Energibranchen.dk. Individuel olie- og gasfyring 8 Kan konkurrere med fjernvarmen. Udskiftning af pumper 10 Giver store energibesparelser

Transkript

1 Energibranchen.dk Fagbladet for servicebranchen for olie, gas og biobrændsel Nr. 1 Marts 2009 Individuel olie- og gasfyring 8 Kan konkurrere med fjernvarmen Udskiftning af pumper 10 Giver store energibesparelser Energitekniker Per Bjerregaard 12 Jeg nyder at være selvstændig DEBRA, Dansk Energi Brancheforening

2 FYRITE INSIGHT NYHED FRA BACHARACH Rigtig pris Funktionelt design Enkel betjening Funktionelt Dækker design alle behov for måling af 4 linjer røggasser på skærm KALIBRERING Kalibrering og service på alle mærker røggasanalysatorer Ingen omkostninger ved afhentning & levering Professionelt personale - mange års erfaring Konkurrencedygtige priser God service - kort ventetid Akkrediteret laboratorie Fra Nord-Norge til Cypern - Fagmænd vælger Electro-Oil Tilmeld dit måleudstyr idag Kontakt vores laboratorie på

3 Forårspakken og energibranchen Indhold Af Torben B. Pedersen, formand for Dansk Energi Branche forening Side 4 Regeringens og Dansk Folkepartis Forårspakke er nu sendt ud til danskerne. Pakken, som først rigtigt skal pakkes ud i 2010, indeholder et sammensurium Side 7 af skattelettelser, modsvarende afgiftsstramninger og reduktion af fradragsmulighederne, der kan være svære at overskue for den enkelte dansker. På afgiftssiden er der dog flere konkrete tiltag, der er rettet mod energi- og miljøområdet. De har til formål, at virksomheder og borgere skal spare på energien og reducere miljø- og klimapåvirkningen. Side 4 Heriblandt er de øgede grønne afgifter for energi til opvarmning og elforbrug nok det tiltag, som berører vores del af branchen mest. Men om de besluttede afgiftsstigninger på omkring 60 øre pr. liter olie eller pr. kubikmeter naturgas vil betyde, at forbrugerne nu vil kaste sig over at realisere Side 7 energibesparelser i form af udskiftning af deres gamle kedel, skifte til energiruder eller forbedre isoleringen, kan man nok have sin tvivl om. For ikke så længe siden kostede olie og naturgas flere kroner mere pr. liter Side 8 hhv. m 3, uden at det havde den store effekt på realisering af energibesparelser. Som vi fra DEBRA s side tidligere har fremført, skal der nok mere tydelige former for pisk og gulerod til, før forbrugerne virkelig vil rykke på energisparesiden. Side 10 Men måske er der i realiteten en gulerod på vej. Forårspakken indeholder en renoveringspulje på 1,5 mia. kr., hvorfra der allerede Side 12 her i 2009 kan ydes tilskud til renoveringsprojekter, herunder til energi- besparende tiltag. Regeringen vil hurtigst muligt fremsætte lovforslag herom, så de nærmere vilkår for tildeling af tilskud kan fastsættes. Side 12 Vi håber fra DEBRA s side, at frigivelsen af renoveringspuljen vil blive udmøntet i nogle synlige, kontante og let tilgængelige tilskudsmuligheder i forbindelse Side 16 med udskiftning til mere energieffektivt opvarmningsudstyr. Hvis det sker, er vi overbeviste om, at Forårspakken også kan betyde forår for realiserede energibesparelser, så de kan springe ud hos mange privatforbrugere Side 18 til glæde for beskæftigelsen, forbrugernes energiudgifter og klimapåvirk- ningen. Side 16 Side 18 Side 18 Årets markkontroller i DEBRA s KS-ordning for olieservice Læserundersøgelse Individuel olie- og gasfyring kan konkurrere med fjernvarmen Udskiftning af pumper giver store energibesparelser Jeg nyder at være selvstændig Mange muligheder for at optimere servicearbejdet Forbrugerne har svært ved at gennemskue kvaliteten af træpiller Nyt energiselskab på Færøerne Energibranchen.dk Udgiver: Dansk Energi Brancheforening Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup Telefon: Annoncer: Dansk Energi Brancheforening Ansvarshavende redaktør: Helge Lynggaard Redaktionen afsluttet 11. marts Forsidefoto: Helge Lynggaard Næste nummer Udkommer 22. juni Redigering og layout: Pressebureauet Århus Grønnegade 80, 8000 Århus C Telefon: hl@pressebureauet.dk Tryk Centraltrykkeriet Skive ISSN: Side 20 Side 20 Side 22 Side 24 Side 20 Side 26 Mineralolieindustrien udvikler bioolie til oliefyringsanlæg Kedel- og brændermarkedet Brændslers CO2-udledning Energibranchen.dk 3

4 Markkontrol KS-ordning Årets markkontroller i DEBRA s KS-ordning for olieservice Overordnet set er der en tilfredsstillende kvalitet af de gennemførte hovedeftersyn, som er kontrolleret af inspektørerne Af Jørgen K. Nielsen, Danske Energi Brancheforening I efteråret blev den årlige landsdækkende runde markkontroller gennemført af DEBRA s KS-inspektører. Alle montører hos de deltagende servicefirmaer skal hvert år have kontrolleret mindst to udførte hovedeftersyn. Ved kontrolbesøgene vurderes kvaliteten af det gennemførte hovedeftersyn med fokus på oliebrænderens dele, rensning af kedelens fyrrum og røgveje samt røggasmålingerne, jf. servicemærkaten. Endvidere vurderes installationens tilstand, herunder olierør, olieslanger, komponenter, eltilslutning mv. Eventuelle særlige observationer noteres i rapporten og dokumenteres om muligt med et foto. Kontrol Vurdering - gennemsnit Oliebrænder (elektroder, blæser, tændkabler mv.) 2,9 Installation (olierør, -slanger, komponenter, el) 2,8 Kedel (fyrrum, røgveje, lågepakninger) 2,7 1 - uacceptabelt 2 - acceptabelt Karakterskala: 3 - meget tilfredsstillende Tabel 1: Kvalitet hovedeftersyn Kontrol Omfang af mest forekommende bemærkninger %-andel af kontrolbesøg 2008 %-andel af kontrolbesøg 2007 Overordnet set god kvalitet Det samlede resultat af kontrolbesøgene viser, at der overordnet set er en tilfredsstillende kvalitet, som det ses af tabel 1. Der er dog konstateret en række specifikke forhold, som har givet anledning til bemærkninger fra inspektørerne. De mest forekommende forhold er listet i tabel 2. Som det fremgår af tabellen, topper manglende rensning af røgkasser med 11 % svarende til mere end hver 10. Manglende eller mangelfuld kedelrensning ligger lige efter med 9 % Så her er der ikke sket en positiv udvikling fra 2007-kontrollerne. Det går dog lidt bedre med rensning af røgkanaler. Manglerne er direkte afspejlet i gennemsnits- Røgkasse ej renset 11 % 10 % Kedel/fyrboks tilsodet / ej renset Ikke fastspændt komponent (primært flowkontrol) 9 % 10 % 7 % 5 % Røgkanal ej renset 4 % 7 % Returrør ej afblændet 4 % 7 % Brænderrør/-hovedet ej renset eller defekter 4 % 6 % Elektroder ej renset 1 % 7 % Tabel 2: Kontrol hovedeftersyn Energibranchen.dk

