RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET"

Transkript

1 DA DA DA

2 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den KOM(2010)11 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om bæredygtighedskrav for anvendelsen af fast og gasformig biomasse til elproduktion, opvarmning og køling SEK(2010) 65 final SEK(2010) 66 final DA DA

3 RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om bæredygtighedskrav for anvendelsen af fast og gasformig biomasse til elproduktion, opvarmning og køling 1. Indledning Direktivet om vedvarende energi 1 indeholder en bæredygtighedsordning for a) biobrændstoffer til transport og b) flydende biobrændsler, der udnyttes i andre sektorer (elproduktion, opvarmning og køling). I samme direktivs artikel 17, stk. 9, er det fastsat, at Kommissionen senest i december 2009 aflægger rapport om krav om en bæredygtighedsordning for energianvendelser af biomasse, bortset fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler (dvs. faste og gasformige brændsler til elproduktion, opvarmning og køling). Hensigten med nærværende rapport er at opfylde denne forpligtelse. I EU dækkes ca. 5 % af det endelige energiforbrug med bioenergi. Ifølge de prognoser, der er opstillet i forbindelse med køreplanen for vedvarende energi af januar , forventes anvendelsen af biomasse at ville fordobles for således at bidrage med halvdelen af den samlede indsats for at opfylde målet om, at andelen af vedvarende energi skal udgøre 20 % i Den voksende produktion og anvendelse af biomasse til energiformål skaber allerede grobund for international handel, og dette marked vil med sikkerhed vokse i fremtiden. Størstedelen af tilvæksten i handelen forventes inden for piller, en type af fast biomasse, der sædvanligvis består af restprodukter fra den skovbrugsbaserede industri 3. Flere tredjelande producerer træpiller direkte til det europæiske marked. Medlemsstater, der er afhængige af at importere biomasse, opsøger stadig oftere kilder i andre medlemsstater eller uden for EU 4. For så vidt angår biomasse, der produceres i EU, rummer den gældende lovramme (navnlig inden for landbrugs- og skovforvaltning) visse garantier for, at skove og landbrug forvaltes på en bæredygtig måde 5. Det samme er tilfældet i nogle tredjelande men andre mangler en sådan ramme. Dette har givet anledning til betænkeligheder ved, om en udvidelse af den internationale handel med biomasse og øget import fra tredjelande kan føre til en ikkebæredygtig produktion af biomasse. Derfor er hovedaftagerlandene af biomasse begyndt at opstille nationale bæredygtighedskrav for bioenergi. Dette arbejde er mundet ud i Direktiv 2009/28/EF. KOM(2006) 848. Den Europæiske Biomassesammenslutning (AEBIOM) skønner, at der i 2020 vil blive anvendt op til 80 mio. ton piller i EU (33 Mtoe) Nederlandene rapporterede eksempelvis, at ca. 30 % af den biomasse, der anvendes i Nederlandene, stammer fra Nordamerika, og 20 % stammer fra Asien. Kilde: Junginger, Sikkema, Faaij "International bioenergy trade in the Netherlands", Special IEA Bioenergy Task 40 Issue of Biomass and Bioenergy, Miljøregler i den fælles landbrugspolitik og fælles miljøregler for nitrat, pesticider, vandkvalitet og beskyttede områder danner en ramme for bæredygtigt landbrug i EU. Inden for skovbrug omfatter medlemsstaternes lovgivning enten specifikke bestemmelser om obligatorisk genplantning efter den afsluttende fældning, eller også reguleres området som led i en bæredygtig skovforvaltning og skovforvaltningsplanlægning (kilde: UNECE European Forest Sector Outlook Studies). DA 2 DA

4 certificeringsordninger (frivillige og obligatoriske) inden for sektorerne landbrug, skovbrug og energi, men ordningerne er ikke nødvendigvis komplementære eller indbyrdes kompatible 6. Med tiden har dette ført til, at værker, miljøorganisationer og lande, der importerer biomasse, har opfordret til at indføre en fælles bæredygtighedsordning for biomasse for således at begrænse barrierer for etableringen af bioenergiprojekter på tværs af landegrænserne i EU. Kommissionen har i forbindelse med sin analyse af kravene til en udvidelse af EU's bæredygtighedsordning taget hensyn til tre principper, som en EU-politik for en bæredygtig anvendelse af biomasse må opfylde: den skal effektivt kunne håndtere problemer med bæredygtig anvendelse af biomasse den skal opfylde målsætningerne på en omkostningseffektiv måde, og den skal være i overensstemmelse med de eksisterende politikker. Kommissionen har også overvejet yderligere, hvorvidt det er nødvendigt at foreslå bindende eller frivillige politiske tiltag på nuværende tidspunkt, og dette er skitseret i nærværende rapport. I denne rapports anden del beskrives hovedemnerne i relation til bæredygtighed, og i tredje del opstilles anbefalinger af, hvilke foranstaltninger der bør træffes. I den ledsagende konsekvensanalyse 7 vurderes alle emnerne mere detaljeret. 2. Bæredygtighed for så vidt angår fast og gasformig biomasse til elproduktion, opvarmning og køling I dette afsnit evalueres hovedemnerne i relation til bæredygtighed som påpeget i den offentlige høring, der blev udført i juli-september 2008, og i den ledsagende konsekvensanalyse, samtidig med at der tages hensyn til behovet for overensstemmelse med den bæredygtighedsordning, som er vedtaget for biobrændstoffer og flydende biobrændsler i direktivet om vedvarende energi. Fast og gasformig biomasse stammer fra landbrugsafgrøder og restprodukter (f.eks. majs, hvede, halm og husdyrgødning), fra skovbrug (f.eks. stammer, træstubbe, blade og grene), træforarbejdningsindustrien (bark, afskæringer, flis og savsmuld) og fra organisk affald (f.eks. fast husholdningsaffald, brugt genvundet træ, affaldsbaserede brændsler og spildevandsslam). Biomasse kan dannes af bogstaveligt talt ethvert organisk materiale. Mange af disse råmaterialer kan også anvendes til at producere biobrændstoffer til transport eller flydende biobrændsler, som anvendes til elproduktion, opvarmning og køling. 6 7 I nogle italienske regioner begrænses den finansielle støtte eksempelvis til kraftværker, der anvender en betydelig andel (50 til 70 %) lokal biomasse, defineret som biomasse, der produceres inden for en radius af 50 km fra kraftværket; derimod yder regionen Flandern i Belgien ikke støtte til, at kraftværker anvender biomasse fra egen region. I konsekvensanalysen vurderedes behovet for bæredygtighedsrelaterede foranstaltninger inden for biomasseproduktion, drivhusgasværdi og energikonverteringseffektivitet. Det er ikke analyseret, om en ordning bør være obligatorisk eller frivillig på EU-niveau. DA 3 DA

