Akut beredskab Forelæsning 3
|
|
- Frederikke Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Akut beredskab Forelæsning 3 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH
2 Dagens program Behandling af hjertestop Arytmidiagnostik, EKG tolkning Medicinske lidelser Lidt om brandsår Behandling af hypotermi Shock Behandling af multitraumatiserede Blødningsshock
3 The European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation
4 EKG diagnostik Normal rytme = sinusrytme Ikke stødbare Asystoli Pulsløs elektrisk aktivitet (PEA) Stødbare Ventrikulær takycardi (VT) Ventrikelflimmer (VF)
5 Normalt EKG 5 Anæstesiologisk-Intensiv afd. V, OUH
6 Normal overledning
7 Normal overledning 7 Anæstesiologisk-Intensiv afd. V, OUH
8 Asystoli Ingen elektrisk aktivitet 8 Anæstesiologisk-Intensiv afd. V, OUH
9 PEA Ved Pulsløs Elektrisk Aktivitet (PEA) observeres hjerterytme på EKG, men der dannes ingen puls.
10 Ventrikeltakykardi (VT) 10 Anæstesiologisk-Intensiv afd. V, OUH
11 Ventrikelflimmer (VF) Hurtig, ukoordineret og ineffektiv serie af kontraktioner. Kaotisk elektrisk aktivitet. 11 Anæstesiologisk-Intensiv afd. V, OUH
12 Hjertestop Kliniske tegn på hjertestop? Lægmands tegn Faguddannedes tegn Initial behandling
13 Hjertestop
14 BLS Life support algoritmer Hjertemassage og ventilation AED BLS + automatisk defibrillering ALS Stødbare rytmer vs. ikke-stødbare rytmer + medikamenter Børn
15 BLS = Basic Life Support Bevidstløs? Shake and shout Skab frie luftveje hovedet bagover/underkæben frem Kontroller respirationen Se Lyt Føl, 10 sekunder!! Tilkald hjælp!!! Start hjertemassage
16 BLS Hænderne centralt på sternum 30 kompressioner 2 ventilationer Fortsæt 30:2 ratio Frekvens 100/min Kompressionsdybde 4-5 cm
17 Automatisk Ekstern Defibrillator BLS AED
18 Automatisk Ekstern Defibrillator
19 Automatisk Ekstern Defibrillator 19 Anæstesiologisk-Intensiv afd. V, OUH
20 Advanced Life Support Differentiering mellem forskellige typer hjertestop
21 Advanced Life Support Arytmier opdeles i 2 hovedgrupper: Stødbar rytme: Ventrikel flimmer (VF) og pulsløs ventrikulær takykardi (VT) Ikke-stødbar rytme: Asystoli eller pulsløs elektrisk aktivitet (PEA) Beslutning om defibrillering ikke automatiseret Medikamenter
22 BLS - børn Start altid med 5 indblæsninger Én operatør 30:2 kompression/ventilationsratio To operatører 15:2 kompression/ventilationsratio
23 Resume - BLS 30:2 Børn: 5 indblæsninger først
24 Resume - AED 30:2 indtil AED er tilkoblet 1 stød/2.minut Fortsæt 30:2
25 Tid er liv 25 Anæstesiologisk-Intensiv afd. V, OUH
26 Det nytter noget 3500 personer rammes årligt af hjertestop udenfor hospital i Danmark Overlevelsen stigende over de seneste 10 år: Fra 4,3% (2001) til 7,9% (2010),30 dages mortalitet = hvor mange er i live efter 30 dage 7-10% reduceret sandsynlighed for overlevelse for hvert minut uden BLS 2-3 gange større chance for at overleve, hvis BLS påbegyndes hurtigt og udføres effektivt Bedre overlevelse ved VT/VF end asystoli/pea 26 Anæstesiologisk-Intensiv afd. V, OUH
27 Andre akutte medicinske lidelser Angina pectoris (AP) Akut Koronar syndrom (AKS) Stærke trykkende smerte Udstråling til arm Udstråling til kæbe Udstraling til hals Patienterne bruger ofte nitroglycerin (NTG)
28 Lungeødem Lungeødem er en tilstand, der skyldes overskydende væske i lungerne. Væsken opsamles i de utallige, små luftblærer (alveolerne) i lungerne og gør det svært at ånde. Typisk er det hjerteproblemer, der er årsagen til lungeødem. I højereliggende luftlag er der også en øget risiko for lungeødemer (højdesyge). Et lungeødem, der udvikles pludseligt, er en helbredsmæssig nødsituation, der kræver øjeblikkeligt lægehjælp. Behandlingen af et lungeødem afhænger af årsagen, men involverer generelt supplerende ilt og medicin.