5 Røgkasse ikke renset Flowcontrol ikke fastmonteret. Kedel ikke renset. karakteren på 2,7 for kedelkontrollen. Der er fortsat en del komponenter, der ikke er forsvarligt monteret. For flowkontroller kan det få betydning for funktionen, hvis de ikke sidder opret. Antallet af returrør, som ikke er afblændet korrekt, er faldet, og der er også færre tilfælde med manglende rensning af selve oliebrænderen. Følgende forhold er konstateret i 2-3 procent af kontrolbesøgene: Filter burde være skiftet Dårlig forbrænding Ulovlige eltilslutninger Opfølgning i servicefirmaet Alle kontrolrapporter inkl. tilhørende bemærkninger og fotobilag er sendt løbende til de respektive servicefirmaer i KS-ordningen. Det giver firmaet mulighed for at følge op direkte over for de enkelte montører. Endvidere får servicefirmaet en oversigt over sine egne gennemsnitsresultater og gennemsnitstal for alle kontrolbesøg. Det enkelte servicefirma kan så dels sammenligne sig med landsgennemsnittet, dels vurdere om der er områder, hvor der bør følges op. Hver femte kedel har et røgtab over ti procent DEBRA s markkontroller viser, at godt 22 procent af kedlerne har et røgtab, der er højere end lovkravet på maks. 10 procent. Kun i få tilfælde medvirker en manglende kedelrensning til det høje røgtab, så kun en ny kedel kan afhjælpe problemet. Opfølgning fra KS-ordningen Efter den første kontrolrunde i 2007 blev der udarbejdet opdaterede instrukser for: fortsætter næste side Luftfordeler ikke renset. Returrør ikke afblændet Energibranchen.dk 5

6 Jordvarmeanlæg Interesseret i DEBRA s KS-ordning? Kedelrensning, herunder fyrboks, røgkanaler/-rør og røgkasse Kontrol (tæring) og rensning af brænderhoved Rensning af elektroder Korrekt afpropning af returrør Instrukserne er efterfølgende sendt ud til servicefirmaerne. Det kan ikke med sikkerhed siges, om det er instrukserne eller den fokus, som er kommet på de nævnte forhold, der har haft effekt. Men antallet af bemærkninger vedrørende manglende rensning af brænder, elektroder samt returrør, der ikke er afblændet, er i hvert fald reduceret synligt. Der vil her i 2009 blive fulgt yderligere op på de konstaterede mangler ved markkontrollerne. Vil I have check på jeres servicekvalitet, og hvor det eventuelt halter med kvaliteten? Kan I se værdien i at kunne reklamere med, at jeres oliefyrsservice er kvalitetssikret? Så kontakt Dansk Energi Brancheforening på tlf eller send en mail til debra@ energibranchen.dk og få nærmere oplysning om KS-ordningen. Forbrændingskvalitet Som det ses har der været ganske stor forskel på indstillingsværdierne for O 2, ligesom der har været stor spredning på røgtemperaturerne. Inspektørerne kan dog ikke vurdere, om værdierne kan forbedres i de enkelte tilfælde, da de ikke stiller på brænderen. I 5 tilfælde har CO-værdien været over 500 ppm, også ved kontrolmålingen, hvilket har medført en bemærkning. Der har kun i enkelte tilfælde været markante afvigelser på måledata, jf. servicemærkaten, og inspektørens målinger. Måling Gennemsnit Mindst Højst O2 % 7,9 2,6 13,6 Temp. C CO ppm Sodtal 0, Tabel 3: Forbrændingskvalitet. Kun 12 ud af 200 oliekedler har varmeautomatik På 200 af de besøgte oliekedler har inspektørerne registreret, om der er automatik på kedlen, og om automatikken er i funktion. Kun på 12 kedler var der monteret varmeautomatik, som kunne regulere fremløbstemperaturen. De resterende 188 kedler blev fremløbstemperaturen indstillet manuelt på kedeltermostaten. I få tilfælde var der en shunt, der kunne stilles manuelt. Den gennemsnitlige indstilling af fremløbstemperaturen var på ca C. Et naturligt valg, da det jo samtidig er kedeltemperaturen, som skal være med til at sikre varmtvandstemperaturen. Generalforsamling og årsmøde i Dansk Energi Brancheforening 28. maj 2009 Årets generalforsamling i Dansk Energi Brancheforening holdes på Severin Kursuscenter i Middelfart. Efter generalforsamlingen, der starter kl. 15, vil programmet byde på et par højaktuelle indlæg af interesse for energibranchen blandt andet et indlæg om et spændende dansk energiprojekt til 150 mio. kr. Om aftenen er der middag og der vil være mulighed for overnatning. Nærmere invitation til årsmøde arrangementet udsendes i løbet af april. DEBRA Energibranchen.dk

7 Læserundersøgelse vind vin Tag en kopi af dette skema, fax det via til Dansk Energi Brancheforening - og vind 3 flasker god rødvin Vi er meget interesseret i at høre din mening om DEBRA s energiblad Energibranchen.dk. Derfor beder vi om 5 minutter af din tid til at svare på nedenstående spørgsmål om bladet. Med venlig hilsen Redaktionen Hvor ofte læser du bladet om året: Alle 4 numre 2 eller flere numre En gang imellem Hvor lang tid bruger du normalt på at læse bladet 0-5 minutter 5-15 minutter Mere end 15 minutter Hvad har du læst i dette nummer: Leder side 3 Kvaliteten af træpiller, side Årets markkontroller i KS-ordningen, side 4-6 Nyt energiselskab på Færøerne, side Olie og gasfyring kan konkurrrere med fjernvarmen, side 8-9 Udvikling af bioolie til oliefyr, side Udskiftning af pumper giver store besparelser, side 10 Markedsudviklingen for brændere, side 24 Interview med energitekniker Per Bjerregaard, side Kurser, side 25 Optimering af servicearbejdet, side Forskellige brændslers CO2-udledning, side 26 Synes du, bladet generelt har relevant stof/artikler for dig? Kun lidt er relevant En del er relevant Meget er relevant Søger du efter oplysninger i tidligere numre? Aldrig En gang imellem Ofte Er der emner, som du savner og synes bladet skal tage op: Skriv navn og adresse, hvis du vil prøve at vinde rødvin: Navn: Adresse. Postnr. og by: Fax dine svar til senest den 8. april Vi udlodder tre flasker god rødvin for hver 50, der har indsendt svar Energibranchen.dk 7

8 Synspunkt Individuel olie- og gasfyring kan konkurrere med fjernvarmen Kun procent af varmeproduktionen fra fjernvarmeværker når ud til forbrugerne Af Per Langkilde næstformand i Dansk Energi Brancheforening Der tales for tiden meget herhjemme om global opvarmning og CO2-reduktion senest har vores klimaminister været ude at tale for at omlægge naturgasfyr og oliefyr til fjernvarme. I forlængelse heraf citeres i Berlingske Tidende 1. februar endvidere direktøren i Dansk Fjernvarme, Jørgen Jørgensen, for at fjernvarme fra værker, der producerer både strøm og varme, giver en energiudnyttelse, der er rundt regnet dobbelt så høj som i individuelle naturgasfyr. Det må være et udtryk for manglende forståelse af de faktiske forhold eller er der nu så koldt, at vi skal bidrage til den globale opvarmning? Ledningstab fra fjernvarmeværker Virkeligheden er jo den, at fjernvarmeværkerne har et ledningstab på måske op til 20 procent eller mere. Det giver, i hvert fald nogle steder, dejligt lune fortove og hjælper til et varmere klima i en kold tid. Fjernvarmeværkerne har et ledningstab på måske op til 20 procent eller mere. Foto: Jørgen Schytte Energibranchen.dk

9 Fjernvarme kan ikke konkurrere Fjernvarme er en god ide ved kraftvarmeværker, hvor spildvarmen fra elproduktionen kan udnyttes, da vi under alle omstændigheder skal have produceret elektricitet. Men fossilt baseret fjernvarme kan ikke konkurrere med moderne, individuel olie- eller gasfyring hverken miljø- eller energimæssigt. Fjernvarme baseret på biobrændsel kan ud fra et CO2- mæssigt synspunkt være fornuftig. I alle andre sammenhænge må fjernvarme siges at være en energi- og miljømæssigt knapt så heldig løsning, der bidrager til øget CO2-udledning og unødvendig udendørs opvarmning. Energiforbrug hos fjernvarmeværker Det kunne være interessant, hvis der kom lidt mere fokus på, hvor meget energi fjernvarmeværkerne bruger i forhold til, hvad der bliver afleveret hos forbrugerne. Var denne information mere offentligt kendt, ville der måske ikke være så mange fjernvarmeværker tilbage. Det kunne være interessant, hvis der kom lidt mere fokus på, hvor meget energi fjernvarmeværkerne bruger i forhold til, hvad der bliver afleveret hos forbrugerne. Foto: Jørgen Schytte. Et moderne olie- eller gasfyr nyttiggør procent af energien til rumopvarmning. Ifølge Dansk Fjernvarmes direktør skulle et kraftvarmeværk således have en energiudnyttelse på 200 procent. Det står i skarp kontrast til virkelighedens verden. Et kraftvarme-/fjernvarmeværk har normalt en energieffektivitet på op til 95 procent minus ledningstabet på procent. Det betyder, at netto procent bliver nyttiggjort til opvarmning. Stavnsbundet Som bekendt kan vi jævnligt læse om fjernvarmeforbrugere tilknyttet et lokalt fjernvarmeværk de såkaldte barmarks projekter som nærmest er stavnsbundet til deres hus og nærområde med årlig varmeudgift til bolig på kr. Disse mennesker vil gerne bytte til en effektiv opvarmningsform det være sig olie, gas eller varmepumpe, og de vil alle kunne mere end halvere deres varmeudgift. Udskift gamle kedler Der findes muligheder for at nedbringe vores CO2-udslip som både vil være godt for miljøet, samfundsøkonomien og den enkelte forbruger. Vi kunne starte med at udskifte de gamle oliekedler og gaskedler med en ny oliekedel, gaskedel eller varmepumpe og her reducere CO2-udslippet med mere end 25 procent. Vi kunne også lukke de mindre fjernvarmeværker og i stedet installere en oliekedel, gaskedel eller varmepumpe hos kunderne og her reducere CO2-udslippet med procent. Men der er nok ikke nogen miljørigtige løsninger, der inkluderer fossilt baseret fjernvarme. Lad os rykke ud, hvis du kører træt Er du træt af at være på tæerne døgnet rundt for at klare fyrstop? Er der blevet lidt langt imellem de oliefyr, du udfører service på? Kniber det med at finde vågne timer til at sætte dig ind i alle de nye regler og krav? Ring til Statoil og hør hvordan du kan få en nemmere hverdag og en uforstyrret nattesøvn. Statoil EnergiService Torben B. Pedersen Tlf Energibranchen.dk 9

10 Pumper og energibesparelser Udskiftning af pumper giver store energibesparelser De seneste år er det lykkedes for pumpebranchen at producere en række pumpetyper, der både sparer på energien og miljøbelastningen Af Erik Clément, teknisk chef, Robert Bosch A/S Et eksempel på en cirkulationspumpe med et energiforbrug på kun 5 W. Omkring 20 procent af Danmarks elforbrug går til at drive pumper. Det giver et enormt potentiale for besparelser både økonomisk og ud fra et miljøhensyn. Begge hensyn står højt på dagsordenen i danske virksomheder, boligforeninger og hos privatforbrugere. For næsten alle installationer, der arbejder med flydende medier, er pumpen et særdeles vigtigt omdrejningspunkt, uanset om man taler om vandforsyning, industri-, spildevands- eller opvarmningsanlæg. Flere beregninger viser en besparelsesmulighed på procent, hvilket giver en kort tilbagebetalingstid og en tilsvarende reduktion af CO2- udledningen, det vil sige en faktisk vind-vind situation. Livscyklusomkostningerne for et typisk system med en ureguleret pumpe viser, at 5 procent af udgifterne går til indkøb, 10 procent til service og vedligeholdelse og 85 procent går til energiforbruget. Derfor er det naturligt at rette fokus mod energiforbruget. Undersøgelser viser, at procent af de eksisterende ældre pumper med fordel kan udskiftes til nye typer pumper og derved forbedre pumpesystemernes virkningsgrad væsentligt. Pumpetype Trin 1 Trin 2 Trin 3 ALPHA / W Årsforbrug kwh UPS / W Årsforbrug kwh Besparelse årligt i kwh Kedelfabrikanterne til både industri og boligmarkedet er med i udviklingen, når det gælder energibesparelser. De kondenserende gaskedler til villamarkedet har i flere år været den eneste mulighed for at kunne overholde nyttevirkningskravet. I gaskedlerne anvendes der nu også hastighedsregulerede cirkulationspumper i stedet for to-tre trins pumper. Regulerende pumper Den store besparelse ved at anvende de regulerende pumper er deres tilpasningsevne til behovet for flow. Ved ikke-regulerende pumper forbliver energiforbruget til pumpen det samme, uanset behovet for flow i anlægget. Ved en reguleret pumpe ændres ikke alene flowet gennem pumpen, men også den tilførte energi. Flere pumpetyper kan stoppe omdrejningerne, hvis modtrykket bliver for stort. Det gælder især, hvis alle flowmuligheder er udelukket for eksempel ved lukkede ventiler. Ovenstående tabel viser elforbruget for en ældre Grundfos 3-trins UPS cirkulationspumpe sammenlignet med elforbruget for en moderne ALPHA trykreguleret pumpe. Beregningen er baseret på timers drift, svarende til 1 års forbrug. I tabellen står energiforbruget for den trykstyrede pumpe ALPHA2 opdelt i trin Normalt er pumpen indstillet og arbejder modulerende i forhold til det modtryk, som pumpen registrerer. Det årlige energiforbrug med denne modulerende drift kan sættes til ca. 94 kwh. De opnåede besparelser i skemaet skal ses generelt. Mange gaskedler, der er udstyret med en 3-trins pumpe, har i kedlen en indbygget styringsautomatik eller er blevet monteret med ekstern styring, der stopper pumpen, når kedlen ikke producerer energi. Ligeledes justerer mange installatører også disse pumper i lavest mulige position, hvilket giver lavest muligt energiforbrug Energibranchen.dk

11 Varmeglæde Nogle måder at samarbejde på giver bare meget mindre bøvl end andre. Så lad os slå det fast med det samme: GASTECH-ENERGI gør din hverdag meget nemmere. Vi sælger kun kvalitetsproduk terne Geminox naturgaskedler og CTC varme pumper. Vi leverer lyn hurtigt, og vi kan endda tilbyde både serviceaftaler og tryg heds aftaler på samtlige produkter til dine kunder. For dig betyder det langt mindre bøvl, tilfredse kunder og en meget sjovere hverdag. Mindre bøvl gi r Ellevilde Kunder Kontakt GASTECH-ENERGI på tlf.: eller mail salg@gastech.dk Energibranchen.dk 11

12 Jeg nyder at være selvstændig Per Bjerregaard deler vagterne med to kolleger, så han kun har vagt hver tredje uge. Fotos: Helge Lynggaard. Af Helge Lynggaard redaktør Energibranchen.dk Om ti år er der sikkert ikke basis for min slags, for til den tid vil energiteknikere være ansatte medarbejdere, som er samlet i centre, mener energitekniker Per Bjerregaard, Odder - I dag kunne jeg ikke tænke mig at være ansat. Jeg har været selvstændig i for mange år til, at jeg vil kunne indordne mig under andre, siger energitekniker Per Bjerregaard, mens vi sidder ved kaffen hjemme i privaten i Odder. Blå bog Han har været selvstændig siden Fra starten af havde han kunderunderlaget i orden. Han fik en samarbejdsaftale med Hydro Texaco, og samarbejdet er fortsat efter at Energiservice A/S har overtaget oliefyrsservice. Omkring 80 procent af omsætningen kommer fra kunder gennem Energiservice, mens resten stammer fra egne kunder. - Jeg er glad for samarbejdsaftalen, for den sikrer et stort kundeunderlag og dermed en vis sikkerhed for omsætningen. Og samtidig har jeg min selvstændig- Per Bjerregaard, 51 år, er selvstændig energitekniker og koncentrerer sig udelukkende om oliefyr. Han har siden starten som selvstændig haft en samarbejdsaftale med Energiservice A/S. Han er uddannet vvs-tekniker i 1978 og var ansat hos forskellige smede- og vvs-virksomheder indtil byggekrisen i 1980 erne. Per Bjerregaard arbejdede i nogle år uden for branchen men tog så certifikat som oliefyrsmontør og efter nogle års ansættelse hos lokale firmaer inden for oliefyrsservice, blev han selvstændig i Energibranchen.dk

13 hed. Jeg får hver måned en liste over kunder, der skal have udført service, og så er det op til mig selv at planlægge besøgene. Det betyder, at hvis jeg skulle have lyst til at tage på jagt en dag, så kan jeg gøre det, og den frihed sætter jeg stor pris på. Deler vagter med to kolleger Per Bjerregaard har to selvstændige kolleger, han deler vagter med. - Ellers havde vi aldrig en friaften, hvis vi ikke havde denne mulighed. Jeg har vagt hver tredje uge i perioden fra 1. oktober til 1. maj. De har også samarbejdsaftale med Energiservice, og vi har tidligere kørt til klokken 22 alle dage, men nu er der kun oliefyrsservice indtil kl. 20. Uden for det tidsrum har vi også aftale om at køre ud med olie, hvis en kunde, som har aftale med YX Energi, løber tør for olie. Der er slet ikke det at lave på en vagt i dag, som der var for 20 år siden. Dengang kunne man godt regne med at skulle af sted hver aften, og jeg var stort set Egne kunder og samarbejdsaftale Per Bjerregaard har omkring 700 kunder gennem en samarbejdsaftale med Energiservice. Hertil kommer egne kunder, som han dels har fået gennem lokale smedeforretninger, der har opgivet servicedelen og dels ved at kunder direkte har kontaktet ham. Kunderne er koncentreret i Odder og nærmeste opland og omfatter både parcelhuse, virksomheder og landbrug. Kunderne gennem Energiservice står for omkring 80 procent af omsætningen. Per Bjerregaards parcelhus i Odder får som de fleste andre i byen leveret fjernvarme fra Studstrupværket. - Jeg får ingen nye kunder i Odder, men ude i småbyerne er der stadig mange, der har oliefyr, selv om nogle har fået pillefyr eller jordvarme. Men jeg holder mig til oliefyrene, og jeg synes egentlig, det er lykkedes meget godt at fastholde mine kunder, siger Per Bjerregaard. aldrig hjemme, når jeg havde vagt. Men nu bliver jeg typisk kaldt ud to gange i løbet af en uge. Oliefyrene er blevet væsentlig bedre og mere stabile i drift, siger Per Bjerregaard. Det sker, at han bliver kaldt ud midt om natten til kunder, hvor det er helt afgørende for deres produktion, at oliefyret kører. Det gælder for eksempel et stort bageri i området, som blandt andet leverer morgenbrød til DSB. Her er det nødvendigt, at ovnene fungerer om natten. Ffortsætter næste side I n t e l l i g e n t G a s T e c h n o l o g y Kurser og temadage 2009 DGC tilbyder en bred vifte af kurser og temadage, som omhandler gasanvendelse, gasinstallation, sikkerhed, forbrændingsog miljømæssige forhold. Eksempler på kurser: Nye regler på F-gas området Gassens egenskaber og forbrænding Indregulering af små gaskedler Kvalitetsstyring i elvirksomheder Du kan se programmet og tilmelde dig kurserne på For yderligere information kontakt Bjarne Spiegelhauer, , bsp@dgc.dk eller Jette D. Gudmandsen, , jdg@dgc.dk. Kurserne bliver afholdt i hele landet. Oliefyrene er blevet mere stabile i drift, så der er ikke så meget at lave på en vagt som for 20 år siden, siger Per Bjerregaard. Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm, tlf , Energibranchen.dk 13

14 Lis Bjerregaard står for virksomhedens administration foruden hun passer fuldtidsjob ved siden af. For snart to år siden havde Per Bjerregaard et sygefravær, der strakte sig over et halvt år. - Det var dejligt og betryggende, at jeg havde nogle gode kolleger, der kunne træde til og servicere mine kunder, siger Per Bjerregaard. For få nye i branchen Begge de kolleger, som Per Bjerregaard deler vagter med, har rundet de 60 år. - Jeg er selv 51 år, så jeg tror da, at der er nok arbejde til mig i fremtiden, for vi er en branche, der er presset hvad angår alderssammensætningen. Der er ikke kommet nok nye ind i branchen. Efterhånden som vi stopper på grund af alder, bliver vi ikke erstattet af andre selvstændige teknikere. Jeg tror, at fremtidens energiteknikere vil være ansatte medarbejdere, der vil blive samlet i større centre, hvorfra de kører ud. siger Per Bjerregaard, der selv regner med at fortsætte på arbejdsmarkedet omkring ti år endnu. Han kan dog glæde sig over, at hans ene søn, der er smed og arbejder med tankinstallationer hos Energiservice, har besluttet sig for at gå i gang med uddannelsen til oliefyrstekniker i foråret. Et spørgsmål om tillid Gennem Energiservice kommer vi på kurser om nye produkter og salgskurser. - Det har været gode kurser, selv om jeg aldrig har haft problemer med at sælge noget. Det er et spørgsmål om tillid mellem kunden og mig. Hvis jeg siger til kunden, at oliebrænderen trænger til at blive skiftet, så forventer kunden også, at det er rigtigt, for jeg bliver opfatter som fagmanden, man kan have tillid til, siger Per Bjerregaard. En udskiftning af olietank overlader han til Energiservice, som har egen smedeafdeling. - Det er lidt af et knokkelarbejde at skifte olietank, når man er alene. Ved at lade Energiservice stå for arbejde er der også lidt større bredde i det, jeg kan gå ud og tilbyde kunderne, siger Per Bjerregaard. Følger med i nye love og regler - Vi skal jo hele tiden følge med i nye love og regler, der har betydning for vores arbejde. Men der har vi som samarbejdspartner med Energiservice stor hjælp af teknisk konsulent Kurt Hansen, som formidler det videre til os, som vi har brug for. Jeg er dermed fri for selv at skulle finde frem til de nye love og regler. Og er der noget, som jeg er i tvivl om, kan jeg altid ringe til ham. Skal kun fakturere egne kunder Per Bjerregaards kone Lis har til daglig fuldtidsjob i en bank, men hun klarer også administrationen derhjemme. - En af fordelene ved samarbejdsaftalen med Energiservice er, at vi ikke står for fakturering til kunderne, for det klarer Energiservice. Vi skal derfor heller ikke have arbejdet med at hive pengene hjem. Vi skal kun fakturere egne kunder, og det er trods alt et mindretal, siger Per Bjerregaard, der ikke har behov for hverken værksted eller større lager. Han har sin servicebil. - Det er min egen bil, som skal være hvid for at reklamerne for Energiservice kan ses, fortæller han. Når Per Bjerregaard er ude at køre, er han aldrig alene. Udover computer og printer er bilen også udstyret med en hundekurv i førerhuset, for han har altid sin lille vakse jagthund med på arbejde Energibranchen.dk

15 Varme og velvære i nyt flot design EuroPur fra Bosch Ny kondenserende gaskedel fra Bosch Tlf

16 Service optimering En optimering af serviceforretningen kan i første omgang være at se på visitering af servicearbejdet. Mange muligheder for at optimere servicearbejdet Af Michael Westergaard, Gastech En af mulighederne for at optimere sin serviceforretning er gennem analyse af hvilke fejltrin, der bliver begået i forbindelse med arbejdets udførelse Der er mange muligheder for at optimere forretningsgangen i servicearbejdet. Men kunsten er at få øje på mulighederne. Et første skridt kan være at se på visitering af servicearbejdet. Med en serviceaftale får kunden udført serviceeftersyn i intervaller, der passer til den pågældende kedel. Derudover har kunden ofte tegnet en aftale, der giver ret til hjælp ved driftsproblemer i relation til kedlen. Det betyder ikke nødvendigvis, at kunden skal have et besøg i alle tilfælde. Det er nok ikke helt forkert, hvis man inddeler stop og udkald i tre årsagskategorier: 1: brugerproblem, 2: anlægsproblem og 3: kedelproblem. Det er nok heller ikke helt forkert at påstå, at de tre kategorier er nogenlunde lige store. Kedelproblemerne kan kun servicefirmaet løse, og i de tilfælde kræver det naturligvis et besøg. Kan ofte klares over telefonen Men ofte ser man, at årsagen til problemerne i virkeligheden ligger i de to andre kategorier. For eksempel er fejlindstilling af varmestyringen eller lignende hyppigt forekommende. Den type problemer kan oftest klares over telefonen af en tekni Energibranchen.dk

17 ker og skal derfor ikke udløse et besøg. Uddannelse af serviceteknikeren At det lønner sig at udføre opgaverne korrekt første gang siger sig selv. At gøre det er imidlertid ikke noget, der kommer af sig selv. Derfor er uddannelse et af nøgleordene i forbindelse med en effektiv serviceforretning og skal derfor prioriteres højt. Dokumentation af servicearbejdet En af mulighederne for at optimere sin serviceforretning er gennem analyse af, hvilke fejltrin, der bliver begået i forbindelse med arbejdets udførelse. En anden er at afdække, hvilke fejl på kedlerne, der hyppigt udløser besøg mellem de planlagte eftersyn. For at kunne gøre det, er det nødvendigt at servicearbejdet er veldokumenteret. En af vejene til det er anvendelse af elektronisk registrering af røggasmålinger, funktionskontrol og reservedelsforbrug. Sådanne analyser kan give svar på, hvor der er uddannelsesbehov, behov for oplysning eller behov for særlige forholdsregler i givne situationer m.v. Proces der aldrig stopper Optimering af serviceforretningen er en proces, der aldrig stopper. Men det gælder om at få øje på mulighederne og på ændringer, der kræver udvikling i form af uddannelse eller nye tiltag. Uddannelse er et af nøgleordene i forbindelse med en effektiv serviceforretning og skal derfor prioriteres højt. Dansk Gas Forening Gastekniske Dage maj 2009 Munkebjerg Hotel, Vejle Deltag i de Gastekniske Dage 2009, hvis du vil vide, hvad der rører sig på det tekniske område inden for gassektoren. Hvad er der på programmet? Programmet byder på indlæg med temaerne: Fremtidens brændsler Myndighedsområdet Kraftvarmeanlæg Vvs-området Fremtidens energiforsyning Gasdistribution Bygas Gasmåling Gasinstallationer Der er tre sideløbende sessioner med mulighed for at veksle mellem de forskellige sale/temaer. Dagene byder på masser af tekniske indlæg og store muligheder for at networke på tværs af faggrænser. På finder du program, praktisk information samt mulighed for at tilmelde dig. Yderligere oplysninger hos Jette Due Gudmandsen, Dansk Gas Forening, jdg@dgc.dk, tlf Energibranchen.dk 17

18 Træpillers kvalitet Forbrugerne har svært ved at gennemskue kvaliteten En ny fælles europæisk standard kan vejlede private forbrugere om kvalitet af træpiller og er dermed relevant uanset pillekvaliteten Af Peter Daubjerg, sektionsleder for Biomassesektionen på Teknologisk Institut Af Lars Nikolaisen, projektleder, Teknologisk Institut Forbruget af træpiller er i voldsom vækst. Samtidig er produktionen af piller i Danmark for nedadgående. Det resulterer i en øget import af træpiller fra de baltiske lande, Polen, Tyskland og Sverige. I dag dækker importerede piller 85 procent af det samlede forbrug. Selv om mange af pillerne ender i kraftværker og kraftvarmeværker, er der en betydelig del af de importerede piller, som går til private forbrugere, der kan have vanskeligt ved at gennemskue kvaliteten af deres brændsel. Kvalitet og pris Generelt må man som privat bruger af træpiller have en forventning om, at pris og kvalitet hænger sammen. Den enkelte forbruger kan således vælge at betale en højere pris for sine piller mod til gengæld at have en relativ problemfri varmeforsyning. Alternativet er at gå på kompromis med kvaliteten af brændslet mod at betale en lavere pris. En træpille af dårlig kvalitet medfører ekstra arbejde med drift og vedligeholdelse af træpilleanlægget, men hvis kedlen kan afbrænde en dårlig træpille vil man have større valgfrihed ved indkøbet. Ved dårlig kvalitet forstås normalt forhøjet askeindhold med tilhørende slaggedannelse men kan også skyldes dårlig mekanisk holdbarhed det vil sige højt indhold af smuld. Uanset om man foretrækker piller af høj eller lav kvalitet, er der nogle parametre, som afgør kvaliteten, og som dermed også burde have indflydelse på prisen af pillerne. Standarder for træpiller Kvaliteten af træpiller bestemmes af en række parametre som er specificeret i en ny fælles europæisk standard som benævnes pren : Solid Hvad er en god træpille? Hvad der er en god træpille afhænger fuldstændig af kundens ønsker og behov. Men der bør være en klar sammenhæng mellem kvalitet og pris. Med standarden i hånden kan man vurdere, om det faktisk er tilfældet, eller om man skal se sig om efter andre piller. Standarden i sin nuværende form beskriver en træpille af god kvalitet (A) hhv. mindre god kvalitet (B) med følgende niveauer af nøgleparametre: Piller som overholder de nævnte krav er egnet til fyring i mindre private pillefyr. Som biofuels Fuel specifications and classes Part 1: General requirements. Det lille pr i titlen antyder at standarden ikke er helt færdig, den endelige version forventes klar i løbet af Standarden er første del af et sæt af standarder, som beskriver alle typer af fast biobrændsel ud fra nogle overordnede betragtninger. De efterfølgende dele består af mere produktspecifikke dele, det fremgår, er det indholdet af aske og askesmeltepunktet, der adskiller de 2 kvaliteter. Helt ren vedmasse indeholder 0,2-0,3 procent aske. Man må som forbruger forvente mere arbejde ved fyring med B pillerne end med A pillerne. Omvendt må man som kunde også forvente, at B pillerne er billigere. Samtidig kan man ikke regne med, at en B pille kan afbrændes i små billige pillebrændere, såfremt der er tendens til slaggedannelse. Parameter A piller God kvalitet B piller Mindre god kvalitet Vand 10 % 10 % Askeprocent 0,5 % 1,5 % Askesmeltepunkt 1300 C 1200 C Mekanisk holdbarhed 97,5 % 97,5 % Svovl 0,05 % 0,05 % Energibranchen.dk

19 Slaggeanalysatoren hos Teknologisk Institut. Ved afbrænding af 2-4 kg piller i analysatoren kan pillens slaggedannende egenskaber fastlægges ved hjælp af efterfølgende sigtning og opmåling af slaggens størrelse. som er rettet mod træpiller, træbriketter, flis, brænde og piller af andet materiale end træ, eksempelvis halm. Formålet med produktstandarderne er at vejlede private forbrugere om kvalitet af træpiller og er dermed relevante uanset, hvilken pillekvalitet man ønsker. Nøgleparametre for træpillekvalitet Standarden opdeler kvalitetsparametrene i normative, som skal opgives, og informative, som kan opgives. Nøgleparametrene for træpiller er mekanisk holdbarhed, askeindhold og askens tendens til at danne slagger under forbrændingen. En høj mekanisk holdbarhed sikrer, at pillerne ikke falder fra hinanden under transport og dermed danner en masse smuld og fine partikler, som kan påvirke kvaliteten af forbrændingen og anlæggets virkningsgrad. Askeindholdet har indflydelse på brændværdien. Et højt askeindhold medfører en relativ lavere brændværdi, og desuden kan et højt askeindhold give problemer, hvis ikke anlægget er konstrueret til at bortskaffe asken. Det største problem med asken er dog typisk forbundet med askens sammensætning. Har asken et højt indhold af eksempelvis kalium, natrium eller silikater sand reducerer det askens smeltepunkt, som kan medføre slaggedannelse under forbrændingen. Slaggen sætter sig på kedlens hedeflader og i brænderen og skal fjernes dagligt eller flere gange om ugen. Herudover er vandindholdet og brændværdien selvfølgelig vigtige, men produktionsteknikken for træpiller giver et vandindhold på 8-12 procent, så vandindholdet er sjældent et problem af praktisk betydning. Vand og askeindholdet har indflydelse på brændværdien. Energi, der bruges til fordampning af vand, bliver ikke omsat til varme, og askeindholdet er den ikke brændbare del af pillerne. Svovlindhold Svovlindholdet i træpiller er lavt. Laboratorieanalyser af 42 træpilleprøver gav et gennemsnit på 0,047 procent på brændselsbasis, det vil sige inklusiv vand og aske. 12 af prøverne ligger under 0,02 procent i svovlindhold, og 13 ligger over 0,05 procent. Højt svovlindhold kan indikere brugen af bindemiddel. Nitrogenindholdet ligger på cirka 0,2 procent. Et forhøjet nitrogenindhold indikerer, at der er limrester i træet, det vil sige at pillen kan være fremstillet af affaldstræ. Test af træpiller Importører og forhandlere af piller bør som minimum oplyse niveauerne for de nævnte parametre, når der handles træpiller. Ud over at fastsætte niveauer for kvaliteten af træpiller henviser standarden pren : Solid biofuels Fuel specifications and classes Part 1: General requirements også til en række standarder, som beskriver metoder til bestemmelse af vand, askeprocent, mekanisk holdbarhed osv. Teknologisk Institut har gennem det seneste år opbygget et biomasselaboratorium, hvor alle analyser til fastlæggelse af træpillekvaliteten kan gennemføres. Det er muligt som producent eller importør af træpiller at tilmelde sig Instituttets kvalitetssikringsordning for træpiller, se Idé! Tanke! Handling! VVSbranchen viser vejen! Spring køen over udskriv dit adgangskort på april 2009 Åbent dagligt kl (fredag 16) Odense Congress Center Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ Energibranchen.dk 19

20 Færøsk energiselskab Nyt energiselskab på Færøerne Oliehistorie fra Færøerne fra salg af én tønde olie 27. maj 1925 til moderne energiselskab med nyt navn fra 1. april Af Jørgen K. Nielsen, Danske Energi Brancheforening En af de største virksomheder på Færøerne er P/F Føroya Hedda (Shell), der i dag leverer olie og andre energiserviceydelser til privatkunder, det offentlige og erhvervslivet både til lands og til vands. Den 1. april starter en ny epoke i færøsk oliehistorie, når selskabet skifter navn til P/F Magn og ikke længere kun vil koncentrere sig om olien, men også tilbyde kunderne udstyr, rådgivning og servicering på andre energiområder. Medlem af Dansk Energi Brancheforening P/F Magn har - måske med baggrund i deres nye forretningsområder valgt fra starten af 2009 at blive medlem af Dansk Energi Brancheforening. De har i øvrigt et tæt samarbejde med Dansk Varme Service, der ligeledes arbejder på tværs af energiformerne. 50 kr. for en tønde olie Virksomheden startede i det små tilbage i 1925, hvor stifteren Christian Holm Jacobsen solgte den første tønde olie for en pris på godt 50 kr. Det svarer til en literpris på ca. 30 øre en forholdsvis høj I starten blev olien til det færøske marked importeret i olietønder, der blev sat i land og anbragt i tøndedepotet på Shell kajen i Thorshavn. I dag ligger en moderne havnefront ovenpå den gamle Shell kaj, og nutidens Shell-hus ligger omtrent på samme sted. pris, når man tænker på, at det stort set svarer til fyringsolieprisen i Danmark lige før oliekrisen i Under 20 øre literen I alt blev der i 1925 solgt 957 tønder Shell olie til færingerne, til en samlet pris på ,52 kroner. Det gik dog hurtigt fremad, i 1935 var omsætningen steget til ca tønder, som det fremgår af selskabets logbog. Til gengæld var prisen faldet til under 20 øre pr. liter Konkurrence Christian Holm Jacobsen var agent for Shell og i en lang årrække konkurrerede han om det færøske marked med Det Danske Petroleums Aktieselskab, DDPA, der senere blev til ESSO. Under 2. verdenskrig garanterede Ministry of Fuel i London for, at færingerne fik olieforsyninger. Shell i London og deres agent på Færøerne sørgede for, at alle Chr. Holm Jacobsens logbog. Der var plads til salgsstatistikker frem til 2028, men den bruges vist ikke i dag Energibranchen.dk

21 P/F Førøya Shell bliver til P/F Magn pr. 1. april færøske oliekunder også hos konkurrenten DDPA - fik al den olie, som de havde brug for. Under Dansk Shell I 1953 blev selskabet en afdeling under Dansk Shell A/S, og 20 år senere blev det så etableret som et selvstændigt færøsk aktieselskab, der i 1992 fik det nuværende navn P/F Føroya Shell. Omætning på 800 mio. kr. Som årene er gået, er selskabets aktiviteter vokset betragteligt, og i 2008 nåede Shell på Færøerne en omsætning på ca. 800 mio. kr. Selskabet driver 10 tankstationer og 8 salgskontorer, hvor kunderne kan købe firmaets produkter og rekvirere serviceydelser. 13 tankbiler sørger for at distribuere olieprodukterne til stationerne, til privatkunder, virksomheder og skibe. En udfordring Færøerne består af 18 større og mindre øer, så det har været en udfordring at placere stationer og salgskontorer strategisk rigtigt, så tæt på kunderne som muligt, og så den bedste service kan ydes. Som i Danmark tilbyder tankstationerne på Færøerne udover olieprodukter også et bredt udvalg af kolonial, konfekture og fastfoodprodukter. I 2007 blev samtlige aktier i P/F Føroya Shell solgt til det islandske olieselskab, Skeljungur, der dog fortsatte med at sælge olieprodukter under Shells navn og logo. Udvider forretningsområdet Nu skifter selskabet så navn til P/F Magn og foretager en total rebranding til en ny identitet, hvor forretningsområdet bliver udvidet med blandt andet varmepumper, solfangere, biobrændselsanlæg. Så det færøske olieselskab bliver nu et energiselskab. En udvikling, som vi også har kunnet opleve i såvel den danske som den øvrige europæiske energibranche. Hør hvad der rør sig! Ny inspiration! Nye muligheder! Store besparelser! Læs mere om messe og konferencer på Den første olietanker Freshmoor kom til Færøerne 17. oktober 1934, efter at der var bygget olietankdepoter ved havnen. Spring køen over udskriv dit adgangskort på april 2009 Åbent dagligt kl (fredag 16) Odense Congress Center Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ Energibranchen.dk 21

22 Bioolie Mineralolieindustrien udvikler bioolie til oliefyringsanlæg En effektiv kondenserende oliekedel kan reducere energiforbruget og CO2- udslippet væsentligt. I kombination med vedvarende energi, for eksempel solenergi, er der endnu mere at spare for miljøet. Inden længe vil det også være muligt via biobrændstof. Det fastslås i et fælles forskningsprojekt om udvikling af bioolie fra biomasse, gennemført af fyringsoliebranchen og producenter af oliefyringsanlæg. Alle Weishaupts produkter, det vil sige brændere fra 15 kw til 20 MW samt oliefyringsanlæg, er egnet til drift på gasolie med tilsætning af op til 10 procent biomasse. Bioolie til reducering af drivhusgasser bør kun anvendes, hvis der er tænkt bæredygtighed ind ved produktionen og anvendelsen.det betyder blandt andet, at det er nødvendigt at dyrke afgrøder til bioolie efter bestemte økologiske og sociale standarder. Den tyske forbundsregering er i gang med at lovgive omkring bæredygtighed og at fastsætte rammerne for ovennævnte standarder. Potentialet for biobrændstoffer i Tyskland kan tydeliggøres med følgende eksempel: Hvis man i alle oliefyringsanlæg i Tyskland anvendte en fyringsolie med en tiendedel biobrændstof, ville det svare til, at cirka fyringsanlæg udelukkende blev drevet med vedvarende energi. Gode testresultater Parallelt med de løbende undersøgelser er der for nyligt offentliggjort et udkast til en præstandard for fyringsolie tilsat biomasse. Denne præstandard angiver også hvilke tekniske krav til en bioolie, der skønnes at være nødvendige i dag. Med hensyn til de vigtigste egenskaber ligger værdierne tæt op ad den gældende norm for konventionel gasolie. Det skal sikres, at bioolien umiddelbart kan anvendes i de eksisterende anlæg. I den endelige DIN-norm vedrørende bioolie vil den nyeste viden blive indarbejdet. Forskning i bioolie Under ledelse af Institut for Økonomisk Oliefyring (IWO) i Tyskland er der i øjeblikket rigtigt mange forskningsprojekter i gang. Foreløbigt forsøger man sig med tilsætning af fedtsyre methylester (Fatty Acid Methyl Ester, FAME), også kendt som biodiesel. FAME er et produkt af en kemisk reaktion mellem planteolie og metanol og minder i sine egenskaber om fyringsolie. Dette såkaldte biobrændstof af 1. generation er produceret Energibranchen.dk

23 En højeffektiv kondenserende oliekedel kombineres bedst med vedvarende energi som solenergi og brændeovn. Den producerede varmeenergi opbevares i en stor buffertank. Først når varmen fra solen og brændeovnen ikke slår til, bliver den kondenserende oliekedel koblet ind. Luxembourg, Belgien, Østrig og i Schweiz. I den forbindelse bruges konventionel svovlfattig fyringsolieolie med fem procent FAME. Med udgangspunkt i denne europæiske undersøgelse samt erfaringer fra prøvestande gennem flere år og kontinuerlig drift er alle Weishaupts produkter, dvs. brændere fra 15 kw til 20 MW samt oliefyringsanlæg, egnet til drift på nedennævnte brændstoffer: Gasolie iht. DIN Gasolie, svovlfattig, iht. DIN Gasolie med tilsætning af op til 10 procent biomasse iht. DIN (udkast ), betegnet gasolie Bio 10. af olieholdige frø som raps. Samtidig er man i gang med forskningen i 2. generations biobrændstoffer, som også kaldes BTL (Biomass to Liquid). Ved BTL-brændstoffer anvendes ikke kun frøene, men hele planten bliver syntetisk behandlet. Det har den fordel, at biomassen både kan være planteaffald som halm og træaffald. Første forsøg med energiplanter synes også lovende. Energiplanter vokser på brakmarker og udgør således ingen reel trussel for levnedsmiddelindustrien. Effektivitet frem for bio - Uagtet bestræbelserne på at anvende mere og mere biomasse er det vigtigste mål at spare energi f.eks. ved anvendelse af mere effektive forbrændingsmetoder, understreger professor Christian Küchen fra IWO (institut for økonomisk oliefyring). - Den opnåede energibesparelse betyder tilsvarende fald i energiomkostninger og emission af skadelige stoffer og drivhusgasser. Det er generelt ikke tilfældet, hvis man erstatter fossile brændstoffer med biomasse, forklarer han. Den begrænsede adgang til biomasse taler også for en mere effektiv udnyttelse af energien. Weishaupt bekræfter drift uden problemer En væsentlig forudsætning for at biobrændstoffer vil blive anvendt på anlæggene rundt omkring er, at det ikke vil give driftsforstyrrelser. Udover test i egen udviklingsdivision hos Weishaupt en af verdens førende producenter af fyringsanlæg - spiller Weishaupt også en væsentlig rolle i forbindelse med en større undersøgelse på anlæg i Europa. Under ledelse af EHI, forbundet for den europæiske opvarmningsindustri, og af Eurofuel, Oliebranchens sammenslutning, gennemføres der for-søgsvis drift med blanding af biodiesel (planteolie med metanol omdannet til fedtsyremethylester FAME) og gasolie over en længere fyringsperiode. De omfattende undersøgelser udføres på anlæg i Tyskland, England, Frankrig, Artiklen er et oversat uddrag af artiklen Mineralölwirtschaft enttwickelt Bioheizöl i Sanitär+Heizungs-technik 7/2008 Se hvad der rør sig! Ny inspiration! Nye muligheder! Store besparelser! VVS-branchen viser vejen! Spring køen over udskriv dit adgangskort på april 2009 Åbent dagligt kl (fredag 16) Odense Congress Center Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ Energibranchen.dk 23

24 Brændermarkedet Kun gaskedler blev ikke registreret i 2008 Det laveste antal overhovedet siden opgørelse over ikke-registrerede gaskedler startede i 2004 Efter den sædvanlige gode opsamling i 4. kvartal på registreringen af installerede gaskedler endte den samlede opgørelse for 2008 med et overraskende godt resultat. Afvigelsen mellem solgte og registrerede udgør nu kun fire procent af de solgte kedler. Gasbranchens forskellige aktører kan være særdeles tilfredse med deres indsats for at få anmeldt alle nye gaskedler til gasselskabet, når de er installeret. Solgte og registrerede, installerede gaskedler Solgte/registrerede kedler Solgte Registrerede Afvigelse Afvigelse i procent 4 pct. 13 pct. Opgørelsen dækker 98 pct. af kedelmarkedet. Dansk Energi Brancheforening, februar 2009 Når der skal tages højde for usikkerhed i de periodiske opgørelser over henholdsvis solgte gaskedler og registreringen af installerede gaskedler, vil det nok blive svært at komme under de fire procent. Men det bliver spændende at se, om afvigelsen kan holdes på samme lave niveau i det kommende år. DEBRA Gaskedelmarkedet 2008 Godt syv procent flere solgte gaskedler - men 24 procent flere registrerede gaskedler Antallet af registrerede, installerede gaskedler er i 2008 steget med cirka 19 procent i forhold til i fjor. Det svarer til cirka flere kedler. Antallet af solgte kedler er steget syv procent, svarende til cirka flere. Forskellen er udtryk for, at en større andel af de solgte kedler i år anmeldes og bliver registreret, når de installeres end i Der er en relativ stor stigning i nyinstallationer, som primært hidrører fra Gasbrændermarkedet og oliebrændermarkedet Stort set uændret gasbrændermarked Hele landet Salget af små gasbrændere er uændret, mens salget af store gasbrændere er steget ganske beskedent. Traditionelle kedler Kondenserende kedler HNG og Naturgas Midt-Nord, der jo i foråret havde sidste frist for indgåelse Samlet antal Heraf nyinstallationer af gasaftale med gratis gasstik. DEBRA Heraf udskiftninger Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kw i 2007 og Nedgang for både små og store oliebrændere I 2008 faldt salget af villaoliebrændere med 16 procent i forhold til i fjor. Salget af større brændere er faldet med 12 procent. DEBRA Solgte gasbrændere Under 60 kw Over 60 kw Samlet antal Solgte oliebrændere Under 60 kw (villabrændere) Over 60 kw Samlet antal Antal solgte gasbrændere i 2007 og 2008 Antal solgte oliebrændere i 2007 og Energibranchen.dk