5 2.1. Bæredygtighed i produktion (arealforvaltning, dyrkning og høst) Bæredygtighed i relation til biomasseproduktion vedrører bl.a. beskyttelse af økosystemer med stor biologisk mangfoldighed og kulstoflagre, f.eks. skove. I EU reguleres en bæredygtig landbrugsproduktion i kraft af miljørelaterede krydsoverensstemmelseskrav i den fælles landbrugspolitik 8. Skovforvaltning reguleres på nationalt niveau med politiske retningslinjer fra EU's skovbrugsstrategi og internationale processer såsom ministerkonferencen om beskyttelse af skove i Europa (MCPFE). Det er vanskeligt at give et præcist bud på mængden af primær biomasse, der anvendes til energiformål, og som direkte stammer fra skovbrug eller landbrug. Ifølge et overslag fra en igangværende undersøgelse, som udføres af FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) 9, stammer ca. 24 % af den træbaserede biomasse til energiformål direkte fra skove og landbrug i EU, og en stor andel af biomasse stammer fra restprodukter af landbrugsafgrøder, restprodukter fra skovbrug 10, forarbejdningsindustriens restprodukter og genvundet træ 11. I modsætning til nogle landbrugsafgrøder, herunder lavskov med kort omdriftstid, produceres biomasseaffald og forarbejdningsindustriens restprodukter ikke specifikt med henblik på anvendelse i energisektoren, men de er resultatet af andre økonomiske aktiviteter, som under alle omstændigheder vil finde sted 12. Savværker sælger savsmuld til træpilleproducenter, og husdyrgødning anvendes til biogasfremstilling gennem forrådnelse. Dette er en af årsagerne til, at anvendelsen af biomasse til energiformål har kunnet stige i EU samtidig med, at EU's skove vokser målt på areal, vedmasse og antal stående træer. Der udtages også restprodukter direkte fra skovbrug og landbrug til energiformål, såsom rødder, grene, blade eller halm. En øget efterspørgsel efter skovbrugs- eller landbrugsrestprodukter kan eksempelvis føre til et fald i jordbundens kulstoflager, hvis der ikke efterlades tilstrækkeligt mange restprodukter. Der findes store mængder kulstof i organisk materiale i jorden, der kan øges eller mindskes afhængig af beplantningen med afgrøder eller træer og af forvaltningsordningen, f.eks. anvendelse af gødning. På globalt plan fortsætter skovrydningen og ødelæggelsen af skovene, medens de europæiske og nordamerikanske skove vokser. En af de grundlæggende årsager til skovrydning og ødelæggelse af skovene er en svag forvaltningspraksis med hensyn til skovbevarelse og Krydsoverensstemmelseskravene indeholder bl.a. bestemmelser om bevaring af levesteder, biologisk mangfoldighed, forvaltning og udnyttelse af vandressourcerne og bekæmpelse af klimaændringer. UNECE/FAO Timber Section "Joint Wood Energy Enquiry (JWEE)", Presentation at the Joint Working Party on Forest Economics and Statistics, Geneve, 31. marts 1. april 2009, Restprodukter fra skovbrug er alle råmaterialer, som direkte indsamles fra skoven, uanset om dette skyldes udtynding eller fældning, og de omfatter ikke restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller forarbejdning. Genvundet træ er den kilde, som udviser den største vækstrate i de forløbne to år (UNECE, FAO JWEE). Situationen har imidlertid ændret sig noget under den økonomiske tilbagegang, idet en faldende efterspørgsel efter savsmuld har ført til, at hele rundtræ til opskæring konverteres direkte til træpiller. FAO's Forest Resources Assessment (FRA) 2000 og 2005: DA 4 DA

6 bæredygtig forvaltning af skovressourcer navnlig i udviklingslande 13. Et stort antal lande er parter i mellemstatslige initiativer, hvorved der indføres kriterier og indikatorer med henblik på at overvåge, at skovene forvaltes på en bæredygtig måde, men de bygger ikke fuldt ud på fælles principper og kriterier, og de råder ikke over en mekanisme, hvormed overensstemmelsen med aftalte principper kan verificeres. I stedet er der oprettet frivillige certificeringsordninger for at verificere, at skovene forvaltes på en bæredygtig måde 14. På nuværende tidspunkt er blot 8 % af verdens skove certificeret sammenlignet med næsten 45 % i EU 15. I EU vurderes den aktuelle risiko for manglende bæredygtighed at være lav, fordi hovedparten af biomassen kommer fra europæiske restprodukter fra skovbrug og andre erhvervssektorers biprodukter (forarbejdningsindustriens restprodukter), og fordi skovforvaltningens struktur er solid. Men med den forventede forøgelse af efterspørgslen efter biomasseråmaterialer inden for og uden for EU er der behov for bevågenhed angående omfanget og arten af den forventede udvidelses påvirkning af kulstoflagre i skove, i landbruget og i jordbunden. 2.2 Regnskabsføring over arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug Skovrydning og ødelæggelse af skove og en række andre aktiviteter kan føre til et betydeligt tab af jordbundet kulstof og/eller betydelige ændringer i produktiviteten (f.eks. skovningsaktiviteter, der resulterer i overdreven fjernelse af skovbund eller træstubbe fra skovene). Emissioner fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) indberettes af alle bilag 1-lande under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), herunder EU-medlemsstaterne, Rusland, Canada og USA, men de regnskabsmetoder, der anvendes inden for Kyotoprotokollen, må forbedres. I forbindelse med de igangværende internationale forhandlinger om klimaændringer vil der blive truffet beslutning om regnskabsmetoder for LULUCF i en ny international aftale. I UNFCCC-regi drøftes endvidere et FN-program for nedbringelse af emissioner fra skovrydning og ødelæggelse af skove i udviklingslande (REDD). LULUCF-emissioner kan bedst imødegås med en generel ramme, hvori der føres regnskab over både binding og emissioner for alle arealanvendelser (fødevareproduktion, foder og fibre osv.). Dermed belønnes en forøgelse af kulstoflagrene, hvilket er væsentligt for at sikre tilstrækkelige biomasseressourcer fremover. En hensigtsmæssig LULUCF-regnskabsføring kan yde et betydeligt bidrag til, at produktionen af biomasse gøres bæredygtig. 2.3 Drivhusgasværdien i den samlede livscyklus De potentielle miljøfordele, herunder hvad angår nedbringelse af drivhusgasemissioner, der kan opnås ved at erstatte fossile brændsler med biomasseressourcer, er en af hoveddrivkræfterne for at fremme bioenergi. Livscyklusvurdering (LCA) anses for at være den rette metode til at evaluere bioenergis drivhusgasværdi sammenlignet med fossile alternativers værdier. Bioenergisystemers FAO (2009) "Small-scale bioenergy initiatives", ftp://ftp.fao.org/docrep/fao/011/aj991e/aj991e.pdf F.eks. det fælleseuropæiske skovcertificeringsprojekt (PEFC) eller Forest Stewardship Council (FSC). COWI Consortium (2009) "Technical Assistance for an evaluation of international schemes to promote biomass sustainability". DA 5 DA

7 drivhusgasbalance varierer alt efter råmaterialets type, ændringer i kulstoflagre som følge af ændringer i arealanvendelsen, transport, forarbejdningen af råmaterialer og de konverteringsteknologier, som anvendes til at producere varme eller el. Der findes ingen fælles LCA-metode. Metodevalg med henblik på LCA vil påvirke målingen af bioenergis drivhusgasværdi. LCA-metoden for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som er fastlagt i direktivet om vedvarende energi, byggede på en omhyggelig analyse, og lovgiveren har givet sin tilslutning til denne. Af hensyn til overensstemmelsen ville det være hensigtsmæssigt at anvende den samme metode for alle typer af bioenergi. LCA-metoden i direktivet om vedvarende energi følger energikæden fra kilde til endelig energi, dvs. for transportens vedkommende det endelige brændstof. For fast og gasformig biomasse, der anvendes til elproduktion, opvarmning og køling, er den endelige energi ikke det endelige brændstof; det er el, varme og kulde. Med henblik på at vurdere biomasses drivhusgasemissioner bør LCA-metoden udvides, således at konverteringen af biomassebrændstof til el, opvarmning eller køling inddrages i beregningerne af drivhusgasemissioner. Desuden bør metoden kunne muliggøre en korrekt fordeling af den respektive andel af drivhusgasemissionerne fra kombineret kraftvarmeproduktion på den producerede mængde el og varme. Emissioner i den samlede livscyklus for fast og gasformig biomasse, der anvendes til elproduktion, opvarmning og køling, kan dermed sammenlignes med EU-gennemsnittet for elproduktion, opvarmning og køling med fossile brændsler 16. Under hensyntagen til disse metoderelaterede aspekter viser figur 1 de typiske drivhusgasværdier for bioenergi, der produceres af forskellige faste biomasseråmaterialer. Energikonverteringstab er indregnet ud fra en antagelse om, at elkonverteringseffektiviteten ligger på 25 %, og varmekonverteringseffektiviteten ligger på 85 %. 16 Af hensyn til overensstemmelsen er det ønskeligt, at en lignende udvidelse foretages for metoden til flydende biobrændsler, da de også anvendes til at producere el og opvarmning/køling. En sådan udvidelse forudsætter imidlertid, at bilag V til direktivet om vedvarende energi ændres. DA 6 DA

8 Figur 1 Typisk drivhusgasværdi for fast biomasse 17 Besparelser i drivhusgasser i % (sammenlignet med fossile brændsler i EU) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Besparelser i drivhusgasser fra fast biomasse, der anvendes til el og opvarmning FR flis (EU) FR flis (tropisk) FR piller (EU/træ som procesbrændsel) FR piller (EU/naturgas som procesbrændsel) FR piller (tropisk/træ som procesbrændstof) FR piller (tropisk/naturgas som procesbrændstof) FR trækul (EU) FR trækul (tropisk) Hvedehalm (EU) Bagassebriketter (træ som procesbrændstof) Bagassebriketter (naturgas som procesbrændstof) Bagasseballer fast biomasse (råmaterialer) Palmekerneskaller Elefantgræs SRC/flis (EU) SRC/flis (tropisk) SRC/piller (EU/træ som procesbrændsel) SRC/piller (tropisk/træ som procesbrændsel) SRC/piller (tropisk/naturgas som procesbrændsel) SRC/piller (EU/naturgas som procesbrændsel) El Varme Kilde: FFC Når der anvendes restprodukter fra skovbrug eller landbrug, er drivhusgasbesparelserne ved EU s råmaterialer høje sædvanligvis ligger besparelsen over 80 % sammenlignet med fossile alternativer. Risikoen for ikke at opnå høje drivhusgasbesparelser er dermed lavere end de risici, der er påpeget for biobrændstoffer, som anvendes i transportsektoren, fordi de typiske forarbejdningstrin (f.eks. pelletering) generelt forbruger mindre energi end de processer, der er nødvendige for at fremstille biobrændstoffer til transport. Der kan forekomme relativt flere emissioner for landbrugsafgrøder og i et vist omfang for lavskov med kort omdriftstid på grund af brug af gødningsstoffer, som normalt ikke anvendes i skovbrug. Anvendes tropiske eller subtropiske råmaterialer og navnlig produkter, som forudsætter et større input af energi (f.eks. trækul), er drivhusgasemissionerne typisk højere, fordi forarbejdningen ofte udføres med anvendelse af et fossilt input af energi og (i mindre omfang) som følge af emissioner fra transporten til EU. 2.4 Energikonverteringseffektivitet Et mindsket energiforbrug og en øget effektivitet i produktionen af energi hører til Fællesskabets hovedmål på energiområdet. Energikonverteringseffektiviteten for husholdningers biomasseovne og -kedler varierer mellem 10 % og 95 %. Kombineret produktion (kraftvarme) FR står for restprodukter fra skovbrug, og SRC står for lavskov med kort omdriftstid. I værdierne i figur 1 er der ikke taget hensyn til positive eller negative påvirkninger mht. drivhusgasser som følge af ændringer i arealanvendelsen, men disse påvirkninger bør inddrages, når biomassepolitikker bedømmes. DA 7 DA

9 og fjernvarmeværker kan opnå en effektivitet på %, medens store kraft- og affaldsforbrændingsanlæg med energigenvinding opnår en effektivitet på %. Der findes derfor et betydeligt potentiale for at mindske energiforbruget ved at øge effektiviteten. I overvejelserne vedrørende energieffektivitetskriterier for bioenergianlæg må der tages hensyn til store spænd i energikonverteringseffektiviteterne, som påvirkes mærkbart af størrelse, råmaterialer, teknologi og endelig anvendelse. For råmaterialer, hvor forskellige konverteringsprocesser står til rådighed, er det særligt vigtigt at fremme de mest effektive konverteringsprocesser. For øjeblikket arbejdes der med at opstille politikker for fælles energieffektivitets- og miljøpræstationsstandarder (herunder for luftkvalitet) for kedler i husholdninger inden for rammerne af direktivet om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter 19. Der træffes også foranstaltninger i energimærkningsdirektivet 20 og i den omarbejdede udgave af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 21. Disse politiske instrumenter omfatter energikonvertering for (hovedsagelig) husholdningsovne og -kedler, uanset om de anvender energi fra fossile eller vedvarende råmaterialer. En fælles politisk fremgangsmåde i henseende til energieffektiviteten for både fossile brændsler og biomassebrændsler vil være at foretrække, så man undgår risikoen for omlægning til fossil energi, hvis samme standarder ikke anvendes for apparater, som anvender fossile brændsler. Mindstekrav til effektivitet alene for bioenergianlæg kan mindske tilskyndelsen til at udnytte energien fra biomasseaffaldsstrømme, som ikke har andre anvendelsesmuligheder (f.eks. spildevandsslam). 3. Anbefalinger af egnede foranstaltninger til fordel for bæredygtighed De betænkeligheder angående bæredygtighed, der er påpeget i afsnit 2, giver anledning til at overveje: 1) på hvilket niveau bør der træffes foranstaltninger, og 2) hvad bør foranstaltningerne konkret indeholde? 3.1. På hvilket niveau bør der træffes foranstaltninger? De mange forskellige typer af biomasseråmaterialer gør det vanskeligt at foreslå en harmoniseret ordning på nuværende tidspunkt. Hvert råmateriale rummer forskellige udfordringer med hensyn til en bæredygtig produktion, drivhusgasværdi eller effektiv energikonvertering. Det er også opfattelsen, at der på nuværende tidspunkt kun er en lav risiko for manglende bæredygtighed i relation til indenlandsk biomasseproduktion fra affald og restprodukter fra landbrug og skovbrug, for så vidt som der ikke sker ændringer af arealanvendelsen. Af disse grunde fremsætter Kommissionen pt. ikke forslag om obligatoriske kriterier på EUniveau. Men for at minimere risikoen for, at der opstilles uensartede og muligvis indbyrdes uforenelige kriterier på nationalt niveau, der i forskellig grad afbøder ikke-bæredygtig anvendelse, fører til handelshindringer og hindrer bioenergisektorens vækst (og påfører medlemsstaterne øgede omkostninger til opfyldelsen af deres nationale mål), fremsætter Direktiv 2005/32/EF. Direktiv 92/75/EØF. KOM(2008) 780, særlig artikel 8 vedrørende mindstekrav til energimæssig ydeevne for tekniske bygningsinstallationer. DA 8 DA

10 Kommissionen herved anbefalinger til medlemsstaterne med hensyn til udviklingen af deres bæredygtighedsordninger. 3.2 Anbefalede bæredygtighedskriterier Kommissionen anbefaler, at de medlemsstater, som allerede har, eller som indfører, nationale bæredygtighedsordninger for fast og gasformig biomasse, der anvendes til el, opvarmning eller køling, sikrer, at disse i næsten alle henseender er sammenfaldende med de ordninger, som er fastsat i direktivet om vedvarende energi 22. Dermed sikres en bedre sammenhæng, og en uberettiget forskelsbehandling med hensyn til anvendelsen af råmaterialer undgås. Grundet de særlige forhold ved produktionen og anvendelsen af fast og gasformig biomasse, der anvendes til elproduktion, opvarmning og køling, er følgende afvigelser hensigtsmæssige: 1. Ifølge artikel 17, stk. 1, i direktivet om vedvarende energi bør affald og visse restprodukter kun opfylde kravene i artikel 17, stk. 2, dvs. kriterierne for drivhusgasværdi. Det er vanskeligt at fastsætte standardværdier for drivhusgasemissioner for den brede vifte af mulige råmaterialer, f.eks. affald, og fælles standardværdier, der dækker en række lignende råmaterialer eller en blanding af råmaterialer. Indførelse af forpligtelser og yderligere omkostninger til at dokumentere efterlevelse af krav mht. drivhusgasværdi kan også vanskeligt begrundes for sektorer, der rutinemæssigt opnår store drivhusgasbesparelser eksempelvis ved anvendelse af affald. Det anbefales, at kriteriet om drivhusgasværdi ikke anvendes for affald, men for de produkter, for hvilke der er beregnet drivhusgasemissionsværdier, jf. bilag II. 2. Metoden til beregning af drivhusgasemissioner bør udvides som beskrevet i afsnit 2.2, hvilket munder ud i de i bilag I beskrevne metodologiske regler. Standardværdier og typiske drivhusgasværdier, der beregnes efter denne metode, præsenteres for primære faste og gasformige biomassebrændstoffer i bilag II. Den anbefalede metode i bilag I forudsætter, at standardværdien divideres med den faktiske værdi af energikonverteringseffektiviteten for el-, opvarmnings- eller køleanlægget for at opnå en værdi for de samlede drivhusgasemissioner. 22 For at lette overskueligheden mindes det om, at direktivet om vedvarende energi indeholder følgende bæredygtighedskriterier: I artikel 17, stk. 2, fastsættes besparelsen i drivhusgasemissionerne til 35 %, og den øges til 50 % fra den 1. januar 2017 og til 60 % fra den 1. januar 2018 for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, som tages i brug den 1. januar 2017 eller derefter. Ifølge artikel 17, stk. 1, skal affald og restprodukter alene opfylde mindstekravene angående drivhusgasser og ikke de øvrige kriterier. I artikel 17, stk. 3, 4 og 5, fastsættes det, at råmaterialer ikke bør stamme fra arealer med høj biodiversitetsværdi, arealer med stort kulstoflager eller fra hidtil udrænet jord. I artikel 17, stk. 6, fastsættes det, at landbrugsråvarer, der dyrkes i Fællesskabet, fremstilles i overensstemmelse med de særlige EU-bestemmelser på landbrugsområdet. I artikel 18, stk. 1, fastsættes det, at de økonomiske aktører opfylder kriterierne ved at anvende et massebalancesystem, hvormed forsyningskæden kan verificeres. [Efterlevelsen af dette kriterium kan dokumenteres på en af tre måder: 1) Anerkendelse på EU-niveau af frivillige ordninger, hvormed der tages højde for et eller flere bæredygtighedskriterier, 2) med bilaterale eller multilaterale aftaler med tredjelande og 3) med medlemsstaternes nationale verifikationsmetoder.] Konsekvenserne af ikke at opfylde bæredygtighedsordningens krav angives i artikel 17, stk. 1: biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som ikke opfylder kriterierne, må ikke tages i betragtning i henseende til opfyldelsen af EU s mål for vedvarende energi, målene i direktivet om brændstofkvalitet (direktiv 2009/30/EF) og nationale forpligtelser vedrørende vedvarende energi, og de er heller ikke berettiget til finansiel støtte. DA 9 DA

11 3. Med henblik på at fremme en højere energikonverteringseffektivitet bør medlemsstaterne i deres støtteordninger til el-, opvarmnings- og køleanlæg foretage en sondring til fordel for anlæg med høj energikonverteringseffektivitet, f.eks. højeffektive kraftvarmeværker som defineret i direktivet om kraftvarmeproduktion 23. For små fastbrændselskedler 24 forventes Kommissionen at foreslå mindste effektivitets- og miljøkrav med hensyn til luftkvalitet i Regnskabsføring inden for LULUCF og bestemmelser vedrørende REDD kunne hjælpe til at tage fat på bæredygtighedsspørgsmål i forbindelse med arealanvendelsen i tredjelande. Der findes endnu ingen egentlige regler på internationalt niveau, og på grund af de relativt høje bæredygtighedsrisici for skovbrug vil Kommissionen nøje følge fremskridt på dette område og revurdere situationen pr. 31. december I tilfælde af, at der ikke i tilstrækkeligt omfang tages fat på problemer i relation til LULUCF og REDD på internationalt niveau, eller hvis nogle lande ikke i tilstrækkeligt omfang påtager sig at gennemføre sådanne regler, kunne Kommissionen overveje at indføre en procedure med henblik på at imødegå potentielle problemer i relation til bæredygtigheden. 3.3 Kriteriernes anvendelsesområde Biomassesektoren er opsplittet, og der findes talrige små brugere af biomasse. Det anbefales, at bæredygtighedsordninger kun anvendes for større energiproducenter på 1 MW termisk eller 1MW elektrisk kapacitet eller derover. Det ville medføre en uberettiget administrativ byrde, hvis små producenter pålægges et krav om at dokumentere bæredygtighed, men alligevel bør der opmuntres til at forbedre præstationer og effektivitet Krav om rapportering og overvågning Handel med biomasse i EU spiller en væsentlig rolle for udviklingen af bioenergisektoren. Der er store huller i den eksisterende viden i nationale og europæiske statistikker om den mængde biomasse, der anvendes til energiformål. For at opnå bedre data om anvendelsen af biomasse anbefales det, at medlemsstaterne fører register over oprindelsen af den biomasse, som anvendes til el-, opvarmnings- og køleanlæg på 1 MW eller derover, som et bidrag til at forbedre statistikkerne over biomasseanvendelse og overvåge biomasseanvendelsens påvirkning af oprindelsesområderne. Medlemsstaterne tilskyndes også til at overvåge anvendelsen hos små brugere af biomasse (hovedsagelig husholdninger) via rundspørger og til at forbedre disponibiliteten og kvaliteten af data. Det anbefales, at de af medlemsstaterne indsamlede oplysninger meddeles Kommissionen, således at Kommissionen kan tage disse i betragtning i overvågningen af potentielt sårbare områder. Den fremtidige udvikling med hensyn til fremkomsten af bredere bæredygtighedsordninger, der berører skove (f.eks. bæredygtige skovforvaltningsordninger) eller andre landbrugs- eller skovbrugsprodukter, vil blive overvåget med henblik på at vurdere, om bæredygtighedskrav, som alene vedrører energianvendelser af biomasse fra skovbrug og landbrug, bidrager til at skabe en bæredygtig udvikling i skovbrugs- og landbrugssektoren. Kommissionen vil også undersøge indsatsen for at redegøre for globale emissioner fra Direktiv 2004/08/EF. Alle faste brændsler (f.eks. kul og biomasse) skal være omfattet af energieffektivitetspolitikken for at sikre lige konkurrencevilkår. DA 10 DA

12 arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skove inden for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. 4. Konklusion Medlemsstaterne opfordres til at tage de ovenstående anbefalinger om bæredygtighedskriterier, rapportering og overvågning i betragtning. Sigtet med disse anbefalinger er at fremme en bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse og et velfungerende indre marked for handel med biomasse og at fjerne hindringer for udviklingen af bioenergi. Det anbefales derfor navnlig de medlemsstater, som allerede har opstillet bæredygtighedskriterier, som afviger fra de ovennævnte anbefalinger, at indarbejde disse anbefalinger på behørig vis. Under alle omstændigheder skal medlemsstaterne sikre, at de nationale bæredygtighedsordninger ikke udgør et vilkårligt middel til forskelsbehandling eller en skjult handelshindring. Kommissionen vil senest den 31. december 2011 rapportere om, hvorvidt der i de nationale ordninger i tilstrækkelig grad og på passende måde er taget hensyn til bæredygtigheden i forbindelse med anvendelsen af biomasse fra EU og tredjelande, og hvorvidt disse ordninger har ført til handelshindringer og hindringer for udviklingen af bioenergisektoren. Kommissionen vil bl.a. overveje, om yderligere foranstaltninger som f.eks. fælles bæredygtighedskriterier på EU-niveau ville være hensigtsmæssige. Kommissionen vil også rapportere om, hvorledes de internationale forhandlinger om klimaændringer og udviklingen af andre politikker, herunder regnskabsføring inden for LULUCF og REDD, hænger sammen med den bæredygtige produktion af biomasse, uanset om den anvendes til energi, fødevarer, foder eller fibre. DA 11 DA

13 BILAG I Metode til beregning af drivhusgasværdien for fast og gasformig biomasse, der anvendes til elproduktion, opvarmning og køling 1a. Drivhusgasemissioner fra produktion af fast og gasformigt biomassebrændstof forud for konverteringen til el, opvarmning og køling beregnes på følgende måde: hvor E = e ec + e l + e p + e td + e u - e sca - e ccs - e ccr, E = de samlede emissioner fra produktionen af brændstoffet før energikonvertering e ec = emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne e l = de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen e p = emissionerne fra forarbejdning e td = emissionerne fra transport og distribution e u = emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, dvs. drivhusgasemissioner i forbindelse med forbrænding af fast og gasformig biomasse e sca = emissionsbesparelser fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugsforvaltning e ccs = emissionsbesparelser fra opsamling og geologisk lagring af CO 2 og e ccr = emissionsbesparelser fra opsamling og erstatning af CO 2. Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke. 1b. Drivhusgasemissioner fra anvendelsen af fast og gasformig biomasse til elproduktion, opvarmning eller køling, herunder energikonverteringen til den producerede el og/eller opvarmning eller køling, beregnes på følgende måde: For energianlæg, som alene leverer nyttevarme: EC h E = η h For energianlæg, som alene leverer el: EC el E = η el For energianlæg, som alene leverer nyttekøling: DA 12 DA

14 E ECc = η hvor c EC h = EC el = EC c = Drivhusgasemissioner i alt fra det endelige energiprodukt, dvs. varme. Drivhusgasemissioner i alt fra det endelige energiprodukt, dvs. el. Drivhusgasemissioner i alt fra det endelige energiprodukt, dvs. køling. η el = El-effektiviteten defineret som den årligt producerede mængde el divideret med det årlige brændstofinput. η h = Den termiske effektivitet defineret som det årlige output af nyttevarme, dvs. varme, som er produceret med henblik på at imødekomme en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme, divideret med det årlige brændstofinput. η h = Den termiske effektivitet defineret som det årlige output af nyttekøling, dvs. køling, som er produceret med henblik på at imødekomme en økonomisk begrundet efterspørgsel efter køling, divideret med det årlige brændstofinput. En økonomisk begrundet efterspørgsel defineres som en efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville skulle imødekommes på markedets betingelser. For el, der stammer fra energianlæg, som leverer nyttevarme: EC el E = ηel C el Cel ηel η + C el h ηh For nyttevarme, der stammer fra energianlæg, som leverer el: EC h hvor E = ηh C el Ch ηh η + C el h η h C el = En brøkdel af eksergi i el, eller enhver anden energibærer bortset fra varme, der fastsættes til 100 % (C el = 1). C h = Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen). Carnotvirkningsgrad, C h, for nyttevarme ved forskellige temperaturer: T T h 0 Ch = Th DA 13 DA

15 hvor T h = Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres som endelig energi T 0 = Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273 kelvin (svarende til 0 C) For T h < 150 C (423 kelvin) defineres C h på følgende måde: C h = Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 C (423 kelvin), der er: 0, Drivhusgasemissioner fra fast og gasformig biomassebrændstof til elproduktion, opvarmning og køling, EC, udtrykkes i gram CO 2 -ækvivalenter pr. produceret MJ endeligt energiprodukt (opvarmning, køling eller el), gco 2eq /MJ. 3. Besparelser i drivhusgasemissioner fra opvarmning, køling og el, der produceres af fast og gasformig biomasse, beregnes som: BESPARELSE = (EC F (h,el,c) EC h,el,c )/EC F (h,el,c), hvor EC h,el,c = de samlede emissioner fra opvarmning, køling eller el; og EC F (h,el,c) = de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, for opvarmning, køling eller el. 4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO 2, N 2 O og CH 4. Følgende koefficienter benyttes for disse gasser ved beregning af CO 2 -ækvivalenter: CO 2 : 1 N 2 O: 296 CH 4 : I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, e ec, indgår emissioner fra følgende: selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen, indsamlingen af råmaterialerne, svind og lækager, fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. CO 2 opsamling ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. Certificeret reduktion af drivhusgasemissioner ved afbrænding (flaring) på olieproduktionssteder hvor som helst i verden fratrækkes. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning eller høst kan der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for geografiske områder, der er mindre end dem, der ligger til grund for beregningen af standardværdierne. 6. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, e l, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel: e l = (CS R CS A ) 3,664 1/20 1/P e B, DA 14 DA

16 hvor e l = de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO 2 -ækvivalenter pr. energienhed af fast og gasformig biomasse) CS R = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og planter). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest CS A = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde kulstof pr. arealenhed, inkl. både jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CS A, være det skønnede lager pr. arealenhed efter tyve år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst P = afgrødens produktivitet (målt i den faste eller gasformige biomasses energiindhold pr. arealenhed pr. år), og e B = bonus på 29 gco 2eq /MJ fast eller gasformig biomasse, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 7 omhandlede betingelser. 7. Bonussen på 29 gco 2eq /MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende areal: a) ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008, og b) hører under en af følgende kategorier: i) stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugsformål ii) stærkt forurenet areal. Bonussen på 29 gco 2eq /MJ finder anvendelse i en periode på op til 10 år fra tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under nr. i), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen, og at der på arealer, der hører under nr. ii), sker en reduktion af jordforureningen. 8. Kategorierne i punkt 7, litra b), defineres som følger: a) "stærkt nedbrudte arealer": arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt tilsaltede, eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede b) "stærkt forurenede arealer": arealer, der ikke er egnet til dyrkning af fødevarer og foder på grund af jordforureningen. DA 15 DA

17 Sådanne arealer omfatter arealer, der har været genstand for en kommissionsbeslutning i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, fjerde afsnit, i direktiv 2009/28/EF. 9. I overensstemmelse med bilag V, afsnit C, punkt 10, i direktiv 2009/28/EF skal Kommissionens retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden, der er vedtaget i forbindelse med samme direktiv på grundlag af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser bind , fungere som grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden. 10. I emissionerne fra forarbejdning, e p, skal indgå emissioner fra selve forarbejdningen: svind og lækager, fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen. Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlægget selv, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Som en undtagelse fra denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet. 11. I emissionerne fra transport og distribution, e td, indgår emissioner fra transport og oplagring af råmaterialer og halvfabrikata samt fra oplagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt. 12. Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, e u, sættes til nul for fast og gasformig biomasse. 13. Emissionsbesparelse fra opsamling og lagring af CO 2, e ccs, der ikke allerede er medregnet i e p, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO 2, hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af brændstof. 14. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO 2, e ccr, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO 2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO 2, der indgår i kommercielle produkter og tjenesteydelser. 15. Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af den energibærer, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter ("biprodukter"), fordeles drivhusgasemissionerne mellem energibæreren eller dens mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold. Ved indregningen af nyttevarme som biprodukt foretages fordelingen mellem nyttevarme og andre biprodukter med Carnotvirkningsgrad (C), hvor alle andre biprodukter end varme har C = 1. DA 16 DA

18 A i E Ci ηi = ηi Ci ηi + C h η h hvor A i = Drivhusgasemissioner i allokeringspunktet, der tilskrives (bi-)produkt i E = Drivhusgasemissioner i alt forud for allokeringspunktet η i = Biproduktets eller produktets brøkdel, målt på energiindhold, defineret som den årlige mængde produceret biprodukt eller produkt divideret med det årlige energiinput. η h = Brøkdelen af varme, der produceres sammen med andre biprodukter eller produkter, defineret som det årlige output af nyttevarme divideret med det årlige energiinput. C i = Brøkdelen af eksergi i energibæreren (bortset fra varme) = 1 C h = Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen). Carnotvirkningsgrad, C h, for nyttevarme ved forskellige temperaturer: T T h 0 Ch = Th hvor T h = Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres. T 0 = Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273 kelvin (svarende til 0 C) For T h < 150 C (423 kelvin) defineres C h på følgende måde: C h = Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 C (423 kelvin), der er: 0, De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under afsnit 15, er e ec + e l, + de brøkdele af e p, e td og e ee, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen. For fast og gasformig biomasse skal alle biprodukter, herunder el, der ikke er omfattet af afsnit 14, tages med ved beregningen, undtagen restprodukter fra landbruget såsom halm, bagasse, bælge, avner og skaller. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. DA 17 DA

19 Affald, sekundær biomasse, primærskov og restprodukter fra landbruget, herunder trækroner og grene, halm, bagasse, bælge, avner og nøddeskaller, og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret), sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer. For brændstoffer, der fremstilles i raffinaderier, benyttes raffinaderiet som den enhed, der lægges til grund for beregningen i afsnit Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for fast og gasformig biomasse til elproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EC F(el), værdien 198 gco 2eq /MJ el. Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for fast og gasformig biomasse til varmeproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EC F(h), værdien 87 gco 2eq /MJ varme. Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for fast og gasformig biomasse til køling med absorptionsvarmepumper benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EC F(c), værdien 57 gco 2eq /MJ køling. DA 18 DA

20 BILAG II Typiske værdier og standardværdier for fast og gasformig biomasse, når den produceres uden nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse Primær produktionsvej for fast og gasformig biomasse Typiske drivhusgasem issioner (gco 2eq /MJ) Standarddrivhusg asemissioner (gco 2eq /MJ) Træflis af restprodukter fra skovbrug (tempererede skovområder på det europæiske kontinent) Træflis af restprodukter fra skovbrug (tropiske og subtropiske skovområder) Træflis fra lavskov med kort omdriftstid (tempererede skovområder på det europæiske kontinent) Træflis fra lavskov med kort omdriftstid (tropisk og subtropisk, f.eks. eukalyptus) Træbriketter eller piller af restprodukter fra skovbrug (tempererede skovområder på det europæiske kontinent) med anvendelse af træ som procesbrændsel Træbriketter eller piller af restprodukter fra skovbrug (tropiske og subtropiske skovområder) med anvendelse af naturgas som procesbrændsel Træbriketter eller piller af restprodukter fra skovbrug (tropiske og subtropiske skovområder) med anvendelse af træ som procesbrændsel Træbriketter eller piller af restprodukter fra skovbrug (tempererede skovområder på det europæiske kontinent) med anvendelse af naturgas som procesbrændsel Træbriketter eller piller fra lavskov med kort omdriftstid (tempererede skovområder på det europæiske kontinent) med anvendelse af træ som procesbrændsel Træbriketter eller piller fra lavskov med kort omdriftstid (tempererede skovområder på det europæiske kontinent) med anvendelse af naturgas som procesbrændsel Træbriketter eller piller fra lavskov med kort omdriftstid (tropiske og subtropiske skovområder, f.eks. eukalyptus) med anvendelse af træ som procesbrændsel DA 19 DA

21 Træbriketter eller piller fra lavskov med kort omdriftstid (tropiske og subtropiske skovområder, f.eks. eukalyptus) med anvendelse af naturgas som procesbrændsel Trækul af restprodukter fra skovbrug (tempererede skovområder på det europæiske kontinent) Trækul af restprodukter fra skovbrug (tropiske og subtropiske skovområder) Trækul fra lavskov med kort omdriftstid (tempererede skovområder på det europæiske kontinent) Trækul fra lavskov med kort omdriftstid (tropisk og subtropisk, f.eks. eukalyptus) Hvedehalm 2 2 Bagassebriketter med anvendelse af træ som procesbrændsel Bagassebriketter med anvendelse af naturgas som procesbrændsel Bagasseballer Palmekerne Briketter af risskaller Elefantgræsballer 6 7 Biogas fra våd husdyrgødning 7 8 Biogas fra tør husdyrgødning 6 7 Biogas fra hvede og halm (hele hvedeplanter) Biogas fra hele majsplanter (majs som hovedafgrøde) Biogas fra hele majsplanter (majs som hovedafgrøde) økologisk landbrug DA 20 DA

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1)

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) I medfør af 3, stk. 6, 4, 5, stk. 3, 6, stk. 3, 8, stk. 2, 9, stk. 2 og 11 i lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer fastsættes

Læs mere

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1)

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) Til forsiden af retsinformation.dk Kapitel 1 Definitioner Kapitel 2 Bæredygtighedskriterier Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 1403 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 22-12-2009 Klima-, Energi-

Læs mere

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1)

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) BEK nr 1403 af 15/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energmin., Energistyrelsen, j. nr. 2505/1233-0001 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 I medfør af 26, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, og 32, stk.1, i

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1)

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1) BEK nr 1182 af 12/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 1606/1123-0057

Læs mere

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1)

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1) BEK nr 1619 af 15/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr 2016-10510

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1)

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1) LBK nr 674 af 21/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2505/1230-0001 Senere

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A7-0279/181. Ændringsforslag. Corinne Lepage, Jens Rohde for ALDE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A7-0279/181. Ændringsforslag. Corinne Lepage, Jens Rohde for ALDE-Gruppen 4.9.2013 A7-0279/181 181 Artikel 2 nr. 2 litra c nr. ii Direktiv 2009/28/EF Artikel 3 stk. 4 afsnit 2 litra d d) Ved beregningen af biobrændstoffer i tælleren må andelen af energi fra biobrændstoffer,

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.2.2018 COM(2018) 52 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017 BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 27.7.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om EU's

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:

Læs mere

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark. Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.3.2019 C(2019) 1616 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 4.3.2019 om ændring af bilag VIII og IX til direktiv 2012/27/EU om indholdet af de omfattende

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.8.2010 KOM(2010) 427 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om muligheden for at opstille lister over områder i tredjelande med lave drivhusgasemissioner

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Bæredygtighedskriterier

Bæredygtighedskriterier 23. april 2009 Jnr: 08.403-053 Bæredygtighedskriterier Den 18. december 2008 vedtog EU et direktiv om Vedvarende Energi (VEdirektivet). I direktivets Artikel 17 behandles emnet Bæredygtige kriterier for

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0025/99. Ændringsforslag. Piernicola Pedicini for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0025/99. Ændringsforslag. Piernicola Pedicini for EFDD-Gruppen 22.4.2015 A8-0025/99 99 Artikel 1 nr. 3 litra b a (nyt) Direktiv 98/70/EF Artikel 7b stk. 4 a (nyt) ba) følgende stykke indsættes: "4a. Biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk.

Læs mere

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (51/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Republikken Bulgariens nationalforsamling om forslag til Rådets direktiv om ændring

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.3.2019 C(2019) 2055 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 13.3.2019 om supplerende regler til direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår fastsættelse

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.11.2017 COM(2017) 643 final 2017/0297 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af Rådets beslutning 2003/17/EF for så vidt angår ligestillingen

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2012 COM(2012) 595 final 2012/0288 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie

Læs mere

Dansk Træpillekonference 2015

Dansk Træpillekonference 2015 Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020

Læs mere

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Baggrundsnotat: Hvad er grøn gas Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Udkast til nyaffattet bekendtgørelse om biobrændstoffer

Udkast til nyaffattet bekendtgørelse om biobrændstoffer Udkast til nyaffattet bekendtgørelse om biobrændstoffer Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.1) I medfør af 3, stk. 9 og 10, 3a-3b, 4, stk. 1, 5, stk. 3, 6, stk. 3, 8, stk. 2, 9, stk. 1

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.4.2017 C(2017) 2299 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af 18.4.2017 om fastsættelse af en fælles metode til beregning af vægten af elektrisk og elektronisk

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.4.2017 COM(2017) 164 final 2017/0075 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den bilaterale aftale mellem Den Europæiske

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Forholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse

Forholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Forholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse 1. INDLEDNING Dette

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017

Læs mere

TEMADAG OM NY ENERGISPAREAFTALE ENERGISPAREMÅL SET UD FRA ET EU PERSPEKTIV. Birger Lauersen Dansk Fjernvarme

TEMADAG OM NY ENERGISPAREAFTALE ENERGISPAREMÅL SET UD FRA ET EU PERSPEKTIV. Birger Lauersen Dansk Fjernvarme TEMADAG OM NY ENERGISPAREAFTALE ENERGISPAREMÅL SET UD FRA ET EU PERSPEKTIV Birger Lauersen Dansk Fjernvarme PÅ DEN HELT LANGE BANE - EU har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95

Læs mere

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 10.2.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING jf. forretningsordenens artikel 88, stk. 2 og stk. 4, litra b), af Philippe Juvin, Pilar Ayuso, Jolanta Emilia Hibner,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2016/0382(COD) 30.5.2017 UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2018 COM(2018) 791 final 2018/0411 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til vandbaserede forsyningsanlæg

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til vandbaserede forsyningsanlæg RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 15. januar 2014 (OR. en) 5303/14 ENV 29 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 10. januar 2014 til: Komm. dok. nr.: D029990/02 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.4.2012 C(2012) 2384 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 18.4.2012 om fastlæggelse af et spørgeskema til medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udviklingsudvalget 2016/0382(COD) 23.8.2017 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. december 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. december 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. december 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0382 (COD) 15120/16 ADD 9 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 1. december 2016 til: ENER 417 CLIMA 168 CONSOM

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.10.2017 C(2017) 7136 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 27.10.2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1675, idet Etiopien indsættes i skemaet

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU).../...

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU).../... EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.3.2019 C(2019) 1616 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU).../... om ændring af bilag VIII og IX til direktiv 2012/27/EU om indholdet

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.12.2016 COM(2016) 784 final 2016/0388 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) 9892/19 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ENV 525 CLIMA 152 AGRI 283 PECHE 269 ECOFIN

Læs mere

Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed. 16. november 2015, version 1.2.

Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed. 16. november 2015, version 1.2. Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed 16. november 2015, version 1.2. Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Sådan læses håndbogen... 2 1.3 Revision

Læs mere

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Forslag til Bruxelles, den 3.12.2008 KOM(2008) 801 endelig 2008/0227 (COD) C6-0467/08 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ophævelse af direktiv 71/317/EØF,

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

ANNEX BILAG. til. Kommissionens forordning

ANNEX BILAG. til. Kommissionens forordning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.12.2018 C(2018) 4429 final ANNEX BILAG til Kommissionens forordning om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0016 (NLE) 5918/17 FORSLAG fra: modtaget: 2. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CLIMA 24 ENV 100

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) 15718/16 ENV 816 CLIMA 187 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 15. december 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør,

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 13.11.2018 COM(2018) 744 final 2018/0385 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af Europaudvalget 2018 C (2018) 6085 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.9.2018 C(2018) 6085 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 18.9.2018 om bemyndigelse til at indrømme undtagelser

Læs mere

træpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut

træpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Status og udviklingsperspektiver for træpillemarkedet i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Morten Tony Hansen Ea Energianalyse Indhold Træpilleundersøgelsen

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2016 COM(2016) 818 final 2016/0411 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for

Læs mere

6899/16 nd/nd/ikn 1 DG G 2B

6899/16 nd/nd/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6899/16 FISC 34 ECOFIN 207 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 8. marts 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl.

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.11.2015 COM(2015) 567 final 2015/0262 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.5.2018 COM(2018) 261 final 2018/0124 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den italienske

Læs mere

Dansk analyse om bæredygtighed

Dansk analyse om bæredygtighed Xxxx Xxxxx Xxx xxx xxx xx. xxx. xx Bæredygtighed Dansk analyse om bæredygtighed Jacob Møller Chefkonsulent, Energistyrelsen 1 Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark Jacob Møller, Energistyrelsen

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2010 KOM(2010)118 endelig 2010/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere