HÅNDBOG FOR ELEVRÅDSKONTAKTLÆRERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG FOR ELEVRÅDSKONTAKTLÆRERE"

Transkript

1 HÅNDBOG FOR ELEVRÅDSKONTAKTLÆRERE

2 2

3 Selvom elevrådsarbejdet er over 100 år gammelt, findes der ikke én samlet guide til dig, der er kontaktlærer for et elevråd. FØR NU. 3

4 Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe Det gode skoleliv gennem en organisation Af og for elever. DSE varetager elevernes interesser overfor politikere, presse og interessenter på skoleområdet. For mere info: 1. udgave, 1. oplag. Redaktionen: Ansvarshavende redaktør: Robert Kjellerup Andersen Skribenter: Trisse Elisabeth Dyrløv Høegh Thomas Gloy Mette Hougaard Sørensen Layout: Kristoffer Jensen Fotos: Philip Davali Tegninger: Niels Frederik Grove Hansen ISBN: EAN: DANSKE SKOLEELEVER Sekretariatet i Randers Alsikevej Randers NV Kontoret i København Elevbevægelsens hus Vibevej København NV Copyright Danske Skoleelever. Alle rettigheder forbeholdes. Mail: dse@skoleelever. Ingen dele af denne bog må gengives, mangfoldig-gøres ved fotokopiering, forvandles eller transmitteres med brug af elektroniske eller mekaniske midler uden skriftlig tilladelse fra udgiveren. dk Telefon:

5 ELEVDEMOKRATI I PRAKSIS Nu til dags taler alle om elevdemokrati og elevindflydelse. Elever skal uddannes til at arbejde selvstændigt, tage stilling, løse problemer, og indgå i et samfund og et fællesskab. Det vil sige til at tage ansvar og deltage. Af den grund er der også en stor politisk diskussion om, hvordan skolen bliver indrettet efter de idealer.desværre snakkes der ikke om, hvordan vi i praksis sikrer elevdemokratiet; nemlig ved at sørge for at de lærere, der er tilknyttet elevrådene, får den rette uddannelse og ikke mindst den anerkendelse, som de fortjener. Det, mener vi som elever, ikke kan være rigtigt. Forudsætningen for at have et stærkt elevråd, og derigennem et stærkt elevdemokrati, er at have en god lærer, der kan finde ud af at motivere eleverne og facilitere elevrådsarbejdet. Det er nødvendigt for at skabe et aktivt elevengagement i skolen og for at elevrådet får sat projekter i gang, der skal forbedre skolen. Derfor har vi lavet denne håndbog til dig, der er kontaktlærer og gerne vil have et nærmere indblik i, hvad elevrådet egentlig er for en størrelse, og hvad jobbet som kontaktlærer egentlig kræver. Bogen er baseret på de erfaringer, vi selv har gjort os med elevrådsarbejde, og de mange elever, lærere og skoleledere, som vi har diskuteret elevrådsarbejde med gennem årene. Dit arbejde er vigtigt, og vi håber, at denne bog vil komme dig til gode, så vi sammen kan udvikle og styrke elevdemokratiet på de danske skoler. God læselyst, og god arbejdslyst. Vera Rosenbeck Formand for Danske Skoleelever (DSE) November

6 6

7 INSPIRATION TIL ELEVRÅDSKONTAKTLÆREREN Som lærer er det altid dejligt at få inspiration til vores vigtige arbejde. Arbejdet som elevrådskontaktlærer er ofte præget af, at kontaktlæreren står forholdsvis alene med opgaven. Derfor er inspiration til denne del af vores opgave i folkeskolen særlig kærkommen. Elevernes organisation Danske Skoleelever udfører et meget seriøst og vedholdende arbejde for at sikre elevernes stemme i skoledebatten og for at sikre, at folkeskolen lever op til formålsparagraffens bestemmelser om, at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Fra mit arbejde i Valgretskommissionen ved jeg, at aktiv deltagelse i den demokratiske proces i elevråds arbejdet har betydning for den demokratiske deltagelse resten af livet. Brug denne håndbog som inspirationskilde. Drøft med eleverne på din skole, hvilke af anbefalingerne, I vil bruge. Held og lykke med det vigtige arbejde! Anders Bondo Christensen Formand for Danmarks Lærerforening November

8 8

9 HVEM ER DANSKE SKOLEELEVER (DSE) Organisation for og af elever Det er eleverne, der gennem det repræsentative demokrati, bestemmer, hvad der skal laves i foreningen. DSE ledes af en bestyrelse bestående af grundskoleelever. De fungerer som elevernes talerør til omverdenen. Derudover har organisationen et sekretariat bestående af professionelle ansatte medarbejdere og ca. 10 sekretariatsfrivillige unge mennesker, der har valgt at tage et år ud af kalenderen for at arbejde fuldtid for organisationen. Sekretariatet hjælper bestyrelsen med det daglige arbejde.en frivillig forening Vores arbejde baseres hovedsagligt på frivilligt arbejde, og det er ofte elever, der udfører vores aktiviteter. Interesseorganisation Vi varetager elevernes uddannelsespolitiske interesser overfor politikere, embedsmænd, presse og interessenter på skoleområdet. Elevernes fagforening Vi kæmper for at sikre det gode skoleliv til alle elever på danske grundskoler det vil sige alle folke-, privat-, efter-, fri- og ungdomsskoler. For at bidrage til et godt skoleliv for alle udbyder DSE en lang række tilbud til elever, elevråd, lærere, skoler og kommuner. Disse tilbud favner bredt; fra forskellige kurser og aktiviteter til stormøder og diverse materialer og bøger, f.eks. denne bog. Tværpolitisk interesseorganisation I vores kamp for det gode skoleliv knytter vi os ikke til bestemte partiers politik, men samarbejder med alle politiske partier for at sikre de bedste vilkår ude på skolerne. 9

10 10

11 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion til bogen Du er elevernes første møde med demokratiet Smid lærerrollen du er elevrådets coach! Byggestenene: Sammenhold, synlighed, sharing Sammenhold Synlighed Sharing Værktøjskassen Gennemgang af hovedværktøjer Elevrådets formål Valg til elevrådet Elevrådets struktur De typiske elevrådsaktive Hold spændende elevrådsmøder Sådan planlægger elevrådet aktiviteter Skaf penge til projekterne Hvornår er vi en succes? Kontakt mellem lærer og elever Undervisningsmiljø Gør dine kollegaer til aktive medspillere Synliggør vigtigheden af elevrådsarbejde Informer, informer, informer Elevrådsarbejdet skal være interessant

12 3.2 Hvordan kan dine kollegaer hjælpe elevrådet? Engager dine kollegaer i arbejdet med konkrete aktiviteter Elevrådsmøder i timerne Elevrådsarbejdet skal drøftes på klasserne Opbyg et samarbejde med ledelsen Hvilke forventninger kan man stille til mig? Og hvornår er jeg egentlig en succes? Afstem forventninger og ressourcetildeling Hvornår jeg er en succes som kontaktlærer? Sådan får elevrådet indflydelse på skolen Skal elevrådet eller kontaktlæreren kommunikere med ledelsen? Benyt disse gode råd for at få indflydelse Hjælp eleverne til at begå sig i skolebestyrelsen Elevrådets arbejde i skolebestyrelsen Formelle regler om indflydelse til eleverne Elevernes rolle i skolebestyrelsen Sådan får eleverne indflydelse i skolebestyrelsen Vær aktive og deltag Tag initiativ Arbejd skriftligt Hvis eleverne føler sig oversete Eleverne føler sig ligegyldige Skolebestyrelsens opbakning til elevdemokratiet Formelle regler for elevdemokratiet Relevante paragraffer fra folkeskoleloven

13 7. Skabeloner og bilag Skabelon for dagsorden Skabelon for referat Forslag til standardvedtægter Vedtægter for X-skolens elevråd Elevrådets budget Skabelon for aktivitetsskema Skabelon for ansøgning til fundraising Ansøgning til lokal sponsor Skabelon for budget til ansøgning ved lokale sponsorer Skabelon for program og tidsplan til ansøgning ved lokale sponsorer Forslag til lege Stillelegen Tillidslegen Blib blob HA-leg Forslag til aktiviteter Skolefest / Diskotek mm Temauge Konkurrencer Forslag til Brain-Breaks Blink ABC/ Knæ-til-albue Kringle

14 14

15 INTRODUKTION TIL BOGEN Selvom elevrådsarbejdet er over 100 år gammelt, findes der ikke én samlet guide til dig, der er kontaktlærer for et elevråd. Før nu. Med denne håndbog for kontaktlærere til elevråd har vi nemlig indsamlet og struktureret mange års erfaringer med elevrådsarbejdet. Bogen er skrevet af nuværende og tidligere elevrådsaktive og bygger på al den viden, som Danske Skoleelever (DSE) har opsamlet gennem de seneste mange år. Derfor bygger bogen på en meget praktisk tilgang til elevrådsarbejde. Du finder ikke en eneste videnskabelig teori i bogen, men til gengæld en masse gode råd og eksempler, som bygger på konkrete erfaringer med, hvad der virker, når man skal lave godt elevrådsarbejde. Bogen er skrevet med udgangspunkt i tre vigtige principper. For det første har det været vigtigt for os, at bogens pointer er så konkrete som muligt, og at bogen dermed giver redskaber, som du kan bruge direkte i dit arbejde med elevrådet. For det andet har vi lagt stor vægt på aktiviteter. For os er elevrådsarbejde ikke blot diskussioner om et mødebord én eller to gange om måneden elevrådsarbejde drejer sig om at gøre en aktiv forskel for alle elever på skolen. For det tredje har vi skrevet bogen, så den både henvender sig til helt nye kontaktlærere og kontaktlærere med mange års erfaring. Dermed kan alle få gavn af den viden, som er opsamlet. I de næste fire kapitler gennemgår vi dit arbejde som kontaktlærer i forhold til de fire vigtigste interessenter. På den måde kommer vi omkring alle de væsentlige facetter ved elevrådsarbejdet. I kapitel 2 starter vi med den langt vigtigste interessent elevrådet. I dette kapitel beskæftiger vi os både med din rolle som kontaktlærer, men giver også en lang række konkrete tips og idéer til elevrådsarbejdet og behandler en række situationer, du som kontaktlærer kan befinde dig i i arbejdet med elevrådet. 15

16 I kapitel 3 tager vi fat på samarbejdet med de andre lærere på skolen. Dit arbejde som kontaktlærer og elevrådets arbejde kan nemlig kun blive succesfuldt, hvis de andre lærere bakker aktivt op. Herefter beskæftiger vi os i kapitel 4 og 5 med, hvordan elevrådet bedst muligt opnår indflydelse på skolen. Først ser vi på dit og elevrådets forhold til skoleledelsen i kapitel 4, og i kapitel 5 bevæger vi os videre til skolebestyrelsen. Her vil du f.eks. kunne finde skabeloner for dagsordener, referater og vedtægter, som du og elevrådet kan benytte i jeres arbejde. Til sidst i bogen giver vi også et par eksempler på forskellige såkaldte Brain-Breaks, lege og aktiviteter. På web-portalen kl.skoleelever.dk vil der være vist mange flere eksempler på disse ting, ligesom de forskellige Brain-Breaks og lege vil være tilknyttet videoer, som viser elever udføre selve legen eller Brain-Breaken. I kapitlerne 2, 3, 4 og 5 vil vi komme omkring diverse emner, som vi ved udgør generelle udfordringer for kontaktlærere og elevråd. Vi opstiller for hvert kapitel nogle hovedværktøjer, som du kan benytte i de pågældende udfordringer, og giver forskellige råd og inputs til at gribe problemstillingen an. Det er selvfølgelig umuligt i en bog som denne at behandle alle tænkelige situationer, så hvis du som kontaktlærer pludselig står overfor en problemstilling, som du ikke ved, hvordan du skal håndtere, så tænk på de forskellige værktøjer, vi har opstillet igennem bogen, og forsøg at bruge dem til at finde en mulig løsning. Web-portalen har vi lavet som et meget konkret redskab til dig. Udover at du kan downloade og benytte de forskellige skabeloner og se videoer af diverse lege med elevrådet, vil kl.skoleelever.dk give dig mulighed for at stille spørgsmål, få inputs og give kommentarer. Vi vil løbende opdatere siden med nye indlæg og håber på, at stedet bliver et godt, spændende og interaktivt tiltag. Vi håber, at du får meget ud af bogen! Bogens sidste to kapitler indeholder viden, som kan benyttes i tillæg til kapitel 2-5. Kapitel 6 indeholder en kommenteret udgave af elevrådsbekendtgørelsen samt de bestemmelser i folkeskoleloven, som har relevans for. Kapitel 7 indeholder en oversigt over nogle af de skabeloner og bilag, som du vil kunne finde på kl.skoleelever.dk en webportal, DSE har udarbejdet i forbindelse med denne bog, som et supplement med diverse ekstra materiale og funktioner. 16

17 17

18 DU ER ELEVERNES FØRSTE MØDE MED DEMOKRATIET Skolen skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre, og derfor skal skolens virke være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det fremgår af formålsparagraffen i folkeskoleloven. Af netop den årsag er elevrådsarbejdet centralt på de danske skoler. Man kan nemlig ikke blive forberedt på demokratiet blot ved at høre om det eller ved at læse om det i en bog. Som den danske teolog og demokratiforkæmper Hal Koch skrev i sin bog Hvad er demokrati? i 1945: Demokratiet kan aldrig sikres netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. En demokratisk livsform kan kun tilegnes ved at prøve den i praksis. Derfor er elevrådsarbejdet fundamentalt for det danske samfund. Det er nemlig første gang, elevene stifter bekendtskab med det danske demokrati. Derfor er din rolle som kontakt-lærer også central. Elevrådsaktive er ikke færdiguddannede demokrater, som har fuldstændig styr på de demokratiske spilleregler, normer og muligheder. De har brug for en vejleder eller coach som kan introducere dem til den demokratiske livsform og måde at arbejde på. Det er din rolle som kontaktlærer at være denne coach, og derfor vil vi i dette kapitel gå i dybden med din rolle og dit arbejde sammen med elevrådet. I afsnit 2.1 starter vi med at introducere din rolle som kontaktlærer for elevrådet. Denne rolle uddybes gennem resten af kapitel 2. I afsnit 2.2 har vi beskrevet de tre byggesten, som alt succesfuldt elevrådsarbejde er funderet på. Kapitlet slutter med afsnit 2.3, som vi har valgt at kalde værktøjskassen. I værktøjskassen bliver du præsenteret for nogle konkrete værktøjer, som du sammen med elevrådet kan bruge til at skabe succesfuldt elevrådsarbejde, ligesom vi gennem diverse udfordringer og problemstillinger viser, hvordan du kan bruge dem. 2.1 Smid lærerrollen du er elevrådets coach! Den første og klart vigtigste pointe i dette kapitel er, at du skal smide din lærerrolle fra dig, når du fungerer som kontaktlærer for elevrådet. Som lærer er du vant til at arbejde med trin- og slutmål, et fastlagt pensum og at lægge planer for, hvordan du når det hele i løbet af et skoleår. Du er vant til at tage initiativ og til at tage styringen med et klart mål for øje. Men sådan fungerer elevrådsarbejde ikke. 18

19 I elevrådsarbejdet er der ingen foruddefinerede mål. Eleverne bestemmer selv, hvor de gerne vil hen med arbejdet, og din opgave er at få eleverne til at tage styringen. Du skal stille de rigtige spørgsmål, fungere som sparringspartner og hjælpe eleverne godt på vej. Det er derfor, vi kalder din rolle for coach. Igennem hele dette kapitel vil vi uddybe din rolle som coach gennem forskellige perspektiver, situationer og problemstillinger, som du typisk vil støde på i arbejdet som kontaktlærer. Vi starter med at sætte fokus på tre afgørende elementer i alt succesfuldt elevrådsarbejde. I dette afsnit vil vi uddybe din rolle som kontaktlærer ved at sætte fokus på tre afgørende elementer i alt succesfuldt elevrådsarbejde, nemlig sammenhold, synlighed og sharing. Disse elementer er afgørende i alt frivilligt arbejde, men i denne bog vil vi naturligvis koncentrere os om elevrådsarbejdet. Ved frivilligt arbejde engagerer man sig, fordi det er noget, man brænder for, og fordi arbejdet er sjovt og spændende. Er det ikke det, falder de frivillige oftere fra. Er arbejdet til gengæld sjovt og spændende, er engagementet og interessen fra de frivillige bedre sikret. Du skal derfor altid huske, at det skal være sjovt og spændende for eleverne at være med i elevrådet. Tænk på udviklingen af et succesfuldt elevrådsarbejde som et hus, der skal bygges. Uden et godt fundament er det umuligt at bygge et stabilt hus. Som kontaktlærer og dermed coach for elevrådet er du det fundament, som huset skal bygges på. For at kunne bygge huset det succesfulde elevrådsarbejde kræver det, at du har de rette byggesten. Byggestenene er sammenhold, synlighed og sharing. Som sagt, så engagerer alle frivillige sig, fordi arbejdet er sjovt og spændende. Ved at tænke sammenhold, synlighed og sharing kommer der fokus på netop, hvordan det er at være med og ved at tænke disse byggesten ind i dit arbejde kan du sikre de frivilliges engagement og være godt på vej mod et succesfuldt elevrådsarbejde. 2.2 Byggestenene: Sammenhold, synlighed, sharing Sammenhold Den første byggesten er sammenhold. Sammenholdet mellem eleverne skaber lysten til elevrådsarbejde for langt de fleste af repræsentanterne. Det er en kæmpe succes, hvis eleverne synes, at de andre elevrådsaktive er spændende, hvis de glæder sig til at tage til elevrådsmøder, og hvis de har følelsen af, at gruppen fungerer. Før det er muligt at oparbejde et godt sammenhold i elevrådet, er det i første omgang vigtigt, at du overvejer, om eleverne er der af egen fri vilje. Desværre er det sådan, at man på nogle skoler tvinger elever med i elevrådsarbejdet, selvom de egentlig ikke har lyst. Det er ulempen ved f.eks. at ville have to elever fra alle klasser repræsenteret, som er en model, mange skoler kører efter. Og det giver en stor udfordring i forhold til at skabe sammenhold og gejst i elevrådet. I afsnit kommer vi ind på de typer, man typisk finder i elevrådet, og vi kommer bl.a. ind på, hvordan du håndterer elever, som ikke deltager i arbejdet af egen fri vilje. 19

20 Sammenhold kan skabes på mange måder. Det allerførste skridt er at lave navnelege, så du sikrer, at eleverne i det mindste kan hinandens navne. Derefter gælder det om at sætte samtaler i gang mellem flere af de elever, som ellers ikke har noget med hinanden at gøre. Endelig er det vigtigt at få folk til at snakke med hinanden og lære de andre at kende i positive omgivelser. Det kan ske, at enkelte af de elevrådsaktive har et negativt kendskab til hinanden på forhånd, hvilket ikke er et godt udgangspunkt for succesfuldt elevrådsarbejde, og de skal derfor have nye gode oplevelser med hinanden. Prøv med samarbejdsøvelser eller små ture, hvor de skal lave forskellige aktiviteter sammen, således at elevrådet knytter bånd og danner gensidig tillid. Se eksempler herpå på kl.skoleelever.dk. I kan overveje at give elevrådet nogle helt særlige oplevelser sammen. Det kan være ture ud af huset, besøg på rådhuset eller af en lokal politiker eller en udflugt til tivoli. Du kan også forsøge at sætte eleverne sammen med en bedste ven. Sæt lille Ida fra 4. klasse sammen med store Jannik fra 8. klasse, så de altid skal sidde ved siden af hinanden til elevrådsmøderne. Det skaber sammenhold på tværs af årgange, Jannik kan hjælpe Ida med de ting, som hun ikke forstår, ligesom Jannik kan få indblik i Idas verden. Man kan også aftale i elevrådet, at hver gang man møder nogen fra elevrådet på en af skolegangene, så skal man sige hej efterfulgt af vedkommendes navn. På den måde bliver elevrådet til et fællesskab, som ikke kun mødes engang imellem, men tværtimod fungerer hele tiden. I løbet af året afholder DSE en række weekendaktiviteter i alle regioner og på landsplan. Tager flere af elevrådsmedlemmer til disse aktiviteter sammen, får de en god fælles oplevelse, som virkelig skaber sammenhold. Samtidig får de et netværk med en masse andre elevrådsaktive, ligesom de kan tage en masse gode faglige erfaringer med sig hjem. Du kan finde datoerne for de næste aktiviteter på skoleelever.dk og snakke med dit elevråd om, hvorvidt det er noget, de har lyst til at deltage på Synlighed Den anden byggested er synlighed. For at elevrådsarbejdet skal opleves som en succes, er synlighed afgørende. På en skole foregår der en masse forskellige ting, men det er langt fra altid, at alle er klar over, hvad der sker. Der er sikkert mange på skolen, som ikke har nogen anelse om, hvad der sker til elevrådsmøderne, og hvilke aktiviteter, elevrådet er ved at sætte i gang. Hvis ingen ved, hvad elevrådet laver, så kan elevrådsarbejdet hurtigt komme til at virke fjernt, nørdet og uinteressant for resten af eleverne på skolen. Derfor er det meget vigtigt at synliggøre elevrådets arbejde. Fortæl om aktiviteterne, om drøftelserne i elevrådet og om hvilke områder, elevrådet har fået indflydelse på. Det gælder om at fejre succeserne både internt, men også sammen med resten af skolen. Intet er for småt til at komme i fokus. Skab blikfang, og gør informationer korte og præcise. På den måde fanger I nemmest folks opmærksom og skaber en positiv stemning omkring elevrådet. Nedenunder har vi samlet nogle konkrete, simple forslag til, hvordan elevrådet kan synliggøre sit arbejde overfor resten af skolen. 20

21 Opslagstavlen På mange skoler hænger der en opslagstavle i aulaen. Det er oplagt at benytte opslagstavlen til at reklamere for sine projekter og aktiviteter. Har elevrådet opnået at få et nyt net i basketball-kurven, eller har de arrangeret en skolefest, er begge dele ting, som er værd at kommunikere ud. I kan f.eks. hænge billeder op fra festen eller fra en basketball-kamp, hvor de nye net er i fokus. Brug også gerne opslagstavlen til at hænge elevrådsmødernes dagsorden og referat op på. En opslagstavle bliver hurtigt et fælles projekt, som eleverne går meget op i, fordi det er synligt for hele skolen. Samtidig giver det en følelse af forpligtigelse til at skabe nye resultater, som kan komme op på tavlen. Få eleverne til at være så kreative som muligt. Nye og anderledes måder at kommunikere på skaber ofte mere blikfang og opmærksomhed. Skærme på gangene Nogle skoler har informationsskærme på gangene. Disse er ideelle til at fremvise sjove videoer eller billeder fra elevrådet og elevrådets aktiviteter på skolen. Elevrådet kan f.eks. lave en præsentationsvideo i starten af skoleåret, så alle på skolen kan se, hvem der blev valgt ind. I kan også inden valget lave en kort video om, hvad elevrådet laver, så eventuelt interesserede kan blive inspireret til at stille op. Desuden bør indkaldelse til elevrådsmøder vises på informationsskærmene, så alle bliver mindet om, at der er møde, ligesom I kan bruge skærmene til løbende at informere om kommende aktiviteter. 21

22 Skolens hjemmeside og Elevintra Tænk også skolens egen hjemmeside og Elevintra med ind i jeres kommunikation. Disse platforme kan I ligeledes benytte til at reklamere for jeres projekter og aktiviteter, til billeder, til præsentation af elevrådet og i forbindelse med elevrådsmøder. Facebook Flere og flere er på Facebook. Langt de fleste af de større elever har helt sikkert en profil, som de gerne tjekker flere gange om dagen. Hvorfor ikke bruge denne mulighed til at sprede budskaber på og til at sende invitationer til folk i og udenfor skolen gennem? Lav en side, der er drevet af elevrådet, men kan ses af alle, og få folk til at Synes godt om. Nu vil alle modtage jeres statusopdateringer, I kan sende mails ud, og folk kan se, hvad elevrådet laver og komme med inputs. Prøv også at lave det til en konkurrence i elevrådet om, hvor mange Synes godt om elevrådet kan få på en måned jo flere mennesker, jo mere opmærksomhed omkring elevrådet. SMS Elever tjekker altid deres sms er, og er skolen på intra-nettet, kan I herigennem sende beskeder rundt til alle elever via sms. Sms en er specielt god til de unge, fordi de ikke kan lade være med at kigge, når de får en besked. På den måde vil elevrådets budskaber altid nå hurtigt ud til alle elever. Hjemmeside til elevrådet Lav en hjemmeside på xx.elevraad.dk, hvor I kan lægge tekst, billeder og dokumenter op og dermed også være med til at sætte yderligere fokus på elevrådet og dets arbejde. DSE tilbyder vores medlemsskoler at lave en gratis hjemmeside gennem os. Denne hjemmeside vil få elevrådet til at se mere professionelt ud, og kan fungere som et forum for kontakt eleverne imellem samt kontakt til resten af omverden. Plakater Lav en masse sjove, anderledes plakater til at oplyse om jeres arbejde og aktiviteter. Lav eventuelt en arbejdsgruppe, som står for plakater og flyers, der kan deles ud og hænges op på skolen. Samtaleanlægget På flere skoler har elevrådet fået lov til at bruge samtaleanlægget, så hele skolen kan høre, når elevrådet har meddelelser. Det er en nem og simpel måde at få budskabet spredt ud til alle på Sharing Den tredje byggesten er sharing, eller deling. I får kun succes med elevrådsarbejdet, hvis eleverne står sammen om opgaverne og deler oplevelserne. Erfaringen viser, at man hellere vil arbejde, hvis man har ansvar for en opgave, fordi ansvar medfører ejerskab. Det hjælper derfor ikke noget, at elevrådet er ved at planlægge et godt arrangement, hvis der kun er to elever, som er involveret i arbejdet og føler ejerskab for det. Det er demotiverende for resten af elevrådet, 22

23 og det skal I undgå. Det, der rykker, er, når alle er engageret i arbejdet og føler ejerskab overfor elevrådets initiativer. En måde at skabe sharing på er ved at tildele ansvarsområder til alle i elevrådet. F.eks. kan to-tre personer stå for PR (synlighed), og internt i denne PR-gruppe kan én stå for Facebook/hjemmeside og én for plakater og flyers i forbindelse med aktiviteter. I kan også lave arbejdsgrupper om de forskellige løbende aktiviteter i elevrådet. Med arbejdsgrupper mener vi tidsbegrænsede grupper, der mødes, når de skal planlægge arbejdet til en konkret aktivitet, koordinere opgaver og følge op på aftaler. Se også s. 33. Ved sharing sikrer I, at eleverne har et ansvar, og at alle tager del i arbejdet. I sikrer også, at hver enkelt elev føler sig set og værdsat de kan mærke, at deres indsats også gør en forskel, og at deres rolle også er vigtig for gruppens succes. Det kan videre skabe et godt sammenhold, der jo som nævnt også er afgørende. I det følgende vil vi løbende vende tilbage til disse tre byggesten. Efter i det ovenstående at have beskæftiget os med din rolle som kontaktlærer og introduceret de tre grundlæggende byggesten i succesfuldt elevrådsarbejde, vil vi nu blive endnu mere konkrete. Derfor har vi valgt at kalde dette afsnit for værktøjskassen. Det er nemlig fyldt med en masse konkrete idéer, forslag og inputs til forskellige problemstillinger og situationer, som et elevråd og du som elevrådskontaktlærer højst sandsynligt vil støde på i jeres arbejde. I din rolle som coach for elevrådet er det vigtigt, at du især har fokus på fire overordnede værktøjer: oplys, støt, motiver og inspirer. Nedenfor kan du se en uddybende forklaring af hvert af disse værktøjer. Værktøjerne er udarbejdet til det formål, at du som kontaktlærer kan danne dig et klart overblik over, hvordan du håndterer en given situation i arbejdet med elevrådet. Hver gang du står overfor en konkret udfordring i dit kontaktlærerarbejde så tænk på disse værktøjer, og hvordan de kan hjælpe dig. 2.3 Værktøjskassen Gennemgang af hovedværktøjer Oplys Som kontaktlærer er du formidler af demokrati. Du skal oplyse elevrådet om dets arbejde og sikre, at alle er med på, hvad der foregår. Elevrådet er jo som bekendt det første sted, eleverne lærer demokratiet at kende, og derfor skal de til en start have en masse viden indenbords. En måde at oplyse eleverne på er ved at formidle deres rettigheder og opgaver, som man kan finde i folkeskoleloven og elevrådsbekendtgørelsen. Vi har udarbejdet en kommenteret udgave af de to dokumenter, som du kan finde i kapitel 6. Du skal desuden huske, at elevrådet skal overholde nogle enkelte regler. Disse regler er både regler, som er opstillet i folkeskoleloven, men det er også regler, som elevrådet stiller op for sig selv. Disse regler er selvfølgelig elevrådets vedtægter, og er en god ide, at du gennemgår dem og deres betydning med elevrådsrepræsentanterne.dse har 23

24 tidligere udarbejdet Elevrådshåndbogen, der meget kort ridser de vigtigste ting i elevrådsarbejdet op for eleverne. Hvert år udsender vi ét eksemplar af denne til vores medlemsskoler, og den kan du med fordel få eleverne til at læse igennem.vi anbefaler, at der arrangeres et elevrådskursus i starten af skoleåret. Et fast tilbud til DSE s medlemsskoler er et gratis elevrådskursus hvert år. Elevrådskurset afholdes af en erfaren elevrådsaktiv, som deler ud af sine erfaringer, giver elevrådet en masse viden og får sat elevrådsmedlemmernes tanker i gang. Kurset tager typisk 3-4 timer, men det kan justeres alt efter jeres behov og ønsker. Vores erfaring er, at elevrådet efter sådan et kursus er meget motiverede for det videre arbejde og har fået en masse viden om deres muligheder og rettigheder. Du kan også hjælpe eleverne med at skabe retning i elevrådet. Hvis elevrådet formår at arbejde i samme retning, kommer der for det første mere energi mod det samme projekt, og for det andet bliver der skabt gejst for projektet. Hvordan skaber man retning for elevrådet? En tilgang kan være, at I på et af de første elevrådsmøder tager en snak om, hvad elevrådet gerne vil nå, hvorfor og hvordan. For at kunne tage sådan en snak er det væsentligt, at der er to ting til stede. For det første skal eleverne have en grundlæggende idé om den mangfoldighed af aktiviteter, de kan give sig i kast med (se også forslag til aktiviteter på kl.skoleelever. dk). Når en elev er til sit første elevrådsmøde, har han eller hun ingen idé om alle de mange muligheder, elevrådsarbejdet indeholder. For det andet skal der sættes en brainstormproces i gang. Det giver ikke nogen god snak blot at sidde omkring et bord og stille spørgsmålet Hvad kunne I tænke jer at lave i år?. Sådan en tilgang vil ikke bringe meget nyt med sig. Benyt i stedet en af de brainstorm-processer, vi beskriver på side Du skal til enhver tid huske, at du er der for eleverne, så du må aldrig trumfe noget igennem, uanset hvor god en beslutning, du synes, det er, og hvor dum en beslutning, elevrådet efter din mening ellers ville have truffet. Du er der ikke for at træffe nogle former for beslutninger for elevrådet, men for at hjælpe dem til at forstå deres egne beslutninger og konsekvenserne af disse. Dette leder os videre til næste hovedværktøj: støt. Støt Du er elevrådsrepræsentanternes støtte og en meget vigtig person i deres arbejde. Elevrådet regner med, at du hjælper dem, når der er 24

25 noget, de ikke ved. De regner med, at det er dig, der har overblikket, og dig, som kan lede dem på rette vej. Du skal derfor støtte dine elever, så de føler sig trygge og ved, at der er en voksen, de kan gå til. At du er støtte for elevrådet betyder også, at det er meget vigtigt at have en afklaring på sin loyalitet, når der kan være konfliktende interesser mellem elevrådet og skoleledelsen. Men elevrådet er helt oppe i det røde felt. Lejrskolen er noget, alle eleverne ser frem til, og specielt de nuværende 7. klasseelever føler sig snydt. Eleverne ønsker derfor at tage kampen op med skoleledelsen, og de har allerede snakket om måske at ville nedlægge undervisningen. Sådan en situation kan stille dig i en svær position, hvor du er splittet mellem at opfylde elevrådets behov om hjælp til at organisere deres kamp mod skolelederen og dit eget behov for at være loyal overfor din chef. I en sådan situation er det afgørende, at du stadig støtter op om og hjælper elevrådet. Det er naturligvis ikke din rolle at gå forrest i en kamp mod din chef, men du kan stadig være en støtte for elevrådet. Det kan du være på forskellige måder. Tag en snak med eleverne om, hvordan de bedst taler sin sag. Sikr dig, at de kommer rundt om alle konsekvenserne af forskellige handlemuligheder. Og giv dem gode råd. Husk altid at understrege, at beslutningen om, hvad de vil gøre, i sidste ende er deres. Tal selvfølgelig også med din leder om situationen. Fortæl ham om elevernes modvilje til forslaget og sæt ham ind i, at en modreaktion er at forvente. Forklar ham samtidig dit dilemma du har som deres kontaktlærer selvfølgelig snakket med eleverne om tingene, men har ladet den endelig beslutning være op til dem. På den måde afklarer I situationen med hinanden se også mere i kapitel 4. Tredje hovedværktøj er motivér. Motivér Som kontaktlærer er det vigtigt, at du er en motiverende faktor i arbejdet, og du skal huske at virke oplagt, hver gang du arbejder med elevrådet. Ønsker du energi fra elevrådet, bliver du nødt til selv at udvise energi i arbejdet. Ønsker du motivation hos eleverne, er det vigtigt, at du selv er motiveret. Ønsker du et fedt sammenhold, er du nødt til at bruge tid på at lære eleverne at kende. I bund og grund skal du huske på, at disse elever arbejder godt under de samme forhold som dig selv og dine kollegaer. Du skal huske, at eleverne kan have valgt at sidde i elevrådet af forskellige årsager, og at de selvfølgelig vil have forskellige personligheder. I afsnittet kan du læse mere om, hvad der motiverer og skaber gejst hos forskellige typer af elever. Dette kan du bruge til at målrette din indsats, så alle elevers behov tilgodeses, og alle motiveres til at levere et godt stykke arbejde. Du skal også huske at rose eleverne for deres indsats. De må ikke være i tvivl om, når de har gjort et godt stykke arbejde. Husk at fejre det, når eleverne opnår nogle af sine mål eller gennemfører en vellykket aktivitet. Hvis de til gengæld møder modstand eller direkte nederlag, så sørg for at hjælpe dem med at lægge det bag sig og komme videre. Noget af det, som giver allermest motivation, er, at man oplever succeser. Succeser giver mod på mere, og derfor er det 25

26 en god idé at arbejde ud fra et princip om små, sikre succeser. Det er nødvendigvis ikke det bedste for et elevråd at starte med at kaste sig ud i et kæmpe projekt, hvis elevrådet mangler motivation eller måske endnu ikke har evnerne til at arrangere en aktivitet af det omfang. Det kan hurtigt ende i en fiasko, som kun vil gøre situationen værre. Lav i stedet nogle mindre aktiviteter, som I har gejsten til, og som er mulige for jer at gennemføre. Hellere en lille, sikker succes end en stor fiasko. I kan sagtens fejre de enkelte dele af et større arrangement. Er I f.eks. ved at planlægge en skolefest, så fejr jeres succes, når I har styr på programmet og lokaler, når I får musikken på plads, og når I har fået informeret alle klasserne om arrangementet. Med små, sikre succeser oplever hele elevrådet at gøre en forskel, og de kan blive rost og få anerkendelse af andre. Og husk altid, at eleverne skal have det sjovt, mens de laver aktiviteten. Det sidste hovedværktøj er inspirer. Inspirer Som coach for elevrådet er det uhyre vigtigt, at du inspirerer eleverne. Med det mener vi, at du skal give elevrådet lyst til at tage initiativ, til at finde på nye idéer og til at sætte projekter i gang. Det er dem, der skal gøre arbejdet, men du skal vise dem vejen og give dem de rette redskaber til at nå i mål. Den følgende model illustrerer, hvilke ting der skal være til stede, inden et elevråd bliver et sandt inspireret elevråd. Til højre er de forskellige punkter på vejen frem mod et sandt inspireret elevråd uddybet. Tryghed: I et elevråd er en tryg start det vigtigste. Hvis der først er skabt tryghed i elevrådet, så er det lige meget, hvor gamle eleverne er, og om deres bedste ven også er med i elevrådet. Trygheden er grundlaget for, at eleverne tør give deres mening til kende, uanset om de går i 3. eller 9. klasse. Tryghed og sammenhold hænger uløseligt sammen derfor kan mange af de idéer, vi nævner til at skabe sammenhold, også kunne benyttes til at skabe tryghed. Viden: Når eleverne er trygge nok til at sige, hvad de tænker, er næste trin at give dem en masse viden om elevrådsarbejde. På den måde sætter du en slags ramme for ideerne. Rammer skal ikke forstås på den måde, at eleverne ikke må tænke stort eller ud af boksen. Det skal forstås sådan, at rammer er en fælles forståelse, som arbejdet tager udgangspunkt i. Manglende rammer giver ofte ufokuseret arbejde og er svært at have med at gøre specielt hvis man ikke har meget erfaring som elevrådsaktiv. Giv derfor elevrådet en masse viden om elevrådsarbejde og om deres muligheder, så eleverne har en klar forståelse for, hvad deres arbejde går ud på, og hvilke mål de kan sætte sig. Se også punktet oplys. Bevidstgørelse: Med tryghed og viden følger bevidstgørelsen. Eleverne får efterhånden en dybere forståelse af situationen på skolen, og af at de som elevråd har en rolle at spille. Måske er der problemer med mobning mellem 26

27 forskellige årgange på skolen? Måske er det sociale miljø dårligt? Eller måske har eleverne bare lyst til, at der kommer aktiviteter, som de kan engagere sig i? Bevidstgørelsen over elevernes situation er grundlag for, at elevrådet kan begynde at tænke i løsninger. Løsninger: Når eleverne er klar over, hvor der er brug for en indsats, er de parat til at tænke løsningsorienteret. Nu kan eleverne begynde at komme med bud på, hvordan de forskellige problemer kan løses. Hvordan bekæmper vi mobning, hvordan gør vi det sociale miljø bedre, og hvordan kan vi lave nye aktiviteter for eleverne? Inspiration: Det er nu muligt at få sand inspiration til arbejdet til at komme med konkrete ideer til løsninger på konkrete udfordringer for netop deres skole og situation. Skal I holde en debatdag, skal der laves legepatrulje, skal der arrangeres værksteder efter skoletid? Elevrådets formål Elevrådet er elevernes talerør. Elevrådets vigtigste formål er at repræsentere elevernes mening og at repræsentere eleverne som en samlet gruppe overfor lærerne, skoleledelsen og skolebestyrelsen. Elevrådet er derfor en vigtig del af elevernes mulighed for at få indflydelse på deres hverdag. Det er derfor vigtigt, at den enkelte elevrådsrepræsentant husker, at han eller hun som repræsentant i elevrådet skal tale på vegne af sin klasse og overfor ledelsen og skolebestyrelsen skal tale på vegne af alle elever på skolen. Elevrådet er med til at bestemme ting, f.eks. ved også at have repræsentanter i skolebestyrelsen. Ifølge elevrådsbekendtgørelsens 3, stk. 2 skal elevrådet udpege repræsentanter til alle råd, udvalg, arbejdsgrupper og lign., som skolen har nedsat, og som behandler spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed. Eleverne skal derfor være med til at træffe beslutninger på områder, der har indflydelse på deres hverdag og skolegang. I de næste mange afsnit vil vi behandle forskellige situationer og problemstillinger, du som kontaktlærer højst sandsynligt vil støde på i dit arbejde med elevrådet. Ved hvert afsnit vil vi give bud på løsninger og inputs til, hvordan du kan gribe situationen an. Det gælder blandt andet skolebestyrelsen, men også et organ som sikkerhedsgruppen på skolen, hvor undervisningsmiljø er på dagsordenen. Se mere om det i afsnit levrådet er et selvstændigt råd og kan selv afgøre, hvad det vil beskæftige sig med og hvordan. De tre byggesten sammenhold, synlighed og sharing samt vores fire hovedværktøjer oplys, støt, motiver og inspirer vil gå igen gennem alle afsnittene på forskellige vis og i forskelligt omfang. Selvfølgelig kan udenforstående komme med idéer og inputs og opfordre elevrådet til at arbejde med specifikke sager, men i sidste ende er det elevrådet, der selv bestemmer. 27

28 2.3.3 Valg til elevrådet Når elevrådet skal startes op efter sommerferien, skal du have fat på nogle gode elever, som har lyst til at stille op og til at være en del af elevrådsarbejdet. Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan eleverne stiller op, om de ved noget om elevrådet i forvejen, eller hvordan valget forløber. Der er flere måder at lave et valg på, og der er ikke én måde, som altid er den bedste at benytte. Alle skoler er forskellige, og forskellige metoder virker på forskellige skoler. I det følgende giver vi dog alligevel et bud på nogle enkle tommelfingerregler og principper, som kan bruges til at organisere og forestå et valg til elevrådet. Promover elevrådet Som det første bør I uanset den specifikke valgmodel lave reklame for elevrådet og fortælle om valget rundt i alle klasser på forhånd. En sådan klasseturné skal benyttes til at fortælle om elevrådsarbejdet, hvorfor det er vigtigt, hvad man kan få indflydelse på, og hvilke muligheder man har for at sætte gang i aktiviteter. Med en rundtur i klasserne får I samtidig brandet elevrådet og synliggjort det, hvilket kan gøre det tiltrækkende for flere elever at engagere sig i arbejdet. Klasseturnéen medfører også den mulighed, at man kan opstille en række forventninger til elevrådsarbejdet på forhånd. På den måde ved alle elever, hvad de siger ja til ved at stille op. Formålet med disse forventninger er selvfølgelig ikke at skræmme nogen væk, men snarere at give et klart billede af at man kun skal stille op, hvis man har lyst til at gøre en indsats og har tænkt sig at være engageret. Hvem skal så tage rundt til klasserne? Det optimale er, at det er en gruppe elever fra det tidligere års elevråd, som tager rundt og taler med klasserne. Det virker klart stærkest, når det er eleverne selv, som fortæller om arbejdet. Hvis det ikke er muligt, eller hvis elevrådsmedlemmerne ikke har lyst, så er det også en opgave, du som kontaktlærer kan tage på dig. Hvis du gør det, er det dog vigtigt, at du præsenterer forventninger til nye elevrådsmedlemmer som elevrådets egne forventninger. De skal være formuleret af elevrådet og ikke for det og det skal du gøre klart rundt i klasserne. På store skoler kan det være en udfordring at komme rundt i alle klasser af den simple årsag, at det vil tage mange timer at nå rundt til alle. Det er dog bedre at komme rundt til en del af klasserne end slet ikke at komme rundt. Sidste års elevråd kan op til valget lave plakater om elevrådet eller lave små hilsner over samtaleanlægget, som hele skolen kan se og høre. På den måde vil de andre elever løbende blive informeret om det forestående valg, og elevrådet og dets muligheder synliggøres. Uanset hvilken metode, I benytter jer af, skal de andre lærere på skolen være informeret om det - en seddel på lærerværelset kan gøre det. Måske har nogle lærere oven i købet lyst til at give en hånd med. Popularitetskonkurrencen Nogle steder er valg til elevrådet blevet en popularitetskonkurrence, som desværre kan medføre, at mange dygtige og motiverede elever aldrig får chancen for at være med, fordi Frederik gerne vil demonstrere 28

29 sin popularitet og for 4. år i træk bliver valgt ind, selvom han egentlig ikke gider være med. Denne problematik opstår som oftest, fordi mange elever ikke ved, at elevrådet er (bør være) en samling elever, som uanset hvor dygtige de er er motiverede og gerne vil gøre en indsats. Mange elever tror måske derimod, at elevrådet bare er et sted, hvor man snakker om manglende koste i klasserne. Starter man elevrådsvalget med en forventningsafklaring (f.eks. i forbindelse med en klasseturné) vil eleverne automatisk finde ud af, om det er noget for dem. På den måde vil den populære Frederik vide, hvad der vil blive krævet af ham som elevrådsrepræsentant og har han reelt ikke lyst til at arbejde for sagen, men kan mærke at alle de andre vil forvente noget af ham, vil han højst sandsynligt genoverveje sin opstilling. Valgmodel En tredje udfordring er, hvor mange elevrådsmedlemmer, der skal vælges, og hvordan de skal vælges. Den model, man holder valg efter, har nemlig ganske store konsekvenser for hvilke typer elever, der bliver valgt. På langt de fleste skoler vælges 1-2 repræsentanter fra hver klasse. Det sikrer, at alle klasser er repræsenteret i elevrådet, og dermed at alle klasser ved, hvad der foregår. Ulempen er dog som før nævnt, at det kan medføre repræsentanter, som egentlig ikke ønsker at være en del af elevrådet. Derfor foreslår vi, at I holder det som en mulighed for klasserne at vælge et vist antal repræsentanter. Men lad være med at tvinge eleverne med. Hvis der i en klasse ikke er nogen, som har lyst til elevrådsarbejdet, så skal det stå klassen frit for ikke at vælge repræsentanter. I forhold til elevrådsvalget skal man være opmærksom på 4, stk. 2 i elevrådsbekendtgørelsen (se side 83). Af den paragraf fremgår det, at elevrådsmedlemmer vælges på et årligt elevmøde. Denne metode giver mulighed for nogle kreative sammensætninger af valgets forløb. Dette elevmøde kan tolkes som værende et fælles stormøde, hvor hele skolen samles for at vælge et elevråd, som klassemøder, hvor eleverne i de enkelte klasser indenfor et givent tidsrum skal vælge deres repræsentanter, eller på en helt tredje eller fjerde måde, som I kan definere nærmere i det enkelte elevråds vedtægter. Man kan til elevrådsvalget f.eks. lade sig inspirere af en valgkamp til Folketinget. Her kan eleverne lave plakater, flyers, holde valgtaler og lave kampagnehold. Denne metode er god på store skoler, hvor eleverne ikke snakker sammen med alle på deres årgang. Metoden med en valgkamp er også god til større elever, som har mod på at stille sig op og snakke for en større forsamling. Er det det gamle elevråd, som står for valget, kan de lave stemmebokse, arrangere taler eller paneldebatter i skolegården, lave partier og lade eleverne vælge sig ind på markante holdninger. Elevmøde-modellen kan også åbne for en anden mulighed. På elevmødet fortæller nogle elever fra sidste års elevråd om elevrådet. De starter mere overfladisk og bevæger sig i etaper dybere ned i elevrådets arbejde. Hver gang de holder en pause, kan de elever, som ikke længere synes, at det er noget for dem, gå ud af salen, og I sidder efter et par runder tilbage med de elever, som virkelig gerne vil være en del af arbejdet. 29

30 Fordelen ved denne metode er, at I kan få nogle super engagerede elever valgt ind, som ved, hvad der venter dem, og er klar på deres opgave. Risikoen er, at der ikke sidder nogen tilbage til sidst, eller at der omvendt sidder alt for mange tilbage. I kan også vælge, at elevrådet skal bestå af en-to personer pr. årgang eller x antal personer fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. På den måde bliver sandsynligheden for, at nogen sidder med uden reelt at have lyst til det mindre. Ved disse to sidste modeller vil elevrådet repræsentere eleverne som en helhed, og ikke den enkelte klasse. Der er derfor ikke længere den direkte kontakt mellem elevrådet og de enkelte repræsentanters klasser, og I skal derfor ved disse modeller overveje, hvordan klasserne får løbende information om elevrådets arbejde. Den valgmodel, I vælger, skal naturligvis vedtages som en del af elevrådets vedtægter (se forslag til standardvedtægter side 95). Hvornår Ifølge elevrådsbekendtgørelsens 2, stk. 3 skal valg til elevråd være sket inden udgangen af oktober. Dermed sikres, at elevrådsarbejdet kan komme i gang forholdsvist hurtigt efter skoleårets start.det normale er, at holde valg efter skolerne er startet op efter sommerferien. Vil I på jeres skole sikre en så hurtig opstart af elevrådet som muligt, kan I eventuelt overveje at afholde valg til næste skoleårs elevråd inden sommerferiens start. Vælger I at gøre det, har det de fordele, at det gamle elevråd kan overlevere deres viden til det nye elevråd, og I kan komme i gang lige efter sommerferien med jeres arbejde. Dog skal I være opmærksomme på, at få jer rystet godt sammen inden sommerferien så repræsentanterne føler et sammenhold og glæder sig til at komme tilbage til gruppen efter sommerferien. Og ligedan efter sommerferien. Få eleverne rystet godt sammen igen, da der går noget tid, hvor eleverne kan glemme elevrådet og måske miste lidt af gejsten igen. At stemme Når I stemmer til elevrådet, er der som regel nogle elever, som får mange stemmer, og nogle, som næsten ikke får nogen. For de sidstnævnte elever skal du være opmærksom på, at de også får en god oplevelse ud af det. Vi anbefaler, at afstemningen altid er lukket. Det vil sige, at elevernes stemme er hemmelig. De kan stemme på en lille lap papir eller en opstillingsliste, men håndsoprækning er ikke optimal. Når valget har fundet sted, skal resultatet også være hemmeligt. Eleverne skal ikke have at vide, hvem der fik hvor mange stemmer, men kun have det endelige resultat. Der er nemlig ingen grund til at give de elever, som har fået få stemmer, en følelse af nederlag Elevrådets struktur Elevråd er forskellige fra skole til skole. På nogle skoler har man ét samlet elevråd, mens man andre steder har valgt at have flere elevråd, f.eks. et lille fra klasse og et stort fra klasse. Begge dele har fordele og ulemper, og hvordan I vælger at gøre det på jeres skole, er op til jer. Har I ét samlet elevråd, skal du som kontaktlærer være opmærksom på, at eleverne fra de små klasser også inddrages, 30

31 mens du som kontaktlærer på en skole med flere elevråd skal huske at koordinere arbejdet imellem elevrådene, og at de skal kommunikere jævnligt med hinanden. Der er flere måder at sammensætte et elevråd på. I elevrådsbekendtgørelsen 5 står der følgende: Elevrådet fastsætter selv sin forretningsorden og udpeger selv sin formand. Først vælges et elevråd, og derefter vælger elevrådet i fællesskab, hvem der skal være formand, næstformand, sekretær og kasser. I kan også vælge at have fælles ledelse i elevrådet. Her er der ikke nogen formand eller næstformand måske er det stadigvæk nødvendigt med en koordineringsansvarlig. Med en sådan sammensætning sikrer I, at alle elevrådsmedlemmer er med i beslutningstagningen. Videre kan I vælge at give alle medlemmer en titel. Det kan f.eks. være som ansvarlig for et arbejdsområde i elevrådet eller som tovholder for en delopgave i et projekt. Det kan være formandens og næstformandens opgave at stå for fordelingen, det kan være den projektansvarlige, som skal dele folk ud på de forskellige opgaver i forbindelse med specifikt arrangementet, eller folk kan selv vælge sig ind på de forskellige opgaver. På selve elevrådsmøderne kan I også give eleverne ansvarsområder. Der er måske én, der skal lave et sjovt referat, og én, som er ordstyrer. Det er generelt en god idé at give alle elever en ting, som de står for. Det giver dem ejerskab for området, og det motiverer, når deres opgave lykkes. Det er vigtigt at pointere overfor eleverne, at alle opgaver på hver sin måde har sin vigtighed, og at de skal vælge den opgave, som de synes, vil være sjov eller lærerig De typiske elevrådsaktive Selvom hvert elevråd har sin egen kultur og måde at fungere på, så er det tydeligt, at mange af de samme typer af elever går igen. Det giver nogle af de samme udfordringer for alle kontaktlærere. Derfor har vi i dette afsnit samlet en række gode råd til, hvordan du håndterer de typer, man typisk finder i et elevråd. I beskrivelsen er der foretaget store generaliseringer, men vi er alligevel overbeviste om, at du vil kunne genkende de fleste af disse typer i dit eget elevråd. Idémageren Idémageren er med i elevrådet, fordi han gerne vil lave nogle sjove arrangementer på skolen. Idémageren skal altså have lov til finde på en masse sjove idéer, som elevrådet kan udføre. Han kan få gode idéer til alternative måder at skabe synlighed om elevrådet på. Eller han kan arrangere et alternativt elevrådsmøde. Det giver idémageren motivation og gejst. Husk at minde eleven om, at der også skal være plads til de andre elevers idéer, og pas på at det ikke kun er de vildeste idéer, der får plads. Festaben Festaben er med i elevrådet, fordi hans venner er det, og fordi han gerne vil være en del af fællesskabet. For festaben er det vigtigt, at elevrådet er mere end bare et møde om måneden, hvor der besluttes nogle ting til næste gang. For festaben er det vigtigt, at elevrådet danner en social omgangskreds, som har en tryg og hyggelig atmosfære. Sørg derfor for, at der altid er nogle sociale punkter på elevrådsmøderne eller prøv at opfordre eleverne til på skift at stå for et anderledes 31

32 indslag på møderne. Festaben kan nemt blive ukoncentreret, hvis der ikke er pauser eller andre former for pusterum i møderne. Hold derfor små pauser med sjove indslag (se side 107) eller hold festaben aktiveret med ting, han synes er spændende. Festaben er god at have med i et elevråd, fordi han formår at skabe en stemning. Synes han, det er fedt at være med, kan han skabe en fælles følelse af, at det er sjovt at være med. Festaben kan derfor være rigtig god til at skabe et godt sammenhold i gruppen. Resultat-skaberen Resultat-skaberen er den topmotiverede og meget ambitiøse elev, som er kommet ind i elevrådet for at skabe forandring på skolen. Det er den elev, som kræver et seriøst møde, hvor der bliver taget beslutninger og sat ting i gang, og som ikke nødvendigvis har brug for mange pauser og lege. Resultat-skaberen vil gerne have anerkendelse for sit arbejde og kan godt blive rastløs, hvis han ikke føler, han får udfordringer nok. Det kan derfor være en idé at give resultat-skaberen nogle særligt udfordrende opgaver. Du kan f.eks. give eleven ansvaret for at måle gejsten i elevrådet ved at skulle lave et spørgeskema og analysere resultaterne. Vær opmærksom på, at resultat-skaberen ikke kommer til at dominere for meget og tage alt ansvaret på sig på bekostning af de andre. Som vi allerede har gennemgået er sharing vigtig for at få succes med elevrådsarbejdet. Udfordringen i at håndtere resultat-skaberen er at få den store arbejdsiver til at komme hele elevrådet til gavn. Arbejd derfor med, hvordan disse elever kan være koordinatorer for arbejdet, og hvordan de kan uddelegere og følge op på opgaver. Pjækkeren / den umotiverede Nogle elever ser desværre elevrådet som en undskyldning til at slippe for noget, de ikke gider. Det kan f.eks. skyldes, at eleverne er der af årsagen: Vi skulle alligevel have tysk, og det gad jeg ikke. Andre sidder i elevrådet mod deres vilje. Er der krav om minimum to repræsentanter fra hver klasse, og ingen i en klasse ønskede at sidde i elevrådet, vil der være to fra den pågældende klasse, der er blevet valgt mod deres vilje og tvunget til at være elevrådsmedlem. Hverken pjækkeren eller den umotiverede har reelt taget et aktivt valg om at være elevrådsmedlem, og de ønsker sjældent at lægge en masse arbejde ind i det. Det kan være meget ødelæggende for arbejdet og motivationen i elevrådet. Det er en stor opgave at få disse elever engageret i arbejdet, men det kan lade sig gøre. Det gælder 32

33 Den lille elev De yngste elever udgør en særlig udfordring i elevrådsarbejdet. Måske tør den lille elev ikke sige noget, fordi der sidder en stor elev ved siden af, som snakker meget og bruger meget lange ord. Måske har han oplevet at blive grint af, da han kom med et forslag, som ikke passede ind i debatten. Og måske har han svært ved at se, hvad der er realistisk at kunne gennemføre for elevrådet. om at få bragt elevernes interesser i spil. Hvis der er tale om drenge, som går meget op i fodbold, så kan det være, at de skal arrangere en fodboldturnering på skolen eller planlægge en tur ud at se det lokale fodboldholds næste kamp. Har I i fællesskab stillet nogle klare forventninger op til hinanden, kan I også holde hinanden op på dem. Hvis en eller flere elever gentagne gange bryder disse forventninger og ikke er indstillet på at ændre opførsel, så er der også grundlag for at udelukke dem fra elevrådsarbejdet. Inden du tænker, at det er en udemokratisk metode at benytte, så spørg dig selv, hvor demokratisk det er, at få elever skal ødelægge det for de mange? Desværre har pjækkere og de umotiverede alt for ofte fået for meget spillerum i elevrådsarbejdet og ødelagt det for de andre. Det skaber ikke succesfuldt elevrådsarbejde, og derfor er det bedre at udelukke enkelte elever, som alligevel ikke gider. De små elever kan godt være bange for de større elever, bare fordi de er større. Det er derfor meget vigtigt, at eleverne lærer hinanden at kende på tværs af årgange, og at der er et godt sammenhold. De yngre elevers forståelse for realistiske ønsker kan også være en udfordring. Måske er der en, som foreslår, at der skal laves en ny fodboldbane og gerne i skolegården i stedet for ude på græsarealerne. Her kan du som kontaktlærer være fristet til straks at afskrive idéen, fordi der ikke er penge til det. I stedet skal du gribe idéen og arbejde videre med den. Spørg eleven, hvorfor han gerne vil have en fodboldbane i skolegården. Det er måske fordi, nettet i målene er gået i stykker, banderne giver splinter, eller fordi han ikke kan komme ned til græsarealerne, da der altid er en masse store drenge, som ikke vil lade de små være med. På den måde får du fokus på elevens behov og ønsker, og det er dem, der kan arbejdes videre med. På den måde ser du måske nogle kriterier, som sagtens kan blive indfriet, hvis bare der f.eks. bliver købt nogle nye net. Hvis elevrådet udelukkende består af små elever, er det meget vigtigt, at du gør 33

34 møderne forståelige og sjove. Yngre elever vil meget gerne være med, men her skal du hele tiden have kontakt med eleverne, mens jobbet bliver udført. Brug lege til at illustrere ting med. Gør mere abstrakte ting konkrete med eksempler fra deres egen hverdag, som de kan sammenligne med. Snak om ting, som ligger dem meget nært skal gyngerne laves om, så foreslå ledelsen, at de spørger eleverne, hvordan de nye gynger skal se ud. Overvej, hvor store opgaver det lille elevråd kan tage på sig, og tænk i sikre succeser. Lav mindre arrangementer eller giv dem små opgaver i forbindelse med skolearrangementer, som de så har ansvaret for Hold spændende elevrådsmøder Hvor mange elevrådsmøder skal vi holde? Hvor lang tid skal et møde vare? Hvordan gør vi møderne spændende? Vores erfaring er, at rigtig mange spørgsmål melder sig i forbindelse med elevrådsmøder. I dette underafsnit vil vi derfor gennemgå, hvordan man kan afholde nogle spændende og givtige elevrådsmøder. Hvor mange og hvor længe? Elevrådsmøder er omdrejningspunktet for langt de fleste elevråd. Elevrådsmøder er vigtige, fordi det er her eleverne kan træffe beslutning om, hvad de mener, og fordi det er på møderne, elevrådet kan planlægge sine aktiviteter. DSE anbefaler, at der altid skal træffes beslutninger og planlægges aktiviteter på elevrådsmøderne. Selvom møderne er vigtige, må de ikke blive altoverskyggende. Afhold kun møder, når det giver mening. Hvis der reelt ikke er et behov for det næste planlagte møde, så bør I aflyse det. Som en tommelfingerregel kan I planlægge efter at afholde elevrådsmøde én gang i måneden. Sædvanligvis passer det med, at der er indhold nok til at afholde et godt møde. Husk, at dette er vejledende. Hvis elevrådet er ved at planlægge en stor aktivitet, kan det være, at der skal holdes elevrådsmøde en gang om ugen i tiden op til aktiviteten. Omvendt kan der også være perioder, hvor der ikke sker så meget, og hvor der måske kun er behov for elevrådsmøde hver anden måned. Start året med at lave en kalender over alle skoleårets elevrådsmøder. Så kan I sikre, at møderne ligger på forskellige hverdage, så eleverne fra 8.b ikke altid skal gå fra geografi, eller I kan lægge dem fast på det tidspunkt, hvor det generer andre ting mindst muligt. Videre kan I allerede her reservere lokaler til jeres møder. Kalenderen deles ud til alle elevrådsmedlemmer og hænges op både i klasselokalerne og på lærerværelset. På den måde ved alle, hvornår der er det næste møde. I kalenderen kan I også plotte ind, hvornår der er allerede planlagte aktiviteter, som elevrådet er ansvarlige for. Det kan være den årlige skolefest eller måske en sportsdag. Op til disse arrangementer kan I afsætte tid til et ekstra møde eller to i kalenderen. Dermed har alle medlemmer på forhånd reserveret tiden som udgangspunkt, og skulle I få brug for at mødes en ekstra gang, er det på denne måde nemmere at planlægge. 34

35 Når I laver kalenderen, er det en god idé at tage højde for, hvornår skolebestyrelsesmøderne ligger. Eleverne på skolen har ret til at have to repræsentanter i skolebestyrelsen (se folkeskolelovens 42 i afsnit 6.1 side 77). Hvis I sørger for at lægge elevrådsmøderne på tidspunkter, hvor dagsordenen til skolebestyrelsesmøderne er kommet, men inden mødet er afholdt, så kan elevrådet nå at diskutere de vigtigste sager, inden de kommer til skolebestyrelsesmødet. Det vil klæde repræsentanterne rigtig godt på. Det typiske elevrådsmøde bør vare 1½ time. På elevrådsmødet bør I både bruge tid på orientere om, hvad der er sket siden sidst, på at træffe beslutninger og på at planlægge aktiviteter. Sørg for, at der minimum bliver brugt 30 minutter på aktivitetsplanlægning hver gang. Det sikrer, at diskussionerne i elevrådet ikke tager længere end højst nødvendigt, og at der kommer et stærkt fokus på at få lavet nogle gode, spændende aktiviteter, som ofte er det, eleverne synes, er mest spændende, og derfor det, der skaber mest gejst. Videre kan det være med til at inddrage alle aktivt på hvert eneste møde, ligesom I er garanteret et output af alle møder. Dagsorden Det er utrolig vigtigt med en god og indbydende dagsorden. En uinspirerende og ustruktureret dagsorden kan nærmest dræbe lysten til mødet på forhånd. En god dagsorden bør for det første give et overskueligt og fyldestgørende billede af, hvad der skal ske på elevrådsmødet. For det andet bør den være tidsstyret, så I når alle punkter. For det tredje bør hvert punkt have et klart defineret mål hvad skal vi opnå med punktet? Endelig skal den selvfølgelig være flot sat op, så den virker imødekommende og spændende. Indholdet i dagsordenen varierer fra gang til gang og fra skole til skole. Typiske punkter er: Nyt fra klasserne, nyt fra skolebestyrelsen, status på kommende aktivitet samt debat og vedtagelse af elevholdning til indkomne forslag. På kl.skoleelever.dk har vi lavet et forslag til, hvordan en dagsorden kan se ud. Den kan du downloade og bruge som skabelon til elevrådet. Husk altid at have en ordstyrer, så debatten kan flyde struktureret. Tag ikke rollen som ordstyrer på dig, og overvej om det er en opgave, som formanden eller næstformanden skal tage på sig. Eller måske skal det endda være en helt tredje elev? Fællesskab og sjov I DSE har vi gode erfaringer med at sætte lidt tid af til leg og sjov. En kort time-out kan være en god investering, da det ofte giver mødeaktiviteten et ekstra løft. Efter en leg kan folk ikke lade være med at smile, og der er en god stemning i lokalet. Alle har fået et nyt skud energi, og man kan nu gå i gang med at diskutere et nyt punkt på dagordenen. Legene giver også et godt fællesskab og sammenhold. Når man laver små, sjove ting og griner sammen, knytter man sig også tættere til hinanden. I starten af året skal I måske fokusere ekstra meget på navnelege og samarbejdsøvelser, så eleverne lærer hinanden at kende, og ellers kan I bare bruge de lege, som elevrådet synes er sjove. Sidst i kapitel 7 og på kl.skoleelever.dk har vi samlet en masse forskellige lege og 35

36 Brain-Breaks, som du kan lave med dit elevråd på hjemmesiden med tilhørende videoer, så I kan se, hvordan de skal udføres. Brain-Breaks er små opkvikkende øvelser, der aktiverer hjernen på ny. De tager alle meget kort tid at gennemføre, og kræver sjældent nogle ressourcer. Derfor er de meget lette at hive frem alt efter behov. Mødelokalet Elevrådet har ret til at få stillet et egnet lokale til rådighed til sine elevrådsmøder, se elevrådsbekendtgørelsens 7 (se afsnit 6.2 side 83). På mange skoler foregår det på den måde, at eleverne kan bruge et ledigt klasselokale. I bør fra gang til gang overveje bordopstillingen og indretningen i lokalet ud fra hvilken type af møde, I skal holde. De fysiske rammer betyder nemlig meget for, hvordan elevrådets møder og arbejde fungerer. Der er stor forskel på hvilken bordopstilling, der giver mening til et almindeligt elevrådsmøde, til et brainstormmøde eller til et møde for en arbejdsgruppe i elevrådet. Forud for møderne kan du tage en snak med formanden og næstformanden om bordopstillingen i lokalet og aftale, hvad der vil passe bedst til det pågældende møde. Husk altid at aflevere lokalet, som I modtog det. I det følgende præsenterer vi forskellige måder at indrette elevrådslokalet på, og hvad de forskellige bordopstillinger har af fordele og ulemper. På rad og række En meget typisk bordopsætning, som man ser det i mange normale klasselokaler. Denne opstilling egner sig ikke specielt godt til elevrådsarbejde. Eleverne sidder sammen to og to og har ikke mulighed for at snakke sammen i større grupper. Ofte sætter man sig også sammen med én man kender, og gruppen bliver mere opdelt og isoleret i mindre grupperinger. Faren er også, at der automatisk er én (ofte dig eller formanden), som stiller sig ved tavlen for at styre mødet, og derved opnår en autoritet. Det skaber hurtigt en stemning af, at der er en, der har mere ret end de andre, og at resten af elevrådet skal lære noget af den autoritetshavende. Det er ikke fordelagtigt, når man skal have hele elevrådet inddraget i diskussionerne og i arbejdet. Opstillingen kan fungere i forbindelse med aktivitetsplanlægning og mindre arbejdsgruppemøder. Her samles de personer, der har at gøre med de enkelte elementer af aktiviteten rundt om et enkelt bord og diskuterer og planlægger deres del af aktiviteten. Hesteskoen En meget klassisk måde at lave en bordopstilling, hvor alle stadig kan se hinanden. Ved denne opstilling vil der dog stadig være en person, som kan fremstå som autoritetshavende ved at stille sig i åbningen af hesteskoen. Hesteskoen fungerer godt, hvis der er nogen, som skal fremlægge noget og derefter svare på spørgsmål fra salen, da det giver plads til begge dele. Langbordet Det kan i mange tilfælde være en god idé at sætte bordene sammen til ét langt bord, som alle kan sidde rundt om. Fordelen ved opstillingen er, at alle sidder sammen, og alle kan se hinanden. Vær dog 36

37 opmærksom på, at bordet kan virke som en afskærmning mellem eleverne. Eleverne føler sig måske ikke i kontakt med personer, som sidder i den anden side af det store bord. Opstillingen kan også være bremsende i debatten. Ofte sætter eleverne sig sammen med dem, de kender, og de ender derfor nemt i små grupperinger rundt om bordet. Det kan betyde, at diskussionen måske kun kommer til at foregå i den ene ende af bordet, hvor de store elever sidder. Cirklen Sæt stolene i en cirkel, uden borde eller andre ting i midten. Denne opstilling giver en god gruppedynamik og er en af de mest velfungerende, hvis debatten er i centrum for mødet. Alle i gruppen kan se hinanden i øjnene, og en debat vil nemmere gå rundt i gruppen, i stedet for at holde sig til et enkelt hjørne eller en enkelt gruppering af et langbord. Der bliver talt ud i rummet, når man siger noget, og alle har mulighed for at høre, hvad der bliver sagt. Med denne bordopstilling er der også god mulighed for at bruge gulvet til øvelser, pauselege eller samarbejdsøvelser. Er elevrådet meget nyt eller meget generte, kan det måske for nogen være lidt grænseoverskridende, at der ikke er et bord at gemme sig bag. Er det meningen, at eleverne skal skrive ned, må I overveje, om det er vigtigt nok til, at I vil sætte eleverne bag borde igen. Uden borde og stole Hvis der er tale om et brainstormmøde, hvor der skal masser af gode idéer på banen, kan I gå udenfor og holde mødet på græsplænen, 37

38 eller I kan fjerne alle borde og stole i lokalet og i stedet fylde det med fatboys, tæpper og pudder. Så gør I elevrådslokalet hyggeligt og skaber en mere afslappet stemning, som er godt, når man skal finde på gode idéer. Udenfor skolen I kan også holde elevrådsmøderne alternative steder. Hvis skolen ligger i nærheden af en café, så kan I holde møde her, eller I kan tage en tur i den nærliggende park. Det afhænger dog af målet med mødet, om denne metode er udbytterig. Men ved et møde i en mindre arbejdsgruppe, hvor de forskellige elementer i en kommende aktivitet skal gennemgås og fordeles ud mellem medlemmerne, kan det fungere fint. Kontaktlærerens rolle Det kan godt være svært at vide, hvad der skal ske på et elevrådsmøde, hvis man ikke er en del af elevernes hverdag. Du ved ikke, hvad eleverne oplever, og derfor bør du heller ikke selv stå for at lave hverken dagsorden, mødeindkaldelse, årskalender eller referat alene. Eleverne kan på skift stå for at ordne ting som dagsorden, mødeindkaldelse, lokalebooking, bilag og referater. Disse ting kan sagtens blive gjort på en ny og spændende måde. I stedet for et kedeligt referat i Word, kan de lave en video, som de kan lægge op på elevrådets hjemmeside eller Facebook-side, eller de kan få nogle tegneglade elever til at lave en tegneserie, som kan blive hængt op på opslagstavlen i aulaen.på selve elevrådsmøderne skal du helst fylde så lidt som muligt. Hvis eleverne selv kan styre mødet på en fornuftig måde, så alle er med, er det langt at foretrække. Som kontaktlærer kan du dog hjælpe ved at bryde ind, hvis mødet er ved at komme ud af kontrol, eller hvis der er behov for et godt råd. Husk, at det er eleverne, det handler om, og det er elevrådet, der selv skal træffe beslutningerne. Derfor må du ikke fremlægge dine synspunkter som endelige sandheder, eleverne skal følge. Du skal til gengæld sikre, at eleverne får gennemtænkt alle konsekvenser af en mulig beslutning, og at en debat ikke foregår med udgangspunkt i faktuelle fejl. Undgå fysisk at sætte dig selv udenfor resten af gruppen. Sætter du dig på et bord bagerst i lokalet, vil du meget nemt komme til at fremstå som den, der kun taler, når der er noget, der ikke kan lade sig gøre. Sæt dig i stedet imellem eleverne, og gerne væk fra formanden og ordstyreren på mødet, da du derved kommer til at virke mere som en af eleverne Sådan planlægger elevrådet aktiviteter Aktiviteterne for et elevråd er vigtige og bør være et af omdrejningspunkterne for arbejdet. Det er aktiviteterne, som gør det sjovt at være aktiv i elevrådet, og det er aktiviteterne, som giver følelsen af, at man gør en forskel på skolen. Derfor er det også vigtigt at være klar over, hvordan I gennemfører succesfulde aktiviteter. I dette afsnit gennemgår vi syv faser, der går igen ved alle aktiviteter: brainstorm, udvælgelse af idéer, planlægning, forberedelse, promovering, afholdelse og evaluering. Til sidst gennemgår vi også din rolle, når der skal planlægges og udføres aktiviteter. 38

39 1. fase: Brainstorm Enkelte gange har man den gode idé til en aktivitet allerede fra start, men andre gange (faktisk ret ofte) er der behov for en brainstorm, hvor elevrådet får generet en masse idéer til mulige aktiviteter. I denne fase gælder det om at få så mange idéer på banen som muligt. Rigtig mange ting er mulige, og det er i høj grad kun fantasien, der sætter grænser. Ingen idéer uanset hvor vanvittige de lyder må afvises i denne fase. Ordene nej og det kan ikke lade sig gøre må ikke benyttes under en brainstorm. For at sikre en succesfuld brainstorm er det afgørende, at I husker to ting: For det første skal I altid sætte et mål for brainstormen. Ellers spilder I hurtigt jeres tid, og der kommer ikke noget konkret ud af det. F.eks. kan et mål være, at elevrådet har givet tre konkrete forslag til, løsning af en generel problemstilling på skolen. For det andet skal I tilpasse brainstormen til emnet. Herunder giver vi forskellige metoder til, hvordan I kan brainstorme. Prøv gerne flere metoder folk får jo ideer på forskellige måder. Post-its Det er en rigtig god idé at bruge post-its, hvis der skal mange idéer i spil, som kommer lidt rodet. Post-its er nemlig gode til at sætte ting i system efterfølgende. Brug væggene til at få system i de mange post-its. Lav f.eks. nogle spørgsmål eller emner, som kan hænges op på hver sin væg. Nu skal eleverne så gå rundt og sætte deres post-its op, når de får ideer. Prøv at sætte noget musik på, mens de går rundt, og læg mærke til, at ideerne ændrer sig alt efter, hvilket musik du sætter på. Plancher Skriv forskellige spørgsmål midt på hver planche og send dem rundt blandt eleverne. Elevrådsmedlemmerne skal så skrive det første, de kommer til at tænke på, når de ser spørgsmålet, og derefter sende planchen videre til sidemanden. Opslagstavle En opslagstavle er god til længerevarende brainstorms, eller brainstorms til aktiviteter, hvor mange forskellige elementer indgår. Opslagstavler er også gode, hvis I vil sætte billeder og andre sjove ting på. I kan f.eks. lave et såkaldt Idétræ. Dette træ består af et langt stykke papir, hvorpå I skriver stammen af projektet. Her skriver I de behov, som idéen er bygget op om. Metoder til brainstorm Derefter laver I nogle store blade, som kan bestå af flere forskellige måder at gribe behovet an på. Det kan være en ny regel, et arrangement eller et forløb. I bladene skriver I f.eks. ingen rygning ved cykelskurene, hvis det er en ny regel, I vil indføre, eller ikke-ryger workshop for hele overbygningen, hvis det er et arrangement. Som kviste og små grene skriver I idéer til, hvordan I kan arrangere de forskellige ideer på bladene. Landkort Et landkort er en sjov idé, hvis I skal diskutere en placering af et projekt eller en event. Skal I f.eks. diskutere, hvor skolens kræmmermarked skal placeres i forhold til overbygningens debatdag, kan I lægge nogle 39

40 papirer ud på gulvet, som repræsenterer skolens fysiske bygninger og udendørsarealer. Så kan I bevæge jer fysisk rundt i diskussionen af, hvor eventen skal foregå. Walk n talk Dette er en brainstormform, hvor eleverne skal gå rundt sammen to og to. Inden de går ud, får de et meget konkret spørgsmål, som er det eneste, de skal snakke om på deres gåtur. Denne metode er god, hvis elevrådet stadig er rimelig nyt og ikke kender hinanden så godt endnu. Det fjerner nemlig fokus fra den anden person, så man i stedet kan kigge ligeud og snakke godt sammen på den måde. Boldkast Stil jer i en rundkreds og kast en bold rundt mellem jer på skift. Den, der modtager bolden, skal komme med en idé, inden bolden kan sendes videre. Med denne metode kommer alle til at sige noget, og der kommer bevægelse ind i øvelsen. Billeder Skal der laves en brainstorm over en meget konkret problemstilling, kan du prøve at vise billeder for eleverne. De skal ved hvert billede fortælle, hvad de umiddelbart kommer til at tænke på, når de ser billedet. Metoden kan give eleverne en ny måde at se tingene på. Du kan prøve det i forbindelse med et kommende arrangement, hvor I stadig har nogle uløste problemer og udfordringer. Fortæl dem om det overordnede emne (aktiviteten) og vis dem f.eks. et billede af en nøgle. Mange vil her sikkert tænke på hovedbudskabet med jeres aktivitet og køre videre derfra eller nævne den største udfordring, I skal have løst, og bygge videre med idéer til det. Prøv med billeder af skyer, mennesker, et hus, et træ osv. 2. fase: Udvælgelse af idéer Når brainstormfasen er overstået, og der er kommet en masse gode idéer på banen, gælder det om at få sorteret i idéerne og udvalgt den eller de idéer, I vil arbejde videre med. Nogle gange følger udvælgelsen af idéen logisk af brainstormfasen. Den første vanvittige idé har måske udviklet sig til en sjov og anderledes måde at gribe noget an på. Andre gange står I tilbage med flere forskellige idéer, som alle kunne være spændende at gennemføre. Så gælder det om at overveje, hvorvidt de forskellige ting kan lade sig gøre; hvad vil omkostningerne være, kan vi overhovedet magte opgaven, og hvad er tidshorisonten på at skulle gennemføre det? På den måde kan I stille jer selv forskellige spørgsmål, som kan gøre, at I kan vælge nogle idéer fra. Hvis I ender med at have to eller flere lige gode idéer, så overvej om I kan lave flere aktiviteter samtidig, eller om de skal gemmes til senere på året. Hvis elevrådet har et ønske om at arrangere en aktivitet, der kommer til at vedrøre resten af skolen, så er det vigtigt, at I inden I når alt for langt i planlægningen vender ideen med ledelsen. Du og dit elevråd skal fra start få undersøgt, om aktiviteten reel er mulig at gennemføre i forhold til undervisning eller andre allerede planlagte arrangementer, ligesom I skal have ledelsen til at sige god for, at I holder aktiviteten. 40

41 Hvis det ikke er muligt at holde arrangementet, eller der ikke er opbakning til det fra ledelsen, så kan det være spildte kræfter at have planlagt og arbejdet videre med selve arrangementet. Sørg derfor for at undersøge disse ting først. 3. fase: Planlægning Så snart I har udvalgt idéen, gælder det om at få planlagt, hvordan I vil gennemføre aktiviteten. I skal have lavet en plan over alle de opgaver, der skal klares, for at aktiviteten kan blive en succes. Vælg en overordnet ansvarlig en tovholder for hele aktiviteten og fordel ellers ansvaret for de enkelte opgaver på forskellige personer. Hvor mange personer, der skal have opgaver, kommer an på aktivitetens omfang. Ved store aktiviteter kan man sagtens fordele opgaver ud på alle i elevrådet, men ellers giver det ofte mening at lave mindre arbejdsgrupper på fire-seks personer. Ved at lave arbejdsgrupper kan elevrådet desuden arbejde med flere aktiviteter samtidig. Sørg altid for, at der er en klar aftale om, hvad der skal laves, hvornår opgaven skal være klaret, og hvordan der bliver fulgt op på opgaven. For at holde overblik over de enkelte delopgaver, ansvarlige og deadlines har DSE udviklet et aktivitetsskema, som I kan skrive det hele ind i. Aktivitetsskemaet kan findes på kl.skoleelever.dk. Ved at printe aktivitetsskemaet ud og hænge det op på væggen i elevrådslokalet kan alle følge med i de aftaler, der er indgået. Det er også nu, I skal sætte jer nogle helt konkrete målsætninger for aktiviteten. I afsnit kan du læse om SMARTE mål, som vi anbefaler, I bruger. I skal ikke være bange for at inddrage elever udenfor elevrådet i planlægningen og udførelsen af aktiviteterne snarere tværtimod. Jo flere, der kan blive engageret i elevrådets arbejde, jo bedre. Hold et aktivitetsmøde, hvor I inviterer alle, der har lyst på den måde får I engageret mange flere fra skolen i arbejdet, I får synliggjort elevrådet, og elevrådet vil opleve en endnu større succes. 4. fase: Forberedelse Når I har fået fordelt alle opgaverne, gælder det om at gå i gang med selve forberedelsen af aktiviteten. Alle arbejder i denne fase intensivt på deres egne opgaver i den større fælles opgave, selve aktiviteten. Tovholderen for den samlede aktivitet har en vigtig rolle i denne fase nemlig at følge op på de indgåede aftaler, så alle opgaver bliver løst til tiden. Det er dog meget vigtigt, at den ansvarlige ikke føler kontrol over opgaverne og mistillid til de andres arbejde, for så bliver de andre demotiverede og mister lysten til at være med. 5. fase: Promovering I denne fase reklameres der for arrangementet, så der kommer opbakning og deltagere til jeres aktivitet. Vær kreativ, og er der noget, som ikke virker, så være fleksibel og prøv noget nyt alt kan lykkes! Se også de forskellige idéer til at synliggøre elevrådet, som givet på side 10. De vil også kunne bruges i forbindelse med konkrete aktiviteter. Denne fase kan falde sammen med eller indgå i forberedelsesfasen. 6. fase: Afholdelse Nu skal I høste frugterne af alt jeres hårde arbejde. Hvis alt er gået som planlagt i forberedelsesfasen, så bliver aktiviteten forhåbentlig en 41

42 stor succes, og det gælder om at nyde det. Under aktiviteten er det vigtigt, at I husker hinanden på, hvor fedt det er, så I holder gejsten oppe. Det er også vigtigt, så folk ikke går rundt og er nervøse og tænker på alt det, som måske kan gå galt, eller stresser over de ting, som måske ikke gik helt som planlagt. 7. fase: Evaluering Efterfølgende er det vigtigt at få evalueret aktiviteten. Vend tilbage til jeres målsætninger jeres SMARTE mål og se, om I nåede i land. Der vil sikkert både være ting, som er gået godt, og ting, som kunne være gået bedre. Diskuter hvorfor de ting, der gik godt, lykkedes, og omvendt hvorfor de ting, der gik dårligt, ikke lykkedes. Ved at få samlet op og evalueret i fællesskab sikrer I, at alle i gruppen har lært noget frem til næste aktivitet. Skriv eventuelt et kort referat af evalueringen. Dette referat kan I selv bruge til næste aktivitet, så I ikke laver de samme fejl igen. I kan også gemme det til næste års elevråd, så kan de læse om jeres erfaringer, inden de går i gang med planlægningen af deres aktiviteter. På den måde bliver niveauet for elevrådets arbejde hele tiden hævet. Evalueringen er også en god anledning til at få fejret en succes internt. Højst sandsynligt er det gået rigtig godt, og folk på skolen har været glade for elevrådets initiativ. Det skal I fejre i elevrådet, så der bliver mod på at gå i gang med nye opgaver. Kontaktlærerens rolle Under brainstormen skal du huske at tænke i elevernes spor. De skal have mulighed til at finde på nye og spændende måder at gøre tingene på, og du skal opfordre dem til kreativitet. Husk dog samtidig at sætte visse rammer op fra start. Siger du bare til eleverne, at de skal komme på en masse idéer, risikerer du, at mange enten giver op på forhånd, eller at der kommer for mange vilde og urealistiske ideer, fordi rammerne var for bredde. Gør diskussionen mere konkret og overskuelig. Stil f.eks. spørgsmålet hvordan bliver elevrådet mere synligt på skolen? og lad eleverne brainstorme herudfra. Processen fra start til slut er meget lærerig og værdifuld for eleverne. Du kan måske godt have en idé allerede, men lad stadig eleverne diskutere problemet og selv finde frem til en mulig løsning. At de selv har fundet frem til en beslutning og er med til at implementere og føre den ud i livet, giver dem mere ejerskab og ansvarsfølelse overfor elevrådet. I forberedelsesfasen og under selve aktiviteten er din opgave at være en hjælpende hånd. Hvis det er første gang, elevrådet kaster sig ud i en større aktivitet, så kan der være en vigtig opgave i at få fulgt op på aftalerne sammen med tovholderen fra elevrådet. Hvis elevrådet er mere erfarent, vil din rolle være mere tilbagetrukket. I så fald vil du kun skulle tage dig af de opgaver, som det er aftalt under planlægningsfasen og eventuelt give støtte og sparring, når og hvis det bliver nødvendigt. En af de opgaver, du kan hjælpe med, er at tale med skoleledelsen og dine kollegaer. Måske er det nødvendigt, at 42

43 skolelederen skal give tilladelse til nogle ting, eller at aktiviteten har konsekvenser for lærernes undervisning. I så fald vil det være rigtig godt, at du hjælper elevrådet med denne kontakt, så aktiviteten ikke falder fra hinanden på grund af skolelederen og lærerne. Se også de kommende kapitel 3 og 4, hvor vi gennemgår elevrådet og dit arbejde overfor henholdsvis kollegaer og ledelse Skaf penge til projekterne De fleste aktiviteter koster penge. På mange skoler er der afsat et fast beløb til elevrådsarbejdet (ifølge en undersøgelse lavet af DSE i 2008 afsatte 80 % af skolerne kr. om året til elevrådet), men det er desværre ikke en pligt for skolerne, jf. elevrådsbekendtgørelsens 6 (se afsnit 6.2 side 83) Uanset om skolen har afsat penge eller ej, er det ikke altid, at elevrådet har penge nok til at realisere sine ønsker. Der er dog masser af muligheder for, at elevrådet selv kan skaffe penge til elevrådsarbejdet. Herunder giver vi forskellige bud på nogle muligheder. Dansk Ungdoms Fællesråds Initiativstøtte Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er en paraplyorganisation for de danske børne- og ungdomsorganisationer. DUF s medlemsorganisationer spænder lige fra elevorganisationer som DSE til spejdere, teaterorganisationer og ungdomspartierne. En af DUF s opgaver er at fordele en del af de danske tipsmidler. Det sker bl.a. gennem den såkaldte initiativstøtte. Initiativstøtten er projekt- og aktivitetsmidler, som gives til enkeltpersoner, foreninger, netværk og klubber, som laver aktiviteter. Og her kan der være penge at hente hjem for jer. 43

44 Der er tre krav, som skal være opfyldt, for at I kan modtage initiativstøtte. Aktiviteterne skal være nyskabende, de skal være børn- og ungestyret, og de skal være baseret på frivilligt arbejde. De to sidste kriterier er automatisk opfyldt, når man har at gøre med elevrådsarbejde. Derfor er det væsentlige kriterium, at aktiviteten er nyskabende. Med nyskabende menes, at aktiviteten ikke må være noget, som I har lavet før. Hvis elevrådet hvert år planlægger en skolefest eller en fodboldturnering, så kan I altså ikke søge støtte til det. Men hvis I har fået en ny god idé, så er det muligt at søge op til kr. I kan læse meget mere om initiativstøtten på DUF s hjemmeside duf.dk under tilskud og initiativstøtten, hvor I også kan finde ansøgningsskema til støtten. Lokale fagforeninger og banker I rigtig mange byer vil banker og fagforeninger gerne støtte op om gode lokale aktiviteter specielt når initiativet er taget af unge elevrådsaktive. Sørg for at gøre det klart, hvorfor jeres aktivitet er vigtig, og hvad deres støtte vil gå til at finansiere. Hvis banken eller fagforeningen får noget konkret reklame ud af at støtte jer, så er det også værd at påpege. På kl.skoleelever.dk kan I se et eksempel på en ansøgning. Den kan I tage udgangspunkt i eller bruge til inspiration, når I selv skal til at skrive ansøgninger. Lotteri En anden mulighed er at lave et lotteri på skolen og sælge lodsedler. Ofte kan man få en masse gode præmier ved at gå en tur op ad gågaden i den nærmeste by og spørge efter sponsorater. Rigtig mange butikker har ting liggende, som de gerne vil sponsorere. Herefter gælder det blot om at få lavet nogle lodsedler, sat salget i gang og planlagt, hvornår udtrækningen af vinderne skal være. Elevrådet har nærmest ikke nogen udgifter ved sådan en aktivitet, så hele indtægten fra salget af lodsedlerne kan sættes ind på elevrådets konto. Kontaktlærerens rolle Det er vigtigt, at du som kontaktlærer er meget støttende i forbindelse med ansøgninger om penge. Hvis elevrådet selv har lyst til at skrive ansøgning og lægge budget, kan du blot fungere som vejleder. Ofte vil det dog være nødvendigt, at du tager initiativ og ansvar for at få en skrevet en ansøgning og er kontaktpersonen til de virksomheder eller foreninger, I søger hos. Hvis eleverne vil forsøge at søge penge eller spørge om sponsorgaver, er det vigtigt at huske eleverne på, at de ikke risikerer andet end at få et nej. For mange mennesker og derfor naturligvis også elevrådsaktive kan det være ganske grænseoverskridende at skulle spørge andre folk om penge eller gaver. Få eleverne til at overvinde denne grænse i rigtig mange tilfælde vil folk gerne støtte jer. Ros derfor også eleverne, når de sender en ansøgning af sted eller tager på sponsoratjagt. Og endelig så husk at fejre succesen, når I har fået tildelt midler eller har fået en masse gaver til et lotteri. 44

45 2.3.9 Hvornår er vi en succes? Et spørgsmål, som optager mange elevrådsaktive og kontaktlærere, er spørgsmålet om, hvornår elevrådet er en succes. Alle har behov for at føle, at de er en succes, men det kan nogle gange være svært at vurdere, hvornår man egentlig er det. Der er heldigvis metoder, som man kan benytte sig af i den forbindelse. Den metode, vi har bedst erfaringer med, er at arbejde med såkaldte SMARTE mål. SMARTE mål er en metode til at kunne vurdere, om man er en succes. Som kontaktlærer kan du hjælpe elevrådet med at formulere deres SMARTE mål. Det er vigtigt, at alle principperne bliver overholdt, for ellers risikerer I, at målene ikke bliver brugbare alligevel. Specifikt: Målet skal være specifikt. Alle skal kunne forstå det, og der må ikke være tvivl om, hvad målet er. Målbart: Jeres målsætning skal være målbar. I må ikke bare sige: Der skal være mange deltagere til vores aktivitet. I stedet skal I sige: Der skal komme 100 elever og deltage i aktiviteten. På den måde ved I præcis, om og hvornår I har nået jeres mål. Attraktivt: Målet skal være attraktivt at nå. Alle skal være enige om gerne at ville nå derhen. Også folk udenfor elevrådet skal helst synes, at det lyder spændende, så de også har en interesse i, at I når målet. Realistisk: Målet skal være realistisk. Hvis I sætter et mål om, at der skal komme 600 elever til skolefesten, og I er 600 på skolen, er det sandsynligvis ikke realistisk, og I risikerer bare at miste modet undervejs. Sæt i stedet et mere realistisk mål. Se også på hvilke ressourcer, I har til rådighed, både økonomisk, tidsmæssig og menneskeligt der skal være penge nok, tid nok og mennesker nok, både fysisk og evnemæssigt, for at I kan opnå jeres mål. Tidsbegrænset: Aktiviteten skal være tidsbegrænset. Et projekt, som ingen ved, hvornår ender, kan virke uoverskueligt. Så sæt altid en slutdato. På meget store projekter kan I også have en masse delmål, så der hele tiden er små mål, I skal nå. På den måde holdes eleverne til ilden, I kan se, at der sker noget, og I kan løbende fejre små succeser. Evaluerbart: Aktiviteten skal være evaluerbar. Når forløbet er slut, skal I vide, hvad I skal kigge på for at se, om det har været en succes. Er målet, at 100 mennesker deltager, skal I på dagen sørge for at tælle sammen, hvor mange der kommer. Er målet at ændre en holdning, skal I måske lave en rundspørge før og efter aktiviteten for at kunne fastslå, om det har rykket noget. Det kan både være en god idé at sætte SMARTE mål op for hele elevrådsåret og for de forskellige enkelte aktiviteter, I laver i løbet af året. 45

46 Start skoleåret med at bestemme jeres mål for i år. Hvad vil I som elevråd gerne opnå i år? Hvilke ting skal de kunne være stolte af, når I når til det sidste møde inden sommerferien? Ved at opstille SMARTE mål for hele året er det en god måde at forventningsafklare på, så alle ved, hvilken retning elevrådet skal arbejde. Ved at opstille SMARTE mål for de enkelte aktiviteter ved alle, hvad de konkret skal arbejde på at opnå i løbet af aktivitetens forløb. Kan de enkelte aktiviteter inddrages i jeres overordnede mål for hele året, kan de fremstå som delmål på vej mod jeres endelige mål Kontakt mellem lærer og elever Hvordan skal kontakten være mellem dig og eleverne i elevrådet? Hvordan skal I holde kontakten, og hvor tæt skal den være? Det er spørgsmål, du som kontaktlærer bør tage stilling til. I ser måske kun fysisk hinanden en gang om måneden, og derfor er det vigtigt, at I har en eller flere kommunikationsveje, hvor I kan komme i kontakt med hinanden og kan sende fællesbeskeder ud gennem. Mange lærere holder kontakten til deres elever på Elevintra, og selvom dette er et udmærket system, er det ikke et system, som eleverne tjekker af sig selv. Det er derfor heller ikke et forum for hurtige informationer. I kan også oprette en mailingliste. De fleste elever har i dag deres egen mailkonto, og ved at oprette en mailingliste kan I sende beskeder og informationer ud på denne måde. Ulempen er dog, at mange små elever muligvis endnu ikke har egen mail, ligesom mange elever ikke i så stor udstrækning tjekker deres mail med jævne mellemrum. Det kan derfor være en lidt ustabil kommunikationsvej. I DSE og på mange skoler har der været succes med Facebook, som de fleste unge tjekker mindst en gang om dagen. Vi hører fra mange lærere, at de ikke synes, at man bør være venner med sine elever på Facebook, og selvfølgelig skal man holde en professionel afstand til sine elever. Men eleverne ser ikke Facebook som er forum, hvor man kun snakker med sine tætteste venner. Mange elever er venner med folk, som de kun har set en enkelt gang, og dette medie er nu mere blevet et sted, hvor man samles om forskellige fælles interesser. Grupper og lukkede kredse er meget almindeligt, men altid et privilegium at blive inviteret til. Ved at rykke elevrådet ind på et medie som Facebook, gør I elevrådet til en gruppe af venner, som alle har en fælles interesse. På den måde kan I skabe følelsen af sammenhold som jo er altafgørende som byggesten i et succesfuldt elevrådsarbejde. Du kan også vise eleverne, at du vil dem, ved at være ven med dem på Facebook. Det viser din egen motivation og engagement og kan dermed skabe en god positiv stemning blandt jer internt. Du kan også sagtens være venner med dem på Facebook, uden at de skal vide alt, hvad du går rundt og laver. De kan eksempelvis lave et filter, hvor du sorterer nogle informationer fra overfor nogle vennegrupper på Facebook. Dette kan du se meget mere om på Facebooks egen hjemmeside, eller du kan spørge en elev på skolen. Du kan også lave to profiler, én du bruger privat og én du bruger professionelt. 46

47 Ulempen ved Facebook er, hvis der ikke sker noget i gruppen. Det er meget nemt at melde sig ind i en masse grupper, men skal de have en effekt, skal der ske noget der skal være ting til debat, der skal komme løbende opdateringer, og der skal måske lægges billeder op. Har I en inaktiv gruppe, risikerer I, at det smitter af på holdningen internt i gruppen og dermed skaber en negativ energi. Efter i dette kapitel at have introduceret din rolle som coach for elevrådet og uddybet denne rolle løbende gennem hele kapitlet ved først at sætte fokus på de tre afgørende byggesten for et succesfuldt elevrådsarbejde (sammenhold, synlighed og sharing) og derefter gennem diverse konkrete situationer, som du og dit elevråd kan finde jer selv i i løbet af året, vil vi nu vende os mod en anden interessant; de andre lærere på skolen. Undervisningsmiljøet gælder både fysisk, psykisk og æstetisk, og på alle områder kan eleverne og elevrådet komme med ideer og inputs til løsning af problemstillinger eller forbedringer. Et område, hvor eleverne især kan arbejde med undervisningsmiljø, er i forbindelse med undervisningsmiljøvurderingen. I DSE har vi tidligere lavet Undervisningsmiljøhåndbogen. Den fortæller kort om regler på området og kommer med gode tips og ideer til arbejdet med undervisningsmiljø på skolerne Undervisningsmiljø Som beskrevet i afsnit skal elevrådet ifølge elevrådsbekendtgørelsens 3, stk. 2 udpege repræsentanter til alle råd, udvalg, arbejdsgrupper og lign., som skolen har nedsat, og som behandler spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed. Eleverne skal derfor være med til at træffe beslutninger på områder, der har indflydelse på deres hverdag og skolegang. Det gælder blandt et organ som sikkerhedsgruppen på skolen, hvor undervisningsmiljø er på dagsordenen. Undervisningsmiljøet er også en del af folkeskoleloven. I 4, stk. 5 står der følgende: Skolens leder inddrager elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. 47

48 48

49 GØR DINE KOLLEGAER TIL AKTIVE MEDSPILLERE I kapitel 2 har vi beskæftiget os med din rolle som kontaktlærer i 3.1 Synliggør vigtigheden af elevrådsarbejde forhold til selve elevrådet. For at du kan få succes som kontaktlærer Informer, informer, informer og dermed hjælpe elevrådet bedst muligt gælder det dog også om at få et godt samarbejde med dine kollegaer. De skal gøres til Det er altafgørende, at dine kollegaer ved, hvad elevrådet laver. Når aktive medspillere omkring elevrådsarbejdet, og det vil vi fokusere de andre lærere på skolen ved, hvad der foregår i elevrådet, og kan på her i kapitel 3... se, at arbejdet er seriøst og bidrager til at udvikle skolen, er det langt lettere at få lærerne positivt engageret i elevrådsarbejdet. Vigtigheden kapitlet vil tre hovedværktøjer gå igen. Det drejer sig om forventningsafklaring, information og samarbejde. Disse værktøjer er helt af dette positive engagement kan ikke overvurderes. centrale i forhold til at gøre de andre lærere til aktive medspillere Lærerne spiller en meget stor rolle for, at det ikke giver problemer, i elevrådsarbejdet. Vi vil bringe forventningsafklaring, information når elevrådsmedlemmerne skal gå til møder i timerne, og når de skal og samarbejde i spil i kapitlet ved løbende at give eksempler, som drøfte elevrådets arbejde med resten af klassen. Elevrådsarbejdet bliver illustrerer almindelige situationer for kontakt-lærere, og hvordan synligt og lærerne engagerede i elevrådets arbejde ved, at du sørger hovedværktøjerne bringes i spil i disse. for at informere, informere og atter informere. Det kan selvfølgelig ske på mange måder og det er ganske fornuftigt at benytte flere I afsnit 3.1 vil vi sætte fokus på, hvordan du kan synliggøre vigtigheden forskellige metoder men sørg for at fokus er på de værdier, elevrådet af elevrådets arbejde overfor kollegaerne. har, og den rolle, elevrådet spiller på skolen. I afsnit 3.2 vil vi komme ind på, hvordan du kan engagere dine kollegaer i arbejdet omkring elevrådet og dermed gøre dem til aktive medspillere. Slutteligt vil vi i afsnit 3.3 behandle, hvordan I kan koordinere arbejdet mellem hinanden, når I er flere kontaktlærere på samme skole. Deltage på lærermøde Du kan som noget af det første, når det nye elevråd er valgt, præsentere eleverne for alle lærere på et lærer-møde, så dine kollegaer ser det nye elevråd. Her kan elevrådet fortælle om de ting, de gerne vil opnå det kommende skoleår, og de ting, de gerne vil arbejde på at gøre anderledes eller forbedre. Både det at få sat ansigt på elevrådsmedlemmerne og det, at der 49

50 kommer ord fra elevrådsrepræsentanterne selv på, hvad de konkret vil arbejde med, kan sikre, at dine kollegaer bedre forstår elevrådets rolle på skolen, dets arbejde og værdi, ligesom de kan se, hvilke ting, elevrådet måske reelt kan få gennemført. Elevrådsmedlemmerne kan også her fortælle, hvordan de forventer, at rådets arbejde tages imod og bliver formidlet ud. Her kommer værktøjet forventnings-afklaring i spil. Får elevrådet fra start forklaret, hvordan de arbejder, hvordan de fremlægger beslutninger fra elevrådsmøderne, og hvordan de gerne vil have rammerne for deres arbejde, kan I nemmere sikre opbakning og forståelse blandt lærerne. Elevrådsdag I stedet for at deltage på et lærermøde kan I arrangere en elevrådsdag for lærerne. Her kan elevrådet fortælle de samme ting som foreslået overfor. På en sådan dag kan I have som punkt at forventningsafklare. På den måde tages lærerne med ind i processen om at fastsætte rammerne for, hvordan elevrådets arbejde formidles ud, og dine kollegaer forpligtes dermed også mere til at afsætte tid til elevrådet. Klasseturné Det kan også have en effekt at tage på klasseturné, efter elevrådet er blevet sammensat. Målet vil ligesom ved deltagelse på et lærermøde være at sætte ansigt på elevrådet og at informere om, hvad elevrådet vil arbejde med det kommende år. På den måde sikrer du og dit elevråd, at alle både lærere og elever ved, hvem der sidder i elevrådet, hvad jeres rolle er, og hvad I vil arbejde på hvilket igen kan være med til at sikre accept, respekt og forståelse af elevrådets arbejde. I skal naturligvis tænke planlægningen af en sådan klasseturné sammen med en eventuel klasseturné op til selve elevrådsvalget (som foreslået i forbindelse med valg til elevrådet, s. 18). Der kan være meget arbejde i at skulle rundt til alle klasser indenfor en kort periode og dobbelt så meget, hvis I vil rundt to gange ligesom de andre elever måske vil finde to besøg indenfor kort tid overvældende, og lærerne måske synes, at det tager for meget tid fra undervisningen og derfor kan det være nødvendigt at overveje kun at gøre det én gang. Der kan være mange lavpraktiske faktorer, som påvirker, hvornår det i så fald giver mest mening at tage på klasseturné, men vi vil kraftigt anbefale, at elevrådet minimum én gang årligt kommer rundt til alle klasserne. Informer og synliggør løbende i klasserne Som de ovenstående eksempler har fokuseret på, så skal der lægges kræfter i at informere og synliggøre i starten af skoleåret, så elever og lærere ved, hvem og hvad elevrådet er. Men det er også afgørende løbende at informere om elevrådets arbejde og fremskridt, således at synliggørelsen fastholdes, og interessen for elevrådet ikke forsvinder med det samme igen. Det kan I blandt andet sikre ved, at elevrådsrepræsentanterne inden hvert elevrådsmøde gennemgår dagsordenen på klassen hvad skal vi snakke om, og har I inputs til dette ligesom de efter hvert møde også bør informere om resultaterne af mødet hvad blev vi så enige om. Dermed sikrer I, at alle, både lærere og elever, ved, hvad der foregår 50

51 i elevrådet, ligesom I har mulighed for at få gode og brugbare inputs til jeres arbejde. Videre kan det lette jeres arbejde, f.eks. hvis I skal bruge nogle frivillige til at hjælpe til med at arrangere en aktivitet så ved alle, at aktiviteten er under planlægning, der er på forhånd forventninger til den, og folk vil ikke være ligeså tilbageholdende med at hjælpe til, som hvis de ikke ved, hvad det drejer sig om. Nyt fra elevrådet Du kan også prøve at gøre nyt fra elevrådet til et fast punkt på lærermøderne. På den måde bliver dine kollegaer løbende opdateret om elevrådets arbejde. Eventuelt kan elevrådsformanden selv komme og fremlægge nyt en gang pr. kvartal. Flere informationskanaler Endelig er der muligheden for, at I etablerer nogle andre kanaler, som elevrådet kan bruge til at videreformidle sine budskaber. De kan f.eks. lave plancher med referater af deres møder, have en elevrådstavle, få tid på morgensamlinger, have en Facebookside eller på anden vis benytte sig af sociale medier, lave et nyhedsbrev til omdeling, have en side i skoleavisen eller noget helt syvende. Der er mange muligheder for at kommunikere elevrådsarbejde. Det vigtigste er at komme frem til en metode, der fungerer for jer, og som folk på skolen kender og kan/vil benytte sig af. Når I arbejder med synlighed af elevrådets arbejde, så husk også at inddrage de idéer, vi gav i afsnittet Elevrådsarbejdet skal være interessant For at synliggøre elevrådet og skabe så meget opbakning til det som muligt, er det vigtigt, at alle på skolen kan se, at arbejdet er interessant. I den forbindelse kan I f.eks. overveje at gennemføre nogle sjove, spændende og udviklende aktiviteter på skolen, hvor det er tydeligt, at aktiviteterne gavner og styrker både eleverne, lærerne og skolen som helhed. En idé er, at elevrådet afholder en debatdag om et for skolen relevant område (mobning, demokrati, valg, undervisningsmiljø, fremtidens skole ). Elevrådet kan stå for at arrangere debatforløbet, hvor eleverne og lærerne og muligvis en eller to eksterne oplægsholdere alle skal fremlægge deres synspunkter. Efterfølgende skal elever og lærere inddeles i grupper og diskutere forskellige ting indenfor området. En sådan dag kan give samarbejde på tværs af fag og klasser, styrke elevernes faglige viden og styrke sammenholdet både elev-elev imellem og elev-lærer imellem. Generelt kan gode aktiviteter give større trivsel og sammenhold på skolen. Elevrådet mærker, at de bliver taget alvorligt, eleverne føler, at der bliver gjort noget for dem, og lærerne kan se, at eleverne har fået en masse ud af arrangementet, personligt og fagligt. Når I først har fanget folks interesse for elevrådet, er der flere måder, hvorpå de andre lærere på skolen kan hjælpe jer med arbejdet. Nogle af de måder er i fokus i dette afsnit. 51

52 3.2 Hvordan kan dine kolleager hjælpe elevrådet? Engager dine kollegaer i arbejdet med konkrete aktiviteter Står dit elevråd overfor en stor aktivitet de har måske besluttet at holde et talentshow på skolen så kan dine kollegaer ude i klasserne på forskellig vis inddrages i processen og dermed støtte op om arrangementet. De kan tale med eleverne om deres optrædener, de kan opfordre eleverne til at gå til audition, de kan øve sangoptrædener i musik eller dyrke springtalenter i idræt, og lærerne kan generelt gøre reklame for showet, så der tydeligt udvises opbakning og engagement fra hele skolens side omkring en elevrådsaktivitet. Du kan også planlægge et forløb om demokrati sammen med skolens samfundsfagslærere, hvor I sætter fokus på elevdemokrati og elevråd, herunder et elevråds rolle på skolen og overfor eleverne. Brug eventuelt DSE s undervisningsmateriale DEMOKRA10 til dette. I kan også inddrage, hvordan et kommunalt fælleselevråd arbejder med kommunal skolepolitik og den rolle, de valgte elever har i et sådant organ. Ikke alle kommuner har et fælleselevråd, men flere og flere kommuner opretter et ofte i samarbejde med DSE. Fælleselevråd har medlemmer fra alle skolens elevråd, og repræsenterer eleverne samlet overfor kommunen. Der kan også arrangeres tværfaglige aktiviteter eller temadage/uger, hvor flere fag inddrages. F.eks. kan I arrangere en temauge om undervisningsmiljø, hvor der i matematik er fokus på det fysiske miljø og udregnes diverse forhold om plads og rum, i billedkunst sættes fokus på skolens æstetik og snakkes om skolens indretning og udsmykning, mens det psykiske miljø kan blive behandlet på klassens time. I sådanne situationer gælder det generelt, at du og de andre lærere sammen bør aftale, hvordan I griber processen an, og hvem der gør hvad. Bliv enige om et samarbejde og forventningsafklar med hinanden om alle elementerne i samarbejdet. I kan også på skolen etablere en kanal, hvor dine kollegaer kan komme med ideer og inputs til områder, som elevrådet kan/bør sætte fokus på, og hvor de kan komme med konkrete tips til arrangementer eller aktiviteter. Det kan være en fysisk brevkasse på skolen, det kan være gennem sociale medier, eller det kan være på lærermøder. Her kan lærerne også komme med ideer til, hvordan de ser deres forslag gennemført i et samarbejde mellem læreren selv og elevrådet eller generelt på skolen. På den måde kan dine kollegaer blive de aktører, der sætter ting i gang i elevrådet, og måske endda ligefrem aktører, der selv starter et samarbejde op med elevrådet Elevrådsmøder i timerne Elevrådsmøderne afholdes i skoletiden. Det er ganske naturligt, og bør ikke forårsage de store problemer. Desværre foregår det alligevel ikke altid gnidningsfrit, og det kan være en meget konkret problemstilling, som du må få afklaret sammen med dine kolleger. En af de ting, du kan gøre, er at synliggøre som nævnt igen og igen. I skal sikre jer, at 52

53 elevrådsarbejdet er blevet en vigtig og integreret del af skolen. For ved dine kollegaer ikke, hvad elevrådet reelt laver, kan det være svært at forstå og acceptere, at elevrådsrepræsentanterne forlader ens timer for at deltage på et møde i noget, man ikke ved, hvad går ud på. Ligeledes anbefaler vi, at du forventningsafklarer og vedtager et samarbejde med dine kollegaer. Som beskrevet i afsnit kan I enten selv fremlægge, hvordan I forventer, rammerne for elevrådsarbejdet er, eller I kan tage de andre lærere med på råd og i samarbejde fastsætte en række bestemmelser for elevrådsarbejdets rammer. Her kan dine kollegaer også komme med inputs, hvis der f.eks.er bestemte dage eller tidsrum, hvor det ikke er muligt at trække eleverne ud for at holde møder, eller hvis de har konkrete ønsker til, hvordan, hvornår og hvor ofte elevrådet bruger tid væk fra egne timer. Som nævnt i afsnit kan det være en rigtig god idé at lave en årskalender for elevrådets møder. Når I laver kalenderen, kan I forsøge at tage hensyn til de ønsker, lærerne har udtrykt overfor jer. I kan sikre, at elevrådsmøderne ligger på forskellige ugedage og måske også forskellige tidspunkter af dagen så det ikke er de samme fag, eleverne altid laver elevrådsarbejde i. Omvendt kan I lægge møderne på samme tidspunkt, hvor de vil genere mindst muligt. Del selvfølgelig kalenderen ud til lærerne, så de altid ved, hvornår der er elevrådsmøde næste gang. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du får pointeret overfor dine kollegaer, at du har en forventning om opbakning til elevrådet og til, at elevråds-repræsentanterne og elevrådets arbejde tages seriøst og derfor også sikres den fornødne tid til gå til møder. Inddrag også gerne lederen i denne proces. Se mere om det i kapitel Elevrådsarbejdet skal drøftes på klasserne Det er afgørende, at elevrådsmedlemmerne har mulighed for at drøfte elevrådets arbejde i klasserne. På langt de fleste skoler er elevrådet sammensat af 1-2 klasserepræsentanter, og derfor er klasserne elevrådsrepræsentanternes politiske bagland. Det er altså afgørende, at elevrådsrepræsentanterne har mulighed for at drøfte dagsordenen til elevrådsmøderne, hvorvidt klassen har forslag, der skal tages med til mødet, og efterfølgende kan fortælle, hvad der blev besluttet på mødet. Dette sker som oftest i klasselærerens timer. Selvom det bør være naturligt at give eleverne tid til disse ting, så er det deværre ikke altid tilfældet på skolerne. Vi hører ofte om kontaktlærere, der er blevet overraskede over at høre, at elevrådsmedlemmerne ikke tildeles tid til information og diskussion af elevrådsarbejde af klasselærerene for det havde de da en klar forventning om skete naturligt! Du skal som kontaktlærer huske, at klasselærerne ikke bare af sig selv sætter tid af til elevrådet. Hvor skulle klasselæreren vide fra, at du forventer, at elevrådsrepræsentanterne må bruge tid på timen, hvis klasselæreren ikke har fået denne forventning at vide? Derfor anbefaler vi, at du får forventningsafklaret med klasselærerene og lavet en klar aftale om, at elevrådet må lidt tid af en time på at fortælle om deres arbejde. 53

54 Du kan med fordel lave en aftale med skolens klasselærere om, at klassens elevrådsrepræsentanter på klassens time får ti minutter til at fortælle om nyt fra elevrådet eller til at gennemgå næste elevrådsmødes dagsorden. Dermed sikrer du klare rammer for elevrådet, et samarbejde på tværs af alle klasser, og at alle klasser får viden om elevrådets beslutninger. Ligeledes kan du fastsætte nogle retningslinjer for dette sammen med ledelsen (se også kapitel 4). Hvis klasselærerne mod forventning stadig er imod at give elevrådsmedlemmerne tid til at drøfte elevrådsarbejdet med klassen, så kan du hente hjælp i folkeskoleloven. Som du kan se i boksen nedenfor er drøftelse af elevrådsarbejdet nemlig en del af formålet med klassens tid/klasselærerens timer. for elevrådsrepræsentanterne, så de også er klar over, hvordan der arbejdes på skolen, hvem der har ansvaret for hvad, og hvem de skal gå til med diverse forskellige ting. Endelig kan det være fornuftigt at inddrage eleverne i selve processen. Vil de helst holde møder sammen eller adskilt? Hvilke opgaver vil de helst lave i de forskellige elevråd? Efter i dette kapitel at have haft fokus på diverse situationer du og dit elevråd kan befinde jer i i forhold til de andre lærere på skolen, vender vi os nu mod jeres udfordringer og mulige løsninger på disse i kontakten med ledelsen på skolen. Hvis der er flere kontaktlærere på skolen (f.eks. fordi der er to elevråd; store klasser/små klasser), er det vigtigt, at I fastsætter nogle rammer for jeres samarbejde. Holder I møder sammen eller separat? Holder I møder adskilt men på samme tid? Hvem tager sig af hvad i forhold til at informere om elevrådets arbejde? Hvilke opgaver har de forskellige elevråd? Hvilke ting er I sammen om at lave? Hvordan informerer I internt hinanden om jeres arbejde? Dette er nogle af de mange spørgsmål, I som kontaktlærere skal afklare med hinanden. Der er mange måder for, hvordan I kan opsætte rammerne for samarbejdet det afgørende er, at I er enige om dem. Det er vigtigt, at I snakker sammen og indbyrdes bliver enige om, hvordan I griber jeres rolle an, så der ikke hersker nogen tvivl om ens egne eller den anden kontaktlærers opgaver. Videre skal I huske at fremlægge rammerne 54

55 55

56 OPBYG ET SAMARBEJDE MED LEDELSEN Skolelederen har stor indflydelse på elevrådets muligheder på skolen. En skoleleder, der er positivt indstillet og engageret i elevrådets arbejde kan skabe fantastiske rammer, som elevrådet kan udfylde. Omvendt kan en negativt indstillet skoleleder lægge mange forhindringer i vejen for elevrådets arbejde. Derfor er det vigtigt, at du sammen med elevrådet opbygger et godt samarbejde med skolelederen og resten af skoleledelsen. Som i arbejdet med dine lærerkollegaer på skolen er der tre overordnede værktøjer, du kan bruge til at opbygge et godt forhold til skoleledelsen, nemlig forventningsafklaring, information og samarbejde. Afsnit 4.1 starter med en gennemgang af de forventninger, som skolelederen kan have til dig, og hvornår du er en succes. Skolelederens forventninger til dig og dine egne forventninger til dig selv har stor konsekvens for din tilfredshed med rollen som kontaktlærer, og derfor kan en indledende forventningsafklaring. Herefter kommer vi i afsnit 4.2 ind på vigtigheden af at kommunikere aftaler, der har konsekvenser for resten af skolen. Hvis ledelsen og/eller elevrådet har truffet beslutninger eller lavet aftaler, som har konsekvenser for andre, er det vigtigt at få informeret om indholdet af disse beslutninger eller aftaler. I afsnit 4.2 giver vi en række gode råd til, hvordan elevrådet kan få indflydelse på skolen ved at varetage elevernes interesser på en professionel og seriøs måde. Slutteligt kommer vi i afsnit 4.4 ind på de udfordringer, der kan være, hvis du både er skoleleder og samtidig kontaktlærer for elevrådet. 4.1 Hvilke forventninger kan man stille til mig? og hvornår er jeg egentlig en succes? Afstem forventninger og ressourcetildeling Som kontaktlærer er det vigtigt at få afstemt forventninger med ledelsen. Har ledelsen eksempelvis en forventning om et effektivt og engageret elevråd, der får arrangeret en række aktiviteter på skolen, kommer med diverse oplæg til mulige udfordringer på skolen og som generelt er synlige i det daglige, men du som kontaktlærer samtidig kun får afsat 15 timer om året til elevrådsarbejdet, så kan det være svært at leve op til ledelsens forventninger. DSE anbefaler, at du sammen med din leder gennemgår dine tidsmæssige ressourcer for herudfra at lægge en realistisk plan for, hvad elevrådet og du kan opnå i løbet af skoleåret. Det er klart, at et selvstændigt elevråd kan lave visse ting selv, men ofte vil der være en sammen- 56

57 hæng mellem elevrådets aktivitetsniveau og det antal timer, du har til rådighed. Har du været kontaktlærer i flere år, vil vi foreslå, at du fremlægger, hvor lang tid du normalt bruger på elevrådet, og sammenholder det med din leders plan. Er din leders mål, at du har 15 lønnede timer om året til rådighed til elevrådsarbejdet, men samtidig forventer, at du afholder alle elevrådsmøder med elevrådet, at I planlægger og afholder skolefester, at du hjælper til og støtter eleverne i skolebestyrelsen, at du skriver og udsender dagsordener og referater samt redegør for elevrådets arbejde overfor ledelsen, på lærermøder og eventuelt gennem diverse andre kanaler, så er dit reelle timetal brugt på alle disse opgaver sikkert noget højere. Så skal der enten skæres opgaver fra, uddelegeres opgaver eller afsættes flere ressourcer. Ligeledes anbefaler vi at I får afklaret de økonomiske rammer. Det koster jo penge at lave selv små aktiviteter. Hvor mange penge har dit elevråd til rådighed? Hvilke arrangementer forventer ledelsen, at elevrådet afholder? Og hvordan skal pengene prioriteres, hvis der ikke er ressourcer nok til alle elevrådets ideer? Nogle klare rammer for forventninger/ressourcer kan hjælpe dig i at prioritere og planlægge dit arbejde. Har du kun få timer og elevrådet kun få økonomiske midler til rådighed, må du planlægge din tid og elevrådet sine aktiviteter der-efter. Så er det måske ikke et kæmpe arrangement med meget planlægning, I skal kaste jer ud i, men mindre projekter, som eleverne selv kan overskue og dermed planlægge og udføre, uden du skal bruge så meget tid på det. Se ideer til aktiviteter i kapitel 7 og på kl.skoleelever.dk Hvornår jeg er en succes som kontaktlærer? Hvordan kan effektiviteten i dit arbejde vurderes? Hvordan kan du vise ledelsen, at dine timer og skolens ressourcer på dig som kontaktlærer er godt givet ud? Som coach kan det være svært direkte at påvise, hvordan dit arbejde har hjulpet elevrådet til at opnå resultater. SMARTE mål Vi anbefaler, at du benytter metoden med at opstille SMARTE mål for dit ar-bejde (se gennemgangen i afsnit 2.3.9, side 37). Ved at benytte denne metode sikrer du, at du får en realistisk og målbar forventning til dig selv. Dermed undgår du at skulle gå med en masse tanker om, hvorvidt du gør det godt nok i dit arbejde, og du vil kunne bruge de SMARTE mål til at vise ledelsen, at du er effektiv i dit arbejde som kontaktlærer for elevrådet. Opstil dine SMARTE mål ud fra de forudsætninger, du arbejder med, og hvad der herudfra er realistisk at nå. Har du et helt nyt elevråd, hvor ingen af repræsentanterne har nogen er-faring, har du en stor opgave i blot at forklare elevrådsarbejdets spilleregler og oplære eleverne i deres roller. Her starter du altså helt fra bunden og skal bruge meget af din tid som støtte og hjælper og det kan være svært for andre at se en direkte effekt af dette arbejde, da det ikke tydeligt kommer til udtryk med det samme i form af spændende, elevrådsarrangerede aktiviteter. Her er du nok den, der bedst kan mærke effekten af dit 57

58 arbejde i form af, at elevrådsrepræsentanterne forhåbentlig bliver mere og mere selvstændige og sikre på sit arbejde. men samtidig bliver det også langt lettere at synliggøre effektiviteten af dit arbejde overfor ledelsen på skolen. Mulige mål i situationen med det nye elevråd kan være: elevrådet kan nu selv afholde møder, de kan nu selv skrive og udsende dagsordener og referater, de kan nu selv diskutere punkterne på dagsordenen og nå frem til en konklusion, de kan nu selv komme med ideer til aktiviteter, de har nu kastet sig ud i at lave et arrangement for overbygningen. Har du derimod et mere rustet elevråd, som kaster sig ud i opgaverne med at arrangere sjove skoleaktiviteter, så er din rolle mere praktisk og vejledende. Det er dog stadig vigtigt at notere dine opgaver og effekten af dem, da en sådan rolle også er meget tilbagetrukket. Er eleverne så gode, at det udadtil ser ud til, at de klarer det hele selv, så er det vigtigt for dig at tydeliggøre din rolle, så der ikke pludselig bliver skåret i timeantallet til næste år med den begrundelse, at du alligevel ikke havde brug for dine timer. Det kan være, at du fik elevrådet til at lave og overholde budget til en aktivitet, du hjalp dem med at søge penge ved en fond, så de kunne realisere deres aktivitet, at du gennemgik aktiviteten med dem løbende og gav inputs, der hvor deres planlægning haltede lidt eller havde mangler. Effekten af disse ting er, at elevrådet så netop huskede alle trin og elementer i aktiviteten, og at de fik en velgennemført og succesfuld aktivitet hvilket måske ikke var sket uden din hjælp. Ved at opstille SMARTE mål for dit arbejde kan du altså både få en større ro med dig selv, fordi du ved, hvornår dit arbejde går som planlagt, I kapitel 3 behandlede vi det at tale om forventninger til dine kollegaer på skolen. Selvom det er utrolig vigtigt, at du selv får fortalt om dine forventninger til de andre lærere, så er det også vigtigt, at skolelederen får fortalt om sine forventninger til lærerne. Hvis skolelederen meget klart kommunikerer, hvordan han eller hun forventer, at de andre lærere støtter op om elevrådsarbejdet, gør det også dit arbejde meget lettere. Få en klar aftale med din leder om, hvordan formidlingen af forventningerne til de andre kollegaer på skolen skal ske. Hvad vil ledelsen selv stå for at formidle, og hvor meget skal du gøre? Det kan f.eks. være, hvis det fra ledelsens side er blevet besluttet, at elevrådet altid bruger de første 10 min af første time om tirsdagen på at diskutere elevrådsarbejde. I så fald er det vigtigt, at du eller lederen får informeret de lærere, som det påvirker, om denne beslutning. Vi anbefaler, at du sammen med ledelsen i starten af skoleåret videreformidler alle de forventninger, I har til de andre på skolen, samt alle de aftaler, der er fastlagt omkring elevrådsarbejdet. Det gælder alt fra aftaler om mængden af elevrådsmøder, hvornår der er møder, hvordan og hvornår elevrådet videreformidler sine beslutninger til forventninger om, at alle repræsentanter selvfølgelig skal deltage på møderne samt lærernes positive opbakning til elevrådsarrangementer på skolen. Vedtager du og elevrådet i løbet af skoleåret noget sammen med ledelsen, der kommer til at vedrøre 58

59 resten af skolen, er det ligeledes vigtigt at få informeret om dette samt at etablere et eventuelt samarbejde herom. Det kan f.eks. ske i forbindelse med lærermøder under punktet nyt fra elevrådet (se afsnit 3.1.1). Er det blevet besluttet, at elevrådet skal gennemføre en aktivitet, som involverer resten af skolen en skolefest, en debatdag eller en temauge så indebærer det, at I etablerer et samarbejde med de andre lærere og elever, der skal deltage eller på anden vis involveres i projektet. Du kan fortælle om aktiviteten og dets indhold, mens lederen kan fortælle om baggrunden for beslutningen og om, at alle selvfølgelig skal samarbejde om at få en succesfuld aktivitet. Ved aftaler, som involverer eller vedrører hele skolen, bør I: 1) Forventningsafklare. Først med ledelsen hvad forventer ledelsen, at elevrådet skal gøre, samt hvordan og hvornår? Derefter med alle andre på skolen hvad forventer du og elevrådet, at dine kollegaer og de andre elever skal gøre? 2) Informere alle beslutninger omkring sådanne beslutninger skal videreformidles, så alle kender til dem. 3) Samarbejde skal der inddrages flere i processen, er det vigtigt, at etablere et samarbejde om aftalen. Skal I f.eks. bruge af dine kollegaers undervisningstid, eller skal I bruge frivillige forældre til at holde et arrangement? 4.3 Sådan får elevrådet indflydelse på skolen Skal elevrådet eller kontaktlæreren kommunikere med ledelsen? Første skridt på vejen til indflydelse er, at skoleledelsen ved, hvad elevrådet laver, og hvilke holdninger elevrådet har til diverse forhold. Hvis ledelsen ikke ved noget om elevrådets arbejde og holdninger, så er det svært at tage elevrådet med i betragtning. Aftal derfor sammen med elevrådet, hvem der tager sig af at informere ledelsen. Det kan være dig som kontaktlærer, det kan være formanden eller det kan være formandsskabet. Hvis du har den forventning, at eleverne selv gør det, og de har den forventning, at du gør det, så opstår det klassiske problem, at opgaven falder mellem to stole. Der er forskellige måder for, hvordan I kan strukturere kontakten mellem elevråd og ledelse. Herunder giver vi et par bud på, hvordan I kan gøre. Model 1: Fordel opgaverne imellem jer Det kan være en rigtig god idé, at både du og formanden/formandskabet har kontakt med ledelsen om forskellige typer af sager. Et eksempel er praktiske ting, der skal afklares i forbindelse med planlægning af en aktivitet. Med mindre elevrådet specifikt ønsker selv at have kontakt med skoleledelsen om, hvilket lokale der kan bruges, og hvilken dag det er bedst at lægge aktiviteten, så er det et område, hvor du som kontaktlærer med fordel kan stå for kommunikationen. Omvendt fungerer det langt bedst, hvis det er elevrådet selv, som 59

60 står for kontakten til skoleledelsen, når det drejer sig om elevrådets holdninger til forskellige sager. Og det kan de f.eks. gøre gennem én af de næste tre fore-slåede modeller. Model 2: Statusmøde efter hvert elevrådsmøde Aftal fast at afholde statusmøde mellem formandsskabet og skolelederen (evt. også med dig repræsenteret) i umiddelbar forlængelse af hvert elevrådsmøde (dagen eller et par dage efter). Når I laver årsplanen for elevrådsmøderne (se afsnit 2.3.6), kan I samtidig sørge for at få booket tid til disse møder i skolelederens kalender. På den måde sikrer I, at statusmøderne ikke efter hvert elevrådsmøde skal passes ind i en ellers meget travl skoleleders kalender. sine beslutninger og holdninger, så får skolelederen hurtigt en lærerrolle med alt for meget autoritet. Det kan komme til at virke som om, skolelederen får præsenteret en række forslag, som han eller hun kan afvise eller acceptere, og ikke som en person elevrådet skal indgå en dialog med. Hvis I inviterer skolelederen med til mødet, så inviter ham til at sidde blandt resten af elevrådet og læg op til en dialog. Model 4: Lav et udvalg En fjerde model er, at etablere et udvalg bestående af elevrådsrepræsentanter og ledelsen (evt. også med dig repræsenteret). Her gennemgår I elevrådets arbejde og beslutninger fra sidste møde, samt diskuterer punkter, I skal have på til dagsordenen for næste møde. Hvis I planlægger elevrådsmøderne i forhold til skolebestyrelsens kalender, så vil elevrådet også kunne nå at vende dagsordenen for skolebestyrelsesmødet med skolelederen forud for skolebestyrelsesmødet. På den måde kan elevrådet på forhånd vurdere, hvordan skolelederen stiller sig til jeres holdninger, og I vil få mulighed for at få afprøvet og afpudset argumenterne. Model 3: Skoleleder deltager på noget af elevrådsmødet En tredje model for kommunikationen med skolelederen er at bede ham deltage på et sidste punkt på elevrådsmøderne, hvor dagens diskussioner og beslutninger fremlægges. Med en sådan model er det dog vigtigt at overveje nøje, hvordan det kommer til at foregå. Hvis skolelederen kommer ind til hele elevrådet og stiller sig ved tavlen eller sætter sig for bordenden, mens elev-rådet præsenterer Dette udvalg kan også benyttes i forhold til elevernes arbejde i skolebestyrelsen hvis de elever, der er repræsenteret i udvalget både er elevrådsrepræsentanter og skolebestyrelsesmedlemmer, kunne det være en god måde at få snakket beslutninger og overvejelser fra begge fora igennem på. Uanset om I vælger én af disse modeller eller finder jeres egen metode så sørg for at få skabt en fast struktur for kommunikationen med ledelsen. Det gælder både opgavefordelingen internt mellem dig og elevrådet og ved at lægge klare rammer for, hvordan og hvornår kommunikationen med ledelsen foregår Benyt disse gode råd for at få indflydelse Når I har lagt faste rammer for kommunikationen med ledelsen, er det næste skridt at overveje, hvordan elevrådets holdninger præciseres. I dette under-afsnit har vi samlet en række gode råd til, hvordan I kan 60

61 gøre det. Din rolle er primært at sørge for at videregive disse gode råd til elevrådet, så de kan tage dem i brug. Husk på, at elevrådsmedlemmerne aldrig på den måde før har skullet repræsentere en sag og indgå i forhandlinger. Derfor er en grundig introduktion vigtig. Vær velforberedt Det første råd er at være velforberedt og i lige så høj grad at fremstå velforberedt omkring en diskussion. Hvis eleverne skal tages seriøst som elevråd, skal det helst ikke virke som om, de lige har fundet på deres holdninger ude på gangen, men at det i stedet er velovervejede holdninger. Det kan du hjælpe dem med. Sæt en snak om emnet i gang blandt elevrådsmedlemmerne og hav gerne et par generelle spørgsmål eller et par konkrete eksempler klar, der illustrerer forholdet. I løbet af snakken skal eleverne behandle emnet fra forskellige synspunkter og ende med at tage stilling til, hvad de som elevråd synes. Få eleverne til at skrive deres argumenter og holdning ned på et stykke papir, som de kan tage med til skolelederen. De kan både bruge papiret som talepapir at støtte sig til undervejs, men det viser også, at de har brugt tid på at forberede sig. Hav argumenterne på plads Det andet råd er at have gennemarbejdede argumenter. I en debat i elevrådet kan der komme mange forskellige argumenter på banen, og nogle argumenter vil have mere gennemslagskraft end andre. Som kontaktlærer kan du hjælpe elevrådet med at vurdere hvilke af deres argumenter, som vil have størst indflydelse på skolelederen. En god tommelfingerregel er altid, at have tre argumenter for sin sag. Erfaringen viser, at tre argumenter både virker stærkt underbyggende for sagen, men heller ikke virker overdrevet. Tænk fra den andens udgangspunkt Det tredje og sidste gode råd er at forsøge at sætte sig i skolelederens sted. Hver gang elevrådet har et forslag eller en holdning til en bestemt sag så tænk på, hvad skolelederen vil tænke om samme emne. Det kan være med til at tydeliggøre hvilke af jeres argumenter, der vil virke bedst, men det kan også hjælpe jer til at udforme et realistisk forslag. Lad os bruge et eksempel til at illustrere det. I sit forslag til budgettet for det kommende skoleår har skolelederen lagt op til, at lejrturene for alle 8. klasser skal afskaffes, og at svømmeundervisningen fremover skal foregå som såkaldt tørsvømning. Elevrådet er stærkt imod begge forslag. Lejrturene er noget, alle eleverne ser frem til, og tørsvømning vil gøre svømmeundervisningen ligegyldig, da man ikke kan lære at svømme på den måde. Når elevrådet ønsker at ændre disse beslutninger, skal de derfor tænke over, at skolelederen fremsætter forslagene for at få budgettet til at hænge sammen. Der er jo ingen skoleledere, som laver forslag ud fra tanken om at ville eleverne det dårligt. Hvis elevrådet vil have indflydelse på den endelige beslutning, så gælder det først om at prioritere forslagene. Hvilket forslag er vigtigst at få pillet af bordet? Dernæst gælder det om at overveje, hvorvidt der kan findes alternative forslag i stedet. Hvis der ikke er flere penge, så vil forslagene jo kun 61

62 blive pillet af bordet, såfremt der er alternativer. Hvis elevrådet blot er kritiske uden at komme med egne konkrete forslag, så er chancen for indflydelse meget lille. Hvis I benytter disse tre simple råd, så er fundamentet for elevrådets indflydelse lagt. Det er dog vigtigt at understrege, at samarbejdet med skolelederen ikke er det eneste, der er vigtigt. Du står derfor overfor en stor og vigtig kommunikationsopgave. Tal med elevrådet om de forskellige roller, du indtager, så de er klar over din specielle situation og de udfordringer, det kan give dig. Understreg også for dem, at du i elevrådsforum vil fremstå som kontaktlærer og ikke som leder, mens at du i andre situationer vil være leder og ikke deres coach og derfor her kan fremstå helt anderledes. Skolebestyrelsen er øverste ledelse af skolen, og derfor skal I tænke disse råd sammen med vores gennemgang af samarbejdet med skolebestyrelsen i kapitel 5. Inden vi vender os mod elevernes arbejde med skolebestyrelsen og din rolle heri, skal vi dog først behandle den situation, som nogle sidder i; nemlig at man både er skoleleder og kontaktlærer. To forskellige roller Når du både er skoleleder og kontaktlærer, er det meget vigtigt, at du forstår, at din rolle som kontaktlærer er en anden end din rolle som skoleleder, og at du formår at adskille de to roller. Fuldstændig som når det er en lærer, der er kontaktlærer til elevrådet, er du elevrådets coach og skal hjælpe dem i deres arbejde. Som leder har du måske nogle gange andre interesser, perspektiver og holdninger end elevrådet. Din store opgave er derfor, at du formår at lave en klar opdeling af dine roller i omgangen med eleverne. Eleverne skal føle, at du som kontaktlærer er der for dem, som én de kan sparre med og snakke frit med. Som leder skal du derimod agere som en autoritet og som den, der kan træffe beslutninger måske endda upopulære beslutninger. Det er også vigtigt, at du som kontaktlærer giver elevrådet rum til at kunne tale og debattere frit, mens du er til stede. Under elevrådets debatter må du ikke påvirke elevrådet ved kun at tale ud fra dit perspektiv som skoleleder. Har eleverne en holdning, du som leder ikke er enig i, må du selvfølgelig gerne fremhæve andre synspunkter og ideer, men du må ikke påvirke eller pådutte dem en anden holdning, der passer dig som skoleleder bedre. Lav retningslinjer for dit arbejde Er du både kontaktlærer og leder har du også en stor opgave i at forventnings-afklare med dig selv Hvordan vil du håndtere denne post? Hvor mange timer og ressourcer vil du afsætte til arbejdet? Hvordan vil du informere om elevrådets arbejde? Hvordan vil du sikre samarbejde med skolens lærere? Og hvordan vil du måle effekten af dit arbejde? Alle disse spørgsmål er vigtige, at du tænker igennem og vedtager en række retningslinjer for, da det ellers utrolig nemt kan ske, at du i din travle hverdag som leder ikke får afsat tiden til elevrådsarbejdet, ikke får informeret om deres beslutninger og ikke får sikret et samarbejde med lærerne på skolen. 62

63 Vores bedste råd er derfor, at du i starten af skoleåret forventningsafklarer med dig selv, med dine ansatte og med dit elevråd omkring processerne for elevrådsarbejdet og så selvfølgelig, at du efterfølgende holder dig selv op på de retningslinjer, der er vedtaget. Gå de forskellige udfordringer beskrevet i denne bog igennem og fastsæt en række retningslinjer for hver af dem. Samtidig kan du forsøge at vurdere tiden, de forskellige områder af jobbet som kontaktlærer tager, og afsætte et fast tidspunkt i din kalender hver uge, hvor du tager dig af disse ting. Det er generelt en god idé, at du afsætter tid i din kalender til at arbejde med elevrådet. Det gælder helt naturligt deltagelse på elevrådets møder, men også i forbindelse med de andre opgaver, der følger af jobbet som kontaktlærer. Det kan være at skrive referat fra møder, informere om elevrådets arbejde eller hjælpe eleverne med punkterne på dagsordenen for næste skolebestyrelsesmøde. Nu vender vi os mod den sidste af de fire interessenter, skolebestyrelsen, og hvordan elevrådsrepræsentanterne skal agere her. 63

64 64

65 HJÆLP ELEVERNE TIL AT BEGÅ SIG I SKOLEBESTYRELSEN Elevernes to repræsentanter i skolebestyrelsen som oftest er formanden og næstformanden for elevrådet har store muligheder for 5.1 Elevrådetsarbejde i skolebestyrelsen Formelle regler om indflydelse til eleverne at få indflydelse på skolen gennem skolebestyrelsen. Det kræver dog, at elevernes arbejde i skolebestyrelsen bliver grebet rigtigt an, og det I det følgende har vi samlet et uddrag af de vigtigste bestemmelser vil vi komme nærmere ind på i dette kapitel... fra folkeskoleloven i forhold til skolebestyrelsen (se desuden den kommenterede udgave af folkeskoleloven i afsnit 6.1 på side 77). Som Ligesom vi i de øvrige afsnit har arbejdet med en række værktøjer, det fremgår af nedenstående Boks 1, er skolebestyrelsen sammensat du kan benytte som kontaktlærer, vil vi i dette kapitel præsentere 4 af forældre, lærere og elever, således at forældregruppen altid har hovedværktøjer: forventningsafklaring, information, støtte og motivation. Værktøjerne minder om dem, vi har brugt i de ovenstående flertallet, når den står sammen. kapitler, men er naturligvis nu tilpasset arbejdet med skolebestyrelsen. Det er dog særligt vigtigt at lægge mærke til 42, stk. 4, hvor det præciseres, at alle medlemmer af skolebestyrelsen altså også eleverne har stemmeret. Elevrådsrepræsentanterne er fuldgyldige Kapitlet indledes med i afsnit 5.1 at behandle de formelle regler omkring skolebestyrelsen og elevernes rolle i skolebestyrelsen. medlemmer af skolebestyrelsen, nøjagtig som lærerne og forældrene. Eneste undtagelse fremgår af Boks 2 øverst på næste side, som Dernæst kommer vi i afsnit 5.2 ind på hvordan din rolle som kontaktlærer er i forhold til skolebestyrelsen. Afsnittet er bygget op om om sager vedrørende enkelte lærere eller elever. Denne undtagelsesbe- fastslår, at eleverne ikke kan deltage i drøftelserne, når det drejer sig de fire hovedværktøjer. stemmelse er lavet for at sikre, at eleverne ikke er med til at behandle personfølsomme sager om deres klassekammerater eller lærere. Herefter vil vi i afsnit 5.3 give bud på, hvordan elevrådsrepræsentanterne maksimerer sin indflydelse i skolebestyrelsen Elevernes rolle i skolebestyrelsen Elevrådets opgave er at varetage elevernes fælles interesser på skolen. Afsnit 5.4 vil slutte med en række forslag til, hvordan skolebestyrelsen Og som gennemgangen i forrige afsnit af nogle af skolebestyrelsens kan bakke aktivt op om elevdemokratiet på skolen. kompetencer viste, så er der i skolebestyrelsen rig mulighed for at få indflydelse på områder, som eleverne generelt har interesser i. Elevrådets repræsentanter i skolebestyrelsen skal altså tale på vegne af alle 65

66 skolens elever, når skolebestyrelsens forskellige opgaver varetages. Gennem elevrådet kan de to elever i skolebestyrelsen få diskuteret emner, der falder under skolebestyrelsens opgaver. Gennem elevrådet kan de få en ide om, hvad eleverne på skolen synes om et konkret emne, og elevrådet kan vedtage en fælles elevholdning til emnet, som eleverne kan tage med sig og argumentere for i skolebestyrelsen, ligesom de ved afstemninger om diverse ting kan stemme på vegne af alle elever. Elevrepræsentanternes viden og kunnen Det er vigtigt, at du understreger overfor eleverne, at det ikke på forhånd er forventet af dem, at de har en masse viden og kunnen indenfor skolebestyrelsesarbejde. Du kan minde eleverne om, at de forældrerepræsentanter, der vælges, heller ikke nødvendigvis ved noget om arbejdet i skolebestyrelsen, bare fordi de er forældre. Det er et organ, hvortil man vælges, fordi man gerne vil have indflydelse på sin egen eller sit barns hverdag og udøve sin demokratiske ret. Det man reelt har behov for at kunne og vide, kan man altid lære. Det er dog forventet af eleverne, at de ønsker at tage del i arbejdet, at de udviser engagement, og at de vil gøre deres bedste for at repræsentere elevernes stemme og holdninger. Når eleverne er valgt ind i skolebestyrelsen, er der derfor mange nye ting at sætte sig ind i, mange nye områder at forholde sig til, og mange nye sager at danne sig en mening om og her skal du som kontaktlærer ind og udfylde din rolle. Eleverne har brug for støtte for i praksis at fungere godt i skolebestyrelsen. Der er rigtig meget voksensnak, og de behøver derfor hjælp til at være med og til få indflydelse på de ting, der skal drøftes. Baseret på vores erfaringer er der en række ting, I bør overveje. Forventningsafklaring For det første er det vigtigt at få lavet forventningsafklaring mellem flere forskellige grupper. Det skal afklares, hvad du og eleverne forventer af hinanden. Måske har eleverne lyst til at få meget hjælp til at læse og forstå dagsordenen til skolebestyrelsesmøderne, eller måske har de lyst til at klare det hele selv. Det nytter ikke noget, at du forventer, at eleverne klarer det hele selv, hvis de har en forventning om, at du hjælper dem. Derfor er kommunikation om jeres fælles forventninger fundamental. Du bør derfor sammen med eleverne aftale, hvordan I skal arbejde med deres arbejde i skolebestyrelsen hvor meget hjælp har de brug for, hvornår vil de gerne bruge dig som deres kontaktlærer, og hvordan vil I opstille rammerne for jeres samarbejde? Eleverne kan selv have ønsker og ideer til, hvordan du skal støtte dem tag dem derfor med på råd, når der fastsættes rammer for jeres samarbejde. Det skal også afklares, hvad skolebestyrelsen forventer af elevrådsrepræsen-tanterne. Der må hverken opstå en situation, hvor skolebestyrelsen kun forventer, at elevrådsrepræsentanterne siger noget under et eventuelt punkt nyt fra elevrådet, eller den modsatte situation, hvor skolebestyrelsen forventer konkrete forslag fra eleverne til alle 66

67 punkter på dagsordenen. Hvis forventningerne bliver tydeliggjort og kommunikeret, kan de finde en række fælles forventninger til hinanden. Det kan du hjælpe med. Snak med eleverne om, hvad de gerne vil opnå med arbejdet i skolebestyrelsen, og hvordan de gerne vil arbejde og få dem til at afklare disse punkter med bestyrelsen på ét af de første møder. Snak også med skolelederen i denne sammenhæng han kan hjælpe eleverne på selve mødet med at få forventningsafklaret rammerne. Informer For det andet er det vigtigt, at du informerer eleverne. Eleverne har ikke den store viden om skolebestyrelsesarbejde på forhånd. Det er helt naturligt, men medfører selvfølgelig et behov for hjælp til at forstå, hvordan arbejdet hænger sammen. De har behov for at vide noget om, hvordan skolebestyrelsen arbejder og hvilke opgaver, skolebestyrelsen har. Desuden har de behov for viden om deres rolle som skolebestyrelsesmedlem og de enkelte situationer, hvor de ikke må være til stede på skolebestyrelsesmøderne og hvorfor. Støt For det tredje er det vigtigt, at du støtter godt op om elevrådsrepræsentanternes arbejde. Du kan hjælpe dem med at gennemgå dagsordenen til næste møde, så de forstår, hvad der skal diskuteres, og få dem til at vende relevante punkter med elevrådet inden mødet, så de kender elevernes holdning. Du kan hjælpe dem med idéer eller ved at starte en diskussion om et punkt på dagsordenen, hvis de ikke selv har inputs. Det er også vigtigt, at du støtter eleverne i de idéer, de selv får, og de ting, som de ønsker at kæmpe for i skolebestyrelsen. Hjælp dem f.eks. med at finde den bedst mulige argumentation, og hvordan de skal præsentere argumenterne. Motiver For det fjerde skal du motivere eleverne i arbejdet. Bak dem op og ros dem for deres indsats. Det er en meget ny rolle at sidde til møde blandt en masse voksne mennesker, og derfor kan de være meget i tvivl om, hvorvidt de gør det godt nok. Derfor er det vigtigt, at de får ros og bliver fejret, når de opnår succes. Hvis det ikke går så godt, og de møder modstand eller oplever nederlag, så sørg for at hjælpe dem til at komme videre. Med disse værktøjer i baghovedet er vi nu klar til at rykke videre til næste afsnit med fokus på, hvordan elevrådsrepræsentanterne maksimerer sin indflydelse i skolebestyrelsen. Her vil din rolle også løbende blive taget op. En god huskeregel er, at indflydelse ikke nødvendigvis er noget, man bare får, uanset hvad en lovtekst siger. Indflydelse er noget, man må skaffe sig ved at være initiativrig, vedholdende og villig til at forhandle. I sidste kapitel gennemgik vi nogle gode råd til at få indflydelse overfor skolelederen. Hav stadig de tre råd at være velforberedt, at have gennemarbejdede argumenter og at sætte sig i skolelederens sted i baghovedet, mens du læser dette afsnit. Disse råd gælder 67

68 også for eleverne i skolebestyrelsen. Her vil vi beskæftige os endnu mere med, hvordan eleverne får indflydelse Vær aktive og deltag Før mødet Det er vigtigt, at eleverne arbejder seriøst med skolebestyrelsesarbejdet. Til hvert møde skal de have forberedt sig godt, have sat sig ind i de forskellige ting på dagsordenen samt være klar over, hvad deres (elevernes) holdning er til de forskellige ting, og hvordan de vil argumentere for deres sag. Du kan som kontaktlærer hjælpe eleverne inden mødet ved at gennemgå dags-ordenen med dem. Du kan forklare dem om de forskellige punkter, sikre dig at de forstår alle forslag og bilag og få dem til at tage aktivt stilling til de forskellige ting, som de skal forholde sig til. Under mødet Under selve skolebestyrelsesmødet er det vigtigt, at eleverne sidder ordentligt og virker interesserede i snakken det virker ikke særligt seriøst at flade ud eller hænge på sin stol. Det er også godt, hvis de tager noter, deltager i diskussionerne og stiller opklarende spørgsmål. Generelt er det godt, hvis eleverne virker professionelle og giver udtryk for, at de finder arbejdet alvorligt og interessant, og at de er engagerede. Har eleverne et godt indblik i de forskellige ting, og formår de at argumentere for deres sag på en ordentlig måde, så bør de andre tilstedeværende ikke kunne undgå at lytte til eleverne. Du kan hjælpe dem med at forberede sig til selve mødet ved at få dem til at have nogle opklarende spørgsmål parat, eller ved at de har en argumentation for deres eget synspunkt klar. Hvis de har behov for at øve det på forhånd, kan I kan lave et rollespil forud for bestyrelsesmødet, hvor du agerer de andre medlemmer i bestyrelsen, og eleverne skal fremlægge deres argumenter og synspunkter for dig. I kan køre det igennem af flere omgange, hvor du er modvillig overfor elevernes ideer, hvor du bare ikke gider høre efter og overser dem, eller hvor du virker arrogant og taler ned til eleverne. Det vil træne eleverne i, hvordan de skal takle forskellige situationer, og hvordan sikrer de sig gennemslagskraft uanset de andres indstilling. Efter mødet Efter mødet er det vigtigt, at eleverne får snakket mødet igennem hvad gik diskussionerne på, og hvad blev besluttet? På den måde kan de også forberede sig til næste gang: hvad skal vi gøre anderledes, hvad skal vi argumentere for og hvordan? Du kan hjælpe dem efter mødet ved at snakke mødet igennem med dem hvad var essensen af det, der blev snakket om? Få dem til at skrive et par linjer eller punkter, som skal gennemgås på næste elevrådsmøde er der nogle ting, eleverne skal tage stilling til inden næste møde, og blev der taget nogle beslutninger, som kommer til at få betydning for eleverne? Tag initiativ 68

69 Der er mange muligheder for at få indflydelse på skolens hverdag, og meget afhænger af elevrådets egne evner til at tage initiativ. For det første kan og bør eleverne selvfølgelig aktivt tage stilling til alle de oplæg og forslag, der fremlægges skolebestyrelsen. For det andet kan de selv tage initiativ til at fremsætte forslag, de kan selv sætte ting i gang, og de kan selv være dem, der iværksætter handlinger. På den måde vil eleverne vise sig som kompetente medspillere, og de vil blive taget alvorligt og dermed lettere kunne opnå indflydelse. Har dine elever en god idé, kan du som deres kontaktlærer hjælpe dem videre ved at få dem til at lave et oplæg, der kan blive fremlagt på næste møde, du kan hjælpe dem med at finde argumenter for deres synspunkt (og imod, så de også tager stilling til dem), og du kan få dem til at udarbejde en skitse for, hvordan deres idé kan blive sat i værk, og hvilke ressourcer det vil kræve at gennemføre forslaget. For det tredje kan eleverne forsøge at tydeliggøre sig selv i skolebestyrelsen som kompetente medspillere ved at arbejde mere aktivt med at skabe resultater og ændringer, der kan ses og mærkes af skolens forældre, elever og ansatte. Hvis eleverne kan få sat fokus på skolebestyrelsens grundlag hvilken rolle skolebestyrelsen skal spille på skolen og få sat to-tre punkter på dagsordenen, så er de rigtig langt. De kan arbejde for at få hele skolebestyrelsen til at afklare spørgsmål som, hvad skolebestyrelsens mission og vision for skolen er de næste år, og hvor skal skolen bevæge sig hen? Dette kan eventuelt gøres med udgangspunkt i en diskussion om, hvad der fungerer godt og mindre godt på skolen, og dermed få fokus på områder, der skal optimeres eller forbedres. Står skolen over for nedlæggelse, eller skal den lægges sammen med en eller flere andre skoler? Er der dårligt undervisningsmiljø på skolen? Er der for meget mobning? Er der for mange elever, der ikke har madpakke med? Er der lagt op til at skære i mulighederne for udflugter, klasseture og lignende? Det er spørgsmål som i høj grad handler om elevernes hverdag, og derfor vil elevrådsrepræsentanterne have rigtig mange gode ting at byde ind med i sådan en debat. Hvis eleverne har held med sig til at få skolebestyrelsen til at sætte fokus på to-tre af disse vigtige spørgsmål, kan de aktivt signalere engagement og lyst til at løse relevante problemer. De vil blive en aktiv medspiller i processen om at løse problemerne og opnå indflydelse på skolebestyrelsens arbejde. Kan de samtidig få hele skolen til at engagere sig i løsningen af diverse problemstillinger, eleverne som skolebestyrelsesmedlemmer har fået sat på dagsordenen, så kan man virkelig tale om, at de har opnået indflydelse gennem deres post i skolens bestyrelse. 69

70 5.2.3 Arbejd skriftligt Hvis eleverne vil opsøge reel indflydelse, så bør de arbejde skriftligt. Et mundtligt fremlagt synspunkt kan være meget overbevisende i det øjeblik, hvor det fremlægges, men det glemmes også hurtigt igen. Eleverne kan som enkeltmedlemmer påvirke skolebestyrelsens arbejde ved at få deres skriftligt formulerede punkt på næste mødes dagsorden. ord betyder det er helt i orden, at man ikke kan de mange svære fremmedord, når man er på deres alder. Og dette gælder generelt. Selvom eleverne har sat sig ind i de forskellige punkter på dagsordenen, så kan det under selve mødet sagtens ske, at diskussionen udvikler sig og kommer til at inddrage andre ting hvis eleverne ikke forstår disse afledte diskussioner, så skal de selvfølgelig bare spørge. En god idé er at sikre, at et skriftligt formuleret forslag, bliver viderebearbejdet i arbejdsgrupper før endelig behandling i skolebestyrelsen. Det vil nemlig have større sandsynlighed for at blive gennemført, hvis flere er blevet medansvarlige for projektet. Gennem en arbejdsgruppe kan der opstå større interesse for og dermed større opbakning til ideen. Gennem en arbejdsgruppe kan der også komme flere inputs og nye ideer på bordet i forhold til det konkrete forlag, hvilket igen kan sikre en større sandsynlighed for, at forslaget rent faktisk vedtages og gennemføres Hvis eleverne føler sig oversete Desværre kan det hænde, at eleverne ikke føler, at der lyttes til dem. Der sker, hvis der reelt ikke tages det store hensyn til eleverne. I skolebestyrelsen tales ofte om store emner på et meget abstrakt plan og det går desværre tit hen over hovedet på eleverne. Hvis eleverne føler, at de andre i skolebestyrelsen taler hen over hovedet på dem og bruger en masse svære fremmedord, så overbevis dine elever om, at de under mødet bare skal spørge, hvad de forskellige Det at stille opklarende og uddybende spørgsmål gør, at eleverne viser interesse, engagement og lyst til arbejdet, og det kan igen medføre, at de andre i skolebestyrelsen tager eleverne mere alvorligt og lytter opmærksomt, når eleverne siger noget. Og hvem ved, måske kan eleverne ligefrem stille spørgsmål, som gør, at helt nye vinkler og andre måder at gribe tingene an på opstår! Du kan også som kontaktlærer forsøge at få de voksne i skolebestyrelsen til at tage eleverne mere alvorligt. Det er meget naturligt for alle mennesker, uanset alder, at blive ligeglad og uengageret, hvis man ikke føler, at det man laver, har nogen effekt, og at man ligeså godt kunne undværes. Derimod, hvis man bliver taget alvorligt og andre værdsætter ens arbejde, så giver det ansvarsfølelse, engagement og motivation. Alliér dig med skolelederen og forklar ham situationen. Få lederen til at videregive elevernes frustration til de andre i bestyrelsen og påpege overfor de andre, at de meget nemt kan få eleverne til at blive mere aktive medspillere. Ved at tage eleverne alvorligt, vil de næsten automatisk opleve en mere positiv medvirken fra elevernes side. 70

71 Du kan eventuelt foreslå dem at tildele eleverne konkrete beslutninger, som de selv finder relevante, og på den måde tildele dem et reelt ansvarsområde. Det kan f.eks. være retten til at disponere over en aftalt del af budgettet. Der kan også være et fast punkt på dagsordenen, som eleverne råder over. Det kan være Elevforhold, hvor eleverne kan bringe de ting på banen, de synes bør diskuteres og her skal de voksne i skolebestyrelsen være lydhøre og åbne overfor elevernes tanker Eleverne føler sig ligegyldige Situationen kan opstå, hvor eleverne ikke føler, at det betyder noget, om de deltager på skolebestyrelsesmøder. I sådan en situation er det vigtigt, at du understreger overfor dem, at det helt grundlæggende er vigtigt, at eleverne er der for at repræsentere eleverne og elevernes synspunkter og holdninger. Hvis ikke eleverne er til stede der, hvor der tages afgørende beslutninger om deres skole og deres dagligdag, så vil disse beslutninger blive taget udenom eleverne, og uden at eleverne har givet deres bud på den bedste løsning. Dermed risikerer eleverne, at der tages beslutninger, som de ikke er enige i, eller som de selv havde andre konstruktive løsningsforlag til. Derudover er det vigtigt, at du endnu engang får understreget, at eleverne deltager på lige fod med de øvrige skolebestyrelsesmedlemmer. De har altså mindst ligeså meget ret til at komme med deres forslag og inputs, som alle de andre i bestyrelsen har. Så selvom eleverne måske ikke føler, at der er nogen, der lytter til dem, så har de stadig en ligeså afgørende stemme, når det kommer til at tage konkrete beslutninger. Selvom de måske ikke føler, at deres argumentation bliver taget lige så alvorligt, eller de bare synes, det med at argumentere elevernes sag er svært, så har de stadig en afgørende betydning i den sidste og afgørende fase, hvor tingene besluttes. Tænk også på muligheden i en afstemning, hvor forældrene ikke er enige. Der kan sidde fra 5-7 forældre og 2 lærere altså op til 9 andre mennesker. Hvis forældrene er splittede og stemmer lige mange for og imod et konkret tiltag, så kan eleverne sidde som de afgørende stemmer og dermed have stor magt og indflydelse. Og derfor er det vigtigt, at eleverne er der! 5.4 Skolebestyrelsens opbaking til elevdemokratiet Skolebestyrelsen har en vigtig rolle i at bakke aktivt op om elevdemokratiet. Det er skolebestyrelsens opgave at sikre, at skolen har et elevråd, der fungerer, at eleverne lærer, hvordan et demokrati virker i praksis, at eleverne mærker, at de bliver hørt og taget alvorligt, og at eleverne får indflydelse på skolens dagligdag. Skolebestyrelsens opgave er derfor at sørge for og fastholde, at der på skolen er et godt og velfungerende elevrådsarbejde. I den henseende kan der fast afholdes en årlig drøftelse om, hvordan rammerne og 71

72 principperne for elevdemokrati og medbestemmelse skal være på skolen, og i den proces er det naturligvis helt afgørende, at eleverne bliver taget med på råd og får mulighed for at påvirke beslutningerne. Der er en række meget konkrete tiltag, som skolebestyrelsen kan tage for at bakke aktivt op om elevrådet og kontaktlærerens arbejde: At sikre, at elevrådet har deres egen økonomi og er på skolens budget. Det er fundamentet for, at der kan laves aktiviteter. At sikre, at elevrådet har tilknyttet en kontaktlærer til at hjælpe dem. Uden en kontaktlærer er det svært at udvikle et godt elevråd. At sikre, at der afsættes et rimeligt timeantal til kontaktlæreren. Kontaktlæreren skal have reel mulighed for at løse sin opgave. At sikre eleverne et separat punkt på dagsordenen på skolebestyrelsesmøderne, hvor de kan informere om drøftelser blandt elever og elevråd, fremlægge områder, som de ønsker, der skal arbejdes med, og melde tilbage med opfølgning i forhold til tidligere diskussioner. At sikre, at elevrådet får principper mv. til høring, inden de vedtages i skolebestyrelsen. At sikre indmelding og betaling af medlemskab ved elevernes forening Danske Skoleelever, så også eleverne oplever det repræsentative demokrati på større plan. Ligesom lærere er medlem af Danmarks Lærerforening, skal eleverne være med i deres interesseorganisation. 72

73 73

74 FORMELLE REGLER FOR ELEVDEMOKRATIET I kapitel 2-5 har vi været inde på en masse gode råd og konkrete værktøjer til arbejdet som kontaktlærer for et elevråd. I dette kapitel er fokus anderledes. Her finder du en kommenteret udgave af elevdemokratiets formelle regler. Vi har samlet de relevante paragraffer fra folkeskoleloven samt hele elevrådsbekendtgørelsen i ét enkelt kapitel og har skrevet en kort tekst om betydningen af de vigtigste bestemmelser. På den måde har vi skabt et samlet overblik over de gældende regler på området. Du kan læse kapitlet samlet, men det er også godt at bruge som opslagsværk, hvis du er kommet i tvivl om en enkelt ting. Inden vi kommer til selve paragrafferne, er det dog væsentligt at præcisere forskellen mellem de forskellige typer af formelle regler. I nedenstående boks finder du de tre typer regler, som man oftest hører om. 6.1 Relevante paragraffer fra folkeskoleloven I det følgende afsnit er paragraffer fra folkeskoleloven, som er relevante for elevrådsarbejde, behandlet. Vi skal pointere, at der altså er tale om et uddrag af bestemmelserne. ministrene med såkaldt hjemmel i loven. Det betyder, at Folketinget har givet ministeren ret til at lave yderligere regler på området. Når ministeren har udstedt en bekendtgørelse, er den også gældende ret i Danmark og skal overholdes fuldstændig ligesom lovene. Se f.eks. folkeskolelovens 46, stk. 2 (se afsnit 6.1) som er hjemmel til elevrådsbekendtgørelsen. Cirkulærer er såkaldte interne tjenestebefalinger. Det betyder, at cirkulærer er regler, som gælder for de medarbejdere, der er ansat i et ministerium. Det har altså ikke direkte konsekvens for almindelige borgere og har det sjældent for lærere på en skole. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Kommentar fra DSE: Folkeskolens formålsparagraf. Det er specielt stk. 3, der er relevant for elevrådsarbejdet. Hele folkeskoleloven kan findes på retsinformation.dk ved at søge efter bekendtgørelse af lov om folkeskolen. Love, regler og cirkulærer Love er vedtaget af Folketinget og er gældende ret i Danmark. Det er altså regler, som skal følges af alle. Bekendtgørelser er udarbejdet af Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, 74

75 rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Kommentar fra DSE: Denne bestemmelse er helt central for elevrådsarbejdet. Elevrådsarbejdet er første møde med demokratiet og dermed med til at forberede eleverne til det danske folkestyre og samfund. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog 20, stk. 3, 44 og 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Kommentar fra DSE: Elevinddragelse er her igen centralt placeret. Skolen skal samarbejde med eleverne om at opfylde folkeskolens formål. 18 stk. 5. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, og klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelse af denne opgave. Kommentar fra DSE: Som konsekvens af, at der ikke længere skal afsættes en særlig klassens time, forudsættes det i stk. 5, at klasselærerens sociale og andre praktiske/administrative opgaver varetages som en del af dennes timer med klassen. Det forudsættes i den forbindelse, at der tillægges klasselærerens fag en ekstra ugentlig time i hele skoleforløbet til løsning af særlige opgaver i forhold til klassen. Klasselæreren skal sammen med eleverne træffe beslutning om, hvorledes klassespørgsmål skal drøftes. Det betyder, at eleverne som hidtil selv kan tage spørgsmål til drøftelse. Det betyder f.eks. også, at elevrådsrepræsentanter kan få lejlighed til med klassen at drøfte dagsorden for et kommende elevrådsmøde. 42 Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse, der består af: 1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog 43, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis skolen omfatter specialklasser på mindst 3 klassetrin, og forældrerepræsentationen for specialklasserne skal udgøre mindst 1. 2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt skolens medarbejdere. 3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever, jf. dog stk. 2. Kommentar fra DSE: Eleverne skal vælge to repræsentanter til skolebestyrelsen. Dette foregår som oftest 75

76 gennem skolens elevråd, men kan også organiseres på andre måder. Stk. 2. Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Kommentar fra DSE: Som det fremgår af folkeskolelovens 46, stk. 2 og elevrådsbekendtgørelsens 1 (se side 83), er det kun på skoler med 5. klassetrin eller højere, at eleverne har ret til at danne elevråd. Derfor er denne undtagelsesbestemmelse lavet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 4. Alle skolebestyrelsens medlemmer, jf. stk. 1, har stemmeret. Kommentar fra DSE: Dette er en meget vigtig paragraf. Elevrepræsentanterne i skolebestyrelsen har stemmeret på lige fod med alle de andre medlemmer. Stk. 7. Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere. Kommentar fra DSE: Elevrepræsentanterne deltager i behandlingen af alle sager i skolebestyrelsen, undtagen når det drejer sig om specifikke lærere og elever. 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. 40 stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Kommentar fra DSE: I 44 er skolebestyrelsens opgaver og kompetence defineret. I kommentarfeltet har vi fremhævet de centrale elementer, og som det vil fremgå, er der ganske mange ting, som besluttes af skolebestyrelsen. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om: Stk. 5. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne. Stk. 6. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, eventuel undervisning efter 5, stk. 5, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser. Kommentar fra DSE: Undervisningens organisering, timetal, længde på skoledagen, valgfag, specialundervisning, klasseinddeling. 76

77 2) samarbejdet mellem skole og hjem, Kommentar fra DSE: Skolehjem samarbejde. og fastsætter principper herfor. Kommentar fra DSE: Om voksne kan deltage i undervisningen. 3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, Kommentar fra DSE: Orientering til forældre. 4) arbejdets fordeling mellem lærerne, Kommentar fra DSE: Lærernes arbejdsfordeling. 5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og Kommentar fra DSE: Fællesarrangementer, lejrskole, praktik. 6) skolefritidsordningens virksomhed. Kommentar fra DSE: SFO. Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget. Kommentar fra DSE: Skolens budget. Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt. Kommentar fra DSE: Undervisningsmaterialer, ordensregler og værdier. Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til 3, stk. 5, Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til 3, stk. 6, og fastsætter principper herfor. Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere og lærere, jf. 40, stk. 6. Kommentar fra DSE: Udtalelse om ansættelse af ledere og lærere. Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Kommentar fra DSE: Forslag om læseplaner samt forsøgs- og udviklingsarbejde. Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene. Kommentar fra DSE: Madordninger. 77

78 46. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtigelse over for elevrådene. Kommentar fra DSE: Det er denne bestemmelse, som fastslår retten til at danne et elevråd, samt at elevrådet har ret til at deltage i alt, der har med eleverne i almindelighed at gøre. Desuden fremgår det, at ministeren har hjemmel til at lave en elevrådsbekendtgørelse. men her kan man også oprette elevråd. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder dog ikke for den type skoler, så da afgøres det hele af skolen. Stk. 2. Elevrådet varetager gennem samarbejde med ledelse, lærere og øvrige personalegrupper elevernes fælles interesser på skolen. Kommentar fra DSE: Formålsbestemmelsen om elevrådsarbejdet. Elevrådet skal varetage eleverne fælles interesser på skolen. Men de er ikke pålagt bestemte opgaver. Det bestemmer de selv. Stk. 3. Skolens leder er forpligtet til at opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ hertil. Kommentar fra DSE: Hvis der ikke er et elevråd på skolen, har skolelederen en forpligtelse til at få startet det op igen. Det er ikke nok bare at opfordre til det ved en morgensamling skolelederen skal aktivt arbejde for at få elevrådsarbejdet i gang. 1. Ved hver folkeskole, som har 5. eller højere klassetrin, og ved hver ungdomsskole har eleverne ret til at danne et elevråd. Kommentar fra DSE: Det er altså en ret for eleverne at danne et elevråd, og skolen kan derfor ikke pålægge eleverne at nedlægge det. Desuden er det vigtigt at bemærke, at man stadig har lov til at lave elevråd, selvom man ikke har elever fra 5. eller højere klassetrin. Det er blot ikke en bekendtgørelsesbestemt ret for eleverne. Privat- og friskoler er ikke nævnt, 2. Alle elever på skolen har valgret og er valgbare til elevrådet. Stk. 2. Elevrådets medlemmer er ulønnede. Stk. 3. Valg afholdes hvert år inden udgangen af oktober måned. Kommentar fra DSE: Det er vigtigt at være opmærksom på denne bestemmelse i forbindelse med skoleårets start. 78

79 Stk. 4. Et elevråd fungerer, indtil nyt elevråd er valgt. 3. I folkeskolen vælges der af og blandt eleverne 2 repræsentanter til skolens bestyrelse. I ungdomsskolen udpeger elevrådet et af kommunalbestyrelsen nærmere fastsat antal repræsentanter til skolens bestyrelse. Kommentar fra DSE: Eleverne har altså ret til at sidde med i bestyrelsen, og de må sidde med til alle punkter med undtagelse af sager om enkelte elever eller lærere. Se mere om dette i folkeskolelovens 42 stk. 7 på side 77. Stk. 2. Elevrådet udpeger endvidere repræsentanter til alle råd, udvalg, arbejdsgrupper og lign., som skolen har nedsat, og som behandler spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed, jf. dog stk. 3. Kommentar fra DSE: Dette er en meget vigtig bestemmelse, som dog ofte bliver overset. Eleverne skal deltage i alt arbejde, som har betydning for dem, lige fra sikkerhedsudvalget til et udvalg vedrørende ombygning eller arbejdsgruppe om nye under-visningsmaterialer på skolen. Stk. 3. Der udpeges ikke repræsentanter til organer, hvor elevernes deltagelse ikke vil være i overensstemmelse med de regler, hvorefter organet er nedsat. Kommentar fra DSE: Eneste undtagelse fra ovenstående er hvis det ikke giver mening med elevinddragelse i forhold til organets formål. Dette vil forekomme sjældent. 4. Forslag til vedtægter udarbejdes af elevrådet og vedtages på et møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret, jf. 2, stk. 1. Kommentar fra DSE: Vedtægter skal godkendes af alle elever. Som det fremgår af DSE s forslag til vedtægter for elevråd på side 95, vil det dog være muligt for elevrådet at lave ændringer efterfølgende. Stk. 2 Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om: 1) elevrådets størrelse, 2) hvordan og hvornår medlemmer af elevrådet vælges samt valgperiodens længde. I folkeskolen endvidere hvordan de enkelte klassetrin er repræsenteret i rådet, 3) valg af suppleanter, 4) elevrådets økonomi og regnskabsaflæggelse, 5) fremgangsmåden ved vedtægtsændringer og 6) afholdelse af et årligt møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret, med faste dagsordenspunkter såsom aflæggelse af beretning, regnskabsgodkendelse, valg m.v. Kommentar fra DSE: 6) Det kan være en god idé at afholde dette årlige elevmøde som et fælles stormøde, men sørg for at overveje, hvad der skal debatteres og hvordan. Hvis det skal give mening for eleverne, skal der være en række konkrete forslag, de skal tage stilling til, eller en proces, som de bliver inddraget i. I kan også holde møde i alle klasser indenfor et vist tidsrum eller arrangere det på anden vis det vigtigste er, at alle eleverne har haft mulighed for at deltage og få indflydelse. Det fremgår også af denne 79

80 bestemmelse, at elevrådsmedlemmerne kan vælges på dette årlige elevmøde på skolen. I praksis er der ganske få skoler, som benytter denne model i praksis, men den er dog værd at have sig for øje (se også afsnit på side 18). Stk. 3. Vedtægterne kan indeholde yderligere bestemmelser. 5. Elevrådet fastsætter selv sin forretningsorden og udpeger selv sin formand. Kommentar fra DSE: Formanden vælges af elevrådet selv, når alle medlemmer er valgt. Kommentar fra DSE: Elevrådet har ret til at have et lokale at afholde møde i. Det kan godt være et lokale, som også bruges til andre ting, men det skal være muligt for elevrådet at kunne holde møder på skolen. Desuden skal elevrådet have adgang til kontorfaciliteter, så de kan udføre deres arbejde. Stk. 2. Skolen stiller endvidere et egnet lokale til rådighed for elevrådet til brug ved kulturelle, oplysende og organisatoriske møder. Kommentar fra DSE: Elevrådet har også ret til at få stillet lokaler til rådighed, når de laver aktiviteter. 6. Skolen kan anvende en del af skolens samlede bevilling som et årligt tilskud til elevrådsarbejdet. Skolens leder fastsætter efter drøftelse med elevrådet de nærmere vilkår for ydelse af tilskud, herunder eventuel ansøgningsprocedure og vilkår vedrørende aflevering af regnskab for anvendelsen af det modtagne tilskud. Kommentar fra DSE: Det er ikke en pligt for skolerne at bruge penge på elevrådsarbejde, men det er en pligt for skolerne aktivt at forholde sig til spørgsmålet. Og hvis skolelederen ikke har været positiv for det, så har elevrådet mulighed for at tage det på dagsordenen i skolebestyrelsen, som godkender skolens budget, og hvor elevrådet sidder med. Skolelederen er forpligtet til at drøfte vilkårene for tilskuddet med elevrådet. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar Skolen stiller et egnet lokale og adgang til kontorfaciliteter til rådighed for elevrådet. 80

81 81

82 82

83 SKABELONER OG BILAG I det følgende giver vi nogle bud på skabeloner, lege, aktiviteter og brain-breaks. Du kan se mange flere og downloade dem til egen brug på: kl.skoleelever.dk 7.1 Skabelon for dagsorden Her er en skabelon for, hvordan I kan opsætte jeres dagsorden. Punkterne er nogle af de forslag, vi har nævnt i løbet af bogen, men det kan I selvfølgelig tilpasse, så den passer til jeres elevråd. Denne skabelon er bygget op med fire kolonner. Den første viser, hvad målet med det enkelte punkt er: O står for orientering, V står for vedtage, og D står for debat. Under punkter med O skal eleverne altså oplyses om forskellige ting, men ikke foretage sig yderligere. Ved punkter med V skal eleverne vedtage en beslutning eller en holdning til det pågældende punkt. Endelig, ved punkter med D skal eleverne debattere, men ikke nødvendigvis nå frem til en endelig vedtagelse. På kl.skoleelever.dk kan du hente denne skabelon og bruge til jeres møder. 83

84 Mål Pkt. Emne Tid 1 Formalia Valg af referent og ordstyrer Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde O 2 Nyt fra klasserne 9-klasserne har været i praktik, og 5.a har været på hyttetur Mål for punkt: Orientering om, hvordan det går i klasserne O 3 Nyt fra skolebestyrelsen Phillip og Maria har været til skolebestyrelsesmøde, hvad skete der? Mål for punkt: Orientering om arbejdet i skolebestyrelsen O 4 Nyt fra fælleselevrådet Yasmin fortæller om fælleselevrådets arbejde Mål for punkt: Orientering om arbejdet i fælleselevrådet O+V 5 Skolefest Vi skal have skolefest om to uger, og der er stadig en række ting at planlægge: Skal vi sælge postkort? Hvis ikke, hvordan skal vi så tjene penge? Hvem står for salg af billetter? Har Troels snakket med diskoteket?

85 Mål Pkt. Emne Tid O+V 5 Skolefest Er der nye forslag til, hvad der skal ske til festen? Budget: hænger budgettet sammen? Mål for punkt: Orientering om folks arbejdsopgaver + vedtage hvad vi gør med de sidste uafklarede spørgsmål. V 6 Rygning Nyt forslag til rygeområde (se bilag 1). Hvad mener vi om forslaget? Mål for punkt: Vedtage fælles elevholdning til forslaget D 7 Generalforsamling i Danske Skoleelever Orientering om Danske Skoleelevers Generalforsamling. Skal vi sende deltagere? Hvis ja, hvor mange og hvem? Mål for punkt: Debat i bestyrelsen og videre opmærksomhed på punktet D 8 Eventuelt V 9 Arbejde i arbejdsgrupper Mål for punkt: At nå videre med elevrådets forskellige aktiviteter 85

86 Pkt. Emne 1 Formalia Fraværende med afbud: Fremmødte: Valg af referent og ordstyrer Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde Som ordstyrer valgtes Phillip 9.a, og referent blev sekretær Lærke 8.c. Både referat og dagsorden blev godkendt uden ændringer. 2 Nyt fra klasserne 9-klasserne har været i praktik, og 5.a har været på hyttetur. Mål for punkt: Orientering om, hvordan det går i klasserne Carl Emil og Puk fortalte om deres praktikoplevelser, og om at klasserne generelt havde haft en god og spændende uge. Andreas og Rasmus fortalte om 5.a s oplevelser på turen, og at den var meget vellykket og bragte klassen tættere sammen. 3 Nyt fra skolebestyrelsen Phillip og Maria har været til skolebestyrelsesmøde, hvad skete der? Mål for punkt: Orientering om arbejdet i skolebestyrelsen Phillip og Maria fortalte om mødet. Det blev blandt andet besluttet, at vi fra næste år begynder at spare sammen til nye skolemøbler en rigtig god idé, det er jo hårdt tiltrængt! Desuden blev det diskuteret, hvorvidt SFO skal have en ny legeplads eller ej. Beslutningen er nu op til det nedsatte legepladsudvalg. 86

87 Pkt. Emne 4 Nyt fra fælleselevrådet Yasmin fortæller om fælleselevrådets arbejde Mål for punkt: Orientering om arbejdet i fælleselevrådet Yasmin, der er elevrådets repræsentant i Fælleselevrådet, kunne fortælle om, hvordan fælleselevrådet lige nu arbejder sammen med kommunen om en kampagne mod graffiti og hærværk, der skal foregå i efteråret. 5 Skolefest Vi skal have skolefest om to uger, og der er stadig en række ting at planlægge: Skal vi sælge postkort? Hvis ikke, hvordan skal vi så tjene penge? Hvem står for salg af billetter? Har Troels snakket med diskoteket? Er der nye forslag til, hvad der skal ske til festen? Budget: hænger budgettet sammen? Mål for punkt: Orientering om folks arbejdsopgaver + vedtage hvad vi gør med de sidste uafklarede spørgsmål. Det blev enstemmigt vedtaget, at vi skal sælge postkort, da det er den nemmeste måde at tjene penge på. Da ingen elevrådsrepræsentanter meldte sig frivilligt til at stå for billetsalget, blev det besluttet at spørge i klasserne, om der er nogen, der vil. Belønning: 3 gratis sodavand. Troels har lavet en aftale med diskoteket, de kommer og spiller hele festen. Ingen forslag til festaktiviteter udover dem, der allerede er vedtaget. Budgettet: Vi holder det indtil videre, men skal sælge mindst 100 postkort, hvis det hele skal hænge sammen i sidste ende. 87

88 Pkt. Emne 6 Rygning Nyt forslag til rygeområde (se bilag 1). Hvad mener vi om forslaget? Mål for punkt: Vedtage fælles elevholdning til forslaget Da vi ikke mente, at det nye forslag om rygeområder var tilfredsstillende, laver vi et nyt, som Jesper 9.b giver videre til pædagogisk råd. De overordnede linjer i det forslag, vi vil lave, er vi enige om Jesper skriver forslaget færdigt ud fra dette. Ansvarlig for opgaven blev Jesper. 7 Generalforsamling i Danske Skoleelever Orientering om Danske Skoleelevers Generalforsamling. Skal vi sende deltagere? Hvis ja, hvor mange og hvem? Mål for punkt: Debat i bestyrelsen og videre opmærksomhed på punktet Da mange gerne vil med på DSE s Generalforsamling, blev det nødvendigt at trække lod, da vi kun har råd til at sende tre af sted, desværre! De heldige blev Line 9.b, Danni 5.a og Hjalte 8.c. 8 Eventuelt Hvad er elevrådets holdning til skolens kantinetilbud er det for usundt? Mål for punkt: Debat Tobias efterlyste elevrådets holdning til skolekantinens udbud af sunde og mindre sunde madvarer. Det blev besluttet at kontakte kantinepersonalet med henblik på at få flere sunde madtilbud i kantinen. 88

89 Pkt. Emne 9 Arbejde i arbejdsgrupper Mål for punkt: At nå videre med elevrådets forskellige aktiviteter. Der blev arbejdet intensiv på at planlægge skolefesten færdig. 89

90 FORSLAG TIL VEDTÆGTER Herunder er et udkast til, hvordan dit elevråds vedtægter kan se ud. I kan bruge denne, som den er, eller tilpasse den til jeres elevråd. I kan ligesom de forrige skabeloner downloade vedtægterne fra nettet og rette i den efter behov. Vedtægter for X-skolens elevråd Stk. 4. I tilfælde af, at en repræsentant må melde afbud, erstattes denne af en suppleant. Suppleanten deltager i elevrådsmødet med repræsentantens rettigheder. 3 ELEVRÅDSREPRÆSENTANTER Stk. 1. Elevrådsrepræsentanterne har til opgave at formidle kontakten mellem elevrådet og de enkelte klasser. 1 FORMÅL Det er elevrådets formål at: varetage elevernes interesser styrke elevernes indflydelse på skolen og i undervisningen fremme samarbejdet mellem elever, lærere, forældre, skolens ledelse og de kommunale myndigheder repræsentere eleverne i samarbejdet med andre skoler og de kommunale myndigheder. 2 MEDLEMSFORHOLD Stk. 1. Elevrådet består af to repræsentanter fra hver klasse. Klassen kan vælge at afstå fra deres ret til at være repræsenteret af to elever i elevrådet, hvis klassens elever ikke ønsker at deltage i elevrådet. Stk. 2. Alle repræsentanter har tale- og stemmeret. Stk. 3. Der er mødepligt for alle repræsentanter. Stk. 2. Valg af elevrådsrepræsentanter finder senest sted 14 dage efter sommerferien. Stk. 3. De enkelte klasser vælger selv deres to elevrådsrepræsentanter. Dette sker ved skriftlig afstemning. Der vælges derudover to suppleanter. Stk. 4. Hvis flertallet i en klasse ønsker det, kan deres elevrådsrepræsentanter når som helst skiftes ud ved nyt valg. Stk. 5. Genvalg af elevrådsrepræsentanter er muligt. Stk. 6. Hvis en klasse ikke har været repræsenteret ved tre på hinanden efterfølgende møder, skal elevrådet gennem formanden gøre klassen opmærksom på dette forhold. Stk. 7. Repræsentanterne sidder med i elevrådet i et år, indtil næste elevråd er valgt efter sommerferien. 90

91 4 FORRETNINGSUDVALG Elevrådet vælger på sit første møde efter sommerferien ved skriftlig afstemning formand, næstformand, kasserer og sekretær. Elevrådet vælger desuden blandt samtlige medlemmer to repræsentanter til skolebestyrelsen (kan være formanden, næstformanden, kassereren, sekretæren eller menige medlemmer af elevrådet). Disse 4-6 personer udgør elevrådets forretningsudvalg. 5 FORRETNINGSORDEN Stk. 1. Elevrådet aftaler en mødeplan for skoleåret på første møde efter sommerferien. Forretningsudvalget kan aflyse møder, hvis der ikke er vigtige punkter at drøfte. Endvidere skal dagsordener og referater hænges op i klasser, på læreværelset og på skolens kontor. Stk. 6. Elevrådsmødet ledes af formanden. Elevrådsmødet refereres af elevrådets sekretær. Stk. 7. Elevrådet kan nedsætte og opløse faste udvalg og arbejdsgrupper, når det findes nødvendigt. Disse udvalg og arbejdsgrupper kan suppleres med personer, der ikke er elevrådsrepræsentanter. Stk. 8. Elevrådet kan henlægge sager til drøftelse ved et fællesmøde for flere klasser. Stk. 2. Forretningsudvalget indkalder til ordinære møder. Formanden eller 25 % af elevrådets medlemmer kan indkalde til ekstraordinært møde i elevrådet. 6 ARBEJDSOPGAVER Stk. 1. Elevrådet kan behandle alt vedrørende elevernes dagligdag, se dog stk. 3. Stk. 3. Dagsordenen til ordinære møder uddeles mindst fem skoledage før mødet. Til ekstraordinære møder kan dagsordenen uddeles på mødet. Stk. 4. Referater skal uddeles senest to dage efter mødet. Stk. 2. Elevrådet medvirker ved planlægning og gennemførelse af fester og andre arrangementer på skolen. Stk. 3. Elevrådet må ikke drøfte sager, der vedrører de enkelte læreres pædagogiske, tjenstlige eller personlige forhold. Stk. 5. Dagsordener og referater skal uddeles til alle repræsentanter, skoleinspektør, skolens kontor og til kontaktlæreren. Stk. 4. Elevrådet afholder hvert år et elevmøde for alle elever på skolen, hvorpå alle deltager med stemmeret. På mødet fremlægges 91

92 elevrådets vedtægter, økonomi og regnskab til godkendelse, ligesom der aflægges årlige beretning om elevrådsarbejdet. 7 ØKONOMI Stk. 1. Til dækning af udgifter ved elevrådets arbejde er afsat et beløb på skolens budget. Udgifter, der ønskes dækket af denne konto, skal bevilges og attesteres af formand og kassereren i fællesskab. Stk. 2. Hvis der er tale om beløb over 500 kr., skal det fremlægges for elevrådet før brug. Stk. 3. Kassereren fremlægger regnskab før det nye års begyndelse. 8 VEDTÆGTSÆNDRINGER Stk. 1. For ændring af vedtægter kræves 2/3 flertal i elevrådet. Stk. 2. Vedtægterne træder i kraft umiddelbart efter vedtagelse. Stk. 3. Vedtægter skal revideres hvert år af det nye elevråd. 92

93 93

94 Formål Ca udgifter Ca indtægter Fra skolens budget Fra fonde, bidrage udefra Medlemskaber Danske Skoleelever Landsmøder, Danske Skoleelever Generalforsamling Landskoference Udvikling af elevrådet Kurser Sociale arrangementer Aktiviteter Aktiviteter på skolen - Valgdag på skolen - Talent konkurrence - Skolefest - Skoledag Eksterne + kampagner Samlede udgifer/indtægter Resultat, udgifter fratrykket indtægter, skolens bidrag og bidrag udefra

95 SKABELON FOR AKTIVITETSSKEMA Benyt nedenstående skema til at planlægge jeres aktiviteter og projekter, som beskrevet i afsnit på side 30. Det vil hjælpe jer til at få overblik og holde styr på de forskellige elementer i processen. KORT BESKRIVELSE AF AKTIVITETEN: TOVHOLDER FOR AKTIVITETEN: Aktivitet Ansvarlig Deadline Indtægt Udgift Kommentar 95

96 ANSØGNING TIL FUNDRAISING Ansøgning til lokal sponsor Denne ansøgning tager sit udgangspunkt i, at I søger om støtte i jeres nærmiljø, f.eks. den lokale købmand, forening eller bank. Når I søger lokalt ved enten butikker eller banker, skal I altid huske at tænke på, at sponsoren også vil have noget ud af sine penge som oftest reklame. Denne ansøgning er derfor meget kortfattet med vægten lagt på, hvad udkommet både for jer som elevråd og sponsoren er. Ansøgning om støtte til gokarttur Idé Elevrådet ved X skole vil arrangere en gokarttur til september. Turen er et nyt initiativ, elevrådet har taget på baggrund af, at vi ikke mener, det sociale sammenhold i de ældste klasser har været godt nok indtil videre. Derfor vil vi forsøge at få sammenholdet forbedret med dette arrangement. Der vil blive udbudt 50 billetter, og de vil blive fordelt ligeligt ud på 7., 8., og 9. årgang, netop så vi sikrer, at eleverne på tværs af årgangene kommer hinanden mere ved. Tidsplan Planlægningen er allerede gået i gang, og vi har indhentet priser fra gokartbanen og busselska bet. Vi vil lige efter efterårsferien give samtlige elever besked om denne tur, og billetsalget vil foregå efter princippet om først-til-mølle. Selve turen vil blive fredag den [dato]. Sponsorens rolle Vi har allerede fået et tilskud på kr. fra skolen, og billetprisen bliver 50 kr. pr. stk., hvilket giver indtægter på yderligere kr. Dette dækker dog ikke alle vores omkostnin ger, som I kan se af det vedlagte budget. Derfor ansøger vi om støtte på kr. til dæk ning af de fleste omkostninger ved selve gokart-grandprixet. Vi håber, at I har lyst til at støtte projektet, da det dels vil være god reklame for [navn på den I søger hos], men samtidig også vil være en god hjælp for elevrådet. Vi vil meget gerne dele noget materiale om jer ud til deltagerne, og så er I også selv meget velkomne til at komme at holde et oplæg og fortælle om, hvorfor I har støttet arrangementet. Dette har vi afsat tid til i programmet. Turen vil starte med, at vi kører i bus til gokartbanen og her kører grandprix med forskel lige præmier, hvorefter vi tager tilbage på skolen for at grille og holde noget café-hygge. På denne måde skal eleverne gerne begynde at snakke med andre elever på tværs af årgangene. Derudover er vores mål også, at flere elever får øjnene op for, at man sagtens kan have det sjovt i elevrådet. Er der brug for en uddybning af ansøgningen, kan [navn på elevrådsformand], elevrådsformand, kontaktes via mail på [elevrådsformandens mailadresse] eller på mobil [elevrådsformandens telefonnummer]. Vi håber på hurtig behandling af ansøgningen samt positivt udsagn, idet den økonomiske støtte er en forudsætning for, at projektet kan gennemføres. Vedlagt er et program for turen samt budgettet. 96

97 97

98 SKABELON FOR BUDGET TIL ANSØGNING VED LOKALE SPONSORER I det følgende er en skabelon for, hvordan I kan opstille jeres budget for aktiviteten. Budgettet er lavet, så den passer til ovenstående ansøgning. Budget for gokart-tur. Forventede indtægter Deltagergebyr 50 x 50 kr kr. Støtte fra skolen kr. Støtte fra [dem, I ansøger] kr. I alt kr. Forventede udgifter Gokart-grandprix 50 x 180 kr kr. Bus til gokartbanen (t/r) kr. Grillmad mm kr. I alt kr. 98

99 SKABELON FOR PROGRAM OG TIDSPLAN TIL ANSØGNING VED LOKALE SPONSORER I det følgende er en skabelon for, hvordan I kan opstille jeres tidsplan og program for aktiviteten. Tidsplanen er lavet, så den passer til den forrige ansøgning. TIDSPLAN Dato: Punkt: [dato] Indhentning af priser fra busselskab og gokartbane [dato] Søge om støtte ved skolen [dato] Skrive og sende ansøgning til [navn på dem, I søger hos] [dato] - [dato] Lave plakat [dato] Plakat om turen færdig Hænges op i klasserne [dato] Minde om arrangementet i klasserne sker gennem klassernes elevrådsrepræsentanter i klassens time. [dato] Billetsalg hver dag i frokostpausen [dato] Gokarttur og grille 99

100 Tidsplanen kan I også bruge internt i jeres planlægning ved at tilføje en ekstra kolonne, hvori den ansvarlige for punktet indsættes. Denne person har punktet som opgave og skal sørge for, at den pågældende aktivitet udføres til tiden. Dato-kolonnen fungerer i så fald som deadline for opgavens udførelse. TIDSPLAN Dato: Punkt: Ansvarlig [dato] Indhentning af priser fra busselskab og gokartbane [dato] Søge om støtte ved skolen [dato] Skrive og sende ansøgning til [navn på dem, I søger hos] [dato] - [dato] Lave plakat [dato] Plakat om turen færdig Hænges op i klasserne [dato] Minde om arrangementet i klasserne sker gennem klassernes elevrådsrepræsentanter i klassens time. [dato] Billetsalg hver dag i frokostpausen [dato] Gokarttur og grille 100

101 PROGRAM Kl. Punkt: Afgang fra skolen Ankomst til gokartbanen Info om regler for grandprix + tøjskifte Grandprix Kåring af vinderne i diverse discipliner Afgang hjem til skolen Grille og hygge Tak for i dag 101

102 FORSLAG TIL LEGE Stillelegen Formål: Samarbejde. Tid: Afhænger af, hvor gode eleverne er. Antal: Min. 5 personer. 1 I denne leg må elevrådet ikke snakke sammen. 2 Når de er helt stille, stiller du dem en opgave. Det kan fx være, at elevrådet skal stille sig op på en lang række, hvor den mindste står først og den største til sidst. 3 I løbet af nogle få minutter skal det meget gerne lykkes elevrådet at løse opgaven. God fordi: Man finder hurtigt ud af, hvem der er de stærkeste i elevrådet. Lederne går automatisk frem og vejleder de andre. Sørg for at bruge det til formandskabets fordel. Tip: Gør legen sværere ved at stille nye opgaver med tid på. Jo hurtigere de er, jo mindre tid. Tillidslegen Formål: Tillidsøvelse Tid: ca. 5. min Antal: Min. 2 personer 1 Eleverne stiller sig to og to, mave mod ryg. 2 Den bagerste træder et skridt tilbage. 3 Den forreste lader sig stille falde bagover. 4 Den bagerstes opgave er nu at gribe den forreste. Hej jeg hedder Sofus, og jeg ka godt li is Formål: Ryste-sammen. Tid: Afhænger af antal personer. Personer: Min. 4 personer. Krav: Plads til en cirkel med personer. 1 Alle stiller sig i en cirkel med hovedet ind mod midten. 2 Alle folk begynder at trampe/klappe rytmen fra We will rock you (Tramp. Klap. Tramp-Tramp. Klap) 3 BREAK! Den første person i cirklen stopper med at klappe melodien og siger: Hej jeg hedder (eks.) Sofus, og jeg ka godt li (eks.) is 4 Folk klapper igen: Tramp. Klap. Tramp-Tramp. Klap. Hvorefter de holder break og siger: Hej Sofus. Du ka godt li is. 5 Alle klapper rytmen igen, og den næste i cirklen gør det samme som den første. 6 Dette fortsætter, til I har været hele cirklen igennem, og alle har sagt deres navn, og hvad de godt kan lide. Herefter er legen slut. Blib blob Formål: Sjov Tid: Forskelligt alt efter, hvor gode de er til ikke at grine. Personer: Min. 4 personer. Krav: Plads til, at man kan lægge sig i en cirkel på gulvet. 102

103 1 Alle lægger sig ned på maven i en rundkreds. 2 Så starter en af deltagerne med at sige blib til personen til højre for sig, som så skal sige blob til personen til højre igen. 3 Legen går ud på, at få personen, man siger blib/blob til, til at grine, ved at sige det på forskellige, sjove, underlige måder. 4 Hver gang én begynder at grine, skal personen gå ud af legen. Sådan fortsætter I, indtil der kun er to tilbage. 5. Det er vigtigt at understrege, at man må sige blib og blob, ligesom man har lyst. Gerne med et sjovt ansigtsudtryk alt gælder i forhold til at få personen ved siden af til at grine. 6. Legen slutter, når de sidste to personer har battlet færdigt, og der er fundet en vinder. HA-leg Formål: Samarbejde, sammenhold, sjov. Tid: Afhænger af antal personer. Personer: Min. 8 personer Krav: Plads til, at min. 8 personer kan ligge på langs. 1 Alle personer ligger sig på ryggen på gulvet. Den første ligger med hovedet på gulvet, mens den næste ligger hovedet på den førstes mave. Den tredje ligger så hovedet på den andens mave og sådan fortsætter man. 2 Den første person i rækken skal nu sige Ha. Person nr. 2, som har hovedet på den førstes mave, skal så sige Ha to gange. Derefter skal person nr. 3 sige Ha tre gange osv. Reglen er, at man ikke på grine! Hvis man begynder at grine, skal hele rækken starte forfra. 3 Når den sidste har sagt Ha så mange gange, som den nu skal, er legen slut. FORSLAG TIL AKTIVITETER Skolefest / Diskotek mm. En fest kan ALTID bruges! Elever elsker at feste, så hvorfor ikke sætte elevrådet til at lave festen og nu, hvor de er i gang, så skal der også ske noget. F.eks. modeshow eller talentshow giver festen underholdning. 1 Start med at leje et stort lokale (hal, torv eller lign.) 2 Vælg hvilke ting, der skal ske i løbet af festen (fx modeshow eller talentshow). Lav en tidsplan både for planlægningen af aktiviteten og for selve aktiviteten. 3 Del elevrådet op i tre dele: 1. Diskoteket 2. Modeshowet. 3.Talentshowet 4 Gør én fra elevrådet til tovholder for hver af del af arrangementet. 5 Diskotek: Find et sted i byen, hvor der er en DJ med udstyr til rådighed (De Gule Sider, Personlige kontakter). 6 Diskotek: Anskaf evt. scenekasser eller lignende til at danne en scene (spørg også pedellen, hvis I holder det på skolen). 103

104 7 Diskotek: Sørg for, at der er vagter under hele festen i tilfælde af, at noget skal gå skævt. 8 Modeshow: Gå op i byen og spørg forretninger, om de vil låne jer tøj (det er en god idé at tage små lokale butikker). 9 Modeshow: Udvælg to for hver årgang, som skal gå model med tøjet (Ikke elevrådsmedlemmer). 10 Modeshow: Indkald modellerne et par dage inden festen til at prøve tøj. 11 Modeshow: Husk at kalde dem sammen på dagen eller dagen inden, så der kan øves koreografi. 12 Talentshow: Afhold en åben audition et par uger forinden festen. 13 Talentshow: Udvælg 5, der går videre til showet på festdagen. Sørg for at gøre noget stort ud af, at de er gået videre. 14 Talentshow: Kald dem ind på dagen, så de kan øve, når scene og lyd er på plads. 15 Generelt: Sørg for at have en skrevet tidsplan, inden i starter, det er guld værd! Temauge Når undervisningen går hen og bliver lidt for kedelig, og I er ved og være godt trætte af tavleundervisning, så spark jeres skole i gang ved at lave en hel uge, hvor der bliver snakket om ting, der virkelig interesserer jer! Obs. DSE har et emneugemateriale om DEMOKRA10 måske kunne I bruge det. Find et tema. Find ud af, hvilke aktiviteter ugen skal indeholde. Overvej om hele skolen skal være med, eller om det kun skal være for overbygningen. Overvej om det skal foregå klassevis eller blandet på tværs af klasserne. Find ud af, hvordan I får alle med på det. FORSLAG TIL BRAIN-BREAKS Find ud af, hvad ugen skal ende med. Find ud af, om mødetiderne skal være efter normalt skema, eller om de skal ændres. Konkurrencer Mangler I penge til elevrådet? Kunne I godt tænke jer at engagere hele skolen i den samme ting? Lav en konkurrence med en eksklusiv præmie! Først skal I finde ud af, hvor meget det koster at deltage. Så finder I ud af, hvad konkurrencen skal gå ud på. Dernæst finder I ud af, hvad præmierne skal være. Find også ud af, om man skal deltage klassevis eller enkeltvis. Energigivende Brain-Breaks er hurtige 1-2 minutters aktiviteter, som du kan lave med dit elevråd. De kræver stort set ingen forberedelse og ingen ekstra materialer at udføre. Elever (og alle andre) i alle aldre elsker dem, fordi de er sjove og får en til at grine. Derudover udfordrer de elevernes hjerner. Brain-Breaks aktiverer hele deres 104

105 krop, og engagerer derfor både højre og venstre hjernehalvdel. Det kan anbefales at bruge en Brain-Break hver 30. minut med dit elevråd. De giver hjernen en hurtig tiltrængt pause fra det stillesiddende elevrådsarbejde og styrker efterfølgende elevernes fortsatte koncentration. Så selvom de tager lidt tid fra f.eks. elevrådsmødet, så vil effektiviteten næsten med al sandsynlighed stige ved at inkorporere et par Brain-Breaks. Blink 1 Alle rejser sig op. 2 Blink med venstre øje og knips samtidig med højre tommel-og pegefinger. 3 Blink nu med højre øje og knips samtidig med venstre hånds pege-og tommelfinger. 4 Skift mellem venstre-øje-blink/venstre-hånd-knips og højre-øjeblik/venstre-hånd-knips så hurtigt som muligt. ABC/123 1 Alle rejser sig op. 2 Med deres pegefinger skriver eleverne et stort A i luften foran sig og siger samtidig tallet 1. 3 Med pegefingeren skriver de nu et stort B i luften og siger samtidig tallet 2. 4 Eleverne fortsætter med at skrive bogstaver i luften og sige tallene højt, så langt de kan gå eller indtil slutningen af alfabetet. Ekstra udfordring: Skift mellem at sige bogstavet og nummeret. Ekstra udfordring: Skriv bogstavet i luften med den forkerte hånd altså den, de normalt ikke skriver med. Knæ-til-albue 1 Alle rejser sig op. 2 Eleverne holder på deres ører med hænderne. 3 Løft højre knæ til venstre albue. 4 Løft herefter venstre knæ til højre albue. 5 Løft til sidst højre knæ til venstre albue to gange hurtigt efter hinanden. 6 Fortsæt i samme rytme, 1-1-2, hvor der hele tiden skiftes mellem at løfte venstre og højre knæ. Gør dette så hurtigt som muligt. 7 Skift over til en anden rytme. 8 Skift eventuelt mellem forskellige rytmer. 9 Man kan også variere ved at indføre andre handlinger, fx efter hvert knæløft skal albuen slå let ind på siden af knæet. Kringle 1 Alle rejser sig op. 2 Eleverne folder deres hænder sammen foran sig til en knytnæve. 3 Nu skal de forestille sig, at de med deres foldede hænder tegner omridset af en kringle. 4 Hver gang de har tegnet en kringle, skal de skifte retning og tegne kringlen den modsatte vej. 5 Gør det så hurtigt som muligt. 6 Udvid til at tegne en stor kringle, der rører jorden og strækker sig til over deres hoveder. 105

106 21 1 Find sammen to og to. 2 Man klapper på skift hinanden i hænderne (man kan klappe den anden en eller to gange, hver gang det er ens tur). Samtidig tæller man fra Hvert slag = næste tal i rækken. 3 Person A starter med at klappe den anden i hænderne og sige tallet 1. Personen kan nu vælge at stoppe her og sende turen videre, eller vælge at klappe én gang mere og sige tallet 2 for herefter at give turen videre. 4 Person B klapper så person A i hænderne og siger det næste tal i rækken enten 2 eller 3 alt afhængig af, hvornår person A stoppede og gav turen videre. Person B kan ligeledes vælge at klappe en eller to gange, inden turen sendes videre. 5 Målet er at være den person, der siger nummeret

107 107

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd Danske Skoleelevers tilbud til elever og elevråd 1 DANSKE SKOLEELEVER Hvem er vi? Danske Skoleelever, DSE, er en organisation for dig! DSE har fokus på elever, skole og uddannelse. Vi kæmper for at sikre

Læs mere

UngHerning HERNING UNGDOMSSKOLE

UngHerning HERNING UNGDOMSSKOLE UngHerning HERNING UNGDOMSSKOLE 1. Baggrund og introduktion Der ønskes etableret et fælles elevråd i Herning Kommune. Formålet er at styrke elevernes forståelse for de demokratiske processer i samfundet

Læs mere

Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune

Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Følgende aftale om partnerskab indgås mellem: Danske Skoleelever Aabenraa Kommune, v/ Projektmedarbejder

Læs mere

LYST TIL LÆRING POLITISK OPLÆG - DANSKE SKOLEELEVER - AUGUST 2018

LYST TIL LÆRING POLITISK OPLÆG - DANSKE SKOLEELEVER - AUGUST 2018 LYST TIL LÆRING POLITISK OPLÆG - DANSKE SKOLEELEVER - AUGUST 2018 HVEM ER VI? Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune

Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Følgende aftale om partnerskab indgås mellem: Danske Skoleelever Faxe Kommune, v/ projektmedarbejder Center

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Danske Skoleelevers tilbud. til laerere og skoler

Danske Skoleelevers tilbud. til laerere og skoler Danske Skoleelevers tilbud til laerere og skoler DANSKE SKOLEELEVER Hvem er vi? Danske Skoleelever, DSE, er en organisation for og af elever. DSE har fokus på elever, skole og uddannelse. Vi kæmper for

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium ELEVRÅDET Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium Indhold: Elevrådets vedtægter Vedtægter for skolens øvrige udvalgsarbejde Nærum Gymnasiums elevråd er nedsat på baggrund af elevrådsbekendtgørelsen

Læs mere

Aftale om partnerskab mellem Vordingborg Kommune og Danske Skoleelever vedrørende Elevvenlig Kommune

Aftale om partnerskab mellem Vordingborg Kommune og Danske Skoleelever vedrørende Elevvenlig Kommune Aftale om partnerskab mellem Vordingborg Kommune og Danske Skoleelever vedrørende Elevvenlig Kommune Følgende aftale om partnerskab indgås mellem: Danske Skoleelever Vordingborg Kommune v/ organisationskonsulent

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

sådan arbejder I med skolens digitale værdier

sådan arbejder I med skolens digitale værdier Vær digital sådan arbejder I med skolens digitale værdier Hvis du vil i gang med en proces, hvor I sætter skolens digitale kultur og elevernes digitale trivsel på dagsordenen, er det vigtigt, at du som

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Demokratisk dannelse - visioner og praksis

Demokratisk dannelse - visioner og praksis Demokratisk dannelse - visioner og praksis Formål: At synliggøre Bjerregrav Friskoles visioner og tiltag i praksis for at danne eleverne til medborgere i et demokratisk samfund. Baggrund: Folkeskolens

Læs mere

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital

Læs mere

Velkomst af nye aktivitetsdeltagere

Velkomst af nye aktivitetsdeltagere Velkomst af nye aktivitetsdeltagere I kan byde børn og unge velkommen i Ungdommens Røde Kors fede fællesskab på mange forskellige måder. Der er ikke noget, der nødvendigvis er rigtigt eller forkert, så

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

DIALOG # 14. Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier?

DIALOG # 14. Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier? DIALOG # 14 Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Derfor har Hurup Skole et elevråd

Derfor har Hurup Skole et elevråd Hurup Skole Elevråd Derfor har Hurup Skole et elevråd For at gøre skolen bedre. Ikke bare for eleverne, men for alle. I folkeskoleloven står der i 46, at ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin,

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Roskilde Katedralskoles Elevråds Vedtægter

Roskilde Katedralskoles Elevråds Vedtægter Roskilde Katedralskoles Elevråds Vedtægter 1: Elevrådets Navn Rådets navn er Elevrådet på Roskilde Katedralskole - forkortet Elevrådet. 2: Elevrådets Formål Elevrådets formål er, at repræsentere Roskilde

Læs mere

Guiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen.

Guiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen. Rekrutteringsguide Guiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen. Arbejdet med mennesker kan selvfølgelig ikke puttes i en formel.

Læs mere

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen

Læs mere

Ungeråd KBH - Forretningsorden. 1 - Kontakt og dialog mellem møder

Ungeråd KBH - Forretningsorden. 1 - Kontakt og dialog mellem møder Ungeråd KBH - Forretningsorden 1 - Kontakt og dialog mellem møder 1.0 Kommunikation i Ungerådets arbejdsgrupper 1.1 Der nedsættes en koordinationsgruppe med repræsentanter fra arbejdsgrupperne, Talspersonerne

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Elevrådets vedtægter

Elevrådets vedtægter Elevrådets vedtægter Indhold 1 Navn og formål... 2 2 Repræsentation... 2 3 Elevrådsrepræsentanter... 2 4: Organisation... 3 5 Udvalg... 3 6 Ordinære møderegler... 4 7 Forretningsorden... 5 8 Arbejdsopgaver...

Læs mere

Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium

Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium Indhold Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium... 1 1: Navn og formål... 2 2: Medlemmer... 2 3: Organisation... 3 4: Stormøde... 3 5: Økonomi...

Læs mere

GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE

GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE Før du søger Gør dig det klart, hvad du gerne vil have ud af mentorforløbet Der er masser af gode grunde til at indgå i et mentorforløb. Men inden du søger om at få en mentor,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Retningslinje nr. 8 til afdelingsbestyrelserne

Retningslinje nr. 8 til afdelingsbestyrelserne Retningslinje nr. 8 til afdelingsbestyrelserne Få bestyrelsen til at fungere Det er ikke altid lige let at få bestyrelsesarbejdet til at fungere. Man har en masse gode intentioner om at forbedre driften

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Dit område er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Vestervangsskolen Nålemagervej Randers NV

Vestervangsskolen Nålemagervej Randers NV Dagsorden: Dato: 23-01-2018 Kl.: 19.00-21.30 Fraværende: Lise-Lotte Mødeleder: Michael Referent: Annika Emne og ansvarlig Hvad skal vi udrette? Proces Tid Konklusioner/bemærkninger 1. Godkendelse af dagsorden:

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN

Læs mere

GUIDE. Bestyrelsens opgaver

GUIDE. Bestyrelsens opgaver GUIDE Bestyrelsens opgaver Udskrevet: 2016 Indhold Bestyrelsens opgaver............................................................. 3 2 Guide Bestyrelsens opgaver Denne guide er skrevet til jer, der skal

Læs mere

INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018

INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018 INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018 1 KÆRE UNDERVISER Den 6.-8. september afholdes Ungdommens Folkemøde 2018 i Valbyparken i København, og du og dine elever er selvfølgelig inviteret

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1. 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for

Læs mere

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Bruger Facebook rigtig meget Kigger lidt på Instagram Elsker at bruge

Læs mere

Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole. Senest revideret januar 2016

Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole. Senest revideret januar 2016 Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole Senest revideret januar 2016 1 Indhold Kære forældre... 3 Aktive forældre...4 Hverdagen...4 Skole/hjem samarbejdet... 5 Skolebestyrelsen...

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Sammen mod mobning Indledning Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter trivselserklæringen.

Læs mere

DET EFFEKTIVE MØDE E-BOG

DET EFFEKTIVE MØDE E-BOG DET EFFEKTIVE MØDE E-BOG 2 I Rezolto hjælper vi dig med at kortlægge din virksomheds udfordringer og giver dig værktøjerne til at skabe (den rette) forandring. INDLEDNING EFFEKTIVE MØDER Kedelige møder.

Læs mere

Fremtidens medlemshvervning

Fremtidens medlemshvervning Fremtidens medlemshvervning De Samvirkende Menighedsplejer Nyborg Strand den 14. april 2012 Stig Fog Fundraising & Kommunikation Præsentation Stig Fog Cand. Scient. Soc. PR Indsamlingsleder Folkekirkens

Læs mere

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017 1 Overvej, hvad tillid betyder for dig. Det kan både være i personligt regi og i professionelt regi. Måske er det faktisk ikke så forskelligt fra hinanden. Skriv det ned på en seddel, så du bliver tvunget

Læs mere

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT TILLYKKE NY TILLIDSVALGT KÆRE TILLIDSVALGT (TV) Først og fremmest vil vi ønske dig velkommen i din nye rolle som frontfigur for kollegerne på din arbejdsplads og ikke mindst, som aktiv medspiller i HK

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

EN LØSNING FOR ALLE GUIDE TIL KLUBBEN HVORDAN BAKKER VI OP? Dansk Socialrådgiverforening

EN LØSNING FOR ALLE GUIDE TIL KLUBBEN HVORDAN BAKKER VI OP? Dansk Socialrådgiverforening 1 EN LØSNING FOR ALLE GUIDE TIL KLUBBEN HVORDAN BAKKER VI OP? Dansk Socialrådgiverforening 2 Vi skal vise vores styrke foto Kristian Granquist Overalt i landet er vi socialrådgivere, sammen med hundredetusindevis

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere