at der ses mere på sammenhængen i rådgivningssystemet, samt at adgangen til risikovillig kapital til- Iværksætterindeks

10 lægges øget fokus. Indekset bruges med andre ord aktivt i den faktabaserede iværksætterpolitik. Dette års indeks viser, at den danske opstartsrate fortsat er relativ høj og på niveau med de bedste lande. Danmark er endda gået frem. Mindre godt ser det ud med skabelsen af vækstiværksættere, hvor Danmark stadig er bagud i forhold til de bedste lande. Det er dog værd at bemærke, at Danmark er gået frem på andelen af vækstiværksættere - både målt på vækst i omsætning og antal ansatte. Men fremgangen er ikke stor nok til, at Danmark er nået op i nærheden af de bedste lande, hvor andelen af vækstiværksættere fortsat er op imod dobbelt så stor som den danske andel. Det er ikke muligt at sætte konkrete tal på, hvor mange vækstiværksættere Danmark mangler i forhold til de bedste lande. Hertil er datagrundlaget ikke tilstrækkeligt. Det er det derimod, hvis der i stedet fokuseres på væksten i alle virksomheder, og der udelukkende ses på Danmark og USA. Tal fra de to landes officielle statistikbureauer viser, at Danmark skal skabe en halv gang flere vækstvirksomheder for at nå USA. Storbritannien har siden sidste års indeks forbedret sine iværksætterpræstationer og er derfor nu blandt de førende fire iværksætterlande i verden. Storbritannien har i de seneste års indeks haft gode rammebetingelser for iværksætteri, men er først i år blandt landene med de bedste præstationer. Dette illustrerer, at der er en sammenhæng mellem gode rammebetingelser og gode præstationer, men at det også tager tid, inden sammnehængen viser sig. USA, Canada, Korea og Irland bibeholdes alligevel som de såkaldte top 4 lande, som Danmarks præstationer og rammebetingelser benchmarkes op imod. Dette er valgt for at gøre det muligt at sammenligne med tidligere års udgaver af Iværksætterindekset. Hvis Storbritannien bevarer sine gode præstationer i næste års indeks, vil top 4 landene blive ændret. Årets indeks indeholder også en analyse af virksomheders vækst. Analysen viser, at Danmark ikke kan kompensere for manglen på virksomheder, der vokser meget (vækstvirksomheder), ved at have mange virksomheder der vokser lidt. Vækstvirksomhederne er afgørende for væksten. Det er således vækstvirksomhederne, der står for den absolut største jobskabelse i Danmark. Selv om der er mere end fire gange så mange lavvækst-virksomheder, som der er vækstvirksomheder, så har vækstvirksomhederne skabt dobbelt så mange arbejdspladser, som de virksomheder der kun vokser lidt. I perioden fra 2002 til 2005 har 640 vækstvirksomheder således skabt næsten job. 8 Iværksætterindeks 2008

11 Beregninger viser også, at det gennemsnitlige vækstbidrag fra vækstvirksomhederne til væksten i omsætning og værditilvækst er uforholdsmæssigt stort. Analysen viser endvidere, at forskellene i regional vækst kan forklares ud fra, hvor mange vækstvirksomheder regionerne har. Region Hovedstaden skiller sig ud fra de øvrige danske regioner ved at have en væsentlig større andel af vækstvirksomheder og en markant lavere andel af virksomheder med lav positiv vækst. Og det ser ud til at have stor betydning for væksten i hele Danmark. Region Hovedstaden stod således for mere end 70 pct. af væksten i værditilvæksten i hele Danmark i perioden fra 2002 til Dette års analyse af rammebetingelserne viser, at Danmark har forbedret sine rammebetingelser for iværksættere betragteligt siden den første udgave af Iværksætterindekset i Danmark er således rykket tættere på førende iværksætterlande som USA, Canada, Korea og Irland siden Danmark har forbedret sig på stort set alle politikområder med betydning for iværksætteri siden det første indeks i Blandt de 15 bedste lande i OECD er Danmark igen i år blandt de tre lande, der har forbedret sig med flest procentpoint på rammebetingelserne siden Kun Schweiz og Tyskland har siden 2004 opnået en større forbedring end Danmark. Danmark har også forbedret rammebetingelserne siden sidste år. Det er primært forbedringer af konkurslovgivningen og mulighederne for overførsel af ny viden, der trækker Danmark frem. De bedste lande har imidlertid forbedret sig næsten lige så meget som Danmark, så den hidtidige kurve, hvor Danmark hvert år er halet ind på de bedste lande, ser ud til at være fladet ud i år. Danmarks placering i forhold til top 4 landene er derfor næsten uændret i år. Det betyder, at Danmark har konsolideret sig i en gruppe af lande, der ligger omkring fem procentpoint under niveauet for de aller bedste lande. Det er første år, at top 4 landene har forbedret sig næsten lige så meget som Danmark. Det tyder på, at Danmark fortsat skal arbejde systematisk med at forbedre rammebetingelserne, hvis vi skal nå op på niveau med de bedste lande. Men årets resultat skal også ses i lyset af, at indikatorerne ikke kan opdateres for nogle af de områder, hvor Danmark har arbejdet mest med at forbedre vilkårene. Sammenlignes Danmark med de andre nordiske lande, ses det, at Finland er det nordiske land, der har de bedste rammebetingelser for iværksætteri. Danmark er til gengæld det land i Skandinavien, der har forbed- Iværksætterindeks

12 ret rammebetingelserne mest siden første opgørelse i Både Finland og Norge har dog også forbedret sig markant i perioden. Prioriteringen og udfordringen for Danmark er fortsat at forbedre rammerne på vigtige områder som iværksætterinfrastruktur, iværksætteruddannelse og iværksætterkultur samt skat Opbygning af rapporten Kapitel 2 belyser Danmarks og de bedste landes præstationer på iværksætterområdet. Dvs. hvor mange nye virksomheder starter op, og hvor mange af dem kommer ind i solide vækstforløb. Danmark sammenlignes primært med top 4 landene USA, Korea, Canada og Irland. Derudover sammenlignes antallet af vækstvirksomheder i Danmark og USA. Kapitel 3 analyserer væksten i danske virksomheder med henblik på at få mere viden om det samlede bidrag til jobskabelse og værditilvækst fra hurtigt voksende og moderat voksende virksomheder. Kapitel 4 sammenligner Danmarks rammebetingelser med top 4 landene. De fire lande er nemlig også blandt landene med de bedste rammebetingelser, hvilket formentlig er forklaringen på deres gode præstationer på iværksætterområdet. Indekset har 3 appendiks: Appendiks 1 forklarer, hvordan data normaliseres, således at de samlede rammebetingelser og præstationer kan måles. Appendiks 2 indeholder en række uddybende analyser af rammebetingelserne for iværksætteri, herunder sammenhængen mellem rammebetingelser og præstationer. Appendiks 3 bringer en samlet oversigt over regeringens initiativer på iværksætterområdet siden Iværksætterindeks 2008