29 Lungeødem
30 Lungeødem Behandling?
31 Astma-anfald
32 Astma-anfald
33 Behandling Astma Ilt Forskellige typer af inhalatorer Nogle afslapper glat muskulatur Andre hæmmer inflammation (binyrebarkhormon) Evt. injektionsbehandling
34 Astma Behandlingssvigt Livstruende anfald: Udtalt dyspnø Udtrættet, konfus Respirationsfrekvens høj siden aftagende Paradox respiration accessoriske muskler Silent chest
35 Epilepsi - hyppighed Næst efter hovedpine, er epilepsi den hyppigste, neurologiske lidelse. I løbet af livet, vil 1 ud af 10 personer have haft et krampe-anfald. I alle udviklede lande rammer epilepsi mellem 0,7 og 1pct. af befolkningen svarende til ca mennesker i Danmark.
36 Epilepsi - hyppighed
37 Epilepsi/kramper
38 Epilepsi/kramper
39 Kramper Anfaldet kan se uhyggeligt ud. Men bliv ikke bange og tag det roligt. Personen har ikke smerter, lider ikke og er ikke i livsfare. Put ikke noget mellem tænderne Lad anfaldet tage den tid, det tager Beskyt personen mod stød og slag Når kramperne er ovre, så prøv at få personen lagt om på siden og løsn evt. stramt tøj Bliv ved personen indtil bevidstheden er vendt tilbage og personen kan klare sig selv Ring og tilkald altid en ambulance
40 Apoplexi En apoplexi er enten en hjerneblødning, eller en /flere blodpropper i hjernen, en samlebetegnelse. Ordet apoplexi er græsk og betyder at blive slået. På dansk at få et slagtilfælde. Engelsk stroke. Ofte primært ofte bevidstløshed. Hyppighed i DK: > danskere om året. 85% pga blodprop, 15% pga blødning. Efter opvågnen næsten altid varige handicaps, nogle let synlige, som f. eks. halvsidig lammelse, eller afasi, tab af sproget, enten impressiv afasi, manglende evne til at forstå det talte sprog, eller ekspressiv afasi manglende evne til at tale og udtrykke sig skriftligt.
41 Ansigt Symptomer afhængigt af afficeret område
42 Apoplexi
43 Apoplexi Iskæmisk Hæmorhagisk
44 Apoplexi Primær behandling: Ilt Hold frie luftvej Sekundær behandling: Specialebehandling Trombolyse (opløse blodprop) Trombenterektomi (mekanisk fjerne blodprop) Tidsvindue
45 Anafylaktisk shock
46 Anafylaktisk reaktion Hyppighed 1/2300 henvendelser på skadestue sv. t. 1/15000 af baggrundsbefolkningen Dødelighed 0.4/ per år i DK
47 Årsager til anafylaksi Idiopatisk (= uden kendt årsag) Nødder, peanuts, æg, mælk, soja, hvede, fisk, skaldyr 90% af fødemiddel-induceret anafylaksi Penicillin, kodein, acetylsalicylsyre (ASA), latex Insektstik
48 Anafylaktisk shock Mastcelle aktivering med frigørelse af kemiske substanser (histaminer) Kardilatation Øget kar permeabilitet Ødem
49 Anafylaktisk shock, symptomer Øvre luftveje Snue, hæshed, angioødem Nedre luftveje Stridor, bronkospasme, lungeødem Kardiovaskulære Hypotension, takykardi, ventrikelflimmer Gastrointestinale Abdominalia, kvalme Cerebrale Sløret sensorium Kutane Kløe, Urticaria
50 Anafylaktisk shock præhospital behandling 1) Adrenalin i.m. (evt. epipen) 2) Symptomatisk behandling Lejring 3) Bricanyl inhalation
51 Adrenalins virkning Vasokonstriktion, hæmmer hypotension og ødem Øger hjertets minutvolumen Øger blodtrykket Bronkodilaterende
52 Falsk strubehoste Berolige Siddende stilling
53 Epiglottitis Spytflod Feber Smerter Kræver indlæggelse
54 Sukkersyge Diabetes mellitus Hypoglycæmi Diabetisk coma
55 Glucagon kit Kan anvendes ved Hypoglycæmi Diabetisk coma Sukkersyge Diabetes mellitus
56 Brandsår Epidemiologi patienten søger årligt læge i DK for behandling af brandsår 1/3 er børn under 5 år 3% af alle behandlinger i skadestue er relateret til forbrænding Få kræver intensiv behandling: 50/1 million sv.t. ca. 250 personer årligt i DK Der er ca. 80 årlige dødsfald relateret til forbrænding Højrisikogrupper Børn Gamle Neurologiske lidelse (incl. diabetes) Misbrugere og psykiatriske patienter BDE2009
57 50 % - skoldning 20% - flammer Brandsår Årsager 15% - kontakt / varme overflader 7% æstninger 2% elektriske skader 1% forfrysninger 5% brandsårsrelaterede sygdomme Toksisk epidermal nekrolyse Nekrotiserede fasciitis BDE2009
58 Forbrændingsgrader BDE2009
59 1. Grads forbrænding BDE2009
60 1. Grads forbrænding Epidermal forbrænding (1 forbrænding) Typiske epidermale forbrændinger: solskoldninger. Læsionen præsenterer sig som rødme (erytem), men huden er tør uden brandsårsblærer (bullae). Kræver ikke behandling ud over primær køling og smertebehandling. Den skal ikke medregnes ved udregning af brandsårets udstrækning. BDE2009
61 BDE2009
62 2. Grads forbrænding - overfladisk Overfladisk, dermal forbrænding (overfladisk 2 forbrænding) Størstedelen af epidermis - når ned i det papillære dermis, hårsækkene med talgkirtler og svedkirtler er intakte, ligesom dele af dermispapillerne er bevarede. Klinisk ses: Hævelse (ødem) der begynder ¼ til 1 time efter forbrændingen og når sit maksimum efter ca. 1. døgn. Brandsårsblærer (bullae). Hvis bullae fjernes eller brister, fremkommer en rød, glinsende, fugtig overflade. Trykkes en spatel mod fladen bliver denne hvid, når der slippes, atter rød (hurtig kapillærreaktion). Udtalt hypersensitivitet under bullae. Hår i området lader sig ikke rykke ud. Forbliver en dermal forbrænding uinficeret, heler den spontant op på 2-3 uger og uden ar BDE2009
63 BDE2009
64 2. Grads forbrænding - dyb Dyb dermal forbrænding (dyb 2 forbrænding) Celledøden omfatter hele papillære dermis og størstedelen af epidermis med kun få, spredte celler bevaret i de dybeste hårsække og svedkirtler. Klinisk ses: Ødem og bullae som ved overfladisk dermal forbrænding Under bullae er overfladen mere spættet rød-hvid, og den er mindre fugtig, tørrer typisk ud anden dag Trykkes en spatel mod fladen, vil rødfarvningen blive stående (langsom, svag kapillærreaktion) Nedsat sensibilitet og snarere ubehag end smerter ved berøring Evt. hår i området er forsvundet eller lader sig let pille ud Også den dybe, dermale forbrænding heler spontant op, men det varer mere end 3 uger og medfører ofte hypertrofisk ardannelse og kontraktur BDE2009
65 BDE2009
66 3. Grads forbrænding Subdermal forbrænding (3 forbrænding) Der resterer kun celler fra subkutant bindevæv. En subdermal forbrænding kan derfor ikke hele fra bunden. Enten må læsionen transplanteres, eller hele ved skrumpning og epithelvækst fra randen. Klinisk ses En brun, mørkerød eller sort skorpe, ved skoldning evt. hvid og pergamentlignende. Den er fast og uelastisk Overfladen er tør Der er ingen bullae Læsionen er uden smerte, og følesans for stik er ophævet Synlige koagulerede blodkar gennem en translucent hud er patognomonisk. BDE2009
67 Forbrænding af Muskler Knogler Sener Fascier 4. Grads forbrænding Ender altid med amputaion BDE2009
68 Brandsårets udbredelse 9-reglen En arm 9% Et ben 18% Alternativt Håndflade 1% (fingerspids bøjefure) Forkortelser EAB: Estimated area burned TBSA: Total Burn Surface Area BDE2009
69 Behandling og behandlingsmål Køling Aggressiv volumenterapi Kirurg (aflastende incision ved cirkulær forbrænding - escharotomi) Overvej kulilteforgiftning Undgå infektion Tilpas ernæringsbehov Fremme heling BDE2009
70 BDE2009
71 Kulilteforgiftning Mistænkes ved brand i lukkede rum Ved forbrænding i ansigt Svedne næsehår, kulpartikler i svælg Symptomer på CO-forgiftning 0-10%: ingen 10-20%: hovedpine vasodilatation 20-30%: evt. begyndende brystsmerter (myocardieiskæmi) 30-40%: generel svækkelse >50%: kramper, coma, død BDE2009
72 Elektricitet Undgå selv at komme til skade Stop ulykken Forbrændinger Hjerterytmeforstyrrelser
73 Hedeslag / solstik Tilstand hvor kroppen overophedes. Livsfarlig tilstand. Unormalt forhøjet legemstemperatur (hypertermi) kan ses i flere forskellige situationer for eksempel: Det klassiske hedeslag. Kaldes misvisende også solstik, - da tilstanden sagtens kan opstå uden direkte solpåvirkning. Huden er typisk blussende rød og knastør. Anstrengelsesudløst hedeslag. Opstår især ved større fysiske anstrengelser for eksempel sportsaktiviteter. Ved udbredte forbrændinger (også solskoldninger), hvor svedkirtlerne kan være beskadigede eller helt ødelagt.
74 Hedeslag - faresignaler Legemstemperaturer omkring 41 grader C. Tiltagende utilpashed, mathed, svimmelhed, hovedpine og evt. fjernhed. Hvis huden er blussende rød og tør (det vil sige nedsat eller ophævet svedproduktion). Nedsat/aftagende urinproduktion af tiltagende mørk-gullig farve (væske/saltmangel). Dårlig kontaktbarhed, besvimelser, bevidsthedssløring, forvirring, bevidstløshed og kramper. Ved temperaturer over 41 grader C begynder situationen at blive alvorlig, - og ved temperaturer over 42 grader C vil der ofte opstå celleskader på hjerne, lever, nyrer, skeletmuskler, samt blødningsforstyrrelser.
75 Hedeslag - behandling Bring den syge i skygge og i kølige omgivelser (air-conditionerede rum med max. 15 grader C til 18 grader C). Afklæd den syge - højst med et tyndt lagen over sig. Ved kropstemperatur > 39,5 grader C, - og huden fortsat er brændende hed og knastør, bør der overbruses med køligt vand (15 grader C til 18 grader C). Alternativt lægge personen i et badekar med køligt vand, mens huden masseres for at øge blodcirkulationen. Alternativt lægges der gennemvædede lagener eller håndklæder, der skiftes hyppigt, over den syge, helst kombineret med en elektrisk vifte eller lignende, som kan afkøle yderligere. Der bør ikke anvendes koldere vand end 15 grader C - idet varmeafgiften, da vil hindres, fordi blodkarrene i huden trækker sig sammen. Hvis det er muligt, bør den syge bringes til læge En person med hedeslag vil ofte få behov for iltbehandling, drop (væske i en åre) og eventuelt medicin.
76 Hypotermi Epidemiologi I Danmark indlægges ca. 85 personer årlig under diagnosen virkning af nedsat temperatur : 50% efter drukning - 50% pga. forfrysning. Dødstal i DK skønnes til ca. 20 årligt I Sverige dør personer årligt pga hypotermi Særlige udsatte Alkoholpåvirkede Psykisk syge / demente Druknede Traumepatienter!! " # $%%&' ()*+,-./0.* BDE2009
77 Hypotermi Årsager og risikofaktorer Miljø: Eksponering for kulde, drukning, intoksikation Metabolisme: Hypotyroidisme, hypoglykæmi CNS: Hovedtraumer, tumorer, apoplexi, diss. sklerose Perifer nervesystem: perifer neuropati, spinaltraumer Medicin/stoffer: alkohol (ethanol), metanol Infektion: sepsis, meningitis, encefalopati Hudsygdomme: forbrænding, eksfoliativ dermatitis BDE2009
78 Inddeling af hypotermi Let hypotermi (35-32 C): Kroppens varmeregulerende mekanismer fungere Moderat hypotermi (32-28 C): Begyndende svigt af varmeregulerende mekanismer Svær hypotermi (< 28 C): Varmeregulerende mekanismer stort set ophørt Poikiloterm hypotermi (< 26 C): varmeregulerende mekanismer ophørt kroppen får omgivelsernes temperatur BDE2009
79 Præhospitalt Hypoterme patienter må ikke umiddelbart erklæres døde: No one is dead until warm and dead Hindre yderligere nedkøling Varmeisolation Fjern vådt tøj erstat med tørt tøj, tæpper Transport til sygehus monitorering eventuelt pågående CPR I DK udrykningshold fra Ålborg (ved thoraxkirurg Benedikt Kjærgaard) BDE2009
80 Traumer
81
82 Prioritering! A B C D E Fri luftvej Evnen til vejrtræ kning Opretholde kredsløb Ø vrige skader, inkl. hjerneskader Sikre at man ikke overser noget Omgivelsernes indflydelse på patienten (kulde - varme)
83 A Frit luftskifte Talens brug Hæ shed Normale thoraxbevæ gelser Bevidsthedsplan
84 Hurtig evaluering af en patient? Spørg patienten hvem han er Spørg patienten hvad der er sket To muligheder: Svar Intet svar
85 Hvis patienten ikke svarer? Bevidstløs Obstruktion pga Tungen Aspiration Fremmedlegeme Maxillofacial skade Columnaskade
86 Chin lift Jaw thrust Fjernelse af blod, sekret og fremmedlegemer A hvad gør man Tungeholder Nasal airway (grisetryne) Intubation Larynxmaske Columna cervicalis
87 Chin lift
88 Jaw thrust
89 A Beskytte cervical columna Axial traktion Antag skade på cervical columna indtil denne er afkræ ftet
90
91
92 Tungeholder Ikke indiceret hvis der er bræ krefleks Beskytter ikke mod aspiration
93 B - Breathing Er oxygeneringen tilstræ kkelig? Er ventilationen tilstræ kkelig?
94 B Intubation og overtryksventilation? Bevidstløse bør intuberes GCS < 8 Patientens kliniske tilstand Aspirationsrisiko
95 Breathing Inspektion Auskultation Perkussion Typiske problemer Pneumothorax Åben læ sion
96 Hvad gør man ved A-B problemer? Skadesteds behandling Luftvej Vejrtræ kning Overtryksventilation (=kunstigt åndedræ t) Maske Mund- til mund/næ se
97 C Cirkulation blødningskontrol
98 Hvor bløder det fra? Stop synlig blødning Væ r opmæ rksom på usynlig blødning De 4 blødningsrum Genetabler cirkulerende volumen Opsæ t væ ske
99 Hæ mothorax
100 Lever og miltlæ sion
101 Cirkulation Traumepatienter er: Hypovolæ mi som udgangspunkt Følgende kan sige noget om C på skadestedet Bevidsthedsniveau Hudens farve Kapillæ rrespons Perifere pulsforhold
102 Lejring - Trendelenburg
103 D - Disability Pupilforhold Lateralisation fokale skader (motordeficit) Glasgow Coma Scale Ø jen respons 1-4 Verbalt respons 1-5 Motorisk respons 1-6
104 E - Exposure / Environment Tøjet af patienten CAVE Hypotermi Log-roll så ryggen kan inspiceres Rektal undersøgelse
105 Ekstra opmæ rksomhed! Luftvej truet RF<10 RF>20 (30) Åben pneumothorax / flail chest Større synlig blødning Bevidsthedsslørede patienter Kramper
106 Triage Hvordan gør man mest gavn for flest mulige patienter Trussel mod liv Skadernes svæ rhedsgrad Hvem kan reddes Ressourcer Tid: Transporttid Hospitalsfaciliteter
107 Triage Trussel mod liv Skadernes svæ rhedsgrad Hvem kan reddes Ressourcer Tid: Transporttid. Hospitalsfaciliteter.
108 Kriterier for håndtering af patienterne Egne forudsæ tninger skal kendes. Hvad kan jeg? hvem hjæ lper mig? Hvad ser man specielt efter hos patienterne? Hvem skal have øjeblikkelig hjæ lp? Hvem kan vente på behandling? Hvilke behandlingstiltag kan man selv sæ tte i væ rk?
109 Triage Subjektive afgørelser - ofte baseret på utilstræ kkelig information
110 Triage Principper Patienter med luftvejsproblemer (A) søges hjulpet først Patienter med vejrtræ kningsproblemer (B) søges hjulpet sekundæ rt Patienter med kredsløbsproblemer (C) søges hjulpet tertiæ rt
111 Mange tilskadekomne Brug alle ressourcer Tilskuere Ambulancefolk Uskadte involverede
VEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS
VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord
Læs mere12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20
12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereGuidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning
Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal
Læs mereMultitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk
Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade
Læs mereAvanceret genoplivning Aftenkursus
Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager
Læs mereHåndtering af tilskadekomne
Håndtering af tilskadekomne Den gyldne time / den gyldne periode Sene dødsfald - 2 til 5 uger efter ulykkesøjeblikket - Typisk pga. blodforgiftning og organsvigt 20% Umiddelbar dødsfald - I ulykkesøjeblikket
Læs mereTraumeCenter. Rigshospitalets
Sygeplejen til patienter i akutte og livstruende situationer/tilstande Traumesygeplejerske Heidi Vestergaard Traumesygeplejerske Mads Riise Den 29 marts 2017 Somatiske sygdomme fra A til Z Kend symptomerne
Læs mereInstruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.
Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:
Læs mereHypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du
Læs mereOversigt. Problemets omfang 03-06-2014
Oversigt Problemets omfang Hvad skal jeg kunne? Akut hjertestop Andre akutte medicinske tilstande AED Opsamling Spørgsmål 2 Problemets omfang Ekstremt sjældent Børn har ALDRIG primært hjertestop!!!! Børn
Læs mereAkut beredskab Forelæsning 1
Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen:
Læs mereLivreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning
Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver
Læs mereEvt Furosemid mg i.v. ved lungestase og BT > 110
Akut koronar syndrom 1. Ring 112 2. NG sublingualt 1-2 pust (0,4 mg/dosis) ved BT > 110, kan gentages efter behov (OBS patienter i behandling for erektil dysfunktion*) 3. IV-adgang: Evt. morfin 5-10 mg
Læs mereDen akutte patient, Blok 19. Ugekursus 12. semester
12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 50 Mandag d. 13. december Kl. 8.00 15.00 Aud. WP 25 Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Tirsdag d. 14. december Kl. 8.00 11.10 Aud. WP 25 Forelæsninger
Læs mereaf 5 10-12-2005 10:37
Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.
Læs mereFØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B
Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt
Læs mereFørstehjælp ved kulilteforgiftning
Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten
Læs mere2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP
Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop
Læs mereFØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1
Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog godkendt af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt
Læs mereHjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR
Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR ved Anne Marie Christensen og Vibeke Hai Hjertestopsinstruktører Hyppighed i Danmark Ca. 3500 personer får hvert år hjertestop udenfor sygehusene.
Læs mereHjertestopbehandling 2012
LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereKompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017
Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017 1 3 LUFTVEJSHÅNDTERING Ventoline IH Gives til astma/ kol-patienten med respirations besvær Bruges som 2. valg og primært til patienter under 18 år Bricanyl
Læs mereATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter
ATLS og ABC Initial håndtering h af traumepatienter Lecky F, Bryden D, Little R, Tong N, Moulton C. Emergency intubation for acutely ill and injured patients. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008,
Læs mereEn mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale.
En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. A: Fjerner fremmedlegemet med to fingre, ringer 112 og starter Hjerte-Lunge-Redning. B: Giver 5 hårde slag mod ryggen og giver
Læs mereDen bedst mulige adfærd vil altid være afhængig af sund fornuft og godt sømandsskab.
1 Førstehjælp til søs er på mange måder anderledes end på land: Vigtigt at sikre båden inden der gives førstehjælp Pladsforholdende er trange Ofte afhængigt af vejret Førstehjælp er grundlæggende den samme
Læs mereAmbulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet?
30. November 2011 Lægedag Syd Ambulancelægen Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet? Leder af Anæstesiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Første udkald den 4. januar 2009 Tilknyttet
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereFØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE A
Tid til rådighed: 20 minutter. Reference: Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt
Læs mereBasal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning
VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Basal genoplivning Af Bo Løfgren, Mogens Zarling og Niels Henrik Vinther Krarup Genoplivning Biografi Bo Løfgren er læge og ph.d og er ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling,
Læs merePædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom BESLUTNINGSALGORITME PTOKS Score Minimums observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time 1-2 Hver 6. time 3-5 Hver 4. time 6 Hver 2. time 7-8 Hver
Læs mereEn landsdækkende triagemodel
En landsdækkende triagemodel en optimering af det samlede patientforløb Jørn Munkhof Møller Ledende overlæge Akut og Traumecenter Aalborg Sygehus Program Introduktion til triage Proces i Triagearbejdsgruppen
Læs mereVejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes
Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes SHS-teamet s sygeplejersker benytter altid ABCDE metoden 1 som systematisk gennemgang af alle borgere, når der skal laves en vurdering af borgerens
Læs mereVejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region
Vejle 12. november 2009 Præhospital udbygning fra amter til region Det Præhospitale område Den alarmering, disponering af ressourcer, kommunikation, behandling, visitation og transport der foregår fra
Læs mereKURSUS I FØRSTEHJÆLP
SØREN BRANDT KURSUS I FØRSTEHJÆLP FØRSTEHJÆLP FOR BØRN DE KÆRE BØRN 2010 n HUMLEMARKEN 10, ST. MF. 3060 ESPERGÆRDE TLF. 20 76 41 90 E MAIL: SOREN@FORSTEHJAELP.EU KURSUS I FØRSTEHJÆLP 2 FØRSTEHJÆLP FOR
Læs mereFaktaark til pressen HSMR og Operation Life
N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal
Læs mereFØRSTEHJÆLP. Kursuskatalog 2016
FØRSTEHJÆLP Kursuskatalog 2016 INDHOLD BASISUDDANNELSER Førstehjælp ved hjertestop 4 timer Kurset henvender sig til alle der har et ønske om at kunne bistå i tilfælde af et hjertestop. TILVALG TIL BASISUDDANNELSER
Læs mereFørstehjælp. Indledning:
Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse
Læs mereTilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.
Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med
Læs mereAl ergisk reaktion: Anafylaksi: Anafylaktisk shock
Anafylaksi Definitioner: Allergisk reaktion: hudkløe, rødme af huden, udslæt - f. eks. i form af urticaria (nældefeber) med kvadler i huden, hævede slimhinder, kvalme Anafylaksi: svær, livstruende generaliseret
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereBØRNE-TOKS handlingsalgoritme
BØRNE-TOKS handlingsalgoritme TOKSscore Minimumsobservations interval Handlingsalgoritme Plejeansvar 0 Hver 12. Fortsæt scoring hver 12.. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed
Læs mereGrundkursus i førstehjælp
Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse
Læs mereAllroundkursus i førstehjælp august 2010
Allroundkursus i førstehjælp august 2010 Haldum-Hinnerupskolen Førstehjælp instruktørfirma EBrejnegaard www.brejnegaard.com EBrejnegaard, CVR: 32215351 Hammelvej 25, 8370 Hadsten, Tlf: 29 46 83 90 info@brejnegaard.com
Læs mereUdkast. Præhospitale visitationsretningslinjer
Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres
Læs mereFærdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning
Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver
Læs mereAkklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag.
September 2007 Overophedning og Hedeslag Overophedning er ingen sygdom i sig selv, men et symptom på at noget er galt. Ved ophold i varmt klima er der stor risiko for overophedning og i sidste ende hedeslag.
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mere1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital
Læs mere1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112
1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Sikkerhed for dig selv og andre Sluk motor, havariblink, advarselstrekant, vest, træk i sikkerhed, el, giftige stoffer, temperatur, skarpe genstande.
Læs mereUddannelsesplan. Medborgerførstehjælp. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 420 minutter Maj 2015 Særtillæg - Medborger - 1,5 time Førstehjælp ved ulykker - 1,5 tiimer Førstehjælp ved hjertestop - 4 timer Basisuddannelser Tilvalgsuddannelser FUNKTIONS-
Læs mereModtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print
Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Dette materiale er en del af e-learningkurset Modtagelse og behandling af akut syg patient, udarbejdet af DIMS og E-learningenheden i samarbejde
Læs mereKompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning.
2017 Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere.. 3. udgave Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 07-03-2017 Paramediciner - Sjælland Luftvejshåndtering Ventoline IH Solu-medrol
Læs mereDer var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/
Læs mereLøsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord
Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Marts 2015 Svar på øvelse 1. Forbrænding Forhold på skadestedet: Skab kort overblik på scenen og kontakt patienten. Nødflyt til nærmeste
Læs mereKuldekursus. Odense Kajakklub
Kuldekursus Odense Kajakklub 25-11-2017. Hvor mange skal i vandet? Hvor mange er betænkelige ved det? 4 budskaber! Få styr på vejrtrækningen. Nerveledningen aftager/ophører ved afkøling. Kroppen forsøger
Læs mereKompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd
2017 Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere.. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 21-01-2017 Paramediciner - Sjælland Luftvejshåndtering Ventoline IH Bricanyl IH Solu-medrol
Læs mereFØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram
Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Shock Kredsløbssvigt, dvs. ikke nok blod og dermed ilt ud i kroppens væv herunder hjernen. Hvis reaktionen ikke stoppes, skades nyrer, lever, hjerte og lunger,
Læs mereFørstehjælp. Er den hjælp man kan give en hund på stedet, med de midler man har til rådighed. Først må man vurdere skaderne og hundens tilstand dvs.
Førstehjælp Er den hjælp man kan give en hund på stedet, med de midler man har til rådighed. Først må man vurdere skaderne og hundens tilstand dvs. Lokaliser skaden. Optræd roligt og besindigt, undgå at
Læs mereTraumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN
Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi
Læs mereDisse områder beskrives :
Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg
Læs mereHvor meget haster det?
Hvor meget haster det? Målgruppe: Personale Nordjysk Praksisdag 2016 Præsentation Dannebrogsgade 19, 9700 Brønderslev Gitte Pedersen Lægesekretær Henrik Jensen Praktiserende læge Dagens program Hvordan
Læs mereSkader på luftveje og vejrtrækning
Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene
Læs mereBekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.
BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereKOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE
KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,
Læs merePatientinformation. Bedøvelse. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center
Patientinformation Bedøvelse Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesiologisk Center Narkosetilsyn Samtale med narkoselæge Til nogle operationer taler du med en narkoselæge inden, det kalder vi narkosetilsyn.
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved skader i forbindelse med temperaturpåvirkninger Varighed 60 minutter. Maj 2015
med temperaturpåvirkninger Varighed 60 minutter Maj 2015 Basisuddannelser TILVALGS UDDANNELSE Funktions uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan
Læs merePalliativ indsats for personer med demens.
Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Akut nødhjælp til ældre og handicappede 42922 Udviklet af: Bjarne Friis Pedersen Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé 8200 Århus N Tlf.: 87 41 26 26 Oktober
Læs merePræsentation af: www.hjemmetest.dk www.hthealth.com
Præsentation af: www.hjemmetest.dk www.hthealth.com Hvad er Circulation Booster? Registreret medicinsk udstyr (Klasse IIa) ingen andre cirkulationsapparater bærer denne klassifikation Bruger Elektrisk
Læs mereBekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale
Læs mereFørstehjælp ved tilskadekomst. Uddannelsesplan
på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 1 Uddannelsesplan Side 1 af 8, maj 2009 på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 2 Uddannelsesplan Formål Formålet
Læs mereEvt Furosemid 40 80 mg i.v. ved lungestase og BT > 110
Akut koronar syndrom 1. Ring 112 2. IV-adgang: morfin 5-10 mg ved BT > 110 3. Iilt: 10-15 L/min på maske 4. NG subl 1-2 pust (0,4 mg/dosis) ved BT > 110, kan gentages efter behov. OBS! Behandling for erektil
Læs mereBevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.
Bevidstløse Hjertestop voksne og børn Slag mod hovedet Forbrændinger Forgiftninger Feberkramper Falsk strubehoste Meningitis 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Bevidsthed Luftvej /
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereAkut dialysekateter. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Dialyseadgangsvej. Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen
Til patienter og pårørende Akut dialysekateter Dialyseadgangsvej Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen Anlagt kateter 2 Indledning ette lille hæfte indeholder
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereSøgning. Den regionale baggrundsgruppe
Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereTil patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve
Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer
Læs mereHjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)
Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om
Læs mereStatusrapport Ambulancelægerne Vestfyn
Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn 1582 udrykninger 2002/2003 Claus-Henrik Rasmussen & Jens Thygesen Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Udgivet af: Forfattere: Findes på: Audit Projekt Odense (APO)
Læs mereVIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER
Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se
Læs mereANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet
ANAFYLAKTISK REAKTION Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet HVAD ER EN ANAFYLAKTISK REAKTION? En anafylaktisk reaktion er en akut svær
Læs mereGuide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK 12 sider Undgå kollaps i varmen DET SKAL DU GØRE Undgå kollaps i varmen INDHOLD: Danskerne lider
Læs mereVelkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer
Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer Oplæg fra grupper fra cases igår Hvor kan du hente mere viden? www.forflyt.dk www.bar-sosu.dk www.perlunde.no
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereKvalitetsudfordringerne på akutområdet.
Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereAntidoter. Kramper. Lægemiddel. Naloxon (naloxon) Lægemiddel. Stesolid (diazepam) Dispenseringsform Injektionsvæske 0,4 mg/ml
Antidoter Naloxon (naloxon) Dispenseringsform Injektionsvæske 0,4 mg/ml Overdosering med opiater 1 2 ml iv/im, kan evt. gentages Tremor, opkastning, abstinenssymptomer, hypertension, takycardi Flumazenil
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:
Læs mereHLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering
HLR-AED kursus Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering Kursusmål Efter dette kursus vil du være i stand til at demonstrere hvordan du: Undersøger en bevidstløs person Giver hjertemassage
Læs mereIndlægsseddel. Information til brugeren
Indlægsseddel Information til brugeren Imigran Sprint 50 mg og 100 mg dispergible tabletter Sumatriptan Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan
Læs mere