Boksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3
|
|
- Egil Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Boksforsøg nr. 83 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 3 Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N
2 Sammendrag Boksforsøg nr. 83 er det tredje og sidste i en forsøgsserie bestående af tre forsøg (nr. 81, 82 og 83) med forskellige drikkeventilsystemer. I boksforsøg nr. 83 indgik ventiltyperne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Forsøget startede den 20. september og sluttede den 28. oktober 2004, da kyllingerne var 38 dage gamle. På grundlag af resultaterne fra boksforsøg nr. 82 blev det besluttet at øge vandtrykket for Corti Kugle ventilerne i boksforsøg nr. 83. Derfor blev der i bokse med Corti Kugle ventiler monteret 80 cm lange vandsøjlerør. For LifeLine ventilerne blev vandstrengshøjden øget i den sidste halvdel af vækstperioden, således at kyllingerne skulle strække sig mere efter vand i dette forsøg, end det var tilfældet i forsøg nr. 82. Som det ses i tabel 4, opnåede kyllingerne en 7-dages vægt på g uafhængigt af ventiltypen. Fra dag 0-21 medførte Corti Stempel ventilerne et vandforbrug på 2,9 l/kylling. Dette var signifikant højere end ved de øvrige ventiltyper (2,0-2,1 l). Foderoptagelsen fra dag 0-21 lå på g pr. kylling i bokse med Corti Stempel ventiler, mens den var signifikant lavere (1.030 g) i bokse med Corti Kugle ventiler. Kyllingernes 21-dages vægt var 807 g i bokse med Corti Stempel ventiler og g i bokse med Ziggity, Corti Kugle og LifeLine ventiler. På dag 38 vejede kyllingerne med Corti Stempel ventiler g. Denne vægt var signifikant højere end de g, der blev opnået med LifeLine kopperne. Med Corti Kugle ventiler blev der opnået en slutvægt på g, mens der med Ziggity ventiler blev opnået en slutvægt på 2146 g. Vandforbruget fra dag 0-38 lå på 6,8 l/kylling i Corti Stempel bokse, 6,4 l i LifeLine bokse og 6,2-6,0 l i Corti Kugle og Ziggity bokse. Foderforbruget/kg kylling var 1,69 for Ziggity ventilerne, mens det var signifikant lavere (1,65-1,66) for Corti Stempel, Corti Kugle og LifeLine ventilerne. På dag 38 var trædepudepointsummen hhv. 47 og 35 for Corti Stempel og Life- Line ventiler, mens den var hhv. 17 og 18 point for Corti Kugle og Ziggity ventiler. Hvis trædepudepointsummen skulle beregnes efter svensk model (hvor 1'ere vægtes med 0,5), ville alle 4 ventiltyper opfylde lovens krav vedrørende trædepudesundhed (figur 6). Når resultaterne for Corti Kugle ventiler sammenlignes fra boksforsøg nr. 81, 82 og 83 ses det, at denne ventiltype førte til den laveste trædepude pointsum samt et særdeles lavt vandforbrug i alle tre forsøg. I boksforsøg nr. 83 førte de forhøjede vandsøjlerør til et højere vandforbrug. Dette forøgede kyllingernes vægt en smule - uden at det gik ud over trædepudesundheden. Når man sammenligner foderforbruget pr. kg kylling i boksforsøg nr. 82 og 83 ses en tendens til at foderforbruget pr. kg kylling stiger, når kyllingernes vandforbrug er ekstremt lavt. Dækningsbidraget pr. indsat kylling for de tre forsøg er vist i tabel 10, 11 og 12. Det fremgår, at det højeste dækningsbidrag altid blev opnået med de drikkeventilertyper, hvor kyllingerne havde det højeste vandforbrug. I boksforsøg nr. 82 og 83 blev de højeste trædepudepointsummer endvidere opnået med de ventiltyper, hvor vandforbruget var højest. Den laveste trædepude pointsum blev opnået med de ventiltyper, der gav det laveste vandforbrug. Boksforsøg nr. 83 viste altså (ligesom forsøg nr. 82) at en ensidig fokusering på tilfredsstillende trædepudesundhed kan påvirke produktionsøkonomien negativt. Det er vigtigt at slagtekyllingeproducenternes produktionsapparat er fremtidssikret således, at man kan optimere såvel trædepudesundhed som produktionsøkonomi også når (eller hvis) den svenske model bliver taget i brug til beregning af trædepudepointsummen. 2
3 1. Indledning 1.1. Formål Formålet med boksforsøg nr. 83 var at undersøge, hvilken betydning forskellige typer at drikkeventiler har for slagtekyllingers produktionsresultater og trædepudesundhed. Derudover var det målet at sammenligne resultaterne fra boksforsøg nr. 81, 82 og Baggrund Boksforsøg nr. 83 er det tredje og sidste i en forsøgsserie bestående af tre forsøg med fem forskellige drikkeventilsystemer (Corti Stempel, LifeLine, Val, Ziggity og Corti Kugle). Denne forsøgsserie blev udført i sidste halvdel af De fem drikkeventilsystemer fungerer på meget forskellig vis og kan være vanskelige at sammenligne. De tre forsøg er derfor tilrettelagt, så de fem typer af drikkenipler kan sammenlignes med Corti Stempel og Corti Kugle ventiler som referencegrundlag. Det har ligeledes været et krav, at hver ventiltype skulle afprøves mindst 2 gange. Det første forsøg i serien var boksforsøg nr. 81, hvor vi sammenlignede drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity. I boksforsøg nr. 82 sammenlignede vi Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. I boksforsøg nr. 83 har vi sammenlignet Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine ventiler. Boksforsøg nr. 81, der blev udført fra den 24. juni til den 30. juli 2004, viste, at de undersøgte typer af drikkeventiler medførte store forskelle i kyllingernes vandforbrug og foderoptagelse, selvom vandtrykket var tilpasset den enkelte ventiltype. Ved forsøgets slutning var der ingen forskel i trædepudepointsummen for de fire typer af drikkeventiler. Der er ikke nogen entydig forklaring herpå. I den sidste halvdel af vækstperioden blev der dog observeret trædepudepointsummer i intervallet fra 67 til 78. Tallene var højere end i tidligere boksforsøg, og de kunne måske forklares af det regnfulde og kolde sommervejr i kyllingernes 3. og 4. leveuge. Boksforsøg nr. 82, der omfattede drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle samt LifeLine, blev gennemført fra den 6. august til den 13. september Forsøget viste, at kyllinger opnåede den bedste trædepudekvalitet, når de havde den laveste vandoptagelse. Den fine trædepudekvalitet, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne, kostede dog g pr. kylling i manglende slutvægt samt et forøget foderforbrug, når der sammenlignes med Corti Stempel og LifeLine ventiler. Ud fra resultaterne fra boksforsøg nr. 82 blev det besluttet at øge vandtrykket for Corti Kugle ventiler i boksforsøg nr. 83. Derfor blev der i de tre bokse med Corti Kugle ventiler monteret 80 cm lange vandsøjlerør. Den forholdsvis høje trædepudepointsum, der blev opnået med LifeLine ventilerne i forsøg nr. 82, medførte, at LifeLine ventilerne i boksforsøg nr. 83 blev anvendt med en øget vandstrengshøjde i den sidste halvdel af vækstperioden i forhold til boksforsøg nr
4 2. Materiale og metoder Boksforsøg nr. 83 blev udført i hus 3 hos slagtekyllingeproducent Henning Fynboe Madsen, Stenderup. Der blev anvendt 12 bokse i den boksrække, hvor Dansk Slagtefjerkræ og Landscentret, Fjerkræ normalt udfører forsøg. Boksene er udstyret med et system til individuel vandtildeling samt mulighed for at registrere vandforbruget for hver boks flere gange i vækstperioden. Dette udstyr er vist i figur 1a og 1b. Figur 1a Bokse med separate tanke til individuel vandforsyning Figur 1b Bokse med separat vandur (øverst til højre) til individuel registrering af vandforbruget fra hver tank 2.1. Kyllingernes baggrund og placering i boksene Forsøget startede den 20. september og sluttede den 28. oktober 2004, da kyllingerne var 38 dage gamle. Alle kyllinger var af Ross 308 afstamning og blev leveret af DanHatch afdeling i Vrå fra en forældredyrsflok på 38 uger. Hver boks havde et areal på 3,59 m 2 og var strøet med snittet hvedehalm fra høsten 2004 (1 kg/m 2 ). Kyllingerne vejede 40,5 g, da de blev indsat på dag 0. Der blev indsat 72 kyllinger pr. boks Fodring Hver boks var udstyret med én fodersilo, hvorfra kyllingerne blev tildelt standardfoder fra DLG (Sabro Mini Start, Avena Vokse og Rosso Finale). Færdigfoderet blev fortyndet med hel hvede af sorten Bill, der blev høstet i 2004 og derefter opbevaret i en gastæt silo. Hvedefortyndingen foregik i henhold til et traditionelt hvedeprogram. Der blev dog brugt en høj (35 %) hvedeandel til slutfoderet, som det ses i tabel 1. 4
5 For at få bestemt foderets kemisk sammensætning blev der indsendt en prøve af alle foderblandingerne til Steins Laboratorium i Holstebro. Resultater vedrørende foderets kemiske sammensætning ses i tabel 9. Den første dag efter indsættelsen blev alle kyllingerne tilbudt startfoder på papir. Tabel 1. Hvedeprogram Periode, dage Hvedeandel, % Drikkeventiler, vandstrengshøjde og vandtryk Drikkeventiltyper I boksforsøg nr. 83 blev følgende fire drikkeventiler afprøvet: Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Hver ventiltype blev anvendt i tre bokse (tre gentagelser). I hver boks med Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle ventiler, blev der anvendt fem drikkeventiler monteret med en afstand på ca. 22 cm. I bokse med LifeLine ventiler var der 4 kopper pr. boks, da denne ventiltype ifølge leverandøren er konstrueret til at kunne forsyne ca. 45 kyllinger pr. ventil. I tabel 2 ses en mere teknisk beskrivelse af de fire ventiler. Tabel 2. Beskrivelse af de fire typer af drikkeventiler Drikkeventil Beskrivelse Corti Stempel Corti 110 g med spildbakke Ziggity Slagtekyllingeventiler med orange pind Corti Kugle Corti 65 g LifeLine LL-PL110 lille kop 5
6 I figur 2a 2d ses fotografier af de fire drikkeventilsystemer. Figur 2a Corti Stempel drikkeventiler med spildbakker indstillet til 7 dage gamle kyllinger. Det ses, at ventilerne sidder på et ekstra rør monteret under det oprindelige bærerør Figur 2b Ziggity drikkeventiler indstillet til 7 dage gamle kyllinger Figur 2c Corti Kugle drikkeventiler indstillet til 7 dage gamle kyllinger Figur 2d LifeLine drikkeventiler indstillet til 7 dage gamle kyllinger. Kopperne er monteret på et vandrør, der ved hjælp af en sænkearm er placeret 13 cm under det oprindelige bærerør. 6
7 Vandstrengshøjde Der blev anvendt ét gennemgående bærerør i alle 12 bokse. Højden på det gennemgående bærerør blev reguleret hver anden dag, i forhold til kyllingernes størrelse. Det blev tilstræbt, at kyllingerne skulle strække hals for at nå vandventilerne. Som det er vist i figur 2a hang Corti Stempel 2 cm lavere end end Corti Kugle og Ziggity ventilerne. I figur 2d ses LilfeLine kopperne, der blev monteret på et vandrør, som var sænket 13 cm under det gennemgående bærerør. Den øverste kant af LifeLine koppen var på højde med den nederste kant af Corti Stempel ventilerne. Corti Stempel ventiler og LifeLine kopper hang altså lavere end de to andre ventiltyper igennem hele forsøget Vandtryk Som det ses i figur 1a skete boksenes vandforsyning fra vandtanke, ophængt ca. 3,5 m over jordoverfladen. Herved opnås et indgangstryk på 0,35 bar. Dette blev reguleret for hver boks ved hjælp af individuelle trykregulatorer. LifeLine ventilerne blev efter anvisning fra DACS anvendt uden trykregulatorer. Det blev besluttet, at øge vandtrykket for Corti Kugle ventilerne i boksforsøg nr. 83. Derfor blev der anvendt 80 cm høje vandsøjlerør i de tre Corti Kugle bokse. I bokse med Corti Stempel og Ziggity ventiler blev der anvendt 50 cm høje vandsøjlerør. I figur 3a og 3b ses de lange og de korte vandsøjlerør. Vandsøjlehøjden blev afpasset i forhold til leverandørens anbefalinger, så vandydelsen var passende lav i den første halvdel af vækstperioden og passende høj i den sidste del af vækstperioden. Vandsøjlehøjden for Corti Stempel, Corti Kugle og Ziggity ventiler blev reguleret efter den plan, som ses i tabel 3. Tabel 3. Alder, dage Vandsøjlehøjde for Corti Stempel, Corti Kugle og Ziggity ventiler Corti Stempel Corti Kugle Ziggity m. bakke vandsøjle, cm vandsøjle, cm vandsøjle, cm Ventilernes vandydelse blev kontrolleret på dag 7 og 38. 7
8 Figur 3a Boks med Corti Kugle nipler og højt vandsøjlerør (80 cm). Figur 3b Boks med Corti Stempel nipler og almindeligt vandsøjlerør (50 cm). For LifeLine ventilerne blev der anvendt et konstant tryk på ca. 0,35 bar igennem hele vækstperioden. I de første dage efter at kyllingerne var indsat, blev der placeret en kugleformet svømmer i koppen, som sørger for, at kyllingerne har adgang til et åbent vandspejl i koppen. Efter 2-3 dage blev svømmerne fjernet, hvorefter kyllingerne selv aktiverede ventilen i bunden af koppen. Efter at kuglerne var fjernet blev kopperne tørre. Dette varede indtil midt i vækstperioden. I den sidste del af vækstperioden var LifeLine kopperne derimod halvfyldte med vand. I figur 4a, 4b og 4c ses LifeLine kopper indstillet til daggamle, 11 dage og 38 dage gamle kyllinger. DACS har efter forsøgenes afslutning udtrykt deres tvivl om boksforsøgsanlægget er egnet til at afprøve LifeLine ventiler. 8
9 Figur 4a LifeLine ventiler indstillet til daggamle kyllinger. I de første dage efter indsættelsen placeres en kugle/svømmer i 3 ud af 4 kopper. Figur 4b LifeLine ventiler i bokse med 11 dage gamle kyllinger. Det ses, at kopperne på dette tidspunkt er tørre og uden vandspejl. Figur 4c LifeLine ventiler i boks indstillet til 38 dage gamle kyllinger. Det ses, at kopperne på dette tidspunkt var halvt fyldte med vand. 9
10 2.4. Registreringer Alle kyllingerne blev vejet på dag 0, 7, 21, 28 og 38 samtidig med, at foder- og vandforbruget blev bestemt for hver boks. På dag 7, 21, 28 og 38 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Alle trædepudebedømmelser blev udført af den samme person fra Landscentret, Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 100 fødder. Antallet af døde kyllinger samt dødsdag blev noteret for alle bokse. For at opretholde ens belægningsgrad, blev døde kyllinger erstattet med en tilfældig kylling fra huset. For hver boks blev vandforbruget målt ved hjælp af et vandur, som registrerede den mængde vand, der blev ledt ned i boksens vandbeholder, hvor der til stadighed blev opretholdt en konstant vandstand. Vandforbruget omfatter både den mængde vand, kyllingerne reelt drak og den mængde, der blev spildt i strøelsen, da det ikke var muligt at adskille disse to størrelser. For at få et indtryk af ydelsesvariationen mellem de fem ventiler, der blev anvendt i hver boks, blev vandydelsen målt på dag 7 og 38 for ventilerne: Corti Stempel, Ziggity og Corti Kugle. Vandydelsen ved lodret aktivering i 30 sekunder blev opsamlet i et måleglas. Vandsøjlens højde blev målt fra den nederste kant af vandrøret til den øverste kant af indikatorkuglen Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af ventiltype (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. Der antages at være statistisk sikker effekt af ventiltype, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen forskel mellem ventilerne, var mindre end 0,05. 10
11 3. Resultater 3.1. Produktionsresultater Kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug samt trædepudesundhed ses i tabel 4. Det fremgår, at der blev anvendt en samlet hvedeandel på 21,5-21,7 % samt at dødeligheden fra dag 0-38 lå mellem 2,3 og 3,7 %. Det fremgår endvidere af tabel af tabel 4, at kyllingerne opnåede en 7-dages vægt på g. Ventiltypen påvirkede ikke nogen af de undersøgte 7-dages parametre. På dag 21 havde ventiltypen derimod betydning for kyllingernes vand- og foderoptagelse samt vægt. Med Corti Stempel ventiler havde kyllingerne et vandforbrug på 2,9 l fra dag Dette var signifikant højere end de 2,0-2,1 l kyllingerne brugte med de øvrige ventiltyper. Foderoptagelsen fra dag 0-21 lå på g pr. kylling i bokse med Corti Stempel ventiler, mens den var signifikant lavere (1.030 g) i bokse med Corti Kugle ventiler. I bokse med LifeLine og Ziggity ventiler optog kyllingerne mellem og g. Kyllingernes 21-dages vægt var 807 g i bokse med Corti Stempel ventiler og mellem 765 og 777 g i bokse med Ziggity, Corti Kugle og LifeLine ventiler. Kyllinger fra bokse med Corti Stempel ventiler havde også på dag 28 en vægt (1.387 g), der var signifikant højere end den, der blev opnået ved de øvrige ventiltyper ( g). Vandforbruget fra dag 0-28 var signifikant højere med Corti Stempel ventiler (3,8 l) end med de øvrige ventiltyper (3,4-3,5 l). Da forsøget sluttede på dag 38 havde kyllingerne fra bokse med Corti Stempel ventiler opnået en vægt på g. Denne vægt var signifikant højere end de g, der blev opnået med LifeLine kopperne. Med Corti Kugle ventiler blev der opnået en slutvægt på g, mens der med Ziggity ventiler blev opnået en slutvægt på g. Der var ligeledes signifikant effekt af ventiltypen, når det gjaldt vandforbruget, som lå på 6,8 l pr. kylling i Corti Stempel bokse, på 6,4 l i LifeLine bokse og 6,2-6,0 l i Corti Kugle og Ziggity bokse. Med Corti Stempel var den samlede foderoptagelse g pr. kylling, mens den var g med LifeLine. Forskellen mellem disse to værdier (82 g) var statistisk sikker. For Corti Kugle og Ziggity blev der opnået en foderoptagelse på hhv og g, hvilket var signifikant lavere end for de to øvrige ventiltyper. På dag 38 blev foderforbruget pr. kg kylling beregnet til 1,69 for Ziggity ventilerne, mens det var signifikant lavere (1,65-1,66) for Corti Stempel, Corti Kugle og LifeLine ventilerne. Når 38-dages vægten fratrækkes et estimeret faste- og transportsvind på 85 g pr. kylling, fås en gennemsnitsvægt på g samt et foderforbrug på 1,73, hvilket må anses for tilfredsstillende set i forhold Effektivitetskontrollens resultater for den pågældende periode. Den beregnede trædepudepointsum ses i tabel 4 samt i figur 5. Det fremgår, at trædepudepointsummerne generelt var passende lave i hele forsøget. Strøelseskvaliteten var ligeledes meget fin igennem hele forsøget. 11
12 Tabel 4. Kyllingernes vægt samt foder- og vandforbrug og trædepudesundhed opgjort på dag 7, 21, 28 og 38. Vist for hver af de fire drikkeventiler Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Nippeltype Corti stempel Ziggity Corti kugle Lifeline p-værdi m. bakke Antal bokse, n Vægt dg 7, g/kyl ,64 Foderoptagelse dg 0-7, g/kyl ,69 FU, dg 0-7 0,906 0,860 0,918 0,905 0,16 Vandoptagelse dg 0-7, l/kyl. 0,354 0,341 0,342 0,330 0,10 Vand/kg kylling dg 0-7 2,15 1,99 2,04 1,99 0,21 Vand/Foder, dg 0-7 2,37 2,32 2,23 2,20 0,39 Trædepudepoint, dg ,38 Vægt dg 21, g/kyl. 807 a 765 b 777 b 777 b 0,03 Foderoptagelse dg 0-21, g/kyl a 1051 acb 1030 b 1066 ac 0,05 FU, dg ,33 a 1,37 b 1,33 a 1,37 b 0,01 Vandoptagelse dg 0-21, l/kyl. 2,293 a 1,992 b 2,075 b 2,128 b 0,01 Vand/kg kylling dg ,84 a 2,60 b 2,67 b 2,74 b 0,03 Vand/Foder, dg ,13 a 1,89 b 2,02 c 2,00 c 0,01 Trædepudepoint, dg a 8 b 7 b 23 a <0,01 Vægt dg 28, g/kyl a 1320 b 1340 b 1319 b <0,01 Foderoptagelse dg 0-28, g/kyl ,22 FU, dg ,45 a 1,48 b 1,47 ab 1,48 b 0,02 Vandoptagelse dg 0-28, l/kyl. 3,795 a 3,431 b 3,453 b 3,449 b <0,01 Vand/kg kylling dg ,74 2,60 2,58 2,61 0,08 Vand/Foder, dg ,89 a 1,75 b 1,76 b 1,76 b 0,02 Trædepudepoint, dg a 22 ab 15 b 12 b 0,03 Vægt dg 38, g/kyl a 2146 b 2198 b 2232 c 0,01 Foderoptagelse dg 0-38, g/kyl a 3596 b 3609 b 3672 c 0,01 FU, dg ,65 a 1,69 b 1,66 a 1,66 a 0,01 Vandoptagelse dg 0-38, l/kyl. 6,824 a 6,042 b 6,153 b 6,419 c <0,01 Vand/kg kylling dg 0-38, l/kg 3, 008 2,848 2,824 2,896 0,11 Vand/Foder, dg ,83 a 1,70 b 1,72 b 1,76 a 0,02 Dødelighed dg 0-38, % 2,8 3,7 2,8 2,3 - Hvedetilsætning, % 21,7 21,5 21,5 21,6 - Trædepudepoint, dg a 18 b 17 b 35 a 0,02 Korrigeret 38-dages vægt, g 2204 a 2061 b 2113 c 2147 ac 0,01 Korrigeret FU dg 38 1,72 a 1,76 b 1,72 a 1,72 a 0,01 * Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: 668 og 2.803). Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (85 g) som følge af faste og transport inden slagtning. FU er korrigeret ved at den samlede foderoptagelse er opjusteret i forhold til antal døde kyllinger for hver boks. abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige 12
13 3.2. Trædepudeundersøgelser Trædepudetilstanden blev bedømt på dag 7, 21, 28 samt dag 38 og trædepudepointsummerne er vist i tabel 4 samt i figur 5. Der blev ikke fundet forskel i trædepudepointsummen på dag 7 for de forskellige ventiltyper. På dag 21 viste det sig derimod, at Corti Stempel og LifeLine ventilerne resulterede i en trædepudepointsum (27-23), der var signifikant højere end den, der blev opnået med de øvrige ventiltyper (8-7). På dag 28 var trædepudepointsummen signifikant højere i bokse med Corti Stempel ventiler sammenlignet med Corti Kugle og LifeLine ventiler. På dag 38 blev der opnået trædepudepointsummer på hhv. 47 og 35 for Corti Stempel og LifeLine ventiler, mens der for Corti Kugle og Ziggity blev opnået trædepudepointsummer på Trædepudepoint Corti Stempel Ziggity Corti Kugle LifeLine 0 Dag 7 Dag 21 Dag 28 Dag 38 Figur 5. Trædepudepointsum bedømt på dag 7, 21, 28 og 38 - vist for hver af de fire ventiltyper. I figur 6 ses trædepudepointsummen på dag 38 beregnet efter den svenske model, hvor antallet af fødder med karakteren 1 vægtes (ganges) med 0,5 og ikke 1, som det er praksis i Danmark på nuværende tidspunkt. 60 Svenske trædepudepoint a b b b Corti Stempel Ziggity Corti Kugle LifeLine 0 Dag 38 Figur 6. Trædepudepointsum beregnet efter svensk model. Kun trædepudebedømmelser fra dag 38 er medtaget. Data er vist for hver af de fire ventiltyper. Søjler med forskellige bogstaver var statistisk set forskellige. Det fremgår af figur 6, at trædepudepointsummen beregnet efter svensk model blev mindre end 40 for alle de undersøgte ventiltyper. Figur 6 viser desuden, at den svenske trædepudepointsum var signifikant højere for Corti Stempel ventilerne er end for de tre øvrige ventiltyper. Årsagen til dette er, at der var flere fødder, der fik karakteren 2 i bokse med Corti Stempel ventiler (8 %) end i de øvrige bokse (0-3 %), som det ses i figur 7. Dette kan hænge sammen med, at der måske har været et lidt højere vandspild i bokse med Corti Stempel ventiler. 13
14 Fødder, % Corti Stempel Ziggity Corti Kugle LifeLine Figur Procentvis fordeling på trædepudekaraktererne 0, 1 og 2 af de fødder, der blev undersøgt på dag 38. Vist for hver af de fire ventiltyper Drikkeventilernes vandydelse I tabel 5 ses den vandsøjlehøjde, der blev anvendt i løbet af vækstperioden for tre af ventilerne (Corti Stempel, Ziggity og Corti Kugle). I den sidste del af vækstperioden var vandsøjlen højere for Corti Kugle og Ziggity ventilerne end for Corti Stempel ventilerne. Tabel 5. Gennemsnitlig vandsøjlehøjde (cm) i løbet af vækstperioden, vist for tre af ventilerne Alder, dage Corti Stempel Ziggity Corti Kugle Variationen i de forskellige drikkeventiltypers vandydelse blev også undersøgt i boksforsøg nr. 83. Som det ses i tabel 6, var vandydelsen højere for Corti Stempel end for Corti Kugle ventilerne. Corti Kugle ventilernes maksimale ydelse var 56 ml/min., hvilket er væsentligt højere end den maksimale ydelse, denne ventiltype havde i boksforsøg nr. 81 og 82 (33-35 ml/min). De 80 cm høje vandsøjlerør har altså virket efter hensigten. Tabel 6. Vandydelse (ml/minut) bestemt på dag 7, 21, 28 og 38 for Corti Stempel, Ziggity og Corti Kugle ventiler Alder, dage Corti Stempel Ziggity Corti Kugle På dag 7 og 38 blev der foretaget en registrering af vandydelsen for alle fem ventiler i hver boks. Vandydelsen blev målt ved lodret aktivering (nedefra og op) af hver ventil i 30 sekunder. For at få et udtryk for variationskoefficienten for niplernes vandydelse, blev standardafvigelsen beregnet for ydelsen fra de fem ventiler i samme boks. Standardafvigelsen blev derefter divideret med gennemsnitsydelsen for de fem ventiler og til sidst ganget med 100. Det ses i tabel 7, at vandydelsens variationskoefficient varierede for de undersøgte ventiltyper. Variationen i Corti Kugle-ventilernes ydelse var således markant højere end for Corti Stempelventilerne. Denne store ydelsesvariation skyldtes, at nogle ventiler havde en meget lav vandydelse, mens andre havde en høj ydelse. Det kan ikke udelukkes, at denne ydelsesvariation har reduceret kyllingernes vandoptagelse og tilvækst i bokse med Corti Kugle-ventiler. 14
15 Tabel 7. Variationskoefficient i procent af gennemsnitsydelsen for fem drikkeventiler bestemt på dag 7 og 38 for Corti Stempel, Ziggity og Corti Kugle ventiler Alder, dage Corti Stempel Ziggity Corti Kugle Vandstrengshøjden blev reguleret hver anden dag igennem vækstperioden. Afstanden fra strøelsesoverfladen til den nederste kant af drikkeventilen blev endvidere målt for hver boks, da kyllingerne var 7, 21, 28 og 38 dag gamle. For LifeLine kopperne måltes afstanden mellem den øverste kant af koppen og strøleses-overfladen. Resultatet af målingerne ses i tabel 8. Tabel 8. Vandstrengshøjde over strøelsesoverfladen (cm) vist for hver af de fire ventiltyper Alder, dage Corti Stempel Ziggity Corti Kugle LifeLine Det fremgår af tabel 8, at Corti Stempel og LifeLine ventilerne hele tiden hang lavere end de to andre ventiltyper. Årsager hertil er, at disse ventiler var udstyret med spildbakker og kopper, som det tidligere er nævnt Foderets kemiske sammensætning Foderets indhold af næringsstoffer blev bestemt på Steins Laboratorium i Holstebro. Resultatet af den kemiske analyse viste, at foderblandingernes indhold af næringsstoffer stort set svarede til det, der var angivet på foderleverandørens indlægssedler. For voksefoderets vedkommende var det analyserede proteinindhold dog lavere end de 22,6 %, der var angivet på indlægssedlen. Det bemærkes endvidere, at 2004 hvedens proteinindhold var særdeles højt i forhold til de foregående års hvedehøst. Tabel 9. Kemisk sammensætning af start-, vokse og slutfoder samt hel hvede Indhold Startfoder Voksefoder Slutfoder Hvede 2004 Råprotein, % 22,0 21,0 24,5 10,4 Råfedt, % 5,7 5,8 6,4 1,8 Stivelse, % 37,8 34,2 30,9 58,3 Træstof, % 3,7 3,8 3,3 2,3 Råaske, % 5,8 5,3 5,5 1,7 Vand, % 9,7 14,1 13,1 16,5 NFE 53,1 50,0 47,2 67,3 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,2 11,5 11,7 12,5 15
16 4. Konklusion Boksforsøg nr. 83 blev gennemført fra den 20. september til den 28. oktober Formålet var at undersøge, hvordan fire typer at drikkeventiler (Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine) påvirker slagtekyllingers produktionsresultater og trædepudesundhed. Fra dag 0-21 medførte Corti Stempel ventilerne et vandforbrug på 2,9 l/kylling. Dette var signifikant højere end ved de øvrige ventiltyper (2,0-2,1 l). Kyllingernes 21-dages vægt var 807 g i bokse med Corti Stempel ventiler og g i bokse med Ziggity, Corti Kugle og LifeLine ventiler. På dag 38 vejede kyllingerne med Corti Stempel ventiler g. Denne vægt var signifikant højere end de g, der blev opnået med LifeLine kopperne. Med Corti Kugle ventiler blev der opnået en slutvægt på g, mens der med Ziggity ventiler blev opnået en slutvægt på g. Vandforbruget fra dag 0-38 lå på 6,8 l/kylling i Corti Stempel bokse, på 6,4 l i LifeLine bokse og 6,2-6,0 l i Corti Kugle og Ziggity bokse. Foderforbruget/kg kylling var 1,69 for Ziggity ventilerne, mens det var signifikant lavere (1,65-1,66) for Corti Stempel, Corti Kugle og LifeLine ventilerne. På dag 38 var trædepudepointsummen hhv. 47 og 35 for Corti Stempel og Life- Line ventiler, mens den var hhv. 17 og 18 point for Corti Kugle og Ziggity ventiler. Boksforsøg nr. 83 viste at en ensidig fokusering på tilfredsstillende trædepudesundhed kan påvirke produktionsresultaterne negativt. Det er vigtigt, at slagtekyllingeproducenternes produktionsapparat er fremtidssikret, således at man kan optimere såvel trædepudesundhed som produktionsøkonomi også når (eller hvis) den svenske model bliver taget i brug til beregning af trædepudepointsummen. 16
17 5. Samlet vurdering af resultaterne fra boksforsøg nr. 81, 82 og Produktionsresultater og økonomi Boksforsøg nr. 83 er det sidste i en serie af tre forsøg (boksforsøg nr. 81, 82 og 83) med drikkeventiler. I dette afsnit sammenlignes resultaterne fra de tre forsøg. En opsummering af resultaterne fra hvert forsøg ses i tabel 10, 11 og 12. Boksforsøg nr. 81 blev udført fra den 24. juni til den 30. juli 2004 og indeholdt en sammenligning af Corti Stempel, Corti Kugle, Val og Ziggity ventiler, som det ses i tabel 10. Forsøget viste, at de undersøgte typer af drikkeventiler medførte overraskende store (og signifikante) forskelle i kyllingernes vandforbrug og foderoptagelse, selvom vandtrykket var tilpasset den enkelte ventiltype. Vandforbruget varierede således fra 5,1 til 5,9 l/kylling. Ved forsøgets slutning på dag 36 var der dog ingen forskel i trædepudepointsummen for de fire typer af drikkeventiler. Der var ikke nogen entydig forklaring herpå. I den sidste halvdel af vækstperioden blev der dog observeret trædepudepointsummer i intervallet fra 67 til 78. Tallene var højere end i tidligere boksforsøg, hvilket måske kunne forklares ved det regnfulde og kolde sommervejr i kyllingernes 3. og 4. leveuge. Boksforsøg nr. 82 (tabel 11) omfattede drikkeventilerne Corti Stempel, Corti Kugle, Val samt LifeLine og blev gennemført fra den 6. august til den 13. september I forsøg nr. 82 varierede vandforbruget fra 5,8 til 6,8 l (signifikant) for de undersøgte ventilsystemer. På dag 38 blev der med LifeLine og Corti Stempel niplerne opnået trædepudepointsummer på 68 og 50 point. Dette var signifikant højere end den pointsum på 13, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne. Boksforsøg nr. 82 viste således, at kyllingerne opnåede den bedste trædepudekvalitet, når de havde den laveste vandoptagelse. Boksforsøg nr. 83 blev udført fra den 20. september til den 28. oktober og omfattede drikkeventilerne Corti Stempel, Corti Kugle, Ziggity og LifeLine (tabel 12). I dette forsøg blev det besluttet at øge vandtrykket for Corti Kugle ventilerne. Derfor blev der her monteret 80 cm lange vandsøjlerør. Endvidere blev det besluttet at øge vandstrengshøjden i den sidste del af vækstperioden for LifeLine ventilerne i forhold til forsøg nr. 82. Boksforsøg nr. 83 viste ligesom de to foregående forsøg, at kyllingernes vandforbrug varierede fra 6,0-6,8 l, og at variationen afhang signifikant af, hvilken ventiltype kyllingerne havde adgang til. Når resultaterne for Corti Kugle ventiler i boksforsøg nr. 81, 82 og 83 sammenlignes ses det, at denne ventiltype førte til den laveste trædepudepointsum samt et særdeles lavt vandforbrug i alle tre forsøg. I boksforsøg nr. 83 førte de højere vandsøjlerør til et højere vandforbrug. Dette forøgede kyllingernes vægt en smule - uden at det gik ud over trædepudesundheden. For LifeLine ventilerne viste det sig både i forsøg nr. 82 og 83, at kyllingerne øgede deres foderoptagelse og tilvækst gevaldigt fra dag 21 og frem til forsøgets slutning. Dette kan hænge sammen med, at der fra dag 21 var et åbent vandspejl i kopperne. I forsøg nr. 82 opnåede LifeLine kyllingerne således forsøgets højeste slutvægt, mens de i forsøg nr. 83 opnåede forsøgets næsthøjeste slutvægt. Grunden til at slutspurten var lidt mindre i forsøg nr. 83 end i nr. 82 kan være, at vandstrengen hang lidt højere til sidst i forsøg nr. 83. LifeLine kyllingernes trædepudepointsum var endvidere lavere i boksforsøg nr. 83 end i forsøg nr. 82. Når man sammenligner foderforbruget pr. kg kylling i boksforsøg nr. 82 og 83 ses en tendens til, at foderforbruget pr. kg kylling stiger, når kyllingernes vandforbrug er ekstremt lavt. Dækningsbidraget pr. indsat kylling for de tre forsøg er vist i tabel 10, 11 og 12. Det fremgår, at det højeste dækningsbidrag altid blev opnået med de drikkeventilertyper, hvor kyllingerne havde det højeste vandforbrug. I boksforsøg nr. 82 og 83 blev de højeste trædepudepointsummer endvidere opnået med de ventiltyper, hvor vandforbruget var højest. Den laveste trædepude pointsum blev opnået med de ventiltyper, der gav det laveste vandforbrug. 17
18 Boksforsøg nr. 83 viste altså (ligesom forsøg nr. 82) at en ensidig fokusering på tilfredsstillende trædepudesundhed kan påvirke produktionsøkonomien negativt. Det anbefales at slagtekyllingeproducenterne fremtidssikrer deres produktionsapparat, således at man kan optimere såvel trædepudesundhed som produktionsøkonomi også når (eller hvis) den svenske model bliver taget i brug til beregning af trædepudepointsummen. Tabel 10. Boksforsøg nr. 81. Sammendrag af resultater og produktionsøkonomi Corti S Corti K Val Ziggity p-værdi Antal bokse, n Foderoptagelse dg 0-36, g a bc b b 0,01 Vandoptagelse dg 0-36, l 5,875 a 5,183 c 5,546 b 5,318 d <0,01 Vand/Foder dg ,98 a 1,87 b 2,02 a 1,86 b <0,01 Vand/Foder dg ,72 a 1,56 c 1,64 b 1,61 bc <0,01 Korrigeret 38-dages vægt, g ,08 FU dg ,74 1,75 1,76 1,72 0,59 Trædepudepoint, dg ,92 DB-II, kr./indsat kylling 1,52 1,31 1,31 1,49 - Tabel 11. Boksforsøg nr. 82. Sammendrag af resultater og produktionsøkonomi Corti S Corti Val LifeLine p-værdi Antal bokse, n Foderoptagelse dg 0-38, g ,15 Vandoptagelse dg 0-38, l 6,829 a 5,854 c 6,524 b 6,714 ab <0,01 Vand/Foder dg ,90 a 1,64 c 1,84 b 1,78 d 0,02 Vand/Foder dg ,83 a 1,62 c 1,75 b 1,79 ab <0,01 Korrigeret 38-dages vægt, g ac b ab c <0,01 FU dg ,71 1,75 1,74 1,71 0,11 Trædepudepoint, dg a 13 cb 38 ab 68 a 0,02 DB-II, kr./indsat kylling 1,78 1,45 1,59 1,87 - Tabel 12. Boksforsøg nr. 83. Sammendrag af resultater og produktionsøkonomi Corti S Corti K Ziggity LifeLine P-værdi Antal bokse, n Foderoptagelse dg 0-38, g a b b c 0,01 Vandoptagelse dg 0-38, l 6,824 a 6,153 b 6,042 b 6,419 c <0,01 Vand/Foder dg ,13 a 2,02 c 1,89 b 2,00 c 0,01 Vand/Foder dg ,69 1,58 1,59 1,65 0,13 Korrigeret 38-dages vægt, g a c b ac 0,01 FU dg ,72 a 1,72 a 1,76 b 1,72 a 0,01 Trædepudepoint, dg a 17 b 18 b 35 a 0,02 DB-II, kr./indsat kylling 1,62 1,44 1,18 1,52-18
19 5.2. Brugererfaringer og bemærkninger Efter at have udført tre forsøg med fem forskellige typer af drikkeventiler er der opsamlet en del praktiske erfaringer vedrørende ventilernes brugervenlighed Corti Stempel med bakker Det kan være besværligt at rengøre bakkerne. Bakkerne kan endvidere forhindre en effektiv fjernelse af desinfektionsvæske fra ventilerne, inden de daggamle kyllinger ankommer. I praksis anbefales det at beregne 22 kyllinger pr. Corti Stempel ventil. I disse forsøg har der imidlertid kun været 14 kyllinger pr. ventil LifeLine I leveuge hænger vandstrengen forholdsvist lavt. Dette kan hæmme kyllingerne i at bevæge sig fra den ene side af boksen til den anden. Korrekt pasning af LifeLine kopperne er arbejdskrævende, både når det gælder rengøring og desinfektion, placering/fjernelse af svømmere og finindstilling af vandstrengens højde. Dertil skal lægges tid til omhyggelig trykregulering. I praksis anbefales det at beregne 45 kyllinger pr. LifeLine kop. I disse forsøg har der imidlertid kun været 18 kyllinger pr. kop Corti Kugle Flere ventiler har løsnet sig fra vandrøret efter et let slag under rengøring eller andet. Disse ventiler skal udskiftes, men løse ventiler kan være svære at opdage, inden kyllingerne ankommer. Landmeco anbefaler, at man er forsigtig under rengøringen af vandsystemet og undgår at spule direkte på ventilerne Val og Ziggity Val forhandleren (Niels Bjerre) har oplyst, at det er muligt at udskifte Val ventilernes topstykke. Herved mindskes vandydelsen i starten, hvor vandtrykket er lavt. Topstykket reducerer ikke ydelsen, når trykket er højt. 6. Anerkendelse Tak til Henning Fynboe Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne samt indstilling af drikkesystemerne. 19
Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2
Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity
Boksforsøg nr. 81 Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Læs mereBoksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet
Boksforsøg nr. 75 Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet November 23 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Det var formålet
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)
Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Udført for Dansk Slagtefjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler
Boksforsøg nr. 98 Sammenligning af drikkenipler Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (stanset model), Impex 80 samt Lubing 4077. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)
Boksforsøg nr. 101 Sammenligning af drikkenipler (3) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Udført for Dansk Slagtefjerkræ September
Læs mereBoksforsøg nr. 87 Sammendrag
Boksforsøg nr. 87 Sammendrag Betydningen af smuldret foder for slagtekyllingers vækst Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej
Læs mereBoksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 80 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1
Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 Udgivet: August 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBoksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2
Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 2011 vfl.dk Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 Udgivet: September 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBoksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Læs mereBoksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 79 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereBoksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereBoksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005
Boksforsøg nr. 85 Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereOpsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer
Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer 2012 vfl.dk Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler,
Læs mereForsøg med Easy-Strø
Forsøg med Easy-Strø Afprøvning af Easy-Strø, træspåner og halm som strøelsesmateriale til slagtekyllinger Easy Strø Træspåner Halm November 2009 v/ Karen Margrethe Balle Sammendrag Formålet med dette
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereBoksforsøg nr. 105 og 106
Boksforsøg nr. 105 og 106 Sammenligning af drikkenipler og vandprogrammer - Hvad kan IB gøre ved et forsøg (BF 105) - Afprøvning af Corti Stempel (model 110 drejet) under to vandprogrammer og Impex (10025-2)
Læs mereBoksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger
Boksforsøg nr. 70 Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Januar 2003 Landskontoret for Fjerkrærådgivning Landbrugets
Læs mereNår der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101
Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101 Udført for Dansk Slagtefjerkræ i 2007 / 2008 Camilla Fisker og Simon Bahrndorff Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009
Boksforsøg nr. 109 Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereBoksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder
Boksforsøg nr. 74 Udvikling af trædepudevenligt startfoder Pilotforsøg udført for Dansk Slagtefjerkræ og Hamlet Protein A/S i samarbejde med DLG Oktober 2003 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003
Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708
Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger
Læs mereBoksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010
Boksforsøg nr. 111 Linieafprøvning 4 Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308 Finaieret af Fjerkræafgiftsfonden Januar 2010 af Karen Margrethe Balle og Malene Jørgeen Sammendrag I dette boksforsøg er Ross
Læs mereØkoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre 2012 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Udgivet: Marts 2013 Rapporten er
Læs mereBoksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008
Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning
Læs mereAFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Læs mereØkoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst
Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede
Boksforsøg nr. 108 Linieafprøvning 3 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2009 af Karen Margrethe
Læs mere4. Byggeri, teknik og Miljø
4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og
Læs mereBoksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Læs mereOpstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne
Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?
Læs mereBoksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.
Boksforsøg nr. 99 Linieafprøvning Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Ross 308 Ross 708 Hubbard Flex Udført for Dansk Slagtefjerkræ Februar
Læs mereBoksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005
Boksforsøg nr. 84 Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereØkoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard
Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard 2014 0 vfl.dk Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA
Læs mereØkoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder hel hvede i foder til økologiske slagtekyllinger 2010
Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger 2010 vfl.dk 1 Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger Udgivet:
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereForbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger
Forbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger Afprøvning af nye minimumsnormer hos kyllinger opdrættet i forsøgsbokse i et kommercielt slagtekyllingehus Januar 2007 Karen Margrethe Balle &
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereForeløbige ulykkestal august 2016
Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereFODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereAnsvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.
Forsøgsrapport Ansvarlig AK Projekt: Oprettet 21/11 2014 Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Side 1 af 38 I denne rapport præsenteres de
Læs mereMiniguide til din E-kontrol
Miniguide til din E-kontrol Indledning: E-kontrol er et værktøj til styring og registrering af produktiviteten. Den giver overblik og dokumentation af produktionsresultaterne. Konkurrence betyder, at det
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereForeløbige ulykkestal maj 2016
Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereRinganalyse for de autoriserede foderlaboratorier
Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport
Læs mereGræsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport
Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å98-00686 Bevillingsmodtager: Jens
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereForeløbige ulykkestal september 2016
Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereProjekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet
Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereFODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereOm fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010
73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Læs mereForeløbige ulykkestal april 2016
Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70
Læs mereFjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i slagtekyllingestalde
Fjerkræ nr. 5 2006 FarmTest Måling af lys i slagtekyllingestalde Måling af lys i slagtekyllingestalde Af Lars Harritsø og Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling
Læs mereFødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.
1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mere4 Byggeri, teknik og miljø
4 Byggeri, teknik og miljø 4.1 Boksforsøg viste at Ross 708 er et nyt guldæg, at måltidsfodring kan spare foder og hvilke drikkenipler der dur! Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereRapportering af ringanalyse i foder, efterår
Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereIb Michelsen Vejledende løsning HF C 121 1. Et beløb forrentes i en bank med rentesatsen 3,5 % i 5 år og derefter er indeståendet kr. 59.384,32 kr.
Ib Michelsen Vejledende løsning HF C 121 1 Opgave 1 Et beløb forrentes i en bank med rentesatsen 3,5 % i 5 år og derefter er indeståendet kr. 59.384,32 kr. Beregning af startkapital Da der er tale om kapitalfremskrivning,
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereHvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereForeløbige ulykkestal december 2015
Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereForeløbige ulykkestal marts 2016
Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg
Læs mere