13 2. Iværksætteraktivitet Regeringen har to overordnede mål for den danske iværksætteraktivitet. Det ene mål går på, at Danmark fortsat skal være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder. Det andet mål er, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. I dette kapitel sammenlignes Danmarks iværksætteraktivitet med en række OECD-lande for at se, om Danmark er på vej til at realisere de ambitiøse mål. Iværksætteraktiviteten måles på tre indikatorer: Opstart af nye virksomheder, vækstiværksættere målt på omsætning og vækstiværksættere målt på antal ansatte. Herudover anvendes en række supplerende indikatorer for Danmark. Konklusionen er, at opstartsniveauet stadig er relativt højt og på niveau med de bedste lande. Helt så godt ser det ikke ud, når det drejer sig om vækstiværksættere. Her ligger Danmark fortsat markant efter de førende iværksætterlande, selvom andelen af vækstiværksættere målt på både omsætning og antal ansatte er vokset støt i de sidste fem år. Men hvor mange flere virksomheder skal egentlig komme ind i gunstige vækstforløb, for at Danmark kan komme op på niveau med fx USA? En sådan beregning blev gennemført i sidste års indeks og er gentaget i år. Beregningen kan dog udelukkende fortages for alle virksomheder. På grundlag heraf kan det dog skønnes hvor mange vækstiværksættere, der mangler. Tallene viser, at der er sket en næsten proportional stigning i andelen af vækstvirksomheder i de to lande. Den danske andel er steget fra 2,8 pct. i 2003 til 3,3 pct. i 2005 mens den amerikanske er steget fra 4,4 pct. til 4,8 pct. Danmark mangler således 360 vækstvirksomheder for at nå USA s niveau hvilket er en lille forbedring. Danmark skal op og skabe vækstvirksomheder om året. Heraf forventes en tredjedel at være vækstiværksættere et forhold, der gælder i begge lande. Baseret på disse tal fra de officielle statistikbureauer i Danmark og USA skal Danmark således kun skabe en halv gang flere vækstiværksættere for at nå USA, mens tallene fra en kommerciel database viser, at Danmark skal fordoble andelen af vækstiværksættere. Iværksætterindeks

14 2.1. Opstart af virksomheder Der sker hele tiden ændringer i virksomhedspopulationen. Nye virksomheder kommer til, og andre virksomheder lukker. De nye virksomheder skaber nye arbejdspladser, som afløser dem, der bliver nedlagt. De nye virksomheder udfordrer de eksisterende virksomheder og bidrager dermed til konkurrence og vækst. Det er således vigtigt, at der hele tiden etableres nye virksomheder, som er med til at skabe arbejdspladser og dermed bidrager positivt til samfundsøkonomien. Som nævnt er regeringens ene mål for iværksætteraktiviteten, at den danske opstartsrate er på niveau med opstartsraten i de bedste europæiske lande. Opstartsraten er defineret som andelen af nye virksomheder ud af det samlede antal aktive virksomheder i et givent år. Udviklingen i Danmarks opstartsrate i årene 2001 til 2005 er vist i figur 2.1. Set over hele perioden er raten vokset fra omkring 9 pct. til over 13 pct. Opstartsraten kan også opgøres som antallet af nye arbejdsgivere i forhold til det samlede antal arbejdsgivere (med minimum én ansat). Denne definition anvender Canada og USA i deres beregning af opstart af nye virksomheder. Det ses af figur 2.1, at andelen af nye danske arbejdsgivere ligger på pct. i årene 2003 til Figur 2.1. Udviklingen i Danmarks opstartsrate og andel af nye arbejdsgivere, Opstartsrate Nye arbejdsgivere Anm.: Opstartsraten er antallet af nye virksomheder i pct. af samtlige aktive virksomheder. Andelen af nye arbejdsgivere angiver nye virksomheder med mindst én ansat, eller virksomheder, som fik deres første ansatte i året, ud af den samlede mængde af arbejdsgivere. Der er ikke beregnet en andel for nye arbejdsgivere i 2001 og Kilde: Danmarks Statistik. 12 Iværksætterindeks 2008

15 Udviklingen i opstartsrater skal ses i sammenhæng med de økonomiske konjunkturer. Gode økonomiske forhold i årene 2001 til 2005 har været med til at skabe gunstige vilkår for opstart af nye virksomheder og har således bidraget til den positive udvikling i opstartsrater i perioden. Det er ikke ubetinget positivt at have en meget høj opstartsrate. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning kan opstartsraten således godt blive for høj hvilket dog næppe er tilfældet for Danmark. I internationale sammenligninger varierer opstartsrater også betragteligt fra land til land, og nogle lande har relativt lave opstartsrater, fx Schweiz. I figur 2.2. er niveauet for opstartsraten i 2005 illustreret for 10 europæiske lande samt Canada og USA. Blandt de europæiske lande er det kun Storbritannien og Portugal, der ligger højere end Danmark. Danmarks placering som nummer fire er uændret i forhold til 2004 trods den stigende opstartsrate. Figur 2.2. International sammenligning af opstartsrater, Canada Storbritannien Portugal Danmark Danmark Norge Spanien Nederlandene USA Finland Italien Sverige Schweiz Anm.: Data for Schweiz og USA er fra For europæiske lande bruges tal for nye virksomheder som andel af samtlige aktive virksomheder. For Canada og USA er tallet opgjort som nye arbejdsgivere (nye virksomheder med mindst én ansat) i andel af alle arbejdsgivere (virksomheder med mindst én ansat). Kilde: Eurostat, Statistics Canada, US Small Business Administration og egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. De norske data er estimeret på baggrund af data fra Statistisk sentrabyrå i Norge, og Norges Statistiske senhalbyrå. Canada er det land, der havde den højeste opstartsrate i Dermed har Canada overtaget Storbritanniens førerposition i forhold til I sammenligningen mellem europæiske og nordamerikanske opstartsra- Iværksætterindeks

16 ter skal det holdes in mente, at Canada og USA, som nævnt, anvender andelen af nye arbejdsgivere som mål for opstart. I figuren er begge indikatorer for Danmark vist. Den hvide søjle markerer Danmarks placering målt på nye virksomheder den røde på nye arbejdsgivere. Uanset hvilken af indikatorerne der anvendes, ligger Danmark nummer fire. Tidligere analyser har da også vist, at det er muligt at sammenligne niveauet på tværs af Atlanten Vækstiværksættere Ikke alle nye virksomheder bidrager med fornyelse. En del nye virksomheder lever således af at "kopiere" eksisterende forretningsmodeller eller services. Men andre nye virksomheder er nytænkende og udvikler nye produkter og/eller services. Denne type af nye virksomheder ses inden for alle brancher, og det er primært dem, der bliver vækstiværksættere. Det antages, at virksomheder, der oplever høj vækst, får succes på markedet, fordi de netop differentierer sig i forhold til de eksisterende virksomheder. De er med andre ord innovative. Vækstiværksættere har stor betydning for værditilvæksten og produktivitetsudviklingen i et land 2. Men vækstmønstrene hos vækstiværksættere er forskellige. Nogle virksomheder opnår høje vækstrater efter et gennembrud på et bestemt marked, mens andre fremviser en jævn vækst fra år til år. I kapitel 3 analyseres forskellige vækstforløb. 1 Iværksætterindeks For vækstiværksætternes betydning for vækst og beskæftigelse, se Vækstredegørelse 2005 og Iværksætterindeks 2008

17 Boks 2.1. Indikatorer for vækstiværksættere Vækst i nye virksomheder måles med følgende to vækstindikatorer: Andelen af nye virksomheder med vækst i omsætningen, på over 60 pct. fra 2004 til 2006 samt en årlig vækst på mindst 20 pct. og mindst 15 ansatte, ud af populationen af nye virksomheder med mindst 15 ansatte. Indikatoren er udregnet på baggrund af data for nye virksomheder, der er startet i perioden 2000 til 2004, hvor mindst 15 årsværk indgår i virksomheden i 2004, og hvor virksomheden stadig eksisterer i Andelen af nye virksomheder med vækst i antallet af ansatte på over 60 pct. fra 2004 til 2006 samt en årlig vækst på mindst 20 pct. og mindst 15 ansatte, ud af populationen af nye virksomheder med mindst 15 ansatte. Indikatoren er udregnet på baggrund af data for nye virksomheder, der er startet i perioden 2000 til 2004, hvor mindst 15 årsværk indgår i virksomheden i 2004, og hvor virksomheden stadig eksisterer i Det har været nødvendigt at se bort fra vækstiværksættere med under 15 ansatte, da databasen for nogle lande har en mindre god dækning for små virksomheder. Derudover er der i databasen problemer med virksomheder, der er registreret flere gange, virksomheder som er udeladt, og med irregulære opdateringer af landedatabaserne. Det er uvist, hvor stort et problem dette udgør, da manglerne går igen på tværs af lande. Der er derfor foretaget omfattende tests, og udarbejdet grundig dokumentation, af vækstdata. Dokumentationen er tilgængelig på Der anvendes ikke kun ét mål for vækst. Der måles således både på omsætning og beskæftigelse. Det skyldes, at nogle brancher er kendetegnet ved stor vækst i omsætning, men begrænset vækst i beskæftigede. It-branchen er et eksempel herpå. Omvendt findes der brancher, hvor antallet af ansatte vokser væsentligt uden at have synderlig effekt på omsætningen. Forskningstunge virksomheder er et eksempel på sidstnævnte vækstmønster. Ved internationale sammenligninger er det endvidere en fordel med to mål for vækst, da det varierer mellem lande, hvorvidt der er gode data for antal ansatte eller omsætning. Definitionerne af vækstiværksættere medfører, at virksomheder, som vokser med mindst 60 pct. i omsætningen over to år, er vækstiværksættere. Men ændringer i de anvendte vækstkriterier, jf. boks 2.1., påvirker ikke selve rang ordningen af landene (Hoffmann, 2006). Definitionen af vækstiværksættere anses således for at være et anvendeligt mål for andelen af vækstiværk sættere i et land. Iværksætterindeks

18 I figur 2.3. er vist fem års udvikling i andelen af vækstiværksættere i Danmark målt på begge vækstindikatorer. Begge indikatorer viser en betydelig vækst. Andelen af vækstiværksættere målt på omsætning er vokset fra 5 pct. til 8 pct. for perioden 2004 til Tilsvarende er andelen af vækstiværksættere målt på antal ansatte fordoblet fra lidt over 2 pct. i den første periode til 4,6 pct. i Figur 2.3. Udviklingen i Danmarks andel af vækstiværksættere målt på omsætning og ansatte, Omsætning Ansatte Kilde: Bureau van Dijk og egne beregninger. Ovenstående resultater er baseret på en kommerciel database (Bureau van Dijk). Men der findes andre kilder med information om antal ansatte og omsætning for danske virksomheder. Helt nye beregninger, som tager udgangspunkt i dataudtræk fra to statistikker fra Danmarks Statistik, giver mulighed for at sammenligne udviklingen i andelen af vækstiværksættere for perioderne og Iværksætterindeks 2008

19 Boks 2.2. Vækstiværksættere beregnet på data fra Danmarks Statistik Andelen af vækstiværksættere målt på beskæftigelse er beregnet på grundlag af beskæftigelsesstatistikken, som opgøres på grundlag af virksomhedernes ATP-indbetalinger. Andelen af vækstiværksættere målt på omsætning er beregnet på grundlag af statistikken Firmaernes køb og salg, som er baseret på virksomhedernes momsindberetninger. Definitionen af vækstiværksættere er den samme som i boks 2.1. De nye beregninger af vækstiværksætterindikatorerne viser, at der opnås stort set de samme resultater på data fra Danmarks Statistik som med data fra Bureau van Dijk for andelen af vækstiværksættere baseret på beskæftigelsen. Sammenligningen er vist i nedenstående tabel. Vækstiværk sætterandelen målt på omsætning er dog lidt større ved brug af data fra Danmarks Statistiks data. Tabel 2.1. Sammenligning af andele for vækstiværksættere Bureau van Dijk databasen Danmarks Statistik Omsætning ,8 7, ,0 9,6 Antal ansatte ,9 3, ,6 4,5 Anm.: I omsætningsindikatoren som er beregnet ud fra Danmarks Statistiks tal, er der regnet med en årlig inflation på 2 pct. Kilde: Bureau van Dijk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Det er imidlertid væsentligt at pointere, at den kommercielle hollandske database anvender data fra en dansk kommerciel database som igen trækker en del af deres data fra officielle kilder CVR-registeret, Er- Iværksætterindeks

20 hvervs- og Selskabsstyrelsens registreringer af selskabsregnskaber m.fl. Det må derfor formodes, at validitet af de danske data er højere end af data for mange af de andre lande, der indgår i Bureau van Dijks database. Databasen indeholder fx ikke samtlige virksomheder i alle landene Danmark sammenlignet med andre lande Iværksætterindekset anvender som sagt den kommercielle database til at opgøre andelen af vækstiværksættere på tværs af en lang række lande. Men data egner sig primært til at gennemføre relative sammenligninger af landenes andele af vækstiværksættere, jf. boks 2.1. Til dette formål er databasens indhold til gengæld rimelig solid. Opgørelsen af landenes vækstiværksætterandele for perioden er sammenlignet og rangordnet i figur 2.4. Det ses, at Danmark ligger et stykke efter de bedste lande. Men Danmarks placering er forbedret i forhold til perioden , når det gælder vækstiværksættere målt på antal ansatte. På denne indikator går Danmark to pladser frem, mens placeringen for vækstiværk sættere målt på omsætning er uændret i forhold til perioden Iværksætterindeks 2008

21 Figur 2.4. International sammenligning af vækstiværksættere målt på omsætning og antal ansatte, Korea USA* Storbritannien Schweiz Belgien Sverige Spanien Finland Danmark Tyskland Østrig Italien Frankrig Holland Norge Korea USA* Storbritannien Finland Holland Spanien Norge Sverige Portugal Tyskland Frankrig Belgien Danmark Italien Østrig Grækenland Schweiz Anm.. *Det har desværre ikke været muligt at opdatere tal for USA, der derfor indgår med tal i sammenligningen. Databasen overvurderer andelen af vækstiværksættere i Korea, da det kun er børsnoterede virksomheder, der indgår i beregningen. Kilde: Bureau van Dijk og egne beregninger. Afstanden til de bedste lande er stadig stor. Fx er andelen af vækstiværksættere i USA cirka dobbelt så stor som andelen i Danmark. Sammenvejes de to indikatorer for vækst, er det de fire lande, Irland, Korea, Storbritannien og USA, som klarer sig bedst. I modsætning til sammenvejningerne i tidligere års Iværksætterindeks er opstartsraterne Iværksætterindeks

22 udeladt af sammenvejningen af præstationerne i år. Det skyldes, at regeringens mål for 2015 udelukkende går på andelen af vækstiværksættere. Ændringen betyder, at Storbritannien overtager Canadas placering blandt de fire lande i toppen til trods for, at Canadas opstartsrate i år har passeret Storbritanniens opstartsrate. Det skyldes, at der ikke er data for Canada i den kommercielle database, der ligger til grund for vækstberegningerne Når der i det følgende refereres til top 4 landene fx i kapitlet om rammebetingelser er det dog de gamle top 4 lande, som indgår. Det er gjort for at sikre kontinuitet og sammenlignelighed i forhold til tidligere års indeks. Da begge de danske vækstiværksætterandele er gået frem i år, er Danmark gået hele fem point frem i den sammenvejede præstationsindikator fra 14 point til 19 point, jf. figur 2.5. Vi ligger dog stadig langt efter top 4 landene. Men da de er gået seks point tilbage fra 70 til 64 point, har Danmark hentet 11 point ind i forhold til de førende lande. Finland og Sverige er de to nordiske lande, der klarer sig bedst. Danmark har hentet ind på Norge i løbet af det sidste år. Men Sverige er gået mere frem end Danmark og ligger 10 point højere. Fra de nordiske landes præstationer er der 10 point op til Storbritannien, og herfra er der yderligere næsten 20 point op til de bedste lande. Sveriges fremgang står lidt i modsætning til udviklingen i Sveriges rammebetingelser, som det fremgår af kapitel 4. Men det skal pointeres, at der ikke forventes en direkte årlig sammenhæng mellem rammebetingelser og præstationer. 20 Iværksætterindeks 2008

23 Figur 2.5. Udviklingen i vækstiværksætter præstationer På en skala fra 0 til 100 er top 4 landene gået tilbage fra 70 point til 64 point På en skala fra 0 til 100 er Storbritannien gået frem fra 39 point til 40 point På en skala fra 0 til 100 er Sverige gået frem fra 21 point til 29 point På en skala fra 0 til 100 er Norge gået tilbage fra 23 point til 19 point På en skala fra 0 til 100 er Finland gået tilbage fra 31 point til 30 point På en skal fra 0 til 100 er Danmark gået frem fra 14 point til 19 point Top 4 Storbritannien Sverige Norge Finland Danmark Anm.: Landenes score på de to indikatorer (vækst i ansatte og vækst i omsætning) er blevet normaliseret på en skala fra For hver indikator har det bedste land fået 100 point og det dårligste land 0 point. Et lands samlede vækstiværksætterpræstation er fremkommet ved at tage gennemsnittet af landets score på de to indikatorer. Top 4 landenes værdi er fremkommet ved at tage et simpelt gennemsnit af deres samlede score. Canada er ikke medtaget i beregningen pga. manglende datagrundlag. Det har ikke været muligt at opdatere tal for USA for perioden 2004 til I stedet indgår beregningen for årene 2003 til 2005 i sammenligningen. Kilde: Bureau van Dijk og egne beregninger Fem års udvikling i præstationerne Der foreligger nu tal for vækstiværksættere for en femårig periode. Det er derfor muligt at analysere udviklingen og dermed mere længerevarende tendenser. Årlige udsving vil heller ikke på samme måde have indflydelse på resultaterne, da der normaliseres over en femårig periode. Det skal dog understreges, at databasen, der ligger til grund for beregningerne, løbende er blevet ændret og forbedret. Det betyder, at resultaterne må fortolkes med forsigtighed. Siden det første Iværksætterindeks fra 2004 har Danmark gjort store fremskridt. Danmark ligger nu på knap 20 point, hvilket er en fordobling over de fem år. Det er også positivt, at Danmark haler ind på top 4 landene. Top 4 landenes fald fra 2006 til 2008 skyldes en lavere score for både Irland og Korea. Storbritannien har forbedret sig lidt siden Danmark har netop passeret Norge i 2008, når der ses på præstationer over en samlet femårig periode. Iværksætterindeks

24 Figur 2.6. Udviklingen i vækstiværksætter præstationer fra 2004 til Danmark Top 4 Finland Norge Storbritannien Sverige Anm.: Landenes score på de to indikatorer (vækst i ansatte og vækst i omsætning) er blevet normaliseret på en skala fra For hver indikator har den bedste præstation over alle fem år fået 100 point og den dårligste præstation 0 point. Top 4 landenes værdier er fremkommet ved at tage et simpelt gennemsnit af deres samlede score. Canada er ikke medtaget pga. manglende datagrundlag. Landenes score afviger fra figur 2.5, da værdierne i denne figur er normaliseret ud fra landenes score i alle fem år. Kilde: Bureau van Dijk og egne beregninger. Selvom Danmark således er gået støt frem igennem de seneste fem år er der stadig lang vej til eliten og dermed til opfyldelse af regeringens mål for Men muligheden er til stede. Det vil dog kræve en fortsat og koordineret indsats hvis det skal nås. Og det kan blive sværere og sværere at nå målet, fordi de andre lande også har stor fokus på området. Hertil kommer også udsigten til mindre gunstige konjunkturer, som dog må formodes at ramme alle lande i større elle mindre grad Danmark i forhold til USA I sidste års Iværksætterindeks blev det estimeret i faktiske tal, hvad der skulle til for at få Danmark op på niveau med USA. Estimationen af hvor mange vækstiværksættere, der manglede, byggede på en beregning af, hvor mange virksomheder der i alt opnår høj vækst i henholdsvis USA og Danmark. På grundlag heraf kunne det estimeres hvor mange af den samlede mængde vækstvirksomheder, der forventedes at være iværksættere. 22 Iværksætterindeks 2008

25 Boks 2.3. Hvor mange vækstiværksættere skal, der skabes? Definitionen af en vækstvirksomhed i denne beregning følger OECD s definition. Det vil sige, at vækstvirksomheder er alle virksomheder gamle og nye som oplever høj vækst. Vækstiværksætterne er kun de nye virksomheder, der opnår høj vækst, og de udgør således en delmængde af vækstvirksomhederne. Vækstvirksomheder er alle virksomheder med en årlig, gennemsnitlig vækst i enten omsætning eller antal ansatte på mere end 20 pct. over en treårig periode (år t til år t+3), som har 10 eller flere årsværk i år t. Vækstiværksættere er vækstvirksomheder, som ikke er ældre end fem år, dvs. vækstvirksomheder, som er startet i perioden år t-5 til år t. I USA er der i alt virksomheder med 10 eller flere ansatte. Heraf kan virksomheder betegnes som vækstvirksomheder. Det giver en andel på 4,8 pct. vækstvirksomheder. I Danmark er der i alt virksomheder med 10 eller flere ansatte. Heraf kan 775 virksomheder betegnes som vækstvirksomheder. Det giver en andel på 3,3 pct. vækstvirksomheder. Hvis Danmark skal have en andel på 4,8 pct. som den er i USA skal vi have vækstvirksomheder i Danmark. Det vil sige 360 flere vækstvirksomheder årligt, end vi har nu. Vækstiværksætterne udgør omkring en tredjedel af vækstvirksomhederne i begge lande. Dermed skal Danmark fremover skabe i omegnen af 120 flere vækstiværksættere årligt. Se også Iværksætterindeks 2007 og OECD Beregninger for 2003 viste, at andelen af vækstvirksomheder var 50 pct. større i USA end i Danmark, og at der skulle skabes 380 flere vækstvirksomheder i Danmark årligt. Det estimeredes, at heraf skulle de 120 være vækstiværksættere. Dette års data viser, at der er sket en stigning i antallet af vækstvirksomheder i begge lande. Den danske andel er steget fra 2,8 pct. i 2003 til 3,3 pct. i 2005 altså 0,5 pct. point. Den amerikanske er steget med 0,4 pct. point. Det betyder, at Danmark skal op og skabe vækstvirksomheder årligt for at nå på niveau med USA, og at der mangler 360 vækstvirksomheder for at nå dette, jf. tabel 2.2. Der er med andre ord sket en lille forbedring på 20 flere vækstvirksomheder i løbet af de to år. Iværksætterindeks

26 Tabel 2.2. Vækstvirksomheder, 2005 USA Danmark Vækstvirksomheder, antal i alt Vækstvirksomheder, andel i pct. 4,4 4,8 2,8 3,3 Hvis Danmark skal på niveau med USA, skal vi have: - vækstvirksomheder i alt, antal ekstra vækstvirksomheder, antal Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Disse beregninger er gennemført på data fra Census of Employment and Wages fra det amerikanske statistikkontor Bureau of Labor Statistics, og de kan nuancere det billede, som beregningerne, der er gennemført på den kommercielle database, viser. Med tallene fra de officielle statistikbureauer skal Danmark således kun skabe en halv gang flere vækstiværksættere for at nå USA, mens tallene fra den kommercielle database viser, at Danmark skal fordoble andelen af vækstiværksættere. OECD er i samarbejde med Eurostat i gang med at indsamle nye og forbedrede data på iværksætterområdet både for vækstvirksomheder og vækstiværksættere. Indsamlingen er baseret på ensartede definitioner, som vil gøre internationale sammenligninger mere pålidelige. Styrken ved at anvende disse data er netop, at de er indsamlet ved brug af landenes officielle virksomhedsregistre, hvor alle virksomheder i alle lande indgår. Det sker ikke i den kommercielle database, hvor der for flere af landene kun findes et udsnit af virksomhederne. Det er meningen, at de nye tal på sigt skal anvendes i indekset. 24 Iværksætterindeks 2008

27 2.6. Opsummering Kapitlet har vist, at Danmark er blandt de bedste lande målt på opstartsrater. Til gengæld ligger niveauet for andelen af vækstiværksættere stadig for lavt, selv om der er sket en fremgang i forhold til sidste år. Muligheden for, at Danmark kan komme op på niveau med de bedste lande i 2015, er til stede, men det kræver en fortsat og koordineret indsats med henblik på at skabe optimale vilkår for vækst. Det må imidlertid forventes, at det kan blive vanskeligt at nå målet, fordi de andre lande også har stor fokus på området. Hertil kommer, at der er udsigt til mindre gunstige konjunkturer, som dog må formodes at ramme alle lande i større eller mindre grad. Iværksætterindeks

28

29 3. Virksomheders vækst Kapitel 2 viste, at Danmark mangler vækstvirksomheder, hvis vi skal nå regeringens mål om at komme på niveau med USA. Men er det et problem, at Danmark har for få vækstvirksomheder? Har det betydning for væksten? Eller kan vi kompensere for manglen på virksomheder, der vokser meget, ved at have mange virksomheder, der vokser mindre? Dette kapitel ser nærmere på disse spørgsmål ved at analysere de danske virksomheders vækststruktur, og hvordan virksomhederne bidrager til den økonomiske vækst. Analyserne viser først og fremmest, at vækstvirksomhederne står for den absolut største jobskabelse i Danmark. Vækstvirksomhederne har således skabt knap arbejdspladser i den private sektor i perioden Det er mere end dobbelt så mange arbejdspladser, som de virksomheder, der kun vokser lidt, har skabt og det er til trods for, at der er mere end fire gange så mange af disse. Vækstvirksomhederne står altså for et uforholdsmæssigt stort bidrag til jobskabelsen i Danmark og det samme gør sig gældende, når man ser på det gennemsnitlige vækstbidrag til omsætning og værditilvækst. Analyserne viser dernæst, at andelen af vækstvirksomheder har stor betydning for forskelle i væksten i de fem regioner. Region Hovedstaden skiller sig ud fra de andre regioner ved at have en væsentligt større andel af vækstvirksomheder og en markant lavere andel af lavvækstvirksomheder. En tredjedel af landets virksomheder med 10 eller flere ansatte er placeret i Region Hovedstaden, og denne tredjedel står for mere end 70 pct. af væksten i værditilvækst i Danmark i perioden Det omvendte gælder for de regioner, der har en høj andel af virksomheder med lav vækst. De bidrager relativt lidt til den samlede vækst i Danmark. Det tyder på, at det er vigtigere at have få virksomheder, der vokser meget som det er tilfældet i Region Hovedstaden frem for mange virksomheder, der kun vokser lidt. Iværksætterindeks

30 3.1. Virksomhedernes fordeling Virksomhedernes vækst analyseres ved at inddele den samlede bestand af virksomheder i 11 vækstintervaller. Vækst måles på hhv. omsætning og antal ansatte. Ved at bryde data ned på regioner og virksomhedernes størrelse, giver analysen et detaljeret billede af hvilke virksomheder, der bidrager til jobskabelse og økonomisk vækst. Boks 3.1. Analyse af virksomheders vækst Analysen hviler på en række vigtige antagelser. Der fokuseres således udelukkende på virksomhedernes vækst i den private sektor og der inddrages kun virksomheder, der har haft en positiv omsætning i perioden. Dertil kommer, at analyserne kun fanger organisk vækst og vækst gennem opkøb. Vækst gennem fusioner registreres ikke, hvis fusionen indebærer, at de fusionerede virksomhederne får et nyt fælles CVR-nummer. Vækstvirksomhederne (vækstinterval 11) er defineret som viksomheder med en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 20 pct., mens lavvækstvirksomheder er defineret som virksomheder, der har en vækst på 1-5 pct. om året (vækstinterval 7), jf. tabel 3.1. Analysen vil blive udvidet med data for andre lande; Storbritannien, USA, Irland, Findland, Norge, Ungarn, Holland og Canada. De internationale sammenligninger bliver præsenteret i begyndelsen af Projektet finansieres af Erhvervs- og Byggestyrelsen og det internationale konsortium for iværksætteri (ICE). Tabel 3.1. Vækstintervallerne Vækstinterval Årlig pct. vækst ] ;-20[ [-20;-15[ [-15;-10[ [-10;-5[ [-5;-1[ [-1;1[ [1;5[ [5;10[ [10;15[ [15;20[ [20; [ Mere end 60 pct. af de danske virksomheder med minimum 10 ansatte har oplevet en positiv vækst i antal ansatte i perioden Til gengæld har kun 4 pct. af virksomhederne haft høj vækst. Der er således kun 4 pct. - svarende til 640 virksomheder - der kvalificerer sig som vækstvirksomheder i Når man tegner hele fordelingen for de danske virksomheder med minimum 10 ansatte, giver det anledning til en M-kurve, jf. figur 3.1. Andelen af vækstvirksomheder (vækstinterval 11) er højere her end den andel, der er opgjort i kapitel 2. Det skyldes, at brancherne i dette kapitel er afgrænset til kun at omfatte den private sektor. 28 Iværksætterindeks 2008

31 Dykket i midten af fordelingskurven og grunden til at M-kurven fremkommer skyldes, at det midterste interval nulvækst er defineret snævert. Det indeholder de virksomheder, hvor antallet af ansatte er stort set uforandret og de udgør ca. 11 pct., når man ser på virksomheder med mere end 10 ansatte. Figur 3.1. Fordeling af virksomheder med 10+ ansatte efter hvor meget vækst, de har opnået ( ) Vækstinterval Vækst i antal ansatte for virksomheder med 10+ ansatte Vækstinterval ]- ;-20[ [-20;-15[ [-15;-10[ [-10;-5[ [-5;-1[ [-1;1[ [1;5[ [5;10[ [10;15[ [15;20[ [20; [ Antal virksomheder Andel, pct. 2,8 3,1 6,5 14,1 18,4 11,5 17,6 12,8 6,0 3,1 4,1 Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Anderledes ser det ud, når alle danske virksomheder med mere end 1 ansat anvendes, jf. figur 3.2. Så udgør virksomhederne med nulvækst 35 pct. Det vidner om, at mange små virksomheder ikke ændrer på antallet af ansatte. Andelen af vækstvirksomheder bliver større, når alle virksomheder med mere end 1 ansat medtages. Så er andelen på 11 pct. mod 4 pct. for alle virksomheder med mere end 10 ansatte. Det skyldes, at det er lettere for små virksomheder at vokse med 20 pct. om året, end det er for store virksomheder. En lille virksomhed skal således blot vokse fra 1 til 2 an- Iværksætterindeks

32 satte for at opfylde kravet, mens en større virksomhed skal vokse fra fx 10 til 18 ansatte eller fra til ansatte for at opfylde kravet. De følgende analyser ser derfor kun på virksomheder med mere end 10 ansatte. Figur 3.2. Fordelingen af virksomheder med 1+ ansatte efter hvor meget vækst, de har opnået ( ), pct. (væksten er målt på antal ansatte) Vækstinterval Vækst i antal ansatte for virksomheder med 1+ ansatte Vækstinterval ]- ;-20[ [-20;-15[ [-15;-10[ [-10;-5[ [-5;-1[ [-1;1[ [1;5[ [5;10[ [10;15[ [15;20[ [20; [ Antal virksomheder Antal ansatte 1,8 2,7 10,7 8,2 6,2 35,7 5,7 7,2 8,2 2,3 11,5 Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. 30 Iværksætterindeks 2008

33 3.2. Hvilke virksomheder skaber vækst i Danmark? Ved at placere virksomhederne i de forskellige vækstintervaller fremgår det, hvor mange virksomheder der opfylder de forskellige kriterier for vækst. Det er imidlertid ikke nok at vide, hvor mange danske virksomheder, der oplever høj vækst eller hvor mange, der oplever nulvækst. Målet er at forstå, hvilken betydning fordelingen af virksomheder med lav vækst og vækstvirksomheder har for væksten i den samlede danske økonomi. Det gøres ved at måle, hvordan virksomhederne bidrager til den økonomiske vækst. Vækstvirksomhederne og lavvækstvirksomhederne bidrager næsten lige meget til omsætningsvæksten. Omsætningen i de 640 vækstvirksomheder (vækstinterval 11) er samlet set vokset med 76 mia. kr. fra 2002 til 2005, mens omsætningen i de knap virksomheder, der har en vækst på 1-5 pct. om året (vækstinterval 7), samlet set er vokset med 81 mia. kr., jf. figur 3.3. Men vækst i omsætning er ikke altid et sigende mål for den reelle værdiskabelse i samfundet. Derfor kan det være mere interessant at se på bidraget til væksten i værditilvækst 3. Her er der et samlet større bidrag fra lavvækstvirksomheder end fra vækstvirksomhederne. Værditilvæksten i de virksomheder med lav vækst er således steget med 30 mia. kr., mens værditilvæksten i vækstvirksomheder er steget med 18 mia. kr. i perioden , jf. figur 3.3. Lavvækstvirksomhederne bidrager altså, når det gælder omsætning og værditilvækst samlet set lige så meget til væksten som vækstvirksomhederne. Inddrages jobskabelsen i Danmark i analysen, står vækstvirksomhedernes betydning imidlertid helt klart. De 640 vækstvirksomheder har således tilsammen skabt knap job i løbet af perioden Det er mere end dobbelt så mange job, som lavvækstvirksomhederne, der har skabt , jf. figur Værditilvækst defineres som forskellen mellem værdien af produktionen og forbrug i produktionen. Værditilvæksten måler således den merværdi, som skabes enten ved at produktionsomkostninger falder, eller ved at efterspørgslen efter produktet stiger. Iværksætterindeks

34 Figur 3.3. Virksomhedernes samlede nettobidrag til beskæftigelse, omsætning og værditilvækst fordelt på vækstintervaller, Vækstinterval Antal ansatte Omsætning, mio. kr. Værditilvækst, mio. kr. Vækst i antal ansatte for virksomheder med 10+ ansatte Vækstinterval ]- ;-20[ [-20;-15[ [-15;-10[ [-10;-5[ [-5;-1[ [-1;1[ [1;5[ [5;10[ [10;15[ [15;20[ [20; [ Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger Regionale forskelle i virksomheders vækst Variationen på tværs af regioner er ikke særlig stor, når man ser på hvor mange virksomheder, der opfylder de forskellige kriterier for vækst. Den største variation ses i andelene af virksomheder med vækst på mellem 1 og 10 pct. om året (vækstinterval 7+8). I Region Hovedstaden (Hovedstaden) er det således 28 pct. af virksomhederne, der falder ind under denne kategori, mens det i Region Nordjylland (Nordjylland) er 34 pct. af virksomhederne. Hovedstaden havde en markant større andel af virksomheder med negativ vækst. I hovedstaden oplevede ca. 49 pct. af virksomhederne negativ vækst, mens det i Nordjylland kun var ca. 41 pct. af virksomheder, der havde negativ vækst i perioden Iværksætterindeks 2008

35 Hovedstaden udmærker sig til gengæld positivt ved at have en væsentlig større andel af vækstvirksomheder end Nordjylland og de andre regioner. Hovedstadens andel af vækstvirksomheder er 4,8 pct., og det er 30 pct. højere end den gennemsnitlige andel i de fire andre regioner (3,7 pct.), jf. tabel 3.2. Tabel 3.2. Regionernes andele af virksomheder i de forskellige vækstintervaller, pct. (Væksten er målt på antal ansatte, ) Vækstintervaller ]- ;-20[ [-20;-10[ [-10;-1[ [-1;1[ [1;10[ [10;20[ [20; [ Hovedstaden 3,2 11,8 33,5 10,5 27,5 8,7 4,8 Sjælland 1,8 10,1 33,6 12,0 31,3 8,0 3,1 Syddanmark 2,7 8,1 31,5 12,4 32,2 9,4 3,7 Midtjylland 2,7 8,4 32,3 11,6 31,0 10,0 3,9 Nordjylland 3,3 7,7 30,3 11,7 34,0 9,0 4,0 Danmark 2,8 9,6 32,5 11,5 30,4 9,1 4,1 Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Til trods for, at Hovedstaden har en høj andel af virksomheder med negativ vækst og en lav andel af virksomheder med lav vækst så er det Hovedstaden, der står for den absolut største vækst i både omsætning og værditilvækst i perioden Hovedstaden bidrager således med mere end 50 pct. af den samlede omsætningsvækst og mere end 70 pct. af den samlede vækst i værditilvæksten i Danmark, jf. figur 3.4. Det skal i disse sammenligninger tages i betragtning, at mange firmaer har hovedsæde og dermed adresse i Hovedstaden. Det betyder, at en del af væksten kan stamme fra arbejdspladser andre steder i landet. Iværksætterindeks

36 Figur 3.4. Regionernes andele af væksten, pct Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Andel af samlede vækst i omsætning Andel af samlede vækst i værditilvækst Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. En tredjedel af landets virksomheder med 10 eller flere ansatte er placeret i Hovedstaden, og denne tredjedel står altså for mere end 70 pct. af den samlede vækst i værditilvæksten i Danmark i perioden Hovedstadens virksomheder bidrager således uforholdsmæssigt meget til væksten. Omvendt gælder det for Nordjylland, der huser ca. 10 pct. af de danske virksomheder. Disse 10 pct. står kun for 4 pct. at den samlede vækst i værditilvækst, jf. tabel Iværksætterindeks 2008

37 Tabel 3.3. Regionernes andel af virksomheder, værditilvækst og vækst i værditilvækst Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Danmark Antal virksomheder med 10+ ansatte, Andel af virksomheder, ,9 11,7 21,7 23,5 10,2 100,0 Andel af samlede værditilvækst, 2005 Andel af samlede vækst i værditilvækst, ,5 6,3 15,2 18,7 6,2 100,0 73,2 4,3 9,0 9,3 4,2 100,0 Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Hovedstadens fordeling af virksomheder i vækstintervallerne underbygger således, at vækstvirksomheder er afgørende for, at der skabes vækst i regionen. Det kan også ses af, at Nordjylland ikke kan opveje den mindre andel af vækstvirksomheder med relativt mange virksomheder, der kun vokser lidt. Den høje andel af vækstvirksomheder i Hovedstaden kan forklares med, at hovedstæder generelt tiltrækker mange virksomheder inden for nye og hurtigvoksende industrier, fx IT-service og telekommunikation. Mange virksomheder søger også til hovedstæder, fordi der er et større og mere varieret udbud af arbejdskraft, kapital og kvalificerede rådgivere, og det er også her, at virksomhederne finder en stor efterspørgsel. Dette billede ses også i andre hovedstæder, fx London og Stockholm. Målt på andelen af vækstvirksomheder er Hovedstaden tæt på at være på niveau med USA, hvor den gennemsnitlige andel af vækstvirksomheder er 5,1 pct., når man udelukkende ser på den private sektor. Det er umiddelbart positivt, men sammenligner man Hovedstaden med andre metropoler i USA hvilket er mere retvisende er Hovedstaden et stykke efter disse metropolers andel af vækstiværksættere (FORA, 2007). Iværksætterindeks

Iværksætterindeks Vilkår for iværksættere i Danmark

Iværksætterindeks Vilkår for iværksættere i Danmark Iværksætterindeks 2007 Vilkår for iværksættere i Danmark Februar 2008 Iværksætterindeks 2007 Vilkår for iværksættere i Danmark Publikationen kan bestilles hos Schultz Distribution Herstedvang 10A 2630

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Det går godt for dansk modeeksport

Det går godt for dansk modeeksport ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9

Læs mere

Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande

Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande 15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

ENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011

ENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011 ENERGI- ERHVERVSANALYSEN Danmark eksporterede i energiteknologi for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18 pct. i forhold til, hvor eksporten var 53,7 mia. kr. Til sammenligning voksede den

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande

Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande 20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher

Læs mere

Iværksætterindeks Vilkår for iværksættere i Danmark

Iværksætterindeks Vilkår for iværksættere i Danmark Iværksætterindeks 2005 Vilkår for iværksættere i Danmark Oktober 2005 Iværksætterindeks 2005 - vilkår for iværksættere i Danmark Publikationen kan bestilles hos Byggecentrum Lautrupvang 1B 2750 Ballerup

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Senest opdateret oktober 216 IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Iværksætterindblikket er en samling af aktuel viden om dansk iværksætteri set i dansk og international sammenhæng og med fokus på både de etablerede

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2017

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen 29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen er stadig god

Lønkonkurrenceevnen er stadig god Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Konkursanalyse Konkurstal på ret kurs 33 procent færre konkurser i første kvartal 2017

Konkursanalyse Konkurstal på ret kurs 33 procent færre konkurser i første kvartal 2017 Konkursanalyse 217 Konkurstal på ret kurs 33 procent færre konkurser i første kvartal 217 Efter et rekordhøjt antal konkurser i 216, faldt konkurstallet med 33 procent fra første kvartal 216 til 217. Konkurstallet

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: december 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern?

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? www.estatistik.dk 04-05-2009 Disposition for faktabaseret iværksætterpolitik

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -december 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Oktober 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Det danske hotelmarked

Det danske hotelmarked Det danske hotelmarked Normtal 2016/2017 COPYRIGHT HORESTA 11 Det danske hotelmarked Antallet af gæster, som besøger de danske hoteller, kroer og konferencecentre, fortsætter med at stige. Der kommer flere

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017 BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-august 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august

Læs mere

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juni 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni 2016

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: november 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2019 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - oktober 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: december 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-september 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr Kvartalsstatistik nr. 1 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder

Læs mere

Status for dansk modeeksport

Status for dansk modeeksport ANALYSE Status for dansk modeeksport 2018 blev et fint år for dansk modeeksport. Analysen ser nærmere på udvikling, trends og tendenser, og konstaterer blandt andet: Den danske modeeksport (beklædning

Læs mere

Konkursanalyse procent færre konkurser i andet kvartal 2017

Konkursanalyse procent færre konkurser i andet kvartal 2017 20 procent færre konkurser i andet kvartal 2017 Efter et rekordhøjt antal konkurser i 2016 er konkurstallet faldet med 20 procent fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Antallet af konkurser er

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018 Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: August 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - april 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juni 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: april

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august

Læs mere

Rapporten afsluttes med en opsamling af anbefalinger til indsatser fra eksterne rapporter og analyser. *Kilde: Center for Vækstanalyse

Rapporten afsluttes med en opsamling af anbefalinger til indsatser fra eksterne rapporter og analyser. *Kilde: Center for Vækstanalyse IVÆRKSÆTTERI I NORDJYLLAND INDLEDNING Nye virksomheder skaber arbejdspladser. I 2014 stod virksomheder i Danmark etableret i perioden 2004-2013 for 13% af alle job i erhvervslivet, og hver iværksætterårgang

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

Danmarks og Midtjyllands position. på iværksætterområdet. Oplæg i Væksthus Midtjylland 23. september v. Kristoffer Astrup

Danmarks og Midtjyllands position. på iværksætterområdet. Oplæg i Væksthus Midtjylland 23. september v. Kristoffer Astrup Danmarks og Midtjyllands position på iværksætterområdet Oplæg i Væksthus Midtjylland 23. september 2009 v. Kristoffer Astrup Opstart Hjælpere Advokatsamfundet Milepæle Sommer 1997 Idé: Freelance- og distancekoncept

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere